Den Europæiske Unions L 68/15.

15.3.2005

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/5

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 422/2005

af 14. marts 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 94/2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 af 19. december 2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked (1), særlig artikel 12, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 3 i forordning (EF) nr. 2826/2000 er der opstillet kriterier for udvælgelse af de temaer og produkter, for hvilke der kan gennemføres oplysningskampagner og salgsfremstød på det indre marked. De pågældende temaer og produkter er anført i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 94/2002 (2).

(2)	Efter artikel 4 i forordning (EF) nr. 2826/2000 skal Kommissionen hvert andet år udarbejde en liste over de temaer og produkter, der er omhandlet i forordningens artikel 3.

(3)

Frøolier med oprindelse i EU, navnlig rapsolie, og honning og biavlsprodukter er produkter, hvor markedsbalancen kan forbedres gennem oplysningskampagner og/eller generiske salgsfremstød især ved at tilvejebringe relevant og ajourført information af forbrugerne om sådanne produkters kvaliteter, næringsværdi, smag, gældende normer og mærkning. Produkterne bør derfor opføres i bilag I til forordning (EF) nr. 94/2002.

(4)	Med henblik på at fremme forbruget af kvalitetskødprodukter bør der kunne gennemføres salgsfremstød for alle kvalitetskødprodukter, der er produceret i overensstemmelse med en EU- eller en medlemsstats kvalitetsordning. Sådanne produkter bør derfor opføres i bilag I til forordning (EF) nr. 94/2002.

(5)

Med henblik på at kunne anvende klare og forenklede bestemmelser bør temaerne i bilag I, litra a) og produkterne i bilag I, litra b) til forordning (EF) nr. 94/2002 samles i én liste, der dækker både temaer og produkter, og som for hvert tema og produkt omfatter de bestemmelser, der svarer til retningslinjerne for salgsfremstød på det indre marked i forordningens bilag III.

(6)

Produkter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), produkter med en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) og produkter med en garanteret traditionel specialitet (GTS), jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (3) og Rådets forordning (EØF) nr. 2082/92 af 14. juli 1992 om specificitetscertificering af landbrugsprodukter og levnedsmidler (4) samt økologiske landbrugsprodukter, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (5), er kvalitetsprodukter, hvis produktion og forbrug skønnes at have forret i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Sådanne produkter bør derfor opføres i bilag I til forordning (EF) nr. 94/2002, så det sikres, at de kan omfattes af alle de oplysningskampagner og salgsfremstød, der er fastsat i støtteordningen for det indre marked.

(7)

Det er nødvendigt at opstille nye retningslinjer for de produkter, der nu skal tilføjes, for at kunne opnå de forventede resultater af salgsfremstødene, og at revidere eksisterende retningslinjer for at tage hensyn til udviklingen i markedssituationen og i den fælles landbrugspolitik, samt erfaringerne fra evalueringen af de seneste informationskampagner og salgsfremstød.

(8)	Forordning (EF) nr. 94/2002 bør derfor ændres tilsvarende.

(9)

Efter vedtagelsen af disse foranstaltninger er næste frist for indgivelse af ansøgninger om støtte fra EU til salgsfremstød den 31. januar. Organisationer og medlemsstater har kun begrænset tid til rådighed til at tilpasse eller forberede forslag, der tager hensyn til bestemmelserne i den nyligt ændrede forordning. Denne forordning bør derfor træde i kraft efter den 31. januar.

(10)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med den udtalelse, der blev afgivet på mødet for Den Fælles Forvaltningskomité for Fremme af Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 94/2002 foretages følgende ændringer:

1)	Bilag I affattes som angivet i bilag I til nærværende forordning.

2)	Bilag III affattes som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. februar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 328 af 23.12.2000, s. 2. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2060/2004 (EUT L 357 af 2.12.2004, s. 3).

(2) EFT L 17 af 19.1.2002, s. 20. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1803/2004 (EUT L 318 af 19.10.2004, s. 4).

(3) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1215/2004 (EUT L 232 af 1.7.2004, s. 21).

(4) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 9. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(5) EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2254/2004 (EUT L 385 af 29.12.2004, s. 20).

BILAG I

»BILAG I

LISTE OVER PRODUKTER OG TEMAER

—	friske frugter og grøntsager

—	forarbejdede frugter og grøntsager

—

spindhør

—	levende planter og blomsterdyrkningens produkter

—	olivenolie og spiseoliven

—

frøolier

—	mælk og mejeriprodukter

—	fersk, kølet eller frosset kød, produceret i overensstemmelse med en EU- eller en medlemsstats kvalitetsordning

—	mærkning af konsumæg

—	honning og biavlsprodukter

—	kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder, bordvine med en geografisk betegnelse

—	grafisk symbol for regionerne i EU’s yderste periferi som fastsat i landbrugsbestemmelserne

—	beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og garanterede traditionelle specialiteter (GTS) i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (1) og (EØF) nr. 2082/92 (2) og produkter registreret efter disse ordninger

—	økologisk landbrug i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 (3) og produkter registreret efter denne forordning.

(1) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1.

(2) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 9.

(3) EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1.«

BILAG II

»BILAG III

RETNINGSLINJER FOR SALGSFREMSTØD PÅ DET INDRE MARKED

Følgende retningslinjer danner udgangspunkt for de budskaber, målgrupper og instrumenter, der bør tjene som midtpunkt for salgsfremstød og oplysningsprogrammer for de forskellige produktkategorier.

Programforslag bør generelt udarbejdes under hensyn til følgende principper, jf. dog de prioriteter, der er opstillet i artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2826/2000:

—	Programmer, der foreslås af to eller flere medlemsstater, bør have koordinerede strategier, foranstaltninger og budskaber.

—	Programmer bør være flerårige og have tilstrækkelig rækkevidde til at få betydelig indflydelse på målmarkederne, og de bør gennemføres på to eller flere medlemsstaters markeder.

—	Programmernes budskaber bør indeholde objektiv information om produkternes specifikke karakter og/eller næringsværdi som del af en alsidig kost, om produktionsmetoder eller miljøvenlighed.

—	Programmerne bør have hovedbudskaber, som er af interesse for forbrugere, erhvervsfolk og/eller handelskredse i flere medlemsstater.

Friske frugter og grøntsager

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Produktionen af frugt og grøntsager er stigende i EU, mens forbruget generelt er uændret.

Det konstateres specielt, at forbrugerne under 35 år svigter dette marked, og det bliver endnu tydeligere, når det drejer sig om børn og unge i skolealderen. Dette er i modstrid med en alsidig kost.

2. FORMÅL

Produkternes »friske« og »naturlige« image skal forbedres, og forbrugernes gennemsnitsalder skal sænkes ved primært at appellere til de unge.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

—	unge husstande under 35 år

—	børn og unge i skolealderen og deres forældre

—	kollektive bespisningssteder og skolekantiner

—	læger og ernæringseksperter.

4. HOVEDBUDSKABER

—	fremme budskaber af typen »fem om dagen« (det anbefales at spise mindst fem portioner frugt eller grøntsager om dagen)

—	produkterne er naturlige og friske

—	kvalitet (sikkerhed, næringsværdi og smag, produktionsmetoder, miljøbeskyttelse, tilknytning til oprindelsen)

—

glæde

—	alsidig kost

—	varieret udbud af friske og sæsonbetonede produkter; information om smag og anvendelse

—	sporbarhed

—	nem tilberedning, mange friske frugter og grøntsager kræver ikke tilberedning.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

—	elektroniske værktøjer (internetsteder, som præsenterer produkter, og spil til de unge)

—	telefoninformationslinjer

—	PR-kontakter med medierne (f.eks. specialiserede journalister, dameblade, blade og magasiner for unge)

—	kontakter med læger og ernæringseksperter

—	pædagogisk indsats over for børn og unge ved at mobilisere underviserne og de ansvarlige for skolekantiner

—	forbrugerinformation på salgssteder

—	andre instrumenter (foldere og brochurer med produktoplysninger og opskrifter, spil til børn osv.)

—	visuelle medier (biografer, specialiserede tv-kanaler)

—	radiospots

—	deltagelse i handelsmesser.

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 12 til 36 måneder med en præference for flerårige programmer, der definerer målsætningerne for hver etape.

7. VEJLEDENDE ÅRLIGT BUDGET

4 mio. EUR

Forarbejdede frugter og grøntsager

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

I denne sektor er der en stigende konkurrence fra en lang række tredjelande.

Efterspørgslen er gradvis stigende, fordi disse produkter er nemme at konsumere, men det er vigtigt, at virksomhederne i EU er i stand til at udnytte dette potentiel. Støtte til oplysningskampagner og salgsfremstød er derfor berettiget.

2. FORMÅL

Produkternes image skal moderniseres og gøres mere ungdommeligt, og der skal gives information med henblik på at fremme forbruget.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

—

husstande

—	kollektive bespisningssteder og skolekantiner

—	læger og ernæringseksperter.

4. HOVEDBUDSKABER

—	kvalitet (sikkerhed, næringsværdi og smag, tilberedningsmetoder)

—	nem tilberedning

—

glæde

—	varieret udbud af produkter, der kan fås hele året

—	alsidig kost

—	sporbarhed.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

—	elektroniske værktøjer (internetsteder)

—	telefoninformationslinjer

—	PR-kontakter med medierne (f.eks. specialiserede journalister, dameblade, madblade og fagpresse)

—	demonstrationer på salgssteder

—	kontakter med læger og ernæringseksperter

—	andre instrumenter (foldere og brochurer med beskrivelse af produkter og opskrifter)

—	visuelle medier

—	deltagelse i handelsmesser.

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 12 til 36 måneder med en præference for flerårige programmer, der definerer målsætningerne for hver etape.

7. VEJLEDENDE ÅRLIGT BUDGET

2 mio. EUR.

Spindhør

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

I forbindelse med liberaliseringen af den internationale samhandel med tekstil og beklædning er EU’s hørsektor præget af øget konkurrence fra hør af anden oprindelse til meget lave priser samt fra andre tekstilfibre, mens tekstilforbruget stagnerer.

2. FORMÅL

—	forbedre den europæiske hørs image og ry og udnytte dens særlige egenskaber

—	øge forbruget af dette produkt

—	informere forbrugerne om egenskaberne ved de nye produkter, der bringes på markedet.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

—	ledende branchefolk (modeskabere, designere, kreatører og udgivere)

—	forhandlere

—	undervisningsverdenen for tekstil, mode og dekoration (lærere og studerende)

—	opinionsdannere

—	forbrugere.

4. HOVEDBUDSKABER

—	kvalitet i forbindelse med produktionsbetingelserne for råvaren, de anvendte sorter og den praktiske viden hos de forskellige aktører i branchen

—	stor spredning og rigdom i EU’s udbud med hensyn til såvel markedsførte produkter (beklædning, dekoration og hvidevarer) som kreativitet og innovation.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

—	elektroniske værktøjer (internetsteder)

—

fagmesser

—	oplysningskampagner i aftagerleddet (designere, kreatører, forhandlere og udgivere)

—	information på salgssteder

—	forbindelser med den specialiserede presse

—	didaktiske oplysningskampagner på tekstilskoler, modeskoler osv.

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 12 til 36 måneder med en præference for flerårige programmer, der definerer målsætningerne for hver etape.

7. VEJLEDENDE ÅRLIGT BUDGET

1 mio. EUR.

Levende planter og blomsterdyrkningens produkter

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Udbudssituationen er kendetegnet ved den stigende konkurrence mellem produkter fra EU og produkter fra tredjelande

Evalueringsundersøgelser af de salgskampagner, der blev gennemført i perioden 1997-2000, antyder, at det, hvis man vil fremme salget af EU-produkter i EU, er nødvendigt at organisere og rationalisere hele kæden fra producent til forhandler på en bedre måde, og forbrugerne bør informeres bedre om EU-produkternes særlige egenskaber og alsidighed.

2. FORMÅL

—	øge forbruget af blomster og planter fra EU

—	tilskynde til metoder, der begunstiger miljøet og øger kendskabet til miljøvenlige metoder

—	styrke samarbejdet mellem erhvervsfolk i flere medlemsstater, så de kan dele den allerseneste viden i denne sektor, og for bedre at informere alle parter i produktionskæden.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

—	producenter, planteskoler, forhandlere og andre erhvervsdrivende i denne sektor

—	studerende og skolebørn

—	opinionsdannere (journalister, lærere)

—	forbrugere.

4. HOVEDBUDSKABER

—	information om EU-produkters kvalitet og sorter

—	miljøvenlige produktionsmetoder

—	teknikker til produktion af mere holdbare produkter

—	optimal blanding af plante- og blomstersorter

—	planter og blomsters betydning for menneskers velfærd og livskvalitet.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

—	kontakter til medierne

—	messer og udstillinger (stande med produkter fra flere medlemsstater)

—	undervisning af erhvervsfolk, forbrugere og studerende

—	udbredelse af viden om større produktholdbarhed

—	forbrugerinformation gennem presse og initiativer som f.eks. katalogudgivelse, gartnerkalendere og eventuelt kampagner om »månedens plante«

—	øget anvendelse af elektroniske medier (internet, cd-rom osv.).

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 12 til 36 måneder med en præference for flerårige programmer, der definerer målsætningerne for hver etape.

7. VEJLEDENDE ÅRLIGT BUDGET

3 mio. EUR.

Olivenolie og spiseoliven

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Med det stadigt stigende udbud af olivenolie og spiseoliven spiller afsætningen på de indre og internationale markeder en vigtig rolle for bevarelsen af ligevægten på EU-markedet. Efterspørgslen efter disse produkter er meget forskellig mellem de traditionelle forbrugermarkeder og de markeder, hvor produkterne udgør et forholdsvis nyt fænomen.

I de »traditionelle« forbrugermedlemsstater (Spanien, Italien, Grækenland og Portugal) er de pågældende produkter generelt velkendt og forbruget stort. Det drejer sig derfor om et modent marked, hvor der kun er beskedne udsigter til en generel stigning i efterspørgslen, men hvor produkterne i kraft af deres nuværende andel af forbruget af olivenolie fortsat spiller en vigtig rolle for denne sektor.

I de »nye« forbrugermedlemsstater er forbruget pr. indbygger steget, men er fortsat væsentligt lavere (EU i perioden før 1.5.2004) eller marginalt (i de fleste nye medlemsstater). Mange forbrugere er endnu ikke bekendt med olivenolies og spiseolivens kvaliteter og forskellige anvendelser. Det drejer sig således om et marked med betydeligt vækstpotentiel.

2. FORMÅL

—	fortrinsvis at øge forbruget i de »nye« forbrugermedlemsstater ved at styrke indtrængningen på markedet, diversificere produkternes anvendelse og tilvejebringe den fornødne information

—	fastholde eller øge forbruget i de »traditionelle« forbrugermedlemsstater ved at forbedre information af forbrugerne om mindre kendte aspekter og gøre de unge til faste forbrugere.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

—	personer, der er ansvarlige for indkøb (i de »traditionelle« forbrugermedlemsstater især personer på mellem 20 og 40 år)

—	opinionsdannere (gastronomer, køkkenchefer, restauration, journalister) og den almindelige og specialiserede presse (gastronomi, dameblade og modeblade)

—	den medicinske og paramedicinske presse

—	forhandlere (i de »nye« forbrugermedlemsstater).

4. HOVEDBUDSKABER

—	jomfruolies gastronomiske kvaliteter og organoleptiske egenskaber (aroma, farve og smag) varierer efter sort, geografisk område, høstår, BOB/BGB osv.; denne variation byder på et stort udvalg af gastronomiske oplevelser og muligheder

—	de forskellige kategorier af olivenolie

—	olivenolie er i kraft af sin næringsværdi et vigtigt element i en sund og alsidig ernæring, fordi det er muligt at kombinere kulinariske fornøjelser og kravene til en alsidig og sund ernæring

—	information om reglerne for kontrol, kvalitetsattestering og mærkning af olivenolie

—	information om alle olivenolier og/eller spiseoliven, der er registreret som BOB/BGB i hele EU

—	spiseoliven er et sundt og naturligt produkt, der er lige så velegnet til almindelig madlavning som til tilberedelse af udsøgte retter

—	spiseolivens sortsegenskaber.

Specielt i de »nye« forbrugermedlemsstater:

—	olivenolie og især jomfruolie er et naturligt produkt, der beror på gammel tradition og gammel viden, og som egner sig til moderne madlavning med mange smagsemner; den kan let anvendes i enhver moderne madlavning, også uden for middelhavskøkkenet

—	råd om anvendelse ved madlavning.

Specielt i de »traditionelle« forbrugermedlemsstater:

—	fordelene ved at købe aftappet olivenolie (med angivelse af nyttige oplysninger for forbrugerne)

—	modernisering af image for et produkt med en lang historie og stor kulturel betydning.

Uden at artikel 2, stk. 3, tilsidesættes, skal information om olivenolies og spiseolivens næringsværdi især være baseret på almindeligt anerkendte videnskabelige data og opfylde bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (1) om mærkning af og præsentationsmåder for samt reklame for levnedsmidler og de særlige regler, der måtte gælde i den sammenhæng.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

—	internet og andre elektroniske medier (f.eks. cd-rom og dvd)

—	salgsfremstød på salgssteder (prøvesmagning, opskrifter, information)

—	forbindelser til pressen og PR (begivenheder, deltagelse i forbrugermesser osv.)

—	reklame (eller omtale) i den almindelige presse (dameblade, madblade, blade om livsstil osv.)

—	arrangementer i partnerskab med læger og paramedicinske personer (medicinsk PR)

—	audiovisuelle medier (tv og radio)

—	deltagelse i handelsmesser.

6. PROGRAMMERNES VARIGHED OG RÆKKEVIDDE

Fra 12 til 36 måneder med en præference for programmer med en strategi og behørigt begrundede målsætninger for hver fase.

Programmer, der skal gennemføres i mindst to »nye« forbrugermedlemsstater, vil få forret.

7. VEJLEDENDE ÅRLIGT BUDGET

4 mio. EUR.

Frøolier

I denne sektor vil der blive givet forret til programmer for rapsolie og andre frøolier.

Vejledende årligt budget for frøolier:

2 mio. EUR.

A. Rapsolie

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Som en følge af den nye fælles landbrugspolitik er produktion af rapsolie ikke mere støtteberettiget og skal være markedsorienteret. Med de øgede produktionsmuligheder og som et alternativ til kornproduktion, der er kendetegnet ved en strukturel overproduktion, skal salgsfremstød for rapsolie bidrage til at skabe ligevægt på markedet for markafgrøder og forbruget af diverse vegetabilske olier i EU, som for tiden er nettoeksportør af rapsolie.

I de forløbne årtier er der udviklet rapssorter med værdifulde ernæringsegenskaber. Det har medført en forbedring af kvaliteten. Nye produkter som f.eks. koldpresset rapsolie med en udpræget nøddeagtig smag er blevet udviklet.

Rapsoliens næringsværdi er blevet undersøgt på verdensplan, og resultaterne bekræfter produktets gode ernæringsmæssige og fysiologiske egenskaber. Praktiserende læger, ernæringseksperter og forbrugerne bør underrettes om de seneste forskningsresultater.

2. FORMÅL

—	forbedre kendskabet til rapsolies egenskaber og den seneste udvikling på dette område

—	øge forbruget ved at informere forbrugere, læger og paramedicinske personer om rapsoliens anvendelser og næringsværdi.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

—	husstande og navnlig de personer, der er ansvarlige for indkøb

—	opinionsdannere (journalister, køkkenchefer, læger og ernæringseksperter)

—	forhandlere

—	den del af pressen, der henvender sig til læger og paramedicinske personer

—	fødevarevirksomheder.

4. HOVEDBUDSKABER

—	rapsolie udgør i kraft af sin næringsværdi en vigtig del af en alsidig og sund kost

—	rapsoliens gode sammensætning af fedtsyrer

—	råd om anvendelse ved madlavning

—	nformation om produktudvikling og -sorter.

Uden at artikel 2, stk. 3, tilsidesættes, skal information om rapsolies næringsværdi især være baseret på almindeligt anerkendte videnskabelige data og opfylde bestemmelserne i direktiv 2000/13/EF om mærkning af og præsentationsmåder for samt reklame for levnedsmidler og de særlige regler, der måtte gælde i den sammenhæng.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

—	salgsfremstød på salgssteder (prøvesmagning, opskrifter, information)

—	reklame (eller omtale) i den almindelige presse, madblade, dameblade, blade om livsstil

—	PR (begivenheder, deltagelse i fødevaremesser)

—	foranstaltninger, der gennemføres sammen med læger og paramedicinske personer

—	foranstaltninger, der gennemføres sammen med restauranter, cateringvirksomheder og køkkenchefer

—

internet

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 12 til 36 måneder.

B. Solsikkeolie

Programmer for solsikkeolie vil kun få forret, hvis og når markedsvilkårene berettiger hertil.

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Der dyrkes solsikke på over 2 mio. ha i EU, og produktionen af solsikkekerner overstiger 3,5 mio. tons om året. Den solsikkeolie, der forbruges i EU, presses især af kerner, der er dyrket i EU. Produktionen af solsikkeolie i EU vil dog falde i produktionsåret 2004/05, fordi oliepresningen er aftagende. Da priserne på verdensmarkedet er stigende og forsyningsmangler vil kunne opstå, vil programmer, der udelukkende vedrører solsikkeolie, ikke få forret. De kan dog indgå i programmer, der omfatter forskellige frøolier med oprindelse i EU.

Solsikkeolie har særlige fordele for visse anvendelser som f.eks. stegning. Den har også et stort indhold af umættede fedtstoffer og E-vitamin. Formålet med sådanne kampagner er at informere forbrugere og forhandlere om de forskellige anvendelser, typer og egenskaber for solsikkeolie og om EU’s kvalitetsbestemmelser. Kampagnerne bør tilstræbe at give objektiv information.

2. FORMÅL

Informere forbrugere og forhandlere om følgende:

—	forskellige anvendelser af solsikkeolie og dens egenskaber og næringsværdi

—	lovgivning om og normer for kvalitet, regler om mærkning.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

—	husstande og navnlig personer, der er ansvarlige for indkøb

—	opinionsdannere (journalister, køkkenchefer, læger og ernæringseksperter)

—	forhandlere

—	fødevarevirksomheder.

4. HOVEDBUDSKABER

Programmernes hovedbudskaber bør være følgende:

—	fordelene ved den rigtige anvendelse af solsikkeolie; f.eks. har solsikkeolie, der er presset af kerner, som er bestemt til olieudvinding, et stort indhold af E-vitamin i forhold til andre vegetabilske olier; solsikkeolie er kendt for sin lette smag og stegeevne

—	lovgivning om og normer for solsikkeoliens kvalitet

—	solsikkeoliens fedtsyresammensætning og næringsværdi

—	resultater af videnskabelig forskning og teknisk udvikling af solsikkeolie og andre vegetabilske olier.

Uden at artikel 2, stk. 3, tilsidesættes, skal information om solsikkeolies næringsværdi især være baseret på almindeligt anerkendte videnskabelige data og opfylde bestemmelserne i direktiv 2000/13/EF om mærkning af og præsentationsmåder for samt reklame for levnedsmidler og de særlige regler, der måtte gælde i den sammenhæng.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

—	uddeling af informationsmateriale på salgssteder (POS og til handelen)

—	reklame (eller omtale) i den almindelige presse, madblade og fagpresse

—	PR (begivenheder, deltagelse i fødevaremesser)

—

internet.

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 12 til 36 måneder.

Mælk og mejeriprodukter

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Forbruget af flydende mælk er faldet især i landene med det største forbrug, og faldet skyldes især forbruget af læskedrikke hos unge. Forskellige mælkesubstitutter erstatter gradvis forbruget af flydende mælk. Til gengæld er forbruget af mejeriprodukter udtrykt i mælkemængde generelt stigende.

2. FORMÅL

—	øge forbruget af flydende mælk på markeder, hvor der er et vækstpotentiel, og opretholde forbruget på mættede markeder

—	øge forbruget af mejeriprodukter i almindelighed

—	stimulere de unges forbrug.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

Forbrugere i almindelighed med særlig vægt på:

—	børn og unge, særlig piger i alderen 8-13 år

—	kvinder i forskellige aldersgrupper

—

ældre.

4. HOVEDBUDSKABER

—	mælk og mejeriprodukter er sunde og naturlige produkter, der passer til en moderne livsstil, og som forbrugerne har glæde af

—	mælk og mejeriprodukter har særlige næringsværdier, som især er til gavn for visse aldersgrupper

—	budskaberne skal være positive og tage hensyn til den specifikke karakter af forbruget på forskellige markeder

—	forbrugere i forskellige forbrugssituationer kan vælge fra et bredt udbud af mejeriprodukter

—	mælk og mejeriprodukter med et lavere fedtindhold er til rådighed og egner sig måske bedre til visse forbrugere

—	det er vigtigt at sikre kontinuerlige hovedbudskaber under hele programmets varighed for at overbevise forbrugerne om, at det er gavnligt for kroppen regelmæssigt at indtage mælk og mejeriprodukter.

Uden at artikel 2, stk. 3, tilsidesættes, skal information om mælk og mejeriprodukters næringsværdi især være baseret på almindeligt anerkendte videnskabelige data og opfylde bestemmelserne i direktiv 2000/13/EF om mærkning af og præsentationsmåder for samt reklame for levnedsmidler og de særlige regler, der måtte gælde i den sammenhæng.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

—	elektroniske værktøjer

—	telefoninformationslinjer

—	kontakter med medier og reklame (f.eks. specialiserede blade, dameblade og blade for unge)

—	kontakter med læger og ernæringseksperter

—	kontakter med lærere og skoler

—	andre instrumenter (foldere og brochurer, spil til børn osv.)

—	demonstrationer på salgssteder

—	visuelle medier (biografer, specialiserede tv-kanaler)

—	radiospots

—	deltagelse i udstillinger og messer.

6. PROGRAMMERNES VARIGHED OG RÆKKEVIDDE

Fra 12 til 36 måneder med en præference for flerårige programmer, der definerer målsætningerne for hver etape.

7. VEJLEDENDE ÅRLIGT BUDGET

4 mio. EUR.

Fersk, kølet eller frosset kød, der er produceret i overensstemmelse med en EU- eller en medlemsstats kvalitetsordning

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

De sundhedsproblemer, der har berørt mange af de vigtigste animalske produkter, har skærpet behovet for at styrke forbrugernes tillid til EU’s kødprodukter.

Det er derfor nødvendigt at tilvejebringe objektiv information om EU’s og medlemsstaternes kvalitets- og kontrolsystemer, der supplerer den generelle lovgivning om kontrol og fødevaresikkerhed. Disse regler og kontroller yder en supplerende garanti i form af produktspecifikationer og supplerende kontrolstrukturer.

2. FORMÅL

—

Oplysningskampagnerne vedrører kun produkter, der er produceret i overensstemmelse med europæiske kvalitetssystemer (BOB/BGB/TSG og økologisk landbrug) og kvalitetssystemer, som medlemsstaterne anerkender, og de opfylder kriterierne i artikel 24b i forordning (EF) nr. 1257/1999. Oplysningskampagner, som finansieres efter nævnte forordning, bør ikke også finansieres efter forordning (EF) nr. 1257/1999.

—	De har til formål at sikre objektiv og udtømmende information om EU’s og medlemsstaternes kvalitetsordninger for kødprodukter. De bør underrette forbrugere, opinionsdannere og forhandlere om de produktspecifikationer og den effektive kontrol, som disse kvalitetsordninger indebærer.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

—	forbrugere og foreninger af sådanne

—	personer, der er ansvarlige for husstandes indkøb

—	institutioner (restauranter, sygehuse, skoler osv.)

—	forhandlere og foreninger af sådanne

—	presse og opinionsdannere.

4. HOVEDBUDSKABER

—	kvalitetsordninger garanterer en specifik produktionsmetode og kontrol, som er strengere end dem, der er fastsat i lovgivningen

—	kvalitetskødprodukter har specifikke egenskaber eller en kvalitet, som overstiger de sædvanlige handelsnormer

—	EU's og medlemsstaternes kvalitetsordninger er gennemskuelige og sikrer fuld sporbarhed for produkterne

—	ved mærkning af kød kan forbrugerne identificere kvalitetsprodukter og deres oprindelse og egenskaber.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

—

internet

—	PR i medier og reklame (videnskabs- og specialpresse, dameblade og madblade)

—	kontakter med forbrugerforeninger

—	audiovisuelle medier

—	skriftlig dokumentation (brochurer, foldere osv.)

—	information på salgssteder.

6. PROGRAMMERNES VARIGHED OG RÆKKEVIDDE

Programmerne bør mindst have national dækning eller omfatte flere medlemsstater.

Fra 12 til 36 måneder med en præference for flerårige programmer, der definerer målsætningerne for hver etape.

7. VEJLEDENDE ÅRLIGT BUDGET

4 mio. EUR.

Mærkning af konsumæg

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Efter den 1. januar 2004 skal konsumæg på æggeskallen være stemplet med en kode, som identificerer producenten og produktionsmetoden. Koden består af et nummer, som angiver produktionsmetoden (0 = økologisk, 1 = frilandsæg, 2 = skrabeæg, 3 = buræg), ISO-koden, som angiver den medlemsstat, hvor produktionsenheden befinder sig, og et nummer, som myndighederne har tildelt produktionsenheden.

2. FORMÅL

—	oplyse forbrugerne om de nye regler for mærkning af æg og detaljeret gøre rede for, hvordan stempelkoden på æggene er sammensat

—	oplyse om ægproduktionssystemerne i forhold til den kode, der er stemplet på æggene

—	oplyse om, hvilke systemer der findes til at sikre æggenes sporbarhed.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

—	forbrugere og forhandlere

—	opinionsdannere

4. HOVEDBUDSKABER

—	udbrede kendskabet til og redegøre for den nye kode, som stemples på æggene, jf. Kommissionens direktiv 2002/4/EF (2), og de kendetegn, der gør sig gældende for de forskellige ægkategorier, der er omfattet af denne kode

—	i budskaberne bør én produktionsmetode ikke fremhæves på bekostning af en anden, og de bør ikke indeholde løfter om ægs næringsværdi og sundhedsvirkninger. Æg fra forskellige medlemsstater bør ikke forskelsbehandles.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

—	elektroniske værktøjer (internetsteder osv.)

—	oplysningsmateriale (brochurer, foldere osv.)

—	information på salgssteder

—	reklamer i pressen, herunder i madblade og dameblade osv.

—	kontakt til medierne.

6. PROGRAMMETS VARIGHED

Fra 12 til 24 måneder

7. VEJLEDENDE ÅRLIGT BUDGET

2 mio. EUR.

Honning og biavlsprodukter

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

For EU’s produktion af kvalitetshonning og biavlsprodukter, som EU kun yder beskeden støtte til, bliver konkurrencen fra tredjelande stadig hårdere. De høje produktionsomkostninger i EU gør situationen vanskeligere.

Siden 2001 har sektoren været omfattet af Rådets direktiv 2001/110/EF af 20. december 2001 om honning (3), med obligatorisk mærkning, der forbinder kvalitet og oprindelse. Støtteberettigede programmer er koncentreret om honning og biavlsprodukter, der er produceret i EU, med supplerende angivelse af den regionale, territoriale eller topografiske oprindelse eller kvalitetsmærker, der er certificeret af EU (BOB, BGB, GTS eller økologisk) eller af en medlemsstat.

2. FORMÅL

—	oplyse forbrugerne om diversiteten, de organoleptiske kvaliteter og produktionsbetingelserne for biavlsprodukter produceret i EU

—	oplyse forbrugerne om kvaliteterne af ikke filtreret og ikke pasteuriseret honning produceret i EU

—	hjælpe forbrugerne til at forstå mærkningen af honning produceret i EU og tilskynde producenterne til at øge klarheden af deres mærker

—	tilskynde forbrugerne til at købe kvalitetshonning ved at gøre opmærksom på produkternes sporbarhed.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

—	forbrugere med særlig vægt på aldersgruppen 20 til 40 år

—	ældre og børn

—	opinionsdannere.

4. HOVEDBUDSKABER

—	information om EU’s lovgivning om sikkerhed, produktionshygiejne, certificering af kvalitet og mærkning

—	honning er et naturligt produkt, der er baseret på tradition og gammel viden, og som kan anvendes på mange måder i moderne madlavning

—	den meget forskelligartede karakter af honning af forskellige geografiske og botaniske oprindelser og/eller forskellige årstider

—	råd om anvendelse og næringsværdi

—	beskyttelse af bestøvningen er en vigtig forudsætning for bevarelse af biodiversiteten.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

—	reklamer i den specialiserede presse (blade om gastronomi og livsstil)

—	internet, film og andre audiovisuelle medier (tv og radio)

—	salgssteder

—	deltagelse i udstillinger og messer

—	PR til den brede offentlighed, afholdelse af begivenheder og arrangementer i restauranter og for cateringvirksomheder

—	information på skoler (undervisningsmateriale til lærere og til studerende på hotel- og restaurationsskoler).

6. PROGRAMMETS VARIGHED OG RÆKKEVIDDE

Fra 12 til 36 måneder med en præference for programmer med en strategi og behørigt begrundede målsætninger for hver fase.

7. VEJLEDENDE ÅRLIGT BUDGET

1 mio. EUR.

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder og bordvine med en geografisk betegnelse

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Vinproduktionen er rigelig, men forbruget er stagneret eller endog faldende for visse typer vin. Udbuddet fra tredjelande er stigende.

2. FORMÅL

—	øge forbruget af vin produceret i EU

—	informere forbrugerne om det alsidige udbud, kvalitet og produktionsvilkår for vin produceret i EU samt resultaterne af videnskabelige undersøgelser.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

—	forhandlere

—	forbrugere med undtagelse af unge og yngre mennesker, der er omhandlet i Rådets henstilling 2001/458/EF (4)

—	opinionsdannere (journalister, madeksperter)

—	skoler i hotel- og restaurationssektoren.

4. HOVEDBUDSKABER

—	EU-lovgivningen fastsætter strenge krav til produktion, kvalitetsbetegnelser, mærkning og markedsføring, som sikrer forbrugerne, at det tilbudte produkt har kvalitet og er sporbart

—	glæden ved at kunne udvælge et produkt blandt et meget stort og forskelligartet udvalg af europæiske vine med forskellig oprindelse

—	information om dyrkning af vin i EU og forbindelserne til regionale og lokale forhold, kulturer og smagsønsker.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

oplysnings- og PR-kampagner

—	uddannelsestiltag for forhandlere og cateringvirksomheder

—	kontakter til den specialiserede presse

—	andre instrumenter (internetsteder, foldere og brochurer) for at påvirke forbrugernes valg og skabe idéer til forbrug i forbindelse med familiebegivenheder og festarrangementer

—	messer og udstillinger (stande med udstilling af produkter fra flere medlemsstater).

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 12 til 36 måneder med en præference for flerårige programmer, der definerer målsætningerne for hver etape.

7. VEJLEDENDE ÅRLIGT BUDGET

3 mio. EUR.

Produkter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) eller en traditionel garanteret specialitet (GTS)

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Den EU-ordning for beskyttelse af produktnavne, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2081/92 og (EØF) nr. 2082/92, udgør en prioritet for gennemførelsen af kvalitetskapitlet af den fælles landbrugspolitik. Det er derfor nødvendigt at videreføre de tidligere bestræbelser på at gennemføre kampagner, der øger kendskabet til betegnelser og produkter med beskyttede navne hos alle potentielle aktører inden for produktion, tilberedelse, afsætning og forbrug af sådanne produkter.

2. FORMÅL

Salgsfremstød og oplysningskampagner bør ikke fokusere på ét eller få produktnavne, men snarere på grupper af navne eller visse produktkategorier eller produkter, der produceres i en eller flere regioner i en eller flere medlemsstater.

Kampagnernes formål bør være at:

—	tilvejebringe omfattende information om ordningernes indhold, funktion og EU-karakter og navnlig deres virkninger på handelsværdien af de produkter med beskyttede navne, der efter registrering nyder godt af den beskyttelse, som ordningerne indebærer

—	øge kendskabet til EU-logoer for produkter med BOB/BGB og GTS hos forbrugere, forhandlere og fødevareeksperter

—	tilskynde grupper af producenter/forarbejdningsvirksomheder, der endnu ikke benytter ordningerne, til at benytte dem ved at lade registrere navnene på produkter, der opfylder grundbetingelserne for at opnå registrering

—	tilskynde producenter/forarbejdningsvirksomheder i regioner, der endnu ikke anvender ordningerne, til at deltage i produktionen af produkter, der bærer de registrerede navne, ved at efterkomme de godkendte specifikationer og kontrolkrav, der er fastsat for de godkendte navne

—	stimulere efterspørgslen efter de pågældende produkter ved at informere forbrugere og forhandlere om ordningernes eksistens, betydning og fordele, samt om logoerne, betingelserne for at få tildelt betegnelserne, den dermed forbundne kontrol og sporbarhedsordningen.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

—	producenter og forarbejdningsvirksomheder

—	forhandlere (supermarkeder, grossister, detailhandlende, cateringvirksomheder, kantiner, restauranter)

—	forbrugere og foreninger af sådanne

—	opinionsdannere.

4. HOVEDBUDSKABER

—

produkter med beskyttede navne har specifikke egenskaber i tilknytning til deres geografiske oprindelse; for produkter med BOB er produkternes kvalitet eller egenskaber især eller udelukkende knyttet til det særlige geografiske miljø (med dets iboende naturlige og menneskelige faktorer); for produkter med BGB har produkterne en specifik kvalitet eller et specifikt ry, der kan tilskrives den geografiske oprindelse, og den geografiske tilknytning skal være til stede i mindst én af etaperne for produktion, forarbejdning eller tilberedning

—	produkter med GTS har specifikke egenskaber i tilknytning til deres særlige traditionelle produktionsmetoder eller anvendelse af traditionelle råvarer

—	EU-logoerne for BOB, BGB og GTS er symboler, der i hele EU opfattes som produkter, der overholder specifikke produktionsbetingelser i tilknytning til deres geografiske oprindelse eller tradition eller kontrol

—	andre kvalitetsaspekter (sikkerhed, næringsværdi, smag, sporbarhed) af produkterne

—	præsentation af nogle produkter med BOB, BGB eller GTS som eksempler på en potentiel succesfuld kommerciel valorisering af produkter, hvis navne er registreret under beskyttelsesordningerne

—	beskyttelsesordningerne støtter EU’s kulturarv, landbrugsproduktionens alsidighed og landdistrikternes bevarelse.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

—	elektroniske værktøjer (internetsteder)

—	PR-kontakter med medierne (den specialiserede presse, dameblade og madblade)

—	kontakter med forbrugerforeninger

—	information og demonstrationer på salgssteder

—	audiovisuelle medier (f.eks. målrettede tv-indslag)

—	skriftlig dokumentation (foldere, brochurer osv.)

—	deltagelse i messer og udstillinger

—	information, undervisning og arrangementer om anvendelsen af EU-ordningerne for BOB, BGB og GTS.

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 12 til 36 måneder med en præference for programmer med en strategi og behørigt begrundede målsætninger for hver fase.

7. VEJLEDENDE ÅRLIGT BUDGET

3 mio. EUR.

Information om det grafiske symbol for regionerne i EU’s yderste periferi

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Disse retningslinjer vedrører regionerne i EU’s yderste periferi, som defineret i traktatens artikel 299, stk. 2. Den eksterne evalueringsundersøgelse har vist, at EU’s oplysningskampagne i 1998/99 vedrørende det grafiske symbol (logo) for regionerne i den yderste periferi har en skabt stor interesse i de forskellige produktionsgrene.

Således har en række produktions- og forarbejdningsvirksomheder anmodet om godkendelse af deres kvalitetsprodukter for at kunne benytte dette logo.

På baggrund af den begrænsede varighed af denne første oplysningskampagne synes det hensigtsmæssigt at udbrede dette logos ry i de forskellige målgrupper ved at fortsætte indsatsen for at oplyse om logoets betydning og fordele.

2. FORMÅL

—	udbrede kendskabet til logoets eksistens, betydning og fordele

—	tilskynde producenter og forarbejdningsvirksomheder i de pågældende regioner til at anvende logoet

—	forbedre kendskabet til logoet hos forhandlere og forbrugere.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

—	lokale produktions- og forarbejdningsvirksomheder

—	forhandlere og forbrugere

—	opinionsdannere.

4. HOVEDBUDSKABER

—	produktet er typisk og naturligt

—	det stammer fra en region i EU

—	kvalitet (sikkerhed, næringsværdi og smag, produktionsmetode, tilknytning til oprindelsen)

—	produktets eksotiske karakter

—	varieret udbud, også uden for sæsonen

—	sporbarhed.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

—	elektroniske værktøjer (internetsteder osv.)

—	telefoninformationslinjer

—	PR-kontakter med medierne (f.eks. specialiserede journalister, dameblade, madblade)

—	demonstrationer på salgssteder, messer og udstillinger osv.

—	kontakter med læger og ernæringseksperter

—	andre instrumenter (foldere, brochurer, opskrifter osv.)

—	audiovisuelle medier

—	reklamer i den specialiserede og lokale presse.

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 12 til 36 måneder.

7. VEJLEDENDE ÅRLIGT BUDGET

1 mio. EUR.

Økologiske landbrugsprodukter

1. SAMLET ANALYSE AF SITUATIONEN

Økologiske landbrugsprodukter er særligt populære hos byboere, men forbruget af disse produkter tegner sig dog fortsat for en begrænset markedsandel.

Kendskabet hos forbrugere og andre interesserede grupper til de særlige forhold ved økologiske produktionsmetoder er fortsat ret begrænset, men dog stigende.

I EU’s handlingsplan for økologi og økologiske produkter spiller salgsfremstød og oplysningskampagner en vigtig rolle for en større efterspørgsel efter økologiske produkter.

2. FORMÅL

Salgsfremstød og oplysningskampagner bør ikke fokusere på ét eller få udvalgte produkter, men snarere på grupper af produkter eller de økologiske produktionsmetoder, der anvendes i en eller flere regioner i en eller flere medlemsstater.

Formålene med kampagnerne bør være at:

—	fremme forbruget af økologiske fødevarer

—	øge forbrugernes kendskab til mærkning, herunder EU’s logo for økologiske produkter

—	tilvejebringe omfattende information om og udvide kendskabet til fordelene ved økologisk landbrugsproduktion især med hensyn til miljøbeskyttelse, dyrevelfærd, bevarelse af landbrugsområder og udvikling af landdistrikterne

—	tilvejebringe omfattende information om indhold og anvendelse af EU’s ordning for økologisk landbrugsproduktion

—	tilskynde producenter, forarbejdningsvirksomheder og grupper af sådanne og detailhandlende, der endnu ikke har omstillet sig, til at omstille sig til sådanne produktionsmetoder; tilskynde detailhandlende og grupper af sådanne og restauranter til at sælge økologiske produkter.

3. PRIMÆRE MÅLGRUPPER

—	forbrugere i almindelighed, forbrugerforeninger og specifikke undergrupper af forbrugere

—	opinionsdannere

—	forhandlere (supermarkeder, grossister, specialiserede detailhandlende, cateringvirksomheder, kantiner, restauranter), forarbejdningsvirksomheder i fødevarebranchen

—	lærere og skoler.

4. HOVEDBUDSKABER

—

økologiske produkter er naturlige produkter, der passer til det moderne hverdagsliv og konsumeres med glæde; de stammer fra afgrøder, der er dyrket med produktionsmetoder, som specielt respekterer miljø og dyrevelfærd; økologisk landbrugsproduktion støtter landbrugsproduktionens diversitet og bevarelsen af landbrugsområder

—	produkterne er underlagt strenge produktions- og kontrolregler, herunder fuld sporbarhed, der sikrer, at produkterne stammer fra gårde, som er underlagt en økologisk kontrolordning

—	brugen af ordene »organisk«, »økologisk« og »biologisk« og de tilsvarende ord på andre sprog for fødevarer er beskyttet ved lov

—	EU-logoet udgør symbolet for økologiske produkter, der forstås i hele EU og angiver, at produkterne opfylder de strenge produktionskriterier i EU og har været underlagt streng kontrol; information om EU-logoet kan suppleres med information om de af medlemsstaterne indførte logoer

—	andre kvalitetsaspekter (sikkerhed, næringsværdi, smag) af produkterne kan fremhæves.

5. VIGTIGSTE INSTRUMENTER

—	elektroniske værktøjer (internetsteder)

—	telefoninformationslinjer

—	PR-kontakter med medierne (specialiserede journalister, dameblade, madblade, fødevareindustriens presse)

—	kontakter med forbrugerforeninger

—	information på salgssteder

—	arrangementer i skoler

—	audiovisuelle medier (f.eks. målrettede tv-indslag)

—	skriftlig dokumentation (foldere, brochurer osv.)

—	deltagelse i messer og udstillinger

—	information, undervisning og arrangementer om anvendelsen af EU’s ordning for økologi og økologiske produkter.

6. PROGRAMMERNES VARIGHED

Fra 12 til 36 måneder med en præference for programmer med en strategi og behørigt begrundede målsætninger for hver fase.

7. VEJLEDENDE ÅRLIGT BUDGET

3 mio. EUR.«

(1) EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29. Senest ændret ved direktiv 2003/89/EF (EUT L 308 af 25.11.2003, s. 15).

(2) EFT L 30 af 31.1.2002, s. 44.

(3) EFT L 10 af 12.1.2002, s. 47.

(4) EFT L 161 af 16.6.2001, s. 38.

15.3.2005

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/32

RÅDETS AFGØRELSE

af 28. februar 2005

om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en tillægsprotokol til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union

(2005/206/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 310 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, andet punktum,

under henvisning til tiltrædelsesakten af 2003, særlig artikel 6, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 26. april 2004 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters vegne at forhandle med Den Sydafrikanske Republik om en tillægsprotokol til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side (1), for at tage hensyn til de ti nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(2)	Disse forhandlinger er blevet afsluttet til Kommissionens tilfredsstillelse.

(3)	Det fastsættes i artikel 10, stk. 2, i den med Den Sydafrikanske Republik forhandlede tillægsprotokol, at den anvendes midlertidigt, indtil dens ikrafttræden.

(4)	Tillægsprotokollen bør undertegnes på Fællesskabets vegne med forbehold af senere indgåelse og anvendes midlertidigt —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den (de) person(er), der har beføjelse til på Fællesskabets og dets medlemsstaters vegne at undertegne tillægsprotokollen til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Teksten til tillægsprotokollen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Tillægsprotokollen anvendes midlertidigt med forbehold for senere indgåelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 2005.

På Rådets vegne

F. BODEN

Formand

(1) EUT L 127 af 29.4.2004, s. 109.

TILLÆGSPROTOKOL

til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union

KONGERIGET BELGIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

IRLAND,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

REPUBLIKKEN UNGARN,

REPUBLIKKEN MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

i det følgende benævnt »medlemsstaterne«, repræsenteret ved Rådet for Den Europæiske Union,

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt »Fællesskabet«,

DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK,

i det følgende tilsammen benævnt »de nuværende kontraherende parter«,

SOM TAGER HENSYN TIL, at aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side, i det følgende benævnt »handels-, udviklings- og samarbejdsaftalen«, blev undertegnet i Pretoria den 11. oktober 1999 og trådte i kraft den 1. maj 2004,

SOM TAGER HENSYN TIL, at traktaten om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union, i det følgende benævnt »tiltrædelsestraktaten«, blev undertegnet i Athen den 16. april 2003 og trådte i kraft den 1. maj 2004,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at i henhold til artikel 6, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 aftales de nye kontraherende parters tiltrædelse af handels-, udviklings- og samarbejdsaftalen ved indgåelsen af en protokol til nævnte aftale,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik, i det følgende benævnt »de nye medlemsstater«, bliver parter i handels-, udviklings- og samarbejdsaftalen og godkender og noterer sig, på samme måde som Fællesskabets øvrige medlemsstater, teksten til aftalen såvel som de bilag, protokoller og erklæringer, der er knyttet hertil.

KAPITEL I

ÆNDRINGER AF TEKSTEN TIL HANDELS-, UDVIKLINGS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MED TILHØRENDE BILAG OG PROTOKOLLER

Artikel 2

Sprog og originaltekster

Artikel 108 i handels-, udviklings- og samarbejdsaftalen affattes således:

»Artikel 108

Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, og de officielle sprog i Sydafrika, bortset fra engelsk, nemlig sepedi, sesotho, setswana, siswati, tshivenda, xitsonga, afrikaans, isindebele, isixhosa og isizulu, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.«

Artikel 3

Toldkontingenter

I liste 6 i bilag IV til handels-, udviklings- og samarbejdsaftalen forhøjes toldkontingenterne for tilberedt frugt globalt og for blanding af tilberedt frugt globalt med henholdsvis 1 225 tons og 340 tons.

Artikel 4

Oprindelsesregler

Der foretages følgende ændringer i protokol 1 til handels-, udviklings- og samarbejdsaftalen:

Artikel 16, stk. 4, affattes således:

»4. På varecertifikater EUR.1, der udstedes efterfølgende, skal anføres en af følgende påtegninger:

ES	»EXPEDIDO A POSTERIORI«
CS	»VYSTAVENO DODATEČNĚ«
DA	»UDSTEDT EFTERFØLGENDE«
DE	»NACHTRÄGLICH AUSGESTELLT«
ET	»TAGANTJÄRELE VÄLJA ANTUD«
EL	»ΕΚΔΟΘΕΝ ΕΚ ΤΩΝ ΥΣΤΕΡΩΝ«
EN	»ISSUED RETROSPECTIVELY«
FR	»DÉLIVRÉ A POSTERIORI«
IT	»RILASCIATO A POSTERIORI«
LV	»IZSNIEGTS RETROSPEKTĪVI«
LT	»RETROSPEKTYVUSIS IŠDAVIMAS«
HU	»KIADVA VISSZAMENŐLEGES HATÁLLYAL«
MT	»MAĦRUĠ RETROSPETTIVAMENT«
NL	»AFGEGEVEN A POSTERIORI«
PL	»WYSTAWIONE RETROSPEKTYWNIE«
PT	»EMITIDO A POSTERIORI«
SL	»IZDANO NAKNADNO«
SK	»VYDANÉ DODATOČNE«
FI	»ANNETTU JÄLKIKÄTEEN«
SV	»UTFÄRDAT I EFTERHAND«.«

Artikel 17, stk. 2, affattes således:

»2. På duplikateksemplarer, der bliver udstedt på denne måde, skal anføres en af følgende påtegninger:

ES	»DUPLICADO«
CS	»DUPLIKÁT«
DA	»DUPLIKAT«
DE	»DUPLIKAT«
ET	»DUPLIKAAT«
EL	»ΑΝΤΙΓΡΑΦΟ«
EN	»DUPLICATE«
FR	»DUPLICATA«
IT	»DUPLICATO«
LV	»DUBLIKĀTS«
LT	»DUBLIKATAS«
HU	»MÁSODLAT«
MT	»DUPLIKAT«
NL	»DUPLICAAT«
PL	»DUPLIKAT«
PT	»SEGUNDA VIA«
SL	»DVOJNIK«
SK	»DUPLIKÁT«
FI	»KAKSOISKAPPALE«
SV	»DUPLIKAT«.«

Bilag IV affattes således:

»BILAG IV

FAKTURAERKLÆRING

Fakturaerklæringen, hvis tekst er angivet i det følgende, udfærdiges i overensstemmelse med fodnoterne. Det er dog ikke nødvendigt at gengive fodnoterne.

Spansk

El exportador de los productos incluidos en el presente documento [autorización aduanera no … (1).] declara que, salvo indicación en sentido contrario, estos productos gozan de un origen preferencial. … (2).

Tjekkisk

Vývozce výrobků uvedených v tomto dokumentu (číslo povolení … (1)) prohlašuje, že kromě zřetelně označených, mají tyto výrobky preferenční původ v … (2).

Dansk

Eksportøren af varer, der er omfattet af nærværende dokument, (toldmyndighedernes tilladelse nr. … (1)), erklærer, at varerne, medmindre andet tydeligt er angivet, har præferenceoprindelse i … (2).

Tysk

Der Ausführer (Ermächtigter Ausführer; Bewilligungs-Nr. … (1)) der Waren, auf die sich dieses Handelspapier bezieht, erklärt, dass diese Waren, soweit nicht anders angegeben, präferenzbegünstigte … (2) Ursprungswaren sind.

Estisk

Käesoleva dokumendiga hõlmatud toodete eksportija (tolliameti kinnitus nr. … (1)) deklareerib, et need tooted on … (2) sooduspäritoluga, välja arvatud juhul kui on selgelt näidatud teisiti.

Græsk

Ο εξαγωγέας των προϊόντων που καλύπτονται από το παρόν έγγραφο [άδεια τελωνείου υπ'αριθ … (1)] δηλώνει ότι, εκτός εάν δηλώνεται σαφώς άλλως, τα προϊόντα αυτά είναι προτιμησιακής καταγωγής … (2).

Engelsk

The exporter of the products covered by this document (customs authorisation No … (1)) declares that, except where otherwise clearly indicated, these products are of … (2) preferential origin.

Fransk

L’exportateur des produits couverts par le présent document [autorisation douanière no … (1)] déclare que, sauf indication claire du contraire, ces produits ont l’origine préférentielle … (2).

Italiensk

L’esportatore delle merci contemplate nel presente documento [autorizzazione doganale n. … (1)] dichiara che, salvo indicazione contraria, le merci sono di origine preferenziale … (2).

Lettisk

To produktu eksportētājs, kuri ietverti šajā dokumentā (muitas atļauja Nr. … (1)), deklarē, ka, izņemot tur, kur ir citādi skaidri noteikts, šiem produktiem ir preferenciāla izcelsme no … (2).

Litauisk

Šiame dokumente išvardintų prekių eksportuotojas (muitinės liudijimo Nr … (1)) deklaruoja, kad, jeigu kitaip nenurodyta, tai yra … (2) preferencinės kilmės prekės.

Ungarsk

A jelen okmányban szereplő áruk exportőre (vámfelhatalmazási szám: … (1)) kijelentem, hogy eltérő jelzés hianyában az áruk kedvezményes … (2) származásúak.

Maltesisk

L-esportatur tal-prodotti koperti b’dan id-dokument (awtorizzazzjoni tad-dwana nru. … (1)) jiddikjara li, ħlief fejn indikat b’mod ċar li mhux hekk, dawn il-prodotti huma ta’ oriġini preferenzjali … (2).

Nederlandsk

De exporteur van de goederen waarop dit document van toepassing is (douanevergunning nr. … (1)), verklaart dat, behoudens uitdrukkelijke andersluidende vermelding, deze goederen van preferentiële … oorsprong zijn (2).

Polsk

Eksporter produktów objętych tym dokumentem (upoważnienie władz celnych nr … (1)) deklaruje, że z wyjątkiem gdzie jest to wyraźnie określone, produkty te mają … (2) preferencyjne pochodzenie.

Portugisisk

O abaixo-assinado, exportador dos produtos abrangidos pelo presente documento [autorização aduaneira n.o … (1)], declara que, salvo indicação expressa em contrário, estes produtos são de origem preferencial … (2).

Slovensk

Izvoznik blaga, zajetega s tem dokumentom (pooblastilo carinskih organov št … (1)) izjavlja, da, razen če ni drugače jasno navedeno, ima to blago preferencialno … (2) poreklo.

Slovakisk

Vývozca výrobkov uvedených v tomto dokumente (číslo povolenia … (1)) vyhlasuje, že okrem zreteľne označených, majú tieto výrobky preferenčný pôvod v … (2).

Finsk

Tässä asiakirjassa mainittujen tuotteiden viejä (tullin lupa n:o … (1)) ilmoittaa, että nämä tuotteet ovat, ellei toisin ole selvästi merkitty, etuuskohteluun oikeutettuja … alkuperätuotteita (2).

Svensk

Exportören av de varor som omfattas av detta dokument (tullmyndighetens tillstånd nr … (1)) försäkrar att dessa varor, om inte annat tydligt markerats, har förmånsberättigande … ursprung (2).

Sydafrikanske sprog

Bagwebi ba go romela ntle ditöweletöwa töeo di akaretöwago ke tokumente ye (Nomoro ya ditöwantle ya tumelelo … (1)) ba ipolela gore ntle le moo go laeditöwego, ditöweletöwa töe ke töa go töwa (2) ka tlhago.

Moromelli wa sehlahiswa ya sireleditsweng ke tokomane ena (tumello ya thepa naheng No … (1)) e hlalosa hore, ka ntle ha eba ho hlalositswe ka tsela e nngwe ka nepo, dihlahiswa tsena ke tsa … tshimoloho e kgethilweng (2).

Moromelantle wa dikuno tse di tlhagelelang mo lokwalong le (lokwalo lwa tumelelo ya kgethiso No … (1)) o tlhomamisa gore, ntle le fa go tlhagisitsweng ka mokgwa mongwe, dikuno tse ke tsa … dinaga tse di thokegang (2).

Umtfumeli ngaphandle walemikhicito lebalwe kulomculu (ngeligunya lalokutfunyelwa ngaphandle Nombolo … (1)) lophakamisa kutsi, ngaphandle kwalapho lekuboniswe khona ngalokucacile, lemikhicito … ngeyendzabuko lebonelelwako (2).

Muvhambadzi wa zwibveledzwa mashangoni a nnda, (zwibveledzwa) zwine zwa vha zwo ambiwaho kha ili linwalo (linwalo la u nea maanda la mithelo ya zwitundwannda kana zwirumelwannda la vhu … (1)), li khou buletshedza uri, nga nnda ha musi zwo ambiwa nga inwe ndila-vho, zwibveledzwa hezwi ndi zwa … vhubwo hune ha khou funeseswa kana u takaleleswa (2).

Muxavisela-vambe wa swikumiwa leswi nga eka tsalwa leri (Xibalo xa switundziwa xa Nomboro … (1)) u boxa leswaku, handle ka laha swi kombisiweke, swikumiwa leswi i swa ntiyiso swa xilaveko xa le henhla swinene (2).

Die uitvoerder van die produkte gedek deur hierdie dokument (doeanemagtiging No … (1)) verklaar dat, uitgesonderd waar andersins duidelik aangedui, hierdie produkte van … voorkeuroorsprong (2) is.

Umthumelli-phandle wemikhiqizo ebalwe kilencwadi (inomboro … (1) egunyaza imikhiqizo ephumako) ubeka uthi, ngaphandle kobana kutjengiswe ngendlela ethileko butjhatjhalazi, lemikhiqizo ine … mwelaphi enconyiswako (2).

Umthumeli weempahla ngaphandle kwelizwe wemveliso equkwa lolu xwebhu (iirhafu zempahla zesigunyaziso Nombolo … (1)) ubhengeza ukuthi, ngaphandle kwalapho kuboniswe ngokucacileyo, ezi mveliso … zezemvelaphi eyamkelekileyo kunezinye (2).

Umthumeli wempahla ebhaliwe kulo mqulu iNombolo … yokugunyaza yentela yempahla … (1) uyamemezela ukuthi, ngaphandle kokuthi kukhonjisiwe ngokusobala, le mikhiqizo iqhamuka … endaweni ekhethekileyo (2).

… (3)

(Sted og dato)

… (4)

(Eksportørens underskrift; navnet på den person, der underskriver erklæringen, angives med blokbogstaver)

KAPITEL II

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 5

Konsultationer

Den Sydafrikanske Republik forpligter sig til ikke at fremsætte krav, anmodninger eller indsigelser og til ikke at ændre eller tilbagekalde indrømmelser i henhold til GATT, artikel XXIV.6 og XXVIII, i forbindelse med udvidelsen af Fællesskabet. Indtil udgangen af juli 2004 er Kommissionen imidlertid rede til at overveje at afholde yderligere konsultationer i henhold til artikel 22, stk. 2, i handels-, udviklings- og samarbejdsaftalen.

Artikel 6

Varer under transport eller midlertidigt oplagt

1. Bestemmelserne i aftalen finder anvendelse på varer, som udføres enten fra Sydafrika til en af de nye medlemsstater eller fra en af de nye medlemsstater til Sydafrika, som er i overensstemmelse med protokol 1 til aftalen, og som på tiltrædelsesdatoen er under transport eller midlertidigt oplagt, i et toldlager eller en frizone i Sydafrika eller i den pågældende nye medlemsstat.

2. Der indrømmes i sådanne tilfælde præferencebehandling, hvis der senest fire måneder efter tiltrædelsesdatoen forelægges toldmyndighederne i importlandet et oprindelsesbevis, som toldmyndighederne i eksportlandet har udstedt med tilbagevirkende kraft.

Artikel 7

Kontingenter i 2004

For 2004 beregnes forhøjelserne af de bestående toldkontingenter pro rata i forhold til basismængderne og under hensyntagen til den del af perioden, der er udløbet inden den 1. maj 2004.

KAPITEL III

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 8

Denne protokol udgør en integrerende del af handels-, udviklings- og samarbejdsaftalen.

Artikel 9

1. Denne protokol godkendes af Fællesskabet, af Rådet for Den Europæiske Union på medlemsstaternes vegne, og af Den Sydafrikanske Republik i overensstemmelse med egne procedurer.

2. Parterne giver hinanden notifikation om afslutningen af de i stk. 1 nævnte procedurer. Godkendelsesinstrumenterne deponeres i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

Artikel 10

1. Denne protokol træder i kraft på den første dag i den første måned, der følger efter datoen for deponeringen af det sidste godkendelsesinstrument.

2. Den protokol finder midlertidig anvendelse fra den 1. maj 2004.

Artikel 11

Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, og de officielle sprog i Sydafrika, bortset fra engelsk, nemlig sepedi, sesotho, setswana, siswati, tshivenda, xitsonga, afrikaans, isindebele, isixhosa og isizulu, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

På medlemsstaternes vegne

På Det Europæiske Fællesskabs vegne

På Den Sydafrikanske Republiks vegne

(1) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør i medfør af artikel 20 i protokollen, skal den godkendte eksportør anføre nummeret på toldmyndighedernes tilladelse her. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.

(2) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla i henhold til artikel 36 i protokollen, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket »CM« i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.

(3) Disse angivelser kan udelades, hvis oplysningerne fremgår af selve dokumentet.

(4) Jf. artikel 19, stk. 5, i protokollen. Hvis det ikke er nødvendigt, at eksportøren skriver under, er han også fritaget for at angive sit navn.«

15.3.2005

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/44

RÅDETS AFGØRELSE 2005/211/RIA

af 24. februar 2005

om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, herunder i forbindelse med terrorismebekæmpelse

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 30, stk. 1, litra a) og b), artikel 31, litra a) og b), og artikel 34, stk. 2, litra c),

under henvisning til Kongeriget Spaniens initiativ (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Schengen-informationssystemet, i det følgende benævnt »SIS«, der er oprettet i henhold til bestemmelserne i afsnit IV i Schengen-konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (3), i det følgende benævnt »Schengen-konventionen af 1990«, er et vigtigt instrument for anvendelsen af bestemmelserne i Schengen-reglerne, således som de er integreret i Den Europæiske Union.

(2)

Det erkendes, at det er nødvendigt at udvikle en ny, andengenerationsudgave af Schengen-informationssystemet, i det følgende benævnt »SIS II«, dels med henblik på udvidelsen af Den Europæiske Union, dels for at give mulighed for at indføre nye funktioner med udgangspunkt i den seneste udvikling inden for informationsteknologien, og de første skridt er taget til at udvikle dette nye system.

(3)

Der kan allerede gennemføres visse tilpasninger af eksisterende bestemmelser og indføres visse nye funktioner i den nuværende udgave af SIS, navnlig hvad angår bestemmelsen om adgang til visse typer oplysninger i SIS for myndigheder, for hvem muligheden for at søge i disse oplysninger vil lette udøvelsen af deres arbejde, herunder Europol og de nationale medlemmer af Eurojust, udvidelse af kategorierne af eftersøgte genstande, som kan indberettes, og registrering af videregivelse af personoplysninger. De nødvendige tekniske faciliteter skal først være på plads i de enkelte medlemsstater.

(4)

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Laeken den 14. og 15. december 2001 og navnlig konklusion 17 (samarbejde mellem specialiserede tjenester vedrørende bekæmpelse af terrorisme) og 43 (Eurojust og politisamarbejde med hensyn til Europol) samt handlingsplanen af 21. september 2001 til bekæmpelse af terrorisme omtaler behovet for at styrke SIS og øge dets muligheder.

(5)

Desuden bør der vedtages bestemmelser om udveksling af supplerende oplysninger gennem de myndigheder, der i alle medlemsstaterne er udpeget til dette formål (Supplementary Information REquest at National Entry), (anmodning om supplerende oplysninger ved det nationale grænseovergangssted), og fastlægges et fælles retsgrundlag for disse myndigheder inden for rammerne af Schengen-konventionen af 1990 samt regler om sletning af oplysninger, der opbevares af disse myndigheder.

(6)

De bestemmelser i denne afgørelse, der vedrører Europol, fastlægger udelukkende retsgrundlaget for adgangen til Schengen-informationssystemet og foregriber ikke den senere vedtagelse af de nødvendige foranstaltninger til fastlæggelse af den tekniske løsning og de finansielle følger i forbindelse dermed.

(7)

De bestemmelser i denne afgørelse, der vedrører de nationale medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, fastlægger udelukkende retsgrundlaget for adgangen til Schengen-informationssystemet og foregriber ikke den senere vedtagelse af de nødvendige foranstaltninger til fastlæggelse af den tekniske løsning og dennes finansielle følger.

(8)

De bestemmelser, der vedrører adgang til SIS-oplysninger for Europol og nationale medlemmer af Eurojust samt de personer, der bistår dem, udgør kun en første fase og foregriber ikke videre drøftelser om en udvidelse af denne mulighed til at omfatte andre bestemmelser i Schengen-konventionen af 1990.

(9)

De ændringer, der med henblik herpå skal foretages af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som vedrører Schengen-informationssystemet, består af to dele: denne afgørelse og en rådsforordning, der er baseret på artikel 66 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Årsagen hertil er, som det hedder i artikel 93 i Schengen-konventionen af 1990, at Schengen-informationssystemet har til formål at bevare den offentlige orden og sikkerhed, herunder også statens sikkerhed, og sikre anvendelsen af denne konventions bestemmelser om persontrafik på medlemsstaternes område ved hjælp af bestemmelserne i SIS og i overensstemmelse med konventionen. Eftersom nogle af bestemmelserne i Schengen-konventionen af 1990 skal anvendes til begge formål samtidig, er det hensigtsmæssigt at affatte disse bestemmelser ens ved hjælp af parallelle retsakter på grundlag af hver af traktaterne.

(10)

Denne afgørelse foregriber ikke den senere vedtagelse af den nødvendige lovgivning, som i detaljer beskriver den retlige struktur, formålene, driften og anvendelsen af SIS II, som f.eks., men ikke kun, regler om, hvilke kategorier af oplysninger der skal registreres i systemet, formålet med registreringen og kriterierne herfor, regler vedrørende SIS-registrenes indhold, sammenkædning af indberetninger, kompatibilitet mellem indberetningerne og yderligere regler om adgang til SIS-oplysninger og beskyttelse af personoplysninger samt kontrollen hermed.

(11)

Hvad angår Island og Norge, er denne afgørelse en udbygning af de bestemmelser i Schengen-reglerne i overensstemmelse med aftalen som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i anvendelsen, gennemførelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (4), som hører under det område, hvortil der henvises til i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale.

(12)

Det Forenede Kongerige deltager i denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (5).

(13)

Irland deltager i denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (6).

(14)	Denne afgørelse berører ikke arrangementerne vedrørende Det Forenede Kongeriges og Irlands delvise deltagelse i Schengen-reglerne, som fastlagt i henholdsvis afgørelse 2000/365/EF og afgørelse 2002/192/EF.

(15)	Denne afgørelse udgør en udbygning til Schengen-reglerne eller har på andre måder forbindelse til dem i henhold til artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bestemmelserne i Schengen-konventionen af 1990 ændres hermed således:

I artikel 92 tilføjes følgende stykke:

»4. Medlemsstaterne udveksler i henhold til national lovgivning og gennem de myndigheder, der er udpeget til dette formål (Sirene), alle supplerende oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med indberetninger, og som giver mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af, at personer og genstande, hvorom der er optaget oplysninger i Schengen-informationssystemet, findes som følge af søgninger i dette system. Sådanne oplysninger anvendes kun til det formål, de blev meddelt til.«

Artikel 94, stk. 2), litra b), affattes således:

»b)	genstande som nævnt i artikel 99 og 100.«

Artikel 94, stk. 3, første afsnit, affattes således:

»3. Om personer må højst følgende oplysninger indberettes:

a)	efternavn og fornavne, med henvisning til et eventuelt særskilt registreret kaldenavn

b)	særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter

[…]

d)	fødested og fødselsdato

køn

f)	nationalitet

g)	om vedkommende er bevæbnet, voldelig eller er flygtet

h)	indberetningsgrund

i)	forholdsregler

j)	i tilfælde af indberetninger i henhold til artikel 95: overtrædelse(r)n(e)s art«.

4)	Artikel 99, stk. 1, affattes således: »1. Under overholdelse af den indberettende medlemsstats lovgivning optages oplysninger om personer eller motorkøretøjer, både, luftfartøjer og containere med henblik på diskret overvågning eller målrettet kontrol i overensstemmelse med stk. 5.«

5)	Artikel 99, stk. 3, sidste punktum, affattes således: »Den medlemsstat, der foretager indberetningen i henhold til dette stykke, skal give de andre medlemsstater underretning herom.«

Artikel 99, stk. 5, første punktum, affattes således:

»5. I forbindelse med den målrettede kontrol, der er nævnt i stk. 1, kan der i overensstemmelse med national lovgivning foretages undersøgelser af personer, motorkøretøjer, både, luftfartøjer, containere og medbragte genstande med de i stk. 2 og 3 nævnte formål.«

Artikel 100, stk. 3, affattes således:

»3. Der optages oplysninger om følgende kategorier af let identificerbare genstande:

a)	stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne motorkøretøjer med et slagvolumen på over 50 cc, både og luftfartøjer

b)	stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne påhængsvogne med en egenvægt på over 750 kg, campingvogne, industriudstyr, påhængsmotorer og containere

c)	stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne skydevåben

d)	stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne blankodokumenter

e)	stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldiggjorte udstedte identitetspapirer såsom pas, identitetskort, kørekort, opholdstilladelser og rejsedokumenter

f)	stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldiggjorte registreringsbeviser og nummerplader til køretøjer

g)	pengesedler (med registrerede numre)

h)	stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne værdipapirer og betalingsmidler såsom checks, kreditkort, obligationer og aktier.«

I slutningen af artikel 101, stk. 1, tilføjes følgende punktum:

»Imidlertid har de nationale judicielle myndigheder, herunder myndigheder med ansvar for indledning af offentlig retsforfølgning i straffesager og retslig efterforskning inden tiltale, også adgang til oplysninger, der er optaget i Schengen-informationssystemet, samt ret til direkte søgning i disse oplysninger i forbindelse med udførelsen af deres opgaver, således som de er fastsat i den nationale lovgivning.«

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 101 A

1. Den Europæiske Politienhed (Europol) skal inden for rammerne af sit mandat og for egen regning have adgang til og ret til direkte at kunne foretage søgning i oplysninger, der er optaget i Schengen-informationssystemet i henhold til artikel 95, 99 og 100.

2. Europol må kun søge de oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af dens opgaver.

3. Såfremt en søgning foretaget af Europol viser, at der findes en indberetning i Schengen-informationssystemet, underretter Europol ad de kanaler, der er fastlagt i Europol-konventionen, den indberettende medlemsstat.

4. Brug af oplysninger, der er tilvejebragt gennem søgning i Schengen-informationssystemet kan kun finde sted med den pågældende medlemsstats samtykke. Hvis medlemsstaten giver tilladelse til at benytte sådanne oplysninger, skal behandlingen heraf finde sted i overensstemmelse med Europol-konventionen. Europol kan kun meddele tredjelande og eksterne organisationer sådanne oplysninger med den pågældende medlemsstats samtykke.

5. Europol kan anmode den pågældende medlemsstat om supplerende oplysninger i overensstemmelse med Europol-konventionens bestemmelser.

6. Europol:

a)	registrerer enhver søgning, den foretager, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 103

må ikke forbinde dele af Schengen-informationssystemet eller overføre de deri indeholdte oplysninger, som det har adgang til, til noget computersystem vedrørende dataindsamling og databehandling, der anvendes i eller af Europol, eller downloade eller på anden måde kopiere dele af Schengen-informationssystemet, jf. dog bestemmelserne i stk. 4 og 5

c)	begrænser adgangen til oplysninger i Schengen-informationssystemet til særligt bemyndiget Europolpersonale

d)	vedtager og anvender foranstaltningerne i artikel 118

e)	tillader Den Fælles Kontrolinstans, jf. artikel 24 i Europol-konventionen, at overvåge Europols virksomhed, når den udøver sin ret til adgang til og søgning i oplysninger i Schengen-informationssystemet.

Artikel 101 B

1. De nationale medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, skal have adgang til, og ret til at foretage søgninger, i oplysninger, der er optaget i Schengen-informationssystemet i henhold til artikel 95 og 98.

2. De nationale medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, må kun søge de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver.

3. Såfremt en søgning foretaget af et nationalt medlem af Eurojust viser, at der findes en indberetning i Schengen-informationssystemet, underretter den pågældende den indberettende medlemsstat. Fremsendelse af oplysninger, der er skaffet ved en sådan søgning, må kun ske til tredjelande og tredjemand med den indberettende medlemsstats samtykke.

4. Intet i denne artikel må fortolkes som en indskrænkning af bestemmelserne i Rådets afgørelse om oprettelse af Eurojust for så vidt angår databeskyttelse og det ansvar, som de nationale medlemmer af Eurojust eller de personer, der bistår dem, har for uautoriseret eller ukorrekt behandling af sådanne data, eller som en indskrænkning af de beføjelser der er tillagt Den Fælles Kontrolinstans, som er oprettet i henhold til artikel 23 i ovennævnte rådsafgørelse.

5. Enhver søgning foretaget af et nationalt medlem af Eurojust eller en person, der bistår det, registreres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 103, og enhver anvendelse af oplysninger, de har fået adgang til, registreres.

6. Ingen dele af Schengen-informationssystemet eller de heri indeholdte oplysninger, som de nationale medlemmer eller de personer, der bistår dem, har adgang til, må overføres til noget computersystem vedrørende dataindsamling og databehandling, der anvendes i eller af Eurojust, eller på anden måde downloades.

7. Adgangen til oplysninger, der er optaget i Schengen-informationssystemet, er begrænset til de nationale medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, og må ikke udvides til at omfatte Eurojustpersonale.

8. Der træffes og gennemføres foranstaltninger som omhandlet i artikel 118.«

10)

Artikel 103 affattes således:

»Artikel 103

Hver enkelt medlemsstat påser, at den instans, der forvalter databasen, registrerer hver enkelt overførsel af personoplysninger i den nationale del af Schengen-informationssystemet for at kontrollere, om søgningen er tilladt. Registreringen må kun anvendes til dette formål og slettes tidligst efter ét år og senest efter tre år.«

11)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 112 A

1. Personoplysninger, der opbevares af de i artikel 92, stk. 4, omhandlede myndigheder som følge af en udveksling af oplysninger i henhold til dette stykke, bevares kun så længe, som det er nødvendigt for at tjene de formål, hvortil de blev givet. De skal under alle omstændigheder slettes senest et år efter, at indberetningen eller indberetningerne om den pågældende person eller genstand er slettet i Schengen-informationssystemet.

2. Stk. 1 berører ikke en medlemsstats ret til i nationale registre at bevare oplysninger om en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har foretaget, eller om en indberetning, i forbindelse med hvilken der er truffet forholdsregler på dens område. Bestemmelserne om, hvor længe sådanne oplysninger må bevares i disse databaser, er underlagt den nationale lovgivning.«

12)	Artikel 113, stk. 1, affattes således: »1. Andre oplysninger end dem, der er nævnt i artikel 112, bevares i højst ti år, og oplysninger om genstande, der er omhandlet i artikel 99, stk. 1, i højst fem år.«

13)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 113 A

1. Andre oplysninger end personoplysninger, der opbevares af de i artikel 92, stk. 4, omhandlede myndigheder som følge af en udveksling af oplysninger i henhold til det stykke, bevares kun så længe, som det er nødvendigt for at tjene de formål, hvortil de blev givet. De skal under alle omstændigheder slettes senest et år efter, at indberetningen eller indberetningerne om den pågældende person eller genstand er slettet i Schengen-informationssystemet.

Artikel 2

1. Artikel 1, nr. 1), 5) og 8), i denne afgørelse får virkning 90 dage efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Artikel 1, nr. 11) og 13), i denne afgørelse får virkning 180 dage efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

3. Artikel 1, nr. 1), 5), 8), 11) og 13), i denne afgørelse får virkning for Island og Norge 270 dage efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

4. Artikel 1, nr. 2), 3), 4), 6), 7), 9), 10) og 12) får virkning fra en dato, der fastsættes af Rådet med enstemmighed, så snart de nødvendige forudgående betingelser er opfyldt.

Rådet kan beslutte at fastsætte andre datoer, hvor følgende bestemmelser får virkning:

—	Artikel 1, nr. 2), 4) og 6)

—	Artikel 1, nr. 3)

—	Artikel 1, nr. 7)

—	Artikel 1, nr. 9), og ny artikel 101A

—	Artikel 1, nr. 9), og ny artikel 101B

—	Artikel 1, nr. 12).

5. Enhver beslutning, der træffes af Rådet i overensstemmelse med stk. 4, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2005.

På Rådets vegne

N. SCHMIT

Formand

(1) EFT C 160 af 4.7.2002, s. 7.

(2) EUT C 31 E af 5.2.2004, s. 122.

(3) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.

(4) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(5) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(6) EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

15.3.2005

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/49

RÅDETS RAMMEAFGØRELSE 2005/212/RIA

af 24. februar 2005

om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, artikel 31, stk. 1, litra c), og artikel 34, stk. 2, litra b),

under henvisning til Kongeriget Danmarks initiativ (1),

under henvisning til Europa-Parlamentets udtalelse, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Hovedmotivet for den grænseoverskridende, organiserede kriminalitet er økonomisk vinding. En effektiv forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet bør derfor fokusere på opsporing, indefrysning, beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold. Dette vanskeliggøres imidlertid af bl.a. forskellene mellem medlemsstaternes lovgivning på området.

(2)

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Wien i december 1998 opfordrede Det Europæiske Råd til en styrkelse af EU’s indsats til bekæmpelse af international organiseret kriminalitet i overensstemmelse med en handlingsplan for, hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst gennemføres (2).

(3)

Det fremgår af punkt 50, litra b), i Wien-handlingsplanen, at man senest 5 år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden skal forbedre og, hvor det er nødvendigt, tilnærme nationale bestemmelser i forbindelse med beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold under hensyntagen til rettigheder tilhørende tredjemand i god tro.

(4)

I punkt 51 i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 fremhæves det, at hvidvaskning af penge er en meget central del af den organiserede kriminalitet, at dette fænomen bør udryddes, uanset hvor det optræder, og at Det Europæiske Råd er fast besluttet på at sørge for, at der tages konkrete skridt til at opspore, indefryse, beslaglægge og konfiskere udbyttet fra strafbare forhold. Endvidere opfordrer Det Europæiske Råd i punkt 55 til indbyrdes tilnærmelse af strafferetten og strafferetsplejen vedrørende hvidvaskning af penge (f.eks. opsporing, indefrysning og konfiskation af midler).

(5)

Det følger af henstilling nr. 19 i 2000-handlingsplanen »Forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet: En EU-strategi for begyndelsen af det nye årtusind«, som blev godkendt af Rådet den 27.3.2000 (3), at det bør undersøges, om der er behov for et instrument, der — under hensyn til den bedste praksis i medlemsstaterne og med skyldig hensyntagen til de grundlæggende retsprincipper — åbner mulighed for i den strafferetlige, den civilretlige eller den skatteretlige lovgivning at mindske bevisbyrden med hensyn til oprindelsen af aktiver, der ejes af en person, som er dømt for en lovovertrædelse med relation til organiseret kriminalitet.

(6)

Det følger af artikel 12 om konfiskation og beslaglæggelse i FN-konventionen af 12. december 2000 om bekæmpelse af grænseoverskridende, organiseret kriminalitet, at parterne kan overveje at kræve, at en person, der har begået en kriminel handling, skal dokumentere den legitime oprindelse af formodet udbytte eller andre formuegoder, der kan konfiskeres, i det omfang et sådant krav er foreneligt med principperne i deres nationale ret og med retsforfølgningens karakter.

(7)

Samtlige medlemsstater har ratificeret Europarådets konvention af 8. november 1990 om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold. En række medlemsstater har afgivet erklæringer til konventionens artikel 2 om konfiskation, således at de alene er forpligtet til at foretage konfiskation af udbytte, der stammer fra en række nærmere angivne lovovertrædelser.

(8)

Ved Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA (4) af 26. juni 2001 er der fastsat bestemmelser om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold. Efter rammeafgørelsen er medlemsstaterne endvidere forpligtet til ikke at tage eller opretholde forbehold med hensyn til konfiskationsbestemmelsen i Europarådets konvention, for så vidt lovovertrædelsen kan medføre frihedsstraf eller en sikkerhedsforanstaltning af en maksimumsvarighed på over 1 år.

(9)	De eksisterende instrumenter på området har ikke i tilstrækkelig grad sikret et effektivt, grænseoverskridende samarbejde om konfiskation, idet der fortsat er en række medlemsstater, der ikke kan konfiskere udbyttet af alle lovovertrædelser, der kan medføre en frihedsstraf på mere end 1 år.

(10)

Formålet med denne rammeafgørelse er at sikre, at alle medlemsstater har effektive regler for, hvornår der kan ske konfiskation af udbytte fra strafbart forhold, herunder for så vidt angår bevisbyrden med hensyn til oprindelsen af aktiver, der ejes af en person, som er dømt for en lovovertrædelse med relation til organiseret kriminalitet. Rammeafgørelsen hænger sammen med et dansk forslag til rammeafgørelse om gensidig anerkendelse inden for Den Europæiske Union af afgørelser om konfiskation af udbytte fra strafbart forhold samt deling af konfiskerede midler, der fremsættes samtidig hermed.

(11)	Rammeafgørelsen forhindrer ikke medlemsstaterne i at anvende deres grundlæggende principper for retfærdig rettergang, navnlig uskyldsformodning, ejendomsrettigheder, foreningsfrihed, pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier —

VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne rammeafgørelse forstås ved:

—	»udbytte«: enhver økonomisk fordel, der stammer fra kriminelle handlinger. Det kan bestå af alle former for formuegoder som defineret i følgende led

—	»formuegoder«: alle formuegoder af enhver art, det være sig rørlige eller urørlige formuegoder, fast ejendom eller løsøre samt juridiske dokumenter og papirer, der beviser adkomst til eller rettigheder over sådanne formuegoder

—	»redskaber«: enhver form for formuegode, der anvendes eller påtænkes anvendt på en hvilken som helst måde, helt eller delvist, til at begå en eller flere kriminelle handlinger

—	»konfiskation«: en sanktion eller en foranstaltning, der pålægges af en domstol efter en retssag vedrørende en eller flere kriminelle handlinger, og som medfører en endelig berøvelse af formuegoder

—	»juridisk person«: enhver enhed, der har denne status i henhold til gældende national ret, dog ikke stater og andre offentlige organer under udøvelsen af offentligretlige beføjelser samt offentligretlige internationale organisationer.

Artikel 2

Konfiskation

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at det er muligt helt eller delvist at konfiskere redskaber og udbytte, der stammer fra kriminelle handlinger, der kan straffes med frihedsstraf af mere end et års varighed, eller formuegoder, hvis værdi svarer til et sådant udbytte.

2. Hvad angår overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen kan medlemsstaterne anvende andre procedurer end de strafferetlige for at fratage gerningsmanden udbyttet fra lovovertrædelsen.

Artikel 3

Udvidet adgang til konfiskation

1. Medlemsstaterne træffer som minimum de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at der under de i stk. 2 omtalte omstændigheder kan ske hel eller delvis konfiskation af formuegoder, der tilhører en person, som findes skyldig i en kriminel handling,

der er begået inden for rammerne af en kriminel organisation, som defineret i fælles aktion 98/733/RIA af 21. december 1998 om at gøre det strafbart at deltage i en kriminel organisation i Den Europæiske Unions medlemsstater (5), hvis den kriminelle handling er omfattet af:

—	Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA af 29. maj 2000 om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner, i forbindelse med indførelse af euroen (6)

—	Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA af 26. juni 2001 om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold

—	Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel (7)

—	Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA af 28. november 2002 om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (8)

—	Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi (9)

—	Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA af 25. oktober 2004 om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor (10)

der er omhandlet i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (11),

forudsat at den strafbare handling ifølge ovennævnte rammeafgørelser

—	for så vidt angår andre strafbare handlinger end hvidvaskning af penge kan straffes med en maksimumsstraf på mindst 5-10 års fængsel

—	for så vidt angår hvidvaskning af penge kan straffes med en maksimumsstraf på mindst 4 års fængsel

og handlingen er af en sådan karakter, at den kan medføre økonomisk vinding.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre konfiskation i henhold til denne artikel, i det mindste:

når en national domstol på grundlag af specifikke faktiske omstændigheder er fuldstændig overbevist om, at det pågældende formuegode hidrører fra kriminelle aktiviteter begået af den dømte person i en periode forud for domfældelsen for den kriminelle handling som omhandlet i stk. 1, der af domstolen anses for rimelig i forbindelse med den pågældende sag, eller alternativt

når en national domstol på grundlag af specifikke faktiske omstændigheder er fuldstændig overbevist om, at det pågældende formuegode hidrører fra lignende kriminelle aktiviteter begået af den dømte person i en periode forud for domfældelsen for den kriminelle handling som omhandlet i stk. 1, der af domstolen anses for rimelig i forbindelse med den pågældende sag, eller alternativt

c)	når det godtgøres, at formuegodets værdi ikke svarer til den dømte persons lovlige indkomst, og en national domstol på grundlag af specifikke faktiske omstændigheder er fuldstændig overbevist om, at det pågældende formuegode hidrører fra den dømtes kriminelle aktiviteter.

3. Medlemsstaterne kan endvidere overveje at vedtage de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at der i overensstemmelse med de i stk. 1 og 2 omhandlede betingelser kan ske hel eller delvis konfiskation af formuegoder, der er erhvervet af den pågældendes nærmeste, og af formuegoder, der er overdraget til en juridisk person, som den pågældende alene eller sammen med sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Det samme gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den juridiske persons indtægter.

4. Medlemsstaterne kan anvende andre procedurer end de strafferetlige til at fratage gerningsmanden de pågældende formuegoder.

Artikel 4

Retsmidler

Enhver medlemsstat træffer de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre, at interesserede parter, der er berørt af foranstaltningerne i artikel 2 og 3, råder over effektive retsmidler med henblik på at forsvare deres rettigheder.

Artikel 5

Sikkerhedsforanstaltninger

Rammeafgørelsen indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og principper, navnlig uskyldsformodningen, som nedfældet i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 6

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelse senest den 15. marts 2007.

2. Medlemsstaterne meddeler senest den 15. marts 2007 Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, der pålægges dem ved denne rammeafgørelse i national ret. På grundlag af en rapport udarbejdet på basis af disse oplysninger og en skriftlig rapport fra Kommissionen undersøger Rådet inden den 15. juni 2007, om medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme denne rammeafgørelse.

Artikel 7

Ikrafttræden

Denne rammeafgørelse træder i kraft på datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2005.

På Rådets vegne

N. SCHMIT

Formand

(1) EFT C 184 af 2.8.2002, s. 3.

(2) EFT C 19 af 23.1.1999, s. 1.

(3) EFT C 124 af 3.5.2000, s. 1.

(4) EFT L 182 af 5.7.2001, s. 1.

(5) EFT L 351 af 29.12.1998, s. 1.

(6) EFT L 140 af 14.6.2000, s. 1.

(7) EFT L 203 af 1.8.2002, s. 1.

(8) EFT L 328 af 5.12.2002, s. 1.

(9) EUT L 13 af 20.1.2004, s. 44.

(10) EUT L 335 af 11.11.2004, s. 8.

(11) EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3.

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 68

Dansk udgave	Retsforskrifter	48. årgang 15. marts 2005

Indhold		I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		Kommissionens forordning (EF) nr. 420/2005 af 14. marts 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	1
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 421/2005 af 14. marts 2005 om udstedelse af licenser til import af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) i perioden fra den 11. april 2005 til den 10. april 2006	3
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 422/2005 af 14. marts 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 94/2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked	5
		Kommissionens forordning (EF) nr. 423/2005 af 14. marts 2005 om fastsættelse af EF’s produktions- og importpriser for nelliker og roser ved anvendelse af importordningen for visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Jordan	28

	Retsakter vedtaget i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union
*	Rådets afgørelse 2005/211/RIA af 24. februar 2005 om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, herunder i forbindelse med terrorismebekæmpelse	44
*	Rådets rammeafgørelse 2005/212/RIA af 24. februar 2005 om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold	49

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	052	114,3
	204	70,1
	212	143,7
	624	193,8
	999	130,5
0707 00 05	052	162,2
	068	170,0
	096	128,5
	204	70,7
	999	132,9
0709 10 00	220	18,4
0709 10 00	999	18,4
0709 90 70	052	164,1
	204	98,1
	999	131,1
0805 10 20	052	54,5
	204	50,9
	212	56,9
	220	47,8
	400	51,1
	624	64,6
	999	54,3
0805 50 10	052	69,2
	220	70,4
	400	67,6
	999	69,1
0808 10 80	388	83,6
	400	96,9
	404	74,7
	508	64,2
	512	75,9
	528	64,0
	720	59,8
	999	74,2
0808 20 50	052	186,2
	388	69,6
	400	92,6
	512	54,2
	528	64,9
	720	42,6
	999	85,0

(EUR/100 stk.)
Periode: 16. til 29. marts 2005
EF's importpris	Enkeltblomstrede nelliker (standard)	Mangeblomstrede nelliker (spray)	Storblomstrede roser	Småblomstrede roser
	20,56	15,02	42,45	19,94
EF's importpris	Enkeltblomstrede nelliker (standard)	Mangeblomstrede nelliker (spray)	Storblomstrede roser	Småblomstrede roser
Jordan	—	—	—	—

	II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	Rådet Kommissionen
*	2005/205/EF, Euratom:Rådets og Kommissionens afgørelse af 21. februar 2005 om indgåelse af protokollen til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union	30
	Rådet
*	2005/206/EF:Rådets afgørelse af 28. februar 2005 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en tillægsprotokol til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union	32
	Tillægsprotokol til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union	33
*	2005/207/EF:Rådets henstilling af 8. marts 2005 om udnævnelse af et medlem af direktionen for Den Europæiske Centralbank	40
*	2005/208/EF:Afgørelse nr. 1/2004 truffet af Associeringsrådet EU-Bulgarien den 28. september 2004 om ændring af artikel 2 og 3 i tillægsprotokollen til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Bulgarien på den anden side om forlængelse af den periode, der er fastsat i artikel 9, stk. 4, i protokol nr. 2 til Europaaftalen	41
	Kommissionen
*	2005/209/EF:Kommissionens beslutning af 11. marts 2005 om ændring af beslutning 2004/288/EF for så vidt angår forlængelsen af den midlertidige adgang for Australien og New Zealand til EF-beredskabslagrene af mund- og klovesygevirusantigener, som er bevilget i henhold til nævnte beslutning (meddelt under nummer K(2005) 561) ( 1 )	42
*	2005/210/EF:Kommissionens beslutning af 11. marts 2005 om anden ændring af beslutning 2004/614/EF for så vidt angår anvendelsesperioden for beskyttelsesforanstaltninger over for aviær influenza i Sydafrika (meddelt under nummer K(2005) 559) ( 1 )	43


	(1) EØS-relevant tekst.