16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/1

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/2

—

Rettens dom af 22. marts 2017 i sag T-366/15 ophæves.

—

EUIPO og Jerry Dammers (indehaveren af EU-varemærket) tilpligtes at bære deres egne omkostninger og betale appellantens omkostninger.

1)

For det første foretog Retten en urigtig gengivelse af beviserne og vurderede ikke de faktiske omstændigheder korrekt, og Rettens afgørelse indeholder materielle unøjagtigheder i forhold til de dokumenter, der er blevet forelagt for den.

2)

For det andet tilsidesatte Retten artikel 113 i Rettens procesreglement af 4. marts 2015 (EUT 2015, L 105, s. 1), idet den afslog at afholde et [nyt] retsmøde i lyset af indehaveren af EU-varemærkets frafald efter retsmødet af væsentlige dele af de fremlagte beviser for brug af det omtvistede EU-varemærke.

3)

For det tredje fandt Retten med urette, at appellanten havde gjort et nyt anbringende gældende for første gang under retsmødet.

4)

For det fjerde undlod Retten at vurdere retsvirkningerne af overdragelsen af retten til et navn, dvs. at overdrageren (indehaveren af EU-varemærket) efter overdragelsen ikke længere havde ret til at give eller nægte samtykke til brug af navnet (dvs. det omtvistede EU-varemærke), med det resultat, at der efter tidspunktet for overdragelsen ikke længere foreligger noget samtykke i henhold til EU-retten.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/3

—

Principalt udsættes opfyldelsen af den appellerede dom uden EUIPO’s forudgående samtykke til at suspendere gennemførelsen heraf.

—

Dommen ophæves med de begrundelser, der fremgår af denne stævning […].

—

Afgørelse truffet den 11. august 2015 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1323/2014-1) annulleres.

—

Subsidiært ophæves dommen, og behandlingen af sagen udsættes indtil Brexit-processen er afsluttet, eller tidligst den 31. maj 2019, som svarer til den frist, der fremgår af traktatens artikel 50.

—

Lion Laboratories og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret tilpligtes at afholde deres egne omkostninger og at betale de af ACS afholdte omkostninger i forbindelse med sagen i første instans i sag T-638/15 og appellen.

1)

Det første anbringende støttes på en i dommens præmis 86 urigtig gengivelse af ACS’ bemærkninger i stævningen, hvoraf det fremgår, at der blev solgt 64 enheder »i den relevante periode«, imens dette (ubestridte) antal kun vedrørte den første periode (fra den 5.10.2004 til den 4.10.2009).

2)

Det andet anbringende støttes også på en urigtig gengivelse af en skrivelse af 21. marts 2013 fra Lion Laboratories’ rådgiver til EUIPO og en tilsidesættelse af artikel 57, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 (1) og forordning nr. 2868/95 (2) (artikel 22, stk. 2, og artikel 40, stk. 5). Registreringsnummeret (varemærke nr. 2040518 registreret i Det Forenede Kongerige) på det ældre varemærke fremgik ikke af denne skrivelse, men i stedet fremgik to henvisninger til varemærke nr. 2371210 registreret i Det Forenede Kongerige, hvilket kunne antyde, at Lion Laboratories (i) ikke har opfyldt sin forpligtelse til at fremlægge bevis for brugen varemærke nr. 2040518, registreret i Det Forenede Kongerige, eller for brugen af det omtvistede varemærke og/eller (ii) erstattede det varemærke, som søgsmålet var baseret på.

3)

Det tredje anbringende vedrører måden, hvorpå Retten (i) tilsidesatte begrebet »reel brug« som omhandlet i forordning nr. 207/2009, således som fortolket i Ansul-sagen (C-40/01 af 11.3.2003), og (ii) anvendte en ukorrekt metode. Retten undlod at begrænse sin undersøgelse til den første periode og at tage hensyn til de planlagte salgstal, som der var opnået enighed om i en eksklusiv licensaftale. Endvidere, henset til den meget lille og tidsbegrænsede kvantitative brug i den første periode, var den reelle brug ikke blevet godtgjort ved at henvise til flere faktorer, som ikke var undersøgt af Retten (såsom (i) parternes planlagte salgstal i licensaftalen, (ii) markedets kendetegn (som består af 30 millioner kunder), (iii) varernes art (herunder alkoholmetere) og (iv) tilstedeværelsen af varemærke nr. 2371210, som blev registreret i Det Forenede Kongerige i 2004). Retten tog uforholdsmæssigt meget hensyn til nogle dokumenter, herunder oplysninger vedrørende tjenester, imens det ældre varemærke var blevet påberåbt til støtte for en indsigelse for så vidt angår varer i klasse 9.

4)

Det fjerde anbringende analyserer, hvordan Retten også tilsidesatte begrebet »reel brug« ved at anvende en fejlagtig standard under fastlæggelsen af, om det ældre varemærke havde været brugt som varemærke. Endvidere kan Rettens afgørelse i Céline-sagen (C-17/06, 11.9.2007) ikke finde anvendelse, når (i) andre varemærker er anbragt på varerne, (ii) sådanne varer havde andre navne, og (iii) varemærket ligeledes blev opfattet som et almindeligt navn af nogle kunder. Disse omstændigheder er ydermere til hinder for, at der i kundekreds’ bevidsthed er tale om en forbindelse mellem det ældre varemærke og det tegn, der anvendes som et almindeligt navn eller et selskabsnavn.

5)

Det femte anbringende rejser spørgsmål om den offentlige orden: En britisk ældre ret kan ikke muliggøre en annullation af et EU-varemærke i lyset af Brexit-processen og meddelelsen efter artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union afsendt af fra Det Forenede Kongerige. Hvis en sådan annullation tillades, ville det øge omkostninger og skabe unødige og uforholdsmæssige forhindringer for en ensartet varemærkebeskyttelse, eftersom Det Forenede Kongerige om mindre end to år ikke længere vil være en del af det ensartede EU-varemærkesystem. Retten tilsidesatte derfor Pariser-konventionen, som fastsat i Pariser-konventionen af 1881 og i artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/4

—

Rettens dom af 16. maj 2017 i sag T-480/15 ophæves.

—

Der træffes endelig afgørelse i tvisten, dvs. Kommissionens afgørelse kendes ugyldig.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/5

—

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 (senere artikel 10) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (nu artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union), idet det ikke har ydet godtgørelse for det tab af egne midler, som skulle være fastslået i henhold til artikel 2, 6, 10, 11 og 17 i forordning nr. 1552/1989 (1) (nu artikel 2, 6, 10, 11 og 17 i forordning nr. 1150/2000) (2), og som var stillet til rådighed af Unionens budget, eftersom der ikke blev udstedt et varecertifikat EUR 1, hvorved Kongeriget Nederlandene tilsidesatte Rådets afgørelse 91/482/EØF (3), og artikel 12, stk. 6, i bilag II til denne afgørelse vedrørende import af mælkepulver og ris fra Curaçao i perioden 1997-2000 samt artikel 35, stk. 1, i Rådets afgørelse 2001/822 (4) og denne afgørelses artikel 15, stk. 4, og bilag III hertil vedrørende import af grove og fine gryn fra Aruba i perioden 2002-2003.

—

Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/6

1.1.

Skal EU-retten, navnlig artikel 1, 2 og 6 i direktiv 2000/78/EF (1) sammenholdt med artikel 21 i [Den Europæiske Unions] charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning, der med henblik på at fjerne en forskelsbehandling af allerede ansatte tjenestemænd fastsætter en overgangsordning, hvorved der på grundlag af et »overgangsbeløb«, som ganske vist opgøres i penge, men dog udgør en indplacering, der konkret kan fastlægges, medfører, at det hidtidige to-årssystem indplaceres i et nyt to-årssystem (et lukket system, der er ikke-diskriminerende for nytiltrådte tjenestemænd), og at aldersdiskrimineringen over for de allerede ansatte tjenestemænd dermed fortsat har uformindsket effekt?

1.2.

Skal EU-retten, navnlig artikel 17 i direktiv 2000/78/EF samt artikel 47, i [Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder] fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning, der forhindrer, at allerede ansatte tjenestemænd i henhold til den fortolkning, som Den Europæiske Unions Domstol i dom af 11. november 2014, C-530/13, Schmitzer, foretog af artikel 9 og 16 i direktiv 2000/78, kan fastslå deres lønretlige stilling forud for overførslen til den nye lønordning under påberåbelse af artikel 2 i direktiv 2000/78, derved at de tilsvarende retsgrundlag med tilbagevirkende kraft fra ikrafttrædelsen af den historiske stamlov erklæres ikke længere at finde anvendelse, og at det navnlig udelukkes, at tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år medregnes?

1.3.

Såfremt spørgsmål 1.2 besvares bekræftende:

Indebærer EU-rettens forrang som fastlagt i dom af 22. november 2005, C-144/04, Mangold, og andre domme, at de med tilbagevirkende kraft ophævede bestemmelser for tjenestemænd, der allerede var ansat før overførslen, fortsat skal anvendes, således at disse tjenestemænd med tilbagevirkende kraft uden forskelsbehandling kan indplaceres i den gamle ordning og dermed bliver overført uden forskelsbehandling til den nye lønordning?

1.4.

Skal EU-retten, navnlig artikel 1, 2 og 6 i direktiv 2000/78/EF sammenholdt med artikel 21 og 47 i [Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder], fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning, som blot deklaratorisk ophæver en tidligere aldersdiskriminering (for så vidt angår medregning af tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år), hvori det bestemmes, at de tjenesteperioder, der var omfattet af forskelsbehandlingen og reelt blev tilbagelagt, med tilbagevirkende kraft ikke længere skal anses for at udgøre forskelsbehandling, selv om forskelsbehandlingen faktisk fortsat uændret har effekt?

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/7

1)

Udgør overførsel til en anden flyvning en af de omstændigheder, der er omfattet af forordningens (1) artikel 4, stk. 3?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

2)

Finder denne bestemmelse tillige anvendelse på en overførsel til en anden flyvning, der ikke er foranlediget af luftfartsselskabet, men alene af rejsearrangøren?

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/8

1)

Skal artikel 2, nr. 8), i direktiv 2014/40/EU (1) fortolkes således, at det alene er tyggetobak, der i traditionel forstand kan anses for »tobaksprodukter, der er bestemt til at tygges«?

2)

Skal artikel 2, nr. 8), i direktiv 2014/40/EU fortolkes således, at »tobaksprodukter, der er bestemt til at tygges«, kan sidestilles med »tyggetobak« som omhandlet i direktivets artikel 2, nr. 6)?

3)

Skal der ved afgørelsen af, om et tobaksprodukt er »bestemt til at tygges« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, nr. 8), i direktiv 2014/40/EU alene foretages en objektiv vurdering af produktet, hvorved der ikke tages hensyn til de af producenten angivne oplysninger eller til forbrugernes faktiske anvendelse heraf?

4)

Skal artikel 2, nr. 8), i direktiv 2014/40/EU fortolkes således, at det ved afgørelsen af, om et tobaksprodukt er bestemt til at tygges, kræves, at det som følge af dets konsistens og fasthed objektivt set er beregnet til at skulle tygges, og at tygningen af tobaksproduktet bevirker, at dets indholdsstoffer udløses?

5)

Skal artikel 2, nr. 8), i direktiv 201/40/EU fortolkes således, at det for, at et tobaksprodukt kan anses for at være »bestemt til at tygges«, tillige er nødvendigt og tilstrækkeligt, at flere af produktets indholdsstoffer udløses ved gentagne lette tryk med tænderne eller tungen, end hvis det blot ligger i munden?

6)

Eller er det for, at tobaksproduktet kan anses for at være »bestemt til at tygges«, alene nødvendigt, at der ikke udløses nogen indholdsstoffer, når det blot ligger i munden eller der suttes på det?

7)

Kan et tobaksprodukt også anses for at være »bestemt til at tygges« som omhandlet i artikel 2, nr. 8), i direktiv 2014/40/EU, selv om der ikke er tale om typiske former for forarbejdet tobak, såsom f.eks. tobak, der findes i breve fremstillet af cellulose?

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/9

1)

Er det i forbindelse med anvendelsen af artikel 8, stk. 4, i direktiv 2011/83/EU (1) afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt der i forbindelse med en fjernkommunikationsteknik (i den foreliggende sag et reklameprospekt med bestillingspostkort) kun er begrænset plads eller tid til at formidle oplysningerne,

2)

Er det foreneligt med artikel 8, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, litra h), i direktiv 2011/83/EU, at oplysningen om fortrydelsesretten i tilfælde af begrænset præsentationsmulighed som omhandlet i artikel 8, stk. 4, i direktiv 2011/83/EU begrænses til oplysningen om, at der findes en fortrydelsesret?

3)

Er det i henhold til artikel 8, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, litra h), i direktiv 2011/83/EU forud for en aftaleindgåelse ved fjernsalg også i tilfælde af begrænset præsentationsmulighed altid obligatorisk at vedlægge fjernkommunikationsmidlet standardfortrydelsesformularen i henhold til del B i bilag I til direktiv 2011/83/EU?

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/9

1)

Er overgangsbestemmelsen i artikel 52, stk.1, i direktiv 2013/32/EU (1) til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse, som udgør en gennemførelse af bemyndigelsen i artikel 33, stk. 2, litra a), i direktiv 2013/32/EU, der er udvidet i forhold til den tidligere bestemmelse, og hvorefter en ansøgning om international beskyttelse skal afvises, når ansøgeren er blevet indrømmet subsidiær beskyttelse i en anden medlemsstat, såfremt den nationale bestemmelse i mangel af en national overgangsbestemmelse også finder anvendelse på ansøgninger, som er indgivet før den 20. juli 2015? Gælder dette ligeledes, når asylansøgningen i henhold til artikel 49 i forordning (EU) nr. 604/2013 stadig er fuldt ud omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 343/2013?

2)

Tillader overgangsbestemmelsen i artikel 52, stk. 1, i direktiv 2013/32/EU navnlig medlemsstaterne at gennemføre den udvidede bemyndigelse i henhold til artikel 33, stk. 2, litra a), i direktiv 2013/32/EU med tilbagevirkende kraft med den konsekvens, at også asylansøgninger, som er indgivet før den nationale gennemførelse af denne udvidede bemyndigelse, men som på tidspunktet for gennemførelse endnu ikke er endeligt afgjort, skal afvises?

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/10

1)

Skal artikel 7, stk. 7, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (1) (herefter »direktivet«) fortolkes således, at forbuddet mod markedsføring af tobaksvarer, der indeholder aromastoffer i deres bestanddele, ikke omfatter tobaksvarer, der som følge af de aromastoffer, der er indeholdt i deres bestanddele, har en kendetegnende aroma som omhandlet i begrebsdefinitionen i direktivets artikel 2, nr. 25)?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Skal direktivets artikel 7, stk. 14, fortolkes således, at overgangsbestemmelsen kun er omfattet af forbuddet mod markedsføring af tobaksvarer med en kendetegnende aroma i henhold til dets artikel 7, stk. 1, første punktum, eller — tillige — forbuddet mod markedsføring af tobaksvarer, der indeholder aromastoffer i deres bestanddele i henhold til direktivets artikel 7, stk. 7, første punktum?

3)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, eller det andet spørgsmål besvares således, at direktivets artikel 7, stk. 14, ligeledes omfatter forbuddet mod markedsføring af tobaksvarer, der indeholder aromastoffer i deres bestanddele i henhold til direktivets artikel 7, stk. 7, første punktum:

Hvordan skal udtrykkene »tobaksvarer med en kendetegnende aroma« og »bestemt produktkategori« i direktivets artikel 7, stk. 14, da fortolkes?

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/11

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/11

1)

Skal artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 86/653/EØF (1) af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter fortolkes således, at den kræver, at en handelsagent skal hverve og besøge kunder eller leverandører uden for agenturgiverens virksomhed?

2)

Skal artikel 1, stk. 2, i direktiv 86/653/EØF fortolkes således, at den kræver, at en handelsagent ikke må udføre andre opgaver end dem, der er knyttet til formidling af salg eller køb af varer for agenturgiveren og formidling og afslutning af sådanne forretninger i agenturgiverens navn og for dennes regning?

3)

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, skal artikel 1, stk. 2, i direktiv 86/653/EØF da fortolkes således, at den kræver, at en handelsagent ikke må udføre andre opgaver — om end blot sekundært — end dem, der er knyttet til formidling af salg eller køb af varer for agenturgiveren og formidling og afslutning af sådanne forretninger i agenturgiverens navn og for dennes regning?

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/12

1)

Er en registreret forenings tildeling af stipendier til støtte af forsknings- eller studieprojekter i udlandet omfattet af begrebet »uddannelse« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra g), i direktiv 2000/43/EF (1)?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Udgør det en indirekte forskelsbehandling af en ansøger som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/43/EF, når det i forbindelse med tildelingen af de i det første spørgsmål nævnte stipendier opstilles som en betingelse for at deltage, at man har bestået den første juridiske statseksamen i Tyskland, når ansøgeren, som er EU-borger, ganske vist har bestået en sammenlignelig eksamen i et ikke-EU-land, uden at valget af dette eksamenssted hænger sammen med ansøgerens etniske oprindelse, men han på grund af sin bopæl i Tyskland og flydende beherskelse af det tyske sprog på samme måde som en indlænding havde mulighed for at aflægge den første juridiske statseksamen efter et jurastudium i Tyskland?

Gør det i denne forbindelse en forskel, at stipendieprogrammet uden at være tilknyttet diskriminerende kriterier har som mål at formidle kendskab til udenlandske retssystemer, udlandserfaring og sprogkundskaber til kandidater fra jurastudiet i Tyskland ved at støtte et forsknings- eller studieprojekt i udlandet?

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/12

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/13

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/14

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/14

1)

Udgør den indledende objektive vurdering af professionalismen gennem en almindelig udvælgelsesprøve med positivt resultat en omstændighed vedrørende uddannelseskravene, som den nationale ret ved anvendelse af princippet om ikke-diskrimination i henhold til rammeaftalens § 4 skal tage højde for med henblik på at fastslå, om en arbejdstager med tidsubegrænset ansættelse og en arbejdstager med tidsbegrænset ansættelse befinder sig i en sammenlignelig situation, samt med henblik på at fastslå, om der foreligger et objektivt forhold, som kan begrunde en forskellig behandling af arbejdstageren med tidsubegrænset ansættelse i forhold til arbejdstageren med tidsbegrænset ansættelse?

2)

Er princippet om ikke-diskrimination i henhold til rammeaftalens § 4 til hinder for en national bestemmelse såsom artikel 485, stk. 1, i lovdekret nr. 297 af 16. april 1994, som med henblik på beregning af ancienniteten ved en arbejdstagers tidsubegrænsede ansættelse fastsætter, at op til fire tjenesteår tilbagelagt som tidsbegrænset ansat medregnes fuldt ud, hvorimod de yderligere tjenesteperioder reduceres med en tredjedel i retlig forstand og med to tredjedele i økonomisk forstand henset til, at den tidsbegrænsede ansættelse ikke er sket efter en indledende objektiv vurdering af professionalismen gennem en almindelig udvælgelsesprøve med positivt resultat?

3)

Er princippet om ikke-diskrimination i henhold til rammeaftalens § 4 til hinder for en national bestemmelse såsom artikel 485, stk. 1, i lovdekret nr. 297 af 16. april 1994, som med henblik på beregning af ancienniteten ved en arbejdstagers tidsubegrænsede ansættelse fastsætter, at op til fire tjenesteår tilbagelagt som tidsbegrænset ansat medregnes fuldt ud, hvorimod de yderligere perioder reduceres med en tredjedel i retlig forstand og med to tredjedele i økonomisk forstand henset til formålet om at undgå omvendt forskelsbehandling til skade for fastansatte tjenestemænd, som er blevet ansat efter en almindelig udvælgelsesprøve?

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/15

1)

Er den sagsøgende fredsdommers tjenstlige virksomhed omfattet af begrebet »en person med tidsbegrænset ansættelse« i henhold til artikel 1, stk. 3, og artikel 7 i direktiv 2003/88 (1), sammenholdt med § 2 i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, der er gennemført ved direktiv 1999/70 (2), og med artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan en [ordinær] dommer anses for at være en fastansat person, der kan sidestilles med en »fredsdommer«, som er en person med tidsbegrænset ansættelse, med henblik på anvendelsen af § 4 i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, der blev gennemført ved direktiv 1999/70?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, ønskes oplyst, om forskellen mellem proceduren for fastansættelse af ordinære dommere og de lovbestemte udvælgelsesprocedurer for tidsbegrænset ansættelse af fredsdommere udgør et objektivt forhold, som omhandlet i § 4, stk. 1 og/eller 4, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, der blev gennemført ved direktiv 1999/70/EF, som kan begrunde den manglende anvendelse — i retspraksis fra Corte di Cassazione (plenum) i sag nr. 13721/2017 og fra Consiglio di Stato (den øverste domstol i forvaltningsretlige sager) i udtalelse af 8. april 2017 — på fredsdommere, således som det er tilfældet for sagsøgeren, der er tidsbegrænset ansat, af samme arbejdsvilkår som dem, der gælder for sammenlignelige, fastansatte ordinære dommere, og om dette objektive forhold kan begrunde, at der ikke anvendes forebyggende foranstaltninger og sanktioner i forhold til ulovlig anvendelse af tidsbegrænsede aftaler i henhold til § 5 i den ovennævnte rammeaftale, der blev gennemført ved direktiv 1999/70/EF, og i henhold til den nationale gennemførelsesbestemmelse i artikel 5, stk. 4a, i lovdekret nr. 368/2001? Endvidere henvises til, at der ikke findes et grundlæggende nationalt retsprincip eller en forfatningsretlig bestemmelse, som skulle kunne begrunde forskelsbehandlingen med hensyn til henholdsvis arbejdsvilkår og det absolutte forbud mod, at fredsdommere fastansættes, idet der herved henvises til den tidligere gældende nationale lovgivning (artikel 1 i lov nr. 217/1974), som fastsatte bestemmelse om sidestilling med hensyn til arbejdsvilkår og regler om stabilisering af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold for honorære dommerne?

4)

Under alle omstændigheder ønskes oplyst, om den virksomhed, der udøves af fredsdommere, er i strid med artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og det EU-retlige begreb om uafhængige og upartiske domstole, for så vidt som en fredsdommer har interesse i en bestemt løsning af tvisten til fordel for sagsøgeren, og som eneste beskæftigelse udøver retlige funktioner svarende til en domstols og kan træde i stedet for dommere udpeget i henhold til lovgivningen, henset til den øverste nationale retsinstans' — Corte di Cassazione (plenum) — afvisning af at sikre en effektiv beskyttelse af de nævnte rettigheder, idet dommere udpeget i henhold til lovgivningen, efter anmodning, kan pålægges at frasige sig deres egen kompetence til at påkende de nævnte rettigheder, uanset om disse rettigheder — således som det er tilfældet i hovedsagen vedrørende ferie — er støttet på primær og afledt EU-ret i et tilfælde, hvor fællesskabsretten har direkte vertikal virkning i forhold til staten? Såfremt Domstolen finder, at der er tale om en tilsidesættelse af chartrets artikel 47, anmodes endvidere om en angivelse af de nationale afhjælpende foranstaltninger, der kan træffes med henblik på at undgå, at en tilsidesættelse af den primære EU-ret ligeledes medfører en fuldstændig udelukkelse i national ret af beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, der er sikret i henhold til EU-retten på det pågældende område?

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/16

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/16

1)

Foreligger der et indgreb i eneretten for en fremstiller af fonogrammer til reproduktion af hans fonogram i henhold til artikel 2, litra c), i direktiv 2001/29/EF (1), når meget små lydbidder udtages af hans fonogram og overføres til et andet fonogram?

2)

Er et fonogram, som indeholder meget små lydbidder, der er overført fra et andet fonogram, i henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/115/EF (2) et eksemplar af det andet fonogram?

3)

Kan medlemsstaterne indføre en bestemmelse, der — som bestemmelsen i § 24, stk. 1, i Gesetz über Urheberrecht und verwandte Schutzrechte — Urheberrechtsgesetz (lov om ophavsret og beslægtede rettigheder, herefter »UrhG«) — præciserer, at beskyttelsen af fremstilleren af fonogrammets eneret til reproduktion (artikel 2, litra c), i direktiv 2001/29/EF) og spredning (artikel 9, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/115/EF) af hans fonogram er begrænset immanent på den måde, at et selvstændigt værk, som er skabt ved fri benyttelse af hans fonogram, må udnyttes uden hans samtykke?

4)

Bliver et værk eller en anden frembringelse som omhandlet i artikel 5, stk. 3, litra d), i direktiv 2001/29/EF benyttet til brug for citater, hvis det ikke fremgår, at der benyttes et fremmed værk eller en fremmed anden frembringelse?

5)

Giver de EU-retlige bestemmelser om fremstilleren af fonogrammets ret til reproduktion og spredning (artikel 2, litra c), i direktiv 2001/29/EF og artikel 9, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/115/EF) og undtagelserne fra eller begrænsningerne af disse rettigheder (artikel 5, stk. 2 og 3, i direktiv 2001/29/EF og artikel 10, stk. 2, første punktum, i direktiv 2006/115/EF) et spillerum med hensyn til gennemførelsen i national ret?

6)

På hvilken måde skal der ved fastlæggelsen af omfanget af beskyttelsen af fremstilleren af fonogrammets eneret til reproduktion (artikel 2, litra c), i direktiv 2001/29/EF) og spredning (artikel 9, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/115/EF) af hans fonogram og rækkevidden af undtagelserne fra eller begrænsningerne af disse rettigheder (artikel 5, stk. 2 og 3, i direktiv 2001/29/EF og artikel 10, stk. 2, første punktum, i direktiv 2006/115/EF) tages hensyn til de grundlæggende rettigheder i EU’s charter om grundlæggende rettigheder?

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/17

1)

Henviser udtrykket »en ret i en medlemsstat, der har kompetence til at påkende sagens realitet« i artikel 15 såvel til retter, der påkender sagen i første instans som til appeldomstole? Det ønskes oplyst, om en sag på grundlag af artikel 15 i forordning nr. 2201/2003 (1), kan henvises til en ret, der er bedre egnet, såfremt den kompetente ret, der anmodes om at henvise sagen til en ret, der er bedre egnet, er en appeldomstol, hvorimod den ret, der er bedre egnet, er en ret i første instans.

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, hvorledes skal den kompetente ret, som henviser sagen til den ret, der er bedre egnet, da forholde sig med hensyn til den afgørelse, der er truffet i første instans?

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/18

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/18

1)

Medfører artikel 11, stk. 3 (1), et krav om, at skadelidtes krav over for forsikringstageren/den sikrede indebærer en forsikringssag forstået som et spørgsmål om policens gyldighed eller virkning?

2)

Medfører artikel 11, stk. 3, et krav om, at der er risiko for uforenelige retsafgørelser, medmindre der er hjemmel til inddragelse?

3)

Har retten en skønsbeføjelse ved afgørelsen af spørgsmålet om at tillade inddragelse af krav i en forsikringssag, der hører ind under artikel 11, stk. 3?

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/19

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/20

—

artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

—

Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 (1), hvortil gennemførelsesbestemmelser er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 (2)

—

og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 (3)

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/20

1)

Skal artikel 168 i direktiv 2006/112/EF (1) fortolkes således, at et holdingselskab under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende er berettiget til fuldt fradrag for momsen af indgående ydelser i forbindelse med due diligence-undersøgelser forud for et påtænkt, men ikke gennemført, salg af aktier i et datterselskab, til hvilke holdingselskabet leverer momspligtige administrations- og itydelser?

2)

Har det betydning for besvarelsen af det foregående spørgsmål, at prisen for de momspligtige administrations- og it-ydelser, som holdingselskabet leverer i forbindelse med sin økonomiske virksomhed, er fastsat som svarende til holdingselskabets lønudgifter med tillæg af en »mark-up« på 10 pct.?

3)

Kan der uanset besvarelsen af de foregående spørgsmål bestå en fradragsret for de i hovedsagen omhandlede rådgivningsomkostninger som generalomkostninger, og i givet fald under hvilke betingelser?

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/21

—

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 95/60/EF (1) ved at tillade anvendelsen af mærket brændstof som brændstof til private fritidsfartøjer.

—

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/22

—

Det fastslås, Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og 7 i Rådets direktiv 2003/96/EF (1) af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet ved at undlade at sikre anvendelsen af minimumsafgiftssatserne for motorbrændstof som fastsat i dette direktiv.

—

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 95/60/EF (2) af 27. november 1995 om afgiftsmærkning af gasolier og petroleum ved at tillade anvendelsen af mærket brændstof til fremdrift af private fritidsfartøjer, selv om sådant brændstof ikke har været genstand for nogen fritagelse fra eller nedsættelse af punktafgift.

—

Irland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/22

1)

Skal »retten til at få fjernet links« som fastslået af Den Europæiske Unions Domstol i dom af 13. maj 2014 (1) på grundlag af artikel 12, litra b), og artikel 14, litra a), i direktiv 95/46 af 24. oktober 1995 (2) fortolkes således, at en søgemaskineudbyder, når denne efterkommer en anmodning om at få fjernet links, skal foretage denne fjernelse af links fra alle domænenavnene i dennes søgemaskine, således at de omtvistede links ikke længere kommer frem, uanset hvorfra søgningen foretages på det navn, der søges slettet, herunder uden for det territoriale anvendelsesområde for direktiv 95/46 af 24. oktober 1995?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal »retten til at få fjernet links«, som fastslået af Den Europæiske Unions Domstol i den førnævnte dom, da fortolkes således, at en søgemaskineudbyder alene er forpligtet til, når denne efterkommer en anmodning om fjernelse af links, at fjerne de omtvistede links fra resultaterne af en søgning foretaget på det navn, der ønskes slettet, fra det domænenavn, der svarer til den stat, hvorfra anmodningen antages at hidrøre, eller mere generelt er forpligtet til at fjerne de pågældende links fra de domænenavne i søgemaskinen, der svarer til de nationale ekstensioner af denne søgemaskine i alle Den Europæiske Unions medlemsstater?

3)

I tillæg til forpligtelsen i spørgsmål 2) skal »retten til at få fjernet links«, således som fastslået af Den Europæiske Unions Domstol i den førnævnte dom, fortolkes således, at en søgemaskineudbyder, der efterkommer en anmodning om fjernelse af links, er forpligtet til ved hjælp af teknikken »geoblokering« at fjerne de omtvistede resultater af en søgning foretaget på den pågældendes navn fra en IP-adresse, der antages at være lokaliseret i den stat, hvor den person, der har »ret til at få fjernet links«, er bosat, eller mere generelt er forpligtet til at fjerne de omtvistede søgeresultater fra en IP-adresse, der antages at være lokaliseret i en hvilken som helst af de medlemsstater, der er omfattet af direktiv 95/46 af 24. oktober 1995, uafhængigt af hvilket domænenavn den internetbruger, der udfører søgningen, anvender?

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/23

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/24

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114), med senere ændringer, idet den forlængede koncessionen på offentlige bygge- og anlægsarbejder vedrørende motorvejen Civitavecchia-Livorno til den 31. december 2046 uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.

—

Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/25

1)

Punkt 3 i konklusionen i kendelse af 12. juli 2016, Yanukovych mod Rådet (T-347/14), skal fortolkes således, at hvad angår stævningens påstand om annullation, omfatter den både omkostninger som Viktor Viktorovych Yanukovych har afholdt, og de af Olga Stanislavivna Yanukovych, arving til Viktor Viktorovych Yanukovych, afholdte omkostninger.

2)

Olga Stanislavivna Yanukovych, arving til Viktor Viktorovych Yanukovych, på den ene side, og Rådet for Den Europæiske Union på den anden side, bærer deres egne omkostninger i forbindelse med fortolkningssagen.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

4)

Originaleksemplaret af denne kendelse vedlægges originaleksemplaret af den fortolkede kendelse, hvorpå der i margenen gøres en bemærkning om nærværende kendelse.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/25

—

Kommissionens afgørelse COMP/D3/PB/2017/026659 af 15. marts 2017 om afslag på aktindsigt i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 vedrørende sag COMP/SA.17006 — C 27/04 (ex CZ 49/03) — Agrobanka Praha a.s. og GE Capital Bank a.s. annulleres.

—

Kommissionens afgørelse nr. C(2017) 3130 final af 4. maj 2017, der bekræfter afgørelse COMP/D3/PB/2017/026659, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende om urigtig anvendelse af undtagelserne i artikel 4, stk. 2, første og andet led, i forordning (EF) nr. 1049/2001

2.

Andet anbringende om en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/26

—

Kommissionen afgørelse COMP/F3/NB/tt*D-2017/025322 af 13. marts 2017, hvorved der i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 blev givet delvist afslag på aktindsigt i dokumenterne i sag COMP/SA. 25076 (2011/NN) — Privatisation of Rental Housing — Karbon Invest, annulleres.

—

Kommissionens afgørelse C(2017) 3129 final af 4. maj 2017, hvorved Kommissionens afgørelse COMP/F3/NB/tt*D-2017/025322 af 13. marts 2017 blev godkendt, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sine egne og sagsøgerens omkostninger.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at undtagelserne i artikel 4, stk. 2, først og tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 blev anvendt forkert.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumenterne.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/27

—

Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.

—

Følgelig:

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af princippet om gennemsigtighed, af ligebehandlingsprincippet og af princippet om forbud mod forskelsbehandling samt af artikel 20.2 i forretningsordenen, artikel 8 (a), i ansættelsesvilkårene og artikel 1a.1.1 i de regler, der finder anvendelse på de ansatte, og af artikel 2 TEU og artikel 3 TEU og artikel 20 og artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlægende rettigheder. Sagsøgeren har i denne henseende anført, at han ikke har haft mulighed for at indgive en ansøgning til stillingen som rådgiver for formanden og koordinator for Styrelsesrådet ved direktionen, mens [X] blev tilbudt denne mulighed.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 1a.7 i de regler, der finder anvendelse på de ansatte, for så vidt som et sådant retsgrundlag kun tillader udnævnelse af en ansøger til stillingen som rådgiver for et medlem af direktionen og ikke udnævnelse af en ansøger til en stilling som rådgiver for formanden og koordinator for Styrelsesrådet ved direktionen, som tillægger ansvar, som ligeledes svarer til et højere niveau end ansvaret for en rådgiver.

3.

Tredje anbringende om manglende høring af personaleudvalget vedrørende oprettelsen af en ny stilling og vedrørende ændringen af niveauet for stillingen som koordinator, hvilket blev foretaget i strid med artikel 48 og artikel 49 i ansættelsesvilkårene og med aftalememorandummet.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af princippet om god forvaltning som følge af manglende stillingsbeskrivelse for stillingen som rådgiver for formanden og koordinator for Styrelsesrådet ved direktionen.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/28

—

Det fastslås, at afgørelsen truffet af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) den 16. maj 2017 om afslag på ansøgningen om anonymisering af dom [fortroligt] (1) og af de websider, der indeholder personlige oplysninger, ved afvisning klagen med den begrundelse, at denne udgør en ansøgning om fornyet prøvelse og ved ikke at besvare klagerens argumenter, tilsidesætter:

—

Det fastslås, at den anfægtede afgørelse ved at antage, at EDPS ikke har kompetence til at tage stilling til sagsøgerens klage, tilsidesætter artikel 46, litra c), i forordning (EF) nr. 45/2001, sammenholdt med artikel 8, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

—

Følgelig:

1.

Første anbringende om EDPS’manglende besvarelse af den af sagsøgeren indgivne klage. Den anfægtede afgørelse tilsidesætter med afvisningen af klagen med den begrundelse, at den udgør en ansøgning om fornyet behandling, og ved ikke at besvare de argumenter, som sagsøgeren har rejst til støtte for sin ansøgning om anonymisering, artikel 46, litra a), i forordning (EF) nr. 45/2001, som tillægger EDPS opgaven at undersøge klager og underrette den registrerede om resultatet, samt artikel 33 og artikel 34, stk. 1, i afgørelse 2013/504/EU fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) af 17. december 2012 om vedtagelse af den tilsynsførendes forretningsorden, vedtaget til gennemførelse af førnævnte artikel 46, litra a), i henhold til hvilke EDPS behandler klager og underretter klageren om resultatet af klagen og de trufne foranstaltninger. Ifølge sagsøgeren har EDPS ikke behandlet klagen, eftersom EDPS fejlagtigt kvalificerede denne som en ansøgning om fornyet prøvelse. Den anfægtede afgørelse tilsidesætter desuden artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som pålægger Unionens institutioner og organer en almindelig begrundelsespligt.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 46, litra c), i forordning (EF) nr. 45/2001, sammenholdt med artikel 8, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som EDPS fejlagtigt antog, at den ikke havde kompetence til at behandle sagsøgerens klage.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/29

—

Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.

—

Annullation af afgørelsen af 19. august 2016 om afskedigelse af sagsøgeren ved udløbet af prøvetiden, dvs. den 1. september 2016.

—

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 11. april 2017 om afslag på sagsøgerens klage af 4. november 2016.

—

Sagsøgeren tildeles 20 000 EUR for det lidte ikke-økonomiske tab.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten.

2.

Andet anbringende om den anfægtede afgørelses ulovlighed, for så vidt som konklusionen på udtalelsen fra bedømmelsesudvalget (CORAP), som satte sin egen bedømmelse i stedet for bedømmernes bedømmelse, heri blev stadfæstet.

3.

Tredje anbringende om åbenbare faktiske og retlige fejl ved den begrundelse, som bedømmelsesrapporten er baseret på.

4.

Fjerde anbringende om, at der ikke forelå normale prøvetidsbetingelser.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af omsorgspligten og af princippet om god forvaltning.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/30

—

Annullation af afgørelse (EU, Euratom) XT 21016/17 samt af bilaget til denne afgørelse, XT 21016/17, ADD 1 REV 2, truffet af Rådet for Den Europæiske Union den 22. maj 2017, om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland med henblik på indgåelse af en aftale om betingelserne for dennes udtrædelse af EU.

—

heraf følger:

1.

Første anbringende vedrører den eksterne ulovlighed af afgørelse (EU, Euratom), XT 21016/17 samt af bilag til denne afgørelse XT 21016/17, ADD 1 REV 2, truffet af Rådet for Den Europæiske Union den 22. maj 2017, om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland med henblik på indgåelse af en aftale om betingelserne for dennes udtrædelse af EU (herefter »den anfægtede afgørelse«). Dette anbringende er opdelt i to led:

2.

Andet anbringende vedrører den anfægtede aftales interne ulovlighed og består af tre led:

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/31

—

Annullation af ENISA’s afgørelse af 25. november 2016 om tilbagetrækning af dets tilbud om ansættelse, i henhold til hvilket sagsøgeren skulle udnævnes til stillingen som leder af corporate services and stakeholder relations unit.

—

Annullation af ENISA’s afgørelse af 20. april 2017 om afslag på sagsøgerens klage.

—

Sagsøgerens tildeles erstatning for det lidte økonomiske og ikke-økonomiske tab.

—

ENISA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende er, at sagsøgte har tilsidesat dets kontraktlige forpligtelser over for sagsøgeren.

2.

Andet anbringende er, at der er sket ulovlig behandling af sagsøgerens persondata og at artikel 12 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, omsorgspligten og retten til god forvaltning er tilsidesat.

3.

Tredje anbringende er, at retten til at blive hørt er tilsidesat.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/32

—

Annullation af Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) afgørelse af 22. september 2016 om at bringe sagsøgerens ansættelse som kontraktansat til ophør.

—

Annullation af EEA’s afgørelse af 20. april 2017 om afslag på den klage, sagsøgeren indgav den 21. december 2016.

—

EEA tilpligtes at betale sagsøgeren en godtgørelse beregnet på grundlag af tabet af 4 års løn, med fradrag af de arbejdsløshedsydelser, som hun har oppebåret i denne periode.

—

EEA tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 3 500,00 EUR i erstatning for de udgifter, der er forbundet med opsigelsen før tid af hendes lejekontrakt i København, idet der i givet fald tages forbehold for en forhøjelse heraf.

—

Annullation af sagsøgerens lønseddel for september 2016, navnlig for så vidt som den ikke indeholder løn for den 22. september 2016.

—

EEA tilpligtes at betale sagsøgeren en godtgørelse på 50 000 EUR for det ikke-økonomiske tab, der følger af afgørelsen om afskedigelse af 22. september 2016.

—

EEA tilpligtes at betale sagsøgeren en godtgørelse på 5 000 EUR for det ikke-økonomiske tab, der følger af EEA’s tilsidesættelse af artikel 26 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

—

EEA tilpligtes at betale sagsøgeren en godtgørelse på 10 000 EUR for det ikke-økonomiske tab, der følger af det psykologiske pres, som EEA udsatte hende for under hendes uarbejdsdygtighed.

—

Subsidiært tilpligtes EEA at betale sagsøgeren en måneds varsel og en godtgørelse svarende til en tredjedel af hendes grundløn for hver fuldført måned af prøvetiden i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i artikel 84 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

—

EEA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om, at artikel 48, litra b), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ikke finder anvendelse.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 48, litra b), og artikel 16, stk. 2, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

3.

Tredje anbringende om en ulovlighedsindsigelse på grund af diskrimination for så vidt angår artikel 48, litra b), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 26 og tilsidesættelse af retten til forsvar.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001, L 8, s. 1) og af artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

6.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af artikel 84 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og af omsorgspligten.

7.

Syvende anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn.

8.

Ottende anbringende om magtfordrejning.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/33

—

Annullation af følgende afgørelser og retsakter, om fornødent efter forinden at have fastslået, at meddelelsen om almindelig udvælgelsesprøve EP/CAST/S/16/2016 (1) er ugyldig og ikke finder anvendelse på sagsøgeren i henhold til artikel 277 TEUF:

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/34

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien annulleres.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/840 af 27. maj 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres.

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2017/917 af 29. maj 2017 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien annulleres.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/907 af 29. maj 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres.

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2017/1245 af 10. juli 2017 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien annulleres.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/1241 af 10. juli 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres.

—

Følgelig:

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF. Sagsøgeren kar kritiseret Rådet for Den Europæiske Union for at have stillet sig tilfreds med nogle vage og generelle betragtninger, uden specifikt og konkret at angive grundene til, at det ved udøvelsen af sin skønsbeføjelse har fundet, at sagsøgeren bør være omfattet af de omhandlede restriktive foranstaltninger. Der er således ikke anført noget konkret eller objektivt forhold, som kan lægges sagsøgeren til last, og som kan begrunde de omhandlede foranstaltninger.

2.

Andet anbringende om proportionalitetskravet ved tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder. Sagsøgeren er af den opfattelse, at de anfægtede foranstaltninger burde være ugyldige, for så vidt som de ikke står i et rimeligt forhold til de erklærede formål og udgør et uforholdsmæssigt indgreb i friheden til at oprette og drive egen virksomhed samt ejendomsretten, der er sikret ved henholdsvis artikel 16 og 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Misforholdet følger af den omstændighed, at foranstaltningerne tager sigte på enhver indflydelsesrig økonomisk aktivitet uden noget andet kriterium.

3.

Tredje anbringende om et åbenbart urigtigt skøn og manglende bevis, idet Rådet i dets på hinanden følgende begrundelser til støtte for de restriktive foranstaltninger har fastholdt forhold, der åbenbart savner ethvert faktuelt grundlag, idet de faktiske omstændigheder, der er påberåbt, er uden ethvert rimeligt grundlag.

4.

Fjerde anbringende vedrører erstatningskravet, for så vidt som tilregnelsen af visse alvorlige faktiske forhold, der ikke er godtgjort, udsætter sagsøgeren og hans familie for fare, hvilket illustreres af omfanget af den lidte skade, som begrunder hans erstatningskrav.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/35

—

Det fastslås:

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om en ulovlighedsindsigelse, eftersom beregningen af 10. november 2016 (herefter »den anfægtede individuelle afgørelse«) samt skrivelsen af 15. april 2016 og skrivelsen af 22. september 2016, som denne er baseret på, og retningslinjerne tilsidesætter vedtægten om tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) og bilag X hertil.

2.

Andet anbringende om en ulovlighedsindsigelse, eftersom de nævnte skrivelser, som den anfægtede individuelle afgørelse er baseret på, tilsidesætter retningslinjerne.

3.

Tredje anbringende om, at den anfægtede individuelle afgørelse er ulovlig henset til følgende klagepunkter:

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/36

—

Det fastslås, at Den Fælles Afviklingsinstans har tilsidesat de EU-retlige principper ved vedtagelsen af afgørelse SRB/EES/2017/08 truffet på eksekutivmødet den 7. juni 2017, hvorved der blev vedtaget en afviklingsordning for Banco Popular Español S.A.

—

Følgelig annulleres denne retsakt og alle efterfølgende gennemførelsesretsakter, som Den Fælles Afviklingsinstans har kunnet træffe, idet det for alle retsakters vedkommende sker ex tunc.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/36

—

Den Fælles Afviklingsinstans afgørelse (SRB/EES/2017/08) truffet på eksekutivmødet den 7. juni 2017 annulleres, for så vidt den indeholder bestemmelser om vedtagelse af en afviklingsordning for Banco Popular Español S.A.

—

Kommissionens afgørelse 2017/1246 af 7. juni 2017 annulleres, for så vidt den godkender afviklingsordningen for Banco Popular Español.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/37

—

Den Fælles Afviklingsinstans afgørelse (SRB/EES/2017/08) truffet på eksekutivmødet den 7. juni 2017 annulleres, for så vidt den indeholder bestemmelser om vedtagelse af en afviklingsordning for Banco Popular Español S.A.

—

Kommissionens afgørelse 2017/1246 af 7. juni 2017 annulleres, for så vidt den godkender afviklingsordningen for Banco Popular Español.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/37

—

Den Fælles Afviklingsinstans’ afgørelse (SRB/EES/2017/08) truffet på eksekutivmødet den 7. juni 2017, hvorved der blev vedtaget en afviklingsordning for Banco Popular Español S.A., annulleres.

—

Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1246 af 7. juni 2017 om godkendelse af afviklingsordningen for Banco Popular Español S.A, annulleres.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/38

—

Sagsøgerens søgsmål antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Følgelig annulleres afgørelse (FUSP) 2017/917 af 29. maj 2017 og de efterfølgende retsakter til gennemførelse heraf, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om, at de anfægtede retsakter tilsidesætter sagsøgerens ret til forsvar og navnlig hans ret til effektiv domstolsbeskyttelse som fastsat i artikel 6 og 13 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (herefter »EMRK«), i artikel 215 TEUF og i artikel 41 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

2.

Andet anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat sin begrundelsespligt, eftersom den anførte begrundelse ikke opfylder de forpligtelser, som EU-institutionerne skal overholde i henhold til EMRK’s artikel 6 samt artikel 296 TEUF og artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

3.

Tredje anbringende om et åbenbart urigtigt skøn, som Rådet har foretaget med hensyn til sagsøgerens involvering i finansieringen af det syriske regime.

4.

Fjerde anbringende om, at de anfægtede retsakter på ubegrundet og uforholdsmæssig vis indskrænker sagsøgerens grundlæggende rettigheder, herunder navnlig sagsøgerens ejendomsret som fastsat i artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1 til EMRK og artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sagsøgerens ret til respekt for sit omdømme, herunder EMRK’s artikel 8 og artikel 10, stk. 2, uskyldighedsformodningen, som er fastsat i EMRK’s artikel 6 og i artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, samt hans frihed til ud- og indrejse, der er sikret ved artikel 2, stk. 2, i protokol nr. 4 til EMRK.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af retningslinjerne for gennemførelse og evaluering af restriktive foranstaltninger (sanktioner) som led i EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (Rådets dokument 15114/05 af 2.12.2005).

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/39

—

Den Fælles Afviklingsinstans afgørelse (SRB/EES/2017/08) truffet på eksekutivmødet den 7. juni 2017 annulleres, for så vidt den indeholder bestemmelser om vedtagelse af en afviklingsordning for Banco Popular Español S.A.

—

Kommissionens afgørelse 2017/1246 af 7. juni 2017 annulleres, for så vidt den godkender afviklingsordningen for Banco Popular Español.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/39

—

Den Fælles Afviklingsinstans’ afgørelse (SRB/EES/2017/08) truffet på eksekutivmødet den 7. juni 2017, hvorved der blev vedtaget en afviklingsordning for Banco Popular Español S.A., annulleres.

—

Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1246 af 7. juni 2017 om godkendelse af afviklingsordningen for Banco Popular Español S.A, annulleres.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/40

—

Den Fælles Afviklingsinstans’ afgørelse (SRB/EES/2017/08) truffet på eksekutivmødet den 7. juni 2017, hvorved der blev vedtaget en afviklingsordning for Banco Popular Español S.A., annulleres.

—

Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1246 af 7. juni 2017 om godkendelse af afviklingsordningen for Banco Popular Español S.A, annulleres.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/40

—

Afgørelsen af 10. oktober 2016, hvorved Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil afslog den af Stéphane De Loecker indgivne ansøgning om bistand i henhold til artikel 12a og artikel 24 i vedtægten for tjenestemænd i Den europæiske Union annulleres.

—

Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 250 000 EUR i erstatning for det lidte ikke-økonomiske tab.

—

Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil bærer sine egne sagsomkostninger og tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte sagsomkostninger.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 266 TEUF, for så vidt som sagsøgte med vedtagelsen af afgørelsen af 10. oktober 2016, hvorved tjenesten afslog den af sagsøgeren indgivne ansøgning om bistand (herefter »den anfægtede afgørelse«), har tilsidesat begrundelsen i Personalerettens dom af 16. december 2015, De Loecker mod EEAS (F-34/15, EU:F:2015:153). Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at sagsøgte har tilsidesat den procedure, der blev iværksat af Kommissionens Kontor for Undersøgelser og Disciplinære Foranstaltninger (IDOC) efter dommen af 14. februar 2017, Kerstens mod Kommissionen (T-270/16 P, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:74).

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar og, navnlig, tilsidesættelse af retten til at blive hørt og tilsidesættelse af den aktindsigt, der følger af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/41

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 85 i forordning nr. 207/2009 og artikel 94 i forordning nr. 2868/95.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/42

—

Det fastslås:

1.

Første anbringende om manglende begrundelse, for så vidt som Rådet afviste at fremsende en skriftlig og talbaseret begrundelse til sagsøgeren vedrørende dennes fravælgelse i forbindelse med proceduren til udnævnelse af en kontorchef for den nederlandske oversættelsesafdeling.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af princippet om god forvaltning og om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn, ikke blot fordi udvælgelseskomitéen ikke havde foretaget en sammenligning af ansøgerne på grundlag af en talbaseret bedømmelse, men også fordi der ikke blandt sagsakterne fandtes noget andet dokument, såsom en sammenfattende kommentar, som viser, at der var enighed blandt udvælgelseskomitéen om udnævnelsen af [X] i stedet for sagsøgeren.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af det interne stillingsopslag, for så vidt som bedømmelsen af sagsøgeren også vedrørte den politiske rolle for kontorchefen for oversættelsesafdelingen, selv om stillingsopslaget ikke på nogen måde nævnte dette element og selv om det heller ikke fremgår af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), at kontorchefen for oversættelsesafdelingen har en politisk rolle.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af tjenestens interesse og anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som kendskabet til nederlandsk ikke blev testet, selv om enheden var en nederlandsktalende enhed. Sagsøgeren har i denne forbindelse rejst en ulovlighedsindsigelse i henhold til artikel 277 TEUF mod det interne stillingsopslag henset til vedtægtens artikel 7. Eftersom dette stillingsopslag ikke kræver en perfekt beherskelse af nederlandsk er det herefter i strid med vedtægtens artikel 7. Følgelig har sagsøgeren nedlagt påstand om, at dette stillingsopslags ulovlighed anerkendes incidenter tantum under denne procedure. Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at mens de øvrige oversættelsesafdelinger i institutionerne har kontorchefer, som har et perfekt kendskab til oversættelsessproget, vil dette ikke være tilfældet for det nederlandske sprog. Sidstnævnte vil derfor blive behandlet anderledes i forhold til de andre sprog, i strid med artikel 1 i forordning nr. 1/1958, som tillægger alle sprog samme værdi.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og navnlig tilsidesættelse af vedtægtens artikel 1d som følge af en forskelsbehandling på grund af køn og sprog samt tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. Sagsøgeren har gjort gældende, at indskrænkningen til engelsk af de sprog, som kunne anvendes til at gennemføre samtalen, udgør en åbenbar tilsidesættelse af vedtægtens artikel 1d, da [X] havde engelsk som andet sprog, mens engelsk kun var sagsøgerens tredje sprog. Endvidere var hans ledelseserfaring betydeligt større end [X]’s, således at det ikke kan udelukkes, at der forelå en forskelsbehandling på grund af køn, for så vidt som det af andre elementer i sagsakterne fremgår, at Rådet i interne udvælgelser har tendens til at vælge kvinder med henblik på at kompensere for udnævnelsen af mænd i den eksterne procedure. Endelig har sagsøgeren anført, at der således er foretaget et irrationelt valg, eftersom der tildeles en fordel og en fortrinsstilling til et enkelt sprog, hvilket er i strid med proportionalitetsprincippet.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/43

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/43

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2017/917 af 29. maj 2017 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien, annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/907 af 29. maj 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale alle sagsomkostninger, herunder også de omkostninger, der er afholdt af sagsøgeren.

1.

Første anbringende om et åbenbart urigtigt skøn ved den vurdering af de faktiske omstændigheder, som sagsøgte har foretaget, idet Rådet er af den opfattelse, at sagsøgeren har medvirket til at støtte det syriske regime. De følgende argumenter fremføres således imod det, som er blevet lagt til grund i de anfægtede retsakter:

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af det generelle proportionalitetsprincip, idet de foranstaltninger, der er truffet ved de anfægtede retsakter, har sådanne virkninger, at de sidstnævnte i sig selv må anses for at være uforholdsmæssige.

3.

Tredje anbringende om en uforholdsmæssig tilsidesættelse af ejendomsretten og af retten til at udøve en erhvervsmæssig aktivitet, idet de anfægtede foranstaltninger har til følge, at sagsøgeren forhindres i frit at benytte sin ejendom og økonomiske frihed.

4.

Fjerde anbringende om magtfordrejning, idet de anfægtede retsakter er truffet med henblik på at forfølge andre hensyn end de angivne, nemlig at udelukke sagsøgeren fra markedet for at tilgodese andre interessenter på markedet, og de er således behæftet med magtfordrejning.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF, idet de anfægtede retsakters begrundelse i realiteten er rent formel og formentlig ikke har været genstand for overvejelse fra sagsøgtes side.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/44

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/45

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO og Momondo Group Limited, såfremt sidstnævnte intervenerer i sagen, tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Tilsidesættelse af artikel 64, stk. 6, i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 75 i forordning nr. 207/2009

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 216/96

—

Den anfægtede afgørelse er fuld af udsagn, der betvivler eller direkte anfægter gyldigheden af sagsøgerens varemærker. Den anfægtede afgørelse er til skade for sagsøgerens interesser i selskabets egenskab af indehaver af gyldigt registrerede varemærker, der end ikke er omfattet af sagsøgtes jurisdiktion.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/46

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/46

—

Kommissionens konklusion i dokument Ares(2017)3010674 af 15. juni 2017 om, at EU-producenternes væsentlige interesser ikke vil blive negativt berørt af en bevilling til aktiv forædling af visse kornorienterede elektriske stålprodukter, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i henhold til Rettens procesreglements artikel 134, stk. 1.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af begrundelsespligten

2.

Andet anbringende om et åbenbart urigtigt skøn vedrørende de faktiske omstændigheder

3.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af EU-toldkodeksens artikel 211, stk. 4, litra b), (1) og grundforordningen (2)

4.

Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af artikel 259, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EU-toldkodeksen- og de horisontale regler om Kommissionens ekspertgruppers funktion

5.

Femte anbringende om en tilsidesættelse af retten til forsvar

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/47

—

Afgørelse truffet af Den Europæiske Centralbank (ECB) om tildeling af en kontrakt til en anden tilbudsgiver i form af klageafgørelsen af 17. august 2017 samt alle dermed forbundne fremtidige afgørelser annulleres.

—

ECB tilpligtes at betale sagens omkostninger.

16.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/48

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Det fastslås, at Benelux-registrering nr. 894 557 ikke er godtgjort, og sagen hjemvises til indsigelsesafdelingen eller appelkammeret ved EUIPO.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Tilsidesættelse af regel 19 i Kommissionens forordning nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 40/94 om EF-varemærker.