Den Europæiske Unions C 85/2014

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. januar 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-292/11 P) (1)

(Appel - opfyldelsen af en dom afsagt af Domstolen, som fastslår et traktatbrud - tvangsbøder - krav om betaling - ophævelse af den nationale lovgivning, der lå til grund for traktatbruddet - Kommissionens vurdering af de foranstaltninger, som medlemsstaten har vedtaget med henblik på at opfylde Domstolens dom - grænser - kompetencefordeling mellem Domstolen og Retten)

2014/C 85/02

Processprog: portugisisk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved P. Hetsch samt ved P. Costa de Oliveira og M. Heller, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes og J. Arsénio de Oliveira, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek og D. Hadroušek, som befuldmægtigede), Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze og J. Möller, som befuldmægtigede), Den Hellenske Republik (ved A. Samoni-Bantou og I. Pouli, som befuldmægtigede), Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved G. de Bergues, A. Adam, J. Rossi og N. Rouam, som befuldmægtigede), Kongeriget Nederlandene (ved C. Wissels og M. Noort, som befuldmægtigede), Republikken Polen (ved M. Szpunar og B. Majczyna, som befuldmægtigede) og Kongeriget Sverige (ved A. Falk, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 29. marts 2011 i sag T-33/09, Portugal mod Kommissionen, hvorved Retten annullerede Kommissionens beslutning K(2008) 7419 endelig af 25. november 2008 — hvorved Kommissionen krævede, at Den Portugisiske Republik betalte den tvangsbøde, den blev pålagt ved Domstolens dom af 10. januar 2008 i sag C-70/06, Kommissionen mod Portugal, Sml. I, s. 1

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Den Portugisiske Republiks omkostninger i denne sag.

3)	Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Kongeriget Nederlandene, Republikken Polen og Kongeriget Sverige bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 252 af 27.8.2011.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/2

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 16. januar 2014 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-67/12) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2002/91/EF - bygningers energimæssige ydeevne - artikel 3, 7 og 8 - ufuldstændig gennemførelse)

2014/C 85/03

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann og I. Galindo Martin, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved A. Rubio González og S. Centeno Huerta, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse eller meddelelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 3, 7 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne (EFT 2003 L 1, s. 65), sammenholdt med artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 53, s. 13)

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, 7 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne, idet Kongeriget Spanien ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivets bestemmelser.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 118 af 21.4.2012.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. januar 2014 — Association de médiation sociale mod Union locale des syndicats CGT m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)

(Sag C-176/12) (1)

(Socialpolitik - direktiv 2002/14/EF - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 27 - etablering af organer til repræsentation af de ansatte underlagt visse tærskler for beskæftigede arbejdstagere - beregning af tærsklerne - national lovgivning i strid med EU-retten - den nationale rets rolle)

2014/C 85/04

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Association de médiation sociale

Sagsøgte: Union locale des syndicats CGT, Hichem Laboubi, Union départementale CGT des Bouche-du-Rhône og Confédération générale du travail (CGT)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation — fortolkning af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab — Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om arbejdstagerrepræsentation (EFT L 80, s. 29) — fortolkning af artikel 27, 51, 52 og 53 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — fortolkning af artikel 6, stk. 1 og 3, TEU — spørgsmålet, om de førnævnte bestemmelser kan påberåbes i en tvist mellem private med henblik på efterprøvelse af lovligheden af en national foranstaltning til gennemførelse af direktivet — lovligheden af en national lovbestemmelse, hvorefter arbejdstagere, der er ansat i henhold til visse former for ansættelseskontrakter, ikke indgår i beregningen af antallet af virksomhedens ansatte, bl.a. med henblik på fastsættelse af de lovmæssige tærskler for, hvornår der skal etableres organer til repræsentation af arbejdstagerne

Konklusion

Artikel 27 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, alene eller sammenholdt med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab, skal fortolkes således, at når en national bestemmelse til gennemførelse af dette direktiv, såsom artikel L. 1111-3 i den franske code du travail, viser sig at være uforenelig med EU-retten, kan denne artikel i chartret ikke påberåbes i en tvist mellem private med henblik på at undlade at anvende den pågældende nationale bestemmelse.

(1) EUT C 184 af 23.6.2012.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. januar 2014 — Constructora Principado S.A. mod José Ignacio Menéndez Álvarez (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Oviedo — Spanien)

(Sag C-226/12) (1)

(Direktiv 93/13/EØF - forbrugeraftaler - aftale om køb af fast ejendom - urimelige kontraktvilkår - bedømmelseskriterier)

2014/C 85/05

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de Oviedo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Constructora Principado S.A.

Sagsøgt: José Ignacio Menéndez Álvarez

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Audiencia Provincial de Oviedo — fortolkning af artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29) — begrebet betydelig skævhed — anvendelige kriterier

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at:

—

tilstedeværelsen af en »betydelig skævhed« ikke nødvendigvis kræver, at de udgifter, der pålægges forbrugeren ved et kontraktvilkår, har — i forhold til forbrugeren — betydelige økonomiske konsekvenser set i forhold til det pågældende transaktionsbeløb, men kan alene være en følge af et tilstrækkeligt alvorligt indgreb i den retsstilling, hvori denne forbruger som aftalepart befinder sig i henhold til de gældende nationale bestemmelser, uanset om det er i form af en begrænsning i indholdet af de rettigheder, som han ifølge disse bestemmelser har krav på i henhold til aftalen, en hindring for disses udøvelse eller pålæggelse af en yderligere forpligtelse, der ikke er fastsat i nationale regler

—

det påhviler den forelæggende ret, for at der kan tages stilling til, om en eventuel betydelig skævhed foreligger, at tage hensyn til, hvilken type varer eller tjenesteydelser aftalen omfatter, og tage hensyn til alle omstændighederne i forbindelse med denne aftales indgåelse samt til alle andre vilkår i denne.

(1) EUT C 227 af 28.7.2012.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. januar 2014 — Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-270/12) (1)

(Forordning (EU) nr. 236/2012 - short selling og visse aspekter af credit default swaps - artikel 28 - gyldighed - hjemmel - tildeling af interventionsbeføjelser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed under ekstraordinære omstændigheder)

2014/C 85/06

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved A. Robinson, som befuldmægtiget, bistået af J. Stratford, QC, og barrister A. Henshaw)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved A. Neergaard, R. Van de Westelaken, D. Gauci og A. Gros-Tchorbadjiyska, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved H. Legal, A. De Elera og E. Dumitriu-Segnana, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Spanien (ved A. Rubio González, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved G. de Bergues, D. Colas og E. Ranaivoson, som befuldmægtigede), Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato F. Urbani Neri) og Europa-Kommissionen (ved T. van Rijn, B. Smulders, C. Zadra og R. Vasileva, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullationssøgsmål — gyldighed af artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (EUT L 86, s. 1) — institutionel ligevægt — tilsidesættelse af de i Domstolens praksis fastslåede betingelser for delegation af beføjelser til organer — tilsidesættelse af artikel 290 TEUF og 291 TEUF — tilsidesættelse af artikel 114 TEUF — tildeling af indgrebsbeføjelser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) — skønsmargen, der er tillagt ESMA for så vidt angår nødvendigheden af myndighedens indgreb og de foranstaltninger, der skal træffes — karakteren af de foranstaltninger, der kan træffes af ESMA

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.

3)	Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 273 af 8.9.2012.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/4

Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. januar 2014 — Finanzamt Düsseldorf-Mitte mod Ibero Tours GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-300/12) (1)

(Moms - rejsebureauers transaktioner - tildeling af rabat til de rejsende - fastsættelse af afgiftsgrundlaget for ydelser leveret inden for rammerne af en formidlingsvirksomhed)

2014/C 85/07

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Finanzamt Düsseldorf-Mitte

Sagsøgt: Ibero Tours GmbH

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanzhof — fortolkning af artikel 11, punkt C, stk. 1, og artikel 26 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — transaktioner udført af rejsebureauer — indrømmelse af rabatter til rejsende, som indebærer en nedsættelse af rejsebureauets provision — fastlæggelse af beskatningsgrundlaget for formidlingsydelsen

Konklusion

Bestemmelserne i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes således, at de principper, som Den Europæiske Unions Domstol har fastlagt i dom af 24. oktober 1996, Elida Gibbs (sag C-317/94), vedrørende fastsættelsen af merværdiafgiftsgrundlaget, ikke finder anvendelse, når et rejsebureau, der handler som formidler, på eget initiativ og for egen regning tildeler den endelige forbruger en nedsættelse af prisen for den hovedydelse, der leveres af rejsearrangøren.

(1) EUT C 287 af 22.9.2012.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/5

Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. januar 2014 — Ralph Schmid (som kurator i insolvensbehandlingen af Aletta Zimmermanns aktiver) mod Lilly Hertel (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-328/12) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EF) nr. 1346/2000 - konkurs - omstødelsessøgsmål støttet på insolvensen - sagsøgte har bopæl i et tredjeland - kompetence for retten i den medlemsstat, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig)

2014/C 85/08

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ralph Schmid (som kurator i insolvensbehandlingen af Aletta Zimmermanns aktiver)

Sagsøgt: Lilly Hertel

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs (EFT L 160, s. 1) — kompetence for retten i den medlemsstat, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig, vedrørende afgørelser, der følger direkte af insolvensbehandlingen — omstødelsessøgsmål, der er baseret på insolvens (Insolvenzanfechtungsklage), og rettet mod skyldneren, der har sin bopæl i en tredjestat

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs skal fortolkes således, at retterne i den medlemsstat, på hvis område insolvensbehandlingen er blevet indledt, har kompetence til at behandle en sag, der er baseret på insolvens, og er rettet mod en sagsøgt, der ikke har sin bopæl i en medlemsstat

(1) EUT C 303 af 6.10.2012.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 23. januar 2014 — Enrico Petillo og Carlo Petillo mod Unipol (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Tivoli — Italien)

(Sag C-371/12) (1)

(Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer - direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF, 90/232/EØF og 2009/103/EØF - færdselsulykke - ikke-økonomisk skade - erstatning - nationale bestemmelser, som indfører beregningsmetoder, der er særegne for færdselsulykker, og som er mindre gunstige for de skadelidte end dem, der er fastsat i den almindelige ordning for erstatningsansvar - forenelighed med disse direktiver)

2014/C 85/09

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Tivoli

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Enrico Petillo og Carlo Petillo

Sagsøgt: Unipol

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale di Tivoli — fortolkning af Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EFT 1972 II, s. 345), Rådets direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (EFT 1984 L 8, s. 17), Rådets direktiv 90/232/EØF af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (EFT L 129, s. 33) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EUT L 263, s. 11) — ansvarsforsikringer for motorkøretøjer — fastlæggelse af skader, der obligatorisk er omfattet af forsikringen — national lovgivning, som fastsætter bestemmelse om et erstatningsbeløb for tort i tilfælde af trafikuheld, som er lavere end det beløb, der er fastsat inden for rammerne af den almindelige civilretlige ordning

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse og artikel 1, stk. 1 og 2, i Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter en særlig ordning med erstatning for ikke-økonomiske skader i forbindelse med mindre legemsbeskadigelse som følge af færdselsulykker, og hvorved erstatningen for disse skader er begrænset sammenlignet med den erstatning, der indrømmes for identiske skader, som følger af andre årsager end disse ulykker.

(1) EUT C 295 af 29.9.2012.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/6

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. januar 2014 — Nnamdi Onuekwere mod Secretary of State for the Home Department (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) London — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-378/12) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2004/38/EF - artikel 16, stk. 2 og 3 - ret til tidsubegrænset ophold for tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger - hensynstagen til perioder, hvor disse tredjelandsstatsborgere har været fængslet)

2014/C 85/10

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) London

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nnamdi Onuekwere

Sagsøgt: Secretary of State for the Home Department

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) London — fortolkningen af artikel 16, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158, s. 77) — ret til tidsubegrænset ophold — begrebet lovligt ophold i en periode på fem år på værtsmedlemsstatens område — mulighed for at tage en fængselsperiode i betragtning

Konklusion

Artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, skal fortolkes således, at der ikke skal tages hensyn til de perioder, hvor en tredjelandsstatsborger — som er familiemedlem til en unionsborger, der under disse perioder har opnået en ret til tidsubegrænset ophold i denne medlemsstat — har været fængslet i værtsmedlemsstaten, med henblik på denne tredjelandsstatsborgers erhvervelse af en ret til tidsubegrænset ophold i henhold til denne bestemmelse.

Artikel 16, stk. 2 og 3, i direktiv 2004/38 skal fortolkes således, at opholdets uafbrudte karakter afbrydes af de perioder, hvor en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, der under disse perioder har opnået en ret til tidsubegrænset ophold i denne medlemsstat, har været fængslet i værtsmedlemsstaten.

(1) EUT C 295 af 29.9.2012.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/7

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. januar 2014 — Secretary of State for the Home Department mod M. G. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) London — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-400/12) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2004/38/EF - artikel 28, stk. 3, litra a) - beskyttelse mod udsendelse - fremgangsmåde ved beregning af perioden på ti år - hensyntagen til perioder med fængsling)

2014/C 85/11

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) London

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Secretary of State for the Home Department

Sagsøgt: M. G.

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) London — fortolkning af artikel 28, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EFT L 158, s. 77) — afgørelse om udsendelse truffet under henvisning til bydende hensyn til den offentlige sikkerhed over for en europæisk statsborger, der de seneste 10 år har boet i værtsmedlemsstaten og er idømt en fængselsstraf — begrebet ophold i værtsmedlemsstaten i de ti forudgående år — mulighed for at tage hensyn til en periode med fængsel — beregning af varigheden af det ophold, som kræves, enten fra opholdets begyndelse, eller tilbage fra afgørelsen om udsendelse — virkningen i sidstnævnte tilfælde af en tidligere fængsling

Konklusion

Artikel 28, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at opholdsperioden på ti år i denne bestemmelse i princippet skal være uafbrudt og beregnes ved at regne tilbage fra datoen for afgørelsen om udsendelse af den berørte person.

Artikel 28, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38 skal fortolkes således, at en periode med fængsling for den berørte person i princippet både kan afbryde opholdets uafbrudte karakter i henhold til denne bestemmelse og have betydning for tildelingen af den øgede beskyttelse, som den fastsætter, herunder i tilfælde, hvor denne person har haft ophold i værtsmedlemsstaten i ti år forud for sin fængsling. Denne omstændighed kan imidlertid tages i betragtning i forbindelse med den samlede vurdering, der skal foretages for at fastslå, om den tætte integration i værtsmedlemsstaten, som tidligere er opnået, er blevet afbrudt.

(1) EUT C 331 af 27.10.2012.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/7

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. januar 2014 — Flora May Reyes mod Migrationsverket (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kammarrätten i Stockholm — Migrationsöverdomstolen — Sverige)

(Sag C-423/12) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2004/38/EF - unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område - ret til ophold i en medlemsstat for en tredjelandsstatsborger, der er direkte efterkommer af en person, som har ret til ophold i denne medlemsstat - begrebet person, »som forsørges af unionsborgeren«)

2014/C 85/12

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Kammarrätten i Stockholm — Migrationsöverdomstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Flora May Reyes

Sagsøgt: Migrationsverket

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Kammarrätten i Stockholm — Migrationsöverdomstolen — fortolkning af artikel 2, stk. 2, litra c) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158, s. 77) — ret til ophold i en medlemsstat for en statsborger fra et tredjeland, der er fyldt 21 år og som er en direkte efterkommer af en person, der har opholdsret i denne medlemsstat — begrebet »som forsørges« — den direkte efterkommers forpligtelse til at godtgøre, at vedkommende forgæves har forsøgt at finde arbejde, ansøgt oprindelseslandets myndigheder om økonomisk bistand til at dække sine fornødenheder eller på anden vis forsøgt at klare sin forsørgelse

Konklusion

Artikel 2, nr. 2), litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at den under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede ikke tillader en medlemsstat at stille krav om, at en direkte efterkommer, der er fyldt 21 år, for at anses for at være forsørget af en unionsborger, og dermed være omfattet af definitionen af familiemedlem i henhold til nævnte bestemmelse, skal godtgøre, at den pågældende forgæves har forsøgt at finde arbejde, få hjælp til forsørgelse af myndighederne i sit oprindelsesland og/eller på anden vis klare sin forsørgelse.

Artikel 2, nr. 2), litra c), i direktiv 2004/38 skal fortolkes således, at det ved fortolkningen af den i bestemmelsen fastsatte betingelse »som forsørges af unionsborgeren« ikke har nogen betydning, at et familiemedlem på grund af personlige forhold såsom alder, uddannelse og helbred vurderes at have gode forudsætninger for at finde arbejde, og vedkommende desuden har til hensigt at arbejde i værtsmedlemsstaten.

(1) EUT C 355 af 17.11.2012.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/8

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. januar 2014 — Siegfried Pohl mod ÖBB Infrastruktur AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Innsbruck — Østrig)

(Sag C-429/12) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 45 TEUF - direktiv 2000/78/EF - forskelsbehandling på grund af alder - fastsættelse af skæringsdato for oprykning på lønskala - forældelsesfrist - effektivitetsprincippet)

2014/C 85/13

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Innsbruck

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Siegfried Pohl

Sagsøgt: ÖBB Infrastruktur AG

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberlandesgericht Innsbruck — fortolkning af artikel 6, stk. 3, TEU og i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, af artikel 45 TEUF samt Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16) — tidsmæssigt anvendelsesområde — periode forud for tiltrædelsen — løn til ansatte i sektoren for jernbanetransport — national retsforskrift og kollektiv overenskomst, som udelukker at der tages hensyn til beskæftigelsesperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år med henblik på beregning af lønnen — hensyntagen for halvdelens vedkommende til beskæftigelsesperioder tilbagelagt efter den ansattes fyldte 18. år, såfremt ancienniteten ikke er erhvervet ved en »quasi-offentlig« indenlandsk virksomhed eller ved det nationale jernbaneselskab — forældelsesfrist

Konklusion

EU-retten og særligt effektivitetsprincippet er ikke til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der underlægger en arbejdstagers ret til at anmode om revurdering af den anciennitet, der skal tages i betragtning ved fastsættelsen af en skæringsdato for oprykning, en 30-årig forældelsesfrist, som begynder at løbe ved indgåelsen af den aftale, på grundlag af hvilken denne skæringsdato blev fastsat, eller fra indplaceringen på et forkert løntrin.

(1) EUT C 9 af 12.1.2013.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/9

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. januar 2014 — UAB »Juvelta« mod VĮ »Lietuvos prabavimo rūmai« (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen)

(Sag C-481/12) (1)

(Frie varebevægelser - artikel 34 TEUF - kvantitative indførselsrestriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - markedsføring af arbejder af ædle metaller - stempel - krav i henhold til importmedlemsstatens lovgivning)

2014/C 85/14

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UAB »Juvelta«

Sagsøgt: VĮ »Lietuvos prabavimo rūmai«

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — fortolkning af artikel 34 og 36 TEUF — foranstaltninger med tilsvarende virkning — stempling af genstande af ædle metaller — national lovgivning der foreskriver, at genstande skal være forsynet med stempling fastlagt af en uafhængig stemplingskontrol — forbrugerbeskyttelse — forbud mod markedsføring af genstande forsynet med oprindelseslandets stempel, der ikke er i overensstemmelse med de nationale krav — tilstedeværelse af en yderligere mærkning med de nødvendige oplysninger, men ikke påført af den godkendte uafhængige stemplingskontrol

Konklusion

Artikel 34 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter det med henblik på markedsføring i en medlemsstat kræves, at arbejder af ædle metaller, som er indført fra en anden medlemsstat, hvor de er godkendt til markedsføring, og som er mærket med et stempel i henhold til lovgivningen i denne anden medlemsstat, når stemplets oplysninger vedrørende disse arbejders holdighed ikke er i overensstemmelse med kravene i den første medlemsstats lovgivning, skal mærkes på ny af et uafhængigt kontrolorgan, der er godkendt af sidstnævnte medlemsstat, således at dette organ påfører et stempel, som bekræfter, at disse arbejder er blevet kontrolleret, og som angiver arbejdernes holdighed i overensstemmelse med nævnte krav.

Den omstændighed, at en yderligere mærkning af arbejder af ædle metaller, som tilsigter at give oplysninger om arbejdernes holdighed på en måde, der er forståelig for importmedlemsstatens forbrugere, ikke er blevet foretaget af et uafhængigt kontrolorgan, der er godkendt af en medlemsstat, har ingen betydning for besvarelsen af det første spørgsmål, såfremt nævnte arbejder forud herfor er blevet påført et holdighedsstempel af et uafhængigt kontrolorgan, der er godkendt af eksportmedlemsstaten, og de oplysninger, der gives ved denne mærkning, svarer til de oplysninger, der fremgår af stemplet.

(1) EUT C 9 af 12.1.2013.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/9

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 23. januar 2014 — Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) mod riha WeserGold Getränke GmbH & Co. KG (tidligere Wesergold Getränkeindustrie GmbH & Co. KG) og Lidl Stiftung & Co. KG

(Sag C-558/12 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - ordmærket WESTERN GOLD - indsigelse rejst af indehaveren af de nationale ordmærker, det internationale ordmærke og EF-ordmærket WeserGold, Wesergold og WESERGOLD)

2014/C 85/15

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved A. Pohlmann, som befuldmægtiget)

De andre parter i appelsagen: riha WeserGold Getränke GmbH & Co. KG (tidligere Wesergold Getränkeindustrie GmbH & Co. KG) (ved Rechtsanwalt T. Melchert) og Lidl Stiftung & Co. KG (ved Rechtsanwälte M. Wolter og A. K. Marx)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 21. september 2012 i sag T-278/10, Wesergold Getränkeindustrie mod KHIM — Lidl Stiftung, hvorved Retten annullerede afgørelsen truffet den 24. marts 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 770/2009-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Wesergold Getränkeindustrie GmbH & Co. KG og Lidl Stiftung & Co. KG — ansøgning om registrering af ordtegnet »WESTERN GOLD« som EF-varemærke — risiko for forveksling med de nationale, internationale og EF-ord-mærker »WeserGold«, »Wesergold« og »WESERGOLD« — tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1)

Konklusion

1)	Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 21. september 2012, Wesergold Getränkeindustrie mod KHIM — Lidl Stiftung (WESTERN GOLD) (sag T-278/10), ophæves.

2)	Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 32 af 2.2.2013.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/10

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. januar 2014 — Andreas Kainz mod Pantherwerke AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-45/13) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område - forordning (EF) nr. 44/2001 - produktansvar - vare fremstillet i en medlemsstat og solgt i en anden - fortolkning af begrebet »det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå« - stedet for den skadevoldende begivenhed)

2014/C 85/16

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Andreas Kainz

Sagsøgt: Pantherwerke AG

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberster Gerichtshof — fortolkning af artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) — produktansvar — vare fremstillet i en medlemsstat og solgt i en anden — det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå — situation, hvor stedet for den skadevoldende begivenhed (»Ergfolgsort«) ligger i den stat, hvor varen er fremstillet — fortolkning af begrebet »stedet for den skadevoldende begivenhed« (»Handlingsort«)

Konklusion

Artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at stedet for den skadevoldende begivenhed i tilfælde af, at der rejses sag om en producents produktansvar, er det sted, hvor det pågældende produkt er fremstillet.

(1) EUT C 147 af 25.5.2013.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Szombathelyi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 10. december 2013 — Delphi Hungary Autóalkatrész Gyártó Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Nyugat-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága (NAV)

(Sag C-654/13)

2014/C 85/18

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Szombathelyi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Delphi Hungary Autóalkatrész Gyártó Kft.

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Nyugat-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága (NAV)

Præjudicielle spørgsmål

Skal Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) herunder især dets artikel 183, og artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt principperne om ækvivalens og effektivitet fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning og en praksis i en medlemsstat, hvorefter der fritages for betaling af morarenter af den merværdiafgift, hvis tilbagebetaling det ikke har været muligt at anmode om på grund af anvendelsen af et lovmæssigt krav, som Domstolen i en dom har erklæret uforeneligt med fællesskabsretten, også selv om der i øvrigt i henhold til den nationale bestemmelse skal betales morarenter i de tilfælde, hvor der foretages en ubetimelig tilbagebetaling af den overskydende merværdiafgift?

Er det i strid med principperne om ækvivalens og effektivitet, når det i en medlemsstat er retlig sædvane at give afslag på krav, der fremsættes administrativt – hvorved mulighederne for et retssubjekt, som har lidt skade, begrænses til anlæggelsen af en erstatningssag, til trods for at den nationale retsorden i praksis udelukker muligheden for at anlægge denne type søgsmål – alene af den grund, at der ikke findes en konkret lovbestemmelse, hvis udløsende omstændighed er relevant for sagen, selv om [behandlingen] og betalingen af andre tilsvarende krav om renter henhører under afgiftsmyndighedens kompetence?

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, har medlemsstatens domstole da pligt til at foretage en fortolkning og en anvendelse, som er i overensstemmelse med fællesskabsretten, af de i medlemsstaten gældende retsregler, hvis udløsende omstændighed ikke er relevant for sagen, således at det er muligt at sikre en ækvivalent og effektiv retlig beskyttelse?

Skal de i det første spørgsmål nævnte fællesskabsretlige regler fortolkes således, at [kravet om] renter af afgifter, som i strid med fællesskabsretten er blevet opkrævet, tilbageholdt eller ikke-tilbagebetalt, udgør en subjektiv rettighed, som er direkte udledt af fællesskabsretten, og som kan gøres gældende direkte over for domstole og myndigheder i medlemsstaten under påberåbelse af fællesskabsretten, selv når der i medlemsstatens nationale lovgivning ikke foreskrives betaling af renter i den konkrete sag, idet en påvisning af, at fællesskabsretten er blevet tilsidesat, og at opkrævningen, tilbageholdelsen eller den manglende tilbagebetaling af afgiften har fundet sted, er tilstrækkelig til at begrunde kravet om renter?

(1) EUT L 347, s. 1.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší soud České republiky (Tjekkiet) den 12. december 2013 — L mod M, R og K

(Sag C-656/13)

2014/C 85/19

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší soud České republiky

Parter i hovedsagen

Sagsøger: L

Sagsøgte: M, R og K

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 12, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (1) (herefter »Bruxelles IIa-forordningen«) fortolkes således, at den begrunder kompetence i en sag om forældreansvar, når sagen ikke har forbindelse med en anden verserende sag (det vil sige »andre retssager end dem, der er omhandlet i stk. 1«)?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal artikel 12, stk. 3, i Bruxelles IIa-forordningen fortolkes således, at en udtrykkelig eller en på anden måde utvetydig accept ligeledes omfatter en situation, hvor den part, som ikke har anlagt sagen, har indleveret sit indledende processkrift i den pågældende sag, men efterfølgende, i forbindelse med det første retsskridt, der påhviler den pågældende, gør gældende, at retten savner kompetence til at pådømme den sag, som allerede var anlagt af den anden part?

(1) EUT L 388, s. 1.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Hannover (Tskland) den 12. december 2013 — Wilhelm Spitzner og Maria-Luise Spitzner mod TUIfly GmbH

(Sag C-658/13)

2014/C 85/20

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Hannover

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Wilhelm Spitzner og Maria-Luise Spitzner

Sagsøgt: TUIfly GmbH

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (1) fortolkes således, at en usædvanlig omstændighed, der forårsager, at en flyafgang bliver forsinket, også udgør en usædvanlig omstændighed i bestemmelsens forstand for en yderligere, efterfølgende flyafgang, når det udelukkende er på grund af luftfartsselskabets organisation af driften, at den forsinkelse, den usædvanlige omstændighed har forårsaget, påvirker den senere flyafgang?

2)	Skal artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at begrebet »undgåelighed« ikke refererer til de usædvanlige omstændigheder som sådanne, men til den deraf forårsagede forsinkelse eller aflysning af flyafgangen?

Skal artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at det med rimelighed kan kræves af et luftfartsselskab, der udfører sine flyvninger i et såkaldt cyklussystem, at det indkalkulerer en minimumstidsmargin mellem flyvningerne, hvis omfang svarer til de tidsfrister, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra a) — c), i forordning (EF) nr. 261/2004?

Skal artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at det med rimelighed kan kræves af et luftfartsselskab, der udfører sine flyvninger i et såkaldt cyklussystem, at det ikke eller først senere befordrer de passagerer, hvis flyafgang allerede er forsinket betydeligt på grund af en usædvanlig begivenhed, for at undgå en forsinkelse af efterfølgende flyvninger?

(1) EUT L 46, s. 1.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal do Trabalho de Lisboa (Portugal) den 16. december 2013 — Sindicato Nacional dos Profissionais de Seguros e Afins mod Via Directa — Companhia de Seguros SA

(Sag C-665/13)

2014/C 85/21

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal do Trabalho de Lisboa

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sindicato Nacional dos Profissionais de Seguros e Afins

Sagsøgt: Via Directa — Companhia de Seguros SA

Præjudicielle spørgsmål

1)	Skal ligebehandlingsprincippet, der er grundlaget for forbuddet mod forskelsbehandling, fortolkes således, at det finder anvendelse på ansatte i den offentlige sektor?

2)	Udgør statens ensidige gennemførelse af suspenderingen af udbetalingen af de nævnte tillæg en forskelsbehandling på grundlag af ansættelsesforholdets juridiske karakter, når suspenderingen alene gælder for en specifik kategori af ansatte — dvs. ansatte i den offentlige sektor?

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) den 16. december 2013 — Rohm Semiconductor GmbH mod Hauptzollamt Krefeld

(Sag C-666/13)

2014/C 85/22

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rohm Semiconductor GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Krefeld

Præjudicielle spørgsmål (1)

1)	Medfører den omstændighed, at en vare har en selvstændig funktion som beskrevet i position 8543 i den kombinerede nomenklatur, at denne vare til trods for sin sammensætning ikke længere kan tariferes i position 8541?

Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende: Under hvilke forudsætninger kan sende-/modtagemoduler [bestemt til at overføre data fra én mobiltelefon til en anden mobiltelefon eller et andet elektronisk apparat såsom en bærbar computer, printer eller et digitalkamera med infrarødt lys], og som har en selvstændig funktion som omhandlet i position 8543, anses for dele til maskiner og apparater henhørende under position 8543?

(1) Om fortolkning af Kommissionens forordning (EF) nr. 1832/2002 af 1.8.2002 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 290, s. 1).

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Suceava (Rumænien) den 16. december 2013 — Casa Județeană de Pensii Botoșani mod Evangeli Paraskevopoulou

(Sag C-668/13)

2014/C 85/23

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Suceava

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Casa Județeană de Pensii Botoșani

Sagsøgt: Evangeli Paraskevopoulou

Præjudicielt spørgsmål

Skal bestemmelserne i artikel 7, stk. 2, litra c), i forordning (EØF) nr. 1408/71 (1) fortolkes således, at de omfatter en bilateral aftale, der er indgået mellem to medlemsstater inden datoen for forordningens anvendelse, hvorefter disse medlemsstater har aftalt, at forpligtelsen for en stat til at udbetale sociale sikringsydelser til borgerne i den anden stat, som har haft status af politiske flygtninge på den førstnævnte stats område, og som er vendt hjem til den sidstnævnte stat, ophører mod at den førstnævnte stat betaler et fast beløb til dækning af pensionsudbetalinger i den periode for hvilken der er blevet indbetalt bidrag til social sikring i den førstnævnte medlemsstat?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366).

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/13

Appel iværksat den 16. december 2013 af Mundipharma GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 16. oktober 2013 i sag T-328/12, Mundipharma GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-669/13 P)

2014/C 85/24

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Mundipharma GmbH (ved Rechtsanwalt F. Nielsen)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Tredje Afdeling) den 16. oktober 2013 i sag T-328/12 ophæves.

—	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten har i den appellerede dom benægtet, at der foreligger en risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker OXYGESIC og Maxigesic og dermed, at forudsætningerne i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (1) foreligger. Den appellerede dom beror på en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og indeholder modsigelser, der tilsidesætter logikkens grundsætninger. Den udgør en tilsidesættelse af EU-retten, nemlig artikel 8, stk. 1, litra b), i EF-varemærkeforordningen. Retten ville være nået frem til, at der forelå en risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker, hvis den havde foretaget en relevant og konsekvent vurdering af de faktiske omstændigheder, og den ville dermed have givet medhold i klagen over afgørelsen truffet den 23. maj 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék Gazdasági Kollégiuma (Ungarn) den 17. december 2013 — OTP Bank Nyrt. mod Magyar Állam og Magyar Államkincstár

(Sag C-672/13)

2014/C 85/25

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék Gazdasági Kollégiuma

Parter i hovedsagen

Sagsøger: OTP Bank Nyrt.

Sagsøgt: Magyar Állam og Magyar Államkincstár

Præjudicielle spørgsmål

1)	Udgør den ved regeringsdekret nr. 12/2001 af 31. januar 2001 fastsatte statsgaranti, som blev ydet før Ungarns tiltrædelse af Den Europæiske Union, statsstøtte, og er den i bekræftende fald forenelig med det indre marked?

2)	Hvilke retsmidler står til rådighed for de berørte parter i henhold til fællesskabsretten for eventuelle skader, såfremt den inden for rammerne af ovennævnte dekret fastsatte statsgaranti er uforenelig med det indre marked?

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Frankfurt am Main (Tyskland) den 20. december 2013 — Condor Flugdienst GmbH mod Andreas Plakolm

(Sag C-680/13)

2014/C 85/26

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Frankfurt am Main

Parter i hovedsagen

Appellant: Condor Flugdienst GmbH

Appelindstævnt: Andreas Plakolm

Præjudicielt spørgsmål

Skal begrebet aflysning, der er defineret i artikel 2, litra l), i forordning (EF) nr. 261/2004 (1), fortolkes således, at det i en situation som i den foreliggende sag også omfatter et tilfælde, hvor flyet ganske vist er startet under det oprindelige flynummer, men hvor flyvningen ikke som planlagt foregår uden stop, idet den derimod foretages med både en mellemlanding, der er planlagt inden afgang, og som subcharter med et andet fly og et andet flyselskab?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1).

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret (Danmark) den 23. december 2013, Johannes Demmer mod Fødevareministeriets Klagecenter

(Sag C-684/13)

2014/C 85/27

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Vestre Landsret

Parter

Sagsøger: Johannes Demmer

Sagsøgte: Fødevareministeriets Klagecenter

Præjudicielle spørgsmål

Skal kravet om, at landbrugsarealet ikke anvendes til »ikke-landbrugsaktiviteter«, jf. forordning nr. 1782/2003 (1), artikel 44, stk. 2, og kravet om, at landbrugsarealet anvendes til »landbrugsaktivitet, eller (…) fortrinsvis anvendes til landbrugsaktivitet«, jf. forordning nr. 73/2009 (2), artikel 34, stk. 2, litra a), fortolkes således, at det er en betingelse for støtte, at arealets primære anvendelsesformål er landbrugsmæssigt?

a)	I bekræftende fald bedes Domstolen præcisere, hvilke parametre der skal tillægges vægt ved afgørelsen af, hvilket anvendelsesformål der er det »primære« i de tilfælde, hvor et areal benyttes til flere forskellige formål samtidig.

I bekræftende fald bedes Domstolen endvidere oplyse, om dette i givet fald betyder, at sikkerhedszoner omkring landingsbaner og rulle- og stopveje i lufthavne, er en del af lufthavnen og er underlagt særlige regler og begrænsninger som de i sagen omhandlede med hensyn til anvendelsen af arealerne, men samtidig også benyttes til høst af græsslæt til grøntpilleproduktion, efter arealernes karakter og anvendelse er støtteberettigede efter de nævnte bestemmelser.

Skal kravet om, at landbrugsarealet indgår i landbrugerens »bedrift«, jf. forordning nr. 1782/2003, artikel 44, stk. 2, og forordning nr. 73/2009, artikel 34, stk. 2, litra a), fortolkes således, at sikkerhedszoner omkring landingsbaner og rulle- og stopveje i lufthavne, der er en del af lufthavnen og er underlagt særlige regler og begrænsninger som de i sagen omhandlede med hensyn til anvendelsen af arealerne, men samtidig også benyttes til høst af græsslæt til grøntpilleproduktion, er støtteberettigede efter de nævnte bestemmelser?

Såfremt spørgsmål 1b og/eller spørgsmål 2 besvares benægtende vil der da, fordi arealerne udover anvendelsen til dyrkning af permanent græs til grøntpilleproduktion tillige er sikkerhedszoner omkring landingsbaner og rulle- og stopveje i lufthavne,

a)	foreligge en fejl, der med rimelighed kunne have været opdaget af landbrugeren, jf. artikel 137 i forordning nr. 73/2009, hvis der desuagtet er tildelt betalingsrettigheder for arealerne?

b)	foreligge en fejl, som landbrugeren med rimelighed kunne forventes at have opdaget, jf. artikel 73, stk. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 796/2004 (3), hvis der desuagtet er udbetalt støtte for arealerne?

c)	foreligge en uretmæssig betaling, som støttemodtageren ikke kan anses for at have været i god tro om, jf. artikel 73, stk. 5, i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 796/2004, hvis der desuagtet er udbetalt støtte for arealerne?

Hvilket tidspunkt er relevant ved vurderingen af, om

a)	der foreligger en fejl, der med rimelighed kunne have været opdaget af landbrugeren, jf. artikel 137 i forordning nr. 73/2009,

b)	der foreligger en fejl, som landbrugeren med rimelighed kunne forventes at have opdaget, jf. artikel 73, stk. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 796/2004,

c)	støttemodtageren kan anses for at have handlet i god tro jf. artikel 73, stk. 5, i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 796/2004?

5)	Skal vurderingen efter spørgsmål 4 a) — c) foretages for hvert enkelt støtteår eller for udbetalingerne som helhed?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001. EUT L 270, s. 1

(2) Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003. EUT L 30, s. 16

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere. EUT L 141, s. 18

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 22. oktober 2013 — Les Laboratoires Servier SA mod Ministre des affaires sociales et de la santé og Ministre de l’Économie et des Finances

(Sag C-691/13)

2014/C 85/28

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Les Laboratoires Servier SA

Sagsøgte: Ministre des affaires sociales et de la santé og Ministre de l’Économie et des Finances

Præjudicielt spørgsmål

Indebærer artikel 6, nr. 2, i Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (1) en pligt til at begrunde beslutninger om at optage eller forlænge optagelsen af et lægemiddel på den liste over lægemidler, der giver ret til at opnå godtgørelse fra sygekassen, når disse beslutninger — ved at begrænse de terapeutiske indikationer, der giver ret til godtgørelse, i forhold til den fremsatte anmodning, eller ved at undergive retten til godtgørelse betingelser, som bl.a. vedrører receptudskriverens vurdering, tilrettelæggelsen af behandlingsforløbet eller tilsynet med patienterne, eller på anden vis — kun giver en del af de patienter, som kan behandles med lægemidlet, ret til godtgørelse fra sygekassen, eller forbeholder denne mulighed for visse tilfælde?

(1) EFT L 40, s. 8.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 7. januar 2014 — Kernkraftwerke Lippe-Ems GmbH mod Hauptzollamt Osnabrück

(Sag C-5/14)

2014/C 85/29

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kernkraftwerke Lippe-Ems GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Osnabrück

Præjudicielle spørgsmål

Hjemler artikel 267, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, litra 2), i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«) en ret i en medlemsstat adgang til tillige at forelægge Den Europæiske Unions Domstol spørgsmål, som rejses for denne ret angående fortolkningen af EU-retten i forbindelse med lovligheden af en national lov, når retten på den ene side ikke alene nærer tvivl om, hvorvidt loven er lovlig i henhold til EU-retten, men på den anden side også er overbevist om, at den nationale lov er i strid med den nationale forfatning, og derfor under en parallel sag allerede har forelagt dette spørgsmål for Verfassungsgericht, der i henhold til national ret har enekompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt love er forfatningsstridige, men Verfassungsgerichts afgørelse endnu ikke foreligger?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

Er direktiv 2008/118/EF (1) og 2003/96/EF (2), der vedrører harmonisering af punktafgifter og beskatning af energiprodukter og elektricitet, til hinder for indførelse af en national afgift, som opkræves af kernebrændstof, der anvendes til kommerciel produktion af elektricitet? Er det afgørende, om det kan forventes, at den nationale afgift kan overvæltes på forbrugeren over prisen på elektricitet, og hvad forstås der i givet fald ved overvæltning?

Kan en virksomhed modsætte sig en afgift på kernebrændstof til kommerciel fremstilling af elektricitet, som en medlemsstat opkræver med henblik på at tilvejebringe indtægter, med den begrundelse, at opkrævning af afgiften udgør en EU-stridig statsstøtte i henhold til artikel 107 TEUF?

Såfremt det forudgående spørgsmål besvares bekræftende:

Udgør den tyske Kernbrennstoffsteuergesetz (lov om afgift på kernebrændstof), hvorefter der med henblik på at tilvejebringe indtægter alene opkræves afgift hos virksomheder, der anvender kernebrændstof til kommerciel produktion af elektricitet, en statslig støtteforanstaltning som omhandlet i artikel 107 TEUF? Hvilke omstændigheder er relevante for vurderingen af, om andre virksomheder, hos hvem der ikke opkræves afgift på samme måde, befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation?

4)	Er opkrævningen af den tyske kernebrændstofafgift i strid med bestemmelserne i traktaten om oprettelse af det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratomtraktaten)?

(1) Rådets direktiv 2008/118/EF af 16.12.2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12).

(2) Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.10.2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283, s. 51).

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 20. januar 2014 — Union des syndicats de l'immobilier (UNIS) mod Ministre du travail, de l’emploi, de la formation professionnelle et du dialogue social og Syndicat national des résidences de tourisme (SNRT) m.fl.

(Sag C-25/14)

2014/C 85/30

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Union des syndicats de l'immobilier (UNIS)

Sagsøgte: Ministre du travail, de l’emploi, de la formation professionnelle et du dialogue social og Syndicat national des résidences de tourisme (SNRT) m.fl.

Præjudicielt spørgsmål

Er overholdelsen af den gennemsigtighedsforpligtelse, der følger af artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, en forudgående betingelse for, at en medlemsstat kan udvide en kollektiv aftale, hvorved forvaltningen af en obligatorisk tillægsforsikringsordning for de ansatte overlades til en enkelt erhvervsdrivende, som er valgt af arbejdsmarkedets parter, til at omfatte samtlige virksomheder inden for en branche?

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 20. januar 2014 — Beaudout Père et Fils SARL mod Ministre du travail, de l’emploi, de la formation professionnelle et du dialogue social, Confédération nationale de la boulangerie et boulangerie-pâtisserie française og Fédération Générale Agroalimentaire — CFDT m.fl.

(Sag C-26/12)

2014/C 85/31

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Beaudout Père et Fils SARL

Sagsøgte: Ministre du travail, de l’emploi, de la formation professionnelle et du dialogue social, Confédération nationale de la boulangerie et boulangerie-pâtisserie française og Fédération Générale Agroalimentaire — CFDT m.fl.

Præjudicielt spørgsmål

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/17

Sag anlagt den 21. januar 2014 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-29/14)

2014/C 85/32

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Gheorghiu og M. Owsiany-Hornung, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler (1), artikel 3, litra b), artikel 4, stk. 2, artikel 7, og bilag III til Kommissionens direktiv 2006/17/EF af 8. februar 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF for så vidt angår visse tekniske krav til donation, udtagning og testning af humane væv og celler (2), og artikel 11 i Kommissionens direktiv 2006/86/EF af 24. oktober 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF for så vidt angår krav til sporbarhed, indberetning af alvorlige bivirkninger og uønskede hændelser og visse tekniske krav til kodning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler (3), idet den har udeladt kønsceller, føtale væv og embryonale stamceller fra anvendelsesområdet af de nationale retsforskrifter, der skal gennemføre dette direktiv.

—	Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Republikken Polens gennemførelse af direktiv 2004/23, 2006/17 og 2006/86 i polsk ret er ufuldstændig, eftersom anvendelsesområdet for lov af 1. juli 2005 om udtagning, opbevaring og transplantation af celler, væv og organer, hvormed disse direktiver blev gennemført i polsk ret, og de gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i medfør af denne lov, ikke omfatter kønsceller, føtale væv og embryonale stamceller.

Den polske lovgivning indeholder dermed ikke nogen bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2004/23 og 2006/86 for så vidt disse direktiver vedrører kønsceller, føtale væv og embryonale stamceller.

Der er heller ikke sket en gennemførelse af bestemmelserne i direktiv 2006/17 om kønsceller, dvs. artikel 3, litra b), artikel 4, stk. 2, og bilag III til dette direktiv.

Under den administrative procedure har Republikken Polen anerkendt, at der ikke findes tilsvarende bestemmelser i national ret, samtidig med at den har understreget, at: »Hvad angår kønsceller, føtale væv og embryonale stamceller finder direktivernes bestemmelser stort set altid anvendelse i den daglige kliniske praksis — de er blevet gennemført på ekspertniveau …«.

Det er Kommissionens opfattelse, at de omhandlede bestemmelser skal gennemføres fuldt ud i form af lovligt bindende foranstaltninger.

(1) EUT L 102, s. 48.

(2) EUT L 38, s. 40.

(3) EUT L 294, s. 32.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/18

Sag anlagt den 24. januar 2014 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-36/14)

2014/C 85/33

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann og M. Patakia)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Polen anvender en foranstaltning, som er uforholdsmæssig og uforenelig med artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (1) og i sammenhæng hermed har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, sammenholdt med artikel 3, stk. 2, i samme direktiv, idet den foretager en statslig intervention, som ikke er tidsmæssigt begrænset, og som (i) forpligter energivirksomheder til at anvende priser for leveringer af naturgas, som er godkendt af formanden for energireguleringsmyndigheden, og national lovgivning ikke forpligter de nationale administrative organer til med regelmæssige mellemrum at kontrollere behovet for denne foranstaltning og de nærmere bestemmelser for dens anvendelse inden for gassektoren under hensyn til denne sektors udviklingsniveau, og (ii) anvendes på en kreds af brugere, som ikke er afgrænset, uden at der sondres mellem aftagerne, og uden at der sondres med hensyn til situationen for den enkelte inden for rammerne af forskellige kategorier.

—	Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Forpligtelsen i henhold til energilovens artikel 47 til under bødeansvar at lade priserne for leveringer af naturgas godkende af formanden for energireguleringsmyndigheden udgør, for så vidt som den finder anvendelse på alle energivirksomheder med hensyn til leveringer til andre aftagere end husholdninger, en statslig intervention i form af såkaldte regulerede priser, som er uforenelig med de krav, der følger af proportionalitetsprincippet, og i sammenhæng hermed tilsidesætter artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 2009/73.

Den omtvistede statslige intervention opfylder nemlig ikke de kriterier, som er opstillet i Domstolens dom af 20. april 2010, sag C-265/08, Federutility m.fl., eftersom den gældende nationale lovgivning (energiloven af 10. april 1997) fastsætter en forpligtelse til at anvende regulerede priser på en måde, som går videre end nødvendigt for at forfølge den almene økonomiske interesse (beskyttelse mod overpriser på naturgas). Særligt er forpligtelsen til at anmode om godkendelse af priserne for naturgasleveringer ikke tidsmæssigt begrænset og ikke afhængig af nogen kontrol af den herskende situation på gasmarkedet, og hvorvidt denne begrunder en sådan intervention. Desuden er alle energivirksomheder, som ikke udtrykkeligt er blevet fritaget herfor af formanden for energireguleringsmyndigheden, undergivet denne forpligtelse på samme måde uden hensyn til deres stilling på markedet, og uden at der sondres efter kategorien af aftagerne af leveringerne: Industrielle slutkunder, grossister og husholdninger behandles på samme måde.

(1) EUT L 211, s. 94.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/20

Sag anlagt den 2. december 2013 — Wolverine International mod KHIM — BH Stores (cushe)

(Sag T-642/13)

2014/C 85/34

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Wolverine International, LP (Grand Cayman, Cayman Øerne) (ved advokaterne M. Plesser og R. Heine)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: BH Stores BV (Curaçao, De Nederlandske Antiller)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 30. september 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1269/2012-4) annulleres.

—	Begæring om ugyldighed afvises.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »cushe«, for varer i klasse 25 — International registrering nr. 859 087, hvor Den Europæiske Union er designeret

Indehaver af EF-varemærket: Wolverine International, LP

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: BH Stores BV

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Risiko for forveksling i henhold til EF-varemærkeforordningens artikel 53, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b)

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Ophævede den påklagede afgørelse og erklærede den internationale registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, for ugyldig

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 57, stk. 2 og 3.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/20

Sag anlagt den 13. december 2013 — AENM mod Parlamentet

(Sag T-678/13)

2014/C 85/35

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Alliancen af Europæiske Nationale Bevægelser (AENM) (Matzenheim, Frankrig) (ved advokat J.-P. Le Moigne)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse nr. 110655 af 14. oktober 2013, hvorved det endelige tilskud fra Europa-Parlamentet til Alliancen af Europæiske Nationale Bevægelser herved er blevet fastsat til et beløb på 186 292,12 EUR for 2012, og hvori det følgelig fastslås, at Alliancen af Europæiske Nationale Bevægelser skal tilbagebetale 45 476,00 EUR, henset til at et beløb på 231 412,80 EUR allerede er blevet tildelt den sagsøgende forening, annulleres.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger og i den forbindelse betale Alliancen af Europæiske Nationale Bevægelser et beløb på 20 000 EUR.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1)	Det første anbringende vedrører manglende kompetence hos ophavsmanden til retsakten, idet den person, der har underskrevet den, ikke havde beføjelse til at træffe afgørelse om, underskrive og meddele den anfægtede afgørelse.

2)	Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, idet Parlamentet ikke har givet sagsøgeren lejlighed til at afgive bemærkninger til de konstaterede ulovligheder.

Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af en retsforskrift, for så vidt som:

—	støtte i form af naturalier er en lovlig finansieringsmetode

—	sagsøgeren er blevet udsat for forskelsbehandling i sit budget i forhold til andre europæiske politiske partier

—	retten til at blive hørt inden fastsættelse af en individuel foranstaltning til ugunst for den pågældende ikke er blevet overholdt.

4)	Det fjerde anbringende vedrører magtfordrejning, idet Parlamentet har anvendt økonomiske byrder med henblik på at begrænse et politisk partis aktionsmuligheder, med hvem et vist antal af Parlamentets medlemmer ikke deler politisk opfattelse.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/21

Sag anlagt den 16. december 2013 — AENM mod Parlamentet

(Sag T-679/13)

2014/C 85/36

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Alliancen af Europæiske Nationale Bevægelser (AENM) (Matzenheim, Frankrig) (ved advokat J.-P. Le Moigne)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Parlamentets afgørelse af 7. oktober 2013, der er delvis gengivet i afgørelse af 14. oktober 2013, og hvorved det endelige tilskud fra Europa-Parlamentet til Alliancen af Europæiske Nationale Bevægelser er blevet fastsat til et beløb på 186 292,12 EUR for 2012, og hvori det følgelig fastslås, at Alliancen af Europæiske Nationale Bevægelser skal tilbagebetale 45 476,00 EUR, henset til at et beløb på 231 412,80 EUR allerede er tildelt den sagsøgende forening, annulleres.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger og tilpligtes at betale Alliancen af Europæiske Nationale Bevægelser et beløb på 20 000 euro.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender, som i det væsentlige er identiske med eller svarer til dem, der er anført i sag T-678/13, AENM mod Parlamentet.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/21

Sag anlagt den 20. december 2013 — Bilbaína de Alquitranes m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-689/13)

2014/C 85/37

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Bilbaína de Alquitranes, SA (Luchana-Baracaldo, Vizcaya, Spanien), Deza, a.s. (Valašské Meziříčí, Den tjekkiske Republik), Industrial Química del Nalón, SA (Oviedo, Spanien), Koppers Denmark A/S (Nyborg, Danmark), Koppers UK Ltd (Scunthorpe, Det Forenede Kongerige), Koppers Netherlands BV (Uithoorn, Nederlandene), Rütgers basic aromatics GmbH (Castrop-Rauxel, Tyskland), Rütgers Belgium NV (Zelzate, Belgien), Rütgers Poland Sp. z o.o. (Kędzierzyn-Koźle, Polen), Bawtry Carbon International Ltd (Doncaster, Det Forenede Kongerige), Grupo Ferroatlántica, SA (Madrid, Spanien), SGL Carbon GmbH (Meitingen, Tyskland), SGL Carbon GmbH (Bad Goisern am Hallstättersee, Østrig), SGL Carbon (Passy, Frankrig), SGL Carbon, SA (La Coruña, Spanien), SGL Carbon Polska S.A. (Racibórz, Polen) og ThyssenKrupp Steel Europe AG (Duisburg, Tyskland) (ved advokaterne K. Van Maldegem og C. Mereu)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgerne medhold.

—	Den anfægtede retsakt annulleres, for så vidt CTPHT hermed klassificeres som H400 og H410.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013 af 2. oktober 2013 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (»CLP-forordningen«) (EUT L 261, s. 5), for så vidt den klassificerer beg, kultjære-, højtemperaturs-; tjærebeg, CAS-nummer 65996-93-2 (»CTPHT«) som Aquatic Acute 1 (H400) og Aquatic Chronic 1 (H410) (herefter »den anfægtede retsakt«).

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført tre anbringender.

Med det første anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at den anfægtede retsakt er ulovlig, eftersom den tilsidesætter REACH- og CLP-forordningerne vedrørende klassificering af stoffer som giftige for vandmiljøet og vedrørende undersøgelser, som skal foretages til dette formål, samt ligebehandlingsprincippet for så som der i afgørelsen ikke tages hensyn til de undersøgelser, som er gennemført i overensstemmelse med REACH og OECD-retningslinjerne, og der hermed stilles krav om, at der skal foretages forsøg, som ikke bygger på nogen anerkendt og standardiseret metode.

Med det andet anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at den anfægtede retsakt er ulovlig, da den er baseret på et åbenbart urigtigt skøn, idet der hermed ikke tages hensyn til de inaktive iboende egenskaber ved CTPHT, som påvirker forsøgene med ultraviolet lys og anvendelsen af summationsmetoden væsentligt. Med afgørelsen blev der opstillet M-faktorer for PAH-bestanddele, uden at der blev foretaget nogen egentlig gennemgang af de undersøgelser, der blev henvist til, og de oplysninger, som sagsøgerne havde fremlagt, blev afvist uden gyldig begrundelse.

3)	Med det tredje anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er ulovlig, eftersom den tilsidesætter de EU-retlige principper om gennemsigtighed og om retten til forsvar.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/22

Sag anlagt den 10. januar 2014 — Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

(Sag T-27/14)

2014/C 85/38

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, J. Vláčil og T. Müller, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Kommissionens afgørelse K(2013) 7221 endelig af 4. november 2013, hvorved Ministerstvo průmyslu a obchodu České republiky (det tjekkiske ministerium for handel og industri) pålægges at annullere den afgørelse, der indrømmer et gasoplagringsanlæg i Dambořice en undtagelse fra de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2003/55/EF (1) vedrørende tredjepartsadgang, annulleres, og

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1)	Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 266, stk. 1, TEUF I denne forbindelse har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har vedtaget den anfægtede afgørelse i åbenbar modstrid med Rettens dom af 6. september 2013, sag T-465/11, Globula mod Kommissionen.

2)	Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 22, stk. 4, i direktiv 2003/55/EF I denne forbindelse har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har vedtaget den anfægtede afgørelse efter udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 22, stk. 4, i direktiv 2003/55/EF.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26.6.2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF (EUT L 176, s. 57).

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/22

Sag anlagt den 13. januar 2014 — Laverana mod KHIM — (BIO — INGRÉDIENTS VÉGÉTAUX — PROPRE FABRICATION)

(Sag T-30/14)

2014/C 85/39

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Laverana GmbH & Co. KG (Wennigsen, Tyskland) (ved advokaterne J. Wachinger og M. Zöbisch)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 11. november 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i klagesag R 1749/2013-4 annulleres, og EF-varemærkeansøgning nr. 11 642 527 for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5 og 35 offentliggøres.

—	Subsidiært annulleres afgørelse truffet den 11. november 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i klagesag R 1749/2013-4, og sagen hjemvises til Harmoniseringskontoret, således at der kan træffes en ny afgørelse.

—	Mere subsidiært annulleres afgørelse truffet den 11. november 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i klagesag R 1749/2013-4.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Et figurmærke i sort-hvid, der indeholder ordbestanddelene »BIO — INGRÉDIENTS VÉGÉTAUX — PROPRE FABRICATION« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5 og 35 — EF-varemærkeansøgning nr. 11 642 527

Undersøgerens afgørelse: Delvist afslag på registrering

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og c), i forordning nr. 207/2009.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/23

Sag anlagt den 5. februar 2014 — Secop mod Kommissionen

(Sag T-79/14)

2014/C 85/40

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Secop GmbH (Flensburg, Tyskland) (ved advokaterne U. Schnelle og C. Aufdermauer)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse af 18. december 2013, Aiuto di Stato SA.37640, C(2013) 9119 final — Aiuti per il salvataggio a favore di ACC Compressors S.p.A., Italia (statsstøtte SA.37640 K[2013] 9119 endelig; redningsstøtte til ACC Compressors S.p.A., Italien), erklæres i henhold til artikel 264, stk. 1, TEUF for ugyldig.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 296 TEUF

—

Sagsøgeren har med dette anbringende gjort gældende, at den anfægtede afgørelse savner begrundelse. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen på trods af kendskab til omstændigheder ved sagen, som den blev bekendt med gennem en tidsmæssigt sideløbende fusionskontrolprocedure vedrørende sagsøgeren med hensyn til erhvervelse af aktiver, der tilhørte et datterselskab til støttemodtageren, har undladt at tage hensyn til de virkninger for støttemodtagerens støtteberettigelse, der følger af disse omstændigheder, og de særlige følgevirkninger, som den positive støtteafgørelse har for sagsøgeren.

Andet anbringende om tilsidesættelse af traktaterne

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF er blevet tilsidesat. Sagsøgeren har i denne sammenhæng bl.a. anført, at støttemodtageren ikke bør anses for at være konkurrencedygtig og for at være en ny virksomhed, som er opstået gennem en omstruktureringsforanstaltning. Støttemodtageren er ved sagsøgerens erhvervelse af aktiver fra et selskab, der tilhører støttemodtagerens virksomhedsgruppe, blevet frataget aktiver, der er nødvendige for fortsættelsen af virksomhedens drift, uden hvilke støttemodtageren ikke kan fortsætte hhv. genoptage virksomheden.

—	Endvidere er artikel 108, stk. 2 og 3, TEUF blevet tilsidesat. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen skulle have lagt til grund, at der forelå alvorlige vanskeligheder med hensyn til støttens forenelighed med fællesmarkedet, og skulle have indledt den formelle undersøgelsesprocedure.

—	Endelig har sagsøgeren i forbindelse med det andet anbringende gjort gældende, at ligebehandlingsprincippet er blevet tilsidesat.

Tredje anbringende om magtfordrejning

—	Sagsøgeren har med dette anbringende gjort gældende, at Kommissionen har begået magtfordrejning ved ikke at tage omstændigheder ved sagen, som er væsentlige for prøvelsen og skønsudøvelsen, i betragtning og derved har truffet sin afgørelse på et ufuldstændigt faktisk grundlag.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/25

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 11. februar 2014 — Armani mod Kommissionen

(Sag F-65/12) (1)

(Personalesag - løn - familietillæg - ret til børnetilskud - barn, over for hvem der består forsørgerpligt - sagsøgerens ægtefælles barn)

2014/C 85/41

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: E. M. Armani (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne D. Abreu Caldas, S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Kommissionen (ved D. Martin og V. Joris, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at tildele sagsøgeren familietillæg for dennes ægtefælles søn, der er født i et tidligere ægteskab

Konklusion

1)	Afgørelsen af 17. august 2011, hvorved Europa-Kommissionen afviste at tildele sagsøgeren børnetilskud for dennes ægtefælles barn, annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler E. M. Armanis omkostninger.

(1) EUT C 243 af 11.8.2012, s. 34.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/25

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 12. februar 2014 — Bodson m.fl. mod EIB

(Sag F-73/12) (1)

(Personalesag - ansatte ved EIB - ansættelsesforholdets kontraktmæssige karakter - ændring af EIB’s lønsystem og lønstigningsordning)

2014/C 85/42

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Jean-Pierre Bodson m.fl. (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (ved C. Gómez de la Cruz, T. Gilliams og G. Nuvoli, som befuldmægtigede, samt advokat P.E. Partsch)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af afgørelserne i sagsøgernes lønsedler om at anvende Den Europæiske Investeringsbanks almindelige afgørelse, hvorved der fastsættes en lønstigning begrænset til 2,8% for samtlige ansatte, og af afgørelsen om at fastsætte en meritskala, der medfører et løntab på 1 %, dels en deraf følgende påstand om, at institutionen tilpligtes at betale lønforskellen og om, at der betales erstatning.

Konklusion

1)	Den Europæiske Investeringsbank frifindes.

2)	Jean-Pierre Bodson og de syv andre sagsøgere, hvis navne står opført i bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Investeringsbank afholdte omkostninger.

(1) EUT C 295 af 29.9.2012, s. 33.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/26

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 12. februar 2014 — Bodson m.fl. mod EIB

(Sag F-83/12) (1)

(Personalesag - ansatte ved EIB - ansættelsesforholdets kontraktmæssige karakter - løn - ændring af EIB’s bonusordning)

2014/C 85/43

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Jean-Pierre Bodson m.fl. (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (ved C. Gómez de la Cruz, T. Gilliams og G. Nuvoli, som befuldmægtigede, samt advokat P.E. Partsch)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af afgørelserne om at tildele sagsøgerne en bonus fastsat efter den nye præstationsordning, således som denne ordning er blevet indført ved bestyrelsens afgørelse af 14. december 2010 og ved direktionens afgørelser af 9. november 2010 og 16. november 2011, dels en deraf følgende påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale forskellen i lønnen samt erstatning.

Konklusion

1)	Den Europæiske Investeringsbank frifindes.

2)	Jean-Pierre Bodson og de syv andre sagsøgere, hvis navne står opført i bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Investeringsbank afholdte omkostninger.

(1) EUT C 295 af 29.9.2012, s. 34.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/26

Sag anlagt den 20. december 2013 — ZZ mod FRA

(Sag F-97/13)

2014/C 85/44

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Laure og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at udnævne en anden ansøger til stillingen som Senior Programme Manager ved Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og den stiltiende afgørelse om ikke at udnævne sagsøgeren til den anden stilling som Senior Programme Manager, der var nævnt i meddelelsen om ledige stillinger.

Sagsøgerens påstande

—

Direktørens afgørelse af 5. februar 2013, der oplyser sagsøgeren om, at direktøren for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder havde valgt at udpege en anden ansøger til stillingen som Senior Programme Manager — Social Research (AD8) og som følge deraf ikke udpegede sagsøgeren til denne stilling, annulleres.

—	Den udaterede stiltiende afgørelse om ikke at udpege sagsøgeren til den anden stilling som Senior Programme Manager i meddelelsen om ledige stillinger, annulleres.

—	Enhver afgørelse, der er truffet på grundlag af disse ulovlige afgørelser, annulleres.

—	Afgørelse af 11. juli 2013 annulleres, i det omfang den giver afslag på sagsøgerens klage og afslår at påbegynde en administrativ undersøgelse under ledelse af en uomtvisteligt upartisk og objektiv undersøger med henblik på at fastlægge de faktiske omstændigheder.

—	Sagsøgerens økonomiske tab, der er vurderet til 550 651 EUR, erstattes.

—	Sagsøgerens ikke-økonomiske tab, der er vurderet til 70 000 EUR, erstattes.

—	Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder tilpligtes at betale sagens omkostninger.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/26

Sag anlagt den 27. november 2013 — ZZ mod ENISA

(Sag F-112/13)

2014/C 85/45

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat V. Christianos)

Sagsøgt: Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen truffet af den administrerende direktør for ENISA om at opsige sagsøgerens tidsubegrænsede ansættelseskontrakt

Sagsøgerens påstande

—	Den stiltiende afgørelse om at afvise sagsøgerens administrative klage samt alle tidligere ulovlige retsakter, herunder den retsakt hvorved ENISA afskedigede sagsøgeren, annulleres.

—	Sagsøgeren tildeles et beløb på 50 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade, han har lidt.

—	ENISA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/27

Sag anlagt den 10. januar 2014 — ZZ mod Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)

(Sag F-3/14)

2014/C 85/46

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne T. Bontinck og A. Guillerme)

Sagsøgt: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af EASAs afgørelse om, i strid med artikel 39 i forordning (EF) nr. 216/2008, kun at forlænge sagsøgerens kontrakt med ét år i stedet for fem år

Sagsøgerens påstande

—	Bestyrelsens afgørelse af 12. marts 2013 om kun at forlænge sagsøgerens kontrakt med et år annulleres.

—	Følgelig annulleres tillæg nr. 2 til ansættelseskontrakten, hvorved den blev forlænget for ét år.

—	Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur tilpligtes at betale sagens omkostninger.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/27

Sag anlagt den 17. januar 2014 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-5/14)

2014/C 85/47

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat É. Boigelot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at fjerne sagsøgeren fra tjenesten i henhold til artikel 9, stk. 1, litra h), i bilag IX, til vedtægten, uden nedsættelse af pensionen, som følge af en intern undersøgelse, der blev indledt efter en undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) mod en virksomhed, og påstand om erstatning for det økonomiske tab og den ikke-økonomiske skade, der angiveligt er lidt.

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelsen af 16. oktober 2013, der blev meddelt sagsøgeren på dennes bopæl den 18. oktober 2013 af Kommissionens sikkerhedstjeneste, og som blev truffet af treparts-ansættelsesmyndigheden i sagen CMS 12/042, hvorefter »ZZ fjernes fra tjenesten i henhold til artikel 9, stk. 1, litra h), i bilag IX til vedtægten uden nedsættelse af pensionen« med virkning fra måneden efter dens undertegnelse, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes som erstatning for den ikke-økonomiske, den lægelige, familiemæssige, erhvervsmæssige og økonomiske skade samt for indgreb i sagsøgerens karriere foreløbigt at betale 1 EUR af et beløb på 33 000 EUR, idet der tages forbehold for en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet under sagen.

—	Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale samtlige sagens omkostninger i henhold til artikel 87, stk. 1, i procesreglementet for Retten for EU-personalesager.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/28

Sag anlagt den 28. januar 2014 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-6/14)

2014/C 85/48

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat F. Van der Schueren)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om afslag på at tildele sagsøgeren en efterladtepension som følge af tidligere ægtefælles død.

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 29. oktober 2013 af Europa-Kommissionen til besvarelse af sagsøgerens klage (sag R/485/13) om afslag på at tildele denne en efterladtepension som følge af tidligere ægtefælles død annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/28

Sag anlagt den 29. januar 2014 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-7/14)

2014/C 85/49

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat A. Salerno)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at forlænge sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat med to år i stedet for tre år.

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Kommissionens afgørelse af 18. juli 2013, der forlænger sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat med to år i stedet for tre år, meddelt ved afgørelse af 23. november 2011, annulleres.

—	Erstatningsbeløbet, som udbetales til sagsøgeren såfremt Kommissionen af retlige årsager hindres i at genindsætte sagsøgeren i tjenesten i en periode på et år, fastsættes til 45 000 EUR med morarenter.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

22.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/28

Sag anlagt den 31. januar 2014 — ZZ mod EIB

(Sag F-8/14)

2014/C 85/50

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne A. Senes og L. Payot)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren fra kategori F til kategori E.

Sagsøgerens påstande

—	Bedømmelsesudvalgets afgørelse den 23. oktober 2013 annulleres.

—	Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2014.085.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 85

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	57. årgang 22. marts 2014

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2014/C 085/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 78 af 15.3.2014	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2014/C 085/02	Sag C-292/11 P: Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. januar 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik (Appel — opfyldelsen af en dom afsagt af Domstolen, som fastslår et traktatbrud — tvangsbøder — krav om betaling — ophævelse af den nationale lovgivning, der lå til grund for traktatbruddet — Kommissionens vurdering af de foranstaltninger, som medlemsstaten har vedtaget med henblik på at opfylde Domstolens dom — grænser — kompetencefordeling mellem Domstolen og Retten)	2

2014/C 085/03	Sag C-67/12: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 16. januar 2014 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien (Traktatbrud — direktiv 2002/91/EF — bygningers energimæssige ydeevne — artikel 3, 7 og 8 — ufuldstændig gennemførelse)	2

2014/C 085/04	Sag C-176/12: Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. januar 2014 — Association de médiation sociale mod Union locale des syndicats CGT m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig) (Socialpolitik — direktiv 2002/14/EF — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 27 — etablering af organer til repræsentation af de ansatte underlagt visse tærskler for beskæftigede arbejdstagere — beregning af tærsklerne — national lovgivning i strid med EU-retten — den nationale rets rolle)	3

2014/C 085/05	Sag C-226/12: Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. januar 2014 — Constructora Principado S.A. mod José Ignacio Menéndez Álvarez (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Oviedo — Spanien) (Direktiv 93/13/EØF — forbrugeraftaler — aftale om køb af fast ejendom — urimelige kontraktvilkår — bedømmelseskriterier)	3

2014/C 085/06	Sag C-270/12: Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. januar 2014 — Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union (Forordning (EU) nr. 236/2012 — short selling og visse aspekter af credit default swaps — artikel 28 — gyldighed — hjemmel — tildeling af interventionsbeføjelser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed under ekstraordinære omstændigheder)	4

2014/C 085/07	Sag C-300/12: Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. januar 2014 — Finanzamt Düsseldorf-Mitte mod Ibero Tours GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland) (Moms — rejsebureauers transaktioner — tildeling af rabat til de rejsende — fastsættelse af afgiftsgrundlaget for ydelser leveret inden for rammerne af en formidlingsvirksomhed)	4

2014/C 085/08	Sag C-328/12: Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. januar 2014 — Ralph Schmid (som kurator i insolvensbehandlingen af Aletta Zimmermanns aktiver) mod Lilly Hertel (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — retligt samarbejde i civile sager — forordning (EF) nr. 1346/2000 — konkurs — omstødelsessøgsmål støttet på insolvensen — sagsøgte har bopæl i et tredjeland — kompetence for retten i den medlemsstat, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig)	5

2014/C 085/09	Sag C-371/12: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 23. januar 2014 — Enrico Petillo og Carlo Petillo mod Unipol (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Tivoli — Italien) (Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer — direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF, 90/232/EØF og 2009/103/EØF — færdselsulykke — ikke-økonomisk skade — erstatning — nationale bestemmelser, som indfører beregningsmetoder, der er særegne for færdselsulykker, og som er mindre gunstige for de skadelidte end dem, der er fastsat i den almindelige ordning for erstatningsansvar — forenelighed med disse direktiver)	5

2014/C 085/10	Sag C-378/12: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. januar 2014 — Nnamdi Onuekwere mod Secretary of State for the Home Department (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) London — Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2004/38/EF — artikel 16, stk. 2 og 3 — ret til tidsubegrænset ophold for tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger — hensynstagen til perioder, hvor disse tredjelandsstatsborgere har været fængslet)	6

2014/C 085/11	Sag C-400/12: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. januar 2014 — Secretary of State for the Home Department mod M. G. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) London — Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2004/38/EF — artikel 28, stk. 3, litra a) — beskyttelse mod udsendelse — fremgangsmåde ved beregning af perioden på ti år — hensyntagen til perioder med fængsling)	7

2014/C 085/12	Sag C-423/12: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. januar 2014 — Flora May Reyes mod Migrationsverket (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kammarrätten i Stockholm — Migrationsöverdomstolen — Sverige) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2004/38/EF — unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område — ret til ophold i en medlemsstat for en tredjelandsstatsborger, der er direkte efterkommer af en person, som har ret til ophold i denne medlemsstat — begrebet person, som forsørges af unionsborgeren)	7

2014/C 085/13	Sag C-429/12: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. januar 2014 — Siegfried Pohl mod ÖBB Infrastruktur AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Innsbruck — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse — ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 45 TEUF — direktiv 2000/78/EF — forskelsbehandling på grund af alder — fastsættelse af skæringsdato for oprykning på lønskala — forældelsesfrist — effektivitetsprincippet)	8

2014/C 085/14	Sag C-481/12: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. januar 2014 — UAB Juvelta mod VĮ Lietuvos prabavimo rūmai (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen) (Frie varebevægelser — artikel 34 TEUF — kvantitative indførselsrestriktioner — foranstaltninger med tilsvarende virkning — markedsføring af arbejder af ædle metaller — stempel — krav i henhold til importmedlemsstatens lovgivning)	9

2014/C 085/15	Sag C-558/12 P: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 23. januar 2014 — Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) mod riha WeserGold Getränke GmbH & Co. KG (tidligere Wesergold Getränkeindustrie GmbH & Co. KG) og Lidl Stiftung & Co. KG (Appel — EF-varemærker — ordmærket WESTERN GOLD — indsigelse rejst af indehaveren af de nationale ordmærker, det internationale ordmærke og EF-ordmærket WeserGold, Wesergold og WESERGOLD)	9

2014/C 085/16	Sag C-45/13: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. januar 2014 — Andreas Kainz mod Pantherwerke AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse — retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område — forordning (EF) nr. 44/2001 — produktansvar — vare fremstillet i en medlemsstat og solgt i en anden — fortolkning af begrebet det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå — stedet for den skadevoldende begivenhed)	10

2014/C 085/17	Sag C-371/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Sibiu (Rumænien) den 2. juli 2013 — SC Schuster & Co Ecologic SRL mod Direcția Generală a Finanțelor Publice a Județului Sibiu	10

2014/C 085/18	Sag C-654/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Szombathelyi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 10. december 2013 — Delphi Hungary Autóalkatrész Gyártó Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Nyugat-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága (NAV)	10

2014/C 085/19	Sag C-656/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší soud České republiky (Tjekkiet) den 12. december 2013 — L mod M, R og K	11

2014/C 085/20	Sag C-658/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Hannover (Tskland) den 12. december 2013 — Wilhelm Spitzner og Maria-Luise Spitzner mod TUIfly GmbH	12

2014/C 085/21	Sag C-665/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal do Trabalho de Lisboa (Portugal) den 16. december 2013 — Sindicato Nacional dos Profissionais de Seguros e Afins mod Via Directa — Companhia de Seguros SA	12

2014/C 085/22	Sag C-666/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) den 16. december 2013 — Rohm Semiconductor GmbH mod Hauptzollamt Krefeld	12

2014/C 085/23	Sag C-668/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Suceava (Rumænien) den 16. december 2013 — Casa Județeană de Pensii Botoșani mod Evangeli Paraskevopoulou	13

2014/C 085/24	Sag C-669/13 P: Appel iværksat den 16. december 2013 af Mundipharma GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 16. oktober 2013 i sag T-328/12, Mundipharma GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	13

2014/C 085/25	Sag C-672/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék Gazdasági Kollégiuma (Ungarn) den 17. december 2013 — OTP Bank Nyrt. mod Magyar Állam og Magyar Államkincstár	14

2014/C 085/26	Sag C-680/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Frankfurt am Main (Tyskland) den 20. december 2013 — Condor Flugdienst GmbH mod Andreas Plakolm	14

2014/C 085/27	Sag C-684/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret (Danmark) den 23. december 2013, Johannes Demmer mod Fødevareministeriets Klagecenter	14

2014/C 085/28	Sag C-691/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 22. oktober 2013 — Les Laboratoires Servier SA mod Ministre des affaires sociales et de la santé og Ministre de l’Économie et des Finances	16

2014/C 085/29	Sag C-5/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 7. januar 2014 — Kernkraftwerke Lippe-Ems GmbH mod Hauptzollamt Osnabrück	16

2014/C 085/30	Sag C-25/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 20. januar 2014 — Union des syndicats de l'immobilier (UNIS) mod Ministre du travail, de l’emploi, de la formation professionnelle et du dialogue social og Syndicat national des résidences de tourisme (SNRT) m.fl.	17

2014/C 085/31	Sag C-26/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 20. januar 2014 — Beaudout Père et Fils SARL mod Ministre du travail, de l’emploi, de la formation professionnelle et du dialogue social, Confédération nationale de la boulangerie et boulangerie-pâtisserie française og Fédération Générale Agroalimentaire — CFDT m.fl.	17

2014/C 085/32	Sag C-29/14: Sag anlagt den 21. januar 2014 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen	17

2014/C 085/33	Sag C-36/14: Sag anlagt den 24. januar 2014 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen	18

	Retten
2014/C 085/34	Sag T-642/13: Sag anlagt den 2. december 2013 — Wolverine International mod KHIM — BH Stores (cushe)	20

2014/C 085/35	Sag T-678/13: Sag anlagt den 13. december 2013 — AENM mod Parlamentet	20

2014/C 085/36	Sag T-679/13: Sag anlagt den 16. december 2013 — AENM mod Parlamentet	21

2014/C 085/37	Sag T-689/13: Sag anlagt den 20. december 2013 — Bilbaína de Alquitranes m.fl. mod Kommissionen	21

2014/C 085/38	Sag T-27/14: Sag anlagt den 10. januar 2014 — Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen	22

2014/C 085/39	Sag T-30/14: Sag anlagt den 13. januar 2014 — Laverana mod KHIM — (BIO — INGRÉDIENTS VÉGÉTAUX — PROPRE FABRICATION)	22

2014/C 085/40	Sag T-79/14: Sag anlagt den 5. februar 2014 — Secop mod Kommissionen	23

	Retten for EU-Personalesager
2014/C 085/41	Sag F-65/12: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 11. februar 2014 — Armani mod Kommissionen (Personalesag — løn — familietillæg — ret til børnetilskud — barn, over for hvem der består forsørgerpligt — sagsøgerens ægtefælles barn)	25

2014/C 085/42	Sag F-73/12: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 12. februar 2014 — Bodson m.fl. mod EIB (Personalesag — ansatte ved EIB — ansættelsesforholdets kontraktmæssige karakter — ændring af EIB’s lønsystem og lønstigningsordning)	25

2014/C 085/43	Sag F-83/12: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 12. februar 2014 — Bodson m.fl. mod EIB (Personalesag — ansatte ved EIB — ansættelsesforholdets kontraktmæssige karakter — løn — ændring af EIB’s bonusordning)	26

2014/C 085/44	Sag F-97/13: Sag anlagt den 20. december 2013 — ZZ mod FRA	26

2014/C 085/45	Sag F-112/13: Sag anlagt den 27. november 2013 — ZZ mod ENISA	26

2014/C 085/46	Sag F-3/14: Sag anlagt den 10. januar 2014 — ZZ mod Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)	27

2014/C 085/47	Sag F-5/14: Sag anlagt den 17. januar 2014 — ZZ mod Kommissionen	27

2014/C 085/48	Sag F-6/14: Sag anlagt den 28. januar 2014 — ZZ mod Kommissionen	28

2014/C 085/49	Sag F-7/14: Sag anlagt den 29. januar 2014 — ZZ mod Kommissionen	28

2014/C 085/50	Sag F-8/14: Sag anlagt den 31. januar 2014 — ZZ mod EIB	28