6.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 257/1

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af forordning (EF) nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser (COM(2011)0174),

—

der henviser til Kommissionens rapport om anvendelsen og resultaterne af forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly (COM(2011)0166),

—

der henviser til udtalelse af 27. oktober 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—

der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020 (2), særlig stk. 42, 43, 46, 82 og 97,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0053/2012),

A.

der henviser til, at forordning (EF) nr. 261/2004 og forordning (EF) nr. 1107/2006 (i det følgende benævnt "forordningerne") er skridt i den rigtige retning for så vidt angår beskyttelse af passagerers rettigheder, men også til, at der er behov for større retssikkerhed, større klarhed i fortolkningen og ensartet anvendelse af forordningerne i hele EU;

B.

der henviser til, at selv om forordning (EF) nr. 261/2004 giver passagerer stærk beskyttelse og har fungeret effektivt siden indførelsen, understregede krisen i tilknytning til den vulkanske askesky behovet for at præcisere og gennemgå visse aspekter i forordningen, i tilfælde af at lignende usædvanlige omstændigheder skulle opstå i fremtiden;

C.

der henviser til, at den vigtigste passagerrettighed er retten til at modtage tjenesteydelser i henhold til planen, på grundlag af den grundlæggende ret til fri bevægelighed og den kontraktmæssige forpligtelse, der opstår ved salget af en billet; der henviser til, at det er af afgørende betydning at give passagererne forståelige, nøjagtige og rettidige oplysninger, som er tilgængelige for alle;

D.

der henviser til, at der bør være et effektivt klagesystem til rådighed for passagerer, hvis tjenesteydelser ikke leveres korrekt, eller hvis andre af passagerernes garanterede rettigheder krænkes, navnlig eftersom passagererne allerede har betalt billettens pris, inden tjenesteydelserne leveres;

E.

der henviser til, at den lovgivningsmæssige ramme, der beskytter passagerers rettigheder, er nødt til at sikre minimumsstandarder for forbrugerbeskyttelse, som kan stå imod den konstante udvikling i luftfartsselskabernes handelspraksis;

F.

der henviser til, at udviklingen af metoder til screening af passagerer er med til at øge anvendelsen af metoder såsom sikkerhedsscannere og adfærdsprofiler, hvilket kan rejse nye spørgsmål om passagerbeskyttelsen på områder som privatlivets fred, ikke-forskelsbehandling og folkesundhed;

G.

der henviser til, at bevægelseshæmmede og personer med handicap bør oplyses om deres rettigheder inden deres rejse og på en måde, som er tilgængelig for alle; der henviser til, at lufthavnenes og luftfartsselskabernes personale bør modtage passende uddannelse i at yde bistand til personer med handicap og bevægelseshæmmede for at bidrage til at sikre uhindret og lige adgang til flyrejser i overensstemmelse med kravene til design for alle/universelt design;

1.

glæder sig over Kommissionens ønske om at analysere og revidere de gældende bestemmelser om flypassagerers rettigheder med henblik på at forbedre passagerernes situation, navnlig i tilfælde af lange forsinkelser eller aflysning; mener, at korrekt anvendelse af de gældende bestemmelser fra medlemsstaternes og luftfartsselskabernes side, håndhævelse og tilstrækkelige og enkle retsmidler samt præcis information til passagererne om deres rettigheder bør være hjørnestenene i at genvinde passagerernes tillid;

2.

beklager, at de håndhævelsesorganer, som medlemsstaterne har oprettet, ikke altid sikrer, at passagerernes rettigheder rent faktisk overholdes, hvilket er til skade for flypassagererne; opfordrer derfor medlemsstaterne til af hensyn til retssikkerheden at tilrettelægge håndhævelsesorganernes arbejdsmåde således, at passagerernes rettigheder kan håndhæves, navnlig vedrørende behandling af klager og sanktioner;

3.

understreger, at flypassagerer, ikke kun har rettigheder, men også pligter, som de skal overholde for at bidrage til et sikkert og gnidningsløst forløb før, under og efter flyvningen, både for sig selv og de øvrige rejsende;

4.

understreger, at det er nødvendigt, at klager behandles ensartet i medlemsstaterne for at sikre lige vilkår, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er en ensartet fortolkning og anvendelse af forordningerne, og udvikle bedre samarbejde mellem håndhævelsesorganerne, herunder gennem udveksling af bedste praksis og information, samt at tilstræbe yderligere samordning af deres databaser;

5.

opfordrer Kommissionen til at formalisere et europæisk netværk af håndhævelsesorganer gennem et klart mandat og interne arbejdsregler for at styrke samarbejdet og fremme proceduren for vedtagelse af relevante fælles beslutninger;

6.

mener, at der er behov for en bedre definition af håndhævelsesorganernes rolle, at de bør være uafhængige af luftfartsselskaber og lufthavne og fri for interessekonflikter, at de bør kunne handle på eget initiativ, og at de nationale sanktioner, der kan pålægges luftfartsselskaber, som overtræder EU-reglerne, bør gøres mere effektive; understreger betydningen af gode statistikker som grundlag for regelmæssige, grundige evalueringer af virkningen af passagerernes rettigheder i Europa og mener derfor, at håndhævelsesorganerne bør være forpligtet til årligt at offentliggøre detaljer om de klager, de modtager, herunder klager om urimelige betingelser, og om de sanktioner, de pålægger luftfartsselskaberne, samt at luftfartsselskaberne og/eller lufthavnene bør pålægges at indsamle data om antallet og længden af forsinkelser både for passagererne og for deres bagage; mener, at Kommissionen bør analysere og offentliggøre disse statistikker;

7.

opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at identificere og afhjælpe mangler ved deres nationale klagebehandlingsorganer og -procedurer og om at sikre en egentlig samordning af lovgivningen om flypassagerers rettigheder med de forventede EU-foranstaltninger vedrørende alternative tvistbilæggelsesordninger;

8.

er af den opfattelse, at regelmæssige rapporter fra luftfartsselskaber og operatører til håndhævelsesorganerne vedrørende gennemførelsen af forordningerne og offentliggørelsen heraf vil øge håndhævelsesorganernes effektivitet og styrke konkurrencen;

9.

understreger nytten af den konsultative gruppe om luftfartspassagerers rettigheder, som aktørerne kan informere om revisionen af forordningen, og understreger den konsultative gruppes betydning med hensyn til at fremme drøftelser og samarbejde mellem håndhævelsesorganer, forbrugerorganisationer og luftfartsselskaber for at udvikle og formidle bedste praksis i forbindelse med gennemførelsen af lovgivningen om flypassagerers rettigheder, herunder fastsættelsen af rimelige og præcise tidsfrister for behandlingen af passagerklager;

10.

understreger, at fuldstændige oplysninger, der giver et detaljeret overblik over passagerrettigheder, bør formidles både af luftfartsselskabet og rejsearrangøren på det sprog, der anvendes til at reservere billetten, i forbindelse med rejsens vigtigste faser begyndende fra det øjeblik, hvor passageren overvejer at reservere en billet, på en måde der er letforståelig og tilgængelig for alle; anbefaler, at disse oplysninger også omfatter pålidelige kontaktoplysninger til det pågældende luftfartsselskabs kundeserviceafdeling og til den pågældende medlemsstats håndhævelsesorgan; bifalder Kommissionens initiativ med at etablere et centralt websted om flypassagerers rettigheder, der er tilgængeligt på alle EU's officielle sprog og i formater, der er tilgængelige for personer med handicap og for bevægelseshæmmede;

11.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte den oplysningskampagne, der blev indledt i 2010, med henblik på at øge passagerernes kendskab til deres rettigheder og til at tilskynde forbrugernetværkene til også at bidrage i samråd med håndhævelsesorganerne;

12.

opfordrer Kommissionen til at opdatere alle de informationskilder, hvoraf flypassagerernes rettigheder fremgår (f.eks. Kommissionens relevante websteder, dokumenter og brochurer), og i denne forbindelse tage højde for Domstolens seneste afgørelser;

13.

understreger, at luftfartsselskaberne bør sikre, at der i alle de lufthavne, de opererer fra, er kontaktpersonale til stede, eller en tjeneste, der kan tilvejebringe personale, som kan træffe øjeblikkelige beslutninger i tilfælde af forstyrrelser, især med hensyn til bistand, godtgørelse, omlægning af rejsen, ombooking samt bortkommet eller forsinket bagage, og som kan modtage klager; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå, at det gøres obligatorisk at oprette en central informationsenhed, og mere præcist et websted samt et telefonnummer, som er billigt i brug, og e-mailadresser til de pågældende luftfartsselskaber for dermed at sikre, at forbrugerne modtager de rette oplysninger;

14.

er af den opfattelse, at alle luftfartsselskaber skal levere tilgængelig og effektiv telefonisk assistance til alle passagerer, så snart en rejse er reserveret, og at denne skal give passagererne oplysninger og alternative forslag i tilfælde af forstyrrelser, samt at prisen herfor under ingen omstændigheder må overstige prisen på et lokalt telefonopkald;

15.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilke foranstaltninger der kan træffes for at beskytte såvel ankommende som afrejsende passagerer med hensyn til at sikre, at passagererne modtager passende kompensation i tilfælde af, at deres bagage bortkommer eller bliver urimeligt meget forsinket;

16.

understreger, at selv passagerer med kendskab til deres rettigheder kan blive afskrækket fra at søge erstatning på grund af de besværlige klageprocedurer; mener, at håndhævelsesorganerne er nødt til at have de nødvendige ressourcer, så de kan opretholde en synlig tilstedeværelse i EU's store lufthavne med henblik på at tilbyde grundlæggende oplysnings- og mæglingstjenester;

17.

mener, at luftfartsselskaberne bør sikre, at alle passagerer har mulighed for at indgive skriftlige klager straks og på en enkel og tilgængelig måde uden ekstraomkostninger; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af forordning (EF) nr. 261/2004 at give alle passagerer ret til at indgive en skriftlig klage i selve lufthavnen eller om bord på flyet med kopi til selskabet og håndhævelsesorganet samt mulighed for at indgive klage ved hjælp af andre elektroniske midler; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en standardformular oversat til alle EU-sprog med det formål at undgå eventuelle sprogproblemer og harmonisere klageprocedurerne;

18.

mener, for at sikre at passagerernes rettigheder altid overholdes og med henblik på indgivelse af klager, at passagererne altid bør have mulighed for at kunne genkende luftfartsselskabs-, kabine-, sikkerheds- og lufthavnspersonale;

19.

understreger, at passagererne bør have fuld adgang til information om deres passagerlistedata (PNR-data) og oplysninger om, hvordan deres PNR-data anvendes, og hvem de deles med; mener endvidere med henblik på at beskytte passagerernes ret til privatlivets fred, at luftfartsselskabet kun må kræve PNR-data fra passagerer, når det er nødvendigt og står i rimeligt forhold til målet i forbindelse med billetreserveringen, og understreger, at passagerer ikke bør nægtes retten til transport, medmindre boardingafvisningen sker på de kompetente myndigheders anmodning i begrundede tilfælde af hensyn til den offentlige sikkerhed, og den forklares passageren af den kompetente myndighed og bekræftes skriftligt;

20.

understreger, at når en passager, der allerede er kommet om bord på flyet, anmodes om at forlade flyet på grundlag af sine PNR-data, skal udstigningen ske på foranledning af de kompetente myndigheder og ikke af besætningsmedlemmerne;

21.

minder medlemsstaterne om deres forpligtelse til at overvåge luftfartsselskabernes økonomiske situation og om muligheden for at fratage dem deres licens, hvis deres økonomiske ressourcer er utilstrækkelige; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de nationale myndigheder overholder disse forpligtelser, og sikre, at strandede passagerer kan komme hjem i tilfælde af insolvens, konkurs, indstilling af flyvningerne eller inddragelse af en licens;

22.

opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af den eksisterende lovgivning om prisgennemsigtighed og urimelig handelspraksis med henblik på at sikre, at den annoncerede pris er en præcis gengivelse af den endelige pris, og at alle obligatoriske driftsudgifter og alle administrative gebyrer og betalingsgebyrer er inkluderet i prisen og oplyst/formidlet sammen med de krævede oplysninger; opfordrer luftfartsselskaberne til i forbindelse med de forskellige betalingsformer, og navnlig betaling med kreditkort, kun at opkræve betaling for billettens reelle pris i overensstemmelse med direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder;

23.

fremhæver den vide udbredelse af urimelige kontraktvilkår i lufttransportkontrakter og stigningen i national retspraksis, der forbyder visse termer, som regelmæssigt anvendes af luftfartsselskaberne; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at håndtere dette problem ved at sortliste specifikke urimelige termer inden for lufttransportsektoren; understreger nødvendigheden af at vedtage foranstaltninger til at beskytte passagererne mod andre urimelige kontraktvilkår fra luftfartsselskabernes side, såsom kontraktmæssige spørgsmål i forbindelse med bortkommet/forsinket/beskadiget bagage, muligheden for overdragelse af billetter, force majeure-bestemmelser, den ensidige ændring af flyvetidspunkter og forbuddet mod kun at bruge returdelen af en returbillet, medmindre det er baseret på meget begrænsede og objektive "no show"-kriterier;

24.

understreger, at prisdiskriminering af passagerer på grundlag af bopælsland skal undersøges nærmere og udryddes, hvor den påvises;

25.

opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, der kan gøre det muligt for passagererne nemt og gratis at rette mindre detaljer i reservationen og trække sig ud af en onlinereservation inden for højst to timer efter den oprindelige reservation;

26.

opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, som gør det muligt at harmonisere forretningspraksissen vedrørende håndbagage for at beskytte passagerne mod overdrevne begrænsninger og give dem mulighed for at medbringe en rimelig mængde håndbagage om bord på flyet, herunder indkøb fra lufthavnsbutikkerne;

27.

understreger passagerernes ret til nem adgang til nøjagtige og objektive oplysninger, der detaljeret redegør for miljøbelastningen fra deres rejse og dennes energieffektivitet, hvilket bør fremgå tydeligt både på luftfartsselskabernes websteder og på selve billetten; opfordrer Kommissionen og luftfartsselskaberne til at støtte det igangværende arbejde i denne henseende, forudsat at omkostningerne forbundet hermed er rimelige;

28.

understreger, at alle passagerer, herunder børn på under to år, skal befordres sikkert; opfordrer luftfartsselskaberne til at sikre, at passagerer med børn nemt kan gå om bord med klapvogne, i erkendelse af at små børn, der rejser med voksne, kan kategoriseres som bevægelseshæmmede; opfordrer luftfartsselskaberne til at tilbyde reducerede priser for børn, også dem over to år, som det allerede er praksis ved andre transportformer; opfordrer Kommissionen til at sikre, at passagerer med børn har ret til at boarde først, og at klapvogne kan anvendes hen til flyets dør og afhentes ved døren, når flyet er landet;

29.

mener, at der er behov for at foretage en gennemgang af de personbefordringsvirksomheder, der betjener lufthavnene, idet disse ofte ikke overholder deres forpligtelse til at sikre, at der er adgang til barnestole, hvilket begrænser forældres transportmuligheder;

30.

opfordrer Kommissionen til at undersøge nye screeningsmetoder til passagerbeskyttelse, såsom sikkerhedsscannere, manuel undersøgelse og passagerprofilering; mener, at de eksisterende bestemmelser om passagerrettigheder og håndhævelsesorganer kan spille en væsentlig rolle med hensyn til at løse de problemer, der måtte opstå;

31.

opfordrer til, at der sikres god sammenhæng mellem retsakterne om flypassagerers rettigheder og de forventede EU-foranstaltninger om kollektive søgsmål for således at sikre passagerernes rettigheder effektivt og gribe ind over for selskaber, der systematisk ser bort fra disse rettigheder;

32.

foreslår, at der indføres en EU-pris, som uddeles hvert år til det mest forbrugervenlige luftfartsselskab;

33.

foreslår, at muligheden for at skabe én enkelt retsakt, der indeholder alle bestemmelser og principper vedrørende forbrugernes rettigheder i forbindelse med civil luftfart, undersøges nærmere med henblik på at mindske opsplitningen og forskellene mellem de forskellige områder inden for passagerrettigheder;

34.

har forståelse for variationerne i passagerrettighederne på grundlag af de forskellige transportformer, alt efter om det drejer sig om søtransport, landevejstransport eller flytransport; mener imidlertid, at der er behov for en holistisk tilgang med henblik på at integrere alle passagerrettighederne - bl.a. retten til kompensation, tilbagebetaling og information i én sammenhængende, konsolideret lovgivningsmæssig ramme;

35.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med en eventuel kommende revision af forordningen at vedtage præciseringer af begrebet "usædvanlige omstændigheder" og definitionen af "aflysning" samt de regler, der gælder for levering af bistand og retten til at søge erstatning og kompensation; mener, at en sådan revision bør tage den grad af passagerbeskyttelse, der foreskrives i Domstolens afgørelser, såvel som Domstolens fortolkning af "usædvanlige omstændigheder" til efterretning; anser disse foranstaltninger for at være vigtige i betragtning af de muligheder, der i øjeblikket eksisterer for at gøre indsigelse imod kompensationsbestemmelserne, variationerne i de nationale håndhævelser og hændelser som vulkanaskekrisen i 2010;

36.

opfordrer Kommissionen til at udvikle et ensartet, fuldstændigt og detaljeret system til at vurdere værdien af den dokumentation, luftfartsselskaberne fremlægger for at bevise, at der har været tale om "usædvanlige omstændigheder";

37.

opfordrer Kommissionen til at præcisere, at luftfartselskaberne, i tilfælde af at den første flyvning i en række af flyvninger forsinkes eller aflyses på grund af usædvanlige omstændigheder, også kan henvise til disse usædvanlige omstændigheder i forbindelse med den første efterfølgende flyvning i samme række af flyvninger;

38.

mener, at der er et stort behov for klare regler vedrørende indhold, tilgængelighed, timing og nøjagtighed af de oplysninger, der meddeles flypassagerer, og som bør omfatte årsagen til eventuelle forsinkelser eller aflysninger, den forventede varighed af forstyrrelserne og hvad der sker i tilfælde af overbooking, samt hvilke alternative rejsemuligheder der findes for passagererne;

39.

understreger, at den kommende revision af forordningen også bør definere det organ, der har ansvaret for i behørig tid at informere pakkerejsepassagerer om eventuelle ændringer i ydelsen, da sådanne kontrakter indgås mellem passager og rejsearrangør og ikke direkte med et luftfartsselskab;

40.

fremhæver, at den tredobbelte valgmulighed for passagerer mellem tilbagebetaling, omlægning af rejsen og ombooking i tilfælde af forstyrrelser i rejseaktiviteten er en grundlæggende rettighed, og at dette valg straks bør tilbydes alle strandede passagerer;

41.

opfordrer Kommissionen til at støtte foranstaltninger, der sikrer bedre og mere effektiv anvendelse af alternative transportformer, især i tilfælde af usædvanlige omstændigheder;

42.

mener, at passagerer, hvis bagage er bortkommet eller forsinket, straks bør oplyses om deres rettigheder i henhold til Montrealkonventionen og forordning (EF) nr. 889/2002, og at der er behov for lovgivningsmæssige eller oplysningsmæssige tiltag på europæisk plan for at øge offentlighedens forståelse af passagerrettigheder og klageprocedurerne forbundet med bortkommet eller forsinket bagage; mener, at der, såfremt et stykke bagage er forsinket mere end seks timer, bør tilbydes kompensation svarende til passagerernes behov, således at de har, hvad de har brug for, mens de venter på, at bagagen når frem; understreger, at bagagehåndteringstjenesternes generelle kvalitet og præstationer bør tages op i forbindelse med revisionen af direktiv 96/67/EF om groundhandlingydelser;

43.

mener, at luftfartsselskaberne i tilfælde af bortkommet, forsinket eller ødelagt bagage i første omgang skal yde erstatning til de passagerer, som de har indgået en aftale med, men at luftfartsselskaberne efterfølgende skal have ret til at gøre krav gældende over for lufthavnene eller tjenesteudbyderne, hvis de ikke selv er ansvarlige for det problem, passageren har oplevet;

44.

opfordrer Kommissionen til at foreslå en maksimal tidsfrist på to måneder for branchen og to måneder for håndhævelsesorganer for behandling af passagerklager; mener, at der bør sendes en kvittering til passagererne for modtagelsen af klager inden for 48 timer; opfordrer endvidere til, at passagerer, der foretager deres reservation ad elektronisk vej, f.eks. på internettet, også bør have ret til gratis at kontakte deres luftfartsselskab via de samme midler, og at der tydeligt skal anføres en adresse til dette formål, således at kunden hurtigt og nemt kan komme i kontakt med det relevante personale hos luftfartsselskabet for at løse eventuelle problemer; er desuden af den opfattelse, at der bør oprettes en telefonlinje og en internettjeneste, hvorigennem passagererne kan få oplysninger om status for deres klager;

45.

er af den opfattelse, at man bør undersøge og etablere øget samarbejde og koordinering mellem de forskellige aktører, såsom luftfartsselskaber, lufthavne og dertil hørende tjenesteydere, navnlig i tilfælde af "usædvanlige omstændigheder";

46.

opfordrer indtrængende til, at yderligere finansielle omkostninger, som luftfartsselskaberne afholder i henhold til forordningen, ikke overføres til passagererne i form af højere billetpriser;

47.

konstaterer, at Domstolens seneste afgørelser om passagerers ret til kompensation i tilfælde af forsinkelser bekræfter behovet for foranstaltninger med henblik på en retfærdig behandling, der sikrer en passende erstatning i tilfælde af lange forsinkelser uanset årsagen til sådanne forsinkelser, så der tages fuldt hensyn til den skade, passageren har lidt; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at foreslå foranstaltninger i denne henseende uden at afskaffe retten til at blive ombooket til den næste mulige flyvning;

48.

understreger, at samme behandling af lange forsinkelser og aflysning giver luftfartsselskaberne et incitament til at aflyse en forsinket flyvning, som evt. godt kunne være gennemført;

49.

mener, at forordningen, uden at det berører luftfartsselskabernes forpligtelser i henhold til forordning (EF) nr. 261/2004 og for at sikre passagerernes rettigheder, bør præcisere bestemmelserne for, hvorvidt og hvornår passagererne må hjælpe sig selv ved at købe forfriskninger eller reservere hoteller eller alternative flyvninger og herefter kræve rimelige udgifter refunderet af luftfartsselskabet; mener, at forordningen samtidig bør omfatte mekanismer, der beskytter mod misbrug fra passagerernes side;

50.

understreger, at bevægelseshæmmede og personer med handicap skal have samme muligheder som andre for at rejse med fly samt uhindret adgang til tjenesteydelser;

51.

understreger behovet for at sikre særlig beskyttelse af sårbare grupper af forbrugere, navnlig bevægelseshæmmede og personer med handicap; påpeger, at disse sårbare grupper har behov for supplerende garantier, når de udøver deres rettigheder som passagerer, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og luftfartsselskaberne til at håndhæve disse rettigheder;

52.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lette uhindret adgang for bevægelseshæmmede og personer med handicap til luftfartstjenesteydelser; fremhæver, at retten til at bruge mobilitetshjælpemidler samt retten til at være ledsaget af en godkendt fører- eller ledsagehund i denne henseende bør fremmes; opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivning, som omfatter lufthavnenes fysiske tilgængelighed, for at sikre, at infrastrukturelle forhindringer ikke afholder personer med handicap og bevægelseshæmmede fra at nyde lige rejsemuligheder;

53.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for fortolkningen af forordning (EF) nr. 1107/2006, navnlig hvad angår bestemmelserne om sikkerhed og ledsagende personer;

54.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en EU-handlingsplan, der omfatter alle de foranstaltninger, som de nationale myndigheder skal træffe, og til at samarbejde med håndhævelsesorganerne og de relevante repræsentative organisationer for at forbedre gennemførelsen af forordningen;

55.

er enig med Kommissionen i, at den nuværende definition af bevægelseshæmmede ikke bør indskrænkes;

56.

understreger, at oplysningernes format, bookingprocessen og klageprocedurerne skal være fuldt tilgængelige, at bevægelseshæmmede og personer med handicap bør kunne give meddelelse om deres bistandsbehov, samtidig med at de reserverer deres billet, og at passagererne bør modtage en bekræftelse på anmodningen om bistand; understreger nødvendigheden af, at spædbørn og små børn anerkendes som bevægelseshæmmede på grund af deres alder;

57.

påpeger, at et luftfartsselskab, selv om flysikkerheden er en væsentlig samfundsinteresse, ikke kan nægte personer med handicap eller bevægelseshæmmede adgang til flyet med den begrundelse, at de ikke er ledsaget; understreger endvidere, at luftfartsselskabet ikke systematisk kan kræve, at sådanne passagerer ledsages af en anden person;

58.

understreger, at uddannelsen af flybesætninger og andet personale i luftfartsselskaber, lufthavne og håndhævelsesorganer spiller en central rolle, og at denne i tilstrækkelig grad skal dække de forskellige og individuelle behov, som bevægelseshæmmede og personer med handicap har, med særlig vægt på ind- og udstigning af flyet og håndtering af hjælpemidler; understreger, at uddannelsen bør udbydes i samarbejde med organisationer, der repræsenterer personer med handicap og bevægelseshæmmede;

59.

opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag, der sikrer, at bevægelseshæmmede og personer med handicap til enhver tid har ret til gratis at bruge sikkerhedsgodkendte iltapparater om bord på fly; mener, at der bør udarbejdes en liste over godkendt udstyr til ilt til medicinsk brug i samarbejde med branchen og de organisationer, der repræsenterer personer med handicap og bevægelseshæmmede, under behørig hensyntagen til sikkerhedskravene;

60.

er af den opfattelse, at det er nødvendigt, at fastsætte minimumsstandarder for hjælpemidler til bevægelseshæmmede og disses anvendelse i alle lufthavne i EU for at sikre en harmoniseret tilgang til groundhandling og levering af serviceydelser af høj kvalitet til bevægelseshæmmede passagerer i Europa;

61.

er af den opfattelse, at det er nødvendigt at fastsætte minimumsstandarder for levering af oplysninger i tilgængelige formater for bevægelseshæmmede og personer med handicap i alle EU-lufthavne, især med hensyn til nødsituationer; henleder Kommissionens opmærksomhed på de nye teknologier, der nu er tilgængelige, såsom videobaserede tegnsprogstjenester og tekstbaserede tjenester;

62.

opfordrer til at sætte en stopper for visse luftfartsselskabers krænkende/diskriminerende praksis, når de kræver, at bevægelseshæmmede passagerer forud for boarding underskriver en erklæring, der fritager luftfartsselskabet for erstatningsansvar for skader på deres mobilitetshjælpemidler;

63.

opfordrer Kommissionen til med henblik på en eventuel ændring af Montrealkonventionen at gøre en indsats for at sikre, at bevægelseshæmmedes mobilitetsudstyr kompenseres fuldt ud, da dette udstyr er vigtigt for deres integritet, værdighed og uafhængighed og derfor på ingen måde kan sammenlignes med bagage, samt at sikre, at passageren, når det er muligt, skal have ret til at anvende sin egen kørestol hen til flyets dør og til at få den tilbage ved flyets dør efter landing; fastholder samtidig, at bevægelseshæmmede skal informeres om deres ret til at kræve erstatning for skader på deres mobilitetsudstyr og deres ret til at udfærdige en erklæring om særlig interesse i henhold til Montrealkonventionen;

64.

understreger, at luftfartselskaber med "fuld service", der serverer mad under flyvning, ikke må forskelsbehandle passagerer, der har behov for særlige måltider på grund af allerede eksisterende sygdom (f.eks. cøliaki eller diabetes), og at sådanne særlige måltider skal udleveres uden ekstraomkostninger for passageren i forbindelse med alle rejser;

65.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

6.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 257/9

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Hviderusland, navnlig beslutningerne af 16. februar 2012 (1), 15. september 2011 (2), 12. maj 2011 (3), 10. marts 2011 (4), 20. januar 2011 (5), 10. marts 2010 (6) og 17. december 2009 (7),

—

der henviser til Rådets beslutning af 23. marts 2012 om at styrke de restriktive foranstaltninger over for det hviderussiske regime,

—

der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet den 1.-2. marts 2012, hvori det udtrykker dyb bekymring over den yderligere forværring af situationen i Hviderusland,

—

der henviser til Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/126/FUSP af 28. februar 2012 om gennemførelse af Rådets afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Belarus (8),

—

der henviser til erklæring af 28. februar 2012 fra Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om hendes og den polske regerings beslutning om at hjemkalde henholdsvis EU’s delegationschef i Minsk og den polske ambassadør i Hviderusland,

—

der henviser til Rådets afgørelse 2012/36/FUSP af 23. januar 2012 om ændring af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Belarus (9),

—

der henviser til resolution 1857 (2012) af 25. januar 2012 fra Europarådets Parlamentariske forsamling om situationen i Hviderusland, hvori der udtrykkes fordømmelse af den fortsatte forfølgelse af medlemmer af oppositionen og chikanen af civilsamfundsaktivister, uafhængige medier og menneskerettighedsforkæmpere i Hviderusland,

—

der henviser til resolution 17/24 af 17. juni 2011 fra FN's Menneskerettighedsråd om menneskerettighedssituationen i Hviderusland, som fordømmer menneskerettighedskrænkelserne før, under og efter præsidentvalget i Hviderusland og opfordrer den hviderussiske regering til at bringe "forfølgelsen" af oppositionsledere til ophør,

—

der henviser til erklæringen fra topmødet for det østlige partnerskab, der blev vedtaget i Prag den 7.-9. maj 2009, og erklæringen om situationen i Hviderusland, der blev vedtaget under det østlige partnerskabs topmøde i Warszawa den 30. september 2011,

—

der henviser til den fælleserklæring, som udenrigsministrene fra Visegradgruppen samt Estland, Letland og Litauen fremsatte i Prag den 5. marts 2012,

—

der henviser til erklæring fremsat af den hviderussiske nationale platform under det østlige partnerskabs civilsamfundsforum i Minsk den 2. marts 2012,

—

der henviser til, at Det Internationale Ishockeyforbunds (IIHF) på sin årskongres i Bern i maj 2009 besluttede at tildele Hviderusland værtskabet for IIHF’s verdensmesterskab i 2014 til trods for forfølgelsen af Aleksandr Lukasjenkos politiske modstandere og de udbredte menneskerettighedskrænkelser i Hviderusland,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.

der henviser til, at Prag-erklæringen fra det østlige partnerskabs topmøde bekræftede de forpligtelser, som bl.a. Hviderusland har til at overholde principperne i folkeretten og de grundlæggende værdier, herunder demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne samt de grundlæggende frihedsrettigheder;

B.

der henviser til, at den politiske situation i Hviderusland er blevet alvorligt forværret siden præsidentvalget den 19. december 2010 med repressive foranstaltninger over for medlemmer af den demokratiske opposition, de frie medier, civilsamfundsaktivister og menneskerettighedsforkæmpere på trods af gentagne opfordringer fra det internationale samfund til omgående at bringe disse foranstaltninger til ophør;

C.

der henviser til, at Vladislav Kovaljov og Dmitrij Konovalov, som blev idømt dødsstraf i november 2011 af Republikken Hvideruslands højesteret, blev henrettet i marts 2012; der henviser til, at der i Hviderusland under Lukasjenkos regime er ringe tillid til retsstaten og domstolenes uafhængighed, og at de retlige processer tydeligvis ikke lever op til de internationalt anerkendte standarder; der henviser til, at dødsstraf er en umenneskelig, ineffektiv og uigenkaldelig straf;

D.

der henviser til, at EU's udenrigsministre den 28. februar 2012, efter at have konstateret en forværring af situationen i Hviderusland, besluttede at føje yderligere 21 hviderussiske embedsmænd, der anses for at være ansvarlige for undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition, til listen over personer, der er omfattet af indrejseforbud og indefrysning af aktiver;

E.

der henviser til, at en diplomatisk konflikt mellem EU og Hviderusland af hidtil uset omfang blev optrappet, da de hviderussiske myndigheder anmodede henholdsvis EU’s og Polens ambassadør om at forlade landet og kaldte deres egne ambassadører hjem fra Bruxelles og Warszawa som reaktion på Rådets afgørelse af 28. februar 2012;

F.

der henviser til, at Aleksandr Lukasjenko i denne forbindelse fulgte op med et personligt angreb på Tysklands udenrigsminister uden noget hensyn til diplomatisk etikette;

G.

der henviser til, at alle ambassadører fra EU’s medlemsstater i Minsk blev kaldt hjem til samtaler i deres hovedstæder, og at alle EU’s medlemsstater har indkaldt de hviderussiske ambassadører til møde i deres respektive udenrigsministerier;

H.

der henviser til, at en urokkelig vilje i alle EU-medlemsstater og i andre demokratiske lande til at agere i fællesskab, når det er påkrævet, kan fremme en vellykket udbredelse af universelle værdier i lande som Hviderusland og bringe disse lande nærmere vejen mod omstillingen til demokrati;

I.

der henviser til, at enhver forbedring af de bilaterale forbindelser med Den Europæiske Union også vil være betinget af, at alle politiske fanger løslades, og at Hvideruslands regering gør fremskridt med hensyn til at efterleve sine OSCE-forpligtelser og respektere de grundlæggende menneskerettigheder, retsstatsprincippet og de demokratiske principper;

J.

der henviser til, at en lang række repræsentanter for den hviderussiske demokratiske opposition og civilsamfundsaktivister, herunder tidligere præsidentkandidater samt fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere, fortsat sidder fængslet af politiske grunde;

K.

der henviser til, at unge aktivister og medlemmer af ungdomsorganisationer konstant er under pres eller udsættes for chikane på mange forskellige måder som f.eks. et medlem af "Ung Front", Ivan Sjilo, der blev idømt 22 dages fængsel for at have gennemført en kampagne for solidaritet med Dmitrij Dasjkevitj sidste år;

L.

der henviser til, at en dommer ved distriktsdomstolen i Vitsjebsk den 24. februar 2012 idømte oppositionsaktivisten Sergej Kovalenko en straf på to år og en måned i åbent fængsel for at have overtrådt prøveløsladelsesregler; der henviser til, at Kovalenko blev arresteret den 19. december 2011 på etårsdagen for det mangelbehæftede præsidentvalg; der henviser til, at han nu har sultestrejket i 86 dage i protest mod sin uretfærdige dom, og at hans helbredstilstand er kritisk;

M.

der henviser til, at de hviderussiske myndigheder krænker artikel 30 i den hviderussiske forfatning og begrænser deres borgeres ret til fri bevægelighed; der henviser til, at det hviderussiske anklagemyndighed den 1. marts 2012 bekendtgjorde, at hviderussere, som støttede nye udenlandske sanktioner mod Hviderusland, kunne miste deres ret til at forlade landet; der henviser til, at tre oppositionsledere og -aktivister, Anatolij Lebedko, Aleksandr Dobrovolskij og Viktor Kornijenko, samt menneskerettighedsforkæmperen Valentin Stafanovitj blev nægtet tilladelse til at krydse grænsen mellem Hviderusland og Litauen mellem den 7. og 11. marts 2012;

N.

der henviser til, at det hviderussiske justitsministerium den 14. februar 2012 for fjerde gang nægtede at godkende Det Hviderussiske Kristelig-Demokratiske Parti (BCD) uden at angive nogen juridisk begrundelse herfor; der henviser til forlydender om, at BCD-medlemmer for første gang blevet udsat for trusler om fysisk overlast, hvis de ikke trak deres underskrifter som partistiftere tilbage;

O.

der henviser til, at tusindvis af mennesker deltog i den fredelige frihedsdagsdemonstration i Minsk den 25 marts 2012 i anledning af udråbelsen af den Hviderussiske Republik i 1918, og at dette er bevis på, at mange hviderussere er parate til at forsvare deres status som hviderussiske borgere med mod og give udtryk for deres europæiske forhåbninger;

P.

der henviser til, at USA i loven fra 2011 om demokrati og menneskerettigheder i Hviderusland ("the Belarus Democracy and Human Rights Act"), der blev enstemmigt vedtaget af USA’s Senat og undertegnet af præsident Barack Obama den 3. januar 2012, opfordrer IIHF til at suspendere planerne om at afholde ishockey-VM 2014 i Hviderusland, indtil Hvideruslands regering frigiver alle politiske fanger;

1.

fordømmer fortsat på det kraftigste den stadige forværring af situationen for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt mangelen på demokratiske og økonomiske reformer i Hviderusland og vil fortsætte med at opponere mod regimets undertrykkelse af sine modstandere i Minsk;

2.

beklager dybt henrettelsen af Vladislav Kovaljov og Dmitrij Konovalov på trods af vedvarende nationale og internationale protester og opfordrer de hviderussiske myndigheder til at udlevere ligene af de to mænd til disses familier, så de kan begrave dem; opfordrer de hviderussiske myndigheder til øjeblikkeligt at indføre et moratorium for dødsstraf;

3.

fordømmer den fortsatte forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere og medlemmer af den demokratiske opposition og chikanen mod civilsamfundsaktivister og de uafhængige medier i Hviderusland af politiske grunde;

4.

kræver øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af alle politiske fanger; gentager, at der ikke kan ske fremskridt i dialogen mellem EU og Hviderusland, uden at Hviderusland gør fremskridt med hensyn til demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, og før alle politiske fanger, blandt andre Ales Bjaljatski, formand for menneskerettighedscentret "Viasna" og næstformand for Det Internationale Menneskerettighedsforbund, de to tidligere præsidentkandidater, Nikolaj Statkevitj og Andrej Sannikov, lederne af præsidentkampagnerne for de demokratiske oppositionskandidater, Pavel Severinets og Dmitrij Bondarenko, samt Sergej Kovalenko, en politisk fange, der tilbageholdes for en påstået overtrædelse af sin husarrest, og som i lang tid har været i sultestrejke, hvilket har ført til en kritisk forværring af hans helbred, som direkte truer hans liv, alle løslades betingelsesløst og generhverver deres borgerrettigheder fuldt ud;

5.

understreger, at beslutningen om at hjemkalde alle EU-medlemsstaternes ambassadører fra Hviderusland beviser, at de hviderussiske myndigheders forsøg på at så splid mellem Den Europæiske Union i forbindelse med beslutninger om sanktioner er slået fejl;

6.

understreger, at en urokkelig vilje i alle EU-medlemsstater og i andre demokratiske lande til at agere i fællesskab, når det er påkrævet, kan bidrage til at udbrede universelle værdier i lande som Hviderusland og bringe disse lande nærmere vejen mod omstillingen til demokrati;

7.

fordømmer Aleksandr Lukasjenkos krænkende sprogbrug over for over for den tyske udenrigsminister;

8.

beklager den liste over personer med udrejseforbud, som den hviderussiske regering har udarbejdet, og som forbyder en række regimemodstandere og menneskerettighedsaktivister at forlade landet; udtrykker sin medfølelse med de personer, som er opført på listen, og opfordrer de hviderussiske myndigheder til at gøre en ende på denne praksis, som krænker hviderussiske borgeres grundlæggende frihedsrettigheder;

9.

understreger, at Minsk i stedet for i stigende grad at isolere sig burde træffe det eneste rigtige valg for sin befolkning, nemlig at åbne sig for demokratiet;

10.

anmoder de nationale ishockeyforbund i EU-medlemsstaterne og i alle andre demokratiske nationer om, bl.a. under den kommende kongres i maj i Helsinki, Finland, at rette en indtrængende appel til IIHF om at revidere sin tidligere beslutning og overveje muligheden for at flytte værtskabet for IIHF-verdensmesterskabet i 2014 fra Hviderusland til et andet værtsland, medmindre alle politiske fanger, der af internationale menneskerettighedsorganisationer er anerkendt som "samvittighedsfanger", løslades, og regimet udviser tydelige tegn på at være indstillet på at respektere menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

11.

glæder sig over Rådets afgørelse af 28. februar 2012 om at styrke de restriktive foranstaltninger og føje yderligere 21 personer, der er ansvarlige for undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition i Hviderusland, til listen over dem, der skal omfattes af indrejseforbud og indefrysning af aktiver;

12.

glæder sig over Rådets afgørelse af 23. marts 2012 om at styrke de restriktive foranstaltninger over for det hviderussiske regime ved at føje yderligere 12 personer, der er drager fordel af og støtter det hviderussiske regime, samt personer, der er ansvarlige for undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition i Hviderusland, til listen over dem, der skal omfattes af indrejseforbud og indefrysning af aktiver, samt om at indefryse aktiver for 29 enheder, der støtter regimet;

13.

opfordrer Rådet til at gøre status over den seneste udvikling i de diplomatiske forbindelser mellem EU og Hviderusland samt over den yderligere forværring af situationen for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i landet og på grundlag heraf træffe en afgørelse om yderligere restriktive foranstaltninger, herunder også målrettede økonomiske sanktioner;

14.

understreger, at Den Europæiske Union og Hviderusland bør have gode naboskabsforbindelser, og at disse bør understøttes kraftigt gennem EU’s tætte engagement i det hviderussiske civilsamfund og den demokratiske opposition samt dets støtte til det hviderussiske folks ønske om demokrati;

15.

opfordrer på ny Kommissionen til økonomisk og politisk at støtte de bestræbelser, som Hvideruslands civilsamfund, uafhængige medier (herunder TV Belsat, European Radio for Belarus, Radio Racja m.fl.) samt ikke-statslige organisationer i Hviderusland gør for at fremme demokratiet;

16.

understreger nødvendigheden af et øget samarbejde mellem EU og det østlige nabolande inden for rammerne af det østlige partnerskab, herunder også dettes parlamentariske dimension - Den Parlamentariske Forsamling Euronest - med det fælles formål at iværksætte en autentisk demokratiseringsproces i Hviderusland;

17.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN’s generalsekretær, OSCE's Parlamentariske Forsamling, Europarådets Parlamentariske Forsamling, sekretariatet for Fællesskabet af Uafhængige Stater og parlamentet og regeringen i Hviderusland.

6.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 257/13

—

der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Alexander Graf Lambsdorff for ALDE-Gruppen om de nærmere retningslinjer for den mulige oprettelse af en europæisk demokratifond (B7-0391/2011),

—

der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om eksterne EU-politikker til fremme af demokratisering (1),

—

der henviser til artikel 2, 6, 8 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union,

—

der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om revisionen af den europæiske naboskabspolitik (2), særlig punkt 10,

—

der henviser til sine beslutninger af 7. april 2011 om revisionen af den europæiske naboskabspolitik - den østlige dimension (3) og om revisionen af den europæiske naboskabspolitik - den sydlige dimension (4),

—

der henviser til sin beslutning af 16. december 2010 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009 og EU's menneskerettighedspolitik (5),

—

der henviser til sin beslutning af 25. april 2002 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande (6),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (EIDHR) (7),

—

der henviser til aftalerne mellem EU og tredjelande og de deri indeholdte klausuler om menneskerettigheder og demokrati,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 18. maj 2009 om støtte til demokratisk regeringsførelse: Mod en bedre EU-ramme,

—

der henviser til tre sæt rådskonklusioner: konklusionerne af 22. oktober 2009 om demokratistøtte i EU’s eksterne forbindelser, konklusionerne af 13. december 2010, som indeholder situationsrapporten for 2010 og listen over pilotlande, samt konklusionerne af 20. juni 2011 om den europæiske naboskabspolitik,

—

der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 25. maj 2011 "En ny tilgang til nabolande i forandring" (COM(2011)0303),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde" (COM(2011)0200)),

—

der henviser til Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner om den europæiske naboskabspolitik, der blev vedtaget på Rådets 3101. samling den 20. juni 2011,

—

der henviser til Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner om den europæiske demokratifond, der blev vedtaget på Rådets 3100. samling den 1. december 2011,

—

der henviser til Kommissionens tematiske og geografiske finansinstrumenter vedrørende demokratisering og menneskerettigheder (såsom Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) etc.,

—

der henviser til støtteskrivelse af 25. november 2011 om oprettelse af en europæisk demokratifond til Parlamentets formand, Jerzy Buzek, og den højtstående repræsentant/næstformanden, Catherine Ashton,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 121, stk. 3, og artikel 97,

—

der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0061/2012),

A.

der henviser til, at EU-traktaterne forankrer de universelle menneskerettigheder og demokratiet som grundlæggende værdier for EU og som grundlaget og målsætningen for EU's optræden udadtil;

B.

der henviser til, at artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde knæsætter princippet om integrering af kønsaspektet ved at fastslå, at Unionen i alle sine aktiviteter tilstræber at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder;

C.

der henviser til, at Rådet i sit handlingsprogram for demokrati i forbindelserne udadtil gav udtryk for sit ønske om at øge sammenhængen og effektiviteten i sin støtte, og henviser til, at der kun er sket få fremskridt i den henseende;

D.

der henviser til, at Parlamentet udtrykte tilfredshed med initiativet om oprettelsen af Den Europæiske Demokratifond i sin ovennævnte beslutning af 7. juli 2011;

E.

der henviser til, at oprettelsen af den europæiske demokratifond støttes i en skrivelse til Europa-Parlamentets formand, Jerzy Buzek, og den højtstående repræsentant/næstformanden, Catherine Ashton, fra flere højt profilerede menneskerettighedsforkæmpere, herunder modtagerne af Sakharov-prisen, Aung San Suu Kyi og Alaksandr Milinkievic;

F.

der henviser til, at EU og medlemsstaterne endnu ikke har iværksat en virkelig sammenhængende og strategisk tilgang til demokratiseringsspørgsmål, der anerkender demokratistøtte som et særskilt handlefelt;

G.

der henviser til, at begivenhederne under "det arabiske forår" og i de østlige nabostater har demonstreret behovet for et øjeblikkeligt strategisk engagement fra EU’s side i forhold til lande med autoritære styrer og lande, der stræber efter demokratiske reformer, som bygger på en ny og anderledes tilgang, der skal genoprette troværdigheden og yde rettidig bistand i forbindelse med overgangen til demokrati; der henviser til, at oprettelsen af Den Europæiske Demokratifond kan være et af EU's mest konkrete reaktioner på de udfordringer, som demokratiseringsprocessen i nabolandene og derudover giver anledning til;

H.

der henviser til, at kvinder spiller en nøglerolle i demokratiseringsprocesserne og i vellykkede samfundsbevægelser;

I.

der henviser til, at de seneste begivenheder i Nordafrika og Mellemøsten har vist, at kvinder spiller en afgørende rolle i de demokratiske forandringer, at kvinders rettigheder ofte krænkes, at kvinder ofte har større fattigdomsrisiko, og at de ofte marginaliseres i deres lands politiske, sociale og økonomiske liv;

J.

der henviser til, at opstanden i Nordafrika og Mellemøsten skærper behovet for hurtigt at gribe ind over for ustabile og udemokratiske regimer i EU's naboskab, eftersom de har betydning for Europas egen sikkerhed og stabilitet;

K.

der henviser til, at opstramningen af politikken til fremme af demokrati og menneskerettigheder, der blev udviklet som led i EU’s naboskabspolitik og moderniseringsdagsordenen, nødvendigvis må suppleres med øgede muligheder for at reagere både hurtigt og konsekvent på begivenheder, der vedrører demokrati og retsstatsprincipper,

L.

der henviser til, at Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) fokuserer på hasteforanstaltninger i forhold til menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare, herunder journalister og oppositionsmedlemmer, og langsigtede foranstaltninger, der supplerer de eksisterende geografiske EU-instrumenter;

M.

der henviser til, at politiske partier, fremtrædende politiske personligheder (som f.eks. systemkritikere, oppositionsledere, ledere af ungdomsorganisationer), samfundsbevægelser, repræsentanter for civilsamfundet og medierne (herunder journalister, bloggere, aktivister fra de sociale medier og kunstnere), som klart arbejder for at forbedre demokratiet, fortsat spiller en central rolle i det enkelte demokrati og den enkelte demokratiseringsproces; der henviser til, at støtten til disse aktører tidligere har været begrænset som følge af manglende ressourcer, et begrænset mandat og tidskrævende EIDHR-procedurer;

N.

der henviser til, at Rådet (udenrigsanliggender) har støttet initiativet om oprettelse af en europæisk demokratifond; der henviser til, at arbejdet med oprettelsen skrider hurtigt frem, og at det er nødvendigt snarest at nå til enighed om de driftsmæssige aspekter;

1.

henstiller til Rådet at:

2.

pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen og medlemsstaterne.

6.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 257/18

—

der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 2. marts 2012,

—

der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Republikken Serbien, som Europa-Parlamentet godkendte den 19. januar 2011, og som er nået til slutfasen i ratificeringsprocessen i medlemsstaterne, og til interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Serbien, der trådte i kraft den 1. februar 2010,

—

der henviser til Rådets afgørelse 2008/213/EF af 18. februar 2008 om principperne, prioriteterne og betingelserne for det europæiske partnerskab med Republikken Serbien og om ophævelse af afgørelse 2006/56/EF (1),

—

der henviser til Det Almindelige Råds konklusioner af 28. februar 2012,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 25. oktober 2010, hvori Kommissionen anmodes om at udarbejde sin udtalelse om Serbiens ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union, til Rådets konklusioner af 5. december 2011 og til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 9. december 2011,

—

der henviser til Kommissionens udtalelse af 12. oktober 2011 om Serbiens ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union (SEC(2011)1208) og Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2011 om udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2011-2012 (COM(2011)0666),

—

der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1244 (1999), Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse af 22. juli 2010 om spørgsmålet om overensstemmelse mellem folkeretten og Kosovos ensidige uafhængighedserklæring og til FN’s Generalforsamlings resolution af 9. september 2010, hvori udtalelsens indhold anerkendtes, og EU’s vilje til at fremme dialogen mellem Beograd og Pristina blev hilst velkommen (2),

—

der henviser til den fælles erklæring fra den femte Interparlamentariske Forsamling EU-Serbien den 18.-19. april 2011,

—

der henviser til tilbagetagelsesaftalen af 8. november 2007 (3) mellem EU og Republikken Serbien og til Rådets forordning (EF) nr. 1244/2009 af 30. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (4),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2011/361/FUSP af 20. december 2010 om undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Serbien om rammerne for Republikken Serbiens deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer (5),

—

der henviser til den rapport, som ICTY's chefanklager forelagde den 7. december 2011,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at der i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003 blev givet et utvetydigt tilsagn til samtlige lande i det vestlige Balkan om fremtidigt medlemskab af Den Europæiske Union, når de opfyldte de fastlagte kriterier, og at dette tilsagn blev gentaget i den fornyede konsensus om udvidelsen, som Det Europæiske Råd nåede frem til på mødet den 14.-15. december 2006, og i Rådets konklusioner af 25. oktober 2010 om Serbien såvel som på EU-Vestbalkan-ministermødet den 2. juni 2010,

B.

der henviser til, at Kommissionen i sin udtalelse af 12. oktober 2011 om Serbiens ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union opfordrer Det Europæiske Råd til at tildele Serbien status som kandidatland;

C.

der henviser til, at en konstruktiv tilgang til regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser er vigtige elementer i stabiliserings- og associeringsprocessen;

D.

der henviser til, at Serbien vil kunne spille en vigtig rolle med hensyn til at stå som garant for sikkerheden og stabiliteten i regionen;

E.

der henviser til, at bilaterale problemer ikke bør udgøre og anvendes som en forhindring for tiltrædelsesprocessen, men at de bør løses i en konstruktiv ånd snarest muligt under hensyntagen til EU's generelle interesser og værdier;

1.

glæder sig over Rådets beslutning om at give Serbien status som kandidatland den 1. marts 2012; glæder sig over Serbiens fremskridt i reformprocessen og den aftale, som Beograd og Pristina indgik om inklusivt regionalt samarbejde den 24. februar 2012; understreger, at det er af allerstørste betydning for en fortsættelse af dialogen mellem Beograd og Pristina, at aftalerne gennemføres i god tro;

2.

mener, at tiltrædelsesforhandlingerne, under forudsætning af at de centrale prioriteter, der er opregnet i Kommissionens udtalelse, er imødekommet på en tilfredsstillende måde, og at reformprocessen fortsætter, bør indledes med Serbien så snart som muligt for at demonstrere, at EU er engageret i Serbiens EU-fremtid; bifalder Serbiens væsentlige fremskridt med hensyn til at opfylde de politiske Københavnskriterier, som Det Europæiske Råd har anerkendt, og minder om, at yderligere fremskridt inden for den europæiske integrationsproces betinges af, at der fortsat sker fremskridt på dette område, og navnlig at demokrati og de demokratiske institutioners funktion sikres, at retsstatsprincippet opretholdes, menneskerettighederne respekteres, alle minoriteter overalt i Serbien beskyttes i lige grad og på engageret vis i overensstemmelse med europæiske standarder, gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde fastholdes, herunder at der er fredelige løsninger på bilaterale problemer samt en forbedring af markedsøkonomiens funktion; opfordrer navnlig de serbiske myndigheder til ikke at afholde lokalvalg i kommunerne i det nordlige Kosovo, fordi det ville være imod folkeretten og FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244; opfordrer de serbiske myndigheder til at anspore til integration af disse kommuner i det øvrige Kosovo;

3.

glæder sig over fremskridtene i ratificeringen af stabiliserings- og associeringsaftalen og opfordrer de resterende EU-medlemsstater til at afslutte ratificeringsprocessen snarest muligt;

4.

understreger betydningen af, at det parlaments- og lokalvalg, der er planlagt til den 6. maj 2012, afholdes på retfærdig og transparent måde; understreger betydningen af at afslutte udarbejdelsen af den endelige liste over valgberettigede vælgere så hurtigt som muligt;

5.

glæder sig over udleveringen af de to sidste personer, der var eftersøgt af ICTY, Ratko Mladić og Goran Hadžić, til retsmyndighederne, således at et fuldt tilfredsstillende samarbejde med ICTY er blevet sikret; understreger, at deres tilfangetagelse ikke kun var en betingelse for yderligere fremskridt i Serbiens tilnærmelse til EU, men først og fremmest et skridt hen imod retfærdighed og oprejsning for ofrene for konflikten i 1990'erne i det tidligere Jugoslavien og forsoning i regionen; opfordrer til at opretholde et fortsat fuldt og forpligtet samarbejde med tribunalet og en tilbundsgående efterforskning og forfølgning af personer, der deltog i de støttenetværk, som gjorde det muligt for de eftersøgte at holde sig skjult så længe, navnlig i de militære og civile sikkerhedstjenester;

6.

er alvorligt bekymret over udviklingen i det nordlige Kosovo i sidste halvdel af 2011 og navnlig over den voldsudgydelse, som fulgte i kølvandet på hændelserne i juli og de efterfølgende angreb mod KFOR’s internationale styrker; fordømmer sådanne handlinger og minder den serbiske regering om dens forpligtelse til at gøre alt, hvad der står i dens magt, for at forhindre dem; gentager, at kun vedvarende politiske bestræbelser i god tro og forhandlede, pragmatiske og bæredygtige løsninger inden for rammerne af den EU-formidlede dialog mellem Beograd og Pristina permanent kan fjerne spændingerne i regionerne og minder om den væsentlige betydning af et stabilt forhold mellem flertal og mindretal, som er baseret på gensidig respekt; glæder sig i denne forbindelse over aftalerne om fri bevægelighed og Kosovos deltagelse i regionale organisationer og opfordrer den serbiske regering til uden forsinkelse at gå videre med aftalernes fulde gennemførelse; glæder sig over den regelmæssige varestrøm, der er muliggjort med anerkendelsen af toldstempler, den tekniske protokol om gennemførelse af aftalen om integreret grænseforvaltning, begyndelsen på udleveringen af de civilregistre, som de serbiske myndigheder har taget fra Kosovo, til EULEX og påbegyndelsen af gennemførelsen af aftalen om fri bevægelighed den 26. december 2011, der er de første skridt hen imod gennemførelsen af aftalerne; glæder sig over præsident Tadićs erklæringer om nødvendigheden af at nedrive barrikaderne og over, at de efterfølgende delvis er blevet fjernet; opfordrer de politiske ledere til at anvende en konstruktiv udtryksform for ikke at bringe gennemførelsen af de indgåede aftaler og de igangværende forhandlinger mellem Serbien og Kosovo i fare; erindrer om, at fri bevægelighed for mennesker, varer, idéer, tjenesteydelser og kapital er en grundlæggende værdi i EU, og opfordrer de serbiske myndigheder til fortsat at arbejde for, at de resterende barrikader fjernes permanent, og dermed muliggøre fri adgang til og fri passage gennem grænseovergangene og samtidig at fremme samarbejdet mellem EULEX og Kosovo-serberne, således at EULEX og KFOR kan udøve deres mandater fuldt ud; glæder sig i denne forbindelse over, at de to resterende vejblokader på den serbiske side af grænsen er blevet fjernet, samt at der bliver foretaget kriminalefterforskninger af de gerningsmænd, der var skyld i hændelserne i juli 2011;

7.

glæder sig over, at det igen er fastslået, at der er behov for kontinuitet i dialogen mellem Beograd og Pristina for at kunne forbedre levevilkårene for befolkningen i både Serbien og Kosovo, og understreger denne betydningen af denne proces for et mere omfattende regionalt samarbejde, stabilitet og dynamik i tiltrædelsesprocessen; opfordrer til en ordentlig undersøgelse af voldssager, navnlig de sager, der omhandler KFOR’s internationale styrker; minder dog om, at kernepunktet i alt samarbejde vil være at afvikle parallelle strukturer i Kosovo;

8.

glæder sig over, at de serbiske borgere har haft mulighed for at rejse til Schengenområdet uden visum siden december 2009, hvilket Parlamentet har været en kraftig fortaler for; støtter fuldt ud denne udvidelse af den visumfrie ordning, men er bekymret over det stigende antal asylansøgere i nogle EU-medlemsstater; opfordrer myndighederne til at forstærke deres indsats for at forklare samfundet, at disse ansøgninger ikke kan imødekommes, og for at finde frem til og retsforfølge dem, der organiserer "asylrejser"; understreger imidlertid, at alle foranstaltninger med henblik på at forebygge misbrug af ordningen med visumfri rejser skal være baseret på retsstatsprincippet og ikke unødigt må krænke grundlæggende rettigheder, som f.eks. ved arbitrært at nægte enkeltpersoner retten til at forlade deres land; opfordrer EU's medlemsstater til at bistå Serbien i dets bestræbelser på at bekæmpe organiseret kriminalitet i forbindelse med falske asylansøgere; konstaterer endvidere, at Serbien i stigende grad er blevet modtagerland for asylansøgere og derfor har behov for en mere effektiv behandling af asylansøgninger;

9.

understreger, at en lang række serbiske asylansøgere i Den Europæiske Union tilhører etniske minoriteter; opfordrer de serbiske myndigheder til aktivt at gøre noget ved deres problemer, som er forværret af den nuværende økonomiske situation og den høje arbejdsløshed, ved at lette deres integration i samfundet og forbedre deres levevilkår; mener, at sådanne handlinger vil mindske og i sidste ende fjerne de grundlæggende årsager til det høje antal asylansøgninger; opfordrer endvidere medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen og EU's retshåndhævende organer at intensivere deres indsats i kampen mod organiserede kriminelle grupper, der er involveret i menneskehandel;

10.

erindrer ligeledes om, at respekt for og beskyttelse af mindretal er en vigtig del af EU's tiltrædelseskriterier; er enig med Kommissionen om, at Serbien skal forbedre gennemførelsen af sine juridiske og institutionelle rammer for beskyttelse af mindretal; glæder sig derfor over, at Kommissionen som det fremgår af erklæringen i protokollen fra rådsmødet den 28. februar 2012 har til hensigt nøje at overvåge Serbiens indsats på dette område og ser frem til Kommissionens beretning;

11.

understreger, at bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet er af allerstørste betydning for retsstatsprincippet i landet; glæder sig over den nylige vedtagelse af flere love vedrørende kampen mod korruption og tilskynder de serbiske myndigheder til at fokusere på deres konkrete gennemførelse; men udtrykker sin bekymring over den manglende gennemførelse og den eksekutive grens stigende indflydelse på uafhængige institutioners og mediernes arbejde; påpeger i denne forbindelse, at Serbiens placering i det internationale korruptionsindeks (Corruption Perception Index) ikke er blevet bedre i løbet af de seneste tre år; understreger, at der ikke kun er brug for erklæret, men reel, politisk vilje for at bekæmpe korruption; tilskynder regeringen til at opbygge et stærkt lederskab over antikorruptionsprocessen; glæder sig ligeledes over, at forfatningsdomstolen har fastslået, at det er forfatningsstridigt at beklæde flere offentlige embeder, da det er et skridt i retning af mere gennemsigtighed i den offentlige sektor, som vil mindske risikoen for interessekonflikter; understreger imidlertid, at de politiske partiers og private interessers sammenblandede interesser understøtter en systematisk korruption, hvilket er et almindeligt problem i regionen, som fortsat er vidt udbredt, og efterlyser en troværdig retsforfølgning af højt profilerede sager samt gennemførelse af en tilstrækkelig beskyttelsesordning for personer, der anmelder sådanne sager; understreger ligeledes, at korruption i sundhedssektoren er særligt bekymrende; opfordrer indtrængende regeringen til at følge op på de tilfælde af korruption på højt niveau og systematisk korruption, som Korruptionsbekæmpelsesrådet og Korruptionsbekæmpelsesagenturet har påvist, til at sikre, at disse organer har tilstrækkelige finansielle og administrative ressourcer til at udføre deres arbejde, og til at yde mere støtte på højt plan til strategien for korruptionsbekæmpelse;

12.

er bekymret over lovforslaget om ændring af loven om offentlige indkøb, som ikke er i overensstemmelse med den serbiske regerings egen strategi for udvikling af offentlige indkøb; opfordrer den serbiske regering til at give mulighed for en ordentlig offentlig høring om lovforslaget og til at bringe det i overensstemmelse med regeringens officielle strategi for offentlige indkøb og internationale standarder; understreger, at ændringer i loven ikke bør svække det organ, der fører tilsyn med procedurerne for offentlige indkøb, da dette område er blevet udpeget som en af de væsentligste kilder til systemisk korruption i landet;

13.

gør opmærksom på de mange uregelmæssigheder, der meldes om, navnlig i tilknytning til privatisering og offentlige udbud, og opfordrer de retshåndhævende organer til at sikre en grundig efterforskning af disse sager og retsforfølgning af gerningsmændene; gør i denne forbindelse opmærksom på, at det er af allerstørste betydning, at der udarbejdes en detaljeret og fuldstændig oversigt over offentlig ejendom, for at der kan skabes et sikkert og forudsigeligt erhvervsmiljø og sikres kontinuitet i tilbagegivelsen af privat ejendom uden nogen form for forskelsbehandling, navnlig på grundlag af etnicitet, for at undgå likvidationer og konkurser af private virksomheder som følge af ubehørigt forhøjede skatter og afgifter med tilbagevirkende kraft, for at tage sådanne sager op til revision og sikre rimelig erstatning for de involverede samt for at forhindre, at private interesser ulovligt eksproprierer offentlig ejendom glæder sig over, at den vedtagne lov om rehabilitering løser kontroversielle spørgsmål om kollektiv skyld, og at det individuelle ansvar er fremherskende i denne lov; opfordrer endvidere regeringen til at sikre effektivitet og ligebehandling i forbindelse med gennemførelsen af loven om tilbagegivelse og loven om rehabilitering;

14.

glæder sig over vedtagelsen af loven om finansiering af politiske aktiviteter, som er et betydeligt skridt i retning af gennemsigtighed i det politiske system, og opfordrer til, at den gennemføres korrekt, navnlig for at sikre etableringen af en effektiv ordning for overvågning af transaktioner og effektive sanktioner;

15.

erindrer om betydningen af det serbiske parlaments arbejde, glæder sig over de skridt, der er taget for at styrke dets lovgivningsmæssige rolle og tilsynet med regeringens aktiviteter, og opfordrer til, at der gøres yderligere bestræbelser på at opbygge den kapacitet, der er nødvendig, for at det kan varetage sine opgaver effektivt, navnlig i forhold til sikkerhedstjenesterne; glæder sig i denne forbindelse over beslutningen om at omorganisere parlamentets administration med henblik på at strømline og øge effektiviteten af dets arbejde;

16.

noterer sig retsvæsens- og retsforfølgningsreformen samt reorganiseringen af systemet, der skal forbedre dets effektivitet og fjerne puklen af uafsluttede sager i overensstemmelse med henstillingerne fra Venedigkommissionen; opfordrer imidlertid den serbiske regering til at øge sine bestræbelser på at sikre, at disse to sektorer forbliver uafhængige og professionelle, og disse to sektorer bør underkastes dybtgående og vidtstrakte reformer; understreger, at udviklingen af en ikke-politisk dommerstand og deling af magten er uomgængelige elementer i reformen af retsvæsenet;

17.

beklager den manglende gennemsigtighed og en række mangler og utilstrækkeligheder i domstolsprøvelsen og i behandlingen af de ikke-genudnævnte dommeres og anklageres appelsag, herunder overtrædelser af procedurer og standarder, og de konsekvenser, som disse utilstrækkeligheder kan have for domstolenes uafhængighed, magtens tredeling og retsstatsprincippet samt retten til upartisk behandling af alle medlemmer af retsvæsenet, herunder dem, der er blevet fjernet fra deres embede; opfordrer myndighederne til at sikre, at det øverste juridiske råd handler på en gennemsigtig måde og under fuld udøvelse af sin kompetence med anvendelse af konsekvente og faste kriterier, der klart er fastlagt ved lov, og uden udefrakommende pres; påpeger behovet for et regelret system til at vurdere dommeres præstationer for at sikre en konstant kvalitet i retsvæsenet efter færdiggørelsen af prøvelsen:

18.

er alvorligt bekymret over de gentagne påstande om misbrug af strafferettens artikel 359, der omhandler embedsmisbrug, som ledsages af påstået udbredt uberettiget indefrysning af virksomhedsejet og privat ejendom; understreger, at disse påstande har undergravet tilliden til landet som retsstat; opfordrer myndighederne til hurtigt at gå i gang med en ændring af strafferetten for at sikre, at den er i overensstemmelse med europæiske standarder, og til omgående at ophøre med at rejse anklager om embedsmisbrug i private virksomheder og virksomheder, der primært er privatejet, og at indstille de verserende straffesager; understreger, at borgere, i de tilfælde hvor de er blevet anklaget i henhold til artikel 359, og hvor der er mistanke om, at den periode, hvorunder de er blevet tilbageholdt eller har fået indefrosset deres aktiver, er uforholdsmæssig i forhold til deres påståede lovovertrædelse, bør have mulighed for omgående at få efterprøvet sagen mod dem og retten til tilbagefordre deres private ejendom og en retfærdig kompensation;

19.

opfordrer de serbiske myndigheder til omgående at revurdere den kontroversielle privatisering og det kontroversielle salg af 24 virksomheder, idet Europa-Kommissionen har udtrykt alvorlig tvivl om lovligheden heraf, herunder virksomhederne "Sartid", "Jugoremedija", "Mobtel", "C market" og "ATP Vojvodina", samt til omgående at frigive dokumenter om privatiseringen og salget, der er blevet klassificeret som statshemmeligheder, da dette er i modstrid med europæiske standarder; gør i denne forbindelse opmærksom på, at det er af allerstørste betydning, at der udarbejdes en detaljeret og fuldstændig oversigt over offentlig ejendom, for at der kan skabes et sikkert og forudsigeligt erhvervsmiljø og sikres tilbagegivelse af privat ejendom samt for at forhindre, at private interesser ulovligt erhverver offentlig ejendom;

20.

gør opmærksom på de alvorlige mangler i vidnebeskyttelsesprogrammet i forbindelse med krigsforbrydelser, som har ført til, at et antal vidner har trukket sig fra programmet efter at være blevet udsat for systematiske intimideringer; opfordrer indenrigsministeren og anklagere i sager om krigsforbrydelser til at tage aktiv del i bestræbelserne på at garantere sikkerhed og velfærd for alle vidner, der deltager i beskyttelsesprogrammet; understreger, at et velfungerende vidnebeskyttelsesprogram er af allerstørste betydning for retsstatssituationen i landet samt som bevis for, at der er politisk vilje til at tage effektivt hånd om de krigsforbrydelsessager, som ICTY har overladt til de nationale domstole;

21.

opfordrer indtrængende de serbiske myndigheder til at iværksætte og garantere juridisk genoprejsning og økonomisk kompensation til personer, der er blevet forfulgt af politiske, etniske eller religiøse årsager, herunder personer, der har lidt skade som konsekvens af praktisering af kollektiv skyld;

22.

opfordrer myndighederne til at fortsætte deres bestræbelser på at udrydde arven efter de tidligere kommunistiske sikkerhedstjenester som et skridt i Serbiens demokratisering; minder om betydningen af en yderligere reform af sikkerhedsapparatet, øget parlamentarisk tilsyn og kontrol med sikkerhedstjenesterne samt åbningen af de nationale arkiver, navnlig dokumenterne tilhørende den tidligere efterretningstjeneste UDBA; tilskynder myndighederne til at lette adgangen til de arkiver, der vedrører Jugoslaviens tidligere republikker, og til at tilbagegive dem til de respektive stater, såfremt disse anmoder herom;

23.

glæder sig over fremskridtene i reformen af den offentlige forvaltning, men understreger, at det stadig er nødvendigt med en indsats for at sikre fuld professionalisme og uafhængighed af politisk indflydelse, bl.a. gennem en fuldt meritbaseret udnævnelses- og karriereordning; efterlyser øget koordinering i gennemførelsen af strategien for reformen af den offentlige forvaltning og for inddragelse af de lokale forvaltninger i den lovgivningsmæssige ramme; henleder opmærksomheden på, at nationale mindretal er underrepræsenterede i den offentlige forvaltning og domstolene såvel som i statsejede selskaber;

24.

glæder sig over ændringerne af lovene om valg, herunder lokale valg, og navnlig over afskaffelsen af den udemokratiske praksis med, at de politiske partier udpeger medlemmerne af parlamentet uanset deres placering på valglisterne, og af afskedsbegæringer, der er underskrevet på forhånd (blank resignations), hvilket muliggør politisk kontrol med deres arbejde; slår til lyd for vedtagelse af loven om en statslig valgkommission umiddelbart efter valget, der skal skabe et uafhængigt organ til at kontrollere valgprocessen;

25.

glæder sig over de uafhængige tilsynsmyndigheders rolle i forbedringen af landets institutioners effektivitet og gennemsigtighed; roser navnlig det arbejde, der er gjort af ombudsmanden og kommissæren med ansvar for information af offentlig betydning og beskyttelse af personlige data; opfordrer indtrængende myndighederne til at stille tilstrækkelige finansielle, administrative og kontormæssige ressourcer til rådighed for statsrevisionen, kommissionen for konkurrencebeskyttelse og kommissionen for beskyttelse af tilbudsgivere, så de kan varetage deres embeder; gentager, at de uafhængige tilsynsorganer er essentielle i bekæmpelsen af systematisk korruption og skal føre effektivt overopsyn med staten;

26.

erindrer om, at stærke, professionelle og uafhængige medier og tilvejebringelse af internetadgang er uundværlige elementer i et demokratisk system; glæder sig derfor over vedtagelsen af strategien for udvikling af et offentligt informationssystem og handlingsplanen herfor samt over statens planlagte tilbagetrækning fra enhver form for medieejerskab; glæder sig over, at strategien respekterer de konstitutionelle rettigheder vedrørende medier på mindretalssprog; er imidlertid bekymret over forsøg på at kontrollere og gribe ind i mediesektoren og opfordrer myndighederne til at sikre dens uafhængighed af politisk pres og anden indflydelse; opfordrer den serbiske regering til at sikre mediernes frihed og uafhængighed i tråd med EU's standarder; er bekymret over, at der er indført strafferetsbestemmelser, der forbyder offentlige udtalelser om verserende retssager i pressen; er bekymret over truslerne mod serbiske journalister og opfordrer til en grundig efterforskning af dem, således at journalisterne kan udføre deres arbejde i et sikkert miljø og uden at blive tvunget til at foretage selvcensur; understreger, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger imod koncentrationen af medieejerskab og manglen på gennemsigtighed i medierne samt at sikre lige adgang til annoncemarkedet, herunder udbetalingen af offentlige midler, der anvendes til reklamer og promovering; opfordrer journalisterne til at udvise respekt for de etiske regler; bemærker, at omfanget af internetadgang fortsat er meget lavt, erkender internettets betydning for mediefriheden og tilskynder myndighederne til at optimere deres bestræbelser på dette område;

27.

beklager, at de statslige myndigheder effektivt forhindrede mediedækningen i landet af hændelserne i det nordlige Kosovo i juli 2011 og gav en vildledende fremstilling af KFOR's rolle i begivenhederne; understreger betydningen af frie og uafhængige medier for demokrati og en vel informeret offentlighed;

28.

glæder sig over, at de demokratisk valgte nationale mindretalsråd, som repræsenterer nationale mindretal på områder som uddannelse, kultur, medier og officiel sprogbrug, fungerer; påpeger dog, hvor vigtigt det er, at de beføjelser, som disse selvstyreorganer for mindretallene har fået tillagt, gennemføres i fuldt omfang, og hvor nødvendigt det er, at loven om nationale mindretalsråd sikrer tilstrækkelige tilskud over budgettet; henviser med bekymring til klagerne over uregelmæssigheder i forberedelsesprocessen og de juridiske krav til etablering af rådene, såvel som klagerne om overtrædelser af de nationale råds garanterede beføjelser, som visse ministerier og kommunale myndigheder har begået, og opfordrer myndighederne til at reagere herpå; glæder sig endvidere over de afgørelser fra den serbiske forvaltningsdomstol, der har fastholdt søgsmålene fra det ungarske nationale mindretals nationale råd som følge af lokale myndigheders krænkelse af det nationale råds beføjelser;

29.

udtrykker tilfredshed med den generelt gode situation imellem de etniske grupper og med, at antallet og voldsomheden af etnisk baserede episoder er aftagende i landet, men tilskynder til, at Serbien gør en yderligere indsats inden for minoritetsbeskyttelse ved hele tiden at gennemføre den lovgivning, som er blevet vedtaget; er bekymret over etniske albaneres protester mod forskelsbehandling og over den spændte situation i Sandžak og opfordrer regeringen til at lægge større politisk vægt på at få forbedret mindretallenes grundlæggende rettigheder, herunder deres adgang til uddannelse på deres modersmål, lige adgang til arbejdsmarkedet og rimelig repræsentation i institutioner; opfordrer ligeledes myndighederne til at afhjælpe problemet med de regionale uligheder i landet ved at yde støtte til den sociale og økonomiske udvikling i Sandžak og den sydøstlige del af landet, herunder Preševo-dalen, og til at udvikle strategier, der skal mindske arbejdsløshedstallene i disse regioner: glæder sig over den aftale, der blev indgået i oktober 2011 i kommunen Bujanovac, der opstiller skridt til integration af etniske serbere i den offentlige forvaltning, og opfordrer til en hurtig gennemførelse af aftalen;

30.

bemærker, at det bosniske nationale råd to år efter valget til mindretalsråd stadig ikke er blevet oprettet med den begrundelse, at der var proceduremæssige mangler ved valghandlingen, og opfordrer til, at det hurtigt bliver dannet i overensstemmelse med reglerne; opfordrer de politiske og religiøse ledere til at afholde sig fra oppiskende udtalelser, som risikerer at øge spændingerne; opfordrer de serbiske myndigheder til at forholde sig neutrale i forhold til spændingerne forbundet med trossamfundet i Sandžak og til at tage skridt til at sikre gode forbindelser til dette trossamfund og samtidig sikre dets trosfrihed;

31.

understreger betydningen af folketællinger for indsamlingen af statiske oplysninger, der har betydning for udviklingen af Serbien og navnlig af de mindst udviklede regioner; glæder sig over, at der i Serbien i oktober 2011 med succes blev gennemført omfattende folketællinger; beklager dybt, at politikere med etnisk albansk baggrund opfordrede til boykot af folketællingen, og at denne opfordring blev fulgt op af medlemmer af kommunale folketællingskomitéer og af et betragteligt antal borgere i Preševo og Bujanovac; bemærker, at myndighederne endnu ikke har fremlagt nogen statistiske oplysninger angående etnicitet;

32.

opfordrer til yderligere skridt for at sikre fuld gennemførelse af lovrammen om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling; er alvorligt bekymret over manglen på politisk vilje til aktivt at fremme en politik for tolerance og respekt for grundlæggende menneskerettigheder samt til at sørge for sikkerhed for deltagerne i den Gay Pride-parade, der skulle være afholdt den 2. oktober 2011, hvilket blev klart under forberedelserne til paraden, og hvilket førte til, at der blev nedlagt forbud mod dens afholdelse; fordømmer kraftigt de ophidsende og diskriminerende bemærkninger om emnet, der er blevet fremsat af visse politikere og medlemmer af det ortodokse præsteskab; erindrer regeringen om, at udtryks- og forsamlingsfrihed er grundlæggende menneskerettigheder og en basal værdi i EU, som skal respekteres af ethvert land, der ønsker at blive EU-medlem; glæder sig over forfatningsdomstolens dom af 22. december 2011 om dette emne; glæder sig over de positive foranstaltninger, som ombudsmanden og ligestillingskommissæren har truffet for at fremme disse værdier i det serbiske samfund;

33.

opfordrer til efterforskning af de trusler fra ekstremistiske grupper, som blev lagt til grund for aflysningen af paraden; understreger betydningen af de allerførste domfældelser for diskrimination mod homoseksuelle i Serbien, herunder overretten i Beograds dom på to års fængsel over en højreekstremistisk leder for tilskyndelse til vold under paraden i 2010, men bemærker det generelt langsomme tempo i efterforskningen af voldshandlingerne i forbindelse med Gay Pride-paraden i 2010, som hidtil kun har ført til et lille antal milde domme; glæder sig imidlertid over de skridt, som anklagere og domstole har taget for at få forbudt de ekstremistiske organisationers virke; opfordrer staten og lokale myndigheder til ihærdigt at arbejde på at skabe en atmosfære præget af tolerance, herunder oplysningskampagner om bekæmpelse af homofobi, i overensstemmelse med europæiske standarder;

34.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort til forbedring af børnebeskyttelsen og for at etablere et solidt retligt grundlag for højnelse af respekten for børns rettigheder og reform af børnevelfærdssystemet; er dog bekymret over det langsomme tempo i gennemførelsen af den vedtagne lovgivning, især vedrørende handicappede børn, hvoraf mange reelt er udstødt af samfundet, og i etableringen af børneforsorg på lokalt niveau; er særlig bekymret over stigningen i ungdomsvold; opfordrer i denne forbindelse myndighederne til at træffe foregribende foranstaltninger og tage alle nødvendige skridt til at komme volden i skolerne til livs;

35.

glæder sig over ændringerne til valgloven, der øger antallet af kvinder i parlamentet; opfordrer myndighederne til hurtigt at gennemføre politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling, herunder indirekte forskelsbehandling, som kvinder stadig står overfor på arbejdsmarkedet og inden for andre sektorer i samfundet, og til at tilskynde til, at kvinder i større grad deltager i landets politiske liv og får poster i regeringen; er bekymret over, at selv om både lovgivningen og organerne til gennemførelse er på plads, for så vidt angår foranstaltninger mod antidiskrimination og fremme af ligestilling, så er der fortsat store udfordringer forbundet med den konkrete gennemførelse af den eksisterende lovgivning og den fortsatte styrkelse af den administrative kapacitet; opfordrer indtrængende myndighederne til at forstærke deres indsats i denne henseende; opfordrer til, at der gøres en mere energisk indsats for at forebygge og anmelde vold i hjemmet samt for at yde bistand til ofrene; glæder sig i denne forbindelse over åbningen af det første "sikre hus" i det sydlige Serbien;

36.

understreger den vanskelige situation for roma-befolkningen, som fortsat lider under forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, og som har svært ved at få adgang til passende boliger, uddannelse og sundhedspleje; glæder sig over de initiativer, som myndighederne har taget for at løse problemerne med sundhed, adgang til uddannelse og registrering af romaer; opfordrer repræsentanterne for roma-befolkningen til aktivt at deltage i denne proces; opfordrer den serbiske regering til fuldt ud at gennemføre den nationale strategi for forbedring af romaernes stilling og den tilhørende handlingsplan, der skal forbedre romaernes sociale og økonomiske situation i henhold til EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration; er bekymret over de lave tal for skolegang blandt romabørn, især piger; opfordrer den serbiske regering til at sikre, at alle romaer får udstedt identitetspapirer, idet manglen herpå er en hindring for at kunne gøre sine grundlæggende borgerlige rettigheder gældende; understreger den særligt vanskelige situation for medlemmerne af roma-befolkningen i Serbien, som flygtede fra Kosovo som følge af krigen; fordømmer tvangsforflyttelser af romaer, herunder børn og ældre, uden behørig underretning, og uden at der er sørget for en alternativ bolig; opfordrer myndighederne til omgående at ophøre med denne praksis;

37.

anmoder de serbiske myndigheder om at udvikle en institutionel og retlig ramme for udbydere af sociale ydelser, således at det bliver muligt bedre at koordinere udbuddet af tjenester og antallet af støtteberettigede ved at tilpasse tjenesterne til de lokale behov og inddrage potentielle og faktiske modtagere i udformning, overvågning og evaluering af systemet i tæt samarbejde med de lokale myndigheder; understreger betydningen af at øge kommunernes kapacitet i denne henseende;

38.

understreger betydningen af ngo'er for forbedring af forbindelserne mellem de etniske grupper, for fremme af tolerance og for overvågning af myndighedernes aktiviteter; opfordrer regeringen og parlamentet til at udvikle og samordne gennemførelsen af en sammenhængende ramme, der giver mulighed for en passende høring af ngo’erne i forbindelse med gennemførelsen af socialpolitiske tiltag; opfordrer indtrængende regeringen til at foretage tilbundsgående undersøgelser af alle episoder vendt mod etniske mindretal; er bekymret over truslerne mod aktivister, menneskeretsforkæmpere, journalister og medieorganisationer, navnlig mod dem, der beskæftiger sig med krigsforbrydelser, organiseret kriminalitet, korruption, LGBT-rettigheder og forbindelserne med Kosovo, og opfordrer myndighederne til at sikre, at disse trusler efterforskes og gerningsmændene stilles for en dommer, således at de udpræget straffrie tilstande bringes til ophør;

39.

udtrykker sin opbakning til RECOM-initiativet (den regionale kommission for opklaring og fremlæggelse af sandheden om krigsforbrydelser og andre alvorlige menneskerettighedsovertrædelser i det tidligere Jugoslavien) med henblik på yderligere at fremme forsoningsprocessen over hele det vestlige Balkan;

40.

fremhæver, at Serbien har ratificeret Den Internationale Arbejdsorganisation ILO’s vigtigste konventioner om arbejdsrettigheder såvel som den reviderede europæiske socialpagt; understreger, at fagforeningernes rettigheder stadig er begrænsede på trods af forfatningsmæssige garantier, og opfordrer Serbien til yderligere at udbygge disse rettigheder; nærer bekymring over, at arbejdsmarkedsdialogen fortsat er meget begrænset, og at høringen af arbejdsmarkedets parter er uregelmæssig; henstiller, at der tages yderligere skridt til at styrke det økonomiske og sociale råd for at sikre, at det aktivt kan bidrage til at fremme den sociale dialog og deltage mere aktivt som høringsorgan i forbindelse med lovgivningen;

41.

opfordrer Serbien og Kommissionen til at sikre, at strukturelle reformer og liberalisering, der gennemføres som led i forberedelserne af et EU-medlemskab, ikke fører til en forringelse af arbejdsvilkårene eller arbejdsmarkeds- og fagforeningsrettighederne;

42.

bemærker med tilfredshed, at førtiltrædelsesstøtten (IPA) fungerer godt i Serbien; tilskynder både regeringen og EU til at forenkle de administrative procedurer for IPA-finansiering med det formål at gøre den mere tilgængelig for mindre og ikke-centraliserede modtagere; understreger behovet for at opretholde et passende niveau af førtiltrædelsesstøtte i den kommende revision af EU's finansielle ramme;

43.

glæder sig over ombudsmandens arbejde og opfordrer myndighederne til at give fuld politisk støtte til og sikre opfølgning af hans henstillinger og til at sikre hans kontor passende finansiel, administrativ og kontormæssig kapacitet til at kunne varetage opgaverne;

44.

glæder sig over Beograds myndigheders initiativ med lanceringen af en kampagne for Beograd som europæisk kulturhovedstad i 2020 og opmuntrer til tilknyttede projekter, der kan bringe Beograd og Serbien kulturelt tættere på EU, navnlig hvad angår sameksistens mellem etniske grupper, multikulturel forståelse og dialog mellem trossamfund; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte Beograds kandidatur; opfordrer i denne forbindelse det serbiske parlament til at vedtage og indføre de nødvendige særlove til regulering af kulturaktiviteter og til at vedtage en kulturel udviklingsstrategi til bedre gennemførelse af kulturlovgivningen;

45.

gentager betydningen af et inklusivt regionalt samarbejde for alle landene på det vestlige Balkan og hilser Serbiens aktive deltagelse i regionale initiativer og bilaterale møder, der fremmer gode naboskabsforbindelser, velkommen, såvel som dets tiltagende aktive rolle i fremme af forsoningsprocessen i regionen; glæder sig over præsident Tadićs officielle besøg i Bosnien-Hercegovina og hans støtte til landets territoriale integritet og suverænitet; opfordrer den serbiske regering til at sikre, at dens direkte forbindelser til myndighederne i Republika Srpska er i tråd med denne tilkendegivne støtte og ikke undergraver staten Bosnien-Hercegovinas integritet, uafhængighed, kompetencer eller de statslige institutioners funktioner; opfordrer de serbiske myndigheder til at støtte reformer i Bosnien-Hercegovina, der kan styrke og strømline landets institutioner med henblik på EU-relaterede reformer; opfordrer de to landes regeringer til at afholde et særligt fælles møde med henblik på at opnå en bedre koordinering i forbindelse med EU-relaterede reformer; glæder sig over de initiativer og resultater med henblik på forbedring af de politiske forbindelser mellem Kroatien og Serbien, der er iværksat af præsident Josipović og præsident Tadić; gentager, at disse positive bilaterale forbindelser udgør et godt grundlag for at kunne løse de udestående grænsespørgsmål og understreger, at de sager om folkemord, som de to lande har anlagt mod hinanden, ikke bør forhindre yderligere fremskridt i denne henseende; tilskynder de serbiske myndigheder til at arbejde tæt sammen med landene fra det tidligere Jugoslavien og andre nabolande om at løse alle de udestående problemer vedrørende arveretlige spørgsmål; tilskynder til grænseoverskridende samarbejde med de tilgrænsende EU-medlemsstater Bulgarien, Ungarn og Rumænien, herunder inden for rammerne af EU-strategien for Donauområdet;

46.

glæder sig over Serbiens aktive deltagelse i fremme af Sarajevo-processen og over, at Serbien sammen med Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Montenegro den 7. november 2011 undertegnede en ministererklæring om afslutning på fordrivelserne og om varige løsninger for flygtninge og fordrevne; ser frem til den regionale donorkonference, som skal finde sted den 24. april 2012 i Sarajevo, hvor det fælles regionale genhusningsprogram, der dækker de resterende behov, vil blive præsenteret og håber, at der vil blive sikret betydelig bistand til at genhuse flygtninge og fordrevne personer i alle lande, idet der sikres proportionalitet for Serbiens vedkommende, som er hjemsted for et af de største antal fordrevne personer i Europa;

47.

glæder sig over de forbedrede forbindelser mellem Montenegro og Serbien; opfordrer til en tættere koordinering mellem de respektive regeringer i forbindelse med EU-relaterede reformer og navnlig i bestræbelserne på at løse fælles udfordringer i forbindelse med retsstatsprincippet og navnlig bekæmpelsen af organiseret kriminalitet; tilskynder begge regeringer til at udbygge deres bestræbelser på at finde løsninger på de udestående grænsespørgsmål;

48.

glæder sig over den aftale, der blev indgået mellem Serbien og Makedonien om borgernes frie bevægelighed i tillæg til de aftaler, som Serbien allerede har undertegnet med Montenegro og Bosnien-Hercegovina, og håber, at disse aftaler, der forbedrer de bilaterale forbindelser og udbygger mulighederne for de berørte befolkninger, kan udvides til at omfatte alle lande i regionen;

49.

understreger betydningen af det arbejde, der gøres af kommissionen for historisk forsoning, og gentager, at en løbende dialog vil kunne føre til bedre resultater; beklager imidlertid, at størstedelen af de historiske arkiver, især dem fra det tidligere hemmelige politi UDBA, fortsat er hemmeligholdte; opfordrer endvidere til en fuldstændig og grundig efterforskning af massakrerne i 1944–1945;

50.

opfordrer myndighederne til at fremme det forholdsvis velstående Vojvodina som eksempel for de mindre udviklede regioner i Serbien; opfordrer myndighederne til hurtigt at gå videre med vedtagelsen af lovgivningen om provinsens finansiering to år efter vedtagelsen af statutten for Vojvodina;

51.

anbefaler, at der stilles EU-midler direkte til rådighed for rådene for nationale mindretal og civilsamfundsorganisationer i Serbien inden for rammerne af EU's støtte til landets reformproces;

52.

tilskynder myndighederne til at iværksætte yderligere tiltag og åbne grænseregionerne for nabolandene med henblik på at lette handlen og de økonomiske bånd; understreger betydningen af at etablere en terminal for lastbiler og gods ved grænseovergangen Ribarci-Oltomantsi i den hensigt at forbedre den lokale økonomiske udvikling;

53.

understreger den afgørende betydning, som uddannelse af høj kvalitet har for Serbiens sociale og økonomiske udvikling og for nedbringelse af den høje arbejdsløshed i landet, navnlig blandt unge; opfordrer myndighederne til aktivt at engagere sig i at fremme værdien af uddannelse blandt de unge og til at investere mere i højere uddannelse; understreger behovet for, at det offentlige investerer i rekrutteringen af kandidater med en universitetsgrad med henblik på at effektivisere den offentlige sektor og forhindre en yderligere hjerneflugt, hvilket i alvorlig grad kan hæmme landets langsigtede udvikling;

54.

opfordrer til en større indsats for at sikre ubegrænset undervisning af høj kvalitet i mindretalssprog på nationalt niveau og provinsniveau, hvilket er nødvendigt for at bevare den etniske og kulturelle identitet, en rettighed som allerede er beskyttet via forfatningen såvel som gennem forbundsloven om beskyttelse af nationale mindretals rettigheder og friheder af 2002, og er i overensstemmelse med de retningslinjer, der er specificeret i rammekonventionen for beskyttelse af nationale mindretal, og opfordrer navnlig til at tilvejebringe alle de nødvendige lærebøger og andre undervisningsmaterialer; glæder sig i denne forbindelse over åbningen af det tosprogede universitetsfakultet i Bujanovac, der modtager studerende med både etnisk albansk og etnisk serbisk baggrund; tilskynder Serbien til at efterligne denne politikmodel i forhold til andre mindretal, hvor det er relevant; tilskynder både mindretallene og flertallet i det serbiske samfund til at lære hinandens sprog med henblik på at opnå en bedre forståelse; understreger nødvendigheden af, at de etniske mindretals kulturelle mangfoldighed respekteres ved, at der tillades uhindret udbredelse af kulturcentre, elektronisk presse, medier og biblioteker, der i fyldestgørende omfang imødekommer disse etniske samfunds kulturelle behov;

55.

opfordrer den serbiske regering til at løse spørgsmålet om akkreditering ved det internationale Novi Pazar-universitet i Sandžak og understreger betydningen af at sikre, at kommissionen for akkreditering og kvalitetskontrol er uafhængig og upartisk;

56.

glæder sig over de betydelige skridt, der er taget i retning af at etablere en velfungerende markedsøkonomi og over regeringens bestræbelser, som har ført til en forbedret finansiel og makroøkonomisk situation i Serbien; bemærker beslutningen om at fastlåse standbyaftalen med Den Internationale Valutafond, indtil den nye regering er valgt; understreger, at Serbien skal gennemføre strukturelle reformer med henblik på at opgradere økonomiens produktionskapacitet, og at landet skal nedbringe sit budgetunderskud; minder om, at den globale finansielle og økonomiske krise har haft negative konsekvenser for samfundet og især for de mest udsatte grupper; opfordrer myndighederne til at gøre alt for at minimere de negative virkninger for disse grupper, dvs. fattigdom, arbejdsløshed og social udstødelse, og afhjælpe de grundlæggende årsager ved at udvikle de nødvendige sociale og økonomiske politikker;

57.

understreger, at håndhævelse af reelle retsstatsprincipper i landet er nødvendig for at kunne tiltrække udenlandske investeringer, forbedre betingelserne for en hurtigere omstilling af økonomien til et åbent marked og for at skabe et bedre klima for erhvervslivet; erindrer i denne forbindelse om, at eksistensen af monopoler hæmmer denne omstilling betragteligt, og opfordrer regeringen til at fortsætte med at træffe foranstaltninger til deres ophævelse; understreger betydningen af at rydde ud i bureaukratiet, forbedre konkurrencebetingelserne og skærpe den private sektors rolle;

58.

roser regeringens indsats for at fremme en velfungerende SMV-sektor gennem vedtagelse og gennemførelse af relevant lovgivning og etablering af administrative organer til støtte for SMV’er; opfordrer samtidig til en yderligere indsats for at fremme udbredelsen af SMV’er ved at reducere de administrative byrder og de ufleksible forhold på arbejdsmarkedet samt ved at forøge adgangen til finansieringsmidler; opfordrer indtrængende regeringen til at anvende en definition af SMV’er, som er i nøje overensstemmelse med EU’s henstillinger;

59.

opfordrer den serbiske regering til at igangsætte de nødvendige tiltag for at øge samarbejdet med SMV-sektoren i nabolandene; understreger, at dette er en afgørende forudsætning, hvis Serbiens økonomi skal knyttes sammen med Fællesskabets handelssystem på en mere indbringende måde;

60.

glæder sig over de gode fremskridt, Serbien har gjort for at opfylde EU's regler på miljøområdet; opfordrer til fortsatte bestræbelser på dette område med fokus på håndhævelse af lovgivningen; opfordrer indtrængende myndighederne til at intensivere deres indsats, navnlig hvad angår vandkvalitet og bortskaffelse af affald; tilskynder Serbien til at vedtage klimaforandringsmål i tråd med EU’s klimaforandringsmål;

61.

glæder sig over indgåelsen af den EU-serbiske aftale om Serbiens deltagelse i EU’s krisestyringsoperationer og roser landet for dets villighed til at deltage i to FSFP-operationer, hhv. EUTM og EU NAVFOR Somalia;

62.

opfordrer til yderligere bestræbelser med udviklingen af et bæredygtigt offentligt transportnet i Serbien, navnlig for at forbedre jernbanesystemet og transporten ad indre vandveje (korridor VII) samt vejinfrastrukturen, inklusive en hurtig fuldførelse af korridor X; understreger betydningen af at forbedre forbindelserne med nabolandene for at fremme borgernes rejsemuligheder og mobilitet;

63.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt Serbiens regering og parlament.

6.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 257/29

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2011 med titlen "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2011-2012" (COM(2011)0666) og Kommissionens ledsagende statusrapport for 2011 om Kosovo (SEC(2011)1207),

—

der henviser til konklusionerne fra møderne i Rådet (almindelige anliggender) den 7. december 2009, den 14. december 2010 og den 5. december 2011, hvori det understregedes og bekræftedes på ny, at Kosovo, uden at dette berører medlemsstaternes holdning til landets status, også bør drage fordel af udsigten til en eventuel visumliberalisering, når samtlige betingelser er opfyldt, og hvori der udtryktes glæde over Kommissionens intention om at indlede en visumdialog hen imod i slutningen af året sammen med en opfordring til ved hjælp af en struktureret tilgang at bringe Kosovos befolkning tættere på EU,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1244/2009 af 30. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (1), navnlig bilag I, hvori der henvises til personer med bopæl i Kosovo ud fra hensynet om juridisk klarhed og sikkerhed,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 28. februar 2012 om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen,

—

der henviser til Rådets fælles aktion 2008/124/FUSP af 4. februar 2008 om oprettelse af Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX Kosovo, som ændret ved Rådets fælles aktion 2009/445/FUSP af 9. juni 2009 og ved Rådets afgørelse nr. 2010/322/FUSP af 8. juni 2010,

—

der henviser til Rådets fælles aktion 2008/123/FUSP af 4. februar 2008 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Kosovo og Rådets afgørelse 2011/478/FUSP af 28. juli 2011 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Kosovo,

—

der henviser til erklæringen af 27. juli 2011 fra Unionens højtstående repræsentant for Udenrigsanliggender og Sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen om situationen i Kosovo,

—

der henviser til pressemeddelelserne fra Rådet for Den Europæiske Union om den EU-støttede dialog,

—

der henviser til de fælles erklæringer fra de interparlamentariske møder mellem EU og Kosovo den 28.-29. maj 2008, den 6.-7. april 2009, den 22.-23. juni 2010 og den 20. maj 2011,

—

der henviser til den endelige rapport fra EU-valgekspertmissionen til Kosovo af 25. januar 2011,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger,

—

der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999),

—

der henviser til konsensusresolutionen fra De Forenede Nationers Generalforsamling af 9. september 2010 (A/RES/64/298), der blev forelagt af Serbien og de 27 EU-medlemsstater i fællesskab, om dialogen mellem Beograd og Pristina, hvis formål består i at "fremme samarbejde, gøre fremskridt på vejen mod Europa og forbedre befolkningens tilværelse", og hilser EU's vilje til at lette denne dialog velkommen,

—

der henviser til FN's særlige udsendings endelige rapport om Kosovos fremtidige status og det samlede forslag til løsning af spørgsmålet om Kosovos status af 26. marts 2007, og navnlig forslagets bestemmelser om menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder for befolkningsgrupper og deres medlemmer, den religiøse arv og kulturarven samt om decentralisering,

—

der henviser til den rådgivende holdning fra Den Internationale Domstol om, hvorvidt den ensidige uafhængighedserklæring fra Kosovos provisoriske selvstyreorganer af 22. juli 2010 er forenelig med folkeretten,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 gav tilsagn til samtlige stater på det vestlige Balkan om, at de ville kunne opnå medlemsskat af Den Europæiske Union, og at dette tilsagn blev gentaget på højniveaumødet om det vestlige Balkan den 2. juni 2010 i Sarajevo;

B.

der henviser til, at Den Europæiske Union altid har forsvaret bæredygtigheden af multietniske stater med flere religioner i det vestlige Balkan baseret på værdierne demokrati, tolerance og multikulturalisme;

C.

der henviser til, at regionalt samarbejde og gode naboskabsrelationer er afgørende for den europæiske integrationsproces samt for at sikre sikkerhed og stabilitet i regionen;

D.

der henviser til, at Ahtisaari-planen fortsat udgør en god ramme for løsning af konflikten om den nordlige del og for at fastholde Kosovos territoriale og politiske integritet;

E.

der henviser til, at de kronisk svage retsstatsforhold sinker demokratiets modningsproces og skader økonomien, hvilket undergraver den langsigtede udvikling;

F.

der henviser til, at bekæmpelsen af bestikkelse og organiseret kriminalitet samt efterforskning og retsforfølgelse af krigsforbrydelser er nogle af EURLEX-missionens vigtigste prioriteringer;

1.

bemærker, at Kosovos uafhængighedserklæring er blevet anerkendt af 85 lande, herunder 22 EU-medlemsstater, og at en anerkendelse fra de resterende fem EU-medlemsstater ville blive hilst velkommen; ville ligeledes glæde sig over deres mere aktive deltagelse i forbindelse med mæglingen mellem Serbien og Kosovo; gentager, hvor vigtigt det er for EU at samarbejde med Kosovo, og mener, at denne forpligtelse er af afgørende betydning for at bevare stabiliteten og sikkerheden i EU's umiddelbare nabolande; anser der for beklageligt, at Serbien har lagt diplomatisk pres på visse lande for at får dem til ikke at anerkende Kosovo;

2.

understreger det europæiske perspektiv for Kosovo i overensstemmelse med det europæiske perspektiv for hele det vestlige Balkan, som er et stærkt incitament for de nødvendige reformer; understreger, at EU-strategien for at gøre dette perspektiv mere konkret for Kosovo-borgerne hidtil ikke har været vellykket, og at der kun er opnået få resultater; hilser udnævnelsen af den særlige repræsentant for EU, som samtidig er leder af Europa-kontoret, velkommen;

3.

glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at indlede en feasibility-undersøgelse af en stabiliserings- og associeringsaftale mellem Kosovo og EU, som der henvises til i konklusionerne fra rådsmødet (Almindelige Anliggender) af 28. februar 2012, og glæder sig navnlig over, at kommissionsmedlem Füles den 27. marts 2012 officielt indledte denne undersøgelse under det første møde i Kosovos Nationalråd om Europæisk Integration og håber at den er afsluttet senest i efteråret 2012;

4.

understreger behovet for et bedre samarbejde mellem EU-missionerne og de internationale missioner, der er til stede i Kosovo, med henblik på at undgå, at deres aktiviteter overlapper hinanden og for at sikre en effektiv ressourceforvaltning;

5.

gentager som udtrykt i sine beslutninger af 29. marts 2007 om Kosovos fremtid og EU's rolle (2), af 5. februar 2009 om Kosovo og EU's rolle (3) og af 8. juli 2010 om den europæiske integrationsproces for Kosovo (4) sin holdning om at afvise muligheden for at dele Kosovo;

6.

er bekymret over de alvorlige uregelmæssigheder, som fandt sted under det seneste parlamentsvalg i december 2010; opfordrer til en passende efterforskning af valgsvindelen, herunder også afsløring af de personer, der er politisk ansvarlige for uregelmæssighederne, samt til, at disse idømmes en hurtig og passende straf, herunder lokale tilforordnede, med henblik på at bringe praksissen med straffrihed til ophør, idet denne praksis undergraver samfundets tillid til og legitimiteten af de statslige institutioner; opfordrer indtrængende til, at der gives prioritet til at opklare valgsagerne, og opfordrer med henblik herpå Kosovos statslige institutioner (statsanklageren, højesteret og Kosovos domstolsråd) til at forbedre den måde, hvorpå de koordinerer deres arbejde; understreger, at velfungerende valgregler er afgørende for, at demokratiske institutioner kan fungere;

7.

opfordrer alle parter, både regeringen og oppositionen, til hurtigt at fortsætte de lovede forfatnings- og valgreformer i overensstemmelse med deres løfte til vælgerne efter valget, med henblik på at gøre valgsystemet mere gennemsigtigt og bringe det på linje med internationale standarder, navnlig Europarådets standarder;

8.

henviser til den forbindelse til, at Kosovos regering har til hensigt at bringe processen med internationalt overvåget uafhængighed til ophør i løbet af i år med en gradvis udfasning af Det internationale Civile Kontor; opfordrer Kosovos parlament til i den nye forfatning at bevare og forankre principperne i Ahtisaari-planen, som dannede grundlaget for Kosovos uafhængighed;

9.

noterer sig, at Kosovos institutioner håndterede krisen vedrørende præsidentposten i begyndelsen af 2011 på vellykket vis; roser samtidig Kosovo for at have sit første kvindelige statsoverhoved og bemærker, at præsident Jahjaga desuden er det yngste demokratisk valgte statsoverhoved i Europa;

10.

glæder sig, uden at det berører medlemsstaternes holdning til Kosovos status, over indledningen af visumdialogen i overensstemmelse med tidligere løfter vedrørende imødekommelsen af de europæiske forhåbninger for det vestlige Balkan for at mindske Kosovo-borgernes stigende isolation, som har haft negative konsekvenser, især for de mest sårbare grupper og for unge, of forventer, at Kommissionen fremlægger en køreplan for lempelser i visumpolitikken i løbet af foråret med samme tilgang som for de øvrige lande i Vestbalkan, nemlig udarbejdelse af en køreplan, som behandler fire grupper af spørgsmål med visumliberalisering som endemål for processen; glæder sig over Rådets konklusioner af 5. december 2011, hvor det på ny bekræftede, at Kosovo ville opnå visumliberalisering, når alle betingelser var opfyldt; understreger, at forbedrede mellemfolkelige kontakter er et stærkt incitament til demokratisering og en drivkraft for yderligere reformer i regionen;

11.

fremhæver, at flygtninges og internt fordrevne personers hjemvenden fortsat er en udfordring for Kosovo; glæder sig over bestræbelserne fra Kosovo-myndighedernes side i denne forbindelse og opfordrer til en yderligere indsats på centralt og lokalt plan for at sikre den socioøkonomiske integration af de hjemvendte, idet der tages særlig højde for de hjemvendte serbiske, roma-, ashkali- og egyptiske befolkningsgruppers behov;

12.

understreger behovet for at sikre, at samarbejdet og koordineringen mellem alle de relevante ministerier er effektivt, samt behovet for sammen med internationale interessenter at tilbyde yderligere uddannelse, kapacitetsopbygning og teknisk bistand til lokale institutioner og koordineringsstrukturer; understreger betydningen af at løse sager om tilbagegivelse af ejendom til de hjemvendte og sikre, at de serbiske statsborgeres ejendomsrettigheder i Kosovo genoprettes;

13.

understreger nødvendigheden af at gøre væsentlige fremskridt med hensyn til at nå frem til en aftale vedrørende spørgsmålet om retssuccession og ejendomsret mellem Kosovo og dets nabolande;

14.

understreger betydningen af dialogen med Beograd, som er blevet gennemført efter aftalen mellem Serbien og Kosovo blev indgået på FN's generalforsamling i september 2010 med hjælp fra EU, for det regionale samarbejde og for det europæiske perspektiv for begge lande; glæder sig over, at der foreløbig har fundet ni runder sted, hvilket er mundet ud i adskillige foreløbige aftaler, herunder aftalen af 2. december 2011 om integreret forvaltning af grænseovergangssteder i den nordlige del af landet, der indfører enkeltstående, fælles integrerede overvågningsaftaler, og opfordrer til, at den gennemføres i god tro;

15.

er imidlertid bekymret over, at tidligere aftaler, som spiller en vigtig rolle i forbindelse med at forbedre hverdagen for borgere på begge sider, såsom aftalerne om henholdsvis overdragelse af de civile registre til Kosovos myndigheder og om toldstempler, ikke er blevet gennemført i fuld udstrækning fra serbisk side, idet landet undlod af gennemføre sidstnævnte aftale, hvilket førte til, at myndighederne i Kosovo i juli 2011 besluttede at træffe tilsvarende foranstaltninger opfordrer den serbiske regering til at udvise vilje til at nå dialogens målsætninger; glæder sig i den forbindelse over aftalen mellem Beograd og Pristina om IBM og et inklusivt regionalt samarbejde af 24. februar 2012 og understreger, at det er yderst vigtigt, at de indgåede aftaler gennemføres i god tro; anser det i den forbindelse beklageligt, at der på det seneste har været uenighed mellem parterne om Kosovo-delegations anvendelse af fodnoten;

16.

understreger, at begge parter forventes at anvende en pragmatisk tilgang, som kræver engagement, vedholdenhed og ansvarsfølelse med hensyn til at finde løsninger; håber, at der snart vil blive indgået aftaler om alle resterende emner for at bane vejen for reel regional stabilitet og godt naboskab samt Kosovos mulighed for at indgå kontraktlige aftaler med EU;

17.

understreger endvidere betydningen af at sikre, at parlamenterne og befolkningerne i begge stater på behørig vis informeres om resultatet af dialogen for at sikre processens gennemsigtighed og legitimitet; påpeger, at EU også bør spille en rolle i denne kommunikation og i bestræbelserne for at bringe de to partere tættere på hinanden og fremme mellemfolkelige kontakter;

18.

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til snarest muligt at indlede forhandlinger om en mulig handelsaftale med Kosovo, eftersom dette er en forudsætning for landets udvikling og for en vellykket bekæmpelse af arbejdsløsheden;

19.

er dybt bekymret over den ustabile og spændte situation i den nordlige del og fordømmer på det kraftigste den uacceptable vold mod KFOR og de kosovoske myndigheder i området, der fører til tab af menneskeliv og kvæstelser; opfordrer til en indsats for at genoprette retsstatsprincippet i dette område ved at intensivere bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet og de kriminelle strukturer, der benytter dette område som fristed og unddrager sig alle myndigheders kontrol; opfordrer til hurtig og fuldstændig fjernelse af alle vejspærringer for at sikre den fri bevægelighed for personer og varer, herunder adgang til grænsekontrolposter for det internationale samfund og for Kosovos toldere, og glæder sig over udtalelsen fra Serbiens præsident i denne henseende; opfordrer den serbiske regering til at opløse parallelstrukturer, som anvendes på Kosovos område;

20.

understreger, at gennemførelsen af Ahtisaariplanen i den nordlige del vil give kosovoserberne omfattende selvstyre og samtidig sikre deres rettigheder og grundlæggende friheder; gentager, at kun et forhandlet resultat af dialogen vil skabe bæredygtige løsninger og opfordrer Kosovos regering til at gøre sit yderste for at udvikle og gennemføre en effektiv opsøgende strategi til borgerne i den nordlige del for at fremme dette; opfordrer indtrængende det internationale samfund til fortsat at støtte Kosovos regering i bestræbelserne på at finde en varig fredelig løsning på situationen i den nordlige del;

21.

advarer de serbiske myndigheder om, at afholdelsen af lokalvalg i Kosovo vil være i modstrid med folkeretten og navnlig Sikkerhedsrådets resolution 1244 og undergrave stabiliteten i regionen og den igangværende bilaterale dialog med Kosovo; påpeger, at vilkårene for, at kosovarer med serbisk statsborgerskab, som har bopæl i Kosovo, kan deltage i det kommende parlamentsvalg i Serbien, skal aftales med Kosovos myndigheder i samarbejde med FN's Midlertidige Forvaltningsmission i Kosovo (UNMIK) og OSCE;

22.

understreger, at myndighederne i Kosovo er nødt til at træffe yderligere foranstaltninger for at række hånden ud til det serbiske mindretal, navnlig i nord for at få det helt integreret i det kosovoske samfund; glæder sig i denne forbindelse over, at kosovoserberne indrømmes øget repræsentation i den lokale og nationale administration, hvilket er nødvendigt for at gøre det serbiske mindretals interesser synlige og give det bedre mulighed for at deltage i beslutningsprocessen, og således bidrager til Kosovos enhed;

23.

glæder sig over det øgede engagement, som kosovoserberne syd for Ibar-floden udviste inden for Kosovos institutionelle rammer, hvilket fremgik af den øgede deltagelse i valgene og af optællingen; understreger den helt afgørende rolle, som decentraliseringsprocessen spiller i denne henseende, og opfordrer til fortsatte bestræbelser på at nå et vellykket resultat og navnlig sikre godt samarbejde mellem alle administrationsniveauer; opfordrer til, at man øger den lokale administrations kapacitet og forhøjer dens budgetter; håber, at denne samarbejdsmodel hurtigt kan udvides til også at omfatte den nordlige del, således som det er planlagt i Ahtisaariplanen, og opfordrer til også at gennemføre en effektiv decentraliseringsproces i området for at mindske de etniske spændinger og skabe stabilitet;

24.

under streger betydningen af EU-retsstatsmissionen (EULEX) i Kosovo, som er et konkret bevis på hele EU's og dens 27 medlemsstaters forpligtelse til at forbedre retsstatsprincippet i Kosovo, og anmoder Den Europæiske Union om at iværksætte initiativer til at styrke effektiviteten og accepten af denne vigtige mission i hele det kosovoske område; opfordrer Kosovos myndigheder til at styrke samarbejdet med EULEX og sikre støtte til EULEX's arbejde inden for alle områder af mandatet; noterer sig EULEX's aktiviteter i den nordlige del og opfordrer missionen til at øge sine bestræbelser på at opfylde sit mandat i området; noterer sig, at missionens mandat, navnlig for så vidt angår planlægning, aktioner, forvaltning og tilsyn, i øjeblikket gennemgår en revision med henblik på at tilpasse det til den ændrede situation på stedet;

25.

anerkender de gode fremskridt, der er sket på visse områder, som f.eks. inden for politi- og toldvæsen, og er af den opfattelse, at de vigtigste aktiviteter i disse områder består i at optrappe bekæmpelsen af bestikkelse, organiseret kriminalitet og krigsforbrydelser, således at missionen kan levere mere konkrete resultater; er i denne forbindelse bekymret over det store antal sager, der endnu ikke er blevet behandlet som følge af det uventet høje antal sager, som EULEX har fået forelagt af FN’s midlertidige forvaltningsmission i Kosovo; understreger EULEX' ansvar for så vidt angår missionens udøvende magt og dets mandat til at overvåge, vejlede og rådgive; opfordrer i denne sammenhæng EULEX til at træffe konkrete foranstaltninger for at fremme processen mod korruption på højt plan; henleder i denne henseende opmærksomheden på den yderst vigtige opgave, som anklagere og dommere varetager, og opfordrer EU-medlemsstaterne til at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal af disse ved at udlåne kvalificeret personale og om nødvendigt anvende kontraktprocedurer for at udfylde hullerne;

26.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre passende logistiske arrangementer for at sikre, at EULEX-personalet også kan opfylde deres missionsmandat i krisesituationer, såsom den nuværende krise i det nordlige Mitrovicë/Mitrovica; henleder opmærksomheden på vigtigheden af at sikre kontinuitet i missionens arbejde; er bekymret over adskillige EU-medlemsstaters meddelelse om at trække deres respektive kontingenter af samlede politienheder tilbage og opfordrer medlemsstaterne til at genoverveje deres beslutning i betragtning af det fortsatte behov på stedet;

27.

understreger nødvendigheden af effektiv international ledelse, koordinering og samarbejde i EULEX; understreger behovet for gennemsigtighed og ansvarlighed i EULEX' arbejde samt hensyntagen til den politiske kontekst i forbindelse med missionens aktiviteter for at styrke dens legitimitet i borgernes øjne; understreger endvidere, at det er vigtigt at bevare en tæt kommunikation med Kosovos regering, borgere og medier; opfordrer EULEX til at oplyse Kosovos borgere om resultaterne af missionen og derudover at arbejde på at øge tilliden til missionen og være opmærksom på borgernes forventninger;

28.

anser det for presserende nødvendigt, at EULEX tager fat på at afhjælpe visse strukturelle mangler som svag intern kontrol og svag ekstern overvågning;

29.

glæder sig over den gradvise overdragelse af ansvaret for beskyttelse af kulturelle og religiøse steder til det lokale politi, som viser, at de lokale myndigheder fungerer;

30.

opfordrer Kosovos parlament til at påtage sig en større rolle i de demokratiske og lovgivningsmæssige processer i Kosovo; understreger nødvendigheden af at styrke parlamentets kontrol med regeringsaktiviteter, navnlig kontrollen med budgetudgifter; er bekymret over, hvor klare parlamentets procedureregler er, og hvorvidt disse overholdes; understreger, at institutionen med henblik på at opfylde sine funktioner på effektiv vis skal operere i henhold til klare procedureregler og med tilstrækkelig kapacitet; glæder sig over det planlagte venskabsprogram og opfordrer til at yde større støtte for at udvikle såvel de operationelle kapaciteter som parlamentets ekspertise;

31.

er af den opfattelse, at de bedrageritilfælde (som for nylig har været fremme i medierne) - hvad enten de finder sted i parlamentet, regeringen eller andre institutioner - skal undersøges til bunds, og at immuniteten om nødvendigt skal ophæves; opfordrer Kosovos parlament og institutioner til klart at tage afstand fra en sådan adfærd og til at foretage det fornødne til, at sådanne situationer bliver uforenelige med offentlige embeder eller hverv;

32.

understreger den vigtige rolle, som Udvalget for Europæisk Integration og Ministeriet for Europæisk Integration spiller, og glæder sig over de forbedrede forbindelser mellem de to institutioner; opfordrer imidlertid den kosovoske regering til yderligere at styrke disse organer og forbedre deres samarbejde;

33.

glæder sig over etableringen af EULEX Special Investigative Task Force, som skal undersøge den påståede umenneskelige behandling af personer og den ulovlige handel med menneskelige organer som krævet i Europarådets beslutning af 25. januar 2011; opfordrer til en grundig efterforskning af disse spørgsmål; opfordrer alle berørte parter, herunder myndighederne i Kosovo og Albanien, til fuldt ud at deltage i samarbejdet omkring efterforskningerne, og alle nabolande til at give deres fulde støtte til taskforcens arbejde;

34.

understreger behovet for at intensivere bestræbelserne på at finde personer, som har været savnet siden konflikten i 1998-1999, og personer, som er forsvundet derefter; understreger, at det er en grundlæggende menneskeret, at familier kender deres slægtninges skæbne, og at dette er en vigtig forudsætning for forsoning mellem befolkningsgrupperne og for en fredelig fremtid i området; støtter derfor fuldt ud de bestræbelser, der gøres af arbejdsgruppen om forsvundne personer og EULEX-arbejdsgruppen om modernisering på det retsmedicinske område i Kosovo; opfordrer til, at der gøres en større indsats i behandlingen af sager, der har forbindelse til begivenhederne i marts 2004, da modvilje og ineffektivitet stadig hindrer efterforskningen af forbrydelser begået i denne forbindelse;

35.

understreger, at den vidt udbredte og systematiske korruption fortsat er en stor udfordring for landet og i resten af det vestlige Balkan, og at dette undergraver borgernes tillid til retsstatsprincippet og påvirker deres adgang til offentlige tjenester; glæder sig over de annoncerede forbedringer af de lovgivningsmæssige rammer og opfordrer til hurtig og passende gennemførelse heraf samt til øgede bestræbelser på at tackle denne udfordring på en mere proaktiv måde, navnlig ved, at de retshåndhævende myndigheders og retsvæsenets kapacitet på dette område fremmes, og der sikres gennemsigtighed i forbindelse med kontrakter om offentlige indkøb og licitationsprocedurer; understreger behovet for en mere proaktiv tilgang og bedre samarbejde mellem antikorruptionsagenturet, politiet og anklagemyndigheden; understreger, at den eksisterende praksis med straffrihed og fraværet af tilstrækkelige sanktioner mod korruption udgør et af de største problemer i Kosovo, og opfordrer indtrængende myndighederne i Kosovo til at udarbejde en resultatliste over retsforfølgelsen af korruptionssager, herunder på højeste politiske og økonomiske plan;

36.

er af den opfattelse, at spørgsmålet om retsstatsprincippet i Kosovo fortsat giver anledning til alvorlig bekymring og kræver en hurtig indsats; opfordrer myndighederne til hurtigt at gennemføre de reformer, som er nødvendige for at fremme Kosovos europæiske perspektiv og i sidste ende være til gavn for befolkningen;

37.

er alvorligt bekymret over den rolle, som den organiserede kriminalitet i Kosovo spiller i forbindelse med forskellige kriminelle aktiviteter i regionen, der involverer narkotika og menneskehandel; noterer sig politiets og retsvæsenets kapacitet til at bekæmpe organiseret kriminalitet på et tidligt tidspunkt i forløbet, og opfordrer myndighederne i Kosovo til omgående at forbedre denne kapacitet; opfordrer ligeledes de kosovoske myndigheder til at forbedre lovgivningsprocessens kvalitet og gennemsigtighed for at give Kosovo en forsvarlig lovgivningsmæssig ramme og øge tilliden til retssystemet;

38.

understreger betydningen af internationalt samarbejde for så vidt angår effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet; beklager den omstændighed, at Kosovo ikke har kunnet etablere et direkte samarbejde med Europol og Interpol som følge af den manglende vilje hos visse medlemmer af det internationale samfund til at anerkende Kosovo som en stat; beklager, at udvekslingen af information, som sker gennem henholdsvis EULEX og UNMIK, hidtil ikke har fungeret ordentligt; opfordrer Europol og Interpol til at etablere effektive informationsstrømme med Kosovo, enten ved hjælp af samarbejdsaftaler eller ved at tildele Kosovo observatørstatus; understreger tilsvarende betydningen af informationsudveksling mellem Frontex og Kosovo;

39.

glæder sig over fremgangen i forbindelse med reformen af retsvæsenet, men opfordrer til yderligere bestræbelser for at sikre, at dommere og anklagere udviser professionalisme og uafhængighed fra enhver form for politisk indblanding og tackler korruptionen inden for deres egne rækker; hilser i denne forbindelse Forfatningsdomstolens rolle i forbindelse med at sikre forfatningsmæssighed i de parlamentariske processer og klarhed med hensyn til spørgsmålet om funktionel immunitet velkommen; noterer sig, at retssystemet i Kosovo til trods for fremskridt på visse områder fortsat er svagt, og at der vedbliver med at være en betydelig pukkel af sager; understreger i denne henseende behovet for at fortsætte reformerne; understreger, at etableringen af effektive vidnebeskyttelsesprogrammer og programmer for flytning af vidner er af allerstørste vigtighed for, at retssystemet kan fungere korrekt, og opfordrer til straks at implementere vidnebeskyttelsesenheder inden for rammerne af Kosovos politi og retsvæsen; opfordrer endvidere EU-medlemsstaterne og andre lande, som deltager i EULEX, til at give tilsagn om at deltage i vidnebeskyttelsesprogrammer; beklager den omstændighed, at retten i Mitrovicë/ Mitrovica fortsat ikke fungerer fuldt ud og opfordrer myndighederne i Kosovo og Serbien til at løse dette problem med henblik på at forbedre domstolsadgangen for borgerne i den nordlige del;

40.

understreger vigtigheden af et professionelt, uafhængigt, ansvarligt og tilgængeligt tjenestemandsapparat for at sikre, at de statslige organer fungerer korrekt; opfordrer med henblik herpå til en hurtig vedtagelse af handlingsplanen for gennemførelse af reformerne i strategien for den offentlige administration; understreger, at administrationen skal afspejle den kønsmæssige og etniske sammensætning af samfundet i Kosovo, og at sammensætningen bør baseres på faglige kvalifikationer, samt at systemet for udpegning bør være fri for politisk indblanding;

41.

understreger, at frie, upartiske, stærke og uafhængige medier, som lever op til internationale mediestandarder og sikrer ytringsfrihed og adgang til information, er en af demokratiets hjørnesten; opfordrer i denne henseende regeringen til at indføre passende lovgivningsrammer og sikre, at disse gennemføres på effektiv vis, herunder sætte en stopper for æreskrænkelse som en kriminel handling; noterer sig med bekymring den fortsatte politiske indblanding i mediernes arbejde og opfordrer indtrængende myndighederne til straks at iværksætte foranstaltninger til at beskytte journalister mod trusler og andre former for pression i forbindelse med deres arbejde, herunder gennem selektiv brug af statens reklamemidler med henblik på at fremme uafhængige og pluralistiske medier og derved give Kosovos borgere adgang til information; opfordrer til at beskytte journalister og indføre et minimum af arbejdsrettigheder og -vilkår for journalister; opfordrer til at sikre gennemsigtighed i forbindelse med medieejerskab samt finansiel og redaktionel uafhængighed for de offentlige tv-selskaber, blandt andet ved at sørge for, at en passende andel af programmeringen - såsom 20 % - kommer fra uafhængige producenter, herunder aktualitetsprogrammer;

42.

er bekymret over, at forskelsbehandling stadig er et alvorligt problem i landet og opfordrer regeringen til at gennemføre en bred strategi mod diskrimination, som er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder og sikrer lighed for alle mennesker uanset deres etniske oprindelse, køn, alder, religion, seksuelle orientering, kønsidentitet eller handicap, med henblik på at fremme tolerance, respekt og forståelse for andre i et forsøg på at skabe øget opmærksomhed om menneskerettighederne på centralt og lokalt niveau; understreger behovet for at øge bestræbelserne på at sikre den retlige og administrative klageadgang i forbindelse med krænkelser af menneskerettighederne; henleder især opmærksomheden på situationen for kvinder og for roma-, ashkali- og egyptiske befolkningsgrupper samt nødvendigheden af at sikre børnenes integration i uddannelsessystemet gennem undervisning på deres respektive modersmål; opfordrer i betragtning af Kosovos etniske mangfoldighed indtrængende myndighederne til at sikre adgang til effektive, flersprogede offentlige tjenester;

43.

fremhæver Ombudsmandsinstitutionens betydning for beskyttelse af borgernes rettigheder og frihedsrettigheder, og tilskynder regeringen og Kosovos parlament til at øge deres indsats for at gennemføre ombudsmandens henstillinger; kræver mere politisk, administrativ og finansiel støtte til denne institution, idet den bør spille en nøglerolle som garant for menneskerettighederne; noterer sig i denne henseende, at utilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer samt mangelen på passende arbejdssteder fortsat udgør en hindring for, at denne institution kan fungere ordentligt;

44.

opfordrer indtrængende Kosovos regering til at sikre, at de forfatningsmæssige bestemmelser, der har til formål at sikre respekten for og beskyttelsen af mindretal, også garanteres i praksis;

45.

påpeger, at Kosovos lovgivningsmæssige rammer etablerer et fundament for institutionaliseringen af ligestilling mellem kønnene som et led i gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om "kvinder, fred og sikkerhed"; understreger ikke desto mindre, at sociale normer, traditioner, dårlige økonomiske vilkår og svage institutioner, navnlig domstolene, giver mulighed for vedvarende systematiske undladelser af at anvende den eksisterende lovgivning, eksemplificeret ved kvinders begrænsede adgang til ejendom, betænkelighed ved at ansøge om arveret og manglende mulighed for at kræve forældreretten over deres børn; noterer sig, at den utilstrækkelige beskyttelse af kvinder imod vold i hjemmet, manglende adgang til domstolsprøvelse i forbindelse med kriminelle handlinger, ulige adgang til uddannelse for piger, økonomisk ulighed mellem kvinder og mænd og den fortsatte underrepræsentation af kvinder i den politiske beslutningstagning på alle niveauer ydereligere dokumenterer, at resolution 1325 langtfra efterleves; opfordrer i denne forbindelse Kosovos myndigheder til at gøre deres yderste for at implementere denne resolution;

46.

glæder sig over de fremskridt, der er sket inden for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, som kommer til udtryk ved indførelsen af op til ni måneders betalt barselsorlov; er imidlertid bekymret over den høje andel af piger, der forlader skolen før tid, og over underrepræsentationen af kvinder på arbejdsmarkedet, herunder i samfundets nøglesektorer; opfordrer myndighederne i Kosovo til mere aktivt at fremme kvinders deltagelse og styrke deres status på arbejdsmarkedet;

47.

minder om den væsentlige rolle, som tværkulturel uddannelse spiller i Kosovo med hensyn til at fremme en ånd af respekt, accept og tolerance blandt folkeslag og etniske og religiøse grupper, hvor hver gruppes identitet bevares og den andens identitet anerkendes; opfordrer endvidere indtrængende Kosovos myndigheder til at udvikle en undervisningsplan, som dækker historien, kulturen og de øvrige karakteregenskaber for alle de befolkningsgrupper, der traditionelt befinder sig i Kosovo, og dermed skabe en ånd af tolerance;

48.

opfordrer regeringen og parlamentet i Kosovo til at udvikle et moderne uddannelsessystem med offentlige og private skoler, som respekterer adskillelsen mellem de religiøse samfund og staten og er baseret på den kulturelle og religiøse mangfoldighed og den årelange tradition for tolerance i det kosovoske samfund;

49.

opfordrer til at øge indsatsen for at beskytte den kulturelle og religiøse arv i Kosovo, navnlig serbiske ortodokse kirker og klostre samt enhver anden form for monumenter, som repræsenterer universel og europæisk kulturarv; opfordrer med henblik herpå til effektiv gennemførelse af særlige beskyttelseszoner, blandt andet ved at sætte en stopper for ulovligt byggeri rundt om og inden for sådanne områder, og ved at sikre bæredygtig integration i lokalsamfundene; henleder i denne forbindelse opmærksomheden på behovet for at vedtage lovene om beskyttelse af serbiske, middelalderlige, ortodokse klostre, der af Unesco er udpeget som verdenskulturarv og om "Historic Centre of Prizren" og "Velika Hoča/Hoça e Madhe"; opfordrer til vedtagelse af den omfattende liste over lokaliteter, der kan betegnes som kulturarv, for at få skabt juridisk klarhed og undgå uklarhed;

50.

understreger i den forbindelse betydningen af at opnormere Kosovos forbindelser til og repræsentation i internationale kultur- og kulturarvsinstitutioner og sportsorganisationer, herunder navnlig Den Internationale Olympiske Komité, for at gøre det muligt for idrætsudøvere i Kosovo at deltage i de kommende olympiske lege i London;

51.

opfordrer til yderligere bestræbelser på at sammenlægge det nu opsplittede universitet i Pristina og opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag om, hvilke initiativer Den Europæiske Union kunne iværksætte for at få samlet fakulteterne i Mitrovica med dem i Pristina;

52.

opfordrer Rådet til straks at give Kommissionen tilladelse til at indlede forhandlinger om en rammeaftale med Kosovo angående dets deltagelse i fællesskabsprogrammer; noterer sig Kommissionens henstilling om at begynde med programmerne "Kultur" og "Europa for Borgerne", men understreger vigtigheden af snarest muligt at udvide Kosovos deltagelse til andre programmer;

53.

gentager sin støtte til civilsamfundets aktiviteter og opfordrer regeringen og parlamentet til at udvikle strukturer og platforme for dialog med civilsamfundsorganisationer; opfordrer samtidig institutionerne til at tage input fra civilsamfundet i betragtning under udformningen af de sociale og økonomiske politikker; understreger ngo'ernes betydning i overvågningen af myndighedernes aktiviteter, navnlig i forbindelse med bekæmpelsen af korruption og opbygningen af tillid mellem de etniske grupper; opfordrer til dialog mellem civilsamfundets repræsentanter med henblik på at fastlægge fælles prioriteter og centralisere deres bestræbelser på at få indflydelse på de offentlige politikker;

54.

erkender, at der, selv om friheden til at tilslutte sig fagforeninger er sikret ved lov, stadig er behov for forbedringer med hensyn til de grundlæggende arbejdsmarkeds- og fagforeningsrettigheder; tilskynder Kosovo til at styrke dialogen mellem arbejdsmarkedets parter i forbindelse med beslutningsprocessen, udformningen af politikker og kapacitetsopbygningen af arbejdsmarkedets parter;

55.

er bekymret over den økonomiske situation i Kosovo; understreger vigtigheden af budgetdisciplin og bæredygtige makroøkonomiske politikker for landets udvikling, og understreger, at privatiseringsprocessen må gennemføres i fuld åbenhed; glæder sig over de iværksatte foranstaltninger til forenkling af procedurerne for virksomhedsetablering som et middel til både at øge budgetindtægterne og reducere den høje arbejdsløshed i landet, især blandt unge; beklager i denne henseende forsinkelserne i forbindelse med forlængelsen af de autonome handelsforanstaltninger;

56.

glæder sig over vedtagelsen af strategien for udvikling af SMV’er for perioden 2012-2016 og opfordrer Handels- og Industriministeriets kontor for støtte til SMV'er til at gennemføre strategien; opfordrer indtrængende kontoret til at øge sin indsats for at fremme udbredelsen af små og mellemstore virksomheder (SMV’er) ved at give adgang til finansiering, mindske den administrative byrde og tilskynde til samarbejde mellem SMV’er i Kosovo, i regionen og i EU;

57.

opfordrer Rådet og Europa-Kommissionen til i tæt samarbejde med de lokale, regionale og nationale myndigheder i Kosovo at støtte udviklingen af et moderne, økologisk og bæredygtigt landbrug samt af SMV’er til fremstilling af vedvarende energi;

58.

minder om, at der kun kan tilvejebringes et betydeligt perspektiv for bæredygtigheden af Kosovos langsigtede økonomiske udvikling gennem en handelsaftale mellem Den Europæiske Union og Kosovo; glæder sig over Rådets opfordring til Kommissionen om at foreslå vejen frem for en handelsaftale, så snart der er gjort tilstrækkelige fremskridt, og opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at sende en første ekspertmission til Kosovo for at vurdere fremskridtene på dette område;

59.

glæder sig over en række tiltag på miljøbeskyttelsesområdet; beklager, at myndighederne i Kosovo ikke har forsket tilstrækkeligt i alternativerne til at bygge et nyt kulkraftværk med henblik på at erstatte energiproduktionen fra Kosovo A- og B-kraftværkerne; erkender samtidig, at det stigende energibehov i Kosovo på kort sigt fortsat er nødt til primært at blive opfyldt ved hjælp af kul, men opfordrer dog til øget investering i alternative, renere energiteknologier og i forbedring af elektricitetssystemets energieffektivitet i overensstemmelse med EU's målsætninger; opfordrer til at øge andelen af energi fra vedvarende energikilder i lyset af den snarlige nedlukning af kraftværkerne Kosovo A og Kosovo B;

60.

understreger, i betragtning af at pålidelig infrastruktur er en afgørende forudsætning for bæredygtig udvikling, betydningen af at forbedre transportnetværket og sammenkoble det med nabolandene med henblik på at lette bevægeligheden for personer og varer; betragter den offentlige transport og især jernbanesystemet som et omkostningseffektivt og bæredygtigt alternativ til vejtransport og opfordrer regeringen og de internationale donorer til i deres investeringsplaner at prioritere udviklingen og moderniseringen heraf;

61.

glæder sig over styrkelsen af Kosovos forbindelser med de fleste af dets nabolande og opfordrer til fuld integration af Kosovo i det regionale samarbejde; bemærker, at Kosovos CEFTA-formandskab forløb gnidningsløst; er imidlertid bekymret over, at spændingerne i forhold til Serbien påvirker den fri bevægelighed for personer og varer og det generelle samarbejde inden for rammerne af CEFTA negativt;

62.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringen samt præsidenten og parlamentet i Kosovo.

6.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 257/38

—

der henviser til Kommissionens statusrapport 2011 for Tyrkiet (SEC(2011)1201),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2011-2012" (COM(2011)0666),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger af 27. september 2006 om Tyrkiets fremskridt imod tiltrædelse (1), af 24. oktober 2007 om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet (2), af 21. maj 2008 om statusrapport 2007 for Tyrkiet (3), af 12. marts 2009 om statusrapport 2008 for Tyrkiet (4), og af 10. februar 2010 om statusrapport 2009 for Tyrkiet (5), og af 9. marts 2011 om statusrapport 2010 for Tyrkiet (6), af 6. juli 2005 (7) og af 13. februar 2007 (8) om kvinders rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet,

—

der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3. oktober 2005,

—

der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet (9) ("tiltrædelsespartnerskabet") samt til Rådets tidligere afgørelser om tiltrædelsespartnerskabet af 2001, 2003 og 2006,

—

der henviser til Rådets konklusioner 14. december 2010 og 5. december 2011,

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at der indledtes tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005 efter Rådets godkendelse af forhandlingsrammerne, og at indledningen af disse forhandlinger har været udgangspunktet for en langvarig og tidsubegrænset proces baseret på streng konditionalitet og reformvilje;

B.

der henviser til, at Tyrkiet har givet tilsagn om reformer, gode naboskabsforbindelser og en gradvis tilpasning til EU, og at disse bestræbelser skal opfattes som en mulighed for Tyrkiet selv til at gennemføre moderniseringer samt konsolidere og videreudvikle sine demokratiske institutioner, retsstaten og overholdelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

C.

der henviser til, at fuldstændig overholdelse af alle Københavnskriterierne og EU's integrationskapacitet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2006 stadig er grundlaget for tiltrædelse af EU, som er et fællesskab baseret på fælles værdier, oprigtigt samarbejde og gensidig solidaritet mellem alle dets medlemsstater;

D.

der henviser til, at Kommissionen i sin statusrapport 2011 konkluderede, at Tyrkiet var et land af stor betydning for Den Europæiske Unions sikkerhed og velstand, at Tyrkiets bidrag til Den Europæiske Union på en række afgørende områder vil være fuldt ud effektivt med en positiv dagsorden og en troværdig tilgang til forhandlingsprocessen, at det stadig var afgørende, at Tyrkiet fortsætter sine reformer vedrørende de politiske kriterier, og at der var brug for en yderligere indsats for at garantere grundlæggende rettigheder;

E.

der henviser til, at Kommissionen har lanceret en fornyet, positiv dagsorden mellem EU og Tyrkiet for i fællesskab at påvirke fremtiden proaktivt; der henviser til, at denne positive dagsorden bygger på de faste grundlæggende principper i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet og driver reformprocessen fremad; der henviser til, at dette nye initiativ ikke erstatter tiltrædelsesforhandlingerne, men supplerer dem med henblik på at støtte reformer og udbygge de tyrkiske borgeres rettigheder og friheder;

F.

der henviser til, at Tyrkiet for sjette år i træk stadig ikke har gennemført bestemmelserne i henhold til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet og den tilhørende tillægsprotokol;

G.

der henviser til, at Tyrkiet for sin egen skyld og med henblik på at øge stabiliteten og fremme gode naboskabsforbindelser samt et positivt politisk og økonomisk partnerskab er nødt til at styrke sin indsats for at finde en løsning på endnu ikke afklarede bilaterale spørgsmål, herunder uafklarede retlige forpligtelser, stridigheder om landegrænser, maritime grænser og luftrum med landets umiddelbare naboer i overensstemmelse med bestemmelserne i FN-charteret og folkeretten;

H.

der henviser til, at Tyrkiets økonomi er tredoblet i løbet af de sidste ti år og er vokset med næsten 10 % i det seneste år og anses for en af de hurtigst voksende økonomier i verden og en af verdens syv største nye vækstøkonomier; der henviser til, at handlen mellem Den Europæiske Union og Tyrkiet i 2010 samlet udgjorde 103 mia. EUR, hvilket gør Tyrkiet til EU's syvendestørste handelspartner og EU til Tyrkiets største, samtidigt med at 80 % af de direkte udenlandske investeringer i Tyrkiet kommer fra EU; der henviser til, at EU's virksomheder har oprettet mere end 13 000 selskaber i Tyrkiet; der imidlertid henviser til, at Tyrkiets BNP pr. indbygger stadig er lavt sammenlignet med de fleste medlemsstater, navnlig de mere konkurrencedygtige medlemsstater; der henviser til, at et relativt lavt BNP pr. indbygger i et stort kandidatland skaber særlige udfordringer inden for områderne økonomisk og social konvergens med de nuværende medlemsstater; der henviser til, at økonomisk vækst også bør respektere princippet om miljømæssig bæredygtighed; der henviser til, at Tyrkiet og EU begge står til at vinde ved fortsat økonomisk integration;

I.

der henviser til, at EU's dialog og samarbejde med Tyrkiet om stabilitet, demokrati og sikkerhed i Mellemøsten i bredere forstand er af strategisk betydning; der henviser til, at Tyrkiet som solid sekulær stat i forbindelse med en effektiv reformproces kan vise sig at være en inspirationskilde for demokratiserende arabiske lande for at færdiggøre af deres demokratiske overgang og socioøkonomiske reformer; der henviser til, at en struktureret dialog mellem EU og Tyrkiet om den stigende koordination af de respektive udenrigs- og naboskabspolitikker vil kunne give enestående synergivirkninger, navnlig til støtte for demokratisering og socioøkonomiske reformer i hele Middelhavsområdet og i Mellemøsten generelt og med hensyn til de udfordringer Iran frembyder;

J.

der henviser til, at Tyrkiet fungerer som en betydelig EU's energikorridor for olie- og gasressourcer fra Kaukasus og Det Kaspiske Hav og ligger strategisk tæt på Irak og dets voksende marked for råolie og naturgas; der henviser til, at den planlagte Nabucco-rørledning fortsat er et af EU's højest prioriterede energiforsyningsprojekter; der henviser til, at Tyrkiet og Aserbajdsjan den 25. oktober 2011 indgik en aftale om transit af gas fra Aserbajdsjan gennem tyrkisk område, hvilket vil åbne den sydlige gaskorridor samt øge gasforsyningerne til Nabucco-rørledningen og den planlagte ITGI-gastransitkorridor (sammenkoblingsprojekt mellem Tyrkiet, Grækenland og Italien), hvorved EU's energiforsyningssikkerhed øges; der henviser til, at Tyrkiet har et betydeligt potentiale for vedvarende energikilder fra landets betydelige sol-, vind- og geotermiske energikilder;

K.

der henviser til, at varig fred, stabilitet og velstand på Balkan er strategisk vigtigt for både EU og Tyrkiet;

1.

understreger den gensidige afhængighed mellem EU og EU-medlemsstaterne og Tyrkiet; anerkender Tyrkiets økonomiske potentiale og vækstpotentiale samt landets betydelige rolle for regional stabilitet og energiforsyningssikkerheden; understreger, at denne gensidige afhængighed suppleres af værdien af potentielle synergivirkninger mellem EU's og Tyrkiets udenrigs- og sikkerhedspolitik og naboskabspolitik med fordele og øget indflydelse for begge parter; er imidlertid af den opfattelse, at denne gensidige afhængighed kun kan give positive resultater, hvis den sættes ind i en samlet ramme for gensidig forpligtelse, strategisk dialog, effektivt samarbejde, gode resultater i reformprocessen og gennemførelsen af reformer og gode forbindelser mellem Tyrkiet og de tilstødende medlemsstater;

2.

glæder sig over og støtter Kommissionens indsats for at udvikle en ny positiv dagsorden, som omfatter en lang række områder af fælles interesse og har til formål at skabe ny dynamik i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, konkrete resultater og fordele for begge parter og muligheden for, at EU kan være referencepunkt for fortsatte reformer i Tyrkiet og bevæge Tyrkiet i retning af at opfylde de nødvendige kriterier for tiltrædelse; støtter en dialog med Tyrkiet om frihandelsaftaler, som er undertegnet af EU, og som har en potentiel indvirkning på Tyrkiet inden for rammerne af toldunionen; mener, at der på ny bør sættes ind for at få skabt grundlag for åbning af kapitler på området retlige anliggender og grundlæggende rettigheder; insisterer på, at forbindelserne mellem Tyrkiet og de tilstødende medlemsstater udgør en hjørnesten for revisionen af forhandlinger og dialog;

3.

bemærker, at Tyrkiet er det eneste kandidatland, som ikke har visumliberalisering; understreger vigtigheden af at lette adgangen til EU for forretningsfolk, akademikere, studerende og repræsentanter for civilsamfundet; støtter Kommissionens og medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre visumkodeksen gennem en harmonisering og forenkling af visumkravene og ved at oprette nye visumcentre i Tyrkiet; opfordrer indtrængende Tyrkiet til straks at undertegne og gennemføre tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet og til at sikre, at de eksisterende bilaterale aftaler gennemføres fuldt ud, indtil denne aftale træder i kraft; understreger betydningen af at intensivere samarbejdet mellem EU og Tyrkiet om forvaltning af indvandring, bekæmpelse af menneskehandel og grænsekontrol, bl.a. i betragtning af den store procentdel af illegale indvandrere, som kommer ind i EU via Tyrkiet; anmoder om en stigende konvergens i Tyrkiets og EU's visumpolitik over for borgere fra tredjelande; er af den opfattelse, at når tilbagetagelsesaftalen først er undertegnet, bør Rådet give Kommissionen mandat til at igangsætte visumdialogen og fastlægge køreplanen for visumliberalisering;

4.

roser Tyrkiet for valgprocessen i forbindelse med parlamentsvalget i juni 2011, hvor valgdeltagelsen var høj, og som af internationale observatører rostes for at være demokratiske og udtryk for et levende civilsamfund; understreger på ny vigtigheden af en reform af loven om politiske partier og valgloven med nedsættelse af spærregrænsen på 10 % for repræsentation i parlamentet, hvilket er den højeste spærregrænse blandt Europarådets medlemslande, og som ikke kan afspejle det tyrkiske samfunds mangfoldighed; kræver en fjernelse af alle hindringer for oprettelse af politiske grupper i Tyrkiets Store Nationalforsamling;

5.

glæder sig over den beslutning, som den nye regering for Republikken Tyrkiet har truffet om at oprette et ministerium for EU-anliggender, hvilket afspejler en bevidsthed om den afgørende betydning af fornyet indsats, engagement og dialog;

6.

minder om den fundamentale rolle, som Tyrkiets Store Nationalforsamling spiller som centrum for Tyrkiets demokratiske system, og understreger derfor behovet for at give Tyrkiets Store Nationalforsamling en vigtig rolle ved at være en platform for alle politiske partier, baseret på princippet om kontrol og modkontrol, deres bidrag til demokratisk dialog og fremme af en inklusiv reformproces;

7.

erindrer om nødvendigheden af at fortsætte arbejdet med at gennemføre forfatningsreformpakken fra 2010 og opfordrer Kommissionen til at medtage en detaljeret analyse af gennemførelsesprocessen i statusrapporten for 2012;

8.

udtrykker sin fulde støtte til udarbejdelse af en ny civil forfatning for Tyrkiet som en enestående mulighed for reelle forfatningsreformer, fremme demokrati, retsstatsprincippet, garantier for grundlæggende rettigheder og friheder (navnlig ytringsfriheden og mediefriheden), pluralisme, inddragelse af alle parter, god regeringsførelse, ansvarlighed og sammenhold i det tyrkiske samfund i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer alle berørte politiske partier og aktører til at støtte og indtage en positiv og konstruktiv tilgang til forhandlingerne om den nye forfatning, der bygger på konsensus og et konstruktivt kompromis; understreger behovet for at fortsætte det forberedende arbejde i udarbejdelsesprocessen og udtrykker tilfredshed med beslutningen om at sikre lige repræsentation for alle politiske kræfter i det konstitutionelle forligsudvalg og forpligtelsen til under udarbejdelsesprocessen at foretage den bredest mulige høring af alle samfundslag inden for rammerne af en proces, der reelt inddrager det tyrkiske civilsamfund; understreger, at den nye forfatning bør værne om alle gruppers og individers rettigheder i Tyrkiet, garantere magtens tredeling, sikre retssystemets uafhængighed og upartiskhed, sikre fuldt civilt tilsyn med militæret og fremme et inklusivt syn på et tyrkisk statsborgerskab;

9.

opfordrer Tyrkiet til at benytte processen med at udarbejde forfatningen som en mulighed for at udvikle en mere realistisk og demokratisk identitet, der åbner mulighed for fuld anerkendelse af alle landets etniske og religiøse samfund, at anerkende, at et moderne statsborgerskab bør være af ikke-etnisk karakter, og indarbejde sproglige rettigheder om beskyttelse af modersmålet i den nye civile forfatning;

10.

understreger betydningen af fredelige og konstruktive forbindelser mellem regering og opposition som en forudsætning for en effektiv reformproces; minder om, at et virkeligt demokratisk og pluralistisk samfund til hver en tid må hvile på de to søjler, regering og opposition, og på vedvarende dialog og samarbejde mellem de to; udtrykker i denne forbindelse sin bekymring over de igangværende retssager og de lange varetægtsfængslinger, der rammer medlemmer af Tyrkiets Store Nationalforsamling og over den retlige undersøgelse, der er blevet iværksat for at ophæve den parlamentariske immunitet for Kemal Kılıçdaroğlu, lederen af det største oppositionsparti; understreger, at demokrati, ytringsfrihed ikke er sikret, når medlemmer af parlamentet må varetage deres opgaver under trussel om retsforfølgelse;

11.

udtrykker tilfredshed med de fortsatte bestræbelser på at forbedre det civile tilsyn med militæret, navnlig vedtagelsen af loven af december 2010 om revisionsretten til sikring af civilt tilsyn med militærudgifterne; opfordrer revisionsretten til at føre fuldstændig tilsyn med militærets udgifter; opfordrer til, at gendarmeriet og de væbnede styrker overføres til civil jurisdiktion, og at gendarmeriet skal kontrolleres af Ombudsmanden; understreger nødvendigheden af at sikre de væbnede styrkers operationelle kapacitet som følge af betydningen af Tyrkiets medlemskab af NATO;

12.

understreger, at reformen af retssystemet er en ufravigelig forudsætning for Tyrkiets modernisering, og at denne reform må føre til et moderne, effektivt, fuldstændig uafhængigt og upartisk retssystem, som sikrer alle borgere en retfærdig procedure; udtrykker i denne forbindelse tilfredshed med vedtagelsen af lovgivningen om det høje råd af dommere og anklagere (HSYK) og om forfatningsdomstolen i tæt samarbejde med Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (Venedigkommissionen); opfordrer den tyrkiske regering til at gennemføre Venedigkommissionens anbefalinger fra 2011, såsom udvælgelsesmetoden til HSYK, justitsministerens rolle i organet og måden, hvorpå dommere og anklagere udnævnes; kræver, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at HSYK's afgørelser er gennemsigtige og genstand for domstolskontrol; påpeger nødvendigheden af at tage yderligere skridt i retning af at sikre muligheden for prøvelse af alle Det Høje Råds førsteinstansbeslutninger om forfremmelse, overførelse til andre områder og disciplinære sanktioner; glæder sig over justitsministeriets beslutning om at oprette et generaldirektorat for menneskerettigheder, der er ansvarligt for, at Tyrkiet fuldt ud, effektivt og rettidigt gennemfører Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme; beklager i denne forbindelse det stigende antal nye klager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; sætter pris på nye forslag til at reformere retssystemet, navnlig med hensyn til kriterier for varetægtsfængsling som et første skridt i den rigtige retning;

13.

er af den opfattelse, at den nye lovgivning om forfatningsdomstolen bør sikre, at denne retsinstans har kompetence til at vurdere og undersøge foreneligheden af den tyrkiske lovgivning med internationale aftaler, som Tyrkiet har ratificeret, såsom den europæiske menneskerettighedskonvention;

14.

udtrykker bekymring over den senest afsagte dom i Hrant Dink-sagen; understreger den afgørende betydning af en fuld efterforskning af mordet på Hrant Dink og af at bringe alle ansvarlige personer for en domstol og understreger i denne forbindelse Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom fra 2010, hvori det fastsloges, at Tyrkiet ikke havde foretaget en effektiv efterforskning af mordet på Hrant Dink; betragter denne retssag som en test af retsstaten og retssystemets uafhængighed i Tyrkiet;

15.

gentager sin bekymring over, at de retlige procedurer stadig ikke har vist sig tilstrækkeligt forbedrede med hensyn til deres effektivitet og bestemmelser til at sikre retten til en retfærdig og rettidig rettergang, herunder retten til at få adgang til belastende bevismateriale i retssagens tidlige faser og tilstrækkelige garantier for alle mistænkte; gentager sin alvorlige bekymring over de alt for lange varetægtsfængslingsperioder, som i den nuværende situation kan vare op til ti år, og som de facto udgør en straf uden rettergang; opfordrer indtrængende Tyrkiets Store Nationalforsamling i denne forbindelse til at reformere lovgivningen i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols normer ved at bringe de maksimale varetægtsfængslingsperioder i Tyrkiet på linje med de gennemsnitlige varetægtsfængslingsperioder i Den Europæiske Union; opfordrer indtrængende regeringen til at fortsætte sine reformer og revidere antiterrorlovgivningen og den tyrkiske straffelov; minder om, at Parlamentets ad hoc-delegation for observation af retssager mod journalister i Tyrkiet fortsat vil følge udviklingen; er stærkt foruroliget over det høje antal mindreårige indsatte i fængslerne, der udgør 2 500 personer i aldersgruppen 12-18 år;

16.

opfordrer den tyrkiske regering til snarest muligt at få de regionale appeldomstole, som ifølge lovgivningen skulle have været operationelle senest i juni 2007, til at være operationelle, så de kan tage sig af den konstante pukkel af sager, og til at uddanne dommere med dette for øje;

17.

understreger betydningen af enhver borgers ret til et ordentligt forsvar i retssager og minder om statens ansvar for at sikre adgang til en forsvarer; minder endvidere om, at advokater bør have civil- og strafferetlig immunitet for bemærkninger, der fremsættes i god tro i skriftlige eller mundtlige indlæg, eller når de under udøvelse af deres profession giver møde for en domstol, et tribunal eller en anden retlig eller administrativ myndighed; anmoder Tyrkiet om at sikre, at advokater kan udføre alle de funktioner, der hører ind under deres fag, uden at blive udsat for trusler, modarbejdelse, chikane eller utilbørlig indblanding;

18.

understreger, at efterforskningen af påståede tilfælde af kupplaner, såsom sagerne om "Ergenekon" og "Sledgehammer" skal demonstrere de tyrkiske demokratiske institutioners og retssystemets styrke og vise, at disse fungerer på korrekt, uafhængig, upartisk og gennemsigtig vis, og at de klart og ubetinget slutter op om respekten for de grundlæggende rettigheder; er bekymret over den påståede brug af usammenhængende bevismateriale mod de anklagede i disse sager; opfordrer Kommissionen til at følge de ovennævnte sager tæt og offentliggøre resultaterne mere detaljeret i et bilag til sin statusrapport for 2012;

19.

udtrykker sin lettelse over løsladelsen, indtil til retssagen af journalisterne, Ahmet Șik, Nedim Șener, Muhammet Sait Çakir og Coșkun Musluk som et vigtigt skridt for genoprettelsen af respekten for grundlæggende friheder i Tyrkiet; understreger imidlertid, at deres løsladelse ikke bør kaste en skygge over det forhold, at yderligere snesevis af journalister stadig er fængslet;

20.

gentager sin bekymring over praksis med at retsforfølge menneskerettighedsforkæmpere, aktivister og journalister, som viderebringer beviser for overtrædelser af menneskerettighederne eller tager andre emner af offentlig interesse op som et bidrag til debatten i et pluralistisk samfund; understreger, at disse retsforfølgninger påvirker befolkningens opfattelse af retssystemets uafhængighed og upartiskhed; anser kriminaliseringen af holdninger for at være en central hindring for en fuldstændig beskyttelse af menneskerettighederne i Tyrkiet og tager kraftigt afstand fra urimelig begrænsning af ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden;

21.

er bekymret over den brede margen for fortolkning og anvendelse, der gives i den tyrkiske antiterrorlov og i den tyrkiske straffelov, navnlig i sager, hvor medlemskab af en terrororganisation ikke er bevist, og hvor en handling eller en udtalelse bedømmes som værende i overensstemmelse med en terrororganisations mål; udtrykker bekymring over de vedvarende rapporter om tortur og mishandling på politistationer og i fængsler, politifolks overdrevne brug af magt under demonstrationer og de manglende fremskridt med hensyn til at få stillet statsansatte tjenestemænd for en domstol for påståede menneskerettighedskrænkelser; opfordrer indtrængende Tyrkiet til hurtigst muligt at revidere antiterrorlovgivningen og nøje overholde sine internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet ved at ændre sin relevante lovgivning; glæder sig over beslutningen om at give dommere og anklagere efteruddannelse i emner som ytringsfrihed og pressefrihed samt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fundamentale rolle; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til systematisk og på hensigtsmæssig vis at undervise politifolk i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis; fremhæver behovet for at indføre en effektiv politiklageordning; ser frem til yderligere foranstaltninger til forbedring af de enkelte borgeres direkte adgang til de tyrkiske domstole for at forsvare deres rettigheder med henblik på at reducere antallet af sager, der indbringes for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg;

22.

insisterer på, at de igangværende retssager mod journalister bør gennemføres på en gennemsigtig måde, som respekterer retsstatsprincippet og sikrer rimelige forhold, som f.eks. at der tilvejebringes lokaler, der er passende til den type retsmøder, der skal afholdes, at der udleveres præcise anklageskrifter til de tilbageholdte og gives oplysninger til journalisterne om de anklager, der er fremsat imod dem, således at det sikres, at forholdene omkring retssagen ikke får negativ indvirkning på dommen; er dybt bekymret over de forhold, under hvilke de tilbageholdte journalister er anbragt; beklager manglen på præcise tal for antallet af journalister, der tilbageholdes, og antallet af sager, der i øjeblikket er indledt mod journalister; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at gøre disse oplysninger tilgængelige for offentligheden;

23.

minder om, at ytringsfrihed og mediepluralisme udgør centrale europæiske værdier, og at et sandt demokratisk, frit og pluralistisk samfund kræver ægte ytringsfrihed; gør opmærksom på, at ytringsfrihed ikke kun gælder for oplysninger eller ideer, der modtages positivt eller anses for uskadelige, men ifølge den europæiske menneskerettighedskonvention også for dem, der krænker, chokerer eller forstyrrer staten eller en befolkningsgruppe; beklager, at en række love, herunder artikel 301 og 318 og artikel 220, stk. 6, sammenholdt med artikel 314, stk. 2, artikel 285 og artikel 288 i straffeloven, såvel som artikel 6 og artikel 7, stk. 2, i antiterrorloven fortsat begrænser ytringsfriheden; understreger, at der hurtigst muligt bør træffes foranstaltninger for at afskaffe lovgivning, som gør det muligt at pålægge medierne uforholdsmæssig store bøder - der i nogle tilfælde kan føre til lukning af medierne eller selvcensur fra journalisters eller deres redaktørers side - og at reformere lov 5651/2007 om internettet, som begrænser ytringsfriheden, indskrænker borgernes ret til information og gør det muligt at forbyde websteder i uforholdsmæssig stor udstrækning og varighed; gentager derfor sine tidligere opfordringer til regeringen om at færdiggøre sin gennemgang af de retlige rammer for ytringsfriheden og hurtigst muligt bringe disse i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolens retspraksis;

24.

støtter Kommissionens nye tilgang med at tage fat på spørgsmål i forbindelse med retssystemet og grundlæggende rettigheder samt retlige og indre anliggender tidligt i forhandlingsprocessen, at åbne dermed forbundne kapitler på basis af klare og detaljerede handlingsplaner og at afslutte disse kapitler som de sidste på grundlag af fuldstændig overbevisende gode opnåede resultater; er af den opfattelse, at der på grund at den afgørende betydning af fortsat reform af retssystemet i Tyrkiet og fuld overholdelse af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, navnlig ytringsfrihed og pressefrihed, bør iværksættes fornyede bestræbelser med henblik på at udarbejde screeningrapporten om kapitel 23 om retssystemet og grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen i overensstemmelse med den positive dagsorden til at overveje skridt, der kan føre til åbning af kapitel 24 om retlige og indre anliggender;

25.

opfordrer indtrængende Tyrkiet til at anerkende retten til at nægte tvungen militærtjeneste af samvittighedsgrunde i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagen Erçep mod Tyrkiet; konstaterer med bekymring, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom fra 2006 i sagen Ülke mod Tyrkiet, der krævede gennemførelse af lovgivning til forebyggelse af den gentagne forfølgelse af personer, der af samvittighedsgrunde nægter at gøre tvungen militærtjeneste, ikke er blevet fulgt;

26.

glæder sig over, at næsten alle anbefalinger i 2005-evalueringsrapporterne fra Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco) er blevet gennemført; understreger behovet for yderligere fremskridt inden for lovgivning og generelle forholdsregler mod korruption og opfordrer til, at man øger styrken og uafhængigheden af de institutioner, som deltager i bekæmpelsen af korruption; opfordrer regeringen til at gennemføre de resterende Greco-anbefalinger;

27.

opfordrer indtrængende til den fulde anvendelse af forfatningsmæssige bestemmelser til sikring af retten til at afholde fredelige demonstrationer og anmoder indenrigsministeriet om at færdiggøre reformen af loven om afholdelse af møder og demonstrationer;

28.

glæder sig over vedtagelsen i august 2011 af den nye lovgivning til ændring af loven fra februar 2008 om fonde og udvidelsen af anvendelsesområdet for genetablering af ikke-muslimske samfundsgruppers ejendomsrettigheder og understreger behovet for, at den gennemføres fuldstændig; erindrer dog om det påtrængende behov for at fortsætte det vitale og betydelige reformarbejde på området for tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, især ved at gøre det muligt for religiøse samfund at få status som juridisk person, ved at fjerne alle begrænsninger for uddannelsen, ansættelsen og afløsningen af gejstlige, ved at anerkende Alevi-steder for gudstjenester og ved at efterleve Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante domme og lade Venedigkommissionens holdninger afspejle sig i de juridiske rammer, og om behovet for fuldt ud at anerkende alle religiøse samfunds rettigheder; opfordrer den tyrkiske regering til at sikre, at Skt. Gabriel-klosteret, som blev grundlagt i 397, ikke fratages sine jordbesiddelser, og at det beskyttes i sin helhed;

29.

erindrer om, at uddannelse spiller en nøglerolle i processen for opbygningen af et inklusivt og mangfoldigt samfund baseret på respekt for religiøse samfund og minoriteter; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at være særlig opmærksom på skolernes undervisningsmaterialer, som bør afspejle det tyrkiske samfunds etniske, religiøse og trosmæssige mangfoldighed, nedbryde forskelsbehandling og fordomme og fremme fuld accept af alle religiøse samfund og minoriteter, og understreger nødvendigheden af upartisk undervisningsmateriale; glæder sig over oprettelsen af ligestillingskommissionen under undervisningsministeriet; er lettet over, at studerende, som var uretmæssigt fængslet i 18 måneder, efter at de havde krævet fri uddannelse, nu er løsladt;

30.

understreger på ny behovet for at styrke samhørigheden mellem de tyrkiske regioner og mellem by- og landområder; fremhæver i denne forbindelse den særlige rolle, som uddannelse spiller, og behovet for at tackle vedvarende og væsentlige regionale forskelle for så vidt angår uddannelseskvalitet og optagelsesprocenter;

31.

opfordrer den tyrkiske regering til at opfylde sine forpligtelser til høje tal for skolegang og sikre, at de nye uddannelsesreformer afspejler behovet for at beholde børn, navnlig piger i landdistrikterne i skolesystemet ud over minimumsniveauet for skolegang og give børn mulighed for at træffe beslutninger om deres uddannelsesvalg i en alder, hvor de er i stand til at træffe informerede valg;

32.

opfordrer regeringen til at gøre ligestilling mellem kønnene til en prioritet i sine reformbestræbelser og bekæmpe fattigdom blandt kvinder samt øge kvindernes sociale inklusion og deltagelse i arbejdsmarkedet; gentager sit forslag om at gå videre med indførelsen af en kvoteordning med henblik på at sikre en passende repræsentation af kvinder på alle niveauer i erhvervslivet, i den offentlige sektor og i politik; glæder sig over den tyrkiske regerings indsats for at øge skolegangen for piger, som har resulteret i, at kløften mellem drenge og piger på grunduddannelsestrinnet næsten er forsvundet, og opfordrer regeringen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for også at mindske kløften mellem kønnene på sekundærtrinnet; glæder sig også over, at antallet af kvinder i Tyrkiets Store Nationalforsamling er øget siden valget i juni 2011, og opfordrer de politiske partier til yderligere at styrke kvindernes aktive engagement og deltagelse i det politiske liv;

33.

glæder sig over, at Tyrkiet den 24. november 2011 har undertegnet og ratificeret Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet; opfordrer indtrængende regeringen til at indføre en nultolerancepolitik over for vold mod kvinder og fortsat at styrke sine præventive foranstaltninger på alle niveauer til bekæmpelsen af æresdrab, vold i hjemmet og fænomenet med tvangsægteskaber og barnebrude, især ved at samarbejde og nå frem til en bred konsensus med kvinderettighedsgrupper ved at ændre lov nr. 4320 om beskyttelse af familien for at sikre bred anvendelse uanset ægteskabelig status og karakteren af forholdet mellem offer og gerningsmand, ved at indføje effektive retsmidler og beskyttelsesmekanismer, ved nøje at overvåge politiets fulde gennemførelse af lov nr. 4320 og ved effektivt at overvåge kommunernes forpligtelse til at oprette et tilstrækkeligt antal krisecentre for udsatte kvinder og mindreårige, ved at garantere krisecentrenes sikkerhed og ansætte passende socialarbejdere og ved at indføre en ordning med opfølgende støtte til kvinder og mindreårige, der forlader krisecentrene, med henblik på at give dem psykologisk og juridisk bistand samt sundhedsydelser og muligheden for at blive socialt og økonomisk genintegreret i samfundet; glæder sig over indsatsen fra ministeriet for familie- og socialpolitik for at øge antallet og kvaliteten af krisecentrene samt ministeriets beslutning om at tillade private foretagender at åbne krisecentre som en yderligere hjælp til udsatte kvinder og mindreårige; glæder sig over det nye cirkulære nr. 18 fra det høje råd af dommere og anklagere, som fastsætter, at gennemførelsen af beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med sager om vold i hjemmet ikke længere vil blive udsat, indtil retssagen er afsluttet; glæder sig over den tyrkiske regerings indsats for at styrke samarbejdet mellem de statslige myndigheder om integration af kønsaspektet;

34.

er foruroliget over den uforholdsmæssigt høje fattigdomsrate blandt børn; opfordrer Tyrkiet til at udvikle en omfattende strategi til bekæmpelse af børnefattigdom og børnearbejde; glæder sig over ratifikationen af Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at forstærke indsatsen for at bekæmpe vold mod børn i hjemmet;

35.

opfordrer indtrængende regeringen til at sikre, at lighed uanset køn, kønsidentitet, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder og seksuel orientering garanteres i lovgivningen og reelt håndhæves, herunder respekteres af politiet; opfordrer Tyrkiets regering til at tilnærme den tyrkiske lovgivning til gældende EU-ret og vedtage lovgivning om oprettelse af et organ for ligestilling og bekæmpelse af diskrimination; bemærker, at der er behov for at gøre en yderligere indsats til bekæmpelse af homofobi og enhver form for diskrimination, chikane eller vold på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, navnlig ved at indarbejde disse forhold i loven om bekæmpelse af forskelsbehandling; udtrykker dyb bekymring over den almindelige forfølgelse af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle på grundlag af loven om mindre forseelser og bestemmelserne om "umoralsk adfærd"; gentager på ny sin opfordring til den tyrkiske regering om at beordre de tyrkiske væbnede styrker til at ophøre med at kategorisere homoseksualitet som en "psykoseksuel lidelse";

36.

opfordrer Tyrkiet til at udvise modstandskraft og intensivere sine bestræbelser på at finde en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål og anmoder alle politiske kræfter om sammen at arbejde hen imod målet om en styrkelse af den politiske dialog og indledningen af en proces med yderligere politisk, kulturel og socioøkonomisk integration og deltagelse af borgere med kurdisk oprindelse for at sikre retten til ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed; mener i denne forbindelse, at retten til undervisning på modersmålet er afgørende; opfordrer den tyrkiske regering til at forstærke sine bestræbelser på yderligere at fremme den socioøkonomiske udvikling i det sydøstlige område; er af den opfattelse, at forfatningsreformen udgør en meget anvendelig ramme for en fremme af demokratisk åbning; erindrer om, at en politisk løsning kun kan findes gennem en åben og sand demokratisk drøftelse af det kurdiske spørgsmål, og udtrykker bekymring over, at der i forbindelse med KCK-retssagen og andre politiaktioner er blevet indledt et stort antal sager mod forfattere og journalister, der skriver om det kurdiske spørgsmål, og at flere kurdiske politikere, lokalt valgte borgmestre og medlemmer af kommunalbestyrelser, advokater, demonstranter og menneskerettighedsforkæmpere er blevet fængslet; opfordrer den tyrkiske regering til at skabe et fredeligt klima for kurdiske politiske ledere for at have en fri og pluralistisk debat; understreger betydningen af at fremme diskussionen af det kurdiske spørgsmål i de demokratiske institutioner, navnlig i Tyrkiets Store Nationalforsamling;

37.

fordømmer på det kraftigste de seneste angreb på tyrkiske avisers europæiske kontorer og kræver en koordineret efterforskning af disse angreb;

38.

glæder sig over og forventer en hurtig gennemførelse af den tyrkiske regerings nylige erklæring om, at den vil genåbne det græske mindretals skole på øen Gökçeada (Imbros), hvilket er et positivt skridt til bevarelse af den bikulturelle karakter, der præger de tyrkiske øer Gökçeada (Imbros) and Bozcaada (Tenedos), i overensstemmelse med Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1625 (2008); konstaterer imidlertid, at der er behov for yderligere tiltag med henblik på at løse det græske mindretals problemer med hensyn til deres ejendomsrettigheder;

39.

understreger, at det er påtrængende nødvendigt at tilnærme den retlige ramme for arbejdstager- og fagforeningsrettigheder til EU's standarder, Europarådets instrumenter og ILO's konventioner og anvende dem i fuldt omfang i praksis, eftersom fjernelsen af samtlige hindringer for fuld udøvelse af disse rettigheder vil sikre, at de nuværende betydelige økonomiske fremskridt går hånd i hånd med en bredere fordeling i det tyrkiske samfund af den velstand, som den økonomiske vækst bringer med sig, og dermed skaber mere vækstpotentiale; opfordrer derfor alle parter i Det Økonomiske og Sociale Råd til at styrke deres engagement og samarbejde med henblik på at opfylde kriterierne for åbning af kapitel 19 om socialpolitik og beskæftigelse;

40.

udtrykker bekymring over, at der, navnlig inden for uddannelsessektoren, indledes straffesager mod fagforeningsfolk, som gør en aktiv indsats for at opnå bedre arbejds-, uddannelses- og levevilkår, og som rapporterer om menneskerettighedskrænkelser i arbejdstagernes og offentlighedens interesse og som et bidrag til et pluralistisk samfund;

41.

opfordrer den tyrkiske regering til at fremme forbrugerorganisationernes aktive og fulde deltagelse i den lovgivningsmæssige og politiske høringsproces om forbrugerbeskyttelse og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at støtte og styrke forbrugerbevægelsen; opfordrer forbrugerorganisationerne til at samarbejde for at gøre dem mere repræsentative;

42.

glæder sig over diversificeringen af det tyrkiske energimarked, men opfordrer også den tyrkiske regering til behørigt at undersøge risici og ansvar i forbindelse med de aktuelle atomkraftværksprojekter som f.eks. projektet i Akkuyu; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af at bevare natur- og kulturarven samt den arkæologiske arv i fuld overensstemmelse med europæiske standarder;

43.

støtter kraftigt de igangværende forhandlinger under ledelse af FN's generalsekretær om genforeningen af Cypern; understreger, at der nu snarest muligt må findes en retfærdig og holdbar løsning på Cypern-spørgsmålet, og opfordrer Tyrkiet og alle implicerede parter til med god vilje at arbejde intensivt på at nå frem til en samlet aftale; opfordrer den tyrkiske regering til at begynde at trække sine tropper tilbage fra Cypern og at overføre Famagusta til De Forenede Nationer i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 550 (1984); opfordrer parallelt hermed Republikken Cypern til at åbne havnen i Famagusta for EU's toldtilsyn som et bidrag til at fremme et godt forhandlingsklima, der kan føre til et positivt udfald af de igangværende forhandlinger om genforening og give tyrkiske cyprioter mulighed for at handle direkte på lovlig vis og med alles accept;

44.

opfordrer Tyrkiet til at intensivere sin støtte til Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern;

45.

opfordrer Tyrkiet til at afholde sig fra ulovlige nye bosættelser af tyrkiske statsborgere på Cypern, da dette ville fortsætte med at ændre den demografiske balance og mindske tilknytningsforholdet for øens borgere til en fremtidig fælles stat baseret på den fælles fortid;

46.

beklager Tyrkiets udtalelser om, at landet vil nedtone forbindelserne med EU's formandskab i anden halvdel af 2012, hvis ikke der inden da er blevet fundet en løsning på Cypern-spørgsmålet; erindrer om, at Den Europæiske Union er grundlagt på principperne om oprigtigt samarbejde og gensidig solidaritet mellem alle medlemslandene, og at Tyrkiet som kandidatland må sikre harmoniske forbindelser med Den Europæiske Union og alle dens medlemsstater; erindrer yderligere om, at formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union;

47.

opfordrer Tyrkiet til gennem en ophævelse af sit veto mod EU-NATO-samarbejdet, der inkluderer Cypern, at tillade en politisk dialog mellem EU og NATO, og opfordrer således også Republikken Cypern til at ophæve sit veto mod tyrkisk deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur;

48.

noterer sig den fortsatte intensiverede indsats fra Tyrkiets og Grækenlands side for at forbedre deres bilaterale forbindelser; finder det dog beklageligt, at truslen om en krigsanledning mod Grækenland, som Tyrkiets Store Nationalforsamling; har fremsat, endnu ikke er trukket tilbage, og mener, at forbedringen af de bilaterale forbindelser mellem de to lande bør føre til, at denne trussel trækkes tilbage; opfordrer den tyrkiske regering til at indstille de gentagne krænkelser af det græske luftrum og tyrkiske militærflys flyvninger over græske øer;

49.

understreger, at FN's havretskonvention (UNCLOS) er undertegnet af EU, dets 27 medlemsstater og alle andre kandidatlande og udgør en del af den gældende EU-ret; opfordrer derfor den tyrkiske regering til at undertegne og ratificere den ud uden yderligere forsinkelse; henviser til, at Republikken Cyperns eksklusive økonomiske zone i henhold til UNCLOS er fuldt legitim;

50.

opfordrer indtrængende Tyrkiet og Armenien til at normalisere deres indbyrdes forbindelser gennem en ubetinget ratifikation af protokollerne og en åbning af grænserne;

51.

mener, at Tyrkiet er en vigtig partner for EU i Sortehavsområdet, der er af strategisk betydning for EU; opfordrer Tyrkiet til at støtte og aktivt bidrage til gennemførelsen af EU's politikker og programmer i Sortehavsområdet;

52.

beklager Tyrkiets afvisning af at opfylde sin forpligtelse over for alle medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig og ikke-diskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet; minder om, at denne afvisning stadig i høj grad påvirker forhandlingsprocessen, og opfordrer den tyrkiske regering til straks at gennemføre protokollen fuldt ud;

53.

understreger, at toldunionen mellem EU og Tyrkiet har gjort det muligt for Tyrkiet at opnå en høj grad af tilpasning på området fri bevægelighed for varer og fortsat sætter skub i den bilaterale handel mellem EU og Tyrkiet, som samlet udgjorde 103 mia. EUR i 2010; bemærker imidlertid, at Tyrkiet ikke gennemfører toldunionen fuldt ud og fastholder lovgivning, som krænker landets forpligtelser til fjerne tekniske handelshindringer, såsom importlicenser, begrænsninger på import af varer fra tredjelande, som frit kan omsættes i EU, statsstøtte, håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, krav til registrering af nye lægemidler og diskriminerende afgiftsmæssig behandling;

54.

fordømmer igen på det kraftigste de fortsatte terroristiske voldshandlinger begået af PKK, som er opført på EU's liste over terrororganisationer, og giver udtryk for sin fulde solidaritet med Tyrkiet; opfordrer medlemsstaterne til i tæt samarbejde med EU's antiterrorkoordinator og Europol samt under nøje overholdelse af menneskerettighederne, de grundlæggende friheder og folkeretten at intensivere samarbejdet med Tyrkiet om bekæmpelsen af terror og bekæmpelsen af organiseret kriminalitet som kilde til finansiering af terror; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre det lettere at føre en hensigtsmæssig informativ dialog og udveksling af oplysninger med Tyrkiet om tyrkiske anmodninger om udlevering, der ikke kan fremmes på et retligt eller proceduremæssigt grundlag;

55.

beklager forsinkelserne i Tyrkiets Store Nationalforsamlings behandling af lovgivning om beskyttelse af flygtninge og asylansøgere; udtrykker bekymring over de fortsatte indberetninger om personer, som sendes tilbage til lande, hvor der er risiko for, at de bliver udsat for tortur eller andre menneskerettighedskrænkelser på grund af en vilkårlig nægtelse af adgang til asylproceduren;

56.

glæder sig over de fremskridt, som Tyrkiet har gjort på området for vedvarende energi, og støtter ligeledes indsatsen for at øge udnyttelsen af vedvarende energikilder inden for alle sektorer; fremhæver Tyrkiets potentiale for vedvarende energi med betydelige sol-, vind- og geotermiske energikilder og EU's muligheder for at importere elektricitet fra vedvarende energikilder i Tyrkiet via højspændingstransmissionslinjer med jævnstrøm over lange distancer og dermed bidrage til ikke kun energiforsyningssikkerheden i EU, men også til EU's mål for vedvarende energi;

57.

minder om Tyrkiets centrale rolle som EU's energikorridor for olie- og gasressourcer fra Kaukasus og Det Kaspiske Hav og Tyrkiets strategiske nærhed til Irak og dets voksende marked for råolie; understreger den strategiske rolle, som den planlagte Nabucco-rørledning og andre gasrørledninger, såsom ITGI-gastransitkorridoren (sammenkoblingsprojekt mellem Tyrkiet, Grækenland og Italien), spiller for EU's energiforsyningssikkerhed; er af den overbevisning, at der i betragtning af Tyrkiets strategiske rolle og potentiale, herunder for EU-investeringer og yderligere samarbejde med EU, indledningsvist bør gøres overvejelser om værdien af at indlede forhandlinger om kapitel 15 om energi for at fremme den strategiske dialog om energi mellem EU og Tyrkiet;

58.

understreger Tyrkiets strategiske rolle, både politisk og geografisk, for EU's udenrigspolitik og dens naboskabspolitik; erindrer om Tyrkiets rolle som vigtig regional aktør i Mellemøsten, det vestlige Balkan, Afghanistan/Pakistan, det sydlige Kaukasus, Centralasien og Afrikas Horn samt Tyrkiets rolle som inspirationskilde til demokrati i de arabiske stater på væsentlige politiske områder, der omfatter politiske og økonomiske reformer og institutionsopbygning; udtrykker sin støtte til Tyrkiets bestræbelser på at bidrage til fremme af dialogen og samarbejdet på højt plan mellem Afghanistan og Pakistan og glæder sig over Istanbulprocessen, som blev indledt for at fremme regionalt samarbejde mellem Afghanistan og nabolandene; støtter Tyrkiets faste holdning og forpligtelse over for de demokratiske kræfter i Syrien og minder om landets vigtige rolle for beskyttelsen af syriske flygtninge; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og det internationale samfund til at støtte Tyrkiets indsats for at håndtere den stigende humanitære dimension som følge af krisen i Syrien; opfordrer EU og Tyrkiet til at forstærke deres eksisterende politiske dialog om udenrigspolitiske valg og mål af gensidig interesse; opfordrer Tyrkiet til at udvikle sin udenrigspolitik inden for rammerne af en dialog og koordination med Den Europæiske Union og gradvis tilnærme landets udenrigspolitik til EU's, så der kan skabes værdifulde synergivirkninger og øge mulighederne for at udøve en positiv indflydelse;

59.

minder om betydningen af tæt koordinering og samarbejde mellem Tyrkiet og EU vedrørende spørgsmålet om spredning af nukleare våben i Iran og mener, at Tyrkiet spiller en vigtig og konstruktiv rolle med hensyn til at lette og fremme dialogen med Iran om en omgående løsning og sikre fuld støtte til sanktionerne mod Iran;

60.

minder om Tyrkiets ambition om at inspirere til og fremme overgangen til demokrati og socioøkonomiske reformer i det sydlige naboområde; konstaterer, at tyrkiske institutioners og ngo'ers deltagelse i ENP-instrumenter vil kunne give enestående synergivirkninger, navnlig på områder såsom institutionsopbygning, socioøkonomisk udvikling og udvikling af civilsamfundet; mener, at det praktiske samarbejde bør suppleres af en struktureret dialog mellem EU og Tyrkiet for at koordinere deres respektive naboskabspolitikker;

61.

glæder sig over Tyrkiets ratifikation den 27. september 2011 af den valgfri protokol til FN's konvention mod tortur (OPCAT) og opfordrer Tyrkiet til hurtigt at gennemføre dens krav i national lovgivning; tilskynder Tyrkiet til straks at vedtage en national gennemførelsesmekanisme; anmoder Tyrkiet om at give internationale observatører adgang til sine fængsler;

62.

opfordrer på ny den tyrkiske regering til at undertegne og forelægge statutten for Den Internationale Straffedomstol til ratifikation og således yderligere øge Tyrkiets bidrag til og inddragelse i det globale, multilaterale system;

63.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Europarådets generalsekretær, præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Tyrkiets regering og parlament.

6.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 257/49

—

der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen af 29. marts 2010 mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (1),

—

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd af 19.-20. juni 2003 og bilaget med titlen "Thessaloniki-dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration",

—

der henviser til Det Europæiske Råds afgørelse af 9. december 2011 om Montenegros fremskridt i tiltrædelsesprocessen (2),

—

der henviser til Det Europæiske Råds afgørelse af 17. december 2010 om at give Montenegro status som kandidatland til tiltrædelse af Den Europæiske Union (3),

—

der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 12. oktober 2011 om statusrapport 2011 for Montenegro, (SEK(2011)1204),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2011 til Europa-Parlamentet og Rådet "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2011-2012" (COM(2011)0666),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2010 til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende Kommissionens udtalelse om Montenegros ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union (COM(2010)0670),

—

der henviser til erklæringen og henstillingerne fra det tredje møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Montenegro (SAPC) den 3.-4. oktober 2011,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at medlemsstaterne tilstræber at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Montenegro i juni 2012, og at Kommissionen af Det Europæiske Råd er blevet anmodet om at foreslå en ramme for forhandlingerne med Montenegro;

B.

der henviser til, at Det Europæiske Råd har pålagt Rådet at undersøge Montenegros fremskridt på grundlag af en rapport fra Kommissionen;

C.

der henviser til, at der fortsat er bred politisk enighed om EU-relaterede anliggender i Montenegro, og at målet om gøre fremskridt i retning af medlemskab af EU og NATO er en hjørnesten i landets udenrigspolitik; der henviser til, at reformbestræbelser kræver en stærk politisk vilje og et altoverskyggende ønske om at klare de kommende udfordringer i forbindelse med tiltrædelsesprocessen;

D.

der henviser til, at Montenegro har gjort betydelige fremskridt i retning af at opfylde de syv hovedprioriteter, som Kommissionen fastlagde i 2010, især angående forbedringer af parlamentets arbejde og valgreglerne, professionalismen i den offentlige forvaltning, retsvæsenets uafhængighed, bekæmpelse af korruption, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, sikring af mediefriheden og styrkelse af samarbejdet med civilsamfundet;

E.

der henviser til, at Montenegro har oplevet en beskeden økonomisk genopretning sammen med en lav inflation, en betydelig tilstrømning af direkte investeringer fra udlandet og en lille mindskelse af arbejdsløsheden; der henviser til, at Montenegro har implementeret de handelsrelaterede bestemmelser i stabiliserings- og associeringsaftalen med EU;

F.

der henviser til, at det er nødvendigt, at Montenegro gennemfører yderligere reformer - ved effektivt at gennemføre regeringens handlingsplan for hovedprioriteterne og ved at fremskynde genopretningen efter den økonomiske krise - og samtidig sikrer en passende kontrol med de offentlige udgifter og udlandsgælden, som er højere end det foregående år ifølge tallene for 2011; der endvidere henviser til, at Montenegro er nødt til at fastholde den finanspolitiske stabilitet samt styrke og opbygge den administrative og institutionelle kapacitet, der er nødvendig for at opfylde kravene i forbindelse med et fremtidigt EU-medlemskab;

1.

påskønner Det Europæiske Råds afgørelse om at sigte mod at indlede optagelsesforhandlinger med Montenegro i juni 2012; opfordrer medlemsstaterne til ikke unødigt og urimeligt at forsinke forhandlingernes start, eftersom Montenegro hidtil har gjort betydelige fremskridt i retning af opfyldelsen af de krævede benchmarks;

2.

understreger behovet for at sende et positivt signal til Montenegro og andre lande, der arbejder hårdt på at opfylde kriterierne for medlemskab; er overbevist om, at kandidatlande og potentielle kandidatlande bør bedømmes udelukkende på grundlag af deres egne fortjenester og fremskridt i opfyldelsen af disse kriterier, og at deres tiltrædelsesproces på ingen måde bør knyttes til fremskridtene i andre nabolande eller kandidatlande, hvis man ønsker at sikre udvidelsesprocessens troværdighed;

3.

noterer sig med tilfredshed, at instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) fungerer godt i Montenegro; tilskynder både den montenegrinske regering og Kommissionen til at forenkle den administrative procedure for tildeling af IPA-støtte med det formål at gøre støtten mere tilgængelig for mindre organisationer, herunder ngo'er, fagforeninger og andre støttemodtagere;

4.

finder det prisværdigt, at Montenegro har sikret en høj grad af overensstemmelse med kriterierne for medlemskab ved at opnå generelt tilfredsstillende resultater på hovedprioritetsområderne;

5.

understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt og vigtigt at gøre en omfattende og solid indsats for at gennemføre reformer med særlig fokus på retsstatsforhold og grundlæggende rettigheder; understreger, at det vigtigste mål for en sådan indsats er foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet - disse foranstaltninger vil fortsat være af afgørende betydning under hele Montenegros tiltrædelsesproces; opfordrer myndighederne i Montenegro til fortsat at gennemføre deres forpligtelser i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen uden problemer; mener, at EU-institutionerne vil være bedre i stand til at overvåge og fremme retsreformen, når kapitel 23 under tiltrædelsesforhandlingerne er åbnet;

6.

glæder sig over Kommissionens nye strategi i tiltrædelsesforhandlingerne med åbningen af kapitel 23 og 24 ved indledningen af forhandlingerne og håber, at disse to kapitler vil blive åbnet hurtigst muligt for at fremskynde retsreformerne i Montenegro yderligere;

7.

erindrer om, at EU bygger på værdierne tolerance og lige rettigheder for alle i samfundet; opfordrer Montenegro til fortsat at opretholde en konstruktiv dialog mellem de politiske kræfter med henblik på at sikre sammenhængskraften i dette multietniske land og overvinde de resterende kulturelle og nationale splittelser samt forebygge potentiel diskrimination;

8.

glæder sig over de lovgivningsmæssige tiltag til forbedring af det nationale parlaments arbejde; anbefaler dog, at der gøres yderligere bestræbelser på at gøre lovgivningsprocessen mere gennemskuelig, at man styrker offentlighedens deltagelse i udviklingen af ny lovgivning gennem et endnu tættere samarbejde med aktører fra civilsamfundet, styrker parlamentets administrative kapacitet med henblik på at forbedre de parlamentariske præstationer, både hvad angår udarbejdelsen af lovgivning og i forbindelse med det politiske tilsyn og den demokratiske kontrol med den udøvende magt, at rådgivende og kontrollerende høringer anvendes oftere og mere effektivt, samt at der systematisk følges op på parlamentariske forespørgsler og spørgsmål til regeringen; anbefaler mere konkret, at det relevante udvalgs funktioner og beføjelser øges, således at Parlamentet har tilstrækkelig og effektiv kontrol med den europæiske integrationsproces;

9.

glæder sig over vedtagelsen af ændringer til loven om valg af kommunale byrådsmedlemmer og parlamentsmedlemmer, som var et af de uopfyldte krav fra de syv hovedprioriteter; opfordrer dog Montenegros myndigheder til at supplere disse lovgivningsmæssige resultater med nye tiltag til fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder, da denne endnu ikke er sikret i praksis;

10.

fremhæver det problem, at kvinder fortsat er voldsomt underrepræsenteret i parlamentet, på ledende regeringsposter og i beslutningstagende stillinger i den offentlige og den private sektor; glæder sig derfor over de nye bestemmelser, som foreskriver 30 % kvindelige kandidater på kandidatlisterne, men er i denne forbindelse bekymret for, at ligestilling mellem kønnene ikke garanteres i praksis; er ligeledes bekymret over den udbredte krænkelse af kvinders arbejdstagerrettigheder, herunder retten til ligeløn; opfordrer de montenegrinske myndigheder til at fremskynde mainstreamingen af ligestillingspolitikker og indføre ligelønsprincippet;

11.

roser de ændringer, der er vedtaget i loven om uddannelse, som sætter en stopper for en lang politisk strid om det serbiske sprogs stilling i Montenegros uddannelsessystem; er af den opfattelse, at dette positive kompromis afspejler den brede konsensus blandt alle politiske kræfter om at styrke landets sammenhængskraft, men også dets multietniske og multireligiøse karakter;

12.

betragter den nye strategi for en reform af den offentlige administration for perioden 2011-2016 som et positivt skridt, der tager sigte på at indføre europæiske standarder for ansættelse og forfremmelse samt foranstaltninger til forbedring af statsadministrationens effektivitet; opfordrer indtrængende Montenegros regering til at løse de væsentligste eksisterende problemer inden for det administrative systems beslutningsprocesser og forvaltningsarbejde, herunder systemet for uddelegering og decentralisering af beføjelser, for at skabe et apolitisk og professionelt embedsværk, der handler effektivt og upartisk; opfordrer myndighederne til at prioritere god regeringsførelse, bidrage til den gradvise ændring af den juridiske og administrative kultur og til at tackle overbelastningen og overbebyrdelsen af de administrative strukturer;

13.

bemærker, at der er sket fremskridt i reformen af retsvæsenet, herunder nedbringelse af puklen af sager ved domstolene, vedtagelse af foranstaltninger til styrkelse af dommernes og anklagernes uafhængighed, ansvarlighed, upartiskhed og effektivitet, som er en af hovedprioriteterne, og mere systematisk anvendelse i rådet af dommere og offentlige anklagere af disciplinærsager mod mistænkte dommere og anklagere; opfordrer Montenegros parlament til at vedtage forfatningsbestemmelser, som kan styrke retsvæsenets retlige uafhængighed og ansvarlighed og rådet af dommere og offentlige anklagere retlige uafhængighed og faglige autonomi; understreger behovet for at overvåge reglerne om korruption og interessekonflikter mere effektivt; opfordrer til en forenkling af retssystemet med det formål at forbedre retsvæsenets effektivitet, eftersom Montenegro fortsat er et af de lande i Europa, der har flest grundlæggende by- eller underretter, dommere og anklagere og mest administrativt personale pr indbygger;

14.

opfordrer de montenegrinske myndigheder til at fokusere på udvælgelsen af dommere og anklagere, deres økonomiske uafhængighed og på streng implementering af disciplinære bestemmelser mod både dommere og anklagere i tilfælde af overtrædelse af gældende bestemmelser; opfordrer endvidere myndighederne til at øge gennemsigtigheden i retsvæsenet; gentager sin opfordring til at sikre et forudsigeligt retssystem og dermed offentlighedens tillid; anmoder om, at der på domstolenes budget bevilges tilstrækkelige midler til infrastruktur, udstyr og uddannelse med henblik på at forbedre retsvæsenets effektivitet; finder det vigtigt, at der fastlægges fælles kriterier for uddannelse af dommere, som det juridiske uddannelsescenter skal anvende;

15.

glæder sig over yderligere store fremskridt i forbindelse med vedtagelse af lovgivningen mod korruption, navnlig den nye lov om offentlige indkøb, loven om finansiering af politiske partier og ændringerne af loven om interessekonflikt; bemærker dog, at den nye lov om offentlige indkøb muligvis er mere restriktiv end tidligere lovgivning og derfor kan afskrække fra indberetning af korruption; er bekymret over den betydelige rolle, som repræsentanter for de politiske partier indtager i kommissionen til forebyggelse af interessekonflikter, der er ansvarlig for gennemførelsen af de nye ændringer i loven om interessekonflikter; er af den opfattelse, at det nuværende lovforslag om fri adgang til information kan begrænse adgangen til information og derved kan begrænse civilsamfundsorganisationernes og mediernes mulighed for at afsløre korruptionssager; bemærker, at korruption stadig er udbredt på mange områder, fortsat giver anledning til særlig bekymring og desuden kan medføre betydelige udgifter på de offentlige finanser;

16.

opfordrer regeringen til konsekvent at gennemføre lovgivning til bekæmpelse af korruption og lovgivning om finansiering af politiske partier og valgkampagner; anmoder de kompetente retshåndhævende myndigheder om at gøre en omfattende korruptionsbekæmpende indsats og sørge for, at flere korruptionssager fører til domfældelse, også korruptionssager på højt plan; opfordrer de montenegrinske myndigheder til at indføre mere præcise mekanismer til fornuftig gennemførelse og overvågning af korruptionsbekæmpelsesinitiativer, og til at fremme samarbejdet mellem forskellige organer og udveksling af oplysninger især mellem politi og anklagere; opfordrer Montenegros parlament til at styrke sin kontrol af de myndigheder, der er ansvarlige for korruptionsbekæmpelse; opfordrer myndighederne til at kaste mere lys over beskyldninger om korruption, navnlig i sager om privatisering; anmoder Kommissionen om at foretage en vurdering af, hvilke virkninger og resultater tildelingen af EU-midler har haft for reformen af retsvæsenet og bekæmpelsen af korruption;

17.

understreger behovet for at intensivere kampen mod organiseret kriminalitet, navnlig med hensyn til styrkelse af politiets og anklagemyndighedernes administrative og efterforskningsmæssige kapacitet og således forbedre disse organers effektivitet; anser det for vigtigt at intensivere bestræbelserne på en effektiv opfølgning på efterforskningen af forbrydelser og til yderligere at udvide det internationale og regionale samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, først og fremmest hvidvaskning af penge og smugleri;

18.

konstaterer, skønt de lovgivningsmæssige fremskridt, der er gjort for at sikre ytringsfrihed i medierne, anerkendes, at der angiveligt stadig forekommer tilfælde af trusler og fysisk vold mod journalister og forlydender om begrænsning af mediefriheden; er bekymret over puklen af sager ved domstolene mod medier og journalister om bagvaskelse og injurier;

19.

opfordrer Montenegros myndigheder til grundigt at efterforske sager om fysisk vold mod og trusler mod journalister og til at vise deres vilje til at sikre medier, der er fri for politisk indblanding; opfordrer indtrængende myndighederne til seriøst at efterforske og rejse tiltale i sagerne om mord og overfald på journalister samt brandattentaterne mod køretøjer, der tilhører avisen Vijesti, og retsforfølge de ansvarlige for overfaldet på et tv-hold fra Vijesti i november 2011 i Humci i nærheden af Nikšić; anmoder myndighederne om at sikre de lovgivende myndigheders uafhængighed og tilvejebringe de nødvendige betingelser for, at det selvregulerende medieorgan kan begynde at fungere på grundlag af de bedste europæiske standarder; anmoder Montenegros regering om at foreslå, at den eksisterende lovgivning om informationsfrihed ændres på en sådan måde, at det ikke fører til en begrænsning af adgangen til information eller af gennemsigtigheden; opfordrer journalisterne til at overholde fagets etiske regler og standarder vedrørende respekten for privatlivets fred og den menneskelige værdighed i medierne;

20.

glæder sig over regeringens bestræbelser på at forbedre samarbejdet med ikke-statslige organisationer og opfordrer den til fortsat at høre civilsamfundet i den politiske beslutningsproces og lovgivningsarbejdet; finder det positivt, at statslige institutioner har udpeget ngo-kontaktpersoner, og at mange af disse institutioner fastsætter kriterierne og procedurerne for udvælgelse af civilsamfundets repræsentanter til de relevante arbejdsgrupper nedsat af regeringen; understreger imidlertid betydningen af også at styrke dialogen med fagforeningerne samt med civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer og beskæftiger sig med de mest sårbare grupper og med ligestillingsspørgsmål;

21.

glæder sig over den generelt gode situation hvad angår forbindelserne mellem de forskellige etniske grupper, herunder forvaltningen af følsomme emner som etnicitet og sprog i forbindelse med folketællingen; noterer sig med tilfredshed, at de lovgivningsmæssige rammer for antidiskriminationspolitikker og beskyttelse af mindretal stort set er på plads, herunder premierministerens rådgiver om menneskerettigheder og beskyttelse mod forskelsbehandling; understreger, at der stadig er behov for en yderligere indsats hvad angår gennemførelsen heraf; opfordrer Montenegros myndigheder til at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre en bedre repræsentation af mindretal i offentlige institutioner på nationalt og lokalt plan, eftersom personer, der tilhører mindretal, fortsat er underrepræsenterede i de offentlige institutioner; opfordrer myndighederne til at bekæmpe diskrimination af romaer, ashkalier og egyptere og forbedre deres levevilkår, adgang til socialsikrings-, sundheds-, uddannelses-, bolig- og beskæftigelsestjenester; opfordrer desuden regeringen og de lokale myndigheder til at undertegne EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration og til at iværksætte og forelægge en tiårig national inklusionsstrategi for perioden efter udløbet af den nuværende strategi for 2008-2012 for at forbedre situationen for romaer, ashkalier og egyptere;

22.

glæder sig over den nylige vedtagelse af loven mod diskrimination, som udtrykkeligt nævner seksuel orientering og kønsidentitet, og opfordrer til ordentlig gennemførelse af den eksisterende lovgivningsmæssige ramme for bekæmpelse af diskrimination; anmoder de montenegrinske myndigheder om at styrke foranstaltningerne med henblik på at implementere landets lovgivningsmæssige og institutionelle ramme for bøssers, lesbiskes, biseksuelles og transseksuelles (BLBT) rettigheder; tilskynder myndighederne til at træffe foranstaltninger med sigte på at afholde folk fra at fremsætte trusler mod BLBT-organisationer og -personer samt til at gøre deres yderste for at forhindre angreb på BLBT-befolkningen;

23.

fremhæver, at Montenegro har ratificeret Den Internationale Arbejdsorganisations otte grundlæggende konventioner om arbejdsrettigheder og den ændrede europæiske socialpagt; påpeger, at der stadig findes restriktioner, selv om arbejdsloven indeholder grundlæggende arbejdstager- og fagforeningsrettigheder; tilskynder Montenegro til at styrke arbejdstager- og fagforeningsrettighederne yderligere; fremhæver den vigtige rolle, som dialogen mellem arbejdsmarkedets parter spiller, og opfordrer Montenegros regering til at øge sine ambitioner i det sociale råd og styrke det yderligere; understreger, at det er vigtigt, at arbejdet i det sociale råd gøres mere åbent og effektivt;

24.

understreger, at alle politiske partier, uanset hvilken befolkningsgruppe de repræsenterer, bør tilstræbe at fastholde et konstruktivt og modent politisk klima og undlade at tage imod politiske direktiver fra tredjelande;

25.

tilskynder Montenegro til at forbedre den lovgivningsmæssige ramme for handicappedes rettigheder og forbedre deres adgang til beskæftigelse, herunder i offentlige institutioner; opfordrer myndighederne til at tilpasse det offentlige rum til deres behov og til fortsat at organisere oplysningskampagner om social integration af mennesker med handicap;

26.

noterer sig, at der i øjeblikket befinder ca. 15 000 flygtninge, internt fordrevne personer og andre fordrevne, der stammer fra Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo, i Montenegro, og opfordrer Montenegros regering til at finde en varig og bæredygtig løsning på problemet ved bl.a. at gennemføre sin strategi på området fuldt ud og ved at skærpe sin indsats for at sikre fordrevne personers retsstilling; finder det vigtigt, at de kan vende tilbage til deres hjemlande, og nødvendigt at fjerne de tilbageværende hindringer mellem landene i regionen og lette hjemrejsen; bemærker med tilfredshed Montenegros proaktive rolle i det regionale program "Beogradinitiativet" og vedtagelsen af en handlingsplan til gennemførelse af strategien for en permanent løsning på problemet med fordrevne og internt fordrevne i Montenegro;

27.

finder det prisværdigt, at Montenegro har bevaret sin makroøkonomiske stabilitet, men bemærker dog også, at der forventes en opbremsning i den økonomiske vækst, og at der fortsat er stor arbejdsløshed; opfordrer regeringen til at fremskynde genopretningen efter den alvorlige økonomiske recession i 2009 og samtidig opretholde den finanspolitiske stabilitet med håndhævelse af en mere forsigtig finanspolitik og en mindskelse af den offentlige gæld for at skabe en sund økonomisk udvikling med henblik på at forbedre levestandarden;

28.

glæder sig over vedtagelsen af vigtige strukturelle reformer, herunder indførelsen af en offentlig pensionsordning, effektiviseringen af den offentlige beskæftigelsespolitik og indførelsen af en ny finansieringsordning for lokale selvstyreinstanser; opfordrer Montenegro til at videreføre de strukturelle reformer, især styrkelsen af retsstaten, den fysiske infrastruktur og de menneskelige ressourcer, og til at træffe yderligere foranstaltninger til at fjerne hindringer for erhvervslivet og forbedre erhvervsklimaet samt øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og fremme konkurrenceevnen på eksportmarkederne; er fortsat bekymret over den betydelige andel af uformel beskæftigelse og omfanget af den uformelle økonomi, hvilket skaber væsentlige udfordringer for Montenegros økonomi og samfund;

29.

glæder sig over vedtagelsen af udviklingsstrategien for små og mellemstore virksomheder for 2011-2015 og strategien til fremme af konkurrenceevnen på mikroniveau for 2011-2015; opfordrer regeringen til at forbedre koordineringen af de forskellige institutioner på området, forbedre indsamlingen af data om SMV'er og styrke ordningen med en central virksomhedsregistrering for at sikre, at disse strategier gennemføres effektivt;

30.

opfordrer Montenegros regering til væsentligt at styrke den institutionelle og administrative kapacitet samt al tiltrædelsesrelateret samarbejde og koordinering mellem de relevante statslige institutioner; opfordrer i denne forbindelse myndighederne til at styrke den administrative kapacitet i ministeriet for udenrigsanliggender og europæisk integration og til at styrke kapaciteten i ministerier, der beskæftiger sig med centrale områder af EU's regelværk; opfordrer myndighederne til at tackle opsplitningen af det administrative system og de overlappende kompetencer samt til at udvikle den politiske beslutningskapacitet i fagministerierne med det formål at forbedre lovgivningskvaliteten og i sidste ende styrke retsstaten;

31.

glæder sig over vedtagelsen af regeringens plan for Montenegros energipolitik frem til 2030 og bemærker, at reformen af energisektoren er en særlig vigtig udfordring for landet; opfordrer indtrængende myndighederne til at fremskynde udviklingen på området for energiforsyningssikkerhed og energieffektivitet og til at øge bestræbelserne på at skabe lovgivningsmæssige rammer, som kan fremme øget brug af vedvarende energikilder inden for alle sektorer som krævet i de relevante EU-bestemmelser om vedvarende energi;

32.

opfordrer Montenegro til at gøre fremskridt med hensyn til tilpasningen af den nationale lovgivning til EU-retten for så vidt angår adgang til miljøoplysninger, adgang til domstolene, miljøansvar og bestemmelserne om strategisk miljøvurdering af grænseoverskridende aspekter; opfordrer indtrængende myndighederne til mere systematisk at integrere miljø- og klimaændringsspørgsmål i andre sektorpolitikker; anser det for særligt vigtigt at tage hånd om problemerne med fast affald, spildevand og det dårligt regulerede affaldsforvaltningssystem samt at indføre strengere strafferetlige foranstaltninger for alle, der overtræder de pågældende regler, og indføre et effektivt overvågningssystem; gentager endvidere mere generelt, at der er behov for at løse den uklare ansvarsfordeling mellem myndighederne og den manglende konsekvens i deres handlinger, da dette i alvorlig grad hæmmer fremskridt inden for miljøbeskyttelse;

33.

erindrer om, at over 25 % af Europas biodiversitet befinder sig i Vestbalkan; erindrer desuden om, at mange små og store floder og søer - hvoraf de største er henholdsvis Morača-floden og Skadar-søen - huser mange sjældne arter; opfordrer de montenegrinske myndigheder til at genoverveje planerne om at opføre store vandkraftværker og til at basere energiforsyningen på denne energikilde; erindrer om behovet for at udarbejde en ny energistrategi, som tager højde for de mange forskellige vedvarende energikilder, herunder vandkraft på mindre plan; erindrer om nødvendigheden af også at respektere naturarven, hvilket er nedfældet i forfatningen, der omtaler Montenegro som en økologisk stat, og den omstændighed, at naturarv og turisme er to vigtige bærende elementer i den montenegrinske økonomi; opfordrer indtrængende de montenegrinske myndigheder til altid at gennemføre miljømæssige og sociale konsekvensvurderinger, inden der træffes beslutninger om opførelse af nye anlæg, i overensstemmelse med EU's og internationale standarder som Århuskonventionen og Espookonventionen; opfordrer desuden indtrængende de montenegrinske myndigheder til at indlede grundige og gennemsigtige høringsprocesser, som inddrager relevante civilsamfundsorganisationer i forbindelse med planlægningen af fremtidige vandkraftværksprojekter og til at offentliggøre relevante afgørelser, ekspertudtalelser og anden dokumentation;

34.

roser Montenegro for at være blevet et internationalt turistmål med et stort potentiale for videreudvikling; bemærker dog de potentielle miljørisici, der er forbundet med turismen, og opfordrer myndighederne til at tage yderligere skridt for at beskytte naturen, også langs adriaterhavskysten;

35.

opfordrer Montenegros regering til at fremskynde etableringen af de strukturer, der er nødvendige for at forvalte den fælles landbrugspolitik, såsom et udbetalende organ og et integreret forvaltnings- og kontrolsystem; opfordrer endvidere til fremskridt i udviklingen inden for landbruget og udviklingen af landdistrikterne, bl.a. ved at fortsætte bestræbelserne på politikudvikling og ved at gøre brug af den finansielle bistand, der er til rådighed;

36.

glæder sig over, at Montenegro blev optaget som medlem af Verdenshandels-organisationen på WTO-ministerkonferencen den 17. december 2011; er af den opfattelse, at WTO-medlemskabet vil give et mere gennemsigtigt, forudsigeligt og attraktivt miljø for handel og udenlandske investeringer;

37.

opfordrer Montenegros myndigheder til at gennemføre den relevante lovgivning vedrørende centralbankens uafhængighed, monetær finansiering, privilegeret adgang til offentlige finansielle institutioner og beskyttelse af euroen; bemærker, at konsekvenserne for Montenegros monetære system bør præciseres nøje og behandles under de fremtidige tiltrædelsesforhandlinger;

38.

roser Montenegro for den hidtil problemfrie gennemførelse af visumfritagelsesordningen med Schengen-området, som trådte i kraft den 19. december 2009; opfordrer dog indtrængende myndighederne til at opgradere den administrative kapacitet i ministeriet for udenrigsanliggender og europæisk integration (MFAEI) samt dets diplomatiske og konsulære netværk, f.eks. ved at etablere en onlineforbindelse mellem ministeriets nationale visumsystem og de diplomatiske og konsulære repræsentationer og ved at indføre en visummærkat med sikkerhedselementer;

39.

glæder sig over Montenegros engagement og dets konstruktive rolle med at bidrage til den regionale stabilitet og styrke gode naboskabsforbindelser med andre lande på Vestbalkan; bemærker med tilfredshed Montenegros proaktive deltagelse i forskellige regionale initiativer i Sydøsteuropa; fremhæver i særdeleshed Montenegros engagement i forbindelse med undertegnelsen af udleveringsaftaler med Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Serbien, indgåelsen af samarbejdsaftaler med finansielle efterretningstjenester i andre lande og tilslutningen den 7. november 2011 til erklæringen fra udenrigsministrene for Serbien, Montenegro, Kroatien og Bosnien-Hercegovina om løsninger på flygtningespørgsmålet i regionen;

40.

glæder sig over, at både Montenegro og Serbien har udvist vilje til at anbringe de bilaterale forbindelser på et mere solidt grundlag; opfordrer de politiske og religiøse ledere i begge lande til at fortsætte deres bestræbelser på at forbedre grundlaget for dialogen mellem de etniske og de religiøse grupper med henblik på at nå frem til en aftale om den serbiske ortodokse kirkes status i Montenegro; opfordrer Kommissionen til sideløbende med tiltrædelsesforhandlingerne at være opmærksom på forbindelserne mellem den montenegrinske ortodokse kirke og den serbiske ortodokse kirke, da forbedrede forbindelser mellem de to kirker og trossamfund, der er aktive i landet, vil påvirke det politiske klima i Montenegro positivt;

41.

noterer sig med tilfredshed de gode naboskabsforbindelser mellem Montenegro og Kroatien; glæder sig over aftalen om samarbejde mellem Montenegros og Kroatiens retshåndhævende myndigheder, der opstiller en ramme for fælles aktiviteter inden for forskellige områder af politiets arbejde såsom forebyggelse af kriminalitet, grænsekontrol og bekæmpelse af komplekse former for regional og international organiseret kriminalitet; glæder sig over, at der er nedsat et fælles udvalg mellem Montenegro og Kroatien, og bemærker med tilfredshed, at de to parter er enige om at ville rette sig efter Den Internationale Domstols afgørelse i det endnu uafklarede spørgsmål om ejerskabet over halvøen Prevlaka;

42.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til Montenegros regering og parlament.

6.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 257/56

—

der henviser til Kommissionens grønbog af 5. april 2011 om en ramme for corporate governance i EU (COM(2011)0164),

—

der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om etiske spørgsmål vedrørende virksomhedsledelse (1),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0051/2012),

1.

glæder sig over Kommissionens gennemgang af rammen for corporate governance i EU, der blev indledt med grønbogen;

2.

beklager imidlertid, at vigtige corporate governance-spørgsmål som f.eks. beslutningstagningen i bestyrelsen, bestyrelsesmedlemmers ansvar, bestyrelsesmedlemmers uafhængighed, interessekonflikter eller interessenternes inddragelse ikke er medtaget i grønbogen;

3.

beklager at grønbogen fokuserer på enhedsstrukturen, og at den todelte struktur, der er lige så udbredt i Europa, ikke tages i betragtning; understreger, at Kommissionens gennemgang af EU's ramme for corporate governance skal tage hensyn til de forskellige selskabsorganers rettigheder og pligter i henhold til de nationale retssystemer, navnlig forskellene mellem enhedsstrukturen og den todelte struktur; i det følgende anvendes hovedsagelig ordet "bestyrelse", hvormed der henvises til bestyrelsesmedlemmernes tilsynsopgave, hvilken i en todelt struktur almindeligvis er tilsynsrådets opgave;

4.

understreger betydningen af at skabe et mere gennemsigtigt, stabilt, troværdigt og ansvarligt erhvervsliv i EU med forbedret corporate governance; mener, at erhvervslivet bør være i stand til at tage økonomiske, sociale, etiske og miljømæssige hensyn og til at udvise ansvar over for både arbejdstagere og aktionærer og over for samfundet som helhed, ud over at sikre bedre økonomiske resultater og skabe anstændige jobs;

5.

mener imidlertid, at god forvaltningspraksis alene ikke kan forhindre overdreven risikovillighed; opfordrer derfor til uafhængig revision og uafhængige regler, der respekterer de forskellige virksomhedskulturer i EU;

6.

understreger, at det er en forudsætning, at en godt forvaltet virksomhed skal stå til ansvar over for og være gennemskuelig for sine ansatte, aktionærer og, hvor det er relevant, andre interessenter;

7.

mener, at OECD’s definition af corporate governance fra 2004, ifølge hvilken corporate governance omfatter en række forbindelser mellem en virksomheds ledelse, dens bestyrelse, dens aktionærer og andre interessenter, bør fremmes yderligere;

8.

mener, at der i kølvandet på finanskrisen kan tages ved lære af de mest markante konkurser i erhvervslivet;

9.

understreger i denne forbindelse, at der skal gøres opmærksom på den vigtige rolle, som de forskellige udvalg (revisionsudvalg og, i den udstrækning sådanne findes i medlemsstaterne, vederlags- og udnævnelsesudvalg) spiller for en god forvaltning af et selskab, og opfordrer Kommissionen til at styrke deres rolle;

10.

finder, at EU's grundlæggende corporate governance-foranstaltninger bør finde anvendelse på alle børsnoterede selskaber; bemærker, at disse foranstaltninger bør stå i forhold til selskabets størrelse og kompleksitet og selskabsform;

11.

mener, at initiativer vedrørende corporate governance bør gå hånd i hånd med de initiativer vedrørende virksomhedernes sociale ansvar, som Kommissionen har foreslået; mener, at virksomhedernes sociale ansvar, navnlig under de nuværende økonomiske og sociale omstændigheder, sammen med corporate governance kan hjælpe til at skabe tættere forbindelser mellem virksomhederne og det sociale miljø, hvor de udvikler sig og opererer;

12.

understreger, at det finansielle fair play-initiativ er et eksempel på god corporate governance-praksis inden for sport; opfordrer andre sektorer og offentlige myndigheder til yderligere at efterprøve disse foranstaltninger med henblik på at gennemføre nogle af deres grundlæggende principper;

13.

opfordrer Kommissionen til at lade alle de lovgivningsforslag om corporate governance, den overvejer, underkaste en konsekvensanalyse, der bør fokusere på både de mål, der skal nås, og på nødvendigheden af at bevare virksomhedernes konkurrenceevne;

14.

understreger, at der i systemer med enhedsstruktur bør være en klar afgrænsning mellem bestyrelsesformandens og den administrerende direktørs pligter; bemærker dog, at denne regel bør stå i forhold til størrelsen af og særlige karakteristika ved selskabet;

15.

understreger, at der i bestyrelserne skal sidde uafhængige personer, der repræsenterer en blanding af færdigheder, erfaringer og baggrund, at dette aspekt ved deres sammensætning bør afpasses efter selskabernes aktiviteter og disses kompleksitet, og at det påhviler aktionærerne at sikre den rette kombination af færdigheder i bestyrelsen;

16.

finder, at når rekrutteringspolitikker anvendes, bør de være specifikke og underlagt en regel om at efterleve eller forklare ("comply or explain"); understreger, at udarbejdelse og godkendelse af politikdokumenter af denne art alene henhører under aktionærernes kompetence;

17.

opfordrer virksomhederne til at anvende gennemsigtige og meritokratiske metoder med hensyn til menneskelige ressourcer og til effektivt at udvikle og fremme mænds og kvinders evner og færdigheder; understreger, at virksomhederne skal sikre ligebehandling og lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdspladsen og bidrage til en passende balance mellem mænds og kvinders arbejdsliv og privatliv;

18.

understreger betydningen af, at der er et bredt og forskelligartet sæt færdigheder og kompetencer repræsenteret i selskabets bestyrelse;

19.

opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forelægge en fuldstændig statusopgørelse over kvinders repræsentation i alle typer virksomheder i EU samt over de foranstaltninger af både forpligtende og uforpligtende karakter, der er truffet af erhvervslivet, og foranstaltninger, der for nylig er vedtaget i medlemsstaterne med henblik på at øge denne repræsentation; opfordrer derefter Kommissionen til efter statusopgørelsen, og hvis de foranstaltninger, der er truffet af virksomhederne og medlemsstaterne, viser sig at være utilstrækkelige, at fremsætte lovforslag i løbet af 2012, herunder om kvoter, med henblik på at øge repræsentationen af kvinder i virksomhedernes øverste ledelse til 30 % senest i 2015 og 40 % senest i 2020 under hensynstagen til medlemsstaternes forpligtelser samt deres særlige økonomiske, strukturelle (f.eks. virksomhedsstørrelse), juridiske og regionale forhold;

20.

understreger, at bestyrelsesmedlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid til varetagelsen af deres opgaver; mener imidlertid, at det ikke er tilrådeligt med udifferentierede regler; mener, at medlemsstaterne bør tilskyndes til at fastlægge grænser for antallet af bestyrelsesposter, som et medlem må påtage sig; påpeger, at dette vil bidrage til at øge hyppigheden af bestyrelsesmøder og forbedre kvaliteten af interne tilsynsorganer; fremhæver betydningen af, at bestyrelsesmedlemmer sikrer gennemsigtighed og åbenhed omkring deres øvrige forpligtelser;

21.

finder, at regelmæssige eksterne evalueringer er nyttige redskaber til at vurdere effektiviteten af corporate governance-praksis; finder imidlertid, at de ikke bør være obligatoriske;

22.

mener, at medlemmer af tilsynsråd og bestyrelser selv har ansvaret for at skaffe sig den nødvendige uddannelse og videreuddannelse til at opfylde deres opgaver med passende bistand fra virksomheden;

23.

tilskynder til åbenhed omkring selskabernes aflønningspolitiker og offentliggørelse af de årlige aflønningsrapporter, som bør godkendes af generalforsamlingen; understreger imidlertid, at medlemsstaterne bør kunne gå videre og stille krav om offentliggørelse af den individuelle aflønning af ledende og menige bestyrelsesmedlemmer, hvilket vil kunne øge gennemsigtigheden;

24.

mener, at der skal indføres en effektiv overvågning og nye regler for at komme uredelig praksis til livs i forbindelse med lønninger, bonusser og godtgørelser til medlemmer af ledelsen i selskaber, der tilhører den finansielle eller ikke-finansielle sektor, og som er blevet reddet af en medlemsstats regering; mener, at der om nødvendigt skal tages retsskridt for at undgå misbrug af offentlige redningsfonde;

25.

efterlyser bæredygtige, langsigtede aflønningspolitikker, der bør baseres på, hvordan den enkelte og hans virksomhed fungerer på lang sigt;

26.

25. finder, at lønforhøjelser til ledelsen skal være afstemt efter deres virksomheders levedygtighed på lang sigt;

27.

går ind for, at der i den variable aflønning af ledelsespersonale inddrages elementer, der på lang sigt medfører bæredygtighed, såsom at knytte en procentdel af deres variable aflønning til opfyldelse af virksomhedernes målsætninger for socialt ansvar, f.eks. målsætningerne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og medarbejdernes jobtilfredshed;

28.

bemærker, at bestyrelsen er det organ, der er ansvarligt for at gennemgå og godkende selskabets strategi, hvori indgår selskabets tilgang til risiko, og at den skal aflægge en formålstjenlig beretning herom til aktionærerne, i det omfang det er muligt uden at offentliggøre oplysninger, der kan skade virksomheden, f.eks. i forhold til konkurrenterne; finder, at miljømæssige og sociale risici bør være omfattet i det omfang, de har en væsentlig indvirkning på selskabet, således som det allerede kræves i henhold til EU-lovgivningen;

29.

mener, at aktionærernes engagement i selskabet bør fremmes ved at styrke deres rolle, men at dette engagement bør være frivilligt og aldrig en pligt;

30.

mener dog, at foranstaltninger til fremme af langsigtede investeringer og krav om fuld gennemsigtighed ved stemmeafgivelse på lånte aktier bør overvejes, bortset fra ihændehaveraktier; mener, at institutionel investoradfærd, der har til formål at skabe likviditet og bevare gode ratings, bør genovervejes, eftersom dette kun tilskynder til kortsigtede aktiebeholdninger;

31.

bemærker, at direktivet om aktionærrettigheder (2) godkender princippet om ligebehandling af aktionærer, og at alle aktionærer (institutionelle og andre) derfor er berettigede til at modtage de samme oplysninger fra selskabet, uanset størrelsen af deres aktieandel;

32.

anmoder Kommissionen om at forelægge afbalancerede forslag til europæiske retningslinjer for arten af de oplysninger, der skal gives aktionærerne i virksomhedernes årsberetninger; mener, at disse oplysninger skal være af høj kvalitet og informative;

33.

bemærker, at der mangler et langsigtet fokus inden for markedet, og tilskynder Kommissionen til at revidere al relevant lovgivning for at vurdere, om der findes krav, som utilsigtet har medført et kortsigtet fokus; glæder sig navnlig over Kommissionens forslag om at opgive kravet om kvartalsrapportering i gennemsigtighedsdirektivet, som er et krav, der ikke tilfører aktionærerne megen viden og ganske enkelt skaber mulighed for kortfristet handel;

34.

udtrykker tilfredshed med udarbejdelsen af adfærdskodekser for institutionelle aktionærer i hele EU; mener, at en europæisk adfærdskodeks kan udarbejdes med udgangspunkt i eksisterende modeller og i samarbejde med nationale myndigheder;

35.

understreger, at de institutionelle investorer har en grundlæggende pligt til at beskytte deres investeringer, og at det er deres ansvar at overvåge den formueforvalter, som de har udpeget, med hensyn til strategier, omkostninger, handel og graden af denne formueforvalters engagement i de selskaber, der investeres i, samt at kræve tilstrækkelig gennemsigtighed om overholdelse af tillidsforpligtelserne;

36.

mener i denne sammenhæng, at de institutionelle investorer bør have frihed til at udforme de relevante tilskyndelsesordninger i deres forretningsmæssige forbindelser med formueforvaltere;

37.

bemærker, at interessekonflikter, herunder potentielle, altid skal oplyses, og at passende tiltag er nødvendige på EU-plan;

38.

opfordrer Kommissionen til at overveje at ændre direktivet om aktionærrettigheder således, at aktionærernes deltagelse forbedres yderligere; mener i denne forbindelse, at Kommissionen i en indvirkningsvurdering bør undersøge, hvilken rolle elektronisk afstemning på generalforsamlinger i børsnoterede selskaber kan spille for at fremme aktionærernes deltagelse, især med hensyn til grænseoverskridende aktionærer;

39.

minder Kommissionen om behovet for en klar definition af "samlet handling", da manglen på ensartede regler udgør en af de største hindringer for aktionærernes samarbejde;

40.

finder, at stedfortrædende rådgivere spiller en vigtig rolle, men at deres virksomhed ofte er genstand for interessekonflikter; opfordrer Kommissionen til yderligere at regulere stedfortrædende rådgivere med særlig fokus på spørgsmål vedrørende gennemsigtighed og interessekonflikt; finder, at stedfortrædende rådgivere bør have forbud mod at yde konsulentvirksomhed til de virksomheder, der investeres i;

41.

mener, at selskaberne bør have ret til at vælge mellem en ordning med navneaktier og en ordning med ihændehaveraktier; mener, at selskaber, der vælger navneaktier, bør have ret til at kende deres ejeres identitet, og at der bør fastsættes mindstemål af harmoniseringskrav på EU-plan for offentliggørelse af væsentlige aktieposter; mener, at dette ikke bør få konsekvenser for den ret, som ejere af ihændehaveraktier har til ikke at offentliggøre deres identitet;

42.

bemærker, at selv om beskyttelsen af minoritetsaktionærer er et spørgsmål, som henhører under de nationale selskabslovgivninger, kunne en EU-indsats være nyttig for at fremme stemmeafgivelse ved fuldmagt;

43.

tilslutter sig retningslinjerne i erklæringen af 10. marts 2011 fra Det Europæiske Forum for Virksomhedsledelse om transaktioner foretaget af nærtstående parter for børsnoterede virksomheder; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger på EU-niveau i form af soft law, som f.eks. en henstilling;

44.

finder, at spørgsmålet om ordninger med medarbejderaktier bør reguleres på medlemsstatsniveau og overlades til forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere; muligheden for at deltage i sådanne ordninger bør altid være frivillig;

45.

finder, at "comply or explain"-reglen er et nyttigt redskab i forbindelse med corporate governance; støtter en obligatorisk tilslutning til en national corporate governance-kodeks eller til en adfærdskodeks, der vælges af det enkelte selskab; mener, at enhver afvigelse fra adfærdskodeksen skal kunne forklares på en meningsfuld måde, og at den alternative corporate governance-foranstaltning i tillæg til denne forklaring skal beskrives og forklares;

46.

understreger, at det er vigtigere at sikre, at de eksisterende regler og henstillinger vedrørende governance fungerer og efterleves, end at indføre bindende EU-regler om corporate governance;

47.

mener, at kodekser for god praksis kan føre til en adfærdsændring, og at den fleksibilitet, som sådanne kodekser giver, muliggør innovation, der bygger på bedste praksis overalt i EU; mener, at udveksling af bedste praksis vil forbedre corporate governance i EU;

48.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

6.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 257/61

—

der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) årsberetning for 2010;

—

der henviser til artikel 15, 126, 175, 208-209, 271 og 308-309 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og protokol nr. 5 vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank;

—

der henviser til artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om Revisionsrettens rolle;

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF;

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011, hvori EU yder garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Unionen og om ophævelse af afgørelse nr. 633/2009/EF;

—

der henviser til sin beslutning af 10. maj 2011 om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2009 (1);

—

der henviser til sin beslutning af 7. april 2011 om EIB's årsberetning 2009 (2);

—

der henviser til EIB's forretningsplan for 2011-2013, som godkendtes af bestyrelsen den 14. december 2010;

—

der henviser til den årlige aktivitetsrapport for 2010 fra EIB's revisionsudvalg til Bankens styrelsesråd af 6. april 2011;

—

der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: En ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa (3);

—

der henviser til sin beslutning af 6. juli 2011 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: Henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes (4);

—

der henviser til sin beslutning af 10. marts 2010 om EU 2020 (5);

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48 og artikel 119, stk. 2;

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0058/2012);

A.

der henviser til, at EIB blev oprettet ved Romtraktaten, og at bankens vigtigste opgave er at bidrage til udviklingen af det indre marked og til at reducere forskellene i udviklingen i de forskellige regioner;

B.

der henviser til, at der med EIB's finansieringstransaktioner inden for EU fokuseres på seks prioriterede målsætninger, herunder økonomisk og social sammenhørighed og konvergens, gennemførelse af videnøkonomien, udvikling af transeuropæiske transportnet og adgangsveje, støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), beskyttelse og forbedring af miljøet og fremme af bæredygtige samfund, og støtte til bæredygtig, konkurrencedygtig og sikker energi;

C.

der henviser til, at EIB fortsat er den "europæiske bank" og repræsenterer midlet til at nå EU's mål;

D.

der henviser til, at EIB-Gruppens udlån til EU beløb sig til 52 mia. EUR i 2010;

E.

der henviser til, at EIB's operationer uden for EU primært iværksættes for at understøtte EU's optræden udadtil;

F.

der henviser til, at EIB-Gruppens udlån uden for EU beløb sig til 6 mia. EUR i 2010;

G.

der henviser til, at EIB i henhold til sine vedtægter efter ratifikationen af Lissabon-traktaten kan tegne lån og garantier, som svarer til to en halv gange bankens tegnede kapital og reserver, ubundne midler og overskuddet af resultatopgørelsen;

H.

der henviser til, at fortsættelsen af den finansielle og økonomiske krise og statsgældskrisen ud over 2010 og den deraf følgende kreditstramning har øget finansieringsbehovet;

I.

der henviser til, at det er EIB's opgave at støtte den europæiske økonomi både gennem kapitalmarkederne og med bankens egne midler;

J.

der henviser til, at EIB's kreditvurdering AAA er altafgørende for bankens funktion;

K.

der henviser til, at Revisionsudvalget blev oprettet i henhold til EIB's vedtægter som et uafhængigt udvalg, der har til opgave at revidere EIB's regnskaber og kontrollere, at dets aktiviteter er i overensstemmelse med bedste bankpraksis; der henviser til, at Revisionsudvalget i sin beretning af 6. april 2011 fastslog, at Revisionsudvalget i 2010 modtog den ventede støtte fra EIB, så det kunne udføre sit arbejde på behørig vis;

L.

der henviser til, at målsætningerne for Europa 2020-strategien, såsom investeringer i infrastruktur, grønne teknologier, innovation og SMV'er, ikke kan realiseres uden tilstrækkelig finansiering;

M.

der henviser til, at der også skal sikres bæredygtig vækst i Unionen gennem omfordeling af ubrugte betalingsbevillinger på EU-budgettet til fælles programmer, der sigter mod øget vækst, bedre konkurrenceevne og højere beskæftigelse, og gennem genudlån af EIB-lån og oprettelse af et effektivt projektobligationsmarked;

1.

udtrykker tilfredshed med årsberetningen for 2010 og opfordrer EIB til at fortsætte sine aktiviteter for at støtte udviklingen af den europæiske økonomi og fremme væksten, stimulere beskæftigelse og fremme tværregional og social samhørighed med særligt fokus på projekter for mindre udviklede regioner; støtter bankens politik med at fokusere på operationer, hvor der er størst sandsynlighed for, at dens finansiering får den største virkning på den økonomiske vækst; påpeger, at EIB bør anvende sine ressourcer og instrumenter bedst muligt til at bekæmpe den aktuelle finansielle og økonomiske krise;

2.

mener, at EIB-Gruppen (6) fortsat bør aflægge en årlig beretning til Parlamentet om sin udlånsvirksomhed både inden for EU, med hensyn til fremme af Unionens mål og Europa 2020-strategiens mål, og uden for EU, med hensyn til dens mandat og den overordnede politiske sammenhæng i EU's optræden udadtil; finder, at EIB og EBRD også bør fokusere på at styrke deres samordning og samarbejde i tredjelande med henblik på at øge deres respektive komparative fordele og undgå overlapninger i deres arbejde (7) og dermed opnå en bedre udnyttelse af deres midler; minder ligeledes om, at Rådet og Parlamentet har aftalt, at tiden er moden til at undersøge rationaliseringen af det europæiske system for offentlige finansielle institutioner, uden at der udelukkes nogen muligheder;

3.

påpeger, at EIB-Gruppen fortsat bør aflægge en årlig beretning til Europa-Parlamentet om sin finansieringsvirksomhed med relation til EU-budgettet og med fokus på EU-finansiering og ekstern finansiering; opfordrer banken til at gøre sin årsberetning lettilgængelig og forståelig for et bredere publikum;

4.

glæder sig over den godkendte forretningsplan for 2011-2013, der giver bankens aktiviteter følgende tre hoveddimensioner i de kommende år: gennemførelse af "Europa 2020"-strategien, bekæmpelse af klimaændringer og støtte til EU's eksterne politik;

5.

støtter banken i dens vilje til at fokusere "videntrekanten", som sammenkæder uddannelse, forskning og udvikling samt innovation;

6.

henstiller, at EIB på sit websted sammen med sine egne beretninger offentliggør Europa-Parlamentets beslutninger om EIB's årsberetninger samt skriftlige forespørgsler fra medlemmer af Europa-Parlamentet og EIB's svar på dem;

7.

anerkender den stigende mængde lån under strukturprogrammerne (SPL'er) i lyset af den økonomiske og finansielle krise; fremhæver disse låns vigtige rolle for genopretning og vækst ved at understøtte det offentliges investeringer i visse medlemsstater; opfordrer EIB til at fortsætte med at tilbyde lignende instrumenter ikke kun for lande, der oplever økonomiske vanskeligheder, men også for at opmuntre lande med god finansiel disciplin samt konvergensregioner;

8.

påpeger, at offentlig-private partnerskabsprojekter (OPP) med hensyn til lånevolumen i 2010 repræsenterede 32 % af EIB-finansierede transeuropæiske transportlån; glæder sig over oprettelsen af det europæiske OPP-Ekspertcenter med et netværk af medlemmer, der nu ud over EIB og Europa-Kommissionen omfatter 30 EU-lande og associerede lande samt mange regioner;

9.

opfordrer EIB til at fremme offentliggørelse af kumulative, offentlige OPP-betalingsforpligtelser med hensyn til de OPP, der finansieres, sammen med oplysninger om kilden for kommende betalinger;

10.

opfordrer indtrængende EIB til at offentliggøre en årlig liste over alle de endelige modtagere af lån og andre finansielle instrumenter, på samme måde som Kommissionen er forpligtet til at offentliggøre en liste over de endelige modtagere af EU-støtte;

11.

foreslår, at EIB øger sin støtte til infrastrukturnetværk i de nye medlemsstater, hvor de stadig er forholdsvis underudviklede i sammenligning med EU-15 medlemsstaterne; kræver en større deltagelse fra EIB's side i finansieringen af infrastrukturnetværk, der omfatter sammenkoblinger ved medlemsstaternes grænser;

12.

støtter i det store og hele samarbejdet mellem EIB og Kommissionen med henblik på at udvikle innovative finansielle instrumenter til fremme af målene i "Europa 2020"-strategien, til at kickstarte den kriseramte økonomi og til at bekæmpe klimaforandringerne; anerkender de hidtil generelt positive erfaringer med brugen af disse værktøjer, herunder mekanismer til blanding af tilskud og lån og risikodeling;

13.

støtter navnlig finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF), et fælles initiativ fra Kommissionen og EIB, hvorved der skal stilles lån til rådighed for projekter med en risiko, men også fordele, der er højere end gennemsnittet; er i forbindelse med gennemførelsen af syvende rammeprogram for forskning og udvikling overrasket over, at de undertegnede lån inden for rammerne af RSFF kun nåede op på 1,8 mia. EUR i 2010, hvilket er et fald på 1 mia. EUR i forhold til 2009; mener, at EIB's forklaring på denne tilbagegang i dens årsberetning 2010, om, at presset på kreditterne er blevet mindre for de virksomheder, der henvendte sig til EIB, da krisen toppede, ikke er tilstrækkelig, og kræver yderligere forklaringer fra EIB og Kommissionen;

14.

er bekymret over EIB's interne kontrol- og revisionssystemer og opfordrer Kommissionen og EIB til at udarbejde en detaljeret finansiel og administrativ rammeaftale inden udgangen af november 2012 i lyset af den forventede stigning i de innovative finansielle instrumenter, der forvaltes af EIB-Gruppen; forventer, at EIB rapporterer tilbage til Parlamentet om de fremskridt, der er gjort, senest i december 2012;

15.

glæder sig over, at målet på 30 mia. EUR i lån til små og mellemstore virksomheder, som blev formuleret af Økofinrådet i december 2008, blev opfyldt et helt år før beregnet; støtter det nye låneprodukt for mid cap-virksomheder og fremhæver dets betydning for at stimulere genopretningen af den europæiske økonomi; opfordrer EIB til at rådgive SMV'er og andre støttemodtagere med henblik på at sikre projekternes kvalitet og effektivitet;

16.

understreger Europa-Parlamentets tidligere henstillinger om at øge gennemsigtigheden i EIB's valg af finansielle formidlere og den måde, som "globale lån"tildeles på, og nødvendigheden af, at der træffes foranstaltninger til gennemførelse af disse; understreger behovet for mere præcise betingelser og strengere kriterier for lån; opfordrer EIB til snarest muligt at udvikle nye, sammenhængende og effektive instrumenter for at opnå en bedre overvågning af de finansielle formidlere, der samarbejder med EIB om at støtte SMV'er i Europa inden udgangen af 2012;

17.

gentager sin opfordring til EIB om regelmæssigt at aflægge rapport om de opnåede resultater, herunder fuldstændige data for de endelige modtagere, sammenfattende rapporter om overvågningen og gennemførelsen af de interne procedurer og virkeliggørelsen af de fastsatte mål; opfordrer til, at afvigelser fra målene angives og forklares, og til, at der gives nærmere oplysninger om ansvaret for disse afvigelser; er bekymret over manglen på klare benchmark og dækningsgrader, hvilket har til følge, at lånenes effektivitet stadig er uklar;

18.

anerkender, at 115 000 SMV'er modtog støtte fra EIB-Gruppen, og at EIB's bidrag beløb sig til 10,0 mia. EUR i kreditlinjer til udlån til SMV'er, mens EIF stillede SMV-garantier og risikovillig kapital til i alt 2,8 mia. EUR i 2010 til rådighed; tilskynder EIB's indsats for at sikre større støtte til SMV'er;

19.

glæder sig over EIB's beslutning om at gå sammen med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og Verdensbankgruppen i en fælles handlingsplan fra de internationale institutioners side for at øge støtten til SMV'er i Central- og Østeuropa i perioden 2009-2010; bemærker, at EIB ved at leve op til sine forpligtelser i henhold til denne plan (fordobling af de ressourcer, der normalt stilles til rådighed for SMV'er i regionen) opfyldte sit mål lang tid før forventet, og at der blev registreret en stigning på 25 % - eller 14 mia. EUR - i EIB's udlånsaktivitet i slutningen af 2010; opfordrer EIB til at fortsætte sit tætte samarbejde med bankerne i denne region om støtte til SMV'erne;

20.

glæder sig over Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress, der blev etableret i marts 2010 af Kommissionen og EIB; understreger behovet for en offentliggørelse af resultaterne af denne facilitet til dato; kræver, at der snarest muligt fastsættes klare kriterier for valg af formidlere, som deltager i initiativet, og at disse offentliggøres;

21.

glæder sig over Den Europæiske Revisionsrets særberetning nummer 4/2011 om revisionen af SMV-garantifaciliteten og anerkender SMVG-facilitetens vigtige rolle; er bekymret over rettens resultater, der vedrører: utilstrækkelige data til berettigelse af aftaleparametrene mellem EIF og de finansielle formidlere, uklare resultatindikatorer; opfordrer EIB til snarest muligt at rette op på disse mangler i samarbejde med Revisionsretten;

22.

opfordrer EIB til at aflægge beretning til Europa-Parlamentet om udviklingen i gennemførelsen af Revisionsrettens henstillinger;

23.

understreger EIF's vigtige rolle med hensyn til at støtte SMV'er; understreger, at EIF bør fortsætte sin indsats i forbindelse med finansiering og garantier for SMV'ers transaktioner; opfordrer EIF til at fortsætte sin indsats for at støtte genoprettelsen af SMV'ers securitisationsmarked, der stadig er svagt;

24.

glæder sig over, at den garanti, som EU har ydet EIB for perioden 2007-2013 mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for EU, uden tvivl henhører under Den Europæiske Revisionsrets kontrol (8);

25.

opfordrer Revisionsretten til at forelægge Europa-Parlamentet en særberetning om de finansieringstransaktioner, der er foretaget under denne beslutning, med en konsekvensanalyse på projekt-, sektor-, lande- og regionalniveau, der viser effektiviteten af EIB's bidrag til EU's eksterne politiske mål;

26.

er af den opfattelse, at EU's garantiinstrument, som tilvejebringes af det eksterne mandat, har en stor merværdi og nytte; opfordrer ikke desto mindre EIB til, når det er muligt, at søge faciliteter med egen risiko og samtidig bevare EIB's AAA-klassificering og sikre effektiv koordinering af bistandsaktiviteter, som varetages af Kommissionen, EIB og andre internationale og lokale partnere, med henblik på at øge aktiviteternes sammenhæng og komplementaritet;

27.

finder, at EIB og EBRD bør fokusere på at styrke deres samarbejde og koordinering i tredjelande, med henblik på at øge deres respektive komparative fordele og undgå overlapninger i deres aktiviteter (9);

28.

opfordrer EIB til at informere Europa-Parlamentet om sine finansieringsaktiviteter i Middelhavsområdet med støtte fra det eksterne lånemandat for at påvise de udviklingsmæssige indvirkninger af sine lån og fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet inden udgangen af 2012;

29.

fremhæver EIB-finansieringens rolle for offentlig-private partnerskabsprojekter (OPP) hovedsageligt inden for EU og bemærker EIB's hensigt om at udforske potentialet for OPP i Middelhavslandene;

30.

opfordrer EIB til sammen med Kommissionen og i tæt dialog med modtagerlandene hurtigt at fremkomme med et forslag til en bankfacilitet, der er mere effektiv end Euro-Middelhavsfaciliteten for investeringer og partnerskab (FEMIP), for at styrke effektiviteten af EIB's rolle i Middelhavslandene med hensyn til SMV'er, mikrokredit osv.;

31.

er bekymret over de risici, som OPP-ordningerne medfører, f.eks. lav værdi for pengene og delvist ikke-balanceført offentlig gæld; opfordrer EIB til at tage hensyn til henstillingerne i dens interne rapport "Review of Lessons from Completed PPP Projects Financed by the EIB", især:

32.

opfordrer EIB til at begrænse enhver støtte til finansielle formidlere uden for EU til lokale institutioner, der ikke arbejder i offshorefinanscentrene, og som har et vægtigt lokalt ejerskab og er udstyret til at gennemføre en udviklingsvenlig tilgang med støtte til de lokale SMV'ers egenart i hvert land; anmoder EIB om at rapportere om gennemførelsen af denne henstilling i 2012;

33.

glæder sig over midtvejsevalueringen af EIB's eksterne mandat i 2007-2013 fra februar 2010 med titlen "Report and recommendations of the Steering Committee of wise persons";

34.

glæder sig over gennemførelsen af afgørelse nr. 1080/2011/EU, hvori EU yder garanti til EIB mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for EU; understreger, at EIB's eksterne mandat skal være i overensstemmelse med artikel 208 i TEUF, som fastslår, at hovedformålet for Unionens politik inden for udviklingssamarbejde består i at nedbringe og udrydde fattigdommen;

35.

er bekymret over manglen på tilstrækkelige oplysninger om resultaterne af de eksterne politiske handlinger; fremhæver manglen på krav til finansielle formidlere om at fremsende efterfølgende resultater for individuelle operationer; opfordrer derfor banken til gøre en sådan efterfølgende indberetning obligatorisk; glæder sig dog over de nye indberetningsbestemmelser i henhold til afgørelse nr. 1080/2011/EU;

36.

der henviser til, at EIB's aktiviteter uden for EU primært har udviklet sig i mellemindkomstlande med begrænsede personaleressourcer, særlig for så vidt angår forudgående arbejde og projektovervågning, og begrænset lokal tilstedeværelse i forhold til niveauet og kompleksiteten af finansieringsaktiviteter uden for EU;

37.

anbefaler en styrkelse af overvågningen af projekterne under gennemførelsen samt ved afslutningen;

38.

bemærker, at EIB i 2010 udlånte 8,511 mia. EUR af EIB's samlede udlån på 72 mia. EUR til udviklingslande (1,2 mia. til Asien og Latinamerika (ALA), 1 mia. EUR til AVS-staterne (973 mio. EUR) og Sydafrika (50 mio. EUR), 2,55 mia. EUR til Middelhavslandene og 328 mio. EUR til centralasiatiske lande), hvoraf 657 mio. EUR vedrører projekter inden for områderne vand og sanitet, sundhed og uddannelse;

39.

noterer sig, at den uafhængige evaluering af EIB's eksterne mandat viser, at EIB's bestræbelser på at overvåge projektgennemførelse, sikre lokal tilstedeværelse samt følge op på miljømæssige og sociale aspekter stadig forekommer at være utilstrækkelige, så længe EIB kun er i stand til på indirekte vis at opfylde mandatkravene for så vidt angår udviklingspolitiske aspekter;

40.

minder om, at et snævert fokus på BNP-baseret vækst hverken automatisk medfører inklusiv og bæredygtig udvikling eller reducerer ulighed; mener derfor, at der er behov for tilstrækkelig finansiering på særligt favorable vilkår og tilstrækkelige personaleressourcer til at give EIB mulighed for mere effektivt at støtte EU's udviklingssamarbejdsmål;

41.

opfordrer EIB til aktivt at støtte projekter, som tager sigte på finansiel integration, dvs. fremme af lige adgang til finansielle tjenester, såsom lån, opsparinger og forsikringsordninger, f.eks. ved at støtte mikrofinansieringsinstitutter;

42.

opfordrer til, at "resultatindikatorer" defineres, så det bliver nemmere at identificere merværdien og virkningerne af EIB's aktiviteter og styrkelsen af medarbejdernes ekspertise inden for bæredygtig udvikling, menneskerettigheder samt sociale og kønsrelaterede spørgsmål;

43.

glæder sig over EIB's forpligtelser og politik vedrørende ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner; udtrykker imidlertid bekymring over den manglende gennemsigtighed vedrørende den måde, hvorpå "globale lån" tildeles og overvåges med hensyn til skatteforvaltning; minder om, at EIB bør sikre, at modtagere af bankens lån ikke benytter sig af skattely eller andre skadelige former for skattepraksis, som f.eks. ulovlige interne afregningspriser, som kan medføre skatteunddragelse; opfordrer i denne henseende EIB til at anmode om, at finansielle formidlere offentliggør enhver anvendelse af de globale lån, som de modtager, herunder en rapport om deres aktiviteter i de enkelte lande, de opererer i;

44.

beklager, at EIB ikke prioriterer investering i lokale virksomheder i AVS-staterne; finder, at overvågning af globale lån eller lån til SMV'er bør forbedres for at sikre, at finansielle formidlere gennemfører EIB's krav på behørig vis, og for at sikre ansvarlighed, gennemsigtighed og miljømæssig bæredygtighed i forbindelse med anvendelsen af midler til lokale SMV'er; mener, at definitionen af SMV'er i hver enkelt ekstern region skal præciseres under hensyntagen til de lokale økonomiers struktur;

45.

anmoder om, at overholdelse af EU-standarder og internationalt vedtagne standarder inden for miljø- og socialpolitik gøres til en systematisk betingelse for at få adgang til EIB-finansiering, samtidig med at selskaber eller virksomheder, der overtræder disse principper og/eller er registreret i skattely, udelukkes fuldstændigt;

46.

glæder sig over initiativet til at indgå et aftalememorandum om samarbejde mellem Europa-Parlamentet og EIB; understreger i den forbindelse, at det er nødvendigt, dels at Europa-Parlamentet er tæt involveret i debatten om oprettelse af en "EU-platform for eksternt samarbejde og udvikling", og dels at sikre gennemsigtighed i processen;

47.

påpeger vigtigheden af forbedring og optimering af EU's og medlemsstaternes finansieringstransaktioner for at støtte det eksterne samarbejde; støtter vismændenes forslag om at konsolidere alle eksterne aktiviteter i en separat enhed med henblik på at opnå en mere fokuseret forvaltning; gentager Europa-Parlamentets forslag om at undersøge mulighederne for at etablere en EU-platform for udviklingssamarbejde;

48.

anbefaler at harmonisere EIB's aktiviteter ved at bevare EIB's kernefokus som den "europæiske bank";

49.

kræver, at EIB kun foretager udlån uden for EU, når den har sikret sig, at handelsreglerne mellem det land, hvor långivningen finder sted, og EU omfatter gensidighedsprincippet med hensyn til anvendelsen af de sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige standarder;

50.

minder om behovet for et europæisk tilsynssystem, hvorunder EIB skal underlægges samme tilsynsregler som kreditinstitutioner; et sådant forsigtighedstilsyn skal overvåge kvaliteten af EIB's finansielle situation og sikre, at bankens resultater måles præcist, og at erhvervets etiske regler overholdes; gentager Europa-Parlamentets opfordring om at underlægge EIB lovbestemt forsigtighedstilsyn;

51.

genfremsætter sin opfordring til Kommissionen om at sende Parlamentet en juridisk analyse af mulighederne for et forsigtighedstilsyn med EIB; erkender, at der findes institutionelle problemer i relation til Den Europæiske Centralbanks mulige rolle i forsigtighedstilsyn med EIB; opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med euroområdets medlemsstater at undersøge alle muligheder for forsigtighedstilsyn med EIB;

52.

foreslår, at denne kontrol af lovgivningen:

53.

anmoder ikke desto mindre EIB-Gruppen om at fortsætte med selv at anvende den mest forsigtige bankpraksis for at bevare dens stærke kapitalposition og for at bidrage til væksten i realøkonomien; opfordrer derfor EIB til at gennemgå en stresstest for at kontrollere dens porteføljes robusthed;

54.

glæder sig over, at EIB frivilligt opfylder de nuværende Basel II-kapitalkrav, og opfordrer indtrængende EIB til ligeledes at opfylde de fremtidige Basel III-forpligtelser;

55.

udtrykker sin alvorlige bekymring over den seneste udvikling med hensyn til EIB's kreditvurdering; anmoder EIB om at udvikle og gennemføre en strategi for at bevare sin AAA-klassificering, der er grundlaget for bankens aktivitet og afgørende for bankens operationer; bemærker, at banken udelukkes fra bestemte kategorier af investorer, hvis AAA-klassificeringen ikke bevares;

56.

opfordrer i betragtning af investeringsbehovene i EU og EU's medlemsstater samt den utilstrækkelige kapital fra markederne EIB's styrelsesråd til at godkende en væsentlig kapitalforhøjelse til EIB;

57.

påpeger, at det overordnede niveau for kreditrisiko i bankens låneportefølje dels er steget som et resultat af stigende pres på eksisterende modparters kreditværdighed som følge af den økonomiske krises fortsatte effekter, dels som følge af den højere kreditrisiko, der er indlejret i nye operationer; henstiller, at EIB træffer passende foranstaltninger for at undgå en forringelse af sin låneportefølje;

58.

påpeger, at EU har brug for økonomisk vækst, som effektivt kan styrkes ved at investere i forskning og udvikling og fremme opbygningen af transeuropæiske net, og at EIB's aktiviteter i denne sammenhæng kan bidrage til at forbedre de nuværende økonomiske udsigter;

59.

mener, at EIB bør gennemføre mekanismer til sikring af, at EU's værdier om miljø, samfund og menneskerettigheder og EU's standarder for gennemsigtighed og udbud overholdes i forbindelse med alle dens finansielle transaktioner; opfordrer EIB til yderligere at øge gennemsigtigheden af sin långivning gennem finansielle formidlere og til at handle for at forhindre brugen af skattely, afregningspriser og skatteunddragelse;

60.

opfordrer EIB til på et formelt og gennemsigtigt grundlag at forelægge Parlamentet en årlig beretning med relevante oplysninger om dens kapitalgrundlag, eventualforpligtelser, aktiviteter gennem finansielle formidlere, risikovillighed, gearingsfaktoren i dens finansiering i den private sektor og EIB-EIF-samarbejdet;

61.

opfordrer EIB-Gruppen til at fortsætte med at anvende den mest forsigtige bankpraksis for at bevare dens meget stærke kapitalposition og bidrage til væksten i realøkonomien; opfordrer derfor til, at EIB fortsat underlægges et strengt myndighedstilsyn med henblik på at vurdere dens kreditværdighed, overvåge kvaliteten af dens finansielle situation og sikre en nøje måling af dens resultater samt overholdelse af reglerne for god forretningspraksis; mener, at EIB også kunne gennemgå en stresstest for at vurdere dens kreditværdighed;

62.

opfordrer EIB-Gruppen til på sit websted, hvor det er relevant, og før projekter godkendes, at offentliggøre relevante oplysninger om modtagerne af langfristede lån og garantier, dens finansielle formidlere, kriterier for projekternes støtteberettigelse og risikovillig kapitallån til små og mellemstore virksomheder, navnlig de udbetalte beløb, antallet af tildelte lån samt de berørte regioner og industrielle sektorer; henstiller, at EIB's rolle bør være mere fokuseret, selektiv og effektiv samt resultatorienteret; opfordrer ligeledes til evalueringer af de miljømæssige, sociale og makroøkonomiske konsekvenser af støttede projekter;

63.

mener, at EIB for at nå de små og mellemstore virksomheder især bør oprette partnerskaber på et højere niveau med gennemsigtige og ansvarlige finansielle formidlere, der er knyttet til den lokale økonomi;

64.

opfordrer EIB til at fortsætte sine bestræbelser på at sikre, at de finansielle formidlere rent faktisk formidler lån til små og mellemstore virksomheder;

65.

opfordrer EIB til at præcisere sin holdning til de såkaldte EU-projektobligationer eller andre innovative finansielle instrumenter, der er baseret på samfinansiering mellem EU's og EIB's budgetter; mener, at Kommissionen bør indføre EU-projektobligationerne, som bør tages i anvendelse så hurtigt som muligt, helst inden budgetperioden 2014-2020; opfordrer EIB til at deltage aktivt i gennemførelsen af sådanne initiativer; finder, at gennemførelsen af Kommissionens forslag om EU 2020-projektobligationer kan bidrage til udviklingen af bæredygtige industrier og bæredygtig infrastruktur i både medlemsstaterne og på EU-plan; understreger, at de procedurer, som indføres med dette formål for øje, bør fastsættes eksplicit i form af rammer for projektberettigelse, der skal være underlagt den almindelige lovgivningsprocedure; mener, at kravene til miljømæssige og sociale standarder samt standarder for menneskerettigheder og gennemsigtighed bør overholdes i forbindelse med alle innovative finansielle instrumenter;

66.

mener, at EIB bør tage hensyn til den finansielle situation i medlemsstaterne, når det skal afgøres, i hvilke infrastrukturer pilotfasen for projektobligationerne bør gennemføres; mener, at man i denne pilotfase bør prioritere projekter i medlemsstater med lav vækst og likviditetsproblemer på de finansielle markeder;

67.

opfordrer EIB til at vurdere og i givet fald revidere eller intensivere sine aktiviteter i de sydlige Middelhavslande for at fremme investeringerne inden for de sektorer, der er vigtige for den økonomiske udvikling, et velfungerende marked, konkurrenceevnen og skabelsen af arbejdspladser, samt for at tage hensyn til den demokratiske proces og retsstatsprincippet i disse lande; bemærker den seneste stigning i EIB's lånemandat til de sydlige Middelhavslande på 1 mia. EUR, og mener, at EIB bør offentliggøre, hvilken virkning dens igangværende aktiviteter har på udviklingen i regionen;

68.

glæder sig over, at EIB's lån i forbindelse med strukturprogrammerne spiller en større rolle med hensyn til at hjælpe medlemsstaterne med at finansiere deres bidrag til de programmer, som modtager støtte fra EU's strukturfonde; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med EIB for at sikre, at investeringerne i infrastrukturprojekter ikke udskydes som følge af de økonomiske vanskeligheder, som medlemsstaterne står over for;

69.

mener, at EIB bør iværksætte sin egen uafhængige evaluering af de jurisdiktioner, hvor den udfører sine aktiviteter for at bekæmpe ulovlige kapitalbevægelser og sikre, at den ikke er involveret i aktiviteter i offshorefinanscentre;

70.

opfordrer EIB til at øge sine aktiviteter i EU-medlemsstater med store og vedvarende underskud på de løbende poster med henblik på at fremme social og økonomisk konvergens og øge den finansielle og politiske bæredygtighed i Den Monetære Union;

71.

anmoder EIB om at præcisere og begrunde sin holdning til omdannelsen af FEMIP til en Euro-Middelhavsbank;

72.

anmoder om revision af dokumentet fra 2007 om EIB's energipolitik med henblik på at gøre det foreneligt med EU's 2050-mål og køreplaner;

73.

bemærker, at EIB i 2010 stillede 25,9 mia. EUR til rådighed for de EU-regioner, der var hårdest ramt af den økonomiske krise;

74.

mener, at EIB i betragtning af de lånevanskeligheder, som små og mellemstore virksomheder står over for, bør samarbejde med gennemsigtige og ansvarlige finansielle formidlere, der er knyttet til den lokale økonomi, og regelmæssigt offentliggøre oplysninger om de udbetalte beløb, modtagerne af disse beløb samt de regioner og industrisektorer, der er blevet udlånt til;

75.

understreger vigtigheden af programmerne JASPERS, JESSICA, JEREMIE og JASMINE for konvergensen og samhørigheden mellem de europæiske regioner samt for støtten til de små og mellemstore virksomheder, og betoner ligeledes behovet for tilstrækkelig finansiering af dem i den nye programmeringsperiode 2014-2020; glæder sig over EIB's deltagelse i den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress; understreger betydningen af regional konvergens af EIB-lån gennem finansiering af strukturprogrammer;

76.

noterer sig en nedgang i EIB's låntagningsaktiviteter til 60 mia. EUR i 2012 fra 75 mia. EUR i 2011 inden for rammerne af det nye operationelle program 2012-2014, hvilket er anført i det årlige program, der er godkendt af bestyrelsen;

77.

glæder sig over EIB's støtte i samarbejde med EU's strukturfonde til de lande, der er under økonomisk pres, herunder udstedelse af lån til at finansiere en del af den nationale deltagelse i projekter, der medfinansieres af disse fonde; glæder sig over oprettelsen af en garantifond i Grækenland finansieret af midler fra Den Nationale Strategiske Referenceramme (NSRF) og med deltagelse og støtte fra EIB, der gennem tilvejebringelse af lånefaciliteter forventes at bidrage til gennemførelsen af offentlige investeringer;

78.

glæder sig over den nye EIB-klagemekanisme; bemærker dog, at denne mekanisme ikke var fuldstændig funktionsdygtig i 2010; noterer sig den betydelige vækst i antallet af klager hovedsageligt på indkøbsområdet og i miljømæssige, sociale og udviklingsmæssige aspekter af finansierede projekter; anmoder EIB om at give Europa-Parlamentet relevante oplysninger om opfølgningen på de indsendte klager senest ved udgangen af september 2012; glæder sig over vedtagelsen af driftsprocedurer for klagemekanismen, som blev godkendt af bankens forretningsudvalg i november 2011;

79.

opfordrer EIB til at styrke ansvarligheden med hensyn til sociale aspekter (herunder respekt for menneskerettighederne) i sin projektarbejdscyklus både ved hjælp af forudgående analyser og navnlig gennem overvågning af projekternes gennemførelse og afslutning;

80.

anmoder om, at overholdelse af EU-standarder inden for miljø- og socialpolitik gøres til en systematisk betingelse for at få adgang til EIB-finansiering, samtidig med at selskaber eller virksomheder, der overtræder disse principper og er registreret i ikke-samarbejdende jurisdiktioner, udelukkes fuldstændigt.

81.

opfordrer EIB til at etablere klare "resultatindikatorer" med henblik på bedre at kunne identificere merværdien af finansieringsaktiviteter og styrke passende kompetent personale inden for bæredygtig udvikling, menneskerettigheder samt sociale og kønsmæssige spørgsmål;

82.

kræver, at de finansielle garantier, som EU stiller over for EIB, forrentes med den gennemsnitlige rentesats for tilsvarende garantier på finansmarkedet; påpeger, at den således beregnede forrentning kan danne grundlag for en beslutning om støtte fra EU til EIB i henhold til de sædvanlige procedurer, hvis manglende forrentning af denne garanti udgør en del af en økonomisk model, der er i overensstemmelse med EU's mål, navnlig for EU's eksterne aktiviteter, og med reglerne for det indre markeds funktion for at undgå konkurrenceforvridning i forhold til den private sektor;

83.

opfordrer EIB og Kommissionen til - med henblik på at forbedre effektiviteten og omkostningseffektiviteten af kontrol-, overvågnings- og tilsynssystemer og gennemførelsen og funktionen af instrumenter og mekanismer - at udarbejde en vejledning i bedste praksis, som også påviser og omfatter dårlig praksis, hvor sådanne har optrådt, så man kan tage ved lære af tidligere fejl;

84.

beklager ud fra ønsket om at sikre åbenhed, at EIB's årsberetning 2010 i afsnittet om "EIB's kapital og lånetransaktioner i 2010" ikke præsenterer og evaluerer risikoen i tilknytning til selve EIB's mekanisme, der er dækket ind af en meget stor tegnet, men ikke indbetalt kapital fra medlemsstaterne, som er de eneste aktionærer, og hvis finansielle klassificeringer er blevet gradvist forringet siden krisens start i efteråret 2008;

85.

foreslår, at de medlemsstater, der deltager i EIB, vedtager en plan, f.eks. for perioden EU 2020, for frigivelse af den tegnede, men ikke udbetalte kapitalandel, der den 31. december 2010 beløb sig til omkring 190 mia. EUR;

86.

bemærker den foruroligende divergens mellem de europæiske økonomier med hensyn til konkurrenceevne og innovation;

87.

glæder sig over det faktum, at EIB i 2010 øgede den tilgængelige finansiering for klimarelaterede projekter på områder såsom energieffektivitet, vedvarende energi, transport, skovplantning, innovation og tilpasning til klimaændringer til 19 mia. EUR (30 % af de samlede lån, der er ydet inden for EU) fra 16 mia. EUR i det forrige år;

88.

glæder sig over EIB's fokus på klimaændring, navnlig på bæredygtig energi; opfordrer EIB til at fokusere på global adgang til energi i forbindelse med sit engagement inden for energisektoren ved at støtte decentraliserede små projekter og projekter uden for elektricitetsnettet, navnlig i landdistrikterne; opfordrer EIB til at udfase projekter, som med stor sandsynlighed kan forventes at have en væsentlig indvirkning på miljøet, såsom store dæmninger, CO2-opsamling og -lagring samt fossile brændstofteknologier med henblik på at undgå, at udviklingslandene fastlåses i disse energiformer;

89.

er af den opfattelse, at EIB bør finansiere projekter, som opfylder strenge miljøkriterier og dermed fremmer en bæredygtig vækst og udfasning af miljøskadelige subsidier;

90.

opfordrer EIB til at yde et mere ambitiøst bidrag til nedbringelse af kulstofindholdet i transportsektoren; mener i denne sammenhæng, at EIB bør prioritere projekter, der nedbringer transportefterspørgslen og udvikler offentlig og kombineret transport;

91.

opfordrer EIB til at udarbejde en grå liste - til undersøgelsesformål - over projekter, hvor der anvendes teknologier, der, selv om de måske opfylder EU's minimumsstandarder, ikke opfylder EU's gennemsnitlige målsætninger på miljøområdet;

92.

værdsætter EIB's støtte til sektoren for vedvarende energi (som har strategisk betydning for målsætningerne for EU's klimaindsats), der er blevet forhøjet betragteligt i de seneste år (6 mia. EUR i 2010 mod 500 mio. EUR i 2006);

93.

værdsætter, at EIB også har forbedret sin interne tekniske kapacitet og forhøjet antallet af projekteksperter, der primært arbejder med projekter vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi, fra 40 % (2007) til 64 % (2011);

94.

anmoder EIB om at vedblive med at stille strengere krav til projekter, hvortil der bruges fossilt brændstof, hvilke beklageligvis stadigvæk tegner sig for 10 % af bankens finansiering; understreger, at det er særdeles vigtigt, at disse kriterier overholdes, for at banken snart kan ophøre med at yde støtte til CO2-intensiv energiproduktion;

95.

opfordrer EIB til at sikre, at EIB-støttede projekter i udviklingslande også kommer lokalsamfundene til gode, og at lokalsamfundene, hvor det er relevant, bliver hørt i forbindelse med investeringsprojekter, der kan formodes at få indflydelse på deres område; mener, at projekter bør undersøges med henblik på miljøforenelighed, og at de bør være i overensstemmelse med EU's målsætninger om nedbringelse af CO2-emissioner;

96.

opfordrer EIB til, hvad angår den biologiske mangfoldighed, at basere sin indsats på "no-net loss"-princippet; gør i denne forbindelse opmærksom på de betingelser, der er udviklet af "Business and Biodiversity Offsets"-programmet (BBOP);

97.

opfordrer indtrængende EIB til at øge finansieringen til projekter vedrørende forvaltning af vandressourcer og til at lægge særlig vægt på europæiske lande i det sydlige Middelhavsområde og på en bæredygtig vandforsyning;

98.

henleder EIB’s opmærksomhed på den stigende knaphed på råstoffer; opfordrer EIB til at undersøge, hvordan den kan bidrage til at sikre en mere effektiv udnyttelse af råstoffer i EU.

99.

opfordrer Kommissionen og EIB-Gruppen til at udforme innovative, fælles EIB-finansieringsinstrumenter til investeringer, der støtter biodiversitet, og EIB-Gruppen til at tilbyde tekniske og finansielle rådgivningstjenester i forbindelse hermed, hvilket er i overensstemmelse med bankens standarder for miljøpræstationer;

100.

opfordrer EIB til at støtte projekter, der er udformet til at fremme biodiversitet og forvaltning af vandressourcer, og til at forpligte sig til ikke at finansiere projekter, som indebærer væsentlige ændringer af vigtige naturlige habitater eller produktion af forbudte stoffer, opførelse af store dæmninger, som ikke overholder Verdenskommissionen for Dæmningers henstillinger, samt udvindingsprojekter (olie, gas og mineraler), som har ødelæggende virkninger for miljøet og de sociale forhold, og som ikke respekterer henstillingerne i Verdensbankens Extractive Industries Review;

101.

anmoder EIB om at vedblive med at stille strenge krav til projekter vedrørende produktion af energi på basis af kul og brunkul, hvilke i overensstemmelse med målene for EU's forsyningspolitik stadig kan få støtte fra banken; understreger, at det er særdeles vigtigt, at disse kriterier overholdes, for at banken snart kan ophøre med at yde støtte til CO2-intensiv energiproduktion;

102.

gentager desuden sin opfordring til, at EIB fuldt ud skal bringe sine operationer i overensstemmelse med EU's målsætning om en hurtig overgang til en lavemissionsøkonomi og til at vedtage en plan for udfasning af lån vedrørende fossile brændstoffer, herunder lån til kulfyrede kraftværker, og til at intensivere indsatsen for øget overførsel af teknologier vedrørende vedvarende energi og energieffektivitet:

103.

anmoder EIB om at forbedre sin projektvurdering og sit valgsystem og at undgå at støtte projekter med negativ indflydelse på klimaet og samtidig styrke overvågningen af projekters gennemførelse; understreger, at de resultater, der opnås med bankens investeringer med hensyn til forebyggelse af klimaændringer, skal rapporteres årligt;

104.

foreslår, at Kommissionen i samarbejde med EIB, i lyset af kvaliteten af EIB's menneskelige ressourcer og dens erfaringer med finansiering af store infrastrukturer, foretager strategiske overvejelser om finansieringen af disse investeringer uden at udelukke noget scenarie: støtte, frigørelse af medlemsstaternes andele af EIB's kapital, EU's tegnede andele af EIB's kapital, lån, innovative instrumenter, finansieringsteknikker, der er tilpasset langsigtede, ikke umiddelbart rentable projekter, udvikling af garantiordninger, oprettelse af en investeringssektion inden for EU-budgettet, finansieringskonsortier med deltagelse af europæiske, nationale og lokale myndigheder, offentlig-private partnerskaber osv.;

105.

minder derudover om, at Europa 2020-strategien kun er troværdig, hvis den bakkes op af tilstrækkelige finansielle ressourcer, og derfor støtter en mere fremtrædende rolle for EIB med hensyn til at udvide de strukturelle midlers katalytiske rolle og løftestangsvirkning og den yderligere udvikling og optimale brug af innovative finansielle instrumenter, navnlig vedrørende EIB og EIF samt andre internationale finansielle institutioner (f.eks. blanding af tilskud og lån, venturekapitalinstrumenter, nye former for risikodeling og garantier);

106.

opfordrer EIB's styrende organer til at overveje muligheden af, at Den Europæiske Union bliver aktionær i banken ud over medlemsstaterne, da dette efter Parlamentets opfattelse ville føre til et udvidet samarbejde mellem EIB og Kommissionen;

107.

opfordrer EIB til at støtte tillidsskabende bestræbelser i de medlemsstater, der oplever eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet i euroområdet, ved at deltage i investeringsprojekter i disse lande og udstede garantier, der afbøder den øgede landerisiko;

108.

er af den opfattelse, at EIB efter ændringerne af Lissabontraktaten og EIB's større rolle for den afbalancerede og stabile udvikling af det indre marked bør blive mere ansvarlig over for EU-borgerne og blive underlagt en dechargeprocedure over for Europa-Parlamentet angående anvendelsen af offentlige midler fra EU-budgettet eller Den Europæiske udviklingsfond og forvaltet af EIB;

109.

glæder sig over EIB's løfte om at udvikle nye rammer for måling af udviklingsmæssige indvirkninger (REM-rammer) for evaluering af projekter både forudgående og efterfølgende pr. januar 2012 og opfordrer EIB til at øge gennemsigtigheden ved anvendelsen af disse rammer ved at offentliggøre den fulde liste over indikatorer og udgive overvågningsbetænkninger og trufne foranstaltninger; anmoder om at blive orienteret om de forbedringer i resultattilsynet, der opnås via den nye ramme for resultatmåling;

110.

glæder sig over, at den finansielle og kontraktuelle overvågning af projekter er blevet styrket med oprettelsen af en ny tilsynstaskforce; anmoder om at blive orienteret om de resultater og forbedringer, denne nye tilsynstaskforce opnår;

111.

opfordrer EIB til at deltage i finansieringen af investeringsprojekter, der har til formål at støtte forskning, udvikling og innovation i de lande og regioner, der bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt i tilfælde af udefrakommende asymmetriske økonomiske chok;

112.

opfordrer EIB til at kæde sine finansieringsprojekter sammen i et forsøg på at bidrage til fattigdomsbekæmpelse og indfrielse af 2015-målene, menneskerettigheder, virksomhedernes sociale ansvar, anstændigt arbejde, miljømæssige principper og god forvaltningspraksis ved at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1080/2011/EU;

113.

glæder sig over "Europa 2020"-initiativet med projektobligationer som en mekanisme for risikodeling mellem EU og EIB, der yder støtte under et bestemt loft fra EU-budgettet, med henblik på at geare EU-midlerne og tiltrække yderligere finansiering fra den private sektor for individuelle infrastrukturprojekter i overensstemmelse med "Europa 2020"-målsætningerne; opfordrer EIB til at udføre en pilotfase for initiativet før slutningen af programmeringsperioden 2007-2013 med henblik på at vurdere systemets effektivitet;

114.

anerkender det fremskridt, der er gjort af EIB med hensyn til at etablere klare procedurer over for ikke-samarbejdende jurisdiktioner; støtter banken i dens politik om ikke at deltage i aktiviteter, der gennemføres via ikke-samarbejdende jurisdiktioner; opfordrer EIB til at evaluere gennemførelsen og funktionen af dens "Politik over for dårligt regulerede, ikke-gennemsigtige og ikke-samarbejdende jurisdiktioner" og til at aflægge beretning for Europa-Parlamentet inden udgangen af 2012; opfordrer EIB til regelmæssigt at revidere og ajourføre denne politik for at sikre, at EIB's finansieringsaktiviteter ikke bidrager til nogen form for skatteunddragelse, hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme;