ISSN 1977-0871

doi:10.3000/19770871.C_2012.277.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 277

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

55. årgang
13. september 2012


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

 

BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER

 

Regionsudvalget

 

96. plenarforsamling den 18.-19. juli 2012

2012/C 277/01

Regionsudvalgets resolution om Regionsudvalgets prioriteter for 2013 set i relation til Kommissionens Arbejdsprogram

1

 

UDTALELSER

 

Regionsudvalget

 

96. plenarforsamling den 18.-19. juli 2012

2012/C 277/02

Regionsudvalgets udtalelse om En samlet strategi for migration og mobilitet

6

2012/C 277/03

Regionsudvalgets udtalelse om Styrket solidaritet i EU inden for asylpolitik

12

2012/C 277/04

Regionsudvalgets udtalelse om Fremtidens byer: miljømæssigt og socialt bæredygtige byer

18

 

III   Forberedende retsakter

 

REGIONSUDVALGET

 

96. plenarforsamling den 18.-19. juli 2012

2012/C 277/05

Regionsudvalgets udtalelse om EU's finansielle instrumenter for indre anliggender

23

2012/C 277/06

Regionsudvalgets udtalelse om EU's finansielle instrumenter for retlige anliggender og unionsborgerskab

43

2012/C 277/07

Regionsudvalgets udtalelse om Mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner

51

2012/C 277/08

Regionsudvalgets udtalelse om Forslag til forordning om programmet for miljø og klimaindsats (LIFE)

61

2012/C 277/09

Regionsudvalgets udtalelse om Tildeling af koncessionskontrakter

74

2012/C 277/10

Regionsudvalgets udtalelse om Forslag til forordning om europæisk territorialt samarbejde

96

2012/C 277/11

Regionsudvalgets udtalelse om Lufthavnspakken

110

2012/C 277/12

Regionsudvalgets udtalelse om Connecting Europe-faciliteten

125

2012/C 277/13

Regionsudvalgets udtalelse om Retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF

137

2012/C 277/14

Regionsudvalgets udtalelse om Horisont 2020 (rammeprogram for forskning og innovation)

143

2012/C 277/15

Regionsudvalgets udtalelse om Et kreativt Europa

156

2012/C 277/16

Regionsudvalgets udtalelse om En EU-civilbeskyttelsesordning

164

2012/C 277/17

Regionsudvalgets udtalelse om Pakken om Ansvarlige virksomheder 

171

DA

 


I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER

Regionsudvalget

96. plenarforsamling den 18.-19. juli 2012

13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/1


Regionsudvalgets resolution om »Regionsudvalgets prioriteter for 2013 set i relation til Kommissionens Arbejdsprogram«

2012/C 277/01

REGIONSUDVALGET ØNSKER

under henvisning til Kommissionens meddelelse om Kommissionens arbejdsprogram for 2012 »En ny begyndelse i Europa« (1)

under henvisning til Regionsudvalgets resolution af 15. december 2011 om Regionsudvalgets prioriteter for 2012 på grundlag af Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram (2)

under henvisning til Regionsudvalgets resolution af 16. februar 2012 til Det Europæiske Råds forårstopmøde 2012 om udkastet til traktat om stabilitet, koordinering og styring i den økonomiske og monetære union (3)

under henvisning til den eksisterende samarbejdsprotokol mellem Kommissionen og Regionsudvalget, der blev undertegnet den 16. februar 2012

at redegøre for sine centrale synspunkter vedrørende Kommissionens arbejdsprogram for 2013.

REGIONSUDVALGET

Unionens fremtid

1.

er overbevist om, at der i Den Europæiske Union, som står over for enorme udfordringer i forbindelse med håndteringen af den vedvarende finansielle, økonomiske, sociale og politiske krise, er et presserende behov for et ambitiøst arbejdsprogram for 2013 fra Kommissionen, som fremmer bæredygtig vækst, jobskabelse og livskvalitet i Europa, og som bidrager til at genskabe borgernes tillid til den europæiske integrationsproces;

2.

mener, at genopretningen skal baseres på to lige vigtige elementer af strukturreformer: relanceret vækst og sikring af budgetdisciplin;

3.

støtter en øget økonomisk integration og en bedre samordning af politiske prioriteter, indtægter og udgifter mellem alle myndighedsniveauer, samtidig med at de nationale, regionale og lokale myndigheders uafhængighed og beføjelser respekteres. Med udgangspunkt i principperne om nærhed og flerniveaustyring afviser Regionsudvalget enhver implicit eller eksplicit renationalisering eller centralisering af politikker;

4.

anmoder Kommissionen om at modstå forsøg på at anvende mellemstatslige aftaler til at forbigå EU's demokratiske procedurer, som vedtaget i traktaterne, uden at gribe ind i det forstærkede samarbejde, som forudses i Lissabontraktaten;

5.

minder om, at udvalgets holdning (4) er, at en tidlig vedtagelse af den næste flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2014-2020 ultimo 2012 vil være et vigtigt signal om, at EU er i stand til at imødegå globale udfordringer med en selvstændig strategi for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, og en forudsætning for, at det kan garanteres, at samhørighedspolitikken fortsætter uden afbrydelser på operationelt plan;

6.

minder om, at EU-budgettet er et investeringsbudget, at forslag om besparelser i programmer, som indgår i EU's dagsorden for vækst, skal afvises, og at det er nødvendigt at skabe nye egne indtægter, navnlig med henblik på at erstatte de nationale bidrag til EU-budgettet;

7.

bekræfter, at de regionale og lokale myndigheder er fast besluttede på at medvirke til forenklingen af EU-støtten og revisionen af finansforordningen med det formål at reducere bureaukratiet, øge løftestangseffekten af de offentlige midler på EU-, nationalt og regionalt niveau samt sikre gennemsigtighed og ansvarlighed over for EU's skatteydere;

8.

er af den opfattelse, at Kommissionen bør fremlægge en analyse af følgevirkningerne af traktaten om stabilitet, koordinering og styring i Den Økonomiske og Monetære Union for de lokale og regionale myndigheder – og især – af spørgsmålet om, hvordan de lokale og regionale myndigheders skattemæssige selvstændighed bevares;

9.

støtter indsatsen for at sikre budgetdisciplin, navnlig med hensyn til at imødegå høje offentlige gældsniveauer, som udgør en alvorlig trussel mod solidariteten mellem generationerne. Tilstrækkelig kapacitet til de lokale og regionale myndigheder kan samtidig sikre vækst gennem hensigtsmæssige investeringer, f.eks. realisering af projekter, der er medfinansieret af EU-midler og offentlige indkøb;

10.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at integrere EUF-traktatens artikel 9 om fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse i alle sine forslag. Regionsudvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte afbalancerede henstillinger set i relation til det europæiske semester og tage højde for disse traktatmæssige forpligtelser i al lovgivning, der vedrører den finansielle og økonomiske krise;

11.

anmoder Kommissionen om at samarbejde med Regionsudvalget om udarbejdelsen af en akt om EU's administrative procedurer.

REGIONSUDVALGET

Europa 2020-strategien og det europæiske semester

12.

understreger, at det europæiske semester bør bidrage til økonomisk vækst, finanspolitisk disciplin og imødegåelse af strukturelle udfordringer, men at Kommissionen og medlemsstaterne samtidig også skal foregribe og overvåge disse foranstaltningers konsekvenser for det lokale og regionale selvstyre;

13.

er i høj grad tilfreds med den nye »VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESPAGT« som vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2012 og støtter »nødvendigheden af på alle forvaltningsniveauer i Den Europæiske Union at mobilisere alle løftestænger, instrumenter og politikker« med henblik på at opfylde målene med Europa 2020-strategien (5);

14.

støtter Kommissionens bestræbelser på at forbedre forvaltningsordningerne og navnlig partnerskabsprincippet i forbindelse med tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af de nationale reformprogrammer. Regionsudvalget opfordrer imidlertid Kommissionen til at inkludere en vurdering af disse aspekter i de enkelte landespecifikke henstillinger;

15.

minder om behovet for at inkludere resultatorienterede strukturer, såsom territoriale pagter, i de nationale reformprogrammer (6). Derudover bør der gives anerkendelse og støtte til initiativer, som styrker konkurrenceevne og innovation på lokalt og regionalt niveau, f.eks. den europæiske iværksætterregionspris;

16.

ser frem til et intensiveret samarbejde med Kommissionen under den politiske cyklus for Europa 2020 og anmoder om at blive inddraget i forberedelsen af den årlige vækstundersøgelse.

17.

foreslår, at Kommissionen regelmæssigt informerer om gennemførelsen af Europa 2020-flagskibsinitiativerne ved navnlig at rapportere om de lokale og regionale myndigheders inddragelse i gennemførelsen;

18.

anmoder om, at Kommissionen i forbindelse med midtvejsevalueringen af strategien i 2013 redegør for, hvordan den vil sikre en større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder;

19.

opfordrer til, at enhver omfordeling af uudnyttede strukturfondsmidler til en ny dagsorden for vækst respekterer nærhedsprincippet og inddrager de lokale og regionale myndigheder;

20.

tilskynder Kommissionen til at arbejde videre med centrale udfordringer som ungdomsarbejdsløshed, beskæftigelse af arbejdstagere over 55 år og socialt dårligt stillede grupper og tage højde for lokale og regionale myndigheders centrale rolle på området. Regionsudvalget opfordrer især Kommissionen til at fremlægge et udkast til en henstilling fra Rådet om en ungdomsgaranti. Regionsudvalget opfordrer til, at der indarbejdes en konkret lokal og regional dimension i de nationale beskæftigelsesplaner;

21.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den kommende henstilling om bekæmpelse af børnefattigdom og fremme af børns velfærd indarbejder de forslag, der skitseres i Regionsudvalgets udtalelse om børnefattigdom fra februar 2012 (CdR 333/2011), navnlig hvad angår vedtagelse af en samlet strategi mod børnefattigdom og social udstødelse på nationalt, regionalt og lokalt niveau, samt opstilling af overvågningsrammer på baggrund af pålidelige indikatorer, som også er knyttet til den nuværende rapporteringsmekanisme i FN's konvention om barnets rettigheder. Regionsudvalget er overbevist om, at det i 2013 er nødvendigt at foretage en evaluering af krisens følger for børnefattigdommen baseret på specifik rapportering fra medlemsstaterne under de nationale reformprogrammer og EU 2020-strategien.

REGIONSUDVALGET

EU-budgettet

22.

minder om, at EU-budgettet i krise- og sparetider bør satse på den størst mulige løftestangseffekt af offentlig og privat medfinansiering på alle forvaltningsniveauer (7). Regionsudvalget beklager manglen på statistisk materiale, som ville gøre det muligt at foretage en solid evaluering af sådanne løftestangs- og multiplikatoreffekter;

23.

støtter Kommissionens hensigt om at udarbejde en rapport om kvaliteten af de offentlige udgifter (8). Regionsudvalget anbefaler en sondring mellem løbende udgifter og investeringer i budgetunderskudsberegningerne, således at det undgås, at investeringer med langsigtede nettofordele indgår i beregningerne som en negativ faktor;

24.

understreger, at der navnlig kan satses på synergieffekter mellem budgetterne på EU-, nationalt og subnationalt niveau, forudsat at der findes hensigtsmæssige og effektive koordineringsmekanismer, herunder interoperabilitet mellem offentlige forvaltninger, der håndterer budgetrelaterede spørgsmål, harmoniserede regnskabsregler og budgetperioder for offentlige finanser og sammenlignelige budgetstrukturer. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en grønbog med det formål at se på mulighederne for at træffe konkrete foranstaltninger på dette område.

REGIONSUDVALGET

Det indre marked, SMV'er og industri

25.

opfordrer Kommissionen til at inkludere en akt for det indre marked III i sit arbejdsprogram for 2013, som bør omfatte alle tilbageværende politiske initiativer fra akten for det indre marked, hvor der endnu ikke er blevet iværksat tiltag, og fastholde en balance mellem de økonomiske, sociale og forvaltningsmæssige søjler set i relation til de fire grundlæggende frihedsrettigheder;

26.

anmoder Kommissionen om i særlig grad at fokusere på en yderligere forbedring af arbejdskraftens grænseoverskridende mobilitet, der sikrer arbejdstagernes rettigheder, og opfordrer til, at systemet for anerkendelse af kvalifikationer forbedres med det formål at fremme fagfolks mobilitet;

27.

opfordrer Kommissionen til, at det forslag til Rådets forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, der har givet anledning til 12 nationale parlamenters tidlige varsling om en overtrædelse af nærhedsprincippet, trækkes tilbage;

28.

understreger små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) vigtige rolle for den økonomiske genopretning og beskæftigelsen på lokalt og regionalt niveau. Denne rolle kan styrkes ved at SMV'er, universiteter samt lokale og regionale myndigheder deltager i EU's finansieringsprogrammer for forskning og innovation;

29.

opfordrer Kommissionen til at lette SMV'ers adgang til finansiering og offentlige indkøbskontrakter og reducere den administrative byrde yderligere;

30.

forventer, at Kommissionen inddrager udvalget i evalueringen af flagskibsinitiativet om industripolitikken;

31.

støtter Europa-Parlamentets anmodning om, at Kommissionen, inden januar 2013, fremsætter et forslag til direktiv på grundlag af EUF-traktatens artikel 114, som sikrer adgang til basale betalingstjenester for alle forbrugere, der opholder sig lovligt i EU;

32.

gentager sin opfordring til, at der opstilles en europæisk dagsorden for socialt boligbyggeri, der præciserer konkurrencereglerne på området, og som giver de lokale og regionale myndigheder mulighed for at udbyde ordentlige og prismæssigt overkommelige sociale boliger, fremme en bred social sammensætning og bekæmpe forskelsbehandling;

33.

anmoder om, at Kommissionen, efter at have trukket det første forordningsforslag til en statut for europæiske gensidige selskaber tilbage, hurtigt fremsætter et revideret forslag.

REGIONSUDVALGET

Energi

34.

opfordrer kraftigt til, at der i 2013 følges op på energikøreplanen 2050 med det formål at sikre, at de lokale og regionale myndigheder får mulighed for at yde deres bidrag til fremme af decentraliseret bæredygtig energi og energiinfrastruktur, såsom intelligente net, som et nøgleelement i ressourceeffektivitet og grøn økonomi. Regionsudvalget opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en omfattende ramme for investeringer med en tidshorisont frem til 2030, således at der skabes den nødvendige sikkerhed for såvel markedsaktører som lokale og regionale myndigheder;

35.

opfordrer Kommissionen til at vurdere mulighederne for at skabe et yderligere decentralt forvaltet finansielt instrument med det formål at fremme gennemførelsen af handlingsplanerne for bæredygtig energi hos de regionale og lokale myndigheder og navnlig hos borgmesteraftalens partnere. Regionsudvalget støtter ligeledes en bedre samordning af finansielle støtteforanstaltninger til fremme af energieffektivitet og -besparelser i fremtidige finansieringsprogrammer fra EU (9);

36.

anmoder Kommissionen om at iværksætte tiltag til at løse sammenkoblingsrelaterede problemer mellem medlemsstater og mellem regioner i en enkelt medlemsstat og støtte foranstaltninger, der fremmer udbredelsen af mikroproduktion af energi og dennes integration i distributionsnettene.

37.

opfordrer til, at SMV'er og lokale og regionale myndigheder får lettere adgang til lån fra Den Europæiske Investeringsbank, når det drejer sig om investeringer på områderne energieffektivitet og vedvarende energikilder.

REGIONSUDVALGET

Regionalpolitik

38.

peger fortsat på behovet for, at målet om at vedtage lovgivningspakken om samhørighedspolitikken 2014-2020 i begyndelsen af 2013 opfyldes, således at de lokale og regionale myndigheder får mulighed for at iværksætte strukturfondsprogrammer pr. 1. januar 2014;

39.

opfordrer indtrængende Eurostat til at se på behovet for mere rettidige sammenlignelige data vedrørende regionalt BNP i et samarbejde med de nationale statistiske kontorer;

40.

minder om behovet for at tage højde for den territoriale dimension af EU's politikker på en mere sammenhængende og målrettet måde; foreslår, at Kommissionen inkluderer disse elementer i sine fremtidige konsekvensanalyseaktiviteter og regelmæssigt aflægger rapport om disse (10);

41.

opfordrer Kommissionen til at udvide ordningen for midlertidig udstationering af EU-tjenestemænd til det subnationale niveau (i stedet for kun at fokusere på det nationale niveau) med det formål at forbedre EU-institutionernes viden om den praktiske gennemførelse af EU-lovgivning og -projekter på lokalt og regionalt niveau.

REGIONSUDVALGET

Transport

42.

ser frem til det kommende forslag om fremtiden for EU's havnepolitik; anmoder om, at forslaget underkastes en territorial konsekvensanalyse, og er parat til at bidrage hertil;

43.

påpeger betydningen af bæredygtig mobilitet i byerne og foreslår at fremme elektroniske og intelligente billetsystemer på tværs af alle transportformer, herunder bus, tog, færger, bildeling, cykeldeling og vejafgifter med det formål at skabe en bedre interoperabilitet mellem systemerne og øge brugen af offentlig transport.

REGIONSUDVALGET

Miljø

44.

fastslår, at tendensen i retning af en opbremsning af forbedringen af luftkvaliteten i væsentligt omfang er en følge af en utilstrækkeligt ambitiøs EU-politik for forebyggelse ved kilden og for få nationale foranstaltninger. En stor del af byrden ved og ansvaret for at løse luftkvalitetsproblemerne er blevet placeret hos de lokale og regionale myndigheder (11). Regionsudvalget ser frem til forslag til, hvordan disse problemer kan løses i den kommende evaluering af EU's lovgivning om luftkvalitet;

45.

forventer, at ambitionsniveauerne og tidshorisonterne for EU's (kildebaserede) emissionspolitik og immissionspolitik afstemmes i denne evaluering, og at navnlig NEC-direktivet (nationale emissionslofter) styrkes med henblik på at reducere baggrundskoncentrationerne, at standarderne for køretøjers udledning af NO2/NOx og partikler skærpes, og at der ligeledes ses på emissionerne fra søfart, luftfart og landbrug, samtidig med at indikatorer og kriterier for måling forenkles. Regionsudvalget opfordrer ligeledes til, at EU's politik for luftkvalitet integreres med andre politikområder, navnlig transport, bolig, industri, energi og klima;

46.

opfordrer til, at EU's tilpasningsstrategi for klimaændringer inkluderer et afsnit om specifikke tilpasningstiltag på regionalt og kommunalt niveau samt retningslinjer og støtte til lokale og regionale beslutningstagere. Det bør også undersøges, om det er muligt at etablere en arbejdsgruppe om tilpasningsstrategier i særligt sårbare europæiske regioner, der samler repræsentanter for Regionsudvalget, Kommissionens Generaldirektorat for Klima, Det Europæiske Miljøagentur, Det Fælles Forskningscenter samt lokale og regionale netværk og sammenslutninger.

REGIONSUDVALGET

Landbrug og havpolitik

47.

fremhæver behovet for en målrettet meddelelse om »En ny EU-kvalitetsordning for lokale fødevarer«, idet lokale fødevaresystemer støtter den lokale og regionale økonomi ved at skabe beskæftigelse i landbruget og fødevareindustrien;

48.

mener, at Kommissionen med held kunne udvise større fleksibilitet i sit forsøg på at afhjælpe det nuværende dødvande mellem Europa-Parlamentet og Rådet, hvad angår retsgrundlaget for de flerårige planer for fiskerisektoren; håber, at der i forbindelse med forslagspakken om en reform af den fælles fiskeripolitik tages flere initiativer til at fremme en større decentralisering af fiskeripolitikken og gennemførelsesforanstaltninger, som tager udgangspunkt i kystregionernes og de indre vandvejes behov og problemer;

49.

støtter udviklingen af en havområdestrategi som et integreret instrument i havpolitikken, men mener, at disse strategier, herunder den strategi, der vil blive vedtaget for Atlanterhavsområdet i 2013, skal indeholde en stærkere territorial dimension og bygge på erfaringerne med de makroregionale strategier.

REGIONSUDVALGET

Unionsborgerskab

50.

opfordrer til, at der tages højde for den lokale og regionale dimension ved initiativer, der skal bygge videre på og styrke borgernes rettigheder, og i forbindelse med indsatsen for at genskabe borgernes tillid til EU og unionens institutioner. Regionsudvalget insisterer på, at det er nødvendigt at inddrage børn og unge set i lyset af, at de kan udøve deres borgerrettigheder og -pligter. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at fokusere på denne udfordring i forbindelse med de aktiviteter, der er planlagt inden for rammerne af borgernes Europaår, som udvalget har til hensigt at bidrage til;

51.

er fast besluttet på at bidrage til opfølgningen på vellykkede europæiske borgerinitiativer i et samarbejde med de øvrige EU-institutioner.

REGIONSUDVALGET

Det bredere europæiske naboskab og Europa i verden

52.

anmoder om, at lokale og regionale aktører i landene under den europæiske naboskabspolitik (ENP) får lettere adgang til specifikke EU-midler på dette område og støtter åbningen af eksisterende programmer, herunder EGTS (europæiske grupper for territorialt samarbejde), for partnere i nabolande;

53.

bekræfter sin hensigt om at fortsætte det positive samarbejde med Kommissionen på baggrund af programmet for lokalforvaltningsordningen med henblik på at forbedre den lokale kapacitetsopbygning og fremme kendskabet til EU og unionens procedurer i kandidatlande og kommende kandidatlande. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at udvide programmet til lokale myndigheder i ENP-landene;

54.

har tillid til, at der vil blive taget behørigt hensyn til udvalgets anbefalinger under forberedelsen af Kommissionens arbejdsprogram for 2013, og pålægger Regionsudvalgets formand at forelægge denne resolution for Kommissionens formand, formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Europa-Parlamentet, det cypriotiske rådsformandskab og de kommende irske og litauiske rådsformandskaber.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  COM(2011) 777 final.

(2)  CdR 361/2011 fin.

(3)  CdR 42/2012 fin.

(4)  CdR 318/2010, medordførere: Mercedes Bresso og Ramon Valcarcel Siso.

(5)  Det Europæiske Råds konklusioner af 28./29. juni 2012, s. 7.

(6)  CdR 72/2011, ordfører: Markku Markkula.

(7)  CdR 318/2010, medordførere: Mercedes Bresso og Ramon Valcarcel Siso.

(8)  Jf. COM(2012) 299, pkt. 2.1.

(9)  CdR 85/2012, ordfører: Brian Meaney.

(10)  CdR 273/2011, ordfører: Luc Van den Brande.

(11)  CdR 329/2011, ordfører: Cor Lamers.


UDTALELSER

Regionsudvalget

96. plenarforsamling den 18.-19. juli 2012

13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/6


Regionsudvalgets udtalelse om »En samlet strategi for migration og mobilitet«

2012/C 277/02

REGIONSUDVALGET

påpeger, at overholdelse af migranters menneskerettigheder og solidaritet over for de lande, de fleste migrationsstrømme kommer fra, bør præge alle faser i EU's migrationspolitik og dets forbindelser med tredjelande – i fuld overensstemmelse med de fastlagte principper i EU traktatens art. 21, stk. 1;

peger på, at det er nødvendigt at undersøge alle årsager til migration nøje, herunder klimaforandringer, så der kan opstilles en passende juridisk ramme for personer, der flygter fra deres oprindelsesland pga. naturkatastrofer eller klimaforhold, som bringer deres overlevelse eller fysiske sikkerhed i fare;

mener, at en af forudsætningerne for den samlede migrationsstrategi er, at forvaltningen foregår på flere niveauer, så strategien, alt afhængig af omstændighederne og i overensstemmelse med nærhedsprincippet, styres på det niveau, der er bedst egnet hertil, med henblik på at sikre mest mulig velfærd for den enkelte både i oprindelseslandet og immigrationslandet;

opfordrer navnlig til, at der tages fuldt hensyn til de regionale og lokale myndigheder i gennemførelsen af den samlede strategi, og at både de eksisterende decentrale samarbejdsprojekter og de strukturerede dialoger i f.eks. ARLEM og CORLEAP fremmes.

Ordfører

Nichi VENDOLA (IT/PSE), formand for regionalrådet i Puglia

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en samlet strategi for migration og mobilitet

COM(2011) 743 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Generelle bemærkninger

1.

fremhæver den samlede strategis betydning som referenceramme for EU's indsats i den globale styring af migration og mobilitet og som et værktøj, der giver et helhedsbillede af politikkerne for migration, samtidig med at den søger at koordinere EU's indsats på det udenrigs- og udviklingspolitiske område med immigrationspolitikkerne;

2.

bifalder Kommissions initiativ om at fremlægge en revideret samlet strategi, der er mere struktureret og har større fokus på migranter og deres menneskerettigheder i både oprindelses-, transit- og immigrationslandene;

3.

understreger endnu engang, at menneskeretten til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget, og til at vende tilbage til sit eget land (1), er det juridiske udgangspunkt for enhver debat om migration, og at det er vigtigt at fremme en frivillig migration, uansat årsagerne til valget og uden skelen til immigrationslandets specifikke behov (2);

4.

påpeger, at overholdelse af migranters menneskerettigheder og solidaritet over for de lande, de fleste migrationsstrømme kommer fra, bør præge alle faser i EU's migrationspolitik og dets forbindelser med tredjelande – i fuld overensstemmelse med de fastlagte principper i EU-traktatens art. 21, stk. 1;

5.

mener, at man bør sikre effektiv beskyttelse af menneskerettighederne i forbindelse med fastsættelse af indrejsemuligheder for borgere fra tredjelande og i politikker for modtagelse og integration af migranter;

6.

fremhæver at, både EU's og medlemsstaternes tilbagetagelsesaftaler og aftaler om forenkling af visumudstedelse samt alle tiltag til imødegåelse af irregulær indvandring skal overholde menneskerettighederne fuldt ud i overensstemmelse med især Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, hvilket Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået gang på gang;

7.

understreger, at behovet for at bremse migrationsstrømmene aldrig må veje tungere end individets ret til at søge international beskyttelse i EU, som fortsat skal være tilflugtssted for personer på flugt fra forfølgelse, eller som har behov for beskyttelse;

8.

konstaterer, at der er risiko for, at den økonomiske krise, som påvirker størstedelen af medlemslandene, kan forværre den iboende spænding mellem grænsekontrolpolitik og overholdelse af migranters menneskerettigheder;

9.

peger på, at det er nødvendigt at undersøge alle årsager til migration nøje, herunder klimaforandringer (3), så der kan opstilles en passende juridisk ramme for personer, der flygter fra deres oprindelsesland pga. naturkatastrofer eller klimaforhold, som bringer deres overlevelse eller fysiske sikkerhed i fare (4);

10.

tilskynder Kommissionen til at offentliggøre sit arbejdsdokument om migration og klimaforandringer som oprindeligt planlagt i dens meddelelse om migration af 4. maj 2011 (5);

11.

mener, at det af hensyn til effektiviteten af den samlede strategi er nødvendigt at styrke koordineringen mellem EU og det nationale, regionale og lokale niveau og med tredjelandene;

12.

gentager, hvad det allerede har slået fast, nemlig »at de lokale og regionale myndigheder er de første, der berøres direkte af en fælles indvandringspolitik. For det første rammes de i særlig grad af de vanskeligheder, der opstår i forbindelse med ulovlig indvandring. For det andet har de som led i den lokale integrationsproces ansvaret for at stille en række tjenesteydelser til rådighed for indvandrerne. Derfor bør de lokale og regionale myndigheder inddrages bredt i udarbejdelsen af en europæisk ramme for lovlig indvandring, foranstaltningerne til bekæmpelse af ulovlig indvandring og i udviklingssamarbejdet med oprindelseslandene« (6);

13.

glæder sig over de betydelige fremskridt med hensyn til at gøre migranters pengeoverførsler til deres oprindelseslande mere gennemsigtige, sikre og mindre omkostningsfulde og bakker op om Kommissionens initiativer til at kanalisere disse overførsler ind i produktionsfremmende investeringer;

14.

bifalder, at den samlede strategi sætter spot på diasporasamfundets mulige rolle i både udviklingspolitik og regulering af migrationsstrømme, hvilket fremmer støtteforanstaltningerne ved afrejsen og integrationsforanstaltningerne i immigrationslandet.

REGIONSUDVALGET

Regioners og lokale myndigheders rolle i gennemførelsen af den samlede strategi

15.

mener, at en af forudsætningerne for den samlede migrationsstrategi er, at forvaltningen foregår på flere niveauer, så strategien, alt afhængig af omstændighederne og i overensstemmelse med nærhedsprincippet, styres på det niveau, der er bedst egnet hertil, med henblik på at sikre mest mulig velfærd for den enkelte både i oprindelseslandet og immigrationslandet;

16.

er af den opfattelse, at regionerne og de lokale myndigheder spiller en afgørende rolle i den samlede strategi som aktører, der både fremmer og gennemfører sociale politikker og beskæftigelsespolitikker, modtagelses- og integrationspolitikker, politikker for forvaltning af irregulær indvandring, men som også iværksætter intense dialoger og forskellige former for samarbejde med migranternes oprindelses- og transitlande (7);

17.

bemærker, at regioner og lokale myndigheder allerede nu støtter initiativer til dialog med regioner og lokale myndigheder i tredjelande, hvoraf mange er oprindelses- eller transitlande for migrationsstrømme, og decentrale samarbejdsprojekter;

18.

ser gerne, at ARLEM – Den regionale og lokale Euro-Middelhavsforsamling – sammen med CORLEAP – Konferencen af lokale og regionale myndigheder i Østpartnerskabet – betragtes som et ideelt forum for en dialog om immigrations- og udviklingspolitik med de regionale myndigheder i Middelhavsområdet og Østeuropa;

19.

mener, at man bør søge størst mulig overensstemmelse mellem medlemsstaternes bilaterale initiativer og de allerede eksisterende regionale og bilaterale dialoger, der anses for at være et værktøj for EU's udenrigspolitik på immigrationsområdet, og at denne overensstemmelse bl.a. bør sikres gennem fuld anerkendelse af regionernes og de lokale myndigheders dialoginitiativer;

20.

opfordrer institutionerne til at betragte regioner og lokale myndigheder som hovedaktører i den samlede strategi – i overensstemmelse med deres kompetencer i national sammenhæng – ved hjælp af værktøjer, der giver dem EU-støtte, uden indgreb fra de centrale myndigheders side og i overensstemmelse med de nuværende forskelle i de forskellige medlemsstater;

21.

tilskynder Kommissionen til at fremme innovative projekter for at nå målet om at gøre det lettere at matche udbud af og efterspørgsel på arbejdskraft og bruge de regionale og lokale myndigheder som formidlere på baggrund af deres kompetencer på dette område i mange medlemsstater. Formålet er at skabe et effektivt værktøj til håndtering af problemet med manglende kompetencer i visse dele af arbejdsmarkedet;

22.

ser gerne, at regioner og lokale myndigheder også inddrages i opdateringen af EU's immigrationsportal, så den kommer til at indeholde relevante informationer for migranter om den enkelte region, by og kommune i værtslandet.

REGIONSUDVALGET

Forholdet mellem immigrationspolitikker og politikker for udviklingssamarbejde

23.

finder det meget vigtigt at sikre, at der altid er overensstemmelse mellem EU's migrations- og udviklingspolitik og den eksterne immigrations- og asylpolitik. EU's og medlemsstaternes indsats i tredjelande bør altid primært baseres på principperne om solidaritet med tredjelande og fælles udvikling med henblik på at bekæmpe de dybere årsager til migration og udrydde fattigdom, og der bør være særligt fokus på mobilisering af de pågældende landes interne ressourcer, støtte til styrkelse af institutionerne og retsstatsprincippet og bedre forvaltning, som er nøglen til at fremme økonomiske og sociale forandringer;

24.

opfordrer Kommissionen til at foretage tildelingen af ressourcer til udviklingslande på grundlag af udviklingssamarbejdets principper, prioriteter og strategier, samtidig med at der også tages hensyn til princippet om »mere for mere«;

25.

er af den opfattelse, at princippet om gensidighed skal fungere på linje med udviklingssamarbejdets principper, især i forbindelse med mobilitetspartnerskaber og den fælles dagsorden for migration og mobilitet (8);

26.

mener, at man i gennemførelsen af den samlede strategi skal sørge for tilstrækkelig beskyttelse af alle udsatte grupper, navnlig uledsagede mindreårige, dels ved at styre tiltagene i tredjelande i den rigtige retning, dels ved at tilbyde passende former for modtagelse og social integration i EU's medlemsstater; samtidig bør man fremme udbredelsen af den gode praksis, som mange regionale og lokale regionale myndigheder har opbygget i medlemsstaterne. Udvalget opfordrer endvidere Kommissionen til at gennemføre foranstaltningerne i handlingsplanen for uledsagede mindreårige i praksis;

27.

tilskynder til, at der opstilles en reel kønsstrategi for at fremme den specielle rolle, som kvinder spiller i migration og social integration af hele familier i værtslandene;

28.

peger på, at EU's immigrationspolitik kan stride imod politikken for udviklingssamarbejde, da den sigter mod at tiltrække talent fra tredjelande, så Europa 2020-strategiens målsætninger om demografisk og økonomisk udvikling kan opfyldes;

29.

tvivler på, at man kan begrænse effekten af den hjerneflugt, der skyldes politikken for selektiv migration, ved hjælp af cirkulær migration, eftersom det ikke er klart, hvor effektivt dette vil være, og hvilken reel effekt det vil få;

30.

bemærker desuden, at cirkulær migration måske ikke er kompatibel med målsætningen om at integrere migranter, og at der derfor bør opstilles integrationsstrategier, som specifikt er målrettet disse arbejdstagere, så de effektivt kan integreres, også selvom deres ophold i EU ikke er tænkt som et længerevarende (9);

31.

mener, at anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer på harmoniserede vilkår er et grundlæggende værktøj til at undgå hjernespild, sikre effektiv integration af migranter og deres reintegration i oprindelseslandet i tilfælde af cirkulær migration;

32.

opfordrer Kommissionen til at bakke op om foranstaltninger til støtte af stater, der er i færd med at forenkle processen for anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer, og fremme uformel anerkendelse af kompetencer med henblik på at lette den frie bevægelighed for arbejdstagere fra tredjelande på det europæiske arbejdsmarked;

33.

håber, at kravet til tredjelande om, at de skal deltage i samarbejdet for at begrænse migrationsstrømme, aldrig vil overtræde den enkeltes menneskeret til at forlade et hvilket som helst land, også sit eget, specielt da tredjelandene bliver bedt om overvåge udvandring på baggrund af lovgivningen i destinationslandet;

34.

mener, at der er behov for større investeringer i projekter om udviklingssamarbejde rettet mod undervisnings- og sundhedssektorerne, som direkte inddrager universiteter og fremmer mobilitet for forskere og hele det akademiske personale;

35.

støtter det andragende, der er indgivet til Europa-Parlamentet om vedtagelse af et Erasmus- og Leonardo da Vinci-program på Euro-Middelhavsniveau som et konkret værktøj til gensidig mobilitet mellem studerende på begge sider af Middelhavet;

36.

ser gerne, at man effektivt fremmer unges, og især studerendes, mobilitet, bl.a. gennem forenkling af visumudstedelse, fremskyndelse af bureaukratiske procedurer og tildeling af tilstrækkelige ressourcer;

37.

er af den opfattelse, at man bør anerkende og støtte Erasmus for alle-programmet samt allerede eksisterende god praksis for udveksling blandt unge som f.eks. Eurodissey-programmet, der støttes af AER, Forsamlingen af Regioner i EU;

38.

finder det nødvendigt at uddybe analysen af det migrationspres, der skyldes økonomiske ubalancer, med henblik på at opstille effektive værktøjer til håndtering heraf, herunder ordninger, som også sikrer mobilitet for arbejdstagere med få kvalifikationer, der stadig er meget efterspurgte i nogle medlemsstater; dette kan ikke sikres ved hjælp af cirkulær migration alene;

39.

mener, at diasporasamfundet også bør inddrages i foranstaltninger forud for afrejsen med brug af eksisterende hjemmesider, der forvaltes direkte af indvandrerforeninger, hvor der gives ad hoc-informationer på et sprog, som de potentielle migranter forstår;

40.

bifalder den vægt, der lægges på før-afrejseforanstaltninger, og mener, at der bør tildeles flere midler til disse foranstaltninger, som inddrager ngo'er, der allerede arbejder i migranternes oprindelseslande, og regionale og lokale myndigheder, som medvirker i procedurerne for modtagelse og integration af migranterne og deres familier.

REGIONSUDVALGET

Imødegåelse af irregulær indvandring

41.

glæder sig over EU's indsats til imødegåelse af irregulær indvandring, navnlig tiltag mod menneskehandel samt sanktioner mod arbejdsgivere, der ansætter ulovlig arbejdskraft;

42.

fremhæver vigtigheden af en strategi til imødegåelse af irregulær immigration, som anser migranterne for at være mulige ofre for illegal menneskehandel og derfor skal beskyttes;

43.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte initiativerne til undersøgelse og imødegåelse af sort arbejde, der er et stort problem for hele den europæiske økonomi og udgør et incitament for irregulære migranter, som efter indrejsen både risikerer at blive udnyttet på arbejdsmarkedet og at blive brugt som redskab for kriminelle netværk;

44.

påpeger, at der er foretaget betydelige finansielle investeringer i foranstaltninger til imødegåelse af irregulær indvandring, herunder især i grænsekontroloperationer, som FRONTEX-agenturet står for;

45.

understreger, at det er vigtigt at overholde menneskerettighederne, især princippet om non-refoulement i alle faser af grænsekontrollen, og den tilknyttede forpligtelse for EU-institutionerne og især Europa-Parlamentet til at overvåge FRONTEX's aktiviteter nøje;

46.

ser gerne, at der foretages en lignende kontrol af det internationale samarbejde, der styres direkte af FRONTEX, som har beføjelse til at indgå internationale aftaler af teknisk karakter med tredjelande. Aftalernes indhold bør gøres mere gennemsigtigt, og deres anvendelsesområde bør defineres præcist;

47.

mener, at der er behov for en grundig undersøgelse af forholdet mellem de nuværende værktøjers fordele og ulemper med henblik på at sammenligne deres effektivitet, herunder omkostningerne ved hjemsendelse (tilbageholdelse og tvangsmæssig udsendelse) og de ressourcer, medlemsstaterne bruger på frivillig tilbagevenden i forhold til tvangshjemsendelse;

48.

er af den opfattelse, at det er vigtigt at undgå, at lovlige migranter bliver irregulære som følge af manglende fleksibilitet i national lovgivning, som vil medføre, at antallet af såkaldte »overstayers« stiger;

49.

håber, at EU-institutionerne og medlemsstaterne kraftigt vil overveje muligheden for indrejse i EU med jobsøgning for øje, som det udtrykkeligt fremgår af EUF-traktatens art. 78, stk. 5;

50.

mener, at man bør betragte tilstedeværelsen af lovlige indrejsekanaler som et af de vigtigste midler til imødegåelse af irregulær indvandring og overstayers og som en måde til at sikre en vis grad af solidaritet i forbindelserne med oprindelseslandene for migrationsstrømme;

51.

opfordrer institutionerne til at indarbejde tilbagetagelsesstrategien i den samlede strategi for at sikre, at den bygger på principperne om udviklingssamarbejde og ikke bliver et separat og modstridende aspekt;

52.

mener, at man regelmæssigt bør evaluere tilbagetagelsesaftalerne, især med hensyn til transitlandets ansvar for at tilbagetage ikke alene egne statsborgere, men også borgere fra tredjelande der er rejst gennem transitlandet og taget videre til EU med risiko for at ende i ingenmandsland. Det vil forværre situationen i transitlandene, som udsættes for en alvorlig risiko for at bryde menneskerettighederne.

REGIONSUDVALGET

Den eksterne dimension af asyl

53.

mener, at en styrkelse af asylsystemerne i tredjelande ikke bør anses som en mulighed for at undgå anerkendelse af retten til international beskyttelse i EU;

54.

bifalder, at EU i programmerne for regional beskyttelse har handlet sammen med UNHCR, selvom den europæiske beskyttelse favner bredere end den beskyttelse, Genèvekonventionen om flygtninge giver, eftersom den også indeholder subsidiær beskyttelse og beskyttelse mod behandling, der bryder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

55.

håber, at EU's indsats aldrig vil tage sigte på at hindre asylansøgere i at forlade det land, de opholder sig i, for at søge om beskyttelse i en EU-medlemsstat;

56.

finder det nødvendigt at revidere Dublin II-forordningen, navnlig i betragtning af EU-Domstolens klare kritik, for effektivt at sikre solidaritet mellem medlemsstaterne og fuld overholdelse af menneskerettighederne, herunder retten til familiesammenføring;

57.

opfordrer Kommissionen til at indføre passende beskyttelsesklausuler for asylansøgere og flygtninge i mobilitetspartnerskaberne;

58.

anmoder institutionerne om i et samarbejde med medlemsstaterne at gøre eftersøgnings- og redningstjenesten på åbent hav mere effektiv, specielt via en bedre koordinering og fastsættelse af fælles kriterier for udpegelse af det mest egnede sikre sted, hvor reddede migranter kan gå fra borde.

REGIONSUDVALGET

Afsluttende bemærkninger

59.

tilskynder Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet til at fortsætte debatten om den samlede strategis fire søjler, således at alle potentielt berørte aktører inddrages i gennemførelsen;

60.

opfordrer navnlig til, at der tages fuldt hensyn til de regionale og lokale myndigheder i gennemførelsen af den samlede strategi, og at både de eksisterende decentrale samarbejdsprojekter og de strukturerede dialoger i f.eks. ARLEM og CORLEAP fremmes;

61.

anmoder Kommissionen om at fortsætte analysen af migrationens årsager og kendetegn på globalt plan med henblik på at opstille effektive strategier til håndtering af fænomenet, hvilket er vigtigt for solidariteten med tredjelande;

62.

udtrykker beklagelse over politikker, der kriminaliserer migranter, og bifalder foranstaltningerne til bekæmpelse af kriminelle netværk, som migranter bliver ofre for;

63.

efterspørger en politik til imødegåelse af irregulær indvandring, der ikke kun har fokus på grænsekontrol og tilbageholdelse af migranter ved afrejse, men som også er baseret på reelle og lovlige indrejsemuligheder, der også står åbne for arbejdstagere med få kvalifikationer, og hvor der tages hensyn til den særlige situation i de enkelte medlemsstater.

Bruxelles, den 18. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  Verdenserklæringen om menneskerettigheder, artikel 13, stk. 2; den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder, protokol 4, artikel 2, stk. 2; den internationale konvention om civile og politiske rettigheder, artikel 12, stk. 2.

(2)  Europa-Parlamentets beslutning om Udvikling og migration, P6_TA(2006)0319, vedtaget den 6. juli 2006.

(3)  ENVE-V-008: Regionsudvalgets udtalelse om De regionale og lokale myndigheders rolle i befordringen af en bæredygtig vandforvaltning, 30. juni – 1. juli 2011, pkt. 14. ARLEM og SUDEV-udvalget: Rapport om forholdet mellem ørkendannelse og klimaforandringer i Middelhavsområdet, 31. januar 2012.

(4)  http://www.unhcr.org/pages/49e4a5096.html

(5)  Meddelelse om migration, COM(2011) 248 final, s. 21.

(6)  CONST-IV-017: Regionsudvalgets udtalelse om Mod en fælles indvandringspolitik, vedtaget på plenarforsamlingen den 26.-27. november 2008, ordfører: Werner Jostmeier.

(7)  CONST-IV-017: Regionsudvalgets udtalelse om Mod en fælles indvandringspolitik, 26.-27. november 2008, pkt. 5.

(8)  Princippet er et gennemgående element i Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, COM(2011) 290 final.

(9)  Forslag til Regionsudvalgets udtalelse om Den reviderede europæiske dagsorden for integration, pkt. 60; forslag til udtalelse fra CIVEX om Retten til familiesammenføring, ordfører: Soave, pkt. 11.


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/12


Regionsudvalgets udtalelse om »Styrket solidaritet i EU inden for asylpolitik«

2012/C 277/03

REGIONSUDVALGET

gør opmærksom på den centrale betydning, asyl har som menneskeret og kulturel landvinding, med hjemmel i internationale lovtekster som Genèvekonventionen, EU's charter om grundlæggende rettigheder, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og samtlige medlemsstaters lovgivning. En af hovedhjørnestenene i asylsystemet er princippet om ikke-hjemsendelse (non-refoulement-princippet);

gør, på baggrund af artikel 80 i TEUF, opmærksom på, at solidaritet og rimelig ansvarsfordeling er fast etablerede begreber, som præger alle europæiske politikker inden for rammerne af området for frihed, sikkerhed og retfærdighed, som vedrører fri bevægelighed for personer, dvs. forvaltning og passage af de ydre grænser, asyl og international beskyttelse samt indvandring. Denne artikel er tilstrækkeligt retsgrundlag for europæiske lovforanstaltninger, der har som mål at styrke solidariteten og understøtte en rimelig ansvarsfordeling;

gør opmærksom på, at den aktuelle situation viser, at der er behov for reel solidaritet mellem EU og medlemsstaterne på det asylpolitiske område, og er overbevist om, at det vil være umuligt at opnå en fælles, høj beskyttelse af asylansøgere og personer, der er omfattet af international beskyttelse, hvis der ikke findes mekanismer, som tager højde for de store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til det antal tredjelandsstatsborgere, de modtager, og med hensyn til deres økonomiske, tekniske og andre muligheder for at forvalte indvandringsstrømmene;

understreger den lokale og regionale dimension af solidaritet og ansvarsfordeling inden for asylpolitik og gør opmærksom på, at de lokale myndigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til informering af lokalsamfundene og har en betydelig erfaring med samarbejde med ngo'er og civilsamfundsorganisationer, hvorfor de kan bidrage til at øge kendskabet til spørgsmål om asyl og international beskyttelse, hvilket har stor indflydelse på modtagelsesforholdene og på lokalsamfundenes accept.

Ordfører

Theodoros GKOTSOPOULOS (EL/PSE), byrådsmedlem, Pallini, Attika

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen om styrket solidaritet i EU på asylområdet – En EU-dagsorden for bedre ansvarsfordeling og øget gensidig tillid

COM(2011) 835 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Generelle bemærkninger

1.

bemærker, at de blandede strømme af migranter er en realitet i alle EU's medlemsstater og et særdeles aktuelt spørgsmål, især på grund af de politiske omvæltninger i de nordafrikanske og mellemøstlige lande, men også på grund af den generelle politiske situation i områder som Afghanistan, Irak og Iran, der medfører nye befolkningsstrømme til Europa. De blandede migrationsstrømme lægger et ulige pres på de ydre grænser og således også på visse medlemslandes asylsystemer, og de er med til at skabe humanitære udfordringer;

2.

understreger, at den voldsomme økonomiske krise især i EU's middelhavslande, som modtager et uforholdsmæssigt stort antal asylansøgere, og deres som følge heraf manglende evne til at håndtere spørgsmålet tilstrækkeligt effektivt påvirker håndteringen af situationen negativt og forværrer de i forvejen dårlige forhold;

3.

anser det generelt for påkrævet at udvikle en egentlig fælles europæisk indvandrings- og asylpolitik i henhold til kravene i Stockholmprogrammet. Den skal baseres på en integreret tilgang, som dels består af en effektiv håndtering af legal indvandring dels imødegåelse af illegal indvandring samt især en styrkelse af asylstrukturerne;

4.

gør opmærksom på den centrale betydning, asyl har som menneskeret og kulturel landvinding, med hjemmel i internationale lovtekster som Genèvekonventionen, EU's charter om grundlæggende rettigheder, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og samtlige medlemsstaters lovgivning. En af hovedhjørnestenene i asylsystemet er princippet om ikke-hjemsendelse (non-refoulement-princippet);

5.

gør opmærksom på beslægtede rettigheder, som supplerer retten til asyl, nemlig retten til værdighed, forbuddet mod tortur og umenneskelig behandling, beskyttelse i forbindelse med udvisning, udsendelse eller udlevering, retten til effektive retsmidler og uvildig bedømmelse samt retten til familiesammenføring;

6.

anerkender, at der er sket fremskridt med udformningen af det fælles europæiske asylsystem, men anser det for hensigtsmæssigt at gentage Stockholmprogrammets opfordring til at have det færdiggjort inden udgangen af 2012 og at opfordre medlemsstaterne, Rådet og Europa-Parlamentet til at udvise den nødvendige politiske vilje til at afslutte forhandlingerne om revisionen af direktiverne om modtagelsesforhold og asylprocedurer samt reformen af Dublinforordningen og Eurodacsystemet;

7.

fremhæver, at det fælles europæiske asylsystems opgave er at fungere med henblik på reelt forsvar af de personers rettigheder, som har brug for international beskyttelse, og ikke udelukkende med henblik på sikkerhed i snæver forstand og forsvar af national suverænitet;

8.

fastholder, at et reelt fælles asylsystem bygger på ensartede rettigheder og procedurer i hele EU, således at risikoen for betydelige forskelle i behandlingen af ens sager elimineres; tilslutter sig derfor forsøget på at ændre den nuværende lovgivning, så der fastsættes fælles regler i stedet for mindstekrav;

9.

gør opmærksom på de seneste afgørelser fra domstolene i Strasbourg og Luxembourg (1), som først og fremmest peger på a) de væsentlige mangler inden for de gældende lovrammer, især Dublinforordningen, og b) de huller, som – i lyset af det aktuelle pres – skaber alvorlige risici for rettighederne hos ansøgere om international beskyttelse, og som skyldes medlemsstaternes forskellige politiske, retlige og praktiske tilgange. Disse afgørelser understreger behovet for at opbygge et integreret fælles asylsystem og som et led heri styrke Dublinforordningen ved at indføre bestemmelser, som imødegår årsagerne til kriserne og bidrager til at undgå, at mangelfuldheder i medlemsstaternes systemer forringer asylsystemets funktion og beskyttelsen af menneskerettighederne;

10.

vurderer, at den voksende migration kræver væsentlige ændringer af EU's asylpolitik og gør det tvingende nødvendigt at gennemføre effektive politikker og metoder til at forvalte den;

11.

gør, på baggrund af artikel 80 i TEUF, opmærksom på, at solidaritet og rimelig ansvarsfordeling er fast etablerede begreber, som præger alle europæiske politikker inden for rammerne af området for frihed, sikkerhed og retfærdighed, som vedrører fri bevægelighed for personer, dvs. forvaltning og passage af de ydre grænser, asyl og international beskyttelse samt indvandring. Denne artikel er tilstrækkeligt retsgrundlag for europæiske lovforanstaltninger, der har som mål at styrke solidariteten og understøtte en rimelig ansvarsfordeling;

12.

anerkender, at solidaritet er tæt forbundet med ansvarlighed, og opfordrer alle medlemsstater til at overholde og gennemføre deres forpligtelser på internationalt og EU-plan og bringe deres interne forhold i orden; understreger dog, at den snævre opfattelse af ansvarlighed ikke bør anvendes som en obligatorisk forudsætning for solidaritet på juridisk eller praktisk plan. I mange tilfælde kan reel solidaritet være et vigtigt bidrag til den egentlige overholdelse af forpligtelserne;

13.

gør opmærksom på, at den aktuelle situation viser, at der er behov for reel solidaritet mellem EU og medlemsstaterne på det asylpolitiske område i medfør af artikel 80 i TEUF, og er overbevist om, at det vil være umuligt at opnå en fælles, høj beskyttelse af asylansøgere og personer, der er omfattet af international beskyttelse, hvis der ikke findes mekanismer, som tager højde for de store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til det antal tredjelandsstatsborgere, de modtager (enten som økonomiske indvandrere eller personer, der anmoder om international beskyttelse), og med hensyn til deres økonomiske, tekniske og andre muligheder for at forvalte indvandringsstrømmene;

14.

understreger, at Kommissionens meddelelse indeholder en analytisk beskrivelse af den nuværende situation og nævner de værktøjer, der er til rådighed til at styrke solidariteten; konstaterer dog, at den ikke indeholder forslag til nye positive foranstaltninger, som kan styrke solidariteten og fremme ansvarsfordelingen;

15.

glæder sig over Rådets initiativ til at oprette en »fælles referenceramme for solidaritet med de medlemsstater, der af forskellige årsager oplever et særlig stort pres på deres asylsystemer, bl.a. på grund af blandede indvandringsstrømme« (2);

16.

fremhæver imidlertid, at positive foranstaltninger til fremme af solidaritet og ansvarsfordeling vil styrke respekten for menneskerettighederne samt begreber som retfærdighed, ligeværdighed, gensidig forståelse og politisk deltagelse. Disse foranstaltninger bør respektere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

17.

gør i den forbindelse opmærksom på, at Kommissionens meddelelse ikke fuldt ud kan behandles i lyset af overholdelse af nærhedsprincippet, da den primært beskriver den måde, hvorpå EU's eksisterende midler og lovgivning kan bidrage til styrket solidaritet. I det omfang der henvises til eventuelle fremtidige initiativer, f.eks. programmer til flytning af anerkendte flygtninge og til ordninger for fælles behandling af asylansøgninger, som forventes at påvirke spørgsmål, der indtil nu har været tæt forbundet med medlemsstaternes suverænitet (f.eks. behandling af asylansøgninger, modtagelse af asylansøgere) og kan have vidtrækkende konsekvenser af politisk, retlig eller økonomisk karakter, anmodes Kommissionen om at udvise passende opmærksomhed under udarbejdelsen af sådanne forslag;

18.

gør opmærksom på, at begrebet solidaritet også har en ekstern dimension, nemlig solidaritet mellem EU og de øvrige regioner i verden, som er ramt af humanitære kriser, og som ifølge tal fra Menneskerettighedskommissionen (UNCHR) modtager langt størstedelen af flygtningene og ansøgerne om international beskyttelse. Derfor er samarbejdet mellem medlemsstaterne og tredjelande inden for rammerne af det politiske udviklingssamarbejde med henblik på at skabe bedre økonomiske og sociale forhold og konsolidere freden af grundlæggende betydning. Styrkelsen af tredjelandes asylsystemer bør dog ikke ses som et middel til at undlade at anerkende retten til international beskyttelse i EU eller til at flytte asylprocedurerne ud (outsource), men kun som et redskab til at forbedre de økonomiske og sociale vilkår i tredjelande;

19.

anmoder de kompetente institutioner i EU og medlemsstaterne om mere aktivt at opfordre EU's nabolande til at overholde de forpligtelser, de har både i henhold til folkeretten og over for EU og medlemsstaterne, især de nabolande, der er endt med aftaler med EU om tilbagetagelse.

REGIONSUDVALGET

De lokale og regionale myndigheders rolle

20.

understreger den lokale og regionale dimension af solidaritet og ansvarsfordeling inden for asylpolitik. Navnlig de lokale og regionale myndigheder, der er tæt på EU's ydre grænser, anvender den europæiske lovgivning om asyl og det fælles europæiske asylsystem. Det samme er tilfældet for de kommunale myndigheder i store bycentre, hvor der ses en konstant voksende strøm af flygtninge og asylansøgere. De lokale og regionale myndigheder udfører et betydeligt arbejde med modtagelsen af asylansøgere, flygtninge og personer, der har ret til international beskyttelse, og de har i nogle medlemsstater ansvaret for den første kontakt med de nyankomne;

21.

gør opmærksom på, at begreberne solidaritet og ansvarsfordeling – på trods af de lokale og regionale myndigheders rolle – indtil nu kun vedrører medlemsstaterne og ikke de lokale og regionale myndigheder. Endvidere tages der i den politiske planlægning og dialog kun højde for medlemsstaternes økonomiske byrde og ikke konsekvenserne af modtagelsen af tredjelandsstatsborgere for den sociale samhørighed på lokalt og regionalt plan, som først og fremmest de lokale og regionale myndigheder skal håndtere;

22.

foreslår derfor, at der snarest formuleres standpunkter og forslag med krav om, at de lokale og regionale myndigheder kan deltage aktivt i systemet til fordeling af flygtninge og i driften af ordningerne for hjælp, støtte og solidaritet til asylansøgere og personer, der har ret til eller har fået asyl, da man i visse medlemsstater allerede har vedtaget lovforanstaltninger, der tillægger de regionale regeringer denne type ansvar;

23.

gør opmærksom på, at de lokale myndigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til informering af lokalsamfundene og har en betydelig erfaring med samarbejde med ngo'er og civilsamfundsorganisationer, hvorfor de kan bidrage til at øge kendskabet til spørgsmål om asyl og international beskyttelse, hvilket har stor indflydelse på modtagelsesforholdene og på lokalsamfundenes accept.

REGIONSUDVALGET

Bedre ansvarsfordeling og forvaltning af asyl

24.

fremhæver behovet for en grundig revision af Dublinforordningen inden for rammerne af Kommissionens forslag af 2008 (3). Den hidtidige anvendelse af kriteriet om første indrejseland som eneste kriterium, har været med til at skabe øget pres på nogle medlemsstaters asylsystemer og gør anvendelsen af Dublinforordningen til et simpelt geografisk spørgsmål, hvilket ikke er i overensstemmelse med solidaritetsbegrebet; opfordrer derfor Kommissionen, medlemsstaterne, Rådet og Europa-Parlamentet til at udarbejde en ny procedure for krisestyring og behandle positive solidaritetsforanstaltninger, som kan afbøde de hidtidige negative konsekvenser;

25.

minder om, at Regionsudvalget i en tidligere udtalelse (4) udtrykte tilfredshed med Kommissionens forslag om suspension af overførsel af ansøgere om international beskyttelse inden for rammerne af den reviderede Dublinforordning, når en medlemsstat står i en særligt akut situation, og overførslen risikerer at medføre yderligere belastning af modtagelseskapaciteten, asylsystemet eller infrastrukturen; forstår dog vanskelighederne forbundet med en accept og gennemførelse af en sådan foranstaltning samt hensigtsmæssigheden af modforslaget om at oprette en evalueringsmekanisme og en mekanisme for tidlig varsling, som skal dække alle medlemsstaternes asylsystemers funktion;

26.

anser det på baggrund af ovenstående for hensigtsmæssigt at fremhæve, at effektiviteten af ovennævnte evalueringsmekanisme og mekanisme for tidlig varsling i høj grad vil afhænge af, om der er troværdige og opdaterede oplysninger til rådighed, af medlemsstaternes loyale samarbejde og af EU's rettidige respons, såfremt der gøres opmærksom på mangler eller problemer; fremhæver endelig den nyttige bistand, som organisationer som Det Europæiske Asylstøttekontor, UNCHR, de nationale flygtningeråd, andre ngo’er og især de lokale og regionale myndigheder kan yde;

27.

anser forslaget om udvidet frivillig genbosættelse af anerkendte flygtninge med pilotprogrammet for Malta som forbillede for et positivt skridt i styrkelsen af solidariteten; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at undersøge muligheden for, at genbosættelse kan gøres obligatorisk under visse omstændigheder (f.eks. på den relevante medlemsstats anmodning, en forudgående konklusion inden for rammerne af mekanismen for tidlig varsling og en udtalelse fra Det Europæiske Asylstøttekontor, samtykke fra de pågældende); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at foretage en seriøs undersøgelse af muligheden for genbosættelse af ansøgere om international beskyttelse og anmoder ligeledes Kommissionen om at foretage en fornyet undersøgelse af det retlige, økonomiske og tekniske studie, der er udført (5);

28.

bemærker, at genbosættelsesprocedurerne er løbet ind i nogle praktiske og retlige problemer, eftersom der ikke findes en ordning med gensidig anerkendelse af internationale beslutninger om beskyttelse, og opfordrer på baggrund heraf Kommissionen til overveje, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at løse denne situation;

29.

er enig i UNCHR's forslag om at opstille en »formel« for, hvordan en genbosættelsesordning skal fungere, hvor der først og fremmest tages højde for faktorer som BNP, landets areal, fysiske og andre midler, befolkning, modtagelseskapacitet, lokale og regionale karakteristika, det samlede antal asylansøgere og forpligtelser til genbosættelse m.m. (6);

30.

bifalder Europa-Parlamentets seneste beslutning, der har ført til indgåelsen af et fælles europæisk program for genbosættelse og vurderer, at det vil bidrage til at styrke den eksterne dimension af solidaritet; opfordrer medlemsstaterne til i mellemtiden at opfylde de forpligtelser, de har påtaget sig inden for rammerne af UNCHR-programmerne;

31.

anser udsigten til en fælles behandling af asylansøgninger med deltagelse af flere medlemsstater, Det Europæiske Asylstøttekontor og eventuelt UNCHR for positiv og gør opmærksom på, at en sådan udvikling bør respektere princippet om særskilt behandling af hver enkelt ansøgning om international beskyttelse; anmoder derfor Kommissionen om at foretage en retlig, økonomisk og teknisk undersøgelse og forelægge den for Regionsudvalget;

32.

anser direktiv 2001/55/EF om midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og foranstaltninger til en retfærdig fordeling af byrderne mellem medlemsstaterne for en vigtig særlig, ekstraordinær solidaritetsforanstaltning, som imidlertid endnu ikke er blevet gennemført. Det anses derfor for nødvendigt med en revision, så det nemmere kan konstateres, hvornår der rent faktisk er tale om massetilstrømning af fordrevne personer, ud fra objektive, kvantitative kriterier, idet muligheden for, at en eller flere regioner kan anmode om anvendelse af direktivet undersøges;

33.

glæder sig over ændringen af direktiv 2003/109/EF om fastboende udlændinge, som nu også dækker personer, der er omfattet af international beskyttelse. Den praktiske konsekvens heraf vil være, at anerkendte flygtninge efter fem års ophold og under opfyldelse af visse betingelser kan bosætte sig i en anden medlemsstat end den, hvor de oprindeligt har fået international beskyttelse. Selv om dette ikke er en solidaritetsforanstaltning i snæver forstand, vil det muligvis bidrage til at fremhæve presset og til en bedre integration af disse personer. Medlemsstaterne opfordres derfor til snarest at gennemføre ændringsdirektivet 2011/51/EU (7) i deres nationale ret.

REGIONSUDVALGET

Praktisk samarbejde

34.

konstaterer, at det praktiske samarbejde er en grundpille i det fælles europæiske asylsystem, og glæder sig over det væsentlige bidrag fra EU-organisationer, først og fremmest Det Europæiske Asylstøttekontor, men også Frontex' bistand med håndteringen af konkrete særlige omstændigheder som i Maltas og Grækenlands tilfælde; gør dog opmærksom på, at det er absolut nødvendigt, at disse specialiserede organisationers indsats ledsages af garantier om at opretholde beskyttelsen af de rettigheder, som personer, der er omfattet af international beskyttelse, har;

35.

især bør metoder, som har den praktiske konsekvens, at det bliver umuligt at udøve retten til at søge om asyl, undgås. Regionsudvalget opfordrer Frontex til at fokusere mere på respekt for menneskerettighederne under udøvelsen af opgaverne med beskyttelse af EU's ydre grænser. Det mener, at der er taget et første skridt i denne retning med den nylige ændring af forordningen om oprettelsen af Frontex, som pålægger dette organ at udarbejde en strategi om grundlæggende rettigheder, opretter et rådgivende forum og udpeger en ansvarlig for grundlæggende rettigheder (8). Det anerkender i denne forbindelse den rolle, som EU's agentur for grundlæggende rettigheder kan spille. Agenturet har tidligere beskæftiget sig med menneskerettighedssituationen ved EU's ydre grænser (9); tilskynder agenturet til at udføre denne slags undersøgelser og at yde Frontex og Det Europæiske Asylstøttekontor rådgivning og knowhow;

36.

fremhæver behovet for at styrke Det Europæiske Asylstøttekontors operationelle kapacitet for at effektivisere dets bidrag til de lokale og regionale myndigheder i form af direkte støtte, ekspertise og teknisk knowhow og opfordrer til større inddragelse af lokale og regionale myndigheder i Det Europæiske Asylstøttekontors rådgivende forum; glæder sig over Kommissionens planer om at vurdere effekten af Det Europæiske Asylstøttekontor i løbet af 2013 og tilkendegiver Regionaludvalgets interesse i at deltage i denne procedure;

37.

tillægger uddannelse en fremtrædende betydning som en særlig praktisk samarbejdsforanstaltning fra Det Europæiske Asylstøttekontors side og fremhæver muligheden for en større praktisk harmonisering, som vil blive mulig med færdiggørelsen og den fulde anvendelse af det europæiske asylcurriculum; foreslår således, at der oprettes uddannelsesprogrammer i Det Europæiske Asylstøttekontors regi, som vil kunne anvendes af tjenestemænd i de lokale og regionale myndigheder, der beskæftiger sig med modtagelse af ansøgere om international beskyttelse.

REGIONSUDVALGET

Økonomisk og finansiel solidaritet

38.

anerkender, at EU har skabt en række nyttige værktøjer, hvormed medlemsstaterne bedre kan anvende den europæiske asylpolitik, navnlig Den Europæiske Flygtningefond;

39.

ser positivt på den foreslåede forenkling af strukturen af EU's finansieringsmekanismer vedrørende asyl og indvandring med forslaget om oprettelse af en fælles migrations- og asylfond, som skal stille i alt 3,87 mia. euro til rådighed til integreret forvaltning af indvandringsstrømmene og dække forskellige aspekter af den fælles asyl- og indvandringspolitik i perioden 2014 – 2020; udtrykker ønske om, at denne udvikling ledsages af en tilsvarende rationalisering af procedurerne;

40.

fremhæver behovet at afsætte tilstrækkelige midler til foranstaltninger til styrkelse af solidariteten. Foranstaltningerne kunne omfatte støtte til en indsats for at forbedre grundelementer i asylsystemerne, hvor dette er nødvendigt, til konkret bistand til medlemsstater og regioner, som er udsat for et særligt pres, samt til flytnings- eller genbosættelsesprogrammer;

41.

understreger nødvendigheden af, at den finansiering, der stilles til rådighed til asyl og international beskyttelse, lever op til EU's internationale forpligtelser til at sikre en omhyggelig balance mellem den del af udgifterne, som vedrører sikkerhed og forvaltning af grænserne, og udgifter til områder som modtagelsesforhold for asylansøgere, hvor de lokale og regionale myndigheder kan opnå en klar merværdi;

42.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at partnerskabsprincippet, som ligger til grund for forvaltningen af fondene, anvendes fuldt ud, således at man sikrer deltagelse fra alle de berørte instanser på lokalt og regionalt plan, både i opstillingen af finansielle prioriteringer og i evalueringen af gennemførte initiativer. Anvendelsen af partnerskabsprincippet bør følge den gennemførelsesramme, der fastsættes i kapitel IV i forslaget til forordning om almindelige bestemmelser om Asyl- og Migrationsfonden (COM(2011) 752 final);

43.

opfordrer følgelig medlemsstaterne til at sørge for, at repræsentanter for alle medlemsstaters lokale og regionale myndigheder deltager i den politiske dialog om opstillingen af de årlige finansielle prioriteringer for fonden (10).

Bruxelles, den 18. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Strasbourg) dom af 21.1.2011 i sagen M.S.S. mod Grækenland og Belgien og Den Europæiske Unions Domstols dom af 21.12.2011 i sagen N.S. mod Secretary of State for the Home Department m.fl., afsagt i forenede sager vedrørende præjudicielle spørgsmål C-411/10 og C-493/10.

(2)  Det 3151. møde i Rådet (retlige og indre anliggender), Bruxelles den 8.3.2012.

(3)  COM(2008) 820 final.

(4)  CdR 90/2009, »Det fremtidige fælles europæiske asylsystem – II«.

(5)  Study on the feasibility of establishing a mechanism for the relocation of beneficiaries of international protection, JLS/2009/ERFX/PR/1005 – 70092056

(http://ec.europa.eu/home-affairs/doc_centre/asylum/docs/final_report_relocation_of_refugees.pdf).

(6)  The challenges of mixed migration, access to protection and responsibility-sharing in the EU – A UNHCR non-paper,http://www.unhcr.org/4a44dd756.html.

(7)  EUT L 132 af 19.5.2011, s. 1.

(8)  Forordning (ΕU) nr. 1168/2011, EUT L 304 af 22.11.2011, s. 1.

(9)  Rapporten »Coping with a fundamental rights emergency – The situation of persons crossing the Greek land border in an irregular manner«.

(10)  Artikel 13 i forslaget til forordning om almindelige bestemmelser om Asyl- og Migrationsfonden, COM(2011) 752 final.


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/18


Regionsudvalgets udtalelse om »Fremtidens byer: miljømæssigt og socialt bæredygtige byer«

2012/C 277/04

REGIONSUDVALGET

støtter kravet om helhedsstrategier for bæredygtig byudvikling og horisontalt og vertikalt samarbejde i et deltagelsesbaseret forvaltningssystem, som tager højde for byernes mangfoldighed og betydningen af social innovation og fremadrettet planlægning;

understreger behovet for, at de stadig større økonomiske og sociale kløfter i samfundet imødegås vha. investeringer i uddannelse for alle og uddannelse i en tidlig alder, herunder en indsats på områderne arbejdsmarked, livslang læring, en politik for aktiv inddragelse, og lønninger, der er rimelige, tilvejebringer et tilstrækkeligt forsørgergrundlag og er de samme for mænd og kvinder;

påpeger, at man er nødt til at opfylde de behov, der er afgørende for samfundet, dvs. at sikre adgang til boliger, vuggestuer, børnehaver, steder, hvor børn trygt kan lege og udvikle sig, og at fjerne de hindringer, der ligger i vejen for at stifte familie og få flere børn;

understreger udfordringerne i tilknytning til klimaforandringerne og nødvendigheden af at reducere energiforbruget vha. kredsløbsprocesser og en forhøjelse af energieffektiviteten, netværkssystemer, flere fritliggende og grønne områder, nye byggeformer og ressourceneutrale, sunde og sikre mobilitetsformer;

fremhæver vigtigheden af kultur og kreativitet for ikke blot den økonomiske vækst, men især for livskvalitet, et velfungerende demokrati, fred og gensidig respekt;

understreger, at deltagelseselementet i politikudformningen har grundlæggende betydning;

anser EU-institutionernes mange bestræbelser på at støtte byerne for at være nødvendige og kræver, at der i den kommende støtteperiode sendes et tydeligt signal om viljen til at støtte byerne gennem en stærk bymæssig dimension, fleksibilitet i anvendelsen af midler og en central rolle for det lokale niveau i gennemførelsen af samhørighedspolitikken;

bifalder videreudviklingen af bæredygtige finansieringsinstrumenter i strukturpolitikken, der udgør kreative og stabile støttemekanismer.

Ordfører

Hella DUNGER-LÖPER (DE/PSE), repræsentant for delstaten Berlin i Forbundsdagen med ansvar for europæiske anliggender

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Baggrund og anledning

1.

værdsætter den anmodning fra det danske EU-formandskab, der er baggrunden for denne udtalelse, samt formandskabets aktive deltagelse i det 5. topmøde for regioner og byer den 22. og 23. marts 2012 i København om emnet »Det europæiske bymiljø i det 21. århundrede« og ser dette engagement som en anerkendelse af byers og regioners bidrag til europæisk integration og deres centrale rolle i forbindelse med opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien;

2.

noterer sig med interesse Kommissionens rapport »Morgendagens byer – Udfordringer, visioner, løsninger« (oktober 2011) og deler visionen om fremtidens by som »et sted med avanceret social udvikling med en høj grad af social sammenhængskraft, socialt afbalancerede boligområder, social- og sundhedsvæsen og uddannelsestilbud til alle, en platform for demokrati, kulturel dialog og mangfoldighed, et sted med grøn, økologisk eller miljømæssig fornyelse, et attraktivt sted og en drivkraft for økonomisk vækst«;

3.

deler de i rapporten »Morgendagens byer« fremførte bekymringer for byernes fremtid, set i lyset af truslerne som følge af de demografiske forandringer, negativ vækst og den stadig svagere sammenhæng mellem økonomisk vækst, beskæftigelse og social udvikling. Yderligere risici er forbundet med stigende indkomstforskelle, tiltagende social polarisering og segregation, et stigende antal borgere, der skubbes ud i samfundets periferi, bymæssig bebyggelse samt et stigende pres på byernes økosystemer;

4.

understreger, at EU samlet set kun kan opfylde målene i Europa 2020-strategien, hvis byerne, som hjemsted for social og økonomisk innovation, er i stand til fuldt ud at levere deres bidrag til intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst og til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

5.

bifalder derfor anbefalingerne i rapporten »Morgendagens byer« om at styrke byerne ved at støtte bæredygtige lokale strukturer, der skaber en modstandsdygtig og integreret økonomi, ved at udnytte de forskellige generationers potentiale og den socioøkonomiske, kulturelle og etniske mangfoldighed, ved at bekæmpe social udstødelse og fattigdom, gennem bedre boligforhold, overordnede miljø- og energipolitiske strategier, bevarelse og oprettelse af attraktive offentlige rum, fremme af bæredygtige, integrerede og sundhedsfremmende transportsystemer og støtte til en afbalanceret territorial udvikling;

6.

støtter kravet om helhedsstrategier for bæredygtig byudvikling og horisontalt og vertikalt samarbejde i et deltagelsesbaseret forvaltningssystem, der omfatter alle niveauer og fagpolitikker, og som tager højde for byernes mangfoldighed og betydningen af social innovation og fremadrettet planlægning;

7.

henviser til Regionsudvalgets »Københavnerklæring« af 23.3.2012 og tilsagnet om grønnere, mere socialt inklusive og mere økonomisk konkurrencedygtige byer, og de dermed forbundne opfordringer til EU's institutioner om at give Europa 2020-strategien en lokal forankring, afsætte tilstrækkelige midler til en omfattende bypolitik, prioritere det territoriale samarbejde mellem europæiske byer højere, give byer og regioner en større rolle i udformningen af EU's politik, fortsætte indsatsen for decentralisering i EU's medlemsstater og sikre større finansielle råderum til byer og regioner;

8.

minder om sin udtalelse »Byfornyelse og dens betydning for fremtidens byudvikling i Europa« af 10.6.2010 og kravet om en styrkelse af den bymæssige dimension på alle politikområder i EU.

REGIONSUDVALGET

Fakta

9.

minder om, at byer altid afspejler de samfundsmæssige forhold. Udformningen af og livskvaliteten i fremtidens byer præges af økonomiske og sociale afgørelser og udviklingstendenser på alle niveauer i den politiske og økonomiske forvaltning;

10.

konstaterer, at byernes betydning for Den Europæiske Union går langt videre end til de økonomiske og demografiske faktorer. Attraktive, intelligente, energi- og ressourceeffektive, grønne og integrerede byer er grundlaget for en harmonisk og solidarisk sameksistens i vores samfund;

11.

fremhæver, at byer er tæt og uadskilleligt forbundet med deres omkringliggende områder gennem sociale og økonomiske forbindelser, og også af den grund spiller en vigtig rolle for en afbalanceret territorial udvikling;

12.

konstaterer i den sammenhæng, at den hidtidige kategoriske sondring mellem byer og landdistrikter ikke længere er i tråd med fremtidens udfordringer og må erstattes med en model, der tager udgangspunkt i områdernes samspil, deres specifikke funktioner og indbyrdes forbindelser;

13.

understreger, at den europæiske by, i en global sammenligning, udmærker sig ved demokratisk selvstyre, et stærkt civilsamfund, social integration, et fungerende samspil mellem de private og offentlige sfærer, et løfte om frihed, emancipation og en udpræget kultur for byplanlægning;

14.

konstaterer, at vigtige forudsætninger for den sociale og økonomiske integration er forsvundet som følge af afindustrialisering og globalisering. Såvel i velstående som i fattigere områder ledes der efter nye strategier til styrkelse af det sociale sammenhold. Disse strategier har imidlertid ikke hidtil kunnet imødegå tendenserne til social opsplitning i nævneværdigt omfang. Tværtimod er sociale kløfter og segregation mange steder blevet uddybet på trods af disse bestræbelser og udgør fortsat en betydelig udfordring for sameksistensen i byerne;

15.

gør opmærksom på, at de stadig større økonomiske og sociale kløfter i samfundet skal imødegås vha. investeringer i uddannelse for alle og uddannelse i en tidlig alder, herunder en indsats på områderne arbejdsmarked, livslang læring, en politik for aktiv inddragelse, og lønninger, der er rimelige, tilvejebringer et tilstrækkeligt forsørgergrundlag og er de samme for mænd og kvinder. Udvalget påpeger endvidere, at økonomisk udvikling og skabelse af flere arbejdspladser i byerne har afgørende betydning i den henseende;

16.

konstaterer med bekymring, at disse problemstillinger er blevet skærpet i enkelte storbyer, hvilket har ført til voldelige protester. De afspejler også mange borgeres mistro til de politiske institutioner;

17.

henviser til de lokale konsekvenser af de demografiske forandringer og samfundets aldring, der stiller nye krav til den sociale infrastruktur og det offentlige rum. I forbindelse med en stigende fattigdom blandt ældre lyder spørgsmålet, hvordan der skabes bæredygtige sociale sikringssystemer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for borgerne, som tager højde for kulturelle karakteristika, og som kan leveres til en rimelig pris;

18.

understreger i den forbindelse, at Europa, uanset den aktuelle dramatisk høje ungdomsarbejdsløshed, i de kommende årtier vil være afhængig af unges tilvandring for at kunne sikre økonomisk vækst og afbøde aldringens konsekvenser for social- og sundhedssystemerne. Åbne og attraktive byer er en forudsætning for tilvandring. Imidlertid oplever migranter og etniske mindretal i byer hidtil ofte, at de forfordeles, hvad angår adgangen til uddannelse, job, boliger og sundhedspleje. Effektive lokale integrationsstrategier er derfor et nødvendigt element i en fremtidsorienteret migrationspolitik;

19.

påpeger, at man er nødt til at opfylde de behov, der er afgørende for samfundet, dvs. at sikre adgang til boliger, vuggestuer, børnehaver, steder, hvor børn trygt kan lege og udvikle sig, og at fjerne de hindringer, der ligger i vejen for at stifte familie og få flere børn. Derfor bør man støtte alle foranstaltninger, der fremmer en positiv demografisk udvikling;

20.

understreger udfordringerne i tilknytning til klimaforandringerne og nødvendigheden af at reducere energiforbruget vha. kredsløbsprocesser og en forhøjelse af energieffektiviteten, netværkssystemer, flere fritliggende og grønne områder, nye byggeformer og ressourceneutrale, sunde og sikre mobilitetsformer;

21.

fremhæver vigtigheden af kultur og kreativitet for ikke blot den økonomiske vækst, men især for livskvalitet, et velfungerende demokrati, fred og gensidig respekt. Bykultur omfatter også bevarelse af byernes byggekultur, et offentligt rum af høj kvalitet, der er tilgængeligt for alle og en debat om lokale og regionale særpræg;

22.

understreger, at deltagelseselementet i politikudformningen har grundlæggende betydning for at vinde borgernes tillid og styrke det sociale sammenhold. Denne borgerdeltagelse er kun mulig, hvis de kommunale forvaltninger er åbne og gennemsigtige omkring grundlaget for deres beslutninger og foranstaltninger;

23.

anser EU-institutionernes mange bestræbelser på at støtte byerne vha. programmer og initiativer for at være nødvendige, idet kommunerne, uden et tilstrækkeligt finansielt grundlag, er afhængige af disse midler;

24.

ser med bekymring, at det, på trods af hensigtserklæringerne i Leipzigcharteret og den dermed forbundne politiske proces, kan konstateres, at medlemsstaternes bypolitiske engagement snarere er blevet reduceret end styrket i de senere år. Dette viser sig ved, at det hidtil ikke i nævneværdigt omfang er lykkedes at prioritere bypolitiske spørgsmål på de relevante politikområder beskæftigelse, miljø, uddannelse og videnskab og boliger. Dette problem kommer også til udtryk i de reducerede budgetter til bypolitiske støtteprogrammer. Af denne grund bør der på EU-niveau hurtigst muligt stilles midler til rådighed, der gør byerne i stand til at reagere fleksibelt på disse forskellige problemstillinger;

25.

er bekymret for, at kommunernes finansielle grundlag i de fleste medlemsstater er katastrofalt, og at denne situation, set i lyset af medlemsstaternes budgetpolitiske prioriteringer, ikke vil blive forbedret uden en kursændring fra medlemsstaternes side;

26.

konstaterer, set i lyset af de presserende sociale, økonomiske og miljømæssige trusler, at den hidtidige indsats på ingen måde er tilstrækkelig til at udforme de europæiske byer på en måde som er så fremtidssikker, at de som konkurrencedygtige, attraktive, intelligente, energi- og ressourceeffektive, grønne og integrerede områder for social innovation kan yde et fuldgyldigt bidrag til styrkelsen af den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed i EU og til gennemførelsen af målene i Europa 2020-strategien.

REGIONSUDVALGET

Politiske udfordringer

Generelt

27.

går ud fra, at alle politiske forvaltningsniveauer, set på baggrund af de samfundsmæssige udfordringer, har en interesse i stærke, demokratisk selvstyrende byer som grundlag for det europæiske samfund. Et stærkt, lydhørt og handlekraftigt lokalt demokrati kan yde et afgørende bidrag til, at tilliden til det repræsentative demokratis institutioner på alle niveauer genvindes;

28.

bekræfter sit krav om en tilgang til den samfundsmæssige udvikling, der ikke kun tager højde for bruttonationalproduktet (BNP) som måleenhed, men som også tager borgernes bekymringer og behov alvorligt og i højere grad inddrager dette aspekt i planlægningen af programmer og tiltag;

29.

forventer, at de valgte repræsentanter på alle politiske niveauer på selvbevidst og modig vis går forrest med hensyn til indsatsen for en fredelig og solidarisk sameksistens. Fred og en reel grænseoverskridende solidaritet er forudsætninger for en intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst. Dertil hører en kultur, som aktivt hilser migranter velkommen, hvilket inkluderer støtte til interkulturelle kompetencer i de offentlige forvaltninger og institutioner. Hertil tæller også et klart engagement til fordel for beskyttelsen af flygtninge og mennesker, der udsættes for politisk forfølgelse og forskelsbehandling på grund af deres oprindelse, tro, seksuelle orientering, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politiske overbevisning;

30.

fremhæver integrerede lokale strategiers betydning for en afbalanceret, effektiv anvendelse af midlerne og kræver inddragelse og deltagelse af alle relevante fagpolitikker. Det konstruktive og naturlige samarbejde mellem alle politiske niveauer og kompetenceområder er vigtigt med henblik på at gøre det klart for borgerne, at institutionerne tager deres ansvar alvorligt og føler sig forpligtede til at varetage lokale behov;

31.

opfordrer beslutningstagerne på alle niveauer til at arbejde for en sund og bæredygtig mobilitet i og mellem byer. De kollektive transportmidler bør fremmes således, at de er tilgængelige for alle befolkningsgrupper. Udvalget opfordrer fortsat beslutningstagerne til at videreudvikle byerne med udgangspunkt i traditionen for modellen for den europæiske by gennem integration af forskellige anvendelsesformer, bebyggelsestæthed og kvalitet (mht. byudvikling og arkitektur);

32.

er fortaler for en ny intensiv indsats for at skabe øget viden om byudviklingens tekniske, sociale, økonomiske og miljømæssige dimensioner. Dette skal eksplicit også inkludere det virtuelle rums betydning for leve- og arbejdsvilkår i byer og regioner;

33.

understreger betydningen af venskabsbyer, europæiske netværk af byer, som EUROCITIES, samt projekter for grænseoverskridende, tværkommunalt samarbejde inden for rammerne af Urbact, Interreg og EGTS, når det drejer sig om at skabe øget viden og bedre tiltag inden for byudviklingspolitikken og understreger nødvendigheden af at udnytte denne udveksling af viden ved tilrettelæggelsen af politikker, navnlig i forbindelse med strukturfondene, men også på relevante politikområder som forsyningspligtydelser, transport og miljøbeskyttelse.

REGIONSUDVALGET

Til Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet

34.

kræver en automatisk inddragelse af byer og regioner i EU's flerniveaustrukturer på alle politikområder, hvor der på EU-plan træffes afgørelser, som påvirker de subnationale forvaltningers evne til at handle;

35.

opfordrer EU-institutionerne til at bakke om op en styrkelse af byerne på en synlig måde, som afspejler sig i prioriteterne for det kommende EU-budget;

36.

understreger sine krav om en strukturfremmende politik, der fortsat giver kommunerne tilstrækkeligt råderum til at gennemføre en integreret strategi finansieret af flere fonde, der er baseret på lokale prioriteter, og som består af investerings- og socialt baserede tiltag, der tager hensyn til de lokale behov. For at sikre, at de lokale myndigheder reelt kan gennemføre strukturpolitikken, skal udgifterne til forvaltning og kontrol reduceres;

37.

understreger samhørighedspolitikkens betydning som et centralt instrument til styrkelse af den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed og kræver, at der i den kommende støtteperiode sendes et tydeligt signal om viljen til at støtte byerne gennem en stærk bymæssig dimension, fleksibilitet i anvendelsen af midler og en central rolle for det lokale niveau i gennemførelsen. Set i lyset af byernes centrale betydning for den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed skal støtten udgøre mere end den hidtil foreslåede minimumsandel på 5 %;

38.

gentager kravene i udvalgets udtalelse om Kommissionens forslag vedrørende EFRU, navnlig muligheden for en fleksibel anvendelse af midlerne uden prioritering eller diskriminering af bestemte typer af områder, således at landdistrikter og bynære områder ikke udelukkes fra EFRU's fordele. Fokuseringen af EFRU-midler på forskellige typer af områder skal fastlægges inden for rammerne af en partnerskabsbaseret programmeringsproces og kan ikke fastlægges på forhånd. En uddelegering af opgaver til byer på grundlag af instrumentet om »integrerede territoriale investeringer« i den generelle forordnings artikel 99, skal være en mulighed og ikke gøres obligatorisk;

39.

bifalder videreudviklingen af bæredygtige finansieringsinstrumenter i strukturpolitikken, der udover den offentlige støtte udgør kreative og stabile støttemekanismer;

40.

opfordrer til, at byer og regioner får en vigtig rolle i videreudviklingen af EU's migrations- og integrationspolitik, der tager højde for det lokale niveaus store betydning på integrationsområdet.

REGIONSUDVALGET

Til medlemsstaterne

41.

opfordrer medlemsstaterne til at reaktivere deres bypolitiske indsats og også inddrage politikker, der ikke relaterer sig til fysisk planlægning, i disse initiativer. Den bæredygtige byudvikling er afhængig af gunstige rammebetingelser, navnlig hvad angår politikkerne for beskæftigelse, sociale anliggender, uddannelse og miljø;

42.

opfordrer til en mere intens debat om behovet for handling i og sammen med byerne. Samarbejde mellem byer og byområder er afgørende for at sikre samhørighed og en afbalanceret udvikling.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


III Forberedende retsakter

REGIONSUDVALGET

96. plenarforsamling den 18.-19. juli 2012

13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/23


Regionsudvalgets udtalelse om »EU's finansielle instrumenter for indre anliggender«

2012/C 277/05

REGIONSUDVALGET

glæder sig over Kommissionens initiativ til at fortsætte arbejdet med at etablere et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved hjælp af budgetforslag, der anerkender vigtigheden af at afsætte de nødvendige ressourcer til budgettet for indvandring, asyl og sikkerhed;

anerkender de foreslåede ændringers store betydning for lokale og regionale myndigheder. Ændringerne vil få direkte indvirkning på deres opgaver og på EU-borgernes dagligdag;

fremhæver betydningen af at tage hånd om sikkerhedsproblemer, der opstår som følge af den øgede globale mobilitet, inden for rammerne af en universel beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og friheder;

bifalder forslagets fokus på fleksibilitet og resultater og minder om, at dette kræver god planlægning samt, at alle interesserede parter deltager og tager ejerskab. Udvalget fremhæver derfor behovet for at inddrage lokale og regionale myndigheder samt andre interesserede parter, f.eks. specialiserede internationale organisationer, civilsamfundet og selve støttemodtagerne helt fra planlægningsfasen, da de ofte står for gennemførelsen af programmerne og projekterne;

mener, at de foreslåede reformer i høj grad forbedrer adgangen til finansiering. Udvalget opfordrer dog til, at man yderligere udvikler mekanismer, der kan distribuere oplysninger om finansieringsmulighederne. I større lande kan lokale og regionale myndigheder anvendes til at arrangere lokale og regionale høringer, således at organisationer og interesserede parter, der ikke opererer i nærheden af større byer, også får mulighed for at deltage.

Ordfører

Samuel AZZOPARDI (MT/PPE), borgmester i Victoria, Gozo

Basisdokumenter

 

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om opbygning af et åbent og sikkert Europa: Budgettet for indre anliggender for 2014-2020

COM(2011) 749 final

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed

COM(2011) 750 final

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en asyl- og migrationsfond

COM(2011) 751 final

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om almindelige bestemmelser om Asyl- og Migrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

COM(2011) 752 final

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed

COM(2011) 753 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Generel vurdering

1.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at fortsætte arbejdet med at etablere et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved hjælp af budgetforslag, der anerkender vigtigheden af at afsætte de nødvendige ressourcer til budgettet for indvandring, asyl og sikkerhed (1);

2.

bakker op om forenklingen af de nuværende instrumenter, der samles i to fonde;

3.

anerkender de foreslåede ændringers store betydning for lokale og regionale myndigheder. Ændringerne vil få direkte indvirkning på deres opgaver og på EU-borgernes dagligdag;

4.

fremhæver betydningen af at tage hånd om sikkerhedsproblemer, der opstår som følge af den øgede globale mobilitet, inden for rammerne af en universel beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og friheder;

5.

påpeger, at dette kan opnås gennem udformning af sammenhængende instrumenter på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, der baserer sig på overholdelse af menneskerettighederne samt solidaritet og ansvar med særlig opmærksomhed på ligestilling mellem kønnene og ikke-diskrimination (2);

6.

mener, at der er behov for en balance mellem udgifter til sikkerhed og grænseaktiviteter og udgifter til områder såsom integration af migranter og modtagelsesforhold for asylansøgere;

7.

støtter oprettelsen af et behovsbaseret budget, der bidrager til at udvikle synergier mellem EU's finansielle instrumenter, særligt mellem strukturfondene og midler til området indre anliggender. Unionens budget bør tildele området indre anliggender de nødvendige ressourcer, både gennem strukturfondene og gennem specialiserede instrumenter inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed;

8.

påpeger, at bortfaldet af muligheden for komplementær anvendelse af andre EU-instrumenter og fællesskabsinstrumenter som følge af ophævelsen af Rådets afgørelse 2007/125/RIA indskrænker den ønskede fleksibilitet i anvendelsen af de finansielle instrumenter betragteligt og truer den gnidningsløse videreudvikling af grænseoverskridende regionale projekter på området intern sikkerhed, som hidtil er blevet finansieret over EFRU-baseret støtte til opfyldelse af mål 3. Udvalget slår derfor til lyd for, at man bevarer komplementariteten mellem fællesskabsinstrumenterne;

9.

påpeger, at der er behov for en vis grad af fleksibilitet i forvaltningen af budgettet og af de finansielle instrumenter, som kan gøre det praktisk muligt at gennemføre en midtvejsevaluering i overensstemmelse med de fastlagte politiske prioriteter. Samtidig understreger udvalget, at en sådan fleksibilitet skal udvikles, således at man sikrer en retfærdig fordeling af ressourcerne;

10.

bifalder en indvandringspolitik, der tackler problemerne allerede i oprindelseslandene, og som derudover også tager højde for kravene på det europæiske arbejdsmarked og for den demografiske udvikling, hvilket bør føre til et system, der gavner alle parter, herunder oprindelseslandene, der ofte drager fordel af udvandreres pengeoverførsler fra EU (3);

11.

understreger behovet for et stærkt samarbejde på europæisk plan med henblik på at forbedre koordineringen mellem medlemsstaterne i forbindelse med forvaltningen af EU's ydre grænser og arbejde hen imod etableringen af et fælles europæisk asylsystem;

12.

påpeger nødvendigheden af gennemsigtighed i brugen af budgettet med forslag, projekter og opnåede resultater, der er synlige, lettilgængelige og forståelige for den almindelige borger.

REGIONSUDVALGET

Fordeling og forvaltning af midler

13.

bifalder forslagets fokus på fleksibilitet og resultater og minder om, at dette kræver god planlægning samt, at alle interesserede parter deltager og tager ejerskab. Udvalget fremhæver derfor behovet for at inddrage lokale og regionale myndigheder samt andre interesserede parter, f.eks. specialiserede internationale organisationer, civilsamfundet og selve støttemodtagerne helt fra planlægningsfasen, da de ofte står for gennemførelsen af programmerne og projekterne;

14.

betoner behovet for uafhængig overvågning og evaluering for at sikre, at de gennemførende organisationer anvender og forvalter midlerne effektivt. Dette kan være en tilskyndelse til at forbedre deres resultater. Alle interesserede parter skal deltage aktivt i udvælgelsen af kvalitative og kvantitative indikatorer. Regionsudvalget påpeger, at visse kvalitative indikatorer kan være virkningsfulde og omkostningseffektive. Udvalget opfordrer desuden til, at Kommissionen og Europa-Parlamentet i højere grad fører tilsyn med fondene for at sikre en uafhængig overvågning og evaluering.

REGIONSUDVALGET

Adgang til finansiering

15.

mener, at de foreslåede reformer i høj grad forbedrer adgangen til finansiering. Udvalget opfordrer dog til, at man yderligere udvikler mekanismer, der kan distribuere oplysninger om finansieringsmulighederne. I større lande kan lokale og regionale myndigheder anvendes til at arrangere lokale og regionale høringer, således at organisationer og interesserede parter, der ikke opererer i nærheden af større byer, også får mulighed for at deltage.

REGIONSUDVALGET

Tildeling af ressourcer

16.

påpeger, at de foreslåede reformers positive aspekter om forenkling og fleksibilitet også skaber usikkerhed om tildelingen af ressourcer mellem forskellige sektorer og tematiske områder. Udvalget mener derfor, at det er vigtigt, at midlerne fordeles ud fra en behovsbaseret tilgang ved hjælp af grundige behovsanalyser, hvor prioriteringerne følger en rettighedsbaseret tilgang. Dette kan opnås ved hjælp af mekanismer og garantier, der sikrer en effektiv prioritering, herunder deltagelse af lokale og regionale myndigheder samt andre interesserede parter i udarbejdelsen af nationale strategier;

17.

understreger nødvendigheden af at fordele midlerne jævnt ud fra den institutionelle kapacitet og projektforslagene frem for at målrette midlerne mod få støttemodtagere;

18.

hvis der er utilstrækkelige midler, mener Regionsudvalget, at man bør prioritere midler til beskyttelse af menneskers grundlæggende rettigheder og friheder, herunder basale levestandarder, kønsspecifikke spørgsmål og retten til asyl, og tildele ressourcer til kapacitetsopbygning hos lokale og regionale myndigheder inden for forvaltning af migrationsstrømme.

REGIONSUDVALGET

Krav om inddragelse af interesserede parter

19.

understreger betydningen af en deltagelsesbaseret tilgang for at opnå effektive resultater og støtter forslag, der pålægger medlemsstater at etablere partnerskaber med alle involverede offentlige myndigheder og relevante interesserede parter, herunder civilsamfundet og internationale organisationer, med henblik på udvikling, gennemførelse og overvågning af de nationale programmer;

20.

anmoder derfor om, at man styrker partnerskaberne med interesserede parter og gør dem obligatoriske. Udvalget gør opmærksom på, at forordningsforslagets almindelige bestemmelser (4) ikke nødvendigvis vil sikre en tilstrækkelig bindende deltagelse. Koordineringsmekanismerne er lagt fast, men på andre områder er det ofte en skønssag, om et meningsfyldt partnerskab rent faktisk vil finde sted eller ej;

21.

mener, at det muligvis ikke vil være hensigtsmæssigt at udpege en enkelt myndighed, der er ansvarlig for alle støttede aktiviteter, på trods af den forenkling, dette ville medføre. Der skal være styr på gennemsigtigheden og kontrollen for at sikre retfærdige beslutninger. Udvalget er bekymret over, om der kan være juridiske spørgsmål, der ikke gør det muligt for en myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver, at arbejde under tilsynet af de nationale ansvarlige myndigheder. Derfor foreslår udvalget, at bestemmelserne bør være tilstrækkeligt fleksible til at tage hensyn til alle nationale lovbestemmelser i EU, og at de ikke må tvinge medlemsstaterne til at ændre deres forfatningsmæssige strukturer, hvis målsætningerne lige så godt kan indfris ved hjælp af en partnerskabstilgang.

REGIONSUDVALGET

Et fælles europæisk asylsystem

22.

bifalder skridtene mod et fælles europæisk asylsystem, men påpeger, at det skal sigte mod at udbrede standarderne fra de medlemsstater, der har gode systemer og strukturer, og ikke føre til en overordnet forringelse af kvaliteten til de mindre stærke systemers niveau;

23.

ser gerne en tydeliggørelse af, om Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) udelukkende vil anvende de midler, der tildeles kontoret direkte, eller om det vil få mulighed for at få del i midler fra området indre anliggender.

REGIONSUDVALGET

Modtagelse og integration af personer under international beskyttelse og tredjelandsstatsborgere

24.

konstaterer med tilfredshed, at man har anerkendt de lokale og regionale myndigheders store betydning for modtagelse og asylsystemet samt for integrationen af tredjelandsstatsborgere og lovlige migranter;

25.

bifalder ideen om at fokusere på de mest sårbare, herunder ofre for menneskehandel;

26.

understreger, at integration skal fokusere på varige bæredygtige tiltag, og minder om, at integration er en tovejsproces, hvor man kan målrette tiltag både mod værts- og migrantsamfundene;

27.

foreslår, at midler fra området indre anliggender også bør støtte tiltag, der anbefales af Kommissionen, og anerkender strategien for forvaltning på flere niveauer i den anden europæiske dagsorden for integration (5);

28.

henleder opmærksomheden på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og myndigheder på menneskerettighedsområdet har undersøgt flere EU-landes procedurer for administrativ frihedsberøvelse, og understreger, at man i forbindelse med finansiering af projekter, der har relation til frihedsberøvelse af personer, skal sikre, at frihedsberøvelserne sker i overensstemmelse med EU's lovgivning og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

29.

betoner, at familiemedlemmer under international beskyttelse i forskellige medlemsstater bør have mulighed for at leve sammen under beskyttelse i samme medlemsstat.

REGIONSUDVALGET

Ansvarsdeling og genbosættelse inden for EU

30.

pointerer, at man skal yde tilstrækkelig støtte til Europas grænseområder inden for asyl og migration, især i særligt vanskelige tider (6);

31.

understreger, at genbosættelseskriterier og -mekanismer skal være af ikke-diskriminerende karakter og fokusere på de mest sårbare, og at EU's arbejdsmarkedsforhold bør tages i betragtning, særligt for personer, der på nuværende tidspunkt sidder fast i områder med begrænset adgang til arbejdsmarkedet. Der bør ikke fokuseres på at prioritere integration af højtkvalificerede og allerede integrerede personer i værtssamfundet;

32.

minder om, at lokale og regionale myndigheder har gode muligheder for at bidrage til etableringen af sådanne mekanismer (7);

33.

har den opfattelse, at solidariteten i forbindelse med støtte til bebyrdede lande bør være afhængig af disse landes menneskerettighedsforhold og overholdelse af EU's standarder for modtagelse, hvilket ville tilskynde landene til at forbedre forholdene.

REGIONSUDVALGET

Et europæisk genbosættelsesprogram

34.

bifalder etableringen af et europæisk genbosættelsesprogram og opfordrer til, at man skaber en klar ramme, der kan udvikles i et partnerskab mellem EASO, FN's Højkommissariat for flygtninge (UNHCR) og ngo'er med inspiration fra bedste praksis fra andre dele af verden. EU bør gå forrest og sigte mod at identificere og beskytte dem, der er blevet glemt af det internationale samfund;

35.

påpeger behovet for incitamenter til og oplysninger om fordele med henblik på at øge antallet af medlemsstaternes tilsagn om genbosættelser;

36.

betoner nødvendigheden af at fastholde en klar adskillelse mellem genbosættelse fra tredjelande og genbosættelse inden for EU samt af antallet af personer, der er omfattet af de to programmer.

REGIONSUDVALGET

Støttet frivillig tilbagevenden

37.

bekræfter, at sådanne aftaler af princip udelukkende bør indgås på frivillig basis og i tråd med målene for udviklingssamarbejdet, hvilket bør resultere i varig social integration af de berørte personer (8). Tilbagevenden bør være praktisk gennemførlig og bør ikke afløses af nye planer om at udvandre (9). Dette kan opnås gennem partnerskaber med specialiserede internationale organisationer, som f.eks. Den Internationale Organisation for Migration (IOM);

38.

påpeger, at strategier for en vellykket tilbagevenden ikke udelukkende kan måles vha. en kvantitativ indikator for antallet af tilbagevendte personer. Indikatoren kunne være antallet af tilbagevendte personer i forhold til antallet af sager, og man kunne inddrage langsigtede kvalitetsfaktorer.

REGIONSUDVALGET

Strategi for den indre sikkerhed

39.

fremhæver udvalgets egen uundværlige indsats i processen om at forbedre Europas indre sikkerhed samt behovet for kapacitetsopbygning hos lokale og regionale myndigheder;

40.

understreger, at finansiering fra fonden for intern sikkerhed skal tage hensyn til nødvendigheden af at investere i yderligere forskning samt innovation og vidensdeling inden for områder som cybersikkerhed, retsmedicin, beskyttelse af vital infrastruktur og sikkerhed i byerne, og af at Kommissionen fremmer disse områder i overensstemmelse med det stigende behov for at tackle mere og mere komplekse problemstillinger;

41.

fremhæver betydningen af at inddrage lokale og regionale myndigheder i politi- og sikkerhedssamarbejdet, f.eks. gennem uddannelse, udveksling af bedste praksis og forebyggelsesprogrammer samt gennem udviklingen af fælles værktøjer og it-systemer og bedre kommunikation.

REGIONSUDVALGET

Kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet

42.

anbefaler, at man styrker og i højere grad anvender eksisterende netværk af lokale og regionale myndigheder i alle medlemsstater, eller, om nødvendigt, etablerer nye netværk med henblik på at fremme udveksling af god praksis for social integration og professionel indsigt i og forståelse af den voldelige ekstremisme, der opstår i lokalområder. Dette kunne støtte det nyligt oprettede europæiske antiradikaliseringsnetværks arbejde;

43.

foreslår, at finansiering under fonden for intern sikkerhed bør omfatte offentlige høringer på lokalt niveau i medlemsstater og bør nå ud til dem, der føler sig sat ud på et sidespor. Dette kan bidrage til at opnå en mangefacetteret forståelse af lokale erfaringer, forestillinger om terrorisme og bevæggrunde til ekstremisme;

44.

påpeger nødvendigheden af, at man i højere grad undersøger mistænkelig bank- og forretningspraksis med henblik på at identificere finansieringskilder inden for terrorisme og organiseret kriminalitet gennem hvidvask af penge og sammenkædning af kriminelle aktiviteter med virksomheder med legitime mål;

45.

minder desuden om vigtigheden af konfiskation af udbytte fra strafbart forhold, som utvivlsomt er et vigtigt område i kampen mod en hvilken som helst form for kriminalitet overordnet set, og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsat et direktivforslag, der skal styrke EU's lovgivning om konfiskation (10);

46.

påpeger, at privatisering af sikkerhed bør undgås, selv om offentlig-private partnerskaber kan have en positiv indvirkning.

REGIONSUDVALGET

Grænsekontrol og redningsaktioner

47.

fremhæver behovet for at afsætte de nødvendige ressourcer til grænsekontrol (11). Samtidig mener udvalget, at det er tvivlsomt, om omfattende investeringer i grænsekontrol er den mest effektive strategi til sikring af en varig og meningsfuld ændring i forbindelse med tackling af ulovlig migration;

48.

påpeger behovet for, at en organisation såsom UNHCR gennemfører uafhængig overvågning af grænseaktiviteter med henblik på at sikre, at de grundlæggende menneskerettigheder, herunder kønssensitivitet, respekteres;

49.

understreger, at hensynet til menneskeliv bør veje tungere end alt andet, og efterlyser et mere omfattende samarbejde og en højere grad af ansvarsdeling mellem medlemsstaterne vedrørende bjærgede personer, hvilket kan tilskynde til, at man udfører redningsaktioner. Udvalget finder, at en automatisk ansvarsdeling ville bidrage til at redde flere liv til havs.

REGIONSUDVALGET

Beredskab i forbindelse med nødsituationer

50.

bifalder ændringerne, der har til formål at mindske reaktionstiden ifm. nødsituationer;

51.

anmoder Kommissionen om at gøre sit yderste for at få planlagt og gennemført grænseoverskridende øvelser med aktiv deltagelse af grænseregioner for at konsolidere regionernes erfaringer inden for civilbeskyttelse, så der kan opbygges et solidt operationelt grundlag for etableringen af et europæisk katastrofeberedskab;

52.

beder Kommissionen om i højere grad at påtage sig den direkte styring i nødsituationer med henblik på at bibeholde et højt tilsynsniveau og bistå med grænseoverskridende koordinering;

53.

opfordrer medlemsstaterne til at oprette tværfaglige enheder for et hurtigt beredskab, særligt når nødsituationen indeholder elementer som blandede migrationsstrømme, hvor det er afgørende at råde over ekspertviden inden for asyllovgivning og menneskerettigheder;

54.

påpeger, at visse nødsituationer kan være af lang varighed, og at bistanden hertil skal fortsætte, så længe krisen varer ved.

REGIONSUDVALGET

Migrationsforvaltningens eksterne aspekter

55.

bifalder en mere sammenhængende tilgang til både de interne og eksterne aspekter af migrationsforvaltningen og den indre sikkerhed og påpeger, at samarbejde og dialog med tredjelande er nødvendige elementer for både at bekæmpe ulovlig indvandring og sætte fokus på lovlig migration;

56.

fremhæver, at lokale og regionale myndigheder, der grænser op til eller har de tætteste forbindelser med tredjelande, kan fungere som vitale platforme for EU's samarbejde med de lande, hvilket kan bidrage væsentligt til en forbedring af forbindelserne med og livsvilkårene i oprindelses- og transitbyerne/-regionerne (12). Regionsudvalget står i en god position til at fremme fondenes mål uden for EU's grænser ved hjælp af samarbejdet med lokale og regionale myndigheder i udvidelseslande og nabolande (f.eks. arbejdsgrupper og blandede rådgivende udvalg, CORLEAP, ARLEM);

57.

ser ingen klar skillelinje mellem udviklings- og ikke-udviklingsmæssige aktiviteter vedrørende tredjelande og efterlyser sammenhæng og koordinering mellem projekter, der modtager støtte- og udviklingsfinansiering og projekter på området indre anliggender, i en ånd af solidaritet og ansvarsdeling med tredjelande;

58.

efterlyser garantier, der kan forhindre medlemsstater i at forfølge deres egne nationale interesser under de eksterne aspekter af midlerne fra området indre anliggender, samt mekanismer, der kan sikre gennemsigtighed i det bilaterale samarbejde mellem medlemsstater og tredjelande.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

COM(2011) 750 final

Forordning om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed

Ændringsforslag 1

Artikel 3

Stk. 2, litra b), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

b)

støtte grænseforvaltningen for at sikre såvel et højt beskyttelsesniveau ved de ydre grænser som gnidningsløs passage af dem i overensstemmelse med Schengenreglerne

b)

støtte grænseforvaltningen for at sikre såvel et højt beskyttelsesniveau ved de ydre grænser som gnidningsløs passage af dem i overensstemmelse med Schengenreglerne

Målopfyldelsen vurderes ud fra indikatorer som bl.a. udvikling af udstyr til grænsekontrol og pågribelse af ulovlige indvandrere fra tredjelande ved de ydre grænser i forhold til risikoniveauet ved det pågældende afsnit af den ydre grænse.

Målopfyldelsen vurderes ud fra indikatorer som bl.a. udvikling af udstyr til grænsekontrol og pågribelse af ulovlige indvandrere fra tredjelande ved de ydre grænser i forhold til risikoniveauet ved det pågældende afsnit af den ydre grænse.

Begrundelse

Se punkt 5. De, der arbejder med blandede migrationsstrømme, har behov for en vis viden om asylretten for at kunne respektere denne rettighed.

Ændringsforslag 2

Artikel 3

Nyt stk. 2, litra c), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 48.

Ændringsforslag 3

Artikel 3

Stk. 3, litra f), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

f)

styrke samarbejdet mellem medlemsstater, der opererer i tredjelande for så vidt angår tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaters område og samarbejdet med tredjelande herom.

f)

styrke samarbejdet mellem medlemsstater, der opererer i tredjelande for så vidt angår tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaters område og samarbejdet med tredjelande herom.

Begrundelse

Se punkt 55.

Ændringsforslag 4

Artikel 3

Nyt stk. 3, litra g), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 47.

Ændringsforslag 5

Artikel 4

Nyt stk. 1, litra f), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 48.

Ændringsforslag 6

Artikel 4

Nyt stk. 1, litra g), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 47 og 48.

Ændringsforslag 7

Artikel 4

Nyt stk. 1, litra h), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 5.

Ændringsforslag 8

Artikel 9

Stk. 2, litra b), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

b)

understøtte og udvikle den eksisterende nationale kapacitet til forvaltning af de ydre grænser, idet der tages hensyn til bl.a. den teknologiske udvikling og/eller standarder med relation til forvaltning af migrationsstrømme;

b)

understøtte og udvikle den eksisterende nationale kapacitet til forvaltning af de ydre grænser, idet der tages hensyn til bl.a. den teknologiske udvikling og/eller standarder med relation til forvaltning af migrationsstrømme;

Begrundelse

Se punkt 5.

Ændringsforslag 9

Artikel 13

Stk. 2, litra g), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

g)

øgning af de vigtigste europæiske netværks evne til at fremme, støtte og videreudvikle EU-politikker og -mål;

g)

øgning af de vigtigste europæiske netværks evne til at fremme, støtte og videreudvikle EU-politikker og -mål;

Begrundelse

Se punkt 3 og 55.

COM(2011) 751 final

Forslag til forordning om oprettelse af en asyl- og migrationsfond

Ændringsforslag 1

Artikel 3

Stk. 2, litra c), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

c)

Styrke retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier i medlemsstaterne med vægt på holdbare tilbagesendelser og effektive tilbagetagelsesaftaler med oprindelseslandene.

c)

Styrke retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier i medlemsstaterne med vægt på holdbare tilbagesendelser og effektive tilbagetagelsesaftaler med oprindelseslandene.

Opfyldelsen af dette mål måles ved indikatorer, bl.a. antal tilbagesendte.

Opfyldelsen af dette mål måles ved indikatorer, bl.a. antal tilbagesendte .

Begrundelse

Se punkt 37.

Ændringsforslag 2

Artikel 5

Stk. 1, litra e), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

e)

oplysninger til lokalsamfundene samt undervisning af de medarbejdere ved de lokale myndigheder, som skal have kontakt med de personer, der modtages;

e)

oplysninger til lokalsamfundene samt undervisning af de medarbejdere ved de lokale myndigheder , som skal have kontakt med de personer, der modtages;

Begrundelse

Civilsamfundsaktører står ofte for gennemførelsen af integrationsprojekter.

Ændringsforslag 3

Artikel 5

Nyt stk. 1, litra g), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

g)

Begrundelse

Se punkt 28.

Ændringsforslag 4

Artikel 6

Litra b) ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

b)

foranstaltninger, der direkte bidrager til evaluering af asylpolitikken, f.eks. nationale konsekvensanalyser, undersøgelser blandt målgrupper, udvikling af indikatorer og benchmarking.

b)

foranstaltninger, der direkte bidrager til evaluering af asylpolitikken, f.eks. nationale konsekvensanalyser, undersøgelser blandt målgrupper , udvikling af indikatorer og benchmarking.

Begrundelse

Se punkt 13.

Ændringsforslag 5

Artikel 7

Nyt litra h) tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 30.

Ændringsforslag 6

Artikel 8

Litra a) ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

informationspakker og oplysningskampagner, herunder brugervenlig kommunikations- og informationsteknologi og websites;

a)

informationspakker oplysningskampagner herunder brugervenlig kommunikations- og informationsteknologi og websites;

Begrundelse

Se punkt 25.

Ændringsforslag 7

Artikel 9

Stk. 1 ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Inden for rammerne af det specifikke mål i artikel 3, stk. 2, litra b), skal støtteberettigede foranstaltninger forløbe inden for rammerne af sammenhængende strategier gennemført af ikke-statslige organisationer, lokale og/eller regionale myndigheder og være specifikt udformet med henblik på integration på lokalt og/eller regionalt niveau af de personer, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a) til g). I den henseende omfatter støtteberettigede foranstaltninger bl.a.:

1.   Inden for rammerne af det specifikke mål i artikel 3, stk. 2, litra b), skal støtteberettigede foranstaltninger forløbe inden for rammerne af sammenhængende strategier gennemført af ikke-statslige organisationer, lokale og/eller regionale myndigheder og være specifikt udformet med henblik på integration på lokalt og/eller regionalt niveau af de personer, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a) til g). I den henseende omfatter støtteberettigede foranstaltninger bl.a.:

Begrundelse

Se punkt 25.

Ændringsforslag 8

Artikel 9

Stk. 1, litra a), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

indførelse og udvikling af integrationsstrategier, herunder behovsanalyser, forbedring af indikatorer og evaluering;

a)

indførelse og udvikling af integrationsstrategier , herunder behovsanalyser, forbedring af indikatorer og evaluering ;

Begrundelse

Se punkt 18 og 23.

Ændringsforslag 9

Artikel 9

Nyt stk. 1, litra i), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 26.

Ændringsforslag 10

Artikel 9

Nyt stk. 1, litra j), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 26.

Ændringsforslag 11

Artikel 10

Nyt litra f) tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 46 og 54.

Ændringsforslag 12

Artikel 11

Litra a) ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

oprettelse og forbedring af infrastruktur og tjenester i forbindelse med indkvartering samt modtagelsesforhold og forhold under frihedsberøvelse;

a)

oprettelse og forbedring af infrastruktur og tjenester i forbindelse med indkvartering samt modtagelsesforhold og forhold under frihedsberøvelse ;

Begrundelse

Se punkt 27.

Ændringsforslag 13

Artikel 12

Litra b) ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

b)

støttet frivillig tilbagevenden, herunder lægeundersøgelser og bistand, rejsearrangementer, finansielle bidrag, rådgivning og bistand før og efter tilbagesendelse;

b)

støttet frivillig tilbagevenden, herunder lægeundersøgelser og bistand, rejsearrangementer, finansielle bidrag, rådgivning og bistand før og efter tilbagesendelse ;

Begrundelse

Se punkt 36 og 37.

Ændringsforslag 14

Artikel 13

Litra a) ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

foranstaltninger, der fremmer og styrker det operationelle samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for tilbagesendelse i medlemsstaterne, herunder samarbejde med konsulære myndigheder, og indvandringsmyndigheder i tredjelande;

a)

foranstaltninger, der fremmer og styrker det operationelle samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for tilbagesendelse i medlemsstaterne, herunder samarbejde med konsulære myndigheder, og indvandringsmyndigheder i tredjelande ;

Begrundelse

Se punkt 36.

Ændringsforslag 15

Artikel 17

Stk. 4 ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

4.   Følgende sårbare grupper af flygtninge vil under alle omstændigheder indgå i EU's fælles genbosættelsesprioriteter og være berettigede til det faste beløb, der er nævnt i stk. 2:

kvinder og børn, der er i fare

uledsagede mindreårige

personer med behov for lægehjælp, som kun kan dækkes gennem genbosættelse

personer, der har behov for nødgenbosættelse eller omgående genbosættelse af juridiske årsager eller fysiske beskyttelseshensyn.

4.   Følgende sårbare grupper af flygtninge vil under alle omstændigheder indgå i EU's fælles genbosættelsesprioriteter og være berettigede til det faste beløb, der er nævnt i stk. 2:

kvinder og børn, der er i fare

uledsagede mindreårige

personer med behov for lægehjælp, som kun kan dækkes gennem genbosættelse

personer, der har behov for nødgenbosættelse eller omgående genbosættelse af juridiske årsager eller fysiske beskyttelseshensyn.

Begrundelse

Se punkt 33. At tage særligt hensyn til personer med behov for psykologhjælp er en god praksis, som anvendes af bl.a. UNHCR.

Ændringsforslag 16

Artikel 18

Nyt stk. 5 tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

   

Begrundelse

Se punkt 32.

Ændringsforslag 17

Artikel 18

Nyt stk. 6 tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

   

Begrundelse

Se punkt 30.

Ændringsforslag 18

Artikel 19

Stk. 1 ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   For at tildele det beløb, der er nævnt i artikel 15, stk. 1, litra c), inden den 31. maj 2017 vurderer Kommissionen medlemsstaternes behov, hvad angår asyl- og modtagelsessystemer, deres situation med hensyn til migrationsstrømme i perioden 2014-2016 og den forventede udvikling.

1.   For at tildele det beløb, der er nævnt i artikel 15, stk. 1, litra c), inden den 31. maj 2017 vurderer Kommissionen medlemsstaternes behov, hvad angår asyl- og modtagelsessystemer, deres situation med hensyn til migrationsstrømme i perioden 2014-2016 og den forventede udvikling.

Begrundelse

Situationen på migrationsområdet kan hurtigt ændre sig, og systemet bør være fleksibelt nok til at håndtere sådanne ændringer.

Ændringsforslag 19

Artikel 22

Stk. 1 ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Fonden yder finansiel bistand til at afhjælpe akutte og specifikke behov i forbindelse med en krisesituation.

1.   Fonden yder finansiel bistand til at afhjælpe akutte og specifikke behov i forbindelse med en krisesituation.

Begrundelse

Se punkt 53.

Ændringsforslag 20

Artikel 23

Stk. 2, litra a), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

at være et rådgivende organ for EU med hensyn til asyl og migration gennem koordinering og samarbejde på både nationalt niveau og EU-niveau med repræsentanter for medlemsstaterne, det akademiske miljø, civilsamfundet, tænketanke og andre EU-enheder eller internationale enheder;

a)

at være et rådgivende organ for EU med hensyn til asyl og migration gennem koordinering og samarbejde på både nationalt niveau og EU-niveau med repræsentanter for medlemsstaterne, det akademiske miljø, civilsamfundet, tænketanke og andre EU-enheder eller internationale enheder;

Begrundelse

Se punkt 15.

Ændringsforslag 21

Artikel 23

Stk. 5, litra c), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

c)

nationale kontaktpunkter udpeget af medlemsstaterne, som hver består af mindst tre eksperter, der sammen har ekspertise inden for asyl og migration, herunder vedrørende politikformulering, lovgivning, forskning og statistik, og som koordinerer og fremlægger de nationale bidrag til de aktiviteter, der er nævnt i artikel 19, stk. 1, således at der sikres bidrag fra alle relevante berørte parter;

c)

nationale kontaktpunkter udpeget af medlemsstaterne, som hver består af mindst tre eksperter, der sammen har ekspertise inden for asyl og migration, herunder vedrørende politikformulering, lovgivning, forskning og statistik, og som koordinerer og fremlægger de nationale bidrag til de aktiviteter, der er nævnt i artikel 19, stk. 1, således at der sikres bidrag fra alle relevante berørte parter;

Begrundelse

Se punkt 13. Dette vil bidrage til at øge mekanismernes gennemsigtighed.

COM(2011) 752 final

Forslag til forordning om almindelige bestemmelser om Asyl- og Migrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

Ændringsforslag 1

Artikel 4

Artiklen ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Foranstaltninger, der finansieres af særforordningerne, skal være i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning.

Foranstaltninger, der finansieres af særforordningerne, skal være i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning.

Begrundelse

Afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er en del af EU, men i visse tilfælde bliver disse afgørelser ikke ført ud i livet af medlemsstaterne. Det er hensigtsmæssigt at fremhæve afgørelsernes betydning.

Ændringsforslag 2

Artikel 8

Nyt stk. 5 tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

   

Begrundelse

Se punkt 53.

Ændringsforslag 3

Artikel 12

Stk. 1 ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Hver medlemsstat tilrettelægger efter gældende nationale regler og national praksis et partnerskab med de relevante myndigheder og organer for at udarbejde og gennemføre nationale programmer.

1.   Hver medlemsstat tilrettelægger efter gældende nationale regler og national praksis et partnerskab med de relevante myndigheder og organer for at udarbejde og gennemføre nationale programmer.

Sådanne myndigheder og organer omfatter de kompetente regionale, lokale og kommunale myndigheder og andre offentlige myndigheder, samt eventuelt internationale organisationer og organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom ikke-statslige organisationer eller arbejdsmarkedets parter.

Sådanne myndigheder og organer omfatter de kompetente regionale, lokale og kommunale myndigheder og andre offentlige myndigheder, samt internationale organisationer og organer, der repræsenterer civilsamfundet , såsom ikke-statslige organisationer eller arbejdsmarkedets parter.

Begrundelse

Ordet »relevant« i stedet for »eventuelt« fjerner det skønsmæssige aspekt, der kunne føre til manglende tydelighed. Bidrag fra målgrupper er en hjørnesten i EU's programmer.

Ændringsforslag 4

Artikel 12

Stk. 4 ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

4.   Hver medlemsstat nedsætter et overvågningsudvalg til støtte for gennemførelsen af de nationale programmer.

4.   Hver medlemsstat nedsætter et overvågningsudvalg til støtte for gennemførelsen af de nationale programmer.

Begrundelse

Se punkt 13. Dette vil føre til en større gennemsigtighed og til, at man undgår interessekonflikter.

Ændringsforslag 5

Artikel 12

Stk. 5 ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

5.   Kommissionen kan deltage i overvågningsudvalgets arbejde i en rådgivende funktion.

5.   Kommissionen deltage i overvågningsudvalgets arbejde i en rådgivende funktion.

Begrundelse

Kommissionens deltagelse er meget vigtig og bør ikke være en skønssag.

Ændringsforslag 6

Artikel 14

Nyt stk. 5, litra g), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 18 og 19.

Ændringsforslag 7

Artikel 20

Stk. 2, litra c), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

c)

udgifter til evaluering af foranstaltninger eller projekter;

c)

udgifter til evaluering af foranstaltninger eller projekter;

Begrundelse

Se punkt 18 og 19. Relevante interesserede parter har et godt grundlag for at vurdere et projekts resultater.

Ændringsforslag 8

Artikel 23

Stk. 1, litra b), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

b)

en godkendt ansvarlig myndighed: et offentligt organ i medlemsstaten, som skal have eneansvaret for, at det nationale program forvaltes og kontrolleres korrekt, og som skal varetage al kommunikation med Kommissionen;

b)

en godkendt ansvarlig myndighed: et offentligt organ i medlemsstaten, som skal have eneansvaret for, at det nationale program forvaltes og kontrolleres korrekt, og som skal varetage al kommunikation med Kommissionen;

Begrundelse

Se punkt 18 og 19.

Ændringsforslag 9

Artikel 25

Nyt stk. 5, litra d), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 18 og 19. Relevante interesserede parter har et godt grundlag for at vurdere et projekts resultater.

Ændringsforslag 10

Artikel 48

Stk. 1, litra b), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

b)

at oplyse potentielle støttemodtagere om finansieringsmulighederne under de nationale programmer;

b)

at oplyse potentielle støttemodtagere om finansieringsmulighederne under de nationale programmer;

Begrundelse

Se punkt 14.

Ændringsforslag 11

Artikel 50

Nyt stk. 7 tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

   

Begrundelse

Se punkt 18 og 19.

Ændringsforslag 12

Artikel 51

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

2.   Medlemsstaterne sikrer, at der indføres procedurer for at udarbejde og indsamle de data, der er nødvendige for evalueringerne, herunder data vedrørende fælles og programspecifikke indikatorer.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at der indføres procedurer for at udarbejde og indsamle de data, der er nødvendige for evalueringerne, herunder data vedrørende fælles og programspecifikke indikatorer .

Begrundelse

Se punkt 13.

Ændringsforslag 13

Artikel 55

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Kommissionen bistås af det fælles udvalg for asyl, migration og sikkerhed, som nedsættes ved denne forordning. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

1.   Kommissionen bistås af det fælles udvalg for asyl, migration og sikkerhed, som nedsættes ved denne forordning. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Begrundelse

Se punkt 18 og 19.

COM(2011) 753 final

Forslag til forordning om et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed

Ændringsforslag 1

Artikel 3

Stk. 2, litra a), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

Forebyggelse og bekæmpelse af tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, og styrkelse af koordineringen af og samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og relevante tredjelande.

a)

Forebyggelse og bekæmpelse af tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, og styrkelse af koordineringen af og samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og relevante tredjelande.

Begrundelse

Se punkt 41 og 55.

Ændringsforslag 2

Artikel 3

Stk. 3, litra a), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

foranstaltninger (metoder, redskaber og strukturer) for at styrke medlemsstaternes kapacitet til at forebygge og bekæmpe tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, navnlig via partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, udveksling af oplysninger og bedste praksis, adgang til oplysninger, interoperable teknologier, sammenlignelige statistikker, anvendt kriminologi, offentlig kommunikation og bevidstgørelse.

a)

foranstaltninger (metoder, redskaber og strukturer) for at styrke medlemsstaternes kapacitet til at forebygge og bekæmpe tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, navnlig via partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, udveksling af oplysninger og bedste praksis, adgang til oplysninger, interoperable teknologier, sammenlignelige statistikker, anvendt kriminologi, offentlig kommunikation og bevidstgørelse.

Begrundelse

Se punkt 38, 39, 40, 41, 43 og 44.

Ændringsforslag 3

Artikel 4

Stk. 1, litra a), ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

foranstaltninger til forbedring af politisamarbejdet og koordineringen mellem de retshåndhævende myndigheder, herunder fælles efterforskningsteam og andre former for tværnationalt samarbejde, adgangen til og udvekslingen af oplysninger og interoperable teknologier;

a)

foranstaltninger til forbedring af politisamarbejdet og koordineringen mellem de retshåndhævende myndigheder , herunder fælles efterforskningsteam og andre former for tværnationalt samarbejde, adgangen til og udvekslingen af oplysninger og interoperable teknologier;

Begrundelse

Se punkt 38 og 40.

Ændringsforslag 4

Artikel 4

Nyt stk. 1, litra h), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 42.

Ændringsforslag 5

Artikel 4

Nyt stk. 1, litra i), tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 41.

Ændringsforslag 6

Artikel 6

Stk. 1 ændres

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Medlemsstaterne forbereder i fællesskab det nationale program, der skal udarbejdes inden for rammerne af instrumentet, og det, der skal udarbejdes inden for rammerne af forordning (EU) nr. XXX/2012 om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed, og forelægger dem for Kommissionen som et enkelt nationalt program for fonden i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. XXX/2012 [horisontal forordning].

1.   Medlemsstaterne forbereder i fællesskab det nationale program, der skal udarbejdes inden for rammerne af instrumentet, og det, der skal udarbejdes inden for rammerne af forordning (EU) nr. XXX/2012 om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed, og forelægger dem for Kommissionen som et enkelt nationalt program for fonden i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. XXX/2012 [horisontal forordning].

Begrundelse

Se punkt 18 og 19.

Ændringsforslag 7

Artikel 14a

Nyt afsnit indsættes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

   

   

Begrundelse

Til fremme af grænseoverskridende politimæssige foranstaltninger har man hidtil valgfrit kunne anvende ISEC-programmet (Kommissionens program til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet) eller støttemidler til opfyldelse af mål 3 (EFRU-finansieret) (princippet om komplementaritet, artikel 11 i Rådets afgørelse 2007/125/RIA). Mens foranstaltninger under ISEC blev finansieret centralt af Unionen, foregik forvaltningen af midler til fremme af mål 3 decentralt. I henhold til artikel 14 i forslaget til forordningen om Fonden for Intern Sikkerhed vil Rådets afgørelse fra 2007 blive ophævet i den kommende finansieringsperiode. Dermed ophæves også princippet om komplementaritet mellem fællesskabsinstrumenterne. Valgfrihed mellem Fonden for Intern Sikkerhed og mål 3-støtte er således ikke længere mulig. Der bør dog ikke gives afkald på fordelene ved en fleksibel anvendelse af forskellige støtteinstrumenter. For så vidt som formålet med ophævelsen af komplementaritet er at imødegå dobbeltstøtte, kan dette håndteres fyldestgørende i forbindelse med gennemførelsen af støtten. Det foreslås derfor at forankre princippet om komplementaritet samt beskyttelsesklausulen i artikel 11, stk. 3, i ISEC i en ny artikel 14a i forordningen om Fonden for Intern Sikkerhed.

Bruxelles, den 18. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  CdR 201/2009, pkt. 1.

(2)  CdR 201/2009, pkt. 8 og 9.

(3)  CdR 170/2010, pkt. 43.

(4)  COM(2011) 752 final.

(5)  Meddelelse fra Kommissionen om en europæisk dagsorden for integration af tredjelandsborgere, COM(2011) 455 final.

(6)  CdR 170/2010, pkt. 41 og 42.

(7)  CdR 201/2009, pkt. 92.

(8)  CdR 170/2010, pkt. 48.

(9)  CdR 201/2009, pkt. 87.

(10)  COM(2012) 85 final.

(11)  CdR 210/2008, pkt. 30.

(12)  CdR 201/2009, pkt. 76 og 77.


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/43


Regionsudvalgets udtalelse om »EU's finansielle instrumenter for retlige anliggender og unionsborgerskab«

2012/C 277/06

REGIONSUDVALGET

mener, at de foreslåede programmer er vigtige instrumenter for gennemførelsen af EU's politikker på områderne retlige anliggender, rettigheder og unionsborgerskab;

vurderer, at forslagene er forenelige med nærhedsprincippet, dels fordi de relevante indsatsområder gives en stærk grænseoverskridende dimension, dels på grund af bestemmelserne om virkeliggørelsen af det europæiske område for retlige anliggender og rettigheder, som kræver mekanismer for tværnationalt samarbejde og netværkssamarbejde mellem de berørte aktører, hvilket er mål, der ikke normalt kan opfyldes effektivt med isolerede indsatser i de enkelte medlemsstater;

er af den opfattelse, at overslagene i den flerårige finansielle ramme 2014-2020 vil tilføre aktionerne en merværdi på EU-niveau med det sigte at udvide det europæiske retsområde og i højere grad fremme og beskytte de rettigheder, borgerne er tildelt i medfør af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EU's charter om grundlæggende rettigheder;

gentager sit tilsagn om og sin vilje til at forsvare området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og fremme unionsborgerskabet;

beder Kommissionen og medlemsstaterne om i videst muligt omfang at inddrage de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af programmerne og især i udarbejdelsen og udviklingen af de årlige arbejdsprogrammer;

foreslår, at en repræsentant for Regionsudvalget kan tilknyttes høringsproceduren.

Ordfører

Giuseppe VARACALLI (IT/ALDE), borgmester i Gerace

Basisdokumenter

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for rettigheder og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020

COM(2011) 758 final

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020

COM(2011) 759 final

 

Forslag til Rådets forordning om oprettelse af programmet “Europa for Borgerne” for perioden 2014-2020

COM(2011) 884 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Generelle bemærkninger

1.

mener, at de foreslåede programmer er vigtige instrumenter for gennemførelsen af EU's politikker på områderne retlige anliggender, rettigheder og unionsborgerskab. Der er således tale om programmer, der har det overordnede mål at støtte aktiviteter i medlemsstaterne for at øge bevidstheden om EU's lovgivning og politikker og fremme disses gennemførelse i medlemsstaterne. Ligeledes skal programmerne fremme samarbejdet på tværs af landegrænser og give større viden om eventuelle problemer på de pågældende indsatsområder med det formål at sikre, at politikkerne og reglerne udarbejdes på grundlag af konkrete data. Især Europa for borgerne-programmet sigter mod at fremme udviklingen af et unionsborgerskab;

2.

vurderer, at forslagene er forenelige med nærhedsprincippet, dels fordi de relevante indsatsområder gives en stærk grænseoverskridende dimension, dels på grund af bestemmelserne om virkeliggørelsen af det europæiske område for retlige anliggender og rettigheder, som kræver mekanismer for tværnationalt samarbejde og netværkssamarbejde mellem de berørte aktører, hvilket er mål, der ikke normalt kan opfyldes effektivt med isolerede indsatser i de enkelte medlemsstater;

3.

vurderer, at forslagene også er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da det frem for alt har konstateret, at deres form og indhold objektivt opfylder de krav, der kan tænkes at være nødvendige for at nå de opstillede mål. Endvidere ser det ud som om, de samlede finansielle bevillinger til de tre programmer er tilstrækkelige til, at programmerne kan gennemføres med den ønskede virkning, bl.a. fordi bevillingerne helt rigtigt er i samme størrelsesorden som bevillingerne til de gældende programmer for de samme indsatsområder, og det desuden udtrykkeligt er angivet, at de kan forhøjes ved tiltrædelse af en ny medlemsstat;

4.

mener, at konsekvensanalyserne, som ledsager forslagene, er tilstrækkeligt underbyggede og fuldstændige, hvilket udvalget af hensyn til den generelle forbedring af lovgivningen værdsætter, og bl.a. tilskriver, at Kommissionen også i den forberedende fase hørte de berørte aktører, og at resultaterne heraf er indgået i konsekvensanalyserne, samt at de lokale og regionale myndigheder ligeledes er blevet hørt i forskelligt omfang;

5.

er af den opfattelse, at overslagene i den flerårige finansielle ramme 2014-2020 vil tilføre aktionerne en merværdi på EU-niveau med det sigte at udvide det europæiske retsområde og i højere grad fremme og beskytte de rettigheder, borgerne er tildelt i medfør af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EU's charter om grundlæggende rettigheder;

6.

håber, at programmerne fortsat vil bidrage til, at borgerne løbende får en bedre forståelse af EU, særligt ved at anspore dem til at deltage aktivt, og til en betydelig styrkelse af bevidstheden;

7.

håber, at gennemførelsen af programmet for rettigheder og unionsborgerskab (med det specifikke mål “at bidrage til at fremme udøvelsen af de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet”) og Europa for borgerne-programmet (med det generelle mål at “… fremme kapacitet til aktivt medborgerskab på EU-plan” og det specifikke mål “Fremme af demokratisk engagement og aktivt medborgerskab på EU-plan”) vil give borgerne i EU større viden om den mulighed, de for nylig har fået i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer, for at fremsætte forslag om lovinitiativer over for Kommissionen om spørgsmål, hvor EU har kompetence. Disse initiativer kan tillige fremsættes og støttes af organisationer;

8.

gentager sit tilsagn om og sin vilje til at forsvare området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og fremme unionsborgerskabet;

9.

mener med særlig henvisning til programmet for rettigheder og unionsborgerskab, at det af hensyn til ligestillingsaspektet er nødvendigt på passende og effektiv vis at gennemføre anvisningerne i forordningsforslagets betragtning 12 om videreførelsen og udviklingen af de tre tidligere programmer, navnlig særprogrammet om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder og om beskyttelse af ofre og risikogrupper (Daphne III-programmet) og afsnittene “ligestilling mellem mænd og kvinder” og “ikke-forskelsbehandling og forskelligartethed” i fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet – Progress og artikel 4 (Specifikke mål), litra b), navnlig det specifikke mål om forbud mod forskelsbehandling på grund af køn og princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder;

10.

støtter i princippet forslaget om, at de seks operative programmer for perioden 2007-2013 erstattes af to programmer, og mener, at de færre programmer kan gøre forvaltningen af de foreslåede aktioner hurtigere og mere effektiv og sikre den ønskede bedre fokus i finansieringen og forebyggelse af geografisk uligevægt under de gældende programmer, som Kommissionen har peget på i de finansieringsoversigter, der er vedlagt forslagene;

11.

beder Kommissionen og medlemsstaterne om i videst muligt omfang at inddrage de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af programmerne og især i udarbejdelsen og udviklingen af de årlige arbejdsprogrammer;

12.

er positiv over for forslaget om, at private organisationer også skal have mulighed for at benytte sig af de foreslåede aktioner, og anbefaler bl.a. derfor, at Kommissionen bestræber sig på at finjustere mekanismerne til forudgående kontrol af anmodningernes kvalitet yderligere;

13.

understreger, at de vigtigste problemstillinger knyttet til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er af særlig interesse for de lokale og regionale myndigheder, først og fremmest fordi de indvirker direkte på hverdagen for borgerne i EU og på de lokale og regionale myndigheders opgaver, men også fordi de lokale og regionale myndigheder har mange nøglekompetencer inden for politikker, der hører ind under området for frihed, sikkerhed og retfærdighed;

14.

understreger, at subsidiaritet og nærhed til borgerne og beboerne betyder, at de lokale og regionale myndigheder har direkte føling med borgernes bekymringer og forventninger, og det lykkes derfor ofte de lokale institutioner at iværksætte innovative og velegnede løsninger for borgerne;

15.

gør med særlig henvisning til Europa for borgerne-programmet opmærksom på, at venskabsbyaftaler, som udtrykkeligt fremmes under programmet, har banet vej for en meget værdifuld erfaringsudveksling mellem samfund i forskellige geografiske områder og gjort det muligt at eksperimentere med initiativer, der har været en succes, og hvorigennem myndighederne også selv kan fremme og formidle unionsborgerskab;

16.

bakker op om muligheden for, at alle offentlige organer, herunder lokale og regionale myndigheder, kan få adgang til programmerne, sådan som det foreslås i alle tre forordningsforslag. Udvalget bemærker dog, at ansøgningsprocedurerne ikke må være alt for tunge særligt under hensyntagen til den påtænkte komplementaritet mellem programmerne og den deraf følgende helt rigtige mulighed for at trække på ressourcer fra flere programmer, så længe finansieringen dækker forskellige udgiftsposter;

17.

bekræfter som i tidligere udtalelser, at det er enigt i programmernes mål og forsikrer desuden, at det løbende vil arbejde for at fremme deres anvendelse i nabolande via sine organer for samarbejde (arbejdsgrupper, blandede rådgivende udvalg, Corleap, ARLEM) i overensstemmelse med de relevante samarbejdsaftaler og i samarbejde med Kommissionen;

18.

understreger, at virkeliggørelsen af et ægte område for frihed, sikkerhed og retfærdighed for borgerne er af særlig betydning i en verden med stadig større mobilitet, og i tråd med udvalgets langvarige indsats for at fremme et system for beskyttelse af grundlæggende rettigheder på flere niveauer glæder det sig over fremskridtene hen imod virkeliggørelsen af et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed med borgerne i centrum;

19.

mener, at det til enhver tid er nødvendigt at finde en rimelig balance mellem spørgsmålene om sikkerhed og beskyttelse af rettigheder og grundlæggende friheder ved hjælp af sammenhængende instrumenter i området for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Der er ingen tvivl om, at Europa her har nogle solide lovrammer for beskyttelse af menneskerettighederne, som i praksis hele tiden må forbedres, således at den faktiske udøvelse af disse rettigheder er garanteret;

20.

finder det positivt, at de tre programmer trods deres forskelligheder samlet set medvirker til at bevidstgøre borgerne om den europæiske dimension af deres statsborgerskab som et instrument for inddragelse i den europæiske integrationsproces og konsolidering af det europæiske demokrati;

21.

gentager nogle af overvejelserne i den nyligt vedtagne udtalelse om den nye flerårige finansielle ramme efter 2013, hvor behovet for tilstrækkelige ressourcer til fremme af grundlæggende rettigheder, demokrati og borgernes deltagelse med henblik på at skabe et unionsborgerskab blev understreget. Det gjorde endvidere gældende, at det er af allerstørste vigtighed, at Europa for borgerne-programmet har fokus på partnerskaber, der kan understøtte civilsamfundet på EU-niveau, og bemærkede, at EU's sikkerhed hænger tæt sammen med fremme af demokrati, gode styreformer og retsstatsprincippet i tredjelande, og at det er en opgave for EU at fremme disse værdier på verdensplan;

22.

gør opmærksom på, at det tidligere har fremhævet, at de forskellige former for territorialt samarbejde bør støttes med henblik på at gennemføre projekter og iværksætte foranstaltninger, der skal gøre unionsborgerskabet effektivt, og som kan medvirke til at fjerne hindringer og administrative og bureaukratiske byrder bl.a. gennem udbredelse af de mange eksempler på god praksis inden for grænseoverskridende tjenesteydelser, f.eks. på områderne for sundhed og flersprogethed;

23.

håber, at de foreslåede aktioner på disse grundlæggende områder vil blive prioriteret i de årlige arbejdsprogrammer, især i programmet for rettigheder og unionsborgerskab og Europa for borgerne-programmet;

24.

anerkender, at sammenlægningen af de tidligere seks programmer i to fremtidige programmer for henholdsvis retlige anliggender og rettigheder og unionsborgerskab og omformuleringen af Europa for borgerne-programmet kan gøre fastlæggelsen af prioriteter mere fleksibel i programmernes 6-årige løbetid, sænke omkostningerne til forvaltning på EU-niveau, mindske administrationen for modtagerne og gøre det muligt at tilpasse og effektivisere tværgående projekter, der fremmer forskellige af programmernes mål;

25.

understreger som i tidligere udtalelser, at der særligt i forhold til retlige anliggender er behov for at koordinere og integrere politikkerne for retlige og indre anliggender med EU's øvrige politikker, særligt udenrigspolitikken og den økonomiske og sociale politik, da en bedre koordinering af disse politikker uden tvivl vil gøre dem mere effektive samlet set;

26.

er enigt i at fremme af unionsborgerskabet har tværgående karakter og bør indarbejdes i andre EU-aktioner, hvorfor de planlagte synergier med førtiltrædelsesinstrumentet (IPA) er vigtige for at sikre, at de fremtidige borgere i EU er orienteret om unionsborgerskabet og har bedre kendskab til deres rettigheder og forpligtelser;

27.

håber derfor, at der vil blive iværksat konkrete løsninger, som gør det muligt at skabe komplementaritet og synergier mellem de foreslåede programmer og andre EU-instrumenter, og opfordrer Kommissionen til løbende at offentliggøre informationer om de foranstaltninger, der skal iværksættes for at garantere denne komplementaritet og synergi;

28.

er bekymret for, at de lokale og regionale myndigheder objektivt set ikke gives nok muligheder for effektivt at deltage i udformningen af de årlige arbejdsprogrammer og i evalueringen af i hvert fald to af de tre specifikke programmer. De lokale og regionale myndigheder må i alle faser af arbejdet med at skabe et Europa for borgerne inddrages i praksis, idet de er helt afgørende institutionelle niveauer for at garantere, at beslutningsprocesserne har større demokratisk legitimitet;

29.

beder derfor om, at det garanteres, at de lokale og regionale myndigheder via Regionsudvalget formelt deltager i udformningen af de årlige aktivitetsprogrammer for programmet for rettigheder og unionsborgerskab og Europa for borgerne-programmet;

30.

mener endvidere, at det kan yde et kvalificeret bidrag til de midtvejsrapporter og efterfølgende evalueringsrapporter af programmet for rettigheder og unionsborgerskab, som Kommissionen skal udarbejde, sådan som det udtrykkeligt er tilfældet, når det gælder Europa for borgerne-programmet, og beder derfor om, at der i forslaget til programmet for rettigheder og unionsborgerskab indarbejdes en specifik bestemmelse herom;

31.

opfordrer til, at målingen af, om de specifikke mål i programmet for rettigheder og unionsborgerskab nås, bl.a. foretages på basis af indsamlede kvalitative og kvantitative data om respekt for og udøvelse og gennemførelse af de pågældende rettigheder, idet udvalget ikke mener, at forslaget om europæisk opfattelse er en passende indikator for at måle resultater; henviser i den forbindelse også til aktiviteterne i EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder vedrørende udarbejdelsen af relevante indikatorer og sammenlignende undersøgelser;

32.

er enigt i, at de foreliggende forslag til programmer bør kunne spille en vigtig rolle gennem de planlagte oplysnings- og informationsaktiviteter for de europæiske borgere, ikke mindst for fuld adgang til informationer, som er en stadig vigtigere forudsætning for aktiv politisk deltagelse, og et princip som udvalget allerede tidligere har fremhævet, ligesom det har opfordret sine medlemmer til at arbejde for, at adgang til informationer reelt er garanteret i de enkelte medlemsstater;

33.

mener, at den påtænkte udveksling af personale i de nationale retsvæsener under programmet for retlige anliggender inden for de bredere rammer af det europæiske retlige netværk vil styrke den igangsatte proces hen imod gensidig anerkendelse af retssystemer og således også øge den gensidige tillid;

34.

giver derfor sin kraftige opbakning til forslaget om at finansiere uddannelsesaktiviteter for personale i retsvæsenet som anført i artikel 6 i forslaget til programmet for retlige anliggender, idet uddannelse og viden er helt afgørende for at skabe et Europa for retlige anliggender;

35.

anbefaler, at dette område vies særlig opmærksomhed for at sikre, at alle faggrupper inden for retsvæsenet i offentligt såvel som privat regi, reelt inddrages;

36.

mener, at de uddannelsesaktiviteter, der finansieres under programmet for rettigheder og unionsborgerskab, også bør omfatte uddannelse i unionsborgerskab for personer, der har planer om at opnå statsborgerskab i en medlemsstat, og for børn i skolealderen, idet det er enigt i og bakker op om princippet om, at et aktivt unionsborgerskab skal fremmes blandt de unge ved hjælp af uddannelse;

37.

støtter programmets forslag om finansiel støtte til udvikling af onlineuddannelsesmoduler, der er i overensstemmelse med Regionsudvalgets opfordring til at fremme undervisning i unionsborgerskab via medier og ikt;

38.

vurderer, at programmerne for retlige anliggender og rettigheder og unionsborgerskab er egnede instrumenter til at styrke de lokale og regionale myndigheders betydelige potentiale for grænseoverskridende samarbejde om spørgsmål knyttet til området for frihed, sikkerhed og retfærdighed;

39.

er i princippet og et langt stykke hen ad vejen enigt i Kommissionens valg af en mere resultatorienteret tilgang i de tre programmer, som i det væsentlige er baseret på en mekanisme med indikatorer, der måler status for opnåelsen af programmernes mål. Dog bemærker det, at kun Europa for borgerne-programmet indeholder en komplet liste over indikatorer, mens der f.eks. i programmet for retlige anliggender kun er nævnt én indikator for hvert mål og henvises til en række øvrige ikke-specificerede indikatorer. Udvalget foreslår derfor en mere detaljeret samlet liste, der gerne må omfatte kvalitative parametre i tillæg til de kvantitative;

40.

bemærker, at forslaget til Europa for borgerne-programmet giver mulighed for større fleksibilitet end det gældende program, og derfor er midlerne ikke på forhånd fordelt til de enkelte aktioner under det nye program;

41.

mener i den forbindelse, at venskabsbyaftaler foruden fortsat støtte fra programmet bør tildeles en på forhånd fastsat andel af midlerne, som under det gældende program udgør næsten en tredjedel af den samlede bevilling, og at den bør kunne fastholdes i denne størrelsesorden;

42.

beder derfor om, at en passende del af den samlede bevilling til Europa for borgerne-programmet øremærkes til venskabsbyaktiviteter, især under hensyntagen til at venskabsbyer spiller en stor og anerkendt rolle i at skabe stærke og vedvarende forbindelser mellem borgerne herunder med borgere fra tredjelande;

43.

gør opmærksom på, at Europa-Parlamentet og Rådet for nylig har indført det europæiske kulturarvsmærke som et redskab, der skal fremhæve medlemsstaternes fælles kulturarv under hensyntagen til nationale og regionale forskelle, og at også Europa for borgerne-programmet til opfyldelsen af de påtænkte mål med fordel kunne bruge de lokaliteter, der tildeles dette nye mærke, til på samme måde som de europæiske kulturhovedstæder at fremme den europæiske identitet og unionsborgerskabet.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

RETTIGHEDER OG UNIONSBORGERSKAB – COM(2011) 758 final

Ændringsforslag 1

Artikel 4, stk. 2

Specifikke mål

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

2.   De indikatorer, der skal måle om de specifikke mål i stk. 1 nås, er bl.a. den europæiske opfattelse af respekt, udøvelsen og gennemførelsen af disse rettigheder og antallet af klager.

2.   De indikatorer, der skal måle om de specifikke mål i stk. 1 nås, er bl.a. respekt, udøvelsen og gennemførelsen af disse rettigheder og antallet af klager.

Begrundelse

Med henblik på effektivt at måle om programmets specifikke mål nås, er det mere konkret at henvise til indsamling af kvalitative og kvantitative data, eftersom “opfattelse” kan gradbøjes og derfor ikke egner sig til formålet.

RETTIGHEDER OG UNIONSBORGERSKAB – COM(2011) 758 final

Ændringsforslag 2

Artikel 9, stk. 1

Udvalgsprocedure

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.

Begrundelse

Ud over det udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, der bistår Kommissionen, er det hensigtsmæssigt og nødvendigt, at også en repræsentant for Regionsudvalget deltager i vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram, som hele programmet gennemføres på grundlag af.

Der er tale om aktiviteter under programmet, som også de lokale og regionale myndigheder er dybt involverede i, og ved at inddrage deres repræsentative EU-institution (Regionsudvalget) i udarbejdelsen af de årlige arbejdsprogrammer opnås en bottom-up-tilgang til disse programmer, som tillige harmonerer med de krav, de europæiske borgere har givet udtryk for.

Desuden er Regionsudvalgets deltagelse i den årlige udarbejdelse i overensstemmelse med udvalgets kompetence til at afgive denne udtalelse som et led i lovgivningsproceduren for forordningens vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådet.

RETTIGHEDER OG UNIONSBORGERSKAB – COM(2011) 758 final

Ændringsforslag 3

Artikel 12, stk. 2

Kontrol og evaluering

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

2.   Kommissionen tilsender Europa-Parlamentet og Rådet

a)

en midtvejsrapport senest midt i 2018

b)

en efterfølgende evalueringsrapport.

2.   Kommissionen tilsender Europa-Parlamentet Rådet

a)

en midtvejsrapport senest midt i 2018

b)

en efterfølgende evalueringsrapport.

Begrundelse

Kontrol- og evalueringsfasen for programmet for rettigheder og unionsborgerskab og Europa for borgerne-programmet bør være ens. Af artikel 14 (Kontrol og evaluering), stk. 2, i Kommissionens forslag vedrørende sidstnævnte program fremgår det udtrykkeligt, at Kommissionen indsender en midtvejsrapport og en efterfølgende evalueringsrapport såvel til Europa-Parlamentet og Rådet som til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Der er derfor ingen god grund til, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget ikke også er angivet som modtagere af de tilsvarende rapporter i artikel 12, stk. 2, i forslaget til program for rettigheder og unionsborgerskab. Ændringsforslaget sikrer, at de inkluderes som modtagere.

RETLIGE ANLIGGENDER – COM(2011) 759 final

Ændringsforslag 1

Artikel 7

Deltagelse

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Der er adgang til programmet for alle offentlige og/eller private organer og enheder, som lovligt er etableret i

a)

medlemsstaterne

b)

de EFTA-lande, der er medlem af EØS, jf. betingelserne i EØS-aftalen

c)

tiltrædelseslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og de almindelige vilkår og bestemmelser, der er fastsat i rammeaftalerne, som er indgået med disse lande om deres deltagelse i EU-programmer

d)

Danmark på grundlag af en international aftale.

Der er adgang til programmet for alle offentlige og/eller private organer og enheder, som lovligt er etableret i

a)

medlemsstaterne

b)

de EFTA-lande, der er medlem af EØS, jf. betingelserne i EØS-aftalen

c)

tiltrædelseslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og de almindelige vilkår og bestemmelser, der er fastsat i rammeaftalerne, som er indgået med disse lande om deres deltagelse i EU-programmer

d)

Danmark på grundlag af en international aftale.

2.   Offentlige og/eller private organer og enheder, som lovligt er etableret i andre tredjelande, navnlig lande, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, kan blive tilknyttet programmets aktioner, såfremt det tjener aktionernes formål.

2.   Offentlige og/eller private organer og enheder, som lovligt er etableret i andre tredjelande, navnlig lande, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, kan blive tilknyttet programmets aktioner, såfremt det tjener aktionernes formål.

Begrundelse

Stk. 1 og 2 opregner de mulige støttemodtagere under programmet og omfatter bl.a. ikke nærmere specificerede enheder. I den italienske sprogversion henvises der i begge punkter til “offentlige og/eller private organer og enheder og enheder, som lovligt er etableret i”. Forslagsstilleren ønsker at slette den anden omtale af “enheder”, som er overflødig.

EUROPA FOR BORGERNE – COM(2011) 884 final

Ændringsforslag 1

Artikel 9, stk. 1

Udvalgsprocedure

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som fastlagt i forordning (EU) nr. 182/2011.

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som fastlagt i forordning (EU) nr. 182/2011.

Begrundelse

Ud over det udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, der bistår Kommissionen, er det hensigtsmæssigt og nødvendigt, at også en repræsentant for Regionsudvalget deltager i vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram, som hele programmet gennemføres på grundlag af.

Der er tale om aktiviteter under programmet, som også de lokale og regionale myndigheder er dybt involverede i, og ved at inddrage deres repræsentative EU-institution (Regionsudvalget) i udarbejdelsen af de årlige arbejdsprogrammer opnås en bottom-up-tilgang til disse programmer, som tillige harmonerer med de krav, de europæiske borgere har givet udtryk for.

Bruxelles, den 18. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/51


Regionsudvalgets udtalelse om »Mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner«

2012/C 277/07

REGIONSUDVALGET

bifalder Kommissionens forsøg på at strømline og forenkle overvågnings- og rapporteringskravene til drivhusgas, men anmoder om ændringer af Kommissionens forslag for at sikre en geografisk/regional sammenhæng for så vidt angår drivhusgasudledninger og fremskrivninger og udviklingsplaner med lav CO2-udledning;

anmoder om, at alle anvendte data/metoder er offentligt tilgængelige og ikke privatejede, at de er gennemsigtige og derfor reproducerbare og etableret af et organ som Miljøagenturet for at undgå problemer med overlapninger og for at lette fastlæggelsen af det politiske arbejde med en myndighedsudøvelse på flere niveauer;

opfordrer til, at den geografiske indvirkning på emissionerne indgår i konkrete overvejelser om Kommissionens bredere politikker, programmer, tildeling af midler og projekter;

henviser Kommissionen til initiativerne i Borgmesteraftalen, ClimAct Regionsprojektet, CO2-klimaregistret for byer: carbonn® Cities Climate Registry, det internationale råd for kommunale miljøinitiativer ICLEI, og projektet »EUCO2 80/50« som eksempler på fremragende regionalt arbejde for at nedbringe CO2-emissioner;

anbefaler harmonisering af medlemsstaternes fremskrivninger for at sikre sammenhængende fremskrivninger, herunder indberetninger om anvendelsen af vedvarende energi og om energieffektivitet;

gentager sin opfordring fra såvel COP 17 i Durban som fra tidligere konferencer om De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer – UNFCCC – til anerkendelse af modvirkning af og tilpasning til klimaændringer på lokalt og regionalt plan.

Ordfører

Neil SWANNICK (UK/PSE), medlem af Newport City Council

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau

COM(2011) 789 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

1.   Indledning

1.1   Forslaget til en forordning (herefter benævnt »forslaget«) om »mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau« er blevet udviklet dels som en konsekvens af Cancúnaftalen, dels som følge af beslutning nr. 406/2009 EF og direktiv 2009/29/EF. Retsgrundlaget for forslaget er artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, herefter benævnt »traktaten«.

1.2   En kombination af »beslutning 406/2009/EF, direktiv 2009/29/EF og »traktaten« «, herefter benævnt den »regionale ramme« udgør et bredere grundlag for regional inddragelse i forbindelse med modvirkningsforpligtelser, end »forslaget« i sin nuværende form lægger op til. Regionsudvalget anmoder om ændringer af »forslaget« for at sikre en geografisk/regional sammenhæng for så vidt angår:

drivhusgasudledninger og

fremskrivninger og udviklingsplaner med lav CO2-udledning

og anmoder om, at alle anvendte data/metoder er:

offentligt tilgængelige og ikke privatejede

gennemsigtige og derfor reproducerbare og

etableret af et organ som Miljøagenturet for at undgå problemer med overlapninger

for at lette fastlæggelsen af det politiske arbejde med en myndighedsudøvelse på flere niveauer.

Regionsudvalget anmoder om, at der fastsættes bestemmelser for forbrugsemissioner i forbindelse med fremskrivninger og udviklingsplaner med lav CO2-udledning, dvs. emissioner i forbindelse med importerede varer og tjenesteydelser. Derudover bør fremskrivninger og udviklingsplaner med lav CO2-udledning tage højde for enhver utilsigtet eller ufrivillig politisk følge, der fører til eksport af emissioner uden for medlemsstaten. Dette fænomen betegnes ofte som kulstoflækage, og et udmærket eksempel herpå er udflytningen af den tunge industri til oversøiske områder. I forbindelse med fremskrivninger og udviklingsplaner med lav CO2-udledning bør man tage kulstoflækage med i betragtning, og man bør træffe klare foranstaltninger for at undgå fænomenet. Det er vigtigt at få fastlagt Europas egentlige rolle i nedbringelsen af de globale drivhusgasemissioner.

Derudover bør den geografiske indvirkning på emissionerne indgå i konkrete overvejelser om Kommissionens bredere politikker, programmer, tildeling af midler og projekter.

Regionsudvalget gentager sin opfordring fra såvel COP 17 i Durban som fra tidligere konferencer om De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer – UNFCCC – til anerkendelse af modvirkning af og tilpasning til klimaændringer på lokalt og regionalt plan.

1.3   Regionsudvalget deler Kommissionens synspunkt om, at eftersom målet med dette forordningsforslag, inden for rammerne af klimakonventionen, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. Udvalget tilslutter sig ligeledes Kommissionens holdning om, at denne forordning i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

2.   Generelle bemærkninger

2.1   Regionsudvalget bifalder:

Forslaget, den forudgående høring af interessenterne samt konsekvensanalysen.

Indarbejdelsen af fremskrivninger og modvirkningsforanstaltninger foruden opgørelsesdata.

Forpligtelsen til harmonisering af overvågning og rapportering på internationalt og EU-plan samt lettere gennemførelse af overvågnings- og rapporteringsmekanismerne. Ikke desto mindre forventes Kommissionen at gøre brug af forpligtelser inden for »den regionale ramme« for at udvide forslaget.

Forsøgene på at strømline og forenkle overvågnings- og rapporteringskravene i forslaget.

Sammenhængen mellem drivhusgasser og skøn over lokal luftforurening.

EU's clearing-house-mekanisme, og håber, det vil udgøre et nyttigt redskab for politiske beslutningstagere på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

Udvidelsen af overvejelserne om luftfartens andre indvirkninger på den globale opvarmning.

2.2   Finansielle spørgsmål

Ved gennemførelsen af en klimapolitik opstår der ofte en konkurrence mellem midler til henholdsvis modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger. Regionsudvalget er derfor bekymret for, at:

den udtrykkelige benævnelse i »forslaget« af tilpasning som værende et lokalt anliggende uden også udtrykkeligt at nævne modvirkning som værende et lokalt anliggende på sigt vil forhindre modvirkningspolitikkens effektivitet,

der ingen retningsanvisning er vedrørende den egentlige udvidelse af anvendelsesområdet, som forslaget medfører for medlemsstaterne. Det er der behov for, hvis man vil undgå budgetoverskridelser til eksperter, som i sidste instans vil gennemføre mange af forslagets ændringer,

at regionerne ikke får tildelt mindst 30 % af indtægterne fra auktioner over tilladelser. Dette er nødvendigt for at bidrage til gennemførelsen af Europas 2020-mål for vedvarende energi og energieffektivitet,

den administrative, tekniske og finansielle byrde som følge af yderligere overvågnings- og rapporteringskrav sandsynligvis vil blive udvidet til regionerne. Derfor bør disse afpasses,

bestræbelser på trinvise forbedringer af data kan gå ud over gennemførelsen af modvirknings- eller tilpasningspolitikker. Dette bør absolut undgås.

2.3   Emissionsopgørelse og -data

En emissionsopgørelse fortæller noget om, hvor vi stod eller står for så vidt angår vores udledninger. Formålet er at informere interessenterne om den aktuelle situation vedrørende modvirkningspolitik,

hvorfor:

en opgørelse bliver endnu nyttigere gennem fremskrivninger og CO2-fattige udviklingsplaner på kort, mellemlangt og langt sigt,

de udledningsdata, der følger af »forslaget«, er centrale for forståelsen af EU's, medlemsstaternes og regionernes strategiske retning, prioriteringer og resultater,

data imidlertid bør præsenteres sammen med de centrale økonomiske og sociale resultater, der anvendes regelmæssigt af beslutningstagerne, for at maksimere anvendelsen.

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) spiller en vigtig rolle for udvikling og anvendelse af konsekvente metoder og bistår medlemsstaterne i udarbejdelsen af opgørelser.

Emissionsdata og kvaliteten af disse bør underlægges EU's centrale statistik- og datatjeneste. Dette bør omfatte en robust, gennemsigtig og pålidelig central proces, der kontrollerer præcisionen/sikkerheden af de nationalt fremstillede data og fremskrivninger samt CO2-fattige udviklingsplaner.

Medlemsstaterne skal siden 1990 fremlægge følgende kumulative emissionsdata:

emissioner, der opstår i en medlemsstat (kilder),

emissioner, der er blevet udlignet af ændrede mønstre i arealudnyttelse, og

emissioner, der er udlignet som følge af artikel 5 i beslutning 406/2009/EF.

Disse tal har afgørende betydning, hvis man skal nå det absolutte mål på 20 % for at holde den globale opvarmning på under 2 °C.

2.4   Gennemførelse af politikken

Regionsudvalget ønsker, at man integrerer et klart defineret, kvantificeret, geografisk/regionalt element i fremskrivninger og CO2-fattige udviklingsplaner, fordi

fremskridt og dokumentation bedre kan overvåges gennem et sådant geografisk element end gennem generiske præsentationer på nationalt plan.

regionerne er tættere på borgerne end medlemsstaterne, hvilket gør dem i stand til at formidle information om klimarelaterede emner til offentligheden, hvilket er en af målsætningerne i overvågnings- og rapporteringsmekanismen.

De regionale myndigheder udgør en vigtig kilde til ekspertviden og har fremlagt deres arbejde på FN's klimakonferencer. De bør lige fra starten inddrages i udarbejdelsen af tiltag for at modvirke og tilpasse klimaændringer, så der i størst muligt omfang trækkes på deres ekspertviden og erfaring med hensyn til indvirkning og årsager til klimaændringer – der rammer hårdest på lokalt plan.

Vi henviser Kommissionen til initiativerne i Borgmesteraftalen, ClimAct Regions-projektet, CO2-klimaregistret for byer: carbonn® Cities Climate Registry, det internationale råd for kommunale miljøinitiativer ICLEI, og projektet »EUCO2 80/50« som eksempler på fremragende regionalt arbejde for at nedbringe CO2-emissioner.

Det er i overensstemmelse med »den regionale ramme«.

Det sender et klart politisk signal i denne retning.

Det bør stå klart, at nationale politikkers indvirkning for så vidt angår emissionsreduktion vil variere regionerne imellem inden for samme medlemsstat.

Der bør træffes tiltag tættere på emissionskilden. Såfremt der foreligger data, der kan anvendes lokalt, er der større sandsynlighed for, at der kan handles ud fra dem.

I henhold til »traktatens« artikel 191 og 192 vil dette være hensigtsmæssigt.

Regioner vil bidrage med forskellige niveauer for emissionsnedbringelser afhængigt af deres økonomiske sammensætning og infrastruktur. Disse niveauer for emissionsnedbringelser varierer mellem regioner såvel inden for medlemsstaterne som på europæisk plan.

Til trods for at disse myndigheder befinder sig tæt på den politiske gennemførelse, høres de ikke konsekvent af medlemsstaterne om klimarelaterede emner.

Det er ingen topstyret proces at påtage sig modvirkningsudfordringen.

Derudover bør man anerkende den tekniske og finansielle assistance, de regionale myndigheder kan tilbyde udviklingslandene i decentrale samarbejdsprogrammer.

2.5   Tilpasning

Tilpasningsstrategier er ikke obligatoriske på nuværende tidspunkt, så indførelsen af rapporteringskrav på tilpasningsområdet (artikel 16) kan virke urimelig – selvom det naturligvis ikke er ensbetydende med, at det ikke bør ske.

Regionsudvalget gentager sin opfordring til, at man får en repræsentant fra de lokale og regionale myndigheder i organer som det nye tilpasningsudvalg. Vi henviser til Mexico City-aftalen fra 2010 og tilpasningschartret underskrevet i Durban i december 2011.

2.6   CO2 -fattige udviklingsplaner og fremskrivninger: gennemsigtighed og ejerskab til data

Nationale, regionale og lokale myndigheder har behov for redskaber, foranstaltninger, instruktioner og retningslinjer fra Kommissionen/Miljøagenturet for at:

udvikle fremskrivninger og CO2-fattige udviklingsplaner,

etablere overvågningsmekanismer,

sikre omkostningseffektiv dataadgang,

undgå kommercialisering og ukontrolleret vækst af data og indsamlingsredskaber,

sikre overensstemmelse mellem fremskrivninger og CO2-fattige udviklingsplaner,

styrke datas kvalitet, pålidelighed og fortrolighed,

opfylde forpligtelserne under Kyotoprotokollen, Cancúnaftalerne og Durbanplatformen for en styrket indsats.

Vi opfordrer Miljøagenturet til udover nationale opgørelser og statistik over klimabeskyttelsesforanstaltninger at fremstille harmoniserede og transparente lokale og regionale data. Disse data skal være tilgængelige online med et resultatfilter alt efter medlemsstat, region eller subregion og alt efter sektor, så det er muligt at foretage komparative analyser, og opstille standarder og afprøvninger over for socioøkonomiske data.

2.7   Emissioner fra luftfart og søtransport

Referencerne vedrørende behandling af rapportering om emissioner fra civil luftfart og søtransport er uklare, fordi:

der efter Regionsudvalgets opfattelse foreligger en misforståelse i IPCC kildekategorien »1.A.3.A civil luftfart«. Hensigten er at anskue emissioner fra private (snarere end fra kommercielle) fly som nul-emissioner, dvs. hovedsageligt emissioner fra lettere fly og helikoptere, der for størstedelens vedkommende benytter mindre flyvestationer. Dette bør fremgå tydeligere;

der ikke fastlægges nogen metode for emissioner fra søtransport for fartøjer, der lægger an i europæiske havne. Derfor bør forslaget udtrykkeligt nævne, at Kommissionen afventer, at der foreligger retsforskrifter, inden den udarbejder en metode.

3.   Konklusion

Regionsudvalget er bekymret over forslagets manglende regionale fokus. Regionsudvalget mener, der er tale om en forsømmelse, der vil hindre, at man når frem til en modvirkningspolitik. Regionsudvalget mener, at forslaget vil være et skridt i den rigtige retning, hvis man udtrykkeligt indarbejder en regional vinkel. Regionsudvalget bifalder forslagets fokus på fremskrivninger og CO2-fattige udviklingsplaner.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

Artikel 1 – Genstand

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(e)

indberetning af CO2-emissioner fra søtransport;

(e)

(f)

overvågning og rapportering af brugen af indtægterne fra auktioner over tilladelser, jf. artikel 3d, stk. 1, stk. 2, eller artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, jf. artikel 3d, stk. 4, og artikel 10, stk. 3, i dette direktiv;

(f)

overvågning og rapportering af brugen af indtægterne fra auktioner over tilladelser, jf. artikel 3d, stk. 1, stk. 2, eller artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, jf. artikel 3d, stk. 4, og artikel 10, stk. 3, i dette direktiv;

(g)

overvågning af og rapportering om medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende tilpasning til de uundgåelige følger af klimaændringerne;

(g)

overvågning af og rapportering om medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende tilpasning til de uundgåelige følger af klimaændringerne;

(h)

evaluering af medlemsstaternes fremskridt mod opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF;

(h)

evaluering af medlemsstaternes fremskridt mod opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF;

(i)

indsamling af de nødvendige oplysninger og data til brug for udformning og evaluering af Unionens fremtidige politik for klimaændringer.

(i)

indsamling af de nødvendige oplysninger og data til brug for udformning og evaluering af Unionens fremtidige politik for klimaændringer

Baggrund

Da der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen indrapporteringsmekanisme for emissioner fra søtransport, mener udvalget, at en sådan mekanisme først indføres, når ny lovgivning forudsætter det.

Da forslagene hovedsageligt gennemføres på lokalt/regionalt plan, bør forslaget specifikt henvise til dette.

Ændringsforslag 2

Artikel 2 – Anvendelsesområde

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Baggrund

Det regionale niveau bør nævnes udtrykkeligt både for så vidt angår afbødning som tilpasning.

Ændringsforslag 3

Artikel 3 – Definitioner

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(13)   »nationalt system for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger«: system af institutionelle, juridiske og proceduremæssige ordninger oprettet i en medlemsstat til rapportering om politikker og foranstaltninger og til udarbejdelse og rapportering om fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner efter kilder og optag gennem dræn, jf. kravet i artikel 13 i denne forordning;

(13)   »nationalt system for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger«: system af institutionelle, juridiske og proceduremæssige ordninger oprettet i en medlemsstat til rapportering om politikker og foranstaltninger og til udarbejdelse og rapportering om fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner efter kilder og optag gennem dræn , jf. kravet i artikel 13 i denne forordning;

Baggrund

Der bør være sammenhæng mellem, hvordan politikker, foranstaltninger og fremskrivninger opfattes i de enkelte medlemsstater.

Ændringsforslag 4

Artikel 4 – Udviklingsstrategier med lave CO2-emissioner

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

2.   Medlemsstater indsender deres udviklingsstrategi med lav CO2-udledning til Kommissionen et år efter, at denne forordning træder i kraft eller i henhold til internationalt aftalte tidsfrister i forbindelse med klimakonventionsprocessen.

2.   Medlemsstater indsender deres udviklingsstrategi med lav CO2-udledning til Kommissionen et år efter, at denne forordning træder i kraft eller i henhold til internationalt aftalte tidsfrister i forbindelse med klimakonventionsprocessen.

3.   Kommissionen og medlemsstaterne giver umiddelbart offentligheden adgang til deres respektive udviklingsstrategier med lav CO2-udledning og eventuelle ajourføringer af disse.

3.   Kommissionen og medlemsstaterne giver umiddelbart offentligheden adgang til deres respektive udviklingsstrategier med lav CO2-udledning og eventuelle ajourføringer af disse.

Baggrund

Det geografiske element er nødt til at indgå i disse strategier for at vise, at der ligger eftertanke og indsigt bag, da det ellers vil være vanskeligt at gennemføre på stedet.

Nøglen til politisk analyse og gennemsigtighed er en forståelse for, hvordan man når frem til disse fremskrivninger/udviklingsstrategier med lave CO2-emissioner.

Ændringsforslag 5

Artikel 5 – Nationale opgørelsessystemer

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Medlemsstaterne indfører, driver og søger løbende at forbedre nationale opgørelsessystemer for at udarbejde overslag over kilderne til menneskeskabte emissioner og optag gennem dræn af de drivhusgasser, der findes opført i bilag I til denne forordning, og for at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, konsekvens, sammenlignelighed og fuldstændighed i deres drivhusgasopgørelser.

1.   Medlemsstaterne indfører, driver og søger løbende at forbedre nationale opgørelsessystemer for at udarbejde overslag over kilderne til menneskeskabte emissioner og optag gennem dræn af de drivhusgasser, der findes opført i bilag I til denne forordning, og for at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, konsekvens, sammenlignelighed og fuldstændighed i deres drivhusgasopgørelser.

2.   Medlemsstater sikrer, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder har adgang til, og at deres nationale opgørelsessystem indeholder bestemmelser om, at deres kompetente myndigheder skal have adgang til:

2.   Medlemsstater sikrer, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder har adgang til, og at deres nationale opgørelsessystem indeholder bestemmelser om, at deres kompetente myndigheder skal have adgang til:

a)

indberettede data og metoder for aktiviteter og anlæg i henhold til direktiv 2003/87/EF med henblik på at udarbejde nationale drivhusgasopgørelser med det formål at sikre konsekvens i de indberettede drivhusgasemissioner under Unionens emissionshandelsordning og i de nationale drivhusgasopgørelser

a)

indberettede data og metoder for aktiviteter og anlæg i henhold til direktiv 2003/87/EF med henblik på at udarbejde nationale drivhusgasopgørelser med det formål at sikre konsekvens i de indberettede drivhusgasemissioner under Unionens emissionshandelsordning og i de nationale drivhusgasopgørelser

b)

data indsamlet gennem rapporteringssystemerne om fluorholdige gasser inden for de forskellige sektorer, som er indført i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 842/2006 med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser

b)

data indsamlet gennem rapporteringssystemerne om fluorholdige gasser inden for de forskellige sektorer, som er indført i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 842/2006 med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser

c)

emissioner, underliggende data og metodologier indberettet af anlæg i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006 med henblik på udarbejdelsen af nationale drivhusgasopgørelser

c)

emissioner, underliggende data og metodologier indberettet af anlæg i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006 med henblik på udarbejdelsen af nationale drivhusgasopgørelser

d)

data indberettet i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008.

d)

data indberettet i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder sikrer, og at deres nationale opgørelsessystem indeholder bestemmelser om, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder:

3.   Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder sikrer, og at deres nationale opgørelsessystem indeholder bestemmelser om, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder:

a)

gør brug af rapporteringssystemerne i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 842/2006 for at forbedre overslagene over fluorholdige gasser i drivhusgasopgørelserne

a)

gør brug af rapporteringssystemerne i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 842/2006 for at forbedre overslagene over fluorholdige gasser i drivhusgasopgørelserne

b)

er i stand til at gennemføre de årlige konsekvenskontroller, jf. artikel 7, stk. 1, litra l) og m), i denne forordning.

b)

er i stand til at gennemføre de årlige konsekvenskontroller, jf. artikel 7, stk. 1, litra l) og m), i denne forordning.

 

   

Baggrund

For at kunne fastlægge og designe foranstaltninger til nedbringelse af emissioner på passende vis og for at resultaterne heraf kan afspejles i drivhusgasopgørelserne, må man kende informationskilderne, metodiske fremgangsmåder og modeller, beregninger, hypoteser osv. Nogle af de sektorer, der er ansvarlige for diffuse emissioner, hører under de regionale myndigheders kompetence. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at disse myndigheder er bekendt med og deltager i de nationale opgørelsessystemer, så de kan forbedre og justere såvel de nationale opgørelser som de afbødningsforanstaltninger, der foreslås på regionalt plan.

Ændringsforslag 6

Artikel 6 – Unionens opgørelsessystem

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(c)

en årlig ekspertrevision af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser.

(c)

en årlig ekspertrevision af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser.

 

Baggrund

Medlemsstaternes opgørelser bør revideres uafhængigt af en ikke-kommerciel kompetent opgørelsesmyndighed, der ikke har deltaget i en national opgørelse det pågældende år. Ideelt set burde dette være et internt organ i Miljøagenturet. Kommissionen bør også anerkende egne politikkers og programmers følger for emissionerne, så den kan vurdere, hvorvidt der er tale om en positiv eller negativ effekt.

Ændringsforslag 7

Artikel 7 – Drivhusgasopgørelser

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(a)

deres menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som findes opført i bilag I til denne forordning, og de menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som omtales i artikel 2, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF for år X-2. Med forbehold af rapportering om de drivhusgasser, der står opført i bilag I til denne forordning, sættes kuldioxid- (CO2) emissioner fra IPCC-kildekategorien »1.A.3.A Civil luftfart« lig nul, for så vidt angår artikel 3 og 7, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF;

(a)

deres menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som findes opført i bilag I til denne forordning, og de menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som omtales i artikel 2, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF for år X-2. Med forbehold af rapportering om de drivhusgasser, der står opført i bilag I til denne forordning, sættes kuldioxid- (CO2) emissioner fra IPCC-kildekategorien »1.A.3.A Civil luftfart« lig nul, for så vidt angår artikel 3 og 7, stk. 1, i beslutning nr. 406/2009/EF;

Baggrund

Kategori 1.A.3.A tager højde for emissioner fra fly, der letter og lander, samt den tilbagelagte strækning inden for en medlemsstat. Emissioner fra et let fly, der flyver fra private flyvestationer, vil på kort sigt være forbundet med en høj administrativ byrde. Det brændstof, der anvendes af lette fly, kan betragtes som emissioner, emissioner, der hidrører fra bunkerolie, hvis flyene har benyttet sig af en kommerciel lufthavn (skaber uoverensstemmelse).

Ændringsforslag 8

Artikel 13 – Nationale systemer for politikker, foranstaltninger og fremskrivninger

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

2.   De tilstræber rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, konsekvens, sammenlignelighed og fuldstændighed for de indberettede oplysninger om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, jf. artikel 14 og 15 i denne forordning, herunder brug og anvendelse af data, metoder og modeller, samt gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolaktiviteter og følsomhedsanalyser

2.   De rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, konsekvens, sammenlignelighed og fuldstændighed for de indberettede oplysninger om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, jf. artikel 14 og 15 i denne forordning, herunder brug og anvendelse af data, metoder og modeller, samt gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolaktiviteter og følsomhedsanalyser.

Baggrund

Det bør være muligt at sammenligne fremskrivninger og CO2-fattige udviklingsplaner mellem medlemsstater. Der bør også være mulighed for at sammenligne emissioners indvirkning på forskellige sektorer på forskellige europæiske områder. Derfor bør data være tilgængelige, så der er mulighed for yderligere analyser og tillid til strategierne.

Ændringsforslag 9

Artikel 14 – Rapportering om politikker og foranstaltninger

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   …

1.   …

(c)

oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger og om gennemførelsen af Unionens politikker og foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner fra kilder eller øger optag gennem dræn opstillet sektorvis for de enkelte i Bilag I til denne forordning nævnte drivhusgasser. Disse oplysninger skal indeholde krydshenvisninger til gældende nationale politikker eller EU-politikker, navnlig om luftkvalitet, og skal omfatte:

(c)

oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger og om gennemførelsen af Unionens politikker og foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner fra kilder eller øger optag gennem dræn opstillet sektorvis for de enkelte i Bilag I til denne forordning nævnte drivhusgasser. Disse oplysninger skal indeholde krydshenvisninger til gældende nationale politikker eller EU-politikker, navnlig om luftkvalitet, og skal omfatte:

2.   Medlemsstaterne offentliggør i elektronisk form alle vurderinger af omkostningerne og virkningerne af de nationale politikker og foranstaltninger og alle oplysninger om gennemførelsen af Unionens politikker og foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner fra kilder eller øger optaget gennem dræn sammen med alle tekniske rapporter, der underbygger disse vurderinger. Disse vil omfatte beskrivelser af de anvendte modeller og metodologiske metoder, definitioner og underliggende hypoteser.

2.   Medlemsstaterne offentliggør i elektronisk form alle vurderinger af omkostningerne og virkningerne af de nationale politikker og foranstaltninger og alle oplysninger om gennemførelsen af Unionens politikker og foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner fra kilder eller øger optaget gennem dræn sammen med alle tekniske rapporter, der underbygger disse vurderinger. Disse vil omfatte beskrivelser af de anvendte modeller og metodologiske metoder, definitioner og underliggende hypoteser .

Baggrund

Den regionale kontekst bør være udtrykkelig.

Der er behov for beregninger såvel som de kvalitative forklaringer.

Ændringsforslag 10

Artikel 15 – Rapportering om fremskrivninger

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Senest den 15. marts hvert år (»året X«) tilsender medlemsstaterne Kommissionen nationale fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn opdelt efter gasart og sektor.

1.   Senest den 15. marts hvert år (»året X«) tilsender medlemsstaterne Kommissionen nationale fremskrivninger for menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn opdelt efter gasart og sektor .

Baggrund

Den regionale kontekst bør være udtrykkelig.

Ændringsforslag 11

Artikel 25 – Det Europæiske Miljøagenturs rolle

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(d)

gennemførelse af den årlige ekspertrevision;

(d)

gennemførelse af den årlige ekspertrevision;

(h)

gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer for oplysninger, som medlemsstaterne indberetter om fremskrivninger, politikker og foranstaltninger;

(h)

gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer for oplysninger, som medlemsstaterne indberetter om fremskrivninger, politikker og foranstaltninger;

i)

udarbejdelse af overslag over data om fremskrivninger, som medlemsstaterne ikke har indberettet

 (1)

(j)

formidling af oplysninger indsamlet under denne forordning, herunder vedligeholdelse og ajourføring af en database over medlemsstaternes modvirkningspolitikker og -foranstaltninger og en clearing-house-mekanisme om virkninger, sårbarheder og tilpasning til klimaændringer.

(j)

formidling af oplysninger indsamlet under denne forordning, herunder vedligeholdelse og ajourføring af en database over medlemsstaternes modvirkningspolitikker og -foranstaltninger og en clearing-house-mekanisme om virkninger, sårbarheder og tilpasning til klimaændringer;

 

 

 

 

 

Baggrund

Miljøagenturet er nøglen til medlemsstaternes politiske succes. Det betyder, at det bør være kilde til ekspertviden og vejledning vedrørende emissionernes sandsynlige løbebane. Kumulative emissioner er årsag til atmosfæriske koncentrationer af drivhusgasser, og dermed fremtidige temperaturstigninger. Emissioner inden for Europas grænser afspejler ikke fuldt ud de globale emissioner, Europa forårsager. Derfor bør man i forslaget udtrykkeligt medtage et skøn over »forbrugsemissioner«.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  O.a.: fejl i punktopstillingen i artikel 25 i den danske udgave af Kommissionens dokument.


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/61


Regionsudvalgets udtalelse om »Forslag til forordning om programmet for miljø og klimaindsats (LIFE)«

2012/C 277/08

REGIONSUDVALGET

ville grundet de betydelige udfordringer på dette område byde en betragteligt større stigning i programmets budget velkommen og erkender samtidig, at det præcise tal ikke kan vedtages, før forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme er overstået;

støtter den nye tilgang med »integrerede projekter«, men er imidlertid af den opfattelse, at tilgængelighed og inddragelse af interessenter i forbindelse med integrerede projekter i højere grad bør fremmes, at havmiljø, jordbund og støj bør tilføjes som yderligere vigtige områder inden for integrerede projekter, og at der bør iværksættes en passende koordinering af Life med andre EU-midler under den fælles strategiske ramme samt med prioriterede aktionsplaner for finansiering af Natura 2000;

finder, at udelukkelsen af moms som en støtteberettiget udgift risikerer at afskrække mange potentielle ansøgere fra at udarbejde et forslag, og foreslår, at moms accepteres som en støtteberettiget udgift, hvis støttemodtagerne kan bevise, at de ikke kan få refunderet momsen;

anbefaler, at personaleomkostninger vedrørende fast personale forbliver støtteberettigede på betingelse af, det kan dokumenteres, at de pågældende ansatte er stillet specielt til rådighed for projektet på fuld tid eller deltid;

foreslår, at den øvre grænse for medfinansiering hæves til 85 % i de mindre udviklede regioner (som defineret i forordningen om fælles bestemmelser) og i regionerne i den yderste periferi;

mener, at Life-programmet også bør være åbent for deltagelse af oversøiske lande og territorier i EU, der omfattes af Rådets afgørelse 2001/822/EF om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (»associeringsafgørelsen«), og som er ansvarlige for meget af EU's biodiversitet.

Ordfører

Kay TWITCHEN (UK/Løsg.), medlem af Essex County Council

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life)

COM(2011) 874 final – 2011/0428 (COD)

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

A.    Generelle bemærkninger

1.

gentager sit synspunkt om, at Life-programmet er et vigtigt instrument i forbindelse med finansiering af lokale og regionale miljøpolitikker og -projekter med en europæisk merværdi, og at det har bidraget til at mobilisere kræfter blandt lokale og regionale myndigheder. Derudover har programmet også bidraget til at knytte partnerskaber og dermed styrke samarbejdsstrukturen og lette erfarings- og informationsudvekslingen på lokalt og regionalt niveau;

2.

bifalder planerne om at fortsætte Life-programmet i den nye finansieringsperiode. Udvalget finder, at dette vil sikre en mere effektiv indsats, skabe synergier ved at koordinere europæiske og nationale aktiviteter samt øge synligheden af miljø- og klimatiltag;

3.

deler Kommissionens synspunkt om, at miljø- og klimatiltag bør være en integreret del af de fleste EU-politikker. Dog tager de primære EU-finansieringsinstrumenter ikke hånd om alle miljø- og klimaspecifikke behov, hvorfor der fortsat er behov for et separat program for miljø og klimaindsats, hvor man bygger videre på Life+-forordningen (EF) nr. 614/2007 for perioden 2007-2013. Programmet supplerer således mainstreaming-strategien om at indfri miljø- og klimamål i hele EU-budgettet gennem finansiering af miljø- og klimaprojekter, der ikke er støtteberettigede andetsteds;

4.

bemærker, at evalueringen af det nuværende Life-program har vist, at programmet har en begrænset effekt på grund af et manglende strategisk fokus. Det nye program bør derfor indføre en fleksibel top-down-tilgang og oprette to diskrete delprogrammer, der dækker miljø og klimaindsats med klart definerede prioriteter;

5.

mener i den forbindelse, at det er vigtigt at sikre en tilstrækkelig fleksibilitet i programmet. Prioriteringsprocessen må ikke resultere i for store begrænsninger eller for restriktive kriterier. Som i det nuværende program skal det være projektforslagenes kvalitet, der er afgørende;

6.

mener, at Life-forordningen specifikt bør fremhæve behovet for at opsøge synergier mellem de forskellige områder, f.eks. for at sikre, at klimaprojekter under Life-programmet har en positiv virkning på biodiversiteten, og at miljøprojekter under Life-programmet er klimasikrede. For så vidt som Kommissionen har identificeret de potentielle synergier mellem de to delprogrammer og påpeget, at projekter bør opfylde flere målsætninger, er det vigtigt at sørge for, at dette opnås;

7.

gentager sin opfordring (1) til, at Life-programmet fortsat bør støtte kommunikations- og informationsprojekter og i højere grad have fokus på oplysning, herunder uddannelse i bæredygtig udvikling, og fremme projekter, der inddrager lokale og regionale myndigheder. Udvalget bifalder i denne sammenhæng de foreslåede prioriterede områder, dvs. forvaltning og information i hver af de to delprogrammer;

8.

bifalder forslaget om, at man for at sikre sammenhængen mellem de to Life-delprogrammer vil placere dem inden for rammerne af ét enkelt flerårigt arbejdsprogram med ét sæt fælles gennemførelsesregler, én indkaldelse af forslag og forvalte dem samlet under udvalget for Life-programmet og bemærker, at der ikke bør være forskellige procedurer og prioriteter for de forskellige delprogrammer;

9.

glæder sig over, at Kommissionen har gennemført en omfattende høring i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget, og at man har taget hensyn til mange af interessenternes synspunkter, herunder Regionsudvalgets (2).

REGIONSUDVALGET

B.    Indikatorer

10.

glæder sig over artikel 3 i forslaget, der lægger vægt på definitionen af indikatorer til at måle Life-programmets resultater. Udvalget anbefaler, at man tilføjer indikatorer, der måler og fremmer god forvaltning og kommunikation inden for alle Life-projekter. Regionsudvalget har slået til lyd for, at Life-programmet fremmer målrettet (og dermed mere effektiv) kommunikation og kapacitetsopbygning inden for alle Life-projekter.

C.    Delprogrammet for miljø (Life-Miljø)

REGIONSUDVALGET

Prioriteret område: Miljø og ressourceeffektivitet

11.

bemærker, at forslaget i artikel 10 udelukker den private sektors innovation med fokus på markedsintroduktion, da dette omhandles i Horisont 2020. Dette bevirker, at Life kan fokusere på lokale og regionale myndigheders miljøinnovation og på at finde løsninger, der oftest bedst kan gennemføres gennem offentlig-private partnerskaber. Derfor bifalder Regionsudvalget skiftet til innovation i den offentlige sektor og muligheden for offentlig-private partnerskaber.

REGIONSUDVALGET

Prioriteret område: Biodiversitet

12.

glæder sig over, at forslaget i artikel 11 efter anmodning fra Regionsudvalget (3) tillader tilbagevendende aktiviteter, forudsat at projekterne anvender god praksis, som kan overføres til andre regioner, og at de vil være genstand for standarder for overvågning og formidling af resultater til offentligheden;

13.

mener, at støtte til prioriterede aktionsplaner for finansiering af Natura 2000 gennem integrerede projekter vil være et nøgleelement under Life-programmets prioriterede område Biodiversitet. Regionsudvalget anmoder om, at regionale myndigheder, under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters institutionelle ramme, får ansvaret for udviklingen af prioriterede aktionsplaner, og bemærker Kommissionens nylige initiativer inden for finansiering af Natura 2000 (4).

REGIONSUDVALGET

Prioriteret område: Miljøforvaltning og -information

14.

er særdeles tilfreds med, at Life-støtten til miljøforvaltning er blevet styrket ved at gøre den til et prioriteret område i forslaget til forordning (artikel 12). Regionsudvalget forudser, at dette vil øge synligheden af mulige forvaltningsprojekter, og at lokale og regionale myndigheder vil blive vigtige støttemodtagere under dette nye prioriterede område. Regionsudvalget har anmodet om, at Life-programmet bidrager til styrkelsen af lokale og regionale myndigheders administrative kapacitet, og om, at det i højere grad fokuserer på bevidstgørelse, uddannelse i bæredygtig udvikling samt fremmer projekter, der inddrager lokale og regionale myndigheder og har en betydelig indvirkning på EU-niveau (5);

15.

mener, at dette prioriterede område bør fremme vidensdeling om gennemførelsen og håndhævelsen af EU's miljølovgivning ved at støtte netværk, uddannelse og projekter om udveksling af god praksis på europæisk plan, særligt blandt lokale og regionale myndigheder, der udøver aktiviteter på området;

REGIONSUDVALGET

D.    Delprogrammet for klimaindsatsen (Life-Klima)

16.

glæder sig over oprettelsen af et nyt delprogram for klimaindsatsen, der kan spille en rolle inden for fremme af kulstoffattige, ressourceeffektive og klimasikrede aktiviteter og investeringer. Udvalget bifalder dette i lyset af EU's internationale forpligtelser til at reducere drivhusgasser under Kyotoprotokollen og den kommende globale klimaaftale, der skal forhandles på plads inden 2015, samt EU's mål under klima- og energipakken, Europa 2020-strategien og køreplanen for omstilling til en lavemissionsøkonomi i 2050 (6);

17.

bemærker dog, at det foreslåede budget udgør en ret lille del af det samlede Life-program (25 %). Dermed har Life-Klima et yderst begrænset potentiale til at bevirke en væsentlig reduktion i drivhusgasserne. Derfor bør delprogrammet støtte miljømæssige forbedringer på forskellige områder, såsom naturområder, der er vigtige for luftkvaliteten, og som har en stor biodiversitet (tørvemoser og skovområder), eller etablering af grønne infrastrukturer som en integreret strategi for bevarelse af biodiversitet og begrænsning af klimaændringernes konsekvenser;

18.

stiller sig positivt over for, at de integrerede projekters primære fokus vil være på strategier og handlingsplaner inden for modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne;

19.

bifalder målsætningerne under det prioriterede område for klimaforvaltning og -information (artikel 16) og ser en klar rolle for Regionsudvalget i indsatsen til fremme af bevidstgørelsestiltag på klimaområdet.

REGIONSUDVALGET

E.    Integrerede projekter

20.

bifalder, som udvalget har påpeget i en tidligere udtalelse (7), forslaget om indførelse af længerevarende »integrerede projekter« over et stort geografisk område (navnlig regionalt, multiregionalt eller nationalt) til håndtering af en bred række problemer ved hjælp af strategiske og strukturerede forbindelser til andre EU-finansieringskilder. Life-projektet vil fortsat være en vigtig katalysator;

21.

mener, at integrerede projekter vil forbedre gennemførelsen af miljø- og klimapolitikkerne og deres integration i andre politikker, under anvendelse af princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer, ved at sikre en koordineret mobilisering af andre EU-midler samt nationale og private midler i indsatsen for at indfri miljø- og klimamålsætningerne. Projekterne vil have fokus på gennemførelsen af miljø- og klimaplaner og -strategier i en større territorial målestok, end det normalt er tilfældet for Life+-projekter;

22.

bifalder, at listen over relevante områder for integrerede projekter i artikel 18, litra d), i høj grad afspejler Regionsudvalgets tidligere anbefalinger (vandforvaltning, bevaring af natur og biodiversitet, bæredygtig anvendelse af ressourcer og vandforvaltning). Udvalget er dog af den overbevisning, at havmiljø, jordbund og støj bør tilføjes som yderligere vigtige områder;

23.

er bekymret for, at de integrerede projekter kan være for komplicerede at udarbejde og forvalte, særligt på grund af rækken af tidsfrister, udvælgelseskriterier, ansøgningsprocedurer og -formater, forvaltningsbetingelser og rapporteringsordninger. Dette vil være særligt afskrækkende for mindre lokale myndigheder, og derfor glæder Regionsudvalget sig over forslagets tekniske assistance til udarbejdelse og indgivelse af integrerede projekter;

24.

efterlyser passende koordinering af Life med andre EU-midler under den fælles strategiske ramme (FSR), særligt inden for partnerskabsaftalerne i henhold til artikel 14 i forslaget om fælles bestemmelser samt med den foreslåede nye tilgang med lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundene, og lokale udviklingsstrategier for alle FSR-fonde i henhold til artikel 28 og 29 i forslaget til forordningen om fælles bestemmelser;

25.

forventer, at denne nye kategori af større Life-projekter omfatter rammer og retningslinjer for udvikling af individuelle LIFE-projekter og andre projekter, herunder en plan, der forklarer, hvordan andre europæiske, nationale, regionale, lokale og private midler kan kombineres for at finansiere de foreslåede aktiviteter. Disse projekter kan i særlige tilfælde løbe over en længere periode, inden for hvilken individuelle beslægtede LIFE-projekter kan udvikles og gennemføres;

26.

lægger samtidig vægt på traditionelle, mindre projekter, der er tilgængelige for mindre myndigheder, der ikke har samme forudsætninger for at udvikle et integreret projekt. Udvalget bifalder, at der stadig vil være plads til disse projekter i det nye program, og opfordrer til, at de samlede budgetter, der afsættes til dem, ikke reduceres;

27.

anerkender behovet for et omtrentligt geografisk grundlag, men mener ikke, at dette bør være en primær faktor, der kan føre til, at midler ledes væk fra vigtige projekter for blot at opnå en teoretisk national kvote andetsteds. Udvalget glæder sig over muligheden for at inddrage nabolande i projekterne;

28.

mener, at man i højere grad bør tilskynde til inddragelse af interessenter i integrerede projekter.

REGIONSUDVALGET

F.    Forenkling, programmering og delegerede retsakter

29.

anerkender, at Kommissionen har forsøgt at følge anmodningerne i en tidligere udtalelse (8) om en højere grad af administrativ forenkling, herunder flerårig programmering og større anvendelse af it-værktøjer. Ved at anvende faste satser og engangsbeløb kan man reducere bureaukratiet, og dette hilses velkommen. Udvalget er dog bekymret over, at tilsagnet om forenkling hovedsageligt udtrykkes i brede vendinger som noget, man bør bestræbe sig på, i betragtning 26;

30.

er yderst tilfreds med indførelsen af en fremgangsmåde i to faser til udvælgelsen af integrerede projekter, hvor potentielle ansøgere kan indgive en konceptnote til Kommissionen med henblik på forhåndsgodkendelse, hvilket betyder, at projekter, der har ringe chance for at blive udvalgt, ikke spilder unødvendige ressourcer. Dette er også i overensstemmelse med en henstilling fra Regionsudvalget (9);

31.

bifalder flerårige arbejdsprogrammer af mindst to års varighed, hvilket foreslås i artikel 24. Er af den overbevisning, at disse flerårige arbejdsprogrammer kan sikre, at Life følger EU's prioriteter på en mere strategisk og politisk måde. Regionsudvalget anmoder Kommissionen om at inddrage de lokale og regionale myndigheder i tilrettelæggelsen af arbejdsprogrammerne, således at disse vil være praksisrelevante;

32.

er dog bekymret for, at muligheden for midtvejsevaluering af flerårige programmer i henhold til artikel 24, stk. 3, kan føre til uforudsigelighed for støttemodtagerne. Udstrækningen af ændringerne efter en sådan evaluering bør derfor være minimal;

33.

anerkender, at der under det nuværende program har været svingende resultater fra de nationale kontaktpunkter og i visse tilfælde svagheder, der har ført til underudnyttelse af de nationale tildelinger (Regionsudvalget har tidligere efterspurgt bedre uddannelse af de nationale kontaktpunkter (10));

34.

kræver, at undersøgelsesproceduren og udvalget for Life-programmet (artikel 29) følger principperne om gennemsigtighed og inklusion;

35.

bemærker, at der i forslaget til forordning varsles delegerede retsakter om resultatindikatorer, der gælder for specifikke tematiske prioriteter (artikel 3), om anvendelsen af kriteriet »af interesse for EU« (artikel 19, stk. 1) og om anvendelsen af kriteriet »anvendelsen af geografisk balance« for integrerede projekter (artikel 19, stk. 3). Regionsudvalget har indtaget en kritisk holdning til den stigende anvendelse af udvalgsproceduren i miljøpolitik, da den savner gennemsigtighed i EU's beslutningsproces og lokale og regionale myndigheders operationelle processer (11). Derfor anbefaler udvalget, at Kommissionen foretager høringer på behørig vis med lokale og regionale myndigheder i det forberedende arbejde med de delegerede retsakter.

REGIONSUDVALGET

G.    Medfinansiering og støtteberettigede udgifter

36.

anerkender, at Kommissionen har fulgt opfordringerne i en tidligere udtalelse (12) om at hæve loftet for medfinansiering fra de daværende maksimalt 50 % til 70 % (og op til 80 % for integrerede og forberedende projekter);

37.

foreslår, at den øvre grænse bør hæves til 85 % i de mindre udviklede regioner (som defineret i forordningen om fælles bestemmelser (13)) og i regionerne i den yderste periferi. Disse regioner er ofte af afgørende betydning, når det gælder målet om at standse tabet af biodiversitet;

38.

beklager, at Kommissionen ikke reagerede på opfordringerne i en tidligere udtalelse (14) om, at lokale og regionale myndigheder fortsat bør have mulighed for at kalkulere med personaleomkostninger vedrørende fast personale som egne midler. At udelukke personaleomkostninger vedrørende fast personale vil få en grundlæggende negativ effekt på projekternes kvalitet og gennemførlighed, særligt for mindre statslige organisationer og ngo'er, der er afhængige af det faste personales kontinuitet og ekspertise, og hvor personalet ofte arbejder på deltid på flere projekter på én gang;

39.

finder, at dette samt udelukkelsen af moms som en støtteberettiget udgift i henhold til artikel 20 risikerer at afskrække mange potentielle ansøgere fra at udarbejde et forslag. Udvalget påpeger, at moms inden for andre EU-fonde accepteres som en støtteberettiget udgift, hvis støttemodtagerne kan bevise, at de ikke kan få refunderet momsen;

40.

bemærker dog resultaterne fra en undersøgelse, der tilsyneladende viser, at effekten af Kommissionens forslag om en langt højere medfinansieringssats vil resultere i udelukkelsen af visse elementer af den berettigede støtte for de fleste projekter. Udvalget er desuden klar over, at spørgsmålet om personaletid er grunden til mange uoverensstemmelser mellem Kommissionens revisorer og støttemodtagere og fører til, at Kommissionen tilbagekræver store summer nogle gange længe efter projektets afslutning;

41.

anbefaler ikke desto mindre, at personaleomkostninger vedrørende fast personale forbliver støtteberettigede på betingelse af, det kan dokumenteres, at de pågældende ansatte er stillet specielt til rådighed for projektet.

REGIONSUDVALGET

H.    Budget

42.

noterer sig den foreslåede budgetstigning for Life-programmet fra 2 100 mio. til 3 600 mio. EUR, hvilket er en betydelig stigning for programmet, men stadig en relativ beskeden andel på kun 0,3 % af det samlede EU-budget;

43.

ville dog grundet de betydelige udfordringer på dette område byde en betragteligt større stigning i budgettet velkommen. Udvalget erkender, at det præcise tal ikke kan vedtages, før forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme er overstået;

44.

mener – selv om man gerne ser større sammenhæng og komplementaritet med andre finansieringsmidler – at finansieringen af Life-programmet ikke bør have indvirkning på disse midler (f.eks. strukturfondene);

45.

glæder sig over, at 50 % af delprogrammet for miljø øremærkes til biodiversitet, hvilket er i tråd med en anmodning fra Regionsudvalget (15);

46.

bifalder de nye bestemmelser i artikel 17 om, at Life kan kombineres med innovative finansielle instrumenter. Udvalget anser dette for at være særligt relevant for det prioriterede område Miljø og ressourceeffektivitet. Udvalget gentager, at disse redskaber kun bør anvendes som supplement til, og ikke i stedet for, tilskud.

REGIONSUDVALGET

I.    Nærhed

47.

bekræfter på ny, at miljøpolitik er et område, hvor udøvelsen af kompetencer er delt mellem EU og medlemsstaterne. Nærhedsprincippet finder derfor anvendelse. Udvalget mener desuden, at da den foreslåede forordning hovedsageligt er en fortsættelse af Life-programmet, som har eksisteret siden 1992, er der ikke behov for en grundig evaluering af programmets overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Nærhed og proportionalitet omhandles i betragtning 34 i forslaget til forordning;

48.

er dog fortaler for

a)

at programmet fortsat forvaltes fra centralt hold, men mener, at det vil være nødvendigt at sikre, at uddelegeringen af opgaver såsom projektudvælgelse og overvågningsaktiviteter til et forvaltningsorgan ikke mindsker medlemsstaternes inddragelse i programmets drift, og at overdragelsen af opgaver ikke fører til tab af den viden og ekspertise, der er nødvendig for at håndtere Life-ansøgninger, og

b)

minder om den vigtige rolle, som lokale og regionale myndigheder kan spille i gennemførelsen af EU's miljølovgivning og klimastrategier på subnationalt niveau og i formidlingen af innovation og bedste praksis til offentligheden.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

I sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050« (16) (i det følgende benævnt »Køreplan 2050«) anerkender Kommissionen, at det er nødvendigt at afprøve nye tilgange til modvirkning af klimaændringer for at omstille økonomien til lav CO2-intensitet. Tilpasning til klimaændringer som en del af en tværgående prioritet for EU bør også sikres. Fremme af forvaltning og bevidstgørelse er endvidere afgørende for at skabe konstruktive resultater og sikre interessenternes engagement. Delprogrammet for klimaindsatsen bør derfor støtte foranstaltninger, der bidrager til de tre specifikke prioriterede områder: modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer og forvaltning og information vedrørende klima. Det bør være muligt for projekter, der finansieres gennem Life-programmet, at bidrage til opfyldelsen af specifikke mål under mere end ét af disse prioriterede områder og at omfatte deltagelse af mere end én medlemsstat.

I sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050« (16) (i det følgende benævnt »Køreplan 2050«) anerkender Kommissionen, at det er nødvendigt at afprøve nye tilgange til modvirkning af klimaændringer for at omstille økonomien til lav CO2-intensitet. Tilpasning til klimaændringer som en del af en tværgående prioritet for EU bør også sikres. Fremme af forvaltning og bevidstgørelse er endvidere afgørende for at skabe konstruktive resultater og sikre interessenternes engagement. Delprogrammet for klimaindsatsen bør derfor støtte foranstaltninger, der bidrager til de tre specifikke prioriterede områder: modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer og forvaltning og information vedrørende klima. Det bør være muligt for projekter, der finansieres gennem Life-programmet, at bidrage til opfyldelsen af specifikke mål under mere end ét af disse prioriterede områder og at omfatte deltagelse af mere end én medlemsstat.

Baggrund

Life-forordningen bør referere specifikt til behovet for at opsøge synergier mellem miljømæssige målsætninger, særligt mellem klimaindsats og biodiversitet. Det er vigtigt at understrege skovøkosystemernes forskellige funktioner, da de kan bidrage til biodiversitet og til afbødning af klimaændringerne og samtidig øge kulstoflagringskapaciteten.

Ændringsforslag 2

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Med henblik på at forenkle Life-programmet og mindske den administrative byrde for ansøgere og støttemodtagere bør der i højere grad anvendes faste satser og faste beløb, og støtte bør i højere grad fokuseres på specifikke omkostningskategorier. Ved at kompensere for omkostninger, der ikke er støtteberettigede, og for at opretholde det effektive støtteniveau, som Life-programmet tilbyder, bør medfinansieringssatsen generelt være 70 %, i særlige tilfælde dog 80 %.

Med henblik på at forenkle Life-programmet og mindske den administrative byrde for ansøgere og støttemodtagere bør der i højere grad anvendes faste satser og faste beløb, og støtte bør i højere grad fokuseres på specifikke omkostningskategorier. Ved at kompensere for omkostninger, der ikke er støtteberettigede, og for at opretholde det effektive støtteniveau, som Life-programmet tilbyder, bør medfinansieringssatsen generelt være 70 %, i dog %.

Baggrund

Den øvre grænse bør hæves til 85 % i regioner, der er sakket agterud økonomisk, eller i overgangsregioner (som defineret i strukturfondsforordningerne). Disse regioner er ofte af afgørende betydning, når det gælder målet om at standse tabet af biodiversitet. Regionerne i den yderste periferi har generelt ret til en medfinansieringssats på 85 % i forbindelse med støtte fra de vigtigste EU-fonde, og dette bør også være tilfældet, når det gælder andre EU-programmer såsom LIFE. Det skal også bemærkes, at regionerne i den yderste periferi er de største nettobidragydere til biodiversiteten på hele Den Europæiske Unions område, idet de er hjemsted for et stort antal lokaliteter af fællesskabsbetydning inden for Natura 2000-nettet.

Ændringsforslag 3

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

For at sikre den bedst mulige anvendelse af EU's midler og for at sikre europæisk merværdi bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår angivelse af kriterierne for støtteberettigelse ved projektudvælgelse, kriterierne for anvendelse af geografisk balance i forbindelse med integrerede projekter og de resultatindikatorer, der er specifikke for tematiske prioriteter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

For at sikre den bedst mulige anvendelse af EU's midler og for at sikre europæisk merværdi bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår angivelse af kriterierne for støtteberettigelse ved projektudvælgelse, kriterierne for anvendelse af geografisk balance i forbindelse med integrerede projekter og de resultatindikatorer, der er specifikke for tematiske prioriteter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau . Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Baggrund

Regionsudvalget har indtaget en kritisk holdning til den stigende anvendelse af udvalgsproceduren i miljøpolitik, da den savner gennemsigtighed i EU's beslutningsproces og lokale og regionale myndigheders operationelle processer.

Ændringsforslag 4

Artikel 5 – Tredjelandes deltagelse i Life-programmet

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Life-programmet er åbent for deltagelse af følgende lande:

Life-programmet er åbent for deltagelse af følgende lande:

a)

lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der har undertegnet aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)

a)

lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der har undertegnet aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)

b)

kandidatlande, potentielle kandidatlande og tiltrædende lande til EU

b)

kandidatlande, potentielle kandidatlande og tiltrædende lande til EU

c)

lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik

c)

lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik

d)

lande, der er blevet medlemmer af Det Europæiske Miljøagentur i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 993/1999 af 29. april 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 1210/90 om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet49.

d)

lande, der er blevet medlemmer af Det Europæiske Miljøagentur i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 993/1999 af 29. april 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 1210/90 om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet49

 

Denne deltagelse sker i overensstemmelse med betingelserne i de respektive bilaterale eller multilaterale aftaler om generelle principper for deres deltagelse i EU-programmer.

Denne deltagelse sker i overensstemmelse med betingelserne i de respektive bilaterale eller multilaterale aftaler om generelle principper for deres deltagelse i EU-programmer.

Baggrund

Sammen med Frankrigs fire regioner i den yderste periferi har EU's 21 oversøiske lande og territorier flere endemiske og truede arter tilsammen end EU27-landene. Fem af verdens 34 globale hotspots for biodiversitet ligger i EU's oversøiske lande og territorier. Økosystemer på øer udgør kun 5 % af det samlede areal i verden, men giver liv til omkring en tredjedel af verdens truede arter. Denne biodiversitet er relativt ubeskyttet, fordi områderne ikke omfattes af fugledirektivet og habitatdirektivet. Det er vanskeligt at skaffe midler til at støtte bevarende foranstaltninger, fordi disse fjerntliggende egnes forbindelser til EU udelukker dem fra at modtage støtte fra mange internationale fonde. Midler til projekter i oversøiske lande og territorier kan tages fra de nationale bevillinger i de fire medlemsstater, der har oversøiske lande og territorier (Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Frankrig, Danmark), og dermed vil det ikke få konsekvenser for de midler, der er til rådighed under LIFE-programmet som helhed.

Ændringsforslag 5

Artikel 8 – Komplementaritet, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Kommissionen og medlemsstaterne sørger inden for deres respektive ansvarsområder for at koordinere bistanden fra Life-programmet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond for at skabe synergivirkninger, navnlig i forbindelse med integrerede projekter som omhandlet i artikel 18, litra d),og for at støtte anvendelsen af løsninger, metoder og tilgange, der er udviklet under Life-programmet. På EU-plan finder koordineringen sted inden for den fælles strategiske ramme omhandlet i artikel 10 i forordning (EU) nr. … (forordningen om den fælles strategiske ramme).

Kommissionen og medlemsstaterne sørger inden for deres respektive ansvarsområder for at koordinere bistanden fra Life-programmet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond for at skabe synergivirkninger, navnlig i forbindelse med integrerede projekter som omhandlet i artikel 18, litra d), og for at støtte anvendelsen af løsninger, metoder og tilgange, der er udviklet under Life-programmet. På EU-plan finder koordineringen sted inden for den fælles strategiske ramme omhandlet i artikel 10 i forordning (EU) nr. … (forordningen om ).

Baggrund

På grund af Life-programmets betydning i forhold til det strategiske bidrag til finansieringen af Natura 2000 anmoder Regionsudvalget om, at forordningen eksplicit kræver, at medlemsstater også sikrer en koordinering gennem etableringen af prioriterede aktionsplaner. Desuden kunne der opstå synergier ved at koordinere Lifes integrerede projekter med den foreslåede nye tilgang med lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundene, og lokale udviklingsstrategier for alle FSR-fonde i henhold til artikel 28 og 29 i forslaget til forordningen om de fælles bestemmelser.

Forslaget til FSR-forordning er desuden ændret med det sigte at opnå overensstemmelse med Regionsudvalgets tidligere vedtagne udtalelser (CdR 5/2012 rev. 1).

Ændringsforslag 6

Artikel 10 – Specifikke målsætninger for det prioriterede område for miljø og ressourceeffektivitet, litra b)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

at støtte anvendelsen, udviklingen, afprøvningen og demonstrationen af integrerede tilgange til gennemførelsen af planer og programmer, der er i overensstemmelse med EU's miljøpolitik og -lovgivning, navnlig på områderne for vand, affald og luft

at støtte anvendelsen, udviklingen, afprøvningen og demonstrationen af integrerede tilgange til gennemførelsen af planer og programmer, der er i overensstemmelse med EU's miljøpolitik og -lovgivning, navnlig på områderne for vand, affald og luft

Baggrund

I mange regioner er det yderst vigtigt at håndtere jordbundsforurening, hvilket anses for at være tæt forbundet med vandbeskyttelse og forebyggelse af affald.

Ændringsforslag 7

Artikel 14 – Specifikke målsætninger for det prioriterede område for modvirkning af klimaændringer

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Med henblik på at bidrage til reduktionen af drivhusgasemissionerne er der fastsat følgende specifikke målsætninger for det prioriterede område for modvirkning af klimaændringer:

Med henblik på at bidrage til reduktionen af drivhusgasemissionerne er der fastsat følgende specifikke målsætninger for det prioriterede område for modvirkning af klimaændringer:

a)

at bidrage til gennemførelsen af EU's politik og lovgivning på området for modvirkning, herunder mainstreaming på tværs af politikområder, navnlig ved at udvikle, afprøve og demonstrere politiske eller forvaltningsmæssige tilgange, bedste praksis og løsninger vedrørende modvirkning af klimaændringer

a)

at bidrage til gennemførelsen af EU's politik og lovgivning på området for modvirkning, herunder mainstreaming på tværs af politikområder, navnlig ved at udvikle, afprøve og demonstrere politiske eller forvaltningsmæssige tilgange, bedste praksis og løsninger vedrørende modvirkning af klimaændringer

b)

at forbedre videngrundlaget for udviklingen, vurderingen, overvågningen og evalueringen af effektive modvirkningsaktioner og -foranstaltninger og at forbedre kapaciteten til at anvende denne viden i praksis

b)

at forbedre videngrundlaget for udviklingen, vurderingen, overvågningen og evalueringen af effektive modvirkningsaktioner og -foranstaltninger og at forbedre kapaciteten til at anvende denne viden i praksis

c)

at lette udviklingen og gennemførelsen af integrerede tilgange, som f.eks. modvirkningsstrategier og handlingsplaner, på lokalt, regionalt eller nationalt plan

c)

at lette udviklingen og gennemførelsen af integrerede tilgange, som f.eks. modvirkningsstrategier og handlingsplaner, på lokalt, regionalt eller nationalt plan

d)

at bidrage til at udvikle og demonstrere innovative teknologier, systemer, metoder og instrumenter til modvirkning, som kan anvendes som model, overføres eller mainstreames.

d)

at bidrage til at udvikle og demonstrere innovative teknologier, systemer, metoder og instrumenter til modvirkning, som kan anvendes som model, overføres eller mainstreames

 

Baggrund

Man bør sikre, at de klimatiske tiltag ikke har nogen skadelig virkning på biodiversiteten. Omvendt er det nødvendigt at sikre, at de foranstaltninger, der er truffet i LIFE-programmerne, har en positiv virkning på biodiversiteten. Det er vigtigt at sørge for, at der er kohærens mellem de to centrale elementer i LIFE-programmet.

Ændringsforslag 8

Artikel 15 – Specifikke målsætninger for det prioriterede område for tilpasning til klimaændringer

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Med henblik på at støtte en indsats, der kan øge modstandsdygtigheden mod klimaændringer, er der fastsat følgende specifikke målsætninger for det prioriterede område for tilpasning til klimaændringer:

Med henblik på at støtte en indsats, der kan øge modstandsdygtigheden mod klimaændringer, er der fastsat følgende specifikke målsætninger for det prioriterede område for tilpasning til klimaændringer:

a)

at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af EU's politik og lovgivning på området for tilpasning, herunder mainstreaming på tværs af politikområder, navnlig ved at udvikle, afprøve og demonstrere politiske eller forvaltningsmæssige tilgange, bedste praksis og løsninger vedrørende tilpasning til klimaændringer

a)

at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af EU's politik og lovgivning på området for tilpasning, herunder mainstreaming på tværs af politikområder, navnlig ved at udvikle, afprøve og demonstrere politiske eller forvaltningsmæssige tilgange, bedste praksis og løsninger vedrørende tilpasning til klimaændringer

b)

at forbedre videngrundlaget for udviklingen, vurderingen, overvågningen og evalueringen af effektive tilpasningsaktioner og -foranstaltninger og at forbedre kapaciteten til at anvende denne viden i praksis

b)

at forbedre videngrundlaget for udviklingen, vurderingen, overvågningen og evalueringen af effektive tilpasningsaktioner og -foranstaltninger og at forbedre kapaciteten til at anvende denne viden i praksis

c)

at lette udviklingen og gennemførelsen af integrerede tilgange, som f.eks. tilpasningsstrategier og handlingsplaner, på lokalt, regionalt eller nationalt plan

c)

at lette udviklingen og gennemførelsen af integrerede tilgange, som f.eks. tilpasningsstrategier og handlingsplaner, på lokalt, regionalt eller nationalt plan

d)

at bidrage til at udvikle og demonstrere innovative teknologier, systemer, metoder og instrumenter til tilpasning, som kan anvendes som model, overføres eller mainstreames.

d)

at bidrage til at udvikle og demonstrere innovative teknologier, systemer, metoder og instrumenter til tilpasning, som kan anvendes som model, overføres eller mainstreames

 

Baggrund

Man bør sikre, at de klimatiske tiltag ikke har nogen skadelig virkning på biodiversiteten. Omvendt er det nødvendigt at sikre, at de foranstaltninger, der er truffet i LIFE-programmerne, har en positiv virkning på biodiversiteten. Det er vigtigt at sørge for, at der er kohærens mellem de to centrale elementer i LIFE-programmet.

Ændringsforslag 9

Artikel 18 – Projekter, litra d)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Der kan ydes tilskud til følgende projekter:

[…]

d)

integrerede projekter primært inden for områderne natur, vand, affald, luft samt modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

Der kan ydes tilskud til følgende projekter:

[…]

d)

integrerede projekter primært inden for områderne natur, vand, affald, luft samt modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

Baggrund

De prioriterede områder bør omfatte havmiljø, jordbunds- og støjstyring.

Ændringsforslag 10

Artikel 19 – Kriterier for projektstøtte

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Projekter, der er nævnt i artikel 18, skal opfylde følgende kriterier:

1.   Projekter, der er nævnt i artikel 18, skal opfylde følgende kriterier:

a)

de er af interesse for EU ved at yde et betydeligt bidrag til virkeliggørelsen af en af Life-programmets målsætninger som anført i artikel 3

a)

de er af interesse for EU ved at yde et betydeligt bidrag til virkeliggørelsen af en af Life-programmets målsætninger som anført i artikel 3

b)

de sikrer en omkostningseffektiv tilgang og er teknisk og finansielt sammenhængende

b)

de sikrer en omkostningseffektiv tilgang og er teknisk og finansielt sammenhængende

c)

de er forsvarlige i den foreslåede gennemførelse.

c)

de er forsvarlige i den foreslåede gennemførelse.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 vedrørende betingelserne for anvendelsen af kriteriet i stk. 1, litra a), med henblik på at tilpasse dette kriterium til de specifikke prioriterede områder som er defineret i artikel 9 og 13.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 vedrørende betingelserne for anvendelsen af kriteriet i stk. 1, litra a), med henblik på at tilpasse dette kriterium til de specifikke prioriterede områder som er defineret i artikel 9 og 13.

2.   Projekter, der finansieres gennem Life-programmet, skal om muligt fremme synergier mellem forskellige målsætninger og tilskynde til brugen af grønne offentlige indkøb.

2.   Projekter, der finansieres gennem Life-programmet, fremme synergier mellem forskellige målsætninger og tilskynde til brugen af grønne offentlige indkøb.

3.   Integrerede projekter som omhandlet i artikel 18, litra d), skal inddrage interessenter, hvis det er relevant, og fremme koordinering med og mobilisering af andre EU-finansieringskilder, hvis det er muligt.

3.   Integrerede projekter som omhandlet i artikel 18, litra d), skal inddrage interessenter og fremme koordinering med og mobilisering af andre EU-finansieringskilder, hvis det er muligt.

Kommissionen sikrer geografisk balance i overensstemmelse med principperne om solidaritet og ansvarsdeling i tildelingsprocesserne for integrerede projekter. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 vedrørende kriterier for anvendelsen af geografisk balance inden for hvert af de tematiske områder, der er omhandlet i artikel 18, litra d).

Kommissionen sikrer geografisk balance i overensstemmelse med principperne om solidaritet og ansvarsdeling i tildelingsprocesserne for integrerede projekter. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 vedrørende kriterier for anvendelsen af geografisk balance inden for hvert af de tematiske områder, der er omhandlet i artikel 18, litra d).

4.   Kommissionen tager særligt hensyn til transnationale projekter, når transnationalt samarbejde er væsentligt for at sikre beskyttelse af miljøet og klimaet, og sikrer at mindst 15 % af de budgetressourcer, der er afsat til tilskud til projektaktiviteter, tildeles transnationale projekter.

4.   Kommissionen tager særligt hensyn til transnationale projekter, når transnationalt samarbejde er væsentligt for at sikre beskyttelse af miljøet og klimaet, og sikrer at mindst 15 % af de budgetressourcer, der er afsat til tilskud til projektaktiviteter, tildeles transnationale projekter.

 

   

Baggrund

Tilgængelighed og inddragelse af interessenter ifm. integrerede projekter bør fremmes så meget som muligt.

Indsatsen ifm. programmet bør fordeles i hele EU, ikke mindst fordi miljømæssige og klimarelaterede problemer ofte har grænseoverskridende konsekvenser. Ideen om nationale kvoter er uhensigtsmæssig og bør ikke anses for at være bedre end individuelle forslags indbyggede fordele.

Man bør undgå, at fremtidige integrerede og flerårige projekter, der er støtteberettigede, får reduceret budgetterne til eksisterende tiltag, der har vist sig at være berettigede. Det er desuden denne form for tiltag, der er nemmest for de lokale og regionale samfund at benytte sig af, da de ikke råder over de nødvendige midler til at iværksætte integrerede projekter i henhold til Kommissionens forslag. Det vil desuden være logisk, at projekter, der finansieres under LIFE-programmet, lægger op til miljørigtige udbudsrunder.

Ændringsforslag 11

Artikel 20 – Medfinansieringssatser og projektudgifters støtteberettigelse, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Den højeste medfinansieringssats for de projekter, der er omhandlet i artikel 18, udgør 70 % af de støtteberettigede udgifter. Som en undtagelsen udgør den højeste medfinansieringssats for de projekter, der er omhandlet i artikel 18, litra d) og f), 80 % af de støtteberettigede udgifter.

Den højeste medfinansieringssats for de projekter, der er omhandlet i artikel 18, udgør 70 % af de støtteberettigede udgifter. Som en undtagelsen udgør den højeste medfinansieringssats for de projekter, der er omhandlet i artikel 18, litra d) og f), 80 % af de støtteberettigede udgifter.

Baggrund

Den øvre grænse bør hæves til 85 % i mindre udviklede regioner (som defineret i strukturfondsforordningerne). Disse regioner er ofte af afgørende betydning, når det gælder målet om at standse tabet af biodiversitet. Regionerne i den yderste periferi har generelt ret til en medfinansieringssats på 85 % i forbindelse med støtte fra de vigtigste EU-fonde, og dette bør også være tilfældet, når det gælder andre EU-programmer såsom LIFE. Det skal også bemærkes, at regionerne i den yderste periferi er de største nettobidragydere til biodiversiteten på hele Den Europæiske Unions område, idet de er hjemsted for et stort antal lokaliteter af fællesskabsbetydning inden for Natura 2000-nettet.

Ændringsforslag 12

Artikel 20 – Medfinansieringssatser og projektudgifters støtteberettigelse, stk. 2, første afsnit, om moms

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Moms er ikke en støtteberettiget udgift i forbindelse med projekter, der er omhandlet i artikel 18.

Moms en støtteberettiget udgift i forbindelse med projekter, der er omhandlet i artikel 18

Baggrund

Regionsudvalget finder, at man ved at udelukke moms som en støtteberettiget udgift risikerer at afskrække mange potentielle ansøgere fra at udarbejde et forslag. Det påpeger, at moms inden for andre EU-fonde accepteres som en støtteberettiget udgift, hvis støttemodtagerne kan bevise, at de ikke kan få refunderet momsen.

Ændringsforslag 13

Artikel 20 – Medfinansieringssatser og projektudgifters støtteberettigelse, stk. 3 (nyt)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Baggrund

Regionsudvalget finder, at man ved at udelukke personale som en støtteberettiget udgift risikerer at afskrække mange potentielle ansøgere fra at udarbejde et forslag. Ovennævnte formulering genindfører støtteberettigelsen som fastlagt i Life+-forordningen (EF) nr. 614/2007, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende L 309 af 20. november 2008 (se artikel 5), samtidig med at den tager højde for lønomkostningerne og ikke lægger op til, at dette sker uden hensyntagen til præcise kriterier. Desuden er det urealistisk at forlange, at mindre forvaltninger og mindre aktører skal opfylde forpligtelsen om ansættelse af ekstra personale til gennemførelsen af disse projekter, der risikerer ikke at blive gennemført, da der som oftest er behov for specialiseret personale, der er sat godt ind i emnet. Derfor foreslås det at begrænse betingelsen til, at disse arbejdstagere rent faktisk er knyttet til gennemførelsen af projektet, der i den forbindelse modtager støtte.

Det må præciseres, at embedsmændene skal være stillet specielt til rådighed for projektet på fuld tid eller deltid, for at undgå at diskriminere mellem ansættelsesformerne ved beregningen af udgifterne til embedsmænd, som reelt arbejder med de finansierede projekter. Erfaringerne fra gennemførelsen af tidligere projekter under LIFE-programmet har vist, at det ofte er absolut nødvendigt at ansætte embedsmænd på deltid for at kunne gennemføre projektet, og denne udgift bør derfor også anerkendes som støtteberettiget.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  CdR 6/2011 fin (pkt. 74).

(2)  Rapporten om vurderingen af Life+-instrumentets virkninger, udarbejdet af Regionsudvalgets sekretariat, maj 2011; CdR 6/2011 fin.

(3)  CdR 6/2011 fin (pkt. 56).

(4)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – SEC(2011) 1573 final.

(5)  CdR 6/2011 fin: rapporten om vurderingen af Life+-instrumentets virkninger, udarbejdet af Regionsudvalgets sekretariat, maj 2011.

(6)  COM(2010) 2020 final og COM(2011) 112 final.

(7)  CdR 6/2011 fin (pkt. 6, 25, 65-69).

(8)  CdR 6/2011 fin (pkt. 33, 37).

(9)  CdR 6/2011 fin (pkt. 38).

(10)  CdR 6/2011 fin (pkt. 18).

(11)  CdR 25/2010 fin, CdR 159/2008 fin, CdR 47/2006 fin.

(12)  CdR 6/2011 fin (pkt. 35).

(13)  COM(2011) 615 final, CdR 6/2011 fin (pkt. 15).

(14)  CdR 6/2011 fin (pkt. 34).

(15)  CdR 6/2011 fin (pkt. 9, 14).

(16)  COM(2011) 112 final, 8.3.2011.


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/74


Regionsudvalgets udtalelse om »Tildeling af koncessionskontrakter«

2012/C 277/09

REGIONSUDVALGET

bemærker, at de gældende regler for koncessionskontrakter udgøres af retspraksis og national lovgivning. I betragtning af at bestemte koncessionskontrakter kan øve indflydelse på det indre marked, vil det være hensigtsmæssigt at præcisere reglerne og sikre en ensartet fortolkning og tilgang. Regionsudvalget finder det derfor berettiget at overveje lovgivning på dette punkt;

mener derfor, at det er vigtigt, at de ordregivende myndigheder og medlemsstater frit kan vælge, hvilket instrument de lægger til grund for udførelsen af deres opgaver. Direktivet bør ikke finde anvendelse på tilladelser, herunder begrænsede driftstilladelser. Dette gælder også den blotte finansiering af en aktivitet, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtagne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål;

har den holdning, at en nærmere præcisering af den måde, en koncession tildeles på, vil være hensigtsmæssig. Der må findes en balance mellem en præcisering af f.eks. bekendtgørelse om en koncession og dens tidsfrister på den ene side og de ordregivende myndigheders manøvrefrihed til at fastlægge de kriterier, som de ønsker at anvende, på den anden side. Denne tydeliggørelse giver de ordregivende myndigheder et referencepunkt og sikrer den ønskede ensartethed i den måde, medlemsstaterne anvender bestemmelserne på. Ovennævnte manøvrefrihed sikrer, at de ordregivende myndigheders kendskab til deres koncessioner anerkendes, og at medlemsstaternes autonomi på området respekteres. De ordregivende myndigheder bør have omfattende handlefrihed til at vælge sociale kriterier og bæredygtighedskriterier;

mener, at forslaget skal overholde nærhedsprincippet: de lokale og regionale myndigheder bør bevare friheden til at beslutte at udføre arbejderne eller tjenesteydelserne selv eller give dem i underentreprise til tredjeparter. Når lokale og regionale myndigheder beslutter at indgå underleverandøraftaler om disse opgaver, må de frit kunne vælge retsinstrument: tilladelse, offentlig kontrakt eller koncession.

Ordfører

Henk KOOL (NL/PSE), medlem af byrådet i Haag

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tildeling af koncessionskontrakter

COM(2011) 897 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

1.

konstaterer, at der ikke findes nogen fælles juridisk ramme for koncessioner. Direktiverne om offentlige indkøb indeholder bestemmelser om koncessioner om offentlige bygge- og anlægsarbejder. Lovgivningen vedrørende tjenesteydelseskoncessioner er derimod ikke omfattet af EU-direktiverne om offentlige indkøb, men falder ind under EU-traktatens principper. Disse principper er videreudviklet i Domstolens retspraksis;

2.

bemærker, at medlemsstaterne skal opfylde principperne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (ligebehandling, ikke-forskelsbehandling, gennemsigtighed og proportionalitet), når de tildeler koncessioner, men at de implementeres forskelligt. Forslaget til direktiv om koncessionskontrakter har til formål at samle reglerne for koncessioner om offentlige bygge- og anlægsarbejder og koncessioner om tjenesteydelser i en enkelt juridisk ramme, så der ét enkelt direktiv for tildeling af koncessionskontrakter på EU-niveau. I betragtning af de økonomiske udfordringer, Den Europæiske Union står over for, tillægger Kommissionen videreudviklingen af det indre marked stor betydning, forudsat at EU-reglerne for koncessioner levner de ordregivende myndigheder tilstrækkelig manøvrerum mht. gennemførelse;

3.

observerer, at artikel 53, stk. 1, artikel 62 og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde danner retsgrundlaget for at etablere en juridisk ramme for koncessionskontrakter. Disse artikler omhandler det indre markeds funktion. Regionsudvalget gør i den henseende opmærksom på, at tjenesteydelseskoncessioner altid skal ses i sammenhæng med leveringen af tjenesteydelser af almen (økonomisk) interesse. I den forbindelse tager forslaget til direktiv kun i utilstrækkelig grad hensyn til fornyelserne i Lissabontraktaten. Regionsudvalget opfordrer derfor til, at disse tjenesteydelser i større omfang undtages fra direktivets anvendelsesområde;

4.

mener, at forslaget skal overholde nærhedsprincippet: de lokale og regionale myndigheder bør bevare friheden til at beslutte at udføre arbejderne eller tjenesteydelserne selv eller give dem i underentreprise til tredjeparter. Når lokale og regionale myndigheder beslutter at indgå underleverandøraftaler om disse opgaver, må de frit kunne vælge retsinstrument: tilladelse, offentlig kontrakt eller koncession;

5.

understreger, at koncessionskontrakter i kraft af deres natur er mere komplekse og af længere varighed. Udvalget har tidligere anbefalet, at regler om koncessionskontrakter gøres fleksible og enkle, CdR 21/2010, og at retlig usikkerhed skal undgås.

UNDER HENSYNTAGEN TIL OVENSTÅENDE FREMSÆTTER REGIONSUDSVALGET FØLGENDE BEMÆRKNINGER:

6.

I artikel 1 i direktivet eller i det mindste i en betragtning bør det præciseres, at overdragelsen af opgaver og kompetencer fra et offentligt organ til et andet ikke hører under dette direktiv. Derudover bør sektorer, som allerede er omfattet af en sektorspecifik regulering i EU-retten eller som EU-lovgiveren har besluttet ikke at regulere, ikke berøres af direktivforslaget.

7.

Koncessioner over en bestemt værdi påvirker det indre marked og kunne derfor være genstand for EU-lovgivning.

8.

De gældende regler for koncessionskontrakter udgøres af retspraksis og national lovgivning. I betragtning af at bestemte koncessionskontrakter kan øve indflydelse på det indre marked, vil det være hensigtsmæssigt at præcisere reglerne og sikre en ensartet fortolkning og tilgang. Regionsudvalget finder det derfor berettiget at overveje lovgivning på dette punkt.

9.

Regionsudvalget konstaterer imidlertid, at gennemførelsen af koncessionskontrakter varierer meget fra den ene medlemsstat til den anden. Dette skyldes, at medlemsstaterne råder over andre nationale instrumenter til regulering eller bemyndigelse af sådanne aktiviteter. Følgerne af et direktiv kan derfor variere fra den ene medlemsstat til den anden. Kommissionen bør derfor entydigt præcisere og definere, hvilke kontraktordninger der betragtes som »koncessioner«, og hvilke kontraktforhold, der hører under direktivets anvendelsesområde.

10.

Det er derfor vigtigt, at de ordregivende myndigheder og medlemsstater frit kan vælge, hvilket instrument de lægger til grund for udførelsen af deres opgaver. Direktivet bør ikke finde anvendelse på tilladelser, herunder begrænsede driftstilladelser. Dette gælder også den blotte finansiering af en aktivitet, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtagne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål.

11.

Regionsudvalget er betænkelig ved, at indførelsen af en udbudspligt for tildeling af nationale instrumenter griber for meget ind i medlemsstaternes nationale autonomi. Udvalget glæder sig derfor at kunne læse i præamblen, at Kommissionen ikke mener, at sådanne statslige dokumenter bør anses for koncessioner. Udvalget mener, at der i en af artiklerne må kræves en særlig undtagelse.

12.

Direktivet bør finde anvendelse på koncessioner, der påvirker det indre marked. Koncessioner, der på baggrund af deres lave værdi ingen indflydelse øver på det indre marked, bør derfor tildeles direkte uden forudgående udbud.

13.

Denne skelnen er af stor betydning for SMV'er. De ordregivende myndigheder gives hermed mulighed for at føre en SMV-venlig koncessionspolitik.

14.

Regionsudvalget er betænkelig ved lovgivningens komplekse karakter. De ordregivende myndigheder finder de nuværende direktiver om offentlige indkøb unødigt komplicerede. Det kan frygtes, at dette direktiv om koncessionskontrakter også vil udvikle sig til en indviklet sag. Udvalget mener ikke, at koncessioner kan ligestilles med reglerne i EU-direktiverne om offentlige indkøb og opfordrer derfor Kommissionen til at gøre direktivet og en eventuel efterfølgende meddelelse så enkel som mulig.

15.

En nærmere præcisering af den måde, en koncession tildeles på, vil være hensigtsmæssig. Der må findes en balance mellem en præcisering af f.eks. bekendtgørelse om en koncession og dens tidsfrister på den ene side og de ordregivende myndigheders manøvrefrihed til at fastlægge de kriterier, som de ønsker at anvende, på den anden side. Denne tydeliggørelse giver de ordregivende myndigheder et referencepunkt og sikrer den ønskede ensartethed i den måde, medlemsstaterne anvender bestemmelserne på. Ovennævnte manøvrefrihed sikrer, at de ordregivende myndigheders kendskab til deres koncessioner anerkendes, og at medlemsstaternes autonomi på området respekteres. De ordregivende myndigheder bør have omfattende handlefrihed til at vælge sociale kriterier og bæredygtighedskriterier.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

Betragtning (5)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(5)

Der bør også gælde bestemte koordineringsbestemmelser for tildeling af koncessioner for bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelseskoncessioner inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, eftersom de nationale myndigheder vil kunne øve indflydelse på adfærden hos virksomheder, der udøver virksomhed inden for disse sektorer, og under hensyntagen til den lukkede karakter af de markeder, hvor de arbejder, fordi medlemsstaterne giver særlige eller eksklusive rettigheder vedrørende levering, tilrådighedsstillelse eller drift af net til ydelse af den pågældende tjeneste.

(

Begrundelse

Der gælder allerede specifik lovgivning for disse sektorer.

Ændringsforslag 2

Betragtning (6)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(6)

Koncessioner er gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås mellem én eller flere økonomiske aktører og én eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, og som vedrører anskaffelse af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som normalt består i retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejdet eller tjenesteydelserne, der er omfattet af kontrakten. Udførelsen af sådanne bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser er underlagt særlige bindende forpligtelser, der fastlægges af den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren, og har retsgyldighed. Derimod bør bestemte statslige dokumenter somgodkendelser eller tilladelser, hvorved staten eller en offentlig myndighed fastlægger betingelserne for udøvelsen af en økonomisk aktivitet, ikke anses for koncessioner. Dette gælder også for bestemte aftaler, der vedrører en økonomisk aktørs ret til at udnytte bestemte offentlige områder eller ressourcer som f.eks. forpagtningskontrakter, hvorved staten eller den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver kun fastlægger generelle betingelser for deres benyttelse uden at opnå bestemte arbejder eller tjenesteydelser.

(6)

Koncessioner er gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås mellem én eller flere økonomiske aktører og én eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, og som vedrører anskaffelse af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som normalt består i retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejdet eller tjenesteydelserne, der er omfattet af kontrakten. dførelsen af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser er underlagt særlige , der fastlægges af den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren,og har retsgyldighed. Derimod bør bestemte statslige dokumenter som godkendelser eller tilladelser , hvorved staten eller en offentlig myndighed fastlægger betingelserne for udøvelsen af en økonomisk aktivitet , ikke anses for koncessioner. Dette gælder også for bestemte aftaler, der vedrører en økonomisk aktørs ret til at udnytte bestemte offentlige områder eller ressourcer som f.eks. forpagtningskontrakter, hvorved staten eller den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver kun fastlægger generelle betingelser for deres benyttelse uden at opnå bestemte arbejder eller tjenesteydelser.

Baggrund

Skillelinjen mellem en tilladelse, en begrænset tilladelse, hvor den ordregivende myndighed tildeler en udnyttelsesret, og en koncession bør præciseres.

En tilladelse gør det muligt at opstille betingelser for udøvelsen af en bestemt aktivitet. En tilladelse kan imidlertid også fastlægge begrænsninger for selve aktiviteterne. I de tilfælde er der tale om en driftstilladelse eller en begrænset tilladelse. Dette forekommer i de fleste tilfælde af hensyn til den offentlige orden, folkesundheden og/eller af sikkerhedshensyn. Det kan f.eks. dreje sig om en driftstilladelse inden for prostitution, hotel og restaurationsvirksomhed og kasinoer.

En koncessionskontrakt har visse ting til fælles med en sådan driftstilladelse. Den vigtigste forskel ligger i, at udøvelsen af den pågældende aktivitet er af stor betydning for den ordregivende myndighed, når det gælder koncessionskontrakter. I forbindelse med en koncessionskontrakt er udøvelsen af aktiviteten derfor bindende og har retsgyldighed. Hvis udøvelsen af den aktivitet, som udnyttelsesretten gælder, er juridisk bindende, kan der indgås en gensidigt bebyrdende aftale. Dette kriterium gælder også definitionen af en offentlig kontrakt.

Det er vigtigt, at de ordregivende myndigheder og medlemsstater frit kan vælge, hvilket instrument de lægger til grund for udførelsen af deres opgaver. Direktivet bør ikke finde anvendelse på tilladelser, driftstilladelser og begrænsede tilladelser. Sådanne tilladelser bør ikke være underlagt en forpligtelse til gennemsigtighed eller, i påkommende tilfælde, en udbudspligt. Den nationale og decentrale lovgivning bør danne udgangspunkt for en beslutning om, hvem der udstedes tilladelse til. Det fremgår af præamblens 6. betragtning, at Kommissionen deler denne opfattelse.

Definitionen af en koncession går på kontraktens form, men der gives en ren funktionel forklaring af disse kriterier. Det kan derfor forekomme, at en tilladelse stadig betragtes som en koncession. Forskellen mellem en (drifts)tilladelse og en koncession bør derfor præciseres i præamblen og i definitionen af koncessioner.

Koncessioner skal være klart afgrænsede i forhold til de offentlige forvaltningsopgaver, der følger af tilladelser og licenser.

Ændringsforslag 3

Betragtning (9)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(9)

Begrebet særlige eller eksklusive rettigheder er centralt for definitionen af dette direktivs anvendelsesområde, eftersom virksomheder, som hverken er ordregivende myndigheder i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 1), eller offentlige foretagender, kun er omfattet, for så vidt de udøver en af de aktiviteter, der er omfattet på grundlag af sådanne rettigheder. Det bør derfor præciseres, at rettigheder, der er givet gennem en procedure baseret på objektive kriterier, navnlig i henhold til EU-lovgivningen, og hvor der er sikret tilstrækkelig offentlighed, ikke skal forstås som særlige eller eksklusiverettigheder i dette direktiv. Denne lovgivning omfatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas (1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (5). De mere og mere forskelligartede former for offentlige foranstaltninger gjorde det nødvendigt at præcisere definitionen af selve indkøbsbegrebet. EU-reglerne om koncessioner henviser til anskaffelsen af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, hvor det er udnyttelsen af disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenester, der tages i betragtning. Anskaffelse skal forstås i bred forstand som opnåelse af fordelene ved de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, men ikke i alle tilfælde med krav om overdragelse af ejendomsretten til ordregivende myndigheder eller andre ordregivere. Desuden omfatter dette direktiv almindeligvis ikke den blotte finansiering af en aktivitet, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtagne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål.

(9)

Begrebet særlige eller eksklusive rettigheder er centralt for definitionen af dette direktivs anvendelsesområde, eftersom virksomheder, som hverken er ordregivende myndigheder i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 1), eller offentlige foretagender, kun er omfattet, for så vidt de udøver en af de aktiviteter, der er omfattet på grundlag af sådanne rettigheder. Det bør derfor præciseres, at rettigheder, der er givet gennem en procedure baseret på objektive kriterier, navnlig i henhold til EU-lovgivningen,og hvor der er sikret tilstrækkelig offentlighed, ikke skal forstås som særlige eller eksklusive rettighederi dette direktiv. Denne lovgivning omfatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas (1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (5). De mere og mere forskelligartede former for offentlige foranstaltninger gjorde det nødvendigt at præcisere definitionen af selve indkøbsbegrebet. EU-reglerne om koncessioner henviser til anskaffelsen af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, hvor det er udnyttelsen af disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenester, der tages i betragtning. Anskaffelse skal forstås i bred forstand som opnåelse af fordelene ved de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, men ikke i alle tilfælde med krav om overdragelse af ejendomsretten til ordregivende myndigheder eller andre ordregivere. Desuden omfatter dette direktiv almindeligvis ikke den blotte finansiering af en aktivitet, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtagne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål.

Baggrund

Ændringsforslagets sigte er at gentage, så det ikke kan misforstås, det grundlæggende begreb i direktiv 2004/17 om indgåelse af offentlige kontrakter med forsyningsvirksomheder, hvori det af betragtning 25 fremgår, at »rettigheder, som en medlemsstat i en eller anden form, også via koncessionskontrakter, har givet et begrænset antal virksomheder på grundlag af objektive, forholdsmæssigt afpassede og ikke-diskriminerende kriterier, som giver enhver interesseret, der opfylder dem, mulighed for at drage fordel af dem, heller ikke betragtes som eksklusive eller særlige rettigheder.« Det er ikke hensigtsmæssigt at afgrænse dette begreb med en liste over EU-akter, idet den kan give indtryk af at være en udtømmende liste og således udelukke de enkelte medlemsstaters love eller generelle bestemmelser, der ikke desto mindre opfylder kriterierne om objektivitet, proportionalitet og ikke-diskrimination.

Ændringsforslag 4

Betragtning (10)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(10)

Det har også vist sig nødvendigt at præcisere, hvad der skal forstås som et enkelt indkøb med den virkning, at den samlede værdi af alle koncessioner indgået med henblik på dette indkøb skal tages ibetragtning med hensyn til dette direktivs tærskelværdier, og at indkøbet skal annonceres som en helhed, muligvis opdelt i delkontrakter. Begrebet et enkelt indkøb dækker alle de varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser, der er nødvendigt for at udføre et bestemt projekt. Der er f.eks. tale om ét samlet projekt, når den ordregivende myndighed på forhånd har planlagt og udformet det samlet, når de forskellige indkøbte elementer opfylder én samlet økonomisk og teknisk funktion, eller når de på anden måde er logisk forbundne.

Baggrund

Det kan tage år at forberede og gennemføre en koncession. Det må formodes, at den ordregivende myndighed søger råd fra eksterne konsulenter i forbindelse med udarbejdelsen af en koncessionskontrakt. Disse råd bør ifølge definitionen indgå i evalueringen af koncessionens værdi. Det er ikke logisk. Kontrakter, der er af en anden beskaffenhed og er tildelt en anden aktør, bør ikke indgå i værdiansættelsen af koncessionen. Hvis disse kontrakter udgør en bestemt værdi, bør de tildeles på basis af direktivet om offentlige indkøb og være i overensstemmelse med dette direktiv.

Dette ligger også på linje med Regionsudvalgets tidligere udtalelser om det nødvendige i at undgå en unødig samling af kontrakter.

Se også begrundelsen til ændringsforslag 14.

Ændringsforslag 5

Betragtning (11)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(11)

For at sikre reel åbning af markedet samt passende ligevægt i anvendelsen af reglerne om tildeling af koncessioner inden for vand- og energiforsyning, transport og posttjenester må de pågældende virksomheder defineres på anden måde end ved henvisning til deres retlige form. Det bør derfor sikres, at princippet om ligebehandling af ordregivere i den offentlige og den private sektor ikke anfægtes. Det skal desuden i overensstemmelse med traktatens artikel 345 sikres, at medlemsstaternes ejendomsretlige ordninger ikke berøres.

(11)

For at sikre reel åbning af markedet samt passende ligevægt i anvendelsen af reglerne om tildeling af koncessioner inden for energiforsyning, transport og posttjenester må de pågældende virksomheder defineres på anden måde end ved henvisning til deres retlige form. Det bør derfor sikres, at princippet om ligebehandling af ordregivere i den offentlige og den private sektor ikke anfægtes. Det skal desuden i overensstemmelse med traktatens artikel 345 sikres, at medlemsstaternes ejendomsretlige ordninger ikke berøres.

Baggrund

Europa-Parlamentets ønsker for vandsektoren fremgår af beslutningerne af 14. januar 2004, 10. marts 2004 og 31. maj 2006. Disse beslutninger viser, at Europa-Parlamentet ikke ønsker at liberalisere vandsektoren, men derimod at modernisere den, hvilket kræver, at der må findes en balance mellem økonomiske principper og kvalitets- og miljøstandarder samt den nødvendige effektivitet. Horisontale ordninger, der indfører nye regler, er derfor ikke hensigtsmæssige.

Ændringsforslag 6

Ny betragtning efter betragtning (13)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Baggrund

Bestemmelserne for det indre marked kan ikke finde anvendelse på samarbejdsformerne mellem offentlige myndigheder (kontraktbaseret eller institutionel samling af kompetencer på interkommunalt plan).

Ændringsforslag 7

Betragtning (20)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(20)

En gennemgang af de såkaldte prioriterede og ikke-prioriterede tjenesteydelser (A- og B-tjenesteydelser), som Kommissionen har foretaget, har vist, at det ikke er berettiget at begrænse den fulde anvendelse af lovgivningen om offentlige indkøb til en afgrænset gruppe af tjenesteydelser. Som følge heraf bør direktivet gælde for en række tjenesteydelser (som f.eks. catering- og vanddistributionstjenester), da begge områder udviser potentiale for grænseoverskridende handel.

Baggrund

Den grundlæggende sondring mellem prioriterede og ikke-prioriterede tjenesteydelser og dermed den udbudsretlige fortrinsstilling for såkaldte B-tjenesteydelser skal bevares. Sociale og sundhedsrelaterede tjenesteydelser har ingen eller en meget beskeden betydning for det indre marked og varetages i reglen lokalt. Vand er en livsnødvendighed. I vandsektoren skal der derfor handles med stor forsigtighed, og der skal tages højde for særlige miljømæssige og hygiejnerelaterede aspekter. Også i overensstemmelse med artikel 17 i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked bør vandtjenesteydelser derfor stå uden for anvendelsesområdet for direktivet om koncessioner.

Ændringsforslag 8

Betragtning (22)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(22)

Under hensyntagen til vigtigheden af den kulturelle sammenhæng og disses tjenesters følsomhed bør medlemsstaterne have vide skønsbeføjelser til at planlægge valget af leverandører på den måde, de finder mest hensigtsmæssig. Reglerne i dette direktiv forhindrer ikke medlemsstaterne i at anvende særlige kvalitetskriterier ved udvælgelsen af tjenesteydere, som f.eks. de kriterier, som er fastlagt i den frivillige European Quality Framework for Social Services, der er udarbejdet af EU's Udvalg for Social Beskyttelse. Medlemsstater og/eller offentlige ordregivere kan selvlevere disse ydelser eller tilrettelægge sociale tjenesteydelser på en måde, der ikke omfatter indgåelse af koncessioner, f.eks. ved blot at finansiere sådanne ydelser eller udstede licens eller godkendelse til alle økonomiske aktører, der opfylder de betingelser, som den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren på forhånd har fastlagt, uden grænser eller kvoter, såfremt et sådant system sikrer tilstrækkelig bekendtgørelse og overholder principperne om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling.

(22)

Under hensyntagen til vigtigheden af den kulturelle sammenhæng og disses tjenesters følsomhed bør medlemsstaterne have vide skønsbeføjelser til at planlægge valget af leverandører på den måde, de finder mest hensigtsmæssig. Reglerne i dette direktiv forhindrer ikke medlemsstaterne i at anvende særlige kvalitetskriterier ved udvælgelsen af tjenesteydere, som f.eks. de kriterier, som er fastlagt i den frivillige European Quality Framework for Social Services, der er udarbejdet af EU's Udvalg for Social Beskyttelse. Medlemsstater og/eller offentlige ordregivere kan selvlevere disse ydelser eller tilrettelægge sociale tjenesteydelser på en måde, der ikke omfatter indgåelse af koncessioner, f.eks. ved blot at finansiere sådanne ydelser eller udstede licens eller godkendelse til alle økonomiske aktører, der opfylder de betingelser, som den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren på forhånd har fastlagt, såfremt et sådant system sikrer tilstrækkelig bekendtgørelse og overholder principperne om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling.

Baggrund

Regionsudvalget foreslår, at denne passus udgår.

Der findes et begrænset antal driftstilladelser, som regulerer bestemte aktiviteter, og for hvilke en udbudsprocedure ikke er hensigtsmæssig. Det drejer sig om aktiviteter, som ikke udføres for den pågældende myndighed eller af hensyn til den almene interesse, men som myndigheden anser for potentielt farlig og derfor må reguleres. Det gælder f.eks. tilladelser til prostitution. Det forhold, at en bestemt type driftstilladelse er begrænset i antal, bør derfor ikke automatisk føre til en gennemsigtig tildelingsprocedure.

Se også begrundelsen til ændringsforslag 4.

Ændringsforslag 9

Betragtning (25)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(25)

For at sikre gennemsigtighed og ligebehandling bør kriterierne for tildeling af koncessioner altid opfylde visse generelle standarder. De bør på forhånd gøres offentlig tilgængelige for alle potentielle tilbudsgivere, vedrøre kontraktens genstand og ikke give den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren ubegrænset valgfrihed. De bør sikre muligheden for effektiv konkurrence og bør være ledsaget af krav, der giver mulighed for en effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger. For at overholde disse normer og samtidig øge retssikkerheden bør medlemsstaterne stille som krav, at kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud anvendes.

(25)

For at sikre gennemsigtighed og ligebehandling bør kriterierne for tildeling af koncessioner altid opfylde visse generelle standarder. De bør på forhånd gøres offentlig tilgængelige for alle potentielle tilbudsgivere. De bør sikre muligheden for effektiv konkurrence og bør være ledsaget af krav, der giver mulighed for en effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger. For at overholde disse normer og samtidig øge retssikkerheden bør medlemsstaterne stille som krav, at kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud anvendes.

Baggrund

Se begrundelsen til ændringsforslag 23 og 28.

Ændringsforslag 10

Artikel 1, nyt stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

(…)

(…)

 

   

Baggrund

Udvalget mener, at direktivet kun bør finde anvendelse på koncessioner, der påvirker det indre marked. Ved koncessioner, hvis værdi ligger under den europæiske tærskelværdi, er der ikke tale om nogen »grænseoverskridende betydning«, og det indre marked påvirkes dermed ikke. Denne tilføjelse sikrer de ordregivende myndigheders skønsbeføjelser.

Ændringsforslag 11

Artikel 2, stk. 1, nr. 7)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 2

Definitioner

Artikel 2

Definitioner

1.   I dette direktiv forstås ved:

1.   I dette direktiv forstås ved:

(…)

(…)

7)   »koncession på tjenesteydelser«: en gensidigt bebyrdende kontrakt, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, og som vedrører tjenesteydelser undtagen ydelser nævnt i nr. 2) og 4), hvor vederlaget for de tjenesteydelser, som skal præsteres, enten udelukkende består i retten til at udnytte tjenesteydelserne, eller i denne ret sammen med betaling af en pris

7)   »koncession på tjenesteydelser«: en gensidigt bebyrdende kontrakt, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, og som vedrører tjenesteydelser undtagen ydelser nævnt i nr. 2) og 4), hvor vederlaget for de tjenesteydelser, som skal præsteres, enten udelukkende består i retten til at udnytte tjenesteydelserne, eller i denne ret sammen med betaling af en pris

 

Baggrund

Skillelinjen mellem en tilladelse, en begrænset tilladelse, hvor den ordregivende myndighed tildeler en udnyttelsesret, og en koncession bør præciseres.

En tilladelse gør det muligt at opstille betingelser for udøvelsen af en bestemt aktivitet. En tilladelse kan imidlertid også fastlægge begrænsninger for selve aktiviteterne. I de tilfælde er der tale om en driftstilladelse eller en begrænset tilladelse. Dette forekommer i de fleste tilfælde af hensyn til den offentlige orden, folkesundheden og/eller af sikkerhedshensyn. Det kan f.eks. dreje sig om en driftstilladelse inden for prostitution, hotel og restaurationsvirksomhed og kasinoer.

En koncessionskontrakt har visse ting til fælles med en sådan driftstilladelse. Den vigtigste forskel ligger i, at udøvelsen af den pågældende aktivitet er af stor betydning for den ordregivende myndighed, når det gælder koncessionskontrakter. I forbindelse med en koncessionskontrakt er udøvelsen af aktiviteten derfor bindende og har retsgyldighed. Hvis udøvelsen af den aktivitet, som udnyttelsesretten gælder, er bindende og har retsgyldighed, kan der indgås en gensidigt bebyrdende aftale. Dette kriterium gælder også definitionen af en offentlig kontrakt.

Det er vigtigt, at de ordregivende myndigheder og medlemsstater frit kan vælge, hvilket instrument de lægger til grund for udførelsen af deres opgaver. Direktivet bør ikke finde anvendelse på tilladelser, driftstilladelser og begrænsede tilladelser. Sådanne tilladelser bør ikke være underlagt en forpligtelse til gennemsigtighed eller, i påkommende tilfælde, en udbudspligt. Den nationale og decentrale lovgivning bør danne udgangspunkt for en beslutning om, hvem der udstedes tilladelse til. Det fremgår af præamblens 6. betragtning, at Kommissionen deler denne opfattelse.

Definitionen af en koncession går på kontraktens form, men der gives en ren funktionel forklaring af disse kriterier. Det kan derfor forekomme, at en tilladelse stadig betragtes som en koncession. Forskellen mellem en (drifts)tilladelse og en koncession bør derfor præciseres i præamblen og i definitionen af koncessioner.

Ændringsforslag 12

Artikel 2, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 2

Definitioner

2.   Retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne omhandlet i stk. 1, nr. 2), 4) og 7), indebærer, at den væsentlige driftsrisiko overføres til koncessionshaveren. Koncessionshaveren anses for at påtage sig den væsentlige driftsrisiko, hvis indehaveren ikke er garanteret at genvinde de foretagne investeringer og de afholdte omkostninger i forbindelse med driften af de bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er genstand for koncessionen.

Artikel 2

Definitioner

2.   Retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne omhandlet i stk. 1, nr. 2), 4) og 7), indebærer, at driftsrisiko overføres til koncessionshaveren. Koncessionshaveren anses for at påtage sig driftsrisiko, hvis indehaveren ikke er garanteret at genvinde de foretagne investeringer og de afholdte omkostninger i forbindelse med driften af de bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er genstand for koncessionen.

Baggrund

Begrebet væsentlig i forbindelse med driftsrisikoen skal slettes. Afgrænsningen og fastlæggelsen af den væsentlige driftsrisiko set i forbindelse med den offentlige ordre forvolder i reglen betydelige problemer for kommunerne. Direktivforslagets definition af »væsentlig driftsrisiko« går langt videre end Domstolens retspraksis, som ikke stiller alt for store krav vedrørende den økonomiske risiko. Selv i forbindelse med et tilslutnings- og anvendelseskrav inden for vandforsyningen (Domstolens afgørelse C-206/08 af 10. september 2009 Wasser und Abwasserzweckverband Gotha præmis 72-76) antager Domstolen, at der er tale om en tjenesteydelseskoncession, der falder uden for udbudslovgivningen.

Ændringsforslag 13

Artikel 5

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 5

Tærskelværdier

Artikel 5

Tærskelværdier

1.   Dette direktiv finder anvendelse på følgende koncessioner, hvis værdi er mindst 5 000 000 EUR:

1.   Dette direktiv finder anvendelse på følgende koncessioner, hvis værdi er mindst 5 000 000 EUR:

a)

koncessioner indgået af ordregivere med henblik på udførelse af aktiviteter omhandlet i bilag III

a)

koncessioner indgået af ordregivere med henblik på udførelse af aktiviteter omhandlet i bilag III

b)

koncessioner indgået af ordregivende myndigheder.

b)

koncessioner indgået af ordregivende myndigheder.

 

 

 

2.   Koncessioner på tjenesteydelser, hvis værdi andrager mindst 2 500 000 EUR, men mindre end 5 000 000 EUR, bortset fra sociale tjenester og andre specifikke tjenesteydelser, skal omfattes af kravet om bekendtgørelse af koncessionstildeling i henhold til artikel 27 og 28.

2.   Koncessioner på tjenesteydelser, hvis værdi andrager mindst 2 500 000 EUR, men mindre end 5 000 000 EUR, bortset fra sociale tjenester og andre specifikke tjenesteydelser, skal omfattes af kravet om bekendtgørelse af koncessionstildeling i henhold til artikel 27 og 28.

 

Baggrund

Koncessioner kan have en lang løbetid, da den pågældende aktør skal have dækket omkostningerne ved sin investering. Ved koncessioner med en lang løbetid er en tærskelværdi på 5 000 000 EUR for koncessionens samlede værdi lav. Det årlige beløb, som koncessionen indbringer for den økonomiske aktør, er imidlertid ikke tilstrækkelig til at påvirke det indre marked. Derfor må denne skelnen foretages.

Ændringsforslag 14

Artikel 6, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 6

Metoder til beregning af den anslåede koncessionsværdi

Artikel 6

Metoder til beregning af den anslåede koncessionsværdi

2.   Den anslåede værdi af en koncession beregnes som værdien af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser i sin helhed, selvom de er købt gennem forskellige kontrakter, hvis kontrakterne er del af et enkelt projekt. Der er f.eks. tale om ét samlet projekt, når den ordregivende myndighed eller ordregiveren på forhånd har planlagt og udformet det samlet, når de forskellige indkøbte elementer opfylder én samlet økonomisk og teknisk funktion, eller når de på anden måde er logisk forbundne.

2.   Den anslåede værdi af en koncession beregnes helhed.

Hvis den ordregivende myndighed eller ordregiveren forudser præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere, tager den hensyn hertil ved beregning af koncessionens anslåede værdi.

Hvis den ordregivende myndighed eller ordregiveren forudser præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere, tager den hensyn hertil ved beregning af koncessionens anslåede værdi.

Baggrund

Se begrundelsen til ændringsforslag 8.

Ændringsforslag 15

Artikel 8, stk. 5

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 8

Undtagelser for koncessioner tildelt af ordregivende myndigheder eller andre ordregivere

Artikel 8

Undtagelser for koncessioner tildelt af ordregivende myndigheder eller andre ordregivere

5.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på tjenesteydelseskoncessioner om:

5.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på tjenesteydelseskoncessioner om:

a)

erhvervelse eller leje – uanset finansieringsform – af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller vedrørende rettigheder hertil, dog er koncessioner om finansielle tjenesteydelser, der indgås samtidig med, før eller efter kontrakten om erhvervelse eller leje, underlagt dette direktiv

a)

erhvervelse eller leje – uanset finansieringsform – af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller vedrørende rettigheder hertil, dog er koncessioner om finansielle tjenesteydelser, der indgås samtidig med, før eller efter kontrakten om erhvervelse eller leje, underlagt dette direktiv

b)

radio- og tv-selskabers indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet til udsendelse, defineret som alle former for transmission og distribution, der foretages ved hjælp af enhver form for elektronisk net, og som tildeles af radio- og tv-selskaber, eller koncessioner om sendetid, der tildeles til radio- og tv-selskaber

b)

radio- og tv-selskabers indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet til udsendelse, defineret som alle former for transmission og distribution, der foretages ved hjælp af enhver form for elektronisk net, og som tildeles af radio- og tv-selskaber, eller koncessioner om sendetid, der tildeles til radio- og tv-selskaber

c)

voldgifts- og mæglingstjenesteydelser

c)

voldgifts- og mæglingstjenesteydelser

d)

finansielle tjenesteydelser i forbindelse med udstedelse, salg, køb eller overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter som nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF, centralbankers tjenesteydelser og operationer, der udføres med den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet

d)

finansielle tjenesteydelser i forbindelse med udstedelse, salg, køb eller overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter som nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF, centralbankers tjenesteydelser og , der udføres med den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet

e)

ansættelseskontrakter

e)

ansættelseskontrakter

f)

lufttrafiktjenester på grundlag af en licens efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 (6)  (7)

f)

lufttrafiktjenester på grundlag af en licens efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008

g)

offentlig personbefordring efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 (8)

g)

offentlig personbefordring efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007

 

 

Den udsendelse, der er nævnt i litra b), omfatter enhver udsendelse eller genudsendelse via ethvert elektronisk netværk.

Den udsendelse, der er nævnt i litra b), omfatter enhver udsendelse eller genudsendelse via ethvert elektronisk netværk.

Baggrund

I overensstemmelse med ændringsforslag 5 til betragtning 11.

Ændringsforslag 16

Artikel 15, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

1.   En koncession, der tildeles af en ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), til en anden juridisk person, falder uden for dette direktivs anvendelsesområde, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

1.   En koncession, der tildeles af en ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), til en anden juridisk person, falder uden for dette direktivs anvendelsesområde, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)

den pågældende myndighed henholdsvis ordregiver udøver en kontrol over den pågældende juridiske person, der svarer til den kontrol, den udøver over sine egne tjenestegrene

a)

den pågældende myndighed henholdsvis ordregiver udøver en kontrol over den pågældende juridiske person, der svarer til den kontrol, den udøver over sine egne tjenestegrene

b)

mindst 90 % af den juridiske persons aktiviteter udføres for den kontrollerende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver eller for andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver

b)

mindst  % af den juridiske persons aktiviteter udføres for den kontrollerende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver eller for andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver

c)

der er ingen privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person.

c)

der er ingen privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person.

En ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), anses for at udøve en kontrol over en juridisk person, der svarer til den kontrol, den udøver over sine egne tjenestegrene som defineret i stk. 1, litra a), når denne har bestemmende indflydelse på både strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger, der træffes af den kontrollerede juridiske person.

En ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), anses for at udøve en kontrol over en juridisk person, der svarer til den kontrol, den udøver over sine egne tjenestegrene som defineret i stk. 1, litra a), når denne har bestemmende indflydelse på både strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger, der træffes af den kontrollerede juridiske person.

Ændringsforslag 17

Artikel 15, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

2.   Stk. 1 gælder også, når en kontrolleret enhed, som er en ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1, tildeler en koncession til sin kontrollerende enhed eller til en anden juridisk person, der kontrolleres af den samme ordregivende myndighed, såfremt der ikke er privat deltagelse i den juridiske person, den offentlige koncession tildeles.

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

2.   Stk. 1 gælder også, når en kontrolleret enhed, som er en ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1, tildeler en koncession til sin kontrollerende enhed eller til en anden juridisk person, der kontrolleres af den samme ordregivende myndighed, såfremt der ikke er privat deltagelse i den juridiske person, den offentlige koncession tildeles.

Baggrund

Henvisningen bør kun gælde en »operativ« eller »aktiv« privat kapitaldeltagelse i den kontrollerede juridiske person, der kan påvirke ledelsesbeslutningerne i den kontrollerede juridiske person. Dette skal gøre det muligt at investere i kontrollerede juridiske personer gennem passive kapitalindskud uden at »in-house« eller offentlig-offentlige samarbejdskriterier overtrædes. Lignende argumenter fremføres også af Kommissionen selv i meddelelsen af 5.2.2008 om institutionaliserede offentlig-private partnerskaber. Åbningen for rene kapitalindskud er påkrævet, så de lokale og regionale myndigheder får mulighed for at stille tjenesteydelser til en rimelig pris til rådighed for borgerne.

Ændringsforslag 18

Artikel 15, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

3.   En ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), som ikke kontrollerer en juridisk person, jf. stk. 1, kan alligevel tildele en koncession uden at anvende bestemmelserne i dette direktiv til en juridisk person, som den kontrollerer sammen med andre ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, når følgende betingelser er opfyldt:

3.   En ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), som ikke kontrollerer en juridisk person, jf. stk. 1, kan alligevel tildele en koncession uden at anvende bestemmelserne i dette direktiv til en juridisk person, som den kontrollerer sammen med andre ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

de ordregivende myndigheder henholdsvis ordregiverne, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), udøver sammen en kontrol over den juridiske person, der svarer til den kontrol, de udøver over deres egne tjenestegrene

a)

de ordregivende myndigheder henholdsvis ordregiverne, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), udøver sammen en kontrol over den juridiske person, der svarer til den kontrol, de udøver over deres egne tjenestegrene

b)

mindst 90 % af den juridiske persons aktiviteter udføres for de kontrollerende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), eller andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver

b)

mindst  % af den juridiske persons aktiviteter, udføres for de kontrollerende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), eller andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver

c)

der er ingen privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person.

c)

der er ingen privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person.

Med hensyn til litra a) anses ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), for sammen at udøve kontrol over en juridisk person, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

Med hensyn til litra a) anses ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), for sammen at udøve kontrol over en juridisk person, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)

den kontrollerede juridiske persons beslutningstagende organer er sammensat af repræsentanter for alle deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1)

a)

den kontrollerede juridiske persons beslutningstagende organer er sammensat af repræsentanter for alle deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1)

b)

de pågældende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), kan sammen udøve bestemmende indflydelse over strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger, der træffes af den kontrollerede juridiske person

b)

de pågældende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), kan sammen udøve bestemmende indflydelse over strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger, der træffes af den kontrollerede juridiske person

c)

den kontrollerede juridiske person forfølger ikke en interesse, der er forskellig fra opgaven for de offentlige myndigheder, som er tilsluttet den

c)

den kontrollerede juridiske person forfølger ikke en interesse, der er forskellig fra opgaven for de offentlige myndigheder, som er tilsluttet den

d)

den kontrollerede juridiske person opnår ikke gevinst bortset fra godtgørelse af faktiske omkostninger af de offentlige kontrakter med de ordregivende myndigheder.

d)

den kontrollerede juridiske person opnår ikke gevinst bortset fra godtgørelse af faktiske omkostninger af de offentlige kontrakter med de ordregivende myndigheder.

Baggrund

I overensstemmelse med ændringsforslag 16 til artikel 15, stk. 1.

Ændringsforslag 19

Artikel 15, stk. 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

4.   En aftale indgået mellem to eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), anses ikke for at være en koncession som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i dette direktiv, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

4.   En aftale indgået mellem to eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), anses ikke for at være en koncession som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i dette direktiv, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)

ved aftalen fastsættes et ægte samarbejde mellem de deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere med henblik på at udføre deres offentlige serviceopgaver i fællesskab og omfatter gensidige rettigheder og forpligtelser for parterne

b)

aftalen er kun styret af hensyn til offentlige interesser

c)

de deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere udøver højst 10 % af de aktiviteter, der er relevante for aftalen, målt i omsætning på det åbne marked

)

de deltagende ordregivende myndigheders aktiviteter det åbne marked

d)

aftalen omfatter ikke finansielle overførsler mellem de deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere ud over de overførsler, der svarer til godtgørelse af de faktiske omkostninger til bygge- og anlægsarbejderne, tjenesteydelserne eller vareindkøbene

)

aftalen omfatter ikke finansielle overførsler mellem de deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere ud over de overførsler, der svarer til godtgørelse af de faktiske omkostninger til bygge- og anlægsarbejderne, tjenesteydelserne eller vareindkøbene

e)

der er ingen privat deltagelse i de involverede ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere.

)

der er ingen privat deltagelse i de involverede ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere.

Baggrund

Koncessionskontrakter mellem ordregivende myndigheder bør (af hensyn til en ansvarlig brug af skatteydernes penge) undtages helt fra udbudsreglerne under overholdelse af de betingelser, der er opført under litra c), d), og e).

De ordregivende myndigheder skal også kunne samarbejde på områder, som ikke har forbindelse med direkte offentlige tjenester. Det drejer sig bl.a. om samarbejde om processer, der letter og støtter deres funktion, herunder IKT, boliger, indkøb og catering.

Et sådant samarbejde mellem ordregivende myndigheder er ikke altid baseret på ligestilling mellem parterne. Det hænder, at større myndighedsenheder udfører arbejde på vegne af mindre myndighedsenheder. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at en ordregivende myndighed kan gennemføre en koncessionskontrakt for en anden ordregivende myndighed. Hermed vil der kunne sikres en effektiv brug af offentlige midler.

EU-domstolen har ikke sagt, at højst 10 % af de ordregivende myndigheders omsætning må stamme fra aktiviteter på det åbne marked. Hvor stor en del af omsætningen, der må være tale om, afhænger af aktiviteterne og andre relevante omstændigheder. Det er vigtigt, at det ikke er enhver form for privat deltagelse, der udelukker en undtagelse. Kun aktiv privat deltagelse, dvs. at deltageren er en privat virksomhed, der er aktiv på markedet, skal udløse en udbudsforpligtelse.

Ændringsforslag 20

Artikel 15, stk. 5

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

På tidspunktet for tildelingen af koncessionen eller indgåelsen af aftalen dokumenteres det, at der ikke forekommer privat deltagelse som omhandlet i stk. 1-4.

De undtagelser, der er omhandlet i denne artikel, gælder ikke fra det tidspunkt, hvor privat deltagelse finder sted. Ved privat deltagelse åbnes igangværende koncessioner for konkurrence gennem almindelige koncessionstildelingsprocedurer.

Baggrund

I tråd med målene om forenkling og strømlining af koncessionslovgivningen bør det undgås at indarbejde vidtløftige forklaringer i lovteksten, som ikke resulterer i en større retssikkerhed, og som derudover går videre end Domstolens retspraksis.

Ændringsforslag 21

Artikel 26, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 26

Koncessionsbekendtgørelser

Artikel 26

Koncessionsbekendtgørelser

3.   Ordregivende myndigheder og andre ordregivere, som ønsker at tildele en koncession vedrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser tilkendegiver deres hensigt herom gennem offentliggørelsen af en forhåndsmeddelelse snarest muligt efter regnskabsårets begyndelse. Bekendtgørelserne indeholder de oplysninger, der er angivet i bilag XIII.

   

Baggrund

Sociale tjenesteydelser har ingen eller en meget beskeden betydning for det indre marked og varetages i reglen lokalt. På dette område udgør de obligatoriske informationsforpligtelser derfor en uforholdsmæssig stor belastning for ordregiverne. Netop på dette tjenesteydelsesområde må der set i lyset af reformens væsentligste mål om at forenkle udbudslovgivningen ikke indføres mere restriktive regler.

Ændringsforslag 22

Artikel 35

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 35

Proceduremæssige garantier

Artikel 35

Proceduremæssige garantier

1.   Ordregivende myndigheder og andre ordregivere giver en beskrivelse af koncessionen, tildelingskriterierne og minimumskrav, der skal opfyldes, i udbudsbekendtgørelsen, opfordringen til at afgive tilbud eller i koncessionsdokumenterne. Oplysningerne skal gøre det muligt at identificere koncessionens karakter og omfang og give de økonomiske aktører mulighed for at beslutte, om de vil anmode om at deltage i koncessionstildelingsproceduren. Beskrivelsen, tildelingskriterierne og minimumskravene ændres ikke i løbet af forhandlingerne.

1.   Ordregivende myndigheder og andre ordregivere giver en beskrivelse af koncessionen, tildelingskriterierne og minimumskrav, der skal opfyldes, i udbudsbekendtgørelsen, opfordringen til at afgive tilbud eller i koncessionsdokumenterne. Oplysningerne skal gøre det muligt at identificere koncessionens karakter og omfang og give de økonomiske aktører mulighed for at beslutte, om de vil anmode om at deltage i koncessionstildelingsproceduren.

 

 

   

 

   

Baggrund

En ordregivende myndighed kan som opfølgning på spørgsmål og bemærkninger fra tilbudsgiverne have behov for under proceduren at ændre eller justere noget i koncessionskontrakten. Gennem forhandlinger eller dialogrunder bør den ordregivende myndighed forsøge at sikre en bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Det skal derfor være muligt at ændre nogle af minimumskravene og fastsætte underkriterier for tildeling i overensstemmelse med ny indsigt, som er opnået under forhandlingerne eller dialogrunderne, da udbudsproceduren ellers mister sin værdi.

Ved væsentlige ændringer af kontrakten må proceduren midlertidigt standses og et nyt udbud igangsættes. Regionsudvalget anbefaler derfor, at der skabes en enkel metode, som sætter de ordregivende myndigheder i stand at ændre deres koncessionskontrakter, f.eks. i form af en officiel berigtigelse med en kort forlængelse af fristen for indgivelse af tilbud.

Ændringsforslag 23

Artikel 36, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 36

Udvælgelse og kvalitativ vurdering af ansøgere

Artikel 36

Udvælgelse og kvalitativ vurdering af ansøgere

1.   I koncessionsbekendtgørelsen anfører de ordregivende myndigheder betingelserne for deltagelse vedrørende:

1.   I koncessionsbekendtgørelsen anfører de ordregivende myndigheder betingelserne for deltagelse vedrørende:

a)

egnethed til at udøve det pågældende erhverv

a)

egnethed til at udøve det pågældende erhverv

b)

økonomisk og finansiel formåen

b)

økonomisk og finansiel formåen

c)

teknisk og faglig formåen.

c)

teknisk og faglig formåen.

De ordregivende myndigheder begrænser betingelserne for deltagelse til de betingelser, der er relevante for at sikre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har juridisk og finansiel kapacitet samt kommerciel og teknisk formåen til at gennemføre den pågældende koncession. Alle krav skal være relaterede og stå i et nøje forhold til kontraktens genstand under hensyntagen til kravet om at sikre en reel konkurrence.

De ordregivende myndigheder begrænser betingelserne for deltagelse til de betingelser, der er relevante for at sikre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har juridisk og finansiel kapacitet samt kommerciel og teknisk formåen til at gennemføre den pågældende koncession.

De ordregivende myndigheder og andre ordregivere skal i koncessionsbekendtgørelsen også angive, hvilken reference eller referencer, der skal fremlægges som bevis for den økonomiske aktørs formåen. Kravene med hensyn til disse referencer skal være ikke-diskriminerende og stå i rimeligt forhold til koncessionens genstand.

De ordregivende myndigheder og andre ordregivere skal i koncessionsbekendtgørelsen også angive, hvilken reference eller referencer, der skal fremlægges som bevis for den økonomiske aktørs formåen. Kravene med hensyn til disse referencer skal være ikke-diskriminerende og stå i rimeligt forhold til koncessionens genstand.

Baggrund

Se ændringsforslag 2 og 28.

Ændringsforslag 24

Artikel 36, stk. 7

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 36

Udvælgelse og kvalitativ vurdering af ansøgere

7.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren kan udelukke en økonomisk aktør fra deltagelse i en tildeling af en koncession, hvis en af følgende betingelser er til stede:

Artikel 36

Udvælgelse og kvalitativ vurdering af ansøgere

7.    kan fastsætte, at den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren kan udelukke en økonomisk aktør fra deltagelse i en tildeling af en koncession, hvis en af følgende betingelser er til stede:

(…)

(…)

Baggrund

Udvalget mener, at dette hører under de ordregivende myndigheders kompetence.

Ændringsforslag 25

Artikel 38, nyt stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 38

Frist for indgivelse af konsessionsansøgninger

Artikel 38

Frist for indgivelse af konsessionsansøgninger

(…)

(…)

 

   

Baggrund

Der er begrænset interesse i visse koncessioner. Det er unødvendigt at gennemføre en fuld procedure, hvis der kun er 1 interesseret part. Hertil kommer, at åbne forhandlinger i en sådan situation kan føre til et gunstigere resultat for den ordregivende myndighed.

Ændringsforslag 26

Artikel 39, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

2.   Tildelingskriterierne skal være knyttet til koncessionens genstand og må ikke give den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren ubegrænset valgfrihed.

   

Kriterierne skal sikre en effektiv konkurrence og skal være ledsaget af krav, der muliggør effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger. De ordregivende myndigheder henholdsvis ordregiverne skal på grundlag af de oplysninger og den dokumentation, som er forelagt af tilbudsgiverne, foretage en effektiv kontrol af, om tilbuddene opfylder tildelingskriterierne.

Baggrund

Denne bestemmelse er overflødig. Den giver ingen merværdi og bør slettes set i lyset af den ønskede forenkling. Indholdet findes allerede i de generelle principper under den primære ret.

Ændringsforslag 27

Artikel 39, stk. 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

4.   I henhold til stk. 2 kan medlemsstaterne fastsætte, at de ordregivende myndigheder og andre ordregivere skal lægge det økonomisk mest fordelagtige tilbud til grund for koncessionstildelingen. Kriterierne kan ud over pris og omkostninger omfatte ét eller flere af følgende kriterier:

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

4.   I henhold til stk. 2 kan medlemsstaterne fastsætte, at de ordregivende myndigheder og andre ordregivere skal lægge det økonomisk mest fordelagtige tilbud til grund for koncessionstildelingen. Kriterierne kan ud over pris og omkostninger omfatte ét eller flere af følgende kriterier:

Baggrund

Udvalget mener, at kriteriet laveste pris bør bevares. Det fremgår ikke af den nuværende ordlyd, at dette er muligt. Også i forbindelse med tildelingskriteriet »laveste pris« kan kvalitet spille en rolle som minimumskrav. De ordregivende myndigheder må her kunne træffe deres eget valg. Endelig skal de ordregivende tjenester også ofte indfri nogle besparelsesmålsætninger, hvilket således også er et aspekt, der skal tages hensyn til i forbindelse med valget af tildelingskriterier.

Ændringsforslag 28

Artikel 39, stk. 4, litra a)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

4.   (…)

4.   (…)

a)

kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karakteristika, tilgængelighed, udformning for alle brugere, miljømæssige karakteristika og innovativ karakter

a)

kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karakteristika, tilgængelighed, udformning for alle brugere, miljømæssige karakteristika og innovativ karakter

Baggrund

Nogle ordregivende myndigheder vil gerne fastsætte sociale kriterier for offentlige kontrakter og koncessionskontrakter. Der kan generelt ikke tages hensyn til sociale kriterier i øjeblikket, da sådanne kriterier ikke direkte har tilstrækkeligt at gøre med kontrakten. Derfor blev dette tilføjet i direktivet om offentlige indkøb. Det her behandlede direktiv bør udtrykkeligt angive muligheden for at opstille sociale kriterier. Ordregivende myndigheder, som måtte ønske det, vil således kunne opstille sådanne kriterier. I punkt 29 i præamblen henvises der til sådanne sociale betingelser, men de nævnes ikke i den relevante artikel.

Se også ændringsforslag 2 og 25.

Ændringsforslag 29

Artikel 40, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 40

Beregning af livscyklusomkostninger

Artikel 40

Beregning af livscyklusomkostninger

3.   Når der som led i en EU-retsakt er vedtaget en fælles metode til beregning af livscyklusomkostninger, herunder ved en delegeret retsakt vedrørende sektorspecifik lovgivning, anvendes denne, hvis beregning af livscyklusomkostninger indgår i de i artikel 39, stk. 4, omhandlede tildelingskriterier.

   

Bilag II indeholder en liste over sådanne retsakter og delegerede retsakter. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 vedrørende ajourføring af denne liste, når sådanne ændringer er nødvendige efter vedtagelse af ny lovgivning eller ophævelse eller ændring af sådan lovgivning.

Baggrund

Det bifaldes, at Kommissionen opmuntrer de ordregivende myndigheder til at inddrage livscyklusomkostninger ved tildelingen af koncessioner. Den foreliggende forpligtelse går imidlertid for vidt, idet den tager udgangspunkt i en fremtidig og endnu ikke fastlagt beregningsmetode. Fastlæggelsen af en retlig forpligtelse til at tage hensyn til en ikke-eksisterende metode må afvises pga. den manglende planlægningssikkerhed.

Ændringsforslag 30

Artikel 42, stk. 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 42

Ændring af koncessioner i deres gyldighedsperiode

4.   Når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi, anses ændringen ikke for at være væsentlig som defineret i stk. 1, hvis værdien ikke overstiger grænserne fastsat i artikel 5, og er under 5 % af den oprindelige kontrakts pris, forudsat at ændringen ikke ændrer ved kontraktens generelle karakter. I tilfælde af flere efterfølgende ændringer vurderes de på grundlag af den kumulative værdi af de efterfølgende ændringer.

Artikel 42

Ændring af koncessioner i deres gyldighedsperiode

4.   Når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi, anses ændringen ikke for at være væsentlig som defineret i stk. 1, hvis værdien ikke overstiger grænserne fastsat i artikel 5, og er under af den oprindelige kontrakts pris, forudsat at ændringen ikke ændrer ved kontraktens generelle karakter. I tilfælde af flere efterfølgende ændringer vurderes de på grundlag af den kumulative værdi af de efterfølgende ændringer.

Baggrund

Udvalget anbefaler en højere procentdel for tilladte ændringer. Der bør navnlig tages hensyn til det forhold, at koncessioner normalt har en længere løbetid end offentlige kontrakter.

Ændringsforslag 31

Bilag III, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

BILAG III

AKTIVITETER, DER UDØVES AF ORDREGIVERE SOM OMHANDLET I ARTIKEL 4

Dette direktivs bestemmelser om koncessioner, der tildeles af ordregivere, gælder for følgende aktiviteter:

BILAG III

AKTIVITETER, DER UDØVES AF ORDREGIVERE SOM OMHANDLET I ARTIKEL 4

Dette direktivs bestemmelser om koncessioner, der tildeles af ordregivere, gælder for følgende aktiviteter:

3.

For så vidt angår vand:

a)

tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af drikkevand

b)

levering af drikkevand til disse net.

Dette direktiv gælder også for koncessioner, der tildeles eller tilrettelægges af ordregivere, som udøver en af de aktiviteter, der er omhandlet ovenfor, og som vedrører en af følgende aktiviteter:

a)

vandbygningsprojekter, kunstvanding eller dræning, forudsat at den mængde vand, der er bestemt til drikkevandsforsyning, udgør mere end 20 % af den samlede mængde vand, der stilles til rådighed ved hjælp af de nævnte projekter eller kunstvandings- og dræningsanlæg, eller

b)

bortledning eller rensning af spildevand.

Når en ordregiver som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 2, og artikel 4, stk. 2, leverer drikkevand til net, som forsyner offentligheden, betragtes dette ikke som en aktivitet som omhandlet i første afsnit, når alle følgende betingelser opfyldt:

a)

den pågældende ordregivers produktion af drikkevand finder sted, fordi forbruget af det producerede drikkevand er nødvendigt for udøvelsen af en anden aktivitet end dem, der er omhandlet i punkt 1 til 4 i dette bilag

b)

leveringen til det offentlige net kun afhænger af ordregiverens eget forbrug og ikke har oversteget 30 % af dennes samlede produktion af drikkevand beregnet som et gennemsnit over de sidste tre år, heri medregnet det løbende år.

Baggrund

I overensstemmelse med ændringsforslag 1, 5 og 15

Ændringsforslag 32

Bilag IV, overskrift

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Baggrund

Udvalget anbefaler, at procedurerne fortsat er fleksible, og opfordrer til at overveje muligheden for at inkorporere disse oplysninger i koncessionsdokumentet i stedet for at foretage en omfattende bekendtgørelse. Erfaringen viser, at disse spørgsmål kræver forklaring, hvilket mest effektivt kan gives i de vedlagte koncessionsdokumenter. Gennemsigtighed er sikret ved, at koncessionsdokumentet på forhånd er tilsendt alle interesserede parter.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 1.

(2)  EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.

(3)  EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14.

(4)  EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3.

(5)  EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet.

(7)  EUT L 293, 31.10.2008, s. 3.

(8)  EUT L 315, 3.12.2007.


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/96


Regionsudvalgets udtalelse om »Forslag til forordning om europæisk territorialt samarbejde«

2012/C 277/10

REGIONSUDVALGET

tager positivt imod ideen om en særskilt forordning om det europæiske territoriale samarbejde, da en sådan bidrager væsentligt til det territoriale samarbejdes mål, samt dens øgede budgetbevillinger; slår endvidere til lyd for, at bevillingen af EU-midler foregår gennem samarbejdsprogrammer og ikke gennem medlemsstaterne;

påpeger, at det europæiske territoriale samarbejdes multilaterale karakter betyder, at det ikke kan styres ved hjælp af partnerskabsaftalen, og at det derfor bør fjernes fra dens anvendelsesområde;

beklager, at den nye forordning ikke er tilpasset små projekter, og anmoder Kommissionen om at indrømme undtagelser for små grænseoverskridende programmer og foranstaltninger, især dem til under 35 000 euro;

mener, at man ikke systematisk bør anvende den tematiske koncentration på det europæiske territoriale samarbejde, da udvalget frygter, at hvis det europæiske territoriale samarbejde blev nøje begrænset til de grundlæggende prioriteter for EU 2020-strategien, ville dette samarbejde ikke være i stand til at udfylde sin særlige og unikke rolle; anbefaler følgelig, at rækken af tematiske mål øges fra 4 til 5, og at listen over investeringsprioriteter udvides; opfordrer derfor til, at man udvider de tematiske mål til også at omfatte andre emner, såsom turisme, klimavenlig søtransport, kultur og konsekvenserne af de demografiske forandringer;

finder, at Regionsudvalget bør spille en aktiv rolle med henblik på at fremme det europæiske territoriale samarbejde samt udpege og overvinde forhindringer på gennemførelsesplanet;

anmoder om, at medfinansieringssatsen bliver fastsat til 85 % for mindre udviklede regioner som fastsat i den nuværende forordning nr. 1083/2006;

er enigt i den undtagelse, der er indrømmet til regionerne i den yderste periferi, for så vidt angår medfinansieringssatser og budgetmidler, og anmoder om, at der fastsættes særlige vilkår for de områder, som indtil den 30. april 2004 eller den 31. december 2006 udgjorde Fællesskabets ydre grænser,

slår til lyd for en styrkelse af koordineringsmekanismerne mellem samtlige fonde og de territoriale samarbejdsprogrammer; fremhæver behovet for en bedre koordinering af det europæiske territoriale samarbejde med EU's eksterne finansieringsprogrammer og for en præcisering af reglerne om tredjelandes deltagelse i ETS-programmerne;

betoner EGTS'ens centrale rolle med hensyn til styrkelsen af det territoriale samarbejde og opfordrer medlemsstaterne til af fjerne de hindringer, der taler imod oprettelsen af en EGTS eller spænder ben for dens arbejde.

Ordfører

Petr OSVALD (CZ/PSE), medlem af byrådet i Plzeň

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde

COM(2011) 611 final – 2011/0273 (COD)

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Generelle bemærkninger til forslaget til forordning

1.

tager positivt imod ideen om en særskilt forordning om det europæiske territoriale samarbejde, som gør det muligt at tage hensyn til det territoriale samarbejdes specifikke formål, særlige aspekter og status som anden søjle i samhørighedspolitikken. Med dette separate forslag til forordning fremhæves det europæiske territoriale samarbejdes bidrag til styrkelsen af den nye traktats mål om territorial samhørighed generelt, og det europæiske territoriale samarbejdes betydning styrkes, for så vidt angår dets fokus på grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde;

2.

kan tilslutte sig ideen om, at det europæiske territoriale samarbejde spiller en særlig vigtig rolle, idet de problemer, som medlemsstaterne og deres regioner, er konfronteret med, stadig oftere rækker ud over medlemsstaternes og regionernes grænser og kræver fælles tiltag til samarbejde på det bedst egnede territoriale niveau. Det europæiske territoriale samarbejde kan således i kraft af sin egenart bidrage væsentligt til at støtte traktatens nye mål, nemlig territorial samhørighed;

3.

støtter principielt Kommissionens forslag om at afstemme det territoriale samarbejde med Europa 2020-strategien, men påpeger, at der skal være tilstrækkelig fleksibilitet til at reagere hensigtsmæssigt på lokale behov. Udvalget bifalder derfor bibeholdelsen af de tre komponenter af det europæiske territoriale samarbejde (grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde) i alle Europas regioner. Samarbejdet via projekter og strukturer på tværs af grænserne bidrager allerede nu til den europæiske integration. Udvalget ser positivt på den øgede inddragelse af tredjelande;

4.

mener, at det grænseoverskridende samarbejde også fortsat bør spille en central rolle i det europæiske territoriale samarbejde, og går derfor i princippet ind for forslaget om at dele ressourcerne mellem de forskellige former for europæisk territorialt samarbejde;

5.

bemærker, at forordningen – især når det gælder små grænseoverskridende samarbejdsprogrammer – er for tung, kompliceret og detaljeret, og at dette kan stille sig i vejen for gennemførelsen af aktioner, som er beskedne af omfang, men ofte meget effektive; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, om det er absolut nødvendigt at lade alle den foreliggende forordnings bestemmelser gælde også for disse programmer. For at opnå størst mulig effektivitet, er det ikke muligt at stille de samme krav til små programmer og aktioner som til programmer og aktioner med stor rækkevidde;

6.

går ind for den hidtil anvendte metode til at definere regioner med henblik på grænseoverskridende samarbejde og opfordrer til at udvide anvendelsesområdet for det grænseoverskridende samarbejde (komponent A), så der også kan tages hensyn til funktionelle grænseoverskridende faktorer i programmet. I denne forbindelse bør man heller ikke vente til programgodkendelsesproceduren med at træffe beslutninger om inddragelse af funktionelt korresponderende regioner, der har særlig betydning for opfyldelsen af målene; bifalder ligeledes den udvidede mulighed for at gennemføre multilaterale projekter i de områder, hvor der ikke iværksættes multilaterale samarbejdsprojekter;

7.

understreger det europæiske territoriale samarbejdes vigtige rolle i udviklingen af det tværnationale samarbejde, navnlig med henblik på at fremme den integrerede territoriale udvikling inden for sammenhængende områder og støtte projekter for udvikling af makroregionale strategier. Udvalget bifalder, at de etablerede tværnationale samarbejdsområder (komponent B) i princippet bibeholdes, og at EU's makrostrategier ikke fører til nye samarbejdsområder eller til, at nogle områder udelukkes fra det tværnationale samarbejde. Desuden bifalder udvalget generelt, at man også støtter udviklingen og gennemførelsen af makroregionale strategier inden for rammerne af det tværnationale samarbejde;

8.

understreger potentialet i interregionalt samarbejde, navnlig dets løftestangseffekt i forbindelse med anvendelsen af strukturfondene. Udvalget mener, at støtten til det interregionale samarbejde (komponent C) er et fremragende instrument til at styrke erfaringsudvekslingen og samarbejdet mellem de lokale og regionale myndigheder på området samhørighedspolitik og foreslår, at resultaterne af denne erfaringsudveksling i højere grad indarbejdes i de lokale og regionale udviklingsstrategier (kapitalisering).

REGIONSUDVALGET

Målet med europæisk territorialt samarbejde og tematisk koncentration

9.

bemærker imidlertid, at det europæiske territoriale samarbejde først og fremmest har til formål at:

løse problemerne via samarbejde mellem samtlige berørte regioner

fungere som en effektiv mekanisme til udveksling af god praksis og opbygning af viden

sikre en mere effektiv løsning af et specifikt problem som følge af stordriftsfordele og opnåelse af en kritisk masse

forbedre styreformerne gennem koordinering af grænseoverskridende og tværnationale sektorspecifikke politikker, aktioner og investeringer

bidrage til sikkerhed, stabilitet og gensidigt fordelagtige relationer

fremme vækst, beskæftigelse og økosystembaseret forvaltning, hvor der er behov herfor,

som anført i begrundelsen for det foreliggende forslag til forordning;

10.

efter Regionsudvalgets mening skal det europæiske territoriale samarbejde således bidrage til opbygningen af en europæisk bevidsthed om et fælles tilhørsforhold og en gensidig afhængighed samt til overvindelsen af fordomme og de berørte regioners udvikling. Af denne grund mener Regionsudvalget, at det ikke er muligt systematisk at anvende den tematiske koncentration på det europæiske territoriale samarbejde, og at det er nødvendigt at tage hensyn til de forskellige regioners udviklingsniveau og potentiale. Derfor bør man efter Regionsudvalgets mening ikke partout følge princippet om »one size fits all«, dvs. med samme prioriteter for alle, men derimod anlægge en såkaldt »place based approach«. Regionsudvalget må med nogen bekymring konstatere, at hvis det europæiske territoriale samarbejde – og ikke mindst det grænseoverskridende samarbejde – blev nøje begrænset til de grundlæggende prioriteter for EU 2020-strategien og til de tematiske mål, så ville dette samarbejde ikke være i stand til at udfylde sin særlige og unikke rolle, og det ville blive reduceret til en variant af den basale samhørighedspolitik, blot med en anden form for støttefordeling;

11.

kræver, at de demografiske forandringer og deres konsekvenser for tjenesteydelser af almen interesse samt en bæredygtig regionaludvikling inddrages som særskilte temaer for det europæiske territoriale samarbejde. Der bør gives prioritet til nye former for partnerskaber mellem land og by som grundlag for territorial samhørighed på regionalt niveau (i overensstemmelse med den territoriale dagsorden 2020). Desuden mangler der vigtige emner som turisme, klimavenlig søtransport og kultur;

12.

med hensyn til det grænseoverskridende samarbejde er det vigtigt at fastslå hvert enkelt grænseområdes udviklingspotentiale, under hensyntagen til det niveau, som de pågældende regioner i dag befinder sig på. Det europæiske territoriale samarbejde, og navnlig det grænseoverskridende samarbejde, bør ikke først og fremmest fokusere på gennemførelsen af EU 2020-strategien, men frem for alt på at skabe forudsætningerne for dens gennemførelse i bredest mulig – dvs. paneuropæisk – forstand. Navnlig bør programmerne for grænseoverskridende samarbejde af denne grund have mulighed for at omfatte flere tematiske mål og ikke begrænses af nogle retningslinjer, der er fastlagt for dem på forhånd;

13.

konstaterer, at man kun kan opnå bæredygtig territorial samhørighed, hvis det lykkes at inddrage og mobilisere borgerne i regionerne. Derfor bør man give programmerne under det europæiske territoriale samarbejde mulighed for fremover også at støtte foranstaltninger på områderne civilsamfund og kultur (f.eks. konkrete udvekslingsprojekter). De eksisterende programmer rummer allerede meget vellykkede fremgangsmåder. Udvalget opfordrer derfor til, at man udvider de tematiske mål tilsvarende;

14.

glæder sig over Kommissionens forslag om at sikre kontinuitet i afsnittet om tværnationalt samarbejde. Udvalget kritiserer dog, at de supplerende investeringsprioriteringer i det tværnationale samarbejde begrænses til udvikling og gennemførelse af makroregionale strategier og strategier for havområder. I betragtning af de mange udfordringer, regionerne står over for lige nu, samt de eksisterende underskud, er der også andre regioner, delområder og funktionelle områder, der har behov for egnede investeringsprioriteringer;

15.

er enigt i, at det interregionale samarbejde bør tage sigte på at styrke effektiviteten af samhørighedspolitikken ved at støtte erfaringsudvekslingen mellem regionerne og ved at udnytte resultaterne af denne udveksling inden for rammerne af målsætningen »Investeringer i vækst og beskæftigelse«. Mener, at denne erfaringsudveksling bør have et bredt grundlag og ikke kun bør optræde som et supplement til det syvende rammeprogram;

16.

finder, at Regionsudvalget bør spille en aktiv rolle med henblik på at fremme det europæiske territoriale samarbejde og udpege og overvinde forhindringer på gennemførelsesplanet, således at synergien med de andre dele af samhørighedspolitikken optimeres.

REGIONSUDVALGET

Budgetramme og medfinansieringssats

17.

bifalder forslaget om at øge bevillingerne til det europæiske grænseoverskridende samarbejde;

18.

mener, at det ikke er effektivt, at den foreslåede medfinansieringssats på 75 % for de operationelle programmer inden for rammerne af målet om europæisk territorialt samarbejde, som er fastsat i den generelle forordning, kommer til at ligge under den medfinansieringssats, der gælder for mindre udviklede regioner inden for rammerne af målet om investering i vækst og beskæftigelse. Denne lavere medfinansieringssats kan betyde, at programmerne for europæisk territorialt samarbejde i disse mindre udviklede regioner ikke længere vil være attraktive. Regionsudvalget anser denne forskel for uberettiget og anmoder om, at medfinansieringssatsen bliver fastsat til 85 % for begge mål; ligeledes er det efter Regionsudvalgets mening urimeligt, at medfinansieringssatsen for den supplerende tildeling til tværregionalt samarbejde i regionerne i den yderste periferi fastsættes til 50 %, og det anmoder om, at den forhøjes til 85 %;

19.

påpeger, at medfinansieringen ikke altid kommer fra programpartnerne, medlemsstaterne eller andre offentlige myndigheder, men også fra modtagerne. Derfor kan man ikke generelt forlange, at de deltagende medlemsstater forpligter sig til at tilvejebringe den medfinansiering, der er nødvendig for at gennemføre et samarbejdsprogram. Kommissionens forslag om et obligatorisk tilsagn bør derfor bortfalde;

20.

anser det for nødvendigt at opretholde de nuværende bestemmelser om medfinansieringssatsen, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (den generelle forordning), artikel 53, stk. 3 og 4, hvori det hedder: “3. For operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde, hvor mindst én deltager er blandt de medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger i perioden 2001-2003 var under 85 % af gennemsnittet i EU-25 i den samme periode, må bidraget fra EFRU ikke overstige 85 % af de samlede støtteberettigede udgifter. For alle andre operationelle programmer må bidraget fra EFRU ikke overstige 75 % af de støtteberettigede udgifter, der medfinansieres af EFRU. (Artikel 53, stk. 4): Fondenes bidrag til prioriteter er ikke omfattet af lofterne i bilag III, punkt 3. De fastsættes dog sådan, at maksimumsbeløbet fra fonden og maksimumssatsen for bidrag fra den enkelte fond, som fastsat for det operationelle program, kan overholdes;

21.

anser det ikke for hensigtsmæssigt at fastsætte en maksimal medfinansieringssats for hver enkelt prioriteret opgave, som det foreskrives i den generelle forordning. Det burde være muligt at differentiere det beløb, som medfinansieringssatsen finder anvendelse på, i forhold til de forskellige prioriterede opgaver for at motivere støttemodtagerne til at opstille visse strategiske prioriteringer. Hvert program bør fastsætte en medfinansieringssats for hver foranstaltning afhængigt af dens art, forstået således, at ikke alle foranstaltninger skal kunne modtage støtte efter den maksimale sats;

22.

tilslutter sig ideen om, at samarbejdsprogrammer, der omfatter fjernområderne, skal modtage mindst 150 % af den EFRU-støtte, de fik i perioden 2007-2013, og at der derudover afsættes 50 millioner EUR af støttebeløbet til interregionalt samarbejde til samarbejdet med fjernområder;

23.

anmoder om, at der fastsættes særlige vilkår for de områder, som indtil den 30. april 2004 eller den 31. december 2006 udgjorde Fællesskabets ydre grænser, men som efter disse datoer ikke længere udgør de ydre grænser, således som det har været tilfældet i den nuværende programmeringsperiode i henhold til artikel 52 i forordning (EF) nr. 1083/2006 (den generelle forordning). Syv års støtte kan ikke betragtes som en tilstrækkelig lang periode til at kunne løse disse områders problemer. Regionsudvalget henleder opmærksomheden på, at forhøjelsen af støtten til de områder, som ligger ved EU's gamle ydre grænser, ikke kun har til formål at højne de pågældende regioners økonomiske stade, men at de også har en betydelig indvirkning på opbygningen af en europæisk identitet og sammenhængskraft samt på overvindelsen af fordomme.

REGIONSUDVALGET

Programmering

24.

kritiserer, at de krav, der er fastsat i artikel 7, stk. 2, litra a), skaber betydelige ekstra byrder i forbindelse med programmeringen sammenlignet med den nuværende støtteperiode, uden at give en synlig merværdi;

25.

påpeger, at det europæiske territoriale samarbejdes multilaterale karakter betyder, at det ikke kan styres ved hjælp af partnerskabsaftalen og at det derfor bør fjernes fra dens anvendelsesområde;

26.

mener, at det er meget vigtigt at udarbejde et direktiv om den konkrete anvendelse af bestemmelserne for statsstøtte til programmerne for europæisk territorialt samarbejde, og kræver, at også private aktører, især små og mellemstore virksomheder (SMV'er), skal kunne modtage støtte inden for rammerne af foranstaltningerne for grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde, så længe alle de medlemsstater, der deltager i programmet, er enige herom;

27.

opfordrer til, at der tages større hensyn til de meget forskellige forvaltningsstrukturer på lokalt og regionalt niveau i Europa, når det gælder definitionen af målgrupperne for programmerne inden for det europæiske territoriale samarbejde. Målet må være at tage større hensyn til de mange forskellige organisationsformer, der præger de offentlige aktører i medlemsstaternes regioner. Navnlig bør en privatretlig organisationsform ikke medføre, at offentlige aktører udelukkes fra at deltage.

REGIONSUDVALGET

Overvågning og evaluering

28.

bemærker, at rapporteringspligten er blevet udvidet både i omfang og hyppighed, og kræver, at den begrænses til det nødvendige minimum. Udvalget afviser derfor forslaget om at fremrykke fristen for den årlige gennemførelsesrapport fra den 30. juni til den 30. april det efterfølgende år. Samordning med flere og flersprogede programpartnere giver ekstra byrder og er derfor mere tidskrævende;

29.

bifalder fastsættelsen af fælles output- og resultatindikatorer for at vise en mere effektiv målopfyldelse og et større effektfokus samt for at kunne foretage en evaluering på tværs af programmerne. Ofte imødekommer de foreslåede indikatorer i bilaget til forordningen om det europæiske territoriale samarbejde dog ikke i tilstrækkelig grad de specifikke krav vedrørende det europæiske territoriale samarbejde, hvilket begrænser mulighederne for at beskrive eller måle kvaliteten af det europæiske territoriale samarbejde. Udvalget kræver derfor, at listen over indikatorer revideres, så de resultater, der er specifikke for det europæiske territoriale samarbejde, kan gengives hensigtsmæssigt;

30.

bifalder principielt, at støtten til teknisk bistand begrænses til 6 % af det samlede beløb og at det skal udgøre mindst 1 500 000 EUR. Regionsudvalget mener dog, at en obligatorisk omstilling inden 31. december 2014 af hele informationsudvekslingen til elektronisk dataudveksling inden for rammerne af teknisk bistand er problematisk.

REGIONSUDVALGET

Forvaltning, kontrol og akkreditering

31.

går ind for en principiel bibeholdelse af de etablerede forvaltningsstrukturer fra støtteperioden 2007-2013 til gennemførelse af de operationelle programmer, en vidtrækkende strukturel kontinuitet samt en tydeligere fordeling af opgaver og ansvar mellem de forskellige organer inden for rammerne af gennemførelsen af programmerne;

32.

bifalder muligheden for at sammenlægge forvaltnings- og attesteringsmyndighedernes opgaver (jf. art. 113 i den generelle forordning), men går ikke ind for en obligatorisk sammenlægning inden for det europæiske territoriale samarbejde (jf. artikel 22 i forordningen om europæisk territorialt samarbejde). Regionsudvalget afviser derimod udtrykkeligt den planlagte akkreditering af forvaltnings- og kontrolmyndighederne.

REGIONSUDVALGET

Koordination af fondene

33.

ser positivt på bestræbelserne på at forbedre koordinationen mellem de europæiske territoriale samarbejdsprogrammer og de øvrige samhørighedspolitiske instrumenter. I denne forbindelse bør forrentningen af EU's finansiering af samarbejdsprojekter øges gennem udbredelse af projekternes resultater, og man bør forsøge at mangedoble deres virkning og undgå overlapninger mellem tiltag, der allerede er blevet testet og efterprøvet;

34.

bemærker dog, at etableringen af en mekanisme til varetagelse at koordinationen mellem fondene og andre instrumenter nødvendigvis forudsætter en koordination mellem disse fonde og disse instrumenter på EU-niveau og på det niveau, hvor de gennemføres i de forskellige medlemsstater. Det er nødvendigt at indføre identiske og koordinerede procedurer, og forvaltningen, den opfølgende kontrol, reglerne for fradrag af omkostninger, metoderne til fremlæggelse af indikatorer osv. skal være identiske. Det vil derfor være meget nyttigt at sørge for koordination mellem de forskellige lande, eftersom stadigt flere lande deltager i programmer for europæisk regionalt samarbejde. Der bør lægges særlig vægt på koordinationen med de eksterne finansieringsinstrumenter. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at udarbejde en metode til koordination af programmerne;

35.

gør opmærksom på, at artikel 10 i forslaget til forordning om Den Europæiske Socialfond COM(2011) 607 final indeholder bestemmelser om tværnationalt samarbejde, som dækker samme periode som forordningen om europæisk territorialt samarbejde, men uden nogen sammenkædning med denne forordning. Regionsudvalget mener dog, at netop koordinationen mellem det EFRU-finansierede europæiske territoriale samarbejde og det ESF-finansierede ditto er yderst vigtig, for ved at kombinere disse to fondes aktiviteter på passende vis, kan der opbygges de nødvendige synergier. Der kan forventes et højt effektivitetsniveau af de aktiviteter, som gennemføres generelt inden for ESF's rammer, især på området grænseoverskridende samarbejde, for man kan konstatere, at forholdene på arbejdsmarkedet, de sociale problemer osv. i grænseområderne mellem nabolande ligner hinanden. De tematiske aktiviteter under ESF er et meget vigtigt element i alle europæiske territoriale samarbejdsprogrammer, og derfor anmoder Regionsudvalget Kommissionen om at vie koordinationen af disse aktiviteter behørig opmærksomhed. Hvis der ikke indføres en udvidet form for koordination, bør der i det mindste gives mulighed for finansiering over EFRU af aktiviteter inden for rammerne af det europæiske territoriale samarbejde, som tematisk henhører under ESF;

36.

anser det for meget passende at koordinere det nye instrument for netforbindelser i Europa med de europæiske territoriale samarbejdsprogrammer, eftersom dette nye instrument skal tage hensyn til grænseoverskridende og internationale relationer.

REGIONSUDVALGET

Tredjelandes deltagelse

37.

anser det for meget vigtigt at sikre koordination mellem de europæiske territoriale samarbejdsprogrammer og instrumenterne for finansiel støtte til tredjelande. Disse programmer bør udstyres direkte med et system, som giver mulighed for at koordinere de pågældende instrumenter med de forskellige europæiske territoriale samarbejdsprogrammer, således at der ikke vil være nogen hindring for, at enheder fra tredjelande kan deltage i fælles projekter. Et sådant system skulle blandt andet gøre det muligt at sikre overensstemmelse mht. procedurer, støtteberettigede omkostninger osv. mellem europæiske territoriale samarbejdsprogrammer i medlemslandene og førtiltrædelses- og naboskabsprogrammerne. Instrumentet skulle ligeledes gøre det muligt at sikre, at tredjelandene i forbindelse med europæiske territoriale samarbejdsprogrammer garanterer adgang til, forvaltning af og tildeling af tilstrækkelige midler fra førtiltrædelses- eller naboskabsprogrammer;

38.

er enigt i, at de gældende bestemmelser om finansiel forvaltning, programmering, overvågning, evaluering og kontrol af tredjelandes deltagelse i tværnationale og interregionale samarbejdsprogrammer skal præciseres, og i at disse bestemmelser skal fastlægges i de pågældende samarbejdsprogrammer og/eller finansieringsaftaler mellem Kommissionen, hvert tredjeland og den medlemsstat, som er værtsland for forvaltningsmyndigheden for det pågældende samarbejdsprogram, når det er hensigtsmæssigt. Regionsudvalget henleder dog opmærksomheden på nødvendigheden af at sørge for, at tværnationale og interregionale programmer ikke bliver forsinkede i tilfælde af problemer eller passivitet i tredjelandet, så man ikke risikerer, at disse programmer slet ikke kan gennemføres.

REGIONSUDVALGET

EGTS'ens rolle

39.

understreger EGTS'ens rolle som vigtigt instrument til styrkelse af det territoriale samarbejde; gentager derfor sit krav om, at den reviderede EGTS-forordning, som ikke har nogen særlig indvirkning på EU's budget, vedtages øjeblikkeligt uden at afvente vedtagelsen af hele lovpakken om samhørighedspolitikken efter 2013; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at fjerne alle hindringer af administrativ karakter, som enten taler imod oprettelsen af en EGTS eller stiller EGTS-modellen ringere i forhold til andre juridiske instrumenter, navnlig hvad angår beskatning og ansættelse af personale;

40.

bemærker, at selv om medlemsstaterne bør tilskyndes til at overdrage EGTS'er rollen som forvaltningsmyndighed, bør Kommissionen bør foreslå en generel fremgangsmåde til afklaring af bestemmelsen i artikel 25, stk. 3, i forslaget til forordning, som pålægger medlemsstaten på hvis område, EGTS'en er registreret eller den ledende støttemodtager er etableret, at betale forvaltningsmyndigheden det beløb, der uretmæssigt er udbetalt til støttemodtagere i andre lande. Denne forpligtelse, der pålægges medlemsstater, på hvis område en EGTS er registreret eller en ledende støttemodtager etableret, kan afholde dem fra at uddelegere deres forvaltningsbeføjelser til EGTS'en, eftersom de kan blive ansvarlige for noget, som de reelt ikke har nogen indflydelse på. Regionsudvalget mener derfor, at det bør slås fast, at en myndighed i den medlemsstat, hvor en støttemodtager, som uretmæssigt har modtaget støtte, er etableret, kan bemyndiges af en myndighed i den medlemsstat, hvor EGTS'en er registreret, til at inddrive det pågældende beløb. I modsat fald bør man opretholde den gældende bestemmelse i indeværende programmeringsperiode, hvorefter ansvaret påhviler den medlemsstat, på hvis område en støttemodtager, som skal tilbagebetale uretmæssigt udbetalt støtte, er etableret.

REGIONSUDVALGET

Andre bemærkninger

41.

tager vel imod indførelsen af et fast beløb til dækning af personaleomkostninger, da det er en vældig god foranstaltning, som indebærer en stor forenkling for støttemodtageren. De faste beløb til personaleomkostninger bør være identiske, uanset hvilket land der opereres i, eftersom det er det samme arbejde, der udføres. Der bør også være en harmoniseret fremgangsmåde for kontrol og mht. støtteberettigelsen af udgifterne. Udvalget afviser imidlertid at begrænse de faste beløb til personaleomkostninger til 15 % af alle udgifter, eftersom det territoriale samarbejde som udgangspunkt kræver mange medarbejdere, og 15 % af personaleomkostningerne ligger langt under det nuværende gennemsnit;

42.

selv om Regionsudvalget lægger meget stor vægt på miljøbeskyttelse, ressourceeffektivitet, mindskelse af og tilpasning til klimaændringer, risikoforebyggelse og risikostyring, fremme af lige muligheder, forhindring af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, fremme af lige muligheder for mænd og kvinder osv., finder udvalget det ikke ønskeligt, at hvert samarbejdsprogram skal indeholde en beskrivelse af de specifikke foranstaltninger, der skal træffes for at tage højde for disse mål. Disse bestemmelser vil i høj grad komplicere og lamme gennemførelsen af især små programmer for grænseoverskridende samarbejde. Derfor anbefaler Regionsudvalget, at disse bestemmelser ikke systematisk finder anvendelse, men kun når det er rimeligt og relevant i forhold til de konkrete prioriteter og aktioner. Det vil også være absurd og ulogisk at skulle anvende disse bestemmelser på aktioner, som ikke har noget at gøre med disse problematikker;

43.

anser det for vigtigt, at støttemodtagerne samarbejder om udvikling, gennemførelse, personale og finansiering af foranstaltningerne. Dog kan opfyldelsen af de fire samarbejdskriterier, navnlig for så vidt angår mindre projekter, dvs. projekter, der modtager mindre end 35 000 euro i EFRU-støtte, vanskeliggøre iværksættelsen og realiseringen; mener derfor, at det ikke er passende at forlange, at disse projekter opfylder denne betingelse; foreslår, at disse mindre projekter som hidtil underlægges et krav om at opfylde mindst to af de fire kriterier.

REGIONSUDVALGET

Forslag

44.

foreslår med henvisning til den vægt, der lægges på koordination, effektivitet, udligning af skævheder samt integration, at der med henblik på den nye programmeringsperiode lanceres nye initiativer for at fremme grænseoverskridende koordination af tematiske strategier og udviklingsstrategier (transport, energi, arbejdsmarked, miljøbeskyttelse, videnskab og forskning osv.) og indførelse af integrerede tilgange. Dermed vil man på det grænseoverskridende plan kunne indkredse lakuner, udviklingspotentiale og integrerede løsninger. Til løsning af de således klart identificerede problemer og for at udnytte det afdækkede udviklingspotentiale, bør man inddrage såvel offentlige som private organer samt finansieringsmidler fra forskellige kilder. For at dette instrument kan fungere godt, vil det være meget ønskværdigt at udnytte EGTS'ernes og euroregionernes muligheder. Et sådant initiativ bør inden for rammerne af det europæiske grænseoverskridende samarbejde tildeles tilstrækkelige budgetmidler for at sikre, at det kan fungere effektivt.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

Artikel 3, stk. 1

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Geografisk dækning

Geografisk dækning

1.   Unionens regioner på NUTS III-niveau langs alle de indre og ydre landegrænser og alle Unionens regioner på NUTS III-niveau langs søgrænserne, undtagen regioner omfattet af programmer under Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, og alle Unionens regioner på NUTS III-niveau med højst 150 kilometers indbyrdes afstand er berettiget til støtte under målet om grænseoverskridende samarbejde, uanset eventuelle tilpasninger, der er nødvendige for at sikre sammenhæng og kontinuitet i de samarbejdsprogramområder, der er fastsat for programmeringsperioden 2007-2013.

1.   Unionens regioner på NUTS III-niveau langs alle de indre og ydre landegrænser og alle Unionens regioner på NUTS III-niveau langs søgrænserne, undtagen regioner omfattet af programmer under Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, og alle Unionens regioner på NUTS III-niveau med højst kilometers indbyrdes afstand er berettiget til støtte under målet om grænseoverskridende samarbejde, uanset eventuelle tilpasninger, der er nødvendige for at sikre sammenhæng og kontinuitet i de samarbejdsprogramområder, der er fastsat for programmeringsperioden 2007-2013.

Kommissionen vedtager listen over støtteberettigede grænseområder, opdelt efter hvert samarbejdsprogram, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 30, stk. 2.

Kommissionen vedtager listen over støtteberettigede grænseområder, opdelt efter hvert samarbejdsprogram, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 30, stk. 2.

På denne liste angives ligeledes Unionens regioner på NUTS III-niveau, som tages med i overvejelserne ved tildelingen af støttebeløb fra EFRU til grænseoverskridende samarbejde ved alle indre grænser og de ydre grænser, som er omfattet af Unionens eksterne finansielle instrumenter, såsom ENI i henhold til forordning (EU) nr. […]/2012 [ENI-forordningen] og IPA i henhold til forordning (EU) nr. […]/2012 [IPA-forordningen].

På denne liste angives ligeledes Unionens regioner på NUTS III-niveau, som tages med i overvejelserne ved tildelingen af støttebeløb fra EFRU til grænseoverskridende samarbejde ved alle indre grænser og de ydre grænser, som er omfattet af Unionens eksterne finansielle instrumenter, såsom ENI i henhold til forordning (EU) nr. […]/2012 [ENI-forordningen] og IPA i henhold til forordning (EU) nr. […]/2012 [IPA-forordningen].

Ved forelæggelse af udkast til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer kan medlemsstaterne fremsætte en begrundet anmodning om, at der til et bestemt grænseområde føjes flere regioner på NUTS III-niveau grænsende op til de regioner, der er opført på listen i afgørelsen som nævnt i andet afsnit.

Ved forelæggelse af udkast til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer kan medlemsstaterne om, at der til et bestemt grænseområde føjes flere regioner på NUTS III-niveau grænsende op til de regioner, der er opført på listen i afgørelsen som nævnt i andet afsnit,

[…]

[…]

Begrundelse

I praksis har det vist sig, at grundene til at indlede et maritimt grænseoverskridende samarbejde ikke hænger direkte sammen med korte afstande, men med de forbindelser, som de to lande har med hinanden. De moderne kommunikations- og transportforbindelser gør også afstande mindre relevant.

Hvad angår NUTS-niveauet er de franske regioner for eksempel stort set alle positivt indstillede over for opretholdelsen af de områder, der er med i den indeværende programmeringsperiode. Men under hensyntagen til de mange forskelligartede situationer, der gør sig gældende i de forskellige områder, finder de det nødvendigt at operere med en vis fleksibilitet i definitionen af projekternes geografiske anvendelsesområde. Det drejer sig navnlig om at fremme forstærket samarbejde i de tværnationale områder på NUTS II-niveau (uden at ændre deres grænser) og udvide visse grænseoverskridende områders geografiske territorium ud over NUTS III-niveauet (indtil NUTS II-niveau, hvis dette er begrundet, uden at røre ved koncentrationen af finansiering i de umiddelbart tilstødende områder). De franske regioner appellerer ligeledes til Kommissionen om at anskue euroregionerne som nye områder for forstærket samarbejde.

Ændringsforslag 2

Artikel 4, stk. 3

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

3.   Kommissionen vedtager en enkelt afgørelse indeholdende en liste over samtlige samarbejdsprogrammer med angivelse af de samlede støttebeløb fra EFRU pr. program samt 2014-tildelingen pr. program ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 30, stk. 2.

3.   Kommissionen vedtager en enkelt afgørelse indeholdende en liste over samtlige samarbejdsprogrammer med angivelse af de samlede støttebeløb fra EFRU pr. program samt 2014-tildelingen pr. program ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 30, stk. 2.

Befolkningen i de områder, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 3, stk. 3, første afsnit, anvendes som kriterium for den årlige fordeling pr. medlemsstat.

Befolkningen i de områder, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 3, stk. 3, første afsnit, anvendes som kriterium for fordeling pr. . .

[…]

[…]

Begrundelse

Der bør slås kraftigt til lyd for en tildeling af europæiske bevillinger pr. samarbejdsprogram. Videreførelsen af det nuværende system med en fordeling pr. medlemsstat (som så skal fordele samarbejdsbevillingen på de forskellige berørte områder) indebærer en dobbelt risiko: en risiko for uafbalancerede nationale tildelinger til et og samme område, og en risiko for at opretholde et »noget for noget-koncept«, hvor hver stat i forbindelse med et bestemt område uden at tage hensyn til samarbejdslogikken kan mene, at den skal have noget finansiering tilbage, der mindst svarer til den del af bevillingerne, den har tildelt til det pågældende område.

Ændringsforslag 3

Artikel 4, stk. 7

Ændres således:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Midler til målet om europæisk territorialt samarbejde

7.   I 2015 og 2016 tildeles de årlige EFRU-bidrag til programmerne under ENI og IPA, for hvilke Kommissionen ikke senest den 30. juni har fået forelagt et program i medfør af de grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammerne under ENI og IPA, til de interne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer som omhandlet i stk. 2, litra a), i hvilke den pågældende medlemsstat deltager.

Midler til målet om europæisk territorialt samarbejde

7.   I 2015 og 2016 tildeles de årlige EFRU-bidrag til programmerne under ENI og IPA, for hvilke Kommissionen ikke senest den 30. juni har fået forelagt et program i medfør af de grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammerne under ENI og IPA, til de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer som omhandlet i stk. 2, litra a), i hvilke den pågældende medlemsstat deltager.

Begrundelse

Med Kommissionens forslag vil de uudnyttede EFRU-midler, som ikke er blevet anvendt inden for den fastlagte frist for forelæggelse af programmer, i modsætning til den nuværende periode kun kunne tildeles de interne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, i hvilke den pågældende medlemsstat deltager. Da dette kan skade regioner, som ikke har kunnet overholde fristen – også selv om de ikke bærer ansvaret for forsinkelsen – foreslås det at opretholde den nuværende situation.

Ændringsforslag 4

Artikel 5

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Tematisk koncentration

De tematiske målsætninger i artikel 9 i forordning (EU) nr. […]/2012 [forordning om fælles bestemmelser] koncentreres som følger:

a)

Der udvælges op til 4 tematiske målsætninger for hvert grænseoverskridende samarbejdsprogram.

b)

Der udvælges op til 4 tematiske målsætninger for hvert tværnationalt samarbejdsprogram.

c)

Alle tematiske målsætninger kan indgå i interregionale samarbejdsprogrammer i henhold til artikel 2, stk. 3, litra a).

Tematisk koncentration

De tematiske målsætninger i artikel 9 i forordning (EU) nr. […]/2012 [forordning om fælles bestemmelser] koncentreres som følger:

a)

Der udvælges op til tematiske målsætninger for hvert grænseoverskridende samarbejdsprogram.

b)

Der udvælges op til tematiske målsætninger for hvert tværnationalt samarbejdsprogram.

c)

Alle tematiske målsætninger kan indgå i interregionale samarbejdsprogrammer i henhold til artikel 2, stk. 3, litra a).

Begrundelse

Formålet med det grænseoverskridende samarbejde er at afbøde ulemperne ved grænseregionernes perifere beliggenhed og at løse de deraf følgende problemer ved at iværksætte og støtte det grænseoverskridende samarbejde på alle menneskelivets områder (integration af grænseområder). Der ydes støtte såvel til samarbejde, der har til formål at overvinde problemer gennem en fælles indsats, som til samarbejde, der skal fremme integration på forskellige områder. For grænseområderne er det således vigtigt så vidt muligt at bevare en bred vifte af støtteberettigede aktiviteter inden for det brede spektrum af grænseoverskridende samarbejdsområder.

Samme begrundelse som for det grænseoverskridende samarbejde. For enhver type samarbejde er det afgørende, at samarbejdsområderne bliver så brede som muligt.

Ændringsforslag 5

Artikel 6, litra a)

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Investeringsprioriteringer

Investeringsprioriteringer

[…]

[…]

a)

inden for rammerne af det grænseoverskridende samarbejde:

a)

inden for rammerne af det grænseoverskridende samarbejde:

i)

integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder bevægelighed over grænserne, fælles lokale beskæftigelsesinitiativer og fælles uddannelse (inden for rammerne af den tematiske målsætning om at fremme beskæftigelsen og støtte arbejdskraftens mobilitet)

i)

integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder bevægelighed over grænserne, fælles lokale beskæftigelsesinitiativer og fælles uddannelse (inden for rammerne af den tematiske målsætning om at fremme beskæftigelsen og støtte arbejdskraftens mobilitet)

ii)

fremme af ligestillingen mellem kvinder og mænd på tværs af grænserne samt fremme af social integration på tværs af grænserne (inden for rammerne af den tematiske målsætning om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom)

ii)

fremme af ligestillingen mellem kvinder og mænd på tværs af grænserne samt fremme af social integration på tværs af grænserne (inden for rammerne af den tematiske målsætning om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom)

iii)

udvikling og gennemførelse af fælles uddannelsesordninger (inden for rammerne af den tematiske målsætning om investering i uddannelse, kompetencer og livslang læring)

iii)

udvikling og gennemførelse af fælles uddannelsesordninger (inden for rammerne af den tematiske målsætning om investering i uddannelse, kompetencer og livslang læring)

iv)

fremme af det administrative og retslige samarbejde og samarbejdet mellem borgere og institutioner (inden for den tematiske målsætning om forbedring af den institutionelle kapacitet og en effektiv offentlig administration)

iv)

fremme af det administrative og retslige samarbejde og samarbejde mellem borgere og institutioner (inden for den tematiske målsætning om forbedring af den institutionelle kapacitet og en effektiv offentlig administration)

 

 

vi)

 

vii)

 

viii)

Begrundelse

Se punkt 9 i »Politiske anbefalinger«.

Ændringsforslag 6

Artikel 6, litra b)

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

b)

inden for rammerne af det tværnationale samarbejde: udvikling og gennemførelse af makroregionale strategier og havområdestrategier (inden for den tematiske målsætning om forbedring af den institutionelle kapacitet og en effektiv offentlig administration).

b)

inden for rammerne af det tværnationale samarbejde: udvikling og gennemførelse af makroregionale strategier og havområdestrategier (inden for den tematiske målsætning om forbedring af den institutionelle kapacitet og en effektiv offentlig administration).

Begrundelse

Se punkt 14 i »Politiske anbefalinger«.

Ændringsforslag 7

Artikel 6, litra c)

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Se punkt 11 i »Politiske anbefalinger«.

Ændringsforslag 8

Artikel 7, litra c)

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Samarbejdsprogrammernes indhold

Samarbejdsprogrammernes indhold

[…]

[…]

c)

bidraget til den integrerede strategi for territorial udvikling som omhandlet i partnerskabskontrakten, bl.a.

c)

bidraget til den integrerede strategi for territorial udvikling som omhandlet i partnerskabskontrakten, bl.a.

i)

mekanismerne til sikring af koordineringen mellem fondene, ELFUL, EMFF og andre EU- finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter og med Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

i)

mekanismerne til sikring af koordineringen mellem fondene, ELFUL, EMFF og andre EU- finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter og med Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

ii)

om nødvendigt en planlagt integreret tilgang til den territoriale udvikling af byområder, landdistrikter, kystområder og områder med særlige territoriale karakteristika, navnlig gennemførelsesbetingelserne for artikel 28 og 29 i forordning (EU) nr. /2012 [forordning om fælles bestemmelser]

ii)

om nødvendigt en planlagt integreret tilgang til den territoriale udvikling af byområder, landdistrikter, kystområder og områder med særlige territoriale karakteristika, navnlig gennemførelsesbetingelserne for artikel 28 og 29 i forordning (EU) nr. /2012 [forordning om fælles bestemmelser]

iii)

om nødvendigt listen over byer, hvor der skal gennemføres integrerede foranstaltninger til fremme af en bæredygtig udvikling af byområder, og den vejledende årlige tildeling af EFRU-støtten til disse foranstaltninger

iii)

om nødvendigt listen over byer, hvor der skal gennemføres integrerede foranstaltninger til fremme af en bæredygtig udvikling af byområder, og den vejledende årlige tildeling af EFRU-støtten til disse foranstaltninger

iv)

identificering af de områder, hvor der gennemføres samfundsstyrede lokale udviklingsaktiviteter

iv)

identificering af de områder, hvor der gennemføres samfundsstyrede lokale udviklingsaktiviteter

v)

om nødvendigt bidraget fra de planlagte interventioner hen imod makroregionale strategier og havområdestrategier

v)

om nødvendigt bidraget fra de planlagte interventioner hen imod makroregionale strategier og havområdestrategier

Begrundelse

Hvad angår bestemmelsen om, at det i programmeringsdokumentet skal angives, hvorledes programmet specifikt bidrager til den territoriale udvikling, som beskrevet i artikel 7, litra c), mener Regionsudvalget, at dette kun er relevant og påkrævet, hvis disse mekanismer reelt tages i anvendelse i forbindelse med et operationelt program, eller hvis der er en anden grund til at angive dette i programmeringsdokumentet. Derfor bør det kun i de tilfælde, hvor det er relevant og hensigtsmæssigt, være et obligatorisk krav, at ETS-programmerne skal indeholde disse oplysninger, hvilket er i tråd med bestemmelserne i det danske formandskabs kompromisforslag om den generelle forordning (artikel 87, stk. 2) om mål 1-programmer.

Ændringsforslag 9

Artikel 7, stk. 2, litra g) iv)

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

proceduren for oprettelse af det fælles sekretariat

proceduren for oprettelse af det fælles sekretariat ;

Begrundelse

Oprettelsen af formidlende organer har vist sig meget effektiv i en lang række programmer. Derfor beder Regionsudvalget om, at denne mulighed bibeholdes, der hvor den har stået sin prøve.

Ændringsforslag 10

Artikel 11, stk. 2

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Udvælgelse af aktioner

Udvælgelse af aktioner

[…]

[…]

2.   Foranstaltninger, som udvælges i forbindelse med grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde, omfatter støttemodtagere fra mindst to deltagende lande, heraf mindst et medlemsland. En foranstaltning kan gennemføres i et enkelt land, hvis det er til gavn for programområdet.

2.   Foranstaltninger, som udvælges i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde, omfatter støttemodtagere fra mindst to deltagende lande, heraf mindst et medlemsland. En foranstaltning kan gennemføres i et enkelt land, hvis det er til gavn for programområdet.

Foranstaltninger vedrørende interregionalt samarbejde i henhold til artikel 2, stk. 3, litra a) og b), omfatter støttemodtagere fra mindst tre lande, heraf mindst to medlemsstater.

Foranstaltninger vedrørende interregionalt samarbejde i henhold til artikel 2, stk. 3, litra a) og b), omfatter støttemodtagere fra mindst tre lande, heraf mindst to medlemsstater.

Begrundelse

Det tværnationale samarbejde fungerer ifølge Kommissionens forslag efter nogenlunde samme regler som det grænseoverskridende samarbejde, dvs. at støttemodtagerne kan komme fra blot to lande og at en foranstaltning kan gennemføres i et enkelt land. Vi er af den opfattelse, at en sådan udformning af samarbejdet ikke lever op til dets tværnationale dimension, og at det er reglerne for interregionalt samarbejde, som er omhandlet i dette stk., der i så fald bør finde anvendelse.

Desuden er nogle af de nuværende tværnationale samarbejdsprogrammer beregnet på regionerne i den yderste periferi. Det ville være yderst kompliceret, hvis man skulle inddrage modtagere fra tre lande i disse programmer.

Ændringsforslag 11

Artikel 11, stk. 4

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Støttemodtagerne samarbejder om udvikling, gennemførelse, personale og finansiering af foranstaltningerne.

Støttemodtagerne samarbejder om udvikling, gennemførelse, personale og finansiering af foranstaltningerne. .

Begrundelse

Det er nødvendigt at begrænse de stramme kriterier til bestemmelse af den grænseoverskridende karakter, navnlig for mindre projekter, der gør det muligt at gennemføre et stort antal kvalitetsprojekter, der utvivlsomt bidrager til udviklingen af grænseoverskridende forbindelser, men som ikke desto mindre har svært ved at opfylde alle fire kriterier.

Ændringsforslag 12

Artikel 15

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Indikatorer for målet om europæisk territorialt samarbejde

Indikatorer for målet om europæisk territorialt samarbejde

De fælles indikatorer, som nævnt i bilaget til denne forordning, anvendes i givet fald i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) nr. /2012 [forordning om fælles bestemmelser]. Deres referenceniveau fastsættes til nul, og der fastsættes kumulative mål for 2022.

e fælles indikatorer, som nævnt i bilaget til denne forordning, anvendes i givet fald i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) nr. /2012 [forordning om fælles bestemmelser]. Deres referenceniveau fastsættes til nul, og der fastsættes kumulative mål for 2022.

[…]

[…]

Begrundelse

De fælles indikatorer, som er opført i bilaget, bør kun være at betragte som eksempler. Det bør i hvert enkelt tilfælde afgøres, om disse indikatorer er relevante i forhold til programmet, målet og den tematiske prioritet. Hvis man lader spørgsmålet om indikatorer afhænge af en så generel bestemmelse, kan man ikke sikre hverken programmets eller aktionernes effektivitet. Desuden vedrører indikatorerne i bilaget prioriteter og typer af aktiviteter, som gælder for alle programmer.

Ændringsforslag 13

Artikel 16

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Teknisk bistand

Den del af støtten fra EFRU, der er afsat til teknisk bistand, begrænses til 6 % af det samlede beløb afsat til samarbejdsprogrammer, men udgør mindst 1 500 000 EUR.

Teknisk bistand

Den del af støtten fra EFRU, der er afsat til teknisk bistand, begrænses til 6 % af det samlede beløb afsat til samarbejdsprogrammer men udgør mindst 1 500 000 EUR.

Begrundelse

De fire territoriale paneuropæiske samarbejdsprojekter ((ESPON, INTERACT, INTERREG IV C et URBACT) har ganske vist lavere omkostninger end investeringsprojekter, men andelen af administrative udgifter er i kraft af aktiviteternes karakter højere (research, ekspertise, udveksling af bedste praksis).

Ændringsforslag 14

Artikel 18

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Personaleomkostningerne ved en foranstaltning kan beregnes som et fast beløb på op til 15 % af de direkte omkostninger (uden personaleomkostninger).

Personaleomkostningerne ved en foranstaltning kan beregnes som et fast beløb på op til af de direkte omkostninger (uden personaleomkostninger).

Begrundelse

Se punkt 41 i »Politiske anbefalinger«.

Ændringsforslag 15

Artikel 19, nyt stk. 4

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Lokaliseringens betydning for aktioners støtteberettigelse i samarbejdsprogrammer

Lokaliseringens betydning for aktioners støtteberettigelse i samarbejdsprogrammer

 

   

Begrundelse

Skønt de gældende forordninger tillader benyttelsen af »fleksibilitetsbestemmelser« i forbindelse med grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, har medlemsstaterne (eller forvaltningsmyndighederne eller de nationale myndigheder) ofte ikke udnyttet denne mulighed i forbindelse med udformningen af programmerne. Dette vanskeliggør gennemførelsen af projekter i en regional multilateral ramme som f.eks. euroregionerne.

Ændringsforslag 16

Artikel 26

Ændres således:

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Anvendelse af euroen

Anvendelse af euroen

Uanset artikel 123 i forordning (EU) nr. […]/2012 [forordning om fælles bestemmelser] skal udgifter udtrykt i en anden valuta end euro omregnes til euro af støttemodtagerne i den måned, hvor udgifterne blev afholdt.

Uanset artikel 123 i forordning (EU) nr. […]/2012 [forordning om fælles bestemmelser] skal udgifter udtrykt i en anden valuta end euro omregnes til euro af støttemodtagerne i den måned, hvor udgifterne blev

Omregningen kontrolleres af forvaltningsmyndigheden eller den tilsynsførende i det medlemsland eller tredjeland, hvor støttemodtageren er lokaliseret.

Omregningen kontrolleres af forvaltningsmyndigheden eller den tilsynsførende i det medlemsland eller tredjeland, hvor støttemodtageren er lokaliseret.

Begrundelse

Regionsudvalget mener, at omregningen af nationale valutaer til euro bør finde sted på det tidspunkt (medmindre man vælger at anvende den gældende vekselkurs i den pågældende måned), hvor udgifterne anmeldes med henblik på efterprøvning i henhold til artikel 114, stk. 4, litra a), i den generelle forordning. Selv om det er et teknisk spørgsmål, mener vi, at den nuværende bestemmelse, hvorefter omregningen finder sted efter den gældende kurs i den måned, hvor udgifterne blev afholdt, er uheldig og kan skabe komplikationer (og dermed øge risikoen for fejl), især når det tages i betragtning, at de udgifter, der anmeldes, normalt er afholdt på forskellige tidspunkter. Når der anmeldes en hel »pakke« af udgifter, skal der således anvendes forskellige omregningskurser. Den teknisk set enkleste og mindst risikable løsning må være at omregne alle de anmeldte udgifter efter samme vekselkurs, nemlig den, der gælder i den måned, hvor udgiftsanmeldelsen finder sted. Desuden vil den foreslåede ændring give støttemodtagerne større sikkerhed for, hvor mange midler de vil modtage, eftersom ændringen gør det muligt at afkorte den tid, der går mellem omregningen af de nationale valutaer til euro og udbetalingen af støtten.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/110


Regionsudvalgets udtalelse om »Lufthavnspakken«

2012/C 277/11

REGIONSUDVALGET

bifalder målsætningen om at skabe de rammebetingelser, der er nødvendige for en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, men mener, at der skal træffes yderligere foranstaltninger for at dække det stigende kapacitetsbehov fuldt ud. Det er især vigtigt at udbygge kapaciteten i overbelastede lufthavne, tage større hensyn til den frie kapacitet i regionale lufthavne, fremskynde udviklingen af et fælles europæisk luftrum og sikre konkurrencedygtige driftstider, også om natten;

opfordrer til at forbedre lufthavnenes intermodale sammenkobling med andre transportformer. Det styrker konkurrenceevnen og sikrer, at regionerne har tilstrækkelig tilslutning til det europæiske og internationale lufttrafiknet;

støtter tilgangen om at vælge den mest omkostningseffektive foranstaltning for at opnå støjbekæmpelsesmål i overensstemmelse med den afbalancerede strategi, men mener, at Kommissionens foreslåede kontrolbeføjelser overskrider dennes kompetencer i henhold til nærhedsprincippet. Driftsrestriktioner skal fastlægges af de regionale myndigheder under behørig hensyntagen til den lokale situation og de særlige lokale forhold. Det er hverken nødvendigt eller rimeligt at give Kommissionen yderligere kontrolbeføjelser;

bifalder den yderligere åbning og harmonisering af adgangen til groundhandling-markedet. Det øger konkurrencen og giver i sidste ende endnu højere kvalitet i groundhandling-servicen i EU's lufthavne. For at undgå uønskede konsekvenser for de eksisterende beskæftigelsesforhold, luftfartssikkerheden og lufthavnskapaciteten bør det imidlertid være muligt at tage passende hensyn til de særlige lokale forhold i lufthavnene;

støtter Kommissionens strategi om at indføre markedsbaserede instrumenter for at udnytte den begrænsede infrastrukturkapacitet i stærkt belastede lufthavne optimalt, men understreger, at man skal sørge for fortsat at sikre regionernes tilslutning til lufttrafiknettet.

Ordfører

Roland WERNER (DE/ALDE), statssekretær for transport, Ministeriet for Økonomi, Arbejde og Transport i delstaten Sachsen

Basisdokumenter

 

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Lufthavnspolitik i Den Europæiske Union – kapaciteten og kvaliteten tages op for at fremme vækst, indbyrdes forbindelser og bæredygtig mobilitet«

COM(2011) 823 final

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af bestemmelser og procedurer for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Unionens lufthavne inden for en afbalanceret strategi og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/30/EF

COM(2011) 828 final

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om groundhandling-ydelser i EU's lufthavne og om ophævelse af Rådets direktiv 96/67/EF

COM(2011) 824 final

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for tildeling af slots i den Europæiske Unions lufthavne (omarbejdning)

COM(2011) 827 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Generelle bemærkninger (til COM(2011) 823 final)

1.

er enig i, at lufthavne er en uundværlig del af et moderne og effektivt transportnet. De giver vigtige impulser til den økonomiske udvikling, arbejdsmarkedet og turismen i de enkelte regioner. Samtidig styrker de det territoriale sammenhold i EU;

2.

er enig i, at støj fra luftfartøjer ved lufthavne er en gene for et voksende antal europæiske borgere, især om natten, og at en aktiv strategi for støjstyring derfor er nødvendig for at afbøde de uønskede virkninger;

3.

støtter Kommissionens mål om at udnytte og udbygge luftfartens potentiale bedst muligt, navnlig den forventede vækst i flytrafikken;

4.

fremhæver, at EU først og fremmest kunne fremme investeringerne i moderniseringen af lufthavnsnettet og bygning af nye lufthavne ved at anvende innovative finansielle instrumenter med det formål at sikre en vedvarende økonomisk vækst i EU samt bedre økonomiske forbindelser med resten af verden;

5.

deler synspunktet om, at kløften mellem lufthavnsinfrastrukturens kapacitet og det stadigt voksende rejse- og transportbehov vokser støt. Allerede nu plages nogle europæiske lufthavne af overbelastning eller har nået deres kapacitetsgrænse. Især i de større hovedlufthavne kan der ikke altid skabes ny kapacitet lige så hurtigt, som efterspørgslen kræver det. Af den grund kan man forvente, at kapacitetsproblemerne vil forstærkes yderligere i de kommende år;

6.

bifalder målsætningen om at imødegå kapacitetsproblemer og skabe de rammebetingelser, der er nødvendige for en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. Udvalget påpeger dog, at de foranstaltninger, der foreslås i lufthavnspakken, ikke er tilstrækkelige;

7.

understreger, at mange regionale lufthavne har stor nok infrastrukturkapacitet til effektivt at afhjælpe kapacitetsproblemerne i andre lufthavne, og at man dermed kan forbedre regionernes tilslutning;

8.

konstaterer, at der skal træffes yderligere foranstaltninger for at dække det stigende kapacitetsbehov fuldt ud. Det er især vigtigt at udbygge infrastrukturen i overbelastede lufthavne, tage større hensyn til den frie kapacitet i regionale lufthavne, fremskynde udviklingen af et fælles europæisk luftrum og sikre konkurrencedygtige driftstider, også om natten. De små regionale lufthavne bør desuden støttes målbevidst, for at de kan blive et supplement til de større og forbedre den allerede eksisterende infrastruktur;

9.

fremhæver behovet for at forbedre lufthavnenes intermodale sammenkobling med andre transportformer. Det styrker konkurrenceevnen og sikrer, at regionerne har tilstrækkelig tilslutning til det europæiske og internationale lufttrafiknet;

10.

mener, at en mere effektiv tildeling af slots er en oplagt mulighed for at udnytte den begrænsede infrastrukturkapacitet i stærkt belastede lufthavne optimalt. Udvalget bifalder Kommissionens strategi om at indføre markedsbaserede instrumenter til dette formål, men samtidig skal man sørge for fortsat at sikre regionernes tilslutning til lufttrafiknettet;

11.

tilslutter sig forslaget om at revidere reglerne og procedurerne for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner. Målsætningen om at harmonisere fremgangsmåden for anvendelsen af den afbalancerede strategi skal i overensstemmelse med direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj giver personer, der berøres af støj, bedre beskyttelse;

12.

bifalder målsætningen om en større liberalisering af markedet for groundhandling-ydelser. Det øger konkurrencen og giver i sidste ende endnu højere kvalitet i groundhandling-servicen. For at undgå uønskede konsekvenser for de eksisterende beskæftigelsesforhold, luftfartssikkerheden og lufthavnskapaciteten bør det være muligt at tage passende hensyn til de særlige lokale forhold i lufthavnene. Desuden skal man sikre, at bestemmelserne ikke fører til ulige behandling af groundhandling-selskaberne. Kommissionens mål om at undgå konkurrenceforvridning kan kun nås, hvis alle har samme betingelser;

13.

ser med bekymring på Kommissionens forslag, og de endnu mere vidtrækkende forslag fra Rådets »generelle strategi«, om at regulere gebyrer for groundhandlinginfrastruktur i tråd med og ud over bestemmelserne i direktivet om lufthavnsafgifter (direktiv 2009/12/EF). Sådanne gebyrer udgør typisk en meget lille procentdel af de samlede lufthavnsindtægter, især hos regionale lufthavne, der ligger lige over forslaget til ny tærskel på 2 millioner passagerer om året. I absolutte tal er der også tale om mindre beløb. Det kan meget vel tænkes, at de administrative omkostninger vejer tungere end de potentielle fordele, set i lyset af at lufthavnene allerede er forpligtet til at fastsætte sådanne gebyrer på en objektiv og gennemsigtig måde;

14.

fremhæver almenflyvningens betydning for lufttransporten i EU. Den gør det muligt for virksomhedsledere, som skaber velstand og beskæftigelse, at rejse så fleksibelt som muligt og øger den økonomiske kapacitet i randområder og i regionerne i den yderste periferi. Dette er især vigtigt i forbindelse med spørgsmålet om slots og lufthavnsadgang.

REGIONSUDVALGET

Støjrelaterede driftsrestriktioner (COM(2011) 828 final)

15.

bifalder målsætningen om at præcisere reglerne og procedurerne for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner og gøre afvejningsprocessen mere gennemsigtig. Dermed vil man imødegå den hidtil uensartede anvendelse af direktivet i medlemsstaterne. Desuden får de personer, der berøres af støj, et sammenligneligt beskyttelsesniveau. Udvalget konstaterer dog, at forslaget til forordning, især hvad angår støjvurdering og analyse af omkostningseffektivitet, stadig ikke er afstemt med direktiv 2002/49/EF om vurdering og styring af ekstern støj og derfor vil give mere administrativt arbejde og dermed højere omkostninger, hvilket ville undergrave offentlighedens accept af lufttrafikken;

16.

forventer, at ændringen af det hidtidige direktiv til en forordning vil gøre støjstyringsforanstaltningerne mere effektive og modvirke konkurrenceforvridning inden for EU;

17.

støtter Kommissionens tilgang om at vælge den mest omkostningseffektive foranstaltning inden for rammerne af den afbalancerede strategi for at opnå støjbekæmpelsesmål. Der bør dog i den forbindelse i videst muligt omfang – og ikke kun som en mulighed – tages hensyn til lufthavnsnaboers sikkerhed og sundhed. Det vil give medlemsstaterne mulighed for at skabe balance mellem de økonomiske konsekvenser af støjbegrænsningsforanstaltningerne på den ene side og beskyttelsesbehovet hos de personer, der berøres af støj, på den anden side;

18.

er principielt tilhænger af målet om at hæve grænseværdien for luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene. På den måde vil man kunne tage hensyn til det tekniske fremskridt i udviklingen af mindre støjende fly. Udvalget minder dog om, at fragtfly i mindre grad end passagerfly opfylder den strengere grænseværdi på 10 EPNdB (Effective Perceived Noise in decibels). Derfor vil fragtflyselskaber blive uforholdsmæssigt hårdere ramt af et muligt forbud for »luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene«. På den baggrund anbefaler udvalget, at grænseværdien hæves i et mindre betydeligt omfang inden for en passende overgangsperiode. Forhøjelsen af grænseværdien til 8 EPNdB vil være nok til at reducere støjgenerne væsentligt;

19.

mener, at en uafhængig ankeinstans på medlemsstatsniveau er nødvendig;

20.

bifalder anvendelsen af den afbalancerede strategi for at mindske eller begrænse omfanget af støjpåvirkning. Det giver medlemsstaterne den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med støjstyringen. Udvalget deler også Kommissionens synspunkt om, at man kun bør indføre driftsrestriktioner som sidste udvej;

21.

støtter målet om at præcisere reglerne for vurdering af støj fra lufthavne og gøre støjvurderingsprocessen mere gennemsigtig. Den planlagte høring af de personer, der berøres af støj, vil give større accept af gennemførelsen af støjdæmpende foranstaltninger. Udvalget anbefaler dog, at medlemsstaterne får tilstrækkelig handlefrihed i forbindelse med sammensætningen af det »forum for teknisk samarbejde«, der foreskrives i forslaget til forordning. Hvis der allerede findes lignende fora i medlemsstaterne, skal disse kunne anerkendes, så man undgår at skabe overflødige organer;

22.

mener, at støjvurderingsmetoden i bilag I til forslaget til forordning, som bygger på rapporten fra den europæiske konference for civil luftfart (ECAC) Doc. 29 om »Standard Method of Computing Noise Contours around Civil Airports«, ikke kan øge gennemsigtigheden omkring støjvurderingsprocessen. Indfører man endnu en vurderingsmetode, risikerer man, at det går ud over sammenligneligheden med f.eks. direktivet om ekstern støj eller de nationale beregningsregler, og at der opstår en unødvendig bureaukratisk byrde. Hvad angår støjvurdering, bør der derfor henvises til direktiv 2002/49/EF om ekstern støj;

23.

har den holdning, at Kommissionens foreslåede kontrolbeføjelser til at efterprøve driftsrestriktioner inden indførelsen af dem og i givet fald at suspendere dem overskrider Kommissionens kompetencer i henhold til nærhedsprincippet. Driftsrestriktioner skal fastlægges af de regionale myndigheder under hensyn til den lokale situation og de særlige lokale forhold. Det er hverken nødvendigt eller rimeligt at give Kommissionen yderligere kontrolbeføjelser. Desuden bidrager det på ingen måde til at komme nærmere forordningens mål om at mindske antallet af personer, der påvirkes af støj fra lufthavne;

24.

mener, at definitionen af »luftfartøj« og »luftfartøj, der kun netop opfylder kravene«, opdateringen af støjcertificeringsstandarderne og certificeringsproceduren samt ændringen af metoden og den tekniske rapport er centrale dele af forordningen. Disse punkter er derfor ikke egnede til at give Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

REGIONSUDVALGET

Groundhandling-ydelser (COM(2011) 824 final)

25.

er enig med Kommissionen i, at groundhandling-ydelser har en central funktion i luftfartskæden. Effektive og kvalitetsorienterede groundhandling-ydelser er i høj grad medvirkende til at sikre et effektivt og konkurrencedygtigt lufttransportsystem;

26.

bifalder den yderligere åbning og harmonisering af adgangen til groundhandling-markedet. Det vil sandsynligvis yderligere højne kvaliteten af de groundhandling-ydelser, der leveres i EU's lufthavne. Det vil være til lige stor gavn for flyselskaber, speditører og passagerer. For at undgå uønskede konsekvenser for de eksisterende beskæftigelsesforhold, luftfartssikkerheden og lufthavnskapaciteten bør det være muligt at tage passende hensyn til de særlige lokale forhold i lufthavnene;

27.

går ind for en bestemmelse om overførsel af personale mellem leverandørerne. Udvalget anmoder i denne sammenhæng Kommissionen om at undersøge, om de ordregivende myndigheder allerede umiddelbart kan benytte sig af muligheden for overførsel af personale (som henhører under medlemsstaternes kompetence) på grundlag af artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1370/2007 uden supplerende gennemførelsesforanstaltninger fra medlemsstaternes side, og om der kan fastlægges parametre for overførsel af personale;

28.

påpeger, at ikke alle bestemmelserne om godkendelsesprocedurer er udformet præcist nok. Især bør man se nærmere på tidsplanen for procedurens etaper, indførelse af en særlig bestemmelse, som ophæver den uhensigtsmæssige opsættende virkning af klager, kompetencen i forbindelse med godkendelsesprocedurens gennemførelse samt tildelingskriterierne;

29.

deler Kommissionens synspunkt om, at lufthavnene spiller en afgørende rolle i samordningen mellem leverandører af groundhandling-ydelser. Udvalget påpeger dog, at lufthavnene kun kan udfylde denne funktion, hvis de nødvendige lovmæssige rammebetingelser er sikret i medlemsstaterne. Desuden medfører disse opgaver meromkostninger, som lufthavnene har svært ved at indtjene på markedet;

30.

betoner, at en yderligere åbning af markedet ikke må få negative konsekvenser for sikkerheden i luften. Tilstrækkelig uddannelse og efteruddannelse af medarbejderne er en forudsætning for et garanteret højt sikkerhedsniveau i EU's lufthavne;

31.

finder det vigtigt, at uddannelsens længde tilpasses således, at man sikrer tilfredsstillende kvalitet i groundhandling-ydelserne. Set i lyset af, at groundhandling-ydelserne skal omfattes af en godkendelsesordning, der anerkendes i alle medlemsstater, anbefaler Regionsudvalget, at omfanget af uddannelse og efteruddannelse udformes på en måde, så der skabes sammenlignelige kvalifikationsstandarder, mens der samtidig tages hensyn til omkostningseffektivitet og beskæftigelsesfremme;

32.

påpeger, at brug af underleverandører udelukkende er forbeholdt tredjepartleverandører. Lufthavnsoperatører og lufthavnsbrugere får ikke denne mulighed. Efter Regionsudvalgets mening er dette konkurrenceforvridende diskriminering, hvilket ikke er foreneligt med forordningsforslagets målsætning om at øge konkurrencen. Det bør være tilladt for alle leverandører af groundhandling-ydelser at bruge underleverandører i henhold til præcise regler.

REGIONSUDVALGET

Tildeling af slots (COM(2011) 827 final)

33.

mener, at revideringen af forordningen bidrager væsentligt til en mere effektiv udnyttelse af den begrænsede infrastrukturkapacitet. I betragtning af, at den forventede vækst i luftfartssektoren ikke modsvares af udviklingen i lufthavnsinfrastrukturen, bliver det stadig vanskeligere for flyselskaberne at dække behovet for transporttjenesteydelser. Det er en hæmsko for lufttrafikkens økonomiske udvikling og dermed også for regionerne;

34.

mener, at forvaltningsorganet for den centrale infrastruktur, i de tilfælde hvor den uafhængige tilsynsmyndighed er blevet anmodet om vurdere de gebyrer, der opkræves for brug af centraliseret infrastruktur, bør have ret til at pålægge brugerne gebyrer som oprindeligt foreslået, indtil den uafhængige tilsynsmyndighed har truffet en endelig afgørelse. Dette ville reducere incitamentet til at gøre unødigt trættende indsigelser mod gebyrafgørelser;

35.

bifalder i princippet indførelsen af markedsøkonomiske instrumenter for tildeling af slots. Dermed bliver det sikret, at de flyselskaber, der bedst kan udnytte bestemte slots, også får dem tildelt. Man skal sørge for fortsat at sikre regionernes tilslutning til lufttrafiknettet;

36.

påpeger, at ikke alle konsekvenserne af handel med slots belyses tilstrækkeligt klart. Kommissionen undlader navnlig at gå ind på, hvordan handlen med slots vil påvirke de regionale lufthavne og dermed de regionale tilslutningsmuligheder;

37.

mener, at flyselskaberne i første række vil stille de slots, de har fået til overbelastede hovedlufthavne, til rådighed for langdistancetrafik. Det ville svække de regionale lufthavnes tilslutning til hovedlufthavnene. Derfor kræver Regionsudvalget, at der træffes passende foranstaltninger for at sikre regionernes tilslutning til det internationale lufttrafiknet;

38.

glæder sig over hensigten om at gøre lufthavnskoordinatorens rolle mere uafhængig. Forslaget til forordning giver flyselskaberne mulighed for i fremtiden at overføre deres slots mod betaling. Denne overførsel skal godkendes og bekræftes af lufthavnskoordinatoren. Derfor er det efter Regionsudvalgets opfattelse så meget desto vigtigere, at lufthavnskoordinatoren kan træffe sin beslutning uafhængigt og objektivt;

39.

mener, at det ikke er formålstjenligt med gratis tildeling af slots, der udelukkende skal bruges til videresalg. Flyselskaberne bør kun kunne få godkendelse til handel med slots, hvis de kan påvise, at de tidligere har benyttet de pågældende slots regelmæssigt;

40.

mener, at ændringen af reglen om mindsteanvendelse af slots er acceptabel. Denne foranstaltning øger presset for at udnytte de tildelte slots bedre. Samtidig skal man sikre, at der tages hensyn til uforudsete hændelser (f.eks. strejker, vulkanaske). Sandsynligvis vil flere slots fremover blive tilbagegivet til puljen eller blive solgt til andre flyselskaber. Det letter adgangen til overbelastede lufthavne for andre luftfartsselskaber;

41.

bifalder, at afgiftsordningen gør det muligt for lufthavnene at sørge for, at ikke anvendte eller reserverede slots tilbagegives så hurtigt som muligt. Det sikrer, at slots ikke blokeres, men i stedet anvendes af andre flyselskaber;

42.

anerkender betydningen af, at der kan etableres »lokale regler« med det formål at sikre, at den lovgivningsmæssige ramme giver tilstrækkelig fleksibilitet i de regioner og lufthavne, hvor specifikke forhold retfærdiggør dette. Under sådanne omstændigheder er det nødvendigt med et regionalt input for at sikre en optimal og effektiv brug af kapaciteten i de enkelte lufthavne;

43.

mener, at forslaget om, at Kommissionen skal have ret til at udpege individuelle »lufthavne, der indgår i nettet«, som betyder, at den kan pålægge medlemsstaterne at behandle de enkelte lufthavne forskelligt og særskilt, overskrider Kommissionens beføjelser ifølge nærhedsprincippet;

44.

er bekymret over Kommissionens indførelse af »netforvalter«-konceptet og især over forslaget om at tildele betydelige og vidtfavnende beføjelser til denne enhed, når der ikke foreligger en tydelig definition af enhedens forvaltningsstruktur.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

Støjrelaterede driftsrestriktioner (COM(2011) 828 final)

Artikel 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

4)   »luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene«: et civilt luftfartøj, der opfylder certificeringskravene i bind 1, del II, kapitel 3, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart (Chicago-konventionen) med en kumulativ margin på mindre end 10 EPNdB (Effective Perceived Noise in decibels), idet den kumulative margin er det tal udtrykt i EPNdB, som fås ved at sammenlægge de enkelte marginer (dvs. forskellene mellem den certificerede støjtærskel og den maksimalt tilladte støjtærskel) i hvert af de tre støjmålingspunkter som defineret i bind 1, del II, kapitel 4, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart

4)   »luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene«: et civilt luftfartøj, der opfylder certificeringskravene i bind 1, del II, kapitel 3, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart (Chicago-konventionen) med en kumulativ margin på mindre end EPNdB (Effective Perceived Noise in decibels) , idet den kumulative margin er det tal udtrykt i EPNdB, som fås ved at sammenlægge de enkelte marginer (dvs. forskellene mellem den certificerede støjtærskel og den maksimalt tilladte støjtærskel) i hvert af de tre støjmålingspunkter som defineret i bind 1, del II, kapitel 4, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart

Baggrund

1.

Fragtfly opfylder i mindre grad end passagerfly den foreslåede grænseværdi på 10 EPNdB. Derfor vil fragtflyselskaber blive uforholdsmæssigt hårdere ramt af et muligt forbud for »luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene«.

2.

Ved at skabe en rimelig overgangsperiode får luftfartsselskaberne mulighed for at planlægge og gennemføre de potentielt nødvendige moderniseringer af deres luftflåde under hensyntagen til de økonomiske aspekter.

Ændringsforslag 2

Støjrelaterede driftsrestriktioner (COM(2011) 828 final)

Artikel 10

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Ret til indsigt

1.   På anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ, og uden at dette berører en verserende ankeprocedure, kan Kommissionen gennemgå afgørelsen om en driftsrestriktion, inden den gennemføres. Finder Kommissionen, at afgørelsen ikke opfylder kravene i denne forordning eller er i strid med EU-retten, kan den suspendere afgørelsen.

   

2.   De kompetente myndigheder skal give Kommissionen oplysninger, der viser, at denne forordning overholdes.

   

3.   Kommissionen træffer i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 13, stk. 2, og navnlig efter kriterierne i bilag II afgørelse om, hvorvidt den pågældende kompetente myndighed kan gå videre med indførelsen af driftsrestriktionen. Kommissionen meddeler Rådet og den berørte medlemsstat sin afgørelse.

   

4.   Hvis Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse inden for en periode på seks måneder efter, at den har modtaget de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, kan den kompetente myndighed gennemføre den påtænkte afgørelse om en driftsrestriktion.

   

Baggrund

1.

Afgørelser om driftsrestriktioner bør som hidtil alene kunne træffes af medlemsstaterne. Rådet har allerede udtalt sig i denne retning og slettet den tilsvarende artikel i Kommissionens forslag. Ovenstående forslag til at slette artiklen er desuden i overensstemmelse med indholdet af punkt 23 i denne udtalelse.

2.

I sin nuværende form kan artikel 10 sætte spørgsmålstegn ved regionale mæglingsaftaler. Disse aftaler mellem lufthavne, den relevante region og borgerne indgås ofte efter flere års vanskelige og udmattende forhandlinger. Det tyske Forbundsråd, det østrigske Forbundsråd, det franske Senat og det nederlandske Førstekammer konkluderede, at Kommissionens ret til indsigt i henhold til artikel 10 er i modstrid med Den Europæiske Unions nærhedsprincip.

Ændringsforslag 3

Støjrelaterede driftsrestriktioner (COM(2011) 828 final)

Artikel 11

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Kommissionen tillægges beføjelser til efter artikel 12

at vedtage delegerede retsakter vedrørende:

a)

ændringer af definitionen af henholdsvis luftfartøjer i artikel 2, nr. 3), og luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene, i artikel 2, nr. 4)

b)

ændringer og opdateringer af støjcertificeringsstandarder, som omhandles i artikel 4 og 8, og den certificeringsprocedure, der omhandles i artikel 6, stk. 1

c)

ændringer af metoden og den tekniske rapport, der er fastsat i bilag I.

Baggrund

Definitionen af »luftfartøj« og »luftfartøj, der kun netop opfylder kravene«, ændringen af støjcertificeringsstandarderne og certificeringsproceduren samt ændringen af metoden og den tekniske rapport er centrale dele af forordningen. Disse punkter er derfor ikke egnede til at give Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Ændringsforslag 4

Støjrelaterede driftsrestriktioner (COM(2011) 828 final)

Artikel 12

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastsatte betingelser.

   

2.   Den delegation af beføjelser, der er omhandlet i artikel 11, indrømmes på ubestemt tid fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

   

3.   Den i artikel 11 omhandlede delegation af beføjelser kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Tilbagekaldelsen bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den får virkning fra dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller fra en senere dato, der fastsættes nærmere i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

   

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

   

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 11 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for den frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

   

Baggrund

Ændringsforslag 3 og ændringsforslag 4 er direkte forbundne. Hvis artikel 11 udgår som foreslået, skal artikel 12 også udgå.

Ændringsforslag 5

Groundhandling-ydelser (COM(2011) 824 final)

Artikel 13

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 13

Lufthavne på øer

Artikel 13

Lufthavne på øer

I forbindelse med udvælgelse af leverandører af groundhandling-ydelser i en lufthavn, jf. artikel 7-10, kan en medlemsstat udvide public service-forpligtelsen til også at omfatte andre lufthavne i den pågældende medlemsstat, hvis:

I forbindelse med udvælgelse af leverandører af groundhandling-ydelser i en lufthavn, jf. artikel 7-10, kan en medlemsstat udvide public service-forpligtelsen til også at omfatte andre lufthavne i den pågældende medlemsstat, hvis:

(a)

disse lufthavne ligger på øer i samme geografiske område

(a)

disse lufthavne ligger på øer i samme geografiske område

(b)

disse lufthavne har en trafik på mindst 100 000 passagerbevægelser om året

(b)

disse lufthavne har en trafik på mindst 100 000 passagerbevægelser om året

(c)

udvidelsen er godkendt af Kommissionen.

(c)

udvidelsen er godkendt af Kommissionen.

 

Beslutningen om at godkende udvidelsen er en gennemførelsesretsakt, som vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 443, stk. 2. Denne bestemmelse berører ikke EU's statsstøtteregler.

Beslutningen om at godkende udvidelsen er en gennemførelsesretsakt, som vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 443, stk. 2. Denne bestemmelse berører ikke EU's statsstøtteregler.

Baggrund

Artikel 13 i forslaget, der handler om muligheden for at udvide public service-forpligtelsen til at omfatte ø-lufthavne, bør nok have tilføjet en henvisning til artikel 3 i forslaget gående ud på, at den, der driver lufthavnen, når der er tale om ø-lufthavne skal levere de ydelser, der omtales i artikel 6, stk. 2, nemlig bagagehåndtering, forpladshandling, brændstof- og oliepåfyldning samt håndtering af fragt og post. Det foreslås tillige at påpege, at hvis driften af disse ydelser ikke er økonomisk rentabel og ingen firmaer derfor er interesseret i at levere dem, og selv ikke flyselskaberne har interesse i at levere disse ydelser til sig selv, så bør den, der står for lufthavnens drift, påtage sig pligten til at levere disse ydelser som følge af den nøglerolle, som denne infrastruktur spiller, ikke blot for at sikre, at øen, som ellers ikke ville have andre tilsvarende alternativer, er tilgængelig og forbundet med omverdenen, men også pligten til at levere basale offentlige tjenester såsom medicinsk nødhjælp, brandslukning, overvågning og redning til søs såvel som andre ydelser, der udføres fra lufthavne med helikoptere og som ellers ikke kunne udføres (f.eks. uden brændstoflevering).

Ændringsforslag 6

Groundhandling-ydelser (COM(2011) 824 final)

Artikel 28, stk. 6

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Er brugerudvalget ikke enig i et gebyr fastsat af lufthavnens forvaltningsorgan eller, hvor det er relevant, forvaltningsorganet for den centrale infrastruktur, kan det bede medlemsstatens uafhængige tilsynsmyndighed om at træffe beslutning om gebyrets størrelse.

Er brugerudvalget ikke enig i et gebyr fastsat af lufthavnens forvaltningsorgan eller, hvor det er relevant, forvaltningsorganet for den centrale infrastruktur, kan det bede medlemsstatens uafhængige tilsynsmyndighed om at gebyrets størrelse.

Baggrund

Konkret foreslår man at indføre en detaljeret ankeprocedure i tilfælde af, at der opstår uenighed om gebyrer, hvilket kan føre til betydelige omkostninger – både med hensyn til økonomi og arbejdstid. Dette er en disproportioneret tilgang i forhold til lufthavne, hvis groundhandlingindtægter er mindre end 1 % af de samlede indtægter.

Ændringsforslag 7

Groundhandling-ydelser (COM(2011) 824 final)

Artikel 28 – nyt stk. 8

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Baggrund

For at undgå en situation, hvor der gøres unødigt trættende indsigelser udelukkende med det formål at udsætte opkrævningen af et gebyr, mens man afventer en løsning på en brugerrelateret konflikt, er det vigtigt, at lufthavnsmyndighederne får mulighed for at opkræve gebyret som oprindeligt foreslået, fra det tidspunkt, hvor det blev vedtaget. Dette er et vigtigt emne for regionale lufthavne, som ofte har begrænsede indtægter fra andre aktiviteter end luftfartsvirksomhed, især hvis de domineres af flyselskaber, der håndhæver reglen om »ét styk håndbagage«. Dette ville være en indkomstneutral metode til at skabe incitamenter til samarbejde i industrien på linje med afgiftsordningen, som gør det muligt for lufthavnene at sørge for, at ikke anvendte eller reserverede slots tilbagegives.

Ændringsforslag 8

Groundhandling-ydelser (COM(2011) 824 final)

Artikel 32, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Leverandører af groundhandling-ydelser eller egen-handling-brugere skal overholde disse minimumskvalitetsstandarder. Endvidere skal lufthavnsbrugere og leverandører af groundhandling-ydelser overholde minimumskvalitetsstandarderne i deres kontraktlige relationer.

Leverandører af groundhandling-ydelser eller egen-handling-brugere skal overholde disse minimumskvalitetsstandarder. Endvidere skal lufthavnsbrugere og leverandører af groundhandling-ydelser overholde minimumskvalitetsstandarderne i deres kontraktlige relationer.

 

Baggrund

I lyset af groundhandlingens rolle for den smidige drift i lufthavne er der behov for passende og proportionelle håndhævelsesforanstaltninger for at sikre overholdelse af minimumsstandarder.

Ændringsforslag 9

Groundhandling-ydelser (COM(2011) 824 final)

Artikel 35

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Med forbehold for stk. 2, 3 og 4 kan leverandører af groundhandling-ydelser benytte underleverandører.

1.   Med forbehold for stk. 3 kan leverandører af groundhandling-ydelser benytte underleverandører.

2.   Egen-handling-brugere må kun give groundhandling-ydelser i underentreprise, hvis de midlertidigt er ude af stand til at udføre egen-handling på grund af force majeure.

   

3.   Underleverandører må ikke give groundhandling-ydelser i underentreprise.

   Underleverandører må ikke give groundhandling-ydelser i underentreprise.

4.   En leverandør af groundhandling-ydelser, jf. artikel 11, stk. 1, må ikke give groundhandling-ydelser i underentreprise, undtagen hvis den pågældende midlertidigt er ude af stand til at levere disse ydelser på grund af force majeure.

   

5.   En leverandør eller egen-handling-bruger, der benytter en eller flere underleverandører, sikrer, at underleverandørerne opfylder forpligtelserne til leverandører af groundhandling-ydelser i henhold til denne forordning.

   En leverandør eller egen-handling-bruger, der benytter en eller flere underleverandører, sikrer, at underleverandørerne opfylder forpligtelserne til leverandører af groundhandling-ydelser i henhold til denne forordning.

 

   

 

   

6.   En leverandør og egen-handling-bruger, der benytter en eller flere underleverandører, giver lufthavnens forvaltningsorgan meddelelse om navnet på de(n) pågældende underleverandør(er) og de(n) pågældendes aktiviteter.

6.   En leverandør og egen-handling-bruger, der benytter en eller flere underleverandører, giver lufthavnens forvaltningsorgan meddelelse om navnet på de(n) pågældende underleverandør(er) og de(n) pågældendes aktiviteter.

7.   Ansøger en leverandør om tilladelse til at levere groundhandling-ydelser under udvælgelsesproceduren, jf. artikel 7, skal denne anføre, hvor mange underleverandører den pågældende har til hensigt at benytte samt deres navne og aktiviteter.

7.   Ansøger en leverandør om tilladelse til at levere groundhandling-ydelser under udvælgelsesproceduren, jf. artikel 7, skal denne anføre, hvor mange underleverandører den pågældende har til hensigt at benytte samt deres navne og aktiviteter.

Baggrund

1.

Forbuddet mod underentreprise for lufthavne og lufthavnsbrugere medfører, at de diskrimineres i forhold til andre udbydere af groundhandling-ydelser, hvilket giver konkurrenceforvridning. Dette er ikke foreneligt med forordningsforslagets målsætning om at øge konkurrencen.

2.

Kravene om ydelsernes kvalitet og pålidelighed skal i lige så høj grad opfyldes af underleverandørerne som af ordregiverne. Desuden bør det være tilladt for lufthavnene at begrænse antallet af underleverandører, hvis det er nødvendigt af pladshensyn.

Ændringsforslag 10

Tildeling af slots (COM(2011) 827 final)

Artikel 3, stk. 3, nr. ii)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

på Kommissionens anmodning, navnlig når nytilkomne luftfartsselskaber har alvorlige problemer med at sikre sig landings- og afgangsmuligheder i den pågældende lufthavn, eller når netforvalteren anser dette for nødvendigt for at sikre sammenhæng mellem lufthavnens operationsplan og netoperationsplanen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 7, i Kommissionen forordning (EU) nr. 677/2011.

på Kommissionens anmodning, navnlig når nytilkomne luftfartsselskaber har alvorlige problemer med at sikre sig landings- og afgangsmuligheder i den pågældende lufthavn, eller når netforvalteren anser dette for nødvendigt for at sikre sammenhæng mellem i overensstemmelse med artikel 6, stk. 7, i Kommissionen forordning (EU) nr. 677/2011.

Baggrund

Netforvalterens rolle bør snarere være at foretage koordinerende aktiviteter på netværksniveau frem for at fastlægge retningslinjer på lokalt niveau. Hver lufthavn er ansvarlig for sin egen operationsplan – dette er ikke netforvalterens opgave.

Ændringsforslag 11

Tildeling af slots (COM(2011) 827 final)

Artikel 3, stk. 9

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Efter anmodning fra Kommissionen, der kan handle på eget initiativ eller på netforvalterens initiativ, og efter høring af de i stk. 4 nævnte enheder sørger medlemsstaten for, at en lufthavn uden særlig status udpeges som en lufthavn, der indgår i nettet. Denne beslutning meddeles Kommissionen. Finder Kommissionen, at lufthavnen ikke længere har betydning for nettet, ændrer medlemsstaten efter at have hørt de i stk. 4 nævnte enheder den pågældende lufthavns status til lufthavn uden særlig status.

Baggrund

Definitionen af en »lufthavn, der indgår i nettet« som det fremgår af Kommissionens nuværende forslag er meget bred og giver beføjelser til Kommissionen, som ville sætte den i stand til at træffe subjektive afgørelser om, hvorvidt en lufthavn har »indflydelse på det europæiske lufttrafikstyringsnetværks funktion«. Navnlig regionale lufthavne oplever med større sandsynlighed en »pludselig og mærkbar stigning i trafikken«, og derfor bør modellen med en »lufthavn, der indgår i nettet« og de dermed forbundne forpligtelser fjernes eller i det mindste defineres nærmere. Der er ingen begrundelse for introduktionen af dette stk., idet konceptet med lufthavne, der indgår i nettet ikke er relevant for denne forordning.

Ændringsforslag 12

Tildeling af slots (COM(2011) 827 final)

Artikel 3, stk. 10

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Medlemsstaten meddeler beslutninger, der træffes i henhold til stk. 6, 8 eller 9, til de i stk. 4 nævnte enheder senest den 1. april for vinterfartplansæsonen og senest den 1. september for sommerfartplansæsonen.

Medlemsstaten meddeler beslutninger, der træffes i henhold til stk. 6 8, til de i stk. 4 nævnte enheder senest den 1. april for vinterfartplansæsonen og senest den 1. september for sommerfartplansæsonen.

Baggrund

Se ændringsforslag 11.

Ændringsforslag 13

Tildeling af slots (COM(2011) 827 final)

Artikel 5, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Den medlemsstat, der har ansvaret for en lufthavn, der indgår i nettet, en fartplansformidlet eller koordineret lufthavn, skal sikre udpegelse af en kvalificeret fysisk eller juridisk person til fartplansformidler eller lufthavnskoordinator efter at have hørt de luftfartsselskaber, der beflyver lufthavnen regelmæssigt, deres repræsentative organisationer og lufthavnens forvaltningsorgan samt koordinationsudvalget, såfremt et sådant findes. Samme person kan udnævnes til fartplansformidler eller koordinator for mere end en lufthavn.

Den medlemsstat, der har ansvaret for en fartplansformidlet eller koordineret lufthavn, skal sikre udpegelse af en kvalificeret fysisk eller juridisk person til fartplansformidler eller lufthavnskoordinator efter at have hørt de luftfartsselskaber, der beflyver lufthavnen regelmæssigt, deres repræsentative organisationer og lufthavnens forvaltningsorgan samt koordinationsudvalget, såfremt et sådant findes. Samme person kan udnævnes til fartplansformidler eller koordinator for mere end en lufthavn.

Baggrund

Medlemsstaterne, og ikke Kommissionen, har ansvaret for alle deres lufthavne uanset om de er fartplansformidlede eller koordinerede.

Ændringsforslag 14

Tildeling af slots (COM(2011) 827 final)

Artikel 6

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 6

Gennemsigtighed i koordineringen og fartplansformidlingen

Artikel 6

Gennemsigtighed i koordineringen og fartplansformidlingen

1.   Ved hver fartplansæsons afslutning fremsender koordinatoren en aktivitetsrapport til de berørte medlemsstater og til Kommissionen, hvori der overordnet redegøres for slottildelingen og/eller fartplansformidlingen. I rapporten undersøges navnlig anvendelsen af artikel 9, stk. 5, artikel 13 og artikel 18 samt enhver klage vedrørende anvendelsen af artikel 9 og 10, som er indsendt til koordinationsudvalget, og de initiativer, der er taget for at løse problemerne. Rapporten skal også indeholde resultaterne af en rundspørge blandt de interesserede parter angående kvaliteten af koordinatorens ydelser.

1.   Ved hver fartplansæsons afslutning fremsender koordinatoren en aktivitetsrapport til de berørte medlemsstater og til Kommissionen, hvori der overordnet redegøres for slottildelingen og/eller fartplansformidlingen. I rapporten undersøges navnlig anvendelsen af artikel 9, stk. 5, artikel 13 og artikel 18 samt enhver klage vedrørende anvendelsen af artikel 9 og 10, som er indsendt til koordinationsudvalget, og de initiativer, der er taget for at løse problemerne. Rapporten skal også indeholde resultaterne af en rundspørge blandt de interesserede parter angående kvaliteten af koordinatorens ydelser.

2.   Kommissionen kan vedtage en model for den aktivitetsrapport, der er omhandlet i stk. 1. Gennemførelsesretsakten vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 2.

2.   Kommissionen kan vedtage en model for den aktivitetsrapport, der er omhandlet i stk. 1. Gennemførelsesretsakten vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 2.

3.   Koordinatoren vedligeholder en elektronisk database, hvortil adgangen er gratis, med følgende oplysninger: …

3.   Koordinatoren vedligeholder en elektronisk database, hvortil adgangen er gratis , med følgende oplysninger: …

Baggrund

Med hensyn til adgang og gennemsigtighed i oplysningerne hedder det i forslagets artikel 6, at koordinatoren vedligeholder en elektronisk database, hvortil adgangen er gratis. Det bør udtrykkeligt tilføjes, at oplysningerne skal være til rådighed for alle og ikke blot for lufthavne og flyselskaber. I den tidligere forordning ((EØF) 95/93) var oplysningerne begrænset til de berørte parter (flyselskaberne) og navnlig koordinationsudvalgets medlemmer, mens alle andre berørte parter såsom de territoriale myndigheder blev holdt udenfor. Selv om dette er afhjulpet i forslaget (jf. sidste afsnit på side 33 i COM(2011) 827 final skal det fremhæves, at det er nødvendigt udtrykkeligt at anføre, at databaseoplysningerne skal være til rådighed for alle berørte (lokalforvaltningen, studie- og universitetsforskningscentre, samt for konsulenter, der i sidste ende arbejder på at gøre offentlige tiltag og erhvervsinitiativer bedst mulige). Denne åbning er ingenlunde til skade for reglerne om fri konkurrence og påvirker hverken fortrolighed eller storvirksomhedernes tilbageholdenhed, da alle disse oplysninger allerede er til flyselskabernes rådighed. Endvidere gør ikt-teknologierne det muligt at lagre disse oplysninger og øjeblikkeligt stille dem til rådighed for alle berørte uden udgifter eller meget billigt. Disse oplysninger bør derfor stilles til rådighed for offentligheden, da de udgør et værdifuldt værktøj, som ikke blot gør det muligt at forbedre gennemsigtigheden ved fordelingen af slots, men også er til gavn for planlægningen i den berørte branche (hoteller, fritid, restauranter) og gør det lettere at koordinere administrative beføjelser såsom planlægning af turistfremstød fra de regionale myndigheders side, grossisters forhandlingsstrategier osv.

Ændringsforslag 15

Tildeling af slots (COM(2011) 827 final)

Artikel 7, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Luftfartsselskaber, der beflyver eller har til hensigt at beflyve en lufthavn, der indgår i nettet, en fartplansformidlet eller koordineret lufthavn, indgiver alle de af fartplansformidleren eller koordinatoren ønskede relevante oplysninger. Ved ændringer af disse oplysninger informerer luftfartsselskaberne fartplansformidleren og koordinatoren herom hurtigst muligt. Oplysningerne gives i det format og inden for den tidsfrist, der er specificeret af fartplansformidleren eller koordinatoren. På det tidspunkt, hvor det ansøger om slots, skal et luftfartsselskab navnlig informere koordinatoren om, hvorvidt det ved tildeling af slots kan nyde godt af status som nytilkommet luftfartsselskab, som omhandlet i artikel 2, nr. 2).

Luftfartsselskaber, der beflyver eller har til hensigt at beflyve en fartplansformidlet eller koordineret lufthavn, indgiver alle de af fartplansformidleren eller koordinatoren ønskede relevante oplysninger. Ved ændringer af disse oplysninger informerer luftfartsselskaberne fartplansformidleren og koordinatoren herom hurtigst muligt. Oplysningerne gives i det format og inden for den tidsfrist, der er specificeret af fartplansformidleren eller koordinatoren. På det tidspunkt, hvor det ansøger om slots, skal et luftfartsselskab navnlig informere koordinatoren om, hvorvidt det ved tildeling af slots kan nyde godt af status som nytilkommet luftfartsselskab, som omhandlet i artikel 2, nr. 2).

Baggrund

Se ændringsforslag 11.

Ændringsforslag 16

Tildeling af slots (COM(2011) 827 final)

Artikel 8, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Den ansvarlige medlemsstat skal for en koordineret lufthavn sikre, at der nedsættes et koordinationsudvalg. Samme koordinationsudvalg kan udpeges for mere end en lufthavn. Medlemskab af dette udvalg skal i det mindste stå åbent for de luftfartsselskaber, der regelmæssigt beflyver lufthavnen/lufthavnene, og deres repræsentative organisationer, lufthavnens forvaltningsorgan, den relevante flyvekontrolmyndighed, repræsentanter for almenflyvning, der regelmæssigt beflyver lufthavnen/lufthavnene, netforvalteren, præstationsvurderingsorganet og den berørte medlemsstats nationale tilsynsmyndighed.

Den ansvarlige medlemsstat skal for en koordineret lufthavn sikre, at der nedsættes et koordinationsudvalg. Samme koordinationsudvalg kan udpeges for mere end en lufthavn. Medlemskab af dette udvalg skal i det mindste stå åbent for de luftfartsselskaber, der regelmæssigt beflyver lufthavnen/lufthavnene, og deres repræsentative organisationer, lufthavnens forvaltningsorgan, den relevante flyvekontrolmyndighed, repræsentanter for almenflyvning, der regelmæssigt beflyver lufthavnen/lufthavnene, netforvalteren, præstationsvurderingsorganet og den berørte medlemsstats nationale tilsynsmyndighed.

Baggrund

Det er uhensigtsmæssigt at kræve, at repræsentanter for lokale myndigheder (kommuner og regioner) også deltager i koordineringsudvalget. Medlemsstaterne er i forvejen forpligtede til at lade repræsentanter for de nationale tilsynsmyndigheder deltage i organet. Lokale repræsentanter bør kun deltage under særlige omstændigheder.

Ændringsforslag 17

Tildeling af slots (COM(2011) 827 final)

Artikel 9, stk. 8

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Koordinatoren skal også tage hensyn til yderligere retningslinjer, som er fastsat af branchen på EU-niveau eller verdensniveau, samt lokale retningslinjer, der er foreslået af koordinationsudvalget og godkendt af den medlemsstat eller et eventuelt andet kompetent organ, der har ansvaret for den pågældende lufthavn, forudsat sådanne retningslinjer ikke påvirker koordinatorens uafhængighed, er i overensstemmelse med EU-retten, sigter på at effektivisere udnyttelsen af lufthavnskapaciteten og på forhånd er meddelt Kommissionen og har opnået dennes godkendelse.

Koordinatoren skal også tage hensyn til yderligere retningslinjer, som er fastsat af branchen på EU-niveau eller verdensniveau, samt lokale retningslinjer, der er foreslået af koordinationsudvalget og godkendt af den medlemsstat eller et eventuelt andet kompetent organ, der har ansvaret for den pågældende lufthavn, forudsat sådanne retningslinjer ikke påvirker koordinatorens uafhængighed, er i overensstemmelse med EU-retten, sigter på at effektivisere udnyttelsen af lufthavnskapaciteten .

 

Baggrund

Der findes allerede lokale regler, og disse har afgørende betydning for muligheden for at tage højde for specifikke/lokale karakteristika ved en lokal lufthavn (f.eks. miljø, tilgængelighed, geografisk mangfoldighed, særlige vejrforhold). På samme måde som der skal tages højde for lokale forhold og karakteristika i forbindelse med overvejelserne omkring støjrelaterede operationelle restriktioner, skal der tages højde for særlige forhold ved tildelingen af slots, så det sikres, at den lovgivningsmæssige ramme er fleksibel nok til i praksis at sikre en optimal og effektiv udnyttelse af kapaciteten i de enkelte lufthavne.

Ændringsforslag 18

Tildeling af slots (COM(2011) 827 final)

Artikel 12, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Hvis der er blevet indført forpligtelse til offentlig tjeneste på en rute i medfør af artikel 16 i forordning (EF) nr. 1008/2008, kan en medlemsstat reservere de nødvendige slots til den påtænkte drift af denne rute i en koordineret lufthavn. Hvis de reserverede slots på den pågældende rute ikke benyttes, stilles disse slots til rådighed for ethvert andet luftfartsselskab, der er interesseret i at beflyve ruten i henhold til forpligtelsen til offentlig tjeneste, jf. dog stk. 2. Hvis intet andet luftfartsselskab er interesseret i at beflyve ruten, og den pågældende medlemsstat ikke giver ruten i udbud i henhold til artikel 16, stk. 10, artikel 17, stk. 3 til 7, og artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1008/2008, reserveres disse slots enten til en anden rute, der er underlagt en forpligtelse til offentlig tjeneste, eller returneres til puljen.

Hvis der er blevet indført forpligtelse til offentlig tjeneste på en rute i medfør af artikel 16 i forordning (EF) nr. 1008/2008, kan en medlemsstat reservere de nødvendige slots til den påtænkte drift af denne rute i en koordineret lufthavn. Hvis de reserverede slots på den pågældende rute ikke benyttes, stilles disse slots til rådighed for ethvert andet luftfartsselskab, der er interesseret i at beflyve ruten i henhold til forpligtelsen til offentlig tjeneste, jf. dog stk. 2. Hvis intet andet luftfartsselskab er interesseret i at beflyve ruten, og den pågældende medlemsstat ikke giver ruten i udbud i henhold til artikel 16, stk. 10, artikel 17, stk. 3 til 7, og artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1008/2008, reserveres disse slots enten til en anden rute, der er underlagt en forpligtelse til offentlig tjeneste, eller returneres til puljen.

Baggrund

Det er ikke nødvendigt at skærpe bestemmelserne for reservation. I det hidtidige udkast til forordning har medlemsstaterne tilstrækkelige reservationsrettigheder. Hvis der ikke er nogen public service-forpligtelser, bør der heller ikke gives reservationsmuligheder til lufthavne på øer, for ikke at begrænse konkurrencen unødigt.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/125


Regionsudvalgets udtalelse om »Connecting Europe-faciliteten«

2012/C 277/12

REGIONSUDVALGET

gør opmærksom på, at EU's politik for transport, energi og telekommunikation bør betragtes som et af de vigtigste redskaber til at øge byers og regioners konkurrenceevne og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU;

støtter oprettelsen af den nye Connecting Europe-facilitet (CEF), der skal fungere som en fælles juridisk ramme og et samlet finansieringsinstrument på transport-, energi- og telekommunikationsområderne;

glæder sig over, at Kommissionen har koncentreret sig om at udfylde huller, fjerne flaskehalse og skabe de nødvendige forbindelser over grænserne, og over de nyskabende finansielle instrumenter, der indføres, og som skal sikre, at de offentlige midler udnyttes bedst muligt som løftestang for skabelse af større merværdi for borgerne i EU;

opfordrer til, at gennemførelsen sker i tæt samarbejde med medlemsstaterne, lokale og regionale myndigheder og aktører på området i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

gør gældende, at CEF bør gennemføres i overensstemmelse med målene for både Europa 2020-strategien og samhørighedspolitikken, og således at midlerne anvendes på en måde, der supplerer og er forenelig med samhørighedsmidlerne;

insisterer på, at midlerne fordeles rimeligt mellem alle EU-medlemsstater og regioner, så de afspejler den særlige territoriale situation i EU;

beder Kommissionen om at præcisere, at de 10 mia. EUR, der skal overføres fra Samhørighedsfonden, skal fordeles i overensstemmelse med forordningen om Samhørighedsfonden, herunder de nationale kvoter, som medlemsstaterne er tildelt.

Ordfører

Ivan ŽAGAR (SI/PPE), borgmester i Slovenska Bistrica

Basisdokumenter

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten

COM(2011) 665 final/3 – 2011/0302 (COD)

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse nr. 1639/2006/EF om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) og forordning (EF) nr. 680/2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet

COM(2011) 659 final/2 – 2011/0301 (COD)

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Overordnet vurdering

1.

gør opmærksom på, at EU's politik for transport, telekommunikation og digitale faciliteter bør betragtes som et af de vigtigste redskaber til at øge byers og regioners konkurrenceevne, varers og personers fri bevægelighed, integrationen på det indre marked og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU og dets forbindelser til resten af verden;

2.

glæder sig over Connecting Europe-facilitetens potentielle rolle i at fremme vækst og beskæftigelse og gøre Europa mere konkurrencedygtigt (1) og bifalder, at Kommissionen har koncentreret sig om at udfylde huller, fjerne flaskehalse og skabe de nødvendige forbindelser over grænserne;

3.

støtter oprettelsen af den nye Connecting Europe-facilitet (CEF), der skal fungere som en fælles juridisk ramme og et finansieringsinstrument på transport-, energi- og telekommunikationsområderne;

4.

opfordrer til, at gennemførelsen sker i tæt samarbejde med medlemsstaterne, lokale og regionale myndigheder og aktører på området i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

5.

efterlyser en mere transparent, sammenhængende og forenklet tilgang til EU-finansiering, som kan tiltrække midler fra den private sektor, hvilket i dag er blevet nødvendigt for at nå EU's mål;

6.

gør gældende, at gennemførelsen af CEF også bør bidrage til at styrke målene for økonomisk, social og territorial samhørighed og bør knyttes sammen med samhørighedsmidlerne, så de supplerer og er forenelige med hinanden;

7.

bifalder Kommissionens forslag om at øremærke 10 mia. EUR af Samhørighedsfondens bidrag til CEF til at støtte gennemførelse af koordinerede transportinfrastrukturprojekter i TEN-T-basisnettet i samhørighedslandene; understreger behovet for i videst muligt omfang at respektere de nationale tildelinger under Samhørighedsfonden for at sikre gunstige finansielle støttevilkår, som fastlagt af Samhørighedsfonden, for alle typer støtteberettigede projekter, herunder grænseoverskridende vejprojekter;

8.

mener, at prioriteterne om intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst, dvs. målene for Europa 2020-strategien, bør være retningsgivende for CEF-projekter;

9.

understreger, at det for mange medlemsstater er vanskeligt på egen hånd at udvikle komplekse transportinfrastrukturprojekter på tværs af grænserne, mens der på EU-niveau er en kritisk masse af krav om større synergi mellem de forskellige finansieringsprogrammer og politikområder, som skal sikre, at de offentlige midler udnyttes bedst muligt som løftestang for skabelse af større merværdi for borgerne i EU.

Juridiske rammer

REGIONSUDVALGET

CEF – Generel kontekst

10.

støtter oprettelsen af den nye Connecting Europe-facilitet, der skal fungere som en fælles juridisk ramme og et samlet finansieringsinstrument på transport-, energi- og telekommunikationsområderne;

11.

understreger, at vi i forbindelse med transportprojekter bør overveje sammenkoblingen med andre transportformer i trafikknudepunkter, f.eks. lufttransport, undergrundsbaner/metro osv. Der skal være adgang til hurtige bredbåndsnet og -tjenester, særligt i områder, der ikke er kommercielt attraktive som f.eks. tyndtbefolkede landdistrikter, hvor ikt kan lette leveringen af offentlige tjenester og bidrage til, at befolkningen bliver boende, og til den territoriale samhørighed;

12.

ønsker, at kriterierne for behandlingen af regioner med et andet udviklingsindeks præciseres, så de afspejler den særlige territoriale situation i EU, bl.a. i regioner med demografiske og naturbetingede handicap af alvorlig og permanent karakter og i regioner i den yderste periferi, og dækker regionerne i EU på en afbalanceret måde.

REGIONSUDVALGET

Sektormål

13.

støtter bestræbelserne på at fremme rene og bæredygtige transportsystemer, især jernbane- og søtransport, som er effektive og konkurrencedygtige transportformer, der skal udstyres med den rette infrastruktur og organiserede tjenester. For at sikre, at disse bæredygtige transportformer fungerer godt, er det også nødvendigt at udvikle logistiske knudepunkter inde i landet, som kan sikre den bedst mulige kombination af transportformer og hele systemets effektivitet;

14.

mener, at der må tages behørigt hensyn til de særlige forhold i en række områder i EU, herunder regioner i de nye medlemsstater, hvor infrastrukturen til dato er dårligt udbygget og ikke fået tilført tilstrækkelige midler, og især de steder hvor der kunne skabes stor merværdi for regionen, f.eks. knyttet til transport over grænserne;

15.

fremhæver behovet for i højere grad at sammenkoble energinet, skabe et velfungerende indre energimarked i EU, anerkende EU's uafhængighed på energiområdet som en af de centrale prioriteter for dette instrument og øge forsyningssikkerheden;

16.

understreger, at investeringer i bredbåndstelenet og infrastrukturplatforme for digitale tjenester er helt afgørende for at opfylde EU's digitale dagsorden og bidrage til EU's 2020-mål og for leveringen af offentlige tjenester i Europa.

REGIONSUDVALGET

Budgetspørgsmål

17.

bifalder etableringen af CEF-instrumentet og budgetrammen, som af hensyn til facilitetens effektivitet og dens løftestangseffekt for andre offentlige og private kilder til finansiering ikke må bringes i fare. Det advarer dog mod tiltag, der kunne have negative virkninger for strukturfondene;

18.

er i lyset af situationen på de finansielle markeder bekymret for den virkning og løftestangseffekt, CEF-finansieringsforanstaltningerne forventes at få for de regionale og lokale offentlige midler, der afsættes til infrastrukturinvesteringer;

19.

insisterer på, at midlerne fordeles rimeligt mellem alle EU-medlemsstater og regioner og under hensyntagen til kvaliteten og merværdien af CEF-støttede projekter om transport-, energi- og telekommunikationsnet i de svageste regioner, herunder dem, som lider under geografiske og naturbetingede handicap af permanent karakter, meget lav befolkningstæthed og til øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder under behørig hensyntagen til de foreslåede projekters effektivitet og løftestangseffekt;

20.

beder Kommissionen om at præcisere, at de 10 mia. EUR, der skal overføres fra Samhørighedsfonden, skal fordeles i overensstemmelse med forordningen om Samhørighedsfonden, herunder de nationale kvoter, som medlemsstaterne er tildelt;

21.

henstiller, at kriterierne for at modtage støtte til administrative omkostninger bør udvides.

REGIONSUDVALGET

Finansieringsformer og finansielle bestemmelser

22.

bakker op om en mere transparent, sammenhængende og forenklet tilgang til EU-finansiering for at tiltrække midler fra den private sektor og beder derfor om, at også administrative omkostninger gøres støtteberettigede, hvorved man vil kunne nå målene mere effektivt. Det understreger, at nye finansieringskilder under ingen omstændigheder må erstatte traditionel EU-finansiering, men i stedet supplere denne;

23.

glæder sig over de nyskabende finansielle instrumenter, der indføres, navnlig brugen af EU-projektobligationer, som vil tiltrække private investorer og være incitament for offentlig-private partnerskaber i EU. Som situationen er på de finansielle markeder, bør det være Kommissionen, der garanterer disse obligationer;

24.

beder Kommissionen om at træffe foranstaltninger til opbygning af kapacitet til at bruge de nyskabende finansielle instrumenter, således at offentlige myndigheder, især regionale og lokale myndigheder, der ikke har den nødvendige ekspertise, får mulighed for at deltage. Udvalget glæder sig over, at forordningen om at sætte gang i pilotfasen af initiativet om EU-projektobligationer (2012-2013), der skal rejse op til 4,5 mia. EUR fra den private sektor til at finansiere vigtige strategiske infrastrukturprojekter, blev vedtaget den 6. juli 2012 (2). Udvalget støtter, at pilotfasen, såfremt den bliver en succes, efterfølges af en operationel fase i 2014-2020 inden for rammerne af EU's Connecting Europe-facilitet.

REGIONSUDVALGET

Tilskud

25.

bifalder, at arbejdsprogrammer bruges som instrumenter til fastlæggelse af, hvilken form for tilskud der anvendes til de specifikke foranstaltninger;

26.

mener, at definitionen af støtteberettigede udgifter under CEF kan være en væsentlig hindring for gennemførelsen af projekter. Datoerne for støtteberettigelse såvel som de specifikke omkostninger, der er støtteberettigede, såsom omkostninger til forberedelse, moms, der ikke kan genvindes, og køb af jord, bør derfor ændres;

27.

har forbehold over for bestemmelsen om, at alle ansøgninger om tilskud skal ledsages af en aftale udelukkende mellem de relevante medlemsstater. Regionsudvalget beder derfor om, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i udvælgelsesprocessen, når det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med deres juridiske kompetencer;

28.

gør opmærksom på, at støttemodtagerne i lyset af den aktuelle situation for lokale og regionale myndigheder ikke vil kunne påbegynde arbejdet til tiden. Bestemmelserne om annullering af projekter bør derfor ikke være alt for skrappe, og perioden for gennemførelse bør være på tre år og ikke som foreslået af Kommissionen to år.

REGIONSUDVALGET

Offentlige indkøbsaftaler

29.

minder om, at de 10 mia. EUR fra Samhørighedsfonden, der skal øremærkes, skal forvaltes i henhold til reglerne om direkte forvaltning og ikke i henhold til »først til mølle«-princippet; understreger, at »først til mølle«-princippet risikerer at skabe en endnu større ubalance for samhørighedslandene, som på det administrative, menneskelige og økonomiske område skal tackle flere vanskeligheder, der kan være en hindring for, at visse medlemsstater og regioner kan fremlægge modne projekter;

30.

foreslår, at reglerne for at modtage støtte fra de 10 mia. EUR, der skal overføres fra Samhørighedsfonden, bør være i overensstemmelse med den forordning, der gælder for fonden.

REGIONSUDVALGET

Finansielle instrumenter

31.

henstiller med forbehold af kompetencefordelingen, at den finansielle støtte til projekter under niveauet for transeuropæiske net overholder nærhedsprincippet.

REGIONSUDVALGET

Programmering, gennemførelse og kontrol

32.

støtter de flerårige arbejdsprogrammer, som alle interessenter skal have kendskab til. I overensstemmelse med principperne om forvaltning på flere myndighedsniveauer bør partnere på alle niveauer inddrages i udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne.

REGIONSUDVALGET

Forvaltning på flere niveauer

33.

understreger, at lokale og regionale myndigheder har det juridiske ansvar for mange af de områder, CEF dækker, og berøres direkte af de foreslåede foranstaltninger til finansiering af transeuropæisk transport-, energi- og telekommunikationsinfrastruktur. Det er derfor strengt nødvendigt, at principperne om forvaltning på flere niveauer respekteres, så man sikrer en afbalanceret territorial udvikling;

34.

bemærker, at CEF-forslaget ikke synes at rejse spørgsmål om dets overholdelse af nærhedsprincippet (3); minder om, at CEF-projekter pga. deres omfang og indvirkninger kan have en tværnational dimension, og at de derfor bør gennemføres på det mest hensigtsmæssige plan: europæisk, nationalt, regionalt eller lokalt;

35.

står fast på, at regionale og lokale myndigheder og andre relevante interessenter skal inddrages i medlemsstaternes beslutningstagning og planlægning vedrørende CEF's vejledende liste over projekter, som potentielt kan finansieres;

36.

insisterer på, at de lokale og regionale myndigheder orienteres så tidligt som muligt om CEF-forslag, og at deres inddragelse i forberedelsen af projekter og i de territoriale udviklingsstrategier aktivt støttes. Endvidere er det meget vigtigt, at alle interessenter i de enkelte regioner samarbejder om udarbejdelsen og gennemførelsen af fremtidige CEF-projekter;

37.

er af den opfattelse, at der inden udgangen af 2012 må udvikles strategiske foranstaltninger, der kan tilskynde regionale og nationale myndigheder til at udarbejde listerne over foreslåede investeringer i energi og telekommunikation, da det kun er med en sådan fremgangsmåde, at de enkelte medlemsstater vil have nok tid til at udarbejde deres projektdokumentation.

REGIONSUDVALGET

Forvaltning og gennemførelse

38.

understreger, at nye teknologier (f.eks. infrastruktur til alternative brændstoffer) har højere adgangsbarrierer end traditionel infrastruktur såsom veje og jernbaner, og at der derfor skal være mulighed for tilskud på op til 50 % i stedet for 20 %;

39.

betoner, at det forvaltningsorgan, som på vegne af Kommissionen har ansvaret for forvaltningen, i forbindelse med gennemførelsen af CEF bør arbejde tæt sammen med andre relevante offentlige myndigheder. Ekstraomkostninger til etablering og drift af organet bør undgås;

40.

understreger, at der er behov for at præcisere reglerne for CEF-midlerne i de tilfælde, hvor partnere fra forskellige medlemsstater ikke kan nå til enighed om gennemførelsen af et projekt;

41.

foreslår derfor, at Kommissionen analyserer, hvordan EGTS kan anvendes hensigtsmæssigt til at overvinde eventuelle vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af grænseoverskridende projekter, der kan henføres til forskellige nationale lovgivninger, og til at der anvendes forskellige finansieringskilder, som er omfattet af forskellige forordninger.

REGIONSUDVALGET

Overensstemmelse med andre EU-politikker – Samhørighedspolitikken

42.

betoner behovet for at sørge for sammenhæng mellem projekter finansieret med strukturfonds- og samhørighedsmidler og midler fra CEF og CEF's forventede virkninger på mindre projekter;

43.

beder Kommissionen om at fastlægge klare foranstaltninger, som sikrer, at strukturfondsforordningerne er samordnede og overensstemmende, særligt for så vidt angår udarbejdelsen af den fælles strategiske ramme og partnerskabskontrakter, men også vedrørende reglerne for støtteberettigelse og eventuelle overlapninger mellem finansierede projekter;

44.

henleder opmærksomheden på virkningerne af CEF for den territoriale planlægning og de regionale og lokale udviklingsstrategier og støtter foranstaltninger til opbygning af kapacitet, så de regionale og lokale myndigheder får gode muligheder for at fremlægge modne projekter til finansiering via CEF;

45.

henstiller, at de operationelle programmer og bestemmelser for programperioden 2014-2020 godkendes i tide, så projekterne kan iværksættes fra starten af 2014.

REGIONSUDVALGET

Almindelige og afsluttende bestemmelser

46.

støtter Kommissionens forslag om at gå over til en mere resultatorienteret tilgang ved at anvende klare og målbare mål og resultatindikatorer, der er fastsat på forhånd. Der skal fastlægges nogle få klare og pålidelige indikatorer. Disse indikatorer skal være generelle, rimelige, forholdsmæssige og baseret på princippet om ligebehandling. De lokale og regionale myndigheder må derfor have adgang til værktøjer til strategisk planlægning, således at de ikke pålægges en ekstra administrativ byrde forbundet med indberetning, hvilket skaber behov for en evaluering, der omfatter virkningerne for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

47.

opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at benytte sig af den tekniske hjælp, der er til rådighed for de operationelle programmer for at forbedre de lokale og regionale institutioners og øvrige deltageres kapacitet til at udnytte EU-midler. Særligt i forhold til CEF-instrumentet er det vigtigt, at de mindre udviklede medlemsstater også benytter sig af den tekniske bistand, der er til rådighed, når de udarbejder kvalitetsprojekter, således at de bliver ligeværdige ansøgere sammenlignet med de øvrige medlemsstater, når de indsender projektforslag til EU-finansiering;

48.

ønsker en mere detaljeret definition, hvad angår udarbejdelse af projektdokumentation, forberedelse af projekter, iværksættelse af procedurer og ansøgningerne fra de enkelte deltagere (fordeling af opgaver mellem nationale institutioner og regionale og lokale myndigheder) inden for rammerne af CEF-instrumentet.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

COM(2011) 665 final/3

Ændringsforslag 1

Ny betragtning tilføjes efter betragtning 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Europas sociale og territoriale samhørighed afhænger i høj grad af EU's evne til at opnå balance mellem forskellige områder og sørge for gode forbindelser derimellem. Når der i Europas regioner planlægges store miljømæssigt bæredygtige transportnet, må der ikke blot tages hensyn til behovet for at forbinde allerede udviklede områder: Selve kommunikationsforbindelserne må give en saltvandsindsprøjtning til de områder, der er socioøkonomisk dårligst stillede. Gennemførelsen af Connecting Europe-faciliteten bør desuden være et vigtigt aspekt i den fysiske planlægning og den interregionale balance.

Ændringsforslag 2

Artikel 3, litra a)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Den skal bidrage til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at udvikle moderne og højtydende transeuropæiske net og således tilvejebringe fordele for hele Den Europæiske Union med hensyn til konkurrenceevne og økonomisk, social og territorial samhørighed i det indre marked og skabe gunstigere vilkår for private og offentlige investeringer dels med en kombination af finansielle instrumenter og direkte støtte fra Unionen og dels ved at udnytte synergieffekten på tværs af sektorer.

Den skal bidrage til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at udvikle moderne og højtydende transeuropæiske net og således tilvejebringe fordele for hele Den Europæiske Union med hensyn til konkurrenceevne og økonomisk, social og territorial samhørighed i det indre marked og skabe gunstigere vilkår for private og offentlige investeringer dels med en kombination af finansielle instrumenter og direkte støtte fra Unionen og dels ved at udnytte synergieffekten på tværs af sektorer.

[…]

[…]

Begrundelse

Se punkt 12.

Ændringsforslag 3

Artikel 5, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Connecting Europe-facilitetens finansielle rammer kan dække udgifter til forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige for at forvalte programmet og opfylde dets mål, bl.a. undersøgelser og ekspertmøder, for så vidt de hænger sammen med denne forordnings generelle mål, samt udgifter i tilknytning til it-net, der fokuserer på databehandling og -udveksling, tillige med alle øvrige udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen har afholdt til forvaltning af programmet.

Connecting Europe-facilitetens finansielle rammer kan dække udgifter til forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter , som er nødvendige for at forvalte programmet og opfylde dets mål, bl.a. undersøgelser og ekspertmøder, for så vidt de hænger sammen med denne forordnings generelle mål, samt udgifter i tilknytning til it-net, der fokuserer på databehandling og -udveksling, tillige med alle øvrige udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen har afholdt til forvaltning af programmet.

[…]

[…]

Begrundelse

Se punkt 22.

Ændringsforslag 4

Artikel 7, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

På transportområdet er det alene aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse i henhold til forordning (EU) nr. XXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne], og programstøtteaktioner, som er berettigede til finansiel støtte fra Unionen i form af offentlige indkøbsaftaler og finansielle instrumenter efter denne forordning. Det er alene følgende aktioner, som kan komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i form af et tilskud i henhold til denne forordning:

På transportområdet er det alene aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse i henhold til forordning (EU) nr. XXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne], og programstøtteaktioner, som er berettigede til finansiel støtte fra Unionen i form af offentlige indkøbsaftaler og finansielle instrumenter efter denne forordning. Det er alene følgende aktioner, som kan komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i form af et tilskud i henhold til denne forordning:

a)

aktioner til fuldførelse af hovednettet ifølge kapitel III i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne], herunder ibrugtagning af nye teknologier og innovation i henhold til artikel 39 i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne]

a)

aktioner til fuldførelse af hovednettet ifølge kapitel III i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne], herunder ibrugtagning af nye teknologier og innovation i henhold til artikel 39 i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne]

b)

undersøgelser i relation til projekter af fælles interesse, jf. artikel 8, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne]

c)

aktioner til støtte for projekter af fælles interesse, jf. artikel 8, stk. 1, litra a) og d), i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne]

c)

undersøgelser i relation til projekter af fælles interesse, jf. artikel 8, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne]

d)

aktioner til støtte for trafikstyringssystemer i overensstemmelse med artikel 37 i forordning (EU) nr. XXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne]

d)

aktioner til støtte for projekter af fælles interesse, jf. artikel 8, stk. 1, litra a) og d), i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne]

e)

aktioner til støtte for godstransporttjenester i overensstemmelse med artikel 38 i forordning (EU) nr. XXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne]

e)

aktioner til støtte for trafikstyringssystemer i overensstemmelse med artikel 37 i forordning (EU) nr. XXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne]

f)

aktioner til at mindske støj fra godstransport ved efterfølgende tilpasning af eksisterende rullende materiel

f)

aktioner til støtte for godstransporttjenester i overensstemmelse med artikel 38 i forordning (EU) nr. XXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne]

g)

programstøtteaktioner.

g)

aktioner til at mindske støj fra godstransport ved efterfølgende tilpasning af eksisterende rullende materiel

 

h)

programstøtteaktioner.

[…]

[…]

Ændringsforslag 5

Artikel 7, stk. 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

På telekommunikationsområdet skal alle aktioner, der bidrager til gennemførelsen af projekter af fælles interesse, og programstøtteforanstaltninger, der er fastsat i bilaget til forordning (EU) nr. XXXX/2012 [INFSO-retningslinjer], være berettiget til at modtage finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud, offentlige indkøbsaftaler og finansielle instrumenter i henhold til denne forordning.

På telekommunikationsområdet skal alle aktioner, der bidrager til gennemførelsen af projekter af fælles interesse, og programstøtteforanstaltninger, der er fastsat i bilaget til forordning (EU) nr. XXXX/2012 [INFSO-retningslinjer], være berettiget til at modtage finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud, offentlige indkøbsaftaler og finansielle instrumenter i henhold til denne forordning.

Begrundelse

Ifølge artikel 2, stk. 9, i forslaget til forordning skal offentlige organer også kunne komme i betragtning som (direkte) støttemodtagere. Dette bifaldes. De midler, der er til rådighed, bør også stå til rådighed for medlemsstaterne og regionerne for at finansiere støtteprogrammer for bredbånd.

Ændringsforslag 6

Artikel 8, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Udgifter kan være støtteberettigede fra den dato, hvor en anmodning om finansiel støtte er forelagt. [Udgifter til aktioner som følge af projekter, der er opført i det første flerårige program kan være støtteberettigede fra den 1. januar 2014].

Udgifter kan være støtteberettigede fra den dato, hvor en anmodning om finansiel støtte er forelagt. [Udgifter til aktioner som følge af projekter, der er opført i det første flerårige program kan være støtteberettigede fra den 1. januar 2014].

 

Begrundelse

Se punkt 26.

Ændringsforslag 7

artikel 8, stk. 6

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Udgifter til køb af jord er ikke en støtteberettiget omkostning.

Udgifter til køb af jord er en støtteberettiget omkostning .

Begrundelse

Se punkt 26.

Ændringsforslag 8

Artikel 8, stk. 7

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Moms er ikke en støtteberettiget omkostning.

Moms er en støtteberettiget omkostning.

Begrundelse

Se punkt 26.

Ændringsforslag 9

Artikel 9, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Forslag kan indgives af en eller flere medlemsstater, internationale organisationer, fællesforetagender eller offentlige eller private foretagender eller organer, der er etableret i medlemsstaterne.

Forslag kan indgives af en eller flere medlemsstater, internationale organisationer, fællesforetagender, eller offentlige eller private foretagender eller organer, der er etableret i medlemsstaterne.

Begrundelse

Se punkt 27.

Ændringsforslag 10

Artikel 10, stk. 2, litra b)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

for tilskud til anlægsarbejder:

i)

banetrafik og indlandsskibsfart: størrelsen af Unionens finansielle støtte må ikke overstige 20 % af destøtteberettigede omkostninger; finansieringssatsen kan forhøjes til 30 % for foranstaltninger, der specifikt vedrører flaskehalse; finansieringssatsen kan forhøjes til 40 % for foranstaltninger, der specifikt vedrører grænsekrydsende strækninger

for tilskud til anlægsarbejder:

i)

banetrafik og indlandsskibsfart: størrelsen af Unionens finansielle støtte må ikke overstige 20 % af destøtteberettigede omkostninger; finansieringssatsen kan forhøjes til 30 % for foranstaltninger, der specifikt vedrører flaskehalse; finansieringssatsen kan forhøjes til 40 % for foranstaltninger, der specifikt vedrører grænsekrydsende strækninger

[…]

[…]

Begrundelse

I visse lande som f.eks. Spanien skal der gøres en større indsats for at nå de europæiske standarder for jernbaneinteroperabilitet på grund af udgangssituationen med bl.a. en anden sporvidde og et andet elektrificeringssystem. Det er i denne forbindelse afgørende at prioritere foranstaltninger, der giver en effektiv start for interoperabilitetsindsatsen med fremkomsten af nye operatører fra forretningssiden af transport- og logistiksektorerne, der skal benytte de net, der bliver skabt, forsyningen med det bedste rullende materiel osv. Vi mener derfor, at en fremskyndet indførelse af tekniske løsninger som en »tredje skinne« (tre skinner pr. spor, der gør det muligt at køre med to sporvidder) på eksisterende linjeføringer vil skabe interoperable transporttjenester, uden at man skal vente på færdiggørelsen af korridorer, der er specielt designet til disse standarder, hvilket ville betyde, at disse tjenester først ville begynde efter 2020. Sådanne tiltag bør betragtes som forløbere for opnåelsen af fuld interoperabilitet for de fremtidige korridorer, som vil blive gennemført på længere sigt, og de bør derfor prioriteres af finansieringsinstrumenterne. En løsning kunne være at give disse tiltag samme status som de grænseoverskridende strækninger. Dette forslag er under alle omstændigheder i tråd med punkt 17 under politiske anbefalinger, eftersom Spanien på jernbaneområdet er en af de »svageste regioner og regioner med de fleste problemer« på grund af landets anderledes sporvidde. Det er også på linje med punkt 26, da Spanien hører til gruppen af »regioner, der halter bagefter«, hvad angår landets almindelige jernbanenet pga. den anderledes sporvidde.

Ændringsforslag 11

Artikel 10, stk. 4, litra a)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

aktioner inden for bredbåndsnet: størrelsen af Unionens finansielle støtte må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger

aktioner inden for bredbåndsnet: størrelsen af Unionens finansielle støtte må ikke overstige % af de støtteberettigede omkostninger

Begrundelse

Anlæg af bredbåndsnet i tyndt befolkede områder kræver store økonomiske investeringer, og de økonomiske aktører har kun lille eller slet ingen interesse i at udvide deres kommercielle aktiviteter i disse områder. Under hensyntagen til den foreslåede medfinansieringssats vil det derfor blive vanskeligt for sektoren for elektronisk kommunikation at opfylde målene i den digitale dagsorden for Europa med hensyn til at levere bredbåndsadgang.

Ændringsforslag 12

Artikel 10, stk. 5

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Ovennævnte medfinansieringssatser kan øges med op til 10 procentpoint for aktioner, som har synergivirkninger på tværs af sektorer, medvirker til at opfylde klimamålene, øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer, eller nedbringer drivhusgasudledninger. Denne stigning bør ikke gælde for medfinansieringssatser, der er omhandlet i artikel 11.

Ovennævnte medfinansieringssatser kan øges med op til 10 procentpoint for aktioner, som har synergivirkninger på tværs af sektorer, medvirker til at opfylde klimamålene, øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer, eller nedbringer drivhusgasudledninger. Denne stigning bør ikke gælde for medfinansieringssatser, der er omhandlet i artikel 11.

Begrundelse

Man må indføre en differentieret behandling af regionerne, både for de mindre udviklede regioner og for regioner med demografiske og naturbetingede ulemper af alvorlig og permanent karakter, da alle disse kriterier berører den regionale udvikling og bør tages ligeligt i betragtning ved vurderingen af medfinansieringssatserne. Kommissionen har således i sit forslag til forordning for Den Europæiske Regionaludviklingsfond for den næste programmeringsperiode på grundlag af EUF-traktatens artikel 174 inkluderet særlige bestemmelser for at sikre, at der tages særligt hensyn til vanskelighederne for regioner med disse territoriale karakteristika.

Ændringsforslag 13

Artikel 11, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Denne forordnings gældende regler for transportsektoren anvendes på disse særlige indkaldelser. Ved gennemførelsen af disse indkaldelser gives der størst mulig prioritet til projekter, der overholder de nationale tildelinger i henhold til Samhørighedsfonden.

Denne forordnings gældende regler for transportsektoren anvendes på disse særlige indkaldelser. Ved gennemførelsen af disse indkaldelser de nationale tildelinger i henhold til Samhørighedsfonden .

Begrundelse

Se punkt 7.

Ændringsforslag 14

Artikel 12, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Undtagen i behørigt begrundede tilfælde annullerer Kommissionen finansiel støtte til aktioner, der ikke er påbegyndt inden et år efter den startdato for foranstaltningen, der er fastsat i betingelserne for støttetildelingen.

Undtagen i behørigt begrundede tilfælde annullerer Kommissionen finansiel støtte til aktioner, der ikke er påbegyndt inden år efter den startdato for foranstaltningen, der er fastsat i betingelserne for støttetildelingen.

Begrundelse

Dette garanterer den større fleksibilitet, som støttemodtagerne har brug for, for at overvinde hindringer for gennemførelsen.

Ændringsforslag 15

Artikel 12, stk. 2, litra c)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

efter en evaluering af fremskridt i henseende til projektet, navnlig i tilfælde af alvorlige forsinkelser af aktionens gennemførelse.

efter en evaluering af fremskridt i henseende til projektet, navnlig i tilfælde af alvorlige forsinkelser af aktionens gennemførelse.

Begrundelse

Se punkt 28.

Ændringsforslag 16

Artikel 12, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Kommissionen kan forlange den tildelte finansielle støtte tilbagebetalt, hvis aktionen, som støtten var tiltænkt, ikke er gennemført inden to år fra den slutdato, der er fastsat i betingelserne for støttetildelingen.

Kommissionen kan forlange den tildelte finansielle støtte tilbagebetalt, hvis aktionen, som støtten var tiltænkt, ikke er gennemført inden år fra den slutdato, der er fastsat i betingelserne for støttetildelingen.

Begrundelse

Se punkt 28.

Ændringsforslag 17

Artikel 12, stk. 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Inden Kommissionen træffer nogen af de i stk. 1, 2 og 3 nævnte afgørelser, undersøger den den konkrete sag og underretter de berørte støttemodtagere herom, således at de får mulighed for at fremsætte deres bemærkninger inden for en given frist.

Inden Kommissionen træffer nogen af de i stk. 1, 2 og 3 nævnte afgørelser, undersøger den den konkrete sag og underretter de berørte støttemodtagere herom, således at de får mulighed for at fremsætte deres bemærkninger inden for en frist .

Begrundelse

Se punkt 28.

Ændringsforslag 18

Artikel 17, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Kommissionen skal vedtage flerårige og årlige arbejdsprogrammer for hver sektor. Kommissionen kan også vedtage flerårige og årlige arbejdsprogrammer, som dækker mere end en sektor. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24, stk. 2.

Kommissionen skal vedtage flerårige og årlige arbejdsprogrammer for hver sektor. Kommissionen kan også vedtage flerårige og årlige arbejdsprogrammer, som dækker mere end en sektor. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24, stk. 2.

Begrundelse

Se punkt 32.

Ændringsforslag 19

Artikel 17, nyt stk. 8

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Begrundelse

Nye teknologier (som f.eks. infrastruktur til alternative brændstoffer) har højere adgangsbarrierer end traditionel infrastruktur såsom veje og jernbaner. De indgår i de nye TEN-T-retningslinjer, men der mangler finansieringsbetingelser i CEF. Den slags projekter er vanskeligere at finansiere. Omvendt fremmer de uafhængigheden af olie og målene i hvidbogen om transport om inden 2030 at halvere andelen af køretøjer i byerne, der kører på traditionelle brændstoffer. Vi føler derfor ikke, at det hænger sammen, at tilskud til innovation på transportområdet er begrænset til 20 %, dvs. det laveste niveau.

Ændringsforslag 20

Artikel 17, nyt stk. 9

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Ændringsforslag 21

Artikel 26, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Senest medio 2018 udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport om opfyldelsen af målene for alle foranstaltninger (resultater og virkninger), effektiviteten af ressourceudnyttelsen og den europæiske merværdi, med henblik på at der træffes en afgørelse om videreførelse, ændring eller suspension af foranstaltningerne. Evalueringen skal desuden omfatte mulighederne for forenkling, intern og ekstern sammenhæng, den fortsatte relevans af alle mål samt foranstaltningers bidrag til Unionens prioriterede mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den skal også tage hensyn til resultaterne af evalueringen af de tidligere foranstaltningers virkninger på lang sigt.

Senest medio 2018 udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport om opfyldelsen af målene for alle foranstaltninger (resultater og virkninger), effektiviteten af ressourceudnyttelsen og den europæiske merværdi, med henblik på at der træffes en afgørelse om videreførelse, ændring eller suspension af foranstaltningerne. Evalueringen skal desuden omfatte mulighederne for forenkling, intern og ekstern sammenhæng, den fortsatte relevans af alle mål samt foranstaltningers bidrag til Unionens prioriterede mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den skal også tage hensyn til resultaterne af evalueringen af de tidligere foranstaltningers virkninger på lang sigt.

Begrundelse

Se punkt 46.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  Denne rolle blev fremhævet i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 (side 11 »De europæiske politikkers bidrag til vækst og beskæftigelse«).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse nr. 1639/2006/EF om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) og forordning (EF) nr. 680/2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet.

(3)  Regionsudvalgets udtalelse om CEF tager hensyn til høringen af Regionsudvalgets Netværk til Overvågning af Nærhedsprincippet. Rapporten fra høringen findes på Regionsudvalgets hjemmeside: http://extranet.cor.europa.eu/subsidiarity/Pages/default.aspx.


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/137


Regionsudvalgets udtalelse om »Retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF«

2012/C 277/13

REGIONSUDVALGET

konstaterer, at udfordringen på højspændingsområdet består i at få den vedvarende strøm fra offshore og onshore-anlæg frem til regioner med det største energibehov på billig og effektiv vis, og at der på lavspændings- og mellemspændingsområdet skal skabes de nødvendige infrastrukturmæssige forudsætninger for en bred vifte af nye decentrale nettilslutninger;

understreger behovet for, at Kommissionen sender et klart og tydeligt politisk signal til medlemsstaterne, erhvervslivet, banksektoren og partnere i hele verden om, at den valgte strategi for en større andel af vedvarende energi i fremtidens energimix er irreversibel og særlig lønsom for private investeringer;

understreger, at man med det formål at opfylde EU's 2020-mål også bør støtte udbygningen af intelligente net på lokalt og regionalt plan mere intensivt, hvilket udvalget allerede har opfordret til i sine tidligere udtalelser (CdR 160/2008 fin, CdR 8/2009 fin, CdR 244/2010 fin, CdR 312/2010 fin, CdR 7/2011 fin og CdR 104/2011 fin). Indenfor rammerne af en computerstyret belastningsstyring skal der fastsættes produktions- og efterspørgselsafhængige slutbrugerpriser, således at der gives incitamenter til et sparsomt energiforbrug og den decentrale energiproduktion afstemmes bedre med det decentrale energiforbrug;

opfordrer i den forbindelse til, at det undersøges, hvorvidt udarbejdelsen af mindre detaljerede vejledende retningslinjer for de nationale beslutningstagere ikke ville være et mere velegnet mildere instrument. Kommissionen ville dermed give medlemsstaterne størst muligt råderum for den konkrete inddragelse af de allerede eksisterende strukturer. Dette gælder for de muligvis føderalt strukturerede myndigheder, der tager sig af fysisk planlægning, byggetilladelser og godkendelser i medlemsstaterne og for de allerede eksisterende regionale grupper under den 3. pakke om det indre marked. Principielt bør fordelingen af opgaver til allerede velfungerende institutioner prioriteres højere end oprettelsen af nye strukturer.

Ordfører

Heinz LEHMANN (DE/PPE), medlem af landdagen i Sachsen

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF

COM(2011) 658 final – 2011/0300 (COD)

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

1.

bifalder, at forordningen sigter mod en fuldstændig integration af det indre marked for energi, som skal sikre, at ingen medlemsstat eller region isoleres fra det europæiske net, at forsyningssikkerhed og solidaritet medlemsstaterne imellem garanteres samt at principperne for bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse overholdes. Dette er en vigtig forudsætning for, at der kan gennemføres en reduktion af drivhusgasemissionerne med 20 %, en forbedring af energieffektiviteten med 20 % og en forhøjelse af den vedvarende energis andel af slutenergiforbruget med 20 % inden 2020;

2.

fremhæver den afgørende betydning af dette initiativ, som skal sikre energisikkerheden gennem anvendelse af alle former for tekniske løsninger til dette formål, herunder navnlig udvikling af transmissions- og distributionssystemer og alle nuværende og potentielle slags energikilder samt ved hjælp af de tilgængelige støtteforanstaltninger;

3.

forventer, at dette forslag yder et bidrag til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og medfører afgørende fordele for hele EU for så vidt angår konkurrenceevne og økonomisk, social og territorial samhørighed;

4.

bifalder, at der med henblik på en hurtigere realisering af målene på infrastrukturområdet frem til 2020 og derefter udpeges et begrænset antal prioriterede transeuropæiske korridorer og områder, der omfatter el- og gasnet samt transportinfrastruktur til olie, naturgas, kuldioxid og biometan (renset biogas fra biogasanlæg), hvor der er størst behov for en EU-indsats. Gennem strømlining og forkortelse af tilladelsesprocedurerne, større accept gennem tidlig inddragelse af offentligheden, lettelse af reguleringen, en retfærdig brugerafhængig fordeling af omkostningerne, som skaber balance mellem indtjening og risici, og tildeling af den nødvendige markedsbaserede og direkte finansielle EU-støtte ydes der et bæredygtigt bidrag til fremskyndelse af projekter af fælles interesse;

5.

gør opmærksom på, at det fælles europæiske energinet skal leve op til høje sikkerhedsstandarder. Navnlig skal det udelukkes, at cyberangreb eller fysiske angreb kan bringe den europæiske forsyningssikkerhed i fare og få negative konsekvenser for medlemsstaternes økonomiske formåen.

A.    Udgangssituationen

REGIONSUDVALGET

6.

konstaterer, at hver EU-medlemsstat i dag råder over et energimix, som bygger på de geografiske, geologiske, tekniske og energipolitiske forudsætninger og det nationale behov. Det består af et grundlastområde, der hidtil først og fremmest er blevet dækket af fossile, nukleare og nogle vedvarende energikilder (vandkraftressourcer, fast biomasse), og en variabel andel af forsyningen bestående af visse fleksible fossile energikilder og vedvarende vejrafhængige energikilder, som stadig er svingende. Til opfyldelse af de vedtagne klimamål vil det først og fremmest være nødvendigt at forbedre energieffektiviteten, mindske energiforbruget til opvarmning og motorbrændstoffer (som ikke indgår i primære energiregnskaber) og øge den vedvarende energis andel af den samlede energiproduktion. De heraf følgende naturlige udsving skal udlignes vha. en række foranstaltninger som f.eks. modernisering af grundlastkraftværkerne, bygning af nye yderst fleksible gasværker med kraftvarmeproduktion, en udvidelse af pumpekraftværkers vandkraftkapacitet eller andre lagringsteknologier samt tilpasning og udbygning af de eksisterende overførsels- og fordelingssystemer. Der er behov for at modernisere alle niveauer i netstrukturen. Mens der på lavspændings- og mellemspændingsområdet skal skabes de nødvendige infrastrukturmæssige forudsætninger for en bred vifte af nye decentrale nettilslutninger, består udfordringen på højspændingsområdet i at få den vedvarende strøm fra offshore og onshore-anlæg frem til regioner med det største energibehov på billig og effektiv vis;

7.

for at garantere medlemsstaternes energisikkerhed bør der indføres løsninger, som er baseret på modernisering og yderligere udnyttelse og udbygning af eksisterende konventionelle og alternative forsyningskilder, da de yder et afgørende bidrag til at sikre stabiliteten i de elektriske energisystemer, f.eks. på lokalt og nationalt plan;

8.

bekræfter, at afprøvningen af mere effektive transmissions- og lagringsteknologier, anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier samt fremme af udviklingen af kommunale og regionale energiplaner skal stå centralt i overvejelserne;

9.

konstaterer, at også naturgas i de kommende årtier kan spille en vigtig rolle i udligningen af en varierende elproduktion i Europa. I den henseende skal gasimporten diversificeres, produktionen heraf udbygges i EU-landene gennem anvendelse af konventionelle såvel som ukonventionelle kilder og biometan (renset biogas) produceret på biogasanlæg, gasnettene suppleres med langdistancerørledninger og lagerkapaciteten øges. Grundlaget for driften af yderligere gasværker med reguleringskapacitet er en opgradering af den relevante gasrørledningsinfrastruktur i de medlemsstater, hvor naturgas er en vigtig energibærer;

10.

erkender, at det også i den nærmeste fremtid vil være nødvendigt, at det europæiske energimix indeholder en andel af fossile brændstoffer, selvom deres andel løbende reduceres. CCS-teknologi kan i denne periode yde et vigtigt bidrag til reduktion af CO2-emissionerne, men det forudsætter, at denne teknologi udvikles til et teknisk muligt system, der kan drives til en rimelig pris og med en pålidelig sikkerhed. Der er imidlertid stadig et forsknings- og udviklingsbehov, hvad angår de praktiske test, navnlig med hensyn til tekniske og økonomiske aspekter samt dermed forbundne miljømæssige konsekvenser. Udviklingen af et kuldioxidtransportnet, der også er grænseoverskridende, forudsætter, at der nu alligevel træffes foranstaltninger på europæisk plan.

B.    Nærhedsprincippet

REGIONSUDVALGET

11.

understreger, at EU har fastsat ambitiøse klimamål, hvis gennemførelse kræver en stor indsats af alle medlemsstater. I disse anstrengelser indgår opbygningen af en intelligent energiinfrastruktur. Ud over inddragelsen af en lang række små og mikroproducenter af elektricitet fra vedvarende kilder i de eksisterende net, udviklingen af intelligente distributionsnet til decentral styring af udsvingene i udbud og efterspørgsel samt forøgelse og fremme af elkoblinger til lande med energiressourcer for at øge produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder skal også de nationale infrastrukturer forbindes med hinanden på effektiv og navnlig fleksibel vis. Disse idéer har Kommissionen allerede taget op for år tilbage med TEN-E;

12.

anerkender, at medlemsstaterne parallelt hermed har udviklet nationale planer for en styrkelse af den vedvarende energis andel af energiproduktionen og vedtaget relevant lovgivning. Efter ikrafttrædelsen af EU's tredje energipakke arbejder en række transnationale institutioner og grupper derudover sammen med godt resultat;

13.

konstaterer, at der på trods af disse veludviklede strukturer opstår vanskeligheder i forbindelse med konkrete grænseoverskridende energiprojekter, som er en følge af de nationale infrastrukturers beskaffenhed, de specifikke energipolitiske prioriteter eller de forskellige kompetencer. Disse uforligeligheder resulterede i spild af tid ved planlægningen, finansieringen og gennemførelsen af TEN-E-projekter;

14.

fastslår, at Kommissionen med forslaget til forordning vil sikre, at disse uforligeligheder kortlægges så tidligt som muligt og overvindes så hurtigt som muligt vha. den foreslåede koordinationsprocedure. Kommissionens forordning har til formål at fremskynde et begrænset antal grænseoverskridende nøgleprojekter og nationale projekter med betydelige grænseoverskridende konsekvenser, der skal betragtes som fundamentet for det fremtidige europæiske transmissionsnet med stor kapacitet;

15.

erkender, at den langt mere omfattende opgave, som består i at opgradere de nationale net til fremtidens energiforsyning, fortsat påhviler medlemsstaterne og kun indirekte berøres af forordningen. Denne fremgangsmåde tager udgangspunkt i artikel 170-172 i EUF-traktaten. Nærhedsprincippet finder dermed anvendelse, men pga. det begrænsede antal berørte projekter med grænseoverskridende relevans overtrædes princippet ikke;

16.

understreger, at nytteværdien, ud over udviklingen af en europæisk masterplan for grænseoverskridende energinet, ligger i, at Kommissionen sender et klart og tydeligt politisk signal til medlemsstaterne, erhvervslivet, banksektoren og partnere i hele verden om, at den valgte strategi for en større andel af vedvarende energi i fremtidens energimix er irreversibel og særlig lønsom for private investeringer;

17.

konstaterer, at Kommissionen som retligt instrument foreslår en forordning, som er umiddelbart gældende i alle enkeltheder i alle medlemsstater. Regionsudvalget anser principielt en forordning for at være et proportionalt instrument set i lyset af den ønskede fremskyndelse af tilladelsesprocedurerne;

18.

bemærker imidlertid, at en strømlining af tilladelsesprocedurerne for infrastrukturprojekter potentielt kan udgøre et stort indgreb i medlemsstaternes ret til fysisk planlægning samt de berørte parters og offentlighedens ret til medindflydelse. Også i forbindelse med projekter af fælles interesser skal der tages højde for delstaters forfatningsmæssigt garanterede kompetencer vedrørende gennemførelse og tilrettelæggelse af planlægnings- og tilladelsesprocedurer i føderale systemer. Udvalget mener ikke, at de samlede detaljerede bestemmelser i kapitel III kan opfattes som »retningslinjer« eller hovedlinjer for transeuropæiske net som beskrevet i artikel 171 i EUF-traktaten og dermed kan betragtes som et reelt nødvendigt minimum af tilpasning af de nationale administrative procedurer;

19.

opfordrer i den forbindelse til, at det undersøges, hvorvidt udarbejdelsen af mindre detaljerede vejledende retningslinjer for de nationale beslutningstagere ikke ville være et mere velegnet mildere instrument. Kommissionen ville dermed give medlemsstaterne størst muligt råderum for den konkrete inddragelse af de allerede eksisterende strukturer og således fremme og prioritere sammenkoblinger, når medlemsstaten har ressourcer til at øge produktionen af el fra vedvarende energi. Dette gælder for de muligvis føderalt strukturerede myndigheder, der tager sig af fysisk planlægning, byggetilladelser og godkendelser i medlemsstaterne og for de allerede eksisterende regionale grupper under den 3. pakke om det indre marked. Principielt bør fordelingen af opgaver til allerede velfungerende institutioner prioriteres højere end oprettelsen af nye strukturer;

20.

ser med kritiske øjne på de apodiktisk fastsatte tidsfrister i forvaltningsprocedurerne. Netop ved projekter af fælles interesse skal kvalitet vægtes højere end hastighed. Ud over følger for forsyningssikkerheden vil kvaliteten i projekter af fælles interesse have en betydelig indflydelse på den pris, som slutbrugeren skal betale. Ud over investorernes interesser er omkostningsniveauet for de lokale SMV'er og borgerne også en vigtig lokaliseringsfaktor;

21.

opfordrer til, at de problemer, som opstår i forbindelse med planlægning og gennemførelse af projekter af fælles interesse, behandles nedefra og op, dvs. med udgangspunkt i nærhedsprincippet, og at samtlige alternativer bliver undersøgt grundigt. Kun hvis de lokale, regionale, nationale eller multinationale myndigheder ikke kan blive enige inden for den fastsatte tidsfrist bør den europæiske projektkoordinator træde i aktion. Der har tidligere været tilfælde, hvor aktiveringen af en europæisk koordinator viste sig at være nyttig. Forekomsten af en europæisk koordinator, som kan bistå med at finde løsninger i vanskelige enkeltstående tilfælde, virker ikke i sig selv som en overtrædelse af nærhedsprincippet. Koordinatorens udnævnelse eller mandatforlængelse bør ske på grundlag af en fælles beslutning truffet af Ministerrådet og Europa-Parlamentet;

22.

bifalder etableringen af en national godkendelsesmyndighed som en »One Stop Shop«. Det bør være et nationalt skøn, om man anvender den integrerede eller koordinerede ordning i forbindelse med tilladelsesproceduren;

23.

støtter forslaget til forordning om en grænseoverskridende omkostningsfordeling under inddragelse af ACER. Dette gælder også for nationale tilsynsmyndigheders forpligtelse til at skabe investeringsincitamenter til projekter af fælles interesse vha. godtgørelser. Disse incitamenter skal stå i et rimeligt forhold til risikoen;

24.

anser det for nødvendigt, at listen over projekter af fælles interesse evalueres regelmæssigt og tilpasses de skiftende behov.

C.    Accept

REGIONSUDVALGET

25.

præciserer, at etableringen af de tekniske forudsætninger for opfyldelsen af de ambitiøse energi- og klimamål kun kan ske i et fællesskab med borgerne – aldrig uden deres accept. Af den grund må det udtrykkeligt bifaldes, når borgere, kommuner og kommunale myndigheder informeres og inddrages på et tidligt tidspunkt;

26.

understreger, at skiftet i retning af en CO2-fattig elektricitetsproduktion kræver en omlægning af netarkitekturen. Mens integrationen af nye mindre producenter i lav- og mellemspændingsnettene og en intelligent forvaltning af disse i vid udstrækning kan ske uden indgreb, som forandrer landskabet, er bygningen af ny infrastruktur en forudsætning for færdiggørelsen af de nye europæiske højspændingsmotorveje. I den forbindelse bør man prioritere en infrastruktur, der gør det muligt at øge koblingerne til stater, som kan sikre øget elproduktion fra vedvarende energi. Da omkostningerne ved etableringen af disse systemer i sidste ende skal betales af elektricitetskunderne, er det vigtigt, at den tekniske gennemførelse bliver så intelligent og effektiv som muligt. Dertil hører også en minimering af arealanvendelsen. Denne sammenhæng skal forklares grundigt for borgerne på så tidligt et tidspunkt som muligt;

27.

opfordrer til, at de nationale regeringer skaber incitamenter, som er velegnede til at kompensere for resterende forringelser for borgere, kommuner og kommunale myndigheder på rimelig vis. Erfaringer i de kommuner, som tidligere har været berørt af nye projekter af denne størrelsesorden, har vist, at gennemsigtighed og tilstedeværelsen af en fast samtalepartner hos den projektansvarlige på stedet, er vigtige forudsætninger for rettidige fremskridt på planlægnings- og byggestadiet;

28.

understreger, at den planlagte håndbog er et vigtigt instrument til at informere borgerne om fordelene ved udvikling af infrastruktur og intelligente net set i relation til forsyningssikkerhed, reduktion af CO2-emissioner og energieffektivitet. Disse informationer må ikke fortie ulemperne. Borgerne kan kun vurdere omfanget af udfordringen og acceptere eventuelle negative følger på grundlag af en fuldstændig og gennemsigtig information. Informationsstrømmen skal tilpasses den enkelte situation og give de berørte borgere saglige oplysninger;

29.

kræver, at der ud over de økonomiske erstatninger til de borgere, kommuner og kommunale myndigheder, som i særlig grad rammes af projektgennemførelsen, skal offentliggøres en oversigt over de trufne sikkerhedsforanstaltninger, inklusive en socioøkonomisk og miljørelateret konsekvensanalyse. Den offensive oplysningskampagne og et retfærdigt udligningssystem er uomgængelige forudsætninger for accepten af en fremskyndet udbygning af fremtidens energinet.

D.    Finansiering

REGIONSUDVALGET

30.

anerkender, at det er Kommissionens opfattelse, at de hidtidige finansieringsinstrumenter under TEN-E ikke har været effektive nok. De skal afløses af »Connecting Europe«-faciliteten. Af den samlede sum på 50 mia. EUR, der nævnes i infrastrukturforordningen for den flerårige finansielle ramme, er der i den 7-årige periode afsat 9,1 mia. EUR til energiområdet. Dermed kan der gives støtte til undersøgelser og finansieringsinstrumenter til gavn for elektricitets-, gas- og CO2-projekter og tildeles støtte i form af tilskud til elektricitets- og gasprojekter, der har en positiv indvirkning på forsyningssikkerhed, solidaritet og innovation, som ikke er økonomisk rentable ifølge forretningsplaner, og hvor der er truffet en afgørelse om en grænseoverskridende omkostningsfordeling. Derudover kan intelligente net og målesystemer samt CO2-projekter, hvis kommercielle levedygtighed ikke kan påvises, også modtage støtte i form af tilskud;

31.

bifalder, at der i Connecting Europe-faciliteten lægges større vægt på energimæssigt vigtige, men kommercielt mindre attraktive infrastrukturprojekter. En vellykket implementering af sådanne projekter ville fremme gennemførelsen af det indre marked i EU og bidrage til forsyningssikkerheden;

32.

betragter det som et klart forkert energipolitisk signal fra Kommissionen, at hovedparten af de tolv prioriterede infrastrukturprojekter inden for rammerne af »Connecting Europe«-faciliteten vedrører gas- og olierørledninger, som kræver investeringer, der er længe om at tjene sig ind, da der ikke hidtil er anført nogen overbevisende forklaring på, hvordan prioriteringen af fossile energikilder skal kunne bringes i samklang med EU's 2020-mål og de langsigtede klimamål for 2030 og 2050;

33.

understreger, at man med det formål at opfylde EU's 2020-mål - udover en fremskyndet udbygning af de store transmissionsnet for energi også bør støtte udbygningen af intelligente net på lokalt og regionalt plan mere intensivt, hvilket udvalget allerede har opfordret til i sine tidligere udtalelser (CdR 160/2008 fin, CdR 8/2009 fin, CdR 244/2010 fin, CdR 312/2010 fin, CdR 7/2011 fin og CdR 104/2011 fin). Indenfor rammerne af en computerstyret belastningsstyring skal der fastsættes produktions- og efterspørgselsafhængige slutbrugerpriser, således at der gives incitamenter til et sparsomt energiforbrug og den decentrale energiproduktion afstemmes bedre med det decentrale energiforbrug. Hvis energiafgiften er et af de instrumenter, medlemsstaterne kan anvende for at bekæmpe klimaændringer på de betingelser, der er fastsat i Rådets direktiv 2003/96/EF, der omstrukturerer bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, mener Regionsudvalget, at muligheden for at indføre et system med differentierede afgiftssatser ikke skal begrænses til regioner, men udvides til også at omfatte lokale myndigheder, der også anerkendes som fuldgyldige aktører i den bæredygtige udvikling i EU. Disse myndigheder bør således, især i de medlemsstater, hvor de bidrager til udvikling af intelligente net for at øge forsyningssikkerheden, nedbringe udledningen af CO2 og forbedre energieffektiviteten, kunne fastsætte forskellige generelle energiafgiftssatser set i forhold til de tilsvarende nationale niveauer under forudsætning af, at konkurrerende energikilder behandles lige, og at de forskellige afgiftsniveauer ikke går ud over det indre markeds funktion og energiprodukternes bevægelighed mellem medlemsstaterne;

34.

er med henblik på den nødvendige markedsintegration af vedvarende energi dybt bekymret over, at netop pumpekraftværker eller kraftværker med andre lagringsteknologier ikke kan modtage finansiering gennem faciliteten for netforbindelser i Europa. Disse kraftværkers mulighed for at lagre energi produceret af vedvarende energikilder spiller en central rolle ved udligningen af vind- og solenergi, hvor produktionen svinger meget;

35.

beklager, at Kommissionen endnu ikke på detaljeret vis har redegjort for de nye finansieringsinstrumenter, som står til rådighed fra 2014. Ved udvælgelsen skal der tages højde for merværdien. De skal udgøre et supplement til den indtil nu almindelige støtte i form af tilskud og skabe en konsekvent og ensartet ramme for finansieringen af jernbane-, energi-, og telekommunikationssektoren, som bygger på erfaringerne med »Risk Sharing Finance Facility« (finansieringsmekanismen med risikodeling), »Loan Guarantee Instrument« (lånegarantiinstrumentet) og Margueritefonden;

36.

noterer sig, at finansieringen omfatter både egenkapital-, risikokapital- og fremmedkapitalinstrumenter. Hertil hører garantier for finansielle formidlere, der stiller finansiering til rådighed for modtagere med finansieringsvanskeligheder samt risikodeling med finansielle institutter med det formål at øge finansieringen. Dette inkluderer også projektobligationer »Project Bonds«;

37.

accepterer, at Kommissionen i sin konsekvensanalyse vurderer, at de foreslåede finansieringsinstrumenter ikke vil resultere i skævvridninger af det finansielle marked, idet de er økonomisk gennemførlige, men i de enkelte tilfælde ikke kan finde en tilstrækkelig finansiering på markedet;

38.

konstaterer, at der derved opstår et vist modsætningsforhold til artikel 15 i forordningen, ifølge hvilken problemer med finansieringen ikke skal være et kriterium for finansieringsinstrumenters egnethed;

39.

opfatter det principielt som positivt, at op til 20 % af budgettet skal anvendes til risikodeling og egenkapitalinstrumenter i planlægningsfasen under faciliteten for netforbindelser i Europa. På den måde udvides finansieringsmulighederne gennem en omhyggelig tilrettelæggelse, og i modsætning til støtte gennem tilskud fremmes virksomhedernes eget ansvar på samme tid. Det skal imidlertid sikres, at der ved såvel den projektspecifikke cost-benefit-analyse som ved vurderingen af den kommercielle bæredygtighed anvendes strenge kriterier for projekterne af fælles interesse;

40.

forholder sig kritisk til de foreslåede finansielle instrumenters egnethed i forbindelse med udbygningen af energinet;

41.

understreger, at kriterierne for berettigelse til støtte fra »Connecting Europe«-faciliteten må justeres for at sikre adgang for regioner i den yderste periferi til finansiering af projekter, der har til formål at gøre disse regioner mere uafhængige på energiområdet.

E.    Projektobligationer

REGIONSUDVALGET

42.

noterer sig, at der er planlagt en pilotfase for projektobligationsinitiativet i 2012/2013 under Den Europæiske Investeringsbanks ledelse. De projekter, som kan komme i betragtning, er allerede langt fremme i planlægningsforløbet set i forhold til TEN-E-retningslinjerne. Kommissionen forventer i sin konsekvensanalyse, at kun et enkelt energiprojekt vil kvalificere sig i pilotfasen;

43.

er enigt med Rådet for europæiske energitilsynsmyndigheder (CEER) i, at projektobligationer kun i begrænset omfang kan anvendes ved investeringer inden for eksisterende net, idet det er vanskeligt at foretage en afgrænsning. De kunne være et hensigtsmæssigt instrument ved offshore-tilkoblinger og grænseoverskridende forbindelser;

44.

henleder opmærksomheden på, at denne form for projektfinansiering hidtil har været usædvanlig blandt netoperatørerne. Derved kan det vare en rum tid, inden de nye værdipapirer accepteres af investorerne. Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank bør, gennem udvælgelsen af solidt funderede projekter, arbejde for at vinde tillid blandt potentielle investorer. Det skal være målet at opnå en investeringsklassificering, som også gør obligationerne interessante for store institutionelle investorer;

45.

bemærker, at det med hensyn til anvendelsen af budgetmidler i princippet må vurderes positivt, at der som et supplement til støtte i form af tilskud nu også skal anvendes finansielle instrumenter. Det skal imidlertid sikres, at der udelukkende finansieres projekter, som der reelt er behov for, dvs. projekter der er nødvendige, og hvor den kommercielle bæredygtighed påviseligt ikke er til stede. Under ingen omstændigheder bør i sig selv bæredygtige projekter »modtage overdreven støtte«, så privat finansiering på den måde fortrænges. Navnlig bør der kun stilles ansvarlig lånekapital til rådighed for solidt kalkulerede projekter. Der må under ingen omstændigheder skabes et kunstigt marked, der udelukkende holdes i live gennem medfinansiering fra EU, og som til stadighed skal have tilført nye midler for at forhindre en insolvens. Særligt i pilotfasen skal det regelmæssigt vurderes, hvorvidt alternative støttemetoder ville give større omkostningsbesparelser set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Der kunne f.eks. være tale om konsortialfinansiering i stedet for de planlagte obligationer;

46.

fremhæver, at finansieringen af den udbygning af energiinfrastrukturen, som er tvingende nødvendig, skal forblive en opgave primært for virksomhederne. Det er op til EU og medlemsstaterne at give den nødvendige støtte til infrastrukturforanstaltninger og sørge for etablering af den nødvendige ramme for markedets aktører. Til imødegåelse af resterende tvivl om omfanget af de nødvendige samlede investeringer bør Kommissionen bestræbe sig på at konkretisere sine forudsætninger; under alle omstændigheder skal rimelige nettariffer sikre, at investeringerne giver et markedsbaseret kapitalafkast.

F.    Sammenfald med andre EU-forordninger

REGIONSUDVALGET

47.

støtter Kommissionens hensigt om at afslutte projekterne af fælles interesse inden for en kortere tidshorisont vha. en strømlinet tilladelsesprocedure, der koordineres af én enkelt national myndighed, under forudsætning af at de nationale planlægningsprocedurer gives plads nok i processerne. Der fastlægges en højere status for prioriterede projekter. Forordningsforslaget omhandler hovedsageligt procedure- og organisatoriske spørgsmål;

48.

noterer, at det ville være konsekvent, hvis reglerne for projekter af fælles interesse bliver tilpasset denne prioriterede status. I sin nuværende form betyder forordningsforslaget ingen væsentlig forenkling. Med henblik på kravene i EU's habitat- og vandrammedirektiver skal projekterne ganske vist tydeligt være i offentlighedens interesse. Dette skal imidlertid ikke have indvirkning på de materielle betingelser for ovennævnte bestemmelser. Derfor er forordningsforslaget dobbelttydigt. Der stilles stadig krav om en udtalelse fra Kommissionen i tråd med artikel 6, stk. 4, i habitatdirektivet 92/43/EF, selvom det er Kommissionen, som skal udarbejde listen over projekter af fælles interesse. Dette virker som en unødvendig dobbeltkontrol;

49.

konstaterer, at fastsættelsen af tidsfrister for tilladelsesprocedurerne navnlig placerer ansvaret for en strømlining af procedurerne hos de nationale eller regionale godkendelsesmyndigheder, som skal tilrettelægge deres forvaltningspraksis efter de fastlagte prioriteter. De materielle standarder, som EU har fastlagt, bibeholdes derimod som hovedregel. Kommissionen bør i tæt samarbejde med godkendelsesmyndighederne udarbejde praktiske forslag til gennemførelse af disse bestemmelser, som tager hensyn til de praktiske krav til effektive og gennemsigtige procedurer. Forslaget foregiver således, at der foretages en strømlining af procedurerne, uden at der i praksis er tale om reelle forbedringer.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/143


Regionsudvalgets udtalelse om »Horisont 2020 (rammeprogram for forskning og innovation)«

2012/C 277/14

REGIONSUDVALGET

har følgende hovedbudskaber

Forslaget til Rådets forordning og gennemførelsesplanerne for Horisont 2020 skal have større fokus og effekt på den konkrete praksis, dvs. at man skal opfordre de lokale og regionale myndigheder til at deltage aktivt i opfyldelsen af Europa 2020-strategiens målsætninger;

Horisont 2020's tresøjlesystem giver omfattende merværdi til europæisk forskning;

Horisont 2020 bør støtte forskning i og udvikling af de koncepter, metoder og andre former for intellektuel kapital, der er nødvendige for samarbejdet mellem regioner og byer, universiteter og erhvervsliv om innovation og udnyttelse af viden;

Regioner og byer bør inkorporere FUI som en vigtig del af deres politiske hoveddagsorden. Gennem Horisont 2020- og samhørighedsstøtte bør man for at sikre en regional tilpasning skabe koncepter, instrumenter og andre forudsætninger, så lokale og regionale myndigheder aktivt kan fremme innovation, tage risici og investere i den praktiske anvendelse af FUI;

Regionsudvalget foreslår, at et af Horisont 2020-programmets strategiske mål skal være at skabe en europæisk kultur for åben innovation gennem specifikke programmer og andre instrumenter. Omfattende udvikling er en forudsætning for innovative økosystemer, centrale støtteteknologier, offentlige indkøb og forskningsinfrastruktur;

For at forny rammeprogrammet er der behov for at forenkle programpraksis og øge effekten af EU-finansierede FUI-projekter;

For at nå de fastsatte mål er der også behov for en mentalitetsændring. Regionsudvalget opfordrer pionerregioner til at etablere europæiske konsortier, der integrerer kapacitet på forskellige områder med det formål at skabe banebrydende samfundsmæssige innovationer til brug i hele Europa;

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) kan også bringe særlig merværdi til det regionale niveau.

Ordfører

Markku MARKKULA (FI/PPE), medlem af byrådet i Espoo

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)

COM(2011) 809 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

1.   hovedbudskab:

Forslaget til Rådets forordning og gennemførelsesplanerne for Horisont 2020 skal have større fokus og effekt på den konkrete praksis, dvs. at man skal opfordre de lokale og regionale myndigheder til at deltage aktivt i opfyldelsen af Europa 2020-strategiens målsætninger.

1.

Kommissionens forslag er et glimrende udgangspunkt, når EU's forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter (FUI) for den kommende programperiode 2014-2020 skal fastlægges. Alle regioner og regionale aktører kan og bør være effektive, når det kommer til udnyttelse af viden. Det er derfor yderst vigtigt at udbrede og videreudvikle FUI's resultater i hele Europa.

2.

Med henblik på at opfylde Europa 2020-strategiens målsætninger er det vigtigt, at EU's samhørighedspolitik medvirker til at styrke kompetencegrundlaget og innovationskapaciteten på lokalt niveau og til at udvikle instrumenter, der fremmer samarbejdet mellem regioner inden for Europa. Der er behov for disse instrumenter og denne form for samarbejde for at gøre brug af resultaterne af Horisont 2020 på regionalt og lokalt plan. Al regional forskning finansieret af Horisont 2020 bør have en dimension for »global topkvalitet«, som fremmes gennem princippet om intelligent specialisering. Desuden bør de operationelle programmer og strategierne for forskning, innovation og intelligent specialisering give et mere reelt billede af den tættere forbindelse mellem Horisont 2020 og strukturfondene.

3.

Kommissionens forslag stemmer overens med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Horisont 2020-foranstaltningerne skal målrettes mod at give så meget merværdi og så stor effekt som mulig, når de gennemføres på EU-plan. Aktiviteterne skal styrke de generelle principper for forskning og innovation, støtte medlemsstaternes forskningsfunktioner og undgå overlap. Det er især vigtigt, at Horisont 2020 kan bidrage til opnåelsen af en kritisk masse i nøglesektorer og gennemførelsen af langsigtet forskning og udvikling med høj risiko ved at fordele risikoen og skabe bredde i anvendelsen og stordriftsfordele, som ikke kan opnås på anden vis.

REGIONSUDVALGET

4.

fremhæver betydningen af Horisont 2020. Den planlagte finansiering på 80 mia. EUR er velbegrundet og et absolut minimum i lyset af den rolle, som programmet spiller i gennemførelsen af Europa 2020-strategien og andre EU-politikker samt i etableringen og driften af det europæiske forskningsrum. Udvalget påpeger imidlertid, at det er nødvendigt, at Europa kommer ud af den finansielle krise og skaber et solidt grundlag for udvalgte prioriteter inden for rammerne af sin globale rolle, og tilføjer, at Horisont 2020 derfor bør indeholde instrumenter, der har fokus på konkrete praksisændringer, og som sikrer hurtigere samfundsresultater i form af nye job, intelligent vækst og større velfærd på både kort og langt sigt;

5.

bifalder målet om at udvikle mere innovation gennem forskning, hvor der tages højde for det innovative potentiale. Det er derfor vigtigt – allerede før den nye programperiode starter – at regionale politiske beslutningstagere og lokale universiteter og forskningsinstitutter aktivt begynder at udvikle fælles regionale innovationsstrategier og gennemførelsesprogrammer med et strategisk fokus på intelligent specialisering, som finansieres i fællesskab af forskellige kilder, herunder kommunale budgetter, bidrag fra erhvervslivet og en række EU-finansieringsinstrumenter. Derfor er det vigtigt, at både den europæiske dagsorden for forskning og innovation og de nationale og regionale innovationsstrategier passer sammen;

6.

opfordrer til, at der udføres en analyse af Horisont 2020-planerne (med hensyn til indhold og målretning af midler og instrumenter) med særlig fokus på deres stimulerende effekt som en del af alle FUI-aktiviteter, der finder sted i Europa. Økonomisk set er Horisont 2020 et stort program (80 mia. EUR for perioden 2014-2020). Ved Marie Curieaktiviteterne konstaterer man imidlertid en tilbagegang på næsten 1 mia. EUR i 2013 til blot 0,7 mia. i 2014. I betragtning af programmets fordele bør den finansielle indsats over for disse aktiviteter falde mere i tråd med det europæiske forskningsråds indsats (EFR). Derudover tegner Horisont 2020-programmet sig kun for få procent af de europæiske FUI-aktiviteter, og derfor bør man i beslutningstagningen fremhæve systemet som en helhed og opstille stramme prioriteter for anvendelsen af Horisont 2020-midlerne;

7.

gentager (1), at der skal træffes modige praktiske foranstaltninger, der tildeler alle myndighedsniveauer i medlemsstaterne – lokale, regionale og centrale – et større ansvar, og som inddrager alle øvrige aktører. De regionale og lokale myndigheders betydningsfulde rolle i udarbejdelsen og gennemførelsen af Europa 2020-strategien bør anerkendes i de nationale reformprogrammer. Det er endvidere vigtigt, at de berørte aktører gennem de territoriale pagter får et medansvar for regionale FUI-aktiviteter;

8.

opfordrer til, at byer og regioner påtager sig en vigtig rolle i udarbejdelsen af nye former for joint venture for offentlige-private-borgerbaserede partnerskaber og er med til sætte fokus på en stærkere brugerrolle, åben innovation og valorisering af viden af topkvalitet for at fremme den nødvendige FUI til udarbejdelse af innovative løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Med en målsætning, som allerede fremgår af Horisont 2020, om, at Europa skal være en global leder i imødegåelsen af store samfundsmæssige problemer, er det nødvendigt, at FUI-aktiviteter har en tværfaglig, flerdimensionel, multisektoriel og multikulturel karakter, og det i sig selv kræver en stærk og konkret deltagelse. Laboratorier er ikke længere traditionelle universitetsfaciliteter men regionale innovative økosystemer, der fungerer som forsøgsfaciliteter, hvor man hurtigt kan fremstille prototyper af de mange forskellige former for brugerdreven innovation: nye produkter, processer, strukturer og systemer, der er transformative og skalerbare. De kan ikke skabes og fastholdes uden de lokale og regionale myndigheders aktive deltagelse;

9.

understreger, at for at kunne realisere ambitionen om synergi mellem regionalpolitik og forskningspolitik er det vigtigt med en regional komponent i Horisont 2020. Udvalget opfordrer derfor til bevarelse af instrumenter og programmer i Horisont 2020 såsom »videnregioner« og »levende laboratorier«. Disse programmer har en stærk regional dimension, deltagelse og effekt, de forstærker den regionale innovation og indebærer mere end blot »udveksling af viden«;

10.

anmoder indtrængende om, at man ikke nedlægger programmet for videnregioner – også selvom lignende aktiviteter organiseres, og i væsentlig grad finansieres, under samhørighedspolitikken. I stedet bør man anvende programmet som et instrument til udvikling af regional topkvalitet og øge dets volumen. Videnregioner kan spille en afgørende rolle i at opfordre og støtte regioner til at skifte til intelligent specialisering og bane vejen for et større europæisk samarbejde og bench-learning. Bench-learning er en proces, som fokuserer på at skabe systemiske ændringer i fællesskab vha. bench-marking og samarbejdsbaseret læring;

11.

foreslår, at videnregioner får en særlig rolle i finansieringen af forskning om, hvordan man indarbejder regionale aktiviteter i forskellige flagskibsinitiativer for at skabe et frugtbart europæisk samarbejde. Derfor bør et af videnregionernes mål være at øge de forskningsbaserede regionale økosystemers konkurrenceevne inden for den digitale dagsorden samt fremme ressourceeffektive teknologier på europæisk og globalt plan og derved åbne op for nye forretningsmuligheder for de deltagende SMV'er, som spiller en afgørende rolle i markedsføringen og ibrugtagningen af innovationer;

12.

er betænkelig ved, at hverken EU's forslag til flerårig finansiel ramme for perioden 2014-2020 eller Horisont 2020 omtaler fremtiden for programmet »Intelligent Energi i Europa« (IEE), som i den nuværende programmeringsperiode har haft afgørende betydning for innovation med hensyn til lokal styring, finansieringsteknik, tiltrækning af lokale aktører og borgere, langsigtet vision og netværksdannelse, og har muliggjort lancering af initiativer som borgmesteraftalen. Det efterlyser derfor en separat budgetpost for ikke-teknologiske løsninger i Horisont 2020-programmet i overensstemmelse med og som en videreførelse af IEE-programmet.

2.   hovedbudskab:

Horisont 2020's tresøjlesystem giver omfattende merværdi til europæisk forskning.

13.

For at øge de europæiske FUI-aktiviteters gennemslagskraft i regionerne, skal der tages hånd om flere aspekter:

a)

bevidstgørelse af offentligheden om innovation og FUI's følgevirkninger samt størrelsesorden

b)

udvikling af et system til måling af værdi, der kan medvirke til at fremme et større regionalt samarbejde, hvor man tager fat på store samfundsmæssige udfordringer og opstille og drive fælles platforme for åben innovation og offentlige-private-borgerbaserede partnerskaber

c)

fremme en dialog mellem den videnskabelige verden og samfundet og herigennem øge forståelsen af den systemiske karakter af innovation og fremsyn.

REGIONSUDVALGET

14.

peger på de vigtigste spørgsmål vedrørende FUI i regioner i hele Europa:

a)

definition af FUI's rolle i fornyelsen af de traditionelle offentlige processer, herunder beslutningstagning

b)

styrkelse af resultaterne af de europæiske flagskibsinitiativer og deres relevans og anvendelighed og på baggrund heraf fremskyndelse af gennemførelsen af disse aktiviteter

c)

udnyttelse og markedsføring af den eksisterende viden inden for forskning og innovation ved hjælp af partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor samt udveksling af bedste praksis og anden relevant viden;

15.

påpeger, at Horisont 2020's tresøjlestruktur giver mulighed for at opfylde EU 2020's strategiske mål. Taget i betragtning at Horisont 2020 har fokus på FUI på europæisk niveau, hvilket man formoder vil fremme FUI i medlemsstater og regioner, bør der i omdefineringen af programmets forordninger og praksis tages hensyn til følgende:

a)

Hvad angår evaluerings- og støttekriterier, lægges der vægt på global ekspertise. Alle aktiviteter skal trække på videnskabelig ekspertise. Det bør imidlertid understreges, at hver søjle skal have sine egne kriterier for topkvalitet. Første søjle bør have fokus på videnskabelig ekspertise, søjle to på ekspertise inden for industriel innovation og virksomhedsfornyelse og endelig ekspertise inden for samfundsmæssig innovation og dens resultater i søjle tre.

b)

I søjlen for videnskabelig ekspertise bør der lægges større vægt på betydningen af de fremtidige og fremspirende teknologiers tværfaglige natur. Konsekvensanalysen bør i tillæg til videnskabelige publikationer og patenter også indeholde andre former for videnstrømme mellem forskellige aktører, fra skabere af viden til brugere af viden og slutmodtagere.

c)

I søjlen for industrielt lederskab bør der være et stort fokus på at kombinere adskillige teknologier i FUI for at øge de europæiske virksomheders og navnlig SMV'ernes vækstpotentiale. Derved kan man fremme SMV'ers deltagelse i offentlig/private konsortier. Håndteringen af den industrielle kompleksitet kræver større fleksibilitet for FUI og dermed større deltagelse af SMV'er. Teknologier bør betragtes som instrumenter til hurtig udvikling, selv når der sker radikale ændringer. Det understreger, at hovedfokus bør ligge på at integrere digitalisering, menneskelig adfærd og markedsdynamik.

d)

I søjlen for samfundsmæssige udfordringer bør man lægge vægt på at knytte den bedste europæiske knowhow til storstilede projekter for medskabelse og derved gøre det muligt for Europa at foretage omfattende og strukturfornyende ændringer på systemniveau på tværs af de traditionelle grænser. Fagområdebaseret forskning skaber ikke den viden, der er nødvendig til at løse store samfundsmæssige udfordringer. Man bør rette opmærksomheden på tværfaglige FUI-aktiviteter, som kan frembringe de nødvendige koncepter og elementer for strukturfornyende ændringer på systemniveau. Forsøg og overvågning er kernen i forskning. Et godt eksempel herpå er det omfattende driftsområde for intelligente byer. En vigtig del af alt dette er evnen til at tilpasse resultater til forskellige forhold i Europa.

e)

Da der også er behov for fremragende resultater på kort sigt, bør man især anvende søjlen for samfundsmæssige udfordringer til at forny rammepolitikken, der i øjeblikket er for ufleksibel og også alt for fjern i forhold til den konkrete virkelighed. Forskellige programmer har, alt efter deres målsætninger, forskellige finansieringsordninger. En af løsningerne kunne være en politik om finansiering af flere faser, hvor man yder fuld støtte til hver fase, og resultaterne evalueres på basis af kriterier, der lægger vægt på behovet for topkvalitet. Kun vellykkede projekter, som opfylder disse krav til topkvalitet, fortsætter til næste niveau. Niveauerne kan opdeles efter projektfaser som f.eks. 1) gennemførlighed, 2) forsøg, 3) medskabelse af viden og 4) implementering og storstilet anvendelse. Den første fase fokuserer på at skabe problemløsninger gennem omfattende og åben interaktion. Fase to sigter på at teste de forskellige alternativer og konceptudforme systemet. I fase tre udarbejder topforskere de nødvendige elementer. Fase fire består af adskillige parallelle, målrettede og på samme tid ændringsfrembringende forsøg, der fremmer projektets samfundsmæssige effekt.

f)

Under forudsætning af en gennemsigtig anvendelse og effektiv udbredelse af resultater vil en trinvis fremgangsmåde for projekter, som beskrevet ovenfor, også give regionerne og andre samhørighedsstøttemodtagere en utrolig stor mængde nyttige oplysninger om allerede eksisterende knowhow og potentielle aktører inden for udviklingsaktiviteter.

3.   hovedbudskab:

Regioner og byer bør inkorporere FUI som en vigtig del af deres politiske hoveddagsorden. Gennem Horisont 2020- og samhørighedsstøtte bør man for at sikre en regional tilpasning skabe koncepter, instrumenter og andre forudsætninger, så lokale og regionale myndigheder aktivt kan fremme innovation, tage risici og investere i den praktiske anvendelse af FUI.

16.

Det er nødvendigt, at regionerne forbereder sig bedre på at drage fordel af forskningsresultater. Der er brug for større fokus på og flere midler til dette område. Udviklede kompetencer, praksis og værktøjer bør herefter anvendes til at skabe en løftestangseffekt, som sikrer, at forskningsresultaterne bliver brugt i hele Europa. Det er kun muligt, hvis man samtidig intensiverer synergien i brugen af alle finansieringsinstrumenter, dvs. Horisont 2020, samhørighedspolitik samt nationale, regionale og lokale ressourcer. Fælles udnyttelse af ressourcer er imidlertid ikke nok, og forudsætter desuden ændringer i driftskultur og administrativ praksis. Særligt er der et behov for at øge det regionale samarbejde og dele ny viden om den effektive anvendelse af RIS3-strategier (nationale/regionale innovationsstrategier for intelligent specialisering).

17.

Komplementariteten mellem Horisont 2020 og EU's øvrige finansieringsprogrammer, herunder strukturfondene, må imidlertid sikre, at selv de regioner og byer, som ikke er berettigede til disse støttemidler, støttes i at udvikle den såkaldte »triple helix«-model (hvori lokale og regionale myndigheder, videncentre og industri deltager) for innovation og udnyttelse af viden. Med henblik derpå og i lyset af Horisont 2020's betydning for EU som helhed bør der i programmets budget afsættes specifikke midler til forskning i og udvikling af denne type samarbejde;

18.

For at nå de fastsatte mål er der også behov for en mentalitetsændring. Regionsudvalget opfordrer pionerregioner til at etablere europæiske konsortier, der integrerer kapacitet på forskellige områder med det formål at skabe banebrydende samfundsmæssige innovationer til brug i hele Europa. Det opfordrer endvidere til øget funktionskapacitet blandt regioner og kommuner med henblik på udnyttelsen af Horisont 2020-programmet og tilsvarende initiativer. Der bør være særligt fokus på fuld udnyttelse af digitaliseringen og de nye centrale støtteteknologier i moderniseringen af den regionale innovationspolitik. Endvidere opfordrer Regionsudvalget regionerne til at bevæge sig i retning af åben innovation inden for partnerskaber, der har mennesket i centrum, mellem aktører i den offentlige og private sektor, hvor universiteterne og andre videninstitutioner spiller en afgørende rolle.

REGIONSUDVALGET

19.

fremhæver Horisont 2020's supplerende rolle for FUI i medlemsstaterne. Gennemførelsen af Horisont 2020 bør navnlig føre til programmer og andre finansieringsinstrumenter, der fremmer europæiske innovationspolitikker, opfordrer til nytænkning og øger deltagelsen blandt virksomheder og især SMV'er. Det forudsætter større villighed til at tage risici, hvilket ofte er knyttet sammen med vigtige innovationer. Det forudsætter tillige flere midler til SMV'er, særligt til hurtig fremstilling af prototyper, markedsføring og ibrugtagning af innovationer;

20.

opfordrer til at ændre det Fælles Forskningscenters rolle, så det bidrager til den regionale og lokale beslutningstagning med de seneste FUI-resultater. Det bør ske ved hjælp af nøje koordinering med den nyeste udvikling i platformen for intelligent specialisering. Frem for rapporter og andre offentliggørelser bør resultaterne i langt højere grad have fokus på finansiering af forsøg og hurtig fremstilling af prototyper samt overførsel af forskningsmæssig viden til reelle ændringsprocesser i hele Europa, så man øger fornyelseskapitalen på regionalt og lokalt plan;

21.

lægger særlig vægt på metoder, der sikrer udvikling og efterfølgende udnyttelse af nye og effektive instrumenter med en stærk regional dimension. De politiske retningslinjer findes allerede i Horisont 2020. Det specifikke program til gennemførelse af Horisont 2020 tager udtrykkeligt fat på spørgsmål, der er relevante for regionerne og nævner behovet for koordinering med midler under samhørighedspolitikken. Indsatsområdet for de samfundsmæssige udfordringer indeholder et punkt om at lukke kløften mellem forskning og innovation i Europa, f.eks. ved at parre fremragende forskningsinstitutter med mindre udviklede regioner, anerkende topkvalitet i mindre udviklede regioner og lette politiklæring på det regionale niveau;

22.

sender et kraftigt signal til lokale og regionale myndigheder for at opmuntre dem til at spille en aktiv rolle i Horisont 2020. For at få mest muligt ud af Horisont 2020 skal de lokale og regionale myndigheder udvikle et samarbejde, der går på tværs af regionerne og omfatter hele EU. Til det formål må de også udnytte potentialet i den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (2). De skal især være i stand til at udvikle fælles platforme (såsom innovationsfora og forsøgsfaciliteter for samarbejde ved at integrere den virkelige og den virtuelle verden) med henblik på at fremme åben innovation og regionale innovative økosystemer. Et aktivt samarbejde på europæisk niveau vil føre til stordriftsfordele og større markeder for lokale virksomheder og anden lokal udvikling. Intelligent specialisering – som er det centrale styrende princip for både Horisont 2020 og samhørighedspolitikken – er i gang med at skabe nye muligheder for dette;

23.

peger på, at man i gennemførelsen af Horisont 2020 bør fremhæve FUI-kædens systemiske karakter og dens slutfaser, dvs. kommercialiseringen af forskningsresultater på markederne. En stigning i antallet af aktiviteter for åben innovation forudsætter, at der iværksættes flere forskningsaktiviteter inden for innovationsevne og innovative økosystemer. De tværfaglige FUI-aktiviteter bør derfor især have fokus på instrumenter til innovative ændringer, herunder fremsyn, menneskelige ressourcer, kompetencefornyelse og metoder til innovationsevaluering;

24.

foreslår, at et af Horisont 2020-programmets strategiske mål skal være at skabe en europæisk kultur for åben innovation gennem specifikke programmer og andre instrumenter, f.eks. til inddragelse af slutbrugere, borgere og civilsamfundsorganisationer, der udvikler ikt-baserede metoder og værktøjer til åben innovation. Målet bør indeholde aktiviteter, der skaber skalerbar erfaring inden for åben innovation i forhold til ledelse, metoder, værktøjer og miljøer, hvor åben innovation anvendes. Der er behov for en eksperimentel vinkel, særligt i områder hvor innovation knyttet til digitaliseringen kan få en enorm effekt, f.eks. intelligente byer og intelligent mobilitet.

4.   hovedbudskab:

For at forny rammeprogrammet er der behov for at forenkle programpraksis og øge effekten af EU-finansierede FUI-projekter.

25.

Strømligning af administrativ praksis er en af de største forventninger til Horisont 2020. Fokus bør være på forskningsemner og fleksible og gennemsigtige finansieringssystemer, der er attraktive i det omfang, at universiteter, forskningsinstitutter og virksomheder finder det umagen værd at opsøge et omfattende europæisk samarbejde og afsætte betydelige beløb af deres egen finansiering til disse bestræbelser. Den enkelte operatørs retsgyldige regnskaber og regelmæssige revision vil kunne fungere som passende kontrolforanstaltninger til overvågning af brugen af finansieringen. Det ville i væsentlig grad bringe antallet af revisioner, der udføres af EU og medlemsstaternes forvaltningspersonale, ned på et endnu lavere niveau end planlagt.

REGIONSUDVALGET

26.

opfordrer til forenkling af administrationen og understreger, at den administrative praksis altid bør støtte og fremme indholdet af de aktuelle projektmål. En etstedsordning i Kommissionen kunne være med til at forhindre, at koordineringen af innovative projekter fragmenteres. Det er især vigtigt for tværfaglige projekter eller projekter, der finansieres af forskellige europæiske fonde;

27.

finder det bydende nødvendigt at ændre artikel 24 i forslaget til forordning om reglerne for deltagelse (COM(2011) 810 final), som behandler de indirekte omkostninger. Ifølge den model, der foreslås nu (en model med fast sats), fastsættes de indirekte omkostninger ved at anvende en fast sats på 20 % af de samlede direkte støtteberettigede omkostninger. Dette vil ofte gøre det urimeligt vanskeligt at klare de faktiske indirekte omkostninger. Satsen bør enten forhøjes betydeligt, eller det skal gøres muligt at acceptere faktiske omkostninger også i forbindelse med indirekte omkostninger;

28.

bifalder at samordne Horisont 2020 og samhørighedspolitikken og sammenkoble EU's forskellige programmer og finansielle instrumenter. Dog bør man definere Horisont 2020-planerne yderligere for at sikre de nødvendige ændringer. Det betyder, at alle programmer bør fastsætte kriterier, der tager hensyn til det enkelte programs målsætninger, samtidig med at de følger det fælles princip om, at alle projekter skal indeholde effektive foranstaltninger, der udbreder forskningsresultater, så outsidere kan bruge dem. For at øge effekten bør man give mulighed for en mere fleksibel anvendelse af støtten i løbet af projektet. Det er resultatet, der betyder noget – ikke administrationen;

29.

støtter Europa-Parlamentets forslag om en tilgang baseret på videnskab og teknologi eller videnskab og innovation, der tager udgangspunkt i fornuftige videnskabelige/tekniske kvalitetskriterier og en realistisk forvaltningspraksis, og som respekterer de fælles træk og forskellene mellem videnskab, teknologisk udvikling og markedsudbredelse (3);

30.

peger på vigtigheden af, at have et tæt samarbejde mellem aktiviteter, der modtager støtte fra Horisont 2020 og Samhørighedsfonden. I den nye programperiode bør samhørighedsstøtten rettes mod Regionsudvalgets forslag, som fremgår af udtalelsen om »Forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning«. Udvalget opfordrede til, at der oprettes nye støttemekanismer for de lokale og regionale myndigheder, så de kan købe brugbare resultater af forskellige forskningsprojekter og opfylde videnskravene for innovativ regional udvikling (4);

31.

forslår, at følgende foranstaltninger finder anvendelse på en stor del af Horisont 2020-programmerne, hvor hvert program fremhæver, de emner der er mest relevante for dets mål:

a)

En af det nuværende systems største svagheder er, at man ikke udnytter den nuværende viden tilstrækkeligt. Ved projektstart bør der afsættes tilstrækkelig tid og andre ressourcer til at samle og analysere allerede eksisterende viden om det pågældende område. Resultaterne af denne projektfase bør offentliggøres bredt, også til parter uden for projektet, for at forbedre den generelle videnudbredelse og anvendelighed.

b)

Man bør i større grad end tidligere understrege vigtigheden af at nå de fastsatte resultatmål. Det betyder i praksis f.eks., at man i programbeskrivelser og projektansøgninger fremhæver FUI-aktiviteternes samfundsmæssige effekt på både kort og langt sigt. Der bør sættes flere ressourcer ind på at øge denne effekt, og ligeledes bør styring og resultatudbredelse øges og spredes over hele projektets livscyklus. Der bør afsættes ressourcer med henblik på at tilføje nye partnere i løbet af projektfaserne gennem inddragelse af især medskabere af viden og aktører, der gennemfører resultater, fra forskellige regioner og fagområder.

c)

Åbenhed, samarbejde og reaktionsparathed i projektkulturen bør fremmes, også med henblik på at afsætte en del af projektets budget (typisk 10-20 %) til generelle foranstaltninger, der træffes i løbet af projektet som reaktion på udefrakommende ændringer og udvikling på området, og som derved planlægges i løbet af projektet. Denne form for finansiering kan også anvendes til at inddrage nye partnere, når man opdager, at aktører, der ikke var med fra start, har en ekspertise, der er værdifuld for projektet.

d)

Inden for rammerne af finansforordningerne bør der udvikles mekanismer, som gør det muligt at øremærke mindre støttebeløb til videreudvikling af ekstraordinære projektresultater. Denne støtte skulle være betinget af krav om topkvalitet og primært fungere som et incitament til, at ekstraordinære resultater føres videre til den næste fase i innovationscyklussen (dvs. fra forskning til demonstration til kommerciel udnyttelse).

e)

Videntrekanten (synergi mellem forskning, uddannelse og innovation) bør være en af hovedprincipperne ikke kun i EIT, men i hele Horisont 2020. Hvert projekt bør indeholde aktiviteter til gennemførelse af videntrekanten.

5.   hovedbudskab:

Omfattende udvikling er en forudsætning for innovative økosystemer, centrale støtteteknologier, offentlige indkøb og forskningsinfrastruktur.

32.

Horisont 2020 skal sikre, at der anvendes avancerede metoder og processer for partnerskaber mellem universiteter og industrien i hele Europa. Der skal være fokus på at øge potentialet for resultater, der kan skabe flere former for innovation på grundlag af forskning, samt på rentable virksomheder, herunder virksomheder i den offentlige sektor.

33.

Internationalt succesrige produkter – om de så er produkter i ordets egentlige forstand eller systemer, tjenesteydelser eller bredere operationelle rammer – er resultatet af en verdensklasseekspertise baseret på værdikæder og økosystemer. Horisont 2020 skal være i stand til at skabe de rette betingelser for funktionelle innovationskæder. Først da vil det være muligt at tage fat på store samfundsmæssige udfordringer og behovet for industriel fornyelse.

REGIONSUDVALGET

34.

fremhæver de centrale støtteteknologiers betydning for Horisont 2020. Man skal ikke blot udvikle teknologier under selvstændige videnskabs- og teknologiprogrammer, men snarere allerede i F&U-fasen knytte dem til industrielle værdikæder og globale innovationsværdinetværk og til aktiviteter, der udvikler regionale økosystemer og innovationsklynger og styrker ekspertisen. Universitetsforskning på regionalt niveau kan være medvirkende hertil. Dette er et vigtigt aspekt, fordi det giver mulighed for, at både mindre og større virksomheders produktudviklingsaktiviteter når ud over de første svære faser;

35.

opfordrer indtrængende til, at den offentlige sektors behov for nye tjenesteydelser, produkter og teknologier udnyttes fuldt ud og bruges som en løftestang til at skabe større efterspørgsel efter innovation gennem offentlige indkøb. Udvalget har tidligere bemærket (5) den betydelige købekraft i det offentliges indkøb, der tegner sig for 17 % af EU's BNP, og anerkender den potentielle rolle, disse indkøb kan spille som innovationsdrivkraft og som en oplagt katalysator for højnelse af (sociale, miljømæssige …) standarder. Man bør udnytte dette potentiale på regionale, nationale og europæiske forvaltningsniveauer og støtte det med passende foranstaltninger for kapacitetsopbygning;

36.

bekræfter sin overbevisning om, at det europæiske forskningsrum (ERA) vil kunne styrkes ved at gøre indkøb af forsknings- og udviklingstjenesteydelser til et led i de offentlige indkøbsprocedurer og minder om udtalelserne om grønbogen om markedet for offentlige indkøb (6) og om prækommercielle indkøb (7). Det er dog en forudsætning, at dette ikke fører til, at disse tjenesteydelser udsættes for konkurrence;

37.

anerkender byernes vigtige rolle som baggrund for omfattende og systemændrende innovation med et stort potentiale til at reagere på nutidens vanskelige udfordringer af miljømæssig, social og økonomisk karakter. For at man kan udvikle, overvåge og udbrede systemændrende innovation i en bymæssig sammenhæng, er der behov for mere politisk støtte og støtte fra videninstitutioner til omstillingsprocessen;

38.

understreger, at fuld inddragelse af regioner og lokale myndigheder er afgørende for med udgangspunkt i regional tilpasning at opfylde målene i Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse, navnlig målene for »Innovation i EU«, og fremhæver den vigtige rolle, de spiller for at samle virksomheder, universiteter og offentlige forskningsinstitutioner (gennem triple-helix eller lignende metoder);

39.

understreger, at det er vigtigt at investere i paneuropæiske forskningsinfrastrukturer (FRI'er). For at integrere lokale og regionale aktører i opfyldelsen af Europa 2020-målsætningerne bør innovationsdimensionen være velrepræsenteret i alle aspekterne under EFR-rammen, dvs. at udviklingen af EFR skal have fokus på det europæiske område for forskning og innovation. Forskningsinfrastrukturer er vigtige ressourcer, der supplerer universiteternes samt andre forskningsinstitutters faciliteter og -udstyr. De tiltrækker også fremragende forskere fra hele verden og bør betragtes som fælles platforme for forskere med forskellige fagområder og som uundværlige klynger for samarbejdet mellem akademikere, fagfolk fra private og offentlige industrier og andre samfundsmæssige aktører.

6.   hovedbudskab:

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) kan også bringe særlig merværdi til det regionale niveau.

40.

Kommissionen fremhæver (8), at EIT-samhusningscentre spiller en vigtig rolle i indsatsen for at styrke videns- og innovationssamfundenes (VIF) lokal-globale forbindelser som helhed gennem et tæt samarbejde med regionale myndigheder, navnlig de myndigheder, der deltager i udformningen og gennemførelsen af regionale innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3). Et glimrende eksempel på konceptudvikling er de regionale innovations- og gennemførelsesfællesskaber under ClimateKIC, som udgør en egentlig paneuropæisk model for regional innovation, der bruger regioner som testområder, og som kæder udviklingen af ledelseskompetencer og regionale styrker sammen med globale udfordringer.

REGIONSUDVALGET

41.

glæder sig over Kommissionens forslag om opstilling af nye VIF'er for de tematiske områder: i første omgang for innovation inden for sund livsstil og aktiv aldring, råstoffer og fødevarer i fremtiden og i anden omgang inden for mobilitet i byer, produktion med høj værditilvækst og intelligente og sikre samfund. Særlig relevant er VIF'ernes rolle i fremme og støtte af åben innovation ved hjælp af avanceret digitalisering, da de derved sætter gang i innovationen i hele Europa;

42.

opfordrer EIT til at fortsætte sit arbejde, som er afgørende for aktiv udvikling og fremme af udbredelsen af god praksis med hensyn til integration af videntrekanten, så der udvikles en fælles kultur for innovation og deling af viden. EIT bør fremover arbejde for at fremme VIF-resultaternes anvendelighed på tværs af europæiske regioner og skabe en samarbejdskultur, der kan virke som rollemodel i Europa og resten af verden;

43.

bakker op om EIT's udviklingsplaner for forvaltningsstrukturer. Kommissionens forordningsforslag (9), om at EIT bør indgå i direkte samarbejde med nationale og regionale repræsentanter og andre interessenter fra hele innovationskæden, da det kan skabe fordele for alle parter, er især relevant. For at gøre denne dialog og udveksling mere systematisk bør der afholdes et forum for EIT's interessenter, med henblik på at bringe så bredt et udvalg af interessenter som muligt sammen om tværgående spørgsmål. Regionsudvalget bør agere som brobygger mellem forummet og regionerne;

44.

foreslår, at VIF'er under EIT får til opgave at organisere kurser i ledelse på øverste niveau for regionale beslutningstagere med henblik på at lære dem at udnytte eksisterende muligheder for at anvende FUI som en vigtig del af beslutningstagningen på græsrodsniveau og de europæiske regioners netværk for bench-learning. Dette er uhyre relevant, eftersom EIT-netværk fungerer som Europas innovationsmotor og forener hovedaktørerne inden for uddannelse, forskning og erhverv.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Baggrund

Med en målsætning, som allerede fremgår af Horisont 2020, om, at Europa skal være en global leder i imødegåelsen af store samfundsmæssige problemer, er det nødvendigt, at forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteterne har en stærk regional komponent. Laboratorier er ikke længere traditionelle universitetsfaciliteter, men regionale innovative økosystemer, der fungerer som forsøgsfaciliteter, hvor man hurtigt kan fremstille prototyper af de mange forskellige former for brugerdreven innovation: nye produkter, processer, strukturer og systemer, der er transformative og skalerbare.

Af hensyn til denne udvikling bør der være en særlig regional dimension i Horisont 2020-budgettet til modernisering af triple helix-aktiviteter. Der bør i særlig grad lægges vægt på forskning i og udvikling af de koncepter og metoder, som er nødvendige for at øge de samfundsmæssige konsekvenser af videnstrømme mellem forskellige aktører, fra skabere af viden til brugere af viden og slutmodtagere. Strukturfondene kan anvendes til at dække en del af disse omkostninger. Komplementariteten mellem strukturfondene og Horisont 2020 dækker imidlertid kun en del af udviklingsomkostningerne og kun for de regioner og byer, der er berettigede til en sådan støtte. Der opstår derfor et problem for de regioner og byer, der ikke er støtteberettigede, eller som kun har ret til en beskeden støtte, og som derfor ikke kan anvende disse midler til udvikling af triple helix-aktiviteter vedrørende innovation og udnyttelse af viden.

Ændringsforslag 2

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

For at få mest muligt ud af Unionens midler bør Horisont 2020 indgå i et tæt samspil med andre EU-programmer inden for områder som uddannelse, rummet, miljø, konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder, indre sikkerhed, kultur og medier samt med de samhørighedspolitiske fonde og politikken for udvikling af landdistrikter, der specifikt kan medvirke til at styrke den nationale og regionale forsknings- og innovationskapacitet som led i strategier for intelligent specialisering.

For at få mest muligt ud af Unionens midler bør Horisont 2020 indgå i et tæt samspil med andre EU-programmer inden for områder som uddannelse, rummet, miljø, konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder, indre sikkerhed, kultur og medier samt med de samhørighedspolitiske fonde og politikken for udvikling af landdistrikter, der specifikt kan medvirke til at styrke den nationale og regionale forsknings- og innovationskapacitet som led i strategier for intelligent specialisering.

Ændringsforslag 3

Artikel 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Horisont 2020 skal spille en central rolle i gennemførelsen af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at udgøre en fælles strategisk ramme for Unionens støtte til forskning og innovation og således være et middel til at mobilisere private investeringer, skabe nye jobmuligheder og opnå langsigtet bæredygtig vækst og konkurrenceevne i Europa.

Horisont 2020 skal spille en central rolle i gennemførelsen af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at udgøre en fælles strategisk ramme for Unionens støtte til forskning og innovation og således være et middel til at mobilisere private investeringer, skabe nye jobmuligheder, og opnå langsigtet bæredygtig vækst og konkurrenceevne i Europa.

Baggrund

Ikke blot strukturfondene, men også Horisont 2020 bør yde støtte til udviklingen af triple helix-aktiviteter i relation til innovation og udnyttelse af viden. En modernisering af triple helix spiller en afgørende rolle i at opfordre og støtte regioner til at skifte til intelligent specialisering og bane vejen for europæisk topkvalitet gennem et større europæisk samarbejde og bench-learning. Af den årsag må Horisont 2020 give støtte til pioneruniversiteter og –regioner, der kan lukke kløften mellem forskning og innovation i Europa, f.eks. ved at parre fremragende forskningsinstitutter med mindre udviklede regioner, anerkende topkvalitet i mindre udviklede regioner og lette innovationspolitiklæring på det regionale niveau.

Ændringsforslag 4

Artikel 5, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 5

Overordnet mål, særlige indsatsområder og specifikke mål

1.   Horisont 2020 skal bidrage til at opbygge en økonomi baseret på viden og innovation i hele Unionen ved at mobilisere tilstrækkelige yderligere midler til forskning, udvikling og innovation. Derved skal programmet støtte gennemførelsen af Europa 2020-strategien og andre EU-politikker samt gennemførelsen af et velfungerende europæisk forskningsrum. De relevante resultatindikatorer er anført i indledningen til bilag I.

Artikel 5

Overordnet mål, særlige indsatsområder og specifikke mål

1.   Horisont 2020 skal bidrage til at opbygge en økonomi baseret på viden og innovation i hele Unionen ved at mobilisere tilstrækkelige yderligere midler til forskning, udvikling og innovation. Derved skal programmet støtte gennemførelsen af Europa 2020-strategien og andre EU-politikker samt gennemførelsen af et velfungerende europæisk . De relevante resultatindikatorer er anført i indledningen til bilag I.

Baggrund

I hele Horisont 2020-programmet understreges betydningen af innovation. Forskning alene er ikke nok. Forskning bør føre til innovation, økonomisk vækst og velfærd. Som foreslået i punkt 39 i udtalelsen bør man snarere tale om et europæisk område for forskning og innovation end et europæisk forskningsrum. Denne ændring bør foretages i alle relevante dele af forslaget til forordning.

Ændringsforslag 5

Artikel 5, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 5

Overordnet mål, særlige indsatsområder og specifikke mål

3.   Det Fælles Forskningscenter skal bidrage til det overordnede mål og de særlige indsatsområder, der er fastlagt i stk. 1 og 2, ved at yde videnskabelig og teknisk bistand til støtte for Unionens politikker. Hovedlinjerne i disse aktiviteter beskrives i bilag I, del IV.

Artikel 5

Overordnet mål, særlige indsatsområder og specifikke mål

3.   Det Fælles Forskningscenter skal bidrage til det overordnede mål og de særlige indsatsområder, der er fastlagt i stk. 1 og 2, ved at yde videnskabelig og teknisk bistand til støtte for Unionens politikker. Hovedlinjerne i disse aktiviteter beskrives i bilag I, del IV.

Baggrund

Som anført i punkt 20 i udtalelsen bør Det Fælles Forskningscenter også bidrage til den regionale og lokale beslutningstagning med de seneste FUI-resultater. Dette skal ske ved hjælp af nøje koordinering med den nyeste udvikling i platformen for intelligent specialisering. Frem for rapporter og andre publikationer bør der fokuseres langt mere på finansiering af forsøg og hurtig fremstilling af prototyper samt og på overførsel af forskningsresultater til ændringsprocesser i praksis i hele Europa, så man øger fornyelseskapitalen på regionalt og lokalt plan.

Ændringsforslag 6

Artikel 7, stk. 1, litra b), nr. ii)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

b) ii)

tidligere har deltaget i Unionens programmer for forskning og innovation med et godt resultat

Baggrund

Punktet udelukker automatisk nye deltagere.

Ændringsforslag 7

Artikel 12, stk. 1 og 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 12

Ekstern rådgivning og inddragelse af offentligheden

Artikel 12

Ekstern rådgivning og inddragelse af offentligheden

1.   I gennemførelsen af Horisont 2020 tages der hensyn til råd og bidrag fra: rådgivende grupper af uafhængige eksperter på højt niveau, der nedsættes af Kommissionen; dialogfora, der oprettes i medfør af internationale aftaler om videnskab og teknologi; fremadskuende aktiviteter, målrettede offentlige høringer samt transparente og interaktive processer, der sikrer, at der ydes støtte til ansvarlig forskning og innovation.

1.   I gennemførelsen af Horisont 2020 tages der hensyn til råd og bidrag fra: rådgivende grupper af uafhængige eksperter på højt niveau, der nedsættes af Kommissionen; dialogfora, der oprettes i medfør af internationale aftaler om videnskab og teknologi; fremadskuende aktiviteter, målrettede offentlige høringer samt transparente og interaktive processer, der sikrer, at der ydes støtte til ansvarlig forskning og innovation.

2.   Der tages også fuldt hensyn til relevante aspekter af de forsknings- og innovationsdagsordener, der opstilles af europæiske teknologiplatforme, fælles programlægningsinitiativer og europæiske innovationspartnerskaber.

2.   Der tages også fuldt hensyn til relevante aspekter af de forsknings- og innovationsdagsordener, der opstilles af europæiske teknologiplatforme, fælles programlægningsinitiativer og europæiske innovationspartnerskaber.

 

   

Baggrund

Ændringsforslaget er baseret på punkt 8-11 i udtalelsen.

Ændringsforslag 8

Artikel 13, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 13

Tværgående foranstaltninger

1.   Der etableres forbindelser og grænseflader mellem og inden for indsatsområderne for Horisont 2020. I denne forbindelse lægges der særlig vægt på udvikling og anvendelse af vigtige støtte- og industriteknologier, på at slå bro mellem opdagelse og markedsføring, på tværfaglig forskning og innovation, på samfundsvidenskaber og humaniora, på at fremme gennemførelsen af et velfungerende europæisk forskningsrum, på samarbejde med tredjelande, på ansvarlig forskning og innovation, herunder ligestilling mellem kønnene, og på at gøre forskererhvervet mere attraktivt og lette forskermobilitet på tværs af landegrænser og sektorer.

Artikel 13

Tværgående foranstaltninger

1.   Der etableres forbindelser og grænseflader mellem og inden for indsatsområderne for Horisont 2020. I denne forbindelse lægges der særlig vægt på udvikling og anvendelse af vigtige og industriteknologier, på at slå bro mellem opdagelse og markedsføring, på tværfaglig forskning og innovation, på samfundsvidenskaber og humaniora, på at fremme gennemførelsen af et velfungerende europæisk forskningsrum, på samarbejde med tredjelande, på ansvarlig forskning og innovation, herunder ligestilling mellem kønnene, og på at gøre forskererhvervet mere attraktivt og lette forskermobilitet på tværs af landegrænser og sektorer.

Baggrund

Som anført i punkt 34 i udtalelsen skal centrale støtteteknologier sættes ind i en langt bredere sammenhæng end blot teknologisk udvikling. Teknologierne skal med andre ord allerede i F&U-fasen knyttes til industrielle værdikæder og globale innovationsværdinetværk og til aktiviteter, der udvikler regionale økosystemer og innovationsklynger og styrker ekspertisen. Det vil være bedre at definere dette som »vigtige støttekompetencer og industriteknologier«.

Ændringsforslag 9

Artikel 20

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 20

Offentlig-offentlige partnerskaber

Artikel 20

Offentlig-offentlige partnerskaber

1.   Horisont 2020 skal bidrage til at styrke offentlig-offentlige partnerskaber, hvor foranstaltninger på regionalt, nationalt eller internationalt plan gennemføres i fællesskab inden for Unionen.

Der lægges især vægt på fælles programlægningsinitiativer mellem medlemsstaterne.

1.   Horisont 2020 skal bidrage til at styrke offentlig-offentlige partnerskaber, hvor foranstaltninger på regionalt, nationalt eller internationalt plan gennemføres i fællesskab inden for Unionen.

Der lægges især vægt på fælles programlægningsinitiativer mellem medlemsstaterne.

2.   Offentlig-offentlige partnerskaber kan støttes enten inden for eller på tværs af de indsatsområder, der er fastlagt i artikel 5, stk. 2, særlig ved hjælp af:

2.   Offentlig-offentlige partnerskaber kan støttes enten inden for eller på tværs af de indsatsområder, der er fastlagt i artikel 5, stk. 2, særlig ved hjælp af:

a)

et ERA-NET-instrument, der yder støtte i form af tilskud til offentlig-offentlige partnerskaber i forberedelsesfasen, etablering af samarbejdsnetværk, udformning, gennemførelse og koordinering af fælles aktiviteter såvel som supplerende finansiering af individuelle fælles indkaldelser og foranstaltninger af tværnational karakter

a)

et ERA-NET-instrument, der yder støtte i form af tilskud til offentlig-offentlige partnerskaber i forberedelsesfasen, etablering af samarbejdsnetværk, udformning, gennemførelse og koordinering af fælles aktiviteter såvel som supplerende finansiering af individuelle fælles indkaldelser og foranstaltninger af tværnational karakter

b)

EU-deltagelse i programmer, der iværksættes af flere medlemsstater i overensstemmelse med artikel 185 i TEUF.

b)

EU-deltagelse i programmer, der iværksættes af flere medlemsstater i overensstemmelse med artikel 185 i TEUF.

I forbindelse med litra a) er supplerende finansiering betinget af, at deltagerne i de fælles indkaldelser og foranstaltninger i forvejen har indgået finansielle forpligtelser af et væsentligt omfang. ERA-NET-instrumentet kan indeholde et mål om at harmonisere regler og gennemførelsesbestemmelser for de fælles indkaldelser og foranstaltninger. Det kan også anvendes til at forberede initiativer i medfør af artikel 185 i TEUF.

I forbindelse med litra a) er supplerende finansiering betinget af, at deltagerne i de fælles indkaldelser og foranstaltninger i forvejen har indgået finansielle forpligtelser af et væsentligt omfang. ERA-NET-instrumentet kan indeholde et mål om at harmonisere regler og gennemførelsesbestemmelser for de fælles indkaldelser og foranstaltninger. Det kan også anvendes til at forberede initiativer i medfør af artikel 185 i TEUF.

Hvad angår litra b), foreslås sådanne initiativer kun i tilfælde, hvor der er behov for en særlig gennemførelsesstruktur, og hvor de deltagende lande udviser et stærkt engagement i integration på videnskabeligt, forvaltningsmæssigt og finansielt niveau. Desuden udpeges forslag til initiativer i medfør af litra b) på grundlag af samtlige følgende kriterier:

Hvad angår litra b), foreslås sådanne initiativer kun i tilfælde, hvor der er behov for en særlig gennemførelsesstruktur, og hvor de deltagende lande udviser et stærkt engagement i integration på videnskabeligt, forvaltningsmæssigt og finansielt niveau. Desuden udpeges forslag til initiativer i medfør af litra b) på grundlag af samtlige følgende kriterier:

a)

om de har et klart defineret mål, som er relevant for målene for Horisont 2020 og Unionens bredere politiske mål

a)

om de har et klart defineret mål, som er relevant for målene for Horisont 2020 og Unionens bredere politiske mål

b)

om de deltagende lande har indgået klare finansielle forpligtelser, herunder forudgående tilsagn om at samle nationale og/eller regionale investeringer i en pulje til tværnational forskning og innovation

b)

om de deltagende lande har indgået klare finansielle forpligtelser, herunder forudgående tilsagn om at samle nationale og/eller regionale investeringer i en pulje til tværnational forskning og innovation

c)

om der opnås merværdi ved at samarbejde på EU-plan

c)

om der opnås merværdi ved at samarbejde på EU-plan

d)

om der opnås kritisk masse i kraft af størrelsen og antallet af involverede programmer, ligheden mellem aktiviteterne og andelen af relevant forskning, som de dækker

d)

om der opnås kritisk masse i kraft af størrelsen og antallet af involverede programmer, ligheden mellem aktiviteterne og andelen af relevant forskning, som de dækker

e)

om samarbejde i henhold til artikel 185 i TEUF vil være effektivt og det mest velegnede middel til at nå målene.

e)

om samarbejde i henhold til artikel 185 i TEUF vil være effektivt og det mest velegnede middel til at nå målene.

Baggrund

At regionerne spiller en aktiv rolle er helt afgørende for at nå Horisont 2020-målene. Der er behov for større fleksibilitet og en større rolle for regionerne i udformningen af de fælles programplanlægningsinitiativer.

Et andet sigte med dette ændringsforslag er, at det ræsonnement, der gælder for medlemsstater, også bør gælde for EU-deltagelse i programmer iværksat af regionale myndigheder. Dette er i overensstemmelse med ånden i artikel 185 i EUF-traktaten.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  CdR 72/2011 fin.

(2)  CdR 230/2010 fin.

(3)  CdR 67/2011 fin.

(4)  CdR 230/2010 fin.

(5)  CdR 373/2010 fin.

(6)  CdR 70/2011 fin.

(7)  CdR 58/2008 fin.

(8)  COM(2011) 822 final.

(9)  COM(2011) 817 final.


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/156


Regionsudvalgets udtalelse om »Et kreativt Europa«

2012/C 277/15

REGIONSUDVALGET

glæder sig over det nye rammeprogram for de kulturelle og kreative sektorer under den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 (1)»Et Kreativt Europa«, der samler de nuværende programmer Kultur, Media og Media Mundus under én hat og indfører en ny finansiel facilitet, der skal lette adgangen til finansiering;

understreger udtrykkeligt, at kultur har en egenværdi, som eksisterer uafhængigt af de kulturelle goders og tjenesteydelsers økonomiske aspekter, og at man i udarbejdelsen af programmet skal tage hensyn til denne dobbeltnatur og fokusere på andet og mere end kulturens økonomiske anvendelighed;

glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 foreslår en betydelig forøgelse af budgettet til de kulturelle og kreative sektorer, så budgettet bliver på 1,801 mia. EUR i alt, hvilket svarer til en stigning på 37 % i forhold til det nuværende udgiftsniveau;

mener, at en fri og uafhængig kultursektor har grundlæggende betydning for samfundsudviklingen. Den er garant for ytringsfrihed og mangfoldighed, giver mulighed for deltagelse og skaber et forum for kritiske og uafhængige diskussioner, hvilket er en forudsætning for et levende demokrati.

Ordfører

Gábor BIHARY (HU/PSE), medlem af forsamlingen for Budapest

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa

COM(2011) 785 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

1.

glæder sig over det nye rammeprogram for de kulturelle og kreative sektorer under den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 (2)»Et Kreativt Europa«, der samler de nuværende programmer Kultur, Media og Media Mundus under én hat og indfører en ny finansiel facilitet, der skal lette adgangen til finansiering;

2.

understreger udtrykkeligt, at kultur har en egenværdi, som eksisterer uafhængigt af de kulturelle goders og tjenesteydelsers økonomiske aspekter, og at man i udarbejdelsen af programmet skal tage hensyn til denne dobbeltnatur og fokusere på andet og mere end kulturens økonomiske anvendelighed;

3.

anerkender, at programmet ved at bringe kultur og medier sammen kan gøre udbredelsen af kulturelle produkter lettere, skabe et indre marked for audiovisuelle værker og bane vej for skabelsen af arbejdspladser i de kulturelle og kreative sektorer;

4.

bifalder bestræbelserne på at forenkle i rammeprogrammet og på at gøre det til en let tilgængelig indgang for europæiske kunstnere og kulturarbejdere, der giver plads til aktiviteter både i og uden for Den Europæiske Union;

5.

mener ligesom konklusionerne i konsekvensanalyserne af de aktuelle programmer, at der er fire generelle problemer, som må løses på EU-niveau for at opnå de ønskede resultater inden for et enkelt rammeprogram:

a.

det opsplittede marked, der skyldes Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed, fører i øjeblikket til en tværnational udbredelse af værker og bevægelighed for kunstnere og branchefolk, der ligger under det optimale, og til geografiske ubalancer. Det begrænser også forbrugernes valgmuligheder og adgang til europæiske kulturelle frembringelser;

b.

behovet for, at sektorerne tilpasser sig virkningerne af globaliseringen og overgangen til digital teknologi, som fører til udbudskoncentration blandt et begrænset antal større aktører, hvilket udgør en trussel mod den kulturelle og sproglige mangfoldighed. Transnationale og tværregionale og tilgange og løsninger ville derfor gavne sektoren;

c.

manglen på sammenlignelige data om den kulturelle sektor på europæisk og nationalt plan. Dette har konsekvenser for koordineringen af politikker i Europa, som kan være en nyttig drivkraft for den nationale udvikling af politikker og systemiske ændringer med lave omkostninger for EU-budgettet og med fuld respekt for nærhedsprincippet;

d.

de vanskeligheder, kulturelle og kreative SMV'er har med at få adgang til finansiering;

6.

glæder sig over, at programmet især lægger vægt på de kulturelle og kreative sektorers aktiviteter, der sigter mod at udfolde sig ud over de nationale grænser og har en stærk forbindelse til fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed, så det kan supplere andre EU-programmer såsom strukturfondsstøtte til investering i de kulturelle og kreative sektorer, restaurering af kulturarven, kulturel infrastruktur og kulturelle tjenesteydelser, digitaliseringsfonde for kulturarven og instrumenter for eksterne forbindelser;

7.

glæder sig ud over ovenstående aspekter også over, at programmet vil bygge på erfaringer og succes med eksisterende brands som Media, det europæiske kulturarvsmærke og de europæiske kulturhovedstæder;

8.

glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 foreslår en betydelig forøgelse af budgettet til de kulturelle og kreative sektorer, så budgettet bliver på 1,801 mia. EUR i alt, hvilket svarer til en stigning på 37 % i forhold til det nuværende udgiftsniveau;

9.

understreger, at stigningen falder helt i tråd med rationalet bag og prioriteringerne for Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer, eftersom investeringer i de kulturelle og kreative sektorer direkte bidrager til at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og letter adgangen til finansiering for SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer;

10.

ser dog et behov for mere præcise definitioner, især med hensyn til den finansielle facilitets juridiske ramme og ansøgningskriterier;

11.

pointerer, at virksomhederne i de kreative og kulturelle sektorer ofte er mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende, hvilket kræver initiativ og tilrettelæggelse på lokalt plan. Det lokale aspekt er positivt for regionerne, fordi det stimulerer de lokale økonomier (kreativitet fremmer den økonomiske konkurrenceevne) og er med til at fastholde talentmassen og de hermed forbundne arbejdspladser på lokalt niveau. Der bør derfor sættes fokus på den særlige situation for arbejdstagere og erhvervsdrivende i de kulturelle sektorer;

12.

bifalder de foranstaltninger, som foreslås med henblik på at styrke den kulturelle sektors kapacitet og fremme udbredelsen på tværs af de nationale grænser i og uden for EU, al den stund kulturel mangfoldighed kan betragtes som en kilde til vækst;

13.

er enig i, at kulturen under en finansiel og økonomisk krise kan spille en rolle, hvis den gør det muligt at realisere socialpolitikkens målsætninger på kreativ vis – ved at støtte innovationer med det formål at nå resultaterne på det sociale område (3);

14.

mener, at kunst og kultur ligesom kulturelle medier og den audiovisuelle sektor kan ændre adfærden og skabe nye sociale bånd, der stimulerer kreativiteten hos personer, der har talenter på disse områder. Samtidig kan kunst og kultur være med til at værne om det demokratiske samfunds værdier;

15.

mener, at en fri og uafhængig kultursektor har grundlæggende betydning for samfundsudviklingen. Den er garant for ytringsfrihed og mangfoldighed, giver mulighed for deltagelse og skaber et forum for kritiske og uafhængige diskussioner, hvilket er en forudsætning for et levende demokrati;

16.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder i hele EU har et stort ansvar for gennemførelsen af kulturpolitikkerne, eftersom de spiller en nøglerolle i forbindelse med kulturfremme, frem for alt når det gælder bevarelse af kulturarven og befordring af kunstnerisk innovation (4). De lokale og regionale myndigheder har også et særligt ansvar for, at børn og unge får adgang til og mulighed for at deltage i et aktivt kulturliv;

17.

gør opmærksom på, at udvalget allerede tidligere har fremhævet, at de lokale og regionale myndigheder på grund af deres nærhed til borgerne er strategisk bedst placeret til at imødekomme de særlige behov og krav hos de forskellige kulturelle grupper i EU og til effektivt at mobilisere lokalsamfundet til støtte for en bedre interkulturel dialog (5);

18.

pointerer, at det er lykkedes de lokale og regionale myndigheder at inddrage de kulturelle og kreative sektorer i deres udviklingsstrategier, hvilket har bidraget til styrkelsen af de lokale økonomier. Det er især de lokale og regionale myndigheder, der har mulighed for at oprette netværk og databaser for unge kunstnere, fremme uddannelsen af unge i kunstneriske og kulturelle fag, hjælpe unge kunstnere til en professionel karriere, iværksætte multimedie- og multikulturelle eksperimenter, stille offentlige rum til rådighed for unge kunstneres arbejde, få det yngre publikum til at benytte sig af de kunstneriske og kulturelle tilbud, støtte ungdomsforeninger på det kunstneriske og kulturelle område, og fremme innovation inden for de lokale traditioner og fag (6);

19.

understreger, at den audiovisuelle sektor ikke kun repræsenterer en stor værdi for udvikling, konkurrenceevne og beskæftigelse, men også er central for bevarelse og fremme af den kulturelle identitet og mangfoldighed i byer og regioner. Denne egenskab gør den i øvrigt til en af de vigtigste faktorer for udvikling af de europæiske samfundsværdier og de demokratiske samfunds funktionsmåde, eftersom de audiovisuelle værker kan spille en vigtig rolle for opbygningen af en europæisk identitet (7);

20.

betoner, at digitaliseringsprocessen giver en række nye muligheder for at knytte Europas regioner sammen i kraft af udveksling af audiovisuelle værker og opdagelse af nye måder at skabe links og dele indhold på. Processen kan vise sig at være en chance for at tiltrække et nyt publikum, udnytte alternativt indhold, udbyde nye tjenester og skabe større opmærksomhed om indhold fra andre regioner (8);

21.

opfordrer på ny Rådet og Parlamentet til kraftigere at fremhæve de lokale og regionale myndigheders afgørende rolle i forbindelse med fremme og udbredelse af deres lokalsamfunds kultur (9) samt til at øge inddragelsen af de regionale og lokale myndigheder i programmet;

22.

understreger i den forbindelse behovet for at sikre en god balance mellem tildelingen af ressourcer til store globale projekter på den ene side og finansiering af foranstaltninger og aktiviteter, der fokuserer på det lokale og regionale niveau, på den anden;

23.

opfordrer kraftigt Rådet og Europa-Parlamentet til at give kulturaktører større indflydelse på beslutningstagningen og ikke lægge overdreven vægt på den finansielle sektor i forbindelse med gennemførelsen af forordningen;

24.

erkender, at de aktioner, som beskrives i forslaget, ikke synes at være i strid med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Udvalget understreger imidlertid, at regionale og lokale myndigheder systematisk bør inddrages i forbindelse med udarbejdelsen, gennemførelsen og forvaltningen af de foranstaltninger, der skal skaffe finansiering til kulturelle og kreative sektorer i Europa;

25.

ønsker at medvirke til at sikre, at kendskabet til Et kreativt Europa bliver så udbredt som muligt i EU's regioner, og tilbyder at samarbejde herom. Udvalget ønsker også at blive inddraget i overvågningen af programmet;

26.

finder det relevant at opdele rammeprogrammet i tre delprogrammer (et tværfagligt delprogram, et kulturdelprogram og et media-delprogram) samt vejledende at angive, hvor mange midler hvert af de tre delprogrammer skal tildeles. Udvalget gør dog samtidig opmærksom på, at programmet skal gennemføres på en sådan måde, at man fleksibelt kan overføre midler fra et delprogram til et andet efter behov og erfaringer;

27.

understreger, at det er vigtigt, at kunst og beskyttelse af kulturarven ikke marginaliseres i den nye struktur.

Det tværfaglige delprogram

REGIONSUDVALGET

28.

bifalder den strategiske og inklusive tilgang, som Kommissionen foreslår til støtte for udviklingen af de kulturelle og kreative sektorer;

29.

understreger, at integrerede udviklingsstrategier for at få succes bør udarbejdes på de relevante regionale og lokale niveauer i et samarbejde mellem de myndigheder, der har ansvaret for de forskellige offentlige politikker (f.eks. økonomisk udvikling, beskæftigelse, uddannelse og kultur) og repræsentanter for civilsamfundet, dvs. virksomheder, lønmodtagere og borgerorganisationer;

30.

fremhæver behovet for at undersøge, hvilke områder og emner der udgør lokale og regionale aktiver, som fortjener at blive promoveret. Alle regioner har et potentiale, som skal findes frem: store byer og rige regioner har mulighederne for og midlerne til at blive kreative centre og magneter på mange niveauer. Små og mindre velstående regioner skal have bistand til at udbrede kendskabet til deres kulturelt stærke sider til resten af verden (dette gælder ikke mindst perifere og tyndt befolkede regioner i EU);

31.

har allerede tidligere påpeget, at der er et reelt behov for mere pålidelige oplysninger om den kulturelle sektor i Europa i almindelighed (10), og hilser derfor de foreslåede støtteforanstaltninger for markedsdata, undersøgelser, prognose- og jobværktøjer, evalueringer, politikanalyse og statistiske undersøgelser velkommen. Dog skal det sikres, at de data, der indsamles og analyseres, udveksles mellem nationale og europæiske statistiske kontorer for at undgå overlapning af kilder, omkostninger og databehandling;

32.

fremhæver, at kulturelle og kreative sektorer trives bedst i tværfaglige miljøer, og anbefaler derfor at medvirke til at bygge nye broer mellem kunst, filosofi, videnskab, forskning og innovation og erhvervsliv;

33.

finder, at der er behov for at udvikle egentlige »kreative partnerskaber« mellem de kulturelle og kreative sektorer på den ene side og områder som uddannelse, forskning og administration på den anden, og slår til lyd for at opbygge effektive mekanismer til at overføre kreativ viden som f.eks. design til andre sektorer.

Kulturdelprogrammet

REGIONSUDVALGET

34.

bifalder de tiltag, der foreslås med henblik på at styrke den kulturelle sektors kapacitet og fremme udbredelsen på tværs af de nationale grænser i og uden for EU;

35.

glæder sig over, at kulturdelprogrammet især lægger vægt på kapacitetsopbygning og omsætning på tværs af nationalgrænserne, herunder internationale tournéer, nye europæiske platforme med stor strukturel effekt og mere strategiske støttepakker til forlag, som udgiver litterære oversættelser, herunder støtte til markedsføring;

36.

fremhæver, at kulturen i tiden efter en krise kan spille en rolle, hvis den gør det muligt at realisere socialpolitikkens målsætninger på kreativ vis – ved at støtte innovationer og eksperimenter med det formål at nå resultaterne på det sociale område;

37.

bifalder den planlagte støtte til udbredelse på tværs af de nationale grænser og understreger navnlig betydningen af at fremme de involverede sektorer, der bidrager til, at kulturen når ud til publikum, uanset om de pågældende regioner slås med en ugunstig geografisk beliggenhed eller har problemer med relation til flersprogethed;

38.

understreger, at der bør investeres i både individuel og kollektiv kunstproduktion såvel som emner, der har stor betydning for de kulturelle og kreative sektorer, såsom nye forretningsmodeller, kreativitet og innovation, digitalisering, certificeringssystemer og udvikling af den menneskelige kapital samt kreative partnerskaber med andre sektorer;

39.

fremhæver betydningen af at udvikle offentlig-private partnerskaber til støtte for kunstneres eksperimenter, som på én gang vil gavne både kulturelle fremskridt og virksomhedernes indtjening;

40.

indrømmer, at de lokale og regionale myndigheder kan blive bedre til at informere de lokale virksomheder om metoder og midler til at fremme lokale og regionale kulturaktiviteter;

41.

understreger, at den private sektor ofte er en vigtig spiller, når det gælder kulturstøtte, idet den giver donationer og tilskud som led i sit sociale ansvar. De lokale og regionale myndigheder kan på deres side bidrage til at skabe et miljø, som befordrer bedst mulig udnyttelse af denne støtte;

42.

anerkender betydningen af en konsistent tilgang på mellemlangt til langt sigt, når der planlægges aktiviteter på kulturområdet. Et godt eksempel er Den Europæiske Kulturhovedstad, hvor en langsigtet udviklingsstrategi er med til at fremme mere bæredygtige tilgange til kulturel udvikling, forbedre initiativets (11) slagkraft og virkning og fremhæve den europæiske kulturs rigdom, mangfoldighed og fællestræk.

Media-delprogrammet

REGIONSUDVALGET

43.

gør opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder kan spille en central rolle for fremme af lokale og regionale audiovisuelle værker ved effektivt at styrke den audiovisuelle produktion og aktivt bidrage til udbredelse af kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog (12);

44.

anerkender betydningen af at fremme et bredt internationalt samarbejde i den audiovisuelle sektor med henblik på at styrke de kulturelle og kommercielle bånd mellem filmindustrierne i og uden for EU;

45.

er enig i, at man må gribe fat om nældens rod i forbindelse med ændringerne på den internationale audiovisuelle scene, som især kan tilskrives den teknologiske udvikling og de strukturelle svagheder, der påvirker udbredelsen af europæiske audiovisuelle værker på tredjeverdensmarkeder og hindrer Europas audiovisuelle sektor i at udnytte de internationale muligheder og underminerer Europas konkurrenceevne;

46.

henleder i lyset af programmets bredere sociale relevans opmærksomheden på det forhold, at udvikling af mediekendskab kombineret med en tilpasning af uddannelsesmetoderne til skoler og videre uddannelser er særligt vigtigt for Europas fremtid. Som led i denne tilpasning gælder det også om at stimulere undervisningen i de nye kommunikationsteknologier, som er af afgørende betydning for integrationen i samfundslivet og på arbejdsmarkedet (13);

47.

minder om filmindustriens betydning for den europæiske identitet og for integrationen af regionerne (14);

48.

understreger, at en sund kulturindustri i kraft af programmet kan udvikle kreative partnerskaber mellem den kulturelle sektor og andre sektorer (ikt, forskning, turisme, arbejdsmarkedets parter osv.) med henblik på at styrke den sociale og økonomiske virkning af investeringer i kultur og kreativitet (15), navnlig i henseende til fremme af vækst og arbejdspladser samt regioners og byers tiltrækningskraft og udvikling;

49.

påpeger, at der er behov for at træffe flere foranstaltninger for fuldt ud at udnytte potentialet i det europæiske kreative indhold (16) med henblik på at sætte gang i produktion, tilgængelighed og omsætning af europæiske innovative værker af høj kvalitet, fremme Europas kulturelle mangfoldighed og forbedre de europæiske mediers konkurrenceevne;

50.

gentager, at de lokale og regionale myndigheder skal spille en afgørende rolle i forvaltningen af den kulturelle og sproglige arv, fremme nye virksomhedsmodeller i det lokale kunstmiljø og den lokale medieverden og fremme kreative produktioner, som (sam)finansieres af institutioner og medieorganisationer (17);

51.

pointerer, at selv om Et kreativt Europa ikke er et socialt program, skal politikker vedrørende de nye tjenester, de nye digitale medier eller kreativt indhold ikke kun baseres på økonomiske kriterier, men skal også tage hensyn til kulturelle og sociale faktorer (18). Kreativt indhold bør således fremme social samhørighed og inklusion, navnlig for så vidt angår grupper, der risikerer eksklusion eller slås med andre sociale vanskeligheder (kvinder, unge, handicappede, indvandrere og mindretal).

Resultater og overvågning

REGIONSUDVALGET

52.

understreger, at det er særlig vigtigt at skabe gennemførelsessynergier mellem programmet og de nationale og regionale strategier for intelligent specialisering;

53.

er enig i, at der skal tages hensyn til, at den supplerende virkning af andre aktiviteter på EU-plan og nationalt plan, som påvirker de kulturelle og kreative sektorer, afgør, om resultaterne nås, samt i, at ændringer i indikatorerne ikke altid kan tilskrives Et kreativt Europa-programmets virkninger;

54.

er enig i, at det er nyttigt at udvikle kvantificerbare indikatorer til almene og specifikke mål, dvs. indikatorer, som baserer sig på måling af arbejdspladser, der er skabt af kulturel og kreativ aktivitet, tilgængelighed, partnerskaber, læringsmuligheder, udbredelse af værker og aktører, filmpublikum og de europæiske audiovisuelle værkers procentvise andel. Samtidig understreger udvalget dog de regionale aspekter af disse indikatorer. Det er kritisk over for en alt for stor vægtning af økonomisk vækst, profit og konkurrence i disse indikatorer, da det gør dem uegnede til at evaluere eller overvåge den ikke-kommercielle kultursektor;

55.

er med hensyn til opfyldelsen af målsætningen om en styrkelse af de kulturelle og kreative sektorers finansielle kapacitet glad for at kunne konstatere, at ikke kun størrelsen på lån, men også antallet og den geografiske spredning af finansielle institutioner, der giver adgang til finansiering, er nævnt;

56.

opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at sikre, at Kommissionen ud over den regulære overvågning også anmoder Regionsudvalget om en udtalelse om den evalueringsrapport, som skal udarbejdes i slutningen af 2017 om opfyldelsen af programmets målsætninger, dets effektivitet og den europæiske merværdi.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

Artikel 3, stk. 1

Europæisk merværdi

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Programmet støtter kun de aktioner og aktiviteter, der giver en potentiel europæisk merværdi og bidrager til at nå målene i Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer.

1.   Programmet støtter kun de aktioner og aktiviteter, der giver en potentiel europæisk merværdi og bidrager til at nå målene i Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer.

Begrundelse

Europæisk merværdi er ikke kun koncentreret om EU 2020-strategien, men også om bl.a. Horisont 2020 og samhørighed.

Ændringsforslag 2

Artikel 3, stk. 2, litra a)

Europæisk merværdi

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

den tværnationale karakter af aktiviteterne og deres virkninger, som vil supplere nationale og internationale programmer og andre EU-programmer

a)

den tværnationale karakter af aktiviteterne og deres virkninger, som vil supplere nationale og internationale programmer og andre EU-programmer

Begrundelse

Der findes tværnationale projekter og programmer, som udvikles og gennemføres på lokalt og regionalt niveau. Disse ville kunne drage fordel af EU-støtte takket være Et Kreativt Europa-programmet.

Ændringsforslag 3

Artikel 5, litra c)

Programmets specifikke mål

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

at styrke den finansielle kapacitet hos de kulturelle og kreative sektorer og især små og mellemstore virksomheder og organisationer

at styrke den finansielle kapacitet hos de kulturelle og kreative sektorer og især små og mellemstore virksomheder og organisationer

Begrundelse

Programmets specifikke mål skal være bredere og omfatte mindre virksomheder end SMV'er for at tegne et korrekt billede af virkeligheden i de kreative og kulturelle sektorer.

Ændringsforslag 4

Artikel 7, stk. 1, litra a)

Facilitet for de kulturelle og kreative sektorer

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

at lette adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer i Europa

at lette adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer i Europa

Begrundelse

Programmets specifikke mål skal være bredere og omfatte mindre virksomheder end SMV'er for at tegne et korrekt billede af virkeligheden i de kreative og kulturelle sektorer.

Ændringsforslag 5

Artikel 13, stk. 1, litra a)

Sammenhæng og komplementaritet

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

a)

relevante EU-politikker, navnlig på områderne for uddannelse, beskæftigelse, sundhed, forskning og innovation, erhvervsliv, turisme, retlige anliggender og udvikling

a)

relevante EU-politikker, navnlig på områderne for uddannelse, beskæftigelse, sundhed, forskning og innovation, erhvervsliv, turisme, retlige anliggender og udvikling

Begrundelse

Den kulturelle sektor er meget dynamisk i henseende til økonomisk aktivitet og jobskabelse i EU, og bidrager betydeligt til den lokale og regionale udvikling. Støtte til kulturelle og kreative sektorer kan også styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU ved at reducere forskelle i udviklingsniveau mellem regionerne.

Ændringsforslag 6

Artikel 14, stk. 1

Overvågning og evaluering

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Kommissionen sikrer regelmæssig overvågning og ekstern evaluering af Et Kreativt Europa-programmet i forhold til nedenstående resultatindikatorer. Der skal tages hensyn til, at den supplerende virkning af andre aktiviteter på EU-plan og nationalt plan, som påvirker de kulturelle og kreative sektorer, afgør, om resultaterne nås:

1.   Kommissionen sikrer regelmæssig overvågning og ekstern evaluering af Et Kreativt Europa-programmet i forhold til nedenstående resultatindikatorer. Der skal tages hensyn til, at den supplerende virkning af andre på EU-plan og nationalt plan, som påvirker de kulturelle og kreative sektorer, afgør, om resultaterne nås:

Begrundelse

Selvindlysende.

Ændringsforslag 7

Bilag I

Gennemførelsesordninger for den finansielle facilitet for de kulturelle og kreative sektorer

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Kommissionen opretter en facilitet, der er målrettet de kulturelle og kreative sektorer, og som forvaltes inden for rammerne af et EU-gældsinstrument for små og mellemstore virksomheder. Den finansielle støtte, der ydes, øremærkes små og mellemstore virksomheder og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer.

Kommissionen opretter en facilitet, der er målrettet de kulturelle og kreative sektorer, og som forvaltes inden for rammerne af et EU-gældsinstrument for små og mellemstore virksomheder. Den finansielle støtte, der ydes, øremærkes små og mellemstore virksomheder og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer.

Begrundelse

Anvendelsesområdet for faciliteten for de kulturelle og kreative sektorer bør være bredere og omfatte mindre virksomheder end SMV'er for at tegne et korrekt billede af virkeligheden i de kreative og kulturelle sektorer.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Et budget for Europa 2020, COM(2011) 500 final, 29.6.2011.

(2)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Et budget for Europa 2020, COM(2011) 500 final, 29.6.2011.

(3)  CdR 181/2010 fin.

(4)  CdR 172/2007 fin.

(5)  CdR 44/2006 fin.

(6)  CdR 181/2010 fin.

(7)  CdR 27/2009 fin.

(8)  CdR 293/2010 fin.

(9)  CdR 259/2004 fin.

(10)  CdR 259/2004 fin.

(11)  CdR 251/2005 fin.

(12)  CdR 27/2009 fin.

(13)  CdR 133/2009 fin.

(14)  CdR 293/2010 fin.

(15)  CdR 293/2010 fin.

(16)  CdR 94/2008 fin.

(17)  CdR 94/2008 fin.

(18)  CdR 94/2008 fin.


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/164


Regionsudvalgets udtalelse om »En EU-civilbeskyttelsesordning«

2012/C 277/16

REGIONSUDVALGET

glæder sig over, at den reaktive og ad hoc-prægede tilgang forvandles til en mere integreret, effektiv og forbedret ordning;

påpeger, at lokale og regionale myndigheder som regel yder et vigtigt bidrag til håndteringen af krisesituationer, og at det derfor vil være hensigtsmæssigt, at de tages med på råd, når der udarbejdes risikovurderinger og risikostyringsplaner;

mener, at EU bør samarbejde med de nationale myndigheder om at tilbyde flere uddannelseskurser for ansatte lokalt og regionalt, så man sikrer, at der gribes effektivt ind over for krisesituationer;

mener klart, at EU bør etablere en platform, der kan bruges til udveksling af information og erfaringer med håndteringen af katastrofer mellem medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder;

understreger behovet for, at definitionerne i afgørelsen og de nærmere oplysninger om, hvordan der skal anmodes om bistand ved indtruffen eller overhængende fare for større katastrofer, formuleres mere præcist;

mener, at der bør bruges en standard som udgangspunkt for risikostyringsplanerne, så de indholdsmæssigt stemmer overens;

er overbevist om, at der må fastlægges en tidsplan for medlemsstaternes regelmæssige opdatering og fremlæggelse af risikostyringsplaner.

Ordfører

Adam BANASZAK (PL/AE), medlem af regionalrådet i Kujawsko-Pomorskie

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en EU-civilbeskyttelsesordning

COM(2011) 934 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Generelle bemærkninger

1.

konstaterer med tilfredshed, at forslaget er helt i tråd med Kommissionens politik om at blive bedre til at håndtere katastrofer og skabe en mere sammenhængende politik på området, og at det bidrager til Europas 2020-mål og til at øge sikkerheden for borgene i EU i henhold til Stockholmprogrammet og strategien for EU's indre sikkerhed;

2.

konstaterer, at de nye forslag er udformet på grundlag af en revision af civilbeskyttelsesbestemmelserne og erfaringer med tidligere katastrofer;

3.

glæder sig over, at forslaget er endnu et af Kommissionens tiltag i retning af at forenkle og strømline lovgivningen med et enkelt lovforslag for perioden 2014-2020, som sammenfatter de eksisterende forslag om samarbejde om civilbeskyttelse på EU-plan, der er reguleret af to retsakter: Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom af 8. november 2007 om indførelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning og Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom af 5. marts 2007 om indførelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument;

4.

påpeger, at lokale og regionale myndigheder som regel yder et vigtigt bidrag til håndteringen af krisesituationer, og at formidling af information til de ansvarlige for kriseberedskabet på lokalt og regionalt niveau bør være et af målene for civilbeskyttelseslovgivningen;

5.

understreger, at en stærkere civilbeskyttelsesordning vil bidrage til gennemførelsen af solidaritetsbestemmelsen, og påskønner, at Kommissionen især har fokuseret på at sikre en tæt koordinering mellem civilbeskyttelse og humanitær bistand og på sammenhængen med aktioner, der gennemføres i medfør af andre EU-politikker og –instrumenter, især på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Sammenhæng med EU's øvrige finansielle instrumenter burde være garanti imod dobbeltfinansiering;

6.

kan tilslutte sig principperne om solidaritet, samarbejde, koordinering og gensidig hjælp mellem lande, regioner og lokalsamfund i EU vedrørende civilbeskyttelse og er enig med Kommissionen i, at en styrkelse af EU's integrerede katastrofeberedskabskapacitet kræver, at man i stedet for ad hoc-tilgangen planlægger foranstaltninger tilstrækkeligt lang tid i forvejen og vedtager en integreret politik for øvelser og uddannelseskurser, tager højde for, at katastrofeforebyggelsesforanstaltningerne berører mange områder (f.eks. miljøbeskyttelse, klimaændringer, oversvømmelser, brandfare sikkerhed, sundhedsbeskyttelse og regionalpolitik), og at der skabes muligheder for et udvidet samarbejde mellem de deltagende lande;

7.

påpeger endvidere, at EU bør samarbejde med de nationale myndigheder om at tilbyde flere uddannelseskurser for ansatte lokalt og regionalt, så man sikrer, at den første indgriben i krisesituationer er tilstrækkelig og ikke mindst effektiv;

8.

er enig i, at civilbeskyttelse er en grundlæggende medlemsstatskompetence, og at civilbeskyttelsesordningen ikke må påvirke medlemsstaternes primære ansvar for at beskytte mennesker, miljø og ejendom på deres territorium mod katastrofer. Det primære mål med EU-civilbeskyttelsesordningen bør være at understøtte, koordinere og supplere medlemsstaternes aktioner;

9.

understreger vigtigheden af et tættere samarbejde med medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder om civilbeskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af større krisesituationer;

10.

er af den opfattelse, at EU bør kortlægge, hvor der konkret mangler ressourcer, og præcisere nøjagtigt, hvordan det kan bistå medlemsstaterne med at forbedre deres beredskab særligt i forhold til de lokale og regionale myndigheder. Medlemsstaterne og EU bør stile efter at anvende de eksisterende ressourcer, så der ikke skabes yderligere finansielle og administrative byrder, navnlig ikke for de lokale og regionale myndigheder;

11.

mener klart, at EU bør etablere en platform, der kan bruges til udveksling af information og erfaringer med håndteringen af katastrofer mellem medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder;

12.

understreger, at medlemsstaterne med støtte fra EU bør inddrage de lokale og regionale myndigheder i katastrofeberedskabet på et tidligt stadium ved hjælp af de systemer for forvaltning på flere niveauer, der anvendes inden for samhørighedspolitikken;

13.

tilslutter sig forslaget om at fokusere på specifikke mål om forebyggelse, beredskab til at gribe ind i tilfælde af katastrofer og fremme en hurtig og effektiv indsats i tilfælde af større katastrofer eller overhængende fare derfor.

REGIONSUDVALGET

Evaluering af de nuværende mangler og de områder, hvor de er blevet afhjulpet

14.

gør opmærksom på vigtigheden af fortsat at forenkle den gældende lovgivning (forslaget er et stort skridt i den rigtige retning) og de relevante procedurer og samtidig sikre, at de er entydige og gennemskuelige. Dette burde begrænse de administrative byrder og kunne være et udgangspunkt for yderligere skridt i retning mod at forenkle og strømline ordningen. Udvalget bemærker, at en standard for udarbejdelsen af de enkelte risikostyringsplaner kunne være nyttig. Manglen på en sådan standard betyder i øvrigt en øget risiko for, at de ikke stemmer overens med andre risikostyringsplaner. Det, at der slet ikke nævnes noget om planernes omfang, og hvad de som et minimum skal indeholde, øger omkostningerne ved at udarbejde dem, gør dem vanskeligere at sammenligne og allervigtigst undergraver begrundelsen for at kræve af medlemsstaterne, at de fremlægger planer;

15.

understreger, at lokale og regionale myndigheder kan garantere, at der gribes øjeblikkeligt ind over for katastrofer, da de har indgående viden om de lokale geografiske og sociale forhold. Udvalget finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne tager de lokale og regionale myndigheder med på råd, når de udarbejder risikovurderinger og risikostyringsplaner, da sidstnævnte i mange tilfælde har større kendskab til eksempelvis vurderingen af trusler end det nationale niveau;

16.

konstaterer, at forslagets finansielle bestemmelser om transport går i den rigtige retning og bør muliggøre flere aktioner inden for en kortere periode, og at flere lande vil kunne benytte ressourcerne, eftersom transport er en af de største udgifter ved internationale opgaver;

17.

støtter Kommissionens foranstaltninger om bedre adgang til tilstrækkelige transportressourcer for at understøtte kapaciteten til hurtig indgriben på EU-niveau, forudsat at formålet, rækkevidden og betingelserne for den eventuelle anvendelse af disse foranstaltninger præciseres klart. Det bifalder den mulighed, der er for, at Kommissionen kan supplere den transport, som medlemsstaterne tilvejebringer med de yderligere transportressourcer, der er nødvendige for at sikre en hurtig indsats ved større katastrofer;

18.

understreger vigtigheden af, at den reaktive og ad hoc-prægede tilgang forvandles til en mere integreret, effektiv og forbedret ordning. Vi har brug for en egentlig omstilling fra den nuværende ad hoc-tilgang til forhåndsplanlægning og hurtig indgriben;

19.

forstår, hvorfor Kommissionen har valgt en bred definition af begreber knyttet til instrumentet for at tilvejebringe en fleksibel og mere velfungerende civilbeskyttelsesordning, men mener alligevel, at en præcisering af definitionerne i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en EU-civilbeskyttelsesordning vil være hensigtsmæssig, navnlig af begreberne »katastrofe« og »større katastrofe«, derved ville man kunne forhindre uregelmæssigheder i medlemsstaternes brug af midler via ordningen i fremtiden;

20.

er enig med Kommissionen i, at der bør være bedre adgang til kritisk indsatskapacitet og transportløsninger, at procedurer, der sikrer en optimal indsats, bør fremmes, og at forebyggende politikker bør integreres bedre;

21.

bifalder Kommissionens bestræbelser på at forbedre katastrofeberedskabskapaciteten med flere uddannelseskurser og øvelser og udarbejdelse af passende katastrofeplaner.

REGIONSUDVALGET

Civilbeskyttelsespolitikkens hovedelementer: forebyggelse, beredskab, indsats og den eksterne dimension

22.

bakker op om, at ordningen baseres på civilbeskyttelsespolitikkens fire hovedelementer: forebyggelse, beredskab, indsats og den eksterne dimension, og at der tillige tilføjes finansielle bestemmelser;

23.

går ind for foranstaltninger, der tilskynder medlemsstaterne og tredjelande til at anlægge en integreret tilgang til katastrofehåndtering;

24.

understreger, at det for at forebygge skade på mennesker, ejendom og miljøet som følge af katastrofer, er altafgørende, at der træffes foranstaltninger for at etablere og løbende opdatere en videnbase om risici, og at der udveksles viden, praksis og information. Det er også yderst vigtigt, at bevidstheden om forebyggelse øges, og at medlemsstaterne og tredjelande støttes, når de iværksætter foranstaltninger med særligt fokus på udarbejdelse af risikostyringsplaner;

25.

er enig i Kommissionens planer for beredskabssikringsforanstaltninger om bl.a. at oprette et katastrofeberedskabscenter, forvalte et fælles varslings- og informationssystem til kommunikation og udveksling af information (CECIS), bidrage til udviklingen af systemer til detektion og hurtig varsling af katastrofer, tilvejebringe og fastholde kapacitet i form af eksperthold, moduler og anden kapacitet samt iværksætte understøttende og supplerende foranstaltninger (kurser, formidling af erfaringer og viden). Udvalget mener dog, at medlemsstaternes anmodninger om bistand via katastrofeberedskabscentret bør præciseres nærmere. Formuleringen om, at anmodningen skal være »så konkret som muligt« er ekstremt vag. Katastrofeberedskabscentret skal afstemmes med de eksisterende nationale og regionale strukturer;

26.

bakker op om Kommissionens planer for foranstaltninger i tilfælde af, at en medlemsstat anmoder om hjælp til at håndtere en indtruffen katastrofe eller faren er overhængende for, at der indtræffer en katastrofe, særligt de foranstaltninger, der skal gøre det lettere at mobilisere indsatshold, eksperter, moduler og anden indsatsbistand end den europæiske katastrofeberedskabskapacitet;

27.

støtter Kommissionens initiativ om at oprette en europæisk katastrofeberedskabskapacitet i form af en frivillig pulje af medlemsstaternes på forhånd bevilgede indsatskapaciteter. Kvalitetskravene til katastrofeberedskabskapaciteten skal fastlægges i samarbejde med medlemsstaterne. Udvalget efterlyser samtidig nærmere oplysninger om procedurerne for medlemsstaternes indberetning til Kommissionen om grundene til, at de ikke kan stille disse kapaciteter til rådighed i en konkret katastrofesituation. Desuden skal det præciseres, at beredskabskapaciteten ikke nødvendigvis skal stilles til rådighed i en konkret katastrofesituation, hvis der er behov for den til nationale formål;

28.

finder det vigtigt, at medlemsstaternes information til Kommissionen om, hvorfor de ikke kan stille kapaciteter til rådighed, medtages i opdateringer er risikostyringsplanerne;

29.

er enig i Kommissionens planer om en midtvejsevaluering af den europæiske katastrofeberedskabskapacitet. Hvis den kommer til at fungere effektivt, bør den medvirke til opnåelsen af de specifikke mål, der er blevet fastlagt.

REGIONSUDVALGET

Afsluttende bemærkninger

30.

støtter Kommissionens initiativ om, at den støtte, der tildeles, udvides på grundlag af den heri omhandlede afgørelse, så den kan antage enhver af de former, som finansforordningen giver mulighed for, særlig tilskud, godtgørelse af udgifter, offentlige indkøb eller bidrag til trustfonde;

31.

støtter Kommissionens bestræbelser på at skabe synergi og komplementaritet med andre EU-instrumenter og tillige udelukke, at der på samme tid ydes bistand fra andre finansielle instrumenter;

32.

finder det rigtigt, at Kommissionen, når der gennemføres finansielle aktioner, træffer passende forholdsregler, som sikrer, at EU’s finansielle interesser beskyttes med foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter;

33.

understreger samtidig behovet for, at definitionerne i afgørelsen og de nærmere oplysninger om, hvordan der skal anmodes om bistand ved indtruffen eller overhængende fare for større katastrofer, formuleres mere præcist, så man undgår eventuelle uregelmæssigheder som følge af uheldigt formulerede begreber.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

Artikel 4, stk. 2 – Definitioner

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

I denne afgørelse forstås ved: (…)

2.   »større katastrofe«: enhver situation, der har medført eller kan medføre skadevirkninger for mennesker, miljø eller ejendom, og som kan føre til en anmodning om bistand i henhold til ordningen

I denne afgørelse forstås ved: (…)

2.   »større katastrofe«: enhver situation, der har medført eller kan medføre skadevirkninger for mennesker, miljø eller ejendom, og

Ændringsforslag 2

Artikel 6 – Risikostyringsplaner

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres risikostyringsplaner for at sikre et effektivt samarbejde inden for ordningen.

1.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres risikostyringsplaner for at sikre et effektivt samarbejde inden for ordningen.

2.   Risikostyringsplanerne skal tage højde for de nationale risikovurderinger og for andre relevante risikovurderinger og hænge sammen med andre relevante planer, som gælder i den pågældende medlemsstat.

2.   Risikostyringsplanerne skal tage højde for de nationale risikovurderinger og for andre relevante risikovurderinger og hænge sammen med andre relevante planer, som gælder i den pågældende medlemsstat.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at den seneste udgave af deres risikostyringsplaner er udarbejdet og meddelt Kommissionen senest ved udgangen af 2016.

   

   Medlemsstaterne sikrer, at den udgave af deres risikostyringsplaner er udarbejdet og meddelt Kommissionen senest ved udgangen af .

Begrundelse

Manglen på en standard, der kan bruges som udgangspunkt for risikostyringsplanerne, kan betyde, at de enkelte planer indholdsmæssigt bliver meget forskellige. Endvidere er det helt afgørende, at de lokale og regionale myndigheders rolle defineres og understreges, idet de er bedst placeret til at sikre øjeblikkelig indgriben på grund af deres indgående viden om de lokale geografiske og sociale forhold. Der må fastlægges en tidsplan for medlemsstaternes regelmæssige opdatering og fremlæggelse af risikostyringsplaner og tillige krav om, at de straks opdateres, hvis eller når den gældende plan pludseligt og uventet ændres.

Ændringsforslag 3

Artikel 7, litra a – Kommissionens generelle beredskabsopgaver

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Kommissionen varetager følgende beredskabsopgaver:

a)

oprettelse og forvaltning af Katastrofeberedskabscentret, idet der sikres operationel kapacitet døgnet rundt og betjening af medlemsstaterne og Kommissionen for så vidt angår ordningen

Kommissionen varetager følgende beredskabsopgaver:

a)

oprettelse og forvaltning af Katastrofeberedskabscentret, sikres operationel kapacitet døgnet rundt og betjening af medlemsstaterne og Kommissionen for så vidt angår ordningen

Begrundelse

Når det gælder etableringen og forvaltningen af katastrofeberedskabscentret skal det under alle omstændigheder sikres, at der ikke opstår parallelstrukturer og uklare indsatsprocedurer. I den forbindelse bør artikel 7 om katastrofeberedskabscentret i forslaget til beslutning foreskrive, at der skal tages hensyn til de nationale og regionale strukturer, samt at katastrofeberedskabscentret skal afstemmes med dem.

Ændringsforslag 4

Artikel 11, stk. 3 og artikel 11, stk. 7 – Den europæiske katastrofeberedskabskapacitet

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Der oprettes en europæisk katastrofeberedskabskapacitet i form af en frivillig pulje af medlemsstaternes på forhånd bevilgede indsatskapaciteter.

1.   Der oprettes en europæisk katastrofe-beredskabskapacitet i form af en frivillig pulje af medlemsstaternes på forhånd bevilgede indsatskapaciteter.

2.   På grundlag af referencescenarier fastlægger Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne, hvor mange kapaciteter af hvilken type den europæiske katastrofeberedskabskapacitet har brug for (»kapacitetsmål«).

2.   På grundlag af referencescenarier fastlægger Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne, hvor mange kapaciteter af hvilken type den europæiske katastrofeberedskabskapacitet har brug for (»kapacitetsmål«).

3.   Kommissionen fastlægger kvalitetskravene for de kapaciteter, der skal stilles til rådighed for den europæiske katastrofeberedskabskapacitet. Det påhviler medlemsstaterne at sikre kapaciteternes kvalitet.

3.   Kommissionen fastlægger kvalitetskravene for de kapaciteter, der skal stilles til rådighed for den europæiske katastrofeberedskabskapacitet. Det påhviler medlemsstaterne at sikre kapaciteternes kvalitet.

4.   Kommissionen fastlægger og forestår en procedure for certificering og registrering af de kapaciteter, som medlemsstaterne stiller til rådighed for den europæiske katastrofeberedskabskapacitet.

4.   Kommissionen fastlægger og forestår en procedure for certificering og registrering af de kapaciteter, som medlemsstaterne stiller til rådighed for den europæiske katastrofeberedskabskapacitet.

5.   Medlemsstaterne identificerer og registrerer på frivillig basis kapaciteter, som de giver tilsagn om at stille til rådighed for den europæiske katastrofeberedskabskapacitet. Samtlige berørte medlemsstater registrerer i fællesskab de multinationale moduler, som to eller flere medlemsstater stiller til rådighed.

5.   Medlemsstaterne identificerer og registrerer på frivillig basis kapaciteter, som de giver tilsagn om at stille til rådighed for den europæiske katastrofeberedskabskapacitet. Samtlige berørte medlemsstater registrerer i fællesskab de multinationale moduler, som to eller flere medlemsstater stiller til rådighed.

6.   De i den europæiske katastrofeberedskabskapacitet registrerede kapaciteter står til rådighed for katastrofeindsatser under ordningen, når Kommissionen anmoder om det via katastrofeberedskabscentret. Medlemsstaterne informerer hurtigst muligt Kommissionen om eventuelle tungtvejende grunde til, at de ikke har mulighed for at stille kapaciteterne til rådighed i en konkret katastrofesituation.

6.   De i den europæiske katastrofe-beredskabskapacitet registrerede kapaciteter står til rådighed for katastrofeindsatser under ordningen, når Kommissionen anmoder om det via katastrofeberedskabscentret. Medlemsstaterne informerer hurtigst muligt Kommissionen om eventuelle tungtvejende grunde til, at de ikke har mulighed for at stille kapaciteterne til rådighed i en konkret katastrofesituation.

7.   Kapaciteter, der indsættes, forbliver under medlemsstaternes kommando og ledelse. Kommissionen koordinerer de forskellige kapaciteter gennem Katastrofeberedskabscentret. Kapaciteter, der ikke er indsat i operationer under ordningen, kan medlemsstaterne råde over til nationale formål.

7.   Kapaciteter, der indsættes, forbliver under medlemsstaternes kommando og ledelse. Kommissionen koordinerer de forskellige kapaciteter gennem Katastrofe-beredskabscentret.

8.   Medlemsstaterne og Kommission sikrer en passende synliggørelse af den europæiske katastrofeberedskabskapacitets indsats.

8.   Medlemsstaterne og Kommission sikrer en passende synliggørelse af den europæiske katastrofeberedskabskapacitets indsats.

Ændringsforslag 5

Artikel 15 – Foranstaltninger ved større katastrofer i Unionen

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1.   Når der i Unionen indtræffer, eller faren er overhængende for, at der indtræffer, en større katastrofe, kan en medlemsstat anmode om bistand via Katastrofeberedskabscentret. Anmodningen skal være så konkret som muligt.

1.   Når der i Unionen indtræffer, eller faren er overhængende for, at der indtræffer, en større katastrofe, kan en medlemsstat anmode om bistand via Katastrofeberedskabscentret. Anmodningen skal være konkret :

Begrundelse

Mere nøjagtig information fra medlemsstaterne i tilfælde af en større katastrofe skaber betingelserne for en mere effektiv, målrettet og omkostningseffektiv indsats under ordningen og vil desuden gøre det muligt at nå de ønskede mål hurtigere, hvilket er meget vigtigt i forbindelse med katastrofer.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/171


Regionsudvalgets udtalelse om »Pakken om »Ansvarlige virksomheder« «

2012/C 277/17

REGIONSUDVALGET

bifalder den kendsgerning, at Kommissionen har placeret social økonomi og social innovation centralt i Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativ Innovation i EU, den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse og akten for det indre marked;

er enig i, at en strategisk analyse af virksomhedernes sociale ansvar (VSA) er blevet vigtigere set i forhold til virksomhedernes konkurrenceevne. En sådan analyse kan bidrage positivt til områderne risikostyring, omkostningsbegrænsning, kapitalsikring, kunderelationer, personaleledelse og innovationskapacitet. Ved at være opmærksomme på VSA kan virksomhederne konsolidere tillidsforholdet til medarbejdere, forbrugere og borgere;

bifalder Kommissionens opfordring til europæiske virksomhedsledere om at arbejde tæt sammen med offentlige myndigheder og andre aktører om at fremme ansvarlig adfærd i et stigende antal virksomheder i EU i tråd med de klare mål for 2015 og 2020;

opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på de forskellige udviklingsniveauer og regionale forskelle, der stadig findes i EU. Situationen i medlemsstater, regioner og byer set i forhold til Europa 2020-strategiens fem overordnede mål – for beskæftigelse, forskning og innovation, klimaforandring og energi, uddannelse og forebyggelse af fattigdom – er i høj grad forskellig, og krisen påvirker dem i forskellig grad.

Ordfører

Satu TIETARI (FI/ALDE), medlem af kommunalbestyrelsen i Säkylä

Basisdokumenter

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om Pakken »Ansvarlige Virksomheder«, der består af:

Den overordnede meddelelse

COM(2011) 685 final

Forslag om revision af regnskabsdirektiverne

COM(2011) 684 final

Forslag om revision af gennemsigtighedsdirektivet

COM(2011) 683 final

Meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar (VSA)

COM(2011) 681 final

Meddelelse om initiativet vedrørende virksomhedernes sociale ansvar

COM(2011) 682 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

1.

bifalder den kendsgerning, at Kommissionen har placeret social økonomi og social innovation centralt i Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativ Innovation i EU, den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse og akten for det indre marked;

2.

er enig i, at en strategisk analyse af virksomhedernes sociale ansvar (VSA) er blevet vigtigere set i forhold til virksomhedernes konkurrenceevne. En sådan analyse kan bidrage positivt til områderne risikostyring, omkostningsbegrænsning, kapitalsikring, kunderelationer, personaleledelse og innovationskapacitet. Ved at være opmærksomme på VSA kan virksomhederne konsolidere tillidsforholdet til medarbejdere, forbrugere og borgere;

3.

bifalder Kommissionens opfordring til europæiske virksomhedsledere om at arbejde tæt sammen med offentlige myndigheder og andre aktører om at fremme ansvarlig adfærd i et stigende antal virksomheder i EU i tråd med de klare mål for 2015 og 2020;

4.

støtter Kommissionens intention om ikke at opstille en standarddefinition af social ansvarlighed for EU samlet set, som ville forpligte alle parter og resultere i en alt for restriktiv regulering og bifalder forslaget om fælles principper, der gør det muligt at tage højde for de politiske, økonomiske og sociale strategier og kapaciteter i de enkelte medlemsstater. Sprogbrug og terminologi bør imidlertid være sammenhængende i alle EU-lande;

5.

bifalder Kommissionens tilsagn om at opbygge et stærkt og konkurrencedygtigt Europa, der sigter mod bæredygtig vækst med det formål at konsolidere den økonomiske genopretning. Europa 2020-strategien giver støtte til et konkurrence- og bæredygtigt erhvervsliv »en central placering« (1);

6.

bemærker, at de nye faktorer, der påvirker konkurrenceevnen, har stillet spørgsmålstegn ved europæisk økonomis globale rolle, og at Europa 2020-strategien bør nyde stor støtte, således at den europæiske økonomi kan genvinde sin position. Som en vækstfaktor bør det sociale perspektiv befinde sig centralt i denne proces;

7.

fremhæver vigtigheden af at drage fordel af merværdien ved en indsats på EU-niveau, når der skal findes et svar på de globale udfordringer. Målene med Europa 2020-strategien kan kun opfyldes ved at samle medlemsstaternes ressourcer og skabe synergieffekter;

8.

støtter en intensivering af et omfattende samarbejde og aftaler mellem regioner og medlemsstater, som forpligter dem til at opfylde målene i Europa 2020-strategien;

9.

opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på de forskellige udviklingsniveauer og regionale forskelle, der stadig findes i EU. Situationen i medlemsstater, regioner og byer set i forhold til Europa 2020-strategiens fem overordnede mål – for beskæftigelse, forskning og innovation, klimaforandring og energi, uddannelse og forebyggelse af fattigdom – er i høj grad forskellig, og krisen påvirker dem i forskellig grad;

10.

mener, at en ansvarlig adfærd i erhvervslivet bør støttes og belønnes på markedet, f.eks. gennem investeringstilskud og offentlige indkøb. Støtten bør gå til interessenter, som anerkender, at arbejdstagerne spiller en nøglerolle i udviklingen af virksomheder. Ansættelse af flere personer fra grupper, der anses for arbejdsløshedstruede, bør belønnes, så der opnås en afsmittende effekt;

11.

er tilfreds med Kommissionens forslag om offentligt at anerkende virksomheder, der gør en indsats for at være socialt ansvarlige. EU kan hjælpe med at formidle bedste praksis, styrke peerlæring og opmuntre et stigende antal virksomheder til at udvikle deres egen strategi for VSA;

12.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde lovgivning, der forpligter investeringsfonde og finansielle institutioner til at informere deres kunder (borgere, virksomheder, myndigheder mm.) om de etiske og ansvarlige investeringsprincipper de anvender, eller de anvendte standarder og regler, med det formål generelt at integrere et nyt etisk system;

13.

støtter etableringen af et europæisk instrument, som vil gøre det lettere for sociale virksomheder at skaffe finansiering;

14.

foreslår, at Kommissionen og Regionsudvalget overvåger og jævnligt evaluerer gennemførelsen og informationerne på dette område. Gennem indsamlingen af information om sociale, miljømæssige og klimarelaterede spørgsmål kan opbakningen til forskellige foranstaltninger styrkes, hvilket vil gøre det lettere at kortlægge de største trusler mod bæredygtig udvikling;

15.

forstår, at opbygningen af VSA vil kræve nye færdigheder i erhvervslivet og et skift i værdier og adfærd. Medlemsstaterne kan spille en nøglerolle ved at give uddannelsesinstitutioner incitamenter til at inkludere VSA, bæredygtig udvikling og ansvarligt medborgerskab i de relevante læseplaner på såvel gymnasieniveau som inden for de videregående uddannelser;

16.

er tilfreds med, at initiativet giver læring, social bevidsthed og anerkendelse af udviklingsaktiviteter en nøglerolle i EU's nye vækstmodel og støtter Kommissionens intention om at vejlede og finansiere uddannelsesprojekter, som styrker det sociale ansvar. Det mener, at børn helt fra de allerførste skoletrin bør spores ind på socialt iværksætteri. Resultatet vil være en passende bevidsthed om den menneskelige kapitals rolle i økonomien;

17.

anerkender, at begrebet industri nu defineres bredere, og at en ny type industri baseret på netværkssamarbejde har fået stadig større betydning. En udvidelse af det sociale ansvar til alle aktiviteter vil bidrage til at sådanne virksomheder kan udvikle sig;

18.

anerkender, at udvidelsen af det sociale ansvar til at omfatte virksomheder udgør en central udfordring i indsatsen for at gøre EU's menneskerettighedspolitik mere konsekvent;

19.

bemærker, at en mere effektiv gennemførelse af FN's vejledende principper vil fremme EU's interesser på området individuelle menneskerettigheder og fremme centrale arbejdstagerrettigheder på områder som børnearbejde, tvangs- og fængselsarbejde, menneskehandel, ligestilling mellem mænd og kvinder, foreningsfrihed og retten til kollektive overenskomster;

20.

mener, at EU bør investere i de foranstaltninger, som har det største socio-økonomiske potentiale og støtter Kommissionens planer om at samarbejde med virksomheder og aktører i 2012 om at udarbejde retningslinjer for menneskerettigheder for visse sektorer og SMV'er på grundlag af FN's vejledende principper;

21.

gentager, at en af de vigtigste målsætninger bør være etableringen af et mere ansvarligt og gennemsigtigt finansieringssystem. Investorerne bør tage højde for andet end kortfristede finansielle gevinster, når de træffer investeringsbeslutninger. Virkningen af en ansvarlig politik for den menneskelige kapital er konkurrencefordele på lang sigt. Disse omsættes til betydelige økonomiske gevinster;

22.

mener, at formålet med social ansvarlighed bør være at udvikle processer, som skaber mulighed for en mere effektiv, ansvarlig og gennemsigtig forvaltning af stadigt færre ressourcer og øge gennemførelsen af socialt ansvarlige foranstaltninger;

23.

påpeger, at der er en sammenhæng mellem demografiske tendenser og nye forbrugsmodeller. Befolkningsaldringen i de udviklede lande lægger et stigende pres på de sociale tjenester, men vil også skabe muligheder for at etablere socialt ansvarlige virksomheder;

24.

foreslår, at Kommissionen og Regionsudvalget kortlægger etiske og værdibaserede foranstaltninger med det formål at øge virksomhedernes motivation til at udvikle deres sociale ansvarlighed. Dette vil kræve nye færdigheder og et skift i værdier og adfærd;

25.

anbefaler, at der satses på incitamenter, som vil opmuntre erhvervslivet til at blive mere socialt ansvarligt på frivillig basis og eget initiativ. Virksomhederne bør gives et råderum til at være innovative og udvikle en strategi for social ansvarlighed, som er tilpasset deres specifikke forhold, og de bør ikke overbebyrdes set i forhold til deres størrelse og sektor. Det bør bemærkes, at VSA fremmer og støtter den sociale dialog;

26.

mener, at der bør udvikles håndgribelige og kvantificerbare foranstaltninger på lokalt niveau forskellige steder i Europa, således at både de direkte og indirekte følgevirkninger af indsatsen kan ses og deles;

27.

støtter idéen om integreret bæredygtighed, hvor økonomiske, sociale og miljømæssige faktorer er i balance. Der bør opfordres til en større hensyntagen til sociale aspekter i forbindelse med offentlige indkøb under anvendelse af EU's nuværende lovgivningsramme (2);

28.

fremhæver betydningen af at sikre, at medlemsstater og offentlige myndigheder på alle niveauer i fuldt omfang udnytter de muligheder, som den nuværende lovgivning for offentlige indkøb giver for at inkludere kriterier for social ansvarlighed i indkøbsprocessen. Det bør imidlertid garanteres, at mindre virksomheder og mikrovirksomheder kan deltage i offentlige udbud på lige fod med andre aktører, og at deltagelsen er bæredygtig;

29.

hilser Kommissionens bestræbelser på at matche lovgivningen for offentlige indkøb bedre med de lokale behov velkommen og opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til fortsat at være opmærksomme på disse behov såvel som på de små og mellemstore virksomheders behov;

30.

anbefaler, at der udarbejdes forslag om foranstaltninger til en reform af lovgivningen for offentlige indkøb, således at den skaber flere muligheder for mindre, mere fleksible og socialt ansvarlige aktører. Det bør være muligt at fremhæve kvalitet og arbejdsvilkår ved gennemførelsen af offentlige indkøb, navnlig i sektorerne for sociale anliggender og sundhed;

31.

fastholder, at oprettelsen af partnerskaber og netværk bør støttes i forbindelse med udbud. Udbudsprocedurerne må ikke være for besværlige og komplekse, og de bør ikke kræve en uhåndterbar mængde papirarbejde. Der bør heller ikke lægges unødvendig stor vægt på at nå et resultat så billigt og hurtigt som muligt. Det vigtigste er at opnå de kvalitative resultater, som borgerne forventer.

REGIONSUDVALGET

Behov for nye modeller og forslag til foranstaltninger, der kan øge antallet af socialt ansvarlige virksomheder

Socialt ansvar som en konkurrencefaktor

32.

er fortaler for foranstaltninger, som vil hjælpe virksomhederne med at udvikle mere socialt ansvarlige og konkurrencedygtige aktiviteter, produkter og tjenesteydelser. Der bør tilrettelægges og gennemføres en undersøgelse, der skal kortlægge knowhow i sektoren, udviklingsmetoder og et kvantificerbart mål samt fremme udvekslingen af bedste praksis.

REGIONSUDVALGET

Brugervenlighed for forbrugerne

33.

mener, at forbrugerne bør have let adgang til oplysninger om socialt ansvarlige virksomheder og deres produkter. Oplysningerne bør være tilgængelige på en måde, så de er lette at bruge og give videre;

34.

understreger vigtigheden af gennemsigtighed og større åbenhed om de forskellige aspekter af produktionsprocessen med henblik på at demonstrere socialt ansvar. Terminologien bør være klar og konsekvent, og forbrugerne bør få mulighed for at give feedback.

REGIONSUDVALGET

De finansielle incitamenter skal gøres forståelige

35.

mener, at der i tilfælde af, at der gives finansielle og andre incitamenter til social ansvarlighed skal være tale om forståelige tiltag. Samtidig skal erhvervsmiljøet gøre det muligt at skabe socialt ansvarlige virksomheder og gøre dette til en attraktiv mulighed. Mindre virksomheder bør også få en reel chance for at fungere som sociale virksomheder.

REGIONSUDVALGET

Uddannelse

36.

mener, at socialt iværksætteri får for lidt opmærksomhed på uddannelsesområdet. En manglende iværksættertilgang hos lederne af sociale virksomheder kan være en hæmsko for udvikling. Det er derfor vigtigt, at spørgsmålet om socialøkonomien fremover ses fra to synsvinkler: løbende som led i uddannelseskurser og med henblik på fremtiden inden for rammerne af videregående uddannelse. Hvis der tages hensyn til disse spørgsmål, vil medarbejderne få en passende uddannelse;

37.

har den opfattelse, at udviklings- og uddannelsesinitiativer bør udformes i et samarbejde med finansieringspartnerne. På den måde kunne menneskelig kapital også bidrage til udviklingen af socialt iværksætteri.

REGIONSUDVALGET

En revision af lovgivningen om offentlige indkøb

38.

bemærker, at der i udbuddene vedrørende offentlige tjenesteydelser og varer i stigende grad fokuseres på omkostningsaspektet. Offentlige indkøb foregår vha. store engangsudbud for tjenesteydelser eller varer, som kan udelukke mindre aktører pga. deres højere pris pr. enhed. Det bør gøres lettere at tage hensyn til bæredygtig udvikling i indkøbsprocessen. Der bør tilrettelægges undervisning i og retningslinjer for, hvordan man afgiver et bud.

REGIONSUDVALGET

Fremme af socialt iværksætteri

39.

mener, at socialt iværksætteri bør fremmes, således at eksperter på forskellige områder bliver involverede og udveksler informationer om forskellige praktiske aspekter;

40.

påpeger, at navnlig mange SMV'er føler sig uden for, når nye bestemmelser og forordninger udarbejdes. Virksomhederne bør i praksis få mulighed for at udøve indflydelse og vurdere konsekvenserne af forskellige foranstaltninger, og de bør tilbydes mere fleksible alternativer, f.eks. med hensyn til finansiering;

41.

mener ligeledes, at det er vigtigt at finde nye metoder til at styrke virksomhedernes resultater, ansvarlighed og gennemsigtighed med det formål at lette adgangen til finansiering;

42.

bemærker, at den sociale økonomi for nærværende beskæftiger over 11 millioner mennesker i EU eller 6 % af den samlede arbejdsstyrke (3). Den sociale økonomi omfatter organisationer med en særlig retlig status (kooperativer, fonde, foreninger og gensidige selskaber), hvoraf mange arbejder for sociale målsætninger i overensstemmelse med deres særlige retlige form, samt sociale virksomheder, der drives som traditionelle private virksomheder eller selskaber med begrænset ansvar;

43.

fremhæver den manglende anerkendelse af socialt iværksætteri. Aktører fra forskellige regioner og lande indgår ikke i tilstrækkeligt omfang i et netværkssamarbejde, hvilket er en hæmsko for formidlingen af bedste praksis, oprettelsen af partnerskaber og skabelsen af nye muligheder;

44.

understreger især behovet for en ny, inklusiv form for vækst på det indre marked, der har til formål at skabe så høj beskæftigelse som muligt;

45.

opfordrer til, at det indgår i overvejelserne, om sociale virksomheder kunne yde et betydeligt økonomisk bidrag, f.eks. under forudsætning af, at der sker ændringer i den offentlige sektors produktionsmetoder. Socialt iværksætteri kan fungere som en model for omlægningen af de offentlige tjenester, en foranstaltning der vil være uomgængelig i fremtiden;

46.

ønsker, at der tages højde for sociale virksomheders særlige karakteristika, navnlig i forbindelse med offentlige indkøb. Imidlertid må dette ikke virke konkurrenceforvridende;

47.

støtter de foranstaltninger til styrkelse af territorial samhørighed og kortlægning af nye strategier til håndtering af sociale problemer, navnlig imødegåelse af fattigdom og social udstødelse, som Kommissionen har truffet i forbindelse med den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse (4) og akten for det indre marked (5);

48.

støtter ideen om, at sociale virksomheder kunne udgøre en separat virksomhedskategori med egen retsstatus og andre målsætninger end ren profit for aktionærerne. En sådan kategori af virksomheder ville imidlertid have sine egne regionale og nationale prioriteter;

49.

støtter Kommissionens forslag om at opstille fælles principper under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters politiske, økonomiske og sociale valg og sociale virksomheders kapacitet til innovation;

50.

påpeger, at social ansvarlighed ikke er noget nyt for mindre virksomheder. Socialt iværksætteri udøves allerede af virksomheder, uden at de er bevidste om det. Måske kender de ikke terminologien og koncepterne. Det generelle kendskab til koncepterne bør øges, således at de kan anvendes i forbindelse med forretningsaktiviteter og valg af de rette forretningsmetoder;

51.

støtter foranstaltninger, som vil øge bevidstheden om socialt iværksætteri og styrke områdets synlighed og bekendthedsgrad. Det bør være hurtigere og lettere at finde information om sociale virksomheder, så erfaringer og bedste praksis kan deles;

52.

går ind for, at der oprettes en flersproget digital platform til udveksling af informationer, som er målrettet mod sociale virksomheder, væksthuse, virksomhedsklynger og sociale virksomheders investorer, og som kan lette informationsudvekslingen og adgangen til støtte fra EU-programmer. Inden platformen udvikles, bør der gennemføres høringer af interesserede grupper;

53.

foreslår, at skabe alle forudsætninger for en harmonisering af projektfinansieringen. Set i lyset af, at der skal søges projektfinansiering fra flere forskellige kilder, skal ansøgerne sætte sig ind i specifikke regler og retningslinjer for hver enkelt, idet karakteren og omfanget af den tilgængelige støtte fra forskellige systemer varierer alt efter den offentlige finansieringskilde, projektets karakter og den nationale lovgivning. Særligt for mindre aktører med få ressourcer begrænser dette mulighederne for at deltage i projekter. Gennemførelsen, fortolkningen og ansøgningsprocedurerne i forbindelse med EU-finansiering kræver ligeledes opmærksomhed;

54.

mener, at der bør udvikles en bred vifte af tiltag og målrettede programmer til støtte for sociale virksomheder og fremme af social innovation. Imidlertid skal disse foranstaltninger udformes på en måde, der sikrer, at de ikke virker konkurrenceforvridende;

55.

henleder opmærksomheden på sociale virksomheders vanskeligheder med at finde finansiering til udvikling af deres aktiviteter. Måden hvorpå de anvender deres overskud eller beskæftigelsen af socialt sårbare personer betyder, at långivere og potentielle investorer ofte får det indtryk, at sociale virksomheder er mere risikobetonede og mindre rentable end andre virksomheder;

56.

støtter Kommissionens foreslåede foranstaltninger (6), som skal tilskynde private og offentlige aktører til at investere mere i disse virksomheder i form af kapitalandele eller lån, enten via socialt ansvarlige investeringer eller et EU-instrument til støtte for finansiering af sociale virksomheder;

57.

går ind for at udforme en lovramme på EU-plan, som kan gøre det muligt at skabe nye, socialt ansvarlige investeringsinstrumenter;

58.

understreger, at alle virksomheder og fonde i sektoren for socialt iværksætteri bør kunne operere på det indre marked, og derfor bør reglerne ikke være for komplicerede. Det bør være nemt at overskue reglerne og overholde dem;

59.

bifalder Den Europæiske Investeringsfonds (7) planer om at indføre en komponent for »egenkapital« (ESIEF (8)) i 2012 med henblik på investeringer i fonde med sociale formål. Det er vanskeligt at sikre finansiering især i opstartfasen;

60.

foreslår at se på muligheden for at fremme nye investeringssammenslutninger for socialt iværksætteri og overveje, om der kunne anlægges en tilgang til etablering af sociale iværksætteraktiviteter, som kan tilskynde forskellige investorer til at deltage i innovationssystemet. Finansiering bør ledsages af rådgivning og vejledning i investering og virksomhedsdrift, eftersom det brede spektrum af forskellige finansieringsmetoder i sig selv gør det vanskeligt for nye, små virksomheder at søge om støtte. Sociale virksomheder har vanskeligt ved at beskrive deres forretningsaktiviteter og opstille mål, hvilket gør det vanskeligt for dem at få adgang til finansiering;

61.

understreger, at en investering bør ledsages af en præcis beskrivelse af indvirkninger og et krav om at operere ansvarligt;

62.

foreslår, at udvikling af nye former for innovation og nye virksomheder gøres til et kvalitativt mål for udviklingen af socialt iværksætteri for at bidrage til nedbringelsen af langtidsarbejdsløsheden og skabe nye og varige arbejdspladser og netværk, især blandt små virksomheder;

63.

anbefaler en nærmere undersøgelse af, om socialt iværksætteri og den dermed forbundne efter- og videreuddannelse kunne bruges til at hjælpe socialt sårbare personer i arbejde, og om deltagelse i en social virksomhed kunne give dem en levevej og erfaringer, så de kan give slip på arbejdsløshedsunderstøttelsen og starte et erhvervsaktivt liv;

64.

fremhæver muligheden for, at midaldrende arbejdstageres færdigheder og »uskrevne viden« kan videreformidles til yngre generationer ved at oprette en social virksomhed. I den økonomiske krise er ældre arbejdstagere, som er i stand til at arbejde meget længere, også truet af fyring og marginalisering. EU-finansiering bør også bruges til at fremme indførelsen af mester-lærlingemodellen i sociale virksomheder. Overførsel af viden mellem generationerne skaber betydelig merværdi, fordi ældre arbejdstagere kan bidrage med deres indstilling og knowhow, mens yngre arbejdstagere kommer med nye ideer og entusiasme. Mester-lærlingemodellen fungerer altså i begge retninger;

65.

går ind for øget oplysning af ældre om fordelene ved socialt iværksætteri som led i Det Europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012);

66.

går ind for at tilbyde ekspertvejledning, udviklingstjenester, seminarer om samarbejde, studiebesøg og andre relevante aktiviteter, der er tilpasset hver enkelt situation, som en virksomhed kan stå i, for at forbedre iværksætterkompetencen og styrke udvekslingen af knowhow;

67.

foretrækker en tilgang, der er tilstrækkeligt langsigtet, i stedet for en fragmenteret projektbaseret tilgang. En trinvis proces baseret på klare mellemfristede mål er en forudsætning for at skabe sociale virksomheder med rentable aktiviteter;

68.

går ind for at opbygge partnerskaber på tværs af sektorer såvel som mellem foretagender inden for forskellige brancher og områder. Hvilke andre relevante aktører er det vigtigt at få med; hvem af dem er allerede involveret i socialt iværksætteri? Hvorledes er situationen mht. andre relaterede projekter, programmer og netværk, som det sociale iværksætteri set under ét er eller forsøger at blive tilknyttet? Hvilken gavn kan andre projekter, finansieringskilder eller investorer have af netværk?

69.

mener, at bedste praksis og brugbare modeller bør fastlægges i samarbejde med aktørerne. Sociale virksomheder i Europa bør evalueres og registreres, og deres specifikke karakteristika, finansieringsmodeller, økonomiske vægt, grænseoverskridende vækstpotentiale, juridiske form samt indholdet og principperne i de skattesystemer, som de er underlagt, bør kortlægges. På denne måde kan man udnytte den information, der allerede er til rådighed, og opbygge begrebsmæssige modeller på grundlag af bedste praksis.

REGIONSUDVALGET

Et nyt certificeringssystem for socialt iværksætteri

70.

mener, at behovet for en klarere afgrænsning af begrebet »socialt iværksætteri« vokser i takt med, at iværksætteri bliver mere differentieret, og der bliver stadigt flere forskellige iværksættere. Målet hermed bør være, at retfærdig beskatning, pensionssystemer og anvendelsen af udgifterne til socialsikring kan bidrage til at skabe beskæftigelse og fremhjælpe nye forretningsmuligheder;

71.

anbefaler at udvikle certificeringsprocedurer på regionalt plan ud fra bestemte kriterier gennem tæt samarbejde og udvikling af partnerskaber mellem regioner. Udvalget ser også gerne, at der gives plads til specifikke regionale aspekter med det sigte at støtte ansvarlige virksomheder, både når det gælder anerkendelsens indhold og form.

REGIONSUDVALGET

Faglig uddannelse, vejledning og mentorstøtte med henblik på vedvarende udvikling

72.

mener, at udformning af et gunstigt miljø for virksomheder, der indgår i den sociale økonomi, vil kræve en ny form for ledelse og ekspertise i disse virksomheder, som kan opbygges med en ændring af den videregående uddannelse og gennem faglig uddannelse og systematisk udvikling;

73.

anbefaler erfaringsbaseret oplæring eller en mester-lærlingetilgang for at muliggøre effektiv brug af ressourcerne. Indsamling og videreformidling af de erfaringer, som er opbygget af sociale virksomheder, der allerede har været aktive i sektoren i nogen tid, er en vigtig måde, hvorpå man kan øge den information, der er til rådighed.

REGIONSUDVALGET

Forbilledlige og reproducerbare resultater

74.

peger på behovet for at undersøge, i hvilken udstrækning det arbejde og de aktiviteter, der udføres af aktørerne inden for socialt iværksætteri, kan danne forbillede og reproduceres, og hvorledes en attraktiv produktionsmodel kan udvikles på dette grundlag, hvilket ville opmuntre investorer til at tage del i forbedringsindsatsen og også gøre forbrugerne interesserede i at købe produkterne.

REGIONSUDVALGET

Forebyggelse af unges marginalisering

75.

mener, at man bør investere i de unges og marginaliseringstruede menneskers beskæftigelse og velbefindende ved at forbedre deres beskæftigelsesmuligheder og skabe flere muligheder for socialt iværksætteri. Med et lettilgængeligt handlingskoncept vil man kunne tilbyde betinget finansiering af aktiviteter for at forebygge marginalisering af børn og unge med henblik på at udvikle og udbygge nye tjenesteydelser. Desuden bør de unge tilbydes mulighed for at søge om midler til deres egne projekter og aktiviteter;

76.

bemærker, at et børsnoteret selskab ikke kan operere uden den respektive medlemsstats tilsyn;

77.

understreger, at foranstaltninger skal indgå i et driftskoncept, især når det gælder konsekvensanalyser;

78.

går ind for fleksibilitet med hensyn til hyppighed og tidspunkter for offentliggørelse af finansielle oplysninger for små og mellemstore udstedere, og ser gerne, at offentliggørelsen finder sted med passende mellemrum;

79.

støtter foranstaltningerne til forenkling af de beskrivende dele af små og mellemstore udstederes regnskaber;

80.

håber, at man under drøftelserne af social innovation vil være særligt opmærksom på forebyggelse af marginalisering og på ligestilling mellem kønnene;

81.

opfordrer til en positiv indstilling til standardisering og forenkling af informationsformidlingen og bemærker, at det i dag er besværligt at få adgang til finansielle oplysninger om børsnoterede virksomheder på EU-plan: interesserede parter må gennemgå 27 forskellige nationale databaser, når de leder efter information;

82.

går ind for udvikling af et forretningsklima, som indbyder mere til kreativitet og innovation og som forbedrer erhvervslivets tillid ved at mindske bureaukratiet og fjerne hindringer, som hæmmer især små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) aktiviteter;

83.

går ind for at styrke socialt ansvarlige virksomheders rolle i samfundet og udvikle et miljø, hvor iværksættere opmuntres til at udvikle innovative løsninger, som har en samfundsmæssig betydning, samt økonomisk levedygtige projekter. Aktiviteterne skal være rentable og attraktive for erhvervslivet, og i forbindelse med operationelle foranstaltninger bør der fra starten tages hensyn til iværksætterne;

84.

anbefaler sideløbende kontrol af flagskibsinitiativet Innovation i EU, som skal fremme social innovation og styrke foreningers og sociale virksomheders kreativitet til gavn for de svageste grupper, samt opfylde presserende sociale behov, som markedet og de offentlige myndigheder ikke har dækket, for at undgå overlappende foranstaltninger;

85.

støtter forenkling af regnskabsdirektiverne, især til gavn for mindre virksomheder. Regnskabsdirektiverne bør være rimelige og retfærdige i deres krav, f.eks. når det gælder reglerne om offentliggørelse og værdiansættelse, og tage hensyn til virksomhedens størrelse og til den sektor, hvor den hører hjemme;

86.

er af den opfattelse, at enklere regnskabskrav vil kunne fremme et forretningsklima, som tilskynder til virksomhedsetablering og iværksætteri. Eftersom det ikke selv har ressourcerne til at vurdere de negative konsekvenser af regnskabskrav, opfordrer Regionsudvalget Europa-Parlamentet til at sørge for gennemførelsen af en grundig vurdering, inden regnskabsdirektiverne træder i kraft;

87.

går dog ind for, at de nuværende krav forenkles på en sådan måde, at regnskaber stadigt er sammenlignelige og egnede til formålet;

88.

anbefaler at harmonisere tærsklerne for virksomheder af samme størrelse for at gøre sammenligninger lettere og ser gerne, at sammenligneligheden af finansielle data bliver fremmet over hele EU;

89.

støtter målet om at regulere i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet og ønsker at sikre, at de administrative byrder står i et rimeligt forhold til fordelene derved;

90.

støtter akten for det indre marked (9), som tager sigte på at gøre livet lettere for SMV'er, som tegner sig for over 99 % af Europas virksomheder. Loven om små virksomheder (Small Business Act (SBA)) anerkender behovet for at tage højde for SMV-kategoriens særlige behov samt for at operere med segmenter inden for denne kategori. Desuden giver dette forslags »tænk småt først«-tilgang mulighed for, at regnskabsordningerne kan tilpasses forskellige virksomhedsstørrelser;

91.

går ind for, at medlemsstaterne ikke bør indføre unødige supplerende krav. Dette kan bedst nås via koordineret EU-lovgivning. For mellemstore og store virksomheders vedkommende bør den finansielle rapportering gøres mere sammenlignelig på EU-plan, fordi disse virksomheders aktiviteter ofte dækker hele EU og er relevante for interessenter på hele det indre marked;

92.

støtter det tilsagn, som blev afgivet af G8-landenes regeringer, om »at indføre love og administrative bestemmelser om gennemsigtighed eller fremme frivillige standarder, i henhold til hvilke olie-, gas- og mineselskaber pålægges eller tilskyndes til at offentliggøre de betalinger, de foretager til regeringer«. Europa-Parlamentet har også fremlagt en beslutning (10), hvori det gentager sin støtte til landebaseret regnskabsaflæggelse, navnlig med hensyn til udvindingsindustrien.

REGIONSUDVALGET

Konklusioner

93.

anser det for en prioritet at træffe foranstaltninger, der kan vejlede, opmuntre og støtte SMV'er i at anlægge sociale og socialt ansvarlige perspektiver i deres aktiviteter. Der er omkring 24 millioner små og mellemstore virksomheder i Den Europæiske Union, og det har betydning for Unionens fremtid, hvorledes vi tilskynder især unge til at søge ind i en ny form for socialt ansvarlige virksomheder;

94.

mener, at velvalgte foranstaltninger vil fremme skabelsen af nye virksomheder og de eksisterende virksomheders vækst. Industripolitiske foranstaltninger bør sigte mod at fremme nye virksomheder, der skaber mange job, har ambitioner om international og socialt ansvarlig vækst, og som er gode til at bruge netværk;

95.

er overbevist om, at det er den regionale udvikling, der vil forme fremtiden. De valgte mål eller procedurer kan styres mod opbygning af noget nyt, bevarelse af det gamle eller forsøg på tilpasning til ændringer i forretningsklimaet. Nøglefaktoren er en regions evne til at bygge på sin egen knowhow, satse på sine stærke sider, specialisere sig og bruge sine regionale, nationale og internationale netværk;

96.

bemærker, at effektiviteten og relevansen af den støtte, der er ydet til virksomheder, bør evalueres, og der bør i lyset af de opnåede resultater foretages de nødvendige ændringer og besparelser. Der bør udvikles netværksbaserede erhvervsaktiviteter for at understøtte den regionale industripolitik generelt og i den forbindelse gøres bedre brug af den enkelte regions potentiale, fordele og muligheder. Samarbejde mellem centrale og perifere områder kan øges ved at kortlægge udviklingstendenser. Samarbejde, partnerskab og netværksarbejde mellem regioner bør også gøres mere effektivt;

97.

mener, at det også er vigtigt at overveje, om projekternes omfang og de indviklede regler betyder, at projekter bliver styret af enheder, som er specialiseret i projektledelse, såsom kommuner, universiteter, skoler og forskellige erhvervsudviklingsfirmaer. Især bør man være opmærksom på at sikre lige muligheder for små virksomheder til at deltage i projekter. Etablerede institutioner har flere ressourcer til rådighed til at sætte sig ind i komplicerede projektregler og til at udarbejde de påkrævede rapporter, som små virksomheder måske hverken har knowhow eller kapacitet til. En mere fleksibel tilgang fra virksomhedernes side kan dog måske gøre det muligt at gennemføre projekter på en mere omkostningseffektiv måde;

98.

påpeger, at de sociale virksomheder som virksomhedstype endnu ikke har en veldefineret organisatorisk form; hovedaktørerne er stadigt offentlige administratorer og større aktører, og erhvervslivet betragter socialt iværksætteri mere som velgørenhedsarbejde end som reel forretningsvirksomhed. Derfor opfattes sådan virksomhed som fremmed for og uden nogen sammenhæng med erhvervsvirksomhed, eller som en konkurrerende snarere end en parallel form for aktivitet. Man må være særligt opmærksom på dette forhold i forbindelse med udvikling af socialt iværksætteri;

99.

mener, at informationen om sociale virksomheders muligheder bør forbedres og være mere tilgængelig. Hovedportalen bør have et link til opdateret, væsentlig information. Oplysningerne bør sammenkædes, og de bør formidles med anvendelse af effektive præsentationstilgange, såsom nyhedsbreve, udveksling af vigtige erfaringer og løbende opdateringer;

100.

mener, at der bør opnås enighed om prioriteringen af de foranstaltninger, der skal gennemføres, og at man bør finde de bedst mulige praktiske foranstaltninger, teknikker og metoder til at løse problemerne på forskellige planer. Disse metoder bør identificeres og gøres tilgængelige for så mange aktører som muligt;

101.

mener, at den generelle erhvervsrelaterede udviklingskapacitet bør øges; indsamling og udveksling af de erfaringer, som er indvundet af sociale virksomheder, der allerede har været aktive i sektoren, er en vigtig måde, hvorpå man kan øge mængden af information. Der bør være en vilje i Europa til at opbygge et integreret EU, hvor enhver medspiller er vigtig, og gøres en indsats for at finde en rolle til alle, så de kan udvikle deres færdigheder;

102.

bemærker, at målet er at medvirke til at skabe nye koncepter og fremskynde indførelsen af nye metoder. Pilotprojekter kan bruges til at indføre nye metoder på markedet og opbygge praktisk erfaring gennem gode og dårlige resultater. På den måde højnes kvaliteten i sektoren, og den får mere funktionelle modeller og viden om et givent koncepts effektivitet og virkning i forskellige mållande samt om de vanskeligheder og problemer, der opstår;

103.

bemærker, at pilotprocessen er en måde, hvorpå der kan skabes ny interesse for socialt iværksætteri. Der er mange områder at eksperimentere på, og pilotprojekterne gør det muligt at holde risici inden for fastlagte grænser. Hvis pilotprojekterne skal resultere i rentable forretningsideer, er det vigtigt at stille støtte i form af midler og information til rådighed i opstartfasen. Pilotprojekter kan også fungere som læringsplatforme, inden nye løsninger tages i anvendelse;

104.

anbefaler endelig at gå metodisk til værks for at finde løsninger, der er holdbare, skridt for skridt. Der er brug for fornyet vilje i Europa til at stimulere økonomisk vækst, og dette kan foregå på en socialt ansvarlig måde, også i sammenhæng med miljømæssige krav. Der bør træffes foranstaltninger for at forhindre social udstødelse, og de bør være tilstrækkeligt langsigtede. Kortsigtede og projektbaserede tiltag uden specifikke krav om opfølgning bør fravælges. Regionsudvalget opfordrer fortsat til at udforme mere detaljerede forslag til foranstaltninger og rapporter om både social ansvarlighed og sociale virksomheder, således at der kan gøres mere for at fremme social stabilitet. Alt i alt er det af den største vigtighed at fokusere på forbedringsindsatsen, udveksle og trække på eksempler på bedste praksis, udveksle tilgængelig information og reproducere resultater. Udvalget vil gerne tilskynde til identificering af prototyper og til støtte til fremadrettede aktiviteter.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  COM(2010) 614 final.

(2)  »Buying Social: A Guide to Taking Account of Social Considerations in Public Procurement.« Kommissionen, 2011.

(3)  CIRIEC (International Centre of Research and Information on the Public, Social and Cooperative Economy). The Social Economy in the European Union, s. 48.

(4)  Kommissionens meddelelse: Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed COM(2010) 758 final af 16.12.2010.

(5)  Kommissionens meddelelse om Akten for det indre marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid – »Sammen om fornyet vækst« COM(2011) 206 final af 13.4.2011.

(6)  COM(2011) 681 final.

(7)  EIB-Gruppen.

(8)  European Social Investment and Entrepreneurship Fund (den europæiske socialinvesterings- og iværksætterfond – ESIEF), som skal investere i 10-15 instrumenter i medlemsstaterne.

(9)  Revisionen af regnskabsdirektiverne fremhæves i afsnit 2.11 i Kommissionens meddelelse fra april 2011 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Akten for det indre marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid – »Sammen om fornyet vækst«, som kan konsulteres her: http://ec.europa.eu/internal_market/smact/docs/20110413-communication_en.pdf#page=2.

(10)  Beslutning INI/2010/2102.