12.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 236/1

A.

der henviser til, at det europæiske åbenhedsinitiativ blev vedtaget af Kommissionen i 2005, og at der efterfølgende blev offentliggjort en grønbog i 2006 med det formål at forbedre gennemsigtighed, åbenhed og ansvarlighed i EU’s forvaltning, og til, at offentliggørelsen af oplysninger om modtagerne af EU-støttemidler er en hjørnesten i det europæiske åbenhedsinitiativ,

B.

der henviser til, at oplysninger om modtagere af EU-støttemidler forvaltes på medlemsstatsniveau under ordningen med delt forvaltning, og til, at det niveau, på hvilket sådanne oplysninger lægges frem for offentligheden, uden en specifik forpligtelse over for EU eller en stærk styring fra Kommissionens side, vil være væsentligt forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket vil gøre det vanskeligt at foretage en sammenligning på tværs af hele EU,

C.

der henviser til, at offentliggørelse af modtagere af EU-midler giver mulighed for offentlig deltagelse i en meningsfuld debat om, hvordan offentlige midler anvendes, hvilket er afgørende for fungerende demokratier,

D.

der henviser til, at der ikke er skabt nogen forbindelse mellem åbenhedsinitiativet og det mere regulerede og bindende spørgsmål om finanskontrol og revision,

E.

der henviser til, at åbenhedsinitiativet bør få betydelig effekt, idet det sikrer gennemsigtige partnerskaber i såvel forudgående som efterfølgende faser af programmeringscyklussen på samhørighedsområdet; der henviser til, at forordningerne imidlertid hverken beskriver præcist, i hvilket omfang partnere involveres i de forskellige programmeringsprocesser, eller beskriver, under hvilke former en sådan involvering foregår,

F.

der henviser til, at der ikke er tilstrækkelige forhåndsoplysninger om Kommissionens afgørelser om at yde støtte til større projekter, og at der således ikke er tilstrækkelig åbenhed, hvilket der bør rettes op på,

G.

der henviser til, at logikken med åbenhed bør ledsages af en forenkling af procedurerne for tildeling af støttemidler fra strukturfondene,

1.

er af den opfattelse, at åbenhed omkring samhørighedspolitikken og dens programmeringscyklus, fordeling af udgifter og adgang til oplysninger for potentielle modtagere af støttemidler fra strukturfondene er nøgleforudsætninger for, at man kan opfylde samhørighedspolitikkens overordnede mål, og at åbenhed derfor bør indføres som et ledende princip på tværs af alle sektorer i programmerings- og beslutningstagningsprocesserne på samhørighedsområdet;

2.

bemærker med tilfredshed, at Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik i overensstemmelse med åbenhedsinitiativets krav på sin webside offentliggør interaktive kort med links til de fortegnelser over modtagere af støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, som er til rådighed på de respektive nationale eller regionale websider; opfordrer medlemsstaterne til gennem hensigtsmæssige metoder at støtte Generaldirektoratet for Regionalpolitiks hjemmeside med henblik på at give størst mulig adgang til denne database; bemærker, at det imidlertid fortsat er yderst vanskeligt for interesserede parter at følge med i, hvordan offentlige midler anvendes; opfordrer Kommissionen til i vid udstrækning at høre disse parter om mulige løsninger;

3.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indrette disse medlemsstatsdatabaser på en sådan måde, at der kan søges i dem, og at de er kompatible, således at det er nemmere at få et overblik over de tilgængelige oplysninger på EU-niveau samtidig med, at de bevarer deres relevans på lokalt niveau; mener, at der i denne forbindelse er et presserende behov for tosprogede versioner (det/de lokale sprog og et af Kommissionens arbejdssprog);

4.

understreger, at det er nødvendigt at forbedre anvendeligheden af de tilgængelige oplysninger om støttemodtagere, hvad angår såvel indhold som præsentation; opfordrer derfor Kommissionen til at fastlægge et mere detaljeret og præskriptivt format med specifikation af strukturen, formen og indholdet af de oplysninger, der skal stilles til rådighed; mener, at det, at der stilles de nødvendige oplysninger til rådighed, også bør fremme kriteriebaseret søgning med henblik på at opnå et umiddelbart billede af de elementer, der søges på;

5.

opfordrer til, at der i forbindelse med offentliggørelsen af fortegnelsen over støttemodtagere og, hvor det er nødvendigt, af andre aktører bør stilles yderligere væsentlige oplysninger til rådighed; anbefaler derfor, at det ud over de nuværende minimumskrav overvejes, om beliggenhed, korte beskrivelser af godkendte projekter, støtteformer og en beskrivelse af projektdeltagere skal indgå som en del af oplysningerne om modtagerne; mener, at de indsamlede data bør præsenteres og forvaltes på en struktureret, sammenlignelig måde for at sikre, at de bliver fuldt anvendelige og for at fremme ægte åbenhed; mener, at dette kan gøres, uden at det medfører ekstra udgifter;

6.

anmoder om, at samtlige støttemodtagere fra programmer inden for rammerne af målet for det europæiske regionale samarbejde anføres og ikke kun de største støttemodtagere;

7.

understreger, at fuld overholdelse af kravene i åbenhedsinitiativet er nødvendig og kan opnås gennem passende regulering, bedre retningslinjer, en advarselsmekanisme og sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse som en sidste udvej;

8.

opfordrer Kommissionen til at gøre det klart, hvordan åbenhedsinitiativets principper bør omsættes i praksis ud fra en operationel synsvinkel, for så vidt angår de operationelle programmer og de dertil hørende kommunikationsplaner; understreger derfor behovet for indførelse af klarere bestemmelser for offentliggørelse af oplysninger om modtagere af støttemidler under delt forvaltning;

9.

understreger behovet for at formulere retsregler og gennemførelsesbestemmelser på en sådan måde, at procedurerne er gennemskuelige, giver bedre adgang til strukturfondene for potentielle støttemodtagere og mindsker deltagernes administrative byrder, navnlig gennem en række centrale foranstaltninger som f.eks. offentliggørelse af gennemførelsesvejledningerne, som aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaterne; opfordrer forvaltningsmyndighederne i medlemsstaterne til åbent at fremlægge alle faser af projekter, der er finansieret med midler fra strukturfondene; gentager sit synspunkt, at gennemskuelige og klare procedurer er elementer i god forvaltning, og glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens indsats for at fremlægge forslag om forenklinger;

10.

bemærker, at grænseoverskridende og tværnationale programmer står over for specifikke problemer som følge af forskellighed i forvaltningsmæssig kultur, nationale bestemmelser og de sprog, der anvendes i medlemsstaterne, og som påvirker ikke alene de kvantitative, men også de kvalitative aspekter af sådanne initiativer; mener derfor, at det er yderst vigtigt, at der udformes specifikke bestemmelser om åbenhed i samordningen og samarbejdet mellem de forskellige forvaltningsmyndigheder;

11.

understreger, at den manglende opfyldelse af åbenhedsinitiativets minimumskrav ifølge Europa-Parlamentets undersøgelse af åbenhedsinitiativet og dets indvirkning på samhørighedspolitikken snarere skyldes manglende administrativ kapacitet hos forvaltningsmyndighederne end manglende vilje til at stille sådanne data til rådighed; påpeger i denne forbindelse behovet for sikre, at adgangen til yderligere data og oplysninger ikke medfører en yderligere administrativ byrde for potentielle støttemodtagere, navnlig for dem, der allerede har svært ved at opfylde de eksisterende administrative og finansielle krav til tilskud og offentlige kontrakter;

12.

påpeger, at Kommissionen må tilpasse kravene til yderligere oplysninger og data ved at stille yderligere teknisk bistand til rådighed (workshopper med deltagelse af Kommissionens embedsmænd og det lokale/regionale personale, der er ansvarlig for forvaltningen af strukturfonde, udveksling af bedste praksis mellem forvaltningsmyndigheder og offentliggørelse af konkrete vejledninger) for potentielle støttemodtagere, som ikke har den nødvendige tekniske kapacitet; mener, at det kun på denne måde kan sikres, at deltagernes bestræbelser på at opfylde de yderligere krav med hensyn til data og oplysninger, der stilles til rådighed, ikke medfører forvridning af midlerne i forbindelse med selve projektets gennemførelsesaktiviteter;

13.

understreger betydningen af, at medlemsstaterne giver præcise og rettidige oplysninger i forbindelse med kontrolsystemet, og understreger dermed behovet for at skabe en forbindelse mellem åbenhedsinitiativet og finanskontrol og revision; gentager sit synspunkt, at varslingssystemet (Early Warning System, EWS) ligeledes bør arbejde tæt sammen med den centrale database om udelukkelser;

14.

anmoder Kommissionen om at overvåge brugen af øgede forudbetalinger til medlemsstaterne i overensstemmelse med forenklingerne i 2009, jf. forordning (EF) nr. 1083/2006;

15.

gentager sin opfordring til, at der stilles oplysninger til rådighed vedrørende inddrivelser og annulleringer under åbenhedsinitiativet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at stille disse oplysninger til rådighed i fuldt omfang, og Kommissionen til at stille dem til rådighed for budgetmyndigheden og offentligheden sammen med oplysninger om finansielle korrektioner som følge af bekræftede tilfælde af svig for således at sikre høje standarder for troværdighed og ansvar over for den europæiske offentlighed;

16.

opfordrer indtrængende revisorerne til at stramme op på kommunikations- og oplysningskravene, herunder »naming and shaming«-procedurerne - især hvis en regeringsaktør er involveret - og på brugen af finansielle korrektioner i bekræftede tilfælde af svig;

17.

glæder sig over Kommissionens og Revisionsrettens indsats for at harmonisere deres revisionsmetoder;

18.

understreger, at minimumsstandarder for høring indgår i åbenhedsinitiativet, og glæder sig over, at disse standarder er blevet fremmet og anvendt af Kommissionen i forbindelse med samhørighedspolitikken; opfordrer dog Kommissionen til at give involverede parter mulighed for at give relevant tilbagemelding om kvaliteten af selve høringsprocessen; opfordrer regionerne og medlemsstaterne til at trække på eksisterende erfaring i EU ved at høre berørte parter;

19.

gentager sin opfattelse, at partnerskaber er en forudsætning for øget åbenhed, lydhørhed, effektivitet og legitimitet i alle faser af programmeringen og gennemførelsen af samhørighedsfondstiltag og kan styrke engagementet i og ejerskabsfølelsen over for programmernes resultater; opfordrer derfor medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne til fuldt ud at involvere regionale og lokale myndigheder og andre relevante partnere i alle faser af programmeringen og gennemførelsen på samhørighedsområdet, herunder gennem en internetplatform på nationalt niveau, der giver overblik over eksisterende fonde og operationelle programmer, og gennem fremme af bedste praksis på anden vis, og at give dem fuld adgang til al projektdokumentation med henblik på bedre at udnytte deres erfaring, viden og bedste praksis;

20.

kræver mere vejledning fra Kommissionens side i, hvordan man kan anvende partnerskabsbestemmelsen i praksis inden for rammerne af de nuværende programmer, og kræver tilstrækkeligt bindende regler om partnerskab i kommende lovgivningsmæssige tekster, navnlig hvad angår inddragelsen af regionale og lokale myndigheder, f.eks. valgte organer, der er afgørende partnere i hele processen;

21.

opfordrer til, at der stilles mere målrettede og regelmæssige og rettidige oplysninger til rådighed for partnerorganisationer, især dem, der er medlemmer af forvaltningsstrukturerne, og at der gøres øget brug af teknisk bistand til at understøtte partnerskaber, bl.a. ved at give partnerorganisationerne mulighed for at deltage i kursusarrangementer organiseret for gennemførelsesorganer; opfordrer til, at disse kursusarrangementer bliver tilgængelige i multimedieversioner med henblik på at udvide målgruppen og muliggøre efterfølgende høring af partnerorganisationer; understreger anvendeligheden af en sådan foranstaltning for partnerne i de fjerneste regioner i EU, f.eks. regioner i den yderste periferi;

22.

opfordrer Kommissionen til at offentliggøre onlineoplysninger i god tid og til at sikre direkte adgang til projektdokumentation, herunder JASPERS-projekter (anvendelse, gennemførlighedsundersøgelse, cost-benefit-analyse, vurdering af virkningerne på miljøet osv.) for større projekter så hurtigt som muligt, efter at Kommissionen har modtaget en ansøgning om støtte fra en medlemsstat, og før den træffer afgørelse om finansiering; mener, at der på denne webside hos Kommissionen bør være mulighed for at komme med kommentarer til sådanne projekter;

23.

opfordrer til, at oplysninger om større projekter, der er godkendt eller indstillet til godkendelse i programmeringsperioden 2007-2013, offentliggøres på internettet med tilbagevirkende kraft;

24.

foreslår, at der etableres forhold, under hvilke uudnyttede midler kan genbruges, og hvor institutionen har ansvaret for beslutningen om at omfordele sådanne midler;

25.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

12.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 236/6

A.

der henviser til, at 2011-budgetproceduren er den første af sin art under Lissabontraktaten, og at én enkelt behandling kræver øget samarbejde og koordinering med budgetmyndighedens anden part for at nå til enighed om alle bevillinger under forligsproceduren,

B.

der henviser til, at trepartsmødet, der afholdes i juli, har til formål at rydde eventuelle uoverensstemmelser af vejen, inden Rådet vedtager sin holdning til budgetforslaget, og på forhånd finde de punkter, hvor der er enighed,

1.

bemærker, at det samlede budgetforslag (BF) for 2011 udgør 142 576,4 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger (FB) og 130 147,2 mio. EUR i betalingsbevillinger (BB), hvilket giver en margen på 1 224,4 mio. i FB og 4 417,8 mio. EUR i BB; bemærker, at disse samlede beløb udgør henholdsvis 1,15 % og 1,05 % af EU's forventede BNI for 2011;

2.

er bekymret over, at stigningen i FB kun er på 0,77 % i forhold til 2010-budgettet som vedtaget, da denne forskel er ude af trit med de udtalte forventninger til, at EU-budgettet spiller en afgørende rolle til støtte for EU's post-kriseøkonomier; bemærker, at BB stiger med 5,85 %, men minder om, at det unormalt lave BB-niveau i 2010 giver den matematiske forklaring på denne forhøjelse; bemærker, at lofterne i henhold til den flerårige finansielle ramme (FFR) er på 142 965 mio. EUR for FB og 134 280 mio. EUR for BB i løbende priser;

3.

anerkender, at forskellen mellem FB og BB er blevet mindre sammenlignet med 2010-budgettet (12 429 mio. EUR i forhold til 18 535 mio. EUR), hvilket indikerer en bedre gennemførelse af EU-budgettet, men understreger samtidig, at forskellen mellem FB og BB for 2011 i henhold til FFR kun er på 8 366 mio. EUR; minder om, at disse forskelle skaber underskud på lang sigt og derfor bør undgås af hensyn til et budget, der er holdbart og kan administreres;

4.

understreger, at størstedelen (70 %) af den samlede margen på 1 224,4 mio. EUR i BF stammer fra margenen under udgiftsområde 2 om beskyttelse og forvaltning af naturressourcer, og at de andre udgiftsområder - i særdeleshed udgiftsområde 1a, 3b og 4 - har meget begrænsede margener, hvilket forholdsmæssigt reducerer EU's kapacitet til at reagere på politiske ændringer og uforudsete behov og samtidig opretholde sine prioriteter;

5.

understreger desuden, at margenen under udgiftsområde 2 reelt kan være mindre, idet markedsforholdene kan ændre sig;

6.

glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens rapport om IIA (KOM(2010)0185) og minder i den forbindelse om, at et forslag til en omfattende revision afventes, og at vanskelighederne under tidligere budgetprocedurer med at reagere korrekt og tilfredsstillende på forskellige udfordringer, gør en revision af den nuværende FFR uomgængelig; minder om, at Parlamentet forventer, at Kommissionen fremsætter konkrete forslag til en revision af den flerårige finansielle ramme inden udgangen af første halvår af 2010;

7.

henleder opmærksomheden på det store antal udestående procedurer med vidtrækkende budgetmæssige konsekvenser, der skal afsluttes af budgetmyndighedens to parter i 2011 (budgetgennemgang, oprettelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, ændringsbudgetter, revision af IIA, revision af finansforordningen, osv.);

8.

noterer sig de prioriteringer, der er fastsat af Kommissionen (støtte til EU's økonomi efter krisen og tilpasning til nye krav, dvs. gennemførelse af Lissabontraktaten, nye finansielle tilsynsmyndigheder, finansiering af den globale miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES), gennemførelse af Stockholmprogrammet osv.) og spørgsmål om, hvorvidt den beskedne stigning i FB i forhold til 2010-budgettet er tilstrækkelig;

9.

fremhæver betydningen af en tydelig reaktion på krisen og på usikkerheden på finansmarkederne, som bør omfatte yderligere finansiel kapacitet og fleksibilitet i EU-budgettet; anmoder i den forbindelse Rådet og Kommissionen om yderligere detaljerede oplysninger om, hvilke konsekvenser den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme, der blev vedtaget på den ekstraordinære samling i Rådet (Økofin)) den 9.-10. maj 2010, kan få for EU-budgettet; anmoder endvidere om, at der for at undgå kriser i fremtiden oprettes et effektivt overvågningssystem, herunder direkte tilvejebringelse af oplysninger til Parlamentet;

10.

beklager, at det er umuligt ud fra et budgetmæssigt synspunkt klart at definere de finansielle følger i budgetforslaget for 2011 af flagskibsinitiativerne i EU2020-strategien, såsom »Innovation i EU«, »Unge på vej«, »Et ressourceeffektivt Europa«, »Nye kvalifikationer og nye job«, »En industripolitik for en globaliseret verden«, og udtrykker sin stærke tvivl med hensyn til mulighederne for inden for den nuværende finansielle ramme at sikre tilstrækkelig finansiering til disse væsentlige initiativer;

11.

minder om, at som anført i sin beslutning af 25. marts 2010 om prioriteringer for 2011-budgettet, er ungdommen en af de vigtigste prioriteringer for 2011-budgettet, der bør fremmes som et tværgående EU-tema, udvikling af synergier mellem forskellige politiske områder vedrørende unge, herunder uddannelse, beskæftigelse, iværksætterånd og sundhed, samtidig med, at de unges sociale inklusion, myndiggørelse, udvikling af færdigheder og mobilitet skal lettes og fremmes; påpeger, at »unge« bør ses som et bredt begreb, der omfatter den enkeltes mulighed for at ændre holdninger og status flere gange i løbet af sit liv, skifte uden begrænsning mellem ydre omstændigheder såsom lærlingeuddannelser, akademiske eller faglige miljøer og faglig uddannelse, og at et af målene derfor må være at lette overgangen fra uddannelsessystemet til arbejdsmarkedet;

12.

beklager, at på trods af en meget høj profil og en meget høj udnyttelsesgrad - på mellem 95-100 % hvert regnskabsår i perioden 2007-2009 - er stigningen i bevillingerne, der foreslås i BF for de centrale ungdomsinstrumenter og -programmer, såsom livslang læring, aktive unge og Erasmus Mundus, snarere symbolsk; mener ikke, at denne stigning gør det muligt for EU at behandle denne prioritering fyldestgørende, og agter derfor at yde yderligere støtte til disse programmer; minder i denne forbindelse om, at disse programmer har en uomtvistelig europæisk merværdi og i høj grad bidrager til at skabe et stærkt europæisk civilsamfund, på trods af den begrænsede økonomiske tildeling, de modtager;

13.

opfordrer til yderligere præcisering af fordelingen mellem aktions- og administrationsudgifter, men anerkender den indsats, der gøres med hensyn til præsentationen af de administrative udgifter uden for udgiftsområde 5; bemærker, at en allerede betragtelig andel af, hvad der i realiteten er administrative udgifter, finansieres via aktionsbevillinger;

14.

er fast besluttet på at tackle forhandlingerne om budgettet for regnskabsåret 2011 på en konstruktiv og fordomsfri måde under hensyntagen til målene om effektivitet og europæisk merværdi; forventer til gengæld, at budgetmyndighedens anden part antager en kooperativ holdning, der sikrer reel politisk dialog og afviger fra en »regnskabsmæssig øvelse«, hvor besparelser og bidrag fra medlemsstaterne får en alt for fremtrædende plads i forhandlingerne; minder om, at traktaten ikke blot har ændret de retlige rammer for budgetproceduren, men også har indført en ny metode og nye frister for forhandling og kompromiser;

15.

understreger, at EU-budgettet er meget begrænset i forhold til nationale budgetter; understreger derfor behovet for at skabe synergier mellem EU-budgettet og de nationale budgetter for at gennemføre fælles EU-strategier; understreger, at samordning giver en større effekt for europæiske politikker ved at skabe en reel europæisk merværdi, samtidig med at langsigtede politiske målsætninger fremmes; er overbevist om, at EU-budgettet kan spille en afgørende rolle på vigtige områder med henblik på at støtte langsigtede investeringer og arbejdspladser; forventer, at Rådet tager dette behørigt med i betragtning, når det træffer afgørelse om EU-budgettet, og at det afstår fra »generelle nedskæringer«, til trods for at situationen for de nationale offentlige budgetter er særdeles vanskelig;

16.

minder om sine prioriteringer som udtrykt i ovennævnte beslutning af 25. marts 2010;

17.

bemærker en stigning på 4,4 % i FB (til 13 437 mio. EUR) og 7 % i BB (til 11 035 mio. EUR (4), og en margen på 50,1 mio. EUR (i forhold til 37 mio. EUR i den finansielle programmering), der hidrører fra et fald i bevillingerne til administrativ og teknisk støtte (tidligere »BA-poster«) og decentraliserede agenturer og forvaltningsorganer og fra et fald i bevillingerne til en række programmer, såsom Told 2013 og CIP-iværksætter- og innovationsprogrammet;

18.

minder om, at SMV'er spiller en vigtig rolle for opsvinget og styrkelsen af hele EU's økonomi; opfordrer til øget støtte til alle programmer og instrumenter, der har til formål at støtte SMV'er, og er i den forbindelse bekymret over nedskæringerne i betalingsbevillinger, der foreslås for CIP-iværksætter- og innovationsprogrammet;

19.

minder om, at der ikke var taget højde for de nye behov, der skal finansieres under dette udgiftsområde (Kozloduy-nedlukningsprogrammet, europæiske finansielle tilsynsmyndigheder, ITER, og GMES, herunder Parlamentets anmodning om øgede bevillinger til den operationelle fase), da den nuværende FFR blev vedtaget; understreger, at finansieringen af disse behov ikke bør være til skade for finansieringen af andre programmer og aktioner under udgiftsområde 1a, som er afgørende for den europæiske indsats for genopretning efter krisen;

20.

minder om, at den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP) delvis finansieres under dette udgiftsområde i lighed med et stort antal flerårige programmer (CIP, RP7, TEN, Galileo/Egnos, Marco Polo II og Progress-programmet), som vil have nået en moden fase i 2011; gentager derfor sin opfordring til Kommissionen til at forelægge en opfølgningsrapport om gennemførelsen af EERP, herunder om de foranstaltninger, der er overdraget til EIB;

21.

glæder sig over stigningerne i bevillingerne til de vigtigste programmer (FP7, 13,8 %, CIP, 4,4 %, livslang læring, 2,6 %; TEN 16,8 %), og understreger, at disse programmer yder et væsentligt bidrag til EU's økonomiske strategi efter krisen;

22.

understreger, at udgiftsområde 1a omfatter mange flagskibsinitiativer fra EU2020-strategien, såsom »Innovation i EU«, »Unge på vej«, »Ressourceeffektivt Europa«, »Nye kvalifikationer til nye job«, og »En industripolitik for en globaliseret verden«; beklager, at det er umuligt ud fra et budgetmæssigt synspunkt klart at definere de finansielle følger af EU2020-strategien, og udtrykker sin tvivl med hensyn til mulighederne for inden for den nuværende finansielle ramme at sikre tilstrækkelig finansiering til disse initiativer;

23.

minder om, at prioriteringerne for 2011 med henblik på EU2020-strategien hovedsageligt vil blive finansieret over dette udgiftsområde, og at EU's beføjelser som følge af traktatens ikrafttrædelse sandsynligvis vil få budgetmæssige konsekvenser; understreger, at rumpolitikken, der er et konkret eksempel på en europæisk industripolitik til fremme for europæiske videnskabelige, teknologiske og miljømæssige fremskridt og styrkelse af erhvervslivets konkurrenceevne, forudsætter, at både EU og medlemsstaterne gør en ekstra økonomisk indsats inden for rammerne af GMES;

24.

glæder sig over Kommissionens »Unge på vej«-initiativ, der søger at gøre Europas videregående uddannelsesinstitutioner mere effektive og tiltrækkende på internationalt plan og hæve det generelle niveau for almen og faglig uddannelse i EU; går stærkt ind for at fremme lige muligheder for alle unge uanset deres uddannelsesmæssige baggrund; ønsker at understrege betydningen af at sikre tilstrækkelig finansiering til en ambitiøs politik inden for almen og faglig uddannelse, som spiller en afgørende rolle i EU2020-strategien; understreger, at EU vil sætte alle sine ressourcer ind på at leve op til denne ambitiøse udfordring, som skaber en hidtil uset fremdrift for udviklingen af en omfattende EU-ungdomspolitik; understreger dog, at lanceringen af et sådant overordnet flagskibsinitiativ, der omfatter en række forskellige og veletablerede EU-programmer inden for dette område, ikke bør mindske de enkelte programmers profil;

25.

understreger, at de budgetmæssige ressourcer, der stilles til rådighed i fremtiden til instrumenter som programmet for livslang læring og tværgående færdigheder, såsom e-færdigheder, internationale kompetencer, iværksætterfærdigheder og flersprogethed, bør afspejle høj europæiske merværdi, og derfor bør prioriteres i 2011-budgettet;

26.

er skuffet over, at turisme, som indirekte tegner sig for mere end 10 % af EU's BNP, og som med Lissabontraktatens ikrafttræden er blevet et fuldgyldigt ansvarsområde for EU, ikke defineres klart i FB for 2011;

27.

bemærker inddragelsen for første gang af betalingsbevillinger til Den Europæiske Globaliseringsfond, og anser dette for at være et vigtigt element i den samlede overvejelse om forvaltningen af denne fond og dens synlighed; mener imidlertid, at disse betalingsbevillinger måske ikke er tilstrækkelige til at dække EGF-ansøgninger i 2011; gentager derfor sit krav om, at ansøgninger til Globaliseringsfonden ikke finansieres udelukkende gennem overførsler fra budgetposter under ESF, og opfordrer Kommissionen til uden yderligere forsinkelse at udpege og anvende andre budgetposter til dette formål; understreger behovet for en enklere og hurtigere procedure for anvendelse af fonden (5);

28.

noterer sig den meget begrænsede forhøjelse eller stagnation (i sammenligning med 2010-budgettet) af forpligtelsesbevillingerne til EURES og til de tre budgetposter til støtte for arbejdsmarkedsforhold og social dialog; mener, at disse budgetposter bør styrkes i den nuværende situation med omfattende afskedigelser og omstrukturering på grund af krisen;

29.

bemærker, at der i FB for 2011 er taget højde for en forhøjelse på 3,2 % af FB til i alt 50 970 mio. EUR, hvoraf 39 891,5 mio. EUR er afsat til strukturfondene (EFRU og ESF) - et beløb svarende til tallene for 2010 - og 11 078,6 mio. EUR til Samhørighedsfonden;

30.

bemærker, at dette forslag er i overensstemmelse med de tildelinger, der er fastsat i FFR under hensyntagen til den tekniske justering af den finansielle ramme for 2011 (6) (en stigning på 336 mio. EUR), som fastsat i punkt 17 i IIA; forstår i den forbindelse margenen på 16,9 mio. EUR, som primært stammer fra tildelingen til tekniske bistand og udgør 0,03 % af udgiftsområdet;

31.

glæder sig over stigningen på 16,9 % i BB til 42 541 mio. EUR, der foreslås for 2011, men er alligevel betænkelig ved, at betalingsbehovene er anslået på grundlag af de historiske betalingssatser i forhold til de tilsvarende forpligtelsestrancher i programmeringsperioden 2000-2006, mens programgennemførelsen var meget langsommere i begyndelsen af perioden 2007-2013, og derfor kræver, at man indhenter kraftigt, især i 2011;

32.

tvivler på, at de foretagne justeringer, bl.a. gennem tildeling af forsinkede betalinger i forhold til forventede betalinger i de kommende år, er fuldt ud egnede til at afhjælpe alle yderligere betalingsbehov, navnlig som følge af:

33.

mener desuden, at tilstrækkelige ressourcer til samhørighedspolitikken er af afgørende betydning for at fremskynde genopretningen af den europæiske økonomi og for at bidrage til Europas 2020-strategi for regionerne; understreger synergieffekterne ved EU's makroregionale samarbejde i forbindelse med opfyldelsen af målene i EU2020-strategien og behovet for at tildele tilstrækkelige midler til gennemførelsen af eksisterende makroregionale strategier; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til snarest muligt at forelægge og vedtage et ændringsbudget, såfremt betalingsbevillingerne ikke er tilstrækkelige til at dække behovet;

34.

anmoder Kommissionen om fortsat at arbejde tæt sammen med de medlemsstater, der har en lav udnyttelsesgrad, med henblik på yderligere at forbedre situationen med hensyn til absorption på stedet; bemærker, at en lav udnyttelsesgrad kan skade den gradvise gennemførelse af EU's politikker;

35.

anmoder endvidere Kommissionen om at fortsætte sine overvejelser om, hvordan man kan ændre det komplekse system af regler og krav, som Kommissionen og/eller medlemsstaterne har fastlagt med henblik på at fokusere mere på at nå målene og mindre på lovlighed og formel rigtighed, uden at man afviger fra nøgleprincippet om forsvarlig økonomisk forvaltning; understreger, at en sådan refleksion også bør bidrage til en bedre udarbejdelse af den næste programmeringsperiodes grundforordning; minder i denne forbindelse om den fælles erklæring fra november 2009 om forenkling og mere målrettet anvendelse af struktur- og samhørighedsfondene i forbindelse med den økonomiske krise;

36.

minder om, at en af de vigtigste ændringer, som TEUF indfører, er afskaffelsen af sondringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter, så budgetmyndighedens to parter endelig kan forhandle på lige fod om de årlige bevillinger; minder om, at de obligatoriske udgifter tegnede sig for næsten 34 % af det samlede budget, hvoraf det meste faldt ind under udgiftsområde 2;

37.

understreger, at i løbet af de sidste par år, har budgetmyndigheden gjort brug af dette udgiftsområde til at nå global enighed om de årlige budgetter, ved at udnytte margenen eller omfordele bevillinger til andre programmer og aktioner;

38.

bemærker, at på trods af påstanden om, at bevillingerne er stabile, er de formålsbestemte indtægter nedskåret med mere end 25 % i 2011, at markedsstøtten er nedskåret med næsten 22 % (til 3 491 mio. EUR), og at bevillingerne til veterinær- og plantebeskyttelsesforanstaltninger udviser et fald på 7,8 %; udtrykker bekymring over Kommissionens optimistiske antagelser (i betragtning af den øgede usikkerhed på markedet og landbrugsaktiviteternes eksponering for sundhedsmæssige risici) med hensyn til udviklingen af landbrugsmarkederne i 2011, som medfører en reduktion af de markedsrelaterede udgifter på omkring 900 mio. EUR; opfordrer Kommissionen og Rådet til nøje at overvåge udviklingen på landbrugsmarkederne og være rede til hurtigt og effektivt at træffe de nødvendige sikkerhedsnetforanstaltninger for at modvirke en negativ markedsudvikling eller prisudsving; udtrykker også bekymring over den planlagte nedskæring i bevillingerne til veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger, og understreger nødvendigheden af at udvise forsigtighed, hvad angår udryddelse af sygdom blandt dyr;

39.

glæder sig over forhøjelserne af bevillingerne til afkoblet direkte støtte (9,7 %), ordningen for frugt og grøntsager i skolerne (forhøjelse på 50 % til 90 mio. EUR) og skolemælk (5,3 %), samt de foreslåede bevillinger til programmet om fødevarehjælp til socialt dårligt stillede personer; bemærker med tilfredshed den konstante nedgang i eksportrestitutionerne siden 2007 (til 166 mio. EUR i 2011-BF);

40.

glæder sig over Kommissionens beslutning om at omfordele den støtte, som flere medlemsstater ikke har anvendt, til andre medlemsstater, som har haft succes med indførelsen af ordningen;

41.

bemærker, at klimaindsatsen er en prioritet i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, og konstaterer, at teksten til afsnit 07 ændres til »Miljø og klimaindsats«; bemærker forhøjelsen af bevillinger, der foreslås til gennemførelse af EU's politik og lovgivning om klimaindsats og en ny forberedende foranstaltning vedrørende integration af klimaindsats og -tilpasning i EU's politikker;

42.

glæder sig over forhøjelsen af FB til Life + til 333,5 mio. EUR (en stigning på 8,7 %), og glæder sig over den kraftige forhøjelse af BB (24,3 %, til 268,2 mio. EUR) i overensstemmelse med den forbedrede udnyttelsesgrad, ikke mindst med henblik på opfølgningsforanstaltningerne fra den planlagte strategi for biologisk mangfoldighed i 2010; påpeger dog, at de omfattende miljømæssige udfordringer, som EU står over for, kræver en yderligere finansiel indsats til fordel for dette program;

43.

minder om, at den særlige markedsstøtteforanstaltning i mejerisektoren, der blev oprettet i forbindelse med 2010-budget for at afbøde konsekvenserne af krisen i mælkesektoren, skulle være en engangsforeteelse; anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan de 300 mio. EUR i ekstra bevillinger til mejerisektoren anvendes af medlemsstaterne, og om at fremsende sin evaluering af denne foranstaltning samt forslag til en permanent tilgang og konkrete forslag til håndtering af prisudsving i denne sektor;

44.

udtrykker bekymring over, at den fælles fiskeripolitiks politiske betydning ikke i tilstrækkelig grad er afspejlet i forslaget til budget for 2011; påpeger, at de midler, der er foreslået til udvikling af en integreret havpolitik, ikke er tilstrækkelige til at dække de vigtigste aspekter ved iværksættelsen af denne nye politik; understreger, at en ny europæisk havpolitik vil kunne udvikle sig til skade for de eksisterende prioriterede områder inden for den fælles fiskeripolitik, for så vidt angår de dertil afsatte budgetmidler; mener, at en sådan politik i fremtiden vil kræve passende finansiering fra mere end én budgetpost;

45.

bemærker, at den samlede forhøjelse af bevillingerne under dette udgiftsområde (+12,8 %) synes at omsætte ambitionerne på dette område, således som de kommer til udtryk i Lissabontraktaten og Stockholmprogrammet, til praksis;

46.

understreger, at det er nødvendigt at forhøje bevillingerne til forbedring af interneringsforholdene; minder som anført i Stockholmprogrammet om, at det er nødvendigt at afsætte midler til foranstaltninger til social integration og sociale genbosætningsprogrammer samt støtte til narkotikabekæmpelsesforanstaltninger (herunder forebyggelse, rehabilitering og mindskelse af skader);

47.

bemærker i den henseende Kommissionens meddelelse om en handlingsplan om iværksættelse af Stockholmprogrammet og glæder sig på området indvandring og støtte til integration af indvandrere over den foreslåede forhøjelse af FB til Fonden for De Ydre Grænser (254 mio. 22 %), Den Europæiske Tilbagesendelsesfond (114 mio. EUR + 29 %) og til Den Europæiske Flygtningefond (94 mio. EUR + 1,3 %);

48.

erkender, at den foreslåede nedskæring af bevillingerne til FRONTEX i 2011, trods dennes voksende arbejdsbyrde, skyldes en ajourført evaluering af de uudnyttede bevillinger og de årlige overskud;

49.

glæder sig over vedtagelsen af forordningen om oprettelse af Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og opfordrer Kommissionen til at sikre, at EASO påbegynder sit arbejde i god tid inden 2011, og at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed for agenturet for at påbegynde dets mandat;

50.

beklager, at indtil der foreligger et forslag til forordning om Europol (planlagt til 2013), et EU-agentur der har været finansieret under EU's budget siden 2010, er bevillingsrammen for 2011 (82,9 mio. EUR) næsten uændret i forhold til 2010 (79,7 mio. EUR), selv om der i Stockholmprogrammet opfordres til en styrkelse af Europol;

51.

bemærker, at selv om tidsplanen for udvikling og ibrugtagning af Schengen-informationssystemet II (SIS II) er uvis, foreslås det, at FB nedskæres en anelse fra 35 mio. EUR til 30 mio. EUR, mens betalingsbevillingerne forhøjes fra 19,5 mio. EUR til 21 mio. EUR; minder om, at Kommissionen har regnet med 27,91 mio. EUR, indtil SIS II kan tages i brug i fjerde kvartal af 2011; påpeger, at udviklingen af SIS II allerede er bagud for den fastsatte tidsplan og sandsynligvis ikke vil være afsluttet ved udgangen af 2011; finder det nødvendigt, da udsigten til en fuldstændig overgang til SIS II bliver mere og mere usandsynlig, og en udskiftningsmulighed i øjeblikket er under udarbejdelse, at opføre en del af disse bevillinger i reserven, indtil der foreligger yderligere analyser;

52.

understreger, at finansieringen af det planlagte agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed ikke må føre til udvikling af yderligere it-systemer, så længe SIS II eller en alternativ løsning og VIS endnu ikke er funktionsdygtig; kræver, at udgifterne til dette agentur og de tilknyttede projekter tydeligt specificeres;

53.

minder om, at udgiftsområde 3b dækker spørgsmål af afgørende betydning for Europas borgere, som f.eks. ungdoms-, uddannelses- og kulturprogrammer, folkesundhed, forbrugerbeskyttelse, civilbeskyttelsesinstrumentet og kommunikationspolitik; bemærker derfor med stor bekymring, at de samlede bevillinger for andet år i træk nedskæres, idet FB nedskæres med 0,03 % (til 667,8 mio. EUR) og BB med 3,1 % (til 638,9 mio. EUR) i forhold til 2010-budgettet, hvilket giver en margen på 15,2 mio. EUR;

54.

bemærker, at den foreslåede forhøjelse for nogle programmer (Media 2007, Kultur 2007, Folkesundhed, osv.) er blevet mulig, fordi der mangler FB til flere pilotprojekter og forberedende foranstaltninger; beklager derfor, at den lille margen vil give begrænset spillerum, når der skal træffes beslutninger om en intensivering af finansieringen af prioriteringer, der direkte gavner borgerne, og vedtages forslag til projekter og aktioner;

55.

gentager, at en koordineret og tværfaglig investering i ungdommen snarest muligt må påbegyndes som et tværgående tema, og at en forhøjelse af bevillingerne til det ungdomspolitiske instrument derfor bør foreslås; beklager Kommissionens manglende ambitionsniveau, når den ikke på passende vis tager denne prioritering op, og bekræfter sin hensigt om at ændre budgetforslaget med henblik på at afsætte tilstrækkelige bevillinger til denne prioritering;

56.

minder om, at tilskyndelse til og fremme af samarbejdet på ungdomsområdet og sport er et prioriteret område for 2011-budgettet, og understreger, at finansiel støtte til særlige årlige begivenheder er et vigtigt redskab i den forbindelse; beklager, at der ikke er opført FB i budgetforslaget for 2011 (p.m. under FB og kun 2,9 mio. EUR i BB) i forhold til henholdsvis 9,8 mio. EUR og 10,25 mio. EUR på 2010-budgettet;

57.

glæder sig over lanceringen af det europæiske år for frivilligt arbejde i 2011, der bygger på den forberedende foranstaltning, der blev indført under 2010-budgettet, og minder om sin og Rådets vedtagelse om at forhøje den samlede tildeling i henhold til den relevante retsakt til 8 mio. EUR;

58.

er foruroliget over det lave bevillingsniveau - der i visse tilfælde oven i købet er faldet sammenlignet med 2010 - i forbindelse med programmer til fremme af det europæiske statsborgerskab, kommunikation og information og medier; mener, at disse programmer udgør et væsentligt element for etablering af en europæisk identitet og formidling af europæiske projekter til EU-borgere;

59.

beklager, at forpligtelserne til programmet om bekæmpelse af vold (Daphne) er blevet nedskåret, og påpeger de mulige negative konsekvenser, det kan have for bekæmpelsen af vold; opfordrer til fortsat finansiering af eksisterende og nye effektive foranstaltninger med henblik på at bekæmpe alle former for vold mod børn, unge og kvinder;

60.

minder endnu en gang om de meget snævre margener under udgiftsområde 4, som ikke giver EU mulighed for at reagere på passende vis på tilbagevendende og nye kriser og nødstilfælde; understreger, at den tiltagende og uholdbare afstand mellem dette underfinansierede udgiftsområde og Rådets nye politiske forpligtelser på verdensscenen kun kan afhjælpes ved en revision af loftet under den aktuelle FFR (7);

61.

glæder sig over den foreslåede forhøjelse af bevillingerne til ENP Syd og ENP Øst, og mere specifikt til den østlige partnerskabsdimension af sidstnævnte; bemærker den foreslåede tømning af den budgetpost, der vedrører EU's Østersøstrategi, men beklager, at der ikke er afsat et tilsvarende beløb til denne strategi under ENP Øst;

62.

gør Kommissionen opmærksom på, at der bør ydes yderligere finansiel bistand til de nye flerårige vejledende ENPI-programmer og nationale vejledende programmer for perioden 2011-2013, der dækker de østlige partnerskabslande, for at opfylde målene og sikre en effektiv gennemførelse af det østlige partnerskab;

63.

er yderst bekymret over den foreslåede nedskæring på mere end 32 % i FB til økonomisk bistand til Palæstina, fredsprocessen og UNRWA i betragtning af det tilbagevendende behov for yderligere bevillinger; mener, at Kommissionens erklæring om, »[at] de usædvanligt høje tildelinger fra tidligere år ikke kan opretholdes uden at risikere en nedskæring af bevillingerne til andre lande i regionen«, forstærker det presserende behov for en omfattende revision af finansieringskapaciteten under udgiftsområde 4, men bør ikke føre til en nedskæring af den finansielle bistand, som er afgørende for det palæstinensiske folk, Den Palæstinensiske Myndighed og UNRWA; gentager sin støtte til Den Palæstinensiske Myndighed og opbygningen af dennes institutionelle kapacitet; understreger, at selv om EU skulle være indstillet på at udvide bistandspakken til palæstinenserne, er en sådan forpligtelse ikke tidsubegrænset, og fastholder, at humanitær bistand ganske vist skal ydes uden betingelser, men at EU skal spille en politisk rolle, der giver konkrete resultater i form af fremskridt hen imod oprettelsen af en palæstinensisk stat, og som er i overensstemmelse med EU's betydelige økonomiske bistand og indflydelse i regionen;

64.

påpeger i den forbindelse, at selv om hele margenen under udgiftsområde 4 udelukkende blev anvendt til den finansielle bistand til Palæstina, ville dette ikke være tilstrækkeligt til at nå 2010-niveauet i FB (295 mio. EUR i 2010, sammenlignet med hypotetiske 270 mio. EUR i 2011);

65.

bemærker den betydelige forhøjelse af bevillingerne (13,2 %) til dækning af udvidelsesprocessen, hvor yderligere fremskridt forventes i 2011 (igangværende og potentielle forhandlinger med Kroatien, Island, FYROM, Tyrkiet og det vestlige Balkan);

66.

anser den foreslåede forhøjelse af bevillingerne til DCI for at være passende, men beklager Kommissionens vildledende præsentation, idet der prales med en forhøjelse på 65 mio. EUR til miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcer som en opfølgning af Københavnsaftalen, selv om denne forhøjelse er baseret på den finansielle programmering og ikke på 2010-budgettet (2011-DB udviser faktisk en nedskæring på 1,2 mio. EUR under denne budgetpost i forhold til 2010-budgettet, hvilket er en kilde til bekymring); kræver, at denne klimafinansieringspakke til hurtig gennemførelse virkelig skal være et supplement til og ikke må gennemføres på bekostning af de eksisterende programmer for udviklingssamarbejde; udtrykker sin bekymring over sammenhængen og synligheden af EU's hurtige startfinansieringsbidrag og opfordrer medlemsstaterne til straks at stille oplysningerne til rådighed for Kommissionen for at sikre fuld gennemsigtighed og additionalitet af EU's bidrag;

67.

understreger behovet for at øge Unionens budget for finansiering af foranstaltninger til afhjælpning af migrationsfænomener med henblik på at forbedre forvaltningen af lovlig migration, bremse ulovlig migration og optimere effekten af migration på udviklingen;

68.

minder om sin støtte til princippet om finansiel bistand til de vigtigste leverandørlande af AVS-bananer, men gentager sin stærke modstand mod, at ledsageforanstaltninger inden for banansektoren finansieres ved udnyttelse af margenen; minder om, at den begrænsede margen under dette udgiftsområde ikke giver mulighed for en finansiering af foranstaltninger, der ikke var taget højde for, da FFR blev vedtaget i 2006; er også klart modstander af enhver omfordeling af bevillinger fra de eksisterende instrumenter inden for udgiftsområde 4, der ville true de eksisterende prioriteringer; modsætter sig derfor forslaget i budgetforslaget om at omfordele 13 mio. EUR fra instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og 5 mio. EUR fra det finansielle civilbeskyttelsesinstrument til dette formål;

69.

glæder sig over forslaget om en ændring af forordningen om oprettelse af et instrument for industrialiserede lande (ICI+), men går resolut imod, at det finansieres med bevillinger, der var afsat til anvendelse under instrumentet for udviklingssamarbejde; understeger, at midler, der er øremærket til udviklingssamarbejde, skal anvendes til at bekæmpe fattigdom; er meget utilfreds med, at 45 mio. EUR ud af de samlede bevillinger på 70,6 mio. EUR, der er øremærket til dette nye instrument i budgetforslaget, flyttes fra instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde;

70.

gentager sin hensigt om at give Tjenesten for EU's Optræden Udadtil de nødvendige administrative midler til at opfylde sin mission; understreger imidlertid, at tildelingen af nye midler til integration af ansatte fra diplomatiske tjenester i medlemsstaterne og omkostningerne til den nødvendige infrastruktur bør være knyttet til en passende forhøjelse af EU-budgettet i forbindelse med foranstaltninger udadtil;

71.

glæder sig over forhøjelsen af bevillingerne til FUSP til 327,4 mio. EUR (FB) som fastsat i den finansielle programmering og i overensstemmelse med den stadigt mere ambitiøse rolle, EU ønsker at spille i zoner, der er inde i en stabiliseringsproces eller ramt af konflikter og kriser; bemærker tømningen af budgetposten for EU's særlige repræsentanter, som fastsat i forbindelse med oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, og minder om, at de særlige bestemmelser vedrørende FUSP i IIA skal omarbejdes væsentligt inden for rammerne af forhandlingerne om en revideret IIA og vedtagelsen af et forslag om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil;

72.

bemærker den foreslåede forhøjelse af forslaget til budget for 2011 sammenlignet med 2010-budgettet hvad angår budgetposten for makroøkonomisk bistand (01 03 02); minder om, at anvendelsen af dette instrument til fordel for et tredjeland henhører under den almindelige lovgivningsprocedure, og anmoder Kommissionen om at redegøre yderligere for dens foreslåede forhøjelse;

73.

bifalder oprettelsen af en forberedende foranstaltning vedrørende et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand, der skyldes EUF-traktatens ikrafttrædelse (artikel 214), og som er på linje med det europæiske år for frivilligt arbejde i 2011;

74.

bemærker, at de samlede administrative udgifter for alle institutioner anslås til 8 266,6 mio. EUR, dvs. en forhøjelse på 4,5 %, hvilket giver en margen på 149 mio. EUR;

75.

understreger, at de enkelte institutioners budgetoverslag sammen med ændringsbudgetter i 2010, bør tage hensyn til alle yderligere behov i forbindelse med Lissabontraktatens ikrafttrædelse, navnlig for så vidt angår Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget; minder i denne forbindelse om den fælles erklæring fra november 2009 om udgiftsområde 5, som opfordrede de øvrige institutioner til, så vidt det overhovedet var muligt, at finansiere administrative behov, der vedrørte vederlag til deres ansatte, inden for de bevillinger, der var opført under deres respektive sektioner i 2010-budgettet;

76.

bemærker forhøjelsen på 2,9 % inden for Kommissionens andel af administrationsbudgettet; bemærker dog, at ikke alle omkostninger forbundet med funktion og oprettelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil er inkluderet i denne fase; er af den opfattelse, at enhver yderligere anmodning i denne henseende ikke bør have negativ indvirkning på institutionernes nuværende aktiviteter; understreger derfor kraftigt behovet for at nå frem til en effektiv struktur med en klar definition af ansvarsområder med henblik på at undgå overlapninger af opgaver og unødvendige (administrative) omkostninger, der skal afholdes over budgettet, hvilket ellers kunne forværre den finansielle situation under dette udgiftsområde yderligere;

77.

tilslutter sig Kommissionens holdning, at den lønjustering på 3,7 %, der blev foreslået i 2009, og som måske i fuldt omfang kommer til udbetaling, hvis Domstolen afsiger dom i Kommissionens favør, bør opføres på budgettet som en sikkerhedsforanstaltning; konstaterer, at selv når man tager dette høje niveau som grundlag for fremtiden, skønnes den forventede lønjustering ved udgangen af 2010 stadig til 2,2 % i en situation med økonomisk og social krise, for derefter at falde til 1,3 % ved udgangen af 2011; anmoder Kommissionen om at begrunde sine beregninger;

78.

anerkender Kommissionens bestræbelser på ikke at anmode om yderligere stillinger, men ser med skepsis på tilsagnet om at opfylde alle behov, herunder i forbindelse med nye prioriteringer og EUF-traktatens ikrafttrædelse, blot ved hjælp af intern omrokering af de eksisterende menneskelige ressourcer;

79.

finder det dybt foruroligende, at Kommissionens øgede brug af outsourcing sammen med omdannelsen af stillinger til bevillinger til kontraktansatte generelt har skabt en situation, hvor et stigende antal personer, der er ansat af Den Europæiske Union, ikke er synlige i institutionernes stillingsfortegnelser som vedtaget af budgetmyndigheden og ikke betales under udgiftsområde 5; er derfor af den opfattelse, at ændringer i Kommissionens personaletal bør behandles på grundlag af ikke blot stillinger på stillingsfortegnelsen, men også andre medarbejdere, herunder personale i decentraliserede agenturer og forvaltningsorganer, hvis arbejdsopgaver er blevet overført fra Kommissionen; mener, at selv om dette skaber besparelser på lønområdet, må omdannelsen af stillinger på stillingsfortegnelsen til eksternt personale forventes at have indvirkning på den europæiske offentlige tjenestes kvalitet og uafhængighed;

80.

bemærker nedskæringen på 13 % i EPSO's budget, hvilket skyldes de lavere udgifter til udvælgelsesprøver som følge af den nye ordning, der foreslås i EPSO's udviklingsprogram, men fastholder, at denne nedskæring ikke må ske på bekostning af alle EU-udvælgelsesprocedurernes kvalitet, gennemsigtighed, fairness, upartiskhed og flersprogethed; minder EPSO om, at kandidater i henhold til forordning (EF) nr. 45/2001 har en umistelig ret til at få adgang til deres personlige oplysninger, herunder spørgsmål og svar, og opfordrer EPSO til at sikre denne ret; forventer uforbeholdne garantier fra Kommissionen i så henseende;

81.

glæder sig over, at Kommissionen har nået sine overordnede mål i form af ansættelse af statsborgere fra nye medlemsstater, samt at den har givet tilsagn om nøje og løbende at overvåge EU-12-ansættelser med henblik på at sikre overholdelse af rekrutteringsmålene såvel som en ligelig repræsentation af statsborgere fra EU-2 og EU-10 i hver ansættelsesgruppe;

82.

bemærker de øgede udgifter til pensioner og Europaskolerne med henblik på generationsskiftet i EU-institutionerne som følge af bølgen af pensioneringer af tjenestemænd født i 1950'erne og ansættelsen af nyt personale; forventer, at Kommissionen leverer en mere dybtgående analyse af de langsigtede budgetmæssige konsekvenser af denne proces;

83.

anmoder Kommissionen om i anmærkningerne til de pågældende budgetposter at redegøre for de beløb, som er afsat til alle projekter vedrørende fast ejendom, der kan give anledning til betydelige budgetudgifter og er genstand for en høring af budgetmyndigheden i henhold til finansforordningens artikel 179, stk. 3;

84.

minder om, at Kommissionen i overensstemmelse med punkt 46, litra a, i IIA bør sørge for flerårige overslag og for margener under de tilladte lofter;

85.

understreger betydningen af pilotprojekter og forberedende aktioner som centrale redskaber til formulering af politiske prioriteringer og for at bane vejen for nye initiativer, der kan udvikle sig til EU-aktiviteter og -programmer, der forbedrer livet for EU-borgerne; bekræfter derfor allerede på dette stadium i proceduren, at det er fast besluttet på at anvende alle til rådighed stående midler til at sikre vedtagelsen af sine forslag vedrørende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger på 2011-budgettet;

86.

minder om, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der blev vedtaget på 2010-budgettet, udgjorde i alt 103,25 mio. EUR i BB på tværs af alle udgiftsområder; understreger, at hvis budgetmyndigheden for 2011 vedtager pilotprojekter og forberedende foranstaltninger på et tilsvarende niveau og med en tilsvarende fordeling på udgiftsområder, ville 56 % af margenen under udgiftsområde 1a (og 33 % af margenen under udgiftsområde 1b, 59 % under udgiftsområde 3b og 37 % under udgiftsområde 4), allerede være udnyttet, selv om det samlede beløb, der er afsat til dette formål på 2010-budgettet, ikke engang når op på det maksimalt tilladte beløb i henhold til IIA (103,25 mio. EUR i forhold til 140 mio. EUR);

87.

agter, som fastsat i bilag II, del D, til IIA at forelægge Kommissionen en første foreløbig liste over potentielle pilotprojekter og forberedende foranstaltninger med henblik på 2011-budgettet, således at Kommissionen kan bidrage til Parlamentets fastlæggelse af en global og afbalanceret endelige pakke om dette spørgsmål; forventer, at Kommissionen forelægger en velbegrundet undersøgelse af Parlamentets vejledende forslag; understreger, at denne første foreløbige liste ikke erstatter den formelle indgivelse og vedtagelse af ændringer vedrørende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i løbet af Parlamentets behandling af budgettet;

88.

glæder sig over den samlede stabilisering af EU's budgetudgifter til decentrale agenturer på 679,2 mio. EUR; er opmærksom på, at oprettelsen af nye agenturer kræver tilstrækkelige midler, der er blevet foreslået for de fem nye (8) og de tre indfasningsagenturer (9); understreger, at såfremt opgaverne for et decentralt agentur (herunder de finansielle tilsynsmyndigheder) øges i forhold til det oprindelige forslag, bør tildelingerne ændres tilsvarende; er, hvad angår gebyrafhængige agenturers formålsbestemte indtægter, ikke enig i Kommissionens fremgangsmåde med en kunstig forhøjelse af margenerne;

89.

bemærker, at blandt de 258 nye stillinger på stillingsfortegnelsen for agenturer vil 231 blive tildelt nye agenturer eller agenturer i opstartsfasen;

90.

undrer sig over, hvorfor der ikke forventes nogen formålsbestemte indtægter fra visse agenturers overskud, og opfordrer Kommissionen til at ajourføre de foreslåede bidrag fra EU-budgettet i lyset af yderligere oplysninger, navnlig når agenturernes endelige regnskaber er blevet vedtaget; er samtidig bekymret over de vedvarende overskud i visse agenturer ved udgangen af året, hvilket tyder på en dårlig budget- og likviditetsstyring, og er i strid med bestemmelserne i rammefinansforordningen;

91.

er overbevist om, at den finansielle programmering 2011-2013 for Kemikalieagenturet er for optimistisk, og mener, at det er meget urealistisk at forvente, at agenturet vil være selvfinansierende i 2011; påpeger, at de forventede gebyrindtægter i 2011 er baseret på vurderinger, der blev gennemført i 2006; opfordrer til, at der træffes forebyggende foranstaltninger, som anvendes, hvis der bliver behov for det;

92.

minder, for så vidt angår de proceduremæssige aspekter af Forligsudvalget, om, at de involverede institutioner forventes at nå til enighed på det trepartsmøde, der er planlagt til juli; insisterer på, at det kommende formandskab for Økofin-Rådet, der skal vedtage budgettet, deltager i dette trepartsmøde; anser følgende punkter for at være af særlig interesse med henblik på trepartsmødet den 30. juni 2010:

93.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

12.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 236/17

A.

der henviser til, at selv om derivatinstrumenter kan spille en nyttig rolle med hensyn til at overføre finansielle risici i økonomien, afviger de betydeligt afhængig af produkttype og den underliggende aktivklasse, hvad angår risici, funktionsmåder og markedsdeltagere, og at manglende gennemsigtighed og regulering på derivatmarkederne spillede en forværrende rolle i forbindelse med de finansielle kriser,

B.

der henviser til nødvendigheden af, at virksomhederne også i fremtiden er i stand til på eget ansvar og målrettet at styre de risici, der er forbundet med deres transaktioner, og til gennemskuelige priser, og at virksomhederne, under hensynstagen til små og mellemstore virksomheders særpræg, bør være ansvarlige for risici i forbindelse med bilaterale derivater,

C.

der henviser til, at omfanget af handelen med derivater på verdensplan er mangedoblet i løbet af det sidste årti, og at afkoblingen af de økonomiske aktiviteter fra produkterne på de finansielle markeder har udviklet sig betydeligt,

D.

der henviser til, at der bør etableres et grundlag for internationalt samarbejde for at håndtere derivater, der handles internationalt, med henblik på at nå frem til internationale standarder og aftaler om udveksling af oplysninger mellem centrale modparter (CCP) som et minimum,

E.

der henviser til, at de nominelle beløb for alle typer af OTC-kontrakter i slutningen af juni 2009 var på 605 billioner USD, bruttomarkedsværdien, hvilket giver en målestok for markedsrisikoen, var på 25 billioner USD, og bruttokrediteksponeringerne, som tager højde for bilaterale nettingaftaler, var på 3,7 billioner USD og henviser til, at OTC-derivater som følge af for høj gearing, et underkapitaliseret banksystem og tab forårsaget af strukturerede finansielle aktiver, har bidraget til at gøre store markedsdeltagere indbyrdes afhængige på en ugennemsigtig måde, selv i de tilfælde hvor de har været regulerede enheder,

F.

der henviser til, at den massive vækst i handelsvoluminer i de seneste år har ført til en øget risikovillighed uden faktiske investeringer i det underliggende instrument og dermed til betydelig gearing,

G.

der henviser til, at nogle OTC-derivater er blevet stadig mere komplicerede, og at modpartskreditrisikoen ikke er blevet korrekt vurderet og prisfastsat, og at der er betydelige svagheder ved, hvordan derivatmarkederne er organiseret og en manglende gennemsigtighed, hvilket kræver yderligere standardisering med hensyn til instrumenternes retlige betingelser og økonomiske formål,

H.

der henviser til, at regulering af centrale medkontrahents clearingfaciliteter (CCP'er) skal sikre handelscentres ikkediskriminerende adgang for at sikre, at markederne fungerer på en retfærdig og effektiv måde,

I.

der henviser til, at de involverede aktørers/parters identitet og omfanget af deres eksponering ikke er præciseret i OTC-transaktionerne,

J.

der henviser til, at mange OTC-derivatmarkeder, og navnlig markeder for credit default swaps, er genstand for meget høje koncentrationsniveauer, hvor nogle få store virksomheder dominerer markedet,

K.

der henviser til, at de nylige begivenheder, der involverede finansielle spekulanters brug af statslige credit default swaps, har ført til uberettiget høje niveauer for en række nationale spreads, der henviser til, at disse begivenheder og denne praksis har fremhævet behovet for yderligere gennemsigtighed på markedet og øget europæisk lovgivning i forhold til handel med credit default swaps, navnlig dem, der er forbundet med statsgæld,

L.

der henviser til, at tilsynsmyndighederne, for at transaktionsregistrene kan spille en central rolle i forhold til at sikre gennemsigtigheden for tilsynsmyndighederne på derivatmarkederne, skal have ubegrænset adgang til relevante registerdata, og at registrene skal konsolidere positioner og udveksle data på globalt plan ud fra aktivklasser,

M.

der glæder sig over Kommissionens paradigmeskift i retning af en kraftigere regulering af OTC-derivatmarkederne ved at gå væk fra det fremherskende princip om, at derivater ikke behøver at blive reguleret yderligere hovedsagelig som følge af, at de anvendes af eksperter og specialister, opfordrer derfor til, at der i fremtidig lovgivning ikke kun sikres gennemsigtighed på derivatmarkederne, men også en forsvarlig regulering,

N.

der henviser til, at Europa skal etablere en omfattende strategi med hensyn til sikkerhedsstillelse for derivatmarkederne, som skal tage hensyn til de erhvervsmæssige slutbrugere i modsætning til store markedsdeltagere og finansielle institutioner,

O.

der henviser til, at størstedelen af de derivater, der anvendes af ikke-finansielle slutbrugere indebærer en begrænset systemisk risiko, og at de i de fleste tilfælde kun bruges til at afdække faktiske transaktioner, og hvor ikke-finansielle institutioner er virksomheder, der ikke hører under MiFID's anvendelsesområde (ikke-MiFID-virksomheder), som f.eks. flyselskaber, bilproducenter og råvarehandlere, der hverken har forårsaget en systemisk risiko for de finansielle markeder eller lidt direkte skade af den finansielle krise,

P.

der henviser til, at modstandsdygtige derivatmarkeder kræver en omfattende politik med hensyn til sikkerhedsstillelse, der omfatter både centrale og bilaterale clearingaftaler,

Q.

der henviser til, at ikke-finansielle små og mellemstore virksomheder, der udelukkende bruger derivatinstrumenter til risikoafdækning, når de udøver deres primære virksomhed, bør nyde godt af undtagelser for clearing og sikkerhedsstillelse med hensyn til kapitalkrav, forudsat omfanget af visse derivaters anvendelse ikke giver anledning til systemisk risiko (hvilket kræver, at Kommissionen bør kontrollere denne undtagelse regelmæssigt), og at omfanget og karakteren af transaktionerne svarer til og er rimelige i forhold til de faktiske risici, som slutbrugerne er stillet over for, der henviser til, at der også på området for skræddersyede kontrakter skal etableres minimumsstandarder, navnlig vedrørende sikkerhedsstillelse i forbindelse med derivater og kapitalkrav,

R.

der henviser til, at det er nødvendigt med proportionel regulering for OTC-derivatprodukter, når de anvendes af ikke-finansielle slutbrugere, men at de nødvendige detaljerede transaktionsdata som et minimum skal meddeles i transaktionsregistrene,

S.

der henviser til, at credit default swaps (CDS), som er finansielle forsikringsprodukter, på nuværende tidspunkt handles uden passende regulering,

T.

der henviser til anbefalingen fra CESR og ERGEG til Kommissionen om den tredje pakke vedrørende det indre marked for energi (ref.: CESR/08-739, E08-FIS-07-04), som anbefaler, at der etableres en skræddersyet markedsintegritets- og gennemsigtighedsaftale for el- og gasmarkederne,

U.

der henviser til, at alle de fastlagte foranstaltninger vil medføre et tæt, globalt samarbejde med G20-medlemmerne og de amerikanske myndigheder for i vid udstrækning at forhindre regelarbitrage mellem landene og fremme udvekslingen af oplysninger,

V.

der henviser til, at den systemiske risiko, der er forbundet med clearinginstanser, kræver faste lovgivnings- og tilsynsstandarder og uhindret realtidsadgang til oplysninger om transaktioner for lovgivningsmyndighederne,

W.

der henviser til, at priserne på derivatprodukter på en passende måde bør svare til risikoen; og at omkostningerne ved den fremtidige markedsstruktur bør afholdes af markedsaktørerne,

X.

der henviser til, at den seneste dramatiske stigning til et uholdbart niveau i renterne på statsobligationer for nogle af euroområdets lande har fremhævet de problematiske økonomiske incitamenter, som er en del af de CDS-kontrakterne, der er baseret på statsgæld, og klart har vist behovet for at styrke den finansielle stabilitet og markedets gennemsigtighed ved at kræve, at lovgivnings- og tilsynsmyndigheder orienteres fuldt ud, og for at forbyde spekulative CDS-handler med statsgæld,

Y.

der henviser til, at alle transaktioner med derivatprodukter i en EU-valuta, som er relateret til en underliggende EU-enhed, som en finansiel institution i EU er part i, bør cleares, når de er godkendt og rapporteret til clearingcentraler og -registre, som findes i EU og er godkendt og kontrolleret i EU, og som er omfattet af europæiske love og databeskyttelse, der bemærker, at den kommende nye forordning bør fastsætte klare kriterier for vurdering af ækvivalensen af de CCP'er og registre, som findes i tredjelande for de handler, som ikke cleares eller indberettes i EU,

1.

glæder sig over Kommissionens initiativ til en bedre regulering af derivater, og især OTC-derivater, med henblik på at reducere risiciene ved OTC-derivatmarkedernes indvirkning på de samlede finansielle markeders stabilitet og støtter opfordringerne til en lovgivningsmæssig standardisering af derivatkontrakter (herunder lovgivningsmæssige incitamenter i kapitalkravsdirektivet i forhold til den operationelle risiko) brug af transaktionsregistre og central datalagring, anvendelse og styrkelse af centrale clearingcentre og brug af organiserede handelscentre;

2.

glæder sig over det nylige arbejde fra OTC Regulators Forums (ORF) side som svar på G20's anmodning om yderligere initiativer til øgning af OTC-derivatmarkedernes gennemsigtighed og styrke;

3.

opfordrer til øget gennemsigtighed i forbindelse med transaktioner før handel for alle instrumenter, som opfylder betingelserne for den udbredte brug af organiserede handelscentre, og til øget handelsgennemsigtighed efter handel gennem rapportering af alle transaktioner til registre, til gavn for både lovgivningsmyndigheder og investorer;

4.

støtter opfordringen til obligatorisk indførelse af CCP-clearing mellem finansielle institutioner for alle egnede derivatprodukter for at sikre en bedre vurdering af modpartskreditrisici og støtter målet med for fremtiden at handle så mange egnede derivatprodukter som muligt på organiserede markeder; opfordrer til incitamenter, som fremmer handelen med egnede derivatprodukter gennem handelscentre, der reguleres af MiFID, dvs. på regulerede markeder, og multilaterale handelsfaciliteter (MTF'er); bemærker, at et primært kriterium for vurderingen af egnetheden for clearing skal være likviditet;

5.

kræver, at priserne på derivater i fremtiden bedre skal afspejle risikoen, og at omkostningerne ved den kommende markedsinfrastruktur skal bæres af markedsdeltagerne og ikke af skatteyderne;

6.

mener, at det af hensyn til sikringen mod særlige risici er nødvendigt med individuelt udformede derivater, og afviser derfor en eventuel obligatorisk standardisering af alle derivater;

7.

opfordrer Kommissionen til at anvende en differentieret tilgang til de mange typer af disponible derivatprodukter under hensyntagen til forskellige risikoprofiler, omfanget af brugen i forbindelse med legitime hedgingformål og deres rolle i den finansielle krise;

8.

mener, at der ved regulering skal skelnes mellem derivater, der bruges som et risikostyringsinstrument til at afdække en faktisk underliggende risiko, som brugeren er stillet over for, og derivater, der kun bruges til spekulation, og mener, at denne skelnen vanskeliggøres af en mangel på oplysninger og konkrete tal for OTC-transaktioner;

9.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan den samlede mængde af derivater kan reduceres betydeligt, således at mængden er proportional med de underliggende værdipapirer, for at undgå signaler om prisforvridning og reducere risikoen for markedsintegriteten og mindske den systemiske risiko;

10.

mener, at det er vigtigt at være særlig opmærksom på virksomhedsderivater, der har en finansiel institution som modpart, for at undgå, at disse kontrakter udnyttes ikke som en virksomhedsrisiko, men som et finansielt markedsinstrument;

11.

opfordrer til en styrkelse af risikostyringen og gennemsigtigheden som hovedinstrumenter for større sikkerhed på finansielle markeder, uden at man forsømmer det individuelle ansvar, der er forbundet med at påtage sig en risiko;

12.

konstaterer, at det af hensyn til sikringen af virksomhedsspecifikke risici er nødvendigt med skræddersyede derivater, så disse kan anvendes som effektive risikostyringsinstrumenter, der er tilpasset individuelle behov;

13.

opfordrer Kommissionen til at forbedre standarderne for bilateral risikostyring som en del af den kommende lovgivning om central clearing;

14.

er af den opfattelse, at modpartskreditrisikoen via clearing, sikkerhedsstillelse ved at tilpasse kapitalkravene og andre reguleringsinstrumenter kan nedbringes; støtter Kommissionens forslag om højere kapitalkrav for finansielle institutioner i forbindelse med bilaterale derivatkontrakter, som ikke er godkendt til central clearing, baseret på en tilgang, der er proportional med risikoen, og som tager højde for virkningen af netting, startmargen, daglig afstemning af portefølje, daglig margenberegning, automatiske ændringer i sikkerhedsstillelsen og andre teknikker til bilateral modpartsrisikostyring ved reducering af modpartsrisikoen;

15.

kræver, at derivater, der ikke overholder kravene i IFRS 39 og derfor ikke er blevet vurderet af en revisor, fra og med en bestemt grænseværdi, der skal fastlægges af Kommissionen, skal være underlagt en central clearing ved en CCP; kræver endvidere, at det for at opnå en bedre afgrænsning skal kontrolleres, om en ikke-finansiel institution gennem forelæggelse af en revisors uafhængige gennemgang af en OTC-derivatkontrakt fortsat kan indgå bilaterale aftaler;

16.

opfordrer Kommissionen til at give en betydelig rolle til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i forbindelse med godkendelse af europæiske clearingcentre, og mener, at det er hensigtsmæssigt, at denne samme myndighed fører tilsyn med dem, fordi der bl.a. vil være en samling af tilsynsekspertise i en myndighed, og som følge af, at den risiko, der er forbundet med en CCP, vil være grænseoverskridende;

17.

mener, at CCP'ers adgang til midler fra centralbankerne effektivt bidrager til sikkerheden og integriteten af clearing;

18.

kræver, at CCP'er ikke må finansieres helt af brugere, og at deres risikostyringssystemer ikke må konkurrere indbyrdes, og at der fastsættes tilsynsretlige regler for clearingomkostninger; opfordrer Kommissionen til at tage fat på disse emner i sit lovgivningsmæssige forslag og fastsætte regler for styring og ejerskab af clearingcentre bl.a. med hensyn til bestyrelsesmedlemmers uafhængighed, medlemskab og nøje kontrol fra lovgivningsmyndighedernes side;

19.

bemærker, at fælles tekniske standarder i forbindelse med emner såsom beregning af margen og protokoller for udveksling af oplysninger vil udgøre en vigtig del i forhold til at sikre godkendte handelscentre en retfærdig og ikkediskriminerende adgang til CCP'er; bemærker endvidere, at Kommissionen skal være særligt opmærksom på den mulige udvikling af teknologiske forskelle, forskelsbehandling og hindringer for arbejdsflowet, som er skadelig for konkurrencen;

20.

opfordrer til regler om forretningsskik og adgang for CCP'er for at sikre ikke-diskriminerende adgang for handelscentre for de spørgsmål, som skal behandles, herunder diskriminerende prisfastsættelse;

21.

støtter indførelsen af registre for alle derivatpositioner, ideelt opdelt pr. aktivklasse og reguleret og overvåget under ledelse af ESMA; kræver bindende adfærdsregler for at forebygge konkurrenceforvridning og sikre ensartet fortolkning af medlemsstaterne og desuden, at ESMA har den endelige beslutningsret i stridsspørgsmål; kræver, at Kommissionen sikrer, at nationale tilsynsmyndigheder har realtidsadgang til spredte data i registre med relation til markedsdeltagere, der hører under deres jurisdiktion og til data med relation til mulig systemisk risiko, som kan opstå i deres jurisdiktion såvel som adgang til samlede data fra alle registre, herunder dem i registre, der findes i tredjelande; bemærker, at den service, der ydes af registre, i betragtning af deres karakter af hjælpefunktion bør prisfastsættes på en gennemsigtig måde;

22.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde indberetningsstandarder for alle derivatprodukter, der er i overensstemmelse med de standarder, der udarbejdes på internationalt plan, og sikre, at de videresendes til de centrale handelsregistre, CCP'er, børser og finansielle institutioner og at gøre dataene tilgængelige for ESMA og de nationale lovgivningsmyndigheder og, om nødvendigt, ESRB;

23.

opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, så lovgivningsmyndighederne kan fastlægge positionsgrænser, der kan modvirke upassende prisudsving og spekulationsbobler;

24.

anmoder Kommissionen om især at sikre, at værdiansættelsen af alle derivater, der ikke handles på en børs, gennemføres på en uafhængig og gennemsigtig måde uden interessekonflikter;

25.

mener, at det er nødvendigt med en omhyggelig klarlægning af alle tekniske detaljer i tæt samarbejde med de nationale lovgivningsmyndigheder, navnlig med hensyn til standarderne og sondringen mellem finansielle produkter og ikke-finansielle produkter, og glæder sig over, at Kommissionen allerede er gået i gang med denne opgave; kræver, at Kommissionen på et tidligt tidspunkt inddrager Rådet og Parlamentet i dette arbejde;

26.

støtter Kommissionen i dens hensigt om at opbygge CCP'er i henhold til fastlagte europæiske standarder, der overvåges af ESMA, og kræver, at primære markedsdeltagere ikke bør have en kontrollerende indflydelse på CCP'ernes ledelse og risikostyring, men bør medtages i rådet for risikostyring; mener, at der desuden bør foreslås mekanismer, der yder et nyttigt bidrag til risikostyringen;

27.

insisterer på, at der er behov for forskriftsmæssige standarder for at sikre, at CCP'er bliver ved med at være modstandsdygtige over for en bred vifte af risici, herunder svigt på grund af flere deltagere, pludselige salg af finansielle ressourcer og hurtig reduktion i markedets likviditet;

28.

mener, at definitionen af derivatklasser, opbygningen af CCP'er, gennemsigtighedsregistret, kapitalkrav, etableringen af uafhængige handelscentre og anvendelse af eksisterende børser, undtagelsesreglerne for SMV'er og alle tekniske detaljer bør vedtages i tæt samarbejde med de nationale lovgivningsmyndigheder, internationale institutioner og den kommende europæiske værdipapirtilsynsmyndighed ESMA;

29.

kræver derfor klare adfærdsregler og nødvendige forpligtende standarder for CCP'ers oprettelse (brugernes deltagelse), de beslutningsprocesser og risikostyringssystemer, som de gør brug af; understøtter Kommissionens plan om at fremlægge et forslag om regulering af clearingcentre;

30.

støtter Kommissionen i dens hensigt om at fastlægge undtagelser og mindre kapitalkrav for SMV'ers bilaterale derivater, hvis en underliggende risiko afdækkes, derivaterne er uden betydning i disse SMV'ers balance, og hvis den afledte position ikke giver anledning til systemisk risiko;

31.

opfordrer til først og fremmest at underkaste credit default swaps en uafhængig, central clearing, og at så mange derivattyper som muligt afvikles centralt via CCP'er; mener, at enkelte typer af derivater med kumulative risici i givet fald kun om nødvendigt bør tillades på visse betingelser, eller i de enkelte tilfælde endda skal forbydes; mener, at der bør stilles krav om tilstrækkelig kapital og reserver til dækning af CDS i tilfælde af en kreditbegivenhed;

32.

opfordrer Kommissionen til øjeblikkeligt og omhyggeligt at undersøge koncentrationsniveauerne på OTC-derivatmarkederne, og navnlig inden for credit default swaps, for at sikre, at der ikke er risiko for markedsmanipulation eller interessekonflikter;

33.

opfordrer Kommissionen til at forelægge passende lovforslag til regulering af finansielle transaktioner, der involverer udækket salg af derivater, for at sikre finansiel stabilitet og prisgennemsigtighed, mener, at indtil da bør credit default swaps (CDS'er) gennemføres via en europæisk CCP for at dæmme op for modpartsrisici, øge gennemsigtigheden og reducere den overordnede risiko;

34.

kræver, at der kun skal kunne købes CDS-beskyttelse ved frembringelse af og bevis for en underliggende obligationseksponering, og at denne skal begrænses til beløbet for denne eksponering;

35.

mener, at alle finansielle derivater med forbindelse til offentlige finanser i EU (herunder medlemsstaternes statsgæld og lokale forvaltningsmyndigheders balancer) skal standardiseres og handles på børser eller andre regulerede handelsplatforme for at fremme gennemsigtigheden på markedet for derivater i forhold til offentligheden;

36.

kræver et forbud mod CDS-transaktioner, der ikke har en underliggende kredit, men derimod er rene spekulationsforretninger, der satser på misligholdelse af kreditter og dermed fører til en kunstig stigning i udgiften til forsikring af credit default swaps og efterfølgende kan føre til en forøgelse af de systemiske risici på grund af faktiske misligholdte lån; kræver som minimum, at der fastlægges længere ihændehaverperioder ved udækkede salg af værdipapirer og derivater; opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre øvre risikogrænser for derivater og navnlig for CDS og afstemme dem med internationale partnere;

37.

mener, at Kommissionen bør undersøge brugen af positionsgrænser til bekæmpelse af markedsmanipulation, navnlig på det tidspunkt hvor en kontrakt nærmer sig sit udløb (»kreditstramninger« og »spekulationsopkøb«); bemærker, at positionsgrænser bør betragtes som dynamiske regulerende værktøjer snarere end absolutte, og at de skal anvendes efter behov af de nationale tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastlagt af ESMA;

38.

opfordrer til, at alle derivatpositioner, hvad enten de er indgået af finansielle eller ikke-finansielle institutioner, over en bestemt grænse, der skal fastsættes af ESMA, cleares centralt af en CCP;

39.

kræver, at den planlagte lovgivning af derivater kommer til at indeholde bestemmelser for forbud mod ren spekulation i råstoffer og landbrugsprodukter og indførelse af strenge positionsgrænser, navnlig med henblik på deres mulige indvirkning på prisen på væsentlige fødevarer i udviklingslandene samt drivhusgascertifikater; opfordrer til, at ESMA og de kompetente myndigheder gives beføjelser til effektivt at bekæmpe funktionssvigt på derivatmarkeder effektivt f.eks. ved midlertidigt at forbyde udækket salg af CDS eller kræve fysisk overdragelse af derivater og fastlægge positionsgrænser med henblik på at undgå uberettiget koncentration af handlere på nogle markedssegmenter;

40.

opfordrer til, at alle fremtidige lovgivningsmæssige forslag vedrørende derivatmarkeder følger en funktionel tilgang, hvor lignende aktiviteter er genstand for samme eller lignende regler;

41.

understreger nødvendigheden af en europæisk regulering for derivater og opfordrer Kommissionen til så vidt muligt at koordinere sine foranstaltninger med de europæiske partnere for opnå en regulering, der er så ensartet og internationalt afstemt som muligt; understreger betydningen af at undgå regelarbitrage pga. utilstrækkelig koordination;

42.

opfordrer til at støtte brancheinitiativer og anerkende deres værdi, eftersom disse i nogle tilfælde kan være lige så egnede som og udgøre et supplement til lovgivningen;

43.

opfordrer til en sammenhængende tilgang inden for Europa for at udnytte de enkelte finansielle centres styrker og til at benytte sig af den mulighed, krisen har givet, til at bevæge sig et skridt videre i integrationen og udviklingen af et effektivt europæisk finansielt marked;

44.

glæder sig over Kommissionens hensigt om allerede i midten af 2010 at forelægge forslag til lovgivning om clearingcentre og transaktionsregistre og på et tidligt tidspunkt drøfte de tekniske detaljer med samtlige institutioner på nationalt plan og EU-plan, navnlig med lovgivningsmyndighederne, Rådet og Parlamentet;

45.

bifalder Kommissionens plan om at fremsætte forslag til retsakter vedrørende CDS;

46.

understreger vigtigheden af en regelmæssig vurdering af den kommende lovgivnings effektivitet i samråd med alle markedsaktørerne og af at tilpasse disse lovbestemmelser, hvis det er nødvendigt;

47.

opfordrer til, at denne beslutning snarest muligt gennemføres;

48.

konstaterer, at det ikke kun i forbindelse med handel med råstoffer og landbrugsprodukter, men også ved handel med drivhusgascertifikater, skal sikres, at markedets funktion er gennemsigtig, og at der dæmmes op for spekulation; kræver i den forbindelse, at man overvejer at indføre risikobaserede øvre grænser for de enkelte produkter;

49.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og de nationale lovgivningsmyndigheder samt Den Europæiske Centralbank.

12.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 236/24

A.

der henviser til de seneste 25 års hurtige udvikling af internettet og fremtidsudsigterne både med hensyn til udbredelse gennem den øgede bredbåndsdækning og nye applikationer,

B.

der henviser til, at tingenes internet kan opfylde samfundets og borgernes forventninger, men at der er brug for forskning for at forstå, hvad disse forventninger er, og hvor de følsomme områder og bekymringen for beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger kan blokere for applikationer,

C.

der henviser til informations- og kommunikationsteknologiens (ikt) rolle i forbindelse med fremme af social udvikling og økonomisk vækst samt af forskning, innovation og kreativitet i europæiske offentlige og private organer,

D.

der henviser til, at det for EU er nødvendigt at etablere en fælles referenceramme for at fastsætte rammer for og styrke reglerne for forvaltningen af systemet, fortrolighed, informationssikkerhed, etisk forvaltning, beskyttelsen af privatlivets fred, indsamlingen og opbevarelsen af personoplysninger og forbrugeroplysninger,

E.

der henviser til, at udtrykket tingenes internet omfatter det generelle begreb ting (både elektroniske genstande og ting til hverdagsbrug), som kan fjernlæses, fjerngenkendes, fjernadresseres, fjernlokaliseres og/eller fjernkontrolleres via internettet,

F.

der henviser til den forventede udvikling de kommende år med hensyn til tingenes internet og nødvendigheden af at etablere et sikkert, gennemsigtigt og multilateralt forvaltningssystem,

G.

der henviser til, at fremtidens internet vil nå ud over den virtuelle verdens nuværende traditionelle grænser gennem forbindelsen til en verden med fysiske ting,

H.

der henviser til, at RFID-teknologiens og andre tingenes internet-relaterede teknologier har fordele og utallige anvendelsesmuligheder i forhold til stregkoder og magnetstriber og har mange andre applikationer, der kan forbindes med andre netværk - som f.eks. mobiltelefonnetværk - og kan yderligere udvikles, når den en gang forbindes med andre sensorer, der måler ting, som f.eks. geolokalisering (f.eks. Galileosatellitsystemet), temperatur, lys, tryk og g-påvirkning; der henviser til, at en omfattende udbredelse af RFID-chip bør føre til en betydelig reduktion af disses stykpris samt prisen på de respektive læseapparater,

I.

der henviser til, at RFID-teknologi kan betragtes som en katalysator og accelerator for den økonomiske udvikling af informations- og kommunikationsindustrien,

J.

der henviser til, at RFID-teknologiens og anden tingenes internet-relaterede teknologier, der allerede finder anvendelse i produktions-, logistik- og forsyningssektorerne, giver fordele hvad angår identifikation og sporing af produkter og har et spændende udviklingspotentiale på en lang række områder, navnlig inden for sundhed, transport og energieffektivitet, miljø, detailhandel og bekæmpelse af varemærkeforfalskning,

K.

der henviser til, at udformningen, udviklingen og iværksættelsen af systemer, til hvilke der anvendes RFID, i forbindelse med e-sundhedssystemer kræver inddragelse af sundhedspersonale, patienter og relevante udvalg (om f.eks. databeskyttelse og etik),

L.

der henviser til, at RFID kan bidrage til at øge energieffektiviteten og reducere drivhusgasemissionerne og kan muliggøre CO2-regnskab på produktniveau,

M.

der henviser til de fordele, som RFID-teknologi og andre tingenes internet-relaterede teknologier kan bibringe borgerne - hvis spørgsmålene om beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger behandles på rette vis - hvad livskvalitet, sikkerhed og velfærd angår,

N.

der henviser til, at der er behov for bæredygtige, energieffektive kommunikationsstandarder, som prioriterer sikkerhed og privatlivets fred og anvender kompatible eller identiske protokoller på forskellige frekvenser,

O.

der henviser til, at alle objekter i vores dagligdag (abonnementskort, tøj, mobiltelefoner, biler etc.) kunne blive udstyret med en RFID-chip, og at dette meget hurtigt vil udgøre en stor økonomisk udfordring i betragtning af dens mange forskellige anvendelsesmuligheder,

P.

der henviser til, at tingenes internet vil gøre det muligt at etablere netværk mellem millioner af maskiner, der vil være i stand til at kommunikere og interagere med hinanden gennem trådløse teknologier kombineret med logiske og fysiske adresseringsprotokoller; der henviser til, at tingenes internet via elektroniske identifikationssystemer og trådløst mobilt udstyr skal kunne muliggøre direkte og entydig identifikation af digitale enheder og fysiske genstande for fortsat at kunne indsamle, opbevare, overføre og bearbejde de dertil knyttede data,

Q.

der henviser til, at miniaturiseringen af produkter, der anvendes i tingenes internet, er forbundet med teknologiske udfordringer, som f.eks. integrering af elektronik, sensorer og energiforsynings- og transmissionssystemet til RFID i en chip, hvor hver side kun måler nogle få millimeter,

R.

der henviser til, at selvom fremtiden bringer endnu mere forskelligartede anvendelsesmuligheder af RFID-chips, så rejser denne teknologi nye problemstillinger i forhold til beskyttelse af personoplysninger, først og fremmest fordi de er usynlige eller næsten usynlige,

S.

der henviser til, at industristandarder er af stor betydning, og at RFID-standardiseringen skal modnes, og der henviser til, at RFID-standardmandatet - fælles tildeling til CEN og ETSI (de europæiske standardiseringsorganisationer) - i 2009 vil bidrage til mere innovative produkter og tjenester, til hvilke der anvendes RFID,

T.

der henviser til, at det er vigtig at oplyse europæerne om nye teknologier og disses applikationer, herunder deres sociale og miljømæssige virkninger, og at fremme forbrugernes digitale kendskab og e-færdigheder,

U.

der henviser til, at udviklingen af tingenes internet bør være rummelig og tilgængelig for alle EU-borgere, og at den bør underbygges af effektive politikker, der sigter på at bygge bro over den digitale kløft inden for EU, og give flere borgere e-færdigheder og viden om deres digitale omgivelser,

V.

der henviser til, at fordelene ved teknologierne til tingenes internet skal øges gennem effektiv sikkerhed, der er et væsentligt træk ved enhver udvikling, som kan bringe personoplysninger og borgernes tillid til dem, der opbevarer oplysninger om dem, i fare,

W.

der henviser til, at de sociale konsekvenser af udviklingen af tingenes internet ikke er kendte, og at de muligvis forstærker den nuværende digitale kløft eller skaber en ny digital kløft,

1.

glæder sig over Kommissionens meddelelse og er overordnet set enig i retningslinjerne i handlingsplanen rettet mod fremme af tingenes internet;

2.

er af den opfattelse, at udbredelse af tingenes internet giver mulighed for bedre interaktion mellem mennesker og objekter og mellem selve objekterne, hvilket kan tilføre EU-borgerne kolossale fordele, hvis sikkerhed, databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred sikres;

3.

bifalder den opmærksomhed, Kommissionen retter mod sikkerhed, beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred samt forvaltning af tingenes internet, da respekt for privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger sammen med åbenhed og interoperabilitet er de eneste måder, hvorpå tingenes internet kan opnå en bredere social accept; opfordrer Kommission til at tilskynde alle europæiske og internationale aktører til at gøre noget ved trusler, der vedrører internetsikkerhed; opfordrer i denne forbindelse Kommission til at tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre de gældende internationale bestemmelser for internetsikkerhed, herunder Europarådets konvention om internetkriminalitet;

4.

er overbevist om, at beskyttelsen af privatlivets fred er en kerneværdi, og at alle brugere bør have kontrol over deres personoplysninger; opfordrer derfor til, at databeskyttelsesdirektivet tilpasses det nuværende digitale miljø;

5.

bifalder, at Kommissionen reagerer i tide på den nye udvikling i denne sektor og således gør det muligt for det politiske system at fastsætte regler i tide;

6.

understreger, at en forudsætning for at fremme teknologi er at indføre lovbestemmelser, der skal styrke respekten for de grundlæggende værdier og for beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred;

7.

understreger, at spørgsmålene vedrørende sikkerhed og privatlivets fred bør tages op i de kommende standarder, som skal fastsætte forskellige sikkerhedsfunktioner, der skal sikre tjenesternes fortrolighed, integritet og disponibilitet;

8.

opfordrer Kommissionen til at koordinere dens arbejde med tingenes internet med dens generelle arbejde med den digitale dagsorden;

9.

opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af anvendelsen af den nuværende internet-netværksstruktur til applikationer og hardware til tingenes internet, hvad angår overbelastning af netværk og datasikkerhed, for at slå fast, om applikationerne og hardwaren til tingenes internet er kompatible og hensigtsmæssige;

10.

mener, at udviklingen af et tingenes internet og dertil hørende applikationer i de kommende år vil få betydelige konsekvenser for de europæiske borgeres hverdag og vaner og føre til en lang række økonomiske og sociale forandringer;

11.

mener, at det er nødvendigt at skabe et rummeligt tingenes internet og fra begyndelsen undgå risikoen for en ulige udvikling, udbredelse og anvendelse af teknologier til tingenes internet både på medlemsstats- og regionalt niveau; påpeger, at Kommissionens meddelelse ikke lægger tilstrækkelig vægt på disse spørgsmål, som det ville være bedst at behandle, før tingenes internet udvikles yderligere;

12.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de mindre udviklede regioner i EU i forbindelse med planlægningen af tingenes internet og ikt; opfordrer medlemsstaterne til at medfinansiere implementeringen af disse teknologier og andre ikt-projekter i disse regioner for at sikre deres deltagelse og forhindre, at de udelukkes fra fælles europæiske investeringsprojekter;

13.

understreger, at selvom brugen af RFID-chips kan være effektiv i bekæmpelsen af produktforfalskninger, ved bortførelse af spædbørn og til identifikation af dyr etc., kan den også vise sig at være farlig og skabe etiske problemer for borgerne og samfundet, som der skal sikres passende beskyttelse imod;

14.

understreger betydningen af at undersøge de sociale, etiske og kulturelle virkninger af tingenes internet på grundlag af den potentielt vidtrækkende samfundsmæssige forandring, som disse teknologier vil medføre; er af den opfattelse, at det derfor er vigtigt, at samfundsøkonomisk forskning og politisk debat om tingenes internet ledsages af teknologisk forskning og deres fremskridt og opfordrer Kommissionen til at nedsætte et ekspertpanel, der skal foretage en grundig vurdering af disse aspekter og foreslå en etisk ramme for udviklingen af tilhørende teknologier og applikationer;

15.

gør opmærksom på, at RFID-teknologi og andre tingenes internet-relaterede teknologier til intelligent etikettering af produkter og forbrugsgoder og systemer til kommunikation mellem ting og mennesker kan anvendes overalt og praktisk taget er usynlig og lydløs; anmoder derfor om, at denne teknologi bliver gjort til genstand for yderligere og nøjere undersøgelser fra Kommissionens side, navnlig med hensyn til:

og om nødvendigt bliver gjort til genstand for særlig lovgivning på europæisk plan;

16.

understreger, at forbrugerne har ret til privatlivets fred ved tilvalg og/eller en indbygget privatlivets fred, navnlig ved anvendelse af automatisk deaktivering af tagsene på salgsstedet, medmindre forbrugeren udtrykkeligt aftaler noget andet; bemærker i denne forbindelse udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse; understreger, at der tidligst muligt i udviklingen og anvendelsen af tingenes internet-relaterede teknologier skal tages hensyn til privatlivets fred og sikkerhed; påpeger, at RFID-applikationer skal forvaltes i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse i artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at overveje borgernes ret til at vælge produkter, som ikke er forsynet med tingenes internet, samt til at koble sig fra netværket efter ønske;

17.

påpeger, at mens passive RFID-tags har begrænset rækkevidde, kan aktive RFID-tags transmittere data over meget større afstande; understreger, at der i denne forbindelse skal fastsættes klare retningslinjer for den enkelte type RFID;

18.

opfordrer Kommissionen til at afklare spørgsmålet om, hvem der ejer de data, der indsamles og behandles automatisk, og hvem der har råderet over disse;

19.

opfordrer fabrikanter til at sikre retten til den tavse chip ved at gøre det let for forbrugeren at fjerne eller deaktivere RFID-tags efter købet; understreger, at forbrugeren skal orienteres om tilstedeværelsen af aktive eller passive RFID-tags, deres rækkevidde, hvilke data, disse anordninger modtager eller videresender, samt anvendelsen af disse data, og at disse oplysninger skal angives tydeligt på emballagen og detaljeres i enhver form for dokumentation;

20.

opfordrer operatører af RFID-applikationer til at tage alle rimelige skridt for at sikre, at de pågældende data ikke relaterer til en identificeret eller identificerbar person gennem ethvert middel, som kan anvendes af enten operatøren af RFID-applikationer eller andre personer, medmindre disse data behandles i overensstemmelse med de gældende principper og retlige bestemmelser om databeskyttelse;

21.

understreger, at chips, der er knyttet til detailprodukter, ikke skal anvendes uden for salgsstedet, og at disse derfor skal kunne udstyres med en teknisk anordning allerede ved fremstillingen, der vil sikre, at de deaktiveres og at lagringen af data dermed begrænses;

22.

mener, at forbrugerne bør have mulighed for at vælge til eller fra til tingenes internet, herunder mulighed for at fravælge individuelle teknologier til tingenes internet uden at deaktivere andre applikationer eller udstyr generelt;

23.

understreger, at det er nødvendigt, at den størst mulige udstyrssikkerhed og sikre transmissionssystemer indgår i alle teknologier til tingenes internet for at undgå svindel og muliggøre korrekt autentificering og godkendelse af udstyrets identitet; gør opmærksom på muligheden for identifikations- og produktsvindel gennem kloning af tags til tingenes internet eller opfangelse af udvekslede data; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre udviklingen af et gennemsigtigt system for tingenes internet, der navnlig tager højde for følgende aspekter:

24.

mener, der skal lægges stor vægt på at sikre en global lovgivningsramme og faste tidsfrister på europæisk plan for at fremme og lette offentlige og private investeringer i tingenes internet og i intelligente netværk, som er nødvendige for at fremme udviklingen af nye teknologier;

25.

påpeger, at selv om RFID'er er af stor betydning, indgår der også andre teknologier i tingenes internet; understreger, at forskning, finansiering og forvaltning også bør rettes mod disse teknologier;

26.

opfordrer Kommissionen til at overveje at anvende applikationer til tingenes internet til at fremme en række igangværende EU-initiativer, som f.eks. ikt for energieffektivitet, intelligent måling, energimærkning, bygningers energimæssige ydeevne og beskyttelse mod forfalskede lægemidler og andre produkter;

27.

opfordrer Kommissionen til at overvåge eventuelle nye trusler som følge af stærkt integrerede systemer;

28.

opfordrer Kommissionen til at gøre en yderligere indsats for at sikre, at tingenes internet-relaterede teknologier omfatter brugerkrav (f.eks. mulighed for at deaktivere sporbarheden) og overholdelse af den enkeltes rettigheder og friheder; erindrer i denne forbindelse om den nøglerolle, som Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) spiller for netværks og oplysningers sikkerhed, og derfor for sikkerheden i forbindelse med tingenes internet, hvilket vil bidrage til at opbygge forbrugernes accept og tillid;

29.

mener, at udviklingen af nye applikationer og selve funktionsmåden og erhvervspotentialet for tingenes internet skal følge udviklingen i de europæiske forbrugeres tillid til systemet og systemet og påpeger, at der eksisterer tillid, når tvivl om potentielle trusler mod privatlivets fred og sundheden er afklaret;

30.

understreger, at denne tillid skal være baseret på en klar lovmæssig ramme, herunder regler for kontrol, indsamling, bearbejdning og anvendelse af de data, der indsamles og videresendes af tingenes internet, og de nødvendige typer samtykke fra forbrugerne;

31.

mener, at tingenes internet har mange fordele for handicappede og kunne opfylde en aldrende befolknings behov og tilvejebringe markante sundhedstjenester; understreger i denne forbindelse, at blinde og synshæmmede med hjælp fra denne teknologi kan få en mere fuldstændig oplevelse af omgivelserne ved at anvende elektroniske hjælpemidler; understreger imidlertid, at der skal træffes foranstaltninger, der sikrer beskyttelsen af privatlivets fred, let installation og drift samt information om tjenesterne til forbrugerne;

32.

understreger, at følgeudgifterne - f.eks. med hensyn til strømforbruget for ibrugtagningen og anvendelsen af tingene - skal være gennemsigtige for forbrugeren;

33.

mener, at tingenes internet og ikt-projekter generelt kræver brede informationskampagner, der skal forklare borgerne formålet med gennemførelsen af dem; understreger, at oplysning om og undervisning i den potentielle anvendelse af og klare fordele ved f.eks. RFID er af afgørende betydning for at undgå, at borgerne misforstår og ikke støtter dette projekt; understreger, at for at tingenes internet til fulde kan udnyttes, så det kommer alle til gode, skal brugerne og have de nødvendige e-færdigheder for at forstå disse nye teknologier, og de skal motiveres og være i stand til at anvende dem korrekt;

34.

påpeger, at tingenes internet vil medføre indsamling af meget store mængder data; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at stille forslag om tilpasning af databeskyttelsesdirektivet for at behandle de data, som indsamles og videresendes af tingenes internet;

35.

mener, at der bør vedtages et generelt princip, der går ud på, at teknologier til tingenes internet bør udformes, således at det kun indsamler og anvender den mindst mulige mængde data, som er nødvendige for, at det kan fungere, og at det forhindres i at indsamle supplerende data;

36.

opfordrer til, at en stor mængde af de data, der udveksles af tingenes internet, gøres anonyme før videresendelse for at beskytte privatlivets fred;

37.

minder Kommissionen om, at andre dele af verden og særlig Asien udvikler sig hurtigere i denne sektor, og at det er nødvendigt at fastlægge en dynamisk tilgang og sikre et tæt samarbejde med resten af verden ved udarbejdelsen af bestemmelser for det politiske system og fastlæggelsen af normer for det tekniske område for tingenes internet;

38.

understreger, at det for at styrke europæisk økonomi er nødvendigt at investere i ny informations- og kommunikationsteknologi for at fremme økonomisk vækst ved at give et stadigt stigende antal europæiske borgere og virksomheder adgang til nye systemer og nye applikationer; understreger, at EU bør være førende i udviklingen af internetteknologier; foreslår, at EU’s budget til ikt-forskning fordobles, og at budgettet for indførelse af ikt firedobles i forbindelse med de næste finansielle overslag;

39.

understreger, at forskning kommer til at spille en væsentlig rolle i skabelsen af konkurrence mellem udbydere af den databehandlingskapacitet, som er nødvendig for, at tingenes internet kan fungere i realtid;

40.

anmoder Kommissionen om fortsat at styrke sin finansiering af forskningsprojekter under det syvende rammeprogram inden for tingenes internet for at styrke den europæiske ikt-sektor og støtter anvendelsen af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) for at fremme udbredelsen heraf; opfordrer navnlig til at udvikle pilotprojekter, som kan få en umiddelbar positiv virkning på de europæiske borgeres hverdag inden for e-sundhed, e-læring, e-handel, e-tilgængelighed og energieffektivitet; er imidlertid bekymret over det bureaukrati, der er forbundet med det syvende rammeprogram, og opfordrer Kommissionen til at fjerne bureaukratiet ved at omstrukturere processerne vedrørende rammeprogrammerne og etablere en brugerbestyrelse;

41.

mener, at tingenes internet har et betydeligt potentiale hvad angår økonomisk udvikling, udvikling af produktionen, forbedring af serviceydelsers kvalitet og optimering af virksomhedernes logistik- og distributionskæder, lagerstyring og skabelse af nye muligheder for arbejdstagere og virksomheder;

42.

opfordrer Kommissionen til at give en vurdering af enhver form for indvirkning, som dens foreslåede strategi kan få på produktiviteten og konkurrenceevnen i europæiske virksomheder, der opererer på det internationale marked;

43.

mener, at tingenes internet kan bidrage til at lette handelssamkvemmet mellem EU og tredjelande ved at udvide markederne og sikre kvalitative garantier for handelsvarerne;

44.

understreger, at RFID-teknologier på den ene side vil sætte de europæiske industrier i stand til at kontrollere mængden af varer, der er bragt i omsætning (f.eks. ved kun at producere, hvis det er nødvendigt, og således skåne miljøet), og på den anden side stille en effektiv metode til rådighed til bekæmpelse af piratvirksomhed og varemærkeforfalskning, da det bliver muligt at spore de pågældende varer;

45.

mener, at forbrugsgoder bliver mere ressourceeffektive og konkurrencedygtige på markedet gennem anvendelse af nye teknologier i produktionsprocessen;

46.

understreger, at der er behov for en intensiv international dialog og fælles handlingsplaner med hensyn til tingenes internet; opfordrer Kommissionen til at undersøge virkningerne af tingenes internet på den internationale handel;

47.

er enig i Kommissionens intention om fortsat at overvåge situationen og vurdere, om der er behov for yderligere harmoniserede frekvensressourcer, som øremærkes til tingenes internet, idet der tages højde for de forskellige elektromagnetiske frekvensbånds særlige egenskaber og kapacitet, og opfordrer derfor Kommissionen til ved fastsættelsen af EU's koordinations- og harmoniseringsmål gennem de flerårige radiofrekvenspolitikprogrammer at tage højde for behovene i forbindelse med tingenes internet; understreger, at disse frekvensressourcer fortsat bør være offentlig ejendom, og at anvendelsen af dem skal reguleres på en sådan måde, at det bidrager til at fremme og finansiere yderligere teknologisk forskning og udvikling på dette område; mener, at frekvensressourcer uden licens fremmer anvendelsen af nye teknologier og tjenester (trådløs netværk) og således fremmer innovation;

48.

fremhæver faren ved retlig usikkerhed i tilfælde af »cloud computing«;

49.

er af den opfattelse, at inddragelsen på alle politiske niveauer (EU, nationalt og regionalt) er en væsentlig forudsætning for en effektiv udvikling og indførelse af tingenes internet; understreger den vigtige rolle, som regionale og lokale myndigheder og byer vil spille i udviklingen af tingenes internet, idet de kan bringe det ud af den rent private sfære; minder også om den udstrakte brug, som lokale myndigheder kan gøre heraf, for eksempel i forbindelse med tilrettelæggelse af offentlig transport, affaldsindsamling, udregning af forureningsniveauer og trafikstyring; opfordrer Kommissionen til i sit arbejde med tingenes internet at foretage høringer på alle politiske niveauer i en decentral forvaltningsånd;

50.

påpeger, at de oplysninger, som tilvejebringes af teknologier til tingenes internet, skal være sporbare, kontrollerbare og korrigerbare, hvis et system baseret på det bryder sammen; understreger, at da disse teknologier indgår i sikkerhedssystemer såsom trafik- eller temperaturregulering, kan fejlinformering sætte liv på spil;

51.

understreger, at nye teknologier er afgørende med henblik på at forenkle transportkæder, at øge transportens kvalitet og effektivitet, fremme udviklingen af intelligente transportsystemer og grønne korridorer, og at RFID kan tilbyde innovative måder til gennemførelse af virksomhedsaktiviteter og samtidig øge kundetilfredsheden;

52.

er af den opfattelse, at anvendelsen af tingenes internet i naturen kan bidrage til udviklingen af grønne teknologier, mere effektiv energiudnyttelse og heraf følgende miljøbeskyttelse og til at øge forbindelsen mellem ikt og naturen;

53.

anmoder Kommissionen om at gøre en indsats for at få fastlagt internationale fælles standarder om standardisering af RFID-teknologi og andre tingenes internet-relaterede teknologier og dertil hørende applikationer med henblik på at fremme interoperabilitet samt en åben, gennemsigtig og neutral teknologisk infrastruktur; understreger, at uden klare og anerkendte standarder, som f.eks. TCP5/IP6 i internetverdenen, kan udvidelsen af tingenes internet ud over RFID-løsninger ikke få et globalt omfang;

54.

er enig i forslaget om hurtigst muligt at iværksætte internetprotokol version 6 (IPv6) som grundlag for fremtidig udbredelse og forenkling af internettet;

55.

glæder sig over Kommissionens intention om at forelægge en meddelelse i løbet af 2010 om sikkerheden i, privatlivets fred i og tilliden til informationssamfundet; understreger betydningen af denne meddelelse og de deri foreslåede foranstaltninger til styrkelse af lovgivningen vedrørende datasikkerhed, privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger; opfordrer Kommissionen til aktivt at inddrage alle relevante aktører, herunder ENISA og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse;

56.

mener, at det er vigtigt, at alle grundlæggende rettigheder, og ikke blot privatlivets fred, bliver beskyttet i forbindelse med udviklingen af tingenes internet;

57.

mener, at Kommissionen bør udarbejde anbefalinger vedrørende de offentlige administrative, lovgivningsmæssige og retshåndhævende myndigheders opgaver og ansvarsområder med hensyn til tingenes internet;

58.

anmoder Kommissionen om nøje at overvåge, at den allerede vedtagne europæiske lovgivning på området anvendes korrekt, og inden årets udgang forelægge en tidsplan vedrørende de retningslinjer, den har til hensigt at stille forslag om på europæisk plan for at styrke sikkerheden hvad tingenes internet og RFID-applikationer angår;

59.

anmoder Kommissionen om at indlede en social dialog om tingenes internet og at tilvejebringe oplysninger om de positive og negative virkninger af de nye teknologier på hverdagen; opfordrer derfor Kommissionen til at indlede en proaktiv høring af den europæiske industri og tilskynde den til at spille en førende rolle i udformningen af og foreslå innovative, standardiserede og interoperable teknologier;

60.

opfordrer Kommissionen til i tilstrækkelig grad at inddrage små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i handlingsplanen for tingenes internet;

61.

anmoder ligeledes Kommissionen om regelmæssigt at underrette Parlamentet om udviklingen i dialogen med operatørerne inden for denne sektor og de interesserede parter samt om de initiativer, den har til hensigt at gennemføre;

62.

mener, at Kommissionen bør undersøge muligheden for en yderligere reduktion af dataroamingtakster;

63.

understreger, at man i forbindelse med forvaltningen af tingenes internet skal undgå unødvendigt bureaukrati og inddrage alle relevante aktører i beslutningstagningen, og opfordrer derfor til at indføre en passende og tilstrækkelig regulering på EU-plan;

64.

opfordrer Kommissionen til aktivt at bidrage til udarbejdelse og fastsættelse af principper og regelsæt for forvaltningen af tingenes internet sammen med sine handelspartnere i internationale fora, såsom Verdenshandelsorganisationen;

65.

opfordrer Kommissionen til at præcisere dens holdning til, hvilke aspekter af internetforvaltning der skal reguleres på nuværende tidspunkt i forhold til tingenes internet, og gennem hvilket system den almene offentlige interesse kan sikres;

66.

opfordrer derfor Kommissionen til at analysere problematikkerne i forbindelse med forvaltning af tingenes internet med bistand fra aktørerne i sektoren; mener, at det desuden er vigtigt at analysere de aspekter, der vedrører Wi-Fi-sikkerhedssystemer;

67.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

12.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 236/33

A.

der henviser til, at internettet er et særlig vigtigt globalt kommunikationsmiddel med en kolossal indvirkning på samfundet som helhed,

B.

der henviser til, at forvaltning af internettet omfatter spørgsmål, der bl.a. er knyttet til beskyttelse og sikring af de grundlæggende rettigheder og friheder, adgangen til og anvendelsen af internettet og dets sårbarhed over for cyberangreb osv.,

C.

der henviser til, at cyberkriminalitet udgør en stigende trussel for de samfund, der er afhængige af IKT, og at tilskyndelser til terrorangreb, hadekriminalitet og børnepornografi er steget og bringer borgerne, herunder børn, i fare,

D.

der henviser til, at krydsfeltet mellem cyberkriminalitet, internetjurisdiktion og cloud computing som et nyt aspekt inden for forvaltning af internettet på EU-plan er særdeles vigtigt,

E.

der henviser til, at forvaltning af internettet vedrører tildelingen af adresser og andre spørgsmål af fortrinsvis teknisk karakter på områder, hvor Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), Internet Assigned Numbers Authority (IANA), Internet Engineering Task Force (IETF), de regionale internetregistre (Regional Internet Registries) og andre organer opererer,

F.

der henviser til, at det hidtil har været den private sektor, der har spillet rollen som primus motor i internetforvaltningen, men at man i forbindelse med fastlæggelsen af en global strategi også bør styrke de offentlige aktørers rolle,

G.

der henviser til, at regeringerne har et afgørende ansvar dels for den bredere forvaltning i forbindelse med varetagelse af offentlighedens interesser, navnlig med henblik på at beskytte og sikre de grundlæggende rettigheder og friheder, dels for internettets sikkerhed, integritet og robusthed, mens den private sektor har et afgørende ansvar for at tilvejebringe den nødvendige investering, den nødvendige ekspertise og det nødvendige iværksætterinitiativ,

H.

der henviser til, at det internationale Internet Governance Forum (IGF) og forskellige nationale og regionale fora er vigtige for dialogen mellem en lang række interessenter om internetpolitik,

I.

der henviser til, at Europa-Parlamentet og de øvrige europæiske institutioner over lang tid har udvist engagement i udbredelsen af internettet som et frit tilgængeligt globalt fælles gode,

1.

mener, at internettet er et globalt fælles gode, og at det som sådan bør forvaltes i almenhedens interesse;

2.

erkender, at internettet er afgørende for den praktiske udøvelse af ytringsfriheden, kulturel mangfoldighed, mediepluralisme, demokratisk medborgerskab samt for uddannelse og adgang til information og på denne måde udgør en af de vigtigste motorer bag udbredelsen af de demokratiske værdier i verden;

3.

minder om, at internettet er blevet et uundværligt redskab til fremme af demokratiske initiativer, politisk debat, digitale færdigheder og formidling af viden; gentager, at adgang til internettet både sikrer og er afhængigt af udøvelsen af en række afgørende grundlæggende rettigheder, som omfatter, men ikke er begrænset til, respekten for privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger, ytringsfrihed, talefrihed og foreningsfrihed, pressefrihed, frihed til politisk meningsudveksling og deltagelse, ikke-forskelsbehandling, uddannelse samt kulturel og sproglig mangfoldighed; understreger, at institutioner og berørte parter på alle niveauer derfor har et generelt ansvar for at bidrage til at sikre, at alle kan udøve deres ret til at deltage i informationssamfundet, især ældre mennesker, som har sværere ved at lære de nye teknologier, og samtidig tackle de to udfordringer, som e-analfabetisme og den demokratiske udstødelse i den elektroniske alder udgør;

4.

understreger navnlig behovet for at fremme udviklingen af »bottom-up-tilgange« og e-demokrati, samtidig med at det sikres, at der træffes væsentlige sikringsforanstaltninger over for nye metoder til overvågning, kontrol og censur foretaget af offentlige eller private aktører, således at fri adgang til internettet og beskyttelse af privatlivet er en realitet og ikke en illusion;

5.

understreger behovet for at beskytte og fremme den europæiske kulturarv, herunder gennem internettet; mener, at internettet spiller en afgørende rolle i forbindelse med at fremme innovation og mindske den digitale, sociale og kulturelle kløft i forhold til andre dele af verden; glæder sig over, at Kommissionen forstår betydningen af at »bygge bro over den digitale kløft« samt de udviklingsspørgsmål, der ligger i forvaltningen af internettet; mener imidlertid, at der også skal fokuseres på de mange ældre borgere i både de udviklede lande og udviklingslandene, som ofte føler, at de er koblet af denne nye onlineverden; mener også, at internettet kan være et effektivt værktøj til social integration, og at vores ældre borgere skal inddrages; opfordrer indtrængende til, at der træffes foranstaltninger til at fremme uddannelse i udnyttelsen af internettets ressourcer og fastlæggelse af kriterier for, hvordan disse ressourcer udnyttes;

6.

anerkender, at den intensiverede brug af internettet blandt borgere, forbrugere, virksomheder og myndigheder antyder, at dette kommunikationsmiddel er ved at blive et af de grundlæggende elementer i etableringen af det indre marked inden for EU; understreger i denne sammenhæng behovet for hensigtsmæssig forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på internettet; understreger endvidere, at internetbrugernes borgerlige rettigheder og friheder skal sikres; anerkender betydningen af internettet som et middel til oplysning og fremme af forbrugerrettigheder;

7.

fremhæver, at virksomheder, der beskæftiger sig med internetforvaltning, skal lette e-handel og grænseoverskridende transaktioner ved at decentralisere de selvregulerende roller, særligt ved fastsættelse af betingelser for nye konkurrenter;

8.

opfordrer til lettere adgang til og udvikling af internettet i nye medlemsstater, især i landdistrikterne og i udviklingslandene via programmer finansieret af EU; opfordrer endvidere til, at disse lande skal have større indflydelse i udformningen af retningslinjer vedrørende internetforvaltning;

9.

mener, at forvaltning af internettet bør baseres på en bred, afbalanceret offentlig-privat samarbejdsmodel med henblik på EU's interesse i at bevare internettet som et globalt fælles gode, så det dermed undgås, at individuelle enheder eller sammenslutninger af enheder opnår en dominerende stilling, og at staten eller supranationale myndigheder forsøger at kontrollere informationsstrømmen på internettet, samtidig med at der arbejdes med processer inden for forvaltning af internettet, hvori flere berørte parter inddrages, og som fortsat udgør en effektiv mekanisme til fremme af det globale samarbejde;

10.

understreger, at de værdier, som EU bygger på, som udtrykt i EU-traktatens artikel 2, er EU's kerneværdier og endelige mål; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle aktiviteter, som vedrører forvaltning af internettet, er i overensstemmelse med disse værdier og mål, især i de globale internetforvaltningsfora, hvor der deltager lande med værdier, som afviger markant fra de europæiske værdier; mener, at man for at undgå en konflikt bør udvide den internationale dialog med disse lande, for så vidt angår internetlovgivning;

11.

mener, at regeringerne bør rette fokus mod spørgsmål, der er afgørende for en global forvaltningspolitik for internettet, da den private sektors ledende rolle skal være baseret på respekt for de forvaltningspolitiske principper og den eksisterende lovgivning, og i øvrigt bør undgå at gribe ind, undtagen hvis det er nødvendigt under ganske særlige omstændigheder, og at deres foranstaltninger selv under disse omstændigheder bør være i overensstemmelse med de grundlæggende menneskerettigheder og proportionalitetsprincippet;

12.

mener, at regeringerne bør undgå at gribe ind i den daglige forvaltning af internettet, holde sig fra at indføre unødig, tung og restriktiv regulering til skade for nyskabelser og konkurrence og ikke bør forsøge at kontrollere, hvad der er og bør være den globale offentligheds ejendom;

13.

opfordrer regeringerne til at afholde sig fra at indføre begrænsninger i adgangen til internettet gennem censur, blokering, filtrering mv. eller kræve, at private virksomheder indfører begrænsninger; insisterer på at sikre et åbent internet, hvor brugerne har adgang til og kan distribuere oplysninger eller køre applikationer og tjenester efter eget valg, som fastsat i den reformerede lovramme vedrørende elektronisk kommunikation;

14.

understreger, at alle begrænsninger, der vurderes som ufravigelige, bør indskrænkes til det absolut nødvendige i et demokratisk samfund, bør være baseret på lovgivning og være effektive og rimelige; understreger endvidere, at mindreårige skal sikres beskyttelse, og opfordrer medlemsstaterne til dels at træffe foranstaltninger, f.eks. ved at gøre brug af bestemmelserne om underretning af offentligheden i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF, direktiv 2002/58/EF og forordning (EF) nr. 2006/2004 om brugerrettigheder (direktivet om borgerlige rettigheder) (9), som giver mindreårige mulighed for at benytte internettet og online-oplysningstjenester på en ansvarlig måde, dels at øge bevidstheden om potentielle trusler ved nye tjenester;

15.

opfordrer til flere initiativer med henblik på at styrke børns muligheder for at udforske internettet på en sikker måde, udbrede bedste praksis på verdensplan og styrke det internationale samarbejde i kampen mod skadeligt og ulovligt indhold på nettet, især med hensyn til seksuelt misbrug af børn over internettet;

16.

tager ligeledes højde for det særlige behov for at beskytte sårbare personer, navnlig mindreårige, gennem en fælles indsats fra berørte parter i såvel den offentlige som den private sektor; gentager, at kriminelt indhold som led i bekæmpelse af cyberkriminalitet og børnepornografi bør slettes ved kilden, inden det overvejes, om hjemmesider skal blokeres;

17.

mener, at regeringerne ved siden af de principper for forvaltning af internettet, som Kommissionen har foreslået, også bør gennemføre følgende principper om:

18.

understreger, at EU bør sørge for fælles gennemførelse af de grundlæggende principper for forvaltning af internettet og gå i brechen for disse i internationale fora og bilaterale forbindelser;

19.

glæder sig over aspekterne vedrørende forvaltning af internettet i det spanske formandskabs Granadastrategi samt bestemmelserne i Parlamentets betænkning om en ny digital dagsorden for Europa: 2015.eu (10) med sigte på udarbejdelse af et europæisk charter om borgeres og forbrugeres rettigheder i det digitale miljø og udvikling af en femte frihed, der muliggør fri udbredelse af indhold og viden;

20.

bemærker den amerikanske regerings nye internetpolitik 3.0, der blev offentliggjort den 24. februar 2010;

21.

understreger, at EU bør tage tre afgørende spørgsmål vedrørende offentlig forvaltning op til behandling:

22.

opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at sikre beskyttelse af internetinfrastrukturen mod trusler og angreb gennem en fælles EU-tilgang og fuldføre oprettelsen af nationale nødberedskaber og samarbejdsmekanismer mellem disse;

23.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at optrappe deres indsats med henblik på at øge sikkerheden i cyberspace i EU samt at tage tilstrækkelig del i det internationale samarbejde om dette spørgsmål, og understreger behovet for en strategi, der inddrager flere berørte parter, for at tilvejebringe en bedre forståelse for og bevidsthed om jurisdiktion i forbindelse med cyberkriminalitet og om cloud computing baseret på en ligelig fordeling og fastsættelse af klare forpligtelser og ansvarsområder for hver af de berørte parter;

24.

understreger betydningen af sikkerhed i forbindelse med elektroniske tjenester, navnlig elektroniske signaturer, samt af behovet for at etablere Public Key Infrastructure (PKI) på fælleseuropæisk plan, og opfordrer Kommissionen til at etablere en gateway for europæiske valideringsmyndigheder for at sikre elektroniske signaturers grænseoverskridende operabilitet og øge sikkerheden for transaktioner, som foretages over internettet;

25.

opfordrer Kommissionen til at fastlægge klare retningslinjer for medlemsstater, som ikke har ratificeret og gennemført Europarådets konvention om cyberkriminalitet, så alle medlemsstater engageres i et samarbejde om at bekæmpe cyberkriminalitet og spam, med henblik på at øge brugernes tillid og sikre EU's cyberspace mod alle former for kriminalitet og lovovertrædelser; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at ratificere og gennemføre Europarådets konvention om cyberkriminalitet;

26.

opfordrer alle medlemsstater til at ratificere og gennemføre Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme, hvilket vil skabe mulighed for at udvikle et grundlag for internationalt samarbejde om bekæmpelse af terroristers brug af internettet i form af omfattende angreb på og via computersystemer, som truer den nationale sikkerhed, den offentlige sikkerhed eller den økonomiske velfærd;

27.

anbefaler desuden, at Kommissionen og medlemsstaterne arbejder hen imod øget internetsikkerhed og -stabilitet gennem foranstaltninger, der har til formål at øge netværks- og systemdiversiteten gennem anvendelse af konkurrenceregler, EU-standarder og indkøbspolitik, samt ved at:

28.

påpeger, at de sociale netværks succes sammenholdt med internettets tekniske kapacitet (hukommelse og databehandling) bl.a. rejser spørgsmålet om disse arkiverede datas lagring og udnyttelse; beklager i denne forbindelse det faktum, at der endnu ikke eksisterer et »krav om sletning« på internettet;

29.

understreger behovet for at finde en passende balance mellem beskyttelsen af brugernes privatliv og registreringen af personoplysninger;

30.

beklager, at den stigende brug af netværk på internettet endnu ikke er blevet ledsaget af regler, der gør det muligt for brugerne at forvalte de persondata, de betror disse netværk;

31.

bemærker, at gennemsigtig og ansvarlig forvaltning af internettet kan spille en vigtig rolle i forbindelse med kontrollen med, hvordan søgemaskiner håndterer information på verdensplan;

32.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag om udvidelse af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (Rom II-forordningen) (11), således at den kommer til at omfatte krænkelser af databeskyttelsen og privatlivets fred, og opfordrer Rådet til at godkende forhandlinger med henblik på at indgå en international aftale, der gør det muligt for EU-borgere at kræve erstatning, hvis deres rettigheder med hensyn til databeskyttelse og privatlivets fred krænkes i henhold til EU-retten;

33.

støtter fremme af princippet om indbygget databeskyttelse (»privacy by design«), hvorefter krav om beskyttelse af privatlivet og databeskyttelse bør indføres så tidligt som muligt i det forløb, der fører til udvikling af ny teknologi, hvorved borgernes sikres et sikkert og brugervenligt miljø;

34.

påpeger, at det er ved at blive nødvendigt med sikkerhedscertificering af hjemmesider for at øge forbrugernes tillid med hensyn til at bruge onlineoplysninger og -tjenester;

35.

understreger, at EU-institutioner og -organer samt medlemsstaterne bør samordne deres tilgang til forvaltning af internettet i de forskellige internationale organer, som har med dette at gøre, såsom ICANN og dettes rådgivende organer, herunder det mellemstatslige rådgivningsudvalg (GAC);

36.

understreger den rolle, som Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) spiller i forbindelse med etableringen af et europæisk samarbejdsområde for information; bemærker endvidere, at ENISA kan spille en vigtig rolle, navnlig i forbindelse med forebyggelse, imødegåelse og håndtering af problemer med net- og informationssikkerhed, og glæder sig over Kommissionens kommende forslag om modernisering af ENISA;

37.

understreger behovet for yderligere at øge ENISA's effektivitet ved at:

38.

understreger, at ENISA's støtte er rettet mod medlemsstater med særlige behov, og anbefaler, at ENISA fortsat etablerer fora for udveksling af oplysninger mellem medlemsstater og andre aktører;

39.

mener, at Kommissionen spiller en afgørende rolle i forbindelse med iværksættelsen og koordinationen af alle aspekter vedrørende den interne organisation i EU med henblik på at sikre en sammenhængende EU-tilgang, herunder i IGF;

40.

foreslår, at Kommissionen opbygger kapacitet som sikrer, at et egentligt europæisk civilsamfund er repræsenteret i internationale fora for forvaltning af internettet samt i internetstandardorganisationer eller -konsortier;

41.

anmoder Kommissionen om at lette vedtagelsen af en sammenhængende og omfattende EU-strategi i IGF og i forbindelse med andre store begivenheder vedrørende forvaltning af internettet ved i god tid inden sådanne begivenheder at forelægge et udkast til EU's holdning for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på drøftelse;

42.

støtter den fortsatte udvikling af IGF-modellen på globalt, regionalt (herunder EuroDIG) og nationalt plan ved at bevare dennes væsentligste egenskab som en ikkebindende proces med deltagelse af flere berørte parter samt ved at forblive et åbent forum for dialog og udveksling af bedste praksis mellem regeringer, civilsamfund og den private sektor og en ny form for deltagelsesdemokrati;

43.

fremhæver vigtigheden af at inddrage asiatiske aktører i drøftelserne om forvaltning af internettet, idet der tages højde for det asiatiske markeds særpræg;

44.

understreger behovet for også at inddrage slutbrugerne i processen med at skabe en forvaltningsmodel, idet der lægges vægt på samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv på lokalt, regionalt og nationalt plan;

45.

henstiller, at IGF forbedres gennem:

46.

støtter Kommissionens og det spanske og belgiske formandskabs indsats i forbindelse med afholdelsen af IGF-mødet i september 2010 i Vilnius og slår til lyd for øget deltagelse fra Europa-Parlamentets side;

47.

støtter generelt Kommissionens positive holdning til ICANN's nuværende forvaltningsmodel, som er baseret på den private sektors ledende rolle;

48.

anerkender, at det er lykkedes for ICANN at sikre domænenavnesystemets stabilitet;

49.

støtter fortsættelsen af ICANN's nystartede proces med at tildele domænenavne ved brug af andre alfabeter end det latinske alfabet;

50.

kræver et nyt generisk topdomæne for kulturelle organisationer, centre og medier samt kunstnere, f.eks. ».culture« eller ».art«;

51.

opfordrer til større ansvarlighed blandt private virksomheder, der registrerer og sælger domænenavne, og som udfører en tjeneste, som samfundet i høj grad er blevet afhængig af; anser det i denne forbindelse for hensigtsmæssigt at indføre fælles kriterier med henblik på at øge gennemsigtigheden og sikre, at ovennævnte virksomheder påtager sig deres øgede ansvar;

52.

opfordrer.eu registrar EURid til at gennemføre en grundig medie- og onlinekampagne, promovere domænet.eu i medlemsstaterne og fremme udviklingen af et europæisk onlinemiljø på baggrund af EU's værdier, særlige kendetegn og politikker;

53.

fremhæver betydningen af GAC for ICANN's beslutningstagningsproces og anbefaler, at GAC's effektivitet styrkes, bl.a. gennem etablering af et sekretariat med en passende støttekapacitet; finder det vigtigt, at alle EU medlemsstater deltager aktivt i dette udvalgs arbejde;

54.

mener, at ICANN bør forbedres gennem:

55.

støtter Kommissionens holdning med hensyn til, at IANA-ordningerne bør omfatte mekanismer til sikring af multilateral ansvarlighed, og bekræfter, at ingen enkelt regering bør have en dominerende position inden for IANA, men at denne i stedet skal gøres til genstand for en progressiv internationalisering, der fører til multilateralt tilsyn;

56.

mener, at den bekræftelse af tilsagn, der fandt sted i 2009, kan udgøre et positivt grundlag for den videre udvikling af ICANN, idet det fremhæves, at:

57.

anmoder Kommissionen om årligt at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om det forløbne års begivenheder på internetforvaltningsområdet, og henviser til, at den første af disse rapporter forelægges inden marts 2011;

58.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

12.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 236/41

A.

der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse »Revision af Fællesskabets innovationspolitik i en verden under forandring« har meddelt, at den vil fremlægge en innovationsstrategi i form af en handlingsplan,

B.

der henviser til, at denne fremtidige innovationsstrategi skal være tæt forbundet med EU 2020-strategien,

C.

der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse »Nye horisonter for ikt - en strategi for forskning i fremtidig og fremspirende teknologi i Europa« bebudede en ny strategi for forskning i fremtidig og fremspirende teknologi med iværksættelse af flagskibsinitiativer,

D.

der henviser til, at det i forbindelse med udviklingen af en europæisk innovationspolitik er nødvendigt at tage højde for alle tre sider af videnstrekanten - forskning, innovation og uddannelse,

E.

der henviser til, at virksomhedernes innovationsevne i betydelig grad afhænger af, at der er adgang til tilstrækkelig finansieringskapital, og at den aktuelle kreditklemme, som er et resultat af den økonomiske krise, truer med drastisk at begrænse virksomhedernes, navnlig de små og mellemstore virksomheders (SMV), innovationskraft,

F.

der henviser til, at innovation er det centrale element til at få succes med at imødegå de store aktuelle samfundsmæssige udfordringer og opfylde EU's strategiske politiske mål, herunder virksomheders konkurrenceevne, klimaforandringer, beskæftigelse, demografiske ændringer og et inklusivt samfund,

G.

der henviser til, at Den Europæiske Union ikke vil nå sine energi- og klimamål for 2020, herunder især målet om at nedbringe emissionerne af drivhusgasser med 20 %, øge energieffektiviteten med 20 % og nå op på at producere mindst 20 % af energien ved hjælp af vedvarende energikilder, medmindre udviklingen og den generelle anvendelse af rene, bæredygtige og effektive energiteknologier fremskyndes, og at dette aspekt bør integreres fuldstændig i den fremtidige innovationsstrategi,

H.

der henviser til, at forskning i fremtidig og fremspirende teknologi (såsom kvanteteknologi og ikt-teknologi inspireret af biologi og nanoteknologi) er et springbræt for innovation gennem dens indvirkning på den langsigtede konkurrenceevne, og at den skaber helt nye områder for økonomisk aktivitet og samtidig ansporer nye industrier og højteknologiske SMV'er,

I.

der henviser til, at støtte til og udvikling af bæredygtige teknologier ikke kun er nødvendige for at opfylde EU's klima- og energimål, men at EU også kan høste enorme fordele heraf i form af fremtidige arbejdspladser og økonomisk vækst,

J.

der henviser til, at ujævn fordeling af knappe ressourcer kan hindre innovation, og at EU's politik om råmaterialer bør tackle de centrale udfordringer, hvad angår at sikre adgang på rimelige vilkår,

K.

der henviser til, at det i tider med stigende ressourceknaphed vil forbedre EU's forsyningssikkerhed at øge støtten til bæredygtige og energieffektive teknologier,

L.

der henviser til, at demografiske ændringer er en af de vigtigste udfordringer i fremtiden og også kræver nye teknologiske løsninger,

M.

der henviser til, at EU skal koncentrere kræfterne og udvikle sine »stærke sider« inden for de industrisektorer, hvor EU i øjeblikket har en god konkurrenceposition, og sikre lige vilkår på globalt plan;

1.

mener, at der findes muligheder for tættere forbindelser mellem forskning og innovation i Europa; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en integreret tilgang til videnskab og innovation;

2.

gør Kommissionen opmærksom på, at EU's fremtidige innovationspolitik skal have et bredt sigte og principielt omfatte alle former for innovation, ikke kun teknologiske innovationer (dvs. produkter og processer), men også administrative, organisatoriske og sociale og beskæftigelsesrelaterede innovationer inklusive nye innovative forretningsmodeller samt innovation på tjenesteydelsesområdet, idet der samtidig tages højde for de øvrige to sider af videnstrekanten (forskning og uddannelse);

3.

understreger, at innovation først og fremmest er nyheder, som fokuserer på forbrugernes og markedets behov; anmoder derfor Kommissionen om at sikre bedre anerkendelse af, at forbrugernes efterspørgsel har forrang som drivkraft for innovation; understreger, at for at forhindre, at der opstår nye sociale uligheder, bør innovationer i fremtiden ikke kun måles på deres miljømæssige og økonomiske udbytte, men også på deres sociale merværdi;

4.

understreger, at en styrkelse af iværksættere som drivkraften til innovation i Europa er en nødvendig forudsætning for et velfungerende og konkurrencedygtigt indre marked, der er baseret på fjernelse af handelshindringer samt en høj grad af forbrugerbeskyttelse og social samhørighed;

5.

opfordrer Kommissionen til at fastlægge ambitiøse innovationsmål, der fokuserer på store samfundsmæssige udfordringer, og sætte en stopper for den nuværende opsplitning af forskellige europæiske initiativer;

6.

støtter kraftigt Kommissionens udtalelse om, at de centrale støtteteknologier og forskningen i fremtidige og fremspirende teknologier er en uundværlig forudsætning for, at EU's konkurrenceevne på verdensplan varigt kan styrkes, og tilslutter sig Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at nå til enighed om betydningen af anvendelsen af støtteteknologier i EU; understreger i den forbindelse, at (i) centrale støtteteknologier såsom mikro- og nanoelektronik, fotonik, bio- og nanoteknologi, (ii) nye materialer og (iii) nye og fremtidige teknologier kan rumme et stort potentiale for innovation og bidrage til overgangen til en videnbaseret økonomi med lave CO2-emissioner;

7.

understreger, at innovation skal tage udgangspunkt i individet, og bifalder bestræbelserne på at øge dialogen mellem universiteterne og erhvervslivet, som i høj grad bidrager til at fremme forskning og innovation og en mere effektiv brug af viden fra den private sektor på universiteterne, samt på at berige akademisk undervisningsmateriale i overensstemmelse med nutidens samfunds- og erhvervsmæssige krav;

8.

henviser til, at udvælgelsen af eksisterende centrale støtteteknologier og nye og fremtidige teknologier skal ske i samarbejde med erhvervslivet på lokalt, regionalt og nationalt plan, herunder også SMV'erne, og at der også skal tages hensyn til regionale erhvervspolitiske målsætninger; opfordrer EU til at sikre, at der tages hensyn til den foreslåede ekspertgruppe på højt plans bidrag til identifikation, ratifikation og gennemførelse af foranstaltninger på mellemlang og lang sigt til støtte for disse teknologier;

9.

glæder sig over disse innovationspolitiske tiltag som supplement til de nationale erhvervsstrategier på fællesskabsniveau og i tværsektoriel sammenhæng, og opfordrer kraftigt Kommissionen til at fortsætte ad denne vej;

10.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kombinere udrulningen af næste generations digitale net og smarte net med innovationsaktiviteter for at udnytte alle deres fordele; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige midler bl.a. fra strukturfondene;

11.

understreger, at investering i højhastigheds online-netværk og en højere bredbåndsdækningsgrad er grundlæggende forudsætninger for en øget og mere effektiv udbredelse af innovative resultater og dermed for en indsnævring af innovationskløften mellem EU's regioner;

12.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres innovationskonvergenspolitikker for at mindske forskellene mellem medlemsstaterne;

13.

glæder sig over, at Kommissionen for øjeblikket er ved at udarbejde en »europæisk innovationslov« som led i bestræbelserne på at fastlægge en mere konsekvent innovationsstrategi;

14.

understreger vigtigheden af økologisk innovation og grønne virksomheder, som kan spille en væsentlig rolle med hensyn til at knytte innovationspolitikken sammen med sektorer af central betydning for EU og føre til store komparative fordele for den europæiske økonomi;

15.

understreger økoinnovationens store betydning, navnlig i forbindelse med forbedring af ressourcernes effektivitet;

16.

understreger den vigtige rolle, som innovationsklynger spiller for EU's fremtidige innovationspolitik, og peger på det potentiale, som visse vidensklynger rummer; bifalder etableringen af særlige innovations- og virksomhedsbælter rundt om universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabs- og teknologiparker; opfordrer til, at mulighederne for at skabe ensartet, forenklet finansiering og en operationel ramme for de nye innovationsbælter overvejes;

17.

understreger, at eksisterende klynger skal videreudvikles ved aktioner, der er indbyrdes afstemt mellem EU, medlemsstaterne og regionerne, så den førende position, som disse klynger til dels indtager i verden, kan bevares og videreudvikles;

18.

understreger i den forbindelse, at enhver politisk aktivitet vedrørende klynger bør være baseret på og tage højde for virksomhedernes behov, herunder også SMV'ernes, og navnlig innovative SMV'ers, behov, i betragtning af at innovation spiller en central rolle for at fremme iværksætteri;

19.

opfordrer de relevante aktører i medlemsstaterne og Fællesskabet til at forbedre rammebetingelserne for det grænseoverskridende samarbejde mellem klynger;

20.

understreger, at SMV'erne spiller en central rolle både som partnere i værdikæder og som selvstændige udbydere af innovative produkter;

21.

kræver en styrket EU-politik for finansiering af innovation og forebyggelse af den nuværende opsplitning og kortsigtethed; mener, at adgang til tilstrækkelig finansieringskapital er et absolut nødvendigt element i udviklingen af innovationer, og at EU-budgettet til innovation derfor skal forhøjes betydeligt; opfordrer til, at der tages højde for dette ved den kommende ændring af den finansielle ramme og planlægningsprocessen i forbindelse med det finansielle overslag for 2014-2020; understreger i den forbindelse, at reglerne for tildeling af midler til forskning og udvikling i forbindelse med præindustriel og/eller eksperimenterende forskning og udvikling samtidig bør revideres; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres midler til forskning og udvikling for at nå det mål, der blev fastsat i Barcelona i 2002 om at bruge 3 % af BNP på forskning og udvikling i 2010; understreger, at det er vigtigt at afsætte midler til forskning og innovation i økonomiske krisetider, da dette vil forbedre jobskabelsen på lang sigt; understreger behovet for at øremærke en større del af forsknings- og udviklingsprogrammerne til innovation;

22.

er af den opfattelse, at EU-udgifter til forskning og innovation skal fokusere på målsætninger såsom at skabe incitamenter til kommerciel udnyttelse af forskningsresultater og mere udførlig information om finansieringskilder og -muligheder; understreger betydningen af at bevare gennemsigtighed og lige muligheder i forbindelse med adgang til midler på basis af offentlige indkaldelser af forslag til forskningsprojekter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte strukturfondene til at anspore til storstilet innovation; understreger behovet for at udvikle finansieringsplaner for social innovation med øget fokus på sociale gevinster;

23.

understreger, at det ud over forhøjelsen af midlerne er afgørende at nå en kritisk masse; anbefaler anvendelse af offentlige udbud til dette formål, og understreger især, at midlerne skal anvendes der, hvor løftestangseffekten er størst, som f.eks. inden for centrale støtteteknologier og flagskibsinitiativer til fremspirende og fremtidige teknologier, for at skabe en »merværdi for Europa«; understreger i den forbindelse behovet for at drage nytte af synergierne mellem rammeprogrammerne for forskning og innovation og strukturfondene; understreger, at de forskellige organer, der forvalter det syvende rammeprogram, CIP og strukturfondene skal være opmærksomme på de muligheder, disse instrumenter hver især rummer; beklager, at de muligheder, der følger for eksisterende synergier i forbindelse med finansieringen, stadig ikke er særligt kendte; opfordrer regioner og medlemsstater til at øge bestræbelserne på at forbedre kommunikationen på dette område;

24.

glæder sig over, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) er blevet oprettet for at fremme og opnå innovation i verdensklasse ved at samle de videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsmiljøet og erhvervslivet om et fælles mål; understreger det væsentlige bidrag, EIT kan yde ved at skabe incitamenter for innovationsprogrammer, og den vigtige rolle, instituttet kan spille i denne henseende; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udforme budgettet for EIT på en sådan måde, at det sikres, at de bevilgede midler sammen med midler fra andre kilder kan nå den kritiske masse, som er nødvendig for at kunne møde de væsentligste udfordringer, EU-samfundene står over for, og undersøge dem til bunds;

25.

understreger behovet for retningslinjer, der kan sikre, at modtagerne får forbedret deres konkurrenceevne, samt en hurtig anvendelse af midlerne og indførelsen af en præmieringsordning for projekter, som har væsentlig øjeblikkelig indvirkning på økonomien;

26.

understreger, at Europa bør være i forreste linje inden for udviklingen af internetteknologier og ikt-applikationer med lavt kulstofforbrug; foreslår, at EU's budget for ikt-forskning fordobles i de næste finansielle overslag;

27.

understreger, at innovationspolitikken bør koordineres med andre EU-politikker og nationale politikker (herunder industri-, miljø- og forbrugerpolitik), i betragtning af, at de valgte modeller skal være fleksible nok til at kunne tilpasses de forskellige nationale og regionale forhold;

28.

beklager, at bestræbelserne på at forenkle EU's forsknings- og innovationsinstrumenter ikke har været vellykkede, og at procedurerne stadig er alt for komplicerede og tidskrævende, hvilket særligt udelukker SMV'er fra deltagelse i disse programmer;

29.

mener, at det af hensyn til brugervenlighed og gennemsigtighed skal forhindres, at støtteprogrammer overlapper hinanden på grund af manglende koordination mellem de forskellige handlingsniveauer; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorvidt EU's støtteinstrumenter for SMV'er i fremtiden kan kombineres under en paraply hos ét generaldirektorat som f.eks. GD for Erhvervspolitik; mener, at dette ville gøre det nemmere at planlægge dem og ville give potentielle modtagere en one-stop-shop;

30.

opfordrer i den forbindelse ligeledes Kommission til at sikre, at EU's regelværk støtter innovation frem for at lægge hindringer i vejen for forandringer, og at der udvikles et mere effektivt indbyrdes samarbejde mellem de berørte interne tjenestegrene og generaldirektorater med hjælp fra en struktur som f.eks. den påtænkte taskforce med henblik på konsekvent at tage omfattende innovationsrelaterede hensyn; fastholder, at dette burde føre til mindre fragmenterede EU-instrumenter inden for innovationspolitikken;

31.

opfordrer ligeledes medlemsstaterne til effektivt at koordinere initiativer fra de ansvarlige nationale organer;

32.

konstaterer, at EU-aktørernes fælles anstrengelser bør være rettet mod at lukke hullet mellem forskning og innovation på den ene side og de færdige produkter og deres kommercialisering på den anden side; understreger, at rammeprogrammerne bør have grænseflader med hinanden eller forbindelser på tværs af programmerne mellem forsknings- og innovationsrelaterede foranstaltninger;

33.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde nye innovationsindikatorer, som er bedre egnet til de stadigt mere videnbaserede serviceøkonomier, og til at tilpasse de eksisterende, således at den europæiske situationsoversigt over innovation ikke kun giver en komparativ analyse af medlemsstaternes innovationskapacitet, men også identificerer styrkerne og resultaterne såvel som svaghederne ved EU's innovationsforanstaltninger;

34.

understreger vigtigheden af mere udførlig information om finansieringskanaler og -kilder og af pålidelige data om alternative former for finansiering såsom licensaftaler, således at virksomhederne bliver mere villige til at investere;

35.

understreger, at der ud over den offentlige finansiering skal skabes et stærkere incitament for privat finansiering;

36.

understreger betydningen af bedre harmonisering af adgangen til EU-midler for alle deltagere med henblik på at forbedre SMV'ernes deltagelse i de fælles teknologiinitiativers ledelsesstrukturer og aktiviteter;

37.

opfordrer Kommissionen til i handlingsplanen for innovation at præsentere konkrete instrumenter til at forbedre innovative virksomheders adgang til finansiering; understreger i den forbindelse behovet for at tage hensyn til de varierende finansieringsbehov og virksomheders innovationsintensitet under deres forskellige opstarts- og vækstfaser;

38.

understreger nødvendigheden af at skabe bedre forudsætninger for at tilvejebringe venturekapital, idet der tages hensyn til SMV'ernes behov, og udvide faciliteterne for finansiering på basis af risikodeling i EIB; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilke foranstaltninger der kan træffes for at opnå en risikodelingsordning, som er acceptabel for alle involverede aktører, og derved stimulere private investeringer på innovationsområdet;

39.

opfordrer de relevante organer i Fællesskabet og medlemsstaterne til at udvikle velkendte finansieringsinstrumenter for SMV'er såsom mikrolån, risikovillig kapital for unge, som ønsker at investere i innovative virksomheder, »business angels« som vil sponsere erhvervsprojekter for f.eks. unge forskere, almindelige lån og garantier samt skabe skattemæssige, økonomiske, erhvervsmæssige og administrative incitamenter for investeringer, da dette ville mindske risikoen for virksomhedsudflytninger på grund af ufavorable rammebetingelser for statsstøtte og motivere virksomhederne til at ansætte medarbejdere til forskning og innovation, hvilket ville sætte skub i udviklingen af nye varer og tjenesteydelser;

40.

understreger betydningen af at sikre, at SMV'er får tildelt et minimum af midler i forbindelse med offentlige indkaldelser af projektforslag, der offentliggøres som led i forsknings- og innovationsinitiativer, efter samme regel som den, der er vedtaget for det syvende rammeprogram (15 % af midlerne i samarbejdsprogrammet);

41.

opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med principperne for det indre marked at tilpasse EU's eksisterende statsstøtteregler sådan, at investeringer i absolut nødvendige nye teknologier kan understøttes, for at sikre EU's konkurrenceevne på lang sigt og lige vilkår på globalt plan; opfordrer især Rådet og Kommissionen til at tage hensyn til initiativet vedrørende de centrale støtteteknologier i forbindelse med revisionen af EU's bestemmelser om statsstøtte, og derved give medlemsstaterne mulighed for at iværksætte nationale incitamenter til fremme af centrale støtteteknologier;

42.

understreger betydningen af fælles teknologiinitiativer, der opfylder en række kriterier med hensyn til størrelse og ledelsesstrukturer, og af at foretage en regelmæssig konsekvensvurdering for godkendte fælles teknologiinitiativer med hensyn til deres bidrag til den europæiske industris konkurrenceevne;

43.

glæder sig i den forbindelse over, at »rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation« skal tages op til revision i 2010;

44.

mener, at en forbedret innovationsstøtte også altid skal ledsages af en lettelse af ansøgernes administrative byrder; opfordrer Kommissionen til at fjerne bureaukratiet ved at omstrukturere processerne vedrørende rammeprogrammerne og etablere en brugerbestyrelse;

45.

opfordrer EU-aktørerne til - navnlig for SMV'er - at forbedre rammebetingelserne for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig patenter, da både deres pris og kvalitet er et centralt element for innovation;

46.

beklager i denne sammenhæng fraværet af et reelt indre marked for innovationer i EU og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samordne deres bestræbelser på dette område, navnlig hvad angår en hurtig enighed om fællesskabspatentet og et fælles patentdomstolssystem, og understreger betydningen af standardisering, hvad angår udviklingen af innovative produkter;

47.

anbefaler, at der føres moderne patentpolitikker, der fremmer innovation, f.eks. i form af »patent pooling«, fælles patent-platforme og licenser med fuldstændige rettigheder;

48.

understreger her den betydning, det ville have for den europæiske økonomi, hvis der blev udviklet et SMV-venligt EF-patent i overensstemmelse med EU's innovationspolitik;

49.

noterer sig den øgede anvendelse af patenter som kaution for banklån, men at banker ofte mangler den teknologiske viden til at kunne foretage en korrekt vurdering af patentets værdi i forbindelse med udlån; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvorvidt EU bør yde støtte til udvikling af værdiansættelsesnormer;

50.

understreger vigtigheden af programmer, der tilskynder SMV'erne til at gøre brug af teknologisk udvikling og forskningsmedarbejdere;

51.

understreger, at videnstrekanten mellem forskning, innovation og uddannelse ikke må adskilles fra hinanden; opfordrer derfor til, at der ikke foretages nedskæringer i investeringer i uddannelse og videreuddannelse af uddannede medarbejdere, da disse investeringer er af afgørende betydning i betragtning af innovationskapacitetens betydning for EU's konkurrencedygtighed; understreger nødvendigheden af at gøre vilkårene så attraktive som muligt for forskere og deres uddannede medarbejdere, også hvad deres mobilitet angår, således at EU kan klare sig i den globale konkurrence; påpeger, at dette bør ske parallelt med, at arbejdsvilkårene for kvindelige forskere forbedres;

52.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

12.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 236/48

A.

der henviser til, at nedbringelse og udryddelse af fattigdom i henhold til Lissabontraktaten er hovedmålet for EU's udviklingspolitik, samtidig med at det både er en moralsk forpligtelse og i EU's egen langsigtede interesse,

B.

der henviser til, at både EU, i sin egenskab af verdens største donor, og medlemsstaterne skal påtage sig en ledende rolle på mødet om millenniumudviklingsmålene i september, og skal vedtage en ambitiøs, fælles holdning, som kan virke som drivkraft med henblik på at opfylde millenniumudviklingsmålene inden for tidsfristen,

C.

der henviser til, at EU i øjeblikket mangler omkring 20 mia. euro for at kunne overholde sine udgiftsforpligtelser i forbindelse med millenniumudviklingsmålene,

D.

der henviser til, at nogle EU-medlemsstater skærer ned i deres bistandsbudgetter,

E.

der henviser til, at værdien af de globale finansielle transaktioner er nået op på et niveau, der er 70 gange større end verdens BNI,

F.

der henviser til, at uforudsigelig bistand kan være ødelæggende for modtagerlandene, og at en forbedring af bistandens kvalitet ville kunne frigive yderligere 3 mia. euro om året til EU's og medlemsstaternes udviklingsbudgetter (12),

G.

der henviser til, at 82 % af IMF's nye lån er gået til lande i det europæiske område, mens de mindst udviklede lande ville have fordel af at modtage en større andel af IMF's nye lån,

H.

der henviser til, at selv om G20 er mere repræsentativt end G8, så er FN stadig det mest vidtfavnende forum for behandling af spørgsmål vedrørende global styring,

I.

der henviser til, at inkonsekvente EU-politikker ikke må underminere virkningen af udviklingsfinansieringen,

J.

der henviser til, at der via pengeoverførsler hvert år bidrages med mindst 300 mia. amerikanske dollars til udviklingslandes økonomier (13),

K.

der henviser til, at alle otte millenniumudviklingsmål, på trods af opmuntrende fremskridt for nogle af millenniumudviklingsmålene, på nuværende tidspunkt stadig ikke er nået, og kun en resolut politisk vilje kan gøre det muligt at opfylde millenniumudviklingsmålene i de fem år, der er tilbage inden tidsfristen udløber i 2015,

L.

der henviser til, at nogle af de mindst udviklede lande ikke har udsigt til at opfylde nogen af millenniumudviklingsmålene,

M.

der henviser til, at den nuværende fødevare- og brændstofkrise kombineret med den globale økonomiske nedgang har ført til tilbagegang i forhold til det seneste årtis fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom,

N.

der henviser til, at ejendomsret til jord skaber incitamenter for enkeltpersoner, familier og fællesskaber til at tage kontrol over deres egen udvikling og sikre fødevaresikkerheden på lokalt niveau,

O.

der henviser til, at afbødningen af klimaændringer i udviklingslande kan komme til at koste ca. 100 mia. amerikanske dollars om året i 2020 (14), og den økonomiske krise mindst lige så meget (15),

P.

der henviser til, at situationen i udviklingslande med »mellemindkomst« ikke bør ignoreres, når man evaluerer millenniumudviklingsmålene, da disse lande fortsat vil have brug for hjælp på deres vej mod at nå deres fulde udviklingspotentiale,

Q.

der henviser til, at de industrialiserede lande bærer hovedansvaret for klimaændringerne og den finansielle og økonomiske krise,

R.

der henviser til, at antallet af fattige arbejdstagere og arbejdstagere i sårbare job er stigende,

S.

der henviser til at mangel på fred og sikkerhed, demokrati og politisk stabilitet ofte forhindrer fattige lande i at indfri deres fulde udviklingspotentiale,

T.

der henviser til, at korruption ødelægger produktiviteten, skaber ustabilitet og har en afskrækkende virkning i forhold til udenlandske investeringer,

U.

der henviser til, at ulovlig kapitalflugt fra udviklingslandene anslås til at udgøre mellem 641 og 941 mia. amerikanske dollars, og at denne udstrømning undergraver udviklingslandenes evne til at skabe deres egne ressourcer og tildele flere midler til fattigdomsbekæmpelse (16),

V.

der henviser til, at selvom der er sket store fremskridt med hensyn til nogle af millenniumudviklingsmålene for sundhed, er de tre millenniumudviklingsmål for sundhed, og i særdeleshed målet vedrørende moderdødelighed, de mål, der er længst fra at være opfyldt,

W.

der henviser til, at 13 % af den samlede moderdødelighed i udviklingslandene skyldes usikre aborter, og at denne andel er meget højere i Afrika (17),

X.

der henviser til, at midlerne til familieplanlægning opgjort pr. kvinde er faldet markant i løbet af det seneste årti,

Y.

der henviser til, at der stadig vil være fattigdomsrelaterede udfordringer og lidelser i de fattige lande, selvom vi når alle millenniumudviklingsmålene,

Z.

der henviser til, at det vil betyde fortsat lidelse for mange millioner fattige mennesker og føre til en alvorlig udhuling af tilliden mellem nord og syd, hvid det ikke lykkes os at opfylde løfterne i millenniumudviklingsmålene,

1.

forventer, at der på Det Europæiske Råds møde i juni 2010 vil blive indgået aftale om en ambitiøs, fælles EU-holdning forud for FN-mødet i september om millenniumudviklingsmålene, og at der vil blive indgået nye, resultatorienterede, supplerende, gennemsigtige og målbare forpligtelser;

2.

opfordrer medlemsstaterne til at opfylde de forpligtelser, som de indgik som en del af Den Europæiske Konsensus om Udvikling;

3.

påpeger, at opfyldelse af 2015-målene skal forblive en væsentlig målsætning for EU; understreger, at fattigdomsbekæmpelse gennem opfyldelse af 2015-målene skal anerkendes utvetydigt som overordnet ramme for EU's udviklingspolitik, og at dette skal afspejles klart i alle relevante politikker, herunder handelspolitikken, og lovforslag; mener, at 2015-målene ikke bør betragtes som et teknisk forhold, som kan løses ved blot at tildele flere penge eller handelsmuligheder, uden at man identificerer og tager fat på de underliggende årsager til fattigdom

4.

understreger, at tallene i den seneste FN-rapport med titlen »Rethinking Poverty« ikke bare er foruroligende, men en klar angivelse af, at der er reel risiko for, at millenniumudviklingsmålene ikke opfyldes;

5.

opfordrer alle medlemsstater til at holde deres løfter om 0,7 % i bistand inden 2015;

6.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at indføre bedre regler om ansvarlighed for så vidt angår deres tilsagn om at yde 0,7 % af BNI i bistand i 2015, herunder iværksættelse af en peer review-proces for officiel udviklingsbistand, som inden for rammerne af Rådet (udenrigsanliggender) vurderer fremskridtene mod målet om 0,7 % i 2015 og munder ud i en rapport til Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet;

7.

opfordrer alle medlemsstater til at indføre foranstaltninger vedrørende udviklingsbistand og udarbejde flerårige tidsplaner med henblik på at opfylde millenniumudviklingsmålene; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den officielle bistand til udviklingslandene er fuldt ud gennemsigtig, og anmoder den i overensstemmelse hermed om at offentliggøre de beløb, som medlemsstaterne har anvendt til officiel bistand til udviklingslandene;

8.

opfordrer EU og OECD til ikke at udvide definitionen af officiel bistand til udviklingslandene eller at medregne eftergivelse af gæld eller andre finansielle strømme, der ikke er officiel bistand til udviklingslandene, som udviklingsbistand;

9.

opfordrer alle medlemsstater til inden for G20- og FN-rammen at slå hårdt ned på skattely, skatteunddragelse og ulovlige finansielle strømme og til at fremme større gennemsigtighed, herunder systematisk offentliggørelse af multinationale selskabers overskud og skatteudgifter og et landespecifik rapporteringssystem for at give udviklingslandene mulighed for at bevare deres egne ressourcer til udvikling af deres lande;

10.

opfordrer EIB til at revidere sin politik vedrørende offshorefinanscentre på grundlag af mere stringente kriterier end OECD's liste for definitionen af forbudte og overvågede retsområder og til at sikre dens gennemførelse og fremlægge årsberetninger om fremskridt;

11.

opfordrer alle medlemsstater og det internationale samfund til at træffe foranstaltninger, der skal gøre pengeoverførsler billigere;

12.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte FN-initiativer og træffe foranstaltninger til at øge ansvarligheden hos långiver og låntager i forbindelse med transaktioner i statsgældspapirer;

13.

opfordrer alle medlemsstaterne og det internationale samfund til at yde en fornyet indsats for at lette gældsbyrden for de mindst udviklede lande, der har gode resultater med hensyn til ansvarlighed, gennemsigtighed og god regeringsførelse;

14.

opfordrer EU til at yde betydelig finansiering for at hjælpe de fattige lande med at bekæmpe konsekvenserne af klimaændringer og den økonomiske krise; fastholder, at denne finansiering skal udgøre et reelt supplement til de nuværende bistandsforpligtelser;

15.

opfordrer alle medlemsstater til at forpligte sig til at afsætte betydeligt flere ressourcer til udviklingssamarbejde og nødhjælp i de kommende finansielle overslag og Den Europæiske Udviklingsfond;

16.

opfordrer Kommissionen til at anvende sine eksisterende instrumenter til samarbejde med udviklingslandene, herunder ENP-handlingsplanerne, det østlige partnerskab, GSP og GSP+, til yderligere at definere og gennemføre konkrete skridt, som skal lette opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene;

17.

opfordrer alle medlemsstater til en betragtelig forhøjelse af den støtte, der ydes i form af budgetstøtte, navnlig via kontrakter om millenniumudviklingsmålene, men insisterer på, at demokrati, menneskerettigheder, styreform og andre vigtige kriterier skal være opfyldt, og at der skal være mere og bedre overvågning og revisioner;

18.

opfordrer alle medlemsstater til at sikre, at EU fortsætter med at virke gennem en lang række eksisterende finansielle instrumenter på globalt niveau og i de enkelte lande ud over budgetstøtte, herunder den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria og gennem andre relevante organisationer og mekanismer, navnlig organisationer og fællesskaber i civilsamfundet;

19.

opfordrer medlemsstaterne til fortsat at forbedre donorkoordineringen ved, i overensstemmelse med Paris- og Accraerklæringerne, at yde ubunden støtte, og derved reducere den voldsomme fragmentering af støttebudgetter, hvilket er bydende nødvendigt for bistandens sammenhæng og afbinding af bistand; anerkender også, at forskellige medlemsstater kan tilbyde ekspertviden om forskellige geografiske områder og inden for forskellige udviklingssektorer;

20.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at det primære ansvar for programmeringen af udviklingsmidler og fastsættelse af prioriteter i EU's nye institutionelle struktur fortsat henhører under kommissæren for udvikling;

21.

opfordrer EU til at træffe konkrete foranstaltninger mod fattigdom ved at vedtage en sammenhængende politik, der omfatter områderne handels- og udviklingssamarbejde såvel som den fælles landbrugs- og fiskeripolitik med henblik på at undgå direkte eller indirekte negative konsekvenser for udviklingslandenes økonomier;

22.

opfordrer EU til at opretholde princippet om fødevaresikkerhed i udviklingslandene og til indtrængende at opfordre alle aktører til at overholde dette princip under de aktuelle WTO-forhandlinger;

23.

mener, at opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene kræver foranstaltninger til at fremme adgangen til jord, vand og biodiversitetsressourcer samt foranstaltninger til at fremme en politik med lokal støtte til bæredygtige små landbrug;

24.

opfordrer EU til at »udviklingssikre« sine fiskeriaftaler, så de tager fuldt hensyn til sociale og økonomiske konsekvenser for lokale samfund, navnlig gennem langsigtet EU-sektorstøtte samt en mekanisme, der sikrer at en rimelig del af EU-flådens adgangsomkostninger, dækkes af skibsrederne;

25.

opfordrer EU til ikke at presse fattige lande med sin handelspolitik, så de åbner for sårbare markedssektorer, når deres udviklingsniveau gør, at de ikke er i stand til at konkurrere på rimelige betingelser på globalt plan og samtidig at øge fokus på aspekter, der er til gavn for de fattige i EU's Aid for Trade-politik;

26.

opfordrer EU til at kæmpe for, at Doha-WTO-runden afsluttes i tide og med fokus på udvikling;

27.

opfordrer til, at en risikovurdering af klimaændringerne systematisk skal indarbejdes i alle aspekter af den politiske planlægning og beslutningstagning, herunder handel, landbrug og fødevaresikkerhed; kræver, at resultatet af denne vurdering anvendes til at formulere klare retningslinjer for en bæredygtig politik for udviklingssamarbejde;

28.

understreger, at der er behov for et effektivt globalt svar på problemet vedrørende klimaændringer, hvor industrilandene påtager sig deres ansvar og indtager en førende rolle i bekæmpelsen af virkningerne af drivhusgasser, der truer millenniumudviklingsmålene, hvis de ikke bliver håndteret;

29.

opfordrer EU og medlemsstaterne, der er parter til protokollen om strategisk miljøvurdering til Espoo-konventionen, til fuldt ud at overholde protokollens bestemmelser, når de hjælper med at udvikle programmer og offentlige projekter i udviklingslande;

30.

er overbevist om, at handel kan være en stærk drivkraft for økonomisk vækst, selv om handel alene ikke kan løse udviklingsproblemerne; tror, at den langsomme udvikling i forhandlingerne under Doharunden hæmmer det internationale handelssystems bidrag til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene; understreger, at en positiv afslutning af Doharunden kunne bidrage til at stimulere økonomien på verdensplan; noterer sig UNCTAD's og andre institutioners undersøgelser, der viser, at en omfattende handelsliberalisering i de mindst udviklede lande sjældent har udmøntet sig i varig og væsentlig fattigdomsbekæmpelse, og har bidraget til en forringelse af udviklingslandenes handelsvilkår, navnlig afrikanske landes handelsvilkår;

31.

understreger betydningen af indsatsen for at lette integrationen af udviklingslandene i verdensøkonomien; gentager, at åbenhed over for handel og støtte til forsyningskapacitet er væsentlige elementer i enhver sammenhængende udviklingsstrategi, og at initiativer vedrørende handelsrelateret faglig bistand er et supplerende værktøj til at håndtere udryddelse af fattigdom og underudvikling;

32.

erindrer om, at en forbedring af udviklingslandenes og de mindst udviklede landes handelskapacitet kan hjælpe dem til at erhverve sig de handelsrelaterede kompetencer og den infrastruktur, som er en forudsætning for, at de vil kunne gennemføre og drage fordel af WTO-aftalerne, udvide handelen, gøre brug af nye og eksisterende handelsmuligheder, gennemføre nye aftaler og tilpasse sig et udenrigshandelsmiljø, som er i konstant forandring;

33.

glæder sig over eksisterende initiativer på EU- og WTO-plan på området vedrørende handel med udviklingslandene, navnlig »alt undtagen våben«-initiativet, GSP og GSP+ samt asymmetriprincippet og overgangsperioderne, der er forhandlet i alle de eksisterende europæiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), og beder Kommissionen om at konsolidere denne politiske strategi; påpeger, at GSP-systemet giver sine brugere mere stabilitet og forudsigelighed og flere handelsmuligheder; noterer sig, at der gives yderligere præferencer (gennem GSP-ordningen) til lande, som har ratificeret og på en effektiv måde gennemført centrale internationale konventioner om bæredygtig udvikling, sociale rettigheder og forsvarlig forvaltning;

34.

opfordrer Kommissionen til at forbedre udviklingsindholdet i de nuværende WTO-forhandlinger og forhandlinger om bilaterale frihandelsaftaler;

35.

erindrer om, at strategien for bistand for handel har til formål at understøtte fattige og sårbare lande i at udvikle den grundlæggende økonomiske infrastruktur og de værktøjer, de behøver for at kunne udnytte handel som drivkraft for økonomisk vækst og udvikling; glæder sig over Kommissionens erklæringer om, at EU allerede har opfyldt sit mål om at give 2 mia. euro til handelsrelateret bistand inden 2010, eftersom den samlede støtte til handelsrelateret bistand fra EU og medlemsstaterne nåede 2,15 mia. euro i 2008 (1,14 mia. euro fra medlemsstaterne og 1,01 mia. euro fra EU), og bemærker, at der også er opnået vigtige resultater for hele dagsordenen for handelsrelateret bistand, herunder transport og energi, produktionssektorer og handelsrelateret tilpasning; opfordrer alligevel Kommissionen til at forelægge detaljerede oplysninger (herunder tal) om de budgetposter, der anvendes til finansiering af handelsrelateret bistand og bistand for handel;

36.

opfordrer på det kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne til at tage mere hensyn til og støtte de mindst udviklede lande med henblik på at øge EU's samlede finansiering til handelsrelateret bistand, som ikke er steget væsentligt i den seneste tid; mener, at da regional integration får stadig større betydning i forbindelse med EU's dagsordenen for handelsrelateret bistand, bør indsatsen for at fuldende AVS-landenes regionale handelsrelaterede bistandspakker øges; mener, at der er plads til forbedring med hensyn til bistandseffektiviteten gennem en øget fælles analyse, fælles kriseløsningsstrategier og fælles foranstaltninger i forbindelse med handelsrelateret bistand;

37.

mener, at syd-syd-dimensionen er ved at blive en hurtigt voksende del af verdenshandelen, som kan blive mere og mere relevant i forhold til at sikre de fattigste landes udvikling, og bør derfor anspores og støttes;

38.

opfordrer EU til at fastholde en integreret og omfattende tilgang til millenniumudviklingsmålene og samtidig anerkende, at alle individuelle mål er indbyrdes forbundne og udgør de minimumskrav, der skal opfyldes for at kunne udrydde fattigdom;

39.

opfordrer alle medlemsstater og Kommissionen til at afsætte mindst 20 % af alle udviklingsudgifter til grundlæggende sundhed og uddannelse, øge deres bidrag til den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria, øge deres bevillinger til andre programmer, som har til formål at styrke sundhedssystemer og prioritere mødres sundhed og indsatsen for at bekæmpe børnedødelighed;

40.

opfordrer udviklingslandene til at bruge mindst 15 % af de nationale budgetter til sundhed og styrke deres sundhedssystemer;

41.

opfordrer EU og udviklingslandene til at fremme den frie adgang til sundhedspleje og uddannelse;

42.

opfordrer alle medlemsstater og Kommissionen til at vende den bekymrende nedgang i støtten til seksuel og reproduktiv sundhed og tilsvarende rettigheder i udviklingslandene og til at støtte politikker vedrørende frivillig familieplanlægning, sikker abort, behandling af seksuelt overførte infektioner og udlevering af reproduktive sundhedsprodukter i form af livreddende lægemidler og svangerskabsforebyggende midler, herunder kondomer;

43.

beder Kommissionen, medlemsstaterne og udviklingslandene om at behandle millenniumudviklingsmål 5 (om forbedring af mødres sundhed), millenniumudviklingsmål 4 (om børnedødelighed) og millenniumudviklingsmål 6 (om hiv/aids, malaria og tuberkulose) på en sammenhængende holistisk måde sammen med millenniumudviklingsmål 3 (om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse);

44.

kræver, at lande- og regionalstrategier lægger vægt på behovet for en lovgivning, der bekæmper vold mod og diskrimination af kvinder, tilskynder kvinders deltagelse i beslutningsprocessen og tydeligere understreger behovet for kønsspecifikke politikker;

45.

gentager, at EU bør støtte de udviklingslande, som udnytter den såkaldte fleksibilitet, der er indbygget i TRIPS-aftalen, med henblik på at kunne tilbyde lægemidler til overkommelige priser i deres nationale folkesundhedsprogrammer; understreger, at de aftaler, der sikrer adgang til generiske lægemidler, ikke må undermineres af frihandelsaftaler;

46.

opfordrer EU til at rette mindst halvdelen af sin støtte mod de mindst udviklede lande og at rette denne støtte mod de mest trængende grupper i disse lande med særlig fokus på kvinder, børn og handicappede og til at integrere sårbare gruppers interesser på en mere effektiv måde i sine udviklingsstrategier;

47.

støtter i denne forbindelse Kommissionens forslag om inden for rammerne af midtvejsevalueringen af AVS-programmerne at omfordele midler til de lande, der er længst fra at opfylde målene;

48.

opfordrer EU og udviklingslandene til at være særligt opmærksomme på mindretals ubestridelige rettigheder og insisterer på, at EU indsætter menneskerettigheds- og ikkeforskelsbehandlingsklausuler i sine internationale aftaler, bl.a. med hensyn til forskelsbehandling på grund af køn, racemæssig eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering samt forskelsbehandling af personer, der lever med hiv/aids;

49.

opfordrer EU og partnerregeringerne til at øge investeringerne i landbrug og fødevaresikkerhed til et niveau, hvor alle er garanteret frihed fra sult, og i den forbindelse navnlig at rette fokus på presserende sult, små landbrug og sociale beskyttelsesprogrammer;

50.

opfordrer Kommissionen til at fremme ejendomsret til jord som et redskab til fattigdomsbekæmpelse og garanti for fødevaresikkerhed ved at styrke ejendomsrettighederne og lette adgangen til lån for landbrugere, små virksomheder og lokalsamfund;

51.

er alvorligt bekymret over, at udenlandske investorer med støtte fra deres regeringer erhverver landbrugsarealer (især i Afrika), hvilket kan undergrave den lokale fødevaresikkerhed og få alvorlige og vidtrækkende konsekvenser i udviklingslandene; opfordrer indtrængende FN og EU til at imødegå de negative virkninger af erhvervelsen af landbrugsjord (herunder ekspropriering af mindre landbrug og ikke-bæredygtig anvendelse af jord og vandressourcer) ved at anerkende befolkningens ret til kontrol med landbrugsarealerne og andre vitale naturlige ressourcer;

52.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke deres indsats i bekæmpelsen af børnearbejde både ved at støtte specifikke programmer og gennem retningslinjer for udviklingspolitikker og international handel;

53.

opfordrer EU og udviklingslandenes regeringer til med stor styrke at støtte ILO's globale jobpagt og effektivt at overholde alle aspekter af dagsordenen for anstændigt arbejde;

54.

opfordrer Kommissionen til at overvåge arbejdstagernes sociale beskyttelse, sociale dialog og de grundlæggende arbejdsstandarder i udviklingslandene og om nødvendigt at skabe incitamenter og anvende sanktioner gennem handelsaftaler og alle andre tilgængelige instrumenter;

55.

opfordrer Verdensbanken og IMF til at tildele underrepræsenterede lande en mere rimelig andel af stemmerettighederne og samtidig sikre, at låntagere og långivere har lige stemmerettigheder på kort sigt, og at lån ikke undergraver de principper om ejendomsret, som blev fastsat i Paris og Accra;

56.

opfordrer IMF til at øge lavindkomstlandenes adgang til dens gunstige faciliteter og øge tildelingen af særlige trækningsrettigheder til lavindkomstlandene på grundlag af deres behov;

57.

agter, når det er med til at træffe beslutning om den kommende revision af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) eksterne mandat, at sikre at EIB's udviklingsforpligtelser opfyldes og tilpasse EIB's ressourcer bedre til udviklingslandenes behov, herunder udlånsfaciliteter, der er gensidigt effektive og virker til gavn for de fattige;

58.

opfordrer alle medlemsstater og det internationale samfund til at sikre, at FN bliver ved med at være det foretrukne forum for behandling af spørgsmål vedrørende global styring og fattigdom;

59.

opfordrer EU- og AU-myndighederne til at investere fornyet politisk vilje i det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU og til at bidrage med de specifikke ressourcer, der vil gøre det i stand til at udnytte sit fulde potentiale;

60.

opfordrer EU og det internationale samfund til at fremme og støtte demokrati, fred, retsstatsprincippet og en forvaltning uden korruption i udviklingslandene;

61.

opfordrer EU og det internationale samfund til at gøre en ekstraordinær indsats for at støtte den offentlige administration i udviklingslandene med det specifikke mål at bekæmpe korruption og skabe et administrativt miljø, der er gennemsigtigt, upartisk og retfærdigt, og samtidigt at anerkende den centrale rolle, som ikke-statslige aktører og civilsamfundet spiller;

62.

opfordrer alle udviklingslande til øjeblikkeligt at underskrive FN's konvention mod korruption og tage konkrete skridt til effektivt at gennemføre dens bestemmelser samt til at indføre mekanismer for overvågning af fremskridtene;

63.

anerkender udviklingslandenes behov for at forbedre internationale regnskabsføringsstandarder med henblik på at forhindre skatteunddragelse og skatteflugt for dermed at opnå en bedre global skatteforvaltning;

64.

opfordrer udviklingslandene til at inddrage parlamenter, lokale regeringer, civilsamfundet og andre ikke-statslige aktører i alle faser af formuleringen og gennemførelsen af politikker;

65.

opfordrer udviklingslandene, navnlig dem, der har størst gavn af EU-bistand, til at styrke deres forsvarlige forvaltning i alle offentlige anliggender, navnlig i forbindelse med forvaltningen af den modtagne bistand, og opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre en gennemsigtig og effektiv anvendelse af bistanden;

66.

anerkender den afgørende forbindelse mellem sikkerhed og udvikling, og bemærker med bekymring de manglende fremskridt til opnåelse af en fredelig løsning i låste konflikter i EU's nabolande og i andre lande, og opfordrer EU til at revidere sin indsats på dette område;

67.

opfordrer EU til at indlede en ambitiøs og konstruktiv dialog med alle traditionelle og nye donorer for at sikre, at millenniumudviklingsmålene opfyldes, og at fattigdomsbekæmpelse bliver ved med at stå øverst på den politiske dagsorden;

68.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt FN's generalsekretær.

12.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 236/57

A.

der henviser til, at forventningerne til den nye Europa 2020-strategi, der skal godkendes af Det Europæiske Råd i juni 2010, er meget høje på baggrund af den vedvarende alvorlige finansielle, økonomiske og sociale krise,

B.

der henviser til, at mange medlemsstater stadig står over for stigende arbejdsløshed, der i sidste ende kan ramme op til 28 millioner mennesker i EU i mangel af en hensigtsmæssig politisk løsning på mellemlang sigt, hvorved der skabes enorme sociale og menneskelige problemer, der henviser til, at krisen har udslettet millioner af arbejdspladser og forværret jobusikkerheden og fattigdommen,

C.

der henviser til, at der er et fundamentalt behov for mere bæredygtige produktions-, distributions- og forbrugsmønstre i forbindelse med klimaændringerne, tabet af biodiversitet og de knappe naturressourcer, som vi står overfor,

D.

der henviser til, at Kommissionens meddelelse og Rådets erklæringer vedrørende indholdet i Europa 2020-strategien, såsom de overordnede mål, flagskibsinitiativerne, flaskehalsene og indikatorerne har været af meget generel karakter, og at Kommissionen derfor hurtigst muligt er nødt til at udarbejde mere detaljerede planer med henblik på at præcisere, hvordan disse initiativer vil blive gennemført med et godt resultat,

E.

der henviser til, at europæiske opgaver og ansvar skal fordeles på en velorganiseret måde mellem europæiske, nationale, regionale og lokale niveauer af europæisk governance, hvis der skal opnås resultater, og at alle disse skal være af højeste kvalitet og ansvarlighed, samt at de vigtige drivkræfter for forandring - virksomheder og universiteter i partnerskab med lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet - alle bør spille en central rolle i den nye leveringsmekanisme,

F.

der henviser til, at det er vigtigt at tage højde for den demografiske krise og dens konsekvenser, og at fremtidige generationer ikke bør ofres i et forsøg på at opretholde tidligere generationers etablerede fordele,

1.

udtrykker sin skuffelse over de vigtigste elementer i den nye Europa 2020-strategi, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 26. marts 2010; henstiller indtrængende til Det Europæiske Råd om at drage erfaring af den nuværende krise og definere en sand langsigtet, ambitiøs og sammenhængende strategi;

2.

opfordrer til, at Europa 2020-strategien følger et bredt politisk koncept for EU's fremtid som en konkurrencedygtig, social og bæredygtig Union, som sætter politisk fokus på mennesker og miljøbeskyttelse;

3.

mener, at medlemsstaterne bør øge deres økonomiske resultater ved at indføre strukturelle reformer for at optimere offentlige udgifter, mindske bureaukratiet, give borgerne mulighed for at få indflydelse, fremme iværksætterånd og innovation, gøre lovgivningen mere SMV-venlig og give folk mulighed for at udnytte deres potentiale maksimalt;

4.

anerkender, at Unionen for at forhindre, at eurokrisen resulterer i længerevarende økonomisk stagnation, på samme tid bør gennemføre en strategi, som tager sigte på at fremskynde bæredygtig økonomisk vækst kombineret med reformer, der har til formål at genetablere og forbedre konkurrenceevnen;

5.

beklager den kendsgerning, at Det Europæiske Råds konklusioner ikke tager højde for behovet for at afspejle den skrøbelige reetableringsproces fuldt ud i en ny 2020-strategi ved at formulere en sammenhængende politisk dagsorden og fuldt ud integrere makroøkonomisk politik i strategien med henblik på at sikre, at den nødvendige budgetkonsolidering ikke underminerer strategien;

6.

beklager den kendsgerning, at Parlamentet som en repræsentativ institution for borgerne i Europa ikke er blevet hørt om de indikatorer, som udgør grundlaget for det nationale Europa 2020-reformprogram; opfordrer indtrængende Rådet til at godkende de centrale elementer i Europa 2020-strategien på sit møde i juni, men insisterer på, at det ikke vedtager endelige beslutninger om de vigtigste instrumenter, mål og indikatorer for Europa 2020-strategien uden hurtigst muligt på behørig vis at have hørt Europa-Parlamentet; mener i samme ånd, at de nationale parlamenter, regioner, kommuner, arbejdsmarkedets parter og ngo'er bør inddrages aktivt i udformningen og gennemførelsen af strategien;

7.

bemærker de fem overordnede mål, som Det Europæiske Råd har vedtaget i forbindelse med beskæftigelsesfrekvens, forskning og udvikling, drivhusgasemissioner, uddannelsesniveauer og social udstødelse; understreger, at disse overordnede mål bør formuleres inden for rammerne af en konsekvent og sammenhængende bæredygtig udviklingsstrategi, som kombinerer de økonomiske, sociale og miljøpolitiske dagsordener;

8.

understreger, at det indre marked er en af drivkræfterne bag den europæiske vækst, og at det endnu ikke er helt fuldført; pointerer ligeledes, at den fortsatte tilstedeværelse af visse hindringer for den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital, kræver, at alle EU-institutioner gør en yderligere indsats for at skabe et bedre, mere fair, konkurrencedygtigt og effektivt indre marked;

9.

understreger, at det er vigtigt at bevare fri handel og adgang til globale markeder som et centralt element i den politiske beslutningsproces, og at enhver bevægelse hen imod protektionisme bør undgås, da innovative iværksættere og virksomheder kan trives i et frit og globalt marked;

10.

påpeger, at der er behov for mere håndfaste initiativer for i fuldt omfang at kunne føre det indre marked ud i livet og gøre det mere accepteret blandt borgerne; påskønner derfor rapporten udarbejdet af Mario Monti, der lige som Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2010 (2) indeholder interessante forslag, der tager sigte på at opnå enighed om og levere et stærkere indre marked;

11.

mener, at det for at etablere et effektivt indre marked er nødvendigt, at Kommissionen fremlægger en række klare politiske prioriteringer gennem vedtagelse af en »lov om det indre marked«, som bør omfatte såvel lovgivningsmæssige som ikke-lovgivningsmæssige initiativer, der tager sigte på at skabe en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi;

12.

understreger, at EU bør stimulere og opmuntre SMV'ere og iværksætterånd, som er afgørende faktorer for at bevare og skabe arbejdspladser, og at administrative og reguleringsmæssige byrder og regler bør forenkles med henblik på at hjælpe SMV'erne til at vokse yderligere ved frit at kunne kommercialisere deres varer/tjenesteydelser til de 500 mio. forbrugere, der udgør EU's indre marked, samt at det skal mindske bureaukratiet yderligere; understreger ligeledes vigtigheden af at opnå en fuldstændig gennemførelse af »Small Business Act« gennem politiske bestræbelser på alle niveauer;

13.

understreger den kendsgerning, at SMV'erne udgør rygraden i vores sociale markedsøkonomi og skaber arbejdspladser, og dermed spiller en altafgørende rolle for at skabe nyt liv i den økonomiske og bæredygtige vækst, samt at det derfor bør prioriteres at fremme indsatsen på reformområdet yderligere, såsom ved at fortsætte med at gennemføre SMV-venlig lovgivning, skabe et levende miljø for nystartede virksomheder, fremme iværksætterånd og forbedre adgangen til finansiering; er endvidere af den opfattelse, at Europa 2020-strategien bør omfatte mål og initiativer, der tilskynder til at øge den gennemsnitlige andel af privat egenkapital og venturekapital i virksomhederne;

14.

understreger, at mikrovirksomhed ofte er en måde at tackle manglende beskæftigelse på, at opstart af en virksomhed ofte kan være en måde at klare sig på til trods for social inerti, at den første forudsætning består i at udvikle SMV'ernes evne til at rejse tilstrækkelige midler til at finansiere deres aktiviteter, og at bevarelse af garantiordninger for SMV'ere, dynamiske sekundære markeder og en banksektor, der fremmer økonomisk aktivitet i Europa, er forudsætninger for udviklingen af SMV'er;

15.

gentager, at beskæftigelse af høj kvalitet bør være en hovedprioritet i en 2020-strategi, og at større fokus på velfungerende arbejdsmarkeder og sociale vilkår er af afgørende betydning for at forbedre beskæftigelsessituationen; opfordrer derfor til en ny dagsorden med henblik på at fremme anstændigt arbejde, sikre arbejderes rettigheder i hele Europa og forbedre arbejdsvilkårene;

16.

mener, at den nye strategi skal lægge større vægt på anstændigt arbejde, herunder bekæmpelsen af sort arbejde, og samtidig sikre, at mennesker, som i øjeblikket er udelukket fra arbejdsmarkedet, får adgang hertil;

17.

mener, at den nye strategi bør fremme arbejdsmarkeder, som både forbedrer incitamentet og arbejdsvilkårene for menneskerne på arbejdspladserne og samtidig øger arbejdsgivernes incitament til at ansætte og fastholde personale;

18.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at bevare de overordnede 3 % af BNP til at opnå F&U-målene; opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedre brug af synergipotentialet fra samhørighedspolitikkens midler og midlerne til F&U samt sikre, at disse instrumenter giver sig udslag i innovation, som leverer reelle fordele til samfundet;

19.

understreger, at store F&U-projekter, centrale energiteknologiske infrastrukturinvesteringer, den nye EU-kompetence inden for rumpolitik og finansieringen af EU's innovationspolitik kræver solid, troværdig og holdbar EU-støtte med henblik på at opfylde Unionens centrale 2020-mål;

20.

pointerer, at Europa fortsat må styrke sit potentiale bestående af kvalificerede mennesker, videnskab, forskning og teknologi og dermed sin innovationsevne som et væsentligt konkurrenceparameter, og at vidensamfundets tre elementer skal forblive en central del af Europa 2020-strategien;

21.

er af den opfattelse, at det med henblik på at gøre den europæiske forskning mere effektiv er af afgørende betydning, at de eksisterende strukturer gøres mere strømlinede, og at der skabes et mere forsknings- og innovationsvenligt investeringsmiljø i både den offentlige og private sektor; opfordrer Kommissionen til at udarbejde praktiske foranstaltninger til at forbedre adgangen til finansiering og navnlig adgang til risikovillig kapital;

22.

beklager den kendsgerning, at Det Europæiske Råds overordnede mål for drivhusgasemissioner, vedvarende energi og energieffektivitet mangler ambitioner og i denne henseende ikke er gearet til at indtage nogen lederrolle i en verden, som står over for klimaændringer og en alvorlig udtømning af naturressourcer, og hvor de globale økosystemer er på randen af et sammenbrud; opfordrer derfor til omgående og samtidig vedtagelse af følgende bindende mål for EU:

23.

noterer sig det overordnede mål om bedre uddannelse; beklager manglen på numeriske mål og opfordrer Det Europæiske Råd til at fastsætte et mål på 100 % for den sekundære uddannelse samt klare kvalitative mål og indikatorer for den primære og sekundære uddannelse;

24.

anmoder medlemsstaterne om at vedtage de ambitiøse mål, der er fastsat i Kommissionens meddelelse om Europa 2020, således at frafaldsprocenten i skolerne inden 2020 bør være under 10 % af aldersgruppen, og mindst 40 % af befolkningen bør have afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse;

25.

Understreger behovet for robuste politikker for livslang læring, hvorved uddannelsesmulighederne bør fremmes og bør være tilgængelige for borgerne i hele deres arbejdsliv; påpeger, at det vil være nødvendigt at holde antallet af aktive mennesker på arbejdsmarkedet og at styrke den sociale integration;

26.

insisterer på, at Europa 2020-strategien kommer til at omfatte et mål for nedbringelse af fattigdommen i EU til det halve, og henviser til, at flertallet af de europæere, der i dag lever eller risikerer at komme til at leve i fattigdom, er kvinder, især ældre kvinder, indvandrerkvinder, enlige mødre og personer, der plejer andre;

27.

bifalder Det Europæiske Råds forslag om social integration, navnlig og som en prioritet gennem en nedbringelse af fattigdommen, og understreger behovet for klare mål og initiativer; mener, at dette mål er et af de vigtigste mål i Europa 2020-strategien; opfordrer til en ambitiøs langsigtet strategi til bekæmpelse af fattigdom, med vidtrækkende mål for fattigdomsbekæmpelse, social integration - herunder for kvinder, børn og ældre - og for bekæmpelse af fattigdom blandt erhvervsaktive; understreger behovet for et mål for reduktion af antallet af husstande uden beskæftigelse;

28.

beklager, at de overordnede mål, som Det Europæiske Råd har fastlagt, ikke omfatter ligestilling; kræver et ligestillingsprogram for at udrydde de eksisterende lønforskelle mellem mænd og kvinder og sikre fuld deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet og i politik, og samtidig fremme kvinders karrieremuligheder; understreger behovet for bedre vilkår med henblik på at forene arbejde og familieliv;

29.

påpeger, at en vellykket gennemførelse af det nye flagskibsinitiativ »Innovation i EU« er af afgørende betydning for en styrkelse af den videnbaserede økonomi; opfordrer Kommissionen til at øge den samlede finansieringsramme, der er forbeholdt forskning og innovation på EU-budgettet;

30.

understreger betydningen af at forenkle forsknings- og udviklingsstøtten og mindske bureaukratiet, så videnbaserede virksomheder kan maksimere deres effektivitet, og nye beskæftigelsesmuligheder kan fremmes;

31.

opfordrer Kommissionen til at forbedre forholdene for innovation, f.eks. ved at indføre et fælles EU-patent; fastslår, at velmenende programmer, der sigter mod at øge konkurrenceevnen og forme en bæredygtig økonomi, ikke fungerer korrekt, og mener, at små og mellemstore virksomheder, universiteter og virksomheder bør tilskyndes til at deltage i europæiske programmer;

32.

mener, at der bør fastsættes eksplicitte mål for SMV-kompatible finansieringsværktøjer for at sikre digital interoperabilitet og tilgængelighed, og at de klart bør omfatte EU's mål for øko-innovation;