1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/1

—

at det i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 16. november 2005 om filmarv og konkurrenceevnen for relaterede industrielle aktiviteter (1) (henstillingen om filmarv) understreges, at de europæiske filmiske værker er et vigtigt udtryk for de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed og udgør en kulturarv, der skal bevares og sikres for de kommende generationer,

—

dette spørgsmåls politiske kontekst, jf. bilaget til disse konklusioner,

—

meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »En digital dagsorden for Europa« (2), og ANERKENDER især, at en større udbredelse og mere effektiv udnyttelse af digitale teknologier vil øge livskvaliteten for Europas borgere gennem nye mediemuligheder og nemmere adgang til kulturelt indhold,

—

at de institutioner, der beskæftiger sig med filmarv, står over for udfordringer, der tilhører den analoge tidsalder, men som stadig er aktuelle, og samtidig over for digitale tidsalders nye udfordringer,

—

at den konstante udvikling i teknologien og metoderne til distribution og benyttelse af kulturelt indhold kan have indflydelse på de traditionelle begreber film, biograf og kulturarv,

—

at det digitale miljø kan gøre filmarven mere tilgængelig for filmskabere, andre filmfolk, forskere, skoler og borgerne generelt uden hensyn til grænser. Det giver derfor mulighed for at udvikle kreativiteten, øge de kulturelle udvekslinger og forbedre adgangen til mangfoldigheden af kulturer og sprog i Den Europæiske Union,

—

at den digitale tidsalder også rejser nye spørgsmål vedrørende indsamling, forevisning og opbevaring på lang sigt af digitale kopier af analogt materiale samt materiale af digital oprindelse,

—

at digitalisering af analogt materiale er en kompleks, bekostelig og langvarig proces, og at den derfor kræver, at der fastsættes prioriteter, under særlig hensyntagen til materialets værdi og risici for forringelse,

—

at den nuværende juridiske ramme vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder og dens gennemførelse inden for de aftalemæssige rammer skal skabe tilstrækkelig retssikkerhed, således at institutioner, der beskæftiger sig med filmarv, kan udføre deres opgaver af offentlig interesse, navnlig at bevare og restaurere deponerede værker samt, hvor det er relevant, at give adgang til disse værker til kulturelle og uddannelsesmæssige formål,

—

at det er nødvendigt at gøre de politiske beslutningstagere, de berørte parter og borgerne generelt mere bevidste om, hvor vigtigt det er at indsamle, restaurere og bevare filmarven, herunder digitalt materiale,

—

at medieuddannelsen og den faglige uddannelse skal forbedres med hensyn til udviklingen i brugen af ny teknologi i de institutioner, der beskæftiger sig med filmarv,

—

at det til trods for digitaliseringsprocessen af filmarven stadig er vigtigt at bevare de oprindelige medier. I den kontekst anerkender Rådet ligeledes betydningen af laboratorier, der er i stand til at udføre restaurering og duplikering af analogt materiale,

—

at materialet i forbindelse med film er en værdifuld del af filmarven,

—

sit engagement i aktivt at støtte de institutioner, der beskæftiger sig med filmarv, i alle deres opgaver, navnlig i forbindelse med udviklingen hen imod det digitale miljø,

—

den supplerende rolle, som offentlige-private partnerskaber kan spille i udførelsen af disse institutioners opgaver, navnlig ved at fremme bred offentlig adgang til deponerede værker til kulturelle og uddannelsesmæssige formål og samtidig overholde de intellektuelle ejendomsrettigheder,

—

den første (3) og den anden (4) rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af henstillingen om filmarv,

—

den rammeaftale, der er indgået mellem Fédération Internationale des Associations de Producteurs de Film (FIAPF) og Association des Cinémathèques Européennes (ACE) om frivillig deponering af film i bevaringsarkiver (5),

—

Kommissionens planer om i 2010 at foreslå et direktiv om forældreløse værker, jf. dens meddelelse med titlen »En digital dagsorden for Europa«,

—

at tilpasse de gældende instrumenter om obligatorisk, lovpligtig eller kontraktlig deponering af filmværker, der indgår i deres audiovisuelle arv, under hensyntagen til overgangen til digital produktion og distribution samt at sikre en passende anvendelse af disse instrumenter,

—

at fremme frivillig deponering af film og anvendelse af rammeaftalen mellem Fédération Internationale des Associations de Producteurs de Film (FIAPF) og Association des Cinémathèques Européennes (ACE) om frivillig deponering af film i bevaringsarkiver,

—

at tage filmarven i betragtning, når de definerer deres kulturpolitikker,

—

at sørge for, at der tages højde for bevaring af filmarven i deres nationale eller regionale filmpolitik, navnlig med henblik på

—

at lette formidling og fremme af filmarven, under overholdelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, ved hjælp af bl.a.:

—

at øge indsatsen for digitalisering af filmarven og give større adgang hertil, især via Europeana, i overensstemmelse med principperne i den digitale dagsorden for Europa,

—

at tilstræbe at udvikle uddannelse og erhvervsuddannelse vedrørende filmarkiver, f.eks. ved at indføre specialkurser i uddannelsessystemerne og intensivere den midlertidige udveksling af fagfolk mellem institutioner, der beskæftiger sig med filmarv, med henblik på efter- og videreuddannelse,

—

at udforme politikker for bevaring på lang sigt af digitale kopier af analogt materiale samt materiale af digital oprindelse i overensstemmelse med Kommissionens henstilling af 24. august 2006 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring (7) og Rådets konklusioner af 13. november 2006 herom (8),

—

at fortsætte samarbejdet og udvekslingen af god praksis på dette område,

—

at fortsætte med at undersøge, hvordan der kan garanteres tilstrækkelig retssikkerhed med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder for institutioner med ansvar for bevaring af filmarv, for at gøre det lettere for dem at udføre deres opgaver af offentlig interesse,

—

at fortsætte udvekslingen af erfaringer og god praksis i den filmekspertgruppe, som Kommissionen har nedsat (9), og aflægge rapport til Rådet om fremskridtene,

—

at fortsætte med at støtte forskningen vedrørende bevaring på lang sigt af digitalt materiale og adgangen til dette digitale materiale i en flersproget kontekst, navnlig med hensyn til digitale mediers og dataformaters overlevelseschancer,

—

at undersøge de spørgsmål, der rejses i den i den audiovisuelle sektor i forbindelse med det igangværende arbejde om forældreløse værker,

—

at fremme anvendelsen af de europæiske standarder for filmdatabasers interoperabilitet (10) og om nødvendigt at opstille fælles standarder for deponering af digitale filer til de institutioner, der beskæftiger sig med filmarv,

—

at foretage en detaljeret undersøgelse af de udfordringer og muligheder, som den digitale tidsalder indebærer for institutioner med ansvar for bevaring af filmarv,

—

at støtte disse institutioners indsats for at tackle disse udfordringer og udnytte disse muligheder, især ved at gøre deres samlinger mere tilgængelige ved hjælp af ny teknologi.

1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/5

1.

Rådet godkendte den 12. november 2002 en resolution om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (1), der efterfølgende dannede grundlag for den erklæring, som ministrene med ansvar for erhvervsrettet uddannelse (VET) i EU's medlemsstater, EFTA/EØS-landene og kandidatlandene, Kommissionen og de europæiske arbejdsmarkedsparter vedtog på deres møde i København den 29.-30. november 2002 som strategi til forbedring af VET's resultater, kvalitet og tiltrækningskraft, almindeligvis kaldet »Københavnprocessen«.

2.

I Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (2) henstilles det til medlemsstaterne, at de udvikler nøglekompetencer for alle som led i deres strategier for livslang læring, således at alle unge får mulighed for at udvikle sådanne kompetencer på et niveau, der danner tilstrækkeligt grundlag for yderligere uddannelse i fremtiden og for arbejdslivet.

3.

I Rådets resolution af 15. november 2007 om de nye kvalifikationer til nye job (3) blev det understreget, at det er nødvendigt hurtigt at foregribe de fremtidige kvalifikationsbehov for at gøre borgerne bedre rustet til nye job i vidensamfundet ved at iværksætte foranstaltninger, der tager sigte på at matche viden, kvalifikationer og kompetencer og økonomiens behov samt på at undgå mulige kløfter.

4.

I Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om voksenuddannelse anerkendes den centrale rolle, som voksenuddannelse kan spille for opfyldelsen af Lissabonstrategien, ved at fremme social sammenhængskraft, give borgerne de kvalifikationer, der er nødvendige for at finde nye job, og hjælpe Europa med bedre at tackle globaliseringens udfordringer, og medlemsstaterne opfordres til at behandle en række specifikke foranstaltninger vedrørende voksenuddannelse (4).

5.

I Rådets konklusioner af 21. november 2008 om unges mobilitet (5) blev medlemsstaterne opfordret til at give alle unge inden for erhvervsrettet uddannelse mulighed for at deltage i en mobilitetsordning og øge mulighederne for mobilitet i forbindelse med VET.

6.

I resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om bedre integration af livslang vejledning i strategierne for livslang læring (6) fremhæves behovet for at hjælpe den enkelte med at identificere sine eksisterende færdigheder og finde frem til, hvilke mål for læring der er nødvendige for at forbedre den enkeltes karrieremuligheder.

7.

I konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 12. maj 2009 (7), om styrkelse af partnerskaber mellem uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter, særlig arbejdsgivere, i forbindelse med livslang læring blev medlemsstaterne opfordret til aktivt at fremme sådanne partnerskaber.

8.

Ved Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (8) blev der etableret et sådant samarbejde for perioden indtil 2020 i forbindelse med en ramme, der omfatter uddannelsessystemerne under ét, i et livslangt læringsperspektiv.

9.

Det Europæiske Råd fastlagde i sine konklusioner af 25.-26. marts 2010 og 17. juni 2010 (9) to overordnede mål på uddannelsesområdet i forbindelse med Europa 2020-strategien. Det opfordrede desuden Kommissionen til at forelægge de tiltag, der er behov for på EU-plan for at gennemføre denne strategi, navnlig ved hjælp af en række flagskibsinitiativer.

10.

I Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om kompetencer til støtte for livslang læring og initiativet »nye kvalifikationer til nye job« (10) opfordres medlemsstaterne indtrængende til at gøre mere for at støtte erhvervelse, opdatering og videreudvikling af alle kompetencerne inden for erhvervsrettet uddannelse samt støtte alle VET-underviseres og -læreres grunduddannelse og løbende faglige udvikling, bl.a. for at sætte dem i stand til at påtage sig de nye roller, som den kompetencebaserede fremgangsmåde indebærer.

11.

I Rådets konklusioner af 10.-11. maj 2010 om den sociale dimension af uddannelse (11) blev medlemsstaterne opfordret til at styrke tilegnelsen af nøglekompetencer gennem erhvervsuddannelsesforløb og -programmer og opfylde dårligt stillede lærendes behov bedre;

1.

Både erhvervsrettet grunduddannelse VET (I-VET) og erhvervsrettet efter- og videreuddannelse VET (C-VET) har det dobbelte formål at bidrage til beskæftigelsesegnetheden og den økonomiske vækst og at imødegå de store samfundsmæssige udfordringer, navnlig for at fremme den sociale samhørighed. De bør tilbyde unge såvel som voksne attraktive og udfordrende karrieremuligheder, og de bør appellere i lige høj grad til både mænd og kvinder, til mennesker med stort potentiale og til dem, der uanset årsag risikerer at blive udelukket fra arbejdsmarkedet.

2.

Det fremtidige europæiske arbejdsmarked vil på én gang blive mødt af en aldrende befolkning og stadig mindre årgange af unge, der kommer ind i grunduddannelsessystemerne og ud på arbejdsmarkederne. Samtidig skal det tackle udfordringerne ved den fortsatte teknologiske udvikling og skiftende økonomiske krav. Som følge heraf vil voksne — og navnlig ældre arbejdstagere — i stigende grad skulle opdatere og udbygge deres kvalifikationer og kompetencer gennem VET.

3.

Den aktuelle økonomiske tilbagegang kan få alvorlige følger for investeringerne i VET. På grund af budgetmæssige begrænsninger kræves der innovative løsninger for at sikre bæredygtig finansiering til VET og sørge for, at ressourcerne allokeres effektivt og fordeles ligeligt.

4.

Manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kompetencer kan udgøre en hindring for produktiviteten, væksten og konkurrenceevnen. Det er nødvendigt at foregribe kvalifikationsbehov og -mangler på alle kvalifikationsniveauer og omsætte resultaterne til politik og praksis for bedre at matche leveringen af VET og økonomiens, borgernes og samfundets behov som helhed.

5.

Udformningen af VET er et fælles ansvar for de nationale regeringer, arbejdsmarkedets parter, arbejdsgivere og andre relevante interessenter som f.eks. sektororganisationer, VET-institutioner, undervisere og erhvervslærere samt lærende: Alle har en gensidig interesse i et tættere samarbejde.

6.

De europæiske og nationale politikker bør understrege, at i vidensamfundet er erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer lige så vigtige som akademiske kvalifikationer og kompetencer.

7.

Det er afgørende at fastholde og videreudvikle topkvaliteten i VET i betragtning af dens rolle i de europæiske samfund og økonomier. VET i verdensklasse er af største betydning for at fastholde Europas stilling som den stærkeste eksportør af industriprodukter i verden. En højeffektiv sektor for VET er også yderst vigtig for at bevare Europas sociale velfærdsmodel;

I.

En samlet vision for VET i 2020

II.

Strategiske mål for perioden 2011-2020 samt en række understøttende tværgående mål

III.

De principper, der ligger til grund for styring af og ejerskab til Københavnprocessen

IV.

Forventede kortfristede resultater for de første fire år (2011-2014)

—

attraktiv og inkluderende VET (både I-VET og C-VET) med højt kvalificerede undervisere og erhvervslærere, innovative læringsmetoder, infrastruktur og faciliteter af høj kvalitet, høj relevans for arbejdsmarkedet og adgangsveje til videreuddannelse

—

erhvervsrettet grunduddannelse (I-VET) af høj kvalitet, som lærende, forældre og samfundet som helhed kan betragte som en tiltrækkende valgmulighed med samme værdi som almen uddannelse. I-VET bør give de lærende både nøglekompetencer og specifikke erhvervskompetencer

—

let tilgængelig og karriereorienteret erhvervsrettet efter- og videreuddannelse (C-VET) for ansatte, arbejdsgivere, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløse, som fremmer både kompetenceudvikling og karriereskift

—

fleksible VET-systemer, baseret på et princip om læringsresultater, som støtter fleksible læringsforløb, tillader gennemtrængelighed mellem de forskellige delsystemer på uddannelsesområdet (skoleuddannelse, VET, videregående uddannelse, voksenuddannelse) og sørger for validering af uformel og ikke-formel læring, herunder kompetencer, der er opnået på en arbejdsplads

—

et europæisk uddannelsesområde med gennemsigtige kvalifikationssystemer, der åbner mulighed for overførsel og akkumulering af læringsresultater samt anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer, og som øger mobiliteten på tværs af grænserne

—

væsentligt øgede muligheder for mobilitet på tværs af grænserne for VET-studerende og VET-fagfolk

—

let tilgængelige, livslange informations-, vejlednings- og rådgivningstjenester af høj kvalitet, som udgør et sammenhængende netværk og gør det muligt for europæiske borgere at træffe velfunderede afgørelser og forvalte deres uddannelses- og erhvervsforløb ud over de traditionelle kønsprofiler.

a)

at øge kvaliteten af I-VET (se også punkt 1.2) ved at forbedre kvaliteten af underviserne, erhvervslærerne og skolelederne samt forbedre deres kompetencer, ved at indføre fleksible overgange mellem alle uddannelsesniveauer og ved at øge offentlighedens bevidsthed om de muligheder, VET giver. Dette er særlig vigtigt i medlemsstater, hvor erhvervsrettede grund- og efteruddannelser har en tendens til at blive undervurderet

b)

at tilskynde til praktiske aktiviteter og sikring af oplysninger og vejledning af høj kvalitet, der giver yngre elever under den obligatorisk skolegang og deres forældre mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige fagområder og karrieremuligheder

c)

at sikre, at nøglekompetencerne integreres i læseplanerne for I-VET, og at udvikle passende bedømmelsesmetoder

d)

at tilrettelægge undervisnings- og læringsaktiviteter, der bidrager til at udvikle evnen til selv at orientere sig inden for I-VET

e)

at give de lærende i I-VET adgang til passende tidssvarende teknisk udstyr, undervisningsmateriale og tekniske infrastrukturer. VET-institutioner bør overveje at dele omkostningerne og udstyret indbyrdes og sammen med erhvervslivet. Arbejdsbaseret læring på virksomheder, der har den relevante infrastruktur, bør også fremmes

f)

at overvåge overgangen for færdiguddannede fra VET til arbejdsmarkedet eller til efter- og videreuddannelse ved hjælp af nationale overvågningssystemer.

a)

Levering af erhvervsrettede uddannelser af høj kvalitet er en forudsætning for deres tiltrækningskraft. For at garantere bedre kvalitet, større gennemsigtighed, gensidig tillid, arbejdstageres og lærendes mobilitet samt livslang læring bør medlemsstaterne indføre rammer for kvalitetssikring i overensstemmelse med EQAVET-anbefalingen.

b)

Medlemsstaterne bør inden udgangen af 2015 på nationalt plan indføre en fælles kvalitetssikringsramme for VET-institutionerne, som også skal gælde for læring på arbejdspladsen, og som er forenelig med EQAVET-rammen.

a)

Medlemsstaterne bør forbedre grund- og videreuddannelsen af undervisere, erhvervslærere, vejledere og konsulenter ved at tilbyde fleksible undervisningstilbud og investeringer. De aldrende europæiske undervisere og erhvervslærere, de ændrede arbejdsmarkeder og arbejdsmiljøer samt behovet for at tiltrække dem, der er bedst egnede til at undervise, gør dette mål endnu mere vigtigt. Undervisere og erhvervslærere bør tilskyndes til praktikantophold i virksomheder.

b)

Medlemsstaterne bør arbejde sammen om at fastlægge principper for bedste praksis og vejledning med hensyn til VET-underviseres og -erhvervslæreres skiftende kompetencer og profiler. Dette kunne ske med støtte fra Europa-Kommissionen og Cedefop i samarbejde med sidstnævntes net af VET-undervisere og -erhvervslærere.

a)

Medlemsstaternes myndigheder — på nationalt, regionalt eller lokalt plan — bør skabe muligheder for øget samarbejde mellem skoler og virksomheder for at forbedre undervisernes kendskab til arbejdsmetoder på den ene side og erhvervslærernes generelle pædagogiske kvalifikationer og kompetencer på den anden side.

b)

Medlemsstaterne bør fremme partnerskaber mellem arbejdsmarkedets parter, virksomheder, uddannelsesudbydere, arbejdsformidlinger, offentlige myndigheder, forskningsorganisationer og andre relevante interessenter for at sikre en bedre overførsel af oplysninger om arbejdsmarkedets behov og sørge for bedre at matche disse behov med udviklingen af viden, kvalifikationer og kompetencer. Arbejdsgiverne og arbejdsmarkedets parter bør bestræbe sig på klart at fastlægge, hvilke kompetencer og kvalifikationer de har brug for både på kort og lang sigt og inden for og på tværs af sektorer. Udviklingen af et fælles sprog (18), der tager sigte på at bygge bro mellem uddannelsesverdenen på den ene side og arbejdsverdenen på den anden, bør fortsættes, og bør være i overensstemmelse med andre EU-instrumenter, som f.eks. EQF.

c)

Læseplanerne for VET bør være outputorienterede og tage mere hensyn til arbejdsmarkedets behov. Samarbejdsmodeller med virksomheder eller erhvervsorganisationer bør tackle dette spørgsmål og give VET-institutioner tilbagemeldinger om både beskæftigelsesegnetheden og beskæftigelsesfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsrettede uddannelser.

d)

For at forbedre kvaliteten og relevansen af VET bør medlemsstaterne og navnlig VET-institutionerne udnytte tilbagemeldinger fra vejledningstjenester om overgangen for færdiguddannede fra VET til arbejdsmarkedet eller til videreuddannelse.

e)

Arbejdsbaseret læring i partnerskab med virksomheder og nonprofitorganisationer bør blive et fast element i alle erhvervsrettede grunduddannelsesforløb.

f)

Medlemsstaterne bør støtte udviklingen af lærlingelignende erhvervsuddannelser og øge bevidstheden om disse.

a)

aktivt tilskynde enkeltpersoner til at deltage og VET-institutioner til at øge deres involvering i C-VET, med særligt fokus på mennesker, der er i overgangssituationer på arbejdsmarkedet (f.eks. udsatte arbejdstagere og arbejdsløse), og på dårligt stillede grupper

b)

fastlægge en passende ramme med sigte på at tilskynde virksomhederne til fortsat at investere i udviklingen af menneskelige ressourcer og i C-VET

c)

tilskynde til fleksible uddannelsesordninger (e-læring, aftenkurser, uddannelse i arbejdstiden osv.) for at fremme adgangen til uddannelse under vanskelige livssituationer og for tage højde for forskellige behov. Efter- og videreuddannelse bør omfatte alle former for læring, herunder også uddannelse på arbejdspladsen og arbejdsbaseret læring, og bør i lige høj grad være tilgængelige for både kvinder og mænd

d)

tilskynde erhvervsuddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere til at samarbejde, navnlig om erhvervsuddannelsen af det store antal lavtuddannede arbejdstagere, der højst har uddannelse på laveste sekundærtrin, og som vil kunne drage nytte af tilgange, hvor grundlæggende færdigheder er indbygget i VET

e)

senest i 2015 påbegynde udviklingen af nationale procedurer for anerkendelse og validering af ikke-formel og uformel læring, der i givet fald er understøttet af nationale kvalifikationsrammer. Disse procedurer bør fokusere på viden, kvalifikationer og kompetencer, uanset i hvilken sammenhæng de er erhvervet, f.eks. bred voksenuddannelse, VET, erhvervserfaring og frivillige aktiviteter. Der bør også tages mere hensyn til viden, kvalifikationer og kompetencer, der ikke nødvendigvis fører til fuldstændige formelle kvalifikationer. Et tæt samarbejde med andre politikområder, f.eks. unge, sport, kultur, social- og arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelse, er vigtigt i denne henseende

f)

træffe særlige foranstaltninger for at få flere mennesker, der er i overgangssituationer på arbejdsmarkedet, og flere grupper med lav deltagelse i uddannelse, f.eks. kvinder, lavtuddannede og ældre arbejdstagere, til at deltage i C-VET. Medlemsstaterne bør navnlig gennem investeringer søge at bringe antallet af lavtuddannede i alderen 25-64 år, der deltager i livslang læring, mere i overensstemmelse med de gennemsnitlige erhvervsfrekvenser for denne aldersgruppe.

a)

lette overgangen fra uddannelse til arbejde og mellem job ved at tilbyde integrerede vejledningstjenester (arbejdsformidlings- og rådgivningstjenester) samt kompetencer til karriereplanlægning, både for unge og voksne. Det er afgørende, at de pågældende tjenesteydere let og objektivt kan udveksle oplysninger og udvikle kvaliteten af vejledningstjenester

b)

udvikle eller fastholde videregående VET på EQF-niveau 5 eller derover, hvis det er relevant, og bidrage til at nå EU's overordnede mål om 40 % med en videregående eller tilsvarende uddannelse

c)

fremme fleksible overgange mellem VET, almen uddannelse og videregående uddannelse og øge gennemtrængeligheden ved at styrke de indbyrdes forbindelser mellem dem. For at nå dette mål såvel som øget deltagelse i livslang læring bør medlemsstaterne fremskynde fastlæggelsen og gennemførelsen af overordnede nationale kvalifikationsrammer baseret på læringsresultater

d)

Kommissionen og medlemsstaterne bør arbejde hen imod en øget sammenhæng mellem de to europæiske meritoverførselssystemer, ECVET og ECTS.

a)

Den økonomiske globalisering tilskynder arbejdsgivere, arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende til at udvide deres aktivitetsområde ud over deres egne landes grænser.

VET-institutioner bør støtte dem i denne proces ved at tilføre en international dimension til læringsindholdet og oprette internationale netværk med partnerinstitutioner.

b)

Medlemsstaterne bør tilskynde de lokale og regionale myndigheder og VET-institutionerne til gennem incitamenter, finansieringsordninger (herunder brug af de europæiske strukturfonde) og formidling af bedste praksis at udvikle strategier for grænseoverskridende samarbejde om VET med henblik på at fremme større mobilitet for lærende, undervisere og erhvervslærere og andre, der arbejder med VET. Medlemsstaterne bør fremme VET, der tillader, tilskynder til og — helst — integrerer mobilitetsophold, herunder praktikophold, i udlandet.

c)

Medlemsstaterne bør systematisk anvende og udbrede kendskabet til de europæiske gennemsigtighedsværktøjer som f.eks. EQF, ECVET og Europass for at fremme mobiliteten på tværs af grænserne.

d)

Medlemsstaterne bør fremme muligheder for sprogindlæring for både lærende og undervisere i VET samt sprogundervisning, der er tilpasset de særlige behov inden for VET, med særlig vægt på fremmedsprogs betydning for det grænseoverskridende samarbejde om VET og international mobilitet.

a)

Medlemsstaterne bør aktivt tilskynde VET-institutionerne til at samarbejde med innovative virksomheder, designcentre, kultursektoren og højere læreanstalter ved at indgå »videnpartnerskaber«. Dette bør hjælpe dem med at opnå værdifuld indsigt i nyudviklinger og kompetencebehov og med at udvikle faglig ekspertise og innovation. Sådanne partnerskaber kunne også være nyttige med henblik på at indføre erfaringsbaserede læringsmetoder, tilskynde til eksperimenter og tilpasse læseplanerne.

b)

Ikt bør udnyttes til at øge adgangen til uddannelse mest muligt og til at fremme aktiv læring samt til at udvikle nye metoder inden for både arbejds- og skolebaseret VET.

c)

Medlemsstaterne bør støtte initiativer, der tager sigte på at fremme iværksætterkulturen inden for både I-VET og C-VET i nært samarbejde med arbejdsgivere, VET-institutioner og nationale erhvervsfremmende tjenester. For at opnå dette bør de tilskynde til, at der stilles passende midler til rådighed — f.eks. til undervisningsmaterialer, støtteredskaber og de lærendes oprettelse af minivirksomheder — og arbejde på at styrke samarbejdet på regionalt plan.

d)

Medlemsstaterne bør støtte nyetablerede og fremtidige iværksættere ved at tilskynde færdiguddannede fra VET til at oprette nye virksomheder og ved at fremme læringsmobilitet for unge iværksættere.

a)

garantere, at VET giver de lærende både specifikke erhvervskompetencer og bredere nøglekompetencer, herunder tværfaglige kompetencer, der gør det muligt for dem at følge efter- og videreuddannelse (inden for VET eller inden for videregående uddannelse) og at understøtte karrierevalg, deltagelsen på og overgange på arbejdsmarkedet. Den viden, de kvalifikationer og de kompetencer, mennesker opnår inden for VET, bør sætte dem i stand til at forvalte deres karrierer og spille en aktiv rolle i samfundet

b)

sørge for, at voksenuddannelsessystemerne fremmer tilegnelsen og den videre udvikling af nøglekompetencer. Dette kan ske i samarbejde med institutioner for erhvervsrettede uddannelser, lokalsamfund, civilsamfundets organisationer osv.

c)

maksimere de erhvervsrettede grund- og efteruddannelsers bidrag til at reducere skolefrafaldet til mindre end 10 % gennem en kombination af både forebyggende og afhjælpende foranstaltninger. Dette kan f.eks. opnås gennem arbejdsmarkedsrelevant VET, øget arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser, fleksible læringsforløb, effektiv vejledning og rådgivning og med læringsindhold og -metoder, der anerkender unges livsstil og interesser, samtidig med at der fastholdes høje kvalitetsstandarder for de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser

d)

træffe passende foranstaltninger til at sikre adgang på lige fod, særlig for personer og grupper, der er i fare for at blive udstødt, navnlig lavtuddannede og ufaglærte, personer med særlige behov eller dårligt stillede personer og ældre arbejdstagere. Sådanne gruppers deltagelse i VET bør fremmes og tilskyndes gennem finansielle eller andre midler og gennem validering af ikke-formel og uformel læring samt indførelse af fleksible overgange

e)

fremme et aktivt medborgerskab inden for VET, f.eks. ved at tilskynde til partnerskaber mellem VET-institutioner og civilsamfundets organisationer eller i overensstemmelse med national lovgivning og praksis ved at fremme de lærendes repræsentation i VET-institutioner. Sådanne foranstaltninger kan bidrage til valideringen af kvalifikationer og kompetencer, der er opnået ved frivilligt arbejde.

—

Medlemsstaterne bør udvise stor vilje til at gennemføre prioriteterne i Københavnprocessen som led i de nationale Europa 2020-reformprogrammer.

—

Rapporteringen under Københavnprocessen bør indarbejdes i rapporteringen under »ET 2020«-strategirammen. Dette vil være det mest effektive middel til at bidrage til rapporteringen om Europa 2020-strategien og øge synligheden af erhvervsrettet grund- og efteruddannelse inden for livslang læring.

—

Samarbejdet om VET bør intensiveres. Den åbne koordinationsmetode bør også fremover være den vigtigste mekanisme for et sådant samarbejde. Peerlæring og innovative projekter bør være et af midlerne til at støtte udviklingen af nationale politikker.

—

Generaldirektørerne for erhvervsrettet uddannelse (DGVT), de europæiske arbejdsmarkedsparter og Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse bør fortsat spille en aktiv rolle ved styringen af Københavnprocessen.

—

Cedefop og ETF bør fortsætte med at støtte udviklingen og gennemførelsen af politikker, med at aflægge beretning om fremskridtene med de strategiske mål og de kortfristede resultater og med at levere dokumentation til udformningen af VET-politikker.

—

VET-institutionernes organisationer bør tilskyndes til at samarbejde på europæisk plan med henblik på at fremme ovennævnte mål.

—

Policydialoger og udveksling af erfaringer med vores globale partnere kan bidrage til tacklingen af nuværende og fremtidige udfordringer. De udvekslinger og det samarbejde med potentielle kandidatlande, nabolande, bistået af ETF, og internationale organisationer, særlig OECD, Europarådet, Den Internationale Arbejdsorganisation og UNESCO, bør styrkes. Samtlige medlemsstaters ret til at deltage i disse aktiviteter bør sikres.

—

For at gøre det lettere for de nationale regeringer og arbejdsmarkedets parter at aflægge regelmæssige fremskridtsrapporter bør der udarbejdes en liste over kortfristede resultater.

a)

tilrettelægge aktiviteter, der tager sigte på at fremme VET's tiltrækningskraft og kvalitet, og som kan omfatte kampagner og fagkonkurrencer

b)

støtte aktiviteter, der giver yngre elever under den obligatoriske skolegang mulighed for at stifte bekendtskab med fagområder og karrieremuligheder.

—

politikdokument om, hvilken rolle erhvervsekspertise spiller for intelligent og bæredygtig vækst

—

overveje europæisk støtte til kampagner for at fremme VET, herunder Eurobarometer om VET's tiltrækningskraft

—

tilskynde til fagkonkurrencer på europæisk og/eller globalt plan.

a)

træffe passende foranstaltninger for at gennemføre EQAVET-anbefalingen og gøre fremskridt med hensyn til nationale rammer for kvalitetssikring for VET

b)

eventuelt sikre at nøglekompetencer og kompetencer inden for karriereplanlægning er passende integreret i læseplanerne for I-VET, og at de kan erhverves gennem uddannelsesmuligheder inden for C-VET

c)

regeringer, arbejdsmarkedets parter og VET-institutioner skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at

d)

fortsætte arbejdet med at opsætte systemer til overvågning af overgangen fra læring til arbejde.

—

Vejledning og teknisk støtte til gennemførelse af EQAVET:

—

undersøge gennemførelsen af EQAVET på nationalt plan i 2013

—

tematiske netværk vedrørende kvalitetssikringsprojekter inden for Leonardo da Vinci-programmet

—

Vademecum/undersøgelse om vellykkede arbejdsbaserede læringsmodeller (med input fra Cedefop)

—

styrke foregribelsen af udvikling af kvalifikationer og kompetencer, navnlig gennem kvalifikationsprognoser (Cedefop) og etablering af europæiske råd for kvalifikationer

—

udvikle et fælles sprog, der kan danne bro mellem uddannelse og arbejde (ESCO), som er i overensstemmelse med andre EU-instrumenter, som f.eks. EQF

—

overveje vedtagelsen af en EU-benchmark for beskæftigelsesegnethed på grundlag af et forslag fra Kommissionen

—

arbejde med principper for bedste praksis og vejledning med hensyn til VET-underviseres og -erhvervslæreres skiftende profiler (sammen med Cefefop).

a)

vurdere anvendelsen af incitamenter, rettigheder og pligter for alle involverede parter og træffe passende foranstaltninger for at fremme deltagelse i C-VET med henblik på at maksimere VET's bidrag til »ET2020«-benchmarken på 15 % for voksnes deltagelse i livslang læring

b)

gennemføre EQF-anbefalingen

c)

udvikle og fremme anvendelsen af procedurer til validering af uformel og ikke-formel læring understøttet af EQF/NQF og vejledning

d)

tilbyde integrerede vejledningstjenester (uddannelse, beskæftigelse), der er nært knyttet til arbejdsmarkedets behov

e)

gennemførelse af ECVET: Se afsnit 2.2.

—

politikvejledning om adgang til og deltagelse i C-VET

—

vejledning og teknisk støtte til gennemførelse af EQF, navnlig med henblik på at anvende princippet om læringsresultater

—

Cedefop og ETF kortlægger udviklingen af NQF'er

—

Rådets henstilling om validering af ikke-formel og uformel læring (2011)

—

fremskridtsrapport om udviklingen af livslange vejledningspolitikker, -systemer og -praksis -2011 (Cedefop, ETF og ELGPN).

a)

udvikling hen imod gennemførelse af ECVET i overensstemmelse med henstillingen og deltagelse i afprøvning af ECVET i forbindelse med mobilitet

b)

træffe passende foranstaltninger for at fremme mobiliteten i forbindelse med VET, herunder

—

Vejledning og teknisk støtte til gennemførelse af ECVET:

—

regelmæssig revision af gennemførelsen af ECVET (sammen med Cedefop)

—

tematiske netværk vedrørende ECVET-projekter inden for Leonardo da Vinci-programmet

—

henstilling om læringsmobilitet (2011)

—

overveje at vedtage en EU-benchmark for VET-mobilitet på grundlag af et forslag fra Kommissionen (2011)

—

forslag om en ramme for kvaliteten af praktikantophold

—

fremme mobilitet for praktikanter, herunder ved hjælp af en støtteportal, inden for rammerne af handlingsprogrammet for livslang læring/Leonardo da Vinci-programmet

—

udvikle et europæisk kvalifikationspas som en del af Europass senest i 2012.

a)

tilskynde til partnerskaber for kreativitet og innovation (VET-institutioner, højere læreanstalter og design-, kunst-, forsknings- og innovationscentre)

b)

opfordre til effektiv og innovativ kvalitetssikret brug af teknologi i alle VET-institutionerne (herunder offentlig-private netværk og partnerskaber), ved hjælp af det nødvendige udstyr, infrastruktur og netværk, med konstante forbedringer, der afspejler udviklingen inden for teknologi og pædagogisk kendskab

c)

træffe foranstaltninger til fremme af iværksætterkultur, f.eks. ved at fremme erhvervelse af relevante nøglekompetencer, muliggøre praktiske erfaringer i virksomheder og involvere eksperter fra virksomheder.

—

oprette et VET-/erhvervsforum på EU-plan med fokus på følgende emner:

a)

træffe forebyggende og afhjælpende foranstaltninger for at maksimere VET's bidrag til at reducere skolefrafaldet

b)

overveje specifikke foranstaltninger, der sigter mod at øge lavtuddannedes og andre udsatte gruppers deltagelse i uddannelse, bl.a. ved at udvikle fleksible C-VET-studieforløb og anvende passende vejlednings- og støttetjenester

c)

udnytte ikt til at øge adgangen til uddannelse mest muligt og til at fremme aktiv læring samt til at udvikle nye metoder inden for både arbejds- og skolebaseret VET med henblik på at gøre det lettere for udsatte grupper at deltage

d)

anvende eksisterende overvågningssystemer for at støtte udsatte gruppers deltagelse i VET: se punkt 1.2, litra d), ovenfor.

—

Vademecum om bedste praksis for at inkludere udsatte grupper gennem en kombination af arbejdsbaseret læring og nøglekompetencer

—

Rådets henstilling om nedbringelse af skolefrafald (2011).

a)

etablere kommunikationsstrategier for forskellige interessentgrupper, der fokuserer på gennemførelse og merværdi af redskaber (ECVET, ECTS, overensstemmelse mellem NQF og EQF, kvalitetssikringssystemer i overensstemmelse med EQAVET)

b)

oprette strukturerede samarbejdsmekanismer mellem VET-sektoren og arbejdsformidlinger på alle niveauer (politik og gennemførelse), herunder arbejdsmarkedets parter

c)

bidrage til at forbedre oplysninger om I-VET-studerende på EU-niveau, herunder mobilitet og beskæftigelsesegnethed.

—

støtte realiseringen af ovenstående mål gennem handlingsprogrammet for livslang læring og, hvor det måtte være relevant, de europæiske strukturfonde

—

støtte peerlæring mellem medlemsstaterne samt innovative projekter

—

etablere en styrket samordningsprocedure for gennemførelse af fælles europæiske redskaber på uddannelsesområdet

—

europæisk kommunikationsstrategi for europæiske gennemsigtighedsværktøjer

—

udvikle struktureret samarbejde med VET-institutionernes organisationer på EU-plan

—

styrke struktureret samarbejde mellem uddannelsen og beskæftigelsespolitikken

—

forbedre oplysninger om I-VET-studerende på EU-niveau, herunder mobilitet og beskæftigelsesegnethed

—

arbejdsmarkedets parter på alle niveauer bør fortsat spille en aktiv rolle i Københavnprocessen (styring og ejerskab) og bidrage til ovennævnte resultatmål

—

rapport om udviklinger i VET i medlemsstater og partnerlande

—

styrke udvekslinger med udvidelseslande og nabolande.

1.

Gennemføre foranstaltninger med henblik på at

2.

Fremme den vision, de mål og de principper, der er skitseret i disse konklusioner, som led i Københavnprocessen ved gensidigt samarbejde mellem medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder, Kommissionen, kandidatlandene, EFTA-EØS-landene og arbejdsmarkedets parter.

1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/16

—

enhver har ret til adgang til kulturlivet og til at kunne deltage heri, at stile efter uddannelse og livslang læring, at udvikle sit kreative potentiale og at vælge og få respekteret sin identitet og sit kulturelle tilhørsforhold blandt dettes mange udtryksformer

—

kulturens tværgående dimension gør det berettiget at sætte kulturpolitikken ind i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse

—

adgang til og deltagelse og uddannelse i kultur kan spille en vigtig rolle i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom og fremme af en øget social inklusion, især ved at tilskynde til

A.

at gennemføre en samlet, sammenhængende og participativ tilgang for at fremme kulturens tværgående dimension ved

B.

at styrke forbindelserne mellem uddannelse, erhvervsuddannelse, økonomi, beskæftigelse og kultur ved

C.

at mobilisere kulturens potentiale til bekæmpelse af stereotyper og fordomme over for bestemte sociale og kulturelle grupper, der er ramt af fattigdom eller social udstødelse, ved

A.

at fjerne hindringer for adgang til kultur ved

B.

at øge deltagelsen i kulturlivet og kulturelle udtryksmuligheder ved

1)

at udnytte EU-samhørighedspolitikkens instrumenter i videst muligt omfang med henblik på at støtte kulturelle initiativer, der tager sigte på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse

2)

at nyttiggøre kulturens bidrag til udvikling og gennemførelse af årtusindudviklingsmålene

3)

at tage hensyn til disse konklusioner i forbindelse med virkeliggørelsen af Europa 2020-strategiens mål.

1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/18

—

at Rådet den 4. december 2000 vedtog konklusioner (som disse konklusioner er et supplement til) om bekæmpelse af doping (1) og fastslog, at Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne i rimelig tid inden hvert møde i Det Internationale Antidopingagentur (WADA) skal foretage en koordinering under formandskabets ansvar,

—

at Den Europæiske Union efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten (2) den 1. december 2009 har fået kompetence på sportsområdet, der gør det muligt for EU at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag med henblik på at bidrage til at fremme europæiske sportsanliggender samtidig med, at der tages hensyn til sportens særlige karakter, dens strukturer, der er baseret på frivillig aktivitet, og dens sociale og uddannelsesmæssige funktion. Som følge heraf skal sportens europæiske dimension udvikles ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet. Samarbejdet med tredjelande og med de relevante internationale organisationer, herunder navnlig Europarådet, skal fremmes;

—

at nogle af de spørgsmål, WADA beskæftiger sig med, henhører under EU's kompetenceområde, mens andre er medlemsstaternes ansvar,

—

at WADA har en kontinental opbygning, og at et tæt samarbejde med Europarådet derfor er nødvendigt for at have en fælles forståelse af alle spørgsmål af europæisk interesse;

—

at det er af afgørende betydning at sikre, at EU's og dets medlemsstaters synspunkter tillægges den fornødne vægt i WADA's drøftelser,

—

at EU's og medlemsstaternes holdninger, hvor det er hensigtsmæssigt, f.eks. i lyset af gældende EU-ret og pligten til loyalt samarbejde, under formandskabets ansvar skal koordineres i god tid og på effektiv vis forud for møder i WADA.

1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/19

1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/20

1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/21

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N-105 04/92

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 22956505

1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/24

1.

Den 22. november 2010 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomhederne Companhia de Seguros Tranquilidade, SA (»Tranquilidade«, Portugal), kontrolleret af Espírito Santo Financial Group, SA (»ESFG«, Luxembourg), og Banco Pastor, SA (»Banco Pastor«, Spanien), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over virksomheden Pastor Vida, SA de Seguros y Reaseguros (»Pastor Vida«, Spanien), hidtil udelukkende kontrolleret af Banco Pastor, og Espírito Santo Gestion, S.A.U., S.G.I.I.C. (»ESG«, Spanien) kontrolleret af ESFG, gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over hele Gespastor S.G.I.I.C, SA (»Gespastor«, Spanien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.5980 — Tranquilidade/Banco Pastor/Pastor Vida/Espírito Santo Gestion/Gespastor sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/26

1.

Den 24. november 2010 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Votorantim-koncernen (Brasilien) og Fischer-koncernen (Brasilien) gennem en fusion af deres respektive datterselskaber Citrovita og Citrosuco erhverver fælles kontrol over et nystiftet joint venture-selskab (»JV«), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.5907 — Votorantim/Fischer/JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/27