Den Europæiske Unions C 246/2010

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-271/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 92/50/EØF og 2004/18/EF - offentlige tjenesteydelsesaftaler - arbejdsmarkedspension for kommunalt ansatte arbejdstagere - direkte indgåelse af aftaler med de forsikringsinstitutioner, der er udpeget i en kollektiv overenskomst indgået mellem arbejdsmarkedets parter, uden afholdelse af en udbudsprocedure inden for Unionen)

2010/C 246/02

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Wilms og D. Kukovec, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og N. Graf Vitzthum, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Kongeriget Danmark (ved B. Weis Fogh og C. Pilgaard Zinglersen, som befuldmægtigede) og Kongeriget Sverige (ved A. Falk og A. Engman, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 8, sammenholdt med afsnit III-IV, i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209, s. 1) og artikel 20, sammenholdt med artikel 23-55, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114) — lokale sammenslutningers og kommunale myndigheders praksis med at indgå aftaler vedrørende arbejdsmarkedspensioner direkte uden afholdelse af udbud

Konklusion

Forbundsrepublikken Tyskland har frem til den 31. januar 2006 tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8, sammenholdt med afsnit III-VI i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, og siden den 1. februar 2006 tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 20, sammenholdt med artikel 23-55 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, for så vidt som der er blevet indgået tjenesteydelsesaftaler vedrørende arbejdsmarkedspension direkte med de institutioner og selskaber, der er nævnt i § 6 i den kollektive overenskomst om lønkonvertering for kommunalt ansatte arbejdstagere (Tarifvertrag zur Entgeltumwandlung für Arbeitnehmer im Kommunalen öffentlichen Dienst), uden afholdelse af en udbudsprocedure inden for hele Den Europæiske Union i 2004 af kommunale myndigheder og virksomheder, som omfattede mere end 4 505 ansatte, i 2005 af kommunale myndigheder og virksomheder, som omfattede mere end 3 133 ansatte, og i 2006 og 2007 af kommunale myndigheder og virksomheder, som omfattede mere end 2 402 ansatte.

2)	I øvrigt frifindes Forbundsrepublikken Tyskland.

3)	Europa-Kommissionen, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 223 af 30.8.2008.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/3

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-573/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 79/409/EØF - beskyttelse af vilde fugle - gennemførelsesforanstaltninger)

2010/C 246/03

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Recchia, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri og G. Fiengo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9 10, 11, 13 og 18 i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle — mangelfuld gennemførelse — undtagelser — krav

Konklusion

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2-7, 9-11, 13 og 18 i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, idet gennemførelseslovgivningen i den italienske retsorden vedrørende direktivet ikke er i fuldstændig overensstemmelse med direktivet, og gennemførelsesordningen for direktivets artikel 9 sikrer ikke, at de undtagelser, som de kompetente italienske myndigheder har vedtaget, overholder de betingelser og krav, der fremgår af denne artikel.

2)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 55 af 7.3.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/3

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 29. juli 2010 — Rijksdienst voor Pensioenen mod Elisabeth Brouwer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeidshof te Antwerpen — Belgien)

(Sag C-577/08) (1)

(Ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring - direktiv 79/7/EØF - grænsearbejdere - beregning af pension)

2010/C 246/04

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Arbeidshof te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rijksdienst voor Pensioenen

Sagsøgt: Elisabeth Brouwer

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Arbeidshof te Antwerpen — fortolkning af artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6, s. 24) — national lovgivning der til beregning af alderspensionen for grænsearbejdere fastsætter lavere faste og fiktive daglønninger for kvinder end for mænd

Konklusion

Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring er til hinder for en national lovgivning, hvorefter beregningen af kvindelige grænsearbejderes alderspension — hvad angår perioden fra 1984 til 1994 — for samme arbejde eller arbejde af samme værdi var baseret på fiktive og/eller faste daglønninger, der er lavere end mandlige grænsearbejderes daglønninger.

(1) EUT C 55 af 7.3.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/4

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-582/08) (1)

(Traktatbrud - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - artikel 169-171 - trettende direktiv 86/560/EØF - artikel 2 - tilbagebetaling - afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i EU - forsikringstransaktioner - finansielle transaktioner)

2010/C 246/05

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og M. Afonso, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved I. Rao og S. Hathaway, som befuldmægtigede, og K. Lasok, QC)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 169, 170 og 171 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) og af artikel 2, stk. 1, i Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område (EFT L 326, s. 40) — national lovgivning, som ikke tillader tilbagebetaling af indgående afgift for visse forsikringstransaktioner og finansielle transaktioner gennemført af afgiftspligtige personer, der er etableret uden for Den Europæiske Unions område

Konklusion

1)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland frifindes.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 69 af 21.3.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/4

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 29. juli 2010 — Astra Zeneca UK Limited mod Her Majesty's Commissioners of Revenue and Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra VAT and Duties Tribunal, Manchester — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-40/09) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 2, nr. 1 - begrebet »levering af tjenesteydelser, som foretages mod vederlag« - værdikuponer, som et selskab udsteder til sine ansatte i forbindelse med aflønningen af sidstnævnte)

2010/C 246/06

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

VAT and Duties Tribunal, Manchester

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Astra Zeneca UK Limited

Sagsøgt: Her Majesty's Commissioners of Revenue and Customs

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — VAT and Duties Tribunal, Manchester — fortolkning af artikel 2, stk. 1, artikel 6, stk. 2, litra b), og artikel 17, stk. 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — begrebet tjenesteydelser mod vederlag — værdikuponer, som stilles til en ansats rådighed i henhold til ansættelsesaftalen, og som kvalificeres som løn for så vidt angår en del af deres værdi

Konklusion

Artikel 2, nr. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, skal fortolkes således, at et selskabs levering af en værdikupon, som selskabet har erhvervet til en pris inklusive merværdiafgift, til sine ansatte, mod at sidstnævnte giver afkald på en del af deres løn i kontanter, udgør en levering af tjenesteydelser, som foretages mod vederlag som omhandlet i denne bestemmelse.

(1) EUT C 90 af 18.4.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/5

Domstolens dom (Første Afdeling) af 29. juli 2010 — Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen

(Sag C-54/09 P) (1)

(Appel - landbrug - den fælles markedsordning for vin - støtte til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer - forordning (EF) nr. 1493/1999 - fordeling af de endelige støttebeløb på medlemsstaterne - forordning (EF) nr. 1227/2000 - artikel 16, stk. 1 - frist - bindende karakter)

2010/C 246/07

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Den Hellenske Republik (ved I. Chalkias og M. Tassopoulou, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved H. Tserepa-Lacombe og F. Jimeno Fernández, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 11. december 2008 i sag T-339/06, Grækenland mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for påstanden om annullation af dens beslutning 2006/669/EF af 4. oktober 2006 om fordeling for regnskabsåret 2006 af de definitive støttebeløb på medlemsstaterne for et bestemt antal hektarer med henblik på omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 (meddelt under nummer K(2006) 4348) (EFT L 275, s. 62), i det omfang der ved beslutningen er fastsat hektarer og definitive støttebeløb for Grækenland

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 82 af 4.4.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/5

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. juli 2010 — Alexander Hengartner og Rudolf Gasser mod Landesregierung Vorarlberg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

(Sag C-70/09) (1)

(Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - leje af et jagtområde - regional afgift - begrebet økonomisk aktivitet - ligebehandlingsprincippet)

2010/C 246/08

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Alexander Hengartner og Rudolf Gasser

Sagsøgt: Landesregierung Vorarlberg

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgerichtshof — fortolkning af artikel 43 EF — begrebet økonomisk aktivitet — jagt, der drives som sport og uden gevinst for øje — salg af vildtet for at dække en del af jagtomkostningerne — ingen fortjeneste

Konklusion

Bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999, er ikke til hinder for, at en statsborger i en af de kontraherende parter på en anden kontraherende parts område i egenskab af modtager af tjenesteydelser underlægges en anderledes behandling end den, der anvendes over for personer, som har fast bopæl på nævnte område, over for Unionens borgere og over for personer, som ifølge EU-retten ligestilles hermed, for så vidt angår opkrævning af en afgift for levering af en tjenesteydelse, såsom at stille en jagtret til rådighed.

(1) EUT C 102 af 1.5.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/6

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. juli 2010 — Bâtiments et Ponts Construction SA og WISAG Produktionsservice GmbH, tidligere ThyssenKrupp Industrieservice GmbH mod Berlaymont 2000 SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Belgien)

(Sag C-74/09) (1)

(Offentlige bygge- og anlægskontrakter - direktiv 93/37/EØF - artikel 24 - udelukkelsesgrunde - forpligtelser med til hensyn betaling af bidrag til sociale sikringsordninger samt skatter og afgifter - registreringskrav for de bydende, idet de ellers udelukkes - »Registreringsudvalget« og dets beføjelser - undersøgelse af gyldigheden af de attester, der udstedes af de kompetente myndigheder i de udenlandske tilbudsgiveres etableringsmedlemsstat)

2010/C 246/09

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Bâtiments et Ponts Construction SA og WISAG Produktionsservice GmbH, anciennement ThyssenKrupp Industrieservice GmbH

Sagsøgt: Berlaymont 2000 SA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation — fortolkning af artikel 24, stk. 2, i Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter (EFT L 199, s. 54) og artikel 49 EF og artikel 50 EF — indgåelse af offentlige kontrakter — national lovgivning, der giver den ordregivende myndighed mulighed for, for det første, at udelukke en bydende som følge af, at denne ikke er registreret i denne stat, selvom nævnte bydende har fremlagt tilsvarende attester fra myndighederne i en anden medlemsstat og, for det andet, at undergive disse attester en gyldighedsundersøgelse — denne lovgivnings forenelighed med ovennævnte fællesskabsretlige bestemmelser

Konklusion

EU-retten skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national ordning som den i hovedsagen omhandlede, der pålægger en entreprenør, der er etableret i en anden medlemsstat, forpligtelsen til i den ordregivende myndigheds medlemsstat at være indehaver af en registrering om, at der ikke foreligger de udelukkelsesgrunde, der er opregnet i artikel 24, stk. 1, i Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, for at få tildelt en offentlig kontrakt i sidstnævnte medlemsstat, på betingelse af, at en sådan forpligtelse hverken vanskeliggør eller forsinker entreprenørens deltagelse i den pågældende offentlige udbudsprocedure eller giver anledning til uforholdsmæssige administrative omkostninger og udelukkende har til formål at efterprøve den interesserede parts faglige kvalifikationer som omhandlet i denne bestemmelse.

EU-retten skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken kontrol af de attester, der udstedes til en entreprenør i en anden medlemsstat af de skattemæssige og sociale myndigheder i denne medlemsstat, overdrages til et andet organ end den ordregivende myndighed, såfremt:

—	dette organ for størstepartens vedkommende er sammensat af personer, der udpeges af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i bygge- og anlægssektoren i den provins, hvor den pågældende offentlige kontrakt afvikles

—	og denne beføjelse omfatter en materiel prøvelse af disse attesters gyldighed.

(1) EUT C 102 af 1.5.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/6

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 29. juli 2010 — Federación de Servicios Públicos de la UGT (UGT-FSP) mod Ayuntamiento de la Línea de la Concepción, María del Rosario Vecino Uribe og Ministerio Fiscal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social Único de Algeciras — Spanien)

(Sag C-151/09) (1)

(Overførsel af virksomheder - direktiv 2001/23/EF - bevarelse af arbejdstagernes rettigheder - repræsentanter for arbejdstagerne - den overførte enheds uafhængighed)

2010/C 246/10

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Social Único de Algeciras

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Federación de Servicios Públicos de la UGT (UGT-FSP)

Sagsøgte: Ayuntamiento de la Línea de la Concepción, María del Rosario Vecino Uribe og Ministerio Fiscal

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Juzgado de lo Social Único de Algeciras — fortolkning af artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter — forpligtelse for virksomheden eller bedrifter, som har bevaret sin uafhængighed efter overførslen, til at opretholde arbejdstagerrepræsentanternes status og funktion — begrebet uafhængighed

Konklusion

En overført økonomisk enhed bevarer sin uafhængighed som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter, når den kompetence, der er overdraget til de ansvarlige for denne enhed inden for overdragerens organisationsstruktur — dvs. kompetencen til relativt frit og selvstændigt at tilrettelægge arbejdet i denne enhed i forbindelse med enhedens specifikke økonomiske aktivitet, og mere specifikt, kompetencen til at udstede ordrer og instruktioner, fordele opgaver til den omhandlede enheds underordnede arbejdstagere samt at bestemme brugen af de materielle aktiver, som enheden har til rådighed, og det uden direkte indblanding fra arbejdsgiverens andre organisationsstrukturer — i realiteten forbliver uændret inden for erhververens organisationsstruktur.

Det forhold alene, at de øverste ansvarlige udskiftes, kan ikke i sig selv påvirke den overførte enheds uafhængighed, medmindre de nye øverste ansvarlige råder over en kompetence, der sætter dem i stand til direkte at tilrettelægge aktiviteterne for arbejdstagerne i denne enhed og at træde i stedet for disse arbejdstageres umiddelbare overordnede i forbindelse med beslutningstagningen internt i enheden.

(1) EUT C 167 af 18.7.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/7

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 29. juli 2010 — Dyrektor Izby Skarbowej w Białymstoku mod Profaktor Kulesza, Frankowski, Jóźwiak, Orłowski sp. j, tidligere Profaktor Kulesza, Frankowski, Trzaska sp. j (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Republikken Polen)

(Sag C-188/09) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - moms - ret til fradrag - nedsættelse af det fradragsberettigede beløb i tilfælde af tilsidesættelse af forpligtelsen til at anvende et kasseapparat)

2010/C 246/11

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dyrektor Izby Skarbowej w Białymstoku

Sagsøgt: Profaktor Kulesza, Frankowski, Jóźwiak, Orłowski sp. j, tidligere Profaktor Kulesza, Frankowski, Trzaska sp. j

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Naczelny Sąd Administracyjny — fortolkning af artikel 2, stk. 1 og 2, i Rådets første direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (EFT 71, s. 1301), sammenholdt med artikel 2, og artikel 10, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1 og 2, artikel 27, stk. 1, samt artikel 33, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — foreneligheden med disse bestemmelser er af en national lovgivning, som foreskriver obligatorisk anvendelse af et kasseapparat ved den momspligtiges salg til ikke-momspligtige, og hvorefter en tilsidesættelse af denne forpligtelse straffes med en fortabelse på 30 % af retten til fradrag af den indgående moms

Konklusion

Det fælles merværdiafgiftssystem, således som det er defineret i artikel 2, stk. 1 og 2, i Rådets første direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, samt i artikel 2, artikel 10, stk. 1 og 2, og artikel 17, stk. 1 og 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2004/7/EF af 20. januar 2004, er ikke til hinder for, at en medlemsstat midlertidigt begrænser det fradragsberettigede beløb for indgående afgift for afgiftspligtige personer, som ikke har overholdt en formel bogføringsforskrift vedrørende deres salgsregnskab, på betingelse af, at den således foreskrevne sanktion overholder proportionalitetsprincippet.

Bestemmelser som dem, der findes i artikel 111, stk. 1 og 2, i lov om afgift på goder og tjenesteydelser (ustawa o podatku od towarów i usług) af 11. marts 2004, udgør ikke »særlige fravigende foranstaltninger«, hvis formål er at undgå visse former for svig eller unddragelse, som omhandlet i artikel 27, stk. 1, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2004/7.

3)	Artikel 33 i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2004/7, er ikke til hinder for opretholdelsen af bestemmelser som dem, der findes i artikel 111, stk. 1 og 2, i lov om afgift på goder og tjenesteydelser af 11. marts 2004.

(1) EUT C 193 af 15.8.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/8

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 29. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

(Sag C-189/09) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2006/24/EF - beskyttelse af privatlivets fred - lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2010/C 246/12

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Balta og B. Schöfer, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig (ved E. Riedl, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Rådet for Den Europæiske Union

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse eller meddelelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF (EUT L 105, s. 54)

Konklusion

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

2)	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 180 af 1.8.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/8

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 29. juli 2010 — Anheuser-Busch, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Budějovický Budvar, národní podnik

(Sag C-214/09 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - ansøgning om registrering af EF-ordmærket BUDWEISER - indsigelse - forordningens artikel 8, stk. 1, litra a) og b) - ældre internationale ord- og figurmærker BUDWEISER og Budweiser Budvar - reel brug af det ældre varemærke - samme forordnings artikel 43, stk. 2 og 3 - fremlæggelse af beviser »rettidigt« - fornyelsescertifikatet for det ældre varemærke - artikel 74, stk. 2, i forordning nr. 40/94)

2010/C 246/13

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Anheuser-Busch, Inc. (ved Rechtsanwälte V. von Bomhard og B. Goebel)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral) og Budějovický Budvar, národní podnik (ved advokát K. Čermák)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 25. marts 2009 i sag T-191/07, Anheuser-Busch mod KHIM — Anheuser-Busch, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et annullationssøgsmål indledt af ansøgeren om ordmærket »BUDWEISER« for varer i klasse 32 til prøvelse af afgørelse truffet den 20. marts 2007 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (KHIM) (sag R 299/2006-2), vedrørende afslag på en klage over Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne afslog at registrere det nævnte varemærke i en indsigelsessag rejst af indehaveren af de internationale figur- og ordmærker »BUDWEISER« og »Budweiser Budvar« for varer i klasse 31 og 32

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Anheuser-Busch Inc. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 193 af 15.8.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/9

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. juli 2010 — Skatteministeriet mod DSV Road A/S (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vestre Landsret — Danmark)

(Sag C-234/09) (1)

(EF-toldkodeksen - forordning (EØF) nr. 2913/92 - artikel 204, stk. 1, litra a) - forordning (EØF) nr. 2454/93 - artikel 859 - procedure for ekstern forsendelse - godkendt afsender - toldskylds opståen - forsendelsesdokument for varer, der ikke eksisterer)

2010/C 246/14

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Vestre Landsret

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Skatteministeriet

Sagsøgt: DSV Road A/S

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Vestre Landsret — fortolkning af artikel 1 og artikel 4, stk. 9 og 10, samt artikel 92, 96 og artikel 204, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) — godkendt afsender har ved en fejl generet to forsendelsesdokumenter for samme vareforsendelse i det nye datamatiserede forsendelsessystem (NTCS) ved at tildele to forskellige forsendelsesnumre (MRN) til ét enkelt vareparti — toldskyld opstået som følge af, at det ikke har været muligt at afslutte proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse ved på bestemmelsestoldstedet — opkrævning af told af angivne varer, der ikke eksisterer fysisk

Konklusion

Artikel 204, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005, skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en situation som den, der foreligger i hovedsagen, hvor en godkendt afsender ved en fejl har genereret to eksterne forsendelsesprocedurer for én og samme vare, idet den overskydende forsendelsesprocedure, som vedrører en vare, der ikke eksisterer, ikke kan medføre, at der opstår en toldskyld i henhold til nævnte bestemmelse.

(1) EUT C 205 af 29.8.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/9

Domstolens dom (Første Afdeling) af 29. juli 2010 — SIA Pakora Pluss mod Valsts ieņēmumu dienests (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākās tiesas Senāts — Republikken Letland)

(Sag C-248/09) (1)

(Akt om tiltrædelse af Den Europæiske Union - toldunion - overgangsforanstaltninger - fritagelse for told ved overgang til fri omsætning - vare, der på datoen for Republikken Letlands tiltrædelse transporteres inden for det udvidede Fællesskab - eksportformaliteter - importafgifter - moms)

2010/C 246/15

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākās tiesas Senāts

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SIA Pakora Pluss

Sagsøgt: Valsts ieņēmumu dienests

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Augstākās tiesas Senāts — fortolkning af artikel 4, nr. 10, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), artikel 448 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT L 253, s. 1) samt bilag IV, kapitel 5, punkt 1, i tiltrædelsesakten til Den Europæiske Union af 2003 — indførsel ad søvejen af et motorkøretøj — overgang til fri omsætning, som er fritaget for toldafgifter og andre toldforanstaltninger, som finder anvendelse på varer, som på tiltrædelsestidspunktet transporteres inden for det udvidede Fællesskab efter udførelse af eksportformaliteter

Konklusion

Kapitel 5, punkt 1, i bilag IV til akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, skal fortolkes således, at det ved efterprøvelsen af, om de deri omhandlede formaliteter vedrørende eksport er opfyldt, er uden betydning, om de handlinger, der er nævnt i artikel 448 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/1993 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2787/2000 af 15. december 2000, er blevet udført, selv når der er udarbejdet en fragtseddel.

Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 82/97 af 19. december 1996, og forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 2787/2000, finder anvendelse i de nye medlemsstater fra den 1. maj 2004, uden at ordningen i kapitel 5, punkt 1, i bilag IV til tiltrædelsesakten kan påberåbes, når de deri nævnte eksportformaliteter ikke er blevet opfyldt for varer, som var under transport inden for det udvidede Fællesskab på datoen for disse nye medlemsstaters tiltrædelse af Unionen.

3)	Artikel 4, nr. 10), i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 82/97, skal fortolkes således, at importafgifter ikke omfatter den merværdiafgift, der skal opkræves ved indførsel af varer.

4)	I tilfælde af indførsel af en vare påhviler pligten til at betale merværdiafgift den eller de personer, der med henblik herpå er udpeget eller godkendt af indførselsmedlemsstaten.

(1) EUT C 220 af 12.9.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/10

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. juli 2010 — Bianca Purrucker mod Guillermo Vallés Pérez (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-256/09) (1)

(Retligt samarbejde i civile sager - kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar - forordning (EF) nr. 2201/2003 - foreløbige eller sikrende retsmidler - anerkendelse og fuldbyrdelse)

2010/C 246/16

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bianca Purrucker

Sagsøgt: Guillermo Vallés Pérez

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af kapitel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338, s. 1) — anvendelse af nævnte forordnings regler om anerkendelse og fuldbyrdelse på et foreløbigt retsmiddel, hvorefter forældremyndigheden over et barn tillægges faderen, og barnet, som opholder sig hos sin mor i en anden medlemsstat, skal udleveres til faderen

Konklusion

Forskrifterne i artikel 21 ff. i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 finder ikke anvendelse på foreløbige retsmidler vedrørende forældremyndighed, som henhører under nævnte forordnings artikel 20.

(1) EUT C 220 af 12.9.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/11

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 15. juli 2010 — Gaston Schul BV mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-354/09) (1)

(EF-toldkodeksen - artikel 33 - varers toldværdi - inkludering af toldafgifter - leveringsbetingelsen »Delivered Duty Paid«)

2010/C 246/17

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gaston Schul BV

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af artikel 33, litra f), og artikel 220 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) — toldværdi — kontrakt, der indeholder leveringsbetingelsen »delivered duties paid«, der er indgået i den formodning, at der ikke skulle betales told — beløb ikke angivet — spørgsmålet, om beløbet udelukkes fra toldværdien

Konklusion

Betingelsen i artikel 33 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, hvorefter importafgifterne skal være »adskilt« fra den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for de indførte varer, er opfyldt, når kontraktparterne er enige om, at disse varer vil blive leveret DDP (»Delivered Duty Paid«), og har angivet dette i toldangivelsen, men på grund af en vildfarelse vedrørende de nævnte varers præferenceoprindelse har undladt at angive et beløb for importafgifter.

(1) EUT C 282 af 21.11.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/11

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. juli 2010 — Pannon Gép Centrum Kft mod APEH Központi Hivatal Hatósági Főosztály Dél-dunántúli Kihelyezett Hatósági Osztály (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Baranya Megyei Bíróság — Republikken Ungarn)

(Sag C-368/09) (1)

(Sjette momsdirektiv - direktiv 2006/112/EF - ret til fradrag for den indgående moms - national lovgivning, hvorefter en fejlangivelse i fakturaen sanktioneres ved, at retten til fradrag fortabes)

2010/C 246/18

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Baranya Megyei Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pannon Gép Centrum Kft

Sagsøgt: APEH Központi Hivatal Hatósági Főosztály Dél-dunántúli Kihelyezett Hatósági Osztály

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Baranya Megyei Bíróság — fortolkning af artikel 17, stk. 1, artikel 18, stk. 1, og artikel 22, stk. 3, litra a) og b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), og Rådets direktiv 2001/115/EF af 20. december 2001 om ændring af direktiv 77/388/EØF med henblik på forenkling, modernisering og harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til merværdiafgift — fratagelse af retten til fradrag hos modtageren af en tjenesteydelse på grundlag af en fejl i datoen for afslutningen af arbejdet på den af tjenesteyderen udstedte faktura — national lovgivning, der sanktionerer enhver formel mangel i regninger med fratagelse af retten til fradrag

Konklusion

Artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig merværdiafgift, at fradrage beløbet på den merværdiafgift, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgiftspligtige person — inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse — har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura.

(1) EUT C 11 af 16.1.2010.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/12

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 29. juli 2010 — Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs mod Isaac International Limited (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (Chancery Division) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-371/09) (1)

(Forordning (EØF) nr. 2913/92 - toldkodeks - artikel 212a - forordning (EØF) nr. 2454/93 - artikel 292 - forordning (EF) nr. 88/97 - artikel 14 - antidumpingtold - cykelstel)

2010/C 246/19

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (Chancery Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

Sagsøgt Isaac International Limited

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — High Court of Justice (Chancery Division) — fortolkning af artikel 14c i Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97 af 20. januar 1997 om bevilling til fritagelse af importen af visse dele til cykler med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik fra den ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 fastsatte udvidelse af den antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EØF) nr. 2474/936 (EFT L 17, s. 17) — fortolkning af artikel 292, stk. 3, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT L 253, s. 1) — fortolkning af artikel 212, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 (EFT L 302, s. 1) — antidumpingtold på cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina — betingelser for fritagelse af visse indførsler af vigtige dele af cykler — indhentelse af bevilling med hensyn til særligt anvendelsesformål — importør der ikke har indhentet den fornødne bevilling, idet vedkommende ikke har gjort sig bekendt med bestemmelserne i artikel 14, litra c), i forordning (EF) nr. 88/97 og artikel 297, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2451/93 — begrebet åbenbar forsømmelighed

Konklusion

Den procedure, der er fastsat i artikel 292, stk. 3, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1602/2000 af 24. juli 2000, kan ikke danne grundlag for en bevilling til en importør, der har hjemsted og udøver sine aktiviteter i to medlemsstater og indfører varer i den første medlemsstat for straks at transportere dem videre til den anden medlemsstat, således at han kan drage fordel af en fritagelse for antidumpingtold i henhold til artikel 14, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97 af 20. januar 1997 om bevilling til fritagelse af importen af visse dele til cykler med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik fra den ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 fastsatte udvidelse af den antidumpingtold, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 2474/93.

Artikel 212a i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16. november 2000, giver ikke mulighed for at meddele fritagelse for antidumpingtold til en importør, som ikke råder over den forudgående bevilling for at drage fordel af en fritagelse for en sådan told i henhold til artikel 14, litra c), i forordning nr. 88/97.

(1) EUT C 267 af 7.11.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/13

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 29. juli 2010 — Françoise-Eléonor Hanssens-Ensch, som kurator for Agenor SA mod Det Europæiske Fællesskab (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de commerce de Bruxelles — Belgien)

(Sag C-377/09) (1)

(Artikel 235 EF og 288, stk. 2, EF - Domstolens kompetence til at træffe afgørelse i en sag om ansvar uden for kontraktforhold mod Det Europæiske Fællesskab - sag vedrørende personlig hæftelse i henhold til artikel 530, stk. 1, i den belgiske code des sociétés - sag anlagt af en kurator for et aktieselskabs konkursbo mod Det Europæiske Fællesskab - nationale domstoles kompetence til at træffe afgørelse i en sådan sag)

2010/C 246/20

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de commerce de Bruxelles

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Françoise-Eléonor Hanssens-Ensch, som kurator for Agenor SA

Sagsøgt: Det Europæiske Fællesskab

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal de commerce de Bruxelles — fortolkning af EF-traktatens artikel 288, stk. 2 — erstatningssøgsmål anlagt af en kurator for et konkursbo mod Det Europæiske Fællesskab for en påstået alvorlig forseelse begået af Fællesskabet ved den faktiske forvaltning af et selskab, der førte til dets konkurs — Domstolens kompetence til at pådømme en sag om erstatning uden for kontraktforhold baseret på anvendelsen af nationale bestemmelser vedrørende konkursbehandling

Konklusion

Et søgsmål om ansvar uden for kontraktforhold, der er anlagt mod Fællesskabet, henhører ikke i henhold til artikel 235 EF, sammenholdt med artikel 288, stk. 2, EF, under de nationale domstoles kompetence, selv om det er baseret på nationale retsforskrifter, der indfører en særlig retlig ordning, der adskiller sig fra den pågældende medlemsstats almindelige lovgivning om erstatningsansvar.

(1) EUT C 312 af 19.12.2009.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/13

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 15. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-512/09) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2006/66/EF - batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2010/C 246/21

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved I. Dimitriou og A. Margeli, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved N. Dafniou, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266, s. 1)

Konklusion

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 37 af 13.2.2010.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/14

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 29. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-513/09) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2006/66/EF - batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2010/C 246/22

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved V. Peere og A. Marghelis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved T. Materne, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse eller meddelelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266, s. 1)

Konklusion

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.

2)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 37 af 13.2.2010.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/14

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 29. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Estland

(Sag C-515/09) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2006/21/EF - håndtering af affald fra udvindingsindustrien - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2010/C 246/23

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Marghelis og K. Saaremäel-Stoilov, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Estland (ved L. Uibo, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (EUT L 102, s. 15)

Konklusion

Republikken Estland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

2)	Republikken Estland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 63 af 13.3.2010.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/14

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 29. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-6/10) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2006/46/EF - selskabsrettigheder - forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber - manglende gennemførelse af eller underretning om nationale gennemførelsesbestemmelser)

2010/C 246/24

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braun og L. de Schietere de Lophem, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved M. Jacobs og J.-C. Halleux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse eller meddelelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF af 14. juni 2006 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer, 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, 86/635/EØF om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber og 91/674/EØF om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EUT L 224, s. 1)

Konklusion

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF af 14. juni 2006 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer, 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, 86/635/EØF om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber og 91/674/EØF om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 80 af 27.3.2010.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/15

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 15. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-8/10) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2006/46/EF - selskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber - manglende fuldstændig gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2010/C 246/25

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braun og L. de Schietere de Lophem, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse eller meddelelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF af 14. juni 2006 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer, 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, 86/635/EØF om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber og 91/674/EØF om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EUT L 224, s. 1)

Konklusion

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF af 14. juni 2006 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer, 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, 86/635/EØF om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber og 91/674/EØF om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 80 af 27.3.2010.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/15

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 29. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-19/10) (1)

(Traktatbrud - forordning (EF) nr. 273/2004 og 111/2005 - narkotikaprækursorer - kontrol og overvågning inden for Unionen - overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Fællesskabet og tredjelande - sanktioner)

2010/C 246/26

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Oliver og S. Mortoni, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget og avvocato dello Stato S. Mortoni Fiorentino)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 af 11. februar 2004 om narkotikaprækursorer og artikel 31 i Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 af 22. december 2004 om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Fællesskabet og tredjelande (EUT 2005 L 22, s. 1)

Konklusion

Den Italienske Republik har, da den ikke har vedtaget de nødvendige nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 af 11. februar 2004 om narkotikaprækursorer, samt af artikel 31 i Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 af 22. december 2004 om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Fællesskabet og tredjelande, tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til nævnte forordninger.

2)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 80 af 27.3.2010.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/16

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 29. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-35/10) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2006/21/EF - miljøbeskyttelse - håndtering af affald - minedrift - manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist)

2010/C 246/27

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Marghelis og J. Sénéchal, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og S. Menez, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (EUT L 102, s. 15)

Konklusion

Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 80 af 27.3.2010.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/16

Appel iværksat den 21. maj 2010 af Centre de Coordination Carrefour SNC til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 18. marts 2010 i sag T-94/08, Centre de Coordination Carrefour mod Kommissionen

(Sag C-254/10 P)

()

2010/C 246/28

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Centre de Coordination Carrefour SNC (ved avocats X. Clarebout, C. Docclo og M. Pittie)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Appellen antages og kendes begrundet

—	følgelig ophæves den appellerede dom

—

og følgelig:

—	hjemviser Domstolen sagen til Retten, for at denne kan træffe en ny afgørelse, eller

—	træffer selv endelig afgørelse i sagen og tiltræder de påstande, der blev nedlagt af sagsøgeren i første instans, idet den annullerer den anfægtede afgørelse (1)

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort fem anbringender gældende til støtte for sin appel.

Med sit første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har tilsidesat sin begrundelsespligt idet den har fastslået, dels at appellanten ikke har en retlig interesse med hensyn til den anfægtede beslutning, idet der ikke foreligger en gyldig godkendelse i henhold til belgisk ret, dels at spørgsmålet om sagens antagelse til realitetsbehandling ikke i sig selv kan afhænge af forekomsten af en gyldig godkendelse. Da Retten ikke samtidig kunne fastslå, at der ikke foreligger en retlig interesse på grund af den manglende gyldige godkendelse og på grund af den manglende relevans ved bedømmelsen af, om søgsmålet kan antages til realitetsbehandling, er en sådan begrundelse således selvmodsigende.

Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har foretaget en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, der er fremført i sagen, ved at have tilsidesat systematikken i den belgiske lovgivning om koordinationscentre, idet den på fejlagtig måde har fortolket kongelig anordning nr. 187 af 30. december 1982 om oprettelse af koordinationscentre (2), ved at forvanske rækkevidden af denne og tilsidesætte de belgiske retskilders rangfølge. Den pågældende kongelige anordning er således en anordning med særlige beføjelser, der i belgisk ret har samme retlige karakter som en lov, og den vil altid finde anvendelse på appellanten, der følgelig har krav på en godkendelse for ti år.

Med det tredje anbringende påberåber appellanten sig Rettens tilsidesættelse af den retskraft, som Domstolens dom af 22. juni 2006, forenede sager C-182/03 og C-217/03, Belgien og Forum 187 mod Kommissionen, har, eftersom Retten finder, at den omstændighed, at denne dom annullerer den anfægtede beslutning, indebar et forbud mod forlængelse af godkendelser af koordinationscentre regnet fra meddelelsen af den anfægtede beslutning. Domstolens dom annullerede imidlertid den anfægtede beslutning netop, fordi der ikke forelå tilstrækkelige overgangsperioder for koordinationscentrene, hvis begæring om forlængelse verserede på datoen for denne meddelelse eller hvis godkendelse udløb den dato, hvor denne beslutning meddeltes eller kort tid efter dette tidspunkt.

Med sit fjerde anbringende gør appellanten gældende, at Retten har tilsidesat begrebet »retlig interesse«, idet den har fastslået, at den af appellanten anlagte sag ikke med sit resultat kan tilføre appellanten en fordel, da det er uvist, om de belgiske myndigheder tillader appellanten at opretholde status som koordinationscenter efter den 31. december 2005, såfremt den omtvistede beslutning annulleres. På den ene side råder de belgiske myndigheder imidlertid ikke over nogen skønsbeføjelse i det foreliggende tilfælde, idet godkendelse skal meddeles for en periode på ti år, hvis der er en tilfredsstillende opfyldelse af betingelserne i kongelig anordning nr. 187. På den anden side har Retten selv fastslået i den appellerede dom, at de belgiske myndigheder ikke havde udelukket at tildele appellanten fordel af den pågældende ordning efter den 31. december 2005, og at de har besluttet ikke at idømme appellanten sanktioner, indtil Retten havde truffet endelig afgørelse i sagen.

Med det femte og sidste anbringende gør appellanten gældende, at Retten har begået en retlig fejl, idet den har fastslået, at en overgangsforanstaltning ikke kan gælde med tilbagevirkende kraft. Det er nemlig ikke usædvanligt, at en overgangsperiode løber fra et tidligere tidspunkt, især på skatteområdet.

(1) Kommissionens beslutning 2008/283/EF af 13.11.2007 om den støtteordning, Belgien har indført for koordinationscentre etableret i Belgien, og om ændring af beslutning 2003/757/EF (EUT 2008 L 90, s. 7).

(2) Moniteur belge af 13.1.1983, s. 502.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 27. maj 2010 — Döhler Neuenkirchen GmbH mod Hauptzollamt Oldenburg

(Sag C-262/10)

()

2010/C 246/29

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Döhler Neuenkirchen GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Oldenburg

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 204, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (1) fortolkes således, at den ligeledes omhandler misligholdelse af sådanne forpligtelser, der først skal opfyldes efter afslutningen af den relevante anvendte toldprocedure, således at i et tilfælde af indførselsvarer, der indenfor rammerne af en procedure for aktiv forædling delvist genudføres rettidigt efter suspensionsordningen, vil en misligholdelse af forpligtelsen til at forelægge afslutningsopgørelsen for kontroltoldstedet inden 30 dage efter udløbet af fristen for afslutningen af proceduren, føre til, at der opstår en toldskyld for den samlede mængde indførselsvarer, der skal angives, såfremt betingelserne i artikel 859, nr. 9), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2), som ændret ved artikel 1, nr. 30), litra b), i Kommissionens forordning (EF) nr. 993/2001 af 4. maj 2001 (3), ikke er opfyldt?

(1) EFT L 302, s. 1.

(2) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks, EFT L 253, s. 1.

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 993/2001 af 4.5.2001 om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, EFT L 141, s. 1.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 2. juni 2010 — Residex Capital IV CV mod Gemeente Rotterdam

(Sag C-275/10)

()

2010/C 246/30

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Residex Capital IV CV

Sagsøgt: Gemeente Rotterdam

Præjudicielt spørgsmål

Indebærer sidste punktum i artikel 88, stk. 3, EF, nu artikel 108, stk. 3, TEUF, at de nationale domstole — i et tilfælde som det foreliggende, hvor den ulovlige støtteforanstaltning er gennemført på den måde, at der er ydet långiveren en garanti med den virkning, at låntager blev i stand til at opnå et lån fra långiver, hvilket ikke havde været muligt for låntager på normale markedsvilkår — i medfør af deres pligt til at ophæve virkningerne af den ulovlige støtteforanstaltning er forpligtet til, eller i al fald beføjet til at genoprette situationen fra før garantien blev stillet, også selv om dette ikke fører til, at det under garantien ydede lån tilbageføres?

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien (Østrig) den 3. juni 2010 — Martin Luksan mod Petrus van der Let

(Sag C-277/10)

()

2010/C 246/31

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Handelsgericht Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Martin Luksan

Sagsøgt: Petrus van der Let

Præjudicielle spørgsmål

Skal de EU-retlige bestemmelser om ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder — navnlig bestemmelserne i udlejnings- og udlånsdirektivets artikel 2, stk. 2, 5 og 6 (1), satellit- og kabeldirektivets artikel 1, stk. 5 (2), og beskyttelsestidsdirektivets artikel 2, stk. 1, (3) sammenholdt med artikel 4 i udlejnings- og udlånsdirektivet, artikel 2 i satellit- og kabeldirektivet og informationsdirektivets artikel 2 og 3 samt artikel 5, stk. 2, litra b), (4) — fortolkes således, at retten til benyttelse af værkerne ved reproduktion, udsendelse via satellit og anden form for offentlig gengivelse i form af tilrådighedsstillelse for almenheden under alle omstændigheder direkte efter loven (originært) tilkommer den ledende instruktør af et filmværk eller audiovisuelt værk eller andre af lovgiver i medlemsstaterne udpegede ophavsmænd til filmværker og ikke direkte (originært) og udelukkende filmproducenten? Er medlemsstaternes love, der direkte (originært) tildeler filmproducenten eneretten til benyttelse, i strid med EU-retten?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, spørges:

2a)

Er det i medfør af EU-retten tilladt lovgiver i medlemsstaterne også med hensyn til andre rettigheder end udlejnings- og udlånsrettigheder at bestemme, at der for så vidt angår de i spørgsmål 1 omhandlede rettigheder til benyttelse, der tilkommer den ledende instruktør af et filmværk eller audiovisuelt værk eller andre af lovgiver i medlemsstaterne udpegede ophavsmænd til filmværker, gælder en legal formodning til fordel for en overførsel af sådanne rettigheder til filmproducenten, og skal de betingelser, der er indeholdt i artikel 2, stk. 5 og 6, i udlejnings- og udlånsdirektivet, sammenholdt med direktivets artikel 4, i bekræftende fald overholdes?

2b)

Skal den status som umiddelbart berettiget, der tilkommer den ledende instruktør af et filmværk eller audiovisuelt værk eller andre af lovgiver i medlemsstaterne udpegede ophavsmænd til filmværker, ligeledes anvendes på de af lovgiver i en medlemsstat indrømmede krav på et rimeligt vederlag, såsom det såkaldte tom-kasette-vederlag efter § 42b i den østrigske lov om ophavsret (UrhG), henholdsvis på krav på rimelig kompensation som omhandlet i informationsdirektivets artikel 5, stk. 2, litra b)?

Såfremt spørgsmål 2b besvares bekræftende, spørges:

Er det i medfør af EU-retten tilladt lovgiver i medlemsstaterne at bestemme, at der for så vidt angår de i spørgsmål 2 omhandlede krav, der tilkommer den ledende instruktør af et filmværk eller audiovisuelt værk eller andre af lovgiver i medlemsstaterne udpegede ophavsmænd til filmværker, gælder en legal formodning til fordel for en overførsel af sådanne vederlagskrav til filmproducenten, og skal de betingelser, der er indeholdt i artikel 2, stk. 5 og 6, i udlejnings- og udlånsdirektivet, sammenholdt med direktivets artikel 4, i bekræftende fald overholdes?

Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, spørges:

Er lovbestemmelser i en medlemsstat, hvorefter den ledende instruktør af et filmværk eller audiovisuelt værk eller andre af lovgiver i medlemsstaterne udpegede ophavsmænd til filmværker ganske vist har krav på halvdelen af det lovbestemte vederlag, men hvor dette krav kan ændres ved forhandling, og der således kan gives afkald herpå, i overensstemmelse med de ovennævnte EU-retlige bestemmelser om ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder?

(1) Rådets direktiv 92/100/EØF af 19.11.1992 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (EFT L 346, s. 61).

(2) Rådets direktiv 93/83/EØF af 27.9.1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel (EFT L 248, s. 15).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF af 12.12.2006 om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder (EUT L 372, s. 12).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.5.2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167, s. 10).

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 7. juni 2010 — Telefónica de España S.A. mod Administración del Estado

(Sag C-284/10)

()

2010/C 246/32

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Telefónica de España S.A.

Sagsøgt: Administración del Estado

Præjudicielt spørgsmål

Giver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF (1) af 10. april 1997 om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester, og særligt direktivets artikel 6, medlemsstaterne mulighed for at pålægge indehaveren af en generel tilladelse en årlig afgift, der er fastsat på grundlag af en procentdel af bruttodriftsindtægterne for det pågældende år uden at overstige 2 ‰, og som har til formål at dække de omkostninger, herunder de administrationsomkostninger, der afholdes af tilsynsmyndigheden som følge af anvendelsen af den ordning med generelle tilladelser og individuelle tilladelser, der var fastsat i artikel 71 i lov nr. 11/1998 af 24. april 1998 om telekommunikation?

(1) EFT L 117, s. 15.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 7. juni 2010 — Campsa Estaciones de Servicio S.A. mod Administración del Estado

(Sag C-285/10)

()

2010/C 246/33

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Campsa Estaciones de Servicio S.A.

Sagsøgt: Administración del Estado

Præjudicielt spørgsmål

Tillod Rådets sjette direktiv 77/388/EØF (1) af 17. maj 1977 medlemsstaterne at vedtage regler, som for transaktioner mellem forbundne parter, hvor prisen var åbenbart lavere end den normale markedspris, fastsatte et andet beskatningsgrundlag end det, der var fastsat i hovedreglen i artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a) — dvs. modværdien — ved at udvide anvendelsesområdet for reglerne om anvendelse af goder og tjenesteydelser til privat brug (hvilket var tilfældet i momslovens artikel 79, stk. 5, før dennes ændring ved Ley 36/2006 af 29. november) uden at følge den særlige procedure i sjette direktivs artikel 27 for at opnå tilladelse til at fravige hovedreglen, hvilket Spanien først opnåede tilladelse til ved Rådets afgørelse af 15. maj 2006?

(1) Om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van Koophandel te Dendermonde (Belgien) den 2. juni 2010 — Wamo BVBA mod JBC NV og Modemakers Fashion NV

(Sag C-288/10)

()

2010/C 246/34

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van Koophandel te Dendermonde

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Wamo BVBA

Sagsøgt: JBC NV og Modemakers Fashion NV

Præjudicielt spørgsmål

Er direktiv (1) af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne til hinder for en national bestemmelse som artikel 53 i lov af 14. juli 1991 om handelspraksis og om oplysning og beskyttelse af forbrugeren, der forbyder at annoncere med eller antyde prisreduktioner i bestemt afgrænsede perioder?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149, s. 22).

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/20

Appel iværksat den 10. juni 2010 af European Dynamics SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 19. marts 2010 i sag T-50/05, Evropaïki Dynamiki — Proigemena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE mod Europa-Kommissionen

(Sag C-289/10 P)

()

2010/C 246/35

Processprog: Engelsk

Parter

Appellant: European Dynamics SA (ved Attorney at Law N. Korogiannakis)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom ophæves.

—

Kommissionens (Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunionen — herefter »GD TAXUD«) afgørelse om at afvise appellantens bud, der blev afgivet i forbindelse med udbud TAXUD/2004/AO-004 vedrørende »Specification, development, maintenance and support of telematic systems to control the movements of products subject to excise duty within the European Community under the excise-duty suspension arrangement (EMCS-DEV)« (EFT 2004/S, s. 139-118603), og at tildele det samme udbud til en anden bydende annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale appellantens udgifter til advokatbistand og andre sagsomkostninger inklusive dem, der er afholdt i forbindelse med sagen i underinstansen, også selv om appellen forkastes, samt omkostningerne til nærværende appel, hvis appellanten gives medhold.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har anført, at den appellerede dom bør ophæves af følgende grunde:

For det første fordi Retten begik en retlig fejl ved at anlægge en urigtig fortolkning af artikel 89, stk. 1, i finansforordningen og af principperne om ligebehandling, om forbud mod forskelsbehandling, om gennemsigtighed og om fri konkurrence, da den forkastede appellantens anbringende om, at to kategorier tekniske oplysninger, der var nødvendige for formuleringen af buddene inden for rammerne af den omtvistede kontrakt, nemlig EMCS’ præcise specifikationer samt kildekoden og design og teknisk dokumentation til NCTS, ikke var blevet stillet til rådighed for appellanten.

For det andet har appellanten anført, at Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at Kommissionens begrundelse gjorde det muligt for appellanten at forsvare sine rettigheder. Nærmere bestemt begik Retten en fejl ved at fastslå, at GD TAXUD meddelte appellanten tilstrækkelige oplysninger, der »har gjort det muligt for sagsøgeren at forsvare sine rettigheder og for Retten at udøve sin prøvelsesret«.

For det tredje begik Retten en fejl i dommens præmis 102-116, da den fastslog, at appellanten ikke havde underbygget sin påstand om, at tildelingskriterierne var »vage og subjektive«. Appellanten har særligt i lyset af den fuldstændige usikkerhed vedrørende omfanget af det arbejde og den grad af mulig genanvendelse af NCTS, der kræves af den ordregivende myndighed, anført, at artikel 97, stk. 1, i Finansforordningen og artikel 17, stk. 1, i direktiv 92/50 (1) er blevet tilsidesat.

Endelig har appellanten anført, at Retten synes at have begået en retlig fejl ved med hensyn til anbringendet om det åbenbart urigtige skøn at fastslå, at appellanten begrænsede sin argumentation til generelle konstateringer og dermed ikke godtgjorde, om og på hvilken måde de påståede fejl påvirkede det endelig resultat af vurderingen af buddet.

(1) Rådets direktiv 92/50/EØF af 18.6.1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209 af 24.7.1992, s. 1).

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/21

Sag anlagt den 16. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-301/10)

()

2010/C 246/36

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Pardo Quintillán og A.-A. Gilly, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ved at undlade at sikre, at der findes tilstrækkelige kloaknet i henhold til artikel 3, stk. 1 og 2, og bilag I, litra A, i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (1) i Whitburn samt i Beckton og Crossness i London, og undlade at sikre en passende rensning af spildevand fra rensningsanlæggene i Beckton, Crossness og Mogden i London i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1 og 3, artikel 10 og bilag I, litra B, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til disse bestemmelser.

—	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til artikel 3, stk. 1 og 2, og bilag I, litra A, i Rådets direktiv 91/271/EØF er Det Forenede Kongerige forpligtet til at sikre, at alle byområder med over 15 000 personækvivalenter (PE) senest den 31. december 2000 er forsynet med kloaknet, og at disse kloaknet opfylder betingelserne i direktivets bilag I, litra A. I henhold til direktivets artikel 4, stk. 1 og 3, og bilag I, litra B, er Det Forenede Kongerige ligeledes forpligtet til at sikre, at byspildevand, der tilledes kloaknet, før udledningen underkastes sekundær rensning eller en tilsvarende rensning senest den 31. december 2000 for så vidt angår samtlige udledninger fra byområder med over 15 000 PE, og at udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand opfylder de relevante krav for udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand til vandrecipienter.

Da Det Forenede Kongerige anvender et kombineret kloaksystem for både byspildevand og regnvand i Londonområdet, skal dette system være konstrueret således, at det sikres, at det opsamlede vand opbevares og ledes til rensning i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i direktivet. Det Forenede Kongerige har undladt at sikre, at kloaknettene er konstrueret og udført således, at alt byspildevand fra de byområder, de betjener, bliver indsamlet og ledt til rensning. Kloaknettets kapacitet skal kunne tage hensyn til naturlige klimaforhold og sæsonbestemte svingninger. Det Forenede Kongerige har tilsidesat direktivets krav ved ikke at sikre tilstrækkelige kloaknet og de nødvendige rensningsfaciliteter i London- og Whitburnområderne og ved at tillade udledning i naturen af store mængder ubehandlet spildevand uden rensning.

(1) EFT L 135, s. 40

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 21. juni 2010 — Administración General del Estado mod Red Nacional de Ferrocarriles Españoles (RENFE)

(Sag C-303/10)

()

2010/C 246/37

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Administración General del Estado

Sagsøgt: Red Nacional de Ferrocarriles Españoles (RENFE)

Præjudicielt spørgsmål

Skal sætningen »inden for personbefordring og godstransport med jernbane«, i artikel 8, stk. 2, litra c), i Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier (1), i forbindelse med definitionen af den afgiftsfritagelse, som medlemsstaterne kan indrømme inden for dette område, fortolkes snævert under hensyn til dens ordlyd eller i stedet fortolkes bredt, således at fritagelsen udvides til at omfatte brændstof anvendt til de maskiner, der bevæger sig på skinnerne med henblik på vedligeholdelse af jernbanenettets infrastruktur?

(1) EFT L 316, s. 12.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/22

Sag anlagt den 22. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-304/10)

()

2010/C 246/38

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Wilderspin og D. Milanowska, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7 i Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/82 udløb den 5. september 2006.

(1) EUT L 261, s. 24.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af The Appointed Person by the Lord Chancellor (Det Forenede Kongerige) den 28. juni 2010 — The Chartered Institute of Patent Attorneys mod Registrar of Trade Marks

(Sag C-307/10)

()

2010/C 246/39

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

The Appointed Person by the Lord Chancellor

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Chartered Institute of Patent Attorneys

Sagsøgt: Registrar of Trade Marks

Præjudicielle spørgsmål

Er det:

1)	nødvendigt, at de forskellige varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af en varemærkeansøgning, skal identificeres med en vis, og i så fald med hvilken nærmere grad af klarhed og præcision?

tilladeligt at bruge de generelle ord i klasseoverskrifterne i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering (som revideret og ændret) med henblik på at identificere de forskellige varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af en varemærkeansøgning?

nødvendigt eller tilladeligt, at en sådan brug af de generelle ord i klasseoverskrifterne i den internationale klassifikation af varer og tjenesteydelser fortolkes i overensstemmelse med meddelelse nr. 4/03 af 16. juni 2003 fra præsidenten for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (EF-Varemærketidende 2003, s. 1647)?

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/23

Appel iværksat den 29. juni 2010 af Union Investment Privatfonds GmbH til prøvelse af dom afsagt den 27. april 2010 af Retten (Tredje Afdeling) i sag T-392/06, Union Investment Privatfonds GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), den anden part i appelsagen: Unicre-Cartão International De Crédito SA

(Sag C-308/10 P)

()

2010/C 246/40

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Union Investment Privatfonds GmbH (ved Rechtsanwalt J. Zindel)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Unicre-Cartão International De Crédito SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dommen afsagt af Retten den 27. april 2010 i sag T-392/06 ophæves.

—	Afgørelsen truffet den 10. oktober 2006 af appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 442/2004-2) annulleres, og der gives medhold i appellantens indsigelse mod registreringen af det ansøgte EF-varemærke 1871896 »unibanco«.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen vedrører den fejlagtige anvendelse af artikel 74, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94. Retten lagde fejlagtigt til grund, at appellanten havde fremlagt bevis for brugen af varemærkerne for sent. I øvrigt er den skønsmæssige vurdering, som appelkammeret i henhold til artikel 74, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94 skal foretage, i strid med retningslinierne i Domstolens dom af 13. marts 2007, sag C-29/05 P, KHIM mod Kaul.

En korrekt skønsmæssig vurdering ville have ført til, at appellantens bevis for brugen af det påberåbte varemærke ville være blevet taget i betragtning, selv om det faktisk ikke var blevet fremlagt rettidigt. Vurderingen af beviset ville ikke have medført en forsinkelse af proceduren, eftersom Indsigelsesafdelingen først traf afgørelse 15 måneder efter, at beviset var blevet fremlagt. Beviset ville desuden have haft direkte retlig relevans. Derudover var fejlagtige skrivelser fra Indsigelsesafdelingen medvirkende til, at appellanten først fremlagde beviserne efter, at fristen herfor var udløbet.

Retten tog heller ikke Indsigelsesafdelingens konstatering af, at parterne havde fremsat sine argumenter og fremlagt deres beviser inden for de fastsatte frister, i betragtning. Indsigelsesafdelingen var således ikke af den opfattelse, at der forelå forsinkelse. Dermed var appelkammeret afskåret fra at gøre forsinkelse gældende. Appelkammeret skulle tværtimod have foretaget en materiel prøvelse af beviserne.

Hverken appelkammeret eller Retten kan erstatte Indsigelsesafdelingens manglende skønsmæssige vurdering med deres egen vurdering. Som følge af den manglende skønsmæssige vurdering burde appelkammeret have hjemvist sagen til Indsigelsesafdelingen i medfør af artikel 62, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94.

Der findes desuden en lang række grunde til, hvorfor appellanten faktisk fremlagde beviset for brugen af de pågældende varemærker rettidigt For det første udgør de daglige tryk i finanssektionen i de landsdækkende dagblade, som viser, at de pågældende varemærker og andre serievaremærker anvendes som kendetegn for appellantens investeringsfonde, almindeligt tilgængelige kilder, som Harmoniseringskontoret skal tage i betragtning ex officio. For det andet har ansøgeren af varemærket ikke bestridt, at de pågældende varemærker og serievaremærker benyttes. Indsigelsesafdelingen forhindrede for det tredje uretmæssigt appellanten i at fremlægge yderligere beviser for brugen af varemærkerne. Harmoniseringskontoret meddelte nemlig appellanten, at denne udelukkende kunne fremsætte bemærkninger vedrørende varemærkeansøgerens argumenter. Harmoniseringskontoret ville ikke tage nye beviser i betragtning. Det var derfor ikke relevant, hvorvidt appellanten fremlagde yderligere beviser for brugen eller ej. For det fjerde blev tidsfristerne uretmæssigt forkortet. Dermed har Harmoniseringskontoret også tilsidesat regel 80 i gennemførelsesforordning nr. 2868/95.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/24

Sag anlagt den 29. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-311/10)

()

2010/C 246/41

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Zavvos og Ł. Habiak, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektivet) (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2007/46 udløb den 29. april 2009.

(1) EUT L 263, s. 1.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de première instance de Liège (Belgien) den 30. juni 2010 — Hubert Pagnoul mod État belge — SPF Finances

(Sag C-314/10)

()

2010/C 246/42

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de première instance de Liège

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hubert Pagnoul

Sagsøgt: État belge — SPF Finances

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 6 i afsnit 1 »Fælles bestemmelser« i Lissabontraktaten af 13. december 2007 om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, underskrevet i Maastricht den 7. februar 1992, og som har været gældende siden den 1. december 2009 (som gengiver en stor del af bestemmelserne i artikel 6 i afsnit I i traktaten om Den Europæiske Union, underskrevet i Maastricht den 7. februar 1992, som trådte i kraft den 1. november 1993) samt artikel 234 (tidligere artikel 177) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) af 25. marts 1957, og/eller artikel 47 i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder af 7. december 2000, til hinder for, at en national lov som lov af 12. juli 2009, der ændrer artikel 26 i særlov af 6. januar 1989 om Cour d’arbitrage (1), der pålægger en national ret at forelægge et præjudicielt spørgsmål for Cour constitutionelle, hvis den nationale ret har fastslået, at en skattepligtig borger fratages adgangen til effektiv retsbeskyttelse som sikret ved artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som indgår i fællesskabsretten, i henhold til anden national lovgivning, nemlig artikel 49 i rammeloven af 9. juli 2004, og retten dermed ikke straks kan sikre fællesskabsrettens direkte anvendelse i den verserende sag og kan prøve foreneligheden med forfatningen, når Cour constitutionelle har anerkendt den nationale lovgivnings overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, der er garanteret i [den belgiske] forfatnings afsnit II?

(1) Moniteur belge af 31.7.2009, s. 51617.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/25

Appel iværksat den 2. juli 2010 af Union Investment Privatfonds GmbH til prøvelse af dom afsagt den 27. april 2010 af Retten (Tredje Afdeling) i de forenede sager T-303/06 og T-337/06 — UniCredito Italiano SpA mod Kontoret for Harmonisering i det indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Union Investment Privatfonds GmbH

(Sag C-317/10 P)

()

2010/C 246/43

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Union Investment Privatfonds GmbH (ved Rechtsanwalt J. Zindel)

De andre parter i appelsagen: UniCredito Italiano SpA og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dommen af 27. april 2010 i de forenede sager T-303/06 og T-337/06 ophæves i sin helhed.

—	De af modparten nedlagte påstande forkastes.

—	Afgørelsen truffet den 5. september 2006 af Harmoniseringskontorets appelkammer i sag R 196/2005-2 annulleres, og der gives medhold i de indsigelsessager, som intervenienten har rejst mod registreringen af EF-varemærke nr. 2 236 164»UNIWEB« for tjenesteydelser inden for »ejendomsmæglervirksomhed«

—

Afgørelsen truffet den 25. september 2006 af Harmoniseringskontorets appelkammer i sag R 502/2005-2 annulleres, og der gives medhold i de indsigelsessager, som intervenienten har rejst mod registreringen af EF-varemærke nr. 2 330 066»UniCredit Wealth Management« for tjenesteydelser inden for »ejendomsmæglervirksomhed«.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at artikel 8, stk. 1, litra b), sidste sætningsled, i forordning (EF) nr. 40/94 (1) er blevet urigtigt anvendt. Appellanten har endvidere gjort gældende, at den anfægtede afgørelse alene blev truffet på et begrænset faktuelt grundlag, der delvis ikke er i overensstemmelse med de faktiske omstændigheder.

Retten fandt med urette og i modsætning til Harmoniseringskontoret, som i det væsentlige gav medhold i appellantens påstande, ikke, at de omhandlede varemærker tilhører en stor familie af varemærker. Appellanten har gjort gældende, at alle varemærker i denne familie kendetegnes ved den samme indledende stavelse, som efterfølges direkte af et andet begreb inden for investeringssektoren. Anmelderens varemærker havde ligeledes samme series fornødne særpræg. Retten antog, idet den fordrejede de faktiske omstændigheder, at de sammenlignede varemærker kan adskilles strukturmæssigt, idet denne indledende stavelse i anmelderens varemærker er sat sammen med en engelsk ordbestanddel, mens den indledende stavelse i appellantens varemærker er sat sammen med en tysk ordbestanddel. Retten tog imidlertid ikke behørigt hensyn til den omstændighed, at der ved anvendelsen af artikel 8, stk. 1, litra b), sidste sætningsled, på grund af integrationen i en serie af varemærker skal tages hensyn til alle varemærker i en varemærkefamilie. Ifølge appellanten skal det i den forbindelse understreges, at også appellanten benytter sig af engelsksprogede og internationale elementer, således at Rettens modsatte opfattelse er objektivt forkert.

Appellanten har endvidere gjort gældende, at Retten — igen med urette — lagde til grund, at de af appellanten for investeringsfonde anvendte varemærker altid anvendes sammen med navnet på det udstedende selskab. Dette afkræftes imidlertid af de beviser, som appellanten allerede fremlagde for Harmoniseringskontoret, og hvoraf det som nævnt kan udledes, at navnet på det udstedende selskab ikke nævnes i avisartikler vedrørende fonde eller i forbindelse med modtagelse af investeringsrådgivning.

Appellanten har påpeget, at den appellerede dom indeholder en utilstrækkelig begrundelse, for så vidt som det ikke kan fastslås, hvorledes Retten udfandt den tyske offentligheds opfattelse, hvilken opfattelse er af afgørende betydning for analysen af risikoen for forveksling.

Det var ikke desto mindre nødvendigt at få fastslået denne opfattelse, henset til den omstændighed, at appellanten ved at fremlægge forskellige afgørelser fra den tyske varemærkemyndighed, Deutsches Patent- und Markenamt (DPMA), samt fra andre tyske domstole, godtgjorde, at DPMA og de tyske domstole lagde til grund, at der i den tyske offentlighed foreligger en risiko for forveksling i de tilfælde, hvor bestemte varemærker, der indeholder den samme indledende stavelse som den indledende stavelse i appellantens serie af varemærker, registreres eller bruges af tredjeparter for at betegne tjenesteydelser inden for den finansielle sektor.

Endelig har appellanten gjort gældende, at Retten i lighed med Harmoniseringskontoret heller ikke har erkendt, at der ligeledes foreligger en risiko for forveksling grundet på tjenesteydelsernes lighed inden for »ejendomsmæglervirksomhed«. I tilfældet med ejendomsfonde, der er omfattet af appellantens varemærker, har appellanten anført, at den værdistigning, som investoren tilstræber, opnås gennem administration, udlejning samt tillige gennem salg af fast ejendom. Appellanten har således gjort gældende, at såvel Harmoniseringskontoret som Retten fejlagtigt lagde til grund, at administration af en ejendomsfond er begrænset til at rejse kapital. For så vidt som Harmoniseringskontoret alene medregnede virksomhed, som er analog med mæglervirksomhed til tjenesteydelser inden for »ejendomsmæglervirksomhed«, tog det ikke behørigt hensyn til den omstændighed, at begrebet »ejendomsmæglervirksomhed« er langt bredere.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Belgien) den 2. juli 2010 — SIAT SA mod État belge

(Sag C-318/10)

()

2010/C 246/44

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SIAT SA

Sagsøgt: État belge

Præjudicielt spørgsmål

Skal EF-traktatens artikel 49 i den affattelse, der finder anvendelse i det foreliggende tilfælde henset til, at sagens faktiske omstændigheder indtraf før ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten den 1. december 2009, fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at en medlemsstat i sin nationale lovgivning fastsætter, at vederlag for tjenesteydelser ikke kan udgøre fradragsberettigede erhvervsmæssige udgifter, når vederlaget direkte eller indirekte betales til eller tildeles en skattepligtig, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, eller et udenlandsk foretagende, der i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den modtagende person eller det modtagende selskab er etableret, ikke er pålagt indkomstskat eller for så vidt angår denne indkomst er undergivet en skatteordning, der er betydeligt mere fordelagtig end den skatteordning, som en sådan indkomst er underlagt ifølge medlemsstatens egen lovgivning, medmindre den skattepligtige ved et hvilket som helst retsmiddel godtgør, at vederlaget er forbundet med faktiske og legitime transaktioner, og at det ikke er større end normalen, mens den skattepligtige ikke skal føre et sådant bevis for at opnå ret til fradrag for vederlag for tjenesteydelser, der betales til en skattepligtig i samme medlemsstat, selv om denne skattepligtige ikke er pålagt indkomstskat eller er underlagt en skatteordning, der er betydeligt mere fordelagtig end den skatteordning, der følger af medlemsstatens almindelige regler?

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Haarlem (Nederlandene) den 2. juli 2010 — X mod Inspecteur der Belastingdienst/Y

(Sag C-319/10)

()

2010/C 246/45

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Haarlem

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X

Sagsøgt: Inspecteur der Belastingdienst/Y

Præjudicielle spørgsmål

Kan der inden for rammerne af en prøvelse af gyldigheden og/eller fortolkningen af forordning (EF) nr. 535/94 (1), nr. 1832/2002 (2), nr. 1871/2003 (3) og nr. 2344/2003 (4), der indførte og efterfølgende ændrede supplerende bemærkning 7 (KN) til kapitel 2 (pt. nummereret som bemærkning 8) støttes ret på DSB’s afgørelse af 27. september 2005 om fortolkningen af udtrykket »saltet« i position 0210, også i tilfælde hvor toldangivelsen »med henblik på overgang til fri omsætning« er indgivet før denne dato?

2)	Såfremt spørgsmål I besvares bekræftende: Hvorledes skal det afgøres, om kyllingekødet har ændret karakter?

Såfremt spørgsmål I besvares bekræftende:

a)	Er de nævnte forordninger, henset til DSB’s afgørelse af 27. september 2005, gyldige, for så vidt det deri bestemmes, at der ved »saltet« i position 0210 forstås kød med et totalt saltindhold på 1,2 vægtprocent eller derover?

Skal de førnævnte forordninger i lyset af DSB’s afgørelse af 27. september 2005 fortolkes således, at supplerende bemærkning 7 (KN) til kapitel 2 bestemmer, at kød med et saltindhold på 1,2 vægtprocent og derover må anses for at have ændret karakter og kvalificeres som »saltet« i position 0210’s forstand, og at kød med et lavere saltindhold end 1,2 vægtprocent, som efter tilsætning af salt påviseligt har ændret karakter, ikke kan afvises fra tarifering i position 0210?

4)	Såfremt spørgsmål III, litra a), besvares bekræftende: Hvorledes kan det fastslås, om det er saltningen, der sikrer kyllingekødets langtidsholdbarhed?

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 535/94 af 9.3.1994 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87, om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 68, s. 15).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1832/2002 af 1.8.2002 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 290, s. 1).

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1871/2003 af 23.10.2003 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 275, s. 5).

(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 2344/2003 af 30.12.2003 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 346, s. 38).

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Haarlem (Nederlandene) den 2. juli 2010 — X mod Inspecteur der Belastingdienst P

(Sag C-320/10)

()

2010/C 246/46

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Haarlem

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X BV

Sagsøgt: Inspecteur der Belastingdienst P

Præjudicielle spørgsmål

2)	Såfremt spørgsmål I besvares bekræftende: Hvorledes skal det afgøres, om kyllingekødet har ændret karakter?

Såfremt spørgsmål I besvares bekræftende:

a)	Er de nævnte forordninger, henset til DSB’s afgørelse af 27. september 2005, gyldige, for så vidt det deri bestemmes, at der ved »saltet« i position 0210 forstås kød med et totalt saltindhold på 1,2 vægtprocent eller derover?

4)	Såfremt spørgsmål III, litra a), besvares bekræftende Hvorledes kan det fastslås, om det er saltningen, der sikrer kyllingekødets langtidsholdbarhed?

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/28

Sag anlagt den 5. juli 2010 — Europa-Kommissionen Kongeriget Belgien

(Sag C-321/10)

()

2010/C 246/47

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Europa-Kommissionen (ved A. Alcover San Pedro og J. Sénéchal, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgernes påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2007/2/EF udløb den 14. maj 2009. På tidspunktet for dette sagsanlæg havde Kongeriget Belgien endnu ikke vedtaget alle nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktivet eller havde under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.

(1) EUT L 108, s. 1.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (Civil Division) (England & Wales) den 5. juli 2010 — Medeva BV mod Comptroller-General of Patents

(Sag C-322/10)

()

2010/C 246/48

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (Civil Division) (England & Wales)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Medeva BV

Sagsøgt: Comptroller-General of Patents

Præjudicielle spørgsmål

Blandt de øvrige formål, som er angivet i betragtningerne, anerkender forordning nr. 469/2009 (1) (herefter »forordningen«) nødvendigheden af et supplerende beskyttelsescertifikat, som kan tildeles indehaveren af et nationalt eller et europæisk patent på samme vilkår i alle medlemsstater som anført i syvende og ottende betragtning. Da patentretten ikke er harmoniseret på fællesskabsplan, hvordan skal udtrykket »produktet er beskyttet ved et grundpatent, der er i kraft« i forordningens artikel 3, litra a), da fortolkes, og ud fra hvilke kriterier skal dette afgøres?

Er der i en sag som denne, der omhandler et lægemiddel, som omfatter mere end én aktiv ingrediens, yderligere eller andre kriterier for bestemmelsen af, hvorvidt »produktet er beskyttet ved et grundpatent« i henhold til forordningens artikel 3, litra a), eller ej, og hvilke yderligere eller andre kriterier er der i bekræftende fald tale om?

Er der i en sag som denne, der omhandler en kombinationsvaccine, yderligere eller andre kriterier for bestemmelsen af, hvorvidt »produktet er beskyttet ved et grundpatent« i henhold til forordningens artikel 3, litra a), eller ikke, og hvilke yderligere eller andre kriterier er der i bekræftende fald tale om?

4)	Er en kombinationsvaccine, der indeholder flere antigener, »beskyttet ved et grundpatent« i henhold til artikel 3, litra a), hvis et antigen i vaccinen er »beskyttet ved et grundpatent, der er i kraft«?

5)	Er en kombinationsvaccine, der indeholder flere antigener, »beskyttet ved et grundpatent« i henhold til artikel 3, litra a), hvis alle antigener mod en sygdom er »beskyttet ved et grundpatent, der er i kraft«?

Giver SBC-forordningen, og navnlig artikel 3, litra b), mulighed for at udstede et supplerende beskyttelsescertifikat for en enkelt bestemt aktiv ingrediens eller en kombination af aktive ingredienser, når:

a)	et grundpatent, der er i kraft, beskytter den enkelte bestemte aktive ingrediens eller en kombination af aktive ingredienser i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i SBC-forordningens artikel 3, litra a), og

et lægemiddel, der indeholder den enkelte bestemte aktive ingrediens eller kombination af aktive ingredienser sammen med en eller flere andre aktive ingredienser, er genstand for en gyldig tilladelse, som er udstedt i overensstemmelse med direktiv 2001/83/EF (2) eller 2001/82/EF (3), som er den første tilladelse til at markedsføre den enkelte bestemte aktive ingrediens eller kombination af aktive ingredienser?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6.6.2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (EUT L 152, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 83/2001 af 17.1.2001 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager (EFT L 311, s. 67).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 82/2001 af 5.12.2000 om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og om ordninger for administrativt samarbejde i samhandelen mellem Fællesskabets toldområde og Ceuta og Melilla (EFT L 311, s. 1).

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresní Soud v Chebu (Den Tjekkiske Republik) den 5. juli 2010 — Hypoteční banka, a.s. mod Udo Mike Lindner

(Sag C-327/10)

()

2010/C 246/49

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Okresní Soud v Chebu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hypotecní banka, a.s.

Sagsøgt: Udo Mike Lindner

Præjudicielle spørgsmål

Såfremt en af parterne i en retssag er statsborger i en anden stat end den, hvor den pågældende retssag finder sted, begrunder denne omstændighed da, at der foreligger et grænseoverskridende forhold som omhandlet i artikel 81 TEUF (tidligere artikel 65 EF), som er en af betingelserne for, at Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1) (herefter »forordning nr. 44/2001«) finder anvendelse?

2)	Udelukker forordning nr. 44/2001 anvendelsen af nationale bestemmelser, der gør det muligt at anlægge sag mod personer, hvis adresse er ukendt?

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, kan afgivelsen af indlæg fra en af retten beskikket procesværge for den sagsøgte i sagen da i sig selv anses for sagsøgtes accept af den stedlige rets kompetence som omhandlet i artikel 24 i forordning nr. 44/2001, selv når tvistens genstand er et krav, der udspringer af en forbrugeraftale, og retterne i Den Tjekkiske Republik i henhold til denne forordnings artikel 16, stk. 2, ikke er kompetente til at træffe afgørelse i denne tvist?

Kan en værnetingsaftale om en bestemt rets stedlige kompetence anses for at begrunde den valgte rets internationale kompetence som omhandlet i artikel 17, stk. 3, i forordning nr. 44/2001, og hvis dette er tilfældet, gælder dette også i tilfælde af, at værnetingsaftalen om stedlig kompetence er ugyldig, fordi den strider mod artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (2)?

(1) EFT L 12, s. 1.

(2) EFT L 95, s. 29.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 12. juli 2010 — X mod Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-334/10)

()

2010/C 246/50

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielle spørgsmål

Har en afgiftspligtig, der midlertidigt anvender et investeringsgode, der er bestemt for hans virksomhed, til privat brug for sig selv, i henhold til sjette direktivs (1) artikel 6, stk. 2, første afsnit, litra a) og b), artikel 11, punkt A, stk. 1, litra c), og artikel 17, stk. 2, ret til at fradrage momsen af udgifter til varige ændringer, der udelukkende er gennemført med henblik på den private brug?

2)	Har det for besvarelsen af dette spørgsmål nogen betydning, om den afgiftspligtige ved erhvervelsen af investeringsgodet er blevet faktureret moms, som han har fradraget?

(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/30

Sag anlagt den 29. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Cypern

(Sag C-340/10)

()

2010/C 246/51

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved Georgios Zavvos og Donatella Recchia)

Sagsøgt: Republikken Cypern

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at

—	Republikken Cypern har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, idet den ikke har opført området Paralimni-søen på listen over foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning.

—

Republikken Cypern har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som fortolket af Domstolen i sag C-117/03 og sag C-244/05 ved at have tolereret aktiviteter, som udgør en alvorlig risiko for Paralimni-søens økologiske kendetegn og ved ikke at have vedtaget de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger til sikring af opretholdelsen af bestanden af arten Natrix natrix cypriaca, som udgør Paralimni-søens og Xyliatos-digets økologiske interesse.

—

Republikken Cypern har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 12, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, idet den ikke har vedtaget de nødvendige foranstaltninger til indførelse af en ordning med en streng beskyttelse af Natrix natrix cypriaca.

—	Republikken Cypern tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har gjort gældende, at Republikken Cypern har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter ved ikke i december 2009 at have opført hele området ved Paralimni-søen på den nationale foreslåede liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning. Republikken Cypern har ikke bestridt behovet for at udlægge Paralimni-søen blandt lokaliteterrne af fællesskabsbetydning. Ikke desto mindre er søen ikke blevet opført på den nationale liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning inden udløbet af den dato, som er fastsat i den begrundede udtalelse. Den 24. november 2009 meddelte Republikken Cypern Kommissionen, at Paralimni-søen officielt var opført i nettet »Natura 2000«, men søens vigtige nordlige bred blev ikke udlagt som lokalitet af fællesskabsbetydning. Den 24. april 2009 blev ændringen i lokalplanen for indsøen, som indebar en omdannelse af søens nordlige bred til byggezone, offentliggjort i Republikken Cyperns officielle tidende. Kommissionen er af den opfattelse, at ingen begrænsning overhovedet i udvidelsen af habitatområdet er berettiget, og at Republikken Cypern ved ikke at have opført hele området for Paralimni-søen på den nationale liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning, tilsidesatte artikel 4, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF.

Kommissionen finder desuden, at visse skadelige aktiviteter, der er blevet udøvet i området ved Paralimni-søen (navnlig den retsstridige vandindvinding, bygningsudviklingen, afholdelsen af motorcykelløb samt forekomsten af en skydebane) forringer og ødelægger habitatområdet for arterne, og at Republikken Cypern følgelig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 92/43/EØF, som fortolket i Domstolens praksis (i sag C-117/03 og sag C-244/05), idet den ikke har vedtaget de nødvendige foranstaltninger til bevaring af arten Natrix natrix cyprica.

Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at aktiviteter såsom områdets bygningsudvikling og udstykningen af byggegrunde på Paralimni-søens nordlige bred har haft til følge, at habitatområderne for de endemiske arter og deres bestand er blevet skadet. Republikken Cypern har derfor tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 12, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, idet den ikke har vedtaget de nødvendige foranstaltninger til indførelse og gennemførelse af en streng beskyttelsesordning af vandsnogen Natrix natrix cypriaca gennem anvendelsen af sammenhængende og koordinerede foranstaltninger af forebyggende karakter.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/31

Sag anlagt den 8. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-346/10)

()

2010/C 246/52

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Zavvos)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere artikel 43 EF), idet den har pålagt restriktioner for udstedelse af kørselstilladelser for erhvervskøretøjer og private tankbiler, herunder navnlig ved artikel 4 i lov nr. 383/1976, artikel 6 og 7 i lov nr. 3054/2002 og de ministerielle dekreter til gennemførelse af nævnte love, og ved at anvende faste tariffer (inden for bestemte grænser) for de transportydelser, som leveres af erhvervskøretøjer.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har anført, at den omstændighed, at udstedelsen af nye kørselstilladelser for erhvervskøretøjer afhænger af »landets transportbehov«, hvilke ikke er objektivt defineret, begrænser friheden til at etablere sig i Grækenland for vejgodstransportvirksomheder, og da sådanne restriktioner ikke er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, tilsidesætter artikel 4, stk. 3, litra a), i lov nr. 383/1976 artikel 49 TEUF (tidligere artikel 43 EF).

Kommissionen er desuden af den opfattelse, at forpligtelsen til at anvende bestemte tariffer med minimums- og maksimumgrænser dels afholder udenlandske virksomheder fra at få adgang til vejgodstransportmarkedet og/eller det græske marked for handel med mineralolieprodukter, dels hindrer virksomheder, der allerede er etableret i Grækenland, i at udvikle deres forretninger, idet de fratages muligheden for effektivt at konkurrere med virksomheder, som allerede har en solid position på markedet, hvilket i henhold til Domstolens praksis udgør en tilsidesættelse af etableringsfriheden. En sådan fastsættelse af tariffer og betingelser for transport er ikke forenelig med artikel 96, stk. 2, TEUF (eftersom Kommissionen ikke har givet den nødvendige tilladelse) og er heller ikke egnet til at beskytte sårbare økonomiske sektorer og fjerntliggende regioner, mens den græske stats fastsættelse udelukkende af minimumsgrænser med hensyn til erhvervskøretøjers transport af flydende brændstoffer, ikke er forenelig med reglerne om fri konkurrence og derfor straks bør ophæves.

Kommissionen har herudover anført, at lov nr. 3054/2002 sætter den græske regering i stand til at kontrollere antallet af private tankbiler, som kører på vejene, og at den omhandlede bestemmelse derfor tilsidesætter etableringsfriheden (artikel 49 TEUF), idet den er en del af det græske lovkompleks, der i sidste ende har som mål ikke blot at bibeholde den lukkede karakter af erhvervet for transport af mineralolieprodukter, men også at opretholde markedsstyrken for enhver virksomhed, som er aktiv på dette marked. En administrativ fastsættelse af antallet af tankvogne tilhørende virksomheder, som handler med mineralolieprodukter, er ikke nødvendig for disse virksomheders tilpasning til markedsvilkårene og er heller ikke begrundet i hensynet til den offentlige sikkerhed (færdselssikkerhed) eller sundhed.

Kommissionen har anført, at Den Hellenske Republik ikke er fremkommet med tilstrækkelige forklaringer eller beviser, som kan begrunde vedtagelsen af ovennævnte restriktioner, og at artikel 4 i lov nr. 383/1976, artikel 6 og 7 i lov nr. 3054/2002, sammen med de dertilhørende ministerielle dekreter om gennemførelse af disse love og pålæggelsen af faste tariffer (inden for bestemte grænser) for transportydelser, som leveres af erhvervskøretøjer, udgør en tilsidesættelse af artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere artikel 43 EF).

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) den 8. juli 2010 — A. Salemink mod Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen (UWV)

(Sag C-347/10)

()

2010/C 246/53

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøger: A. Salemink

Sagsøgt: Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen (UWV)

Præjudicielt spørgsmål

Er de fællesskabsretlige forskrifter, som har til formål at sikre den frie bevægelighed for arbejdstagere — navnlig bestemmelserne i afsnit I og II i forordning nr. 1408/71 (1) og artikel 39 og 299 i EF-traktaten (nu artikel 45 TEUF og artikel 52 TEU, sammenholdt med artikel 355 TEUF) — til hinder for, at en arbejdstager, som arbejder uden for nederlandsk område på et fast anlæg på den nederlandske del af kontinentalsoklen for en arbejdsgiver med hjemsted i Nederlandene, ikke er omfattet af den nationale lovbestemte arbejdstagerforsikring, alene fordi vedkommende ikke er bosat i Nederlandene men i en anden medlemsstat (i dette tilfælde Spanien), selv om han er nederlandsk statsborger, og selv om han har haft mulighed for at tegne en frivillig forsikring på i det væsentlige samme vilkår, som gælder for den obligatoriske forsikring?

(1) Rådets forordning af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2).

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākās tiesas Senāta Administratīvo lietu departaments (Republikken Letland) den 9. juli 2010 — SIA Norma-A og SIA Dekom mod Ludzas novada dome

(Sag C-348/10)

()

2010/C 246/54

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākās tiesas Senāta Administratīvo lietu departaments

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: SIA Norma-A og SIA Dekom

Sagsøgt: Ludzas novada dome

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 1, stk. 3, litra b), i direktiv 2004/17/EF (1) fortolkes således, at en kontrakt, hvorved den valgte tilbudsgiver tildeles ret til at levere offentlige bustransportydelser, skal anses for en koncessionskontrakt om tjenesteydelser i de tilfælde, hvor en del af vederlaget består i retten til at udnytte den offentlige transportydelse, men hvor den ordregivende myndighed samtidig kompenserer tjenesteyderen for de tab, der opstår som følge af driften, og når risikoen ved driften endvidere begrænses af de offentligretlige bestemmelser, der regulerer levering af tjenesteydelser, samt af de kontraktmæssige bestemmelser?

2)	Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, finder artikel 2d, stk. 1, litra b), i direktiv 92/13/EØF (2), som ændret ved direktiv 2007/66/EF, da direkte anvendelse i Republikken Letland siden den 21. december 2009?

3)	Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 2d, stk. 1, litra b), i direktiv 92/13/EØF da fortolkes således, at den finder anvendelse på de offentlige kontrakter, der blev indgået inden udløbet af fristen for gennemførelse af direktiv 2007/66/EF?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (EUT L 134, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11.12.2007 om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter (EUT L 335, s. 31).

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/33

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 12. juli 2010 — Nordea Pankki Suomi Oyj

(Sag C-350/10)

()

2010/C 246/55

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nordea Pankki Suomi Oyj

Sagsøgt: Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3) og 5), i sjette direktiv 77/388/EØF (1) fortolkes således, at de SWIFT-ydelser, der er beskrevet i punkt 1 i denne afgørelse, der anvendes ved pengeoverførsler og værdipapirhandel mellem finansielle institutioner, er fritaget for merværdiafgift?

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/33

Sag anlagt den 13. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-353/10)

()

2010/C 246/56

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Patakia, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2006/117/Euratom af 20. november 2006 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2006/117 i national ret udløb den 25. december 2008.

(1) EUT L 337 af 5.12.2006, s. 21.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/34

Sag anlagt den 13. juli 2010 — Europa Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-354/10)

()

2010/C 246/57

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafillou og B. Stromsky, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, 5 og 6 i Kommissionens beslutning K(2007) 3251 af 18. juli 2007 om en reservefond fritaget for skat (statsstøtte C-37/05) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle nødvendige foranstaltninger til at tilbagesøge den støtte, der blev erklæret retsstridig og uforenelig med fællesmarkedet ved beslutningens artikel 1, stk. 1, (bortset fra støtten omhandlet i artikel 2 og 3) og under alle omstændigheder ikke har givet Kommissionen passende meddelelse om de foranstaltninger, der er truffet i denne henseende.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

De hellenske myndigheder har ikke påberåbt sig, at det var absolut umuligt at gennemføre Kommissionens beslutning, og de har tre år senere ikke anført præcist, hvad de har kontrolleret, i hvilke tilfælde der er krævet tilbagebetaling, og i hvilke sager tilbagebetaling har fundet sted. De har navnlig:

Ikke for hver begunstiget præciseret, hvilke typer udgifter denne har afholdt for at være støtteberettiget i henhold til reglerne om en generel fritagelse.

Ikke beregnet den samlede støtte for hver begunstiget.

Udvidet undtagelsen fra tilbagebetalingspligten til situationer, der ikke er omfattet af beslutningen.

Beregnet »de minimis«-støtten, som er fritaget fra tilbagebetalingspligten, urigtigt.

Ikke konstateret, om der foreligger en eventuel kumulering med anden støtte.

Ikke beregnet det tilbagebetalingspligtige beløb rigtigt, idet de har handlet på et urigtigt grundlag.

Ikke fremlagt dokumentation for den tilbagebetaling, der har fundet sted.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/34

Sag anlagt den 14. juli 2010 — Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-355/10)

()

2010/C 246/58

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved M. Dean og A. Auersperger Matić, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse 2010/252/EU af 26. april 2010 om supplering af Schengengrænsekodeksen for så vidt angår overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det operative samarbejde, der samordnes af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (1) annulleres.

—	Virkningerne af Rådets afgørelse opretholdes, indtil en ny afgørelse er vedtaget.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af den anfægtede afgørelse med henvisning til, at den overskrider grænserne for den gennemførelsesbeføjelse, der er fastsat i artikel 12, stk. 5, i Schengengrænsekodeksen (2), idet den indfører bestemmelser om »opbringning«, »eftersøgning og redning« og »ilandsætning«, der ikke kan anses for at være omfattet af begrebet »overvågning« som omhandlet i Schengengrænsekodeksens artikel 12, og som ikke kan anses for at være ikke-væsentlige bestemmelser samt indebærer en ændring af det væsentligste indhold af Schengengrænsekodeksen, der er forbeholdt lovgiver. Endvidere ændrer den anfægtede afgørelse EU-medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til Frontexoperationer, der er fastsat i Frontexforordningen (3).

Såfremt Domstolen annullerer den anfægtede afgørelse, mener Parlamentet ikke desto mindre, at Domstolen bør udøve sin beføjelse til at opretholde virkningerne af den anfægtede afgørelse i overensstemmelse med artikel 264, stk. 2, TEUF, indtil en ny afgørelse er vedtaget.

(1) EUT L 111, s. 20.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15.3.2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 105, s. 1).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26.10.2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (EUT L 349, s. 1).

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/35

Sag anlagt den 16. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Irland

(Sag C-356/10)

()

2010/C 246/59

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Walker og D. Kukovec, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Irland — i forbindelse med udbudsproceduren fra Department of Agriculture and Food om en offentlig vareindkøbskontrakt for identifikationsmærker til dyr — for så vidt angår anvendelsen af kriterier om tilbudsgivernes evne til at gennemføre den pågældende kontrakt som tildelingskriterier i stedet for udvælgelseskriterier har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (1) af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.

—	Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har anført, at de tildelingskriterier, der er anvendt af Department of Agriculture and Foods, omfattede kriterier, som var forbeholdt udvælgelsesfasen nemlig kriterier vedrørende tilbudsgivernes evne til at gennemføre den pågældende kontrakt, og at Irland følgelig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 53 i direktiv 2004/18/EF.

(1) EUT L 134, s. 114.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/35

Sag anlagt den 27. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Sverige

(Sag C-374/10)

()

2010/C 246/60

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braun och M. Sundén)

Sagsøgt: Kongeriget Sverige

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF (1) af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Kongeriget Sverige tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 3. august 2009.

(1) EUT L 184, s. 17.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/36

Rettens kendelse af 14. juli 2010 — Grupo Osborne mod KHIM — Confecciones Sanfertús (TORO)

(Sag T-165/10) (1)

(EF-varemærker - indsigelse - tilbagetagelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse)

2010/C 246/61

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Grupo Osborne, SA (El Puerto de Santa María, Spanien) (ved avocat J.M. Iglesias Monravá)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Confecciones Sanfertús, SL (Graus, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 22. januar 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 638/2009-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Confecciones Sanfertús, SL og Grupo Osborne, SA.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Grupo Osborne, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 148 af 5.6.2010.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/36

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 22. juli 2010 — H mod Rådet m.fl.

(Sag T-271/10 R)

(Særlige rettergangsformer - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - national tjenestemand udstationeret ved Den Europæiske Unions politimission i Bosnien-Hercegovina - afgørelse om forflyttelse og degradering - begæring om udsættelse af gennemførelse - formaliteten - ingen uopsættelighed)

2010/C 246/62

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: H (Catania, Italien) (ved avocats C. Mereu og M. Velardo)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Vitro og G. Marhic, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved F. Erlbacher og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af den afgørelse, som chefen for Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina traf den 7. april 2010 om at degradere og forflytte sagsøgeren.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen anses for at være de eneste sagsøgte.

2)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/37

Sag anlagt den 8. juli 2010 — DBV mod Kommissionen

(Sag T-297/10)

()

2010/C 246/63

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: DBV Deutscher Brennstoffvertrieb Würzburg GmbH (Würzburg, Tyskland) (ved Rechtsanwälte C. Rudolph og A. Günther)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 404/2010 af 10. maj 2010 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse aluminiumshjul med oprindelse i Folkerepublikken Kina annulleres

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter forordningen (EU) nr. 404/2010 (1), hvorved Kommissionen har indført en midlertidig antidumpingtold på importen af visse aluminiumshjul med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Til støtte for søgsmålet påberåber sagsøgeren sig for det første, at væsentlige forskrifter og retten til forsvar er blevet tilsidesat, da sagsøgeren ikke blev underrettet eller hørt under den procedure, der gik forud for den anfægtede forordnings udstedelse og følgelig ikke har haft mulighed for at forsvare sig eller fremsætte sine synspunkter på området.

For det andet påberåber sagsøgeren sig, at der foreligger en ukorrekt konstatering af de faktiske omstændigheder og magtfordrejning. Sagsøgeren gør i den forbindelse gældende, at de faktiske omstændigheder ikke er fremstillet og fastslået korrekt. Sagsøgeren forklarer, at stigningen i dollarkursen, der indtrådte i mellemtiden, samt stigningen i råoliepriserne f.eks. ikke er taget i betragtning. Hvad desuden angår magtfordrejningen anfører sagsøgeren, at Kommissionen ikke har overholdt proportionalitetsprincippet. Ifølge sagsøgeren er magtfordrejningen og tilsidesættelsen af forordning EF nr. 1225/2009 (2) bl.a. en følge af, at Kommissionen under dennes undersøgelser ikke har indsamlet oplysninger, der var egnede til at fastsætte differentierede toldafgifter.

(1) Kommissionens forordning (EU) nr. 404/2010 af 10.5.2010 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse aluminiumshjul med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 117, s. 64).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51).

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/37

Sag anlagt den 9. juli 2010 — Internationaler Hilfsfonds mod Kommissionen

(Sag T-300/10)

()

2010/C 246/64

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Internationaler Hilfsfonds eV (Rosbach, Tyskland) (ved Rechtsanwalt H. Kaltenecker)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning af 29. april 2010, annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved blev nægtet aktindsigt i dokumenter, som endnu ikke eller kun delvist var gjort offentligt tilgængelige.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning af 29. april 2010, hvorved der blev givet delvist afslag på den genfremsatte begæring om aktindsigt i de ikke offentligt tilgængelige dokumenter om LIEN 97-2011-aftalen.

Sagsøgeren gør derudover i det væsentlige gældende, at det var med urette, at Kommissionen afviste sagsøgerens anmodning om i aktindsigt i de anmodede dokumenter med henvisning til undtagelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001 (1) om beskyttelse af beslutningsprocessen og beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet. I denne forbindelse gør sagsøgeren endvidere gældende, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i, at de dokumenter, der endnu ikke er blevet gjort tilgængelige, gøres offentligt tilgængelige.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/38

Sag anlagt den 19. juli 2010 — Wam mod Kommissionen

(Sag T-303/10)

()

2010/C 246/65

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Wam SpA (Modena, Italien) (ved avvocati G. Roberti og I. Perego)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede beslutning annulleres helt eller delvist for så vidt den:

—	fastslår, at WAM har modtaget en ulovlig statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF i medfør af finansieringsaftalen af 1995 og finansieringsaftalen af 2000, som begge blev indgået i henhold til artikel 2 i lov nr. 394/1981,

—	fastslår, at støtten i henhold til finansieringsaftalen af 1995 og finansieringsaftalen af 2000 er uforenelige med fællesmarkedet,

—	foreskriver, at den uforenelige støtte, som den er opgjort, skal tilbagesøges, hvorved det ligeledes bestemmes, at de skyldige beløb forrentes fra den dato, hvor støtten blev tildelt WAM,

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den anfægtede beslutning er den samme som i sag T-257/10, Italien mod Kommissionen (1).

VAM har fremsat syv anbringender, hvorved selskabet har gjort gældende, at Europa-Kommissionen:

—

har foretaget en urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF i denne sag og under alle omstændigheder har anlagt en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og undladt at angive en begrundelse, for så vidt den har lagt til grund, at de pågældende lempelser af WAM’s renteudgifter for initiativer med forretningsmæssig indtrængen i tredjelande kunne skade konkurrencen i Fællesskabet eller fordreje konkurrencen, hvorved Kommissionen har fjernet sig fra de tidligere afgørelser herom fra Domstolen (sag C-94/06 P) (2) og Retten (sag T-316/04) (3) i strid med artikel 366 TEUF

—

urigtigt og ubegrundet har lagt til grund, at artikel 107, stk. 1, TEUF finder anvendelse på den pågældende finansiering uden at tage hensyn til, at Kommissionen i henhold til de principper og regler, som den har anvendt på tilsvarende støtteforanstaltninger for forretningsmæssig indtrængen i tredjelande, ikke har fundet, at finansieringen blev ydet som led i den ordning, der er fastsat ved lov nr. 394/1981, og ligeledes har tilsidesat artikel 108, stk. 1, TEUF og artikel 1, litra b), i forordning nr. 659/99

—	selv om der ikke foreligger en passende begrundelse, har konkluderet, at den støtte, WAM har modtaget, var delvist uforenelig med fællesmarkedet, hvorved artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF samt de minimis-forordningen og de relevante gruppefritagelsesforordninger blev tilsidesat

—	har opgjort den pågældende støtte urigtigt svarende til lempelsen af WAM’s renteudgifter

—	ikke har indledt proceduren i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF for atter at vedtage en beslutning, der var blevet annulleret af Domstolen og Retten, hvorved WAM’s ret til forsvar er blevet tilsidesat

—	har tilsidesat principperne om god forvaltningsskik og omhu særligt ved den urimeligt langvarige administrative sagsbehandling.

(1) Endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(2) Domstolens dom af 30.4.2009, sag C-494/06 P, Kommissionen mod Italien og Wam (Sml. I, s. 3639)

(3) Rettens kendelse af 10.11.2004, sag T-316/04, Wam mod Kommissionen (Sml. II, s. 3917).

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/40

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 8. juli 2010 — Magazzu mod Kommissionen

(Sag F-126/06) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - udnævnelse - midlertidigt ansatte udnævnt til tjenestemænd - ansøgere opført på reservelisten i henhold til en udvælgelsesprøve, der var offentliggjort, før den nye tjenestemandsvedtægt trådte i kraft - indplacering i lønklasse i henhold til de nye mindre gunstige regler - velerhvervede rettigheder - princippet om forbud mod forskelsbehandling - artikel 2, 5 og 12 i bilag XIII til vedtægten)

2010/C 246/68

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Salvatore Magazzu (Bruxelles, Belgien) (først ved avocats T. Bontinck og J. Feld, derefter ved avocats T. Bontinck og S. Woog)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 13. december 2005, hvorved sagsøgeren, der er midlertidigt ansat i lønklasse A*11, og som har bestået den almindelige udvælgelsesprøve KOM/A/18/04, blev udnævnt til tjenestemand med indplacering i lønklasse A*6, løntrin 2, i medfør af bestemmelserne i bilag XIII til vedtægten.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 310 af 16.12.2006, s. 32.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/40

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 8. juli 2010 — Sotgia mod Kommissionen

(Sag F-130/06) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - udnævnelse - midlertidigt ansatte udnævnt til tjenestemænd - ansøgere opført på reservelisten i henhold til en udvælgelsesprøve, der var offentliggjort, før den nye tjenestemandsvedtægt trådte i kraft - indplacering i lønklasse i henhold til de nye mindre gunstige regler - artikel 5, stk. 4 og artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten)

2010/C 246/69

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Stefano Sotgia (Dublin, Irland) (først ved avocats T. Bontinck og J. Feld, derefter ved avocats T. Bontinck og S. Woog)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og H. Krämer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse med virkning fra den 16. april 2006, hvorved sagsøgeren, der er midlertidigt ansat i lønklasse A*11, og som har bestået den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/A/18/04, blev udnævnt til tjenestemand med indplacering i lønklasse A*6, løntrin 2, i medfør af bestemmelserne i bilag XIII til vedtægten.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 326 af 30.12.2006, s. 86.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/41

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 8. juli 2010 — Wybranowski mod Kommissionen

(Sag F-17/08) (1)

(Personalesag - almindelig udvælgelsesprøve - ikke opført på reservelisten - bedømmelse af den mundtlige prøve - meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AD/60/06 - begrundelse - bedømmelseskomiteens kompetence - vurdering af ansøgerne)

2010/C 246/70

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Andrzej Wybranowski (Warszawa, Polen) (ved avocat Z. Wybranowski)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om ændring eller annullation af afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/60/06 AD5 om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten for nævnte udvælgelsesprøve som følge af resultaterne af den mundtlige prøve.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Andrzej Wybranowski betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 158 af 21.6.2008, s. 25.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/41

Sag anlagt den 27. maj 2010 — Stratakis mod Kommissionen

(Sag F-37/10)

()

2010/C 246/71

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sofoklis Stratakis (Athen, Grækenland) (ved lawyer F. Sigalas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/129/08 om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Sagsøgerens påstande

—	Den afgørelse, som udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/129/08 traf den 30. juli 2009 om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, annulleres

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/41

Sag anlagt den 16. juni 2010 — AD mod Kommissionen

(Sag F-46/10)

()

2010/C 246/72

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: AD (Bruxelles, Belgien) (ved avocat E. Boigelot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen.

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at tildele sagsøgeren husstandstillæg

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet af Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO) den 13. november 2009 om ikke at tildele sagsøgeren husstandstillæg som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i bilag VII til vedtægten, annulleres.

—	Afgørelse truffet af PMO den 9. september 2009 om ikke at tildele sagsøgeren husstandstillæg som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i bilag VII til vedtægten, annulleres i alle tilfælde, for så vidt som denne sidstnævnte »afgørelse« kan betragtes som en bebyrdende akt for sagsøgeren.

—

Subsidiært og for det tilfælde, at Retten finder, at artikel 1, stk. 2, i bilag VII til vedtægten giver ansættelsesmyndigheden beføjelser til at give afslag på husstandstillæg, selv om det er umuligt for parret at gifte sig som følge af deres seksuelle orientering i henhold til den nationale lov, der regulerer deres partnerskab, fastslås det, at artikel 1, stk. 2, litra c), nr. iv), i bilag VII til vedtægten er ulovlig, idet den henviser til loven i en medlemsstat med henblik på vurderingen af muligheden for at indgå ægteskab, og denne betingelse skal følgelig ikke finde anvendelse i den foreliggende sag.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/42

Sag anlagt den 22. juni 2010 — Z mod Domstolen

(Sag F-48/10)

()

2010/C 246/73

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Z (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocats L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Domstol

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at pålægge sagsøgeren den disciplinære foranstaltning, der består i en skriftlig advarsel, og om, at Domstolen tilpligtes at betale erstatning for ikke-økonomisk skade.

Sagsøgerens påstande

—	Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 10. juli 2009, hvormed sagsøgeren pålægges en disciplinær sanktion, der består i en skriftlig advarsel annulleres.

—	Om fornødent annulleres den afgørelse om afslag på klagen af 10. marts 2010, som blev meddelt den 15. marts 2010.

—	Domstolen tilpligtes at betale 50 000 EUR i erstatning for ikke-økonomisk skade.

—	Domstolen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/42

Sag anlagt den 1. juli 2010 — Bermejo Garde mod ØSU

(Sag F-51/10)

()

2010/C 246/74

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Moises Bermejo Garde (Bruxelles, Belgien) (ved avocat L. Levi)

Sagsøgt: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels påstand om annullation af stillingsopslag ØSU nr. 43/09 med henblik på ansættelse af en direktør for Direktoratet for Generelle Anliggender samt af alle afgørelser truffet på grundlag af dette stillingsopslag. Dels påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale erstatning til sagsøgeren.

Sagsøgerens påstande

—	Stillingsopslag ØSU nr. 43/09 med henblik på ansættelse af en direktør for Direktoratet for Generelle Anliggender annulleres.

—	Alle afgørelser, der er truffet på grundlag af stillingsopslag ØSU nr. 43/09, annulleres.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale 1 000 EUR i erstatning.

—	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/43

Sag anlagt den 9. juli 2010 — Verheyden mod Kommissionen

(Sag F-54/10)

()

2010/C 246/75

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Luc Verheyden (Angera, Italien) (ved avocat E. Boigelot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at afslå sagsøgerens anmodning om at opnå samme behandling som sagsøgerne i sag F-5/05 og F-7/05

Sagsøgerens påstande

—	Den stiltiende afgørelse om afslag på sagsøgerens anmodning af 16. juli 2009 annulleres.

—	Om fornødent annulleres den stiltiende afgørelse om afslag på sagsøgerens klage af 28. december 2009 truffet den 29. marts 2010.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale 3 000 EUR i erstatning.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/43

Sag anlagt den 9. juli 2010 — Moschonaki mod Kommissionen

(Sag F-55/10)

()

2010/C 246/76

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Chrysanthe Moschonaki (Bruxelles, Belgien) (ved N. Lhoëst)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at tage sagsøgerens ansøgning i betragtning vedrørende stillingen som biblioteksassistent samt om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb i erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade.

Sagsøgerens påstande

—	Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 30. september 2009, hvorved denne ikke tog sagsøgerens ansøgning i henhold til offentliggørelsen af stillingsopslag KOM/2009/1379 vedrørende stillingen som biblioteksassistent i Generaldirektoratet for Oversættelse, 3. Afdeling, i betragtning, annulleres.

—	Om fornødent annulleres Ansættelsesmyndighedens afslag af 31. marts 2010, på sagsøgerens klage indgivet den 28. december 2009 i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2.

—	Sagsøgeren indrømmes en erstatning på 30 000 EUR for den økonomiske og ikke økonomiske skade, hun har lidt.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

11.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/43

Sag anlagt den 9. juli 2010 — Hecq mod Kommissionen

(Sag F-56/10)

()

2010/C 246/77

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: André Hecq (Chaumont-Gistoux, Belgien) (ved avocat L. Vogel)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at godtgøre visse medicinudgifter og lægehonorarer fuldt.

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 20. oktober 2009 af sygekassens afregningskontor i Bruxelles i form af opgørelse nr. 171, som afviste at yde sagsøgeren fuld godtgørelse for fire konsultationer hos en alment praktiserende læge den 17. februar, 2. april, 23. april og 11. maj 2009, for to konsultationer hos en speciallæge den 6. april og 15. juni 2009 og to medicinkøb ordineret af psykiateren Vandenborre den 22. juni og 22. september 2009, annulleres.

—	Om nødvendigt annulleres ansættelsesmyndighedens afgørelse af 13. april 2010, for så vidt som den afslog sagsøgerens klage indgivet den 20. januar 2010 over den nævnte afgørelse af 20. oktober 2009.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2010.246.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 246

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	53. årgang 11. september 2010

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2010/C 246/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 234 af 28.8.2010	1