Den Europæiske Unions C 51/2010

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Republikken Finland

(Sag C-284/05) (1)

(Traktatbrud - toldfritagelse for indførsel af forsvarsmateriel og materiel til både civilt og militært brug)

2010/C 51/02

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Wilms og P. Aalto, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Finland (ved T. Pynnä, E. Bygglin, J. Heliskoski og A. Guimaraes-Purokoski, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Kongeriget Danmark (ved J. Molde, som befuldmægtiget), Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og U. Forsthoff, som befuldmægtigede), Den Hellenske Republik (ved E.-M. Mamouna og K. Boskovits, som befuldmægtigede), Den Italienske Republik (ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato G. De Bellis), Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, som befuldmægtiget), og Kongeriget Sverige (ved A. Falk, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2, 9, 10 og 11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 155, s. 1), og, for tiden efter den 31. maj 2000, Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130, s. 1) — toldfritagelse for indførsel af forsvarsmateriel og materiel til både civilt og militært brug

Konklusion

Republikken Finland har tilsidesat de forpligtelser, der påhvilede den i henhold til artikel 26 EF, artikel 20 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks og følgelig den fælles toldtarif, idet den fritog indførsel af militært materiel for told i årene 1998-2002, samt de forpligtelser, der påhvilede den i henhold til artikel 2 og 9-11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, som ændret ved Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 1355/96 af 8. juli 1996, og de samme artikler i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, idet den har afvist at beregne, fastslå og stille de dertilhørende egne indtægter til rådighed for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, og idet den har afvist at betale morarenter som følge af, at de egne indtægter ikke har været stillet til rådighed for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

2)	Republikken Finland betaler sagens omkostninger.

3)	Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Den Italienske Republik, Den Portugisiske Republik og Kongeriget Sverige bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 271 af 29.10.2005.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Sverige

(Sag C-294/05) (1)

(Traktatbrud - toldfritagelse for indførsel af forsvarsmateriel og goder til både civilt og militært brug)

2010/C 51/03

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Ström van Lier, P. Dejmek og G. Wilms, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Sverige (ved A. Kruse og A. Falk, som befuldmægtiget)

Intervenienter til støtte for sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma, som befuldmægtiget), Republikken Finland (ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget), og Kongeriget Danmark (ved J. Molde, som befulmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2, 9, 10 og 11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 155, s. 1), og, for tiden efter den 31. maj 2000, Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130, s. 1) — toldfritagelse ved import af krigsmateriel og varer til både civil og militær brug

Konklusion

Kongeriget Sverige har tilsidesat de forpligtelser, der påhvilede det i henhold til henholdsvis artikel 2 og 9-11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, som ændret ved Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 1355/96 af 8. juli 1996, indtil den 31. maj 2000, og fra denne dato de samme artikler i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, idet Kongeriget Sverige har undladt at fastslå og foretage indbetaling af unddragne egne indtægter til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2002 i forbindelse med indførsel af krigsmateriel og goder til både civilt og militært brug, og idet det har undladt at betale morarenter som følge af, at de egne indtægter ikke har været indbetalt til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

2)	Kongeriget Sverige betaler sagens omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Finland og Kongeriget Danmark bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 217 af 3.9.2005.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-372/05) (1)

(Traktatbrud - toldfritagelse for indførsel af forsvarsmateriel)

2010/C 51/04

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Cattabriga, G. Wilms, D. Triantafyllou og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma, som befuldmægtiget, og Rechtsanwalt C. von Donat)

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Kongeriget Danmark (ved J. Bering Liisberg, som befuldmægtiget), Den Hellenske Republik (ved E.-M. Mamouna, A. Samoni-Rantou og K. Boskovits, som befuldmægtigede), og Republikken Finland (ved E. Bygglin og A. Guimaraes-Purokoski, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2, 9, 10 og 11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 155, s. 1), henholdsvis, for så vidt angår perioden efter den 31. maj 2000, Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130, s. 1) — toldfritagelse for indførsel af forsvarsmateriel

Konklusion

Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 2 og 9-11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, som ændret ved Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 1355/96 af 8. juli 1996, og de samme artikler i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, idet den har afvist at beregne, fastslå og stille egne indtægter vedrørende indførsel af militært materiel i perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2002 til rådighed for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, og idet den har afvist at betale morarenter som følge af, at de egne indtægter ikke har været stillet til rådighed for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

2)	Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.

3)	Kongeriget Danmark, Den Hellenske Republik og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 296 af 26.11.2005.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-387/05) (1)

(Traktatbrud - toldfritagelse for indførsel af materiel til både civilt og militært brug)

2010/C 51/05

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Wilms, L. Visaggio og C. Cattabriga, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato G. De Bellis)

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Kongeriget Danmark (ved J. Bering Liisberg, som befuldmægtiget), Den Hellenske Republik (ved E.-M. Mamouna, A. Samoni-Rantou og K. Boskovits, som befuldmægtigede), Den Portugisiske Republik (ved C. Guerra Santos, L. Inez Fernandes og J. Gomes, som befuldmægtigede), og Republikken Finland (ved A. Guimaraes-Purokoski, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 26 EF og forskellige bestemmelser i toldlovgivningen (artikel 20 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), artikel 2, 9, 10 og artikel 17, stk. 1, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 155, s. 1) og af de tilsvarende bestemmelser i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 (EFT L 130, s. 1) — toldfritagelse for indførsel af materiel til både civilt og militært brug — afvisning af at beregne de beløb, der burde have været opkrævet og stillet til rådighed for Fællesskabets egne indtægter

Konklusion

Den Italienske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhvilede den i henhold til dels artikel 26 EF, artikel 20 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, og følgelig den fælles toldtarif, dels artikel 2, 9, 10 og artikel 17, stk. 1, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, som ændret ved Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 1355/96 af 8. juli 1996, og de samme artikler i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, idet den har toldfritaget indførsel af materiel til brug for både civile og militære formål i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2002, og idet den har afvist at beregne, fastslå og stille de som følge af denne fritagelse unddragne egne indtægter til rådighed for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber samt de skyldige morarenter som følge af, at de egne indtægter ikke har været stillet til rådighed for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber inden for fristerne.

2)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

3)	Kongeriget Danmark, Den Hellenske Republik, Den Portugisiske Republik og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 22 af 28.1.2006.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/5

Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-409/05) (1)

(Traktatbrud - toldfritagelse for indførsel af forsvarsmateriel)

2010/C 51/06

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Cattabriga, D. Triantafyllou, H. Støvlbæk og G. Wilms, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved A. Samoni-Rantou, E.-M. Mamouna og K. Boskovits, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgt: Kongeriget Danmark (ved J. Bering Liisberg, som befuldmægtiget), Den Italienske Republik (ved I. Braguglia, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato G. De Bellis), Den Portugisiske Republik (ved C. Guerra Santos, L. Inez Fernandes og J. Gomes, som befuldmægtigede), og Republikken Finland (ved J. Heliskoski og A. Guimaraes-Purokoski, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2, 9, 10 og 11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 155, s. 1) og for tidsrummet efter den 31. maj 2000 af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130, s. 1) — import og toldfritagelse for krigsmateriel

Konklusion

Den Hellenske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhvilede den i henhold til henholdsvis artikel 2 og 9-11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, som ændret ved Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 1355/96 af 8. juli 1996, indtil den 31. maj 2000, og fra denne dato de samme artikler i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, idet den har afvist at foretage beregningen og betalingen af unddragne egne indtægter til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber for perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2002 i forbindelse med toldfri indførsel af militært materiel, og idet den har afvist at betale morarenter af de nævnte egne indtægter, som den ikke har indbetalt til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

3)	Kongeriget Danmark, Den Italienske Republik, Den Portugisiske Republik og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 10 af 14.1.2006.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/5

Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark

(Sag C-461/05) (1)

(Traktatbrud - toldfritagelse for indførsel af forsvarsmateriel)

2010/C 51/07

Processprog: dansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Cattabriga, G. Wilms, D. Triantafyllou og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Danmark (ved J. Molde, J. Bering Liisberg og B. Weis Fogh, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Hellenske Republik (ved E.-M. Mamouna, A. Samoni-Rantou og K. Boskovits, som befuldmægtigede), Den Portugisiske Republik (ved C. Guerra Santos, L. Inez Fernandes og J. Gomes, som befuldmægtigede), og Republikken Finland (ved E. Bygglin og A. Guimaraes-Purokoski, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2, 9, 10 og 11, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 155, s. 1), og — for perioden efter 31. maj 2000 — Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130, s. 1) — toldfri import af militært materiel

Konklusion

Kongeriget Danmark har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til henholdsvis artikel 2 og 9-11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, som ændret ved Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 1355/96 af 8. juli 1996, indtil den 31. maj 2000, og fra denne dato de samme artikler i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, idet Kongeriget Danmark har afvist at beregne og indbetale unddragne egne indtægter til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2002 i forbindelse med toldfri import af militært materiel, og idet det har afvist at betale morarenter af egne indtægter, som Kongeriget Danmark har undladt at stille Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til rådighed.

2)	Kongeriget Danmark betaler sagens omkostninger.

3)	Den Hellenske Republik, Den Portugisiske Republik og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 48 af 25.2.2006.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/6

Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-239/06) (1)

(Traktatbrud - toldfritagelse for indførsel af forsvarsmateriel)

2010/C 51/08

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Wilms, C. Cattabriga og L. Visaggio, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I. Braguglia, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato G. De Bellis)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Hellenske Republik (ved E.-M. Mamouna, A. Samoni-Rantou og K. Boskovits, som befuldmægtigede), og Republikken Finland (ved A. Guimaraes-Purokoski, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2, 9, 10 og 11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af beslutning 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 155, s. 1) samt om de bestemmelser vedrørende Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af beslutning 94/728/EF, Euratom om ordning for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130, s. 1) — toldfri import af militærudstyr — afvisning af at beregne de beløb, der skulle have været opkrævet og stillet til rådighed for Fællesskaberne som egne indtægter

Konklusion

Den Italienske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhvilede den i henhold til artikel 2 og 9-11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, som ændret ved Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 1355/96 af 8. juli 1996, og de samme artikler i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, idet den har toldfritaget indførsel af militært materiel i perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2002, og idet den har afvist at beregne, fastslå og stille de som følge af denne fritagelse unddragne egne indtægter til rådighed for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber samt de skyldige morarenter som følge af, at de egne indtægter ikke har været stillet til rådighed for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber inden for fristerne.

2)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

3)	Den Hellenske Republik og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 178 af 29.7.2006.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/6

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 23. december 2009 — Spector Photo Group NV og Chris Van Raemdonck mod Commissie voor het Bank-, Financie- en Assurantiewezen (CBFA) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Beroep te Brussel — Belgien)

(Sag C-45/08) (1)

(Direktiv 2003/6 - insiderhandel - brug af intern viden - sanktioner - betingelser)

2010/C 51/09

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van Beroep te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Spector Photo Group NV og Chris Van Raemdonck

Sagsøgt: Commissie voor het Bank-, Financie- en Assurantiewezen (CBFA)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hof van beroep te Brussel — fortolkning af artikel 2 og 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (EUT L 96, s. 16) og af artikel 1 i Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af direktiv 2003/6/EF (EUT L 339, s. 70) — brug af intern viden — spørgsmål om der foreligger en maksimal harmonisering, som ikke overlader medlemsstaterne noget skøn med hensyn til definitionen af insiderhandel — de sanktioner, som kan pålægges — betingelser

Konklusion

Artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) skal fortolkes således, at den omstændighed, at en person omhandlet i bestemmelsens stk. 2, som er i besiddelse af intern viden, og som direkte eller indirekte for egen eller tredjemands regning erhverver eller afhænder eller forsøger at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som denne viden vedrører, med forbehold for overholdelse af forsvarsrettighederne og særligt retten til at kunne afkræfte denne formodning, er ensbetydende med, at personen »benytter denne viden« i bestemmelsens forstand. Spørgsmålet om, hvorvidt denne person har overtrådt forbuddet mod insiderhandel, skal vurderes i lyset af direktivets formål, som er at sikre finansmarkedernes integritet og forbedre investorernes tillid, som bl.a. afhænger af, at de stilles lige, og at de er beskyttet mod ulovlig anvendelse af intern viden.

Artikel 14, stk. 1, i direktiv 2003/6 skal fortolkes således, at den ved insiderhandel opnåede gevinst kan udgøre et relevant led i vurderingen af, om en sanktion er effektiv, rimelig og præventiv. Beregningsmetoden for denne økonomiske gevinst og særligt det tidspunkt eller den periode, der herved skal tages i betragtning, henhører under national ret.

Artikel 14, stk. 1, i direktiv 2003/6 skal fortolkes således, at der, såfremt en medlemsstat har indført en ordning, der gør det muligt at pålægge en strafferetlig bøde foruden de i denne bestemmelse omhandlede administrative sanktioner, ikke skal tages hensyn til muligheden for, at der efterfølgende idømmes en strafferetlig sanktion, og/eller til dennes størrelse, ved vurderingen af, om en administrativ sanktion er effektiv, rimelig og præventiv.

(1) EUT C 107 af 26.4.2008.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/7

Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. december 2009 — Eva Martín Martín mod EDP Editores SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Salamanca — Spanien)

(Sag C-227/08) (1)

(Direktiv 85/577/EØF - artikel 4 - forbrugerbeskyttelse - aftaler indgået uden for fast forretningssted - fortrydelsesret - den erhvervsdrivendes oplysningspligt - aftalens ugyldighed - egnede foranstaltninger)

2010/C 51/10

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de Salamanca

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Eva Martín Martín

Sagsøgt: EDP Editores SL

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Audiencia Provincial de Salamanca — fortolkning af artikel 4 i Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted (EFT L 372, s. 31) — artikel 3 EF, 95 EF og 153 EF — artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — fortrydelsesret — den erhvervsdrivendes pligt til at give visse oplysninger — foranstaltninger til beskyttelse af forbrugeren i tilfælde af manglende overholdelse — kontraktens ugyldighed og den nationale rets kompetence

Konklusion

Artikel 4 i Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted er ikke til hinder for, at en national ret af egen drift erklærer en aftale omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde for ugyldig med den begrundelse, at forbrugeren ikke er blevet oplyst om sin fortrydelsesret, selv om forbrugeren ikke på noget tidspunkt for de kompetente nationale domstole har påberåbt sig, at aftalen er ugyldig.

(1) EUT C 223 af 30.8.2008.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/8

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-248/08) (1)

(Traktatbrud - forordning (EF) nr. 1774/2002 - artikel 4, stk. 2, litra a) og c), artikel 5, stk. 2, litra c), artikel 6, stk. 2, litra b), artikel 10-15, 17, 18 og 26 - animalske biprodukter - affald - nedgravning uden forudgående forarbejdning - manglende officiel kontrol - anlæg, der varetager sikkerheden ved forvaltning af animalske biprodukter - udnyttelse - manglende godkendelse - forbrænding af specificeret risikomateriale - manglende passende fremgangsmåder)

2010/C 51/11

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved H. Tserepa-Lacombe og A. Markoulli, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved V. Kontolaimos, S. Charitaki, E.-M. Mamouna og I. Chalkias, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 10-15, 17, 18 og 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (EFT L 273, s. 1) — nedgravning af animalske biprodukter uden forudgående forarbejdning — manglende officiel kontrol

Konklusion

Den Hellenske Republik har tilsidesat de forpligtelser, som påhviler den i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a) og c), artikel 5, stk. 2, litra c), artikel 6, stk. 2, litra b), artikel 10-15, 17, 18 og 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, idet den for så vidt angår nedgravning på lossepladser uden forudgående forarbejdning, manglende officiel kontrol, godkendelse af anlæg til forvaltning af animalske biprodukter og forbrænding af specificeret risikomateriale ikke på en korrekt måde hverken har anvendt eller opfyldt nævnte forordning.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 209 af 15.8.2008.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/8

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 23. december 2009 — Consorzio Nazionale Interuniversitario per le Scienze del Mare (CoNISMa) mod Regione Marche (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-305/08) (1)

(Offentlige tjenesteydelseskontrakter - direktiv 2004/18 - begreberne »entreprenør«, »leverandør« og »tjenesteyder« - begrebet »økonomisk aktør« - universiteter og forskningsinstitutter - konsortium (»consorzio«) sammensat af universiteter og offentlige myndigheder - væsentligste vedtægtsformål uden gevinst for øje - tilladelse til at deltage i en procedure for indgåelse af en offentlig kontrakt)

2010/C 51/12

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Consorzio Nazionale Interuniversitario per le Scienze del Mare (CoNISMa)

Sagsøgt: Regione Marche

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Consiglio di Stato — fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18 af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114) — udelukkelse af organer med andre forudgående formål end fortjeneste, nemlig forskning, som eksempelvis universiteter fra deltagelse i et offentligt udbud af tjenesteydelser som geofysiske prøveudtagninger

Konklusion

Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter og særligt dets artikel 1, stk. 2, litra a), og artikel 1, stk. 8, første og andet afsnit, som henviser til begrebet »økonomisk aktør«, skal fortolkes således, at enheder, der ikke hovedsageligt forfølger et formål med gevinst for øje, ikke organisatorisk er opbygget som en virksomhed og ikke er fast til stede på markedet, såsom universiteter og forskningsinstitutter samt konsortier bestående af universiteter og offentlige myndigheder, kan deltage i et offentligt udbud af tjenesteydelser.

Direktiv 2004/18 skal fortolkes således, at det er til hinder for en fortolkning af national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter det forbydes enheder som universiteter og forskningsinstitutter, der ikke hovedsageligt forfølger et formål med gevinst for øje, at deltage i en procedure for indgåelse af en offentlig kontrakt, skønt disse enheder i henhold til national lovgivning er berettiget til at tilbyde de af den pågældende kontrakt omhandlede tjenesteydelser.

(1) EUT C 247 af 27.9.2008.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/9

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 23. december 2009 — Serrantoni Srl og Consorzio stabile edili scrl mod Comune di Milano (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia — Italien)

(Sag C-376/08) (1)

(Offentlige bygge- og anlægskontrakter - direktiv 2004/18/EF - artikel 43 EF og 49 EF - ligebehandlingsprincippet - virksomhedssammenslutninger - forbud mod, at en fast virksomhedssammenslutning (»consorzio stabile«) og et selskab, der indgår heri, deltager i den samme udbudsprocedure som konkurrenter)

2010/C 51/13

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Serrantoni Srl og Consorzio stabile edili scrl

Sagsøgt: Comune di Milano

Procesdeltagere: Bora Srl Construzioni edili, Unione consorzi stabili Italia (UCSI) og Associazione nazionale imprese edili (ANIEM)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale amministrativo regionale per la Lombardia — fortolkning af artikel 39 EF, 43 EF, 49 EF og 81 EF samt artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114) — national lovgivning om automatisk udelukkelse af virksomheder, der deltager i en virksomhedssammenslutning, såfremt sidstnævnte deltager i udbudsproceduren

Konklusion

Fællesskabsretten skal fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, der ved proceduren for indgåelse af en offentlig kontrakt, hvis værdi ikke når den beløbsgrænse, som er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, men som repræsenterer en klar grænseoverskridende interesse, fastsætter automatisk udelukkelse fra at deltage i denne procedure og pålæg af strafferetlige sanktioner over for såvel en fast virksomhedssammenslutning som virksomheder, der er medlemmer af denne, når sidstnævnte har afgivet konkurrerende bud i forhold til denne sammenslutning i forbindelse med den samme procedure, selv når denne sammenslutnings bud ikke er blevet afgivet på disse virksomheders vegne og i deres interesse.

(1) EUT C 327 af 20.12.2008.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/9

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. december 2009 — Swiss Caps AG mod Hauptzollamt Singen (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Baden-Württemberg, Tyskland)

(Forenede sager C-410/08 — C-412/08) (1)

(Den fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - tarifering - pos. 1515, 1517, 2106 og 3004 - gelatinekapsler - fiskeolier, hvedekimolie og sortkommenolie - begrebet »emballage«)

2010/C 51/14

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Baden-Württemberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Swiss Caps AG

Sagsøgt: Hauptzollamt Singen

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Baden-Württemberg — fortolkning af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1) — pos. 1517 (Margarine; spiselige blandinger eller tilberedninger af animalske eller vegetabilske fedtstoffer eller olier eller af fraktioner af forskellige fedtstoffer og olier fra dette kapitel, undtagen spiselige fedtstoffer og olier eller fraktioner deraf henhørende under pos. 1516) og 2106 (Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet) — I. del, afsnit I, punkt A, nr. 5, litra a), i bilag I — tarifering af en tilberedning af fiskeolie med tilsætning af E-vitamin, der er indeholdt i kapsler bestående af gelatine, glycerol og vand — begrebet emballage

Konklusion

Den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2388/2000 af 13. oktober 2000 skal fortolkes således, at:

—	tilberedte næringsmidler i form af kapsler indeholdende 600 mg koncentreret koldpresset fiskeolie og 22,8 mg koncentreret E-vitamin i en kapsel bestående af et hylster, der er sammensat af 212,8 mg gelatine, 77,7 mg glycerol og 159,6 mg destilleret vand, med henblik på anvendelse som kosttilskud

—	tilberedte næringsmidler i form af kapsler indeholdende 580 mg hvedekimolie i en kapsel bestående af et hylster, der er sammensat af 250 mg stivelsesgranulat, med henblik på anvendelse som kosttilskud

—

tilberedte næringsmidler i form af kapsler indeholdende 500 mg koldpresset sortkommenolie, 38,7 mg sojaolie, 18,8 mg E-vitamin, 16 mg smørfedt, 10 mg lecitin, 8,2 mg voks, 8 mg calciumpantotenat, 0,2 mg folinsyre og 0,11 mg biotin i en kapsel bestående af et hylster, der er sammensat af 313,97 mg gelatineafkog (47,3 % gelatine, 17,2 % glycerin og 35,5 % vand), en masse på 4,3 mg bestående af 50 % titandioxid og 50 % glycerin samt en masse på 1,73 mg bestående af 25 % kinolingult og 75 % glycerin, med henblik på anvendelse som kosttilskud

henhører under pos. 2106 i den nævnte kombinerede nomenklatur.

(1) EUT C 313 af 6.12.2008.

EUT C 327 af 20.12.2008.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/10

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 23. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Irland

(Sag C-455/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 89/665/EØF og direktiv 92/13/EØF - offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter - klagesag til prøvelse af en beslutning om tildeling af en kontrakt - sikring af en effektiv klageprocedure - overholdelse af en minimumsperiode efter meddelelsen til de bydende, hvis bud ikke er blevet antaget, af en beslutning om tildeling af en kontrakt og inden kontrakten om dette udbud underskrives)

2010/C 51/15

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Zavvos og M. Konstantinidis, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Irland (ved O’Hagan, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395, s. 33) — tilsidesættelse af artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT L 76, s. 74) — forpligtelse til i national ret at fastsætte en effektiv og hurtig klageprocedure, der giver de bydende, hvis bud ikke blev antaget, mulighed for at søge en afgørelse om tildeling af en kontrakt annulleret — klagefrister

Konklusion

Irland har med vedtagelsen af regulation 49 i Statutory Instrument nr. 329 af 2006 og regulation 51 i Statutory Instrument nr. 50 af 2007 gennemført reglerne for de ordregivende myndigheders meddelelse af afgørelserne og begrundelsen herfor til de bydende på en sådan måde, at standstill-perioden for indgåelsen af en kontrakt allerede kan være udløbet, når de bydende er fuldt informeret om begrundelsen for, at deres bud ikke er blevet antaget, og derved har denne medlemsstat tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992, og artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation.

2)	Irland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 32 af 7.2.2009.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/11

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 17. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-505/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2005/36/EF - anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2010/C 51/16

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved H. Støvlbæk og M. Adam, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og N. Graf Vitzthum, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255, s. 22)

Konklusion

Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, og underrettet Europa-Kommissionen herom.

2)	Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 19 af 24.1.2009.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/11

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 17. december 2009 — Angelo Rubino mod Ministero dell’Università e della Ricerca (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio — Italien)

(Sag C-586/08) (1)

(Direktiv 2005/36/EF - anerkendelse af eksamensbeviser - begrebet »lovreguleret erhverv« - udvælgelse af et forudbestemt antal personer på grundlag af en sammenlignende bedømmelse, som fører til et bevis af tidsbegrænset gyldighed - nationalt akademisk kvalifikationsbevis - universitetslærer)

2010/C 51/17

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Angelo Rubino

Sagsøgt: Ministero dell’Università e della Ricerca

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio — fortolkning af artikel 3, stk. 1, litra c), og artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer — nationale bestemmelser udelukker anerkendelse af universitetslæreres erhvervsmæssige kvalifikationer opnået i en anden medlemsstat

Konklusion

Den omstændighed, at adgangen til et erhverv er forbeholdt kandidater, der har bestået en procedure med henblik på at udvælge et forudbestemt antal personer på grundlag af en sammenlignende bedømmelse af kandidaterne snarere end ved at anvende absolutte kriterier, og som fører til et kvalifikationsbevis, hvis gyldighed er strengt tidsbegrænset, medfører ikke, at nævnte erhverv er et lovreguleret erhverv som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Artikel 39 EF og 43 EF kræver imidlertid, at kvalifikationer opnået i andre medlemsstater skal anerkendes med deres rette værdi og behørigt tages i betragtning inden for rammerne af en sådan procedure.

(1) EUT C 55 af 7.3.2009.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/12

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-120/09) (1)

(Traktatbrud - direktiv 1999/31/EF - deponering af affald - begreberne »underjordisk opbevaring«, »gas fra deponeringsanlæg« og »eluat« - pligt til at fastlægge udløsningstærskler, ud fra hvilke det kan antages, at et deponeringsanlæg har forårsaget en betydelig forringelse af grundvandskvaliteten - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist for så vidt angår regionen Vallonien)

2010/C 51/18

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. van Beek og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved T. Materne, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende gennemførelse i vallonsk ret af artikel 2, litra f), j) og k), i samt bilag III, punkt 4, litra C), til Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182, s. 1) — begreberne »underjordisk opbevaring«, »gas fra deponeringsanlæg« og »eluat« — pligt til at fastlægge udløsningstærskler, ud fra hvilke det kan antages, at et deponeringsanlæg har forårsaget en betydelig forringelse af grundvandskvaliteten

Konklusion

1)	Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, idet det ikke for så vidt angår regionen Vallonien har sikret gennemførelsen af direktivets artikel 2, litra f), j) og k), samt bilag III, punkt 4, litra C).

2)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 141 af 20.6.2009.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/12

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 9. november 2009 — Roche SpA (sag C-450/07) og Federazione nazionale unitaria dei Titolari di Farmacia italiani (Federfarma) (sag C-451/07) mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), Ministero della Salute (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio — Italien)

(Forenede sager C-450/07 og C-451/07) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - direktiv 89/105/EØF - gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker - artikel 4 - prisstop - prisnedsættelser)

2010/C 51/19

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Roche SpA

Sagsøgt: Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), Ministero della Salute

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio — fortolkning af artikel 4, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (EFT 1989 L 40, s. 8) — lægemidler, som er omfattet af et prisstop — fremgangsmåden ved en eventuel prisnedsættelse

Konklusion

Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger skal fortolkes således, at under forudsætning af, at kravene i denne bestemmelse overholdes, kan de kompetente myndigheder i en medlemsstat vedtage generelle foranstaltninger, der består i nedsættelse af priserne på alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler, selv om der ikke har været et forudgående prisstop før vedtagelsen af disse foranstaltninger.

Artikel 4, stk. 1, i direktiv 89/105 skal fortolkes således, at under forudsætning af, at kravene i denne bestemmelse overholdes, kan foranstaltninger om nedsættelse af priserne på alle lægemidler eller på bestemte kategorier af lægemidler iværksættes flere gange i løbet af et år og gentages over flere år.

Artikel 4, stk. 1, i direktiv 89/105 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at der vedtages foranstaltninger om kontrol af priserne på alle lægemidler eller på bestemte kategorier af lægemidler, som er baseret på udgiftsskøn, under forudsætning af, at kravene i bestemmelsen overholdes, og at disse skøn er baseret på objektive og kontrollerbare faktorer.

Artikel 4, stk. 1, i direktiv 89/105 skal fortolkes således, at det tilkommer medlemsstaterne under overholdelse af det formål om gennemsigtighed, der forfølges med direktivet, samt af de krav, der følger af den nævnte bestemmelse, at fastlægge de kriterier, der skal danne grundlag for gennemførelsen af den undersøgelse af de nationaløkonomiske forhold, der er fastsat i bestemmelsen, og at disse kriterier kan bestå i udgifterne til lægemidler alene, i de samlede udgifter inden for sundhedsvæsenet eller i yderligere relevante udgiftstyper.

Artikel 4, stk. 2, i direktiv 89/105 skal fortolkes således,

—

at medlemsstaterne skal træffe bestemmelse om, at en virksomhed, der er berørt af en foranstaltning om prisstop eller nedsættelse af priserne på alle lægemidler eller på bestemte kategorier af lægemidler, altid skal have mulighed for at ansøge om at blive undtaget fra den pris, som er pålagt i medfør af disse foranstaltninger

—	at medlemsstaterne skal påse, at der træffes en begrundet beslutning om enhver ansøgning af denne art

—	at den berørte virksomheds konkrete deltagelse i beslutningen dels består i en tilstrækkelig angivelse af de særlige grunde, der begrunder ansøgningen om undtagelse, dels i fremlæggelsen af yderligere detaljerede oplysninger, hvis oplysningerne til støtte for ansøgningen er utilstrækkelige.

(1) EUT C 297af 8.12.2007.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/13

Domstolens kendelse af 24. november 2009 — Landtag Schleswig-Holstein mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-281/08 P) (1)

(Appel - annullationssøgsmål - aktindsigt - et regionalt parlaments partsevne)

2010/C 51/20

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Landtag Schleswig-Holstein (ved privatdozentin S.R. Laskowski og Professor J. Caspar)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Costa de Oliveira og B. Martenczuk, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 3. april 2008 i sag T-236/06, Landtag Schleswig-Holstein mod Kommissionen, hvorved Retten afviste en sag med påstand om annullation af Kommissionens afgørelser af 10. marts og 23. juni 2006 vedrørende afslag på at give sagsøgeren aktindsigt i dokument SEK(2005) 420 af 22. marts 2005, der indeholder en juridisk analyse af det i Rådet drøftede udkast til rammeafgørelse om opbevaring af data, der behandles og lagres i forbindelse med levering af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, og af data, der findes i offentlige kommunikationsnet, med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre og strafforfølge kriminalitet og strafbare handlinger, herunder terrorisme — et regionalt parlaments partsevne — retten til at blive hørt under en sag — begrebet »juridisk person« i artikel 230, stk. 4, EF

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Landtag Schleswig-Holstein betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 260 af 11.10.2008.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/13

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 9. november 2009 — A. Menarini — Industrie Farmaceutiche Riunite Srl, FIRMA Srl, Laboratori Guidotti SpA, Menarini International Operations Luxembourg SA, Istituto Lusofarmaco d'Italia SpA og Malesi Istituto Farmacobiologico SpA mod Ministero della Salute og Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien))

(Sag C-353/08) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - direktiv 89/105/EØF - gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker - artikel 4 - prisstop - prisnedsættelse)

2010/C 51/21

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: A. Menarini — Industrie Farmaceutiche Riunite Srl, FIRMA Srl, Laboratori Guidotti SpA, Menarini International Operations Luxembourg SA, Istituto Lusofarmaco d'Italia SpA og Malesi Istituto Farmacobiologico SpA

Sagsøgte: Ministero della Salute og Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA)

Bistået af: Bracco SpA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio — fortolkning af artikel 4, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (EFT 1989 L 40, s. 8) — lægemidler, der pålægges et prisstop — fastsættelse af regler i tilfælde af en eventuel prisnedsættelse

Konklusion

(1) EUT C 313 af 6.12.2008.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/14

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 2. december 2009 — Powerserv Personalservice GmbH, tidligere Manpower Personalservice GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Manpower Inc.

(Sag C-553/08 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 7, stk. 1, litra c), og artikel 51, stk. 1 og 2 - ugyldighedsbegæring - kontraappel - EF-ordmærket MANPOWER - absolutte registreringshindringer - beskrivende karakter - fornødent særpræg opnået ved brug)

2010/C 51/22

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Powerserv Personalservice GmbH, tidligere Manpower Personalservice GmbH (ved Rechtsanwältin B. Kuchar)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget) og Manpower Inc. (ved barrister A. Bryson og solicitor V. Marsland)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 15. oktober 2008 i sag T-405/05, Powerserv Personalservice mod KHIM, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag, hvori appellanten havde nedlagt påstand om annullation af den afgørelse, der blev truffet af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) den 22. juli 2005 om afslag på en klage over Annullationsafdelingens afgørelse, hvorved begæringen om, at EF-ordmærket »MANPOWER« blev erklæret ugyldigt for varer i klasse 9, 16, 35, 41 og 42, blev afslået — fejlagtig vurdering af varemærkets særpræg — undladelse af, efter at Retten havde foretaget en udvidelse af den relevante kundekreds i forhold til den anfægtede afgørelse fra appelkammeret, på ny at vurdere beviserne vedrørende opnåelse af særpræg ved brug

Konklusion

1)	Hovedappellen iværksat af Powerserv Personalservice GmbH forkastes.

2)	Kontraappellen iværksat af Manpower Inc. forkastes.

3)	Powerserv Personalservice GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 69 af 21.3.2009

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/15

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 23. oktober 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Gerasimos Potamianos (sag C-561/08 P) og Gerasimos Potamianos mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (sag C-4/09 P)

(Forenede sager C-561/08 P og C-4/09 P) (1)

(Appel - personalesag - midlertidigt ansat - ikke forlængelse af en kontrakt på bestemt tid - bebyrdende retsakt)

2010/C 51/23

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Curral og D. Martin, som befuldmægtigede) (sag C-561/08 P) og Gerasimos Potamianos (ved avocat J.-N. Louis) (sag C-4/09 P)

De andre parter i appelsagen: Gerasimos Potamianos (ved avocat J.-N. Louis) (sag C-4/09 P) og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Curral og D. Martin, som befuldmægtigede) (sag C-561/08 P)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) den 15. oktober 2008 i sag T-160/04, Potamianos mod Kommissionen, hvorved Retten antog den af Gerasimos Potamianos anlagte sag til realitetsbehandling vedrørende prøvelse af den meddelelse fra generaldirektøren for Generaldirektoratet for Forskning, hvorved han blev informeret om, at hans kontrakt som midlertidigt ansat ikke blive forlænget efter dens udløb — begrebet »bebyrdende akt« — forskellige fortolkninger fra henholdsvis Domstolen, Retten i Første Instans og Personaleretten

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 44 af 21.2.2009 og EUT C 82 af 4.4.2009.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/15

Domstolens kendelse af 29. oktober 2009 — Portela — Comércio de artigos ortopédicos e hospitalares, Lda mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-85/09 P) (1)

(Appel - ansvar uden for kontraktforhold - erstatning for tab lidt som følge af Kommissionens forskellige undladelser ved anvendelsen af direktiv 93/42/EØF - manglende årsagsforbindelse mellem de påståede undladelser og det tab, som sagsøgeren har lidt ved markedsføringen af defekte digitale termometre - appel åbenbart ugrundet)

2010/C 51/24

Processprog: portugisisk

Parter

Appellant: Portela — Comércio de artigos ortopédicos e hospitalares, Lda (ved avocat C. Mourato)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Schima og P. Guerra e Andrade, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Ottende Afdeling) den 17. december 2008 i sag T-137/07, Portela mod Kommissionen, hvorved Retten, idet den fandt, dels at sagen måtte afvises, dels at sagen var åbenbart ugrundet, frifandt Kommissionen for en påstand principalt om, at Kommissionen pålægges en forpligtelse til at handle i overensstemmelse med artikel 14b i Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger (EFT L 169, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (EFT L 331, s. 1), ved via Forbundsrepublikken Tyskland at pålægge certificeringsvirksomheden TÜV Rheinland Product Safety GmbH til fordel for sagsøgeren at anvende den obligatoriske civilretlige ansvarsforsikring, der er omhandlet i punkt 6 i bilag XI til direktiv 93/42, som den nævnte virksomhed har tegnet, og, hvis det lidte tab ikke kan dækkes via den principale påstand, subsidiært om erstatning for det tab, som sagsøgeren har lidt som følge af Kommissionens forskellige undladelser

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Portela — Comércio de artigos ortopédicos e hospitalares, Lda betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 102 af 1.5.2009.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/16

Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 17. september 2009 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Bíróság — Republikken Ungarn) — Pannon GSM Távközlési Rt. mod Nemzeti Hírközlési Hatóság Tanácsa

(Sag C-143/09) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - tiltrædelse af Den Europæiske Union - direktiv 2002/22/EF - tidsmæssig anvendelse - Domstolens kompetence)

2010/C 51/25

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pannon GSM Távközlési Rt.

Sagsøgt: Nemzeti Hírközlési Hatóság Tanácsa

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Fővárosi Bíróság — fortolkning af akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT 2003 L 236, s. 33), artikel 10 EF, artikel 87, stk. 1, EF, og artikel 249 EF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51) — fordeling af nettoomkostningerne ved forpligtelserne til forsyningspligt mellem netoperatører og udbydere af elektroniske kommunikationstjenester — nationale retsforskrifter om mekanismerne for fordeling af omkostninger, der foreskriver anvendelse af regler, som ikke er forenelige med direktivet for så vidt angår finansiering af forsyningspligt opfyldt i året forud for den pågældende medlemsstats tiltrædelse af Den Europæiske Union

Konklusion

Artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) og direktivets bilag IV finder ikke anvendelse på de faktiske omstændigheder i en sag som hovedsagen, der vedrører et bidrag på området for elektronisk kommunikation, som Republikken Ungarns myndigheder har opkrævet for 2003.

(1) EUT C 153 af 4.7.2009.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/16

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 9. november 2009 — IFB Stroder Srl mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien))

(Sag C-198/09) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - direktiv 89/105/EØF - gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker - artikel 4 - prisstop - prisnedsættelse)

2010/C 51/26

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: IFB Stroder Srl

Sagsøgt: Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA)

Sagens genstand

Konklusion

Artikel 4, stk. 2, i direktiv 89/105 skal fortolkes således, at

—

medlemsstaterne skal træffe bestemmelse om, at en virksomhed, der er berørt af en foranstaltning om prisstop eller nedsættelse af priserne på alle lægemidler eller på bestemte kategorier af lægemidler, altid skal have mulighed for at ansøge om at blive undtaget fra den pris, som er pålagt i medfør af disse foranstaltninger

—	medlemsstaterne skal påse, at der træffes en begrundet beslutning om enhver ansøgning af denne art

—	den berørte virksomheds konkrete deltagelse i beslutningen dels består i en tilstrækkelig angivelse af de særlige grunde, der begrunder ansøgningen om undtagelse, dels i fremlæggelsen af yderligere detaljerede oplysninger, hvis oplysningerne til støtte for ansøgningen er utilstrækkelige.

(1) EUT C 233 af 26.9.2009.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/17

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 27. november 2009 — Sophie Noël mod SCP Brouard Daude, kurator under konkursbehandlingen af Pronuptia Boutiques Province SA, og Centre de Gestion et d'Étude AGS IDF EST (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil de prud'hommes de Caen — Frankrig)

(Sag C-333/09) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder - den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder - princippet om ligebehandling - afskedigelse af økonomiske årsager - manglende tilknytning til fællesskabsretten - Domstolen åbenbart inkompetent)

2010/C 51/27

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil de prud'hommes de Caen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sophie Noël

Sagsøgt: SCP Brouard Daude, kurator under konkursbehandlingen af Pronuptia Boutiques Province SA, og Centre de Gestion et d'Étude AGS IDF EST

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil de Prud'hommes de Caen — fortolkning af artikel 14 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder — fortolkning af artikel 26 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder — afskedigelse af økonomiske årsager — afskedigelse af personlige årsager — nationale bestemmelser, der menes at være i strid med de nævnte bestemmelser — tilsidesættelse af princippet om ligebehandling

Konklusion

De Europæiske Fællesskabers Domstol har ikke kompetence til at besvare de spørgsmål, som Conseil de prud'hommes de Caen har forelagt ved afgørelse af 11. juni 2009.

(1) EUT C 256 af 24.10.2009.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Ordinario di Cosenza (Italien) den 13. november 2009 — C.C.I.A.A. di Cosenza mod Grillo Star srl Fallimento

(Sag C-443/09)

2010/C 51/28

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Ordinario di Cosenza

Parter i hovedsagen

Sagsøger: C.C.I.A.A. di Cosenza

Sagsøgt: Grillo Star srl Fallimento

Præjudicielle spørgsmål

Er kriterierne i artikel 18, stk. 3, 4, 5 og 6, i den italienske lov nr. 580 af 29. december 1993 for fastsættelse af den årsafgift, der er beskrevet i denne lovs artikel 18, litra b), i strid med Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar om kapitaltilførselsafgifter (1), da de ikke kan omfattes af undtagelsen i dette direktivs artikel 6, litra e)?

Følgende ønskes navnlig oplyst:

—	Kan årsafgiften betegnes som »honorarer eller anden form for vederlag«, når der i definitionen af begrebet henvises til »de midler, der er nødvendige for at kunne levere de tjenesteydelser, som handelskamrene har forpligtet sig til at levere på hele det nationale område«?

—	Udelukker bestemmelsen om en »udligningsfond«, der har til formål at standardisere udøvelsen af alle de »administrative funktioner«, der i lovgivningen er tildelt handelskamrene, i hele landet, at årsafgiften kan betegnes som honorarer eller anden form for vederlag?

—

Er den mulighed, som de enkelte handelskamre har for at øge årsafgiften med op til 20 % med henblik på medfinansiering af initiativer, der har til formål at øge produktionen og forbedre den økonomiske situation inden for det pågældende territoriale kompetenceområde, forenelig med denne afgifts betegnelse som honorarer eller anden form for vederlag?

—	Er den manglende præcisering af metoderne til kortlægning af de behov, der vedrører handelskamrenes førelse og ajourføring af registreringerne og noteringerne i virksomhedsregistret, til hinder for, at årsafgiften kan betegnes som honorarer eller anden form for vederlag?

—	Er den skønsmæssige fastsættelse af årsafgiften i kraft af, at der ikke foreligger en bestemmelse om, at det med »bestemte intervaller« sikres, at afgiften svarer til de gennemsnitlige omkostninger ved tjenesteydelsen, forenelig med, at afgiften betegnes som honorarer eller anden form for vederlag?

(1) EUT L 46, s. 11.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/18

Appel iværksat den 4. december 2009 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt den 23. september 2009 af Retten i Første Instans i sag T-183/07, Polen mod Kommissionen

(Sag C-504/09 P)

2010/C 51/29

Processprog: polsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved E. Kružíková, E. White og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Republikken Polen, Republikken Ungarn, Republikken Litauen og Den Slovakiske Republik

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 23. september 2009 i sag T-183/07 ophæves i sin helhed.

—	Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen støtter sin appel på fire appelanbringender. For det første har Retten overskredet sin kontrolbeføjelse og begået procedurefejl, hvilket har haft en skadelig indvirkning på Kommissionens interesser, for det andet har den tilsidesat artikel 9, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (1), for det tredje har den anlagt en forkert fortolkning af omfanget af begrundelsespligten i henhold til artikel 296 TEUF, og for det fjerde har den begået en retlig fejl, i det omfang den ikke har anset artikel 1, stk. 1, artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, i den anfægtede beslutning for at kunne adskilles fra de øvrige bestemmelser og derfor ikke har erklæret beslutningen for ugyldig i sin helhed.

Inden for rammerne af det første appelanbringende har Kommissionen anført, at Retten i strid med procesreglementets artikel 48, stk. 2, anså den sagsøgende medlemsstats anbringende om, at Kommissionen havde overskredet sine beføjelser, som først blev gjort gældende i forbindelse med sagsøgerens svarskrift, for at kunne antages til realitetsbehandling. Desuden havde Retten selv overskredet grænserne for sin legalitetskontrol, da den traf afgørelse om, hvilke fællesskabsretlige bestemmelser den sagsøgende medlemsstats andet anbringende vedrørte.

Inden for rammerne af det andet anbringende har Kommissionen gjort gældende, at Retten anlagde en forkert fortolkning af omfanget af Kommissionens beføjelse i henhold til artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87 og måden, hvorpå denne udøves. Dette appelanbringende falder i to led.

I første led af dette appelanbringende har Kommissionen gjort gældende, at Retten i strid med ligebehandlingsprincippet har anlagt en forkert fortolkning af artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87 ved at fastslå, at Kommission ikke havde beføjelse til i sin kontrol af de for denne forelagte nationale tildelingsplaner II (herefter »NAP II«) på grundlag af kriterierne i bilag III til direktiv 2003/87 at tage hensyn til de efterprøvede CO2-data fra en og samme kilde (Community Independant Transaction Log) for alle medlemsstater i samme tidsrum (2005) og støtte sin beslutning på de for alle medlemsstater i samme tidsrum offentliggjorte fremskrivninger af udviklingen i bruttonationalproduktet fra 2005 til 2010.

I andet led af dette appelanbringende har Kommissionen gjort gældende, at Retten — fordi den har underkendt genstanden for og formålet med direktiv 2003/87 — har anlagt en forkert fortolkning af dette direktivs artikel 9, stk. 3, idet den har afskåret Kommissionen retten til ved vurderingen af en NAP II ikke at tage hensyn til de af medlemsstaterne anvendte data, og retten til i den beslutning om afslag på NAP II, som Kommissionen træffer i henhold til artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87, at fastsætte en øverste grænse for den samlede mængde kvoter, som medlemsstaten kan tildele.

Den forudgående kontrol, der i henhold til artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87 foretages af NAP II, skal muliggøre opnåelsen af direktivets formål, som består i at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde og i at sikre funktionen af fællesskabsordningen med handel med kvoter. Eftersom beføjelsen til at træffe afgørelse om afslag på en NAP II er underlagt en frist, må der ved fortolkningen af måden, hvorpå Kommissionen udøver sin kontrolbeføjelse i henhold til artikel 9, stk. 3, første punktum, i direktiv 2003/87, tages hensyn til kontrolprocedurens formål i sin helhed, nemlig sikringen af, at alene sådanne NAP II’ere, som opfylder kriterierne i bilag III — navnlig kriterierne i nr. 1)-3) — bliver endelige og kan danne det grundlag, på hvilket medlemsstaterne træffer afgørelse om den samlede mængde kvoter, der skal tildeles.

Inden for rammerne af det tredje anbringende har Kommissionen gjort gældende, at Retten, da den fastslog, at Kommissionen i den anfægtede beslutning skulle have klargjort, hvorvidt de i Republikken Polens NAP II anvendte data var »mindre pålidelige«, undlod at tage hensyn til det samlede indhold af begrundelsen i den femte betragtning til den anfægtede beslutning, og at Retten under alle omstændigheder har anlagt en for vidtgående fortolkning af begrundelsespligten i artikel 296 TEUF.

Inden for rammerne af det fjerde anbringende har Kommissionen gjort gældende, at Retten anvendte betingelserne for opdelingen af bestemmelserne i den anfægtede beslutning forkert, idet Retten fastslog, at beslutningens artikel 1, nr. 2)-5), og artikel 2, nr. 2)-5), som vedrørte NAP II’s uforenelighed med andre kriterier i bilag III til direktivet end de i artikel 1, nr. 1), og artikel 2, nr. 1), omhandlede, ikke kunne adskilles fra sidstnævnte artikler. Rettens fejlagtige vurdering har ifølge Kommissionen medført, at den anfægtede beslutning er blevet erklæret ugyldig i sin helhed.

(1) EUT L 275, s. 32.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Collège d’autorisation et de contrôle du Conseil supérieur de l’audiovisuel (Beligen) den 11. december 2009 — RTL Belgium SA (tidligere TVI SA) mod Conseil supérieur de l’audiovisuel

(Sag C-517/09)

2010/C 51/30

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Collège d’autorisation et de contrôle du Conseil supérieur de l’audiovisuel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RTL Belgium SA (tidligere TVI SA)

Sagsøgt: Conseil supérieur de l’audiovisuel

Præjudicielt spørgsmål

Kan begrebet »effektiv kontrol over både udvælgelsen af programmer og deres tilrettelæggelse« i artikel 1, litra c), i direktivet af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (1) [som ændret ved direktiv 2007/65/EF] fortolkes således, at det kan antages, at et selskab, der har hjemsted i en medlemsstat, og som har koncession fra regeringen i denne medlemsstat til at præstere en audiovisuel medietjeneste, faktisk udøver en sådan kontrol, selv om selskabet har uddelegeret — med mulighed for yderligere uddelegering — gennemførelsen og produktionen af alle tjenestens egne programmer, den eksterne kommunikation og tjenesteydelser inden for finans, jura, personaleforvaltning, forvaltning af infrastrukturer og andre tjenesteydelser vedrørende personale til et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat mod betaling af et ubestemt beløb svarende til den samlede omsætning på reklamer i forbindelse med tjenestens udsendelser, og selv om det fremgår, at det er på dette selskabs hjemsted, at der træffes beslutning om og sker gennemførelse af programsammensætningen, eventuelle fjernelser fra programmet og ændringer af programfladen på grund af aktuelle begivenheder?

(1) Rådets direktiv 89/552/EØF af 3.10.1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed (EFT L 298, s. 23).

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/20

Sag anlagt den 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Rumænien

(Sag C-522/09)

2010/C 51/31

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Recchia og L. Bouyon, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rumænien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Rumænien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 79/409/EØF (1), da sagsøgte ikke i tilstrækkelig grad som særligt beskyttede områder hverken antals- eller udstrækningsmæssigt har udpeget de bedst egnede områder til beskyttelse af de fugle, som er anført i bilag I til direktivet, samt af de trækkende arter, der vender tilbage til deres områder.

—	Rumænien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, med senere ændringer, regulerer beskyttelse af alle vilde fuglearter, der normalt lever på medlemsstaternes område i Europa. De forpligtelser, som følger af direktivets bestemmelser, finder anvendelse på Rumænien på tidspunktet for tiltrædelsen (1. januar 2007). Rumænien er således forpligtet til at afslutte udpegningen af de særligt beskyttede områder inden for sit territorium.

Efter at have undersøgt de særlige beskyttelsesområder, som de rumænske myndigheder har udpeget, har Kommissionen konkluderet, at denne udpegning af de områder, der er bedst egnede som særlige beskyttelsesområder er utilstrækkelig, både antals- og udstrækningsmæssigt.

I det foreliggende tilfælde er de områder, der af Rumænien er udpeget som særlige beskyttelsesområder, blevet undersøgt i forhold til den fortegnelse over områder af stor betydning for beskyttelsen af fuglelivet, som BirdLife International har udarbejdet, samt i forhold til den tilsvarende analyse fra Societatea Ornitologică Rumănă. Udpegningsproceduren for områder af stor betydning for beskyttelsen i Rumænien blev afsluttet i 2007 og resulterede i 130 områder af stor betydning for fuglelivet.

Ud af 130 områder af stor betydning for fuglelivet, der dækker et areal på 4 157 500 hektar, blev alene 108 områder, der dækker et areal på 2 998 700, udpeget af de rumænske myndigheder som særlige beskyttelsesområder. Blandt disse 108 områder blev alene 38 områder fuldt ud udpeget som særlige beskyttelsesområder.

Desuden er 21 områder af stor betydning for fuglelivet, med et areal på 341 013 ha, endnu ikke blevet udpeget som særlige beskyttelsesområder, ligesom størrelsen af 71 udpegede særlige beskyttelsesområder afviger væsentligt fra størrelsen af områderne for fuglebeskyttelse.

Hertil kommer, at selv om 71 områder af stor betydning for fuglelivet ikke blev fuldt ud udpeget som særlige beskyttelsesområder, og at 21 områder af stor betydning for fuglelivet ikke blev inddraget i udpegningsproceduren, har de rumænske myndigheder ikke fremlagt nogen opgørelse eller videnskabelig metode, der berettiger til en sådan forskel i områderne af stor betydning for fuglelivet og de særlige beskyttelsesområder, som blev udpeget.

Denne mangelfulde udpegning samt den delvise udpegning af områder af stor betydning for fuglelivet har medført en mangel på beskyttelsesforanstaltninger vedrørende de arter, der er nævnt i bilag I til direktiv 79/409/EØF, samt vedrørende trækfugle, hvilket er i strid med artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 79/409.

Kommissionen er derfor af den opfattelse, at Rumænien som følge af den utilstrækkelige udpegning af særlige beskyttelsesområder, både antals- og udstrækningsmæssigt, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 79/409.

(1) Rådets direktiv 79/409/EØF af 2.4.1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103, s. 1).

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/21

Sag anlagt den 17. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-525/09)

2010/C 51/32

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Marghelis og G. Braga da Cruz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har meddelt Kommissionen disse.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 30. april 2008.

(1) EUT L 102, s. 15.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/21

Sag anlagt den 17. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-526/09)

2010/C 51/33

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Pardo Quintillán og G. Braga da Cruz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (1), idet den har tilladt udledning af industrispildevand fra industrianlægget »Estação de Serviço Sobritos«, der er beliggende i Matosinhos-området, uden at den relevante godkendelse foreligger.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den Portugisiske Republik har endnu ikke underrettet Kommissionen om, at den har godkendt industrianlægget »Estação de Serviço Sobritos«.

(1) EFT L 135, s. 40.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/21

Sag anlagt den 18. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-529/09)

2010/C 51/34

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 288 TEUF og artikel 2 og 3 i Kommissionens beslutning 1999/509/EF af 14. oktober 1998 om Spaniens støtte til virksomhederne i Magefesa-koncernen og deres efterfølgere (EFT 1999 L 198, s. 15), idet det ikke har vedtaget de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning hvad angår Industrias Domésticas, S.A. (Indosa).

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kongeriget Spanien har ikke inden for den fastsatte frist vedtaget de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af beslutning 1999/509/EF hvad angår Industrias Domésticas, S.A. (Indosa).

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/22

Sag anlagt den 18. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-531/09)

2010/C 51/35

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved N. Yerrell og M. Teles Romão, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/38/EF af 17. maj 2006 om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre direktivet, og idet den under alle omstændigheder ikke har meddelt Kommissionen disse.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet i national ret udløb den 10. juni 2008.

(1) EUT L 157, s. 8.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/22

Appel iværksat den 18. december 2009 af Vladimir Ivanov til prøvelse af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 30. september 2009 i sag T-166/08, Ivanov mod Kommissionen

(Sag C-532/09 P)

2010/C 51/36

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Vladimir Ivanov (ved avocat F. Rollinger)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Appelskriftet antages til realitetsbehandling.

—	Appellanten gives medhold i sine påstande i appelskriftet.

—	Rettens kendelse af 30. september 2009 ophæves.

—	Appellanten gives medhold i sine påstande for førsteinstansen.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale betaler sagens omkostninger ved begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremsat tre anbringender til støtte for sin appel.

Med det første anbringende, der består af tre led, har han gjort gældende, at Retten ikke burde have anvendt forbeholdet om procedurefordrejning som begrundelse for at afvise hans sag om ansvar uden for kontraktforhold, eftersom det stærkt begrænsede anvendelsesområde for dette forbehold kun vedrører særlige tilfælde, hvor formålet med erstatningssøgsmålet er at opnå betaling af et beløb af samme størrelse som det, sagsøgeren ville have opnået, såfremt han havde fået medhold i et annullationssøgsmål. I det foreliggende tilfælde er det erstatningssøgsmål, som appellanten indgav, af selvstændig karakter, idet han ønskede at få fastslået, at Kommissionen var ifaldet ansvar uden for kontraktforhold som følge af den adfærd, som den havde udvist overfor ham, og ikke at opnå en økonomisk stilling som den, han ville have haft, i tilfælde af at Kommissionens afgørelser var blevet annulleret.

I denne forbindelse er appellanten i øvrigt at den opfattelse, at forbeholdet om procedurefordrejning ikke kunne rejses af Retten af egen drift, da bevisbyrden for, at der foreligger en sådan fordrejning, påhviler sagsøgte.

Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten foretog en urigtig retsanvendelse, idet den lagde til grund, at det er en betingelse for, at Kommissionen kan ifalde erstatningsansvar uden for kontrakt, at det forinden er blevet fastslået, at den har udvist en ulovlig adfærd, da fællesskabsinstitutionernes ulovlige adfærd i Rettens nyere praksis ikke længere indgår som en af de betingelser, der skal være opfyldt, for at de nævnte institutioner kan ifalde ansvar.

Med det tredje anbringende har appellanten endelig givet udtryk for den opfattelse, at Retten har krænket hans ret til en effektiv domstolsprøvelse, således som dette er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet den i den appellerede kendelse fastslog, at et annullationssøgsmål var bedre egnet end et erstatningssøgsmål.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/23

Sag anlagt den 18. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-533/09)

2010/C 51/37

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved H. Støvlbæk og P. Guerra e Andrade, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF, da bestemmelserne i artikel 51 TEUF ikke er opfyldt, og idet Den Portugisiske Republik i medfør af en afgørelse truffet af det portugisiske justitsministerium den 12. december 1991, som bekræfter en udtalelse afgivet af Conselho Consultivo da Procuradoria-Geral da República (det rådgivende råd for republikkens statsadvokatur) vedrørende forfatningens artikel 15, stiller krav om portugisisk statsborgerskab for at udøve hvervet som notar.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I Portugal er de interesser, der forfølges af notarvæsenet, ikke statslige interesser, og notarerne deltager hverken direkte eller specifikt i udøvelse af offentlig myndighed, og de er heller ikke en del af den offentlige forvaltning. Undtagelsen i artikel 51 TEUF kan ikke anvendes på det portugisiske notarvæsen. I den rådgivende udtalelse fra republikkens statsadvokatur, der blev bekræftet den 12. december 1991, anføres det ikke, at hvervet som notar kan henføres under forfatningens artikel 15, stk. 2. Notarfunktionerne er i Portugal af rent teknisk karakter. De er støttet på faglige kvalifikationer og ikke på politisk tillid.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/23

Sag anlagt den 21. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-538/09)

2010/C 51/38

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Recchia og M. Marghelis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (1), idet visse aktiviteter i henhold til den belgiske lovgivning ikke underkastes forundersøgelse af deres miljømæssige indvirkning, selv om disse aktiviteter kan påvirke et Natura 2000-område, og idet den belgiske lovgivning for visse aktiviteter har indført en erklæringsordning.

—	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har til støtte for søgsmålet anført et enkelt klagepunkt vedrørende utilstrækkelig gennemførelse af artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43EØF (»habitatdirektivet«).

Kommissionen har i denne forbindelse anført, at denne bestemmelse kræver, at alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for forvaltning af et Natura 2000-område, skal gøres til genstand for en passende forundersøgelse af deres miljømæssige indvirkning. Den belgiske lovgivning er ikke i overensstemmelse med fællesskabsretten, for så vidt som den ikke systematisk kræver foretagelse af en sådan forundersøgelse, og fastsætter en simpel erklæringsordning for visse aktiviteter, der kan påvirke et Natura 2000-område.

Dette er navnlig tilfældet for alle de planer og projekter, for hvilke der ikke kræves miljøgodkendelse i regionen Vallonien.

(1) EFT L 206. s. 7.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/24

Sag anlagt den 21. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-539/09)

2010/C 51/39

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Caeiros og B. Conte, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtigelser i henhold til artikel 248, stk. 1, 2 og 3, EF, artikel 140, stk. 2, og artikel 142, stk. 1, i forordning nr. 1605/2002 samt artikel 10 EF, idet den har nægtet at give tilladelse til, at Revisionsretten foretager kontrol i Tyskland af det administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, som er omhandlet i forordning nr. 1798/2003 og i de relevante gennemførelsesbestemmelser.

—	Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Genstanden for søgsmålet er de tyske myndigheders afslag på at give Den Europæiske Revisionsret tilladelse til at foretage kontrol i Tyskland af det administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, som er omhandlet i forordning nr. 1798/2003 og i de relevante gennemførelsesbestemmelser.

Ifølge Kommissionen har Forbundsrepublikken Tyskland dermed tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 248 EF og forordning nr. 1605/2002 samt tilsidesat samarbejdsforpligtelsen i artikel 10 EF.

Revisionsrettens beføjelser skal fortolkes vidt. Revisionsretten har til opgave at kontrollere EU’s finanser og at fremsætte forslag om forbedringer. I forbindelse hermed skal den være i stand til at foretage en omfattende revision og kontrol af samtlige områder og aktører, der er forbundet med EU's indtægter og udgifter. En sådan kontrol kan også gennemføres i medlemsstaterne, der i henhold til artikel 248, stk. 3, EF, artikel 140, stk. 2, og artikel 142, stk. 1, i forordning nr. 1605/2003 samt samarbejdsforpligtelsen i artikel 10 EF er forpligtede til at yde Revisionsretten omfattende bistand i forbindelse med dens udførelse af sine opgaver. Dette indebærer tillige en forpligtelse til at lade Revisionsretten udfører den fornødne kontrol og revision med opkrævningen og anvendelsen af EU's midler.

I det foreliggende søgsmål er det præcis denne revision og kontrol, som de tyske myndigheder forbød Revisionsretten at foretage.

Forordning nr. 1798/2003 vedrører lovligheden og forskriftsmæssigheden af Fællesskabets indtægter. Forordningen er en del af et netværk af forskellige foranstaltninger, som skal sikre, at medlemsstaterne kan råde over et korrekt momsprovenu, således at Fællesskabet under de bedst mulige betingelser kan råde over egne indtægter, idet de bekæmper og forebygger svigagtig adfærd. Med henblik på at kunne kontrollere lovligheden og forskriftsmæssigheden af merværdiindtægterne er det ud fra dette perspektiv ifølge Kommissionen nødvendigt, at Revisionsretten kan kontrollere gennemførelsen og anvendelsen af forordning nr. 1798/2003. Dette indebærer, at Revisionsretten kan kontrollere, om medlemsstaterne har indført et effektivt system for samarbejde og bistand, og hvorvidt det i praksis anvendes på en tilfredsstillende måde, eller om det er nødvendigt at foretage forbedringer.

Den praktiske gennemførelse af det i forordning nr. 1798/2003 omhandlede administrative samarbejde påvirker de egne indtægter fra merværdiafgiften, som medlemsstaterne skal frigøre til fordel for Fællesskabet. Et velfungerende samarbejde på dette område er med til at forhindre momssvig og momsunddragelse og medfører automatisk flere merværdiafgiftsindtægter og dermed også en forøgelse af Fællesskabets egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften. Såfremt en medlemsstat ikke samarbejder korrekt, tilsidesætter den ikke blot sine forpligtelser i henhold til forordning nr. 1798/2003, men også sine forpligtelser i henhold til merværdiafgiftsdirektivet til at vedtage alle de love og administrative foranstaltninger, som er egnede til at sikre, at den merværdiafgift, som skyldes på dens område, opkræves fuldt ud.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Regeringsrätten (Sverige) den 21. december 2009 — Skandinaviska Enskilda Banken AB Momsgrupp mod Skatteverket

(Sag C-540/09)

2010/C 51/40

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Regeringsrätten

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Skandinaviska Enskilda Banken AB Momsgrupp

Sagsøgt: Skatteverket

Præjudicielt spørgsmål

Skal sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B (artikel 135, stk. 1, i Rådets direktiv om det fælles merværdiafgiftssystem (1)), fortolkes således, at de der anførte fritagelser fra skattepligt også omfatter sådanne tjenesteydelser (underwriting) som indebærer at et finansieringsselskab mod betaling udsteder en garanti til et selskab, som står overfor at skulle udstede aktier, når garantien indebærer, at finansieringsselskabet påtager sig at købe de aktier, som eventuelt ikke tegnes indenfor tegningsperioden for aktieemissionen?

(1) Rådets direktiv 77/388/EØF (EFT L 145, s.1).

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/25

Appel iværksat den 22. december 2009 af Forbundsrepublikken Tyskland til prøvelse af dom afsagt den 6. oktober 2009 af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) i sag T-21/06, Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-544/09 P)

2010/C 51/41

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma, J. Möller og B. Klein, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 6. oktober 2009 i sag T-21/06 ophæves.

—	Kommissionens beslutning K(2005) 3903 af 9. november 2005 om statsstøtte tildelt af Forbundsrepublikken Tyskland med henblik på indførelse af digitalt jordbaseret tv (»DVB-T«) i Berlin-Brandenburg annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen er iværksat til prøvelse af dom afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans, hvorved søgsmålet anlagt af Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionens beslutning af 9. november 2005, der blev truffet under statsstøtte sagen C25/2004 om indførelse af digitalt jordbaseret tv (»DVB-T«) i Berlin-Brandenburg, blev forkastet. I beslutningen fandt Kommissionen, at støtteforanstaltningen ikke var forenelig med fællesmarkedet (artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten om Unionens Funktionsmåde, TEUF).

Forbundsrepublikken Tyskland anfører i alt fem anbringender, hvorved den gør gældende, at Retten urigtigt ikke antog en magtfordrejning fra Kommissionens side, hvorfor Retten urigtigt forkastede søgsmålet.

For det første har Retten urigtigt afvist foranstaltningens tilskyndende virkning, idet den har taget den meget begrænsede periode, som svarer til overgangen fra den analoge jordbaserede transmission til DVB-T, i betragtning, i stedet for at undersøge omkostningerne hos programudbydere, der er begunstiget ved foranstaltningen. Denne helhedsforanstaltning medfører sideløbende med overgangen til DVB-T forpligtelsen til at bevare programudbuddet på DLF i en periode på fem år. Omkostningerne, som påføres i denne periode for obligatorisk transmission, bør følgelig også tages i betragtning.

For det andet har Retten urigtigt anvendt Kommissionens videregående bedømmelseskriterier i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, idet den har accepteret, at Kommissionen har afvist støtteforanstaltningens egnethed, allerede fordi alternative lovgivningsbestemmelser angiveligt også er egnede til at nå det ønskede mål. Sammenligningen med alternative foranstaltninger henhører efter bestemmelserne i TEUF om kontrol med statsstøtte ikke under undersøgelsesproceduren, hvori Kommissionen er bemyndiget til at handle. I den forbindelse har forbundsregeringen også kritiseret, at Retten har pålagt medlemsstaten bevisbyrden for, at de alternative foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået, på forhånd måtte frakendes virkning. Dette er i modstrid med retssikkerhedsprincippet, de generelle principper om bevisbyrdens fordeling og formålet med kontrollen med statsstøtte.

For det tredje har Retten i forbindelse med pådømmelsen vedrørende artikel 107, stk. 3, litra c), undladt at tage hensyn til betydningen af Unionens grundlæggende rettigheder, som en bestanddel af den primære ret, der binder Unionens institutioner. Hvis den blotte henvisning til eventuelle alternative lovgivningsbestemmelser var tilstrækkelig til at nægte at godkende en støtte, betyder dette, at man ser bort fra, at lovgivningsbestemmelser skader virksomheders grundlæggende rettigheder til frit at udøve erhvervsvirksomhed. Dette bør i det mindste gøres til genstand for en afvejning, der ikke har fundet sted i det foreliggende tilfælde.

For det fjerde har Retten ved at henvise til alternative lovgivningsbestemmelser foretaget en forkert tolkning af begrebet det indre marked og en ændring af samhandelsvilkårene i artikel 107, stik. 3, litra c), i TEUF, da Retten ikke har set, at lovgivningsbestemmelser også kan påvirke konkurrencen. Den almene konklusion om, at hver lovgivningsbestemmelse udøver mindre skade på disse retlige interesser end en støtte, hidrører fra kriterier, hvis anvendelsesområde er indskrænket på en ulovlig måde.

For det femte har Forbundsrepublikken Tyskland gjort gældende, at Retten har fulgt princippet om teknologisk neutralitet, der er udviklet af Kommissionen, uden herved at forstå, at det mål, de tyske myndigheder forfulgte med denne foranstaltning, på denne måde blev afvist. Princippet om teknologisk neutralitet kan kun anvendes som hensigtsmæssigt kriterium med henblik på at undersøge foreneligheden, hvis formålet med støtte som sådan er overgangen til digital transmission. For så vidt angår støtte til overgangen til DVB-T i Berlin-Brandenburg, bør man imidlertid af forskellige grunde støtte netop denne transmission, mens transmissionsveje via kabel eller satellit ikke kræver nogen støtte. Ved fastsættelsen af støtteforanstaltningens legitime formål råder medlemsstaten over et skøn.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/26

Appel iværksat den 23. december 2009 af BCS SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Ottende Afdeling) den 28. oktober 2009 i sag T-137/08 — BCS SpA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked

(Sag C-553/09 P)

2010/C 51/42

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: BCS SpA (ved avvocati M. Franzosi, V. Jandoli og F. Santonocito)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Deere & Company

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves og den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EF-varemærke nr. 63 289 erklæres ugyldigt.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at den appellerede dom er behæftet med følgende retlige fejl:

Retten i Første Instans anlagde en forkert fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra b), og af artikel 7, stk. 3, i varemærkeforordningen (1), idet den fastslog, at et tegns opnåelse af fornødent særpræg ikke afhænger af en tidligere eller eksisterende eksklusiv brug af tegnet (desuden er denne brug ikke godtgjort, og det lægges tværtimod til grund i samme afgørelse, at den er blevet nægtet i visse lande).

II.	Retten i Første Instans anvendte de i retspraksis opstillede kriterier for at konstatere, om der er opnået fornødent særpræg, forkert i strid med varemærkeforordningens artikel 7, stk. 3.

AD I. Den manglende eksklusive brug i andre dele af Fællesskabet er godtgjort gennem erklæringer fra tredjemænd i Danmark og Irland. Den manglende utvetydige association mellem farvekombinationen grøn og gul og Deere er således uforenelig med anerkendelsen af, at dette tegn har opnået fornødent særpræg i disse lande.

AD II. BCS anfægter de af Retten i Første Instans anvendte retlige kriterier i forhold til beviset for en sekundær betydning, eftersom de er i strid med principperne, der følger af Domstolens langvarige retspraksis. Varigheden af brugen af varemærket Deere, markedsandele og salgsmængder kan nemlig ikke — hver for sig — anses for tilstrækkelige beviselementer for erhvervelsen af en sekundær betydning. Navnlig kan de ikke gøre det ud for en forbrugerundersøgelse, som ikke foreligger (eller for et resultat, der modsiger tredjemandserklæringer), eftersom disse er bevismidler af en anden karakter.

Herved begik Retten i Første Instans en fejl ved ikke at tage hensyn til det umiddelbare bevis for, at EF-varemærke nr. 63 289 savner fornødent særpræg i Danmark og Irland.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1), erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (kodificeret udgave) (EUT L 78, s. 1).

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/27

Sag anlagt den 25. januar 2010 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-40/10)

2010/C 51/43

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Currall, G. Berscheid og J.-P. Keppenne, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1296/2009 af 23. december 2009 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2009 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner (1), med undtagelse af forordningens artikel 1 og 3, idet forordningens virkninger opretholdes, indtil Rådet har vedtaget en ny forordning ved en korrekt anvendelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 64 og 65 samt af bilag XI hertil.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har nedlagt påstand om en delvis annullation af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1296/2009, for så vidt som Rådet af politiske hensyn i denne forordning erstattede de beløb for vederlag og pensioner, som Kommissionen havde foreslået på grundlag af en tilpasningssats på 3,70 % — der er et resultat af en mekanisk anvendelse af vedtægtens artikel 65 og af bilag XI hertil — med beløb beregnet efter en ukorrekt koefficient på 1,85 %. Rådet finder, at dette er berettiget i lyset af den økonomiske og finansielle krise og henset til Unionens økonomiske politik og sociale politik.

For så vidt angår den anfægtede forordnings artikel 2 og 4-17 har Kommissionen fremsat et enkelt anbringende vedrørende en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 65 og af artikel 1 og 3 i bilag XI hertil. Rådet har nemlig en bundet kompetence på dette område, hvilket i endnu højere grad gælder i relation til den nugældende affattelse af vedtægten — i hvis bilag XI den nærmere metode for tilpasning af vederlag og pensioner er fastsat — end tidligere, hvor Domstolen alene med støtte i vedtægtens artikel 65 allerede har fastslået, at Rådets skønsmargen er begrænset. Kommissionen har endvidere gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af hensynet til den berettigede forventning og af princippet »patere legem quam ipse fecisti«.

Forordningen artikel 18 er i strid med artikel 3-7 i bilag XI til vedtægten, idet den indfører en mulighed for en mellemliggende tilpasning af vederlagene, der går ud over den årlige tilpasning, der er fastsat i vedtægtens artikel 65, og som ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 4-7 i bilag XI hertil.

(1) EUT L 348, s. 10.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/30

Rettens dom af 19. januar 2010 — Co-Frutta mod Kommissionen

(Forenede sager T-355/04 og T-446/04) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter om fællesmarkedet for import af bananer - stiltiende afslag efterfulgt af et udtrykkeligt afslag på aktindsigt - annullationssøgsmål - formaliteten - undtagelse vedrørende beskyttelse af en tredjeparts forretningsmæssige interesser - iagttagelse af frister - medlemsstatens forudgående samtykke - begrundelsespligt)

2010/C 51/57

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Co-Frutta Soc. coop. (Padova, Italien) (ved avocats W. Viscardini og G. Donà)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved L. Visaggio og P. Aalto, derefter ved P. Aalto og L. Prete, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sag T-355/04, påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 28. april 2004 om afslag på sagsøgerens oprindelige begæring om aktindsigt i oplysninger vedrørende de registrerede erhvervsdrivende i relation til Fællesskabets ordning for import af bananer og påstand om annullation af Kommissionens stiltiende afgørelse om afslag på sagsøgerens genfremsatte begæring om aktindsigt, og sag T-446/04, påstand om annullation af Kommissionens udtrykkelige afgørelse af 10. august 2004 om afslag på aktindsigt i disse oplysninger.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sag T-355/04.

2)	Europa-Kommissionen frifindes i sag T-446/04.

3)	Co-Frutta Soc. coop. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 262 af 23.10.2004.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/30

Dom afsagt af Retten den 20. januar 2010 — Sungro m.fl. mod Rådet og Kommissionen

(Forenede sager T-252/07, T-271/07 og T-272/07) (1)

(Ansvar uden for kontraktforhold - fælles landbrugspolitik - ændring af støtteordningen for bomuld - afsnit IV, kapitel 10a, i forordning (EF) nr. 1782/2003, indføjet ved artikel 1, nr. 20), i forordning (EF) nr. 864/2004 - annullation af de pågældende bestemmelser ved en dom afsagt af Domstolen - årsagsforbindelse)

2010/C 51/58

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Sungro SA (Córdoba, Spanien) (sag T-252/07), Eurosemillas SA (Córdoba) (sag T-271/07) og Surcotton SA (Córdoba) (sag T-272/07) (ved avocat L. Ortiz Blanco)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Moore, A. De Gregorio Merino og A. Westerhof Löfflerova, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved L. Parpala og F. Jimeno Fernández, som befuldmægtigede, bistået af avocats E. Díaz-Bastien Lopez, L. Divar Bilbao og J. Magdalena Anda)

Sagens genstand

Påstande om erstatning i henhold til artikel 235 EF og artikel 288, stk. 2, EF for det tab, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen og anvendelsen i produktionsåret 2006/07 af afsnit IV, kapitel 10a, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270, s. 1), indføjet ved artikel 1, nr. 20, i Rådets forordning (EF) nr. 864/2004 af 29. april 2004 om ændring af forordning nr. 1782/2003 og om tilpasning heraf som følge af Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union (EUT L 161, s. 48), og annulleret ved Domstolens dom af 7. september 2006, Spanien mod Rådet (sag C-310/04, Sml. I, s. 7285).

Konklusion

1)	Sagerne T-252/07, T-271/07 og T-272/07 forenes med henblik på dommen.

2)	Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen frifindes.

3)	Sungro SA, Eurosemillas SA og Surcotton SA bærer hver især deres egne omkostninger og betaler in solidum de af Rådet og af Kommissionen afholdte omkostninger.

(1) EUT C 211 af 8.9.2007.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/31

Rettens dom af 20. januar 2010 — Nokia mod KHIM — Medion (LIFE BLOG)

(Sag T-460/07) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om LIFE BLOG som EF-ordmærke - det ældre nationale ordmærke LIFE - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009) - delvis afslag på registrering)

2010/C 51/59

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Nokia Oyj (Helsinki, Finland) (ved avocat J. Tanhuanpää)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Medion AG (Essen, Tyskland) (ved avocat P.-M. Weisse)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 2. oktober 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 141/2007-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Medion AG og Nokia Oyj.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Nokia Oyj betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 51 af 23.2.2008.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/31

Rettens dom af 19. januar 2010 — De Fays mod Kommissionen

(Sag T-355/08 P) (1)

(Appel - kontraappel - personalesag - tjenestemænd - ferie - sygeorlov - ubeføjet udeblivelse konstateret som følge af en lægeundersøgelse - fradrag i den årlige ferie - fortabelse af retten til vederlag)

2010/C 51/60

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Chantal De Fays (Bereldange, Luxembourg) (ved avocats F. Moyse og A. Salerno)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved D. Martin og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af EU-Personaleretten (Første Afdeling) den 17. juni 2008 i sag F-97/07, De Fays mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)	Appellen og kontraappellen forkastes.

2)	Chantal De Fays betaler omkostningerne i appelsagen.

3)	Europa-Kommissionen betaler omkostningerne i kontraappellen.

(1) EUT C 285 af 8.11.2008.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/32

Rettens kendelse af 22. december 2009 — Associazione Giùlemanidallajuve mod Kommissionen

(Sag T-254/08) (1)

(Påståede overtrædelser af artikel 81 EF og 82 EF - klage - passivitetssøgsmål - Kommissionens stillingtagen, der afbryder passiviteten - ufornødent at træffe afgørelse)

2010/C 51/61

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Associazione Giùlemanidallajuve (Cerignola, Italien) (ved avocats L. Misson, A. Kettels, G. Ernes og A. Pel)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Bouquet, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om, at det i medfør af artikel 232 EF fastslås, at Kommissionen ulovligt har undladt at tage stilling til sagsøgerens klage vedrørende de overtrædelser af artikel 81 EF og 82 EF, der angiveligt er begået af Federazione Italiana Giuoco Calcio (FIGC), Comitato Olimpico Nazionale Italiano (CONI), Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) og Det Internationale Fodboldforbund (FIFA).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Associazione Giùlemanidallajuve og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 223 af 30.8.2008.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/32

Rettens kendelse af 5. januar 2010 — Química Atlântica mod Kommissionen

(Sag T-71/09) (1)

(Passivitetssøgsmål - stillingtagen - erstatningssøgsmål - artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement - afvisning)

2010/C 51/62

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Química Atlântica Lda (Lisabon, Portugal) (ved avocat J. Teixeira Alves)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Afonso og L. Bouyon, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om, at det fastslås, at Kommissionen har udvist passivitet ved ulovligt at have afholdt sig fra at træffe de nødvendige foranstaltninger til at harmonisere kriterierne for toldtariferingen af dicalciumfosfat, samt påstand om tilbagebetaling af differencen mellem de beløb, som sagsøgeren har måttet betale siden 1995 i told, og de beløb, som ville have fulgt af anvendelsen af satsen for pos. 28 35 52 90 på indførslen af dicalciumfosfat fra Tunesien, eller betaling af en erstatning på et tilsvarende beløb.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Det er ufornødent at træffe afgørelse om Timab Ibérica SL’s interventionsbegæring.

3)	Química Atlântica Lda bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 113 af 16.5.2009, s. 36.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/32

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 15. januar 2010 — United Phosphorus mod Kommissionen

(Sag T-95/09 R II)

(Særlige rettergangsformer - direktiv 91/414/EØF - beslutning om afvisning af at optage napropamid i bilag I til direktiv 91/414 - forlængelse af en foranstaltning om udsættelse af gennemførelsen)

2010/C 51/63

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: United Phosphorus Ltd (Warrington, Cheshire, Det Forenede Kongerige) (ved avocats C. Mereu og K. Van Maldegem)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Parpala og N. Rasmussen, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om få forlænget foranstaltningen om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning 2008/902/EF af 7. november 2008 om afvisning af at optage napropamid i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktivstof (EUT L 326, s. 35).

Konklusion

Foranstaltningen om udsættelse af gennemførelsen, som fastsat i punkt 1 i kendelsen afsagt af Rettens præsident den 28. april 2009, United Phosphorus mod Kommissionen (sag T-95/09 R, ikke trykt i Samling af Afgørelser), forlænges indtil den 30. november 2010, dog ikke ud over den dato, da der træffes afgørelse i hovedsagen, eller ud over datoen for den formelle afslutning af den fremskyndede procedure, der er indledt vedrørende napropamid i henhold til artikel 13 i Kommissionens forordning (EF) nr. 33/2008 af 17. januar 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår en almindelig og en fremskyndet procedure for vurdering af aktivstoffer, der har været omfattet af det i artikel 8, stk. 2, i samme direktiv omhandlede arbejdsprogram, men som ikke er optaget i direktivets bilag I (EUT L 15, s. 5).

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/33

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 8. januar 2010 — Escola Superior Agrária de Coimbra mod Kommissionen

(Sag T-446/09 R)

(Særlige rettergangsformer - Life-programmet - tilbagebetaling af en del af de udbetalte beløb - pålæg om tilbagesøgning - debetnota - begæring om udsættelse af gennemførelse - økonomisk tab - usædvanlige omstændigheder - ingen uopsættelighed)

2010/C 51/64

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Escola Superior Agrária de Coimbra (Coimbra, Portugal) (ved avocat J. Pais do Amaral)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Braga da Cruz og J.-B.Laignelot, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af de beslutninger, der er indeholdt i henholdsvis Kommissionens skrivelse D(2009) 224268 af 9. september 2009 vedrørende et pålæg om tilbagesøgning, og i Kommissionens debetnota nr. 3230909105 af 11. september 2009, vedrørende et beløb på 327 500,35 EUR

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/33

Sag anlagt den 20. november 2009 — Europa-Kommissionen mod New Acoustic Music og Anna Hildur Hildibrandsdottir

(Sag T-464/09)

2010/C 51/65

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A.-M. Rouchaud-Joët, N. Bambara, som befuldmægtigede, bistået af lawyer C. Erkelens)

Sagsøgt: New Acoustic Music Association (Orpington, Det Forenede Kongerige), Anna Hildur Hildibrandsdottir (Orpington)

Sagsøgerens påstande

—	De sagsøgte tilbagebetaler Kommissionen et beløb stort 31 136,23 EUR principalt med påløbne renter på 7,70 % per år fra den 14. januar 2008, indtil endelig betaling har fundet sted.

—	Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder Kommissionens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Stævningen er indgivet vedrørende en tilskudsaftale identificeret ved kontrakt nummer 2003-1895/001-001, der er indgået mellem Europa-Kommissionen (herefter »Kommissionen«) og New Acoustic Music Association (herefter »NAMA«), ved Anna Hildur Hildibrandsdottir, med henblik på at udføre aktionen benævnt CLT2003/A1/GB-317 — European Music Roadwork som led i »Kultur 2000«-programmet (1).

Ved dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om, at Retten tilpligter sagsøgerne, der hæfter solidarisk for det fulde beløb, at tilbagebetale Kommissionen det beløb på 31 136,23 EUR med påløbne morarenter, der stammer fra forskellen mellem det beløb, sagsøgeren betalte i forskud til NAMA for udførelsen af de i tilskudsaftalen fastsatte aktioner og det beløb, som NAMA er berettiget til.

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren fremført et enkelt anbringende. Sagsøgeren har anført, at NAMA angiveligt har overtrådt sine kontraktmæssige forpligtelser ved at undlade at tilbagebetale en del af den forskudsudbetaling, som Kommissionen foretog, idet de faktiske støtteberettigede udgifter var lavere end de forventede samlede omkostninger.

Kommissionen har anført, at både Acoustic og Anna Hildur Hildibrandsdottir i hendes egenskab af partner og NAMAs juridiske repræsentant hæfter solidarisk for det skyldige beløb.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 508/2000/EF af 14.2.2000 om indførelse af Kultur 2000-programmet (EFT L 63, s. 1).

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/34

Sag anlagt den 4. december 2009 — Polen mod Kommissionen

(Sag T-486/09)

2010/C 51/66

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved M. Szpunar, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens beslutning 2009/721/EF af 24. september 2009 (meddelt under nummer K(2009) 7044) om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (1) annulleres, for så vidt den udelukker et beløb på 47 152 775 PLN fra EF-finansiering udbetalt af den betalingsmyndighed, der er anerkendt af Republikken Polen.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den anfægtede beslutning fastsætter en økonomisk berigtigelse på 5 % af udgifterne afholdt i 2005 som led i planen for landzoneudvikling til støtte for landbrugsvirksomhed i økonomisk svage områder og for landbrugsmiljøvirksomheder. Berigtigelsen blev vedtaget som følge af formodede mangler i krydskontrollerne vedrørende overholdelsen af principperne om normal god landbrugspraksis, straffeordningen, rapporten om kontrollerne på stedet og samordningen af kontroller af alle forpligtelserne forbundet med landbrugsmiljømæssige aktiviteter.

Sagsøgeren har anfægtet de påståede mangler og har imod den anfægtede beslutning fremsat følgende anbringender.

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, første afsnit, i forordning nr. 1258/1999 (2) og af artikel 31, stk. 1, i forordning nr. 1290/2005 (3) samt af retningslinjer nr. VI/5330/97, idet der er anvendt en berigtigelse støttet på en fejlagtig vurdering af de faktiske forhold og en urigtig fortolkning af retsreglerne. Det er sagsøgerens opfattelse, at de mangler, der ligger til grund for den økonomiske berigtigelse, ikke er til stede, og udgifterne udelukket fra EF-finansiering i medfør af den anfægtede beslutning var blevet afholdt ifølge fællesskabsbestemmelserne.

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at rapporten om kontrollerne på stedet indeholdt en efterprøvelse af alle principperne om normal god landbrugspraksis, herunder kontrol af overholdelsen af den årlige grænse for gødning med naturgødning, i henhold til artikel 28 i forordning nr. 796/2004 (4). Sagsøgeren har endvidere anført, at den administrative kontrol med krydskontroller med ordningen for identificering og registrering af dyr dog ikke blev udført, fordi ordningen ikke kunne anvendes som referencegrundlag for krydskontroller, hvorfor gennemførelsen af krydskontroller gennem denne ordning ikke var påkrævet i henhold til artikel 68 i forordning nr. 817/2004 (5). Sagsøgeren har endvidere anført, at straffeordningen, der skulle anvendes i tilfælde af overtrædelse af principperne om normal god landbrugspraksis, var fuldt virksom, på højde med det første år af gennemførelsen af planen om landzoneudvikling, endog strengere end den nuværende EF-straffeordning og følgelig i fuld overensstemmelse med artikel 73 i forordning nr. 817/2004. Endvidere har sagsøgeren med det første anbringende anført, at kontrollerne på stedet var udtømmende og ligeledes blev sikret på mere fyldestgørende vis end det foreskrevne i henhold til artikel 69, stk. 3, i forordning nr. 817/2004.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, fjerde afsnit, i forordning nr. 1258/1999 og artikel 31, stk. 2, i forordning nr. 1290/2005, af retningslinjer nr. VI/5330/97 og af proportionalitetsprincippet, idet der er pålagt en fast berigtigelse, som er for høj i forhold til risikoen for et eventuelt økonomisk tab på EF-budgettet. Det er sagsøgerens opfattelse, at ingen af de påståede mangler, der er lagt til grund for den anvendte berigtigelse, kan medføre økonomiske tab for Fællesskabet, og at disse formodede økonomiske tab under alle omstændigheder ville være fuldstændig marginale og væsentligt lavere end det beløb, der er udelukket fra EF-finansiering i henhold til den anfægtede beslutning.

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 296, stk. 3, TEUF, idet den anfægtede beslutning er utilstrækkeligt begrundet. Det er sagsøgerens opfattelse, at Kommissionen ikke har givet afklaringer og ikke har givet de polske myndigheder mulighed for at få kendskab til den betydelige ændring, der er fastsat som følge af de påståede mangler.

(1) EUT L 257, s. 28.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17.5.1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT L 160, s. 103).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21.6.2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209, s. 1).

(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21.4.2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 141, s. 18).

(5) Kommissionens forordning (EF) nr. 817/2004 af 29.4.2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (EUT L 231, s. 24).

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/35

Appel iværksat den 9. december 2009 af Petrus Kerstens til prøvelse af dom afsagt den 29. september 2009 af Personaleretten i sag F-102/07, Kerstens mod Kommissionen

(Sag T-498/09 P)

2010/C 51/67

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Petrus Kerstens (Overijse, Belgien) (ved avocat C. Mourato)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

—	Den appellerede dom ophæves

—	sagen hjemvises til fornyet behandling ved EU-Personaleretten

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger

Anbringender og væsentligste argumenter

Med denne appel har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom af 29. september 2009 i sag F-102/07, Kerstens mod Kommissionen, hvorved Personaleretten frifandt Kommissionen i et søgsmål med påstand om annullation af en række afgørelser truffet af Kommissionen vedrørende tildeling til appellanten af prioritetspoint fra generaldirektoratet og prioritetspoint som anerkendelse for supplerende opgaver udført i institutionens interesse i forfremmelsesårene 2004, 2005 og 2006.

Til støtte for appellen har appellanten fremsat følgende to anbringender:

—

Personaleretten har foretaget urigtig retsanvendelse ved anvendelsen af ligebehandlingsprincippet, af artikel 5 i gennemførelsesbestemmelserne til vedtægtens artikel 45 og af de kriterier, der i medfør af ovennævnte bestemmelse er fastsat af direktøren for kontoret for forvaltning og fastsættelse af individuelle rettigheder til brug for tildeling af prioritetspoint for forfremmelsesåret 2005, samt en urigtig gengivelse af beviserne

—	manglende iagttagelse af retten til forsvar, for så vidt som Personaleretten angiveligt har støttet sig på et uddrag af karriereudviklingsrapporten fra 2004, der ikke er blevet fremlagt, og som ikke har kunnet gøres til genstand for en kontradiktorisk behandling.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/35

Sag anlagt den 11. december 2009 — Inovis mod KHIM — Sonaecom (INOVIS)

(Sag T-502/09)

2010/C 51/68

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Inovis, Inc. (Alpharetta, USA) (ved solicitors R. Black og B. Ladas)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sonaecom — Serviços de Communicações, S.A. (Maia, Portugal)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 14. september 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1691/2008-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontorets appelkammer tilpligtes at registrere EF-varemærkeansøgningen.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Inovis, Inc.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »INOVIS« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 38 og 42

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sonaecom — Serviços de Communicações

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Portugisisk varemærkeregistrering af ordmærket »NOVIS« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 37, 38, 41 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt: i) så bort fra de klare forskelle, der foreligger mellem de respektive varer og tjenesteydelser, der er omfattet af de omhandlede varemærker, hvorunder appelkammeret også fejlagtigt fastslog, at det ældre varemærke var omfattet af klasse 9 og 42, selv om registrering for disse klasser blev afslået af den portugisiske varemærkemyndighed, og en sådan registrering blev under alle omstændigheder ikke dokumenteret under sagen, ii) så bort fra de tydelige begrebsmæssige forskelle på de omhandlede varemærker, og iii) fastslog, at der var en risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/36

Sag anlagt den 16. december 2009 — Cybergun mod KHIM — Umarex Sportwaffen (AK 47)

(Sag T-503/09)

2010/C 51/69

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Cybergun (Bondoufle, Frankrig) (ved avocat S. Guyot)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Umarex Sportwaffen GmbH & Co. KG (Arnsberg, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 8. oktober 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres, for så vidt som varemærket AK 47 blev erklæret ugyldigt.

—

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes i henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, og artikel 91 at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger i forbindelse med nærværende sag, navnlig udgifterne til oversættelse af dokumenter, vederlag til advokat og eventuelle opholds- og rejseudgifter. Retten anmodes om at fastsætte dette beløb til 20 000 EUR.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »AK 47« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 28 og 38 (EF-varemærke nr. 3 249 381)

Indehaver af EF-varemærket: Cybergun

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Umarex Sportwaffen GmbH & Co. KG

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om, at det omhandlede varemærke erklæres ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Ophævelse af Annullationsafdelingens afgørelse og EF-varemærket erklæret ugyldigt

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 207/2009) og af artikel 51, stk. 1, i forordning nr. 40/94 (nu artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009).

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/36

Sag anlagt den 16. december 2009 — Carlyle mod KHIM — Mascha & Regner Consulting (CAFE CARLYLE)

(Sag T-505/09)

2010/C 51/70

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: The Carlyle, LLC (St. Louis, De Forenede Stater) (ved lawyers E. Cornu, E. De Gryse og D. Moreau)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Mascha & Regner Consulting KEG (Wien, Østrig)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 8. oktober 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 239/2009-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres fortabt: Ordmærket »CAFE CARLYLE« for tjenesteydelser i klasse 42

Indehaver af EF-varemærket: The Carlyle, LLC

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres fortabt: Mascha & Regner Consulting KEG

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om fortabelse

Appelkammerets afgørelse: Det pågældende EF-varemærke erklæret fortabt

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt anvendte en for snæver fortolkning af begrebet reel brug. Endvidere undlod appelkammeret i) i fornødent omfang at tage hensyn til de af sagsøgeren for Annullationsafdelingen fremlagte beviser for brug, ii) at vurdere omfanget af de nævnte beviser for brug korrekt, og iii) at anlægge en helhedsvurdering heraf.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/37

Sag anlagt den 16. december 2009 — Carlyle mod KHIM — Mascha & Regner Consulting (THE CARLYLE)

(Sag T-506/09)

2010/C 51/71

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: The Carlyle, LLC (St. Louis, De Forenede Stater) (ved lawyers E. Cornu, E. De Gryse og D. Moreau)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Mascha & Regner Consulting KEG (Wien, Østrig)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 8. oktober 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 240/2009-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret fortabt: Ordmærket »THE CARLYLE« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 25 og 42

Indehaver af EF-varemærket: The Carlyle, LLC

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres fortabt: Mascha & Regner Consulting KEG

Annullationsafdelingens afgørelse: Delvis afvisning af begæringen om fortabelse

Appelkammerets afgørelse: Det pågældende EF-varemærke erklæret fortabt

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/37

Sag anlagt den 22. december 2009 — Baena Grupo mod KHIM — Neuman og Galdeano del Sel (design)

(Sag T-513/09)

2010/C 51/72

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: José Manuel Baena Grupo, SA (Santa Perpètua de Mogoda, Spanien) (ved abogado A. Canela Giménez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

De andre parter i sagen for appelkammeret: Herbert Neuman og Andoni Galdeano del Sel (Tarifa, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Sagen anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 14. oktober 2009 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1323/2008-3) antages til realitetsbehandling.

—	Harmoniseringskontorets afgørelse annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: Det registrerede EF-design nr. 000 426 895-0002 for »Dekoration til T-shirts, dekoration til kasketter, dekoration til selvklæbende etiketter, dekoration til tryksager, inklusive reklamematerialer«

Indehaver af EF-designet: José Manuel Baena Grupo, SA

Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: Herbert Neuman og Andoni Galdeano del Sel

Indgiverens varemærke, tegn eller design: EF-figurmærke nr. 1 312 651 for varer i klasse 25, 28 og 32 i Nicearrangementet

Annullationsafdelingens afgørelse (Afdelingen for Design): Klagen taget til følge, og designet erklæret ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Annullation af den anfægtede afgørelse og med hjemmel i den ved artikel 60, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 om EF-design tildelte kompetence realitetsbehandlet sagen og truffet afgørelse om, at EF-designet erklæres ugyldigt

Søgsmålsgrunde: Urigtig fortolkning af artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 6/2002.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/38

Sag anlagt den 31. december 2009 — De Post mod Kommissionen

(Sag T-514/09)

2010/C 51/73

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: De Post van publiek recht (Bruxelles, Belgien) (ved lawyers R. Martens og B. Schutyser)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationers beslutning om at tildele den kontrakt, der er henvist til i udbud nr. 10234 »Daglig transport og levering af Den Europæiske Unions Tidende, bøger, andre tidsskrifter og publikationer« (EUT 2009/S 0176-253034), til »Entreprises des Postes et Télécommunications Luxembourg« og ikke til sagsøgeren, som sidstnævnte modtog meddelelse om den 17. december 2009, annulleres.

—	I tilfælde af, at Publikationskontoret på det tidspunkt, hvor dommen afsiges, allerede har underskrevet kontrakten med Entreprises des Postes et Télécommunications Luxembourg på grundlag af udbud nr. 10234, erklæres denne kontrakt ugyldig.

—	Tildeling af erstatning som kompensation for det tab, som sagsøgeren har lidt som følge af den anfægtede beslutning, foreløbigt anslået til 2 386 444,94 EUR, som forhøjes med morarenter og renters rente beregnet fra datoen for anlæggelsen af dette søgsmål.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens udgifter til juridisk bistand.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har ved dette søgsmål dels nedlagt påstand om annullation af Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationers (herefter »Publikationskontoret«) beslutning af 17. december 2009 om at tildele den kontrakt, der er henvist til i udbud nr. 10234 »Daglig transport og levering af Den Europæiske Unions Tidende, bøger, andre tidsskrifter og publikationer« (EUT 2009/S 0176-253034), til »Entreprises des Postes et Télécommunications Luxembourg« (herefter »Post Luxembourg«), og følgelig ikke at tildele kontrakten til sagsøgeren, dels om kompensation på et anslået beløb på 2 386 444,94 EUR for de tab, der angiveligt er lidt af sagsøgeren som følge af afvisningen af selskabets bud.

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren gjort et enkelt anbringende, der består af fire dele, gældende.

Det første og eneste anbringende, der er fremført af sagsøgeren, henviser til Publikationskontorets angivelige tilsidesættelse af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling af bydende, der er fastsat i artikel 15 TEUF og i artikel 89 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (herefter »finansforordningen«) (1), til tilsidesættelse af forpligtelsen til at tildele kontrakten på grundlag af en vurdering af det udvælgelseskriterium, som er fastsat i finansforordningens artikel 100, stk. 1, til Publikationskontorets utilstrækkelige begrundelse af dets beslutning (overtrædelse af artikel 296 TEUF), og til adskillige åbenbart urigtige skøn, som Publikationskontoret angiveligt har foretaget, som medfører, at dets beslutning, hvorefter Post Luxembourgs bud og ikke sagsøgerens er det økonomisk mest fordelagtige bud, er ugyldig.

Med den første del af sit anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Publikationskontoret har tilsidesat finansforordningens artikel 100, stk. 1, eftersom det ikke har lagt en vurdering af udvælgelses- og tildelingskriteriet til grund for sin beslutning.

Med den anden del af sit anbringende har sagsøgeren anført, at Publikationskontoret har anvendt forskellige underkriterier, som ikke var indeholdt i udbudsmaterialet, i dets vurdering af buddene og dermed har tilsidesat det princip om gennemsigtighed, der er fastsat i artikel 15 TEUF og finansforordningens artikel 89.

Med den tredje del af sit anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Publikationskontoret har anvendt det ubestemte tekniske tildelingskriterium på en inkonsekvent måde, hvilket faktisk har udelukket enhver gennemsigtighed fra vurderingsproceduren.

Med den fjerde del af sit anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Publikationskontoret har tilsidesat artikel 15 og 296 TEUF, finansforordningens artikel 89 og de almindelige procedurekrav vedrørende begrundelsespligt og gennemsigtighed, idet det ikke har angivet en tilstrækkelig og utvetydig begrundelse for dets vurdering af buddene, eftersom beslutningens begrundelse angiveligt er selvmodsigende og behæftet med åbenbart urigtige skøn.

Sagsøgeren har endvidere anført, at idet den anfægtede beslutning er behæftet med tilsidesættelser af EU-retten, har Publikationskontoret handlet culpøst og er dermed ansvarlig i henhold til artikel 340 TEUF. Sagsøgeren har anført, at grundet beslutningen om at tildele kontrakten til Post Luxembourg i stedet for sagsøgeren, har sidstnævnte lidt et væsentligt tab, der består i en mulighed for at få tildelt kontrakten og af alle de udgifter, der er afholdt af selskabet i forbindelse med forberedelsen og udfærdigelsen af buddet samt i at forsvare selskabets stilling.

(1) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/39

Appel iværksat den 21. december 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt den 7. oktober 2009 af Personaleretten i sag F-3/08, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-515/09 P)

2010/C 51/74

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

—	Under alle omstændigheder ophæves den appellerede kendelse fuldstændigt og uden undtagelse.

—	Det fastslås, at sagen fuldstændigt og uden undtagelse skulle have været antaget til realitetsbehandling i første instans.

—	Principalt: Appellanten gives fuldt ud medhold i sin påstand i første instans.

—	Indstævnte tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger for førsteinstansen og under appelsagen.

—	Subsidiært: Sagen hjemvises til fornyet behandling af Personaleretten i en ændret sammensætning.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af kendelse afsagt den 7. oktober 2009 af Personaleretten i sag F-3/08. Ved denne kendelse blev et søgsmål, som appellanten havde anlagt med påstand om annullation af en afgørelse, hvorved Kommissionen havde afslået at tilstille appellanten en italiensk oversættelse af en tidligere afgørelse, samt om at indstævnte tilpligtedes at betale erstatning for den skade, som appellanten var blevet tilføjet derved, afvist som åbenbart ugrundet. Ved den appellerede kendelse blev appellanten endvidere i medfør af artikel 94, stk. 1, litra a), i Personalerettens procesreglement pålagt at betale et beløb på 1 000 EUR til Personaleretten.

Appellanten har til støtte for sin appel fremsat følgende anbringender:

Der foreligger en total mangel på begrundelse og en urigtig gengivelse og fordrejning af sagens faktiske omstændigheder for så vidt angår Personalerettens udtalelser om appellantens mulighed for at forstå indholdet af den omhandlede skrivelse i de sprogversioner, som han har modtaget.

Der foreligger en tilsidesættelse af lovbestemmelser om enhver borgers ret til at henvende sig til en EU-institution under anvendelse af et hvilket som helst af de officielle EU-sprog og til at modtage et svar på et af disse sprog.

Der foreligger en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 94 i Personalerettens procesreglement.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/40

Appel iværksat den 21. december 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt den 7. oktober 2009 af Personaleretten i sag F-122/07, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-516/09 P)

2010/C 51/75

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

—	Under alle omstændigheder ophæves den appellerede kendelse fuldstændigt og uden undtagelse.

—	Det fastslås, at sagen fuldstændigt og uden undtagelse skulle have været antaget til realitetsbehandling i første instans.

—	Principalt: Appellanten gives fuldt ud medhold i sin påstand i første instans.

—	Indstævnte tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger for førsteinstansen og under appelsagen.

—	Subsidiært: Sagen hjemvises til fornyet behandling af Personaleretten i en ændret sammensætning.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af kendelse afsagt den 7. oktober 2009 af Personaleretten i sag F-122/07. Ved denne kendelse fastslog Personaleretten, at det var åbenbart, at det søgsmål, som appellanten havde anlagt med påstand om principalt annullation af en afgørelse, hvorved Kommissionen afslog appellantens anmodning om at indlede en undersøgelse vedrørende en række hændelser, der var indtruffet mellem 2001 og 2003, samt om at Kommissionen tilpligtedes at betale erstatning for den skade, som appellanten derved havde lidt, delvis ikke kunne antages til realitetsbehandling, delvis var ugrundet.

Til støtte for appellen har appellanten gjort gældende, at Personaleretten foretog en urigtig gengivelse og forvanskning af de faktiske omstændigheder i den appellerede kendelse, samt en urigtig fortolkning og anvendelse af forpligtelsen til at begrunde disse akter.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/40

Sag anlagt den 21. december 2009 — Alstom mod Kommissionen

(Sag T-517/09)

2010/C 51/76

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Alstom (Levallois Perret, Frankrig) (ved avocats J. Derenne og A. Müller-Rappard)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning af 7. oktober 2009 i sag COMP/F/39.129 — Elektriske transformatorer annulleres.

—	Kommissionens regnskabsførers beslutning af 10. december 2009 annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med denne stævning har Alstom nedlagt påstand om dels annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 7601 endelig af 7. oktober 2009 — Elektriske transformatorer om en procedure i henhold til artikel 81 EF (nu artikel 101 TEUF) og artikel 53 EØS om et kartel på det europæiske marked for elektriske transformatorer, dels annullation af Kommissionens regnskabsførers beslutning af 10. december 2009 om afslag på Alstoms anmodning om at stille finansiel sikkerhed, mens den procedure, der er indledt ved den foreliggende stævning, verserer.

Til støtte for sin påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 7. oktober 2009 har sagsøgeren fremført tre anbringender vedrørende:

—

en tilsidesættelse af de regler, der finder anvendelse på solidarisk ansvar, eftersom Kommissionen har holdt to virksomheder, som Kommissionen ikke enkeltvist og selvstændigt har været i stand til at holde direkte og formelt ansvarlige for en overtrædelse, solidarisk ansvarlige for den samme overtrædelse.

—

en tilsidesættelse af artikel 296 TEUF eftersom den anfægtede beslutning er behæftet med:

—	en utilstrækkelig begrundelse hvad angår tilstedeværelsen af en påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

—	en manglende begrundelse hvad angår Kommissionens vurdering, hvorefter Alstom ikke har afkræftet formodningen for moderselskabets ansvar for datterselskabets handlinger og ikke har påvist datterselskabets selvstændighed.

—	en selvmodsigelse i begrundelsen vedrørende Alstom og Alstom T&D SA’s fælles ansvar.

—

en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF i forbindelse med reglerne om moderselskabers ansvar for overtrædelser, der er begået af deres datterselskaber, eftersom Kommissionen har støttet sig på en retspraksis, der er i strid med EU-retten og således ikke kan finde anvendelse, for på en retsskabende måde at skabe et princip om uafkræftelig formodning, der ikke er baseret på selvstændighed eller adfærd på markedet, men på de økonomiske, juridiske og organisatoriske forbindelser, som er almindelige kendetegn ved enhver koncern.

Til støtte for sin påstand om annullation af regnskabsførerens beslutning af 10. december 2009 har sagsøgeren fremført følgende anbringender vedrørende:

—

manglende hjemmel, eftersom beslutningen om afslag på anmodningen om at stille finansiel sikkerhed, mens søgsmålet vedrørende annullation af Kommissionens beslutning af 7. oktober 2009 verserer, ikke er lovligt vedtaget i henhold til hverken Rådets finansforordning nr. 1605/2002 (1), eller Kommissionens gennemførselsforordning nr. 2342/2002, som ændret ved forordning nr. 1248/2006 (2).

—	en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, eftersom Kommissionens beslutning tilsidesætter de begrundede forhåbninger, som Kommissionens tidligere praksis har givet anledning til.

—

en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, eftersom Kommissionens regnskabsførers nye tilgang uden forudgående offentliggørelse eller overgangsforanstaltninger stiller Alstom i en ulige situation i forhold til de bødeskyldnere, der har kunnet stille en finansiel sikkerhed før denne ændring af tilgang.

—	en tilsidesættelse af forpligtelsen til offentligt at rette en urigtig fortolkning i tilfælde, hvor Retten fastslår, at Kommissionens tidligere praksis ikke var i overensstemmelse med den finansforordning, der fandt anvendelse.

(1) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 1248/2006 af 7.8.2006 om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EUT L 227, s. 3).

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/41

Sag anlagt den 23. december 2009 — Toshiba mod Kommissionen

(Sag T-519/09)

2010/C 51/77

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Toshiba Corp. (ved solicitor J. MacLennan, lawyers A. Schulz, J. Jourdan og P. Berghe)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Kommissionens beslutning om en procedure i henhold til artikel 81 EF (artikel 101 TEUF) og artikel 53 EØS i sag COMP/39.129 — Elektriske transformatorer annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—	Den bøde, der er pålagt sagsøgeren, ophæves.

—	Subsidiært, såfremt den anfægtede beslutning opretholdes helt eller delvis, nedsættes den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale de omkostninger, sagsøgeren har afholdt i nærværende sag.

—	Der træffes bestemmelse om enhver anden foranstaltning, der kan vise sig nødvendig med henblik på gennemførelsen af Rettens dom.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 7. oktober 2009 (sag COMP/39.129 — Elektriske transformatorer), for så vidt som Kommissionen har holdt sagsøgeren ansvarlig for en overtrædelse af artikel 81 EF og artikel 53 EØS ved at deltage i en markedsopdeling i form af en Gentlemen’s Agreement mellem europæiske og japanske producenter af elektriske transformatorer om at respektere hinandens hjemmemarkeder og afstå fra at sælge på disse markeder. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om nedsættelse af den bøde, der er pålagt selskabet.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort fire anbringender gældende.

Sagsøgere har for det første anført, at Kommissionen ikke på tilstrækkelig måde har godtgjort tilstedeværelsen af og sagsøgerens deltagelse i en Gentlemen’s Agreement eller nogen aftale eller samordnet praksis mellem europæiske og japanske producenter af elektriske transformatorer.

Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at Kommissionen ikke har godtgjort, at den har kompetence vedrørende den angivelige Gentlemen’s Agreement, selv hvis aftalen, hvilket ikke er tilfældet, var bevist. Sagsøgeren har anført, at grundet de meget store adgangshindringer var en sådan aftale ikke i stand til at have en umiddelbar og væsentlig indvirkning på konkurrencen i EU eller en indflydelse på handelen mellem medlemsstater.

I sit tredje anbringende, der er fremført subsidiært, har sagsøgeren anført, at Kommissionen begik en fejl ved fastlæggelsen af varigheden af overtrædelsen og af sagsøgerens deltagelse deri. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ikke har godtgjort, at visse møder havde nogen form for konkurrencebegrænsende formål eller virkning, og at sagsøgeren ved at deltage i dem overtrådte europæisk konkurrenceret.

I sit fjerde anbringende har sagsøgeren mere subsidiært gjort gældende, at Kommissionen begik en retlig og faktisk fejl i forbindelse med fastsættelsen af grundbeløbet for selskabets bøde. For det første har sagsøgeren anført, at Kommissionen begik en fejl i udvælgelsen af referenceåret for beregningen af værdien af sagsøgerens salg og således tage afsæt i den metode, der er fastsat i retningslinjerne for bødeudmåling. Endvidere begik Kommissionen efter sagsøgerens mening et åbenbart urigtigt skøn ved at se bort fra de meget store adgangshindringer på det europæiske marked og antage, at Toshiba på EØS-markedet kunne have opnået en markedsandel på størrelse med selskabets globale markedsandel. Sagsøgeren har også anført, at Kommissionen ukorrekt fortolkede punkt 18 i retningslinjer for beregning af bøder til at begrunde en vurdering af sagsøgerens afsætning i EØS på grundlag af selskabets globale afsætning i stedet for alene at kigge på de markeder, der blev påvirket af den angivelige overtrædelse. Som følge heraf finder sagsøgeren, at den bøde, der er pålagt selskabet, er uforholdsmæssig.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/42

Sag anlagt den 21. december 2009 — Areva T&D mod Kommissionen

(Sag T-521/09)

2010/C 51/78

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Areva T&D SAS (Paris, Frankrig) (ved avocats A. Schild og C. Simphal)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede beslutning annulleres, får så vidt som den vedrører Areva T&D SA.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved dette søgsmål, der er anlagt af Areva T&D SAS, er nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens beslutning K(2009) 7601 endelig af 7. oktober 2009 om en procedure i henhold til artikel 81 EF (nu artikel 101 TEUF) og artikel 53 EØS — sag COMP/39.129 — Elektriske transformatorer.

Sagsøgeren har fremført fire anbringender til støtte for sin annullationspåstand.

Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af begrundelsespligten, der er fastsat i artikel 296 TEUF. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen hverken har begrundet delegeringen af sin beføjelse til at pålægge sanktioner som følge af det Areva T&D SA pålagte solidariske ansvar eller tilføjelsen af en yderligere betingelse til de betingelser, der er fastsat af Kommissionen den 19. februar 2002 for at blive indrømmet bødeimmunitet.

Med sit andet anbringende har sagsøgeren kritiseret Kommissionen for at have tilsidesat artikel 101, stk. 1, TEUF og særligt reglerne vedrørende tilregnelse af overtrædelser af konkurrenceretten. Ifølge sagsøgeren kunne Kommissionen ikke pålægge Areva T&D SA ansvaret for den konkurrencebegrænsende praksis for perioden før Alstoms overdragelse af Alstom T&D SA. På tidspunktet for de faktiske omstændigheder var Alstom T&D SA faktisk ikke et selvstændigt selskab, men et selskab, der blev styret af sit moderselskab, Alstom. Kommissionen skulle følgelig ved anvendelse af principperne om tilregnelse af overtrædelser i tilfælde af en virksomheds overdragelse have fundet, at alene moderselskabet på tidspunktet for de pågældende faktiske omstændigheder, i denne sag Alstom, kunne være holdt ansvarlig for den konkurrencebegrænsende praksis for perioden før overdragelsen. Sagsøgeren har desuden anført, at Kommissionen med sin konstatering af, at Areva T&D SA var ansvarlig, har tilsidesat de almindelige principper om retssikkerhed, individualiserede straffe og straffens personalitet.

Med sit tredje anbringende har sagsøgeren anført, at Kommissionen har tilsidesat artikel 101, stk. 1, TEUF og særligt de regler, der finder anvendelse på solidarisk ansvar. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ikke kunne pålægge Areva T&D SA og Alstom solidarisk hæftelse for betaling af bøden, idet selskaberne på tidspunktet for beslutningen ikke længere udgjorde en økonomisk enhed. Endelig har sagsøgeren anført, at Kommissionens beslutning ved at pålægge Alstom og Areva T&D SA solidarisk hæftelse udgjorde en tilsidesættelse af to almindelige EU-retlige principper, nemlig ligebehandlingsprincippet og retssikkerhedsprincippet.

Med sit fjerde anbringende har sagsøgeren kritiseret Kommissionen for at have tilsidesat artikel 101, stk. 1, TEUF og særligt de bestemmelser, der fremgår af Kommissionens meddelelse af 19. februar 2002 om bødefritagelse eller bødenedsættelse (1). Sagsøgeren har ligeledes anført, at Kommissionen ved at afvise at indrømme Areva T&D SA immunitet har tilsidesat de almindelige retsprincipper om den berettigede forventning og retssikkerhed.

(1) EFT C 45, s. 3.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/43

Sag anlagt den 21. december 2009 — Gemmi Furs mod KHIM Lemmi-Fashion (GEMMI)

(Sag T-522/09)

2010/C 51/79

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Gemmi Furs Oy (Loviisa, Finland) (ved lawyer J. Tanhuanpää)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Lemmi-Fashion Vertriebsgesellschaft mbH & Co. Bekleidungs KG (Fritzlar, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 21. oktober 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1372/2008-4) annulleres.

—	Den af den anden part i sagen for appelkammeret rejste indsigelse forkastes.

—	I henhold til sagsøgerens EF-varemærkeansøgning antages det pågældende EF-varemærke »GEMMI« til registrering for alle varer i klasse 25.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, inklusive de omkostninger, der er pådraget i forbindelse med sagen for appelkammeret.

—	Lemmi Fashion Vertriebsgesellschaft mbH & Co. Bekleidungs KG tilpligtes at betale sagens omkostninger, inklusive de omkostninger, der er pådraget i forbindelse med sagen for appelkammeret, hvis selskabet beslutter at indtræde i sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Gemmi Furs Oy

Det omhandlede EF-varemærke: Varemærket »GEMMI« for varer i klasse 18, 24 og 25

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Lemmi-Fashion Vertriebsgesellschaft mbH & Co. Bekleidungs KG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den tyske varemærkeregistrering af varemærket »LEMMI« for varer i klasse 25; den internationale varemærkeregistrering af varemærket »LEMMI fashion« for varer i klasse 25; det ældre ikke-registrerede varemærke »LEMMI«, som der i Tyskland er gjort erhvervsmæssig brug af for tøj

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Annullation af den anfægtede afgørelse og afslag på ansøgningen om det omhandlede EF-varemærke for varer i klasse 25

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af regel 19, stk. 2, litra a), nr. i) og ii), i Kommissionens forordning nr. 2868/95 (1), idet appelkammeret ikke korrekt og/eller ikke i tilstrækkelig grad tog stilling til godtgørelsen af ældre rettigheder. Tilsidesættelse af regel 22, stk. 3, i Kommissionens forordning nr. 2868/95, idet appelkammeret ikke foretog en korrekt og/eller tilstrækkelig vurdering af de fremlagte beviser for brug. Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret i) ikke foretog en korrekt vurdering af de omtvistede varemærkers lighed, og ii) ikke foretog en korrekt vurdering af den relevante kundekreds' grad af opmærksomhed. Tilsidesættelse af artikel 75 i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret ikke gav sagsøgeren mulighed for at fremsætte bemærkninger til de beviser, som skulle godtgøre de ældre rettigheder. Tilsidesættelse af princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning, ligebehandlingsprincippet og legalitetsprincippet.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1).

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/44

Sag anlagt den 23. december 2009 — Smart Technologies mod KHIM (WIR MACHEN DAS BESONDERE EINFACH)

(Sag T-523/09)

2010/C 51/80

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Smart Technologies ULC (Calgary, Canada) (ved barrister M. Edenborough)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 29. september 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 554/2009-2) annulleres.

—

Subsidiært ændres afgørelse truffet den 29. september 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 554/2009-2), og det fastslås, at det omhandlede EF-varemærke har det fornødne særpræg til, at der ikke kan rejses indsigelse mod dets registrering i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »WIR MACHEN DAS BESONDERE EINFACH« for varer i klasse 9

Undersøgerens afgørelse: EF-varemærkeansøgningen afvist

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt fandt, at det omhandlede EF-varemærke var udelukket fra registrering, da det angiveligt mangler fornødent særpræg.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/44

Sag anlagt den 24. december 2009 — Meredith mod KHIM (BETTER HOMES AND GARDENS)

(Sag T-524/09)

2010/C 51/81

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Meredith Corporation (Des Moines, De Forenede Stater) (ved solicitors R.N. Furneaux og E.A. Hardcastle)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 23. september 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 517/2009-2) annulleres, for så vidt som appelkammeret afslog ansøgningen om det omhandlede EF-varemærke for tjenesteydelser i klasse 36, således at ansøgningen for disse tjenesteydelser imødekommes.

—	Sagsøgeren gives medhold.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, såfremt det bestrider disse, og dets krav afvises.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »BETTER HOMES AND GARDENS« for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 35 og 36

Undersøgerens afgørelse: Delvis afslag på ansøgningen om EF-varemærket

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt undlod at anvende det korrekte kriterium ved vurderingen af, hvorvidt et varemærke mangler fornødent særpræg, der kan adskille de varer og tjenesteydelser, der søges registreret.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/45

Sag anlagt den 30. december 2009 — Hubei Xinyegang Steel mod Rådet

(Sag T-528/09)

2010/C 51/82

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd (ved barrister F. Carlin og lawyers N. Niejahr, Q. Azau og A. MacGregor)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets forordning (EF) nr. 926/2009 af 24. september 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (1) annulleres, for så vidt som den pålægger antidumpingtold på sagsøgerens eksport og opkræver midlertidig told på sådan eksport eller subsidiært annulleres nævnte forordning, for så vidt som den opkræver midlertidig told fra sagsøgeren.

—	Rådet tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgernes omkostninger i forbindelse med denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved søgsmålet har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 926/2009 af 24. september 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål fremsat tre anbringender.

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet foretog en åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder ved at fastlægge for forenklede produktkategorier, da det identificerede de »pågældende produkter«. I tillæg har sagsøgeren anført, at Kommissionen foretog en upassende sammenligning med varer fremstillet i USA..

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet overtrådte grundforordningens (2) artikel 9, stk. 5, ved i den anfægtede forordning at tilbagetrække indrømmelsen om individuel behandling af sagsøgeren, selv om denne indrømmelse oprindelig var blevet gjort i forhold til sagsøgeren af Kommissionen under den administrative procedure forud for offentliggørelsen af den midlertidige forordning (3).

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet tilsidesatte grundforordningens artikel 9, stk. 4, og 10, stk. 2, ved at indføre en endelig told og endeligt beslutte at opkræve den midlertidige told på sagsøgerens eksport til EU af de »pågældende produkter«, fordi disse beslutninger var baseret på åbenbart urigtige skøn for så vidt angår tilstedeværelsen af en trussel om væsentlig skade.

(1) EUT L 262, s. 19.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1).

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 289/2009 af 7.4.2009 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 94, s. 48)

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/45

Sag anlagt den 5. januar 2010 — De Lucia mod KHIM — Galbani (De Lucia La natura pratica del gusto)

(Sag T-2/10)

2010/C 51/83

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Domenico De Lucia SpA (San Felice a Cancello, Italien) (ved avvocato S. Cutolo)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Egidio Galbani SpA (Melzo, Italien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 15. oktober 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 37/2009-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Domenico De Lucia SpA

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket indeholdende ordbestanddelen »De Lucia/La natura pratica del gusto« (ansøgning nr. 4 962 346) for varer i klasse 29, 30 og 31.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Egidio Galbani SpA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-ordmærket »LUCIA« (nr. 620 716) for varer i klasse 29 og 30; EF-figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »Galbani-Santa Lucia« (nr. 2 302 677) for varer i klasse 29; det nationale (italiensk registrering nr. 67 470) og internationale (nr. 256 299) figurmærke »LUCIA« for varer i klasse 29; det nationale (italiensk registrering nr. 597 377), internationale (nr. 601 651) og EF- (nr. 70 185) figurmærke »Santa Lucia« for varer i klasse 29 og 30; det nationale (italiensk registrering nr. 131 028) og internationale (nr. 256 299) ordmærke »Santa Lucia« for varer i klasse 29 og EF-ordmærket »Santa Lucia« (nr. 70 128) for varer i klasse 29 og 30.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen, for så vidt angår visse varer i klasse 31.

Appelkammerets afgørelse: Klagen taget delvist til følge for så vidt angår »tobak« (klasse 31) og godkendelse af registrering for denne vare.

Søgsmålsgrunde: Urigtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, samt manglende eller mangelfuld begrundelse vedrørende begæringen om anvendelse af artikel 12, litra a), i samme forordning.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/46

Sag anlagt den 7. januar 2010 — Al Saadi mod Kommissionen

(Sag T-4/10)

2010/C 51/84

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Faraj Faraj Al Saadi (Leicester, Det Forenede Kongerige) (ved barrister J. Jones, solicitor Mudassar Arani)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 954/2009 af 13. oktober 2009 for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har ved dette søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 954/2009 af 13. oktober 2009 (1) om 114. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 (2) om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, hvorefter sagsøgeren blev opført på listen over personer og enheder, hvis midler og økonomiske ressourcer er indefrosne.

Sagsøgeren navns blev oprindeligt opført i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2049/2003 af 20. november 2003 (3), som senere blev afløst af Kommissionens forordning (EF) nr. 46/2008 af 18. januar 2008 (4). Ved dom af 3. december 2009 i de forenede sager Hassan mod Rådet og Kommissionen (sag C-399/06 P) og Ayadi mod Rådet (sag C-403/06 P) (5) annullerede Den Europæiske Unions Domstol Rådets forordning (EF) nr. 881/2002, som ændret ved forordning (EF) nr. 46/2008 for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat følgende anbringender:

Sagsøgeren har for det første anført, at den anfægtede forordning tilsidesætter sagsøgerens ret til forsvar, herunder retten til at blive hørt og retten til effektiv domstolsbeskyttelse, og at den ikke i tilstrækkelig grad afhjælper overtrædelsen af disse rettigheder. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionen ikke har fremlagt beviser, som kan begrunde indefrysningen af sagsøgerens midler, og dermed forhindrer sagsøgeren i at forsvare sig hvad angår disse beviser.

Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at Kommissionen ikke har givet nogen overbevisende begrundelse for opretholdelsen af indefrysningen af sagsøgerens midler, hvilket er i strid med Kommissionens forpligtelse i henhold til artikel 296 TEUF.

Sagsøgeren har for det tredje anført, at Kommissionen har undladt at foretage en vurdering af alle de relevante faktiske omstændigheder og beviser med henblik på at træffe beslutning om vedtagelse af den anfægtede forordning og derved har foretaget en åbenbart urigtig vurdering. Sagsøgeren har endvidere anført, at han aldrig har været involveret nogen form for terrorvirksomhed, og at enhver form for økonomiske sanktioner eller forebyggende foranstaltninger over for ham er unødvendige.

Sagsøgeren har for det fjerde gjort gældende, at de tidsubegrænsede restriktioner af sagsøgerens ejendomsret, som følger af den anfægtede forordning, udgør en uforholdsmæssig og urimelig begrænsning af sagsøgerens ejendomsret, som ikke kan begrundes under henvisning til tungtvejende beviser.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 954/2009 af 13.10.2009 om 114. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban (EUT L 269, s. 20).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27.5.2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (EFT L 139, s. 9).

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 2049/2003 af 20.11.2003 om femogtyvende ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 (EUT L 303, s. 20).

(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 46/2008 af 18.1.2008 om 90. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban (EUT L 16, s. 11).

(5) Dom afsagt af Domstolen den 3.12.2009, Hassan mod Rådet og Kommissionen (sag C-399/06 P) og Ayadi mod Rådet (sag C-403/06 P), endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser.

27.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/47

Sag anlagt den 11. januar 2010 — Sviluppo Globale mod Kommissionen

(Sag T-6/10)

2010/C 51/85

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Sviluppo Globale GEIE (Rom, Italien) (ved avvocato F. Sciaudone, avvocato R. Sciaudone og avvocato A. Neri)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Beslutningerne af 10. november 2009 og af 26. november 2009 annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne sag er dels anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning af 10. november 2009, hvorved Kommissionen afviste virksomhedssammenslutningen ITAK’s (hvoraf sagsøgeren er medlem, og for hvem det skal udføre alle driftsmæssige og administrative aktiviteter) bud som led i udbudsbekendtgørelsen EUROPEAID/127843/D/SER/KOS vedrørende støtte til told- og skattemyndighederne i Kosovo, dels til prøvelse af Kommissionens beslutning af 26. november 2009 om ITAK’s anmodning om aktindsigt i den pågældende udbudsbekendtgørelses akter.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand om annullation af beslutningen af 10. november 2009 påberåbt sig følgende:

—	Begrundelsespligten er tilsidesat, idet Kommissionen aldrig har givet oplysninger om det udvalgte buds kendetegn og fordel.

—

Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til punkt 2.4.15 i Det Europæiske Fællesskabs »Praktiske vejledning vedrørende procedurer for kontrakter i forbindelse med ekstern bistand« samt den forpligtelse til omhu i de administrative opgaver, der påhviler Kommissionen. Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgte nemlig ikke har levet op til kravene i bestemmelserne i den praktiske vejlednings punkt 2.4.15.

—	Der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn af virksomhedssammenslutningen ITAK’s tekniske buds kvalitet, idet vurderingsudvalget fandt, at et bud afgivet af tre (told- og skatte-) myndigheder fra i alt tre medlemsstater i Den Europæiske Union var utilstrækkeligt og teknisk upassende.

—

Der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn af det tilslagsmodtagende tekniske buds kvalitet. Det anføres i den forbindelse, at vurderingsudvalget har givet det bud, der var afgivet af en sammenslutning af computereksperter og med en teamleder, der tidligere havde fået middelmådige vurderinger af Kommissionen selv, ekstremt høje point.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand om annullation af beslutningen af 26. november 2009 gjort følgende gældende:

—	Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 7 i forordning nr. 1049/2001 (1), idet Kommissionen ikke har behandlet anmodningen om aktindsigt hurtigt, ikke har sendt en modtagelseskvittering og har fundet blot at kunne se bort fra anmodningen.

—

Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 8 i forordning nr. 1049/2001, idet kommissionen ikke har behandlet virksomhedssammenslutningen ITAK’s nye anmodning hurtigt, heller ikke i dette tilfælde har sendt en modtagelseskvittering og endelig har fundet, at den kunne besvare anmodningen efter, at den fastsatte svarfrist var udløbet.

—	Der er sket en tilsidesættelse af de almene principper om aktindsigt fastsat i forordning nr. 1049/2001 og i retspraksis. Navnlig har Kommissionen ikke engang fremlagt de oplysninger, som tidligere var fremsendt til sagsøgeren.

—	Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte har tilsidesat artikel 4, stk. 2, 3 og 6, i forordning nr. 1049/2001.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2010.051.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 51

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	53. årgang 27. februar 2010

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Domstolen
2010/C 051/01	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 37 af 13.2.2010	1

	V Udtalelser
	RETLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2010/C 051/02	Sag C-284/05: Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Republikken Finland (Traktatbrud — toldfritagelse for indførsel af forsvarsmateriel og materiel til både civilt og militært brug)	2

2010/C 051/03	Sag C-294/05: Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Sverige (Traktatbrud — toldfritagelse for indførsel af forsvarsmateriel og goder til både civilt og militært brug)	3

2010/C 051/04	Sag C-372/05: Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland (Traktatbrud — toldfritagelse for indførsel af forsvarsmateriel)	3

2010/C 051/05	Sag C-387/05: Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik (Traktatbrud — toldfritagelse for indførsel af materiel til både civilt og militært brug)	4

2010/C 051/06	Sag C-409/05: Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — toldfritagelse for indførsel af forsvarsmateriel)	5

2010/C 051/07	Sag C-461/05: Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark (Traktatbrud — toldfritagelse for indførsel af forsvarsmateriel)	5

2010/C 051/08	Sag C-239/06: Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik (Traktatbrud — toldfritagelse for indførsel af forsvarsmateriel)	6

2010/C 051/09	Sag C-45/08: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 23. december 2009 — Spector Photo Group NV og Chris Van Raemdonck mod Commissie voor het Bank-, Financie- en Assurantiewezen (CBFA) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Beroep te Brussel — Belgien) (Direktiv 2003/6 — insiderhandel — brug af intern viden — sanktioner — betingelser)	6

2010/C 051/10	Sag C-227/08: Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. december 2009 — Eva Martín Martín mod EDP Editores SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Salamanca — Spanien) (Direktiv 85/577/EØF — artikel 4 — forbrugerbeskyttelse — aftaler indgået uden for fast forretningssted — fortrydelsesret — den erhvervsdrivendes oplysningspligt — aftalens ugyldighed — egnede foranstaltninger)	7

2010/C 051/11	Sag C-248/08: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — forordning (EF) nr. 1774/2002 — artikel 4, stk. 2, litra a) og c), artikel 5, stk. 2, litra c), artikel 6, stk. 2, litra b), artikel 10-15, 17, 18 og 26 — animalske biprodukter — affald — nedgravning uden forudgående forarbejdning — manglende officiel kontrol — anlæg, der varetager sikkerheden ved forvaltning af animalske biprodukter — udnyttelse — manglende godkendelse — forbrænding af specificeret risikomateriale — manglende passende fremgangsmåder)	8

2010/C 051/12	Sag C-305/08: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 23. december 2009 — Consorzio Nazionale Interuniversitario per le Scienze del Mare (CoNISMa) mod Regione Marche (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Offentlige tjenesteydelseskontrakter — direktiv 2004/18 — begreberne entreprenør, leverandør og tjenesteyder — begrebet økonomisk aktør — universiteter og forskningsinstitutter — konsortium (consorzio) sammensat af universiteter og offentlige myndigheder — væsentligste vedtægtsformål uden gevinst for øje — tilladelse til at deltage i en procedure for indgåelse af en offentlig kontrakt)	8

2010/C 051/13	Sag C-376/08: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 23. december 2009 — Serrantoni Srl og Consorzio stabile edili scrl mod Comune di Milano (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia — Italien) (Offentlige bygge- og anlægskontrakter — direktiv 2004/18/EF — artikel 43 EF og 49 EF — ligebehandlingsprincippet — virksomhedssammenslutninger — forbud mod, at en fast virksomhedssammenslutning (consorzio stabile) og et selskab, der indgår heri, deltager i den samme udbudsprocedure som konkurrenter)	9

2010/C 051/14	Forenede sager C-410/08 — C-412/08: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. december 2009 — Swiss Caps AG mod Hauptzollamt Singen (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Baden-Württemberg, Tyskland) (Den fælles toldtarif — kombineret nomenklatur — tarifering — pos. 1515, 1517, 2106 og 3004 — gelatinekapsler — fiskeolier, hvedekimolie og sortkommenolie — begrebet emballage)	9

2010/C 051/15	Sag C-455/08: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 23. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Irland (Traktatbrud — direktiv 89/665/EØF og direktiv 92/13/EØF — offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter — klagesag til prøvelse af en beslutning om tildeling af en kontrakt — sikring af en effektiv klageprocedure — overholdelse af en minimumsperiode efter meddelelsen til de bydende, hvis bud ikke er blevet antaget, af en beslutning om tildeling af en kontrakt og inden kontrakten om dette udbud underskrives)	10

2010/C 051/16	Sag C-505/08: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 17. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland (Traktatbrud — direktiv 2005/36/EF — anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)	11

2010/C 051/17	Sag C-586/08: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 17. december 2009 — Angelo Rubino mod Ministero dell’Università e della Ricerca (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio — Italien) (Direktiv 2005/36/EF — anerkendelse af eksamensbeviser — begrebet lovreguleret erhverv — udvælgelse af et forudbestemt antal personer på grundlag af en sammenlignende bedømmelse, som fører til et bevis af tidsbegrænset gyldighed — nationalt akademisk kvalifikationsbevis — universitetslærer)	11

2010/C 051/18	Sag C-120/09: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien (Traktatbrud — direktiv 1999/31/EF — deponering af affald — begreberne underjordisk opbevaring, gas fra deponeringsanlæg og eluat — pligt til at fastlægge udløsningstærskler, ud fra hvilke det kan antages, at et deponeringsanlæg har forårsaget en betydelig forringelse af grundvandskvaliteten — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist for så vidt angår regionen Vallonien)	12

2010/C 051/19	Forenede sager C-450/07 og C-451/07: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 9. november 2009 — Roche SpA (sag C-450/07) og Federazione nazionale unitaria dei Titolari di Farmacia italiani (Federfarma) (sag C-451/07) mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), Ministero della Salute (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio — Italien) (Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit — direktiv 89/105/EØF — gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker — artikel 4 — prisstop — prisnedsættelser)	12

2010/C 051/20	Sag C-281/08 P: Domstolens kendelse af 24. november 2009 — Landtag Schleswig-Holstein mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Appel — annullationssøgsmål — aktindsigt — et regionalt parlaments partsevne)	13

2010/C 051/21	Sag C-353/08: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 9. november 2009 — A. Menarini — Industrie Farmaceutiche Riunite Srl, FIRMA Srl, Laboratori Guidotti SpA, Menarini International Operations Luxembourg SA, Istituto Lusofarmaco d'Italia SpA og Malesi Istituto Farmacobiologico SpA mod Ministero della Salute og Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien)) (Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit — direktiv 89/105/EØF — gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker — artikel 4 — prisstop — prisnedsættelse)	13

2010/C 051/22	Sag C-553/08 P: Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 2. december 2009 — Powerserv Personalservice GmbH, tidligere Manpower Personalservice GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Manpower Inc. (Appel — EF-varemærker — forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 7, stk. 1, litra c), og artikel 51, stk. 1 og 2 — ugyldighedsbegæring — kontraappel — EF-ordmærket MANPOWER — absolutte registreringshindringer — beskrivende karakter — fornødent særpræg opnået ved brug)	14

2010/C 051/23	Forenede sager C-561/08 P og C-4/09 P: Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 23. oktober 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Gerasimos Potamianos (sag C-561/08 P) og Gerasimos Potamianos mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (sag C-4/09 P) (Appel — personalesag — midlertidigt ansat — ikke forlængelse af en kontrakt på bestemt tid — bebyrdende retsakt)	15

2010/C 051/24	Sag C-85/09 P: Domstolens kendelse af 29. oktober 2009 — Portela — Comércio de artigos ortopédicos e hospitalares, Lda mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Appel — ansvar uden for kontraktforhold — erstatning for tab lidt som følge af Kommissionens forskellige undladelser ved anvendelsen af direktiv 93/42/EØF — manglende årsagsforbindelse mellem de påståede undladelser og det tab, som sagsøgeren har lidt ved markedsføringen af defekte digitale termometre — appel åbenbart ugrundet)	15

2010/C 051/25	Sag C-143/09: Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 17. september 2009 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Bíróság — Republikken Ungarn) — Pannon GSM Távközlési Rt. mod Nemzeti Hírközlési Hatóság Tanácsa (Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit — tiltrædelse af Den Europæiske Union — direktiv 2002/22/EF — tidsmæssig anvendelse — Domstolens kompetence)	16

2010/C 051/26	Sag C-198/09: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 9. november 2009 — IFB Stroder Srl mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien)) (Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit — direktiv 89/105/EØF — gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker — artikel 4 — prisstop — prisnedsættelse)	16

2010/C 051/27	Sag C-333/09: Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 27. november 2009 — Sophie Noël mod SCP Brouard Daude, kurator under konkursbehandlingen af Pronuptia Boutiques Province SA, og Centre de Gestion et d'Étude AGS IDF EST (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil de prud'hommes de Caen — Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse — den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder — den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder — princippet om ligebehandling — afskedigelse af økonomiske årsager — manglende tilknytning til fællesskabsretten — Domstolen åbenbart inkompetent)	17

2010/C 051/28	Sag C-443/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Ordinario di Cosenza (Italien) den 13. november 2009 — C.C.I.A.A. di Cosenza mod Grillo Star srl Fallimento	18

2010/C 051/29	Sag C-504/09 P: Appel iværksat den 4. december 2009 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt den 23. september 2009 af Retten i Første Instans i sag T-183/07, Polen mod Kommissionen	18

2010/C 051/30	Sag C-517/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Collège d’autorisation et de contrôle du Conseil supérieur de l’audiovisuel (Beligen) den 11. december 2009 — RTL Belgium SA (tidligere TVI SA) mod Conseil supérieur de l’audiovisuel	19

2010/C 051/31	Sag C-522/09: Sag anlagt den 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Rumænien	20

2010/C 051/32	Sag C-525/09: Sag anlagt den 17. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik	21

2010/C 051/33	Sag C-526/09: Sag anlagt den 17. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik	21

2010/C 051/34	Sag C-529/09: Sag anlagt den 18. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien	21

2010/C 051/35	Sag C-531/09: Sag anlagt den 18. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik	22

2010/C 051/36	Sag C-532/09 P: Appel iværksat den 18. december 2009 af Vladimir Ivanov til prøvelse af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 30. september 2009 i sag T-166/08, Ivanov mod Kommissionen	22

2010/C 051/37	Sag C-533/09: Sag anlagt den 18. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik	23

2010/C 051/38	Sag C-538/09: Sag anlagt den 21. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien	23

2010/C 051/39	Sag C-539/09: Sag anlagt den 21. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland	24

2010/C 051/40	Sag C-540/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Regeringsrätten (Sverige) den 21. december 2009 — Skandinaviska Enskilda Banken AB Momsgrupp mod Skatteverket	24

2010/C 051/41	Sag C-544/09 P: Appel iværksat den 22. december 2009 af Forbundsrepublikken Tyskland til prøvelse af dom afsagt den 6. oktober 2009 af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) i sag T-21/06, Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	25

2010/C 051/42	Sag C-553/09 P: Appel iværksat den 23. december 2009 af BCS SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Ottende Afdeling) den 28. oktober 2009 i sag T-137/08 — BCS SpA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked	26

2010/C 051/43	Sag C-40/10: Sag anlagt den 25. januar 2010 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union	27

2010/C 051/44	Sag C-466/08: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 17. november 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Cypern	27

2010/C 051/45	Sag C-544/08: Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Ottende Afdeling den 4. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik	27

2010/C 051/46	Sag C-548/08: Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Ottende Afdeling den 12. november 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Sverige	28

2010/C 051/47	Sag C-15/09: Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Femte Afdeling den 26. november 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Tjekkiske Republik	28

2010/C 051/48	Sag C-42/09: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 2. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik	28

2010/C 051/49	Sag C-171/09: Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Ottende Afdeling den 2. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik	28

2010/C 051/50	Sag C-183/09: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 30. november 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik	28

2010/C 051/51	Sag C-184/09: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 20. november 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien	28

2010/C 051/52	Sag C-192/09: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 11. november 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene	28

2010/C 051/53	Sag C-206/09: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 18. november 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik	29

2010/C 051/54	Sag C-207/09: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 7. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Slovakiske Republik	29

2010/C 051/55	Sag C-220/09: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 12. november 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Malta	29

2010/C 051/56	Sag C-252/09: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 19. november 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik	29

	Retten
2010/C 051/57	Forenede sager T-355/04 og T-446/04: Rettens dom af 19. januar 2010 — Co-Frutta mod Kommissionen (Aktindsigt — forordning (EF) nr. 1049/2001 — dokumenter om fællesmarkedet for import af bananer — stiltiende afslag efterfulgt af et udtrykkeligt afslag på aktindsigt — annullationssøgsmål — formaliteten — undtagelse vedrørende beskyttelse af en tredjeparts forretningsmæssige interesser — iagttagelse af frister — medlemsstatens forudgående samtykke — begrundelsespligt)	30

2010/C 051/58	Forenede sager T-252/07, T-271/07 og T-272/07: Dom afsagt af Retten den 20. januar 2010 — Sungro m.fl. mod Rådet og Kommissionen (Ansvar uden for kontraktforhold — fælles landbrugspolitik — ændring af støtteordningen for bomuld — afsnit IV, kapitel 10a, i forordning (EF) nr. 1782/2003, indføjet ved artikel 1, nr. 20), i forordning (EF) nr. 864/2004 — annullation af de pågældende bestemmelser ved en dom afsagt af Domstolen — årsagsforbindelse)	30

2010/C 051/59	Sag T-460/07: Rettens dom af 20. januar 2010 — Nokia mod KHIM — Medion (LIFE BLOG) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om LIFE BLOG som EF-ordmærke — det ældre nationale ordmærke LIFE — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009) — delvis afslag på registrering)	31

2010/C 051/60	Sag T-355/08 P: Rettens dom af 19. januar 2010 — De Fays mod Kommissionen (Appel — kontraappel — personalesag — tjenestemænd — ferie — sygeorlov — ubeføjet udeblivelse konstateret som følge af en lægeundersøgelse — fradrag i den årlige ferie — fortabelse af retten til vederlag)	31

2010/C 051/61	Sag T-254/08: Rettens kendelse af 22. december 2009 — Associazione Giùlemanidallajuve mod Kommissionen (Påståede overtrædelser af artikel 81 EF og 82 EF — klage — passivitetssøgsmål — Kommissionens stillingtagen, der afbryder passiviteten — ufornødent at træffe afgørelse)	32

2010/C 051/62	Sag T-71/09: Rettens kendelse af 5. januar 2010 — Química Atlântica mod Kommissionen (Passivitetssøgsmål — stillingtagen — erstatningssøgsmål — artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement — afvisning)	32

2010/C 051/63	Sag T-95/09 R II: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 15. januar 2010 — United Phosphorus mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — direktiv 91/414/EØF — beslutning om afvisning af at optage napropamid i bilag I til direktiv 91/414 — forlængelse af en foranstaltning om udsættelse af gennemførelsen)	32

2010/C 051/64	Sag T-446/09 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 8. januar 2010 — Escola Superior Agrária de Coimbra mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — Life-programmet — tilbagebetaling af en del af de udbetalte beløb — pålæg om tilbagesøgning — debetnota — begæring om udsættelse af gennemførelse — økonomisk tab — usædvanlige omstændigheder — ingen uopsættelighed)	33

2010/C 051/65	Sag T-464/09: Sag anlagt den 20. november 2009 — Europa-Kommissionen mod New Acoustic Music og Anna Hildur Hildibrandsdottir	33

2010/C 051/66	Sag T-486/09: Sag anlagt den 4. december 2009 — Polen mod Kommissionen	34

2010/C 051/67	Sag T-498/09 P: Appel iværksat den 9. december 2009 af Petrus Kerstens til prøvelse af dom afsagt den 29. september 2009 af Personaleretten i sag F-102/07, Kerstens mod Kommissionen	35

2010/C 051/68	Sag T-502/09: Sag anlagt den 11. december 2009 — Inovis mod KHIM — Sonaecom (INOVIS)	35

2010/C 051/69	Sag T-503/09: Sag anlagt den 16. december 2009 — Cybergun mod KHIM — Umarex Sportwaffen (AK 47)	36

2010/C 051/70	Sag T-505/09: Sag anlagt den 16. december 2009 — Carlyle mod KHIM — Mascha & Regner Consulting (CAFE CARLYLE)	36

2010/C 051/71	Sag T-506/09: Sag anlagt den 16. december 2009 — Carlyle mod KHIM — Mascha & Regner Consulting (THE CARLYLE)	37

2010/C 051/72	Sag T-513/09: Sag anlagt den 22. december 2009 — Baena Grupo mod KHIM — Neuman og Galdeano del Sel (design)	37

2010/C 051/73	Sag T-514/09: Sag anlagt den 31. december 2009 — De Post mod Kommissionen	38

2010/C 051/74	Sag T-515/09 P: Appel iværksat den 21. december 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt den 7. oktober 2009 af Personaleretten i sag F-3/08, Marcuccio mod Kommissionen	39

2010/C 051/75	Sag T-516/09 P: Appel iværksat den 21. december 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt den 7. oktober 2009 af Personaleretten i sag F-122/07, Marcuccio mod Kommissionen	40

2010/C 051/76	Sag T-517/09: Sag anlagt den 21. december 2009 — Alstom mod Kommissionen	40

2010/C 051/77	Sag T-519/09: Sag anlagt den 23. december 2009 — Toshiba mod Kommissionen	41

2010/C 051/78	Sag T-521/09: Sag anlagt den 21. december 2009 — Areva T&D mod Kommissionen	42

2010/C 051/79	Sag T-522/09: Sag anlagt den 21. december 2009 — Gemmi Furs mod KHIM Lemmi-Fashion (GEMMI)	43

2010/C 051/80	Sag T-523/09: Sag anlagt den 23. december 2009 — Smart Technologies mod KHIM (WIR MACHEN DAS BESONDERE EINFACH)	44

2010/C 051/81	Sag T-524/09: Sag anlagt den 24. december 2009 — Meredith mod KHIM (BETTER HOMES AND GARDENS)	44

2010/C 051/82	Sag T-528/09: Sag anlagt den 30. december 2009 — Hubei Xinyegang Steel mod Rådet	45

2010/C 051/83	Sag T-2/10: Sag anlagt den 5. januar 2010 — De Lucia mod KHIM — Galbani (De Lucia La natura pratica del gusto)	45

2010/C 051/84	Sag T-4/10: Sag anlagt den 7. januar 2010 — Al Saadi mod Kommissionen	46

2010/C 051/85	Sag T-6/10: Sag anlagt den 11. januar 2010 — Sviluppo Globale mod Kommissionen	47

2010/C 051/86	Sag T-219/09: Rettens kendelse af 18. december 2009 — Balfe m.fl. mod Parlamentet	48

2010/C 051/87	Sag T-245/09: Rettens kendelse af 5. januar 2010 — Shell Hellas mod Kommissionen	48

2010/C 051/88	Sag T-251/09: Rettens kendelse af 5. januar 2010 — Société des Pétroles Shell mod Kommissionen	48

2010/C 051/89	Sag T-438/09: Rettens kendelse af 14. december 2009 — Serifo mod Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur	48