22.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/1

1.1

byder Kommissionens temastrategi velkommen, da den indeholder en integreret og holistisk tilgang til affaldsområdet, som er givtig for skabelsen af yderligere, fornødne miljømæssige forbedringer på området;

1.2

understreger, at affaldspolitikken er af fundamental betydning for hele miljøpolitikken, hvorfor en samlet, forbedret indsats inden for affaldspolitikken i vidt omfang vil være befordrende for miljøet;

1.3

understreger, at i de fleste medlemsstater er det de lokale og regionale myndigheder, der har ansvaret for gennemførelsen af en væsentlig del af EU's miljøpolitik, hvoraf affaldshåndtering udgør et af de vigtigste aspekter; og bemærker endvidere, at de lokale og regionale myndigheder bør spille en nøglerolle i udviklingen af nye strategier og forslag til foranstaltninger på affaldsområdet;

1.4

påpeger, at det kræver en væsentlig indsats at gå fra simpel bortskaffelse af affald til en bæredygtig politik med fokus på forebyggelse, genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse, ligesom det forudsætter, at der indgås en dialog med de lokale myndigheder, og påpeger endvidere, at de lokale og regionale myndigheder har behov for flere menneskelige og finansielle ressourcer til at varetage denne opgave;

1.5

henleder opmærksomheden på, at affaldshierarkiet bør være det bærende og dominerende princip i affaldspolitikken, men bemærker, at det er åbent over for nye regimer, som f.eks. en rimelig anvendelse af livscyklustilgangen, der omfatter produkters samlede livscyklus, hvis det er veldokumenteret, at de virker og er praktisk gennemførlige;

1.6

advarer dog om, at implementeringen af temastrategien på en række områder, som for eksempel end-of-waste og blanding af farligt affald, lægger op til unødige og uhensigtsmæssige lempelser, som kan have uheldige miljømæssige konsekvenser;

1.7

påpeger, at der stadig er brug for klar lovgivning, for eksempel hvad angår definitionen af genanvendelse og nyttiggørelse;

1.8

er enigt i temastrategiens mål og vurdering af, at der i EU's affaldspolitik er potentiale til at reducere de overordnede, negative miljømæssige påvirkninger af ressourceforbruget, og at EU skal have som målsætning at blive et genanvendelsessamfund;

1.9

fortolker temastrategiens målbeskrivelse som et fokus på affaldshierarkiet;

1.10

finder det fornuftigt, at temastrategien fokuserer på de eksisterende implementeringsproblemer og tilpasning af gældende lovgivning under hensyntagen til den videnskabelige og teknologiske udvikling,;

1.11

er enigt i temastrategiens vægtning af at simplificere og modernisere den eksisterende lovgivning, såfremt dette letter gennemførelsen af miljøbeskyttelsesforanstaltninger;

1.12

konstaterer med tilfredshed henvisningen til affaldshierarkiet, der betragtes som et vigtigt udgangspunkt for indsatsen på affaldsområdet, som danner grundlag for en sund og frugtbar affaldspolitik;

1.13

beklager, at hierarkiet flades ud til tre niveauer. Sidestilling af genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse strider imod ånden i en række retsakter;

1.14

sætter spørgsmålstegn ved, om medlemsstaterne på baggrund af artiklens fortolkningsrum vil træffe de nødvendige foranstaltninger og gøre brug af de bedst mulige værktøjer til opnåelse af artiklens mål;

1.15

beklager slettelsen af det juridiske grundlag for vedtagelsen af affaldsstrømspecifik lovgivning;

1.16

påpeger, at definitionen af producent indebærer, at en aktør, som behandler affald, altid betragtes som affaldsproducent, uanset en eventuelt gennemført ændring af affaldets natur eller sammensætning. Dette er i modstrid med Kommissionens eget end-of-waste-koncept;

1.17

billiger præciseringen af definitionen af nyttiggørelse ved forbrænding, men bemærker, at der stadig er stor uklarhed om definitionen af nyttiggørelse ved andre behandlingsformer;

1.18

beklager slettelsen af henvisningen til »forureneren betaler-princippet«, hvilket er grundlaget for et øget produktansvar;

1.19

konstaterer med bekymring, at introduktionen og definitionen af end-of-waste kan få omfattende og uhensigtsmæssige konsekvenser, herunder at:

1.20

bemærker, at end-of-waste-konceptet begrænses til de affaldsstrømme, hvor dette vil give anledning til en reel miljøfordel, men konstaterer, at der er tale om en meget uklar afgrænsning af konceptets anvendelsesområde, idet betydningen af »en reel miljøfordel« ikke defineres nærmere;

1.21

byder velkomment, at direktivet om farligt affald og rammedirektivet slås sammen til ét rammedirektiv;

1.22

beklager, at reglerne for adskillelse af farligt affald ikke slår klart fast, at affaldsblanding er forbudt for alle aktører (såvel producenter, indsamlere og transportører) med undtagelse af de anlæg, der har fået tilladelse hertil i henhold til artikel 19 (jf. stk.1a og 1d);

1.23

deler Kommissionens ambition om, at minimumsstandarder for godkendelse af behandling skal fastlægges på et niveau, som sikrer høj sundheds- og miljøbeskyttelse. Udvalget er dog imod, at Kommissionen får beføjelser til at fastsætte disse minimumsstandarder efter en ikke-demokratisk udvalgsprocedure;

1.24

bifalder reglerne om registrering af de aktører, der beskæftiger sig med affaldet i dets sidste faser;

1.25

finder de øgede krav til affaldsplanerne positive, da planerne betragtes som nyttige, fleksible instrumenter, der endvidere kan bidrage til udbredelsen af god praksis på området;

1.26

bifalder opfordringen til at anvende økonomiske instrumenter i affaldspolitikken, herunder materiale- og behandlingsafgifter og i forbindelse med affaldsforebyggelse, og henviser til, at der allerede er vellykkede erfaringer med dette i en række lande; understreger imidlertid, at eksisterende differentieret brug af økonomiske instrumenter forvrider konkurrencen og fremhæver derfor, at der er behov for at opretholde et velfungerende indre marked;

1.27

er bekymret over, at Kommissionen overlader det til den enkelte medlemsstat at udvikle indikatorer til opmåling af de opnåede resultater; opfordrer derfor Kommissionen til at fastsætte kvalitative og kvantitative mindstemål samt indikatorer på fællesskabsplan;

1.28

ser positivt på de nye bestemmelser om tilsyn med indsamlere og transportører;

1.29

anser ækvivalenstabellerne for at være et nyttigt instrument til at sikre direktivets fulde implementering;

1.30

anser temastrategiens introduktion af livscyklusanalyser, der tager hensyn til produkternes miljøvirkning under hele livscyklussen, for at være et nyttigt tiltag, men kritiserer temastrategien for kun i et meget begrænset omfang at fokusere på den tidlige fase i denne cyklus, nemlig på producenterne og disses ansvar for at designe mere miljøvenlige produkter. Udvalget mener, at direktivet tydeligt bør kobles sammen med REACH-direktivet med henblik på at forebygge produktionen af farligt affald og mindske affaldets farlighed;

1.31

sætter endvidere spørgsmålstegn ved selve udarbejdelsen af disse analyser. Det er af afgørende betydning, at der fastsættes klare retningslinjer for, hvilke aktører der har kompetence til at validere sådanne analyser, da betydningen af analyserne ellers vil blive udvandet og miste deres tiltænkte funktion;

1.32

støtter Kommissionens ambition om at fremme tilvejebringelsen af viden samt forskning og udvikling på affaldsområdet, da øget viden og information er centrale elementer i at forbedre producenter og myndigheders affaldspraksis samt i at ændre forbrugernes adfærd til at være mindre affaldsproducerende; bemærker imidlertid, at det i lyset af den fordeling af ansvar, der findes i de fleste medlemsstater, er nødvendigt at bygge videre på den solide vidensbase, der allerede findes på det lokale og regionale niveau; føler, at affaldsstrategien giver et fragmenteret indtryk af de informationskilder, som findes på fællesskabsplan: Det Europæiske Miljøagentur, Eurostat, Det Fælles Forskningscenter, det europæiske bureau i Sevilla og Kommissionens nye hjemmeside »Science for Environment Policy, DG Environment News Alert Service«. For de lokale og regionale aktører er det afgørende, at Kommissionen arbejder på at foretage en nærmere definition af de opgaver, som tilfalder hver af disse videncentre, at man koordinerer og strukturerer deres analyser og at eksisterende viden stilles til rådighed i en lettilgængelig form;

1.33

er enigt i, at der er behov for mere ambitiøse affaldsforebyggelsespolitikker i medlemsstaterne og finder, at et krav om udvikling af affaldsforebyggelsesprogrammer er fornuftigt i dette henseende;

1.34

fremhæver, at skabelsen af lige konkurrence mellem medlemsstaterne er af central betydning for at forebygge miljømæssigt uhensigtsmæssige aktioner så som standarddumping og støtter således Kommissionens initiativ på området;

1.35

fremhæver vigtigheden af at inddrage sociale aspekter i miljøpolitikken og glæder sig over, at Kommissionen anerkender, at vækstraten i affaldshåndterings- og genanvendelsessektoren er høj, samtidig med at det er en arbejdskraftintensiv sektor; opfordrer imidlertid til en drøftelse af, hvorvidt implementeringen af strategien skaber beskæftigelse på EU-plan;

1.36

bemærker, at det for opfyldelsen af dette mål er nødvendigt, at lovgivningen giver en grad af sikkerhed, der svarer til planlægnings- og investeringshorisonten hos de virksomheder, der forsøger at udvikle nye områder for genanvendelse;

1.37

bemærker, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i temastrategiens implementering og dermed også har en væsentlig opgave at udfylde i forbindelse med dens overvågning og evaluering, og opfordrer derfor til, at de tildeles en hovedrolle som primus motor i gennemførelsen af affaldsforvaltningspolitikkerne i de forskellige EU-lande;

2.1

beklager, at blandingsforbuddet indskrænkes markant, at det erstattes af betingelser, hvorunder blanding kan være tilladt, og at definitionen af blanding indskrænkes — det må betragtes som en betragtelig lempelse med store miljømæssige risici til følge; henstiller derfor til fastholdelse af det uindskrænkede forbud mod blanding af farligt affald;

2.2

opfordrer til, at der ved evalueringen i 2010 og ved fremtidige evalueringer sker en drøftelse af, om energiudnyttelsen for nye anlæg skal hæves fra de foreslåede 65 % på baggrund af den teknologiske udvikling samt en drøftelse af, om der kan stilles ændrede krav til genanvendelsesanlæg på baggrund af den teknologiske udvikling.

—

de definitioner, der er spredt ud over hele teksten i Kommissionens forslag, samles i artikel 3

—

der tilføjes en række manglende definitioner (f.eks. anvendes ordene »forhandler« og »mægler« i artikel 25, uden at de defineres), ved at man genanvender de definitioner, som allerede er blevet vedtaget ved den fælles beslutningsprocedure i forbindelse med vedtagelse af den nye forordning om overførsel af affald

—

der skabes klarhed omkring de foreslåede definitioner.

22.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/18

1.

kommunerne og regionerne er det beslutningstagende og udøvende niveau, som er tættest på EU-borgerne. De foranstaltninger, som er nødvendige for at få renere luft i Europa, må udarbejdes, forankres, gennemføres og følges op i dialog med kommunerne, regionerne og EU's borgere;

2.

i EU's 25 medlemsstater er det på det lokale og regionale niveau, at den praktiske gennemførelse af de foreslåede foranstaltninger til mindskelse af miljøbelastningen ved kørsel med motorkøretøjer skal finde sted;

3.

fremme af anvendelsen af renere køretøjer er i overensstemmelse med de lokale og regionale myndigheders mål om at mindske energiforbruget og dermed luftforureningen.

4.

regionerne og kommunerne bør ikke alene bære byrderne ved at fremme anvendelsen af renere køretøjer. Der må gennemføres foranstaltninger, som straks inddrager også det private erhvervsliv og virksomheder, der løser opgaver for det offentlige;

5.

det er gennem en kombineret effekt af foranstaltninger gennemført lokalt og regionalt, at de ikke-bæredygtige tendenser, vi ser i dag, kan ændres —

1.1

bifalder Kommissionens ambition om at forbedre luftkvaliteten gennem grønne offentlige indkøb;

1.2

anmoder om, at de i direktivet nævnte foranstaltninger vedrørende offentlige organers indkøb af renere vejtransportkøretøjer formuleres som en henstilling;

1.3

understreger, at hvis et direktiv imidlertid skulle blive vedtaget, bør de foreslåede foranstaltninger udarbejdes i tæt samarbejde med kommunerne og regionerne i EU. Under høringen forud for udarbejdelsen af dette forslag til direktiv var det først og fremmest bilindustrien og brændstofsektoren samt medlemsstaternes nationale niveau, der blev konsulteret;

1.4

går ud fra, at kommunerne og regionerne inddrages i det videre arbejde med at udarbejde, gennemføre, følge op på og evaluere de foranstaltninger, som foreslås i direktivet, hvis det vedtages, men finder det ikke nødvendigt at oprette et særligt udvalg, der skal bistå Kommissionen i det videre arbejde;

1.5

understreger, at borgerne bør informeres om de gennemførte foranstaltninger og ved hjælp af praktiske eksempler orienteres om den europæiske lovgivning og dens konsekvenser. Det lokale og regionale niveau spiller en vigtig rolle i dette arbejde, hvilket bl.a. understreges i Kommissionens hvidbog om EU's kommunikationspolitik;

1.6

tilslutter sig Kommissionens principielle begrundelse for og mål med forslaget til direktiv, men gør opmærksom på, at en ensidig udbudsretlig forpligtelse for det offentlige må afvises. Som Kommissionen med rette konstaterer i direktivforslaget, har det offentlige for tunge og lette erhvervskøretøjers vedkommende en markedsandel på kun 6 %, mens den for bussers vedkommende ligger på ca. 30 %. Udvalget går derfor ind for en løsning, der i højere grad inddrager den private sektor. Regionsudvalget lægger i princippet vægt på betydningen af »bløde« ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, når det drejer sig om grønne indkøb. Især storbyer opstiller frivilligt, når de rette betingelser er til stede, ambitiøse mål for miljøbeskyttelse.

1.7

påpeger, at økonomisk svage kommuner og regioner, såfremt forpligtelsen kun gælder for det offentlige, kan se sig nødsaget til at undlade at investere, eller blive tvunget til at udlicitere forsyningspligtydelser;

1.8

efterlyser et samlet syn på de foranstaltninger, som kan iværksættes for at fremme renere vejtransportkøretøjer. Udvalget tager forbehold over for direktivforslagets krav til den offentlige sektor om at sikre, at 25 % af deres tunge vejtransportkøretøjer er rene i henhold til definitionerne. Udvalget foretrækker, at man anvender motorstandarder, som gælder alle køretøjer og alle brugergrupper. Der er behov for yderligere foranstaltninger for at overholde de gældende grænseværdier for luftforurening;

1.9

glæder sig over, at der i højere grad satses på biobrændsler. En øget europæisk produktion af bioethanol og biodiesel, som skal træde i stedet for traditionelle brændstoffer i køretøjer (benzin og diesel), giver bl.a. følgende fordele:

1.10

er imod gennemførelsen af direktivet om renere vejtransportkøretøjer. Der bør i stedet træffes følgende foranstaltninger:

1.11

understreger, at forudsætningerne for at gennemføre direktivforslaget om fremme af renere vejtransportskøretøjer vil være forskellige i de enkelte medlemsstater.

Disse forskellige forudsætninger gør, at støtten til det lokale og regionale niveau ikke kan være den samme overalt i EU.

1.12

Understreger, at hvis direktivet bliver vedtaget, er det vigtigt, at der i tæt samarbejde med det kommunale og regionale niveau foretages en opfølgning og evaluering af dets gennemførelse. Det er vigtigt at få indberettet og analyseret resultatet af direktivet, både med hensyn til antallet af renere køretøjer, som indsatsen har ført til, og den indvirkning, som det har haft på luftkvaliteten. Feedback fra det kommunale og regionale niveau samt fra EU's borgere er en forudsætning for, at intentionerne i direktivet kan føres ud i livet og udvikles. Det er ligeledes en afgørende forudsætning for, at der kan gennemføres yderligere foranstaltninger til fremme af renere vejtransportkøretøjer.

2.1

opfordrer EU-lovgiverne til i den fortsatte indsats for fremme af ren vejtransport også at iværksætte fælles foranstaltninger rettet mod såvel den offentlige som den private sektor;

2.2

går ud fra, at der ydes økonomisk støtte til det kommunale og det regionale niveau med henblik på anskaffelse af renere vejtransportkøretøjer;

2.3

understreger, at der bør gennemføres informations- og uddannelsestiltag for at støtte og udvikle den offentlige sektors indkøb af renere køretøjer;

2.4

efterlyser et samlet syn på de foranstaltninger, som kan iværksættes for at fremme renere vejtransportkøretøjer;

2.5

foreslår, at det rapporteringssystem, som skal sikre opfølgningen af et eventuelt direktiv om fremme af renere vejtransportkøretøjer, samordnes med de øvrige rapporteringssystemer. Der bør bl.a. foretages en samordning med det rapporteringssystem, som foreslås i forslaget til direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa;

2.6

går ud fra, at kommunerne og regionerne inddrages i det videre arbejde med at udarbejde, gennemføre, følge op på og evaluere de foranstaltninger, som foreslås i et eventuelt direktiv.

22.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/21

1.1

Regionsudvalget konstaterer, at EU-strategien anlægger et deltagerbaseret syn på livslang læring fra den tidligste barndom og op gennem livet, og at den omfatter læring, der er erhvervet på forskellige måder, gennem formel, ikke-formel og uformel læring. Regionsudvalget har i forskellige sammenhænge understreget, at strategien for livslang læring i høj grad berører det lokale og regionale niveau. Det er her, man ofte har det politiske og økonomiske ansvar for skole og uddannelse i medlemsstaterne. Ofte fungerer de lokale og regionale myndigheder som koordinatorer for udvikling og vækst og har ansvaret for borgernes velfærd og infrastruktur samt som sociale myndigheder. Desuden fungerer de som arbejdsgivere med ansvar og interesse for at udvikle deres ansattes færdigheder (9).

1.2

Uddannelse er afgørende, hvis Europa skal mobiliseres på en konkurrencedygtig måde og have forudsætningerne for tryg velfærd. Europas største ressource, dets mennesker, skal rustes til et arbejdsliv og et arbejdsindhold, som i høj grad adskiller sig fra tidligere generationers og som vil være under hastig forandring. Både virksomheder og medarbejdere står over for forandringer, som er svære at bedømme på forhånd.

1.3

Den lokale og regionale udvikling sker ganske vist ud fra forskellige forudsætninger og udgangspunkter. Men den kan under ingen omstændigheder ses isoleret fra omverdenen. Regioner og samfund har brug for aktiviteter med henblik på fornyet produktion i takt med, at de gamle arbejdspladser forsvinder, så man ikke risikerer stagnation, social udstødelse i form af arbejdsløshed osv., højt sygefravær og mange, som tvinges til at forlade arbejdsmarkedet før tiden.

1.4

Udviklingen af menneskers kompetence og evner bør derfor leve op til de videnbaserede aktiviteter. Gode sproglige færdigheder, kommunikativ kompetence i øvrigt og samarbejdsevnen bliver stadig vigtigere egenskaber for det enkelte menneske. Med dagens udvikling med hurtigere handelsstrømme, globaliserede markeder og segmentering opstår et øget behov for samspil. Det gælder mellem forskellige virksomheder/organisationer lokalt og regionalt samt mellem regioner. En stadig mere gensidig afhængighed udvikles mellem forskellige dele af Europa samt mellem Europa og verden generelt.

1.5

Samarbejde mellem arbejdsliv, samfund og de videregående uddannelser er en vigtig forudsætning for innovation og vækst på lokalt og regionalt plan. Der er brug for en infrastruktur, som er inklusiv og ikke-diskriminerende, og som opmuntrer til aktivt medborgerskab og en fælles ansvarsfølelse for den sociale samhørighed og en bæredygtig udvikling.

1.6

Regionsudvalget har tidligere fremhævet, at det bør spille en aktiv rolle i arbejdet med at fremme livslang læring på lokalt og regionalt niveau (10). Det gælder dermed også spørgsmål om uddannelsesmål og nøglekompetencer. Regionsudvalget anser det for særdeles vigtigt, at de spørgsmål, som behandles i Kommissionens herværende meddelelse, får en gennemslagskraft på lokalt og regionalt niveau.

1.7

Regionsudvalget vil arbejde videre med dette for at følge og støtte en kommende udvikling og foreslår et fremtidigt samarbejde med Kommissionen i disse spørgsmål, f.eks. vedrørende pilotprojekter og undersøgelser.

1.8

Regionsudvalget understreger det nødvendige i at udvikle regioner for livslang læring (R3L) med henblik på at styrke netværkssamarbejdet mellem offentlige institutioner, videregående og erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner og foreninger som et vigtigt led i bestræbelserne på at forbedre beskæftigelsesegnetheden og fremme aktivt borgerskab.

2.1

Ud fra de i de foregående afsnit omtalte perspektiver er det særdeles vigtigt at fokusere på nøglekompetencer i dagens og fremtidens samfund og arbejdsliv. Det skal være en støtte for udviklingen på lokalt og regionalt niveau samt på nationalt niveau og i EU som helhed. Regionsudvalget bifalder Kommissionens forslag til henstillinger til medlemsstaterne om nøglekompetencer for livslang læring.

2.2

Regionsudvalget anser det for særligt positivt, at Kommissionens forslag her peger på det regionale og lokale niveaus rolle og betydning. Det er et vigtigt fremskridt i forhold til tidligere forslag fra Kommissionen, som nærmest udelukkende var begrænset til det europæiske og nationale plan.

2.3

Regionsudvalget anser det integrerede uddannelsesprogram for livslang læring som et vigtigt redskab til at fremme uddannelsesområdet som et led i styrkelsen af nøglekompetencerne for livslang læring. Overførsel af viden og færdigheder på tværs af regioner og byer i EU gennem øget mobilitet for dets borgere kan være med til at styrke konkurrenceevnen og beskæftigelsen.

2.4

En af hjørnestenene i Kommissionens henstillinger er at sikre, at voksne kan opdatere nøglekompetencerne hele livet igennem, og at der navnlig sættes fokus på de målgrupper, som har førsteprioritet i national, regional og/eller lokal sammenhæng. Her kan motivationsfremmende tiltag og informationsspredning på lokalt og regionalt niveau til kortuddannede udgøre et vigtigt element. Det drejer sig om at bygge på menneskers færdigheder, erfaringer og interesser, ikke om at udgå fra mangler og nederlag.

2.5

Hvordan Kommissionens henstillinger påvirker ændringer i økonomiske, sociale og kulturelle processer samt andre processer afhænger af, hvilke konkrete og umiddelbare foranstaltninger som træffes på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Regionsudvalget understreger derfor betydningen af at gennemføre en reform af det formelle, ikke-formelle og uformelle uddannelsessystem. Disse programmer skal omfatte alle niveauer, så de orienteres mere imod behovene på arbejdsmarkedet i EU og de krav, som strategien for livslang læring stiller.

2.6

Kønsmæssige forskellige i deltagelse i og resultater af uddannelse er dermed en vigtig faktor, der skal skabes opmærksomhed omkring og sættes ind over for nationalt, regionalt og lokalt. Det kan dreje sig om at stimulere piger og kvinder til studier i teknologi og videnskab. I andre sammenhænge er det mændene, som behøver støtte. I adskillige regioner og kommuner er det overvejende mænd, som afbryder deres uddannelse og viser mindre motivation og interesse for at deltage i fortsat uddannelse.

2.7

Regionsudvalget finder, at Kommissionens foreslåede henstillinger til medlemsstaterne vil være en vigtig løftestang for at støtte en hurtigere og mere målbevidst indretning af uddannelsessystemerne i Europa med henblik på at opnå de fastlagte mål om konkurrencedygtighed, velfærd og deltagelse. Regionsudvalget stiller sig bag disse og ønsker at tilføje følgende kommentarer:

2.8.1

Regionsudvalget understreger vigtigheden af, at man allerede i de tidlige barneår på en effektiv måde støtter børnenes målrettede udvikling, så de ikke får deres selvtillid undermineret undervejs, samt at den grundlæggende uddannelse danner basis for fortsat læring livet igennem via formel, ikke-formel og uformel læring. Det er vigtigt at fokusere på, at børn og unge lærer på forskellige måder, ikke bliver modne samtidigt og at nogle har brug for mere eller mindre tid til at nå målene. Det er en stor udfordring, når man skal udvikle uddannelsessystemer og læreruddannelser.

2.8.2

Børn og unge med særlige behov, f.eks. handicap, har især brug for støtte, så disse kan spille samme rolle som andre børn.

2.9.1

Regionsudvalget bifalder, at Kommissionen i sit dokument nævner behovet for særlige foranstaltninger for personer med mangelfuld tidligere uddannelse. Vi er enige i, at det at være uddannelsesmæssigt dårligt stillet ofte skyldes en kombination af personlige, sociale, kulturelle og økonomiske omstændigheder og skal takles i samarbejde med andre sektorer. For Regionsudvalget er en effektiv fjernelse af hindringer for beskæftigelse, uddannelse og andre muligheder afgørende.

2.9.2

Regionsudvalget understreger, at det er meget vigtigt at give alle elever uanset baggrund forudsætninger for at klare målene, så de ikke forlader skolen i utide. Her er der brug for en særlig indsats og støtte, som bygger på den enkelte elevs forudsætninger og behov.

2.9.3

EU vil ikke kunne indfri de ambitiøse mål, det har sat, hvis nogle udelukkes fra arbejde, uddannelse og højere præstationer på grundlag af køn, handicap, kulturel eller etnisk baggrund, alder eller af andre grunde. De lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle for at realisere inklusive og ikke-diskriminerende strategier og for at give alle mennesker lige muligheder og rettigheder.

2.9.4

Regionsudvalget ser gerne et grænseoverskridende netværkssamarbejde mellem europæiske regioner og kommuner vedrørende erfaringsspredning og kundskabsudvikling svarende til R3L-initiativet. Det handler om at få spørgsmålet på dagsordenen samt om fortsat metodeudvikling, vidensoverførsel og forankring.

2.10.1

Regionsudvalget anser dette forslag for vigtigt og kan konstatere, at behovene ofte varierer betydeligt mellem forskellige regioner og samfund, og at der er brug for forskellige metoder til at nå ud til alle. Der er derfor god grund til at understrege, at prioriterede grupper i mange tilfælde skal indkredses på netop lokalt og regionalt niveau. Det kan f.eks. dreje sig om at udvikle samarbejdet med organisationer, som har erfaringer med voksnes læring samt med arbejdsmarkedets parter.

2.10.2

Blandt de prioriterede målgrupper bør man efter Regionsudvalgets mening være særlig opmærksom på, at ansatte i kommuner og regioner, som udfører offentlige opgaver, får mulighed for at udbygge og opdatere deres nøglekompetencer gennem hele arbejdslivet.

2.11.1

Regionsudvalget har tidligere (11) understreget nødvendigheden af at mobilisere ressourcer på lokalt og regionalt niveau til støtte for livslang læring og fremhævet behovet for, at dette tages op til diskussion på disse niveauer. I udtalelsen fremhævede Regionsudvalget, at den geografiske tilgængelighed også bør ses i sammenhæng med andre tiltag for at øge tilgængeligheden, hvad angår form og placering. Det kan f.eks. ske ved at tilbyde aktiviteter såvel om dagen som om aftenen samt i weekenden. Det kan også ske om sommeren og under traditionelle ferieperioder. Andre muligheder kan være hyppige kursusstarter, fjernstudier eller fleksibel læring med vejledning. Det kan også gå ud på at give deltagerne de økonomiske forudsætninger for at deltage i studier. Man skal også tage vare på den læring, som finder sted i forskellige former uden for det formelle skolesystem.

2.11.2

Infrastrukturen må ikke indebære en alment gyldig og standardiseret form for uddannelsescentre, men bør så vidt muligt bygge på former, der er etableret på grundlag af lokale forudsætninger og behov.

2.12.1

Regionsudvalget fremhæver, at dette punkt er en særdeles vigtig succesfaktor for udviklingen lokalt og regionalt. Især for det lokale og regionale niveau er det vigtigt, at forskellige politikområder kan forenes på det lokale og regionale niveau — erhvervspolitik, uddannelsespolitik, arbejdsmarkedspolitik, integrationspolitik og socialpolitik og derigennem komme snæversynet tænkning til livs. Det er i den forbindelse vigtigt, at ansvar og beføjelser i størst mulig udstrækning går hånd i hånd. Her ser Regionsudvalget et behov for økonomiske ressourcer og mere fri ressourceanvendelse for at muliggøre gennemførelsen af tiltag inden for rammerne af det integrerede handlingsprogram for livslang læring. Samarbejdet mellem samfundet, arbejdslivet og de højere uddannelser er en nøglefaktor for vækst i regioner og kommuner.

2.13.1

Regionsudvalget bifalder forslag om nøglekompetencer for livslang læring. Det sætter fokus på spørgsmålet om, hvilke grundlæggende kvalifikationer individer er nødt til at være udrustet med i et videnintensivt samfund. Disse nøglekompetencer kan tjene som udgangspunkt for fremtidige kompetencebehov i diskussioner på såvel EU-niveau og nationalt niveau som på regionalt og lokalt niveau. Spørgsmålet er i EU særdeles relevant i forbindelse med opfyldelsen af Lissabon-strategiens mål. Det er netop på det lokale og regionale niveau, at disse kompetencespørgsmål omsættes i praksis.

2.13.2

Regionsudvalget finder, at disse kompetencer bør være genstand for en løbende og levende diskussions samt for en fortsat dialog og udvikling. For eksempel indeholder kompetencen, sociale kompetencer og medborgerkompetencer, en række forskellige aspekter, som det senere kan blive nødvendigt at videreudvikle eller opsplitte. Flere af nøglekompetencerne hænger desuden tæt sammen.

2.13.3

Regionsudvalget er indforstået med, at der inden for Kommissionen foregår et løbende arbejde med at videreudvikle forslaget om nøglekompetencer. Regionsudvalget stiller sig bag det forslag til nøglekompetencer, som udarbejdes i Kommissionen.

2.13.4

Regionsudvalget kommer med nærmere synspunkter om hver af de foreslåede kompetencer i følgende afsnit.

—

Kommunikativ kompetence i modersmålet

—

Kommunikativ kompetence i fremmedsprog

—

Matematisk kompetence og grundlæggende videnskabelig og teknologisk basiskompetence

—

Digital kompetence

—

Læringskompetence

—

Sociale kompetencer og medborgerkompetence

—

Initiativevne og iværksætterånd

—

Kulturel udtryksevne.

3.1.1

Regionsudvalget er enig i det nødvendige i at kunne kommunikere på modersmålet, både skriftligt og mundtligt.

3.1.2

Éns eget sprog er en grund til fortsat indlæring, udtryksevne og identitet. Gode kundskaber og færdigheder i éns eget sprog er dermed en grundlæggende forudsætning for indlæringsprocessen. Sproget udgør grundlaget for informationsindhentning og kommunikation med andre, deltagelse og ansvarsfølelse.

3.1.3

Udvalget påpeger imidlertid, at Kommissionen og nationale organer bør arbejde tæt sammen med de lokale og regionale myndigheder i områder, hvor man taler mindre udbredte og aktuelt mindre underviste sprog, så flere tilskyndes til at lære disse (12).

3.2.1

I fremtidens Europa vil det blive stadig mere nødvendigt at kunne beherske flere sprog. Det skaber mulighed for uddybede kontakter, hvorigennem man kan opnå en bedre forståelse af andre landes kultur, sædvaner og leveforhold. Det er også en vigtig forudsætning for studier på højere niveau og udgør en præmisse for øget bevægelighed på arbejdsmarkedet. Der findes allerede i dag et gensidigt afhængighedsforhold mellem Europas forskellige sprogområder. Udveksling landene imellem vil øge, økonomierne blive stadig mere sammenflettede og produktionen af varer og tjenester i stadig højere grad ske over lande- og sproggrænser. Regionsudvalget understreger, at den europæiske mangfoldighed af sprog skal ses som en ressource.

3.3.1

Regionsudvalget anser det for vigtigt, at matematisk kompetence samt videnskabelig og teknisk kompetence udvikles i sammenhænge, hvor eleven oplever det som meningsfuldt og motiverende. Matematik kan også være et værktøj for andre emner som fysik, kemi, biologi og samfundskundskab. Kundskaber i og om emnet kan også være en naturlig del af en moderne dannelsestænkning. Videnskabelig kompetence er vigtig bl.a. for at kunne se og forstå sammenhænge, årsager og virkninger og for at efterprøve udsagn. Et aktivt medborgerskab kræver en vis grad af matematisk og videnskabelig kompetence. Teknisk kompetence bør udvikles både på grundlag af kvinders og mænds erfaringer. Det er også vigtigt at vise, hvordan forestillinger og traditioner styrer opfattelser om mandligt og kvindeligt i forhold til teknologiområdet.

3.3.2

Inden for rammerne af det europæiske forskningsområde bør man især tilstræbe at gøre unge og kvinder interesseret i en forskerkarriere inden for videnskab og teknologi. En selvsikker og kritisk brug af informationssamfundsteknologi bør være tilgængelig for alle. Udviklingen af såkaldte forskningsparker er en interessant fremgangsmåde for at tiltrække flere til studier inden for naturvidenskab og teknologi.

3.4.1

En inklusiv og ikke-diskriminerende informationsinfrastruktur for digital kompetence, som omfatter hele EU, må skabes. Regionsudvalget anser det for vigtigt, at man fremmer et socialt og geografisk retfærdigt informationssamfund, så man sikrer, at alle borgere er udstyret med de fornødne færdigheder til at leve og arbejde i denne nye digitale tidsalder. Evnen til at håndtere store informationsmængder og sammensatte problemstillinger bliver derved en vigtig egenskab, som langt flere bør beherske.

3.5.1

Læringskompetencen indebærer et perspektiv, en tilgang til ens egen læring og en fremgangsmåde for at tilegne sig nye kundskaber. Det indebærer for hvert individ en bevidsthed om sig selv, hvordan man fungerer i forskellige læringssituationer, de bedste indlæringsstrategier, stærke sider og områder, hvor der er plads til forbedring. Det handler også om motivation og selvtillid. Strategien for livslang læring bygger jo i høj grad på et indlæringsperspektiv, og at man lærer på forskellige måder og i forskellige sammenhænge. Det handler om at kunne lære og om at lære nyt. Det handler desuden om at kunne bygge videre på eksisterende kundskaber, færdigheder og tidligere livserfaringer og at tilegne sig evnen til at udnytte og anvende dem i en række forskellige situationer.

3.5.2

Regionsudvalget tillægger denne kompetence meget stor betydning i videnssamfundet. Det er særlig vigtigt, at kommende lærere i deres uddannelse rustes til at arbejde på denne måde. Det er en problemstilling, som af karakter adskiller sig fra de andre nøglekompetencer og som har at gøre med evnen til at udvikle dem alle. Regionsudvalget mener derfor, at denne nøglekompetence bør udskilles og sættes over de andre.

3.6.1

Begrebet sociale kompetencer og medborgerkompetence indeholder et spektrum af problemstillinger, som efter Regionsudvalgets opfattelse bør fokuseres på. Det handler dels om udvikling af personlige egenskaber, udvikle evnen til at knytte kontakter med andre mennesker. En udviklet kommunikativ kompetence — i bred forstand — bliver en stadig vigtigere evne i det arbejdsliv og samfundsliv, som kendetegner et vidensamfund. Det indbefatter også interkulturel forståelse.

3.6.2

På dette kompetenceområde er der sociale aspekter i den forstand, at individet ser sig selv som en ressource for sig selv, sin familie og sine omgivelser.

3.6.3

Her er der også medicinske aspekter såsom indsigt i betydningen af en sund måde at leve på, spørgsmålet om fysisk og mental sundhed og en aktiv livsstil. Samtidig med, at de medicinske kundskaber udvikles, forværres i mange samfund sundhedstilstanden hos børn og unge gennem dårlige kost- og motionsvaner. Det vil udvikle sig til en meget alvorlig situation, hvis der ikke gøres noget.

3.6.4

Et andet meget vigtigt aspekt er rollen som samfundsborger. Deri indgår spørgsmålet om at forstå demokratiets betydning, individets rettigheder og ansvar. Alle disse faktorer kan fremmes på det lokale og regionale niveau. Udvalget foreslår, at man supplerer definitionen og angiver, at borgerne bør kende EU's historie, mål, væsentlige fakta vedrørende EU-traktaten og forbindelserne mellem EU og medlemsstaterne, problemerne og fremskridtene i relation til indførelsen af en EU-forfatning samt principperne inden for forskellige politikområder.

3.6.5

Betydningen af en bæredygtig udvikling og forståelsen for ansvar for vores fælles miljø er et aspekt, som Regionsudvalget mener, der bør gives klart udtryk for i denne sammenhæng.

3.7.1

Initiativevne og iværksætterånd handler grundlæggende om en aktiv indstilling, om evnen til at omsætte idéer i handling. Det bliver derfor vigtigt, at skolesystemet fra de tidlige skoleår støtter og opmuntrer et sådan aktiv indstilling og udvikler arbejdsformer som grundlag herfor. Regionsudvalget påpeger betydningen af at tage vare på det potentiale, som findes hos kvinder og etniske grupper med gode forretningsidéer til at starte egen virksomhed. Kvinder kan også have brug for aktiv støtte fra forskellige myndigheder for at få adgang til ny teknologi. Sådanne tiltag kan sammen med en aktiv arbejdsmarkedspolitik mindske forskellene i mænds og kvinders erhvervsfrekvens i mange dele af Europa. Ovenstående er af afgørende betydning for EU's økonomiske fremtid og velstand (13).

3.8.1

Regionsudvalget er enig i, at det er meget vigtigt at forstå den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa og at bevare denne (14). Det handler om at tage vare på forskellige udtryksformer som musik, kunst, litteratur og sprog som en del af menneskers læring og udvikling. Det er generelt set vigtigt at tage vare på menneskers forskellige perspektiver og anskuelser.

3.8.2

I den sammenhæng betoner Regionsudvalget det historiske perspektiv, hvordan kontakter mellem forskellige dele af Europa under forskellige tidsepoker har haft betydning for udviklingen og at der gennem mindst fem årtier har været en etableret idé om et europæisk fællesskab, hvad EU i dag er udtryk for.

3.9.1

Regionsudvalget anser det for vigtigt at følge og støtte en kommende udvikling på grundlag af de henstillinger, som Kommissionen har fastlagt, og foreslår et fremtidigt samarbejde med Kommissionen om disse spørgsmål.

3.9.2

Regionsudvalget støtte de forslag til nøglekompetencer for livslang læring, som Kommissionen har foreslået, og mener, at disse bør være genstand for løbende dialog og udvikling.

3.9.3

Regionsudvalget foreslår, at nøglekompetencen »læringskompetence« placeres før de andre, eftersom den anlægger et perspektiv på egen læring og forskellige tilgange til erhvervelse af nye kundskaber. Den vedrører dermed forudsætningerne for at udvikle de øvrige foreslåede nøglekompetencer.

3.9.4

Nøglekompetencen »sociale kompetencer og medborgerkompetence« bør også dække vigtigheden af en bæredygtig udvikling og forståelse for ansvaret for vores fælles miljø.

3.9.5

Regionsudvalget lægger vægt på, at kulturel bevidstgørelse er forudsætningen for at kunne åbne sig op over for den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa og for at kunne forstå den og den berigelse, den kan bibringe alle europæiske borgere.

22.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/29

1)

En ny og moderne europæisk industripolitik, som er rettet mod vores industris konkurrenceevne, er en absolut topprioritet på dagsordenen »Vækst og Beskæftigelse«. Den problematik, det drejer sig om her, gør sig som bekendt gældende i alle EU's regioner, og dynamikken i den underliggende proces er stærk og tvingende. Regionsudvalget glæder sig derfor over Kommissionens ambitioner samt over dens beredthed til at satse kraftigt på at lette de nødvendige reformer;

2)

I lyset af de hastige forandringer i verdensøkonomien må der sættes ind her og nu. Den europæiske industris konkurrencemæssige stilling er under stærkt pres, hvilket indebærer, at fornyelsen af den europæiske industripolitik må foregå i et hurtigere tempo og gøres mere slagkraftig. Regionsudvalget påskønner, at Kommissionen har rådført sig med og fået tilbagemeldinger fra organisationer fra mange sektorer, men er ikke sikker på, at det er tilstrækkeligt som udgangspunkt. I den globale økonomiske konkurrence vil Europa først og fremmest udvikle sin styrke i konkurrencedygtige regioner, omtalt nedenfor som »valleys«, inspireret af »silicon valley«-begrebet og filosofien fra World Economic Forum. Disse europæiske »valleys«, der bygger på gamle industrier og sektorer, bliver drivkraften i den økonomiske og sociale fornyelse;

3)

Eksempler på sådanne regioner er Stockholm, Cambridge, Bayern, Rhône-Alpes, Sydøstholland, samt fremspirende regioner såsom Värmland, Riga og Sachsen-Anhalt. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at gøre ovenstående til kernen i sin nye industripolitiske strategi og dermed øve større indflydelse på dannelsen af regionale økonomiske koncentrationer i Europa. Dette indebærer en væsentlig opstramning af de aktuelle forslag, som nøjes med at skabe rammebetingelser og ud fra den betragtning ikke er innovative nok. I den nye europæiske industripolitik må der navnlig satses på tværsektorielle udviklingstendenser, hvor der sættes fokus på nye kombinationer mellem teknologi, produkt og marked;

4)

Regionsudvalget stiller i nærværende udtalelse en række konkrete forslag vedrørende en mere dybtgående og omfattende integration af EU-instrumenterne. Allerede under det kommende tyske formandskab må der lægges et solidt grundlag herfor, og vi opfordrer Kommissionen og Parlamentet til at udforme en mere innovativ og offensiv politik —

1.1

Kommissionen opstiller i sit arbejdsprogram syv forslag til initiativer på tværs af sektorerne med henblik på at opnå en samlet tilgang til de udfordringer, som forskellige industrier, her samlet i grupper, har til fælles, og styrke synergien mellem forskellige indsatsområder:

1.2

Disse foranstaltninger er alle, uden undtagelse, af stor betydning for den europæiske industris muligheder for at forbedre konkurrenceevnen. Generelt går Regionsudvalget derfor helhjertet ind for forslagene. Udvalget ser gerne, at der lægges særlig vægt på håndtering af strukturelle ændringer i industrien. Lige så stor vægt bør der imidlertid lægges på det nye program for forenkling af lovgivningen. Det er sagens kerne i denne sammenhæng: der må gives plads for befordring og fremme af en ny industripolitik, der hidrører fra regionerne. EU's konkurrenceevne bør indgå som et centralt punkt i debatten om, hvordan globaliseringens udfordringer og muligheder skal håndteres for at sikre vores børns velfærd. Vi afviser enhver protektionistisk strategi rettet mod fortiden og fastholdelse af tidligere opnåede resultater. Initiativer såsom den globaliseringsfond, Kommissionen har foreslået, må ikke lanceres i defensivt øjemed, men i stedet med henblik på udviklingsfremme, f.eks. uddannelse til nye, lovende sektorer.

1.3

Regionsudvalget plæderer for, at der mere udtrykkeligt henvises til Kommissionens regionale innovationspolitik, som i høj grad tager sigte på at befordre klyngedannelser og nye samarbejdsformer. Der er allerede i Europa en række gode eksempler på samspillet mellem Kommissionen og regionerne, f.eks. handlingsprogrammet for innovation i Noord-Brabant 2005-2010 »Connecting, creating and enabling winners«.

1.4

Navnlig gennem forslag til horisontale initiativer på tværs af sektorerne er der muligheder for udvikling af en moderne og bedre integreret europæisk industripolitik. På den baggrund vil vi kort gennemgå nogle af de foreslåede initiativer, og lægger i den forbindelse vægt på at udforske mulighederne for at anlægge en mere integreret strategi.

1.5

På verdensplan vil energi og miljø stå højt på dagsordenen i de kommende år.

Kommissionen bør fremelske et klima, hvor trusler kan omsættes til muligheder. Inden for disse områder ligger der interessante nye markeder og muligheder for den europæiske industri- og forskningspolitik.

Dette vil bidrage til, at energi og bæredygtig udvikling (miljøvenligere produkter og produktionsprocesser) ikke behandles særskilt, men bliver en helt integreret del af industri- og innovationspolitikken. Udviklingen af alternative energikilder bør skænkes mere opmærksomhed. Energiomkostningerne udgør en betragtelig del af industriens udgifter. Regionsudvalget opfordrer medlemsstaterne til at øge sammenkoblingskapaciteten, således at en liberalisering af energimarkedet kan gøre det muligt for erhvervslivet at købe gas og elektricitet i hele Europa. Et aktivt bidrag til skabelse af lige vilkår i Europa kan ydes ved, at lokale og regionale myndigheder indtræder som aktive aktionærer i energiselskaber.

1.6

Regionsudvalget understreger, at den nye industripolitik skal ses i globaliseringssammenhæng og som led i Lissabon-strategien. Omstruktureringen i regioner og stater er et resultat af denne udvikling. Som udvalget understregede i sin udtalelse om omstruktureringer og virksomhedsudflytninger (CdR 148/2005 fin), må det sikres, at omstruktureringen håndteres korrekt (i den sammenhæng henvises også til vores tidligere bemærkning om en udviklingsorienteret frem for en defensiv anvendelse af globaliseringsfonden). I forbindelse med en gennemførelse på EU-plan er det nødvendigt at fremme den økonomiske og sociale samhørighed: Det må også være basis for et bedre fungerende og mere fleksibelt europæisk arbejdsmarked. Debatten bør i højere grad centreres om det prioriterede område »social innovation«. Kernespørgsmålet er, hvordan vi kan sætte europæiske arbejdstagere på alle niveauer bedre i stand til at indgå i til tider meget gennemgribende omstruktureringer uden at blive ramt af strukturarbejdsløshed.

1.7

En forbedring af arbejdsproduktiviteten, arbejdsdeltagelsen og arbejdsmobiliteten er af afgørende betydning for EU's konkurrenceevne. Der må satses mere på disse områder, både i medlemsstaternes politikker og i EU's programmer og strukturfonde. Endvidere må adgangen for højtuddannede fra tredjelande til EU's arbejdsmarked (midlertidigt) lettes. En sådan liberalisering bidrager også til at forbedre EU's konkurrenceevne.

1.8

Regionsudvalget konstaterer, at nogle vigtige europæiske fremstillingssektorer stadig står stærkt over for deres konkurrenter, men globaliseringen kan også få negative følger for disse sektorer. Det er meget vigtigt for EU's konkurrencestilling, at intellektuel og industriel ejendomsret beskyttes i tilstrækkelig grad. Beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret stimulerer innovative tiltag og udvikling af nye virksomhedsformer. Lovgivningsrammen må tilpasses den hastige teknologiske og samfundsmæssige udvikling. Lovgivningen på dette område må gøres klarere og tilbyde retssikkerhed. Både på europæisk plan (fællesskabslovgivning) og på verdensplan (WTO, TRIPS) må der udformes og gennemføres regler. Mange SMV-iværksættere, som er drivkraften bag innovation, ved stadig ikke præcist, hvordan de skal reagere på overtrædelser af deres intellektuelle ejendomsret. De ekstremt høje håndhævelsesudgifter, der er meget større i Europa end f.eks. i USA, er i øvrigt et stort problem for mange små og mellemstore virksomheder. Hvad angår patentansøgningsomkostninger er det endvidere af største betydning, at et EU-patent nu bliver en realitet efter 30 års diskussion. Fem år efter, at Kommissionen offentliggjorde et konkret forslag, sidder sagen stadig fast i Rådet pga. uoverensstemmelser om sprogordningen. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at udarbejde et harmoniseringsdirektiv med grundlag i EF-traktatens artikel 95. Herved kan nationale patentordninger opretholdes samtidig med, at princippet om gensidig anerkendelse indføres. Ved at begrænse antallet af sprog til den pågældende medlemsstats sprog samt engelsk kan omkostningerne ved EF-patentet reduceres betydeligt, hvilket navnlig kommer SMV'er til gode. På denne måde skabes der et internationalt, konkurrerende patent. Desuden må den patentafgift, som hidtil er blevet opkrævet i mange EU-lande, og som ingenlunde tjener som incitament for innovationsudvikling, sænkes til et minimum.

1.9

Sammen med strukturfondene spiller det 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (RP7) og programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP) en meget vigtig rolle for fremme og styring af forskning og innovation. RP7-midlerne er meget vigtige for EU's konkurrencestilling og styrkelsen af højteknologiske regioner. Der må ikke skæres i budgettet i de finansielle overslag.

1.10

I nærværende udtalelse opfordres der kraftigt til at stimulere sammenhængende økonomiske klynger i EU's regioner (europæiske »valleys«). Til den ende er det nødvendigt at åbne mulighed for en samlet anvendelse af strukturfonde og rammeprogrammer såsom det syvende rammeprogram og CIP. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at komme med konkrete forslag herom.

Det er bl.a. vigtigt at koncentrere ressourcer om topforskning. Nøgleord i den sammenhæng er stimulering af åben innovation, klyngedannelse og regioner.

1.11

For at udvikle en bæredygtig økonomisk model for en højteknologisk region er det ikke nok at investere kraftigt i forskning. Det viser bl.a. erfaringerne fra regionen Brainport-Eindhoven. Stimulering af en lang række forskellige anvendelser af en bestemt viden inden for adskillige innovationskæder sikrer nye beskæftigelsesmuligheder på alle niveauer og forankring af viden i en region. Små og mellemstore virksomheder har således ret til den samme form for stimulans som udviklerne af viden. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at anvende strukturfondene mere målrettet og som multiplikator for at stimulere et antal innovationskæder pr. region. På den måde kan der skabes et meget stort antal nye job på universitetsniveau og på det grundlæggende og videregående erhvervsuddannelsesniveau.

1.12

I forbindelse med det sidste punkt opfordrer Regionsudvalget til, at der lægges særlig vægt på at sikre små og mellemstore virksomheder adgang til EU's rammeprogrammer og fonde. Udvalget har erfaret, at dette er et stort problem, og uden forenkling vil målet om først og fremmest at stimulere SMV'ers udvikling kun have ringe mulighed for at lykkes. Det er vigtigt at skabe en mere åben innovationskultur for at give SMV'er lettere adgang til midler og til mere integrerede projekter.

1.13

Erfaringerne fra den regionale innovationspolitik viser, at SMV'er først og fremmest kan drage nytte af vekselvirkningen med større foretagender. Regionsudvalget opfordrer derfor til, at EU's industripolitik mere udtrykkeligt henviser til vekselvirkningen mellem de store virksomheder (1) og SMV'er. Af lige så stor betydning er vekselvirkningen mellem SMV'er og forskningscentre.

1.14

Til sidst endnu en bemærkning om mulighederne for en stærkere integreret europæisk industripolitik. Der bør navnlig satses på integrering med politikken for bæredygtig udvikling og social samhørighed. Heri ligger en vigtig udfordring for Europa. Med dette program kan Kommissionen bidrage til, at der som led i udviklingen af et bæredygtigt europæisk vidensamfund gøres en indsats for nye samarbejdsformer og produkt/markedskombinationer inden for sundhedsindustri (medicinsk-teknisk innovation), miljø og energi. For de europæiske industrier ligger der her interessante nye markeder.

1.15

I øvrigt har vi allerede været inde på tendensen til klyngedannelse og specialisering inden for de vigtigste økonomiske aktiviteter i Europa. Denne kan styrkes på andre politikområder, f.eks. inden for fysisk planlægning og modernisering af infrastrukturer. EU-politikken bør lægge større vægt på skabelse af stabile og favorable vilkår for (grænseoverskridende) internationalt førende etableringssteder, som er tilsluttet en moderne europæisk infrastruktur og dermed gjort lettilgængelige.

Endvidere støtter Regionsudvalget den idé om oprettelse af et EU-universitet (European Institute of Technology — EIT), som formanden for Kommissionen, José Barroso, har fremsat. Med et europæisk topuniversitet kan en yderligere hjerneflugt mod andre dele af verden forebygges. Det er på høje tid, at EU får stablet et institut på benene, der kan måle sig med f.eks. MIT i Boston.

1.16

De nye initiativer, som Kommissionen vil foreslå, er følgende:

1.17

Arbejdsprogrammets underliggende sektorstudier viser, at mange europæiske industrier formår at kunne forblive konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Afgørende for 'world class performance' er industriens tilpasningsevne, når den stilles over for videns- og innovationskrav i forbindelse med nye produkter og produktionsprocesser.

1.18

Det er vigtigt, at forandrings- og reformprocessen fortsat støttes både af EU og af de enkelte medlemsstater. Det kan konstateres, at EU's aktuelle rammeprogrammer kombineret med dets (nye) strukturfonde udgør et effektivt instrument til fremme af denne proces.

1.19

Ved fastsættelsen af EU's strategiske dagsordener er koncentrering og mængde afgørende for sektorer som maskin- og systemindustrierne. De strategiske dagsordener ENIAC og Artemis er i den sammenhæng af væsentlig betydning for europæiske og nationale investeringer på området.

1.20

Ud over vedvarende at have opmærksomheden rettet mod sektorernes konkurrencestilling er det imidlertid også vigtigt at slå fast, at Europas fremtidige velfærd vil blive mere og mere afhængig af tværsektorielle aktiviteter. Dette bør være genstand for særlig opmærksomhed i Kommissionens arbejdsprogram. Ved at fremme »sammenstød mellem sektorer« kan industripolitikken bidrage til at sætte skub i udviklingen på dette område. Dette fører pr. definition til opsigtsvækkende eksempler på produkt- og markedsinnovation. Denne udvikling kan allerede spores i en række sektorer, herunder fødevarer og lægemidler (biovidenskab), biomedicinsk teknik, motorsystemer og højteknologiske systemer.

1.21

I lyset heraf er de fire overordnede kategorier, der nævnes i Kommissionens arbejdsprogram, ikke dækket tilstrækkeligt. Hos biovidenskaben savnes f.eks. det vigtige område »molekylær medicin«. Endvidere bør navnlig nanoelektronik og indbyggede systemer udtrykkeligt nævnes. Også mode og design bør på baggrund af den aktuelle udvikling på området formuleres bredere som »kreativ industri«.

1.22

Det forekommer derfor mere og mere væsentligt at fremme sammenhængende klynger af industriel aktivitet og befordre nye, spirende industrielle aktiviteter. Dette bør kraftigere og mere eksplicit fremgå af Kommissionens arbejdsprogram.

1.23

Den såkaldte klyngemodel — intensivt og strukturelt samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og forskningsinstitutter — er i den sammenhæng en væsentlig succesfaktor for alle innovative regioner i Europa. Eksempler herpå er Stockholm, Bayern, Ile-de-France, Rhône-Alpes og Zuid-Oost Nederland. Som led i en fornyet og bedre integreret europæisk industripolitik fortjener en sådan klyngestrategi betydelig støtte.

2.1

Kommissionens arbejdsprogram bygger videre på Lissabon-strategien og Göteborg-målene og udgør i den henseende et sammenhængende hele. Som allerede nævnt flere gange indeholder programmet mange gode og værdifulde hensigter. Der er kun få, som vi ikke er enige i. Der efterlyses imidlertid en tydelig fremtidsvision for, hvordan Europa kan udmærke sig i forhold til konkurrenterne i resten af verden;

2.2

Regionsudvalget anbefaler, at der udvikles et fremtidsbillede, der skal virke stimulerende og vække begejstring. Hvor står Europa i 2027? Hvordan vil de europæiske industrier have reageret på de opgaver, som blev opstillet i 2006? Hvordan vil investeringen i »intelligente regioner« have sikret økonomisk og social fornyelse i alle EU's medlemsstater? I hvor høj grad vil det være lykkedes os i et bæredygtigt vidensamfund at skabe nye muligheder og markeder inden for energi, miljø og sundhedsindustrien? Osv. osv.

2.3

Det anbefales at satse kraftigere på lovende udviklingstendenser i de forskellige regioner og i den forbindelse sikre tilslutning til økonomiske koncentrationer og specialiseringer, som vil vinde betydning i Europa i de kommende år. Udgangspunktet er, at satsningen på førende regioner skal bidrage kraftigt til en generel økonomisk og social fornyelse i alle EU's medlemsstater;

2.4

Det anbefales, at der inden for rammerne af EU's nye industripolitik fastlægges kriterier for kortlæggelse af kommende førende regioner på europæisk plan og i de enkelte medlemsstater med henblik på, at europæiske investeringsprogrammer kan rettes mod disse konkurrencedygtige regioner for at supplere de nationale og regionale investeringer, men også for at understøtte regionernes materielle og immaterielle produktion.

Denne nye europæiske industripolitik, der sætter fokus på lovende udviklingsmuligheder og på nye regionale økonomiske koncentrationer, må inden for rammerne af »ny solidaritet« også tage eksplicit hensyn til behovet for at stimulere regioner med et udviklingsefterslæb. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at indbygge en løftestangseffekt, f.eks. ved at gøre bidrag fra EU's rammeprogrammer og strukturfonde betinget af indgåelsen af tværregionale økonomiske partnerskaber.

2.5

Stimulering af førende europæiske sektorer med henblik på, at de også kan blive toneangivende på internationalt niveau, er og bliver en vigtig målsætning for EU's industripolitik. Den fremtidige velfærd vil imidlertid blive mere og mere afhængig af tværsektorielle aktiviteter. Det anbefales at gøre den selvstændige udvikling, der allerede finder sted, mere synlig og lade den indgå i de »overordnede kategorier« i Kommissionens arbejdsprogram.

2.6

Det anbefales derfor, at Kommissionen i sin nye industripolitik lægger større vægt på den strategiske betydning af en tværsektoriel strategi, som anerkender virkningen af »sammenstød mellem forskellige sektorer«. Et strukturelt samarbejde mellem myndigheder, erhvervslivet og forskningsinstitutter, også kaldet »triple helix«, er en forudsætning herfor. Denne klyngemodel er et af den nye europæiske industripolitiks visitkort.

2.7

Stimuleringen af »sammenstød mellem sektorer« har til hensigt at fremme innovation og en hel ny produkt/markedskombination i industrien. Disse sammenstød foregår ikke kun inden for industriområder, men går langt videre. Sammenstød med andre områder, sociale og samfundsmæssige, sikrer en ny dynamik. Regionsudvalget henviser i den forbindelse til sammenstød med kunst og kultur (kreativ industri), sammenstød mellem kulturer (ny interkulturel iværksætterånd) eller med erhvervsuddannelser (ny knowhow). På disse områder kan og må EU spille en vigtig stimulerende rolle. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at tage hensyn hertil i programmerne og de nye strukturfonde.

2.8

Navnlig forslagene til tværsektorielle initiativer åbner mulighed for en mere integreret fremgangsmåde i den europæiske politik. Det anbefales at lægge vægt på følgende områder:

2.9

Kommissionens arbejdsprogram fremhæver helt med rette den innovative styrke, små og mellemstore virksomheder ligger inde med. Det afhænger imidlertid af forenklingen af EU-lovgivningen, i hvor høj grad man også reelt kan nå ud til disse virksomheder Sådan som forslagene på SMV-området ser ud i øjeblikket, vil mulighederne for f.eks. at støtte forskning og udvikling i SMV'er blive kraftigt reduceret, hvilket strider direkte imod bestræbelserne på at styrke konkurrenceevnen på verdensmarkedet. Allerede nu bruger en SMV i USA gennemsnitligt 7 gange så meget på FoU som en SMV i EU.

2.10

Inden længe vil der ikke være nogen virksomheder, der kan og vil bære de administrative byrder, der er forbundet med opnåelse af en støtte på 15 %. Regionsudvalget plæderer for en meget kraftig afbureaukratisering, der skal lette SMV'ers adgang til EU's rammeprogrammer og fonde. Alle Kommissionens forslag på dette område støttes kraftigt.

Ved at inddrage de regionale myndigheder, som er det forvaltningsniveau, der er tættest på SMV, kan man lette deres adgang til EU-støtte.

2.11

Deregulering og lettelse af den administrative byrde gennem EU-lovgivningen og en tilbundsgående cost-benefit-analyse af lovgivningen er vigtige forudsætninger for, at Lissabon-målene kan virkeliggøres. Evalueringen af EU-lovgivningens indvirkning på erhvervslivet (erhvervskonsekvensanalyse) spiller en vigtig rolle i den forbindelse. En forhåndsbetingelse for at sikre kvaliteten af en sådan erhvervskonsekvensanalyse er, at den er objektiv og udføres af en uvildig tredjepart. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte forslag på dette område. Den nederlandske uafhængige kontrolinstans (Adviescollege Toetsing Administratieve Lasten, ACTAL) vil kunne tjene som udgangspunkt i denne sammenhæng.

22.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/34

1.1

bifalder den nye rammestrategi, som det anser for et positivt bidrag til fremme af sproglig mangfoldighed og for et supplement til Kommissionens eksisterende initiativer til forbedring af kommunikationen mellem Europa-Kommissionen og EU's borgere;

1.2

støtter Kommissionens tre vigtigste målsætninger, nemlig at (1) fremme sprogindlæring og sproglig mangfoldighed i samfundet, (2) fremme en sund multikulturel økonomi, og (3) give borgerne adgang til EU-lovgivning, procedurer og oplysninger på deres eget sprog;

1.3

men finder, at de ressourcer, der er til rådighed, ikke er tilstrækkelige til opnåelse af disse vigtige målsætninger;

1.4

accepterer, at ansvaret for yderligere fremskridt hen imod flersprogethed først og fremmest hviler på medlemslandene og de lokale og regionale myndigheder, men finder, at det kun er muligt at øge bevidstheden om og forbedre sammenhængen mellem tiltagene på de forskellige niveauer og i hele EU, hvis Kommissionen giver sin udtrykkelige støtte dertil;

1.5

fremhæver den vigtige opgave, som lokale og regionale myndigheder udfører i forbindelse med iværksættelsen af en politik til fremme af flersprogethed, og finder, at der på tydeligere vis bør henvises til dette arbejde i meddelelsen;

1.6

opfordrer til, at den rolle, som venskabsbyer spiller for fremme af sprogindlæring og kulturel udveksling, i højere grad anerkendes, og mener, at afstanden mellem EU og borgerne vil kunne mindskes ved på denne måde at inddrage borgerne på det lokale og regionale niveau;

1.7

finder endvidere, at den seneste ændring af forordning 1/1958, som fastslår, at irsk vil blive betragtet som officielt sprog og arbejdssprog i EU's institutioner fra den 1. januar 2007, samt Rådets konklusioner af 13. juni 2005 er et vigtigt skridt hen imod at mindske afstanden mellem EU og mange af EU's borgere; Rådets konklusioner giver mulighed for indgåelse af administrative aftaler mellem EU's institutioner og organer og medlemsstaterne om officiel anvendelse af andre sprog, der er anerkendt af en medlemsstats forfatning på hele eller en del af dens territorium, og hvis anvendelse som nationalt sprog er lovfæstet;

1.8

anerkender, at sektorprogrammer som Socrates, Youth og Leonardo og det integrerede program for Livslang Læring yder et vigtigt bidrag til fremme af sprogindlæring i EU. Disse programmer er gode eksempler på tiltag, der er med til at skabe et samfund med sproglig mangfoldighed, og Regionsudvalget understreger endnu en gang, at det finder, at Kommissionen kan yde en større indsats på dette område;

1.9

konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen i sit aktuelle forslag til integreret program for livslang uddannelse ikke skelner mellem de forskellige sprog i Europa og derfor ikke — som det ellers er tilfældet i dag — begrænser deltagelsen i programmet til EU-institutionernes officielle sprog og arbejdssprog;

1.10

finder, at migranter skal gives de bedste muligheder for at vedligeholde deres modersmål og lære sproget eller sprogene i det land, de bosætter sig i. Regionsudvalget finder, at den rige kulturelle og sproglige mangfoldighed, som migrantgrupper bibringer EU, i højere grad bør anerkendes, og at der, som et minimumskrav, skal træffes foranstaltninger til undervisning i disse sprog. Regionsudvalget fremhæver også behovet for specialuddannelse for tolke som en måde, hvorpå kommunikationen mellem migranter og værtssamfund kan fremmes yderligere.

1.11

er enig i, at læseplaner og strukturer for undervisning i fremmedsprog skal afspejle de nye krav, som elever og studerende står over for, og imødeser derfor Kommissionens anbefalinger til, hvordan uddannelsen af sproglærere samt de teknologiske sprogindlæringsredskaber kan gøres tidssvarende;

1.12

støtter udviklingen af flersprogethed og tværkulturelle forhold i det europæiske samfund som et akademisk uddannelsesområde, og er positiv over for Kommissionens forslag om, at forskning i sproglig mangfoldighed kunne suppleres med netværk af lærestole i stil med, hvad der har været tilfældet i forbindelse med den vellykkede Jean Monnet-aktion;

1.13

er bekendt med fordelene ved tidlig sprogindlæring, forudsat at lærerne er specielt uddannet dertil, og bifalder derfor Kommissionens kommende offentliggørelse af en undersøgelse af bedste praksis inden for tidlig sprogundervisning, som Regionsudvalget finder bør indeholde et regionalt perspektiv, og håber, at der i undersøgelsen tages højde for de mange års erfaringer, regionerne allerede har på området;

1.14

gør opmærksom på, at højere læreanstalter kunne tilskyndes til at spille en mere aktiv rolle i forbindelse med fremme af flersprogethed blandt studerende og personale, og ville hilse flere projekter i stil med European Network for the promotion of Languages Among All Undergraduates (ENLU) velkommen;

1.15

er enig i, at højere læreanstalter også kunne spille en mere aktiv rolle i forbindelse med fremme af multikulturelle tiltag i bredere kredse i lokalsamfundet ved at knytte forbindelser til lokale og regionale myndigheder og lokale virksomheder;

1.16

er enig i, at tendensen i ikke-engelsktalende lande til at undervise på engelsk i stedet for på det nationale eller et regionalt sprog kan få uforudsete konsekvenser for de pågældende sprogs vitalitet. Regionsudvalget gør opmærksom på, at der er et presserende behov for at tage fat på dette spørgsmål, og støtter forslaget om at undersøge fænomenet nærmere;

1.17

støtter idéen om at opfordre medlemslandene til at udarbejde nationale planer, som kan strukturere, skabe sammenhæng og styre indsatsen til fremme af flersprogethed. Regionsudvalget finder, at disse planer bør fastlægge klare mål for sprogundervisningen på de forskellige uddannelsestrin og være suppleret af vedvarende bestræbelser på at øge bevidstheden om vigtigheden af sproglig mangfoldighed set fra et kulturelt synspunkt. Lokale og regionale myndigheder bør inddrages i udarbejdelsen og gennemførelsen af disse nationale planer;

1.18

mener, at beskyttelse og fremme af mindretalssprog (mindre udbredte sprog) og regionale sprog styrker regionernes identitet. Regionsudvalget erkender, at der allerede gives støtte til disse sprog, men fordi de tales af et mindretal og derfor er særligt udsatte, finder Regionsudvalget det nødvendigt, at der særligt fokuseres på måder, hvorpå disse sprogs fremtid kan sikres;

1.19

støtter Kommissionens medtagelse af »fremmedsprogskommunikation« blandt de nøglekompetencer, som enhver EU-borger bør have i et livslangt perspektiv, og opfordrer Kommissionen til at udforme de tekster, der skal indføre den i samfundet.

1.20

finder, at bedre sprogfærdigheder vil øge handelsmulighederne for virksomheder i EU, og bifalder offentliggørelsen i 2006 af en undersøgelse af manglende sprogfærdigheders indvirkning på den europæiske økonomi. Regionsudvalget mener imidlertid, at undersøgelsen især bør fokusere på de regionale forskelle i sprogfærdigheder, og finder, at anbefalingerne deri bør gøres alment tilgængelige. Regionsudvalget støtter endvidere den forestående offentliggørelse i 2006 af en oversigt på nettet over sprogcertificeringssystemer;

1.21

mener, at der er behov for at undersøge, hvordan flersprogethed og erhvervsuddannelser kan integreres med det formål at øge arbejdstagernes mobilitet over grænserne som et middel til at gennemføre den fælles beskæftigelsespolitik;

1.22

gør opmærksom på, at der i de engelsktalende lande i EU har været en nedgang i antallet af studerende, der studerer sprog. En af grundene til denne nedgang er den, at borgere med engelsk som modersmål finder det lidet rentabelt og nyttigt i erhvervsøjemed at have kendskab til andre sprog end engelsk, idet færdigheder i et moderne sprog ikke altid vurderes at være væsentlig for adgang til højere uddannelse eller til en karriere. Selv om Kommissionen tager fat på, hvordan den vil skabe en flersproget økonomi, gentager Regionsudvalget, at der bør gøres mere for at oplyse om de økonomiske fordele ved at lære fremmedsprog;

1.23

fremhæver vigtigheden af at have adgang til og mulighed for at bruge oplysninger på en række sprog, og bifalder derfor skabelsen af et europæisk samarbejdsområde for information med forskelligartet sprogligt og kulturelt indhold og forskellige digitale tjenester;

1.24

ser mulighederne ved at gøre brug af tekstning af film og tv-programmer til fremme af sprogindlæring, og støtter yderligere undersøgelser af mulighederne for større brug heraf,

1.25

finder, at det er nødvendigt, at uddannelsesforløb ved højere læreanstalter og andre steder løbende revideres, og mener derfor, at afholdelse af en konference i 2006 om uddannelse af oversættere på universiteter vil være en god investering;

1.26

bifalder, at der under i2010 lanceres et initiativ, som skal være flagskibet inden for digitale biblioteker, og støtter initiativerne til koordinering af europæiske forskningsgruppers arbejde inden for natursprogsteknologi, maskinoversættelse og udarbejdelse af sprogkilder.

1.27

anerkender, at Kommissionen i løbet af de sidste 10 år har udviklet adskillige flersprogede initiativer beregnet til at hjælpe borgerne med at forstå, hvordan EU-lovgivningen påvirker dem, og hilser forslagene om at bygge videre på disse initiativer velkommen. Regionsudvalget anser det imidlertid for nødvendigt, at Kommissionen intensiverer sine kampagner til oplysning og bevidstgørelse af EU's borgere om EU's sproglige og kulturelle mangfoldighed og litterære og kunstneriske kulturarv som fælles værdigrundlag. Bevidstgørelsesinitiativer er afgørende for at øge befolkningernes viden om deres kulturarv, og det er især vigtigt, at disse initiativer henvender sig til de yngre EU-borgere på alle stadier af de formelle og uformelle uddannelsesforløb;

1.28

støtter Kommissionens fortsatte fremme af flersprogethed på sin Internetportal (Europa) og i sine publikationer. Regionsudvalget bifalder lanceringen af en sprogportal på Europa-serveren med information om flersprogethed i EU og nye portaler for sprogelever og -lærere. Regionsudvalget bifalder også Kommissionens etablering af et internt netværk, der skal sikre, at alle afdelinger anvender flersprogspolitikken på ensartet måde;

1.29

minder alle EU-institutioner om, at Kommissionen i sin politik for kommunikation med borgerne og især i sin internetportal for sprog i Europa husker på, at der i EU's medlemsstater findes andre sprog end EU-institutionernes officielle sprog og arbejdssprog, nemlig sprog, der har en forfatningssikret status som officielle sprog. Regionsudvalget mener, at Kommissionen bør medtage disse sprog i sin kommunikationspolitik over for borgerne;

1.30

er positivt indstillet over for at give oversættelseskontorerne i medlemslandene en større rolle i forbindelse med fremme af flersprogethed, navnlig ved at Kommissionens meddelelser tilpasses lokale målgrupper;

1.31

erkender betydningen af at skabe forståelse for værdien af sproglig mangfoldighed, og støtter derfor afholdelsen af seminarer om flersprogethed på højt niveau i medlemslandene med journalister og andre opinionsdannere som målgruppe;

1.32

finder, at en international oversættelseskonkurrence for skoler i medlemslandene er et positivt og nyttigt initiativ, og opfordrer til, at der udvikles lignende flersprogede målestokke og konkurrencer for lokale og regionale myndigheder i hele EU;

1.33

hilser Kommissionens forslag om at oprette en højtstående gruppe for flersprogethed velkommen, og støtter afholdelsen af en ministerkonference om flersprogethed, som Regionsudvalget bør inviteres til at deltage i.

2.1

henstiller til, at der på tydeligere vis henvises til den vigtige opgave, som de lokale og regionale myndigheder udfører i forbindelse med fremme af kultur og sprog i deres lokalsamfund;

2.2

opfordrer til, at den rolle, som initiativer som for eksempel Euroregionernes aktiviteter og venskabsbyer spiller i forbindelse med fremme af sprogindlæring og kulturel udveksling på lokalt niveau, i højere grad anerkendes;

2.3

henstiller, at Kommissionen øger bevidstheden om flersprogethed og sikrer bedre sammenhæng mellem tiltagene på de forskellige niveauer i EU ved at udnytte muligheden for at medtage »kompetence i fremmedsprog« blandt de nøglekompetencer, enhver EU-borger bør have;

2.4

opfordrer Kommissionen til at styrke den rolle, som sektorprogrammer som Socrates, Youth og Leonardo og det integrerede program for Livslang Læring spiller i forbindelse med fremme af sprogindlæring i EU; især bør de studerendes mobilitet fremmes gennem Erasmus-programmet;

2.5

opfordrer de øvrige EU-institutioner til i lyset af de positive erfaringer, Regionsudvalget har med anvendelsen af sidestillede officielle sprog, at undersøge mulighederne for at indføre sådanne ordninger;

2.6

henstiller, at initiativer til fremme af læring, uddybning og forbedring af fremmedsprog rettes mod de ansatte i lokale og regionale myndigheder under hensyntagen til de opgaver, de udfører i forbindelse med fremme af europæisk integration og samarbejdspolitik; opfordrer disse myndigheder til at inkludere sprogkompetence i deres uddannelsesprogrammer og -projekter, hvor det falder inden for deres beføjelser;

2.7

henstiller, at migrantgrupper i højere grad støttes med henblik på ikke blot at lære værtslandets sprog, men også at vedligeholde deres sprog og kultur, og opfordrer til, at der på tydeligere vis henvises til politiske tiltag vedrørende migranters sprog. Disse tiltag kan iværksættes i samarbejde og samspil med lokale institutioner, universiteter og virksomheder;

2.8

fremhæver behovet for specialuddannelse for tolke som en måde, hvorpå kommunikationen mellem migranter og værtssamfund kan fremmes yderligere.

2.9

henstiller, at uddannelse af sproglærere prioriteres, og opfordrer Kommissionen til at fremkomme med en mere detaljeret beskrivelse af handlingsplanen for uddannelse af sproglærere på alle niveauer;

2.10

henstiller, at Kommissionen specificerer fordelingen af lærestole i flersprogethed og tværkulturelle forhold på medlemslandene;

2.11

opfordrer Kommissionen til at fremme flere projekter, der tilskynder til forbindelser mellem højere læreanstalter og samfundet i bredere forstand, herunder lokale og regionale myndigheder og lokale virksomheder;

2.12

foreslår, at Kommissionen fremmer flersprogethed i videregående uddannelser gennem projekter så som European Network for the Promotion of Language Among All Undergraduates (ENLU);

2.13

opfordrer medlemslandene til at følge Kommissionens henstilling om at vedtage nationale planer for flersprogethed og kulturel mangfoldighed;

2.14

henstiller, at Kommissionen udarbejder klare retningslinier for, hvordan medlemslandene kan vedtage nationale planer for flersprogethed;

2.15

henstiller, at den rolle, som regionale sprog og mindretalssprog spiller i at skabe et flersproget Europa, omtales mere udtrykkeligt;

2.16

henstiller, at undersøgelsen af manglen på sprogfærdigheder i EU især fokuserer på de regionale forskelle i sprogfærdigheder, og finder, at anbefalingerne deri bør gøres alment tilgængelige;

2.17

opfordrer Kommissionen til at intensivere sine oplysningskampagner om de økonomiske og kulturelle fordele ved at lære fremmedsprog.

2.18

opfordrer Kommissionen til at intensivere sine kampagner til oplysning og bevidstgørelse af EU's borgere om EU's sproglige og kulturelle mangfoldighed, litterære og kunstneriske arv og fælles værdigrundlag og til, at der gøres en særlig indsats for at øge bevidstheden hos den yngre generation af europæiske borgere. Udvalget henstiller desuden, at EU-borgere, der tager arbejde i andre EU-lande, ydes øget støtte til undervisning i modtagerlandets sprog, herunder i erhvervsmæssig sprogbrug, har mulighed for at følge;

2.19

gentager, at det er vigtigt at skabe forståelse for værdien af sproglig mangfoldighed blandt opinionsdannere, og opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere oplysningskampagnerne om flersprogethed over for disse grupper.

22.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/38

1)

substandardskibe eksisterer stadig, og der må gøres mere for at bekæmpe de flagstater, klassifikationsselskaber, rederier, skibsledere, befragtere, terminaloperatører og skibsførere, der fortsat udøver deres virksomhed på en uforsvarlig måde med henblik på kommerciel gevinst og uden hensyntagen til internationale regler og sikkerhedspraksis,

2)

ulykker og hændelser til søs har ført til tab af menneskeliv samt forurening af havene og af regionale og lokale kyst- og havområder og derved forårsaget betydelige økonomiske tab, omfattende skader på miljøet og alvorlig bekymring i befolkningen,

3)

et dynamisk og konkurrencedygtigt europæisk søtransportsystem er vigtigt for regionerne og byerne – navnlig for dem, der er involveret i søfartsindustri, eksport og opretholdelse af økonomiske forbindelser,

4)

der er behov for at sikre koordinering inden for EU's søfartsstrategi, gensidige synergieffekter og mulighed for at tilbyde regionale og lokale myndigheder realistiske løsninger,

5)

hensyntagen til nærheds- og proportionalitetsprincippet er navnlig vigtigt i forbindelse med EU-foranstaltninger på transportområdet, da lovgivnings- og gennemførelsesbeføjelserne ofte er fordelt mellem EU, medlemsstaterne og regionerne,

6)

rammen for de nye lovforslag:

1.1

er af den opfattelse, at det vil være en betydelig fordel for den europæiske flåde at skærpe flagstaters ansvar og harmonisere fortolkningen af IMO's konventioner, herunder alle ajourførte resolutioner fra IMO-forsamlingen og ændringer hertil;

1.2

mener, at de konkrete forslag, der er fremsat for at øge presset på substandardskibe og belønne skibe, der drives korrekt, og for at lægge øget pres på flagstaterne for at få dem til at opfylde deres ansvar under IMO-konventionerne, er den rigtige vej frem;

1.3

støtter ophævelsen af IMO-resolution A.847(20) og erstatningen af den med IMO-resolution A.(...)(23), i henhold til hvilken medlemsstaterne bør opfylde deres forpligtelser som flagstat effektivt og konsekvent i overensstemmelse med IMO-konventionerne og under hensyntagen til IMO-resolution A.(...)(23);

1.4

anser det for nødvendigt at fjerne økonomiske og sociale forvridninger samt brugen af underkvalificerede besætninger, som begge skyldes flagstaters forskellige udlægning af IMO-konventionerne;

1.5

mener, at fortolkningen af IMO-konventionerne, herunder alle ajourførte resolutioner fra IMO-forsamlingen og ændringer hertil, bedst harmoniseres ved at lade IMO's egen fortolkning af konventionerne gælde ens over alt i EU;

1.6

holder på, at læseplaner og uddannelseskrav, som fører til maritimfaglige kvalifikationer bør harmoniseres overalt i EU, og at dette bør indgå som en integreret del af den gensidige anerkendelse af kvalifikationsbeviser;

1.7

er betænkelig ved muligheden for - og den reelt praktiserede - ændring af klassifikationsselskab og/eller flagstat i tilfælde af uoverensstemmelser mellem rederen/skibslederen på den ene side og klassifikationsselskabet og/eller flagstaten på den anden side i spørgsmål om sikkerhed, bemanding, vedligeholdelse, udstyr og drift af det pågældende fartøj;

1.8

foreslår, at klassifikationsselskaber og flagstater bør insistere på, at det pågældende fartøj fuldt ud overholder IMO-konventionerne, inden der skiftes klassifikationsselskab og/eller registreringsflag. Endvidere bør fuld overholdelse af IMO-resolutioner være en forudsætning for, at et fartøj kan godkendes af et klassifikationsselskab og/eller en flagstat, og for fartøjets fortsatte opførelse i klassen og registret;

1.9

støtter integreringen i dette direktiv af de gældende instrumenter om arbejdsvilkårene inden for søfart;

1.10

er betænkelig ved søfarendes arbejdstid, træthed som følge af konstant ekstraarbejde og den risiko for fejl, ulykker, skader og mulig forurening, som for lang arbejdstid og utilstrækkelige hvileperioder kan medføre;

1.11

mener, at en situation, hvor det ene og alene overlades til de enkelte administrationers skøn at undtage skibe fra anvendelsen af grundlæggende flagstatsregler, kan føre til og faktisk fører til, at der opnås forskellige sikkerhedsniveauer i de forskellige medlemsstater, og at der sker en forvridning af konkurrencen mellem flagstater. Retten til undtagelser bør begrænses, f.eks. til flådefartøjer;

1.12

anbefaler, at de harmoniserede fortolkninger af de tekniske sikkerhedsnormer, der i øjeblikket gælder for passagerskibe ... i medfør af artikel 12 i Rådets direktiv 98/18/EF af marts 1998, bør finde anvendelse på alle handelsskibe og fiskefartøjer;

1.13

ønsker det bredest mulige samarbejde mellem søfartsmyndighederne og de lokale myndigheder, så der kan anlægges en samlet indfaldsvinkel på problemerne omkring skibsfart og indvirkningen på områdets økonomiske og sociale udvikling;

1.14

er enigt i, at medlemsstaternes søfartsadministrationer bør have adgang til tilstrækkelige ressourcer til gennemførelse af deres flagstatsforpligtelser;

1.15

støtter direktivets bestemmelse om oprettelse af en database med de vigtigste oplysninger om skibe, der fører en medlemsstats flag, og skibe, der er slettet af registeret i en medlemsstat;

1.16

går ind for den foreslåede auditordning for IMO-medlemsstaterne, men opfordrer til, at ordningen gøres obligatorisk og indgår som led i en kvalitetscertificeringsordning i overensstemmelse med ISO eller lignende standarder specificeret af Kommissionen;

1.17

finder det betænkeligt, at skibsførere kriminaliseres og lægges for had. Der er tilfælde, hvor der kan påvises skyld, men enhver generalisering er forkert, uhensigtsmæssig og skadelig for et fag, hvor der på meget tilfredsstillende vis udføres et vanskeligt, stressbetonet og til tider farligt job;

1.18

konstaterer, at den mulige indskrænkning af »retten til fredelig gennemsejling« og »retten til fri sejlads« for skibe, der sejler gennem europæiske farvande uden at anløbe en havn, vækker bekymring. Af hensyn til sikkerheden bør disse rettigheder så vidt muligt respekteres. Det bør gøres klart over for skibsindustrien, at passerende fartøjer er forpligtede til at navigere korrekt i henhold til BTT-systemer og følge rapporteringsprocedurer;

1.19

er betænkelig ved den ekstra administrative byrde, der vil blive pålagt søfolk i ledende stillinger, hvis skibet både skal rapportere, at det skal til inspektion, og forelægge et forsikringsbevis. IMO's forslag til forenkling af certificering og inspektion af skibe ved at strømline processen med online certificeringsprocesser bør udvides til at omfatte forsikring og gøres obligatorisk. Bemærkningerne under punkt 1.18 gælder også forslaget til direktiv om havnestatskontrol;

—

Der er risiko for, at tømmer, der transporteres som dækslast, forskubber sig i hårdt vejr,

—

Der er risiko for, at tømmer, der transporteres som dækslast, overises om vinteren på høje breddegrader.

2.1

mener, at det vil være til gavn for Fællesskabet, hvis havnestatskontrollens effektivitet styrkes og forbedres;

2.2

er enigt i, at en styrket kontrol af skibe vil få en direkte indflydelse på miljøet og positive økonomiske og sociale virkninger, herunder mere ligelige konkurrencevilkår, på søtransportområdet;

2.3

er bekymret over, at lodser skal medvirke til en styrkelse af havnestatskontrollen ved at indberette fejl og mangler og supplere havne- og flagstatskontrollen. Lodser har færdigheder i navigering, sejlads og skibsmanøvrering. De er ikke uddannet som havne- og flagstatsinspektører;

2.4

gør opmærksom på, at skibets alder ikke bør være det eneste kriterium for udvidet inspektion. Håndteringen af skibets vedligeholdelse, den last, som det har haft ombord, og de havområder, som det er sejlet gennem på sine ture, har alt sammen indflydelse på skibets tilstand. Et forholdsvis nyt, men dårligt bygget skib, der ikke er blevet vedligeholdt i overensstemmelse med forskrifterne eller kun i begrænset omfang, der drives uforsvarligt som følge af mangelfuld ledelse og en mindre duelig, underkvalificeret, men billig besætning, der udsættes for stress under lastning, losning og indtagelse af ballast, og som sejler under generelt dårlige vejrforhold, vil være i en dårligere tilstand og frembyder en væsentlig større risiko for ulykker og forurening end et ældre velbygget fartøj, der er blevet vedligeholdt, bemandet og drevet i overensstemmelse med bedste praksis;

2.5

anmoder om en inspektionsgrad på 100 % af de fartøjer, der anløber EU's havne i et givent år. Imidlertid henstiller det, at hvert skib som hovedregel kun inspiceres én gang i et givent år, medmindre omstændighederne gør hyppigere inspektioner berettiget. Inspektionsresultaterne skal straks stilles til rådighed for EU's havne- og flagstater, når inspektionen eller inspektionerne er afsluttet.

2.6

støtter fuldt ud intentionerne om at stramme op på bestemmelserne vedrørende personaleforhold;

3.1

bifalder, at der på fællesskabsniveau vil blive gjort en »forebyggelsesindsats« for operationel håndtering af risikoen ved skibstransport som led i EU's politik for sikkerhed til søs;

3.2

anbefaler, at der indføres AIS-systemer på alle fiskefartøjer, i kystnære og off-shore områder, og ikke kun på fartøjer med en længde på mere end 15 m. Mindre skibe er udsatte for den største risiko, eftersom de kun vanskeligt lader sig identificere visuelt eller via radar, hvis de er bygget af træ eller GRP;

3.3

er helt enig i, at der er behov for bedre operationsprocedurer, der skal muliggøre en effektiv reaktion på den situation, nødstedte skibe befinder sig i, og i, at spørgsmålene om garantier for eventuelle økonomiske skader foranlediget af modtagelsen af nødstedte skibe må løses;

4.1

går ind for det generelle mål med Kommissionens forslag, som går ud på at forbedre sikkerheden til søs ved at udarbejde klare retningslinjer på EF-plan vedrørende gennemførelsen af tekniske undersøgelser efter hændelser til søs, og er enig i, at der er behov for sådanne undersøgelser;

4.2

går ind for, at undersøgelser af ulykker bør lægge vægt på risikoforebyggelse og være baseret på IMO's principper og henstillinger samt tage udgangspunkt i, hvordan man kan forbedre lovgivningen, skibsdriften, beredskabet og håndteringen af indsatsen i nødsituationer;

4.3

understreger behovet for at gøre større brug af de modeller og metodologier for undersøgelse af ulykker til søs, der er blevet udviklet inden for rammerne af Den Internationale Søfartsorganisation;

5.1

er enigt i, at der er behov for en effektiv kontrol og revision af klassifikationsselskaberne, deres datterselskaber og deltagende virksomheder, indførelse af sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelser og iværksættelse af ordninger – både på internationalt plan og fællesskabsplan – for grundig teknisk inspektion, der kan give pålidelige oplysninger om skibenes reelle tilstand;

5.2

godkender forslaget om, at de anerkendte organisationer bør oprette et fælles organ, der skal vurdere og certificere kvaliteten. Organet skal være uafhængigt og have de nødvendige ressourcer til vedvarende at kunne udføre sit arbejde grundigt. Organet skal kunne foreslå individuelle eller kollektive foranstaltninger til forbedring af de anerkendte organisationers arbejde;

5.3

støtter, at de anerkendte organisationer skal samarbejde om at sikre overensstemmelse mellem deres respektive tekniske forskrifter og om at nå frem til en ensartet fortolkning og anvendelse af både de tekniske forskrifter og de internationale konventioner. Dette vil give et fælles referencegrundlag for vurdering og et redskab for de udbedrende foranstaltninger, så der kan skabes et ensartet sikkerhedsniveau i hele Fællesskabet, teknisk samarbejde mellem klassifikationsselskaber, overensstemmelse mellem forskrifter samt anvendelse af IMO's fortolkning af de internationale konventioner i hele EU, og således munde ud i en faktisk gensidig anerkendelse af klassecertifikater og skibsudstyr;

5.4

anmoder om, at sidste sætning under punkt 31, »og om nødvendigt inddrage flagstaten«, ændres til »og omgående stille disse oplysninger til rådighed for flagstaten«;

6.1

bakker op om initiativet om at indarbejde Athen-konventionen i fællesskabsretten for så vidt angår obligatorisk forsikring i stedet for at overlade spørgsmålet til rederen inden for rammerne af P&I Clubs (Protection & Indemnity Clubs);

6.2

bifalder initiativet om at udvide Athen-konventionens anvendelsesområde til også at omfatte indenlandsk passagerskibstrafik, men mener ikke, at en udvidelse af anvendelsesområdet til alle indre vandveje er hensigtsmæssigt, og anmoder Kommissionen om præcist at definere begrebet indre vandveje. Det mener, at det i dette tilfælde er tilstrækkeligt med mindre vidtrækkende foranstaltninger;

6.3

bifalder, at protokollen af 2002 til Athen-konventionen indfører objektivt erstatningsansvar for søulykker. Objektivt erstatningsansvar har til formål at forbedre den skadelidtes stilling, således at ansvaret ikke er betinget af en fejl eller forsømmelse fra transportørens side, og den skadelidte derfor ikke behøver at bevise, at transportøren har et objektivt ansvar;

6.4

noterer redernes og P&I Clubs' forbehold over for Athen-konventionens artikel 3, stk. 1, om erstatningsansvar for ulykker forårsaget af terrorisme;

6.5

fremhæver, at internationalt acceptable forslag er den eneste løsning på det dødvande, der er opstået som følge af forsikringsmarkedets afvisning af de i Kommissionens forordningsforslag fremførte nye ansvarsbetingelser og hermed forbundne forsikringskrav;

7.1

støtter Europa-Parlamentets ønske om »en samlet og sammenhængende europæisk søfartspolitik, der skal skabe et europæisk rum for sikkerhed til søs, og som navnlig skal bygge på indførelse af en ansvarsordning omfattende hele søfartstransportkæden«;

7.2

mener dog, at enhver regulering af spørgsmålet om ansvar og erstatning for havforurening skal finde sted på internationalt plan;

7.3

går ind for eventuelle ændringer af de gældende regler, så det bliver muligt at drage andre parter end rederne til ansvar og indføre ubegrænset ansvar for redere, såfremt disse groft eller med overlæg tilsidesætter deres sikkerheds- og forureningsbekæmpelsesforpligtelser;

7.4

understreger betydningen af, at man ved enhver ændring af ansvarskonventionen opretholder en lige inddragelse af interessenter, dvs. skibsredere og befragtere, på grundlag af frivillige forslag til foranstaltninger fra skibsrederne;

7.5

kræver, at skibsledere og befragtere falder ind under »andre ansvarlige parter end rederne«;

7.6

fremhæver det nødvendige i, at anvendelsen af direktivet er i overensstemmelse med international ret;

7.7

foreslår, at skibsførere ikke omfattes af definitionen »andre ansvarlige parter end rederne«, medmindre de har handlet groft uagtsomt i forbindelse med udførelsen af deres opgaver;

7.8

er bekymret over forskellen mellem dette direktiv på den ene side og Haag-, Haag-Visby- og Hamborg-reglerne vedrørende rederes ansvar i forbindelse med konnossement, søkonnossement og certepartier, der er gængse inden for international søfartstransport, på den anden side. Forskellen kan give anledning til forvirring om, hvilke ansvarsregler der gælder, da det ikke fremgår klart af direktivets ordlyd, hvorvidt direktivet kun finder anvendelse i tilfælde af forureningsskader, eller om det også omfatter andre skader forvoldt på tredjemand;

7.9

er enig med Kommissionen i, at etableringen af et obligatorisk forsikringssystem vil bidrage til en løsning af problemet med substandardskibe;

7.10

kræver, at ordlyden af den forsikringspolice, som skibet skal dækkes af, slår klart fast, at skader i nødområder dækkes;

—

Det sikres, at befragtere forpligtes til ikke at anvende substandardskibe.

—

De økonomiske fordele, som en befragter opnår ved at anvende substandardskibe til lavere fragtrater, forsvinder som følge af de øgede omkostninger ved den finansielle garanti, da denne indebærer en større risiko ved anvendelse af substandardskibe.

—

Det bliver finansielt ugunstigt for befragtere at anvende substandardskibe, og de vil få mindre gods.

—

Incitamentet til at drive skibe og befragtning samt anvende substandardskibe begrænses derfor, og de redere, der ejer sådanne skibe, vil blive tvunget til enten at sikre, at skibene, deres bemanding eller drift fuldt ud overholder de internationale bestemmelser, eller at ophugge dem.

22.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/51

1.1

hilser forslaget om et initiativ til digitalisering af Europas kulturarv og udvikling af digitale biblioteker velkommen, og understreger, at det er et centralt element i Kommissionens initiativ »i2010 — Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse«, hvis fulde gennemførelse er en forudsætning for at forbedre den europæiske konkurrenceevne;

1.2

understreger, at digitalisering, onlineadgang og præservering af kulturarven bør fremmes i alle lande, regioner og byer og på alle sprog i Europa på en sådan måde, at den kulturelle og sproglige mangfoldighed bevares. Udgangspunktet bør være værdsættelse af kultur, herunder mindretals kultur, og bevarelse af kulturelle værker for kommende generationer;

1.3

gør opmærksom på, at præservering af kulturarven gør hurtige fremskridt i andre dele af verden, og fremhæver, at det kun er ved at gøre den europæiske kulturarv og litteratur alment tilgængelig i digital form, at det europæiske vidensamfund bliver en succes, samtidig med at digitaliseringen vil fremme udviklingen af Europas regioner og byer;

1.4

værdsætter, at Kommissionens meddelelse fokuserer på de største udfordringer og de mange udestående tekniske, juridiske og økonomiske spørgsmål i forbindelse med digitaliseringen af kulturarven, og bemærker, at de lokale og regionale myndigheder støtter arbejdet med at gøre fremskridt på dette område;

1.5

fremhæver, at det først og fremmest er de lokale og regionale myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af alle strategier vedrørende informationssamfundet, og det ofte er dem, der vedligeholder biblioteker, hvorfor der bør være passende fokus på den lokale og regionale dimension i forbindelse med initiativet om digitale biblioteker;

1.6

finder, at det er af største vigtighed, at digitaliseringen af kulturarven fremmes i alle EU's medlemsstater og understreger, at det kun er ved at gøre kulturarven alment tilgængelig online, blandt andet på lokalt og regionalt plan, og ved at udvikle intelligente informationssøgninger, at man vil kunne høste fordelene af digitaliseringen;

1.7

påpeger, at digitalisering er en langvarig proces, som kræver omfattende ressourcer til løbende vedligeholdelse, opdatering og konvertering af materiale, og er enig i de fordele for tilgængeligheden og bevarelsen af kulturarven, som vil være resultatet af en digitalisering;

1.8

erindrer om, at digitalt materiale omfatter såvel digitaliseret analogt materiale som nyt materiale, der oprindeligt er skabt i digital form;

1.9

bemærker, at digitale bibliotekstjenester i medlemsstaterne består af dele, der er fremstillet på nationalt, regionalt og lokalt niveau og forbundet til hinanden elektronisk. Samarbejde og koordinering på europæisk niveau er afgørende for, at de bliver en succes;

1.10

mener, at biblioteker spiller en afgørende rolle i, at gøre kulturarven og litteratur tilgængelig online, da det er med deres hjælp, at dette materiale bedst formidles til offentligheden, men bemærker samtidig, at deres samarbejde med arkiver og museer, andre kulturinstitutioner og relevante aktører på dette område er af væsentlig betydning.

2.1

understreger, at digitalisering ikke som hovedformål skal erstatte konventionelt trykt og andet fysisk kulturelt materiale, men derimod frembringe digitaliseret materiale i tillæg til analogt materiale og gøre adgangen til information lettere tilgængelig;

2.2

gør opmærksom på, at eftersom det kun er en meget lille del af den europæiske kulturarv, der findes i digital form, og eftersom der stadig udestår et omfattende arbejde, er der behov for nye finansieringsformer, herunder samarbejde med den private sektor;

2.3

påpeger, at det kommercielle marked for digitalt materiale i små lande og små sprogområder indtil dato har været temmelig beskedent, hvilket hænger sammen med, at de faste omkostninger ved at frembringe digitalt materiale er af næsten samme størrelsesorden som i de store sprogområder, og fremhæver, at det takket være de teknologiske fremskridt allerede nu er muligt og også vigtigt i forbindelse med udviklingen af digitale biblioteker at tage hensyn til brugernes behov i de forskellige sprogområder;

2.4

bemærker, at selv om en stor del af Europas ældre kulturarv ikke længere er beskyttet af ophavsrettigheder og derfor er tilgængelig på informationsnetværk, er Kommissionens forslag om en reform af ophavsretslovgivningen relateret til den nyere kulturarv yderst relevant;

2.5

gør opmærksom på, at der i nogle lande allerede er tegn på, at visse dele af befolkningen ikke kan følge med udviklingen i den digitale teknologi, og mener, at også de dårligst stillede sociale grupper bør have mulighed for adgang til Internettet og vejledning i brugen deraf;

2.6

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder som skabere og ejere af kulturarven og som ansvarlige for at sikre, at alle borgere har så lige adgang som muligt til informationssamfundstjenester, har en meget vigtig opgave at varetage;

2.7

understreger, at den mulighed for adgang til konventionelt trykt materiale, som tilbydes af offentlige biblioteker i mange europæiske lande, stadig er meget vigtig, men at bibliotekerne også skal tilbyde borgerne adgang til Internettet og online-tjenester. Det er en forudsætning for at kunne imødekomme slutbrugerne af disse online-tjenester og deres behov, at disse online-tjenester udbydes af lokale og regionale aktører. Det er væsentligt, at der i den nationale finansiering af biblioteksaktiviteter tages højde for dette;

2.8

bemærker, at det må sikres, at de lokale og regionale myndigheder, der deltager i forskellige former for biblioteks- eller andet samarbejde, der ejer et netværksservermiljø og tilbyder et omfattende antal tjenester, har tilstrækkelige muligheder for at påvirke de beslutninger, der bliver taget på dette område;

2.9

bifalder, at Kommissionen retter opmærksomheden mod de udfordringer, der vedrører valget af materiale, der skal digitaliseres, og finder, at det først og fremmest er vigtigt, at der fokuseres på udvælgelseskriterier med udgangspunkt i lokale og regionale hensyn, og at der endvidere findes en balance mellem udvælgelseskriterier, der på den ene side er begrundet i den offentlig efterspørgsel og på den anden side sikrer materialets bevarelse;

2.10

tilslutter sig forslaget om at udarbejde strategier for langsigtet præservering af digitaliseret kulturelt materiale, således at de ressourcer, der anvendes til digitalisering af kulturarven, ikke går tabt, når der sker ændringer i de tekniske systemer og software;

2.11

finder, at forslaget om at oprette kompetencecentre i medlemsstaterne er interessant, og fremhæver, at nogle af centrenes vigtigste opgaver bør være at sikre, at de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige viden også findes på det lokale og regionale niveau, og at formidle bedste praksis.

22.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/53

1.1

bifalder Kommissionens meddelelse om en moderne SMV-politik for vækst og beskæftigelse som middel til at sætte nyt skub i SMV-politikken, overføre fokus til de væsentligste elementer i politikken og strømline Fællesskabets indsats for at opnå større effektivitet,

1.2

støtter en rummelig SMV-politik, der anerkender mangfoldigheden af SMV'er med hensyn til størrelse, ejerskabsstruktur og sektor, og som yder en skræddersyet støtte og en hensigtsmæssig lovgivningsramme, således at de forskellige behov i EU's SMV'er opfyldes,

1.3

anerkender henvisningen til de lokale og regionale myndigheders rolle i meddelelsen, men mener, at det i højere grad kunne præciseres, at de lokale og regionale myndigheder gør en betydelig indsats for at støtte SMV'er og skabe et gunstigt miljø for deres udvikling og videreførelse samt i egenskab af store aftagere af SMV'ernes udbud af varer og tjenester,

1.4

anerkender, at medlemsstaterne fortrinsvis har hovedansvaret for en virkeligt effektiv SMV-politik, og tilskynder medlemsstaterne til at sikre, at deres nationale reformprogrammer indeholder konkrete foranstaltninger til støtte for skabelsen og udviklingen af SMV'er,

1.5

gør opmærksom på Regionsudvalgets analyse af forberedelsen af de nationale reformprogrammer (NRP) og i særdeleshed den manglende høring af lokale og regionale myndigheder og glæder sig i den forbindelse over, at Det Europæiske Råd i marts 2006 opfordrede Regionsudvalget til at fortsætte sit arbejde med NRP'erne,

1.6

mener, at en vellykket SMV-politik forudsætter, at alle aktører gennemfører — og forpligter sig til at gennemføre — Lissabon-programmet, og føler, at Kommissionen i den henseende burde have opstillet nogle specifikke mål og frister i meddelelsen, således at gennemførelsesforløbet kan følges,

1.7

erkender det østrigske formandskabs prioritering af SMV'er og bifalder Det Europæiske Råds beslutning i marts 2006 om at lade »frigørelse af potentialet i virksomhederne«, navnlig i SMV'er, rangere blandt de prioriterede indsatsområder. Regionsudvalget insisterer desuden på, at Det Europæiske Råd i fremtiden foretager en omfattende og åben vurdering af gennemførelsen af de nationale reformprogrammer og navnlig en klar vurdering af disse programmers fordele for SMV'er,

1.8

støtter tilvejebringelsen af et tilstrækkeligt budget til rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, eftersom det vil have stor betydning for Fællesskabets SMV-politik,

1.9

finder, at man bør støtte iværksættere, uanset hvor de bor og arbejder, og bifalder meddelelsens anerkendelse af, at kvindelige iværksætteres, unges, minoriteters, indvandreres og ældre iværksætteres behov ikke opfyldes tilstrækkeligt. Udvalget påpeger, at de nævnte grupper ikke kan behandles som en samlet gruppe, men understreger, at hver enkelt særgruppe har brug for specifikke foranstaltninger. Behovene kan variere i de forskellige lande og tilmed inden for grupperne. Udvalget føler, at de fremsatte forslag er begrænset til netværksstøtte, og at der er behov for mere konkrete forslag, hvis iværksætterkulturen skal styrkes blandt disse forskellige målgrupper. Her kan man trække på den europæiske pagt for ligestilling mellem kønnene vedtaget af Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2006 og udvide den til også at omfatte de øvrige grupper.

1.10

fremhæver, at de lokale og regionale initiativer fremmer iværksættertankegangen samt støtter og udvikler iværksætterorienterede uddannelser på alle niveauer i uddannelsessystemet, men mener, at en del uddannelses- og efteruddannelsesinitiativer ikke er tilstrækkeligt imødekommende eller fleksible over for SMV'ernes behov,

1.11

tilslutter sig lanceringen af en konkurrence om en europæisk iværksætterpris som middel til at fremme iværksætterkulturen, kortlægge bedste praksis på lokalt og regionalt niveau og opmuntre potentielle iværksættere,

1.12

gør opmærksom på behovet for en mere positiv holdning til kalkulerede og velfunderede forretningsmæssige risici samt tolerance over for erhvervslivet i samfundet som helhed, og navnlig i banksektoren og den offentlige sektor, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der i højere grad skabes en iværksætterkultur i hele EU, og at enhver tidligere iværksættererfaring værdsættes højere,

1.13

bifalder Kommissionens forslag om at se nærmere på Euro Info Centrene (EIC), da det mener, at deres præstationer har været varierende fra medlemsstat til medlemsstat, herunder deres evne til at give SMV'er omfattende støtte og råd om internationalisering; endvidere understreger Regionsudvalget, at man bør afgrænse de opgaver og beføjelser, som tilkommer de organer, der indgår i dette net, og fastlægge koordineringsmekanismer med andre aktører såsom Europe Direct informationskontorerne for at undgå overlapninger mellem informations- og rådgivningstjenester og fremme effektiv udnyttelse af ressourcerne,

1.14

tilslutter sig forslag om at udbygge de programmer, som giver SMV lettere adgang til informations- og kommunikationsteknologierne (IKT), således at de står stærkere i konkurrencen og får adgang til nye markeder,

1.15

bemærker Kommissionens forslag om at forbedre SMV'ers adgang til markedet for offentlige indkøb,

1.16

mener, at standardiseringsarbejdet ikke bør føre til øget bureaukrati, der vil påvirke SMV'erne negativt,

1.17

tilslutter sig Kommissionens bestræbelser på at forenkle regler og bestemmelser for at gøre det lettere for SMV'er at få adgang til fællesskabsprogrammer, men går ind for, at det i højere grad tydeliggøres, hvordan dette skal opnås, og hvad det kan have af følger for de organisationer, der udbetaler EU-midler,

1.18

støtter beslutningen om at undersøge kommende lovgivning og tilskynder Kommissionen til at rådføre sig med de organer, der repræsenterer SMV'er, for at sikre, at ny lovgivning ikke hæmmer SMV'ernes vækst- og innovationspotentiale,

1.19

bemærker den vigtige rolle, der tillægges Kommissionens SMV-repræsentant, som skal sikre, at EU-politikker er SMV-venlige, men bekymrer sig for, om SMV-repræsentanten får tilstrækkelige ressourcer og ikke mindst tilstrækkelig status og politisk gennemslagskraft til at sikre, at de opstillede mål nås,

1.20

bifalder indarbejdelsen af »tænk småt først«-princippet i alle EU-politikker og ser gerne, at SMV'er prioriteres højere under konsekvensanalyseproceduren for EU-forslag,

1.21

støtter også gerne andre initiativer til at gøre SMV-politikken mere sammenhængende og forudsigelig, således at SMV'er kan foregribe følgerne og være bedre forberedte,

1.22

bemærker, at étsteds-ordningen har vist sig at være meget effektiv med hensyn til at støtte og stimulere udviklingen af SMV'er i flere europæiske regioner, anerkender deres potentiale som formidlere af information om offentlige indkøb, herunder også bistand med at forklare tildelingsprocedurerne i forbindelse med offentlige indkøb, og kræver, at der generelt lægges mere vægt på denne fremgangsmåde, f.eks. ved hjælp af fora og seminarer om bedste praksis, som giver mulighed for at udveksle de bedste regionale initiativer på dette område,

1.23

bifalder indsatsen for at øge SMV'ernes deltagelse i fællesskabsprogrammer og –initiativer, men mener, at de enkelte programforpligtelser skal følges op for at sikre, at deltagelsen faktisk finder sted,

1.24

tilslutter sig en mere præcis redegørelse for EU-strukturfondenes rolle og støttesats til SMV'er og bidraget fra andre fællesskabsinstrumenter og ønsker en mere sammenhængende tilgang til de SMV-støttende programmer,

1.25

anerkender, at det er vigtigt at knytte SMV'er til forksnings- og teknologiinitiativer, og at SMV'erne støder på vanskeligheder under adgangen til og udnyttelsen af forskning, innovation og intellektuel ejendomsret, men opfordrer til, at der vedtages en nuanceret fremgangsmåde for mindre og ikke-teknologiske SMV'er med hensyn til at fremme en vellykket udvikling af nye ideer,

1.26

støtter samarbejdsinitiativerne mellem lokale og regionale myndigheder, virksomheder og disses organisationer, læreanstalter, universiteter og forskningscentre som et redskab til territorial erhvervspolitik, der kan skabe netværk til støtte for SMV'erne, så de kan overvinde hindringerne for en styrket konkurrenceevne, bedre uddannelse og udnyttelsen af innovation,

1.27

støtter den foreslåede reform af statsstøttereglerne for at påtage sig en del af SMV'ernes risici, lette procedurerne og indtage en mere fleksibel holdning til den støtte, der tildeles SMV'er,

1.28

anerkender den rolle, som det syvende rammeprogram for forskning og udvikling kan have for at fremme SMV'ernes forskningsaktiviteter, men opfordrer til at der bliver lagt mere vægt på innovation, udvikling og teknologioverførsel af mindre SMV'er, da de fleste SMV'er kun har en begrænset forskningskapacitet,

1.29

anbefaler at styrke programmerne til fremme af SMV-sammenslutninger og foranstaltningerne til fremme af SMV-netværksdannelse. Nærmere bestemt vil det være meget nyttigt at tilskynde til opbygning af Business Angels Netværk for at løse problemerne med adgang til ekstern finansiering,

1.30

anerkender behovet for at tage højde for SMV'ers problemer på et tidligt tidspunkt i EU's lovgivningsproces og i standardiseringsprocessen, men opfordrer til en øget høring af de parter, der er berørt af SMV-problematikker, gennem mere præcise mekanismer og ordninger,

1.31

anerkender oprettelsen af SMV-paneler som en mekanisme til brugervenlig høring om Kommissionens forslag og til udvikling af kommunikationen mellem SMV og EU-institutionerne, men opkaster spørgsmålet om disse panelers repræsentative karakter,

1.32

fremhæver betydningen af at tage hensyn til de lokale og regionale interesser og kræver flere oplysninger om, hvordan Kommissionen har tænkt sig at realisere dette, og hvorvidt den vil tilskynde til en mere decentraliseret tilgang til støtten af SMV'er,

1.33

understreger, at de lokale og regionale myndigheder har en særlig position som centrale gennemførelsesorganer, men også som parter, der kommunikerer med interessentgrupper og fremmer iværksætterkultur,

2.1

opfordrer medlemsstaterne til at rådføre sig med de lokale og regionale myndigheder om de nationale reformprogrammer og til at sikre, at disse programmer indeholder konkrete foranstaltninger til støtte for oprettelsen og udviklingen af SMV'er og kræver en klar og tydelig vurdering af de fordele, som SMV'er kan drage af medlemsstaternes gennemførelse af de nationale reformprogrammer,

2.2

foreslår, at man som led i den igangværende analyse af gennemførelsen af Lissabon-strategien og de nationale reformprogrammer indkredser, hvilke erfaringer man har indhøstet på regionalt og lokalt plan i forbindelse med støtte til udvikling af SMV'er og specielt i relation til distriktsmodellerne og netværk af mindre virksomheder med henblik på udarbejdelse af en vejledning om bedste praksis,

2.3

kræver, at Kommissionen mere udtrykkeligt anerkender den støtte, som de lokale og regionale myndigheder kan yde SMV'er ved at skabe et gunstigt miljø for deres udvikling og fortsatte videreførelse og som store aftagere af SMV'ernes udbud af varer og tjenester gennem offentlige indkøb, og insisterer i den henseende på en mere effektiv høring af lokale og regionale organer om SMV-politiske initiativer,

2.4

anbefaler, at der fastsættes specifikke mål og frister for gennemførelsen af nye foranstaltninger i meddelelsen, så man bedre kan vurdere gennemførelsesforløbet, sprede bedste praksis og sikre, at foranstaltningerne gennemføres,

2.5

anbefaler større anerkendelse af mangfoldigheden blandt SMV'er, og kræver en mere skræddersyet støtte, herunder fleksible uddannelses- og efteruddannelsesinitiativer og en hensigtsmæssig lovgivning, for at opfylde SMV'ernes forskellige behov og opfordrer til, at der vedtages en mere nuanceret fremgangsmåde i fællesskabsprogrammerne for meget små, mindre og ikke-teknologiske SMV'er med hensyn til at fremme en vellykket udvikling af nye ideer,

2.6

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med de lokale og regionale myndigheder, der har udformet og iværksætter innovative foranstaltninger til støtte for kvinders, unges, minoriteters, indvandreres og ældres iværksætterpotentiale, således at der kan tages højde herfor i udformningen af kommende EU-lovgivning, og anbefaler, at afsættelsen af særlige foranstaltninger og midler til disse grupper tages under overvejelse,

2.7

anbefaler, at Kommissionens forslag om at se nærmere på Euro Info Centrene (EIC) bør omfatte en undersøgelse af, om disse centre har tilstrækkelige midler til rådighed, og også deres evne til at give SMV'erne i lokalområdet omfattende støtte og råd om internationalisering,

2.8

anmoder de lokale og regionale myndigheder om i højere grad at overveje, hvordan de kan yde en bedre bistand til SMV'erne i lokalområdet og gøre dem i stand til at udnytte markedsmulighederne, navnlig ved at udbyde varer og tjenester gennem offentlige indkøb,

2.9

kræver, at der gøres en større indsats for at lette den lovgivningsmæssige byrde for EU's SMV'er og sikre at standardiseringsarbejdet ikke fører til øget bureaukrati, der vil påvirke SMV'erne negativt, og opfordrer Kommissionen til at rådføre sig med de organer, der repræsenterer SMV'er, for at sikre, at ny lovgivning ikke hindrer SMV'ernes vækst- og innovationspotentiale,

2.10

anbefaler, at SMV-repræsentanten får tilstrækkelige ressourcer, status og politisk gennemslagskraft til, at målene for SMV'ernes holdninger og forventninger opfyldes,

2.11

opfordrer til en bedre koordination af SMV-politikker og SMV-støttende programmer gennem en videreudvikling af étsteds-ordningen, såsom portaler for e-forvaltning og »one-stop-shops« for e-udbud,

2.12

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at iværksætte initiativer, der skal gøre SMV-politikken mere sammenhængende og forudsigelig, såsom forslaget om at al ny lovgivning træder i kraft to gange om året, således at SMV'er kan foregribe følgerne og være bedre forberedte.

22.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/57

1)

respekten for grundlæggende rettigheder og kulturel og sproglig mangfoldighed er en særlig europæisk ressource, der skal værnes om i alle EU's regioner, og et område, som Regionsudvalget prioriterer højt;

2)

enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering må bekæmpes med samme intensitet, idet alle indbyggere bidrager til at gøre Europa rigt;

3)

der er forskel på beskyttelse af mindretal og ikke-diskriminationspolitikker; ligebehandling er en grundlæggende rettighed, og ikke et privilegium, for alle borgere;

4)

enhver har ret til at være anderledes, og tolerance og respekt bør være en generel livsholdning, der bygger på gensidighed, og ikke en tjeneste, som ydes nogen og ikke andre;

5)

lokale myndigheder har en vigtig opgave at udføre med at beskytte den grundlæggende ret til forsamlingsfrihed;

6)

repræsentanter for lokale myndigheder har en særlig forpligtelse til at foregå som et godt eksempel og fremme god praksis;

7)

lokale og regionale myndigheder har betydelige beføjelser på områder vedrørende offentlige registre, uddannelse, politi, sundhed, boliger og social bistand, uden hvilke det ikke ville være muligt at beskytte de grundlæggende rettigheder;

8)

Regionsudvalget har efter anmodning fra Europa-Parlamentet iværksat udarbejdelsen af en samling af eksempler på god praksis på lokalt og regionalt plan og ønsker således at yde et væsentligt bidrag til at sikre bedre beskyttelse af mindretal og gennemførelse af ikke-diskriminationspolitikker —

1.1

bifalder Europa-Parlamentets beslutning og er enig i, at medlemslandenes gennemførelse af ikke-diskriminationspolitikker ikke er tilfredsstillende, men erkender samtidig, at EU, medlemslandene og regionale og lokale myndigheder, på trods af de forskelle der er i gennemførelsesgraden (nogle medlemslande har været mere ihærdige end andre), allerede har udarbejdet en omfattende liste over bedste praksis;

1.2

er enigt med Europa-Parlamentet i, at lokale, regionale og nationale myndigheder i adskillige medlemslande kunne gøre mere for at koordinere indsatsen til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering, herunder antisemitisme og angreb på mindretalsgrupper, navnlig romaer;

1.3

erkender, at lokale og regionale myndigheder står over for en dobbelt udfordring: På den ene side er det de regionale og lokale myndigheders ansvar at modvirke forskelsbehandling og overholde princippet om lige adgang til individuelle, økonomiske og sociale rettigheder og på den anden side er det deres ansvar aktivt at fremme grundlæggende rettigheder, herunder respekt for mindretalsrettigheder;

1.4

fremhæver, at de politikker og regler, der anvendes af lokale myndigheder, ikke må være hverken retligt eller faktisk diskriminerende og skal fremme social, økonomisk og politisk integration;

1.5

erkender, at fattigdom, social udstødelse og ghettoisering kan føre til ekstremisme og mener derfor, at effektive integrationspolitikker, herunder tiltag på uddannelses- og boligområdet på regionalt og lokalt plan, indirekte kan være medvirkende til at forhindre voldelig ekstremisme, og at der bør gøres en særlig indsats i forhold til unge i ghettoerne i byerne;

1.6

anfører, at der i flere byer, kommuner og regioner er gjort en reel indsats for at sikre bedre beskyttelse af mindretal baseret på princippet om multikulturelle samfund og forståelse for EU's rigdom og mangfoldighed og foreslår derfor på baggrund af det bevismateriale, der er indsamlet af Regionsudvalgets medlemmer, at der først udarbejdes et ikke-udtømmende katalog af bedste praksis på lokalt og regionalt niveau som det, der er vedlagt nærværende udtalelse.

2.1.1

mener, at de lokale og regionale myndigheder kan gøre en forskel i kampen mod racisme, antisemitisme, islamofobi, fremmedhad, homofobi og angreb på mindretalsgrupper, navnlig romaer og statsborgere fra tredjelande, ved at fremme mangfoldighed i nærmiljøet og leve op til princippet om, at mangfoldighed gør samfundet rigere;

2.1.2

foreslår, at de lokale og regionale myndigheder på lokalt plan iværksætter passende foranstaltninger til at forbedre beskyttelsen af mindretals rettigheder og løse problemerne med racisme og fremmedhad i europæiske byer og regioner, for eksempel ved at

2.1.3

er enigt med Parlamentet i, at romaernes situation vækker særlig bekymring og mener derfor, at Roma-samfundet har brug for særlig beskyttelse, ikke mindst i betragtning af dets størrelse og særegenhed;

2.1.4

anser integreringen af romaer for at være en stor udfordring for regionale og lokale myndigheder og opfordrer EU-institutionerne, de nationale regeringer og lokale og regionale myndigheder til at fastlægge en fælles integreret strategi, der på lokalt plan vil lette den politiske, sociale og økonomiske integration og samtidig fremme respekten for mangfoldighed og tolerance. Til det formål foreslår Regionsudvalget, at følgende foranstaltninger iværksættes på lokalt og regionalt niveau:

2.1.5

fastholder, at det for at undgå ekstremisme og segregation er vigtigt, at der på regionalt og lokalt niveau er en dialog mellem de religiøse og etniske grupper, hvilket også kunne føre til en fælles forståelse af de europæiske samfunds ligheder og forskelligheder.

2.1.6

støtter Parlamentets fremhævning af, at homofobi i Europa giver anledning til særlig bekymring især under henvisning »til en række foruroligende tildragelser, der har fundet sted i nogle af EU's medlemsstater ...«

2.2.1

mener, at ligestillingsstandarder for leveringen af tjenesteydelser kun kan opnås, hvis lokale og regionale myndigheder fastlægger politiske mål og indikatorer, der kan være til hjælp ved vurderingen af, i hvilken udstrækning politikkerne er blevet gennemført, og Regionsudvalget ønsker at medvirke ved fastlæggelsen af disse indikatorer;

2.2.2

erkender, at ligestillingsstandarder og -planer, der har til formål at skabe strategier for ligestilling, der går på tværs af samfundsgrupperne, og for lige muligheder uanset race, køn, handicap og seksuel orientering, i højere grad anerkender betydningen af retfærdig behandling og lige adgang til de lokale og regionale myndigheders tjenester og til beskæftigelse, der er udviklet som et redskab, der skal sætte de lokale og regionale myndigheder i stand til at integrere køn, race eller handicap i kommunalpolitik og i praksis på alle niveauer;

2.2.3

mener, at lokale og regionale myndigheder bør levere lokale tjenester af høj kvalitet, som er tilgængelige for alle og opfylder behovene i de enkelte kvarterer og blandt de enkelte samfundsgrupper i byerne, og etablere en ramme, inden for hvilken samhørighed og bæredygtighed kan blomstre ved at vende tilbage til allerede fastlagt bedste praksis som for eksempel:

2.3.1

gør opmærksom på, at uddannelse er et hovedredskab for mindretals integration i det sociale og politiske liv i det land, hvor de bor, og for at skabe tolerance og respekt for forskellighed, og at lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i den henseende;

2.3.2

opfordrer ligesom Europa-Parlamentet indtrængende medlemslandene til at gøre deres yderste for at sikre, at børn af flygtninge, asylansøgere og indvandrere integreres effektivt i uddannelsessystemerne. Offentlige myndigheder bør endvidere medvirke til at sikre, at medlemmer af mindretal får alle muligheder for at erhverve de sproglige færdigheder, som er nødvendige for en vellykket integration;

2.3.3

understreger, at erhvervelse af tilstrækkelige sproglige færdigheder i det officielle EU-sprog, hvor mindretallet bor, øger mulighederne for effektiv integration og anfører, at de lokale og regionale myndigheder inden for rammerne af deres beføjelser, i det omfang det er hensigtsmæssigt, bør sørge for, at der selv i børnehaver er gratis adgang til integrationsprogrammer med bl.a. frivillige sprogkurser i det officielle sprog;

2.3.4

er bekymret over den demotiverende effekt af høj ungdomsarbejdsløshed og anbefaler anvendelse af positive foranstaltninger særligt i forbindelse med dårligt stillede gruppers adgang til arbejdsmarkedet;