1)

Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (1) af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), navnlig 4., 18., 34., 28. og 29. betragtning samt artikel 3, nr. 2, artikel 11, 12 og 23, samt forsigtighedsprincippet og princippet om beskyttelse af menneskers sundhed i artikel 191 TEUF og 174 [TEF] fortolkes således, at en medlemsstat, ved anvendelse af en national lov, kan fastsætte, at vurderingen af sundhedsmæssige skader udgør en retsakt, som ikke er en del af proceduren for udstedelse og revurdering af en integreret miljøgodkendelse — i den foreliggende sag [premierministerens dekret] fra 2017 — og hvis udarbejdelse ikke nødvendigvis har automatiske virkninger i form af, at den kompetente myndighed tidligt og på en effektiv måde tager hensyn til denne vurdering som led i en procedure for revurdering af den integrerede miljøgodkendelse/premierministerens dekret, især når resultaterne af vurderingen viser en uacceptabel sundhedsrisiko for en betydelig befolkningsgruppe, som er ramt af forurenende emissioner, eller skal direktivet derimod fortolkes således, at (i) den acceptable risiko for menneskers sundhed kan fastlægges på baggrund af videnskabelige epidemiologiske analyser, og (ii) vurderingen af sundhedsmæssige skader skal udgøre en retsakt, som indgår i proceduren for udstedelse og revurdering af den integrerede miljøgodkendelse/premierministerens dekret, og endog udgøre en nødvendig forudsætning herfor, og i særdeleshed tages i betragtning på nødvendig, faktisk og tidlig vis af den kompetente myndighed i forbindelse med udstedelse og revurdering af den integrerede miljøgodkendelse?

2)

Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010, navnlig 4., [15.], 18., 21., 34., 28. og 29. betragtning samt artikel 3, nr. 2, artikel 11, 14, 15, 18 og 21, fortolkes således, at en medlemsstat, ved anvendelse af en national lov, skal fastsætte, at den integrerede miljøgodkendelse (i den konkrete situation den integrerede miljøgodkendelse fra 2012, premierministerens dekret fra 2014 og premierministerens dekret fra 2017) altid skal tage højde for samtlige emitterede stoffer, som videnskabeligt er kendt som skadelige, herunder fraktionerne af PM10 og PM2,5, som det vurderede anlæg uanset genererer, eller kan direktivet derimod fortolkes således, at den integrerede miljøgodkendelse (den administrative foranstaltning om godkendelse) kun skal omfatte de forurenende stoffer, som forudgående er identificeret på grundlag af arten og typen af den udførte industrielle aktivitet?

3)

Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010, navnlig 4., 18., 21., 22., 28., 29., 34. og 43. betragtning samt artikel 3, nr. 2 og 25, artikel 11, 14, 16 og 21, fortolkes således, at en medlemsstat, ved anvendelse af en national lov, kan udsætte den frist, inden for hvilken driftslederen for en industriel aktivitet, som medfører alvorlig og betydelig fare for miljøet og menneskers sundhed, skal tilpasse den industrielle aktivitet til den tildelte godkendelse ved at iværksætte de i godkendelsen foreskrevne foranstaltninger og aktiviteter til miljø- og sundhedsbeskyttelse, med ca. syv og et halvt år, således at fristen løber i et samlet tidsrum på elleve år?