1.2.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/24


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberstern Gerichtshof (Østrig) den 19. oktober 2020 — OE mod VY

(Sag C-522/20)

(2021/C 35/36)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberstern Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: OE

Sagsøgt: VY

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 3, stk. 1, litra a), sjette led, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (1) af 27. november 2003 i strid med forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 18 TEUF, fordi sagsøgeren i henhold til denne bestemmelse, afhængigt af sit statsborgerskab, som betingelse for, at kompetencen ligger hos retterne i opholdsstaten, skal have opholdt sig i den pågældende stat i kortere tid end i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a), femte led, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Fører en sådan tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling til, at det efter grundreglen i artikel 3, stk. 1, litra a), femte led, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 for alle sagsøgere uanset deres statsborgerskab er en betingelse for, at de kan påberåbe sig opholdsstedet som værneting, at de har opholdt sig i den pågældende stat i 12 måneder, eller skal det lægges til grund, at betingelsen for alle sagsøgere er et ophold af 6 måneders varighed?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.11.2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EFT 2003, L 338, s. 1).