24.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/3


Sag anlagt den 22. juni 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark

(Sag C-323/11)

2011/C 282/05

Processprog: dansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved I. Hadjiyiannis og U. Nielsen, befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Danmark

Påstande

det fastslås, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (1) af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Unionens vandpolitiske foranstaltninger. ved ikke at offentliggøre de endelige vandområdeplaner senest den 22. december 2009 og ved ikke at sende deres kopi til Kommissionen senest den 22. marts 2010, og under alle omstændigheder ved ikke at have underrettet Kommissionen herom.

Kongeriget Danmark tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det bestemmes i direktivets artikel 13, stk. l, 2 og 6, at medlemsstaterne skal vedtage de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet senest den 22. december 2009, og at de skal sende deres kopi til Kommissionen senest den 22. marts 2010.

Da Kommissionen ikke råder over andre oplysninger, der giver den mulighed for at fastslå, at de nødvendige bestemmelser er vedtaget, må Kommissionen gå ud fra, at Danmark endnu ikke har vedtaget disse bestemmelser og dermed har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivet.


(1)  EFT L 327 af 22.12.2000, s. l.