3.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/20


Sag anlagt den 21. april 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Estland

(Sag C-195/10)

(2010/C 179/33)

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Marghelis og E. Randvere)

Sagsøgt: Republikken Estland

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Estland ikke har gennemført artikel 8, litra a), nr. iv), og artikel 10 i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (1) korrekt.

Republikken Estland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

§ 91, nr. 5), i jäätmeseaduse (estisk lov om bortskaffelse af affald) foreskriver hverken, at sikkerheden tilbageholdes, så længe anlægget er genstand for vedligeholdelse og efterbehandling i overensstemmelse med artikel 13, litra d), eller, at oprydningsomkostningerne for affaldsbortskaffelsesanlægget er dækket i en periode på mindst 30 år.


(1)  EFT L 182, s. 1.