26.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/23


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Berlin (Tyskland) den 29. oktober 2007 — M.C.O. Congres mod suxess GmbH

(Sag C-476/07)

(2008/C 22/44)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: M.C.O. Congres

Sagsøgt: suxess GmbH

Præjudicielt

Skal artikel 9, stk. 2, litra e), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (1), som senest ændret ved direktiv af 22. oktober 1999 (EFT L 277, s. 34), fortolkes således, at når der foreligger andre ydelser i sammenhæng med sportslige og kulturelle ydelser i henhold til artikel 259 A, stk. 4, litra a), i Code Général des Impots i form af, at det tillades ydelsesmodtageren at reklamere på flader, på steder til arrangementer og på T-shirts, da er der tale om reklamevirksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 9, stk. 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. april 1977, med det resultat, at leveringsstedet for ydelserne er det sted, hvor modtageren af nævnte ydelser har sit erhvervsmæssige hjemsted?


(1)  EFT L 145, s. 1.