61997J0083

Institutionernes retsakter - direktiver - medlemsstaternes gennemfoerelse - en rent administrativ praksis utilstraekkelig

(EF-traktaten, art. 189, stk. 3)

En rent administrativ praksis, som ifoelge sagens natur frit kan aendres af forvaltningen, og som ikke er bragt til offentlighedens kundskab paa passende maade, kan ikke anses for at udgoere en gyldig opfyldelse af de forpligtelser, der i henhold til traktatens artikel 189 paahviler de medlemsstater, som et direktiv er rettet til.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 24. februar 1997 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser efter EF-traktaten, da den ikke inden for den fastsatte frist har sat de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme Raadets direktiv 92/43/EOEF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7, herefter »direktivet«).

2 I medfoer af direktivets artikel 23 skulle medlemsstaterne saette de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet inden for en frist paa to aar fra dets meddelelse og straks underrette Kommissionen herom. Da direktivet blev meddelt Forbundsrepublikken Tyskland den 5. juni 1992, udloeb denne medlemsstats frist for at ivaerksaette det den 5. juni 1994.

3 Den 9. august 1994 tilsendte Kommissionen i medfoer af traktatens artikel 169 forbundsregeringen en aabningsskrivelse, da den ikke havde modtaget nogen underretning eller paa anden maade var blevet informeret om, ved hvilke foranstaltninger direktivet var blevet gennemfoert i den tyske retsorden. Samtidig anmodede Kommissionen regeringen om at fremsaette sine bemaerkninger inden for en frist paa to maaneder.

4 Ved skrivelse af 25. oktober 1994 svarede forbundsregeringen Kommissionen, at de tyske myndigheder var ved at udarbejde de noedvendige bestemmelser til gennemfoerelse af direktivet, og at det i afventning af lovgivningens faerdiggoerelse ville blive anvendt paa grundlag af gaeldende ret. Imidlertid gjorde forbundsregeringen gaeldende, at direktivets bestemmelser om bevaring af naturtyper endnu ikke var relevante for omraaderne af faellesskabsbetydning, at bestemmelserne om beskyttelse af arter allerede i vidt omfang var gennemfoert i den gaeldende forbundslov om miljoebeskyttelse, og at direktivet generelt indeholdt visse unoejagtigheder, som besvaerliggjorde gennemfoerelsen.

5 Da forbundsregeringen ikke havde givet Kommissionen underretning om de bebudede gennemfoerelsesforanstaltninger, fremsatte denne den 28. november 1995 en begrundet udtalelse, hvori den opfordrede forbundsregeringen til at traeffe de kraevede foranstaltninger for, at den begrundede udtalelse kunne efterkommes inden for en frist paa to maaneder fra dens meddelelse. Forbundsregeringen reagerede ikke paa den begrundede udtalelse.

6 Under disse omstaendigheder besluttede Kommissionen at anlaegge naervaerende sag.

7 Forbundsregeringen har ikke bestridt, at den ikke har vedtaget samtlige noedvendige foranstaltninger for at gennemfoere direktivet. Regeringen fremhaever imidlertid, at direktivet efter udloebet af gennemfoerelsesfristen er blevet anvendt umiddelbart af de kompetente myndigheder, og at de eksisterende nationale regler fortolkes i overensstemmelse med faellesskabsretten. Det tilfoejes, at man forbereder en lov, som isaer skal tage sigte paa gennemfoerelsen af direktivet.

8 Da det omtvistede direktiv ikke er blevet gennemfoert af Forbundsrepublikken Tyskland inden for den fastsatte frist, maa der gives Kommissionen medhold i sagen.

9 Det fremgaar af fast retspraksis, at en rent administrativ praksis, som ifoelge sagens natur frit kan aendres af forvaltningen, og som ikke er bragt til offentlighedens kundskab paa passende maade, ikke kan anses for at udgoere en gyldig opfyldelse af den forpligtelse, der i henhold til EF-traktatens artikel 189 paahviler de medlemsstater, som et direktiv er rettet til (jf. bl.a. dom af 12.10.1995, sag C-242/94, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 3031, praemis 6).

10 Herefter maa det fastslaas, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser efter naevnte direktivs artikel 23, da den ikke inden for den fastsatte frist har sat de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet.

Sagens omkostninger

11 I medfoer af procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, saafremt der er nedlagt paastand derom. Da Kommissionen har nedlagt paastand om, at Forbundsrepublikken Tyskland paalaegges sagens omkostninger, og da denne har tabt sagen, paalaegges det Forbundsrepublikken Tyskland at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

1) Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser efter Raadets direktiv 92/43/EOEF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, da den ikke inden for den fastsatte frist har sat de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet.

2) Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.