C_2012143DA.01012501.xml

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union besluttede henholdsvis den 15. november 2011 og den 29. november 2011 under henvisning til artikel 172 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som vedtog udtalelsen den 3. februar 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 478. plenarforsamling den 22.-23. februar 2012, mødet den 22. februar, følgende udtalelse med 131 stemmer for, 1 imod og 2 hverken for eller imod:

Denne udtalelse indgår i en pakke bestående af fem EØSU-udtalelser om "Connecting Europe-faciliteten" og retningslinjerne for den, som Kommissionen offentliggjorde i oktober 2011. Pakken består af følgende udtalelser: TEN/468 om "Connecting Europe-faciliteten" (ordfører: Raymond HENCKS), TEN/469 om "Retningslinjer for transeuropæiske telenet" (ordfører: Antonio LONGO), TEN/470 om "Retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur" (ordfører: Egbert BIERMANN), TEN/471 om "Retningslinjer for det transeuropæiske transportnet" (ordfører: Stefan BACK) samt TEN/472 om "Europa 2020-initiativet med projektobligationer til infrastruktur" (ordfører: Armin DUTTINE).

1.1 EØSU støtter målet om at foretage en modernisering og en omfattende udbygning af den europæiske energiinfrastruktur. En effektiv, sikker og stabil europæisk energiinfrastruktur udgør – sammen med diversificeringen af energikilder, forsyningskilder og transitruter – grundlaget for en sikker og stabil europæisk energiforsyning.

1.2 Finanskrisen har vist, at navnlig stabile industrisektorer, men også stabile SMV-strukturer er værditilvækstfaktorer, der kan hjælpe EU hurtigere ud af krisen. Begge sektorer er afhængige af at have en stabil energiinfrastuktur med høj forsyningssikkerhed.

1.3 I fremtiden vil man hyppigere og i større omfang transportere energi over store afstande, end dette er muligt i dag. Med det for øje må man – som Kommissionen gør rede for i forslaget – skabe og gennemføre de rette betingelser.

1.4 Højspændings-jævnstrømstransmissionen skal udvikles til et stabilt net, der dækker hele EU. De lineære forbindelser, man har anvendt hidtil, er ikke fejlsikre.

1.5 Der skal skabes europæiske sammenkoblingspunkter, så man undgår kapacitetsbegrænsninger. Håndtering af kapacitetsbegrænsninger er med til at skabe forsyningssikkerhed.

1.6 En transeuropæisk energiinfrastruktur er en forudsætning for, at alle EU-lande kan udnytte deres placeringsmæssige fordele i forbindelse med de nationale energikilder. Det gælder både for vand- og vindkraft samt for solkraftanlæg i Sydeuropa. Udnyttelsen af fossile energikilder, f.eks. kul og olie, vil også kunne optimeres på denne måde.

1.7 En veludbygget energiinfrastruktur er en forudsætning for, at omstillingen til en bæredygtig og sikker energiforsyning med lavere CO2-udslip kan lykkes.

1.8 EØSU støtter oprettelsen af Connecting Europe-faciliteten. Endnu har man kun foretaget skøn over det nødvendige investeringsniveau. Gennemførelsen forudsætter dog konkrete beregninger af det faktiske investeringsbehov samt bedre rammebetingelser for og midler til innovationer inden for udviklingen af den europæiske energiinfrastruktur. Det bør ikke ske på bekostning af den lige så nødvendige udvidelse af distributionsnettene i medlemsstaterne og regionerne. Det er nødvendigt med netafgifter på alle niveauer, der fremmer private investeringer. På samme måde er der behov for effektive offentlige garanti- og støtteprogrammer for at tiltrække private investeringer.

1.9 Kriterierne for projekttildeling har afgørende betydning. De skal udformes, så de er gennemskuelige for netoperatørerne, de virksomheder, der producerer eller forbruger energi samt for borgerne. EØSU bifalder de strukturer vedrørende borgernes og regionernes deltagelse, der er formuleret i forslaget. Derfor tilslutter EØSU sig de kriterier for projekttildeling, der er defineret i bilaget til forordningsforslaget.

1.10 Det er nødvendigt at udvide det europæiske elnet for at optimere belastningen, men også for at udnytte energieffektivitetspotentialet fuldt ud. For at undgå, at netudvidelsen bremser væksten i EU, er man nødt til at fremskynde tilladelsesproceduren markant. Også på det område bifalder EØSU forslagene i udkastet til forordning. Medlemsstaterne opfordres til at tage de skridt på nationalt plan, der er nødvendige for at foretage den relevante lovmæssige tilpasning.

1.11 EØSU mener, at det generelt er nødvendigt at øge accepten og styrke dialogen blandt alle de berørte parter for at kunne imødegå de udfordringer, der er forbundet med netudvidelsen.

1.12 Når det gælder forskning, er der behov for yderligere tiltag for at udligne udsvingene i elektricitetsstrømmen fra vedvarende energikilder ved hjælp af intelligente net, lagerkapacitet og intelligente koncepter for energimix. Med henblik på gennemførelsen skal der skabes retssikkerhed i hele EU.

1.13 Man bør rette særlig opmærksomhed på det europæiske elnets stabilitet set i lyset af de skiftende betingelser, hvor en stigende andel af energiforsyningen stammer fra ustabile vedvarende energikilder. Der må ikke være udsving i spændings- og frekvensstabiliteten.

1.14 Der skal opnås bred opbakning blandt borgerne, hvis man vil etablere en transeuropæisk energiinfrastruktur. De muligheder, der foreslås i forordningsforslaget, er et vigtigt skridt i denne retning. Disse muligheder skal udvides i de enkelte medlemsstater, hvis der er behov for det.

1.15 Der vil blive stillet høje krav til arbejdstagerne både i forbindelse med etableringen og driften af de transnationale energinet. Det er en nødvendig del af et sådant koncept, at medarbejderne har tilstrækkelige kvalifikationer og gennemgår efteruddannelse. Der er især behov for specifik efteruddannelse af højtkvalificerede medarbejdere som ledende personale og ingeniører, der fokuserer på områder som innovation, forskning og risikoforebyggelse i forbindelse med energitransport mellem forskellige lande, samt vedrørende de nationale lovgivninger, der hele tiden ændres. Man bør også være opmærksom på at overholde sociale standarder, når der tildeles kontrakter.

1.16 EØSU udtrykker tilfredshed med, at ideen om et omfattende gasnet bibeholdes. Forbindelser til forskellige gasproducerende regioner øger forsyningssikkerheden.

1.17 De forskningsprojekter vedrørende opsamling og lagring af CO2, som EU har iværksat, går meget trægt fremad. Man bør allerede nu planlægge et net, der forbinder forskningscentre og de potentielle lagringsanlæg med hinanden eller selv fungerer som lager, selv om det på nuværende tidspunkt er tvivlsomt, om dette kan realiseres inden 2020. Derfor opfordrer EØSU til at iværksætte en opfølgningsproces, der fokuserer på at udforske og afprøve denne teknologis anvendelighed (se også CESE 1203/2008 – "Geologisk lagring af kuldioxid", ordfører: Gerd Wolf) (1).

2.1 Udformningen af Europas energifremtid er en stor udfordring for EU's politikker og samfund. Konsekvent, målrettet og virkelighedsnær handling – f.eks. med udgangspunkt i gennemførlighedsundersøgelser - er en forudsætning for, at dette mål kan gennemføres. Det indebærer også, at EU må have et fælles koncept, der rækker ud over medlemsstaternes grænser.

2.2 En fælles europæisk strategi skal overordnet set have EU's tre energipolitiske mål for øje, nemlig forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed. Bestræbelserne på at nå disse tre mål indebærer dog også et socialt ansvar, nemlig at sikre, at alle EU's borgere har adgang til energi til en overkommelig pris.

2.3 Den 17. november 2010 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om "Prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter". Her krævede man en ny europæisk energiinfrastrukturpolitik, som danner udgangspunkt for koordineringen af den transeuropæiske udvikling af nettet. Det indebærer, at man både reviderer og videreudvikler de hidtidige strategier og koncepter for de transeuropæiske energinet.

2.4 Endelig vedtog Kommissionen den 19. oktober 2011"Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF". Målet er at etablere et indre marked for energiinfrastruktur, der skal træde i kraft den 1. januar 2013. Den transeuropæiske energiinfrastruktur indgår dermed i EU's energikoncept 2020. Konceptet omfatter bl.a. integration af alle medlemsstater i det europæiske net, fremme af bæredygtig energiudvinding, øget energieffektivitet, reduktion af udledningen af drivhusgasser samt udvikling af vedvarende energi.

2.5 Energiinfrastruktur vil fremover få langt større betydning: Den tyske forbundsregerings etiske komité for en sikker energiforsyning betegner infrastruktur som "kernen i en højteknologisk økonomi" (2).

2.6 Medlemsstaternes nationale energikilder skal integreres i den europæiske energiinfrastruktur. Således kan f.eks. avancerede olie- og kulfyrede kraftværker bidrage til grundforsyningen og være med til at udligne udsving i elproduktionen.

3.1 Det indholdsmæssige grundlag for det foreliggende "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur" består i, at medlemsstaterne forpligtes til at deltage i de transeuropæiske infrastrukturforanstaltninger og samtidig at etablere effektive transportstrukturer. Set i lyset af den støt stigende energiefterspørgsel er det absolut nødvendigt at etablere et transeuropæisk energinetsamarbejde. Alle energisektorer er berørt af dette.

3.2 I forslaget formuleres der 12 prioriterede energiinfrastrukturprojekter og -områder. Alle medlemslande er, afhængig af deres interesser, integreret i de enkelte projekter. Det drejer sig om:

3.3 Kommissionsforslaget opererer med 15 kategorier for de fire infrastrukturområder (bl.a. for elmotorveje, faciliteter til lagring af el, gasledninger, olietransport og CO2-rørledninger). Dette er en forudsætning for, at alle berørte parter arbejder ud fra de samme, alment accepterede begreber.

3.4 Det samme er tilfældet for de bindende regler for samarbejde mellem grupper i forbindelse med den regionale gennemførelse. Disse spilleregler gælder for alle regionale grupper og har til formål at forbedre samarbejdet. Alle berørte interessegrupper skal integreres i disse grupper. Eftersom projekterne har betydelige konsekvenser, både inden for de enkelte medlemsstaterne og på tværs af grænserne, er disse regler og indikatorer absolut nødvendige.

3.5 Ikke kun elpriserne, men også netpriserne varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Derfor bliver der formuleret en metode til cost-benefit-analyse, som kan bruges til at udvikle og sammenligne scenarier inden for de enkelte energisektorer, f.eks. vedrørende efterspørgsel, priser og produktionskapacitet.

3.6 Endelig bliver der udviklet retningslinjer for gennemsigtighed og offentlighedens deltagelse. Her tages der hensyn til, at de forskellige regler, der gælder i medlemsstaterne, kræver, at der skabes en fælles procedure. Det foreslås at udvikle en procedurehåndbog. Målet er en bred inddragelse af borgerne. De bindende ordninger, der er foreslået i denne sammenhæng, bør gælde i hele EU, så procedurerne kan tilpasses til hinanden (se bilag II i forslaget).

3.7 Det giver samtidig mulighed for at gennemføre pilotprojekter vedrørende offentlig deltagelse med det formål at udvikle en europæisk deltagelseskultur.

3.8 Offentlig deltagelse af lokale og regionale myndigheder, erhvervslivet og borgerne tilføres hermed en helt ny dimension. Det er offentligheden i de berørte medlemsstater, der deltager – og ikke bare offentligheden i en stat. Således skaber man så at sige tværnational deltagelse, hvilket kan og bør føre til en europæisk deltagelseskultur. Regionsudvalget har behandlet dette aspekt indgående i sin udtalelse om "Prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter" (3) (se bl.a. punkt 3 og 4).

3.9 Retsgrundlaget for gennemførelsen af en mulig forordning udgøres i første række af artikel 171, stk. 1 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der er entydigt formuleret, samt den almindelige lovgivningsprocedure iht. artikel 172. Det er vigtigt at sikre, at medlemsstaterne bibeholder deres beføjelser med hensyn til energimixet. EU's beføjelser med hensyn til transeuropæiske net er nyttige i den kontekst, og bør udvides yderligere.

3.10 Der er afsat omkring 210 mia. euro til udviklingen af den europæiske energiinfrastruktur frem til 2020 (4). Omfanget af privat finansiering forventes at ligge på omkring 50 %. Kommissionen er netop nu i gang med at drøfte og udvikle finansieringsinstrumenter for at opnå en andel i denne størrelsesorden. Finansieringsinstrumenterne bliver evalueret af TEN-studiegruppen "Europa 2020-initiativet med projektobligationer til infrastrukturprojekter" (5).

3.11 Den foreslåede forordning skal træde i kraft den 1. januar 2013. Forordningens finansieringsprincipper er en del af EU's planlagte finansielle ramme for 2014-2020.

4.1 Energiforsyning med en moderne energiinfrastruktur er en grundlæggende forudsætning for det europæiske samfunds videre udvikling. På den baggrund hilser EØSU Kommissionens forslag velkommen. Det er et vigtigt element i gennemførelsen af de energipolitiske mål for 2020.

4.2 I forslaget satses der på en mellemløsning mellem gennemsigtighed på markedet, nødvendig regulering og markedsøkonomisk frihed. Det er et positivt aspekt. På nuværende tidspunkt reguleres medlemsstaternes energimarkeder på meget forskellig vis. Der er risiko for, at der opstår interessekonflikter. Derfor søger man at tilpasse de nationale energimarkeder under hensyntagen til nationale behov.

4.3 Der er mulighed for fælles målrettet handling, særligt når det gælder de foreslåede planer om fælles indikatorer og regler, der er bindende for alle. På den måde kan man minimere uenigheder om definitioner.

4.4 Målsætningen om at udvikle et superenerginet og skabe decentrale intelligente net vil få flere positive følgevirkninger:

4.5 Med de lokale og regionale myndigheders planlagte deltagelse vokser opbakningen til de innovationer på infrastrukturområdet, som de har foreslået. Regionsudvalget fremhævede dette aspekt tydeligt i sin udtalelse om emnet.

4.6 Netreguleringen skal justeres. Der skal findes en metode til at erstatte operatørernes profitorienterede holdning med mere omfattende koncepter. Her udgør den tekniske gennemførlighed et centralt spørgsmål, og det samme gør den økonomiske, bæredygtige og sociale gennemførelse.

4.7 Energilagring er en relevant bestanddel af en moderne energiinfrastruktur. Hidtil har dette aspekt især drejet sig om gas og olie. Den hidtidige energilagring bliver udvidet til også at omfatte lagring af el. Generelt kan man spørge, om det drejer sig om projekter af fælles interesse, eller om der er tale om nationale projekter. Der findes stadig ingen EU-lovgivning på dette område, og det giver anledning til alvorlige retlige betænkeligheder. Derfor opfordres Kommissionen til at udvikle et forslag, der skaber retssikkerhed i forbindelse med energilagring. Udover de muligheder for energilagring, der hidtil er kommet i betragtning til støtte, skal forslaget tage hensyn til alle tænkelige tekniske alternativer, f.eks. akkumulatorer, dampteknikker, brint eller metan. Desuden vil det være hensigtsmæssigt at iværksætte støttede forskningsprojekter sideløbende med gennemførelsen.

4.8 I medlemsstater med nationale økonomiske og sociale råd bør disse konsulteres og inddrages som rådgivere i planlægningen og gennemførelsen.

4.9 De nationale bestemmelser vedrørende arbejdstagernes medbestemmelse og deltagelse bliver integreret i de regionale energiinfrastrukturprojekter. Det er en central forudsætning for, at udviklingen af de eksisterende og kommende arbejdspladser i de europæiske infrastrukturprojekter får en social dimension.

4.10 Infrastrukturprojekternes medarbejdere skal have passende kvalifikationer og gennemgå efteruddannelse, så gennemførelsen kan foregå uden problemer.

4.11 EU's borgere skal have detaljeret information om de nye infrastrukturprojekter. Uden bred offentlig opbakning kan projekterne ikke gennemføres.

4.12 Infrastrukturomkostningerne indregnes i de energipriser, som slutbrugerne betaler, og lægges i praksis oveni forbrugerpriserne. Dermed risikerer man, at nogle borgere mister adgangen til elektricitet. Det nævnes kun flygtigt i forslaget. Der skal udvikles supplerende koncepter for bekæmpelse af energifattigdom i Europa. I sidste ende er det afgørende, om det lykkes at skabe konkurrence på energimarkedet og dermed modvirke prisstigninger.

4.13 Infrastrukturomkostningerne vil også blive optimeret, hvis man producerer den rette energi på det rette sted. Vindenergi skal altså produceres i regioner med meget vind, mens solenergi skal produceres i områder med meget sol. Det vil ikke kun optimere energiproduktionen, men også energitransporten.

4.14 Industrien og SMV'erne er fortsat vigtige værditilvækstfaktorer i Europa. Også her er det en væsentlig forudsætning, at der findes en stabil energiforsyning til priser, der er konkurrencedygtige på det internationale marked.

4.15 Der er endnu ikke fundet en løsning vedrørende den planlagte udvikling af infrastruktur til CO2-transport. På nuværende tidspunkt diskuteres fordelene og ulemperne ved denne teknik. Men eftersom fossile energikilder som olie, gas og kul på mellemlang sigt fortsat vil være en del af Europas energimix er der brug for ledsageforanstaltninger for at øge satsningen på denne teknik og skabe en tilsvarende infrastruktur for at kunne nå EU's langsigtede mål på klimaområdet. På nuværende tidspunkt er der dog næsten ingen pilotprojekter. Det er tvivlsomt, om dette kommer til at ske inden eller efter 2020.

4.16 På den baggrund bifalder EØSU forordningsforslaget om energiinfrastruktur og støtter, under hensyntagen til de nævnte henstillinger, en hurtig gennemførelse.

Bruxelles, den 22. februar 2012

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(2) "Tysklands energiomstilling – et fælles fremtidsprojekt", offentliggjort af den etiske komité for en sikker energiforsyning, Berlin, 30. maj 2011, s. 38.

(4) Kommissionens forslag operer med ca. 140 mia. euro til højspændingstransmissionssystemer, lagerkapacitet og applikationer intelligente net, ca. 70 mia. euro til højtryksrørledninger til transmission af gas og ca. 2,5 mia. euro til CO2-transportinfrastruktur.

(5) Se EØSU-udtalelse om "Europa 2020-initiativet med projektobligationer til infrastrukturprojekter" (Se side 3 i denne EUT).