Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF /* KOM/2011/0658 endelig - 2011/0300 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET Begrundelse og formål Hvis Unionens centrale energipolitiske mål om
konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed skal opfyldes, skal der
gøres en stor indsats for at modernisere og udvide den europæiske energiinfrastruktur
og sammenkoble nettene på tværs af grænserne. Kommissionens meddelelse om
energiinfrastrukturprioriteter for 2020 og derefter[1],
som blev vedtaget den 17. november 2010, opfordrede derfor til en ny strategi
for EU's energiinfrastruktur for at samordne og optimere netudviklingen for
hele kontinentet. Meddelelsen bekræftede navnlig, at det er nødvendigt med en
grundig revision af den nuværende strategi og finansieringsrammen for de
transeuropæiske energinet (TEN-E). Den nye strategi er afgørende for at
iværksætte energisolidariteten mellem medlemsstaterne, fuldende det indre
marked og tilslutte isolerede regioner, og for at der findes alternative
forsynings- og transmissionsruter og energikilder, at vedvarende energi
videreudvikles og konkurrere med traditionelle energikilder, som fremhævet af
Det Europæiske Råd den 4. februar 2011. Den 29. juni 2011 vedtog Kommissionen
meddelelsen "Et budget for Europa 2020" om den næste flerårige
finansielle ramme (2014-2020)[2]. Deri foreslås
oprettelsen af Connecting Europe-faciliteten, der skal fremme færdiggørelsen af
prioriteret infrastruktur inden for energi og transport og digital
infrastruktur via en enkelt fond på 40 mia. EUR, hvoraf 9,1 mia. EUR
er afsat til energi[3]. Nærværende forslag fastsætter regler for den
rettidige udvikling og interoperabilitet for de transeuropæiske net på
energiområdet for at nå de energipolitiske mål i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, dvs. at sikre et fungerende indre marked for energi,
sikre forsyningssikkerheden i Unionen, fremme energieffektivitet og udvikling
af nye og vedvarende energiformer og at fremme sammenkoblingen af energinet. Mere specifikt tager denne forordning sigte på
en fuld integration af det indre marked for energi, herunder ved at sikre, at
ingen medlemsstat er isoleret fra det europæiske net, og bidrager til
bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse ved at gøre EU i stand til at nå målet
om 20 % reduktion af udledningen af drivhusgasser[4],
20 % forøgelse af energieffektiviteten og 20 % vedvarende energi i
det endelige energiforbrug i 2020, samtidig med at forsyningssikkerheden og
solidariteten mellem medlemsstaterne sikres. Ved at forfølge disse mål vil forslaget
endvidere bidrage til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og have positiv
virkning for hele Den Europæiske Union for så vidt angår konkurrenceevne og
økonomisk, social og territorial samhørighed. Med dette mål for øje fastlægger dette
initiativ derfor - for perioden frem til 2020 og derefter - et begrænset antal
prioriterede transeuropæiske korridorer og områder, der omfatter el- og gasnet
samt olie- og kuldioxidtransportinfrastruktur, hvor der er størst behov for en
EU-indsats. Derefter søges disse prioriteter gennemført ved at: –
strømline tilladelsesprocedurerne for at opnå en
væsentlig kortere varighed for projekter af fælles interesse og øge
offentlighedens deltagelse og accept i forbindelse med gennemførelsen af
sådanne projekter –
lette reguleringen af projekter af fælles interesse
på el- og gasområdet ved at fordele omkostningerne ud fra de opnåede positive
virkninger og sikre, at tilladte afkast stemmer overens med risiciene –
sikre gennemførelsen af projekter af fælles
interesse ved at tilvejebringe den nødvendige markedsbaserede og direkte
finansielle EU-støtte. Hvad angår sidstnævnte, udgør forslaget grundlaget for,
om projekter af fælles interesse kan anses for støtteberettigede og modtage
finansiel EU-støtte fra Connecting Europe-faciliteten, for hvilken der
foreligger et særskilt forslag til retsakt. Forslaget er en strategisk
prioritet i Kommissionens arbejdsprogram for 2011. Generel baggrund Opgaven med at sammenkoble EU's
energiinfrastruktur og tilpasse den til nye behov er væsentlig, hastende og
berører alle energisektorer. Elnettene skal opgraderes og moderniseres for
at imødekomme den voksende efterspørgsel efter elektricitet, der skyldes en
omfattende ændring i den overordnede energiværdikæde og energimikset. Nettene
skal også hurtigst muligt udbygges og opgraderes, herunder også med "elmotorveje"
for at fremme markedsintegrationen og fastholde de aktuelle
systemsikkerhedsniveauer, men især for at transportere og balancere
elektricitet fra vedvarende energikilder, som forventes mere end fordoblet i
årene 2007-2020. Samtidig vil det ikke være muligt at nå EU's 2020-mål for
energieffektivitet og energi fra vedvarende energikilder uden mere innovative
og intelligente net på både transmissions- og distributionsniveauet, navnlig
ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologier. Hvis der er sikkerhed for forsyningerne, vil
naturgas fortsat indtage en central plads i EU's energimiks i de kommende
årtier og få større og større betydning som backup-brændsel for varierende elproduktion.
På mellemlangt sigt vil udtømningen af egne konventionelle naturgasressourcer
nødvendiggøre yderligere diversificerede importer. Gasnettene skal være endnu
mere fleksible, og der er behov for dobbeltrettede rørledninger, større
lagerkapacitet og fleksible forsyninger, herunder flydende naturgas (LNG) og
komprimeret naturgas (CNG). På baggrund af oliens rolle i energimikset i
de kommende årtier er det af strategisk betydning at opretholde uafbrudte
råolieleverancer til EU's indlandsstater i det centrale Østeuropa, som i
øjeblikket kun har begrænsede forsyningsruter. Endelig vil teknologier til opsamling og
geologisk lagring af CO2 (CCS) kunne nedbringe CO2-emissonerne
markant, selv om der fortsat benyttes fossile brændsler, der også i de næste
årtier vil udgøre en vigtig kilde til elproduktion. Den fremtidige udvikling af
et grænseoverskridende kuldioxidtransportnet forudsætter, at der på europæisk
plan træffes foranstaltninger nu vedrørende infrastrukturplanlægning og ‑udvikling. I sin rapport til Rådet[5]
(energiministrene) i juni 2011 anslog Kommissionen det samlede behov for
investeringer i energiinfrastrukturer af europæisk betydning frem til 2020 til
ca. 200 mia. EUR, heraf: –
ca. 140 mia. EUR til
højspændingstransmissionssystemer til elektricitet, både på land og
offshore, lagerkapacitet og applikationer til intelligente net på transmissions-
og distributionsniveau –
ca. 70 mia. EUR til højtryksrørledninger til
transmission af gas (ind i EU og mellem EU-medlemsstater),
lagerkapacitet, terminaler til flydende/komprimeret naturgas (LNG/CNG) og
infrastruktur til dobbeltrettet transmission –
ca. 2,5 mia. EUR til
kuldioxidtransportinfrastruktur. Investeringsvoluminet for perioden 2011 frem
til 2020 vil stige med 30 % for gas og op til 100 % for elektricitet
i forhold til de nuværende niveauer. Denne hastende investeringsopgave skelner
klart mellem energiinfrastrukturer og infrastrukturer i andre sektorer, da
energinet er en forudsætning for at nå 2020-målene for energi og klima og de
langsigtede klimamål. De vigtigste af de identificerede hindringer,
som ved et status quo-scenarie vil forhindre disse investeringer eller forsinke
dem langt ud over 2020-fristen, er problemer i forbindelse med
tilladelsesprocedurer (langvarige og ineffektive procedurer for udstedelse af
tilladelser og modstand i befolkningen), regulering (rammerne er ikke gearet
til at omsætte europæiske infrastrukturprioriteter) og finansiering (aktørernes
begrænsede finansielle kapacitet, mangel på tilpassede
finansieringsinstrumenter og på tilstrækkelig støtte). Gældende bestemmelser TEN-E-rammerne er udviklet og formet i
1990'erne med vedtagelsen af en serie TEN-E-retningslinjer og den tilhørende
finansieringsforordning. 2006-retningslinjerne for transeuropæiske net på
energiområdet[6] omfattede en liste over
ca. 550 projekter, der er berettigede til fællesskabsstøtte i følgende tre
kategorier: Projekter af europæisk interesse (42 i alt); prioriterede projekter
og projekter af fælles interesse. Disse projekter dækker kun el- og
gasinfrastruktur. Rapporten om gennemførelsen af TEN-E i perioden 2007-2009[7],
som blev offentliggjort i april 2010, konkluderede, at selv om strategien yder
et positivt bidrag til udvalgte projekter ved at give dem større politisk
synlighed, så er den for ufokuseret, ikke fleksibel nok og mangler en
top-down-tilgang, som kan udfylde de udpegede infrastrukturhuller. I TEN-finansforordningen[8],
som blev vedtaget den 20. juni 2007, er der fastsat betingelser for
samfinansiering af TEN-E-projekter med et budget for perioden 2007-2013 på 155
mio. EUR. TEN-E-programmets finansielle ressourcer og rammer har dog vist sig
at være utilstrækkelige i lyset af skiftet til et kulstoffattigt energisystem
og den tilhørende omfattende videreudvikling af og investeringer i
energiinfrastrukturer i de kommende år (begrænset budget og ingen
risikobegrænsningsinstrumenter, ingen finansiering uden for EU, utilstrækkelige
synergier med andre EU-midler). Det europæiske genopretningsprogram for
energiområdet[9], som blev opstillet i
forbindelse med den økonomiske og finansielle krise, har for første gang afsat
et betydeligt engangsbeløb (ca. 3,85 mia. EUR) til et begrænset antal
støtteberettigede projekter inden for elektricitets- og gasinfrastrukturer,
offshore-vindkraft og CCS-demonstrationsprojekter. Overensstemmelse med andre EU-politikker
og -mål Dette initiativ er forankret i Europa 2020-strategien
for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst[10], der placerer
energiinfrastrukturer i forreste række som led i flagskibsinitiativet "Et
ressourceeffektivt Europa". Strategien understregede behovet for hurtigst
muligt at opgradere Europas net til et europæisk "intelligent
supernet", som kobler hele kontinentet sammen, navnlig med sigte på at
integrere energi fra vedvarende energikilder. De udpegede prioriteter og de
foranstaltninger, der foreslås i dette initiativ med hensyn til tilladelsesprocedurer,
regulering og finansiering er helt i tråd med disse mål. Forslaget tager sigte på at erstatte de
nuværende retningslinjer for TEN-E og udgør en logisk pakke med Connecting
Europe-faciliteten, der skal erstatte den nuværende
TEN-finansieringsforordning. Dette initiativ er også et afgørende bidrag
til en omkostningseffektiv opnåelse af de to bindende mål på 20 % energi
fra vedvarende energikilder og 20 %[11] nedbringelse af
drivhusgasemissionerne frem til 2020 og sigter mod at følge den tilgang, der er
beskrevet i Kommissionens meddelelse om en køreplan for overgangen til en
konkurrencedygtig lavkulstoføkonomi i 2050, og EU 's langsigtede mål om en
80-95 % reduktion i drivhusgasemissionerne frem til 2050 i forhold til
1990-niveauerne[12]. Forslaget integrerer de gældende
miljøbeskyttelseskrav i en energiinfrastruktursammenhæng i overensstemmelse med
artikel 11 i TEUF. 2. RESULTATER AF HØRINGER AF INTERESSEREDE
PARTER OG KONSEKVENSANALYSE Høringer, dataindsamling og
ekspertrådgivning Dette forslag er udarbejdet på grundlag af en
bred vifte af indlæg, som medlemsstaterne og interesserede parter har bidraget
med ved forskellige lejligheder (konferencer på højt niveau, workshops,
undersøgelser), herunder to offentlige høringer om tilladelsesprocedurer og
brugen af projektobligationer i forbindelse med infrastrukturprojekter[13].
Virkningerne af de forskellige politiske løsningsmodeller er analyseret i to
konsekvensanalyser, der er gennemført i 2010 og 2011, og som bygger på
resultaterne af forskellige modeller og talrige undersøgelser, hvoraf tre
specifikt havde til opgave at undersøge investeringsbehov,
tilladelsesprocedurer og finansieringsspørgsmål. Begge konsekvensanalyser
undersøgte løsningsmulighedernes økonomiske, sociale og miljømæssige
virkninger, under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet og
proportionalitetsprincippet. Konsekvensanalyse Den første konsekvensanalyse i 2010 var
fokuseret på anvendelsesområdet for det nye initiativ (omfattede
energisektorer), dets koncept for fastlæggelse af prioriteter og udvælgelse af
projekter af fælles interesse, formen af regional koordinering og samarbejde og
generelle principper for tilladelsesprocedurer. Med udgangspunkt i denne første analyse
foretages der i 2011-konsekvensanalysen en meget grundigere gennemgang af de
politiske løsningsmodeller for tilladelsesprocedurer og offentlig høring,
regulering og finansiering, der skal gælde for projekter af fælles interesse,
som udvælges med henblik på at omsætte de tidligere udpegede
infrastrukturprioriteter. For hver af de forskellige identificerede hindringer
vurderes det, om der findes effektive og omkostningseffektive løsninger. Tilladelsesprocedurer og offentlig høring I analysen sammenlignes tre muligheder:
Indførelse af en fælles interesse-ordning; regler for tilrettelæggelse og
varighed af tilladelsesproceduren, herunder navnlig en "one-stop
shop" og en tidsfrist; og en kombination af de to nævnte muligheder. For så vidt angår foranstaltninger i
forbindelse med habitatdirektivet, forventes virkningerne af fælles europæisk
interesse-ordningen på den lokale flora og fauna kun at være relevante for en
meget lille gruppe projekter af fælles interesse, der er udpeget som eventuelt
værende i strid med Natura 2000-områder, men som dog er af afgørende betydning
for opfyldelsen af de energi- og klimapolitiske mål. Den samlede virkning af den sidstnævnte
løsningsmodel anses for at være den mest positive, da den indebærer en rettidig
færdiggørelse af næsten alle de nødvendige projekter af fælles interesse inden
2020, hvis der gennemføres passende regulerings- og
finansieringsforanstaltninger. De miljømæssige virkninger, de sociale
virkninger for beskæftigelsen og de økonomiske virkninger for BNP forventes at
blive stærkere med denne løsningsmodel, da alle projekter af fælles interesse vil
blive færdiggjort og der vil være betydelige administrative besparelser. Regulering I analysen sammenlignes tre muligheder:
Grænseoverskridende omkostningsfordeling, investeringsincitamenter, og en
kombination af de to nævnte muligheder. Analysen viser, at der både er brug for en
forudgående ordning for grænseoverskridende omkostningsfordeling og
incitamenter, der står i rimeligt forhold til de risici, som
projektiværksætteren påtager sig, for at sikre gennemførelsen af projekter af
fælles interesse, som anses for tvivlsomme med hensyn til bæredygtighed. Deres
samlede økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger er store og positive. Finansiering Med henblik på at vurdere hele viften af
mulige foranstaltninger for udviklingen af infrastrukturen gennemgår analysen
også fire finansieringsmuligheder, selv om deres omsætning til politiske
foranstaltninger vil finde sted på CEF-niveau (CEF = den fælles europæiske
referenceramme): brugen af risikodelingsinstrumenter (herunder
projektobligationer og garantistillelser); brug af risikokapitalinstrumenter
(herunder erhvervelse af kapitalandele); brug af tilskud til at støtte
projektundersøgelser og konstruktion; og en kombination af tilskud,
risikodelings- og risikokapitalinstrumenter. Den sidste løsningsmodel har den mest positive
samlede virkning, da den kumulerer de positive virkninger af enkelte
valgmuligheder og skaber et fleksibelt sæt af markedsbaserede instrumenter og
direkte finansiel støtte, der kan give synergier og effektivitetsgevinster ved
at tilbyde den mest omkostningseffektive løsning for specifikke projektrisici.
Denne løsningsmulighed afspejler også de foreslåede foranstaltninger under
Connecting Europe-faciliteten. 3. FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD Resumé af forslaget Den foreslåede forordning prioriterer 12
strategiske transeuropæiske energi- og infrastrukturkorridorer og -områder. Den
fastsætter regler for, hvordan der inden for et sæt definerede
energiinfrastrukturkategorier udpeges projekter af fælles interesse, som er
nødvendige for at gennemføre disse prioriteter. Med dette mål for øje
indeholder den bl.a. en udvælgelsesprocedure, der bygger på regionale
ekspertgrupper og en rådgivende rolle for Agenturet for Samarbejde mellem
Energimyndigheder (ACER) på el- og gasområdet, og Kommissionen træffer så den
endelige afgørelse om en EU-liste over projekter af fælles interesse, som
ajourføres hvert andet år. De regionale ekspertgrupper og Agenturet for
Samarbejde mellem Energimyndigheder er betroet overvågningen og evalueringen af
gennemførelsen af projekter af fælles interesse. Kommissionen kan udpege
EU-koordinatorer for projekter af fælles interesse, som er i vanskeligheder. Forslaget indfører en fælles interesse-ordning
for projekter af særlig interesse, som pålægger én kompetent national myndighed
i hver medlemsstat et særligt ansvar for at samordne og overvåge
tilladelsesproceduren for projekter af fælles interesse, og fastlægger
mindstekrav til gennemsigtighed og offentlighedens deltagelse foruden at
fastsætte den maksimalt tilladte varighed af tilladelsesproceduren. Forslaget
præciserer også, at projekter af fælles interesse kan gennemføres under
bestemte forhold på grund af "bydende nødvendigt hensyn til væsentlige
samfundsinteresser", jf. direktiv 92/43/EF og 2000/60/EF. Disse foranstaltninger
er forholdsmæssige, da de tilsigter et minimum af tilpasning af de nationale
administrative procedurer, der er nødvendige for at lette gennemførelsen af de
- for størstedelens vedkommende - grænseoverskridende projekter af fælles
interesse. Medlemsstaterne kan frit udforme deres særlige interne procedurer i
overensstemmelse med deres nationale retssystemer for at opfylde kravene i
denne forordning. Den foreslåede forordning indeholder metoder
og en proces til udarbejdelse af en harmoniseret cost-benefit-analyse for
energisystemet som helhed for el- og gasprojekter af fælles interesse. På
grundlag af denne metode får de nationale tilsynsmyndigheder og ACER ansvaret
for at fordele omkostningerne på tværs af grænserne for el- og gasprojekter af
fælles interesse i overensstemmelse med fordelene i de medlemsstater, der
direkte eller indirekte berøres af disse projekter af fælles interesse. De
nationale reguleringsmyndigheder opfordres også til ved hjælp af nettaksterne
at sørge for passende incitamenter for gennemførelsen af projekter af fælles
interesse, som af gode grunde er behæftet med større risici. Endelig fastsætter forordningen betingelserne
for, hvornår projekter af fælles interesse kan modtage finansiel EU-støtte fra
Connecting Europe-faciliteten, både til undersøgelser (alle projekter af fælles
interesse undtagen projekter i oliesektoren) og til anlægsarbejder (alle
projekter af fælles interesse inden for intelligente net og kuldioxidsektoren
og projekter i el- og gassektoren, som opfylder visse betingelser, herunder
især at der er truffet en afgørelse om en grænseoverskridende
omkostningsfordeling). Retsgrundlaget Retsgrundlaget for dette forslag er artikel
172, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Ifølge artikel
171, stk. 1, "skal Unionen opstille et sæt retningslinjer omfattende mål
og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der påtænkes gennemført for
transeuropæiske net; i disse retningslinjer fastlægges projekter af fælles
interesse”. Artikel 172 præciserer, at retningslinjerne og andre
foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 171, stk. 1, vedtages i henhold
til den fælles beslutningsprocedure. Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse på
forslaget, idet energipolitik ikke hører under Unionens enekompetence.
Energitransmissionsinfrastruktur har en transeuropæisk eller i det mindste en
grænseoverskridende karakter eller virkning. Regulering på medlemsstatsniveau
er ikke egnet, og det enkelte lands myndigheder har ikke kompetence til at
behandle disse infrastrukturer som helhed. Set fra et økonomisk synspunkt opnås
en bedre udvikling af energinettet, når det planlægges ud fra et europæisk
perspektiv, som både inddrager indsatsen på EU-niveau og medlemsstatsniveau,
samtidig med at de respektive beføjelser respekteres. Den foreslåede forordning
respekterer således subsidiaritetsprincippet. Proportionalitetsprincippet og valg af
juridisk reguleringsmiddel Forslaget går ikke ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå de tilstræbte mål, når man tager de energi- og
klimapolitiske mål, som er vedtaget på EU-plan, og de hindringer, der findes
for at udvikle fyldestgørende energiinfrastruktur, i betragtning. Den valgte
retsakt er en forordning, der gælder umiddelbart og er bindende i alle
enkeltheder. En sådan foranstaltning er nødvendig for at sikre rettidig
gennemførelse af energiinfrastrukturprioriteterne inden 2020. Især opstillingen af rammer for
tilladelsesproceduren med kompetente myndigheder på nationalt plan og klare
tidsfrister, inden for hvilke tilladelsesproceduren kan gennemføres i henhold
til det enkelte lands omstændigheder, står i et rimeligt forhold til målet om
at fremskynde tilladelsesproceduren. 4. VIRKNING FOR BUDGETTET Alle budgetmæssige virkninger af dette forslag
er anført i finansieringsoversigten til forslaget om en forordning om
oprettelsen af Connecting Europe-faciliteten. 5. FAKULTATIVE ELEMENTER Ophævelse af gældende lovgivning Vedtagelsen af forslaget vil føre til
ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF pr. 1. januar 2014. Dette vil dog ikke
berøre fortsættelsen eller ændring af Kommissionens finansielle støtte, der
ydes på grundlag af indkaldelser af forslag, der er iværksat under den
nuværende TEN-finansieringsforordning for projekter, der er omfattet af
nærværende forordning, eller for TEN-E projekter, der modtager støtte via
strukturfondene. Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS) Forslaget omhandler et emne omfattet af
EØS-aftalen og bør derfor finde anvendelse herpå. 2011/0300 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om retningslinjer for den transeuropæiske
energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[14], under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[15], under henvisning til den almindelige
lovgivningsprocedure og ud fra følgende betragtninger: (1)
Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd
Kommissionens forslag om at iværksætte en ny strategi, "Europa
2020"-strategien. Et af de prioriterede områder i Europa 2020-strategien[16]
er bæredygtig vækst, som skal opnås ved at fremme en mere ressourceeffektiv,
mere miljøvenlig og mere konkurrencedygtig økonomi. Strategien placerede
energiinfrastrukturer i forreste række som led i flagskibsinitiativet "Et
ressourceeffektivt Europa" og understregede behovet for hurtigst muligt at
opgradere Europas net og sammenkoble dem til et kontinentalt net, navnlig for
at kunne integrere energi fra vedvarende energikilder. (2)
Kommissionens meddelelse "Prioriteringer på
energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter - en plan for et integreret
europæisk energinet"[17] fulgt af Rådets
konklusioner (transport, telekommunikation og energi) af 28. februar 2011 og
Europa-Parlamentets resolution af 6. juli 2011 efterlyste en ny
energiinfrastrukturpolitik for at optimere netudviklingen på europæisk plan for
perioden frem til 2020 og derefter, for at sætte Unionen i stand til at nå sine
centrale energipolitiske mål for konkurrenceevne, bæredygtighed og
forsyningssikkerhed. (3)
Det Europæiske Råd understregede den 4. februar
2011 behovet for at modernisere og udbygge EU's energiinfrastruktur og at
sammenkoble net på tværs af grænserne med henblik på energisolidaritet mellem
medlemsstaterne, på at give mulighed for alternative forsynings- eller
transitruter og energikilder og på at udvikle vedvarende energikilder i
konkurrence med traditionelle energikilder. Rådet slog fast, at ingen
EU-medlemsstater bør være isoleret fra de europæiske gas- og elnet efter 2015
eller se deres energiforsyningssikkerhed truet, fordi der ikke findes
fyldestgørende forbindelser. (4)
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning (EF) nr.
1364/2006 af 6. september 2006 opstiller et sæt retningslinjer for
transeuropæiske net på energiområdet[18]. Disse retningslinjer
(TEN-E) har som mål at understøtte gennemførelsen af Unionens indre marked for
energi og samtidig fremme rationel produktion, transport, distribution og
anvendelse af energiressourcerne, at mindske isolationen af ugunstigt stillede
regioner og ø-regioner, at sikre og diversificere EU's energiforsyninger, også
gennem samarbejde med tredjelande, og at bidrage til en bæredygtig udvikling og
miljøbeskyttelse. (5)
Evalueringen af de nuværende TEN-E-rammer har
tydeligt vist, at selv om strategien ydede et positivt bidrag til udvalgte
projekter ved at give dem større politisk synlighed, så manglede den vision og
fokus og var ikke fleksibel nok til at udfylde de konstaterede
infrastrukturhuller. (6)
En hurtigere fornyelse af eksisterende og
etablering af ny energiinfrastruktur er afgørende for at opfylde EU's energi-
og klimapolitiske mål, som består i gennemførelsen af det indre marked for
energi, sikring af forsyningssikkerheden, navnlig for gas og olie, reducering
af drivhusgasemissionerne med 20 %[19], øgning af
andelen af energi fra vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug til
20 %[20] og øgning af
energieffektiviteten med 20 % frem til 2020. Samtidig skal Unionen
forberede sin infrastruktur på yderligere omstilling til kulstoffattige
energiformer på længere sigt frem til 2050. (7)
Det indre marked for energi er fortsat opsplittet
på grund af utilstrækkelige forbindelser mellem de enkelte landes energinet,
selv om det indre marked retligt eksisterer, jf. Europa-Parlamentet og Rådets
direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet[21] og Europa-Parlamentet og
Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for naturgas[22]. Integrerede net, som
dækker hele Unionen, er dog af afgørende betydning for at sikre et
konkurrencedygtigt og velfungerende integreret marked, som fremmer vækst,
beskæftigelse og en bæredygtig udvikling. (8)
Unionens energiinfrastruktur bør forbedres med
henblik på forebyggelse af og øget modstandsdygtighed over for naturkatastrofer
eller menneskeskabte katastrofer, klimaforandringers negative konsekvenser og
trusler mod dens sikkerhed; det gælder navnlig for europæisk kritisk
infrastruktur, der er anført i Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008
om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af
behovet for at forbedre dens beskyttelse[23]. (9)
Betydningen af intelligente net, når det gælder om
at nå Unionens energipolitiske mål, erkendes i Kommissionens meddelelse til
Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget om "Intelligente forsyningsnet: fra innovation til
etablering"[24]. (10)
I Kommissionens meddelelse "EU's
energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU"[25]
blev det understreget, at der er et behov for, at Unionen inddrager fremme af
energiinfrastrukturudvikling i relationerne med tredjelande for at støtte den
samfundsøkonomiske udvikling uden for Unionen. Unionen bør fremme
infrastrukturprojekter, som forbinder EU's energinet med tredjelandes net, især
i nabolande og i lande, med hvilke Den Europæiske Union specifikt har etableret
et energisamarbejde. (11)
Investeringsbehovet frem til 2020 for el- og
gastransmissionsinfrastruktur af europæisk betydning er blevet anslået til ca.
200 mia. EUR. Den betydelige stigning i investeringerne sammenlignet med
tendensen indtil nu og den hastende karakter af gennemførelsen af prioriteterne
på energiinfrastrukturområdet forudsætter en ny tilgang til, hvordan
energiinfrastruktur, og herunder især grænseoverskridende projekter, reguleres
og finansieres. (12)
I arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene
til Rådets møde (transport, telekommunikation og energi) den 10. juni 2011
"Investeringsbehov og -huller inden for infrastruktur"[26]
blev det understreget, at ca. halvdelen af de samlede investeringer, som er
nødvendige i årtiet frem til 2020, er i fare for ikke at finde sted eller ikke
finde sted i tide som følge af hindringer i forbindelse med
tilladelsesprocedurer, regulering og finansiering. (13)
Denne forordning fastsætter regler for den
rettidige udvikling og interoperabilitet af de transeuropæiske energinet med
sigte på at nå traktatens energipolitiske mål, nemlig at sikre et velfungerende
indre marked for energi, sikre forsyningssikkerheden i Unionen, fremme
energieffektivitet og energibesparelser, udvikle nye energikilder og energi fra
vedvarende energikilder og fremme sammenkoblingen af energinet. Ved at forfølge
disse mål bidrager forslaget til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og
har positive virkninger for hele Unionen for så vidt angår konkurrenceevne og
økonomisk, social og territorial samhørighed. (14)
Kommissionen har i nært samråd med alle
medlemsstaterne og interesseparter fastlagt 12 strategiske prioriteter for
transeuropæiske energiinfrastrukturprojekter, og deres gennemførelse inden 2020
er afgørende for, om Unionen kan nå sine energi- og klimapolitiske mål.
Prioriteterne dækker forskellige geografiske regioner eller tematiske områder
inden for eltransmission og -oplagring, gastransmission og ‑oplagring og
infrastruktur til flydende eller komprimeret naturgas og infrastruktur til
transport af kuldioxid og olie. (15)
Udpegelsen af projekter af fælles interesse bør på
baggrund af deres bidrag til de energipolitiske mål baseres på fælles,
gennemsigtige og objektive kriterier. På el- og gasområdet bør de foreslåede
projekter være en del af den seneste foreliggende ti-årige netudviklingsplan.
Denne plan bør navnlig tage hensyn til Det Europæiske Råds konklusioner af
4. februar for så vidt angår behovet for at integrere energimarkeder i
fjerntliggende områder. (16)
Med henblik på at opfylde artikel 172 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bør der oprettes regionale grupper, som
foreslår projekter af fælles interesse, der godkendes af medlemsstaterne. For
at sikre en bred konsensus bør de regionale grupper sikre et tæt samarbejde
mellem medlemsstaterne, de nationale reguleringsmyndigheder,
projektiværksættere og relevante interesseparter. Samarbejdet bør baseres på de
nationale reguleringsmyndigheders bestående regionale samarbejdsstrukturer med
transmissionssystemoperatører og andre strukturer, der er etableret af
medlemsstaterne og Kommissionen. (17)
EU-listen over projekter af fælles interesse bør
begrænses til de projekter, der bidrager mest til gennemførelsen af de
prioriterede strategiske energiinfrastrukturkorridorer og ‑områder. Det
kræver, at listen besluttes af Kommissionen, samtidig med at medlemsstaternes
ret til at godkende projekter af fælles interesse vedrørende deres område
respekteres. Ifølge analyser, der er foretaget som led i konsekvensanalysen,
anslås antallet af sådanne projekter til ca. 100 på elområdet og 50 på
gasområdet. (18)
Projekter af fælles interesse bør gennemføres så
hurtigt som muligt og overvåges nøje og evalueres, samtidig med at den
administrative byrde for projektiværksættere holdes på et minimum. Kommissionen
bør udpege EU-koordinatorer for projekter, som er i særlige vanskeligheder. (19)
Tilladelsesprocedurer bør ikke indebære
administrative byrder, som ikke står i et rimeligt forhold til størrelsen og
kompleksiteten af et projekt og ej heller skabe hindringer for udviklingen af
de transeuropæiske net og markedsadgang. Det Europæiske Råd af 19. februar 2009
understregede behovet for at identificere og fjerne hindringer for
investeringer, herunder også ved hjælp af strømlining af planlægnings- og
høringsprocedurer. Disse konklusioner blev styrket yderligere af Det Europæiske
Råd af 4. februar 2011, hvor det igen blev understreget, hvor vigtigt det er at
strømline og forbedre tilladelsesprocedurerne, samtidig med at de enkelte
landes kompetencer respekteres. (20)
Projekter af fælles interesse bør have
"prioriteret status" på nationalt plan for at sikre en hurtig
administrativ behandling. Projekter af fælles interesse bør af de kompetente
myndigheder behandles som værende i den offentlige interesse. Der bør på nøje
fastlagte betingelser gives tilladelser til projekter, som har en negativ
miljøvirkning, hvis der er tale om hensynet til overordnede samfundsinteresser,
jf. direktiv 92/43/EF og 2000/60/EF. (21)
Hvis der oprettes en enkelt kompetent myndighed på
nationalt plan, som integrerer eller samordner alle tilladelsesprocedurer
("one-stop-shop"), burde det kunne mindske kompleksiteten, øge
effektiviteten og gennemskueligheden og medvirke til et bedre samarbejde mellem
medlemsstaterne. (22)
Der findes allerede fastsatte standarder for
offentlighedens deltagelse i miljøbeslutningsprocessen, men der er behov for
yderligere foranstaltninger for at sikre de bedst mulige standarder for gennemsigtighed
og offentlighedens deltagelse i alle relevante spørgsmål i forbindelse med
tilladelsesproceduren for projekter af fælles interesse. (23)
En korrekt og samordnet gennemførelse af Rådets
direktiv 85/337/EF som ændret og af Århuskonventionen og Esbokonventionen burde
sikre, at der sker en harmonisering af de væsentligste principper for vurdering
af indvirkningerne på miljøet, herunder i en grænseoverskridende sammenhæng.
Medlemsstaterne bør samordne deres vurderinger af projekter af fælles interesse
og gennemføre fælles vurderinger, hvor det er muligt. (24)
I betragtning af, hvor meget det haster at udvikle
energiinfrastrukturer, må en forenkling af tilladelsesprocedurerne ledsages af
en klar frist for den afgørelse, der skal træffes af de respektive kompetente
myndigheder om at bygge projektet. Denne frist bør stimulere en mere effektiv
fastlæggelse og håndtering af procedurer og bør under ingen omstændigheder gå
på kompromis med de høje standarder for miljøbeskyttelse og offentlighedens
deltagelse. (25)
Denne forordning, og herunder navnlig
bestemmelserne om tilladelsesproceduren, offentlighedens deltagelse og
gennemførelsen af projekter af fælles interesse, bør gælde med forbehold af
international lovgivning og EU-lovgivning, herunder bestemmelser vedrørende
beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed, og bestemmelser, som er vedtaget
i henhold til den fælles fiskeri- og havpolitik. (26)
Evalueringen af et infrastrukturprojekts
omkostninger og fordele på grundlag af en harmoniseret metode til analyse af
energisystemet som helhed inden for rammerne af de ti-årige
netudviklingsplaner, der udarbejdes af de europæiske netværk af
transmissionssystemoperatører i henhold til forordning (EF) nr. 714/2009 af 13.
juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende
elektricitetsudveksling[27] og forordning (EF) nr.
715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til
naturgastransmissionsnet[28], og Agenturet for
Samarbejde mellem Energimyndigheders revision heraf i overensstemmelse med
forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for
samarbejde mellem energimyndigheder[29], bør danne grundlaget
for drøftelserne om passende fordeling af udgifter. (27)
I et stadig mere integreret indre marked for energi
er der brug for klare og gennemsigtige regler for grænseoverskridende
omkostningsfordeling for at fremskynde investeringer i grænseoverskridende
infrastruktur. Det Europæiske Råd af 4. februar 2011 mindede om, hvor vigtigt
det er at fremme lovrammer, som tiltrækker investeringer i net, takstniveauer,
som stemmer overens med finansieringsbehovene, og en passende
omkostningsfordeling for grænseoverskridende investeringer, samtidig med at
konkurrencen og konkurrenceevnen forbedres, navnlig for den europæiske
industri, og under hensyntagen til virkningerne for forbrugerne. (28)
Den nuværende lovgivning for det indre energimarked
kræver, at taksterne for adgang til gas- og elnet skal give passende
incitamenter til investeringer. Ved anvendelsen af lovgivningen for det indre
energimarked, bør de nationale reguleringsmyndigheder sikre, at incitamenter
til projekter af fælles interesse, herunder langsigtede incitamenter, står i et
rimeligt forhold til projektets specifikke risici. I elsektoren gælder det især
for nyskabende transmissionsteknologi, som giver mulighed for omfattende
integration af energi fra vedvarende energikilder, af distribuerede
energiressourcer eller af efterspørgselsreaktion i sammenkoblede net, og for
gastransmissionsinfrastruktur, som giver markedet forbedret kapacitet eller yderligere
fleksibilitet med henblik på kortfristede handler eller backup-forsyning i
tilfælde af forsyningsafbrydelser. (29)
Det europæiske genopretningsprogram for
energiområdet[30] har demonstreret
merværdien af at mobilisere privat finansiering ved hjælp af en betydelig
finansiel støtte fra EU til gennemførelsen af projekter af europæisk betydning.
Det Europæiske Råd af 4. februar 2011 anerkendte, at nogle
energiinfrastrukturprojekter måske kræver en begrænset offentlig finansiering
for at mobilisere private midler. På baggrund af den økonomiske og finansielle
krise og budgetmæssige begrænsninger, bør målrettet støtte gennem tilskud og
finansielle instrumenter udvikles under den kommende flerårige finansielle
ramme; det vil tiltrække nye investorer til prioriterede
energiinfrastrukturkorridorer og -områder, samtidig med at Unionens
budgetmæssige bidrag holdes på et minimum. (30)
Projekter af fælles interesse inden for
elektricitet, gas og kuldioxid bør være berettigede til at modtage finansiel
EU-støtte til undersøgelser og - under visse omstændigheder - til
anlægsarbejder under den foreslåede forordning om Connecting
Europe-faciliteten, enten i form af tilskud eller i form af innovative
finansielle instrumenter. Det sikrer, at der kan ydes en skræddersyet støtte
til de projekter af fælles interesse, som ikke er bæredygtige under de
eksisterende rammebestemmelser og markedsvilkår. Den finansielle bistand bør
sikre den fornødne synergi med midler fra instrumenter under andre
EU-politikker. Connecting Europe-faciliteten vil navnlig finansiere
energiinfrastruktur af europæisk betydning, medens strukturfondene vil
finansiere intelligente energidistributionsnet af lokal eller regional
betydning. De to finansieringskilder vil således supplere hinanden. (31)
Beslutning nr. 1364/2006/EF bør derfor ophæves. (32)
Da målet for denne forordning, dvs. udvikling og
interoperabilitet af de transeuropæiske energinet og forbindelser til sådanne
net, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre
kan gennemføres på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i
overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for
at nå dette mål — VEDTAGET DENNE FORORDNING: KAPITEL I — Almindelige bestemmelser Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde 1. Denne forordning fastlægger
retningslinjer for den rettidige udvikling og interoperabilitet af de
prioriterede transeuropæiske energiinfrastrukturkorridorer og ‑områder,
der er anført i bilag I. 2. Denne forordning: a) fastlægger regler for udpegelsen af
projekter af fælles interesse, der er nødvendige for at gennemføre disse
prioriterede korridorer og områder, og som er omfattet af de
energiinfrastrukturkategorier for el, gas, olie og kuldioxid, der er anført i
bilag II b) fremmer rettidig gennemførelse af
projekter af fælles interesse ved at fremskynde tilladelsesproceduren og fremme
offentlighedens deltagelse c) fastlægger regler for grænseoverskridende
fordeling af omkostninger og risikorelaterede incitamenter for projekter af
fælles interesse d) fastlægger betingelser for, hvornår
projekter af fælles interesse kan modtage finansiel støtte i medfør af
[Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting
Europe-faciliteten]. Artikel 2
Definitioner I forbindelse med denne forordning gælder, ud
over definitionerne i direktiv 2009/28/EF, 2009/72/EF og 2009/73/EF, forordning
(EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009, følgende
definitioner: 1. "energiinfrastruktur":
fysisk udstyr udformet til transmission og distribution af elektricitet eller
gas, transport af olie eller kuldioxid eller oplagring af elektricitet eller
gas, og som er beliggende inden for Unionen eller forbinder Unionen og et eller
flere tredjelande 2. "samlet afgørelse":
afgørelse truffet af en kompetent myndighed om at give eller nægte at give
tilladelse til at bygge til et projekt hørende energiinfrastruktur, med
forbehold af senere afgørelser, som træffes i forbindelse med indrømmelse af
adgang til fast ejendom eller senere administrative eller retlige
klageprocedurer 3. "projekt": en eller
flere ledninger, rørledninger, faciliteter, udstyr, anlæg og tilhørende
infrastrukturkategorier, jf. bilag II, med sigte på at bygge ny
energiinfrastruktur eller udbygge eller renovere bestående energiinfrastruktur 4. "projekt af fælles
interesse": et projekt, som er nødvendigt for at gennemføre de
prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, der er anført i bilag I 5. "projektiværksætter": a) transmissionssystemoperatører
eller distributionssystemoperatører eller andre aktører eller investorer, som
udvikler et projekt af fælles interesse, eller b) hvis der er flere
transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, andre aktører,
investorer eller en sammenslutning deraf, den enhed med status som juridisk
person i henhold til gældende national ret, som er udpeget ved en kontraktlig
aftale, der er indgået mellem parterne, og som er beføjet til at indgå retlige
forpligtelser og påtage sig det økonomiske ansvar på kontraktparternes vegne. Kapitel II – Projekter
af fælles interesse Artikel 3
Udpegelse af projekter af fælles interesse 1. Kommissionen udarbejder en
EU-liste over projekter af fælles interesse. Listen revurderes hvert andet år
og ajourføres om nødvendigt. Den første liste vedtages senest den 31. juli
2013. 2. Med sigte på at udpege
projekter af fælles interesse opretter Kommissionen en regional gruppe
("gruppen"), jf. punkt 1 i bilag III, ud fra hver prioriteret
korridor og område og deres respektive geografiske dækning, jf. bilag I. 3. Hver gruppe udarbejder sin
egen liste over forslag til projekter af fælles interesse i henhold til
proceduren i afsnit 2 i bilag III i overensstemmelse med hvert projekts bidrag
til gennemførelsen af de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og
-områder, der er anført i bilag I, og deres opfyldelse af kriterierne i artikel
4. Hvert enkelt projektforslag forudsætter en godkendelse fra den eller de
medlemsstater, hvis territorium projektet vedrører. 4. For el- og gasprojekter, der
er omfattet af kategorierne i punkt 1 og 2 i bilag II, indsender hver gruppe, senest
seks måneder før datoen for vedtagelse af den i stk. 1 omhandlede EU-liste, sin
liste over forslag til projekter af fælles interesse til Agenturet for
Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder ("Agenturet"). For olie- og kuldioxidtransportprojekter, der er
omfattet af kategorierne i punkt 3 og 4 i bilag II, indsender hver gruppe,
senest seks måneder før datoen for vedtagelse af den i stk. 1 omhandlede
EU-liste, sin liste over forslag til projekter af fælles interesse til
Kommissionen. 5. For el- og gasprojekter, der
er omfattet af kategorierne i punkt 1 og 2 i bilag II, forelægger Agenturet
inden to måneder fra datoen for modtagelse af de foreslåede lister over
projekter af fælles interesse, der er anført i stk. 4, første afsnit,
Kommissionen en udtalelse om de foreslåede lister over projekter af fælles
interesse og tager i denne forbindelse navnlig hensyn til en konsekvent
anvendelse i grupperne af de kriterier, der er fastsat i artikel 4, og
resultaterne af de analyser, der er foretaget af de europæiske net af
transmissionssystemoperatører (ENTSO) for elektricitet og gas i
overensstemmelse med punkt 2.6 i bilag III. 6. For
olie- og kuldioxidtransportprojekter, der om omfattet af kategorierne i punkt 3
og 4 i bilag II, evaluerer Kommissionen anvendelsen af de i artikel 4 fastsatte
kriterier. For kuldioxidprojekter, der er omfattet af kategorien i punkt 4 i
bilag II, tager Kommissionen også hensyn til deres potentiale for at kunne
udvides til omfatte flere medlemsstater. 7. Efter Kommissionens afgørelse
om vedtagelse, jf. stk. 1, integreres projekterne af fælles interesse i de
relevante regionale investeringsplaner, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr.
714/2009 og (EF) nr. 715/2009, og i de relevante nationale ti-årige
netudviklingsplaner, jf. artikel 22 i direktiv 72/2009/EF og 73/2009/EF, og i
givet fald i andre nationale infrastrukturplaner. Projekterne skal have den
højest mulige prioritet i hver af disse planer. Artikel 4
Kriterier for projekter af fælles interesse 1. Projekter af fælles interesse
skal opfylde følgende generelle kriterier: a) projektet er nødvendigt for
gennemførelsen af de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder,
der er anført i bilag I, og b) projektet forekommer økonomisk, socialt
og miljømæssigt bæredygtigt, og c) projektet involverer mindst to
medlemsstater, enten ved direkte at passere grænsen i en eller flere
medlemsstater eller ved at være beliggende på en medlemsstats område og have en
betydelig grænseoverskridende virkning, jf. punkt 1 i bilag IV. 2. Herudover finder følgende
specifikke kriterier anvendelse på projekter af fælles interesse, der er
omfattet af specifikke energiinfrastrukturkategorier: a) for så vidt angår projekter vedrørende
eltransmission og -oplagring, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a)
til d), i bilag II, skal projektet bidrage væsentligt til mindst et af følgende
specifikke kriterier: –
markedsintegration, konkurrence og
systemfleksibilitet –
bæredygtighed, herunder bl.a. gennem transmission
af produceret energi fra vedvarende energikilder til store forbrugscentre og
oplagringssteder –
interoperabilitet og sikker systemdrift b) for så vidt angår gasprojekter, der er
omfattet af kategorierne i punkt 2 i bilag II, skal projektet bidrage
væsentligt til mindst et af følgende specifikke kriterier: –
markedsintegration, interoperabilitet og
systemfleksibilitet –
forsyningssikkerhed, bl.a. gennem diversificering
af forsyningskilder, ‑virksomheder og -ruter –
konkurrence, bl.a. gennem diversificering af
forsyningskilder, ‑virksomheder og -ruter –
bæredygtighed c) for så vidt angår projekter vedrørende
intelligente elnet, der er omfattet af kategorien i punkt 1, litra e), i bilag
II, skal projektet bidrage væsentligt til følgende specifikke funktioner: –
integration og inddragelse af netbrugere med nye
tekniske krav vedrørende deres elforsyning og -efterspørgsel –
effektivitet og interoperabilitet af
eltransmissionen og -distributionen i den daglige drift af nettet –
netsikkerhed, systemstyring og forsyningskvalitet –
optimeret planlægning af fremtidige
omkostningseffektive investeringer i nettene –
markedets funktion og kundeservice –
inddragelse af brugerne i styringen af deres
energiforbrug d) for så vidt angår olietransportprojekter,
der er omfattet af kategorierne i punkt 3 i bilag II, skal projektet bidrage
væsentligt til følgende tre specifikke kriterier: –
forsyningssikkerhed, hvor afhængigheden af en
enkelt forsyningskilde eller -rute mindskes –
effektiv og bæredygtig udnyttelse af ressourcer
gennem afbødning af miljørisici –
interoperabilitet e) for så vidt angår
kuldioxidtransportprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 4 i bilag
II, skal projektet bidrage væsentligt til følgende tre specifikke kriterier: –
undgåelse af kuldioxidemissioner til lave
omkostninger og samtidig opretholdelse af energiforsyningssikkerheden –
øge kuldioxidtransports robusthed og sikkerhed –
effektiv anvendelse af ressourcerne ved at
muliggøre sammenkobling af flere CO2-kilder og -lagringssteder via
fælles infrastruktur og minimering af miljøbelastningen og risici. 3. For
så vidt angår projekter, der er omfattet af punkt 1 til 3 i bilag II, vurderes
kriterierne i denne artikel i overensstemmelse med de indikatorer, der er
anført i punkt 2 til 5 i bilag IV. 4. Ved rangordning af projekter,
som bidrager til gennemførelsen af samme prioritet, skal der også tages
behørigt hensyn til, hvor hastende det enkelte foreslåede projekt er med sigte
på opfyldelsen af de energipolitiske mål for markedsintegration og konkurrence,
bæredygtighed og forsyningssikkerhed, antallet af medlemsstater, der påvirkes
af hvert projekt, og dets komplementaritet med andre foreslåede projekter. For
projekter, der er omfattet af kategorien i punkt 1, litra e), i bilag II, skal
der også tages behørigt hensyn til antallet af brugere, der berøres af
projektet, det årlige energiforbrug og andelen af produktion fra
ikke-regulerbare ressourcer i det område, hvor disse brugere befinder sig. Artikel 5
Gennemførelse og overvågning 1. Projektiværksættere
gennemfører projekter af fælles interesse i henhold til en gennemførelsesplan,
hvori bl.a. indgår en tidsplan for gennemførligheds- og
projekteringsundersøgelser, myndighedsgodkendelse, anlægsarbejder og
ibrugtagning, og den tidsplan for tilladelsesproceduren, der er omhandlet i
artikel 11, stk. 3. Transmissionssystemoperatører,
distributionssystemoperatører eller andre operatører driver projekter af fælles
interesse inden for deres område. 2. Agenturet og grupperne
overvåger, hvilke fremskridt der gøres med gennemførelsen af projekter af
fælles interesse. Grupperne kan anmode om yderligere oplysninger i
overensstemmelse med stk. 3, 4 og 5, kontrollere oplysninger på stedet og
indkalde til møder med relevante parter. Grupperne kan også anmode Agenturet om
at træffe foranstaltninger, som letter gennemførelsen af projekter af fælles
interesse. 3. Senest den 31. marts i året
efter det år, hvor et projekt er udvalgt som et projekt af fælles interesse i
henhold til artikel 4, fremsender projektiværksætterne en årsrapport for hvert
projekt, der er omfattet af kategorierne i punkt 1 og 2 i bilag II, til
Agenturet, eller, hvis det drejer som om projekter, der er omfattet af
kategorierne i punkt 3 og 4 i bilag II, til de respektive grupper. Rapporten
skal omfatte: a) en beskrivelse af fremskridtene for så
vidt angår udvikling, bygning og ibrugtagning af projektet, herunder navnlig
med hensyn til tilladelses- og høringsprocedurer b) en angivelse af eventuelle forsinkelser i
forhold til gennemførelsesplanen og eventuelle andre vanskeligheder. 4. Inden tre måneder efter
modtagelsen af årsrapporterne, forelægger Agenturet grupperne en samlet rapport
for projekterne af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1
og 2 i bilag II, hvori de nåede fremskridt evalueres, og der foreslås
korrigerende foranstaltninger for at løse problemer med forsinkelser og
vanskeligheder, hvis det er relevant. Evalueringen skal i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 6, stk. 8 og 9, i forordning (EF) nr. 713/2009 også
dække den konsekvente gennemførelse af de EU-dækkende netudviklingsplaner for
de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og ‑områder, der er anført
i bilag I. 5. De i artikel 9 omhandlede
berørte kompetente myndigheder aflægger hvert år ved det møde, der følger på
modtagelsen af de i stk. 3 omhandlede årsrapporter, beretning til de respektive
grupper om status for og, hvis det er relevant, forsinkelser i gennemførelsen
af projekter af fælles interesse, som er placeret på deres respektive område. 6. Hvis ibrugtagningen af et projekt
af fælles interesse er mere end to år forsinket i forhold til
gennemførelsesplanen uden tilstrækkelig berettigelse: a) accepterer projektiværksætteren
investeringer fra en eller flere andre operatører eller investorer til at
gennemføre projektet. Systemoperatøren, i hvis område investeringen er
beliggende, giver den eller de gennemførende operatører eller investorer alle
oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage investeringen; de
tilslutter nye aktiver til transmissionsnettet og gør i det hele taget deres
bedste for at lette gennemførelsen af investeringen og en sikker, pålidelig og
effektiv drift og vedligeholdelse af projektet af fælles interesse b) kan Kommissionen iværksætte en
indkaldelse af forslag, som er åben for alle projektiværksættere, og som har
til formål at færdiggøre projektet i henhold til en aftalt tidsplan. 7. Et projekt af fælles interesse
kan fjernes fra EU-listen over projekter af fælles interesse i henhold til
proceduren i artikel 3, stk. 1, andet punktum, hvis: a) cost-benefit-analysen for energisystemet
som helhed, der er foretaget af ENTSO'erne i overensstemmelse med punkt 6 i
bilag III, ikke giver et positivt resultat for projektet b) projektet ikke længere indgår i den
ti-årige netudviklingsplan c) optagelsen på den i artikel 3, stk. 1,
omhandlede liste skete på grundlag af forkerte oplysninger, som var afgørende
for optagelsen d) projektet ikke er i overensstemmelse med
gældende EU-lovgivning. Projekter, der fjernes fra EU-listen mister alle
rettigheder og forpligtelser, der følger af denne forordning for projekter af
fælles interesse. Denne artikel berører ikke eventuelle EU-midler, der er
udbetalt til projektet, inden afgørelsen om at fjerne projektet fra listen. Artikel 6
EU-koordinatorer 1. Hvis et projekt af fælles
interesse får betydelige vanskeligheder med gennemførelsen, kan Kommissionen
udpege en EU-koordinator for en periode på op til et år, og denne periode kan
forlænges to gange. 2. EU-koordinatoren har til
opgave at: a) fremme det eller de projekter, for hvilke
han/hun er udpeget som EU-koordinator, og fremme den grænseoverskridende dialog
mellem projektiværksætterne og alle berørte interesseparter b) bistå alle parter efter behov i
forbindelse med høring af berørte interesseparter og fremskaffe de nødvendige
tilladelser til projekter c) sikre, at de berørte medlemsstater sørger
for passende støtte og strategisk ledelse i forbindelse med forberedelsen og
gennemførelsen af projekter d) forelægge
Kommissionen en rapport hvert år om de fremskridt, der er gjort med
projektet(-erne), og om eventuelle vanskeligheder og hindringer, der
sandsynligvis vil føre til en betydelig forsinkelse af ibrugtagningsdatoen for
projektet(-erne). Kommissionen fremsender rapporten til de berørte grupper og
Europa-Parlamentet. 3. EU-koordinatoren vælges ud
fra vedkommendes erfaringer med de særlige opgaver, der pålægges ham/hende i
forbindelse med det eller de pågældende projekter. 4. Afgørelsen
om udpegelse af en EU-koordinator fastlægger de nærmere betingelser for
udpegelsen, herunder dens varighed, de specifikke opgaver med tilhørende
tidsfrister, og hvilke metoder der skal anvendes. Koordineringsindsatsen skal
stå i rimeligt forhold til projektets eller projekternes kompleksitet og
anslåede omkostninger. 5. De berørte medlemsstater
samarbejder med EU-koordinatoren under dennes udførelse af de opgaver, der er
nævnt i stk. 2 og 4. Kapitel III –
Tilladelsesproceduren og offentlighedens deltagelse Artikel 7
Fælles interesse-ordningen 1. Med
det formål at fremskynde tilladelsesprocedurer og øge offentlighedens
deltagelse finder bestemmelserne i dette kapitel anvendelse på alle projekter
af fælles interesse. Artikel 8
Højeste prioritet for projekter af fælles interesse 1. Projekter af fælles interesse
skal gives status som projekter af størst mulig national betydning og behandles
som sådanne i tilladelsesprocedurer, i det omfang og på den måde, det er
fastsat i den nationale lovgivning, der gælder for den pågældende type
energiinfrastruktur. 2. Vedtagelsen af EU-listen over
projekter af fælles interesse fastslår, at projekterne er i den offentlige
interesse og nødvendige i de berørte medlemsstater, og at de skal anerkendes
som sådan af alle berørte parter. 3. For at sikre en effektiv
administrativ behandling af sager vedrørende projekter af fælles interesse
sørger alle projektiværksættere og alle berørte myndigheder for, at disse sager
gives den bedst mulige præferencebehandling for så vidt angår ressourcetildeling. 4. Medlemsstaterne træffer inden
ni måneder fra denne forordnings ikrafttræden foranstaltninger til at strømline
miljøvurderingsprocedurerne med henblik på at overholde fristerne i artikel 11
og mindske den administrative byrde for færdiggørelsen af projekter af fælles
interesse. Disse foranstaltninger berører ikke de forpligtelser, der følger af
EU-lovgivningen. Kommissionen udsteder inden tre måneder efter
ikrafttrædelsen af denne forordning retningslinjer til støtte for
medlemsstaterne i deres bestræbelser på at fastlægge hensigtsmæssige
foranstaltninger og sikre en kohærent anvendelse af de
miljøvurderingsprocedurer, der kræves for projekter af fælles interesse i
henhold til EU-lovgivningen. 5. For
så vidt angår de miljøvirkninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, i
direktiv 92/43/EF og artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF, betragtes
projekter af fælles interesse som værende i den offentlige interesse og kan
anses for at være af "væsentlig samfundsinteresse", forudsat at alle
betingelserne i direktiverne er opfyldt. Kræves der en udtalelse fra Kommissionen i henhold
til direktiv 92/43/EF, sikrer Kommissionen og den kompetente myndighed i
henhold til artikel 9, at afgørelsen med hensyn til et projekts
"væsentlige samfundsinteresse" træffes inden for den frist, der er
fastsat i artikel 11, stk. 1. Artikel 9
Tilrettelæggelse af tilladelsesproceduren 1. Inden seks måneder efter
ikrafttrædelsen af denne forordning udpeger hver medlemsstat en national
kompetent myndighed, der er ansvarlig for at lette og koordinere
tilladelsesproceduren for projekter af fælles interesse og for at gennemføre de
relevante dele af tilladelsesproceduren som fastlagt i dette kapitel. 2. Den kompetente myndighed
træffer, med forbehold af de relevante krav i EU-lovgivningen og international
lovgivning, den samlede afgørelse inden for den frist, der er nævnt i artikel
11, stk. 1, i henhold til en af følgende ordninger: a) den integrerede ordning: Den samlede
afgørelse, der træffes af den kompetente myndighed, og som er resultatet af den
lovpligtige tilladelsesprocedure, er den eneste retligt bindende afgørelse.
Hvis andre myndigheder berøres af projektet, kan disse i overensstemmelse med
den nationale lovgivning fremsætte deres holdninger som input til proceduren,
og den kompetente myndighed tager hensyn til dem. b) den koordinerede ordning: Den samlede
afgørelse kan omfatte en række individuelle retligt bindende afgørelser fra den
kompetente myndighed og andre berørte myndigheder. Den kompetente myndighed
fastsætter for hver enkelt sag en rimelig tidsfrist, inden for hvilken de
enkelte afgørelser skal træffes. Den kompetente myndighed kan træffe en
individuel afgørelse på vegne af en anden berørt national myndighed, hvis en
afgørelse fra den pågældende myndighed ikke foreligger inden for den fastsatte
tidsfrist, og hvis forsinkelsen ikke er behørigt begrundet. Den kompetente
myndighed kan underkende en individuel afgørelse, der træffes af en anden
national myndighed, hvis den finder, at afgørelsen ikke er fyldestgørende
begrundet ud fra den tilgrundliggende dokumentation, der forelægges af den
pågældende myndighed. Den kompetente myndighed påser, at de relevante krav i
international lovgivning og EU-lovgivningen overholdes, og skal behørigt
begrunde sin afgørelse. 3. Hvis
et projekt af fælles interesse forudsætter, at der træffes afgørelser i to
eller flere medlemsstater, tager de respektive kompetente myndigheder alle
nødvendige skridt for at sikre et effektivt samarbejde og indbyrdes
koordinering, herunder i overensstemmelse med Esbokonventionen og
bestemmelserne i artikel 11, stk. 3. Medlemsstaterne bestræber sig på at
etablere fælles procedurer, især med hensyn til vurderingen af virkningerne for
miljøet. 4. Medlemsstaterne
bestræber sig på at sikre, at klager vedrørende den materielle eller
processuelle lovlighed af en samlet afgørelse behandles så effektivt som
muligt. Artikel 10
Gennemsigtighed og offentlighedens deltagelse 1. For at øge gennemsigtigheden
for alle berørte interesseparter offentliggør den kompetente myndighed inden ni
måneder fra denne forordnings ikrafttræden en håndbog om
tilladelsesprocedurerne for projekter af fælles interesse. Håndbogen ajourføres
efter behov og offentliggøres. Håndbogen skal mindst omfatte de oplysninger,
der er anført i punkt 1 i bilag VI. 2. Med forbehold af kravene i
Århuskonventionen og Esbokonventionen og relevant EU-lovgivning, følger alle
parter, der er involveret i tilladelsesproceduren, principperne for
offentlighedens deltagelse i punkt 2 i bilag VI. 3. Projektiværksætteren skal inden
tre måneder efter påbegyndelsen af tilladelsesproceduren i henhold til artikel
11, stk. 1, litra a), udarbejde og forelægge et koncept for offentlighedens
deltagelse for den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed anmoder om
ændringer eller godkender konceptet for offentlighedens deltagelse inden for en
måned. Konceptet skal mindst omfatte de oplysninger, der er anført i punkt 3 i
bilag VI. 4. Der gennemføres mindst én
offentlig høring tilrettelagt af projektiværksætteren eller, hvis dette er
fastsat i den nationale lovgivning, af den kompetente myndighed, før
ansøgningen indgives til den kompetente myndighed, jf. artikel 11, stk. 1,
litra a). Den offentlige høring har til formål at informere de interesseparter,
der er omhandlet i punkt 2, litra a), i bilag VI, om projektet på et tidligt
tidspunkt og identificere den bedst egnede placering eller linjeføring og de
relevante spørgsmål, der skal behandles i ansøgningen. Mindstekravene til denne
offentlige høring er præciseret i punkt 4 i bilag VI. Projektiværksætteren
udarbejder en rapport, som sammenfatter resultaterne af aktiviteter i
forbindelse med offentlighedens deltagelse forud for indgivelsen af
ansøgningen, og rapporten indgives sammen med ansøgningen til den kompetente
myndighed, der tager behørigt hensyn til disse resultater, når den træffer den
samlede afgørelse. 5. For projekter, der passerer
to eller flere medlemsstaters grænser, afholdes de offentlige høringer i
henhold til stk. 4 i hver berørt medlemsstat inden to måneder fra startdatoen
for den første offentlige høring i en af disse medlemsstater. 6. For projekter, der
sandsynligvis har betydelige negative grænseoverskridende virkninger i en eller
flere tilstødende medlemsstater, og for hvilke artikel 7 i direktiv 85/337/EØF,
og Esbokonventionen finder anvendelse, stilles de relevante oplysninger til
rådighed for den kompetente myndighed i den eller de tilstødende medlemsstater.
Den kompetente myndighed i den eller de tilstødende medlemsstater meddeler, om
den ønsker at deltage i de relevante offentlige høringsprocedurer. 7. Projektiværksætteren
eller, hvis det er fastsat i den nationale lovgivning, den kompetente myndighed
opretter et regelmæssigt ajourført websted med sigte på at offentliggøre
relevante oplysninger om projektet, og dette websted skal være knyttet til
Kommissionens websted og opfylde kravene i punkt 5 i bilag VI. Kommercielt
følsomme oplysninger skal behandles fortroligt. Projektiværksættere skal desuden offentliggøre
relevante oplysninger via andre passende informationskanaler, som
offentligheden har fri adgang til. Artikel 11
Varighed og gennemførelse af tilladelsesproceduren 1. Varigheden af
tilladelsesproceduren opdeles i to faser og må ikke overstige en periode på tre
år i alt: a) perioden før indgivelse af ansøgningen,
som ikke må vare længere end to år, dækker perioden mellem datoen for starten
af tilladelsesproceduren og datoen for den kompetente myndigheds accept af den
indsendte ansøgning. Med henblik på at fastlægge startdatoen for
tilladelsesproceduren anmelder projektiværksætteren skriftligt projektet til
den kompetente myndighed i den eller de berørte medlemsstater og medsender en
rimeligt detaljeret beskrivelse af projektet. Senest to uger efter modtagelsen
af denne anmeldelse skal den kompetente myndighed skriftligt acceptere eller,
hvis den mener, at projektet ikke er modent nok til at påbegynde
tilladelsesproceduren, skriftligt give afslag på anmeldelsen. I tilfælde af
afslag skal den kompetente myndighed begrunde sin afgørelse. Datoen for
underskrift af den kompetente myndigheds accept af anmeldelsen gælder som
startdatoen for tilladelsesproceduren. Hvis to eller flere medlemsstater er
involveret, er det datoen for den sidste kompetente myndigheds accept af
anmeldelsen, der gælder som startdatoen for tilladelsesproceduren. b) Den lovpligtige tilladelsesprocedure, som
ikke må vare længere end et år, dækker perioden fra accept af den indsendte
ansøgning og frem til det tidspunkt, hvor den kompetente myndighed træffer en
samlet afgørelse. Medlemsstaterne kan vælge en kortere frist, hvis det anses
for hensigtsmæssigt. 2. Inden
en måned fra starten af tilladelsesproceduren, jf. stk. 1, litra a), fastlægger
den kompetente myndighed i nært samarbejde med de øvrige berørte myndigheder
omfanget af den dokumentation og detaljeringsgraden af de oplysninger, som
projektiværksætteren skal indgive som en del af ansøgningen med henblik på en
samlet afgørelse. Tjeklisten i punkt 1, litra e), i bilag VI danner grundlaget
herfor. I denne forbindelse afholdes der mindst ét møde mellem den kompetente
myndighed og projektiværksætteren og, hvis den kompetente myndighed anser det
for hensigtsmæssigt, også med andre myndigheder og berørte interesseparter. En
detaljeret beskrivelse af ansøgningen, som også omfatter resultaterne af dette
møde, fremsendes til projektiværksætteren og offentliggøres senest en måned
efter mødet. 3. Inden tre måneder efter
starten af tilladelsesproceduren, jf. stk. 1, litra a), udarbejder den
kompetente myndighed i nært samarbejde med projektiværksætteren og andre
berørte myndigheder og under hensyntagen til resultaterne af de aktiviteter,
der gennemføres i medfør af stk. 2, en detaljeret tidsplan for
tilladelsesproceduren, som mindst skal angive følgende: a) afgørelser, der skal træffes, og
udtalelser, der skal indhentes b) de myndigheder, interesseparter og den
del af offentligheden, som forventes at blive berørt c) de forskellige etaper af proceduren og
deres varighed d) større milepæle, der skal nås, og deres
frister i forhold til den samlede afgørelse, der skal træffes e) de ressourcer, som myndighederne
planlægger med, og eventuelle yderligere ressourcebehov. For projekter, som passerer grænsen mellem to
eller flere medlemsstater, skal de kompetente myndigheder i de berørte
medlemsstater indbyrdes tilpasse deres tidsplaner og udarbejde en fælles
tidsplan. 4. Projektiværksætteren sørger
for ansøgningens fuldstændighed og fyldestgørende kvalitet og indhenter den
kompetente myndigheds udtalelse om dette så tidligt som muligt i perioden inden
indgivelse af ansøgningen. Projektiværksætteren samarbejder med den kompetente
myndighed med sigte på at overholde frister og den detaljerede tidsplan, jf.
stk. 3. 5. Inden en måned efter modtagelsen af ansøgningen fremsætter
den kompetente myndighed om nødvendigt yderligere anmodninger om, at
projektiværksætteren indsender manglende oplysninger, som kun kan vedrøre
punkter, der indgår i den detaljerede beskrivelse af ansøgningen. Inden en
måned efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning skal den kompetente
myndighed skriftligt acceptere ansøgningen. Derefter kan der kun fremsættes
anmodninger om supplerende oplysninger, hvis det er begrundet i nye
omstændigheder og behørigt forklaret af den kompetente myndighed. 6. Overskrides
fristen for den samlede afgørelse, meddeler den kompetente myndighed den
kompetente gruppe, hvilke foranstaltninger, der er truffet eller vil blive
truffet for at afslutte tilladelsesproceduren med mindst mulig forsinkelse. Gruppen
kan anmode den kompetente myndighed om regelmæssigt at aflægge rapport om de
fremskridt, der er gjort i denne henseende. 7. Fristerne
i ovennævnte bestemmelser berører ikke de forpligtelser, der følger af
international lovgivning og EU-lovgivningen. Kapitel IV –
Regulering Artikel 12
Cost-benefit-analyser for energisystemet som helhed 1. Inden en måned fra denne
forordnings ikrafttræden forelægger ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for
gas Agenturet og Kommissionen deres respektive metoder, herunder vedrørende
net- og markedsmodeller, for en harmoniseret cost-benefit-analyse af
energisystemet som helhed på EU-plan for projekter af fælles interesse, der er
omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2, i bilag II.
Metoderne udarbejdes i overensstemmelse med principperne i bilag V. 2. Inden tre måneder efter
datoen for modtagelse af metoderne forelægger Agenturet Kommissionen en
udtalelse om dem, efter formelt at have hørt de organisationer, der
repræsenterer alle relevante interesseparter. 3. Inden tre måneder efter
modtagelsen af Agenturets udtalelse afgiver Kommissionen en udtalelse om
metoderne. 4. Inden tre måneder efter
datoen for modtagelsen af Kommissionens udtalelse, tilpasser ENTSO'en for
elektricitet og ENTSO'en for gas deres metoder i overensstemmelse hermed og
sender dem til Kommissionen til godkendelse. 5. Inden to uger efter
Kommissionens godkendelse offentliggør ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en
for gas metoderne på deres websteder. De fremsender de tilhørende inputdatasæt,
som defineret i punkt 1 i bilag V, og andre relevante net-, laststrøms- og
markedsdata i en tilstrækkelig nøjagtig form i henhold til de nationale
lovgivninger og relevante aftaler om fortrolighed til Kommissionen og Agenturet
på disses anmodning. Dataene skal være gyldige på datoen for anmodningen.
Kommissionen og Agenturet påser, at de selv og enhver part, der udfører et
analytisk arbejde for dem på grundlag af disse data, behandler dataene
fortroligt. 6. Metoderne ajourføres og
forbedres jævnligt i efter proceduren i stk. 1 til 5. Agenturet kan anmode om
sådanne ajourføringer og forbedringer med behørig begrundelse og rimelig
tidsfrist, efter formelt at have hørt de organisationer, der repræsenterer alle
relevante interesseparter, og Kommissionen. 7. Metoderne
anvendes til cost-benefit-analyserne i forbindelse med alle efterfølgende
ti-årige netudviklingsplaner for el og gas, der udarbejdes af ENTSO'erne for
elektricitet og gas i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 714/2009 og
forordning (EF) nr. 715/2009. 8. Senest den 31. december 2016
forelægger ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas i fællesskab
Kommissionen og Agenturet fælles el- og gasmarkeds- og netmodeller, som både
omfatter el- og gastransmission og -oplagring, og som dækker de i bilag I
udpegede prioriterede korridorer og områder og er udarbejdet i overensstemmelse
med principperne i bilag V. Efter Kommissionens godkendelse af denne model i
henhold til proceduren i stk. 2 til 4, inkluderes modellen i metoderne. Artikel 13
Fremme af investeringer med grænseoverskridende virkninger 1. Investeringsomkostningerne i
forbindelse med et projekt af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne
i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2, i bilag II, afholdes af
transmissionssystemoperatøren(-erne) i den eller de medlemsstater, som
projektet giver en positiv nettovirkning, og betales af netbrugerne gennem
taksterne for netadgang. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke
anvendelse på projekter af fælles interesse, der er omfattet af en undtagelse i
medfør af artikel 36 i direktiv 2009/73/EF eller artikel 17 i forordning (EF)
nr. 714/2009. 2. De nationale
reguleringsmyndigheder skal tage hensyn til de faktiske omkostninger, som en
transmissionssystemoperatør eller andre projektiværksættere påføres som følge
af investeringerne og den grænseoverskridende fordeling af de tilhørende
omkostninger, jf. stk. 3, når den fastsætter eller godkender takster i
overensstemmelse med artikel 37, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/72/EF og
artikel 41, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/73/EF, i det omfang disse
omkostninger svarer til omkostningerne hos en effektiv og strukturelt
sammenlignelig operatør. 3. Med
forbehold af investeringer i projekter af fælles interesse, der i fællesskab er
aftalt mellem de berørte transmissionssystemoperatører, godkender de nationale
reguleringsmyndigheder i fællesskab investeringer og træffer afgørelse om den
grænseoverskridende fordeling af de tilhørende omkostninger for et projekt
eller en pakke projekter af fælles interesse samt om indregning af
investeringsomkostningerne i transmissionstaksterne. 4. Iværksætteren(-erne)
af et projekt af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1,
litra a) til d), og punkt 2, i bilag II, holder alle berørte nationale
reguleringsmyndigheder regelmæssigt underrettet om projektets forløb og
fastlæggelsen af de dermed forbundne omkostninger og virkninger. Så snart et
projekt af fælles interesse, der er udvalgt i henhold til artikel 3, og som er
omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2 i bilag II, har
nået en tilstrækkelig modenhedsgrad, indsender projektiværksætteren en
investeringsanmodning med en grænseoverskridende omkostningsfordeling, til de
relevante nationale reguleringsmyndigheder, ledsaget af følgende: a) en cost-benefit-analyse på grundlag af de
metoder, der er udarbejdet i henhold til artikel 12, og b) en forretningsplan, som evaluerer
projektets finansielle bæredygtighed, herunder den valgte finansieringsløsning,
og, for projekter af fælles interesse omfattet af kategorien i punkt 2 i bilag
II, resultaterne af en markedsanalyse. Hvis der er flere operatører eller investorer, som
fremmer et projekt, indgives deres anmodning i fællesskab. For projekter, der er opført på den første
EU-liste over projekter af fælles interesse, skal projektiværksætterne indgive
deres anmodning senest den 30. september 2013. Den nationale reguleringsmyndighed fremsender
straks efter modtagelsen en kopi af hver investeringsanmodning til Agenturet
til orientering. De nationale reguleringsmyndigheder og Agenturet
behandler kommercielt følsomme oplysninger fortroligt. 5. Inden seks måneder efter den
dato, på hvilken den sidste anmodning blev modtaget af den sidste af de berørte
reguleringsmyndigheder, træffer de nationale reguleringsmyndigheder efter
høring af projektiværksætteren(-erne) en fælles afgørelse om fordelingen af de
investeringsomkostninger, der skal afholdes af hver systemoperatør for det
pågældende projekt, og om indregningen heraf i nettaksterne. De nationale
reguleringsmyndigheder kan beslutte kun at fordele en del af omkostningerne
eller at fordele omkostningerne mellem en pakke bestående af flere projekter af
fælles interesse. Ved afgørelsen om grænseoverskridende
omkostningsfordeling tages der hensyn til de økonomiske, sociale og
miljømæssige omkostninger og fordele ved projektet(‑erne) i de berørte
medlemsstater og eventuelle behov for finansiel støtte. De nationale reguleringsmyndigheder meddeler
straks Agenturet afgørelsen sammen med alle relevante oplysninger vedrørende
afgørelsen. Oplysningerne skal navnlig omfatte en detaljeret redegørelse for,
på hvilket grundlag omkostningerne blev fordelt mellem medlemsstaterne,
herunder f.eks.: a) en evaluering af de identificerede
virkninger, herunder vedrørende nettakster, for hver af de berørte
medlemsstater b) en evaluering af den forretningsplan, der
er omhandlet i stk. 4, litra b); c) regionale eller EU-dækkende positive
eksternaliteter, som projektet vil medføre d) resultatet af høringen af de berørte
projektiværksættere. Fordelingsafgørelsen offentliggøres. 6. De berørte nationale
reguleringsmyndigheder underretter straks Agenturet, hvis de ikke er nået til
enighed om investeringsanmodningen inden seks måneder efter den dato, hvor
anmodningen blev modtaget af den sidste af de berørte reguleringsmyndigheder. I dette tilfælde eller efter fælles anmodning fra
de pågældende nationale reguleringsmyndigheder er det Agenturet, som inden tre
måneder regnet fra datoen for forelæggelsen for Agenturet, træffer afgørelsen
om investeringsanmodningen, herunder også den grænseoverskridende
omkostningsfordeling, der er omhandlet i stk. 4, samt den måde, hvorpå
investeringsomkostningerne skal afspejles i taksterne. Agenturet skal, inden det træffer en sådan
afgørelse, rådføre sig med de berørte reguleringsmyndigheder og
projektiværksætteren(-erne). Den i andet afsnit omhandlede periode på tre
måneder kan forlænges med yderligere to måneder, hvis Agenturet ønsker at
indhente supplerende oplysninger. Denne efterfølgende periode løber fra dagen
efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger. Fordelingsafgørelsen offentliggøres. 7. Agenturet
fremsender straks en kopi af alle afgørelser sammen med alle relevante
oplysninger vedrørende hver enkelt afgørelse til Kommissionen. Oplysningerne
kan fremsendes i sammenfattet form. Kommissionen behandler forretningsmæssigt
følsomme oplysninger fortroligt. 8. Denne omkostningsfordeling
berører ikke transmissionssystemoperatørers ret til at anvende og nationale
reguleringsmyndigheders ret til at godkende afgifter for netadgang i
overensstemmelse med artikel 32 i direktiv 2009/72/EF og direktiv 2009/73/EF,
artikel 14 i forordning (EF) nr. 714/2009 og artikel 13 i forordning (EF) nr.
715/2009. Artikel 14
Incitamenter 1. Hvis en projektiværksætter
pådrager sig større risici i forbindelse med udvikling, konstruktion, drift
eller vedligeholdelse af et projekt af fælles interesse, der er omfattet af
kategorierne i punkt 1 og 2 i bilag II, undtagen el-oplagringsprojekter i form
af pumpekraft (vand), i forhold til de risici, som normalt forekommer i
forbindelse med et sammenligneligt infrastrukturprojekt, og hvis disse risici
ikke er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 36 i direktiv
2009/73/EF eller artikel 17 i forordning (EF) nr. 714/2009, sikrer de nationale
reguleringsmyndigheder, at der gives passende incitamenter i forbindelse med
projektet ved anvendelsen af artikel 37, stk. 8, i direktiv 2009/72/EF, artikel
41, stk. 8, i direktiv 2009/73/EF, artikel 14 i forordning (EF) nr. 714/2009 og
artikel 13 i forordning (EF) nr. 715/2009. 2. Ved den nationale
reguleringsmyndigheds afgørelse om at yde sådanne incitamenter tages der hensyn
til resultaterne af cost-benefit-analysen på grundlag af de metoder, der er
udarbejdet i henhold til artikel 12, og navnlig projektets positive
eksternaliteter på regionalt niveau eller EU-niveau. De nationale
reguleringsmyndigheder skal desuden analysere de særlige risici, som
projektiværksætteren(-erne) pådrager sig, de iværksatte risikobegrænsende
foranstaltninger og begrundelsen for denne risikoprofil i lyset af projektets
positive nettovirkning, når det sammenlignes med mindre risikofyldte
alternativer. Støtteberettigede risici omfatter navnlig risici knyttet til nye
transmissionsteknologier, både på land og offshore, risici vedrørende
underdækning af omkostninger og udviklingsrisici. 3. Det incitament, der tildeles
ved afgørelsen, tager hensyn til risikoens specifikke karakter og omfatter: a) regler for foregribende investeringer
eller b) regler for anerkendelse af effektivt
afholdte omkostninger, der påløber før projektets ibrugtagning eller c) regler om at give yderligere forrentning
af den investerede kapital til projektet eller d) enhver anden foranstaltning, der anses
for nødvendig og hensigtsmæssig. 4. Senest den 31. december 2013,
udsteder Agenturet retningslinjer i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i
forordning (EF) nr. 713/2009 vedrørende: a) de i stk. 1 omhandlede incitamenter på
grundlag af en benchmarking af de nationale reguleringsmyndigheders bedste
praksis b) fælles metoder til at vurdere de større
risici i forbindelse med investeringer i el- og gastransmissionsprojekter. 5. Senest den 31. juli 2013
offentliggør hver national reguleringsmyndighed sine metoder og de kriterier,
der er anvendt ved evalueringen af investeringer i el- og
gastransmissionsprojekter og de højere risici i forbindelse med dem. 6. For de incitamenter, der er
fastsat i denne artikel, kan Kommissionen udstede retningslinjer i
overensstemmelse med artikel 18, stk. 1 til 3, i forordning (EF) nr. 714/2009
og artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 715/2009. Kapitel V –
Finansiering Artikel 15
Projekter, som er berettiget til finansiel EU-støtte 1. Projekter af fælles
interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, 2 og 4 i bilag II kan
modtage finansiel EU-støtte i form af tilskud til undersøgelser og finansielle
instrumenter i overensstemmelse med bestemmelserne i [Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten]. 2. Projekter af fælles
interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt
2, i bilag II, undtagen el-oplagringsprojekter i form af pumpekraft (vand), er
også berettiget til finansiel EU-støtte i form af tilskud til anlægsarbejder i
overensstemmelse med bestemmelserne i [Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten], hvis de gennemføres i
overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, litra
b), eller, hvis de opfylder følgende kriterier: a) den projektspecifikke
cost-benefit-analyse i henhold til artikel 13, stk. 4, litra a), dokumenterer
tilstedeværelsen af betydelige positive eksternaliteter såsom
forsyningssikkerhed, solidaritet eller innovation, og b) projektet ikke er kommercielt bæredygtigt
ifølge forretningsplanen og andre vurderinger, som navnlig er foretaget af
mulige investorer eller kreditorer. Der tages hensyn til afgørelsen om
incitamenter og dens begrundelse, jf. artikel 14, stk. 3, ved vurderingen af
projektets kommercielle bæredygtighed, og c) projektet har
modtaget en afgørelse om grænseoverskridende omkostningsfordeling i henhold til
artikel 13, eller for projekter, der har fået en undtagelse i henhold til
artikel 36 i direktiv 2009/73/EF eller artikel 17 i forordning (EF) nr.
714/2009, en udtalelse fra de kompetente nationale reguleringsmyndigheder og
Agenturet om projektets kommercielle bæredygtighed. 3. Projekter af fælles
interesse, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra e), og punkt 4 i
bilag II, er også berettiget til finansiel EU-støtte i form af tilskud til
anlægsarbejder i overensstemmelse med bestemmelserne i [Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten], hvis de
berørte projektiværksættere klart kan påvise de projekternes positive
eksternaliteter og deres manglende kommercielle bæredygtighed. KAPITEL VI –
Afsluttende bestemmelser Artikel 16
Rapportering og evaluering Senest i 2017 offentliggør Kommissionen en
rapport om gennemførelsen af projekter af fælles interesse. Denne rapport skal
indeholde en evaluering af: a) de fremskridt, der er gjort med
udvikling, konstruktion og ibrugtagning af projekter af fælles interesse, som
er udvalgt i henhold til artikel 3, og, hvis det er relevant, forsinkelser i
gennemførelsen og andre opståede vanskeligheder b) forpligtede og udbetalte EU-midler
til projekter af fælles interesse i henhold til bestemmelserne i
[Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting
Europe-faciliteten] sammenlignet med den samlede værdi af de støttede projekter
af fælles interesse c) vedrørende el- og gassektoren:
udviklingen af sammenkoblingsgraden mellem medlemsstaterne, den tilhørende
udvikling i energipriserne og antallet af netsystemsvigt, deres årsager og de
dermed forbundne økonomiske omkostninger d) vedrørende tilladelsesproceduren og
offentlighedens deltagelse: –
den gennemsnitlige og maksimale samlede varighed af
tilladelsesprocedurer for projekter af fælles interesse, herunder varigheden af
hver fase af tilladelsesproceduren, sammenlignet med fristerne ifølge de første
større milepæle, jf. artikel 11, stk. 3 –
niveauet af modstand mod projekter af fælles
interesse (navnlig antal skriftlige indsigelser under den offentlige høring,
antal retssager) e) vedrørende regulering: –
antal projekter af fælles interesse, som har fået
en afgørelse om grænseoverskridende omkostningsfordeling i henhold til artikel
13 –
antal og type projekter af fælles interesse, der
har modtaget særlige incitamenter i henhold til artikel 14. Artikel 17
Information og offentlighed Kommissionen opretter en
gennemsigtighedsplatform for infrastruktur, som er let tilgængelig for
offentligheden. Platformen skal indeholde følgende oplysninger: a) generelle, regelmæssigt ajourførte
oplysninger, herunder geografiske oplysninger for hvert projekt af fælles
interesse b) gennemførelsesplanen for hvert
projekt af fælles interesse c) de vigtigste resultater af den
cost-benefit-analyse, der udarbejdes på grundlag af de metoder, der er
udarbejdet i henhold til artikel 12, for de berørte projekter af fælles
interesse, undtagen kommercielt følsomme oplysninger. Artikel 17
Overgangsbestemmelser Denne forordning berører ikke udstedelse,
opretholdelse eller ændring af den finansielle støtte, der ydes af Kommissionen
på grundlag af indkaldelser af forslag, der er iværksat i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007[31]
til projekter opført i bilag I og III til beslutning 1364/2006/EF, eller i
lyset af de mål, der er baseret på de relevante udgiftskategorier for TEN-E,
som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006[32].
Artikel 18
Ophævelse Beslutning 1364/2006/EF ophæves med virkning
fra den 1. januar 2014. Nærværende forordning medfører ingen rettigheder for de
projekter, der er opført i bilag I og III til beslutning 1364/2006/EF. Artikel 19
Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2013. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand BILAG I prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og
-områder Denne forordning gælder for følgende
prioriterede transeuropæiske energiinfrastrukturkorridorer og -områder:
1.
Prioriterede elkorridorer
1) Offshoreelnettet i de nordlige have
("NSOG"). Et integreret offshoreelnet i Nordsøen, Det Irske Hav, Den
Engelske Kanal, Østersøen og de omkringliggende have til at transportere
elektricitet fra vedvarende offshore-energikilder til forbrugscentre og lagre,
og til at øge udveksling af el på tværs af landegrænser. Berørte medlemsstater: Belgien, Danmark, Frankrig,
Tyskland, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige 2) Nord-syd elforbindelser i det
vestlige Europa ("NSI vest elektricitet") Sammenkoblinger mellem
medlemsstaterne i regionen og med tredjelande i Middelhavsområdet, navnlig for
at integrere elektricitet fra vedvarende energikilder. Berørte medlemsstater: Belgien, Frankrig,
Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Malta, Portugal, Spanien
og Det Forenede Kongerige 3) Nord-syd elforbindelser i det
centrale Øst- og Sydøsteuropa ("NSI øst elektricitet"): Sammenkoblinger
og interne linjer i nord-sydgående og øst-vestgående retning for at fuldføre
det indre marked og integrere elproduktion fra vedvarende energikilder. Berørte medlemsstater: Østrig, Belgien, Den
Tjekkiske Republik, Cypern, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen,
Rumænien, Slovakiet og Slovenien. 4) Sammenkoblingsplan for det
baltiske energimarked ("BEMIP elektricitet"): Sammenkoblinger
mellem medlemsstaterne i Østersøområdet og tilsvarende styrkelse af de interne
netinfrastrukturer for at standse de baltiske landes isolation og fremme
markedsintegrationen i regionen. Berørte medlemsstater: Danmark, Estland, Finland,
Tyskland, Letland, Litauen, Polen og Sverige.
2.
Prioriterede gaskorridorer
1) Nord-syd gasforbindelser i det
vestlige Europa ("NSI vest gas"): Samkøringskapacitet til
nord-syd gasstrømme i Vesteuropa med sigte på yderligere diversificering af
forsyningsveje og øget kortfristet gasforsyningskapacitet. Berørte medlemsstater: Belgien, Frankrig,
Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Portugal, Spanien
og Det Forenede Kongerige. 2) Nord-syd gasforbindelser i det
centrale Øst- og Sydøsteuropa ("NSI øst gas"): Regionale
gasforbindelser mellem Østersøen og Adriaterhavet, Det Ægæiske Hav og
Sortehavet, navnlig med henblik på yderligere diversificering og bedre
gasforsyningssikkerhed. Berørte medlemsstater: Østrig, Bulgarien, Den
Tjekkiske Republik, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen, Rumænien,
Slovakiet og Slovenien. 3) Den sydlige gaskorridor
("SGC"): Transmission af gas fra området omkring Det Kaspiske
Hav, Centralasien, Mellemøsten og det østlige Middelhavsområde til EU for at
opnå en større diversificering af gasforsyningerne. Berørte medlemsstater: Østrig, Bulgarien, Den
Tjekkiske Republik, Cypern, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Grækenland, Italien,
Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien. 4) Sammenkoblingsplan for det
baltiske energimarked ("BEMIP gas"): Infrastruktur, som skal
standse isolationen af de tre baltiske lande og Finland og deres afhængighed af
en enkelt leverandør, og større diversificering af gasforsyninger i
Østersøregionen. Berørte medlemsstater: Danmark, Estland, Finland,
Tyskland, Letland, Litauen, Polen og Sverige.
3.
Prioriterede oliekorridorer
1) Olieforsyningsforbindelser i det
centrale Østeuropa ("OSC"): Interoperabilitet i olierørnettet i
det centrale Østeuropa for at øge forsyningssikkerheden og mindske miljørisici. Berørte medlemsstater: Østrig, Den Tjekkiske
Republik, Tyskland, Ungarn, Polen, Slovakiet.
4.
Prioriterede tematiske områder
1) Intelligente net: indførelse
af intelligente forsyningsnetteknologier i EU med sigte på en effektiv
integration af alle elnetbrugeres adfærd og handlinger, herunder også
produktionen af store mængder elektricitet fra vedvarende energikilder eller
distribuerede energiressourcer og brugernes efterspørgselsreaktion. Berørte medlemsstater: Alle. 2) Elmotorveje: Første
elmotorveje i 2020 med henblik på at skabe et elmotorvejssystem, som dækker
hele Unionen. Berørte medlemsstater: Alle. 3) Grænseoverskridende kuldioxidnet:
Udvikling af kuldioxidtransportinfrastruktur mellem medlemsstaterne og tilgrænsende
tredjelande med henblik på indførelse af CO2-opsamling og -lagring. Berørte medlemsstater: Alle. BILAG II Energiinfrastrukturkategorier Følgende energiinfrastrukturkategorier skal
udvikles med henblik på at gennemføre de prioriterede energiinfrastrukturer,
der er anført i bilag I: 1) Elektricitet: a) luftledninger til
højspændingstransmission, såfremt de er konstrueret til en spænding på mindst
220 kV, og nedgravede og undersøiske transmissionsledninger, såfremt de er
konstrueret til en spænding på mindst 150 kV b) navnlig i forbindelse med elmotorveje:
alt fysisk udstyr, der er udformet til transmission af højspændings- og
ultrahøjspændingselektricitet, med sigte på at sammenkoble store mængder
produceret eller lagret elektricitet i én eller flere medlemsstater eller
tredjelande med et storforbrug af el i en eller flere andre medlemsstater c) faciliteter til oplagring af
elektricitet, der anvendes til permanent eller midlertidig oplagring i
infrastruktur over eller under jorden eller i geologiske formationer, forudsat
at der er en direkte forbindelse til højspændings- transmissionslinjer
konstrueret til en spænding på mindst 110 kV d) alt udstyr eller anlæg, der er væsentlige
for systemer, der er defineret i litra a) til c), med henblik på sikkerhed,
sikring og effektiv drift, herunder beskyttelses-, overvågnings- og
kontrolsystemer på alle spændingsniveauer e) alt udstyr eller anlæg, både på
transmissions- og distributionsniveau (mellemspænding), beregnet til tovejs
digital kommunikation i realtid eller tæt på realtid, interaktiv og intelligent
overvågning og styring af elproduktion, ‑transmission, ‑distribution
og ‑forbrug i et elnet med henblik på at udvikle et net, som effektivt
integrerer adfærden og handlingerne hos netforbundne brugere – producenter,
forbrugere og dem, der er begge dele – for at sikre et økonomisk effektivt og
bæredygtigt elsystem med lave tab, høj kvalitet, forsyningssikkerhed og
sikkerhed 2) Gas: a) transmissionsrørledninger til transport
af naturgas og biogas, som indgår i et net, der hovedsageligt består af
højtryksrørledninger, bortset fra højtryksrørledninger, der anvendes til
opstrømsdistribution eller lokal distribution af naturgas b) underjordiske lagerfaciliteter tilsluttet
de ovennævnte højtryksgasrørledninger c) modtagelses-, oplagrings-, forgasnings-
eller trykfaldsfaciliteter til flydende naturgas (LNG) eller komprimeret
naturgas (CNG) d) alt udstyr eller anlæg, der er væsentlige
for sikkerhed, sikring og effektiv drift af systemet eller for at muliggøre
dobbeltrettet gastransmission 3) Olie: a) rørledninger til transport af råolie b) pumpestationer og lagerfaciliteter, der
er nødvendige for driften af rørledninger til råolie c) alt udstyr eller anlæg, der er væsentlige
for, at det pågældende system kan fungere tilfredsstillende, sikkert og
effektivt, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer og udstyr
til dobbeltrettet drift 4) Kuldioxid: a) dedikerede rørledninger, dog ikke
opstrømsrørledningsnet, der anvendes til transport af menneskeskabte CO2-emissioner
fra mere end én kilde, dvs. industrianlæg (herunder kraftværker), der
producerer CO2 fra forbrænding eller andre kemiske reaktioner med
fossile og ikke-fossile kulstofholdige forbindelser, med henblik på permanent
geologisk lagring af kuldioxid i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF b) anlæg til fortætning og bufferlagring af
kuldioxid med henblik på videre transport. Dette omfatter ikke infrastruktur i
en geologisk formation, der anvendes til geologisk lagring af kuldioxid i
henhold til direktiv 2009/31/EF, samt tilhørende anlæg på jordoverfladen og
injektionsanlæg. c) alt udstyr eller anlæg, der er væsentlige
for, at det pågældende system kan fungere tilfredsstillende, sikkert og
effektivt, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer. BILAG III REGIONAL UDPEGNING AF PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE
1.
Regler for regionale grupper
1) For elprojekter, der er omfattet af
kategorierne i punkt 1 i bilag II, sammensættes hver gruppe af repræsentanter
for medlemsstaterne, de nationale reguleringsmyndigheder og
transmissionssystemoperatører i henhold til deres forpligtelse til at
samarbejde på regionalt plan i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv
2009/72/EF og artikel 12 i forordning (EF) nr. 714/2009 og de
projektiværksættere, der berøres af hver af de relevante prioriteter i bilag I,
samt Kommissionen, Agenturet og ENTSO'en for elektricitet. For gasprojekter, der er omfattet af kategorierne
i punkt 2 i bilag II, sammensættes hver gruppe af repræsentanter for
medlemsstaterne, de nationale reguleringsmyndigheder og
transmissionssystemoperatører i henhold til deres forpligtelse til at
samarbejde på regionalt plan i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv
2009/73/EF og artikel 12 i forordning (EF) nr. 715/2009 og de
projektiværksættere, der berøres af hver af de relevante prioriteter i bilag I,
samt Kommissionen, Agenturet og ENTSO'en for gas. For olie- og kuldioxidtransportprojekter, der er
omfattet af kategorierne i punkt 3 og 4 i bilag II, sammensættes hver gruppe af
repræsentanter for medlemsstaterne, de projektiværksættere, der berøres af hver
af de relevante prioriteter i bilag 1, og Kommissionen. 2) Hver gruppe tilrettelægger sit
arbejde i overensstemmelse med den regionale samarbejdsindsats i henhold til
artikel 6 i direktiv 2009/72/EF, artikel 7 i direktiv 2009/73/EF, artikel 12 i
forordning (EF) nr. 714/2009 og artikel 12 i forordning (EF) nr. 715/2009 og
andre eksisterende regionale samarbejdsstrukturer. 3) Hver gruppe inviterer, når det er
hensigtsmæssigt med henblik på gennemførelse af de relevante prioriteter i
bilag I, repræsentanter for de nationale myndigheder, reguleringsmyndigheder,
projektiværksættere og transmissionssystemoperatører fra EU-kandidatlandene og
de potentielle kandidatlande, landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
og Den Europæiske Frihandelssammenslutning, repræsentanter fra
energifællesskabets institutioner og organer og de lande, der er omfattet af
den europæiske naboskabspolitik, samt lande, med hvilke Den Europæiske Union
har etableret et specifikt energisamarbejde. 4) Hver gruppe hører organisationer,
der repræsenterer de relevante interesseparter, herunder producenter,
distributionssystemoperatører, forsyningsvirksomheder, forbrugere, og for de
opgaver, der er anført i artikel 5, stk. 2, miljøbeskyttelsesorganisationer. Gruppen
kan gennemføre høringer og samråd, hvis det er relevant for at løse opgaverne.
2.
Proceduren for en regional udpegelse
1) Hver projektiværksætter indgiver en
ansøgning om at få udvalgt et projekt som et projekt af fælles interesse til
medlemmerne af den pågældende gruppe, herunder en vurdering af projektet(-erne)
for så vidt angår bidraget til gennemførelse af prioriteterne i bilag I,
hvorvidt kriterierne er artikel 6 er opfyldt, og alle andre relevante
oplysninger, der er nødvendige for evalueringen af projektet. 2) Alle modtagere har tavshedspligt om
kommercielt følsomme oplysninger. 3) Foreslåede eltransmissions- og
oplagringsprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til
d), i bilag II skal være del af den seneste foreliggende ti-årige
netudviklingsplan for elektricitet, som er udarbejdet af ENTSO'en for
elektricitet i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 714/2009. 4) For alle EU-lister over projekter af
fælles interesse, der vedtages efter den 1. august 2013, skal foreslåede
gastransmissions- og oplagringsprojekter, der er omfattet af kategorierne i
punkt 2 i bilag II, være del af den seneste foreliggende ti-årige
netudviklingsplan for gas, som er udarbejdet af ENTSO'en for gas i henhold til
artikel 8 i forordning (EF) nr. 715/2009. 5) Foreslåede
kuldioxidtransportprojekter, der er omfattet af kategorien i punkt 4 i bilag
II, skal fremlægges som led i en plan for udviklingen af grænseoverskridende
infrastruktur til transport og lagring af kuldioxid, der er udarbejdet af flere
end to medlemsstater, og skal forelægges Kommissionen af de berørte
medlemsstater eller af enheder, der er udpeget af de pågældende medlemsstater. 6) Ved evalueringen af foreslåede el-
og gasprojekter, der er omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og
punkt 2, i bilag II, skal hver gruppe, med forbehold af bestemmelserne i punkt
4, tage hensyn til den analyse, der er foretaget i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 12, stk. 7, for foreslåede el- og gasprojekter, der er
omfattet af kategorierne i punkt 1, litra a) til d), og punkt 2, i bilag II, i
de seneste foreliggende ti-årige netudviklingsplaner for gas og elektricitet,
som er udarbejdet af ENTSO'erne for elektricitet og gas i henhold til artikel 8
i forordning (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009. BILAG IV Regler og indikatorer vedrørende kriterier for
projekter af fælles interesse 1) Et projekt med betydelige
grænseoverskridende virkninger er et projekt, som er beliggende på en
medlemsstats område, og som opfylder følgende betingelser: a) eltransmission: projektet ændrer nettets
overførselskapacitet ved den pågældende medlemsstats grænse med en eller flere
andre medlemsstater eller i andre relevante tværsnit af samme
transmissionskorridor med mindst 500 MW i forhold til en situation uden
ibrugtagning af projektet b) eloplagring: projektet tilvejebringer
lagerkapacitet, der muliggør en årlig netto-elproduktion på mindst 500 GWh c) gastransmission: projektet vedrører
investeringer i dobbeltrettet tranmissionskapacitet eller ændringer i den
berørte medlemsstats evne til at overføre gas på tværs af grænsen(-erne) på
mindst 10 % i forhold til situationen forud for ibrugtagning af projektet d) gasoplagring eller flydende/komprimeret
naturgas: projektet har til formål at levere direkte eller indirekte til mindst
to medlemsstater eller på at opfylde infrastrukturstandarden (N-1-reglen) på
regionalt plan i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) nr.
994/2010 e) intelligente net: projektet er dimensioneret
til høj- og mellemspændingsudstyr og -anlæg konstrueret til en spænding på
mindst 10 kV. Det involverer transmissions- og distributionssystemoperatører
fra mindst to medlemsstater, som dækker mindst 100 000 brugere, der
producerer eller forbruger el eller begge dele i et forbrugsområde på mindst
300 GWh/år, hvoraf mindst 20 % stammer fra ressourcer, som ikke
umiddelbart kan reguleres. 2) For projekter, som er omfattet af
kategorierne i punkt 1, litra a) til d) i bilag II, måles kriterierne i artikel
4 således: a) markedsintegration, konkurrence og
systemfleksibilitet måles i overensstemmelse med den analyse, der blev
foretaget i forbindelse med den seneste foreliggende ti-årige netudviklingsplan
for elektricitet, navnlig ved: –
for grænseoverskridende projekter at beregne
virkningen for nettets overførselskapacitet i begge retninger, målt i mængde
elektricitet (MW) eller - for projekter med betydelig grænseoverskridende
virkning - at beregne virkningen for nettets overførselskapacitet ved grænsen
mellem de relevante medlemsstater, mellem de relevante medlemsstater og
tredjelande eller i de relevante medlemsstater og for balanceringen af udbud og
efterspørgsel og netdriften i de relevante medlemsstater –
at vurdere virkningerne for det analyserede område,
jf. punkt 10 i bilag V, med hensyn til produktions- og
transmissionsomkostninger for energisystemet som helhed og udviklingen af
markedspriserne ved forskellige planlægningsscenarier for et projekt, idet der
navnlig tages højde for forskelle i rangfølgeordningen b) transmission af el fra vedvarende
energikilder til store forbrugscentre og oplagringssteder måles i
overensstemmelse med den analyse, der blev foretaget i forbindelse med den
seneste foreliggende ti-årige netudviklingsplan for elektricitet, navnlig ved: –
for eltransmission at anslå mængden af
produktionskapacitet fra vedvarende energikilder (pr. teknologi i MW), der som
følge af projektet sammenkobles og overføres, sammenlignet med mængden af den
samlede planlagte produktionskapacitet fra disse typer vedvarende energikilder
i den pågældende medlemsstat i 2020 ifølge de nationale handlingsplaner for
vedvarende energi, jf. artikel 4 i direktiv 2009/28/EF –
for oplagring af elektricitet at sammenligne ny
kapacitet som følge af projektet med den samlede bestående kapacitet for samme
oplagringsmetode i det analyseområde, der er defineret i punkt 10 i
bilag V c) interoperabilitet og sikker drift af
systemet måles i overensstemmelse med den analyse, der blev foretaget i den
seneste foreliggende ti-årige netudviklingsplan for elektricitet, herunder
navnlig ved at vurdere projektets virkning på det loss-of-load-sandsynligheden
i det analyseområde, der er fastlagt i punkt 10 i bilag V, med hensyn til
tilstrækkelig produktions- og transmissionskapacitet i et sæt karakteristiske
belastningsperioder, under hensyntagen til forventede ændringer i
klimarelaterede ekstreme vejrbegivenheder og deres indvirkning på
infrastrukturens modstandsdygtighed. Ved beregningen af disse indikatorer tages der
hensyn til de samlede udgifter til projektet i dets tekniske levetid. 3) For projekter, som er omfattet af
kategorierne i punkt 2 i bilag II, måles kriterierne i artikel 4 således: a) markedsintegration og interoperabilitet
måles ved at beregne projektets merværdi for integrationen af markedsområder,
priskonvergens og systemets generelle fleksibilitet, herunder dets
kapacitetsniveau ved dobbeltrettet drift under forskellige scenarier b) konkurrence måles på grundlag af
diversificeringsgraden, herunder lettere adgang til nationale forsyningskilder,
hvorved der successivt tages hensyn til diversificeringen af energikilder,
leverandører og ruter og virkningen af ny kapacitet på HHI-indekset beregnet på
kapacitetsniveauet for det analyseområde, der er fastlagt i punkt 10 i bilag V. c) gasforsyningssikkerheden måles ved at
vurdere merværdien af projektet for systemets kort- og langfristede robusthed
og forbedringen af systemets resterende fleksibilitet til at håndtere
forsyningsafbrydelser under forskellige scenarier, samt den yderligere kapacitet,
der skabes af projektet, målt i forhold til infrastrukturstandarden
(n-1-reglen) på regionalt plan i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 994/2010 d) bæredygtighed måles som et projekts
bidrag til at reducere emissioner, til backup af elproduktion fra vedvarende
energikilder eller el-til-gas-koncepter og biogastransport under hensyntagen
til forventede ændringer i klimaforhold. 4) For projekter, som er omfattet af
kategorierne i punkt 1, litra e) i bilag II, evalueres hver funktion, der er
anført i artikel 4, i forhold til følgende kriterier: a) graden af bæredygtighed: Dette kriterium
måles ved at vurdere reduktionen af drivhusgasemissionerne og miljøvirkningerne
af elektricitetsnettets infrastruktur b) transmissions- og distributionsnettenes
forbindelseskapacitet med sigte på at bringe el fra og til brugere: Dette
kriterium måles ved at anslå den installerede kapacitet af distribuerede
energikilder i distributionsnet, den maksimale tilladelige tilførsel af
elektricitet uden risiko for overbelastning af transmissionsnettet og energien
fra vedvarende energikilder, som ikke udnyttes på grund af risiko for
overbelastning eller sikkerhedsrisici c) netforbindelser og adgang til alle
kategorier af netbrugere: Dette kriterium evalueres ved at vurdere de metoder,
der anvendes til at gebyrer og takster, samt deres struktur, for producenter,
forbrugere og dem, der er begge dele, og den operationelle fleksibilitet, der
er til rådighed til en dynamisk balancering af elektricitet i nettet d) forsyningssikkerhed og -kvalitet: Dette
kriterium vurderes ved at vurdere forholdet mellem pålideligt til rådighed
værende produktionskapacitet og spidsbelastningsefterspørgsel, andelen af
elektricitet fra vedvarende energikilder, elektricitetssystemets stabilitet,
afbrydelsers varighed og hyppighed pr. kunde, herunder klimarelaterede
afbrydelser, og spændingskvaliteten e) effektivitet og servicekvalitet i
elforsyningen og netdriften: Dette kriterium bedømmes ved at vurdere tabene i
transmissions- og distributionsnettene, forholdet mellem mindste og største
efterspørgsel efter elektricitet inden for en fastlagt tidsperiode,
efterspørgselssidens deltagelse på elektricitetsmarkederne og i energieffektive
foranstaltninger, den procentvise udnyttelse (dvs. gennemsnitlig belastning) af
elnetkomponenter, rådighed over netkomponenter (i forbindelse med planlagt og
ikke-planlagt vedligeholdelse) og dettes indvirkning på nettets præstationer,
og den faktiske disponible netkapacitet i forhold til normalværdien f) bidrag til grænseoverskridende
elmarkeder ved at styre laststrømmene for at begrænse "loop flow" og
øge kapaciteten på samkøringslinjerne: Dette kriterium bedømmes ved at vurdere
forholdet mellem en medlemsstats kapacitet på samkøringslinjerne og dens efterspørgsel
efter elektricitet, udnyttelse af kapacitet på samkøringslinjerne, og
overbelastningsafgifter på samkøringslinjerne. 5) For olietransportprojekter, som er
omfattet af kategorierne i punkt 3 i bilag II, måles kriterierne i artikel 4
således: a) olieforsyningssikkerheden måles ved at
vurdere merværdien af den nye kapacitet som følge af et projekt for systemets
kort- og langfristede robusthed og den resterende fleksibilitet i systemet til
at håndtere forsyningsafbrydelser under forskellige scenarier b) interoperabilitet måles ved at vurdere, i
hvor høj grad projektet forbedrer driften af olienettet, herunder navnlig ved
at give mulighed for dobbeltrettet drift c) effektiv og bæredygtig udnyttelse af
ressourcer evalueres ved at vurdere, i hvilket omfang projektet gør brug af
allerede eksisterende infrastruktur og bidrager til at minimere miljø- og
klimamæssige byrder og risici. BILAG V Cost-benefit-analyse for energisystemet som
helhed Metoderne til en cost-benefit-analyse af
energisystemet som helhed for projekter af fælles interesse skal opfylde de
principper, der er fastlagt i dette bilag. 1) Metoderne baseres på et fælles
inputdatasæt, der repræsenterer EU's el- og gassystemer i år n+5 (n+10, n+15og
n+20), hvor n er det år, hvor analysen foretages. Datasættet skal mindst
omfatte: a) For elektricitet: scenarier for
efterspørgslen, produktionskapaciteter efter brændselstype (biomasse,
geotermisk varme, vandkraft, olie, gas, kernekraft, fast brændsel, vind,
solcelleenergi, koncentreret solenergi, andre vedvarende energiteknologier) og
deres geografiske beliggenhed, brændstofpriser (herunder for biomasse, kul, gas
og olie), kuldioxidpriser, sammensætningen af transmissions- og eventuelt
distributionsnettet, og dets udvikling under hensyntagen til al væsentlig ny
produktion (herunder kapacitet til opsamling af kuldioxid), oplagrings- og
transmissionsprojekter, for hvilke der er truffet en endelig beslutning, og som
forventes ibrugtaget inden udgangen af år n+5 b) For gas: scenarier for efterspørgslen,
importen, brændstofpriser (herunder for kul, gas og olie), kuldioxidpriser,
sammensætningen af transmissionsnettet og dets udvikling under hensyntagen til
alle nye projekter, for hvilke der er truffet en endelig beslutning, og som
forventes ibrugtaget inden udgangen af år n+5 2) Datasættet skal afspejle
EU-lovgivning og national lovgivning, som er gældende på analysedatoen. De
datasæt, der benyttes for henholdsvis el og gas, skal være forenelige, navnlig
med hensyn til antagelser om priser og mængder i hvert marked. Datasættet
udarbejdes efter formelt at have hørt medlemsstaterne og de organisationer, som
repræsenterer alle relevante interesseparter. Kommissionen og Agenturet sikrer
adgang til de nødvendige kommercielle oplysninger fra tredjeparter, når dette er
relevant. 3) Metoderne skal give retningslinjer
for udviklingen og brugen af de net- og markedsmodeller, der skal bruges i
cost- benefit-analysen. 4) Cost-benefit-analysen skal bygge på
en harmoniseret evaluering af omkostninger og fordele ved de forskellige
analyserede projektkategorier og mindst omfatte den periode, der er omhandlet i
punkt 1. 5) Ved cost-benefit-analysen tages der
mindst hensyn til følgende omkostninger: kapitaludgifter, drifts- og
vedligeholdelsesudgifter i projektets tekniske levetid og eventuelle
nedluknings- og affaldsbehandlingsomkostninger. Metoden skal give
retningslinjer for den kalkulationsrente, der skal anvendes til beregningerne. 6) For eltransmission og -oplagring
skal cost-benefit-analysen mindst tage hensyn til påvirkningen af de
indikatorer, der er fastlagt i bilag III. I overensstemmelse med de metoder,
der er anvendt ved udarbejdelse af den seneste foreliggende ti-årige
netudviklingsplan for elektricitet, skal analysen desuden især tage hensyn til
virkningerne på projektet af følgende: a) konkurrence for så vidt angår forskellige
operatørers markedsstyrke og priskonvergensen mellem forskellige medlemsstater b) omkostninger ved elproduktion,
-transmission og -distribution i projektets tekniske levetid, herunder
omkostninger i forbindelse med kraftværkers egenforbrug og omkostninger i
forbindelse med drivhusgasemissioner og transmissionstab c) fremtidige omkostninger for nye
produktions- og transmissionsinvesteringer i projektets tekniske levetid d) driftsmæssig fleksibilitet, herunder
optimering af regulerkraft og systemtjenester e) systemrobusthed, herunder
modstandsdygtighed over for katastrofer klimaforandringer, og systemsikkerhed,
især for kritisk europæisk infrastruktur, jf. direktiv 2008/114/EF. 7) For gas skal cost-benefit-analysen
mindst tage hensyn til resultaterne af markedsanalysen, f.eks. virkningerne af
"open season"-udbud, virkningerne på indikatorerne i bilag III og
følgende: a) konkurrence for så vidt angår forskellige
operatørers markedsstyrke og priskonvergensen mellem forskellige medlemsstater b) systemrobusthed, herunder
modstandsdygtighed over for katastrofer klimaforandringer, og systemsikkerhed,
især for kritisk europæisk infrastruktur, jf. direktiv 2008/114/EF c) sandsynlighed for og mængde af ikke-leveret
energi og øget forsyningssikkerhed og -kvalitet d) bidrag til integrationen af forskellige
gasmarkedområder e) fleksibilitet og overbelastning i
gasnettet. 8) For intelligente net skal
cost-benefit-analysen mindst tage hensyn til påvirkningen af de indikatorer,
der er fastlagt i bilag III. 9) Den detaljerede metode, der anvendes
til at tage hensyn til de indikatorer, der er omhandlet i punkt 6 til 8, skal
udarbejdes efter formelt at have hørt de organisationer, der repræsenterer alle
relevante interesseparter. 10) Metoden skal afgrænse et
analyseområde til brug ved cost-benefit-analysen for hvert individuelt projekt
og for den regionale eller EU-dækkende analyse. Analyseområdet for et
individuelt projekt skal omfatte alle de medlemsstater og tredjelande, på hvis
område projektet skal bygges, alle direkte tilstødende medlemsstater og alle
andre medlemsstater, som påvirkes væsentligt af projektet. 11) Metoden skal fastlægge, hvilken
analyse der skal udføres, ud fra de relevante inputdatasæt ved at beregne resultaterne
af kriteriefunktionen med og uden hvert projekt. Analysen skal identificere
medlemsstater, for hvilke projektet har positiv nettovirkning (begunstigede),
og de medlemsstater, for hvilke projektet har negativ nettovirkning
(omkostningsbærere). Hver cost-benefit-analyse skal omfatte følsomhedsanalyser
for inputdatasættet, ibrugtagningsdatoen for forskellige projekter i samme
analyseområde og andre relevante parametre. 12) Transmissions- og
distributionssystemoperatørerne udveksler de oplysninger, der er nødvendige for
udarbejdelsen af metoderne, herunder relevante net- og markedsmodeller. Enhver
transmissions- eller distributionssystemoperatør, som indsamler oplysninger på
vegne af andre transmissions- eller distributionssystemoperatører informerer de
deltagende transmissions- og distributionssystemoperatører om resultaterne af
dataindsamlingen. For den fælles model for el- og gasmarkeder og net, der er
beskrevet i artikel 12, stk. 8, skal de i punkt 1 omhandlede data omfatte årene
n+10, n+20 og n+30, og modellen skal give mulighed for en fuldstændig vurdering
af økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, herunder navnlig eksterne
omkostninger såsom omkostninger i forbindelse med drivhusgasemissioner og
konventionelle luftforurenende emissioner eller forsyningssikkerhed. BILAG VI Retningslinjer for gennemsigtighed og
offentlighedens deltagelse 1) Procedurehåndbogen skal mindst
angive: a) den relevante lovgivning, hvorpå
afgørelser og udtalelser vedrørende de forskellige typer relevante projekter af
fælles interesse er baseret, herunder miljølovgivning b) de relevante afgørelser, der skal
træffes, og udtalelser, der skal indhentes c) navne og kontaktoplysninger for den
kompetente myndighed, andre myndigheder og vigtige berørte interesseparter d) arbejdsgangen med en beskrivelse af hvert
trin i processen, herunder en vejledende tidsramme e) oplysninger om omfanget, strukturen og
detaljeringsgraden af dokumenter, der skal indgives sammen med en ansøgning om
en afgørelse, herunder en tjekliste f) i hvilken fase og med hvilke midler den
brede offentlighed kan deltage i processen. 2) Følgende principper anvendes med
sigte på at øge offentlighedens deltagelse i tilladelsesproceduren: a) de interesseparter, der berøres af et
projekt af fælles interesse, herunder relevante myndigheder, jordbesiddere og
borgere, der bor i nærheden af projektet, den brede offentlighed og disses
sammenslutninger, organisationer eller grupper, informeres udførligt og høres i
en tidlig fase på en åben og gennemsigtig måde. Den kompetente myndighed
støtter i givet fald aktivt de aktiviteter, der gennemføres af
projektiværksætteren. b) de kompetente myndigheder sikrer, at
offentlige høringer for projekter af fælles interesse koncentreres, hvor det er
muligt. Hver offentlig høring skal behandle alle emner, der er relevante for
den pågældende fase af proceduren, og et emne, der er relevant for denne
specifikke fase af proceduren, behandles ikke i mere end én offentlig høring.
De emner, der behandles i en offentlig høring, skal være tydeligt angivet i
meddelelsen om den offentlige høring. c) bemærkninger og indsigelser modtages kun
fra begyndelsen af den offentlige høring og indtil udløbet af fristen. 3) Konceptet for offentlighedens
deltagelse skal mindst indeholde oplysninger om: a) de berørte interesseparter, som høres b) de påtænkte foranstaltninger c) tidsplanen d) de menneskelige ressourcer, der er
allokeret til de respektive opgaver. 4) I forbindelse med den offentlige
høring, der skal gennemføres før indsendelse af ansøgningen, skal de relevante
parter mindst: a) offentliggøre en informationsfolder på
højst 15 sider, som klart og koncist giver en oversigt over formålet med
projektet og foreløbig tidsplan for det, mindst tre alternative linjeføringer,
som er overvejet, forventede virkninger, herunder grænseoverskridende
virkninger, og mulige afbødningsforanstaltninger b) informere alle berørte interesseparter om
projektet via det websted, der er omhandlet i artikel 10, stk. 7, og gennem
andre hensigtsmæssige informationsmidler c) skriftligt invitere relevante berørte
interesseparter til særlige møder med henblik på drøftelse af
problemstillinger. 5) Projektets websted offentliggør som
minimum følgende: a) et ikke-teknisk og regelmæssigt ajourført
resumé på højst 50 sider, der afspejler projektets aktuelle status og tydeligt
angiver ændringer i forhold til tidligere versioner, hvis der er sket en
ajourføring b) planlægningen af projektet og offentlige
høringer med tydelig angivelse af datoer og steder for offentlige høringer og
samråd c) kontaktoplysninger, hvis man ønsker at få
et komplet sæt ansøgningsdokumenter d) kontaktoplysninger, hvis man ønsker at
indsende bemærkninger og indsigelser under de offentlige høringer e) procedurehåndbogen, jf. artikel 10, stk.
1. [1] KOM(2010) 677. [2] KOM
(2011) 500/Del I endelig og KOM (2011) 500/Del II endelig (Politikker). [3] Alle beløb i 2011-priser. [4] 30 %, hvis de rette betingelser er til stede. [5] SEK(2011)755. [6] Beslutning
nr. 1364/2006/EF. [7] KOM(2010)
203 og SEK(2010) 505. [8] Forordning
(EF) nr. 680/2007. [9] Forordning
(EF) nr. 663/2009. [10] KOM(2010) 2020. [11] 30 %, hvis de rette betingelser er til stede. [12] KOM
(2011) 112 i kombination med SEK (2011) 288. [13] Se
punkt 1.2.1 i den ledsagende konsekvensanalyse.. [14] EUT C af …, s. . [15] EUT C af …, s. . [16] KOM(2010) 2020. [17] KOM(2010) 677. [18] EUT L 262 af 22.9.2006, s. 1. [19] 30 %, hvis de rette betingelser er til stede. [20] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23.
april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EUT
L 140 af 5.6.2009, s. 16. [21] EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55. [22] EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94. [23] EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75. [24] KOM(2011) 202 endelig. [25] KOM(2011) 539. [26] SEK(2011) 755. [27] EUT L 211 af 14.8.2009 s. 15. [28] EUT L 211 af 14.8.2009, s.36. [29] EUT L 211 af 14.8.2009 s. 1. [30] EUT L 200 af 31.7.2009, s.31. [31] EUT L 162 af 22.6.2007, s. 1. [32] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.