[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 5.7.2010

KOM(2010)358 endelig

2010/0192 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

BEGRUNDELSE

1. Baggrunden og begrundelser for forslaget

Rådet har i overensstemmelse med artikel 62, stk. 2, litra b), nr. i), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab vedtaget Rådets forordning (EF) nr. 539/2001[1] om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser (den såkaldte "negativliste"), og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (den såkaldte "positivliste"). Fastlæggelsen af disse lister er blandt de ledsageforanstaltninger, der ifølge EF-traktatens artikel 61 er direkte knyttet til den frie bevægelighed for personer i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

For at afgøre om statsborgere fra givne tredjelande eller territorier er underlagt visumpligt eller er fritaget for dette krav, foretages der en individuel vurdering under anvendelse af forskellige kriterier, blandt andet vedrørende illegal indvandring, offentlig orden og sikkerhed, samt Den Europæiske Unions forbindelser med det pågældende tredjeland eller territorium, samtidig med at der også tages hensyn til den regionale sammenhæng og til gensidighedsprincippet. I lyset af kriterierne om den offentlige orden og illegal indvandring bør der især også fokuseres på sikkerheden ved de rejsedokumenter, der udstedes af de pågældende tredjelande eller territorier.

Da kriterierne i forordning (EF) nr. 539/2001 kan udvikle sig i tidens løb for tredjelande eller territorier, bør negativlistens og positivlistens sammensætning revideres regelmæssigt. Handlingsplanen om bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Sevilla i 2002, fremhævede også for første gang behovet for at revidere de to lister over tredjelande og territorier i denne forordning hvert år.

Derfor er forordning (EF) nr. 539/2001 blevet ændret seks gange[2] siden vedtagelsen, senest i forbindelse med resultaterne af dialogerne om visumliberalisering, hvor tre lande på Vestbalkan blev overført til positivlisten. Lidt mere end to år efter vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1932/2006[3] skal listerne i forordning (EF) nr. 539/2001 revurderes generelt i overensstemmelse med de relevante ovenstående kriterier, som er defineret i forordningen.

Den foreliggende periodiske revision af forordningen har til formål:

at sikre, at sammensætningen af listerne over tredjelande og territorier opfylder kriterierne i forordningens betragtning 5, navnlig vedrørende kriterierne om illegal indvandring og offentlig orden samt kriteriet vedrørende forbindelserne udadtil, og at overføre lande fra ét bilag til et andet, hvor det er relevant

at sikre, at forordningen i overensstemmelse med artikel 77, stk. 2, litra a), i TEUF udtømmende fastlægger, hvorvidt en statsborger fra et tredjeland eller et territorium skal være underlagt eller fritaget for visumkravet.

Kommissionen kan på et passende tidspunkt fremsætte yderligere forslag om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 med henblik på at indarbejde de mulige resultater af de igangværende visumdialoger med Albanien og Bosnien-Hercegovina.

2. Forslagets punkter

På linje med fremgangsmåden for de tidligere ændringer til forordning (EF) nr. 539/2001 har Kommissionen med henblik på den periodiske revision spurgt medlemsstaterne, om bilagene til forordningen stadig var i overensstemmelse med de kriterier, der er fastlagt i forordningen. Medlemsstaterne fremsatte ingen forslag til tredjelande eller territorier, der skulle flyttes fra positivlisten til negativlisten. Kommissionen modtog kun forslag til overførsler fra negativlisten til positivlisten (Taiwan, Trinidad og Tobago, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Belize, Dominica, Grenada, Marshalløerne, Mikronesien og Palau). Oplysningerne fra medlemsstaterne (Kommissionen modtog 25 svar) er blevet analyseret sammen med andre oplysninger og statistikker inden for rammerne af CIREFI. På grundlag af denne analyse har Kommissionen draget følgende konklusioner.

2.1. Overførsel af Taiwan til positivlisten

Taiwan har en høj indkomst pr. indbygger (30 100 USD) og politisk stabilitet (i marts 2008 var det fjerde gang, at der blev afholdt direkte valg til præsidentembedet, siden ophævelsen af den militære undtagelsestilstand i 1987). På trods af at EU ikke anerkender Taiwan som suveræn stat og ikke har nogen diplomatiske eller formelle forbindelser til Taiwan, har EU opbygget en regelmæssig kontakt og et samarbejde inden for økonomi, handel, forskning, videnskab og teknologi, uddannelse og kultur samt miljø med de taiwanske myndigheder. Som et resultat deraf er EU den største udenlandske investor i Taiwan.

Hvad angår politiske aspekter, gav drøftelserne i de relevante politiske grupper i Rådet i løbet af marts 2009 et klart politisk signal om, at EU støtter Taiwans anmodning om at give taiwanerne visumfri rejse i den næste revision af forordningen. Det er blevet argumenteret, at Taiwans overførsel til positivlisten ville have en positiv økonomisk virkning for forbindelserne mellem EU og Taiwan, da Taiwan er en vigtig samhandelspartner for EU (den 19. største samhandelspartner). EU er i øjeblikket en vigtig destination for taiwaner, der rejser til udlandet. Det Forenede Kongerige gav også Taiwan visumfri rejse i marts 2009 og Irland i juli 2009.

At overføre Taiwan til positivlisten ville styrke den regionale sammenhæng, da EU har en visumfri ordning med andre lande og enheder i regionen, hvis økonomiske udviklingsniveau ligner Taiwans, bl.a. Hongkong, Macao, Japan, Sydkorea og Singapore.

Hvad angår indvandring, er risikoen for illegal indvandring fra Taiwan meget lav (45 personer i gennemsnit, der opholdt sig ulovligt om året i perioden 2006-2008), hvilket også bekræftes af antallet af personer, der bliver afvist ved grænsen (38 personer i gennemsnit om året for perioden 2006-2008) og antallet af visumafslag (0,25 % i 2008). På dette grundlag er det ikke længere berettiget at kræve visum fra taiwanske statsborgere.

Hvad angår dokumentsikkerhed, har Taiwan vedtaget foranstaltninger til at indføre et meget sikkert id-kort og har for nyligt indført et nyt og mere sikkert pas. Fra slutningen af 2008 er Taiwan begyndt at udstede biometriske pas og gennemgår en forbedret personliggørelsesproces i forbindelse med udstedelse af nye pas.

I deres svar på Kommissionens spørgeskema i forbindelse med den regelmæssige revision af forordningen foreslog 10 medlemsstater udtrykkeligt, at Taiwan blev overført til positivlisten.

Enhver visumfritagelse til taiwanske statsborgere bør gengældes af Taiwan. I denne henseende har Taiwan udtrykt politisk vilje til at indføre en fuld visumfri ordning for alle EU-borgere og har gradvist lempet visumkravet for statsborgere fra størstedelen af EU's medlemsstater. I dag kræves der stadig visum fra borgere fra Cypern, Rumænien og Bulgarien, selv om Taiwan i et officielt brev klart har angivet, at landet også har til hensigt at indføre en fuld visumfri ordning for statsborgerne fra disse tre medlemsstater i løbet af 2010.

2.2. Overførsel af andre tredjelande eller territorier

Kommissionen har analyseret de tilgængelige oplysninger, herunder CIREFI-statistik, som er indsamlet for hvert enkelt af de tredjelande eller territorier, som medlemsstaterne har foreslået. Der blev især fokuseret på landenes eller territoriernes økonomiske og sociale udviklingsniveau, risikoen for illegal indvandring til EU forbundet dermed, forbindelserne udadtil og kriteriet om regional sammenhæng.

Kommissionen konkluderede, at andre tredjelande eller territorier, som kun én medlemsstat eller i få tilfælde to medlemsstater havde foreslået overført til positivlisten, på nuværende tidspunkt ikke anses for at opfylde kriterierne i forordning (EF) nr. 539/2001. Andre tredjelande eller territorier kan blive omfattet af en kommende ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 afhængigt af deres fremskridt på forskellige områder og opfyldelsen af kriterierne i forordningen.

2.3. Nordmarianerne

Medlemsstaterne henledte opmærksomheden på status for Nordmarianerne og foreslog, at de blev fjernet fra bilag I i forordning (EF) nr. 539/2001.

Nordmarianerne er en stat, som indgår i en politisk union med USA, og statslederen for Nordmarianerne er USA's præsident. Territoriet er repræsenteret i Repræsentanternes Hus. Generelt finder USA's føderale lovgivning anvendelse på staten. Nordmarianerne har samme status som Guam eller Puerto Rico. Borgerne har amerikansk pas.

På grundlag af ovenstående oplysninger bør henvisningen til Nordmarianerne udgå i bilag I. Dette vil betyde, at borgerne i Nordmarianerne som amerikanske statsborgere får visumfri rejse.

3. Væsentligste organer/eksperter, der er blevet hørt

Medlemsstaterne blev hørt.

4. Konsekvensanalyse

Ikke nødvendig.

5. Retsgrundlag

I lyset af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) udgør dette forslag en udvikling af den fælles politik for visa i henhold til artikel 77, stk. 2, litra a), i TEUF.

6. Proportionalitets- og subsidiaritetsprincippet

Forordning (EF) nr. 539/2001 indeholder en liste over de tredjelande og territorier, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser (negativlisten), og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (positivlisten).

Beslutningen om at ændre listerne og overføre lande fra negativlisten til positivlisten eller omvendt falder inden for Fællesskabets enekompetence i henhold til artikel 77, stk. 2, litra a), i EUF-traktaten.

7. Reguleringsmiddel/-form

Forordning (EF) nr. 539/2001 skal ændres ved en forordning.

8. Budgetmæssige konsekvenser

Den foreslåede ændring har ingen virkninger for EU's budget.

2010/0192 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,[4]

efter fremsendelse af forslaget til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

1. Sammensætningen af listerne over tredjelande og territorier i bilag I og II til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001[5] bør være i overensstemmelse med kriterierne i forordningens betragtning 5. Tredjelande eller territorier, hvis situation har ændret sig med hensyn til disse kriterier, bør overføres fra det ene bilag til det andet.

2. Visumkravet for taiwanske statsborgere er ikke længere berettiget, især fordi territoriet ikke udgør nogen risiko for illegal indvandring eller for den offentlige orden i EU og i betragtning af forbindelserne udadtil, i overensstemmelse med kriterierne i forordningens betragtning 5. Derfor bør dette territorium overføres til bilag II.

3. Henvisningen til Nordmarianerne bør slettes i bilag I til forordning (EF) nr. 539/2001, da statsborgerne i dette territorium har amerikansk pas og dermed er statsborgere i USA, som er opført i bilag II.

4. For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[6], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale[7].

5. For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[8], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B og C, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF[9].

6. For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B og C, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/261/EF[10].

7. Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[11]. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

8. Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[12]. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

9. Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, jf. protokollen om integration af Schengenreglerne i rammerne for Den Europæiske Union, således som de fremgår af bilag A til Rådets afgørelse 1999/435/EF af 20. maj 1999 om definition af Schengenreglerne med henblik på, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union, at fastsætte retsgrundlaget for de bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengenreglerne[13] -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 539/2001 ændres således:

10. I bilag I foretages følgende ændringer:

a) I del 1 udgår henvisningen til Nordmarianerne.

b) I del 2 udgår henvisningen til Taiwan.

11. I bilag II indsættes følgende som del 4:

"4. TERRITORIALE ENHEDER OG MYNDIGHEDER, DER IKKE ER ANERKENDT SOM STATER AF MINDST ÉN MEDLEMSSTAT:

Taiwan".

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

[1] EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1.

[2] Rådets forordning (EF) nr. 2414/2001 af 7. december 2001, EFT L 327 af 12.12.2001, s. 1, nr. 453/2003 af 6. marts 2003, EUT L 69 af 13.3.2003, s. 10, nr. 851/2005 af 2. juni 2005, EUT L 141 af 4.6.2005, s. 3, nr. 1791/2006 af 20. november 2006, EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1, nr. 1932/2006 af 21. december 2006, EUT L 405 af 30.12.2006, s. 23 og nr. 1244/2009 af 30. november 2009, EUT L 336 af 18.12.2009.

[3] EUT L 405 af 30.12.2006, s. 23.

[4] EUT C […] af […], s. […].

[5] EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1.

[6] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

[7] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

[8] EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

[9] EUT L53 af 27.2.2008, s. 1.

[10] EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3.

[11] EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

[12] EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

[13] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 1-16.