[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 17.7.2006

KOM(2006) 397 endelig

2006/0129 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken og om ændring af direktiv 2000/60/EF

(forelagt af Kommissionen) {KOM(2006) 398 endelig }(SEK(2006) 947}

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

Begrundelse og formål Kemisk forurening af overfladevand kan forstyrre vandøkosystemer og dermed føre til tab af levesteder og biodiversitet. Forurenende stoffer kan akkumuleres i fødekæden og skade de rovdyr, der lever af de kontaminerede fisk. Mennesker bliver udsat for forurening af vandmiljøet gennem indtagelse af fisk, skaldyr og drikkevand og i nogle tilfælde udøvelse af fritidsaktiviteter. Forurenende stoffer kan forekomme i miljøet selv mange år efter, at de er blevet forbudt, og nogle af dem transporteres over lange afstande til fjerne egne. Forurenende stoffer kan slippe ud i miljøet fra forskellige kilder (f.eks. landbrug, industri og forbrænding), de kan være produkter eller utilsigtede biprodukter, de kan stamme fra fortiden, og de kan være i daglig brug i husholdningsprodukter. I artikel 16 i vandrammedirektivet (2000/60/EF) lægges der en strategi mod vandforurening med kemiske stoffer. Første skridt i denne strategi blev taget med vedtagelsen af en liste over prioriterede stoffer (beslutning nr. 2455/2001/EF), hvor 33 stoffer blev udpeget som særlig problematiske på EU-niveau. Nærværende forslag tilstræber ved hjælp af miljøkvalitetskrav et højt beskyttelsesniveau mod risici for vandmiljøet eller via vandmiljøet forårsaget af disse 33 prioriterede stoffer og enkelte andre forurenende stoffer. Der er gennem årene vedtaget en del EU-lovgivning med den nødvendige emissionskontrol. |

Generel baggrund EU's første lovgivning om kemisk vandforurening er fra 1976 (direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø). Derefter blev der fra 1982 til 1990 vedtaget en række "datterdirektiver" med emissionsgrænseværdier og miljøkvalitetsmål for 18 specifikke forurenende stoffer (se nedenfor). Med vandrammedirektivet kom der en opdateret, samlet og effektiv strategi for kemisk forurening af overfladevand. Ifølge vandrammedirektivet skal direktiv 76/464/EØF ophæves efter en overgangsperiode, men det har ingen bestemmelser om ophævelse af de tilhørende "datterdirektiver". Ifølge artikel 16 skal Kommissionen forelægge et forslag til specifikke foranstaltninger mod vandforurening forårsaget af enkelte forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Første skridt var vedtagelse af beslutning 2455/2001/EF, hvorved Kommissionens gamle liste fra 1982 blev erstattet. Som næste skridt skulle Kommissionen fremlægge miljøkvalitetskrav (se artikel 16, stk. 7) og emissionskontrol (se artikel 16, stk. 6 og 8) for disse prioriterede stoffer. Nærværende forslag indfrier denne forpligtelse, idet det dog indeholder yderligere emissionskontrol (se nærmere nedenfor). Samtidig ophæver nærværende forslag de gældende "datterdirektiver" 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF og 84/491/EØF som ændret ved direktiv 88/347/EØF og 90/415/EØF. |

Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Vandrammedirektivet opstiller den generelle ramme for en strategi mod forurening af overfladevand. Med udgangspunkt i tidligere lovgivning regulerer direktiv 76/464/EØF og de tilhørende datterdirektiver (se ovenfor) de samme aspekter som dem, nærværende forslag handler om. Der er imidlertid ikke tale om de samme forurenende stoffer, og det var påkrævet at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling. |

Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål I sjette miljøhandlingsprogram gøres foranstaltninger vedrørende prioriterede stoffer til et centralt anliggende (se artikel 7, stk. 2, litra e), i afgørelse 1600/2002/EF). Det foreliggende forslag har til formål at beskytte og forbedre miljøkvaliteten ud fra principperne om bæredygtig udvikling. Samtidig sikrer forslaget om miljøkvalitetskrav, at de økonomiske vilkår på det indre marked bliver harmoniseret, eftersom der er betydelige variationer mellem de gældende nationale miljøkvalitetskrav. Desuden er der i forslaget og den ledsagende meddelelse taget fuld højde for den øvrige EU-lovgivnings mål og bestemmelser, især kemikaliepolitikken, herunder REACH og pesticiddirektivet, IPPC-direktivet og de tematiske strategier om bl.a. havmiljøet og bæredygtig anvendelse af pesticider. Disse og anden EU-lovgivning etablerer den emissionskontrol, der er omhandlet i vandrammedirektivets artikel 16, stk. 6 og 8. |

HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Siden 2001 har Kommissionen gennemført høring af et forum af repræsentative interessenter - Expert Advisory Forum on Priority Substances – bestående af bl.a. eksperter fra medlemsstaterne, erhvervslivet og miljø-NGO'er om alle forslagets aspekter. Høringen opfylder kravene i vandrammedirektivets artikel 16, stk. 5, hvor denne høringsform er udtrykkelig nævnt. Den har bl.a. omfattet 16 møder og skriftlig høring i flere omgange. |

Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem Høringsresultaterne foreligger dels i referaterne af møderne, dels i følgende baggrundsdokumenter: Metode til fastsættelse af miljøkvalitetskrav og udarbejdelse af stofspecifikke datablade. Et grunddokument om forureningsbekæmpelse inklusive sorterede kildeoversigter og tabeller over gældende EF-foranstaltninger for de enkelte stoffer. En rapport fra analyse- og overvågningsekspertgruppen. En rapport om udpegning af prioriterede farlige stoffer. En rapport om en undersøgelse af de potentielle økonomiske virkninger af forureningsbekæmpende foranstaltninger. En rapport om en undersøgelse af miljøkvalitetskrav – graden af opfyldelse og fordelene herved. Desuden har Kommissionen i juni 2004 hørt Expert Advisory Forum om et direktivudkast. Der er yderligere sammenfattende oplysninger om modtagne kommentarer og, i hvilket omfang de er taget i betragtning, i den ledsagende konsekvensanalyse (SEK(2006) 947 af 17.7.2006). |

Ekspertbistand |

Relevante videnskabelige områder/eksperter Gennem Expert Advisory Forum har videnskabelige eksperter fra medlemsstaterne og erhvervslivet været hørt løbende. Desuden er Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (SCTEE) blevet hørt om fastsættelse af miljøkvalitetskrav (SCTEE's endelige udtalelse blev godkendt på komitéens 43. møde den 28. maj 2004). Udtalelsen er taget til følge ved fastsættelsen af de endelige værdier for miljøkvalitetskravene, og i rapporten om miljøkvalitetskrav og i de enkelte datablade er der detaljerede oplysninger. |

Anvendte metoder Der er løbende holdt møder i Expert Advisory Forum fra 2001 til 2004. Derudover har der fundet en bredere skriftlig høring sted. Endelig er SCTEE's udtalelse indhentet efter de formelle procedurer. |

Væsentligste organer/eksperter, der er blevet hørt Der er hørt en række forskellige videnskabelige og tekniske eksperter inden for kemisk forurening generelt, analyse og overvågning, emissionskontrol, miljøkvalitetskrav, eksisterende stoffer (EØF-forordning 793/93) og plantebeskyttelsesmidler (direktiv 91/414/EØF) fra alle 25 EU-medlemsstater, kandidatlandene og Norge. I samme forløb er der hørt forskere og eksperter fra erhvervslivet, herunder EUREAU, CEFIC, Eurochlor, ECPA, Eurometaux og UNICE samt eksperter fra miljø-NGO'er som WWF og Det Europæiske Miljøkontor. Der er rundsendt et spørgeskema vedrørende de forskellige forslags økonomiske virkninger til 43 større europæiske erhvervsorganisationer. |

Sammendrag af rådgivning, der er medtaget i overvejelserne Der er bred enighed om, at farlige stoffer frembyder en potentielt alvorlig risiko med irreversible følger. |

Der er med henblik på at undgå alvorlige irreversible følger for økosystemerne som følge af akut eksponering på kort sigt udarbejdet miljøkvalitetskrav, der bygger på en højest tilladt koncentration, og med henblik på at undgå irreversible følger på lang sigt er der fastsat et årsgennemsnit; dog påpegede SCTEE, at akut eksponering også kan have konsekvenser på lang sigt. SCTEE har endvidere henstillet, at man sørger for at benytte de seneste videnskabelige data, og at sammenhængen med andre risikovurderingsmetoder bliver sikret, og har givet specifik rådgivning om enkeltstoffer. Endvidere førte en omfattende offentlig høring af et direktivudkast i juni 2004 til en revision af forslagene til yderligere emissionskontrol, hovedsagelig af omkostningshensyn. Høringen viste, at målene for de prioriterede stoffer mest omkostningseffektivt kan nås ved, at det overlades til medlemsstaterne at bestemme, hvor mange og hvilke foranstaltninger der skal træffes, først og fremmest på grundlag af allerede gældende EU-ret. |

Offentliggørelse af ekspertrådgivningen Alle ovenstående dokumenter kan læses på: europa.eu.int/comm/environment/water/water-dangersub/pri_substances.htm SCTEE's udtalelse kan læses på: http://europa.eu.int/comm/health/ph_risk/committees/sct/sct_en.htm |

Konsekvensanalyse Generelt er tre muligheder undersøgt. For det første, at der ikke fremsættes noget nyt forslag, og eventuel yderligere regulering overlades til medlemsstaterne. For det andet, at det kun er miljøkvalitetskrav, der fastsættes på EU-plan. For det tredje, at forslaget omfatter såvel miljøkvalitetskrav som specifikke yderligere emissionsbegrænsende foranstaltninger. Hvad miljøkvalitetskravene angår, blev det på et tidligt tidspunkt besluttet, at de må fastsættes på EU-plan, da der i vandrammedirektivet specifikt kræves harmonisering og sammenhæng med den øvrige EU-ret. Derefter har en række delmuligheder været under overvejelse i den forberedende fase (se konsekvensanalysen). Hvad angår de forureningsbegrænsende foranstaltninger, har man valgt at overlade yderligere specifikke foranstaltninger til medlemsstaterne, da det er påvist at være mest omkostningseffektivt og rimeligt. Dertil kommer, at der allerede findes (eller er under vedtagelse) en betydelig EU-lovgivning om emissionsbegrænsing, som i høj grad medvirker til virkeliggørelse af vandrammedirektivets mål for prioriterede stoffer. I konsekvensanalysen er de ovenfor nævnte valgmuligheders samfundsøkonomiske virkninger og miljøfordele yderligere uddybet. |

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

Resumé af forslaget Direktivforslagets hovedbestanddele kan sammenfattes således: - fastsættelse af miljøkvalitetskrav som foreskrevet i vandrammedirektivets artikel 16, stk. 7, herunder indførelse af overgangsområder, hvor kravene må overskrides - opstilling af en oversigt over udledninger, emissioner og tab, så man kan kontrollere, om målene for reduktion og standsning opfyldes - ophævelse af de gældende "datterdirektiver", der er opregnet i vandrammedirektivets bilag IX, således som det er foreskrevet i samme direktivs artikel 16, stk. 10, samt overgangsbestemmelser for disse direktiver - udpegning af prioriterede farlige stoffer blandt de 14 stoffer, der er under revurdering som krævet i beslutning 2455/2001/EF. |

Retsgrundlag Da direktivets centrale bestemmelser vedrører miljøbeskyttelse, vælges EF-traktatens artikel 175, stk. 1, som retsgrundlag, i overensstemmelse med vandrammedirektivet. |

Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfattet af Fællesskabets enekompetence. |

Målene med forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på nationalt plan, hvilket skyldes følgende: |

I dag reguleres de fleste prioriterede stoffer ved hjælp af nationale miljøkvalitetskrav, der varierer betydeligt. For at sikre samme miljøbeskyttelsesniveau i alle medlemsstaterne og samme vilkår for alle økonomiske beslutningstagere bør der fastsættes miljøkvalitetskrav på EU-plan. Uden EU-dækkende miljøkvalitetskrav ville medlemsstaterne være nødt til at fastsætte nationale miljøkvalitetskrav inden udgangen af 2006. Kommissionen går ind for en EU-foranstaltning i denne sag og vil derfor afvente resultatet af den fælles beslutningstagning om dette forslag, inden den går videre med medlemsstaternes opfyldelse af denne forpligtelse. |

Miljøkvalitetskrav på EU-plan vil desuden reducere medlemsstaternes administrative arbejde. Endelig kan der kun gøres noget ved kemisk forurening af overfladevand, der gennemskæres af en grænse, ved en fælles foranstaltning på begge sider af grænsen. |

Forslaget omhandler kun fastsættelse af miljøkvalitetskrav på EU-plan. Specifikke og supplerende forureningsbegrænsende foranstaltninger overlades til medlemsstaterne, da megen anden EU-lovgivning finder anvendelse for at opfylde kravene i vandrammedirektivets artikel 16, stk. 6 og 8. |

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. |

Proportionalitetsprincippet |

Som instrument foreslås der et direktiv med mål for den miljøkvalitet, der skal opnås inden 2015. Af hensyn til proportionaliteten i de forureningsbegrænsende foranstaltninger overlades det i høj grad til medlemsstaterne at finde frem til den bedst egnede specifikke kombination af foranstaltninger. På den måde kan de tage højde for situationen på regionalt og lokalt plan. |

Som følge af de omfattende rammer, der er fastlagt med vandrammedirektivet, og direktivets beskyttelsesklausul i tilfælde af, at nærværende forslag ikke skulle blive vedtaget (jf. vandrammedirektivets artikel 16, stk. 8), må det formodes, at den ekstra økonomiske og administrative byrde, som forslaget indebærer, er minimal. |

Reguleringsmiddel/-form |

Foreslået retsakt: Direktiv. |

Kommissionen foreslår, at der kun vedtages én retsakt, der indeholder alle bestemmelser vedrørende artikel 16 (i vandrammedirektivet), så man får én strømlinet retsakt. Som retsakt er der valgt et direktiv. Grundretsakten, 2000/60/EF, er et direktiv, og foranstaltningerne kræver gennemførelse. |

BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER |

Forslaget forventes ikke at have budgetmæssige konsekvenser. |

YDERLIGERE OPLYSNINGER |

Simulering, pilotfase og overgangsperiode |

Forslaget indebærer en overgangsperiode. |

Forenkling |

Forslaget indebærer en forenkling af forskrifterne. |

De fem særdirektiver 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF som ændret ved direktiv 88/347/EØF og 90/415/EØF ophæves ved direktivforslaget. Denne forenkling betyder, at en væsentlig del af rapporteringskravene i Kommissionens beslutning 95/337/EØF bortfalder. |

Ophævelse af gældende retsforskrifter Vedtagelse af forslaget medfører, at nogle gældende retsforskrifter ophæves. |

Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul |

Forslaget indeholder en revisionsbestemmelse vedrørende fastsættelse af miljøkvalitetskrav. Desuden foreskriver vandrammedirektivets artikel 19, stk. 2, en generel fornyet overvejelse af direktiv 2000/60/EF, herunder bestemmelserne i artikel 16 og dermed dette direktiv. |

Sammenligningstabel Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen teksten til deres bestemmelser til omsætning af direktivet i national ret og en sammenligningstabel mellem disse bestemmelser og direktivet. |

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede retsakt har relevans for EØS og bør derfor omfatte hele EØS-området. |

Nærmere redegørelse for forslaget Artikel 1- Genstand: Direktivet fastsætter miljøkvalitetskrav. Artikel 2 og bilag I – Miljøkvalitetskrav: Der fastsættes miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer og enkelte andre forurenende stoffer og dertil knyttede bestemmelser om kontrol af overholdelsen, og de præciseres nærmere i bilag I. Miljøkvalitetskravene er differentieret for indvande (vandløb og søer) og andet overfladevand (overgangsvande, kystvande og territorialfarvande). Der fastsættes to typer miljøkvalitetskrav, nemlig årlige gennemsnitskoncentrationer og højest tilladte koncentrationer; den ene type beskytter mod langtidsvirkninger og kroniske virkninger, og den anden mod direkte og akutte økotoksiske virkninger på kort sigt. For metaller modificeres kravet til overholdelse på den måde, at medlemsstaterne kan tage højde for baggrundsniveauer og biotilgængelighed. Medlemsstaterne bliver pålagt at benytte obligatoriske beregningsmetoder, hvis Kommissionen fastsætter sådanne. Der fastsættes også miljøkvalitetskrav for nogle få stoffer i biota. Det kan efter kort tid blive nødvendigt at revidere nogle af miljøkvalitetskravene på baggrund af de risikovurderinger, der er i gang i henhold til anden EF-lovgivning. Det er navnlig sandsynligt, at de foreløbige miljøkvalitetskrav for nikkel og bly bliver ændret, da Kommissionen ikke kan foregribe resultaterne af de igangværende risikovurderinger. Artikel 3 - Overgangsområde, hvor kravene må overskrides: Der afgrænses et overgangsområde, hvor kravene må overskrides, omkring punktkilder i de dele af et vandområde, hvor miljøkvalitetskravene ikke kan overholdes på grund af den høje koncentration af forurenende stoffer i spildevandsstrømmen. Artikel 4 - Oversigt over emissioner, udledninger og tab: Der etableres for vandområder en oversigt med henblik på kontrol af overholdelsen af målene for reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og for standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer. Tidshorisonten for opfyldelsen af målet om standsning er 2025. Artikel 5 og bilag II – udpegning af prioriterede farlige stoffer: I vandrammedirektivet (artikel 16, stk. 3) kræves det, at det blandt de prioriterede stoffer udpeges, hvilke der er prioriterede farlige stoffer. I beslutning 2455/2001/EF foreslås en fornyet gennemgang af 14 prioriterede stoffer med hensyn til deres endelige status som prioriterede stoffer eller prioriterede farlige stoffer. Af disse 14 stoffer blive de 2 nu foreslået klassificeret som prioriterede farlige stoffer, mens de resterende 12 har fået deres klassificering som prioriterede stoffer endeligt bekræftet. Artikel 6, 7 og 8: Ændring og ophævelse af gældende "datterdirektiver". Kvalitetskravene i disse direktiver er indarbejdet i nærværende forslag og kan derfor ophæves ved dette direktivs ikrafttræden. Artikel 9, 10 og 11: Bestemmelser om gennemførelse, ikrafttrædelse og adressater. |

1. 2006/0129 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken og om ændring af direktiv 2000/60/EF (EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[1],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[2],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[3],

efter proceduren i traktatens artikel 251[4], og

ud fra følgende betragtninger:

2. Kemisk forurening af overfladevand udgør en trussel for både vandmiljøet i form af akut og kronisk toksicitet for vandorganismer, akkumulering i økosystemet og tab af levesteder og biodiversitet og for menneskers sundhed.

3. I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram[5] konstateres det, at miljø og sundhed og livskvalitet er prioriterede indsatsområder i sjette miljøhandlingsprogram, og det fremhæves særlig i artikel 7, stk. 2, litra e), at der er behov for yderligere særlovgivning på det vandpolitiske område.

4. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger[6] lægges der en strategi mod vandforurening, og artikel 16 kræver yderligere specifikke foranstaltninger mod vandforurening og fastsættelse af miljøkvalitetskrav.

5. Der er siden 2000 vedtaget en lang række EF-retsakter, som udgør forureningsbegrænsende foranstaltninger for de enkelte prioriterede stoffer som omhandlet i artikel 16 i direktiv 2000/60/EF. Dertil kommer mange miljøbeskyttelsesforanstaltninger i henhold til anden gældende EF-lovgivning. Derfor bør gennemførelse og revision af de gældende instrumenter prioriteres frem for indførelse af nye forskrifter, der måske lapper ind over eksisterende forskrifter.

6. Hvad angår den emissionskontrol af prioriterede stoffer fra punktkilder og diffuse kilder, der er omhandlet i artikel 16, stk. 6 og 8, i direktiv 2000/60/EF, synes det mest omkostningseffektivt og rimeligt, hvis medlemsstaterne indarbejder de eventuelt påkrævede kontrolforanstaltninger i det indsatsprogram, de skal udarbejde for hvert vandområde ifølge artikel 11 i direktiv 2000/60/EF, når de gennemfører andre gældende EF-retsakter.

7. Ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001 om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik og om ændring af direktiv 2000/60/EF[7] er der opstillet en første liste over 33 stoffer og stofgrupper, som er prioriterede med hensyn til en indsats på EF-plan. Blandt disse stoffer er nogle identificeret som prioriterede farlige stoffer, hvoraf udledninger, emissioner og tab skal standses eller udfases. Nogle af stofferne var under fornyet gennemgang og bør klassificeres.

8. I EF's interesse og af hensyn til mere effektive regler for beskyttelse af overfladevand bør der for forurenende stoffer, der er klassificeret som prioriterede stoffer, opstilles miljøkvalitetskrav på EF-plan, mens medlemsstaterne for andre forurenende stoffer kan fastsætte eventuelt påkrævede regler på nationalt plan under iagttagelse af de relevante EF-bestemmelser. Otte forurenende stoffer, der er omfattet af Rådets direktiv 86/280/EØF af 12. juni 1986 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af visse farlige stoffer, der er opført på liste I i bilaget til direktiv 76/464/EØF[8], og som indgår i den gruppe af stoffer, som der skulle være opnået god kemisk status for i 2015, blev imidlertid ikke opført på listen over prioriterede stoffer. De fælles krav, der er opstillet for disse forurenende stoffer, har dog vist sig nyttige, og reguleringen af kravene bør fortsat ske på EF-plan.

9. Bestemmelserne om de aktuelle miljøkvalitetsmål, som er fastsat i Rådets direktiv 82/176/EØF af 22. marts 1982 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af kviksølv fra elektrolyse af alkaliske klorider[9], Rådets direktiv 83/513/EØF af 26. september 1983 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af cadmium[10], Rådets direktiv 84/156/EØF af 8. marts 1984 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af kviksølv fra andre sektorer end elektrolyse af alkalichlorider[11], Rådets direktiv 84/491/EØF af 9. oktober 1984 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af hexachlorcyklohexan[12] og direktiv 86/280/EØF, bliver derfor overflødige og bør ophæves.

10. Da vandmiljøet kan udsættes for både kortvarig og langvarig forurening, bør oplysninger om såvel akutte som kroniske virkninger indgå i grundlaget for fastsættelse af miljøkvalitetskravene. For at sikre forsvarlig beskyttelse af vandmiljøet og menneskers sundhed bør der fastsættes årsgennemsnit for kvalitetskrav på et niveau, der giver beskyttelse mod langtidseksponering, og højest tilladte koncentrationer, der giver beskyttelse mod korttidseksponering.

11. Da der mangler udtømmende og pålidelige oplysninger om koncentrationerne af prioriterede stoffer i biota og sedimenter på EF-plan, og da oplysninger om overfladevand synes at give tilstrækkeligt grundlag for generel beskyttelse og effektiv forureningsbekæmpelse, bør der på indeværende tidspunkt alene fastsættes værdier for miljøkvalitetskrav til overfladevand. For hexachlorbenzen, hexachlorbutadien og kviksølv er det imidlertid ikke muligt at sikre beskyttelse mod indirekte virkninger og sekundær forgiftning alene ved miljøkvalitetskrav til overfladevand på EF-plan. Der bør derfor i disse tilfælde opstilles miljøkvalitetskrav til biota. For at give medlemsstaterne en vis smidighed i forhold til deres overvågningsstrategi bør de have mulighed for enten at overvåge disse miljøkvalitetskrav og kontrollere, at de overholdes i biota, eller at omsætte dem til miljøkvalitetskrav til overfladevand. Desuden er det op til medlemsstaterne at opstille miljøkvalitetskrav til sedimenter eller biota, når det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at supplere de på EF-plan fastsatte miljøkvalitetskrav. Endvidere bør medlemsstaterne sikre, at de aktuelle forureningsniveauer i biota og sedimenter ikke stiger, eftersom sedimenter og biota fortsat er vigtige matricer til medlemsstaternes overvågning af visse stoffer med henblik på vurdering af langtidsvirkningerne af menneskelig aktivitet og udviklingstendenser.

12. Hvad angår bly, nikkel og bly- og nikkelforbindelser, er drøftelserne af risikovurderingerne i Det Europæiske Kemikaliekontor / Det Fælles Forskningscenter endnu ikke afsluttet, så det er ikke er muligt at opstille endelige kvalitetskrav for disse grundstoffer. Derfor bør det angives tydeligt, at de er foreløbige.

13. Medlemsstaterne skal opfylde Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand[13] og forvalte de forekomster af overfladevand, der anvendes til indvinding af drikkevand, i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2000/60/EF. Nærværende direktiv bør derfor gennemføres, uden at de bestemmelser, der indebærer strengere krav, tilsidesættes.

14. Det er muligt, at miljøkvalitetskrav ikke kan opfyldes i nærheden af udledninger fra punktkilder, eftersom koncentrationen af forurenende stoffer i udledninger sædvanligvis er højere end koncentrationen i det omgivende vand. Derfor bør medlemsstaterne have mulighed for at tage højde for dette forhold ved deres kontrol af, om miljøkvalitetskravene er opfyldt, og fastlægge et overgangsområde ved hver relevant udledning, hvor værdien må overskrides. For at sikre, at sådanne områder bliver af begrænset størrelse, bør de fastlægges under iagttagelse af artikel 10 i direktiv 2000/60/EF og andre relevante bestemmelser i EF-retten. Da udviklingen i behandlingsmetoder og den teknologiske innovation, såsom bedste tilgængelige teknik, muligvis kan føre til lavere koncentrationer af forurenende stoffer i nærheden af udledningspunkter i fremtiden, bør medlemsstaterne sørge for, at overgangsområdet, hvor værdien må overskrides, reduceres tilsvarende.

15. Det er nødvendigt at kontrollere, at målene om standsning eller udfasning og reduktion, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), nr. iv), i direktiv 2000/60/EF overholdes, og at gøre vurderingen af overholdelsen af disse krav gennemsigtig, især med hensyn til, om emissioner, udledninger og tab skal anses for signifikante eller ikke-signifikante. Desuden må en tidsplan for standsning eller udfasning og reduktion altid knyttes til en oversigt. Der bør også være mulighed for at vurdere gennemførelsen af artikel 4, stk. 4-7, i direktiv 2000/60/EF. Der er ligeledes behov for et egnet værktøj til kvantificering af tab af stoffer ad naturlig vej eller deres dannelse via naturlige processer, da fuldstændig standsning eller udfasning af emission fra alle potentielle kilder ikke er muligt i disse tilfælde. For at opfylde disse behov bør hver medlemsstat for hvert vandområde inden for dens område opstille en oversigt over alle emissioner, udledninger og tab.

16. For at undgå dobbeltarbejde under udarbejdelsen af disse oversigter og for at sikre, at oversigterne stemmer overens med andre eksisterende værktøjer inden for beskyttelse af overfladevand, bør medlemsstaterne anvende oplysninger, der er indsamlet i medfør af direktiv 2000/60/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF[14].

17. Medlemsstaterne bør for bedre at tilgodese deres behov kunne vælge en egnet etårig referenceperiode til måling af basisværdierne i oversigten. Der bør dog tages hensyn til, at tab fra anvendelse af pesticider kan variere betydeligt fra år til år som følge af forskelle i doseringen, f.eks. på grund af andre vejrforhold. Derfor bør medlemsstaterne for nogle af de stoffer, der er omfattet af Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler[15], kunne vælge en treårig referenceperiode.

18. For at optimere brugen af oversigten er det hensigtsmæssigt at fastsætte en tidsfrist for, hvornår Kommissionen skal have kontrolleret, at medlemsstaterne har truffet alle foranstaltninger til at nå målene i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. iv), i direktiv 2000/60/EF.

19. Kriterierne for, hvordan stoffer identificeres som persistente, bioakkumulerende og toksiske eller som værende tilsvarende problematiske, bl.a. meget persistente og meget bioakkumulerende, jf. direktiv 2000/60/EF, er fastsat i den tekniske vejledning vedrørende risikovurdering til Kommissionens direktiv 93/67/EØF af 20. juli 1993 om fastsættelse af principperne for vurderingen af risikoen for mennesker og miljøet ved stoffer, der anmeldes i overensstemmelse med Rådets direktiv 67/548/EØF[16], Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 af 28. juni 1994 om principperne for vurdering af risikoen for mennesker og miljø ved eksisterende stoffer, i overensstemmelse med Rådets direktiv (EØF) nr. 793/93[17] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter[18]. For at opnå indbyrdes overensstemmelse mellem de forskellige EF-retsakter bør kun disse kriterier anvendes på de stoffer, der er under fornyet gennemgang ifølge beslutning 2455/2001, og bilag X til direktiv 2000/60/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

20. Forpligtelserne ifølge de direktiver, der er opregnet i bilag IX til direktiv 2000/60/EF, er allerede indeholdt i Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening[19] og artikel 8 og 10 og artikel 11, stk. 3, litra g) og h) og andre bestemmelser i direktiv 2000/60/EF, og der kan garanteres mindst samme beskyttelsesniveau, hvis miljøkvalitetskravene fastholdes eller revurderes. For at sikre en ensartet tilgang til kemisk forurening af overfladevand og for at forenkle og tydeliggøre gældende EF-ret på området bør direktiv 82/176/EØF, direktiv 83/513/EØF, direktiv 84/156/EØF, direktiv 84/491/EØF og direktiv 86/280/EØF ophæves med virkning fra 2012, jf. artikel 16, stk. 10, i direktiv 2000/60/EF.

21. Der er taget hensyn til de henstillinger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 5, i direktiv 2000/60/EF, særlig henstillingerne fra Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø.

22. Målene for dette direktiv, som er at fastsætte miljøkvalitetskrav til vand, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor på grund af opretholdelse af samme beskyttelsesniveau for overfladevand i hele Fællesskabet bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

23. Foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[20] -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastlægger miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer.

Artikel 2

Miljøkvalitetskrav

1. Medlemsstaterne sikrer, at deres overfladevand med hensyn til sammensætning opfylder miljøkvalitetskravene for prioriterede stoffer, udtrykt i årsgennemsnit og højest tilladte koncentration som fastsat i bilag I, del A, og miljøkvalitetskravene for forurenende stoffer som fastsat i bilag I, del B.

Medlemsstaterne sikrer, at miljøkvalitetskravene opfyldes i overensstemmelse med kravene i bilag I, del C.

2. Medlemsstaterne sikrer på grundlag af overvågningen af vandtilstanden som omhandlet i artikel 8 i direktiv 2000/60/EF, at koncentrationen af stofferne i bilag I, del A og B, i sedimenter og biota ikke forøges.

3. Medlemsstaterne sikrer, at nedenstående koncentrationer af hexachlorbenzen, hexachlorbutadien og kviksølv ikke overskrides i vævet (våd vægt) hos byttedyrene fisk, bløddyr, krebsdyr og andre biota:

a) 10 µg/kg for hexachlorbenzen

b) 55 µg/kg for hexachlorbutadien

c) 20 µg/kg for methylkviksølv.

Med henblik på overvågning af, om miljøkvalitetskravene for stofferne i første afsnit overholdes, må medlemsstaterne enten indføre strengere krav for vand end dem, der er opstillet i bilag I, del A, eller opstille supplerende krav til biota.

4. Kommissionen følger den tekniske og videnskabelige udvikling, herunder konklusionerne på risikovurderingerne i artikel 16, stk. 2, litra a) og b), i direktiv 2000/60/EF, og fremsætter om nødvendigt forslag om revision af miljøkvalitetskravene i bilag I, del A og B, i dette direktiv.

5. Kommissionen kan efter fremgangsmåden i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF fastsætte de obligatoriske beregningsmetoder, der er omhandlet i bilag I, del C, punkt 3, andet afsnit, i dette direktiv.

Artikel 3

Overgangsområde, hvor kravene må overskrides

1. Medlemsstaterne udpeger overgangsområder, hvor koncentrationen af et eller flere forurenende stoffer kan overskride de relevante miljøkvalitetskrav, for så vidt som det øvrige overfladevandområdes opfyldelse af kravene ikke påvirkes deraf.

2. Under hensyntagen til de relevante bestemmelser i EF-retten fastsætter medlemsstaterne i hvert enkelt tilfælde udstrækningen af den del af overfladevandområdet omkring udledningspunktet, som skal klassificeres som overgangsområde.

Medlemsstaterne lader en beskrivelse af alle afgrænsninger indgå i de vandområdeplaner, der er omhandlet i artikel 13 i direktiv 2000/60/EF.

3. Medlemsstaterne revurderer de godkendelser, der er omhandlet i direktiv 96/61/EF, og den forudgående regulering, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra g), i direktiv 2000/60/EF, med henblik på gradvis at mindske udstrækningen af de i stk. 1 omhandlede overgangsområder, der er udpeget i vandområder, der påvirkes af udledning af prioriterede stoffer.

4. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF fastsætte, hvilken metode medlemsstaterne skal benytte til at udpege overgangsområderne, hvor kravene må overskrides.

Artikel 4

Oversigt over emissioner, udledninger og tab

1. Hver medlemsstat etablerer på grundlag af oplysninger, der indsamles i medfør af artikel 5 og 8 i direktiv 2000/60/EF og forordning (EF) nr. 166/2006, en oversigt over emissioner, udledninger og tab af alle prioriterede stoffer og forurenende stoffer, der er opregnet i bilag I, del A og B, for hvert vandområde inden for dens territorium.

2. Referenceperioden for måling af de værdier for forurenende stoffer, som skal anføres i oversigten i stk. 1, er et af årene fra 2007 til 2009.

For prioriterede stoffer og forurenende stoffer, der er omfattet af direktiv 91/414/EØF, kan dog som værdi anføres gennemsnittet af årene 2007, 2008 og 2009.

3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de oversigter, der opstilles i overensstemmelse med stk. 1, de dertil knyttede referenceperioder og de vandområdeplaner, der er indsendt i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i direktiv 2006/60/EF.

4. Medlemsstaterne ajourfører deres oversigter som led i den revision af analyser, som er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF.

Som referenceperiode ved fastsættelse af værdier i de ajourførte oversigter benyttes det sidste år, inden den pågældende analyse skal være afsluttet. For prioriterede stoffer og forurenende stoffer, der er omfattet af direktiv 91/414/EØF, kan dog som værdi anføres gennemsnittet af de seneste tre år inden afslutningen af analysen.

Medlemsstaterne offentliggør de ajourførte oversigter i deres ajourførte vandområdeplaner som omhandlet i artikel 13, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF.

5. Kommissionen kontrollerer, at oversigtens tal for emissioner, udledninger og tab senest i 2025 er i overensstemmelse med målene om reduktion eller standsning i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. iv), i direktiv 2000/60/EF.

6. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF fastsætte, hvilken metode medlemsstaterne skal benytte til at opstille oversigterne.

Artikel 5

Ændring af direktiv 2000/60/EF

Bilag X til direktiv 2000/60/EF affattes som angivet i bilag II til dette direktiv.

Artikel 6

Ændring af direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF og 84/491/EØF.

I direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF og 84/491/EØF udgår bilag II.

Artikel 7

Ændring af direktiv 86/280/EØF

Rubrik B i afdeling I-XI i direktiv 86/280/EØF udgår.

Artikel 8

Ophævelse

1. Direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF og 84/491/EØF ophæves med virkning fra den 22. december 2012.

2. Indtil den 22. december 2012 kan medlemsstaterne gennemføre overvågning og rapportering i overensstemmelse med artikel 5, 8 og 15 i direktiv 2000/60/EF, i stedet for at gennemføre dem i overensstemmelse med de i stk. 1 anførte direktiver.

Artikel 9

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [18 måneder efter direktivets ikrafttrædelse]. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 10

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft dagen efter på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 11

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I : MILJØKVALITETSKRAV FOR PRIORITEREDE STOFFER OG VISSE ANDRE FORURENENDE STOFFER

DEL A : Miljøkvalitetskrav (EQS) for prioriterede stoffer i overfladevand

AA: årsgennemsnit

MAC: højeste tilladte koncentration

Enhed: [µg/l].

(1) | (2) | (3) | (4) | (5) | (6) | (7) |

(1) | alachlor | 15972-60-8 | 0,3 | 0,3 | 0,7 | 0,7 |

(2) | anthracen | 120-12-7 | 0,1 | 0,1 | 0,4 | 0,4 |

(3) | atrazin | 1912-24-9 | 0,6 | 0,6 | 2,0 | 2,0 |

(4) | benzen | 71-43-2 | 10 | 8 | 50 | 50 |

(5) | pentabromdiphenylether[23] | 32534-81-9 | 0,0005 | 0,0002 | ikke relevant | ikke relevant |

(6) | cadmium og cadmiumforbindelser (afhængigt af vandets hårdhedsgrad[24]) | 7440-43-9 | ≤ 0,08 (klasse 1) 0,08 (klasse 2) 0,09 (klasse 3) 0,15 (klasse 4) 0,25 (klasse 5) | 0,2 | ≤ 0,45 (klasse 1) 0,45 (klasse 2) 0,6 (klasse 3) 0,9 (klasse 4) 1,5 (klasse 5) |

(7) | C10-13-chloralkaner | 85535-84-8 | 0,4 | 0,4 | 1,4 | 1,4 |

(8) | chlorfenvinphos | 470-90-6 | 0,1 | 0,1 | 0,3 | 0,3 |

(1) | (2) | (3) | (4) | (5) | (6) | (7) |

(9) | chlorpyrifos | 2921-88-2 | 0,03 | 0,03 | 0,1 | 0,1 |

(10) | 1,2-dichlorethan | 107-06-2 | 10 | 10 | ikke relevant | ikke relevant |

(11) | dichlormethan | 75-09-2 | 20 | 20 | ikke relevant | ikke relevant |

(12) | di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) | 117-81-7 | 1,3 | 1,3 | ikke relevant | ikke relevant |

(13) | diuron | 330-54-1 | 0,2 | 0,2 | 1,8 | 1,8 |

(14) | endosulfan | 115-29-7 | 0,005 | 0,0005 | 0,01 | 0,004 |

(15) | fluoranthen | 206-44-0 | 0,1 | 0,1 | 1 | 1 |

(16) | hexachlorbenzen | 118-74-1 | 0,01 | 0,01 | 0,05 | 0,05 |

(17) | hexachlorbutadien | 87-68-3 | 0,1 | 0,1 | 0,6 | 0,6 |

(18) | hexachlorcyclohexan | 608-73-1 | 0,02 | 0,002 | 0,04 | 0,02 |

(19) | isoproturon | 34123-59-6 | 0,3 | 0,3 | 1,0 | 1,0 |

(20) | bly og blyforbindelser | 7439-92-1 | 7,2 | 7,2 | ikke relevant | ikke relevant |

(21) | kviksølv og kviksølvforbindelser | 7439-97-6 | 0,05 | 0,05 | 0,07 | 0,07 |

(22) | naphthalen | 91-20-3 | 2,4 | 1,2 | ikke relevant | ikke relevant |

(23) | nikkel og nikkelforbindelser | 7440-02-0 | 20 | 20 | ikke relevant | ikke relevant |

(24) | nonylphenol | 25154-52-3 | 0,3 | 0,3 | 2,0 | 2,0 |

(25) | octylphenol | 1806-26-4 | 0,1 | 0,01 | ikke relevant | ikke relevant |

(1) | (2) | (3) | (4) | (5) | (6) | (7) |

(26) | pentachlorbenzen | 608-93-5 | 0,007 | 0,0007 | ikke relevant | ikke relevant |

(27) | pentachlorphenol | 87-86-5 | 0,4 | 0,4 | 1 | 1 |

benzo[a]pyren | 50-32-8 | 0,05 | 0,05 | 0,1 | 0,1 |

benzo[b]fluoranthen | 205-99-2 | Σ=0,03 | Σ=0,03 | ikke relevant | ikke relevant |

benzo[k]fluoranthen | 207-08-9 |

benzo[g,h,i]perylen | 191-24-2 | Σ=0,002 | Σ=0,002 | ikke relevant | ikke relevant |

indeno[1,2,3-cd]pyren | 193-39-5 |

(29) | simazin | 122-34-9 | 1 | 1 | 4 | 4 |

(30) | tributyltinforbindelser | 688-73-3 | 0,0002 | 0,0002 | 0,0015 | 0,0015 |

(31) | trichlorbenzener (alle isomerer) | 12002-48-1 | 0,4 | 0,4 | ikke relevant | ikke relevant |

(32) | trichlormethan | 67-66-3 | 2,5 | 2,5 | ikke relevant | ikke relevant |

(33) | trifluralin | 1582-09-8 | 0,03 | 0,03 | ikke relevant | ikke relevant |

DEL B: Miljøkvalitetskrav (EQS) for andre forurenende stoffer

AA: årsgennemsnit

MAC: højeste tilladte koncentration

Enhed: [µg/l].

(1) | (2) | (3) | (4) | (5) | (6) | (7) |

(1) | DDT i alt[26] | ikke relevant | 0,025 | 0,025 | ikke relevant | ikke relevant |

para-para-DDT | 50-29-3 | 0,01 | 0,01 | ikke relevant | ikke relevant |

(2) | aldrin | 309-00-2 | Σ=0,010 | Σ=0,005 | ikke relevant | ikke relevant |

(3) | dieldrin | 60-57-1 |

(4) | endrin | 72-20-8 |

(5) | isodrin | 465-73-6 |

(6) | tetrachlormethan | 56-23-5 | 12 | 12 | ikke relevant | ikke relevant |

(7) | tetrachlorethylen | 127-18-4 | 10 | 10 | ikke relevant | ikke relevant |

(8) | trichlorethylen | 79-01-6 | 10 | 10 | ikke relevant | ikke relevant |

DEL C: Overholdelse af miljøkvalitetskrav

1. Kolonne 4 og 5: For et givet overfladevandområde er AA-EQS kun overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af koncentrationer, der er målt på forskellige tidspunkter af året, ved hvert repræsentativt målepunkt inden for vandområdet er lavere end kravværdien.

2. Kolonne 6 og 7: For et givet overfladevandområde er MAC-EQS overholdt, hvis den koncentration, der er målt ved hvert repræsentativt målepunkt inden for vandområdet, ikke er højere end kravværdien.

3. Miljøkvalitetskravene i dette bilag er med undtagelse af cadmium, bly, kviksølv og nikkel (i det følgende benævnt "metaller") udtrykt som samlet koncentration i hele vandprøven. For metallers vedkommende gælder EQS for koncentrationen i opløsning, dvs. den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem et 0,45 µm filter eller behandlet tilsvarende.

Hvis den naturlige baggrundskoncentration af metaller er højere end EQS-værdien, eller hvis vandets hårdhed, pH eller andre kvalitetsparametre påvirker metallers biotilgængelighed, kan medlemsstaterne tage dette i betragtning, når de vurderer overvågningsresultaterne i forhold til EQS. Hvis de vælger dette, er det obligatorisk at anvende de beregningsmetoder, der fastsættes i medfør af artikel 2, stk. 5.

BILAG II : ÆNDRING AF BILAG X TIL DIREKTIV 2000/60/EF

Bilag X til direktiv 2000/60/EF affattes således:

"BILAG X LISTE OVER PRIORITEREDE STOFFER INDEN FOR VANDPOLITIK (*)

(1) | 15972-60-8 | 240-110-8 | alachlor |

(2) | 120-12-7 | 204-371-1 | anthracen | X |

(3) | 1912-24-9 | 217-617-8 | atrazin |

(4) | 71-43-2 | 200-753-7 | benzen |

(6) | 7440-43-9 | 231-152-8 | cadmium og cadmiumforbindelser | X |

(7) | 85535-84-8 | 287-476-5 | chloralkaner, C10-13 (**) | X |

(8) | 470-90-6 | 207-432-0 | chlorfenvinphos |

(9) | 2921-88-2 | 220-864-4 | chlorpyrifos |

(10) | 107-06-2 | 203-458-1 | 1,2-dichlorethan |

(11) | 75-09-2 | 200-838-9 | dichlormethan |

(12) | 117-81-7 | 204-211-0 | di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) |

(13) | 330-54-1 | 206-354-4 | diuron |

(14) | 115-29-7 | 204-079-4 | endosulfan | X |

959-98-8 | ikke relevant | (alpha-endosulfan) |

(15) | 206-44-0 | 205-912-4 | fluoranthen (****) |

(16) | 118-74-1 | 204-273-9 | hexachlorbenzen | X |

(17) | 87-68-3 | 201-765-5 | hexachlorbutadien | X |

(18) | 608-73-1 | 210-158-9 | hexachlorcyclohexan | X |

58-89-9 | 200-401-2 | (gamma-isomer, lindan) |

(19) | 34123-59-6 | 251-835-4 | isoproturon |

(20) | 7439-92-1 | 231-100-4 | bly og blyforbindelser |

(21) | 7439-97-6 | 231-106-7 | kviksølv og kviksølvforbindelser | X |

(22) | 91-20-3 | 202-049-5 | naphthalen |

(23) | 7440-02-0 | 231-111-14 | nikkel og nikkelforbindelser |

(24) | 25154-52-3 | 246-672-0 | nonylphenol | X |

104-40-5 | 203-199-4 | (4-(para)-nonylphenol) |

(25) | 1806-26-4 | 217-302-5 | octylphenol |

140-66-9 | ikke relevant | (para-tert-octylphenol) |

(26) | 608-93-5 | 210-172-5 | pentachlorbenzen | X |

(27) | 87-86-5 | 231-152-8 | pentachlorphenol |

50-32-8 | 200-028-5 | (benzo[a]pyren) |

205-99-2 | 205-911-9 | (benzo[b]fluoranthen) |

191-24-2 | 205-883-8 | (benzo[g,h,i]perylen) |

207-08-9 | 205-916-6 | (benzo[k]fluoranthen) |

193-39-5 | 205-893-2 | (indeno[1,2,3-cd]pyren) |

(29) | 122-34-9 | 204-535-2 | simazin |

(30) | 688-73-3 | 211-704-4 | tributyltinforbindelser | X |

36643-28-4 | ikke relevant | tributyltin-kation |

(31) | 12002-48-1 | 234-413-4 | trichlorbenzener |

120-82-1 | 204-428-0 | (1,2,4-trichlorbenzen) |

(32) | 67-66-3 | 200-663-8 | trichlormethan (chloroform) |

(33) | 1582-09-8 | 216-428-8 | trifluralin |

1 CAS: Chemical Abstracts Service

2 EU-nummer: Den Europæiske Fortegnelse over Markedsførte Kemiske Stoffer (EINECS) eller Den Europæiske Liste over Anmeldte Kemiske Stoffer (ELINCS)

(*) Hvor der er udvalg en gruppe af stoffer, er typiske enkeltstoffer anført som indikatorer (i parentes og uden nummer).

(**) Disse grupper af stoffer omfatter normalt et stort antal enkeltstoffer. Det er ikke i øjeblikket muligt at oplyse egnede indikatorer.

(***) Kun pentabrombiphenylether (CAS-nummer 32534-81-9)

(****) Fluoranthen optræder på listen som indikator for andre og farlige polyaromatiske kulbrinter."

[1] EUT C […] af […], s. […].

[2] EUT C […] af […], s. […].

[3] EUT C […] af […], s. […].

[4] EUT C […] af […], s. […].

[5] EUT L 242 af 10.9.2003, s. 81.

[6] EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Ændret ved beslutning nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1).

[7] EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1.

[8] EFT L 181 af 4.7.1986, s. 16. Senest ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

[9] EFT L 81 af 27.3.1982, s. 29. Senest ændret ved direktiv 91/692/EF.

[10] EFT L 291 af 21.10.1983, s. 1. Senest ændret ved direktiv 91/692/EF.

[11] EFT L 74 af 17.3.1984, s. 49. Senest ændret ved direktiv 91/692/EF.

[12] EFT L 274 af 17.10.1984, s. 11. Senest ændret ved direktiv 91/692/EF.

[13] EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.

[14] EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1.

[15] EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/19/EF (EUT L 44 af 15.2.2006, s. 15).

[16] EFT L 227 af 8.9.1993, s. 9.

[17] EFT L 161 af 29.6.1994, s. 3.

[18] EFT L 123 af 24.4.199[19]Babqrs‘’“” 6 a b c n o 8, s. 1.

[20] EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.

[21] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[22] Denne parameter er miljøkvalitetskravet udtrykt som årsgennemnit (AA-EQS).

[23] Denne parameter er miljøkvalitetskravet udtrykt som højest tilladte koncentration (MAC-EQS). Hvis der under MAC-EQS er anført "ikke relevant", fungerer AA-EQS-værdierne også som beskyttelse mod kortvarig høj forurening, da de er væsentligt lavere end værdier, der er afledt af den akutte toksicitet.

[24] For den gruppe prioriterede stoffer, som bromerede diphenylethere på listen (nr. 5) i direktiv 2455/2001/EF omfatter, er der kun fastlagt en EQS for pentabromdiphenylether.

[25] For cadmium og cadmiumforbindelser (nr. 6) afhænger EQS-værdierne af vandets hårdhedsgrad, som opdeles i fem klasser (klasse 1: <40 mg CaCO3/l, klasse 2: 40 til <50 mg CaCO3/l, klasse 3: 50 til <100 mg CaCO3/l, klasse 4: 100 til <200 mg CaCO3/l og klasse 5: ≥200 mg CaCO3/l).

[26] For gruppen af polyaromatiske kulbrinter (PAH) (nr. 28) skal hver enkelt EQS overholdes, dvs. at EQS for benzo[ a ]pyren, EQS for summen af benzo[ b ]fluoranthen og benzo[ k ]fluoranthen og EQS for summen af benzo[ g,h,i ]perylen og indeno[1,2,3- cd ]pyren skal overholdes.

[27] DDT i alt udgøres af summen af isomererne 1,1,1-trichlor-2,2-bis( p -chlorphenyl)ethan (CAS-nummer 50-29-3), 1,1,1-trichlor-2-( o -chlorphenyl)-2-( p -chlorphenyl)ethan (CAS-nummer 789-02-6), 1,1-dichlor-2,2-bis( p -chlorphenyl)ethylen (CAS-nummer 72-55-9) og 1,1-dichlor-2,2-bis( p -chlorphenyl)ethan (CAS-nummer 72-54-8).

52006PC0397