[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 18.01.2006

KOM(2006) 15 endelig

2006/0005(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om vurdering og forvaltning af oversvømmelser [SEK(2006) 66]

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

BAGGRUND FOR FORSLAGET |

110 | Begrundelse og formål Mellem 1998 og 2002 var Europa udsat for over 100 større ødelæggende oversvømmelser, heriblandt de katastrofale oversvømmelser langs Donau og Elben i 2002. Disse oversvømmelser forårsagede omkring 700 døde, evakuering af omkring en halv million mennesker og forsikrede økonomiske tab på mindst 25 mia. EUR. Oversvømmelserne i sommeren 2005 i Bulgarien, Frankrig, Rumænien, Tyskland og Østrig og andre steder har øget disse tal. De oversvømmelsestruede værdier kan være enorme og omfatte privatboliger, transportinfrastrukturer og almennyttige infrastrukturer, handels- og industrivirksomheder og landbrugsjord. Eksempelvis bor der over 10 mio. mennesker i områder med risiko for ekstreme oversvømmelser langs Rhinen, og oversvømmelsernes potentielle skader kunne beløbe sig til 165 mia. EUR. Den samlede værdi af de økonomiske aktiver beliggende inden for 500 m fra den europæiske kyst, såsom strande, landbrugsjord og industrianlæg, anslås i øjeblikket til mellem 500 og 1 000 mia. EUR[1]. Ud over de økonomiske og samfundsmæssige skader kan oversvømmelser få alvorlige følger for miljøet, f.eks. når spildevandsbehandlingsanlæg eller fabrikker med store lagre af giftige kemikalier oversvømmes. Oversvømmelser kan også ødelægge vådområder og reducere den biologiske mangfoldighed. To tendenser peger i retning af øget oversvømmelsesrisiko og større økonomiske skader fra oversvømmelser i Europa. For det første ser det ud til, at oversvømmelsers omfang og hyppighed nok vil øges fremover som følge af klimaændringer, uhensigtsmæssig vandløbspleje og byggeri i oversvømmelsestruede områder. For det andet har der været en markant stigning i sårbarheden på grund af antallet af mennesker og de økonomiske aktiver, der befinder sig i oversvømmelsestruede områder. Dette direktivs målsætning er at mindske og styre de oversvømmelsesrelaterede farer for sundheden, miljøet, infrastrukturer og ejendom. |

120 | Generel baggrund Oversvømmelser er et naturfænomen, der ikke kan forhindres. Menneskets aktiviteter bidrager imidlertid i stadig større udstrækning til sandsynligheden for og de negative virkninger af oversvømmelser. I betragtning af at flere lande deles om de fleste vandløbsoplande i Europa, vil en samordnet indsats på fællesskabsplan give en betydelig merværdi og forbedre sikringen mod oversvømmelser generelt. I betragtning af de potentielle farer for mennesker, økonomiske aktiver og miljøet kunne Europas forpligtelse til bæredygtig udvikling sættes alvorligt på spil, hvis der ikke træffes passende foranstaltninger. Fællesskabet har tradition for miljølovgivning om vandkvalitet, men oversvømmelser og klimaændringers virkninger for oversvømmelser er endnu ikke dækket ind. Vandrammedirektivet 2000/60/EF[2] indførte princippet om grænseoverskridende samordning af vandløbsoplande med det mål at opnå god vandkvalitet for alle vandområder, men det indeholder ingen målsætning for risikostyring, hvad angår oversvømmelser. Kommissionens meddelelse om styring af oversvømmelsesrisikoen[3] indeholdt en analyse af og forslag til en samordnet EU-indsats. Nærværende forslag er et led i denne indsats. |

139 | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Der findes endnu ingen bestemmelser på det område, som forslaget vedrører. |

140 | Overensstemmelse med de andre EU-politikker og -mål Den europæiske forskningspolitik har gennem rammeprogrammerne siden begyndelsen af ’80erne støttet forskning i de forskellige aspekter af risikostyring i forbindelse med oversvømmelser. Det sjette rammeprogram støtter det største EU-forskningsprojekt om oversvømmelser nogensinde, ”FLOODsite”,[4] der udvikler integreret risikoanalyse og –styringsmetoder vedrørende oversvømmelser. Det foreslåede syvende rammeprogram vil fortsat støtte forskning i risikovurdering og -styring i forbindelse med oversvømmelser. Europæisk regionalpolitik har støttet investeringer, der omfattede oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger (Strukturfonde og Samhørighedsfonden). Solidaritetsfonden omfatter et specifikt finansieringsinstrument for nødhjælp i tilfælde af større katastrofer. De foreslåede forordninger om samhørighedspolitikken for 2007-2013 vil gøre oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger støtteberettigede som led i risikoforebyggelsen. Reformen af landbrugspolitikken vil bidrage positivt til beskyttelsen mod oversvømmelser gennem ordningerne for afkobling og krydsoverensstemmelse. I forordningen om udvikling af landdistrikterne[5], der blev vedtaget i 2005, indgår der foranstaltninger vedrørende oversvømmelser (foranstaltninger om beredskab og planlægning samt iværksættelse). |

HØRING AF INTERESSEPARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesseparter |

211 | Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Efter oversvømmelserne i 2002 blev der af Kommissionen, medlemsstaterne, kandidatlandene og andre interesseparter udarbejdet et teknisk notat om bedste praksis, der blev færdiggjort i 2003. Efter meddelelsen fra juli 2004 om styring af oversvømmelsesrisikoen og de positive konklusioner fra Rådet i oktober 2004, hvori Kommissionen blev anmodet om at fremsætte et hensigtsmæssigt forslag, indkaldte Kommissionen et rådgivende ekspertforum, der samlede eksperter fra medlemsstaterne, europæiske paraplyorganisationer, industrien, ngo’er og videnskabskredse, der deltager i større forskningsprojekter, og andre interesseparter. I løbet af 2005 blev der holdt tre møder i dette rådgivende ekspertforum, som udgjorde kernen i høringen, der blev yderligere suppleret af en høring på internettet. |

212 | Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem Høringsforløbet afslørede en bred støtte til den foreslåede tilgang til handlingsprogrammet, hvad angik anvendelsesområde, koordinering af vandløbsoplandet, og hvad programmet hovedsageligt skulle dække. Der blev modtaget værdifulde bidrag til at afgrænse rækkevidden (undgå indsats i områder med ringe risiko for oversvømmelse ved hjælp af en foreløbig risikovurdering), til at undgå overlapning af indsatser, der gøres i forbindelse med eksisterende risikostyringsplaner for oversvømmelser, og til at opstille oversvømmelsesrisikokort og risikostyringsplaner for oversvømmelse. Høringsforløbet er mere indgående beskrevet i den ledsagende konsekvensanalyse (SEC(2006)66 af 18.01.2006). På følgende netadresse kan man konsultere den fremlagte og drøftede dokumentation og resultaterne af internethøringen: http://europa.eu.int/comm/environment/water/flood_risk/index.htm |

Ekspertbistand |

221 | Relevante videnskabelige områder/eksperter Medlemsstaterne, interesseparter og medlemmer af konsortier, der arbejder med oversvømmelsesrelaterede forskningsprojekter, blev hørt gennem det rådgivende ekspertforum. Alle relevante ekspertområder, fra hydrologi og geologi til lokale og regionale myndigheder og forsikringsindustrien, blev inddraget. |

222 | Metodevalg Der blev holdt en række møder mellem 2003 og 2005. |

223 | Væsentligste organer/eksperter, der er blevet hørt Eksperter fra alle medlemsstaterne, kandidatlandene og EFTA-landene; Internationale flodbeskyttelseskommissioner; relevante europæiske interesseparter, organisationer og ngo’er; der er en fuldstændig liste i konsekvensanalysen. |

2243 | Resumé af den rådgivning, der blev modtaget og anvendt Alle hørte parter anerkendte og accepterede, at der findes potentielt alvorlige risici for oversvømmelser med uoprettelige følger. Der var også enighed om merværdien af en indsats på fællesskabsplan. |

225 | Det er generelt anerkendt, at det ikke er muligt fuldstændigt at sikre sig mod oversvømmelser, selv om det er muligt at reducere risikoen for mennesker, miljøet og de økonomiske aktiver. Det var bred enighed om, at der var behov for en indsats på fællesskabsplan, medens der blev fremhævet en fleksibel tilgang og hensyntagen til den indsats, der allerede er gjort på nationalt og på lokalt plan. Høringsforløbet bragte desuden en betydelig støtte til en trinvis tilgang, der starter med en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen, og derefter – hvor det er berettiget – går videre med en kortlægning af risikoen efterfulgt af udarbejdelse og gennemførelse af risikostyringsplaner i tilfælde af oversvømmelse. Kort sagt gav høringsforløbet det utvetydige budskab, at udfordringen med risikostyring, hvad angår oversvømmelser, kræver en indsats på europæisk, nationalt, regionalt plan og helt ned til vandløbsoplandsplan. |

226 | Tiltag til offentlig udbredelse af ekspertrådgivningen Dokumenterne om bedste praksis og resultaterne af internethøringen er lagt på Kommissionens hjemmeside. |

231 |

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

305 | Resumé af forslaget Det foreslåede direktivs målsætning er at mindske og styre oversvømmelsesrelaterede risici for sundheden, miljøet, infrastrukturerne og ejendom. Det indebærer en kortlægning af oversvømmelsesrisikoen i alle områder med en væsentlig oversvømmelsesrisiko, koordinering i vandløbsoplande, flere er fælles om, og udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelser gennem et forløb, hvor mange forskellige parter inddrages. I betragtning af de meget forskellige forhold i EU, hvad angår geografi, hydrologi og bebyggelsesstruktur overlader direktivet medlemsstaterne et stort råderum til at fastlægge det nødvendige sikringsniveau, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at nå dette sikringsniveau og tidsplanen for gennemførelsen af risikostyringsplanerne for oversvømmelser. Det foreslåede direktiv og foranstaltningerne til at gennemføre det er tæt knyttet til gennemførelsen af vandrammedirektivet. Kommissionen foreslår, at de organisatoriske og institutionelle aspekter samt direktivernes tidsmæssige planlægning tilpasses indbyrdes, med udgangspunkt i vanddistrikterne, de ansvarlige myndigheder og det udvalg, der blev nedsat i vandrammedirektivet. Tidsplanerne er fuldstændig synkroniserede[6], hvilket også vil sikre, at høringen af offentligheden er nøje koordineret. Når oversvømmelsesdirektivet er vedtaget, skal gennemførelsen af de to direktiver nøje koordineres, da deres målsætninger supplerer hinanden. Medlemsstaternes rapportering til Kommissionen synkroniseres endvidere fuldstændigt, og medlemsstaterne kan integrere risikostyringsplanerne for oversvømmelser i vandområdeplanerne. Det betyder, at nogle af aspekterne af vandrammedirektivet, navnlig af artikel 4, 11 og 13, vil få følger for indholdet af kortlægningen af oversvømmelsesrisikoen og risikostyringsplanerne. |

310 | Retsgrundlag EF-traktatens artikel 175, stk. 1, er det passende retsgrundlag, og det falder i tråd med tilsvarende instrumenter vedrørende risikoforebyggelse og vandområdeforvaltning, bl.a. Seveso-direktivet (96/82/EF) og vandrammedirektivet (2000/60/EF). |

320 | Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet gælder, for så vidt som forslaget ikke er omfattet af Fællesskabets enekompetence. |

Forslagets mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, af følgende grunde: |

321 | Floder og regionale have er ikke afgrænset af eksisterende geopolitiske grænser, tværtimod deles de fleste vandløbsoplande og kystområder af flere lande. Derfor er en ren national tilgang til oversvømmelsesrisikostyring hverken teknisk eller økonomisk gennemførlig. |

323 | En medlemsstats isolerede indsats kunne nemt resultere i forskellige og endog modstridende tiltag, der ikke blot ville forsinke løsningen af problemerne omkring oversvømmelsesrisikoen, men også anvende de begrænsede midler på en uhensigtsmæssig måde. |

324 | Med forslaget fastlægges der fælles rammebestemmelser for behandling af de udfordringer, vi er fælles om, og fælles tilgang til risikostyringen med hensyn til oversvømmelser. Med en koordineret planlægning og indsats for hvert vandløbsopland og delopland sikres der ikke kun en passende hensyntagen til alle involverede parters interesser, men også at ressourcerne anvendes bedst muligt. Dette samarbejde landene imellem er allerede startet i de Internationale Flodbeskyttelseskommissioner, som dem der er oprettet for vandområderne for Donau, Oder, Elben, Rhinen, Maas/Meuse og Schelde/Escaut. De detaljerede målsætninger for oversvømmelsessikring, de bedst egnede tiltag for at imødekomme målsætningerne og fristerne vil ikke blive fastsat på EU-plan. |

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde: |

332 | På basis at de nylige erfaringer med oversvømmelsesrelaterede skader på privat ejendom, infrastrukturer, virksomheder og miljøet kan de potentielle forventede skader, hvis der ikke gøres nogen indsats, på overbevisende måde opveje omkostningerne, f.eks. i forbindelse med kortlægning af oversvømmelsesrisiko, prognosticeringssystemer og systemer for hurtig varsling, som det fremgår af konsekvensanalysen. Samtidig kan vandløbsoplande, deloplande og områder uden væsentlig oversvømmelsesrisiko undtages fra foranstaltningerne under direktivet; det samme vil gælde for vandløbsoplande, deloplande og områder, hvor der allerede er truffet foranstaltninger i tråd med bestemmelserne om kortlægning og/eller risikostyringsplaner for oversvømmelser. Beslutningen om, hvorvidt der er tale om ”væsentlig risiko”, vil afhænge af de lokale og regionale forhold, og uanset at princippet om koordinering med vandløbsopland/-deloplan ikke træffes på fællesskabsplan. |

Reguleringsmiddel/-form |

341 | Foreslåede instrumenter: direktiv. |

342 | Andre retlige instrumenter ville ikke være hensigtsmæssige, hvilket skyldes følgende forhold: En forordning ville medføre, at der træffes beslutninger om omfanget af oversvømmelsessikringen og om foranstaltninger og frister for alle Fællesskabets regioner gennem fællesskabslovgivning, og denne tilgang anses ikke for hverken politisk eller teknisk gennemførlig. På denne baggrund af de tekniske dokumenter og retningslinjer om bedste praksis, der allerede findes, ville henstillinger ikke sikre den nødvendige koordinering på tværs af de administrative og politiske grænser. Et direktiv ville give de nødvendige forskriftsrammer til vurderings- og beslutningstagningsprincipper og –strukturer, medens vigtige elementer, som f.eks. sikringsniveauet, valg og samordning af foranstaltninger og frister for at nå målet, overlades til subsidiaritetsprincippet. |

BUDGETMÆSSIGE FØLGER |

401 | Medens gennemførelsen og finansieringen af miljøpolitik som hovedregel er medlemsstaternes ret og forpligtelse (EF-traktatens artikel 175, stk. 4), har Fællesskabet en række finansieringsmekanismer, der kan anvendes til at fremme sikringen mod oversvømmelser, f.eks. under forskningspolitikken, samhørighedspolitikken og landbrugspolitikken (udvikling i landdistrikterne). Oversvømmelsesrelaterede tiltag og foranstaltninger er støtteberettigede under den gældende lovgivning på disse politikområder og under lovgivning foreslået for perioden 2007-2013. Dette forslag vil imidlertid ikke få nogen finansielle følger ud over de forslag, Kommissionen allerede har vedtaget. |

SUPPLERENDE OPLYSNINGER |

510 | Forenkling |

511 | Forslaget indebærer en forenkling af de administrative procedurer for offentlige myndigheder (på EF- eller nationalt plan) og for private foretagender, hovedsagelig hvad angår synkroniseringen og koordineringen med vandrammedirektivet. |

513 | Risikostyring vedrørende oversvømmelser og vandkvalitetsstyring indgår begge i en integreret vandområdeforvaltning. De omfatter de samme vandløbsoplande og regioner og de samme lokalsamfund og interesseparter. Følgelig er der stærke bånd mellem den vandkvalitetsstyring, der allerede er i gang under vandrammedirektivet, og de foranstaltninger til risikostyring vedrørende oversvømmelser, der indgår i dette forslag. Kommissionen mener, at gennemførelsesfristerne i vandrammedirektivet og fristerne i dette forslag bør synkroniseres og integreres, hvad angår vandområdedistrikter, ansvarlige myndigheder, gennemførelse og revurdering, rapporteringsordninger, udvalg og offentlighedens inddragelse. |

514 | Private foretagender vil fuldt ud blive inddraget gennem offentlighedens inddragelse i planlægningsforløbet og vil drage nytte af synergien. |

Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul |

531 | Forslaget indeholder ingen bestemmelse om fornyet gennemgang. |

550 | Sammenligningstabel Medlemsstaterne skal tilsende Kommissionen de nationale bestemmelser, der sættes i kraft til gennemførelse af direktivet, og en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv. |

560 | Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Forslaget er EØS-relevant og bør derfor udvides til Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. |

570 | Nærmere redegørelse for forslaget Artikel 1 (formål): Det foreslåede direktiv sigter mod at reducere oversvømmelsesrelaterede risici for mennesker, miljø og økonomiske aktiviteter. Det gælder for hele Fællesskabets område og således for risikostyring i forbindelse med oversvømmelser i både vandløbs- og kystområder. Artikel 2 (definitioner): Ud over definitioner fra vandrammedirektivet defineres ’oversvømmelse’ og ’oversvømmelsesrisiko’. Artikel 3 (koordinering mellem vandområdedistrikter) overtager tilgangen fra artikel 3 i vandrammedirektivet, navnlig hvad angår anvendelse de administrative ordninger for vandområdedistrikterne og de ansvarlige myndigheder, der er blevet udpeget i henhold til vandrammedirektivet. Ud over vandløbsoplande og deloplande, der indgår i vandområdedistrikterne, udpeges alle kystområder ligeledes til de pågældende vandområdedistrikter, og er dermed omfattet heraf. I kapitel II, III og IV fastlægges en gennemskuelig og trinvis tilgang, der består af: udpegelse af områder med en potentielt væsentlig risiko for oversvømmelse (kapitel II, artikel 4, 5 og 6); udarbejdelse af oversvømmelsesrisikokort for områder med en potentielt væsentlig oversvømmelsesrisiko (kapitel III, artikel 7 og 8, bilag); opstilling og gennemførelse af risikostyringsplaner for oversvømmelser i sårbare vandløbsoplande og kystområder, og koordineringsordninger for styringsplanerne i hvert vandområdedistrikt (kapitel IV, artikel 9, 10, 11 og 12); Tidsplanerne for kapitel III og VI er fuldstændigt synkroniserede med tidsplanerne for gennemførelsen af vandrammedirektivet, også 6-års-intervallet for revurdering, og koordineringen sikres gennem vandrammedirektivets ordninger og forløb med hensyn til karakterisering af vandområdedistrikter (inkl. kortlægning af oversvømmelsesrisikoen) og vandområdeplanerne (inkl. risikostyringsplaner for oversvømmelser). Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne integrerer risikostyringsplanerne for oversvømmelser med vandområdeplanerne i vandrammedirektivet. Artikel 14 (oplysning og inddragelse af offentligheden) pålægger krav om inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelser og revisionen heraf. Dette forløb bør ligeledes koordineres med vandrammedirektivet. Artikel 15 og 16 (tilpasning til den tekniske udvikling og udvalg) indeholder bestemmelser om en eventuel tilpasning af bestemte artikler og bilaget, og om de tekniske formater vedrørende indgivelse og behandling af data, herunder statistiske og kartografiske data. Det udvalg, der blev nedsat under vandrammedirektivet, anvendes også til dette direktiv. Artikel 17 (rapportering) indeholder de nødvendige bestemmelser om rapportering. Denne og Kommissionens rapport om gennemførelsen af det foreslåede direktiv (artikel 18) er ligeledes synkroniseret med tidsplanen for vandrammedirektivet. Artikel 19, 20 og 21 omhandler gennemførelse i national lovgivning, ikrafttræden og adressater. |

- 2006/0005(COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om vurdering og forvaltning af oversvømmelser (EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[7],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[8],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[9],

efter proceduren i traktatens artikel 251[10], og

ud fra følgende betragtninger:

2. Oversvømmelser kan forårsage dødsfald, evakueringer, alvorlige farer for den økonomiske udvikling og underminering af Fællesskabets økonomiske aktiviteter.

3. Oversvømmelser er et naturfænomen, som ikke kan forhindres. Menneskelige aktiviteter medvirker imidlertid til at øge risikoen for oversvømmelser og til at forværre deres skadevirkninger.

4. Det er muligt og ønskeligt at reducere risikoen for skader på mennesker, miljø og infrastrukturer i tilknytning til oversvømmelser, men foranstaltningerne til at reducere risikoen for oversvømmelsesskader skal koordineres i hele vandløbsoplandet, hvis de skal være effektive.

5. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger[11] kræver, at der udarbejdes vandområdeplaner for hvert vandløbsopland med henblik på at opnå en god økologisk og kemisk tilstand, og det vil bidrage til at mindske virkningerne af oversvømmelser. Mindskelse af oversvømmelsesrisikoen er imidlertid ikke en af det pågældende direktivs væsentligste målsætninger, og det tager heller ikke den fremtidige risiko forårsaget af klimaændringer i betragtning.

6. Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om ”Styring af oversvømmelsesrisikoen - Oversvømmelsesforebyggelse, oversvømmelsessikring og oversvømmelsesbekæmpelse”[12] indeholder en analyse af og tilgang til risikostyring på fællesskabsplan med hensyn til oversvømmelser og en erklæring om, at en harmoniseret og samordnet indsats på fællesskabsplan ville forbedre den samlede oversvømmelsessikring betydeligt og give den øget værdi.

7. Rådets beslutning af 2001/792/EF 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet[13] mobiliserer støtte og assistance fra medlemsstaterne i tilfælde af katastrofer, også oversvømmelser. Civilbeskyttelse kan yde en passende indsats, hvad angår de berørte befolkninger, og kan forbedre beredskabet og indsatsen, men tager ikke fat om årsagerne til oversvømmelserne.

8. I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond[14] er det muligt at yde hurtig økonomisk bistand i katastrofetilfælde for at hjælpe de berørte personer, regioner og lande med at genoprette så normale levebetingelser som muligt, men det er kun muligt at yde katastrofehjælp og ikke hjælp til de faser, der går forud for en katastrofesituation.

9. Oversvømmelser af forskellig art opstår overalt i Fællesskabet, f.eks. floder, der går over deres bredder, styrtfloder, oversvømmelser i byer, i kloaksystemer og i kystområder. Der er ligeledes forskel på de skader, som oversvømmelserne forårsager i Fællesskabets forskellige lande og regioner. Derfor bør målsætningerne for risikostyring for oversvømmelser baseres på de lokale og regionale forhold.

10. Oversvømmelsesrisikoen i visse områder af Fællesskabet kan anses for ringe i f.eks. tyndtbefolkede eller ubefolkede områder eller i områder med begrænsede økonomiske aktiver eller økologiske værdier. Der bør derfor foretages en foreløbig vurdering af risikoen for oversvømmelser i hvert enkelt vandløbsopland, delopland og tilknyttede kystområder i vandområdedistrikterne for at bestemme oversvømmelsesrisikoen i hvert enkelt tilfælde, og for at afgøre om der er behov for yderligere foranstaltninger.

11. For at kunne tilvejebringe et effektivt informationsværktøj og et solidt grundlag for prioritering og yderligere tekniske, finansielle og politiske afgørelser må der udarbejdes oversvømmelseskort og vejledende kort over oversvømmelsesskader til beskrivelse af områder med forskellige grader af oversvømmelsesrisiko.

12. Med henblik på at undgå og at reducere de negative følger af oversvømmelser i de pågældende områder er det hensigtsmæssigt at opstille risikostyringsplaner for oversvømmelser. Årsagerne til og følgerne af oversvømmelser varierer i Fællesskabets forskellige lande og regioner. Risikostyringsplaner for oversvømmelser skal derfor tage hensyn til de særlige geografiske, hydrologiske og andre relevante forhold i det pågældende vandløbsopland, delopland og kystområde, og give skræddersyede løsninger efter behovene og prioriteterne i vandløbsoplandet, deloplandet og kystområdet, og samtidig sikre koordinering med vandområdedistrikterne.

13. Risikostyringen for oversvømmelser, der består af forebyggelse, sikring, beredskab, katastrofeindsats og genoprettelse samt revurdering, bør være et af de grundlæggende elementer af risikostyringsplanerne for oversvømmelser, med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab.

14. For at undgå dobbeltarbejde bør medlemsstaterne kunne anvende allerede eksisterende risikokortlægninger og risikostyringsplaner for oversvømmelser for at imødekomme kravene i dette direktiv.

15. Udarbejdelse af vandområdeplaner i henhold til direktiv 2000/60/EF og risikostyringsplaner for oversvømmelser i henhold til nærværende direktiv indgår i integreret vandområdeforvaltning; de to forløb bør derfor udnytte muligheden for synergieffekt. Med henblik på effektivitet og forsvarlig ressourceanvendelse skal gennemførelsen af dette direktiv nøje koordineres med direktiv 2000/60/EF.

16. I de tilfælde, hvor vandområder har flere forskellige anvendelsesformål til forskellige former for bæredygtige menneskelige aktiviteter (f.eks. risikostyring for oversvømmelser, miljøbeskyttelse, sejlads på indre vandveje eller vandkraft), og hvor disse anvendelser påvirker vandområdet, indeholder direktiv 2000/60/EF bestemmelser om en klar og gennemskuelig metode til at varetage sådanne anvendelser og virkninger, herunder eventuelle undtagelser fra målet med ’god tilstand’ og/eller ’ingen forringelse’ i direktivets artikel 4, stk. 7.

17. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af nærværende direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[15].

18. I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det sigter navnlig mod at fremme integreringen af et højt miljøbeskyttelsesniveau i Fællesskabets politikker i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

19. Da målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Kapitel I Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Direktivet fastlægger en ramme til mindskelse af risikoen for mennesker, miljø og økonomiske aktiviteter som følge af oversvømmelser i Fællesskabet.

Artikel 2

I dette direktiv anvendes, ud over definitionerne af ”vandløb”, ”vandløbsopland”, ”delopland” og ”vandområdedistrikt” i artikel 2 i direktiv 2000/60/EF, følgende definitioner:

1. ”Oversvømmelse”: en midlertidig oversvømmelse af arealer, der normalt ikke er dækket af vand.

2. ”Oversvømmelsesrisiko”: sandsynligheden for en oversvømmelse af et vist omfang sammen med de anslåede skader for mennesker, miljø og økonomiske aktiviteter, der er forbundet med oversvømmelser af dette omfang.

Artikel 2

I forbindelse med dette direktiv anvender medlemsstaterne ordningerne i artikel 3, stk. 1, 2, 3 og 6, i direktiv 2000/60/EF.

Kapitel IIForeløbig oversvømmelsesrisikovurdering

Artikel 4

1. Medlemsstaterne foretager for hvert vandområdedistrikt eller for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger på deres område, en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen i overensstemmelse med stk. 2.

2. Den foreløbige vurdering af oversvømmelsesrisikoen omfatter mindst følgende:

a) et typografisk kort, der også viser arealanvendelsen, over vandområdedistriktet med grænserne for vandløbsoplandet, deloplandet og i givet fald de tilknyttede kystområder

b) en beskrivelse af de oversvømmelser, der har fundet sted tidligere

c) en beskrivelse af oversvømmelsesforløb og deres følsomhed over for ændringer, herunder den rolle, flodsletter spiller som naturligt overløb og buffer for oversvømmelser og bortledning nu og fremover

d) en beskrivelse af udviklingsplaner, der ville medføre en ændring af arealanvendelsen eller af befolkningens og de økonomiske aktiviteters fordeling, som medfører en forøgelse af oversvømmelsesrisikoen i det pågældende område eller i områderne opstrøms eller nedenstrøms herfor

e) en vurdering af sandsynligheden for fremtidige oversvømmelser baseret på hydrologiske data, typer af oversvømmelser og de forventede virkninger af klimaændringer og arealanvendelsestendenser

f) en prognose over de anslåede følger af fremtidige oversvømmelser for mennesker, miljø og økonomiske aktiviteter under hensyntagen til udviklinger på lang sigt, herunder klimaændringer.

Artikel 5

1. På grundlag af vurderingen omhandlet i artikel 4 udpeges alle vandløbsoplande, deloplande og kystområder omfattet af et vandområdedistrikt til en af følgende kategorier:

a) Vandløbsoplande, deloplande eller kystområder, hvor der efter vurderingen ikke er nogen potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse, eller hvor det med rimelighed må anses for usandsynligt, eller hvor de mulige følger for mennesker, miljø og økonomiske aktiviteter anses for at være af et acceptabelt ringe omfang;

b) Vandløbsoplande, deloplande eller kystområde, hvor der efter vurderingen er en potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse, eller hvor det med rimelighed må anses for sandsynligt.

2. Udpegelse efter stk. 1 af et internationalt vandløbsopland, delopland eller kystområde af et internationalt vandområdedistrikt koordineres mellem de pågældende medlemsstater.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne færdiggør de foreløbige vurderinger af oversvømmelsesrisikoen senest tre år efter dette direktivs ikrafttræden.

2. Medlemsstaterne revurderer og ajourfører om nødvendigt vurderingen i stk. 1 senest i 2018 og herefter hvert sjette år.

Kapitel IIIKort over oversvømmelsesrisikoen

Artikel 7

1. Medlemsstaterne udarbejder oversvømmelseskort og vejledende kort over oversvømmelsesskader for hvert enkelt vandområdedistrikt, i det følgende benævnt ”oversvømmelsesrisikokort”, for de vandløbsoplande, deloplande og kystområder, der er udpeget i henhold til artikel 5, stk. 1, litra b).

2. Oversvømmelseskort skal dække de geografiske områder, der vil kunne blive oversvømmet efter følgende scenarier:

a) stor sandsynlighed for oversvømmelse (en gang hvert 10. år)

b) middelstor sandsynlighed for oversvømmelse (en gang hvert 100. år)

c) ringe sandsynlighed for oversvømmelse (ekstrem hændelse).

For hvert scenario i første punktum skal følgende oplysninger fremgå:

a) beregnede vanddybder

b) strømningshastighed, hvor det er relevant

c) områder, der måtte være udsat for brederosion og aflejring af drivende materiale.

3. De vejledende kort over oversvømmelsesskader skal vise de potentielle skader i forbindelse med oversvømmelser i de i stk. 2 anførte scenarier; de udtrykkes i følgende termer:

a) antallet af indbyggere, der måtte berøres

b) de potentielle økonomiske skader i området

c) de potentielle miljøskader.

Artikel 8

1. Medlemsstaterne sørger for, at oversvømmelsesrisikokortene er færdige senest den 22. december 2013.

2. De revurderes om nødvendigt inden den 22. december 2019 og efterfølgende hvert sjette år.

Kapitel IVRisikostyringsplaner for oversvømmelser

Artikel 9

1. Medlemsstaterne udarbejder og iværksætter risikostyringsplaner for oversvømmelser for hvert enkelt vandløbsopland, delopland og kystområde omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i nærværende artikel.

2. Medlemsstaterne etablerer passende sikringsniveauer for hvert enkelt vandløbsopland, delopland og kystområde med sigte på at mindske sandsynligheden for oversvømmelser og potentielle følger af oversvømmelser for mennesker, miljø og økonomiske aktiviteter; følgende aspekter tages i betragtning: vandforvaltning, jordbundsforvaltning, fysisk planlægning, arealanvendelse og naturbevaring.

3. Risikostyringsplanerne for oversvømmelser indeholder foranstaltninger med henblik på at nå sikringsniveauerne i stk. 2.

Risikostyringsplanerne for oversvømmelser omfatter alle faser af risikostyringsforløbet, med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab og under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige vandløbsoplande eller deloplande.

4. De foranstaltninger, der træffes med henblik på risikostyring for oversvømmelser i en medlemsstat, må ikke forøge oversvømmelsesrisikoen i nabolandene.

Artikel 10

1. Den første risikostyringsplan for oversvømmelser omfatter elementerne i bilagets del A. Den efterfølgende revurdering i henhold til artikel 11, stk. 2, omfatter elementerne i bilagets del B.

2. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en statusrapport med en redegørelse for fremskridtene med gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger, inden tre år efter offentliggørelsen af hver enkelt risikostyringsplan for oversvømmelser eller ajourføring heraf.

Artikel 11

1. Medlemsstaterne sørger for, at risikostyringsplanerne for oversvømmelser færdiggøres og offentliggøres senest den 22. december 2015 og gennemføres fra den 23. december 2015.

2. Risikostyringsplanerne for oversvømmelser revurderes og ajourføres senest i 2021 og efterfølgende hvert sjette år.

Artikel 12

1. For de vandområdedistrikter, der som helhed henhører under en medlemsstats område, sørger medlemsstaten for, at der udarbejdes en enkelt risikostyringsplan for oversvømmelser.

2. Er der tale om et internationalt vandområdedistrikt, der som helhed ligger inden for Fællesskabet, sørger medlemsstaterne for samordning med henblik på at udarbejde en enkelt international risikostyringsplan for oversvømmelser.

Hvis der ikke udarbejdes en sådan plan, skal medlemsstaterne udarbejde risikostyringsplaner for oversvømmelser, der mindst dækker de dele af det internationale vandområdedistrikt, der ligger inden for deres område.

3. Er der tale om internationale vandområdedistrikter, der går ud over Fællesskabets grænser, og hvor der ikke er udarbejdet en enkelt international risikostyringsplan for oversvømmelser omfattende de berørte tredjelande, udarbejder medlemsstaterne risikostyringsplaner for oversvømmelser, der mindst dækker de dele af det internationale vandområdedistrikt, der ligger på de pågældende medlemsstaters område.

Kapitel VKoordinering med direktiv 2000/69/EF, oplysning og inddragelse af offentligheden

Artikel 13

1. Udarbejdelsen af de første oversvømmelsesrisikokort og de efterfølgende revurderinger heraf omhandlet i artikel 8 koordineres med og, hvis det anses for hensigtsmæssigt, integreres i den revurdering, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF.

2. Udarbejdelsen af de første risikostyringsplaner for oversvømmelser og de efterfølgende revurderinger heraf, jf. artikel 10, koordineres med og, hvis det anses for hensigtsmæssigt, integreres i revurderingerne af de vandområdeplaner, der er omhandlet i artikel 13, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF.

3. Medlemsstaterne sørger for, at den aktive inddragelse af alle berørte parter i henhold til direktivets artikel 14 koordineres med den aktive inddragelse af alle berørte parter i henhold til artikel 14 i direktiv 2000/60/EF.

Artikel 14

1. Medlemsstaterne stiller den foreløbige vurdering af oversvømmelsesrisikoen, oversvømmelsesrisikokortene og risikostyringsplanerne for oversvømmelser til rådighed for offentligheden.

2. Medlemsstaterne sørger for aktivt at inddrage alle berørte parter i udarbejdelsen, revurderingen og ajourføringen af risikostyringsplanerne for oversvømmelser som omhandlet i kapitel IV.

Kapitel VIGennemførelsesforanstaltninger og ændringer

Artikel 15

1. Kommissionen vedtager efter fremgangsmåden i artikel 16, stk. 2, de tekniske formater til indgivelse og behandling af data, herunder statistiske og kartografiske data.

2. Kommissionen kan under hensyntagen til fristerne for revurdering og ajourføring og efter fremgangsmåden i artikel 16, stk. 2, tilpasse artikel 4, stk. 2, artikel 7, stk. 2 og 3, og bilaget til den videnskabelige og tekniske udvikling.

Artikel 16

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 21 i direktiv 2000/60/EØF (i det følgende benævnt "udvalget").

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Kapitel VIIRapporter og afsluttende bestemmelser

Artikel 17

Medlemsstaterne forelægger den foreløbige oversvømmelsesrisikovurdering, oversvømmelsesrisikokortene og risikostyringsplanerne for oversvømmelser for Kommissionen inden tre måneder efter deres udarbejdelse.

Artikel 18

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om dette direktivs gennemførelse senest den 22. december 2018, og herefter hvert sjette år.

Artikel 19

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest [to år efter datoen for dets ikrafttræden[…]]. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 20

Dette direktiv træder i kraft på [tyvende]dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Artikel 21

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

[…] […]

Bilag

Risikostyringsplaner for oversvømmelser

A. Følgende skal indgå i de første risikostyringsplaner for oversvømmelser:

1. konklusionerne af den foreløbige oversvømmelsesrisikovurdering omhandlet i kapitel II

2. oversvømmelsesrisikokort, der er udarbejdet i henhold til kapitel III, og de konklusioner, der kan drages af disse kort

3. en beskrivelse af det passende sikringsniveau, som fastlagt i henhold til artikel 9, stk. 2

4. en beskrivelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå det passende sikringsniveau, herunder foranstaltninger i medfør af artikel 9 og de oversvømmelsesrelaterede tiltag, der er taget i henhold til anden fællesskabslovgivning

5. en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet med henblik på oplysning og inddragelse af offentligheden

6. en beskrivelse af koordineringsforløbet i forbindelse med internationale vandområdedistrikter og koordineringen med direktiv 2000/60/EF, og en fortegnelse over ansvarlige myndigheder.

B. Følgende skal indgå i de efterfølgende ajourføringer af risikostyringsplaner for oversvømmelser:

1. ændringer og ajourføringer siden offentliggørelsen af den tidligere version af risikostyringsplanen for oversvømmelser, herunder et resume af de revurderinger, der er foretaget i kapitel II, III og IV;

2. en vurdering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå sikringsniveauet;

3. en beskrivelse af og en redegørelse for eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den tidligere version af risikostyringsplanen for oversvømmelser, men som ikke er iværksat;

4. en beskrivelse af eventuelle andre foranstaltninger siden offentliggørelsen af den foregående version af risikostyringsplanen for oversvømmelser.

[1] EUrosion: http://www.eurosion.org

[2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EFT L 327 af 22.12.2000

[3] KOM(2004) 472 endelig af 12.7.2004

[4] http://www.floodsite.net

[5] Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

[6] Fristerne i vandrammedirektivet henviser alle til den 22. december, der er ikrafttrædelsesdatoen.

[7] EFT C […] af […], s. […].

[8] EFT C […] af […], s. […].

[9] EFT C […] af […], s. […].

[10] EFT C […] af […], s. […].

[11] EFT L 327 af 22.12.2000, s.1, direktivet som ændret ved beslutning nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s.1)

[12] KOM(2004) 472 endelig af 12.7.2004.

[13] EFT L 297 af 15.11.2001, s.7.

[14] EFT L 311 af 14.11.2002, p.3.

[15] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.