Forslag til Raadets direktiv om aendring af direktiv 77/388/EOEF og om nye forenklingsforanstaltninger vedroerende moms - anvendelsesomraadet for visse fritagelser og reglerne for deres praktiske gennemfoerelse (94/C 107/05) KOM(94) 58 endelig udg. - 94/0062(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 9. marts 1994)

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 99,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra foelgende betragtninger:

Det indre marked kan bringes til at fungere bedre ved at fastsaette faelles regler, som praeciserer anvendelsesomraadet for og de naermere regler for gennemfoerelsen af nogle af de fritagelser, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, artikel 15, nr. 2 og 10, og artikel 16, stk. 1, i Raadets direktiv 77/388/EOEF (1), senest aendret ved direktiv 94/5/EF (2), fastsaettelsen af saadanne faelles regler er allerede omtalt i direktiv 77/388/EOEF, navnlig i artikel 14, stk. 2, og artikel 16, stk. 3;

i artikel 3 i Raadets direktiv 92/111/EOEF (3) hedder det, at der skal vedtages saerlige beskatningsregler for kaedetransaktioner mellem afgiftspligtigte personer, disse regler skal sikre dels det faelles mervaerdiafgiftssystems neutralitet med hensyn til varers og tjenesteydelsers oprindelse, dels overholdelsen af de valgte principper for mervaerdiafgiftsbeskatningen og kontrollen hermed i overgangsperioden;

i beskatningsgrundlaget ved indfoersel af goder er det noedvendigt at medregne alle de biomkostninger, der foelger af transporten af goderne til bestemmelsesstedet i Faellesskabet, naar dette sted er kendt paa det tidspunkt, hvor indfoerslen finder sted; foelgelig er de paagaeldende tjenesteydelser afgiftsfritaget i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra i), i direktiv 77/388/EOEF;

ifoelge artikel 15, nr. 2, i naevnte direktiv skal Kommissionen forelaegge Raadet forslag med henblik paa at fastsaette fiskale bestemmelser paa faellesskabsplan, som praeciserer anvendelsesomraadet for og de praktiske omstaendigheder ved gennemfoerelsen af fritagelserne for levering af goder beregnet til udfoersel i rejsendes personlige bagage;

artikel 15, nr. 10, foreskriver, at der skal vedtages ensartede bestemmelser for skatter og afgifter; i denne forbindelse er det noedvendigt at praecisere reglerne for den praktiske gennemfoerelse af de i naevnte artikel omhandlede fritagelser; til dette formaal vil en harmoniseret attest kunne forenkle anvendelsen af og kontrollen med fritagelsen af de paagaeldende leveringer af goder og tjenesteydelser;

vedtagelse af en faellesskabsprocedure for fritagelsen af de leveringer af goder, der er omhandlet i artikel 15, nr. 10, vil ogsaa goere det muligt at udelukke disse leveringer fra den saerlige ordning, der er beskrevet i artikel 28b, punkt B;

bestemmelserne i artikel 16, stk. 1, punkt B til E, i naevnte direktiv sammenholdt med bestemmelserne i artikel 22, stk. 9, om fritagelse for visse forpligtelser goer det muligt at loese de problemer, som rammer erhvervsdrivende, der deltager i kaeder af transaktioner omfattende goder henfoert og opbevaret under en oplagsprocedure;

i denne sammenhaeng er det noedvendigt at sikre, at den fiskale behandling, der gaelder for transaktioner foretaget under en toldoplagsprocedure, ogsaa kommer til at gaelde for transaktioner omfattende goder henfoert under en anden oplagsprocedure end toldoplagsproceduren;

forudsat at samraadsproceduren med Det Raadgivende Udvalg for Mervaerdiafgiften iagttages, henhoerer det under medlemsstaternes kompetence at definere disse andre oplagsprocedurer end toldoplagsprocedurer; ikke desto mindre er det noedvendigt at udelukke goder bestemt til levering i detailleddet fra saadanne procedurer;

det er noedvendigt at praecisere nogle af reglerne for beskatning, naar goderne forlader de i artikel 16, stk. 1, punkt B til E naevnte procedurer, navnlig for saa vidt angaar beregningen af det skyldige afgiftsbeloeb og udpegningen af den betalingspligtige person;

reglerne om leveringssted og beskatningsordningerne for tjenesteydelser i form af transport af goder inden for Faellesskabet fungerer paa en enkel og tilsfredsstillende maade for baade de erhvervsdrivende og medlemsstaternes myndigheder;

ved at ligestille en transport inden for en og samme medlemsstat med en transport af goder inden for Faellesskabet, naar den er direkte forbundet med en transport af goder mellem medlemsstater, er det muligt at forenkle principperne og reglerne for beskatning af ikke blot disse indenlandske transportydelser, men ogsaa af tjenesteydelser knyttet hertil og af tjenesteydelser leveret af formidlere, der indtraeder i leveringen af disse forskellige tjenesteydelser; foelgelig vil de bemyndigelser til anvendelse af saerlige foranstaltninger, som er blevet indroemmet ti medlemsstater i medfoer af artikel 27 i direktiv 77/388/EOEF, ikke laengere vaere relevante for saa vidt angaar fritagelsen af forskellige tjenesteydelser forbundet med en transport af goder inden for Faellesskabet;

det er noedvendigt at praecisere betydningen af de bestemmelser i artikel 17, stk. 2, litra a), der finder anvendelse i den i artikel 28l naevnte overgangsperiode;

foelgelig boer direktiv 77/388/EOEF aendres -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 77/388/EOEF foeretages foelgende aendringer:

1. I artikel 11, punkt B, stk. 3, litra b),

- affattes foerste afsnit saaledes:

»biomkostninger saasom provisions-, emballage-, transport- og forsikringsomkostninger, som paaloeber efter godernes ankomst til Faellesskabet og indtil godernes foerste bestemmelsessted i indfoerselsmedlemsstaten«

- affattes tredje afsnit saaledes:

»Ligeledes medregnes de ovenfor omhandlede biomkostninger i beskatningsgrundlaget, saafremt de hidroerer fra transporten til et andet bestemmelsessted inden for Faellesskabet, og dette sted er kendt paa det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtraeder«.

2) I artikel 15, nr. 2, affattes andet og tredje afsnit saaledes:

»Denne fritagelse gaelder for levering af goder, der medbringes i den personlige bagage tilhoerende rejsende, hvis bopael eller saedvanlige opholdssted ikke ligger i indlandet:

- saa snart den samlede vaerdi af hver enkelt levering, inklusive mervaerdiafgift, overstiger vaerdien af 175 ECU i national moent, fastsat i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i Raadets direktiv 69/169/EOEF (*), som senest aendret ved direktiv 94/4/EF (**), og

- paa betingelse af, at goderne er forsendt eller transporteret ud af Faellesskabet inden udgangen af den tredje maaned efter leveringsmaaneden.

Ved anvendelsen af andet afsnit:

- forstaas ved `bopael eller saedvanligt opholdssted` det sted, der er angivet som saadant paa passet, identitetskortet eller ethvert andet dokument, som den medlemsstat, hvori leveringen foretages, anerkender som identitetspapir

- forelaegges der bevis for udfoerslen ved forevisning af fakturaen eller et tilsvarende dokument paategnet af toldkontoret, hvor varerne forlod Faellesskabet.

Hver medlemsstat forsyner Kommissionen med en kopi af de stempler, den anvender til ovennaevnte paategning. Kommissionen vidergiver denne oplysning til de fiskale myndigheder i de oevrige medlemsstater.

(*) EFT nr. L 133 af 4. 6. 1969, s. 1.

(**) EFT nr. L 60 af 3. 3. 1994, s. 14.«

3) I artikel 15, nr. 10, affattes andet og tredje afsnit saaledes:

»Denne fritagelse finder anvendelse med de begraensninger, der fastsaettes af vaertsmedlemsstaten. Den er betinget af, at leverandoeren af goderne eller tjenesteydelserne er i besiddelse af en fritagelsesattest udformet i overensstemmelse med modellen i bilag J. Behoerigt paategnet af vaertsmedlemsstatens kompetente myndigheder afleveres denne attest til leverandoeren af aftageren af goderne eller modtageren af tjenesteydelserne. Naar de leverede goder eller tjenesteydelser er bestemt til officiel brug, kan medlemsstaterne paa de betingelser, de selv fastsaetter, dog fravige kravet om paategning.

Medlemsstaterne giver ad passende kanaler underretning om, hvilken tjenestegren der er ansvarlig for udstedelsen af den i andet afsnit naevnte fritagelsesattest.

Ved goder, der ikke forsendes eller transporteres ud af landet, og ved tjenesteydelser leveret paa vaertsmedlemsstatens omraade kan fritagelsen gennemfoeres i form af tilbagebetaling af afgiften.

Kommissionen forelaegger snarest Raadet forslag med henblik paa at fastsaette fiskale bestemmelser paa faellesskabsplan, som praeciserer anvendelsesomraadet for ovennaevnte fritagelser.«

4) I artikel 16

- i stk. 1 erstattes »samt af, at det mervaerdiafgiftsbeloeb, der opkraeves ved afsaetningen til forbrug, svarer til det afgiftsbeloeb, der skulle have vaeret opkraevet, saafremt hver enkelt af disse transaktioner havde vaeret beskattet ved indfoerslen eller i indlandet« med »samt af, at det mervaerdiafgiftsbeloeb, der forfalder, naar goderne forlader de i punkt A til E opregnede procedurer eller ordninger, svarer til det afgiftsbeloeb, der ville have vaeret skyldigt, hvis hver enkelt af disse transaktioner havde vaeret beskattet i indlandet«

- affattes stk. 1, punkt B, litra e), saaledes:

»e) henfoeres i indlandet under en anden oplagsprocedure end toldoplagsproceduren.

Ved anvendelsen af denne artikel betragtes som oplag, der ikke er toldoplag, oplag

- beregnet til punktafgiftspligtige varer, dvs. de steder, der i henhold til artikel 4, litra b), i Raadets direktiv 92/12/EOEF (*) betegnes som afgiftsoplag

- beregnet til andre varer end punktafgiftspligtige varer, dvs. de steder, der defineres som saadanne af medlemsstaterne. Medlemsstaterne tillader imidlertid ikke anvendelse af en anden oplagsprocedure end toldoplagsproceduren, naar goderne er beregnet til levering, i uaendret eller forarbejdet tilstand, i detailleddet

(*) EFT nr. L 76 af 23. 3. 1992, s. 1.«

- affattes stk. 1, punkt D, saaledes:

»D. levering af goder og tjenesteydelser foretaget

a) paa de i punkt B, litra a), b), c) og d), opregnede steder og fortsat undergivet en af de deri naevnte ordninger

b) paa de i punkt B, litra e), opregnede steder og fortsat, i indlandet, undergivet den deri naevnte ordning.

Naar medlemsstaterne anvender muligheden i litra a) ved transaktioner foretaget i et toldoplag, traeffer noedvendige foranstaltninger til at sikre, at de har defineret en anden oplagsprocedure end toldoplagsproceduren, som muliggoer anvendelse af bestemmelserne i litra b)«

5) I artikel 28b, punkt B, stk. 1, andet led, indsaettes foelgende led:

»- leveringen af goderne er ikke fritaget i henhold til artikel 15, nr. 10«.

6) I artikel 28b, punkt C, stk. 1, foerste led, indsaettes foelgende afsnit:

»Transport af goder med afgangssted og ankomststed i indlandet ligestilles med transport af goder inden for Faellesskabet, naar transporten har direkte tilknytning til transport af goder med afgangssted og ankomststed beliggende paa to forskellige medlemsstaters omraader«.

7) I artikel 28c, punkt E, stk. 1,

- erstattes den indledende saetning med »I artikel 16 indsaettes som stk. 1a og 1b:«

- indsaettes som stk. 1b:

»1b. Med henblik paa bestemmelse af det afgiftsbeloeb, der skal erlaegges, naar goderne forlader de procedurer eller ordninger, der er opregnet i stk. 1, punkt A til E, anses de deri naevnte transaktioner for foretaget og afgiften som vaerende skyldig, naar goderne forlader disse procedurer eller ordninger.

Uanset artikel 21, stk. 1, litra a), foerste afsnit, er den person, der er pligtig til betaling af den i overensstemmelse med stk. 1 i naervaerende artikel skyldige mervaerdiafgift, den person, der foranlediger, at goderne forlader de i naevnte stykke opregnede procedurer eller ordninger«.

8) I artikel 28f, stk. 1, affattes artikel 17, stk. 2, litra a), saaledes:

»a) den mervaerdiafgift, som skyldes eller er erlagt i indlandet for goder og tjenesteydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person«.

9) Bilaget til naervaerende direktiv indsaettes som bilag J.

Artikel 2

Bestemmelserne i foelgende beslutninger vedtaget af Raadet vedroerende tjenesteydelser i form af transport og aktiviteter knyttet til transport ophoerer med at have virkning fra datoen for gennemfoerelsen af naervaerende direktiv:

- beslutning 93/555/EOEF, 93/556/EOEF, 93/557/EOEF, 93/558/EOEF, 93/559/EOEF, 93/560/EOEF, 93/561/EOEF, 93/562/EOEF og 93/563/EOEF (4)

- beslutning 94/8/EF (5).

Artikel 3

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv den 1. oktober 1994. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de eventuelle retsforskrifter, som de vedtager paa dette direktivs omraade.

Artikel 4

Dette direktiv traeder i kraft paa tyvendedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

(1) EFT nr. L 145 af 13. 6. 1977, s. 1.

(2) EFT nr. L 60 af 3. 3. 1994, s. 16.

(3) EFT nr. L 384 af 30. 12. 1992, s. 47.

(4) EFT nr. L 273 af 5. 11. 1993, s. 33 ff.

(5) EFT nr. L 7 af 11. 1. 1994, s. 13.

BILAG

»>TABELPOSITION>

«FORTEGNELSE OVER DE OPLYSNINGER, SOM DEN SKRIFTLIGE VEJLEDNING UNDER ALLE OMSTAENDIGHEDER SKAL INDEHOLDE

1. For leverandoeren/tjenesteyderen tjener denne attest som dokumentation for afgiftsfritagelse vedroerende levering af varer og/eller ydelser til de afgiftsfritagne organisationer/personer, der er omhandlet i artikel 15, stk. 10, i sjette momsdirektiv (77/388/EOEF), samt artikel 23, stk. 1, i direktiv 92/12/EOEF. Der skal derfor udstedes en attest for hver leverandoer/tjenesteyder. Desuden skal leverandoeren/tjenesteyderen opbevare denne attest i overensstemmelse med de i hans land gaeldende bestemmelser herom.

2. a) Attesten skal udfaerdiges paa en formular trykt paa et af EU's officielle sprog. Den skal udfyldes paa et sprog, der anerkendes af medlemsstaten (hvor varerne modtages).

b) Saafremt der ved angivelsen af varer og ydelser (punkt 5B i attesten) henvises til en ordreseddel affattet paa et andet sprog end de af medlemsstaten (hvor varerne modtages) anerkendte, skal der af den afgiftsfritagne organisation/person vedlaegges en oversaettelse.

c) Saafremt attesten er udfaerdiget paa et andet sprog end de i leverandoerlandet anerkendte, skal der desuden af den afgiftsfritagne organisation/person vedlaegges en oversaettelse af de i punkt 5B givne oplysninger om varerne/ydelserne.

d) Ved anerkendt sprog forstaas her et af de officielt benyttede sprog i den paagaeldende medlemsstat eller ethvert andet officielt EU-sprog, som vedkommende medlemsstat har erklaeret kan benyttes i denne sammenhaeng.

3. Under punkt 3 i attesten skal den afgiftsfritagne organisation/person afgive de oplysninger, der er noedvendige for medlemsstaten (hvor varerne modtages) for at vurdere afgiftsfritagelsen.

4. Med den paategning, organisationen giver under punkt 4, attesterer den, at den afgiftsfritagne person er ansat i organisationen.

5. a) Henvisningen til ordreseddel (punkt 5B i attesten) skal mindst omfatte angivelse af dato og ordrenummer. Denne ordreseddel indeholder alle de oplysninger, der skal gives under punkt 5B. Saafremt attesten skal paategnes af den kompetente myndighed i modtagerlandet, skal ogsaa ordresedlen stemples.

b) Leverandoerens/tjenesteyderens momsregistreringsnummer samt eventuelt afgiftsoplagsnummer, som defineret i artikel 4, litra b), i direktiv 92/12/EOEF, skal angives, hvis den afgiftsfritagne organisation/person kender det.

c) Valuta angives i overensstemmelse med den internationale ISO/DIS 4217 standard, som udformet af Den Internationale Standardorganisation, der udgoer en kode, bestaaende af tre bogstaver (1).

6. Erklaeringen fra den afgiftsfritagne organisation/person attesteres under punkt 6 ved en paategning fra de kompetente myndigheder i medlemsstaten (hvor varerne modtages). Disse kan goere paategning betinget af en forudgaaende godkendelse fra en anden af landets myndigheder, f.eks. udenrigsministeriet, men skal i saa fald selv indhente saadan godkendelse.

7. For at forenkle proceduren kan de kompetente myndigheder give modtageren dispensation fra pligten til at anmode om paategning, saafremt fritagelsen er begrundet i, at varen er bestemt til officielt brug. I saa fald skal modtageren anfoere dette under punkt 7 i attesten.

(1) Som vejledning angives foelgende koder for hyppigt anvendte valutaer:

BEF (belgiske francs), DKK (danske kroner), DEM (tyske mark), GRD (graeske drakmer), ESP (spanske pesetas), FRF (franske francs), IEP (irske pund), ITL (italienske lire), LUF (luxembourgske francs), NLG (hollandske gylden), PTE (portugisiske escudos), GBP (britiske pund) og USD (amerikanske dollars).