20.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 124/63


RÅDETS AFGØRELSE

af 18. maj 2009

om fastlæggelse af den holdning, der på Fællesskabets vegne skal indtages i Det Internationale Kornråd med hensyn til forlængelsen af konventionen om kornhandel af 1995

(2009/393/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtning:

(1)

Konventionen om kornhandel af 1995 blev indgået af Fællesskabet ved Rådets afgørelse 96/88/EF (1) og er regelmæssigt blevet forlænget med yderligere perioder på to år. Den blev senest forlænget ved en beslutning truffet af Det Internationale Kornråd i juni 2007 og gælder indtil den 30. juni 2009. Det er i Fællesskabets interesse at forlænge den yderligere. Kommissionen, der repræsenterer Fællesskabet i konventionen om kornhandel, bør derfor bemyndiges til at stemme for en sådan forlængelse —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Det Europæiske Fællesskabs holdning i Det Internationale Kornråd er at stemme for en forlængelse af konventionen om kornhandel af 1995 med en yderligere periode på op til to år.

Kommissionen bemyndiges herved til at give udtryk for denne holdning i Det Internationale Kornråd.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. maj 2009.

På Rådets vegne

J. KOHOUT

Formand


(1)  EFT L 21 af 27.1.1996, s. 47.