29.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 285/9

(1)

I henhold til direktiv 90/496/EØF bør der fastsættes en definition af kostfibre.

(2)

Der er fastsat betingelser for ernæringssundhedsanprisninger som f.eks. »fiberkilde« eller »højt fiberindhold« i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (2).

(3)

Af hensyn til klarheden og for at sikre sammenhæng med anden fællesskabslovgivning, hvor der henvises til dette begreb, er det nødvendigt at fastsætte en definition af »kostfibre«.

(4)

Definitionen af kostfibre bør tage hensyn til relevant arbejde gennemført af Codex Alimentarius og udtalelse af 6. juli 2007 om kostfibre fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets Ekspertpanel for Diætetiske Produkter, Ernæring og Allergier.

(5)

Kostfibre er traditionelt blevet indtaget som plantemateriale og har en eller flere gavnlige fysiologiske virkninger som f.eks. hurtigere passagehastighed i tarmkanalen, mere fyldig afføring, gæring forårsaget af tyktarmens mikroflora, reduktion af det samlede kolesterolindhold i blodet, reduktion af LDL-kolesterolindholdet i blodet, reduktion af det postprandiale blodsukker eller reduktion af insulinindholdet i blodet. Nyere videnskabelig dokumentation har vist, at lignende gavnlige fysiologiske virkninger kan opnås ved hjælp af andre kulhydratpolymerer, der er ufordøjelige, og som ikke naturligt forekommer i fødevaren, som den indtages. Definitionen af kostfibre bør derfor omfatte kulhydratpolymerer med en eller flere gavnlige fysiologiske virkninger.

(6)

Vegetabilske kulhydratpolymerer, der svarer til definitionen af kostfibre, kan i planten være tæt forbundet med lignin eller andre bestanddele, der ikke er kulhydrater, f.eks. phenolforbindelser, voksarter, saponiner, phytater, kutin og phytosteroler. Når disse stoffer er tæt forbundet med vegetabilske kulhydratpolymerer og ekstraheres sammen med kulhydratpolymererne til fiberanalyse, kan de betragtes som kostfibre. Men når stofferne er adskilt fra kulhydratpolymererne og tilsættes til en fødevare, bør de ikke betragtes som kostfibre.

(7)

For at tage hensyn til ny teknologisk og videnskabelig udvikling er der behov for at ændre listen over energiomregningsfaktorer.

(8)

I en FAO-rapport fra en faglig workshop om fødevareenergi — analysemetoder og omregningsfaktorer — oplyses det, at 70 % af kostfibrene i traditionelle fødevarer antages at være gæringsdygtige. Det gennemsnitlige energiindhold bør for kostfibres vedkommende derfor sættes til 8 kJ/g (2 kcal/g).

(9)

Erythritol kan anvendes i en lang række forskellige fødevarer, bl.a. til at erstatte næringsstoffer som sukker, når der ønskes et lavere energiindhold.

(10)

Erythritol er en sukkeralkohol (polyol), og ifølge de eksisterende bestemmelser, jf. artikel 5, stk. 1, i direktiv 90/496/EØF, skal stoffets energiindhold beregnes ved at anvende omregningsfaktoren for sukkeralkoholer, nemlig 10 kJ/g (2,4 kcal/g). Hvis denne energiomregningsfaktor blev anvendt, ville forbrugerne ikke blive fuldt informeret om det nedsatte energiindhold i et produkt, som opnås ved at anvende erythritol til fremstillingen af det. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler afgav udtalelse om erythritol den 5. marts 2003 og bemærkede, at erythritols energiindhold var under 0,9 kJ/g (under 0,2 kcal/g). Der bør derfor fastsættes en egnet energiomregningsfaktor for erythritol.

(11)

I bilaget til direktiv 90/496/EØF er der opstillet en liste over de vitaminer og mineraler, der kan angives i næringsdeklarationen, med angivelse af den anbefalede daglige tilførsel (ADT), og der er fastsat en bestemmelse om, hvad der udgør en »betydelig mængde«. Formålet med denne ADT-liste er at opstille værdier med henblik på næringsdeklarationen.

(12)

Bestemmelsen om betydelig mængde i bilaget til direktiv 90/496/EØF udgør en henvisning til anden fællesskabslovgivning, navnlig artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (3), bilaget til forordning (EF) nr. 1924/2006 og artikel 6, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (4).

(13)

De ADT’er, der er fastsat i bilaget til direktiv 90/496/EØF, bygger på anbefalingen fra FAO/WHO-eksperthøringen i Helsingfors i 1988.

(14)

For at sikre sammenhæng med anden fællesskabslovgivning bør den nuværende liste over vitaminer og mineraler og deres ADT’er opdateres i lyset af den videnskabelige udvikling siden 1988.

(15)

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler afgav den 5. marts 2003 udtalelse om revisionen af referenceværdier i næringsdeklarationer, herunder om referenceværdier for voksne i næringsdeklarationer. Udtalelsen omfatter de vitaminer og mineraler, der er anført i bilag I til direktiv 2002/46/EF og i bilag I til forordning (EF) nr. 1925/2006.

(16)

Bilaget til direktiv 90/496/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(17)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

I artikel 1, stk. 4, litra j), indsættes følgende:

»Definitionen af stoffet og, om nødvendigt, analysemetoderne er fastsat i bilag II«.

2)

I artikel 5, stk. 1 indsættes følgende led:

3)

Bilaget erstattes af teksten i bilag I til nærværende direktiv.

4)

Teksten i bilag II til nærværende direktiv indsættes.