RÅDETS DIREKTIV 98/80/EF af 12. oktober 1998 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring af direktiv 77/388/EØF - særlig ordning for investeringsguld

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 99,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977, om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgigtssystem: ensartet beregningsgrundlag (4), skal transaktioner med guld i princippet belægges med afgift, men på grundlag af overgangsbestemmelsen i artikel 28, stk. 3, sammenholdt med nr. 26 i bilag F i omhandlede direktiv, har medlemsstaterne mulighed for at opretholde fritagelse for guld, med undtagelse af guld til industrielt brug; visse medlemsstaters anvendelse af denne overgangsbestemmelse har medført en vis konkurrenceforvridning;

guld anvendes ikke kun som råmateriale til produktion, men anskaffes også til investeringsformål; de almindelige beskatningsregler er en betydelig hindring for anvendelsen af guld til finansielle investeringsformål, hvilket retfærdiggør anvendelsen af guld til finansielle investeringsformål, hvilket retfærdiggør anvendelsen af en særlig afgiftsordning for investeringsguld; ordningen har også til formål at forbedre Fællesskabets guldmarkeds internationale konkurrenceevne;

levering af guld til investeringsformål adskiller sig ikke fra andre finansielle investeringsformer, der ofte er undtaget fra afgift i henhold til de gældende bestemmelser i sjette direktiv; derfor synes det mest hensigtsmæssigt at undtage leverancer af investeringsguld fra afgift;

definitionen af »investeringsguld« bør kun omfatte guld i en form og af en vægt, der er af meget høj lødighed, og som handles på varemarkederne, samt guldmønter, hvis værdi først og fremmest afspejler guldværdien; af hensyn til gennemsigtigheden vil der til sikkerhed for operatørerne på området hvert år blive udfærdiget en liste over, hvilke guldmønter der opfylder betingelserne; operatørerne må af hensyn til deres retssikkerhed have vished for, at guldmønterne på listen anses for at opfylde dette direktivs kriterier for undtagelsen i hele det år, som listen vedrører; listen forhindrer ikke, at guldmønter, herunder nyslåede mønter, som ikke figurerer på listen, men som opfylder betingelserne i dette direktiv, kan undtages på grundlag af en afgørelse i det enkelte tilfælde;

afgiftsfritagelse omfatter principielt ikke fradrag i indgående moms, men da afgifter på guldværdien kan opkræves på tidligere transaktioner, bør fradrag i indgående moms tillades for at sikre særordningens fordele og undgå konkurrenceforvridninger i forhold til importeret investeringsguld;

eftersom guld kan anvendes både i industrien og til investeringsformål, bør operatørerne have mulighed for at vælge normal beskatning, når de fremstiller eller omdanner investeringsguld, eller i forbindelse med engroshandel med sådant guld, når de leverer guld til industrielt brug som led i deres almindelige handel;

dobbelt anvendelse af guld åbner nye muligheder for skattesvig og skatteunddragelse, som vil kræve, at medlemsstaterne træffer effektive kontrolforanstaltninger; det er derfor ønskværdigt med en fælles standard for operatørernes minimumsforpligtelser hvad angår bogføring og dokumentation, men hvor disse oplysninger allerede registreres i medfør af anden fællesskabslovgivning, kan medlemsstaterne imidlertid anse kravet for opfyldt;

eftersom erfaringen har vist, at »reserve charge«-proceduren i forbindelse med de fleste leverancer af guld af høj lødighed kan medvirke til at forhindre skattesvig, samtidig med at den mindsker de økonomiske omkostninger ved transaktionen, bør medlemsstaterne kunne anvende en sådan procedure; det er desuden i henhold til artikel 23 i sjette direktiv på tilsvarende vis muligt at importere guld uden at betale afgifter ved selve indførslen, forudsat at det angives i overensstemmelse med artikel 22, stk. 4, i samme direktiv;

eftersom de mange og hurtige transaktioner på de af medlemsstaterne regulerede guldmarkeder kræver en yderligere forenkling af beskatningen, kan medlemsstaterne vælge at undlade at anvende særordningen, som består i at afgiftsopkrævningen suspenderes, og at der dispenseres fra registreringskravene;

den nye afgiftsordning erstatter de eksisterende bestemmelser i artikel 12, stk. 3, litra e), og punkt 26 i bilag F til sjette direktiv, som derfor kan udgå -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Følgende nye artikel 26b indsættes i direktiv 77/388/EØF:

»Artikel 26b

Særordning for investeringsguld

A. Definitioner

I dette direktiv og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved »investeringsguld«:

i) Guld i form af en barre eller plade af en vægt, der er godkendt af guldmarkederne og af en lødighed på 995 ‰ eller derover, eventuelt repræsenteret ved værdipapirer. Medlemsstaterne kan undtage små barrer og plader med en vægt på 1 g eller derunder fra ordningen.

ii) Guldmønter, der

- er af en lødighed på 900 ‰ eller derover

- er slået efter år 1800

- er eller har været lovligt betalingsmiddel i oprindelseslandet, og

- sædvanligvis sælges til en pris, der ikke overstiger den normale markedsværdi af møntens guldindhold med mere end 80 %.

Med henblik på anvendelsen af dette direktiv anses sådanne guldmønter ikke for at blive solgt på grund af deres numismatiske interesse.

Alle medlemsstater giver inden den 1. juli hvert år og første gang i 1999 Kommissionen meddelelse om, hvilke mønter der opfylder disse kriterier og handles i den pågældende medlemsstat. Kommissionen offentliggør en fuldstændig liste over disse mønter i C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers Tidende inden den 1. december hvert år. Mønter, der er medtaget på den offentliggjorte liste, anses for at opfylde disse kriterier i hele det år, den offentliggjorte liste vedrører.

B. Særarrangementer for transaktioner med investeringsguld

Medlemsstaterne fritager levering, erhvervelse inden for Fællesskabet samt indførsel af investeringsguld, herunder investeringsguld, der er repræsenteret af certifikater for allokeret eller ikke-uallokeret guld, eller som er handlet på guldkonti, herunder navnlig guldlån og swaps, som repræsenterer en ejendomsret til eller et tilgodehavende i investeringsguld, samt transaktioner med investeringsguld i form af futures og terminskontrakter, som indebærer overdragelse af en ejendomsret eller et tilgodehavende med hensyn til investeringsguld for merværdiafgift.

Medlemsstaterne fritager endvidere tjenesteydelser udført af agenter, der handler på en anden persons vegne og for dennes regning, når de pågældende deltager i leveringen af investeringsguld på vegne af den hovedforpligtede.

C. Mulighed for beskatning

Medlemsstaterne giver afgiftspligtige personer, der fremstiller investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til investeringsguld som defineret under punkt A, mulighed for at vælge at blive beskattet af levering af investeringsguld til en anden afgiftspligtig person, som ellers ville være fritaget i henhold til punkt B.

Medlemsstaterne kan tillade afgiftspligtige personer, der i forbindelse med deres handel sædvanligvis leverer guld til industrielt formål, mulighed for at vælge at blive beskattet af deres levering af investeringsguld som defineret under punkt A, nr. i), til en anden afgiftspligtig person, som ellers ville være fritaget i henhold til punkt B. Medlemsstaterne kan begrænse omfanget af denne valgmulighed.

Når leverandøren har benyttet en valgmulighed med hensyn til beskatning i henhold til første eller andet afsnit, giver medlemsstaterne agenten mulighed for at vælge at blive beskattet med hensyn til de i punkt B, andet afsnit, nævnte tjenesteydelser.

Medlemsstaterne fastlægger de nærmere vilkår for udøvelsen af disse valgmuligheder og underretter Kommission om gennemførelsesbestemmelserne herfor i den pågældende medlemsstat.

D. Fradragsret

1. Afgiftspligtige personer er berettiget til at fradrage:

a) afgift, som skyldes eller er erlagt i forbindelse med investeringsguld, som de har fået leveret af en person, der har gjort brug af den i punkt C omhandlede valgmulighed, eller som de har fået leveret under den i punkt G omhandlede procedure

b) afgift, som skyldes eller er erlagt i forbindelse med levering til de pågældende, erhvervelse inden for Fællesskabet eller indførsel, foretaget af disse personer, af andet guld end investeringsguld, som efterfølgende af dem eller på deres vegne er omdannet til investeringsguld

c) afgift, som skyldes eller er erlagt i forbindelse med modtagne tjenesteydelser i form af ændring af form, vægt eller lødighed af guld, herunder investeringsguld

såfremt deres efterfølgende levering af det pågældende guld er fritaget for afgift ifølge denne artikel.

2. Afgiftspligtige personer, der fremstiller investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til investeringsguld, er berettiget til at fradrage afgift, som de skylder eller har erlagt i forbindelse med levering, erhvervelse inden for Fællesskabet eller indførsel af varer eller tjenesteydelser, der er knyttet til at en efterfølgende levering af det guld, der er fritaget for afgift ifølge denne artikel, var blevet pålagt afgift.

E. Særlige forpligtelser for investeringsguldhandlere

Medlemsstaterne skal som et minimum drage omsorg for, at investeringsguldhandlere fører regnskab for alle væsentlige transaktioner med investeringsguld og opbevarer dokumentation, der giver mulighed for at fastslå kundens identitet i forbindelse med disse transaktioner.

Handlerne skal opbevare disse oplysninger i mindst fem år.

Medlemsstaterne kan acceptere tilsvarende forpligtelser i henhold til foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til anden EF-lovgivning, som f.eks. Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge(*), med henblik på at opfylde kravene i første afsnit.

Medlemsstaterne kan fastsætte strengere forpligtelser, navnlig om særlige former for regnskab eller særlige bogføringskrav.

F. »Reverse charge«-procedure

Uanset artikel 21, nr. 1, litra a), som ændret ved artikel 28g, kan medlemsstaterne i tilfælde af levering af guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter, af en lødighed på 325 ‰ eller derover, eller levering af investeringsguld, såfremt en af de i punkt C i denne artikel omhandlede valgmuligheder er blevet udnyttet i henhold til procedurer og betingelser, som de selv fastsætter, udpege erhververen som den person, der hæfter for betaling af af afgiften. Hvis medlemsstaterne benytter sig af denne mulighed, træffer de de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den afgiftspligtige person opfylder forpligtelserne med hensyn til afgivelse af erklæring og betaling af afgift i henhold til artikel 22.

G. Procedure for transaktioner på et reguleret guldmarked

1. En medlemsstat kan, med forbehold af samråd i henhold til artikel 29, undlade at lade fritagelsen for investeringsguld ifølge denne særlige ordning gælde i forbindelse med specifikke transaktioner - undtagen levering inden for Fællesskabet eller eksport - vedrørende investeringsguld, der finder sted i den pågældende medlemsstat:

a) mellem afgiftspligtige personer, der er medlemmer af et guldmarked, der er reguleret af den pågældende medlemsstat, og

b) hvis transaktionen finder sted mellem et medlem af et internationalt anerkendt og reguleret guldmarked og en anden afgiftspligtig person, der ikke er medlem af dette marked.

I så tilfælde er disse transaktioner afgiftspligtige, og nedenstående gælder.

2.a) For transaktioner, der er omfattet af stk. 1, litra a), tillader medlemsstaten af forenklingshensyn suspension af den afgift, der skal opkræves, samt dispensation fra momsregistreringskravene,

b) For transaktioner, der er omfattet af stk. 1, litra b), finder »reverse charge«-proceduren under punkt F anvendelse. Hvis et ikke-medlem af guldmarkedet imidlertid kun er momsregistreringspligtig for disse og ikke for andre transaktioner i den pågældende medlemsstat, opfylder medlemmet afgiftspligten på ikke-medlemmets vegne i henhold til den pågældende medlemsstats bestemmelser.

(*) EFT L 166 af 28. 6. 1991, s. 77.«

Artikel 2

Artikel 12, stk. 3, litra e), og nr. 26 i bilag F i direktiv 77/388/EØF udgår.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne sætter de love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv den 1. januar 2000. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 12. oktober 1998.

På Rådets vegne

R. EDLINGER

Formand

(1) EFT C 302 af 19. 11. 1992, s. 9.

(2) EFT C 91 af 28. 3. 1994, s. 91.

(3) EFT C 161 af 14. 6. 1993, s. 25.

(4) EFT L 145 af 13. 5. 1977, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 96/95/EF (EFT L 338 af 28. 12. 1996, s. 89).