Konsolideret TEKST: 32003R1782 — DA

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001

INDHOLDSFORTEGNELSE
AFSNIT I	ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
AFSNIT II	ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Kapitel 1	Krydsoverensstemmelse
Kapitel 2	Graduering og finansiel disciplin
Kapitel 3	Bedriftsrådgivningssystem
Kapitel 4	Integreret forvaltnings- og kontrolsystem
Kapitel 5	Andre almindelige bestemmelser
AFSNIT III	ENKELTBETALINGSORDNING
Kapitel 1	Almindelige bestemmelser
Kapitel 2	Fastlæggelse af beløbet
Kapitel 3	Betalingsrettigheder
Afdeling 1	Arealbaserede betalingsrettigheder
Afdeling 2	Betalingsrettigheder, der er underlagt særlige betingelser
Kapitel 4	Arealanvendelse under enkeltbetalingsordningen
Afdeling 1	Arealanvendelse
Afdeling 2	Udtagningsrettigheder
Kapitel 5	Regional og frivillig gennemførelse
Afdeling 1	Regional gennemførelse
Afdeling 2	Delvis gennemførelse
Afdeling 3	Valgfri udelukkelser
Afdeling 4	Valgfri overgang
AFSNIT IV	ANDRE STØTTEORDNINGER
Kapitel 1	Særlig kvalitetspræmie for hård hvede
Kapitel 2	Præmie for proteinafgrøder
Kapitel 3	Afgrødespecifik betaling for ris
Kapitel 4	Arealbetaling for nødder
Kapitel 5	Støtte til energiafgrøder
Kapitel 6	Støtte til stivelseskartofler
Kapitel 7	Mælkepræmie og tillægsbetalinger
Kapitel 8	Særlig regionalstøtte til markafgrøder
Kapitel 9	Støtte til frø
Kapitel 10	Arealstøtte til markafgrøder
Kapitel 11	Præmier for får og geder
Kapitel 12	Betalinger for oksekød
Kapitel 13	Støtte til bælgplanter
AFSNIT V	OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
BILAG I	Liste over støtteordninger, der opfylder kriterierne i artikel 1
BILAG II	Nationale lofter omhandlet i artikel 12, stk. 2
BILAG III	Lovgivningsbestemte forvaltningskrav omhandlet i artikel 3 og 4
BILAG IV	Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand omhandlet i artikel 5
BILAG V	Forenelige støtteordninger omhandlet i artikel 26
BILAG VI	Liste over direkte betalinger i forbindelse med enkeltbetalingen omhandlet i artikel 33
BILAG VII	Beregning af referencebeløbet omhandlet i artikel 37
BILAG VIII	Nationale lofter omhandlet i artikel 41
BILAG IX	Liste over markafgrøder omhandlet i artikel 66
BILAG X	Traditionelle produktionsområder for hård hvede omhandlet i artikel 74
BILAG XI	Liste over arter omhandlet i artikel 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37 og artikel 299, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget ( 3 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Der bør fastlægges fælles betingelser for direkte betalinger inden for den fælles landbrugspolitiks forskellige indkomststøtteordninger.

(2)

Fuldstændig udbetaling af den direkte støtte bør kædes sammen med overholdelse af regler vedrørende landbrugsjord, landbrugsproduktion og landbrugsaktiviteter. Disse regler bør tjene til i de fælles markedsordninger at inkorporere basisnormer for miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd, landbrugernes arbejdssikkerhed og god landbrugs- og miljømæssig stand. Hvis disse basisnormer ikke overholdes, bør medlemsstaterne helt eller delvis inddrage den direkte støtte på grundlag af proportionale, objektive og graduerede kriterier. En sådan inddragelse bør ikke berøre de sanktioner, der nu er fastlagt eller senere fastlægges ved andre bestemmelser i fællesskabslovgivningen eller den nationale lovgivning.

(3)

For at undgå, at landbrugsarealer ikke længere bliver dyrket og sikre, at de bevares i god landbrugs- og miljømæssig stand, bør der fastlægges normer, uanset om der er et grundlag herfor i medlemsstaternes bestemmelser. Der bør derfor fastlægges en fællesskabsramme, inden for hvilken medlemsstaterne kan indføre normer under hensyntagen til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds- og klimaforhold og eksisterende landbrugssystemer (arealanvendelse, vekseldrift, landbrugspraksis) og landbrugsstrukturer.

(4)	Da permanente græsarealer har en positiv miljøvirkning, bør der indføres foranstaltninger for at fremme bevarelsen af de eksisterende permanente græsarealer og undgå en massiv omlægning til agerjord.

(5)

For at opnå en bedre balance mellem de politiske redskaber, der skal fremme bæredygtigt landbrug, og dem, der skal fremme udviklingen af landdistrikterne, bør der indføres et system for en gradvis nedsættelse af de direkte betalinger på et tvungent grundlag for hele Fællesskabet i årene 2005-2012. Alle direkte betalinger ud over visse beløb bør nedsættes med en bestemt procentsats hvert år. De sparede midler bør anvendes til at finansiere foranstaltninger vedrørende landdistriktudvikling og fordeles mellem medlemsstaterne efter objektive kriterier, som skal fastlægges. Det er dog hensigtsmæssigt at fastsætte, at en vis procentdel af beløbene bør forblive i den medlemsstat, hvor de er opstået. Medlemsstaterne kan indtil 2005 fortsat anvende den nuværende graduering på frivilligt grundlag efter Rådets forordning (EF) nr. 1259/1999 af 17. maj 1999 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte ( 4 ).

(6)

For at sikre, at beløbene til finansiering af den fælles landbrugspolitik (udgiftsområde 1a) ligger under lofterne i de finansielle overslag, er det hensigtsmæssigt at indføre en finansiel mekanisme til om nødvendigt at tilpasse de direkte betalinger. Der bør fastsættes en tilpasning af den direkte støtte, når prognoserne viser, at udgiftsområde 1a — med en sikkerhedsmargen på 300 mio. EUR — overskrides i et givet år.

(7)	På grund af de strukturtilpasninger, der følger af afskaffelsen af interventionerne for rug, er det hensigtsmæssigt at fastætte overgangsforanstaltninger for visse rugproducerende regioner, som finansieres med en del af de beløb, der fremkommer ved gradueringen.

(8)

For at hjælpe landbrugerne med at leve op til normerne for et moderne højkvalitetslandbrug er det nødvendigt, at medlemsstaterne indfører et omfattende system for rådgivning til erhvervsmæssigt drevne bedrifter. Bedriftsrådgivningssystemet bør hjælpe landbrugerne med at blive mere bevidste om materialestrømme og driftsprocesser i forbindelse med normerne for miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd uden på nogen måde at gribe ind i deres forpligtelse til og ansvar for at overholde disse normer.

(9)

For at lette indførelsen af bedriftsrådgivningssystemet bør der fastsættes en frist for, hvornår medlemsstaterne skal have oprettet systemet. Landbrugerne bør kunne indgå i systemet på frivillig basis, idet de landbrugere, der modtager over et bestemt beløb pr. år i direkte betalinger prioriteres. Da det drejer sig om rådgivning til landbrugerne, bør de oplysninger, der opnås under rådgivningsarbejdet, behandles fortroligt bortset fra i tilfælde af grove overtrædelser af fællesskabslovgivningen eller den nationale lovgivning.

(10)

Ifølge artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik ( 5 ) skal medlemsstaterne træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre sig, at de foranstaltninger, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, virkelig er blevet gennemført og gennemført på behørig måde, og forebygge og forfølge uregelmæssigheder.

(11)

For at forbedre forvaltnings- og kontrolmekanismernes effektivitet og nytte er det nødvendigt at tilpasse det system, der er indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger ( 6 ), så det også kommer til at omfatte enkeltbetalingsordningen, støtteordningerne for hård hvede, proteinafgrøder, energiafgrøder, ris, kartoffelstivelse, nødder, mælk, frø, bælgplanter og særlig regional støtte samt kontrol af anvendelsen af reglerne for krydsoverensstemmelse, graduering og bedriftsrådgivningssystemet. Der bør åbnes mulighed for senere at medtage andre støtteordninger.

(12)

Af hensyn til en effektiv kontrol og for at undgå, at der indgives flere støtteansøgninger til forskellige betalingsorganer i den enkelte medlemsstat, bør hver medlemsstat oprette et enhedssystem til registrering af identiteten af de landbrugere, der indgiver støtteansøgninger omfattet af det integrerede system.

(13)

De forskellige komponenter i det integrerede system sigter mod en mere effektiv forvaltning og kontrol. For fællesskabsordninger, der ikke er omfattet af denne forordning, bør medlemsstaterne derfor kunne anvende systemet på den betingelse, at de ikke på nogen måde handler i modstrid med de pågældende bestemmelser.

(14)

Som følge af systemets kompleksitet og de mange støtteansøgninger, der skal behandles, er det af afgørende betydning at anvende passende tekniske ressourcer og forvaltnings- og kontrolmetoder. Det integrerede system bør derfor i hver medlemsstat omfatte en elektronisk database, et system til identificering af landbrugsparceller, støtteansøgninger fra landbrugerne, et harmoniseret kontrolsystem og for enkeltbetalingsordningens vedkommende et system til identificering og registrering af betalingsrettigheder.

(15)	For at de indsamlede data kan behandles og anvendes til efterprøvning af støtteansøgninger, er det nødvendigt at oprette ydedygtige elektroniske databaser, der især gør det muligt at foretage krydskontrol.

(16)

Identificering af landbrugsparceller er et nøgleelement for en korrekt anvendelse af de arealrelaterede ordninger. Erfaringerne har vist, at de nuværende metoder er præget af visse mangler. Det bør derfor fastsættes, at der om nødvendigt skal oprettes et identificeringssystem ved hjælp af telemåling.

(17)	Af forenklingshensyn bør medlemsstaterne kunne fastsætte, at der indgives en enkelt ansøgning for flere støtteordninger, og at den årlige ansøgning erstattes af en stående ansøgning, der kun skal bekræftes hvert år.

(18)

Medlemsstaterne bør kunne anvende beløb, der bliver til rådighed som følge af betalingsnedsættelser ved graduering, til visse yderligere foranstaltninger i forbindelse med støtte til udvikling af landdistrikterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) ( 7 ).

(19)

Da det ikke kan forudses, hvilke beløb der bliver til rådighed som følge af krydsoverensstemmelse, tilstrækkelig lang tid i forvejen til, at disse beløb kan anvendes til yderligere foranstaltninger i forbindelse med støtte til udvikling af landdistrikterne, bør de pågældende beløb krediteres EUGFL, Garantisektionen, med undtagelse af en vis procentdel, som medlemsstaterne bør beholde.

(20)	Betalingerne under Fællesskabets støtteordninger bør af de kompetente nationale myndigheder foretages fuldstændigt til modtagerne, jf. dog de i denne forordning omhandlede nedsættelser, og inden for bestemte tidsfrister.

(21)

Den fælles landbrugspolitiks støtteordninger omfatter direkte indkomststøtte særlig med henblik på at sikre landbrugerne en rimelig levestandard. Dette mål hænger nøje sammen med bevarelsen af landdistrikterne. For at undgå fejlfordeling af fællesskabsmidlerne bør der ikke foretages støtteudbetalinger til landbrugere, der kunstigt har skabt betingelser for sådanne betalinger.

(22)	De fælles støtteordninger må tilpasses udviklingen, om nødvendigt inden for korte frister. Modtagerne kan derfor ikke regne med, at støttebetingelserne forbliver uændrede, og bør være forberedt på en eventuel revision af ordningerne i lyset af markedsudviklingen.

(23)	Som følge af de betydelige budgetvirkninger, støtten i form af direkte betalinger har, og for bedre at vurdere fællesskabsordningernes effekt bør disse underkastes en egentlig evaluering.

(24)

En forøgelse af fællesskabslandbrugets konkurrenceevne og fremme af fødevarekvaliteten og miljønormer indebærer nødvendigvis en nedgang i de institutionelle priser for landbrugsvarer og en stigning i produktionsomkostningerne for landbrugsbedrifterne i Fællesskabet. For at nå disse mål og fremme et mere markedsorienteret og bæredygtigt landbrug er det nødvendigt at fuldføre overgangen fra produktionsstøtte til producentstøtte ved indførelse af et system med afkoblet indkomststøtte til hver bedrift. Mens afkoblingen ikke vil medføre nogen ændring af de beløb, der faktisk udbetales til landbrugerne, vil den gøre indkomststøtten betydeligt mere effektiv. Enkeltbetalingen til en bedrift bør derfor gøres betinget af krydsoverensstemmelse med kriterierne for miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd og bevarelse af bedriften i god landbrugs- og miljømæssig stand.

(25)

Et sådant system bør samle en række eksisterende direkte betalinger, som en landbruger modtager under forskellige ordninger, i en enkeltbetaling, der fastlægges på grundlag af tidligere rettigheder inden for en referenceperiode og tilpasses under hensyntagen til den fuldstændige gennemførelse af foranstaltningerne indført i forbindelse med Agenda 2000 og ændringerne af støttebeløbene fastlagt ved denne forordning.

(26)

Da fordelene i form af administrativ forenkling vil blive større, hvis mange sektorer medtages, bør ordningen i første fase dække alle produkter, der indgår i ordningen for markafgrøder, samt bælgplanter, frø, oksekød og får. De reviderede betalinger for ris og hård hvede og betalingen i mælkesektoren, når reformen er fuldt gennemført, bør også medtages i ordningen. Desuden bør betalingerne for stivelseskartofler og tørret foder indgå i ordningen, mens de separate betalinger til forarbejdningsindustrien bør bevares.

(27)

Der bør fastsættes særlige foranstaltninger for hamp for at sikre, at ulovlige afgrøder ikke kan skjules mellem afgrøder, der er berettigede til enkeltbetalingen, og den fælles markedsordning for hamp dermed påvirkes ugunstigt. Der bør derfor kun ydes arealbetalinger for arealer tilsået med hampesorter, der frembyder visse garantier med hensyn til indhold af psykotrope stoffer. Henvisningerne til de særlige foranstaltninger omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 af 27. juli 2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion ( 8 ) bør tilpasses tilsvarende.

(28)

For at give landbrugerne frit valg med hensyn til, hvad der skal produceres på deres jord, herunder produkter, for hvilke støtten fortsat er koblet, og derigennem øge markedsorienteringen, bør enkeltbetalingen ikke være betinget af produktion af et specifikt produkt. For at undgå konkurrenceforvridning bør nogle produkter dog udelukkes fra produktion på støtteberettigede arealer.

(29)

Det beløb, landbrugeren er berettiget til under den nye ordning, bør fastlægges under henvisning til de beløb, han har modtaget i en referenceperiode. For at der kan tages hensyn til særlige situationer, bør der etableres en national reserve. Denne reserve bør også kunne anvendes til at lette nye landbrugeres deltagelse i ordningen. Enkeltbetalingen bør fastlægges på bedriftsniveau.

(30)

Det samlede beløb, en bedrift er berettiget til, bør opdeles i dele (betalingsrettigheder) og kædes sammen med et bestemt antal støtteberettigede hektar, som skal fastlægges, for at lette overdragelsen af præmierettigheder. For at undgå spekulative overdragelser, der fører til akkumulering af betalingsrettigheder uden et tilsvarende landbrugsgrundlag, bør det fastsættes, at der ved ydelse af støtten skal være en forbindelse mellem rettighederne og et bestemt antal støtteberettigede hektar, og at der skal være mulighed for at begrænse overdragelsen af rettigheder inden for en region. Der bør fastsættes særlige bestemmelser om støtte, der ikke direkte er knyttet til et areal, under hensyntagen til den særlige situation for fåre- og gedeavl.

(31)

For at sikre, at støtten og rettighederne som helhed kan holdes på et niveau, der ikke overstiger de nuværende budgetgrænser på fællesskabsplan eller nationalt plan og, hvis relevant, regionalt plan, bør der fastsættes nationale lofter, der beregnes som summen af alle midler, der i hver medlemsstat ydes til betaling af støtte under de relevante støtteordninger i referenceperioden og under hensyn til senere tilpasninger. Der bør anvendes proportionale nedsættelser, hvis loftet overskrides.

(32)	For at bevare udtagningens fordele med hensyn til begrænsning af udbuddet og samtidig styrke dens miljøfordele under det nye støttesystem, bør udtagningsbetingelserne for agerjord fastholdes.

(33)

For at opnå den fornødne smidighed til, at der kan tages hensyn til særlige situationer, bør medlemsstaterne have mulighed for at fastlægge en vis balance mellem individuelle betalingsrettigheder og regionale eller nationale gennemsnit og mellem eksisterende betalinger og enkeltbetalingen. Der bør være mulighed for en særlig undtagelse fra forbuddet mod at dyrke frugt og grøntsager, herunder spisekartofler, for at undgå, at produktionen afbrydes i forbindelse med regionalisering, og således at konkurrenceforvridning samtidig begrænses mest muligt. For at tage hensyn til en medlemsstats særlige landbrugsmæssige forhold er det endvidere hensigtsmæssigt at fastsætte, at en medlemsstat kan anmode om en overgangsordning til gennemførelse af enkeltbetalingsordningen, samtidig med at de budgetlofter, der er fastsat for enkeltbetalingsordningen, fortsat overholdes. I tilfælde af alvorlig konkurrencefordrejning i overgangsperioden og for at sikre overholdelse af Fællesskabets internationale forpligtelser er det hensigtsmæssigt, at Kommissionen kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at imødegå sådanne situationer.

(34)

I tilfælde af frivillig gennemførelse eller gennemførelse i en overgangsperiode er det af hensyn til landbrugernes berettigede forventninger hensigtsmæssigt at fastsætte en dato, inden hvilken medlemsstaterne skal træffe afgørelse om anvendelse af enkeltbetalingsordningen. For at sikre fortsættelsen af de nuværende ordninger bør der endvidere fastsættes nogle betingelser for ret til støtte, idet Kommissionen får beføjelse til at fastsætte gennemførelsesbestemmelserne.

(35)

For at produktionen af hård hvede kan bevare sin betydning i de traditionelle produktionsområder er det samtidig med en styrkelse af støtten til hård hvede, der opfylder visse minimumskvalitetskrav, hensigtsmæssigt i en overgangsperiode at nedsætte det nuværende særlige supplement for hård hvede i traditionelle områder og at afskaffe den særlige støtte i etablerede områder. Kun produktion af hård hvede, der er egnet til fremstilling af semulje- og pastaprodukter, bør være berettiget til denne støtte.

(36)

For at styrke de proteinrige afgrøders betydning og give et incitament til forøgelse af produktionen heraf bør der ydes en supplerende betaling til landbrugere, som producerer disse afgrøder. For at sikre en korrekt anvendelse af den nye ordning bør der fastlægges betingelser for støtteberettigelse. Der bør fastsættes et maksimalt garantiareal og anvendes proportionale nedsættelser, hvis dette overskrides.

(37)

For at produktionen af ris kan bevare sin betydning i de traditionelle produktionsområder bør der ydes en supplerende betaling til risproducenter. For at sikre en korrekt anvendelse af den nye ordning bør der fastlægges betingelser for støtteberettigelse. Der bør fastsættes nationale basisarealer og anvendes nedsættelser, hvis disse overskrides.

(38)

Der bør indføres nye støtteordninger for nødder for at undgå, at nøddeproduktionen eventuelt ophører i de traditionelle områder, med de deraf følgende negative virkninger for miljøet og landdistrikterne, herunder sociale og økonomiske virkninger. For at sikre en korrekt anvendelse af de nye ordninger bør der fastlægges betingelser for støtteberettigelse, herunder en minimumstæthed for træer og en minimumsstørrelse for arealet. For at imødekomme særlige behov bør medlemsstaterne kunne yde en tillægsstøtte.

(39)

For at undgå budgetoverskridelser bør der fastsættes et maksimalt garantiareal og anvendes proportionale nedsættelser, hvis dette overskrides, dog kun i de medlemsstater, der overskrider deres areal. For at sikre en afbalanceret anvendelse i hele Fællesskabet bør dette areal fordeles i forhold til medlemsstaternes nøddeproduktionsarealer. Medlemsstaterne bør være ansvarlige for fordelingen af arealerne på deres område. Arealer omfattet af forbedringsplaner bør ikke være berettigede til støtte under den nye ordning, før planen er udløbet.

(40)	For at udnytte de gode resultater af forbedringsplanerne ved udbudsgruppering kan medlemsstaterne gøre berettigelsen til fællesskabsstøtte og national støtte betinget af medlemskab af producentorganisationer. For at undgå afbrydelser må der sikres en gnidningsløs overgang til den nye ordning.

(41)

Der ydes i øjeblikket støtte til energiafgrøder i kraft af muligheden for at dyrke industriafgrøder på udtagne arealer. Energiafgrøder tegner sig for den største nonfoodproduktion på udtagne arealer. Der bør indføres en særlig støtte til energiafgrøder med det formål at øge kuldioxidsubstitutionen. Der bør fastsættes et maksimalt garantiareal og anvendes proportionale nedsættelser, hvis dette overskrides. Ordningerne bør revideres efter en bestemt periode under hensyntagen til gennemførelsen af Fællesskabets biobrændselsinitiativ.

(42)

For at bevare stivelsesproduktionen i de traditionelle produktionsområder og anerkende kartoffelproduktionens rolle i den agronomiske cyklus bør der ydes en supplerende betaling til producenter af stivelseskartofler. For så vidt som systemet for betalinger til producenter af stivelseskartofler delvis skal medtages i enkeltbetalingsordningen bør Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 af 27. juli 1994 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse ( 9 ) også ændres.

(43)

Medtagelsen af markafgrøder samt oksekød og får udvider enkeltbetalingsordningen til at omfatte præmier, som udbetales i regionerne i den yderste periferi og øerne i Det Ægæiske Hav, for at opnå en yderligere forenkling og undgå opretholdelse af en retlig og administrativ ramme for et begrænset antal landbrugere i disse områder. For at bevare den rolle, som visse produktionsformer spiller i disse regioner af Fællesskabet, er det dog hensigtsmæssigt at fastsætte, at medlemsstaterne kan beslutte, at de ikke behøver at medtage disse betalinger i enkeltbetalingsordningen. Den samme mulighed bør gælde for de supplerende betalinger i visse regioner i Sverige og Finland samt for frøstøtte. I disse tilfælde kræver videreførelsen af de nuværende ordninger, at der fastsættes visse betingelser for ret til støtte, idet Kommissionen får beføjelse til at fastsætte gennemførelsesbestemmelserne.

(44)	For at lette overgangen mellem de nuværende ordninger for betalinger for markafgrøder og husdyrpræmier og den nye enkeltbetalingsordning er det hensigtsmæssigt at fastsætte visse tilpasninger af de nuværende direkte betalinger i disse sektorer.

(45)

Landbruget på Azorerne er stærkt afhængigt af mælkeproduktion. Det er derfor tilrådeligt at videreføre og udvide foranstaltningerne i artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 1453/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for Azorerne og Madeira ( 10 ) og i en periode på i alt seks produktionsår fra 1999/2000 at fastsætte en undtagelse fra visse bestemmelser i den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter vedrørende begrænsning af produktionen for at tage hensyn til udviklingen af og vilkårene for den lokale produktion. Denne foranstaltning skulle i anvendelsesperioden gøre det muligt at fortsætte omstruktureringen af sektoren på Azorerne uden at forstyrre markedet for mejeriprodukter, og uden at afgiftsordningen i Portugal og EF derved påvirkes i betydelig grad.

(46)

Anvendelsen enkeltbetalingsordningen vil rent faktisk indebære, at programmet for omstilling fra markafgrøder til ekstensiv husdyrproduktion på jorder i Portugal, jf. forordning (EF) nr. 1017/94 ( 11 ), bliver overflødigt. Forordning (EF) nr. 1017/94 bør derfor ophæves ved ikrafttrædelsen af enkeltbetalingsordningen.

(47)

Som følge af ovennævnte ændringer og nye bestemmelser bør Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92, (EF) nr. 1577/96 af 30. juli 1996 om indførelse af en særlig støtte for visse bælgplanter ( 12 ) og (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder ( 13 ) ophæves. Forordning (EF) nr. 1259/1999 bør også ophæves, dog med undtagelse af nogle bestemmelser, der fastsætter særlige midlertidige og frivillige ordninger.

(48)

De særlige bestemmelser vedrørende direkte betalinger i Rådets forordning (EØF) nr. 2358/71 af 26. oktober 1971 om den fælles markedsordning for frø ( 14 ), nr. 2019/93 af 19. juli 1993 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav ( 15 ), (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød ( 16 ), (EF) nr. 1452/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske oversøiske departementer ( 17 ), (EF) nr. 1454/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer ( 18 ) og (EF) nr. 2529/2001 af 19. december 2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød ( 19 ) har i realiteten mistet deres substans og bør derfor udgå.

(49)

På tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden består Fællesskabet af femten medlemsstater. Da de nye medlemsstater i henhold til tiltrædelsestraktaten af 2003 tiltræder den 1. maj 2004, bør forordningen inden denne dato tilpasses efter procedurerne i nævnte tiltrædelsestraktat, således at den kan finde anvendelse på de nye medlemsstater.

(50)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 20 ) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

1. Den landbruger, der modtager direkte betalinger, skal overholde de lovgivningsbestemte forvaltningskrav, der er omhandlet i bilag III, efter den tidsplan, der er fastsat i dette bilag, og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand som fastlagt i henhold til artikel 5.

2. Den kompetente nationale myndighed sørger for, at landbrugeren får en liste over de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og de betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand, der skal overholdes.

1. De i bilag III omhandlede lovgivningsbestemte forvaltningskrav fastlægges ved fællesskabslovgivning på følgende områder:

2. I forbindelse med denne forordning anvendes de i bilag III anførte retsakter med de til enhver tid vedtagne ændringer deraf og for så vidt angår direktiver, således som de er gennemført i medlemsstaterne.

1. Medlemsstaterne sikrer, at alle landbrugsarealer, især arealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, bevares i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne fastlægger på nationalt eller regionalt plan minimumskrav for god landbrugs- og miljømæssig stand på grundlag af de rammer, der er opstillet i bilag IV, idet der tages hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds- og klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer, arealanvendelse, vekseldrift, landbrugspraksis og landbrugsstrukturer. Dette berører ikke de standarder for god landbrugspraksis, der anvendes i forbindelse med Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999, og foranstaltninger vedrørende miljøvenligt landbrug, der anvendes over referenceniveauet for god landbrugspraksis.

2. Medlemsstaterne sikrer, at arealer, der var permanente græsarealer på datoen for ansøgningerne om arealstøtte for 2003, forbliver permanente græsarealer. ►M3 De nye medlemsstater sikrer, at arealer, der den 1. maj 2004 var permanente græsarealer, forbliver permanente græsarealer. ◄ ►A2 Bulgarien og Rumænien sikrer dog, at arealer, der var permanente græsarealer den 1. januar 2007, forbliver permanente græsarealer. ◄

En medlemsstat kan imidlertid under behørigt begrundede omstændigheder fravige første afsnit, hvis den træffer forholdsregler til at hindre en betydelig nedgang i de samlede permanente græsarealer.

Første afsnit gælder ikke for permanente græsarealer, der skal tilplantes med skov, hvis skovrejsningen er forenelig med miljøet, og med udelukkelse af beplantning med juletræer og hurtigtvoksende arter i kort omdrift.

1. Såfremt de lovgivningsbestemte forvaltningskrav eller betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand ikke overholdes som følge af en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives den enkelte landbruger, nedsættes eller annulleres de samlede direkte betalinger, der skal ydes i det kalenderår, hvor den manglende overholdelse finder sted, efter anvendelse af artikel 10 og 11, i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne fastsat i henhold til artikel 7.

2. Den i stk. 1 omhandlede nedsættelse eller udelukkelse anvendes kun, hvis den manglende overholdelse vedrører:

1. Gennemførelsesbestemmelserne for de i artikel 6 omhandlede nedsættelser og udelukkelser fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2. Der tages i den forbindelse hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende overholdelse er, og til kriterierne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel.

2. I tilfælde af uagtsomhed kan nedsættelsesprocenten ikke overstige 5 % og for gentagen manglende overholdelse 15 %.

3. I tilfælde af forsætlig manglende overholdelse kan nedsættelsesprocenten i princippet ikke være mindre end 20 %, og den kan gå helt op til fuldstændig udelukkelse fra en eller flere støtteordninger og gælde i et eller flere kalenderår.

4. I et enkelt kalenderår kan de samlede nedsættelser og udelukkelser dog ikke overstige det samlede beløb omhandlet i artikel 6, stk. 1.

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2007 en rapport om anvendelsen af krydsoverensstemmelsesordningen, om nødvendigt ledsaget af passende forslag især henblik på bl.a. at ændre listen over lovgivningsbestemte forvaltningskrav i bilag III.

Det beløb, der fremkommer som følge af anvendelsen af dette kapitel, krediteres EUGFL, Garantisektionen. Medlemsstaterne kan tilbageholde 25 % af disse beløb.

1. Alle direkte betalinger, der i et givet kalenderår skal foretages til en landbruger i en given medlemsstat, nedsættes for hvert år indtil 2012 med følgende procenter:

2. De beløb, der følger af anvendelsen af de i stk. 1 fastsatte nedsættelser efter fradrag af de samlede beløb omhandlet i bilag II, stilles til rådighed som yderligere fællesskabsstøtte til foranstaltninger inden for programmeringen af landdistriktsudviklingen finansieret under EUGFL, Garantisektionen, i henhold til forordning (EF) nr. 1257/1999.

3. Et beløb svarende til et procentpoint tildeles den medlemsstat, hvor de tilsvarende beløb er fremkommet. De resterende beløb fordeles mellem de pågældende medlemsstater efter proceduren i artikel 144, stk. 2, på grundlag af følgende kriterier:

En medlemsstat skal dog modtage mindst 80 % af de samlede beløb, som gradueringen har medført i denne medlemsstat.

4. Hvis produktionen af rug i en medlemsstat gennemsnitligt udgjorde over 5 % af dens samlede kornproduktion i perioden 2000-2002, og dens andel af Fællesskabets samlede rugproduktion udgjorde over 50 % i samme periode, skal mindst 90 % af de beløb, som gradueringen har medført i den pågældende medlemsstat, uanset andet afsnit i stk. 3, omfordeles til denne medlemsstat i perioden til og med 2013.

Uden af det berører den mulighed, som er fastsat i artikel 69, skal mindst 10 % af det beløb, der er tildelt den pågældende medlemsstat, i sådanne tilfælde være til rådighed for foranstaltninger som omhandlet i stk. 2 i rugproducerende regioner.

5. Stk. 1 finder ikke anvendelse på direkte betalinger, som ydes til landbrugere i de franske oversøiske departementer, på Azorerne og Madeira, på De Kanariske Øer og på øerne i Det Ægæiske Hav.

1. For at sikre, at de beløb til finansiering af den fælles landbrugspolitik, som på nuværende tidspunkt henhører under udgiftsområde 1a (markedsforanstaltninger og direkte støtte), ligger under de årlige lofter i afgørelsen, truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 18. november 2002, vedrørende konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 24.-25. oktober 2002, skal der fastsættes en tilpasning af de direkte betalinger, når prognoserne for finansieringen af foranstaltningerne under udgiftsområde 1a for et givet regnskabsår, forhøjet med de beløb, der er fastsat i artikel 143d og 143e, og inden anvendelsen af den graduering, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, viser, at ovennævnte loft med en margen på 300 mio. EUR under dette loft vil blive overskredet, uden at dette foregriber de finansielle overslag for 2007-2013.

2. Efter et forslag fra Kommissionen, som senest forelægges den 31. marts i det kalenderår, for hvilke de i stk. 1 omhandlede tilpasninger finder anvendelse, fastsætter Rådet disse tilpasninger senest den 30. juni i samme kalenderår.

1. Der ydes en tillægsstøtte til de landbrugere, der modtager direkte betalinger i henhold til denne forordning.

Tillægsstøtten skal svare til det beløb, der fremkommer ved anvendelse af nedsættelsesprocenterne for det pågældende kalenderår i henhold til artikel 10 på de første 5 000 EUR eller mindre i direkte betalinger.

2. De samlede tillægsstøttebeløb, der kan ydes i en medlemsstat i et kalenderår, kan ikke overstige de i bilag II anførte lofter. Medlemsstaterne foretager om nødvendigt en lineær procenttilpasning af tillægsstøtten for at sikre overholdelse af lofterne i bilag II.

4. Fra 2007-budgettet skal Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2, tage lofterne i bilag II op til revision for at tage hensyn til strukturændringer på bedrifterne.

5. For de nye medlemsstater fastsættes de i stk. 2 nævnte lofter af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

1. Artikel 10 og 12 gælder for de nye medlemsstater først fra begyndelsen af det kalenderår, for hvilket niveauet for de direkte betalinger i de nye medlemsstater mindst svarer til niveauet for disse betalinger i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.

2. Ved anvendelsen af planen for stigninger i artikel 143a på samtlige direkte betalinger i de nye medlemsstater gælder artikel 11 for de nye medlemsstater først fra begyndelsen af det kalenderår, for hvilket niveauet for de direkte betalinger i de nye medlemsstater mindst svarer til niveauet for disse betalinger i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.

1. Inden den 1. januar 2007 opretter medlemsstaterne et system for rådgivning af landbrugerne om areal- og bedriftsforvaltning (i det følgende benævnt »bedriftsrådgivningssystem«), der iværksættes af en eller flere udpegede myndigheder eller af private organer.

2. Rådgivningsarbejdet skal mindst omfatte de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand omhandlet i kapitel 1.

2. Medlemsstaterne prioriterer landbrugere, der modtager mere end 15 000 EUR i direkte betalinger pr. år.

Uden at det berører den nationale lovgivning om aktindsigt, sikrer medlemsstaterne, at private organer og udpegede myndigheder som omhandlet i artikel 13 ikke videregiver personlige eller individuelle oplysninger og data, de bliver bekendt med under deres rådgivningsarbejde, til andre end den landbruger, der driver den pågældende bedrift, medmindre det drejer sig om uregelmæssigheder eller overtrædelser, de konstaterer under deres arbejde, og som efter fællesskabslovgivningen eller den nationale lovgivning er omfattet af en forpligtelse til at underrette en offentlig myndighed, særlig i tilfælde af strafferetlige overtrædelser.

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2010 en rapport om anvendelsen af bedriftsrådgivningssystemet, om nødvendigt ledsaget af passende forslag med henblik på at gøre det obligatorisk.

Hver medlemsstat opretter et integreret forvaltnings- og kontrolsystem, i det følgende benævnt »det integrerede system«.

Det integrerede system anvendes for de støtteordninger, der er omhandlet i afsnit III og IV i denne forordning og artikel 2a i forordning (EF) nr. 1259/1999.

Det anvendes også i det fornødne omfang for forvaltningen og kontrollen af de regler, der er fastsat i kapitel 1, 2 og 3.

2. Ved anvendelse af artikel 67, 68, 69, 70 og 71 skaldet integrerede system omfatte et system til identifikation ogregistrering af dyr, som er oprettet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikationog registrering af kvæg og om mærkning afoksekød og oksekødsprodukter ( 21 ) og Rådets forordning (EF)nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af enordning for identifikation og registrering af får og geder ( 22 ).

1. I den elektroniske database registreres for hver landbrugsbedrift oplysningerne fra støtteansøgningerne.

Databasen skal bl.a. muliggøre, at der straks hos medlemsstatens kompetente myndighed kan foretages direkte søgning på oplysningerne for kalender- og/eller produktionsårene fra 2000 og for støtte, der ydes efter afsnit IV, kapitel 10b, fra den 1. maj 1998.

2. Medlemsstaterne kan oprette decentrale databaser, forudsat at baserne og de administrative procedurer for registrering af og adgang til dataene udformes ensartet i hele medlemsstaten og er indbyrdes kompatible, så der kan foretages krydskontrol.

1. Systemet til identificering af landbrugsparceller oprettes på grundlag af kort eller matrikeldokumenter eller andre kartografiske referencer. Der anvendes elektroniske geografiske informationssystemteknikker, herunder fortrinsvis luft- eller rum-ortofotos, med en ensartet standard, der sikrer en nøjagtighed, som mindst svarer til kartografi i skalaen 1:10 000.

2. For så vidt angår de medlemsstater, der anvender støtten til olivenplantager i henhold til kapitel 10b i afsnit IV, skal identifikationssystemet også omfatte et geografisk informationssystem for olivendyrkning bestående af en elektronisk alfanumerisk database og en elektronisk grafisk referencedatabase for de pågældende oliventræer og arealer.

3. Medlemsstater, der ikke anvender støtten til olivenplantager i henhold til kapitel 10b i afsnit IV, kan beslutte at lade det i stk. 2 nævnte geografiske informationssystem for olivendyrkning indgå i systemet til identificering af landbrugsparceller.

1. Systemet til identificering og registrering af betalingsrettigheder oprettes således, at efterprøvning af rettigheder og krydskontrol med støtteansøgningerne og systemet til identificering af landbrugsparceller er mulig.

2. Systemet skal muliggøre, at der straks hos medlemsstatens kompetente myndighed kan foretages direkte søgning på oplysningerne for mindst de seneste tre på hinanden følgende kalenderår og/eller produktionsår.

1. For de direkte betalinger omfattet af det integrerede system indgiver landbrugeren hvert år en ansøgning, der skal indeholde følgende oplysninger, for så vidt som de er relevante:

2. Medlemsstaten kan beslutte, at støtteansøgningen kun skal omfatte de ændringer, der er indtrådt siden indgivelsen af støtteansøgningen det foregående år. Medlemsstaten udsender fortrykte skemaer baseret på arealerne fastlagt det foregående år og leverer grafisk materiale, der angiver de pågældende arealers beliggenhed og, hvis det er relevant, oliventræernes placering.

3. Medlemsstaten kan beslutte, at der indgives en enkelt støtteansøgning for alle eller flere af de støtteordninger, der er anført i bilag I, eller andre støtteordninger.

1. Medlemsstaterne foretager en administrativ kontrol af støtteansøgningerne, herunder en efterprøvning af det støtteberettigede areal og de tilsvarende betalingsrettigheder.

2. Den administrative kontrol suppleres med et system for kontrol på stedet for at efterprøve støtteberettigelsen. Til dette formål opstiller medlemsstaterne en stikprøveplan for landbrugsbedrifterne.

Medlemsstaterne kan anvende telemålingsteknikker til udførelse af kontrollen på stedet af landbrugsparcellerne.

3. Medlemsstaterne udpeger en myndighed, der er ansvarlig for at koordinere kontrollen i henhold til dette kapitel.

Såfremt medlemsstaterne delegerer dele af det arbejde, der skal udføres i medfør af dette kapitel, til specialiserede organer eller virksomheder, skal den udpegede myndighed fortsat styre arbejdet og bære ansvaret for det.

1. Såfremt det konstateres, at landbrugeren ikke opfylder betingelserne for at være berettiget til støtten som omhandlet i denne forordning eller artikel 2a i forordning (EF) nr. 1259/1999, anvendes der helt eller delvis nedsættelser eller udelukkelser, som fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2, i nærværende forordning, for den betaling, der er ydet eller skal ydes, og for hvilken støtteberettigelsesbetingelserne ikke er opfyldt, hvilket i øvrigt ikke berører nedsættelserne og udelukkelserne omhandlet i denne forordnings artikel 6.

2. Nedsættelsesprocenten gradueres efter, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende overholdelse er, og kan gå helt op til fuldstændig udelukkelse fra en eller flere støtteordninger i et eller flere kalenderår.

1. Medlemsstaterne foretager kontrol på stedet for at efterprøve, om landbrugeren overholder forpligtelserne omhandlet i kapitel 1.

2. Medlemsstaterne kan anvende deres eksisterende forvaltnings- og kontrolsystemer til at sikre overholdelsen af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand omhandlet i kapitel 1.

Disse systemer, herunder særlig systemet til identificering og registrering af dyr oprettet i overensstemmelse med direktiv 92/102/EØF, forordning (EF) nr. 1760/2000 og forordning (EF) nr. 21/2004, skal være forenelige, jf. artikel 26 i nærværende forordning, med det integrerede system.

Med henblik på anvendelsen af de i bilag V anførte støtteordninger sikrer medlemsstaterne, at de herfor gældende forvaltnings- og kontrolprocedurer er forenelige med det integrerede system på følgende punkter:

Disse systemer skal følgelig være indrettet til uden problemer eller konflikter at tillade, at de fungerer sammen, eller at der udveksles data mellem dem.

Med henblik på anvendelsen af andre fællesskabs- eller nationale støtteordninger end de i bilag V anførte kan medlemsstaterne i deres forvaltnings- og kontrolprocedurer indbygge en eller flere af det integrerede systems komponenter.

1. Kommissionen holdes regelmæssigt informeret om anvendelsen af det integrerede system.

2. Efter rettidig underretning af de pågældende kompetente myndigheder kan dertil bemyndigede repræsentanter udpeget af Kommissionen:

Repræsentanter for den pågældende medlemsstat kan deltage i disse kontrolforanstaltninger. Ovennævnte kontrolbeføjelser berører ikke anvendelsen af nationale bestemmelser, hvorefter visse handlinger kun kan udføres af embedsmænd, der er særligt udpeget efter den nationale lovgivning. De af Kommissionen udpegede bemyndigede repræsentanter deltager navnlig ikke i besøg i hjemmet hos eller officielle forhør af mistænkte efter medlemsstatens nationale lovgivning. De har dog adgang til de således opnåede oplysninger.

3. Uden at dette i øvrigt indskrænker medlemsstaternes ansvar for det integrerede systems iværksættelse og anvendelse, kan Kommissionen henvende sig til personer eller organer, der er specialiserede på området, for at fremme oprettelsen, overvågningen og udnyttelsen af det integrerede system, især for at yde teknisk rådgivning til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på disse myndigheders anmodning.

1. Hvor intet andet er bestemt i denne forordning, foretages betalingerne under de i bilag I anførte støtteordninger med det fulde beløb til modtagerne.

2. Betalingerne foretages én gang årligt i perioden fra 1. december til 30. juni i det følgende kalenderår.

Imidlertid skal den i artikel 12 omhandlede tillægsstøtte udbetales inden den 30. september i det kalenderår, der følger efter det pågældende kalenderår.

Uden at det berører eventuelle særlige bestemmelser i de enkelte støtteordninger, foretages der ingen betaling til modtagere, om hvem det konstateres, at de kunstigt har skabt betingelser for modtagelse af sådanne betalinger for at få en fordel i strid med den pågældende støtteordnings mål.

Støtteordningerne anført i bilag I anvendes under hensyntagen til den revision, der til enhver tid kan foretages på baggrund af markedsudviklingen og budgetsituationen.

For at måle deres effektivitet underkastes betalingerne under de i bilag I anførte støtteordninger en evaluering med henblik på vurdering af deres effekt i forhold til målene og analyse af deres virkninger for de relevante markeder.

De i bilag I anførte støtteordninger betragtes som en intervention som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), og artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1258/1999.

2. Hvis en landbruger, der har opnået en direkte betaling i referenceperioden, ændrer sin retlige status eller benævnelse inden for denne periode eller senest den 31. december i året forud for det år, hvor enkeltbetalingsordningen anvendes, skal han have adgang til enkeltbetalingsordningen på samme vilkår som den landbruger, der oprindelig drev bedriften.

3. Hvis der sker bedriftssammenlægninger inden for referenceperioden eller senest den 31. december i året forud for det år, hvor enkeltbetalingsordningen anvendes, skal den landbruger, der driver den nye bedrift, have adgang til enkeltbetalingsordningen på samme vilkår som de landbrugere, der drev de oprindelige bedrifter.

Hvis der sker opdelinger af bedrifter inden for referenceperioden eller senest den 31. december i året forud for det år, hvor enkeltbetalingsordningen anvendes, skal de landbrugere, der driver bedrifterne, have pro rata adgang til enkeltbetalingsordningen på samme vilkår som den landbruger, der drev den oprindelige bedrift.

1. I det første år, hvor enkeltbetalingsordningen anvendes, sender medlemsstatens kompetente myndighed de i artikel 33, stk. 1, litra a), omhandlede landbrugere et ansøgningsskema med angivelse af:

2. Landbrugerne ansøger om at blive omfattet af enkeltbetalingsordningen inden en dato, som fastsættes af medlemsstaterne, dog senest den 15. maj.

Kommissionen kan dog efter fremgangsmåden i artikel 144, stk. 2, tillade, at datoen den 15. maj udsættes i visse områder, hvor ekstraordinære klimaforhold bevirker, at de normale datoer ikke kan anvendes.

3. Med undtagelse af force majeure og usædvanlige omstændigheder i henhold til artikel 40, stk. 4, tildeles de landbrugere, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, litra a) og b), og andre landbrugere, som opnår betalingsrettigheder fra den nationale reserve, ikke nogen rettigheder, hvis de ikke ansøger om at blive omfattet af enkeltbetalingsordningen senest den 15. maj i det første år, hvor enkeltbetalingsordningen anvendes.

De beløb, der svarer til ikke-tildelte rettigheder, overgår til den i artikel 42 omhandlede nationale reserve og kan omfordeles fra en dato, der fastsættes af medlemsstaten, dog senest den 15. august i det første år, hvor enkeltbetalingsordningen anvendes.

1. Det areal svarende til antallet af støtteberettigede hektar, jf. definitionen i artikel 44, stk. 2, som der indgives en enkeltbetalingsansøgning for, kan være omfattet af en ansøgning om enhver anden direkte betaling samt om enhver anden form for støtte, der ikke er omfattet af denne forordning, medmindre der træffes anden afgørelse.

2. Landbrugere, der har deltaget i ordningen for opkøb af tobakskvoter i henhold til forordning (EØF) nr. 2075/92, er enten berettiget til enkeltbetalingen eller kvoteopkøbsprisen. Hvis kvoteopkøbsprisen er højere end det beløb, der er beregnet for tobak, og som skal indgå i referencebeløbet, har landbrugeren ud over enkeltbetalingen ret til en del af kvoteopkøbsprisen svarende til forskellen mellem denne pris og det beløb, der er beregnet i henhold til punkt 1 i bilag VII til denne forordning.

1. Støtten under enkeltbetalingsordningen udbetales for betalingsrettigheder som defineret i kapitel 3 med et tilsvarende antal støtteberettigede hektar som defineret i artikel 44, stk. 2.

2. Medlemsstaterne kan beslutte at kombinere betalingerne under enkeltbetalingsordningen med betalinger under andre støtteordninger.

1. Referencebeløbet er et treårigt gennemsnit af det samlede beløb af de betalinger, landbrugeren har modtaget under de i bilag VI anførte støtteordninger, beregnet og tilpasset ifølge bilag VII, i hvert kalenderår i den i artikel 38 omhandlede referenceperiode.

For olivenolie skal referencebeløbet dog være et fireårigt gennemsnit af det samlede beløb af de betalinger, landbrugeren har modtaget i henhold til den i bilag VI omhandlede støtteordning for olivenolie, beregnet og tilpasset efter bilag VII, i produktionsårene 1999/2000, 2000/01, 2001/02 og 2002/03.

For sukkerroer, sukkerrør og cikorie, der anvendes til fremstilling af sukker eller inulinsirup, beregnes og tilpasses referencebeløbet efter bilag VII, punkt K.

2. Hvis en landbruger har indledt en landbrugsaktivitet inden for referenceperioden, baseres gennemsnittet, uanset stk. 1, på de betalinger, han modtog i det eller de kalenderår, i hvilke han udøvede landbrugsaktiviteten.

Anvendelse af graduering og krydsoverensstemmelse som omhandlet i forordning (EF) nr. 1259/1999

Ved anvendelse af artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 1259/1999 i referenceperioden er de i bilag VII omhandlede beløb dem, der ville være blevet ydet inden anvendelsen af nævnte artikler.

1. Uanset artikel 37 har en landbruger, hvis produktion i referenceperioden har været ugunstigt ramt af force majeure-forhold eller usædvanlige omstændigheder, der er indtrådt før eller i referenceperioden, ret til at anmode om, at referencebeløbet beregnes på basis af det eller de kalenderår i referenceperioden, hvor force majeure-forholdene eller de usædvanlige omstændigheder ikke gjorde sig gældende.

2. Hvis force majeure-forholdene eller usædvanlige omstændigheder har gjort sig gældende i hele referenceperioden, beregner medlemsstaten referencebeløbet på grundlag af perioden 1997-1999, eller, når det drejer sig om sukkerroer, sukkerrør og cikorie, på grundlag af det produktionsår, der ligger umiddelbart før den repræsentative periode, der er valgt i henhold til punkt K i bilag VII, eller, når det drejer sig om bananer, på grundlag af det produktionsår, der ligger umiddelbart før den repræsentative periode, der er valgt i henhold til punkt L i bilag VII. Stk. 1 finder i så fald tilsvarende anvendelse.

3. Tilfælde af force majeure-forhold eller usædvanlige omstændigheder, med tilfredsstillende relevante beviser for den kompetente myndighed, indberettes skriftligt af den pågældende landbruger til myndigheden inden for den frist, som hver enkelt medlemsstat fastsætter.

4. Den kompetente myndighed anerkender force majeure-forhold eller usædvanlige omstændigheder i f.eks. følgende tilfælde:

5. Stk. 1, 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på landbrugere, der i referenceperioden var omfattet af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 ( 24 ) og (EF) nr. 1257/1999, på humleproducenter, der i samme periode var omfattet af rydningsforpligtelser, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1098/98 ( 25 ), og på tobaksproducenter, der har deltaget i kvoteopkøbsprogrammet, jf. forordning (EØF) nr. 2075/92.

Hvis de foranstaltninger, der er nævnt i første afsnit, både omfattede referenceperioden og den periode, der er nævnt i stk. 2, fastsætter medlemsstaterne efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af landbrugerne og undgås markeds- og konkurrenceforvridning, et referencebeløb i overensstemmelse med de nærmere regler, der fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

1. Summen af referencebeløbene må for hver medlemsstat ikke overstige det nationale loft fastsat i bilag VIII.

Kommissionen kan for så vidt angår cikorie og under hensyntagen til de seneste data, som medlemsstaterne har stillet til rådighed for Kommissionen frem til den 31. marts 2006, efter proceduren i artikel 144, stk. 2, omfordele de nationale beløb i bilag VII, punkt K, nr. 2, og tilpasse de nationale lofter i bilag VIII tilsvarende uden at ændre de samlede beløb eller lofter.

1a. Hvis nogle af mængderne af kvotesukker eller kvoteinulinsirup er fremstillet i en medlemsstat på grundlag af sukkerroer, sukkerrør eller cikorie, der er dyrket i en anden medlemsstat i løbet af et af produktionsårene 2000/01, 2001/02, 2002/03, 2003/04, 2004/05 eller 2005/06, tilpasses lofterne i bilag VII, punkt K, og de nationale lofter i bilag VIII og VIIIa for de berørte medlemsstater, ved at de beløb, der svarer til de relevante mængder, overføres fra de nationale lofter for den medlemsstat, hvor den relevante sukker eller inulinsirup er fremstillet, til de nationale lofter for den medlemsstat, hvor de relevante mængder af sukkerroer, sukkerrør eller cikorie er dyrket.

De berørte medlemsstater underretter Kommissionen om de berørte mængder senest den 31. marts 2006.

Kommissionen træffer afgørelse om overførslen efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

2. Den enkelte medlemsstat foretager om nødvendigt en lineær procentvis nedsættelse af referencebeløbene for at sikre, at dens loft overholdes.

1. Medlemsstaterne foretager efter en eventuel nedsættelse i henhold til artikel 41, stk. 2, en lineær procentvis nedsættelse af referencebeløbene for at oprette en national reserve. Denne nedsættelse kan højst udgøre 3 %.

2. Den nationale reserve omfatter desuden forskellen mellem loftet fastsat i bilag VIII og summen af de referencebeløb, der skal ydes til landbrugerne under enkeltbetalingsordningen inden den i stk. 1, andet punktum, omhandlede nedsættelse.

3. Medlemsstaterne kan anvende den nationale reserve til en prioriteret tildeling af referencebeløb til landbrugere, der indleder deres landbrugsaktivitet efter den 31. december 2002 eller i 2002 men uden at modtage direkte betalinger det år, efter objektive kriterier og således, at der sikres ligebehandling af landbrugerne, og markeds- og konkurrenceforvridning undgås.

4. På vilkår, der fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2, anvender medlemsstaterne den nationale reserve til fastlæggelse af referencebeløb for landbrugere, der befinder sig i en særlig situation, efter objektive kriterier og således, at der sikres ligebehandling af landbrugerne, og markeds- og konkurrenceforvridning undgås.

5. Medlemsstaterne kan anvende den nationale reserve til efter objektive kriterier og således, at der sikres ligebehandling af landbrugerne, og markeds- og konkurrenceforvridning undgås, at fastlægge referencebeløb for landbrugere i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer vedrørende en eller anden form for offentlig intervention, for at undgå, at landbrugsarealer ikke længere bliver dyrket, og/eller for at kompensere for særlige ulemper for landbrugerne i disse områder.

6. Ved anvendelsen af stk. 3, 4 og 5 kan medlemsstaterne øge værdien pr. enhed, inden for rammerne af det regionale gennemsnit af værdien af rettighederne, og/eller øge antallet af rettigheder, der tildeles landbrugerne.

7. Medlemsstaterne foretager lineære nedsættelser af rettighederne, hvis deres nationale reserve ikke giver tilstrækkelig dækning af de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3 og 4.

8. ►M14 Bortset fra overdragelse ved arv eller forskud på arv, bedriftssammenlægning eller -opdeling, og uanset artikel 46 kan rettigheder, der er fastlagt ved anvendelse af den nationale reserve, ikke overdrages i en periode på fem år, der løber fra tildelingen af disse rettigheder. I tilfælde af bedriftssammenlægning eller -opdeling beholder den eller de landbrugere, der driver den eller de nye bedrifter, de oprindeligt tildelte rettigheder fra den nationale reserve i den resterende del af femårsperioden. ◄

Uanset artikel 45, stk. 1, overføres rettigheder, der ikke er blevet udnyttet inden for hvert år i femårsperioden, straks til den nationale reserve.

9. Ved salg eller forpagtning i mindst seks år af bedriften eller en del af denne eller præmierettigheder inden for referenceperioden eller senest den ►M4 15. maj 2004 ◄ kan en del af de rettigheder, der tilkommer sælgeren eller bortforpagteren, uanset artikel 33 og 43, overføres til den nationale reserve på vilkår, der fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

1. Uden at det berører artikel 48 modtager en landbruger en betalingsrettighed pr. hektar, der beregnes ved at dividere referencebeløbet med et treårigt gennemsnit af det samlede antal hektar, der i referenceperioden har givet ret til de i bilag VI anførte direkte betalinger.

Det samlede antal betalingsrettigheder skal svare til ovennævnte gennemsnitlige antal hektar.

I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 37, stk. 2, skal det samlede antal betalingsrettigheder svare til det gennemsnitlige antal hektar i den periode, der er lagt til grund for fastlæggelsen af referencebeløbene, ►C1 og artikel 42, stk. 8, finder anvendelse for disse betalingsrettigheder. ◄

3. Ved anvendelsen af stk. 2, litra b), forstås ved »foderareal« det areal på bedriften, der i hele kalenderåret i overensstemmelse med artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/2001 ( 26 ) var til rådighed til opdræt af dyr, herunder arealer, der udnyttes i fællesskab, og arealer, hvor der dyrkes blandede afgrøder. Foderarealet omfatter ikke:

1. Enhver betalingsrettighed ledsaget af en støtteberettiget hektar giver ret til betaling af det ved betalingsrettigheden fastsatte beløb.

2. Ved »støtteberettiget hektar« forstås ethvert landbrugsareal på bedriften, der er udlagt som agerjord og permanente græsarealer, undtagen arealer med permanente afgrøder eller skov, eller som anvendes til ikke-landbrugsaktiviteter.

Ved »støtteberettiget hektar« forstås også arealer, der er tilplantet med humle eller er omfattet af en midlertidig udtagningsforpligtelse ►M15 eller er tilplantet med bananer ◄ eller arealer tilplantet med oliventræer.

3. Landbrugeren afgiver en erklæring vedrørende de parceller, der svarer til den støtteberettigede hektar, som ledsager en betalingsrettighed. Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, skal disse parceller være til landbrugerens rådighed i en periode på mindst 10 måneder, som løber fra en dato, der fastsættes af medlemsstaterne, dog tidligst fra den 1. september i det kalenderår, der går forud for det år, hvor der er indgivet ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen.

4. Medlemsstater kan under behørigt begrundede omstændigheder bemyndige landbrugeren til at ændre sin erklæring, såfremt han overholder antallet af hektar svarende til sine betalingsrettigheder og betingelserne for ydelse af enkeltbetaling for det pågældende areal.

1. Enhver betalingsrettighed, der ikke er udnyttet i en periode på tre år, overføres til den nationale reserve.

2. Uudnyttede betalingsrettigheder overføres dog ikke til den nationale reserve i tilfælde af force majeure-forhold og usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 40, stk. 4.

1. Bortset fra overdragelse ved arv eller forskud på arv, kan betalingsrettigheder kun overdrages til en anden landbruger, der er etableret i samme medlemsstat.

Ved arv eller forskud på arv kan betalingsrettighederne dog også kun anvendes i den medlemsstat, hvor de er fastlagt.

En medlemsstat kan beslutte, at betalingsrettigheder kun kan overdrages eller anvendes i en og samme region.

2. Betalingsrettigheder kan overdrages ved salg eller en hvilken som helst anden endelig overdragelse med eller uden jord. Forpagtning eller tilsvarende transaktioner tillades derimod kun, hvis der sammen med betalingsrettighederne overdrages et tilsvarende antal støtteberettigede hektar.

Bortset fra tilfælde af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 40, stk. 4, kan en landbruger først overdrage sine betalingsrettigheder uden jord, når han i overensstemmelse med artikel 44 har anvendt mindst 80 % af sine betalingsrettigheder i mindst et kalenderår, eller når han frivilligt har overdraget alle de betalingsrettigheder, som han ikke har anvendt inden for enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, til den nationale reserve.

3. Ved salg af betalingsrettigheder med eller uden jord kan medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabsrettens generelle principper beslutte, at en del af de solgte betalingsrettigheder skal overgå til den nationale reserve, eller at deres enhedsværdi nedsættes til fordel for den nationale reserve efter kriterier, der fastsættes af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Betalinger, der giver ret til betalingsrettigheder, som er underlagt særlige betingelser

1. Uanset artikel 43 og 44 medregnes følgende beløb, der er et resultat af betalinger ydet i referenceperioden, i referencebeløbet på betingelserne fastsat i artikel 48 og bilag VII, punkt C:

2. Uanset artikel 33, 43 og 44 indregnes beløbene for mælkepræmien og de tillægsbetalinger, der er omhandlet i artikel 95 og 96, og som skal ydes i 2007, fra 2007 i enkeltbetalingsordningen på de betingelser, der er fastsat i artikel 48, 49 og 50.

Hvis en landbruger er tildelt de betalinger, der er omhandlet i artikel 47, uden at have nogen hektar som omhandlet i artikel 43 i referenceperioden, eller rettigheden pr. hektar resulterer i et beløb på mere end 5 000 EUR, har landbrugeren ret til henholdsvis:

1. Medmindre andet er fastsat i denne afdeling, gælder de øvrige bestemmelser i dette afsnit for de betalingsrettigheder, der er underlagt særlige betingelser.

2. Uanset artikel 36, stk. 1, og artikel 44, stk. 1, tillader medlemsstaten, at en landbruger med betalingsrettigheder, som vedkommende ikke havde hektar til i referenceperioden, fraviger forpligtelsen til at have et antal støtteberettigede hektar svarende antallet af rettigheder, hvis den pågældende opretholder mindst 50 % af den landbrugsaktivitet, der blev udøvet i referenceperioden, udtrykt i storkreaturer.

Hvis betalingsrettighederne overdrages, kan modtageren kun nyde godt af denne fravigelse, hvis samtlige betalingsrettigheder, der er omfattet af fravigelsen, overdrages.

3. De betalingsrettigheder, der fastlægges i henhold til artikel 48, ændres ikke.

1. Med forbehold af artikel 48 og uanset artikel 37 og 43, modtager en landbruger et supplerende beløb for hver rettighed, der beregnes ved at dividere de beløb, der skal ydes i henhold til artikel 95 og 96, med det antal rettigheder, han ejer i 2007, undtagen for udtagningsrettigheder.

Enhedsværdien af hver betalingsrettighed, som han ejer i 2007, sættes op med det supplerende beløb.

2. Hvis han ikke ejer nogen betalingsrettigheder, anvendes artikel 48 og 49 tilsvarende. Med henblik på anvendelsen af artikel 48 forstås i så fald ved »hektar« de støtteberettigede hektar, landbrugeren ejer i 2007.

Landbrugerne kan anvende de parceller, der er afgivet erklæring om i henhold til artikel 44, stk. 3, til enhver landbrugsaktivitet bortset fra:

1. Ved produktion af hamp må de anvendte sorter ikke have et indhold af tetrahydrocannabinol på over 0,2 %. Medlemsstaterne fastlægger et system for efterprøvning af indholdet af tetrahydrocannabinol i de dyrkede afgrøder på mindst 30 % af de arealer, hvor der dyrkes hamp. Hvis en medlemsstat indfører et system med forudgående godkendelse af dyrkningen, er minimum dog 20 %.

2. Efter proceduren i artikel 144, stk. 2, gøres ydelsen af betalinger betinget af, at der anvendes certificeret frø af bestemte sorter.

1. Såfremt en landbruger i referenceperioden var forpligtet til at udtage en del af jorden på sin bedrift i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1251/1999, medregnes det treårige gennemsnitlige beløb, der svarer til det obligatoriske udtagningsbeløb beregnet og tilpasset ifølge bilag VII, og det treårige gennemsnitlige antal obligatoriske udtagningshektar uanset artikel 37 og 43 i nærværende forordning ikke i fastlæggelsen af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 43.

2. I det i stk. 1 omhandlede tilfælde modtager landbrugeren en rettighed pr. hektar (i det følgende benævnt »udtagningsrettighed«), der beregnes ved at dividere det treårige gennemsnitlige udtagningsbeløb med det treårige gennemsnitlige antal udtagningshektar, som omhandlet i stk. 1.

Det samlede antal udtagningsrettigheder skal svare til det gennemsnitlige antal obligatoriske udtagningshektar.

1. Enhver udtagningsrettighed ledsaget af en hektar, der er berettiget til en udtagningsrettighed, giver ret til betaling af det beløb, der er fastsat i udtagningsrettigheden.

2. Uanset artikel 44, stk. 2, forstås ved »hektar berettiget til en udtagningsrettighed« ethvert landbrugsareal på bedriften, der er udlagt som agerjord, bortset fra arealer, der på datoen for ansøgningerne om arealstøtte for 2003 var arealer med permanente afgrøder eller skov, eller som anvendtes til ikke-landbrugsaktiviteter eller som permanente græsarealer. ►M3 For de nye medlemsstater betragtes henvisninger til datoen for ansøgninger om arealstøtte for 2003 som henvisninger til den 30. juni 2003. ◄ ►A2 For Bulgarien og Rumænien er datoen for ansøgningerne om arealstøtte dog den 30. juni 2005. ◄

Som følge af en ansøgning indgivet efter den 28. juni 1995 kan følgende arealer imidlertid regnes for udtaget:

3. Landbrugerne udtager fra produktionen de hektar, som er berettiget til en udtagningsrettighed.

4. De udtagne arealer skal have en størrelse på mindst 0,1 ha og være mindst 10 meter brede. Medlemsstaterne kan af behørigt begrundede miljømæssige årsager acceptere en mindstebredde på mindst 5 meter og en størrelse på mindst 0,05 ha.

5. Medlemsstaterne kan på betingelser, der fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2, fastsætte undtagelser fra stk. 2, første afsnit, i nærværende artikel, såfremt de træffer foranstaltninger til at undgå enhver betydelige forøgelse af det samlede landbrugsareal, der er berettiget til udtagningsrettigheder.

6. Uanset artikel 36, stk. 1, og artikel 44, stk. 1, skal der ansøges om udtagningsrettigheder før enhver anden rettighed.

7. Udtagningsforpligtelsen gælder fortsat for udtagningsrettigheder, der overdrages.

En landbruger er ikke omfattet af den i artikel 54 omhandlede udtagningsforpligtelse, hvis

1. Den udtagne jord skal bevares i god landbrugs- og miljømæssig stand som omhandlet i artikel 5.

Den må uanset artikel 55 ikke anvendes til landbrugsformål, og der må ikke på den produceres nogen afgrøde til kommercielle formål.

3. Hvis den mængde biprodukter til konsum eller foderbrug, der sandsynligvis fremkommer ved dyrkning af oliefrø på udtagne arealer efter artikel 55, litra b), på grundlag af de forventede mængder, der er omfattet af kontrakter, der er indgået med landbrugerne, vil overstige en million tons om året udtrykt i sojamelækvivalenter, nedsættes den forventede mængde, der kan anvendes efter hver kontrakt til konsum eller foderbrug, for at begrænse denne mængde til en million tons.

4. Medlemsstaterne bemyndiges til at udbetale national støtte på op til 50 % af de udgifter, der er forbundet med overgang til vedvarende afgrøder til biomasseproduktion på udtagne arealer.

Medmindre andet er fastsat i denne afdeling, finder de øvrige bestemmelser i dette afsnit anvendelse på udtagningsrettighederne.

1. En medlemsstat kan senest den 1. august 2004 beslutte at anvende den i kapitel 1-4 omhandlede enkeltbetalingsordning på regionalt plan på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling.

Medlemsstater med under tre millioner støtteberettigede hektar kan betragtes som én enkelt region.

3. Medlemsstaten fordeler det i artikel 41 omhandlede loft mellem regionerne på grundlag af objektive kriterier.

1. I behørigt begrundede tilfælde og efter objektive kriterier kan medlemsstaterne fordele det samlede beløb, som det regionale loft, der fastsættes i henhold til artikel 58, udgør, eller en del heraf, mellem alle de landbrugere, hvis bedrifter er beliggende i den pågældende region, herunder de landbrugere, som ikke opfylder de kriterier for at være støtteberettiget, der omhandles i artikel 33.

2. Hvis det samlede beløb, som det regionale loft udgør, fordeles, skal landbrugerne have rettigheder, hvis enhedsværdi beregnes ved at dividere det regionale loft, der fastsættes i henhold til artikel 58, med antallet af støtteberettigede hektar i den i artikel 44, stk. 2, anvendte betydning, fastlagt på regionalt niveau.

3. Hvis det samlede beløb, som det regionale loft udgør, fordeles delvis, skal landbrugerne have rettigheder, hvis enhedsværdi beregnes ved at dividere den tilsvarende del af det regionale loft, der fastsættes i henhold til artikel 58, med antallet af støtteberettigede hektar i den i artikel 44, stk. 2, anvendte betydning, fastlagt på regionalt niveau.

Hvis landbrugeren også er berettiget til rettigheder, der beregnes på grundlag af den resterende del af det regionale loft, skal den regionale enhedsværdi af hver af landbrugerens rettigheder med undtagelse af udtagningsrettigheder forøges med et beløb svarende til referencebeløbet divideret med antallet af rettigheder i henhold til stk. 4.

4. Antallet af rettigheder pr. landbruger skal svare til det antal hektar, han anmelder inden for enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår i overensstemmelse med artikel 44, stk. 2, med undtagelse af force majeure og usædvanlige omstændigheder i henhold til artikel 40, stk. 4.

1. Benytter en medlemsstat valgmuligheden i artikel 59, kan landbrugerne som en undtagelse fra artikel 51, litra b) og c), og i henhold til nærværende artikel også anvende de parceller, der er omfattet af erklæringen i artikel 44, stk. 3, til produktion af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 eller artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96 og andre kartofler end kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse, som der ydes støtte til i henhold til artikel 93 i nærværende forordning, bortset fra afgrøder som omhandlet i artikel 51, litra a).

2. Medlemsstaten fastsætter det antal hektar, der kan anvendes i henhold til stk. 1, ved efter objektive kriterier at underopdele det gennemsnitlige antal hektar, der er anvendt til produktion af de produkter, der er nævnt i stk. 1, på nationalt plan i treårsperioden 2000-2002 i de regioner, der er defineret i henhold til artikel 58, stk. 2. Det gennemsnitlige antal hektar på nationalt plan og det gennemsnitlige antallet af hektar på regionalt plan fastsættes af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2, på grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne indsender.

3. Inden for den grænse, der fastsættes for den pågældende region i henhold til stk. 2, skal en landbruger kunne benytte valgmuligheden i stk. 1:

4. Inden for det tilbageværende antal hektar, der er til rådighed efter anvendelsen af stk. 3, har landbrugerne tilladelse til at producere de produkter, der er omhandlet i stk. 1, på et andet antal hektar end det antal, der er omfattet af stk. 3, inden for det antal hektar, de anvender til produktion af de produkter, der er nævnt i stk. 1, i 2004 og/eller 2005, og landbrugere, der allerede i 2004 har produceret de pågældende produkter inden for det antal hektar, der blev anvendt i 2004, skal i den forbindelse have fortrinsret.

Ved anvendelse af artikel 71 erstattes årstallene 2004 og 2005 af henholdsvis året forud for året for anvendelsen af enkeltbetalingsordningen og året for selve anvendelsen.

5. Til fastsættelsen af de individuelle grænser, der er nævnt i stk. 3 og 4, skal medlemsstaten anvende landbrugerens individuelle data, når sådanne foreligger, eller anden dokumentation fra landbrugeren, som den finder tilfredsstillende.

6. Det antal hektar, der er givet tilladelse til i henhold til stk. 3 og 4, må under ingen omstændigheder være større end antallet af støtteberettigede hektar, jf. artikel 44, stk. 2, som landbrugeren har afgivet erklæring om i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.

7. Tilladelsen skal i den pågældende region anvendes sammen med den tilsvarende betalingsrettighed.

8. Kommissionen forelægger senest i 2007 Rådet en rapport, om nødvendigt ledsaget af passende forslag, om de eventuelle følger, som medlemsstaternes anvendelse af denne artikel har haft for markeds- og strukturudviklingen.

Anvendes artikel 59, kan medlemsstaterne også på grundlag af objektive kriterier og inden for rammerne af det regionale loft eller en del heraf fastsætte forskellige enhedsværdier for de rettigheder, der skal tildeles de i artikel 59, stk. 1, omhandlede landbrugere, for så vidt angår hektar, der på datoen for ansøgningerne om arealstøtte for 2003 var udlagt som græsareal, og for enhver anden støtteberettiget hektar eller subsidiært for hektar, der på datoen for ansøgningerne om arealstøtte for 2003 var ►C1 permanente græsarealer ◄ , og for enhver anden støtteberettiget hektar.

Uanset artikel 47, stk. 2, kan en medlemsstat beslutte, at beløbene for mælkepræmien og de tillægsbetalinger, der er omhandlet i artikel 95 og 96, ►C1 indregnes på nationalt eller regionalt plan helt eller delvis i enkeltbetalingsordningen ◄ fra 2005. Rettigheder fastlagt i medfør af dette stykke ændres i overensstemmelse hermed.

Referencebeløbet for disse betalinger skal svare til de beløb, der ydes i henhold til artikel 95 og 96 beregnet på grundlag af de individuelle referencemængder for mælk, som er til rådighed på bedriften den 31. marts i det år, hvor disse betalinger helt eller delvist indregnes i enkeltbetalingsordningen.

1. Anvendes artikel 59, kan rettigheder fastlagt i medfør af denne afdeling kun overdrages eller anvendes inden for samme region eller mellem regioner, for hvilke der er fastlagt samme rettigheder pr. hektar.

2. Anvendes artikel 59, modtager enhver landbruger i den berørte region, uanset artikel 53 udtagningsrettigheder.

Antallet af udtagningsrettigheder fastsættes ved at multiplicere en landbrugers støtteberettigede arealer, jf. artikel 54, stk. 2, som angivet i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, med en udtagningssats.

Udtagningssatsen beregnes ved at multiplicere grundsatsen for obligatorisk udtagning på 10 % med forholdet i den pågældende region mellem det areal, for hvilket der i referenceperioden er blevet udbetalt de i bilag VI omhandlede arealbetalinger for markafgrøder, og de støtteberettigede arealer, jf. artikel 54, stk. 2, i referenceperioden.

Værdien af udtagningsrettighederne er den regionale værdi af betalingsrettigheder som fastsat i medfør af artikel 59, stk. 2, eller eventuelt artikel 59, stk. 3, første afsnit.

Landbrugere er ikke berettiget til udtagningsrettigheder, hvis de angiver mindre end det antal hektar, jf. artikel 54, stk. 2, der vil være nødvendigt til at producere et antal tons svarende til 92 tons korn, jf. bilag IX, på grundlag af et udbytte, der fastsættes i medfør af regionaliseringsplanen i den pågældende region i året forud for enkeltbetalingsordningens anvendelsesår, divideret med det i tredje afsnit i nærværende stykke omhandlede forhold.

3. Uanset artikel 43, stk. 4, og artikel 49, stk. 3, kan medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabsrettens generelle principper senest den 1. august 2004 også beslutte, at de rettigheder, der fastlægges i medfør af denne afdeling, ændres gradvis i trin, der er fastsat på forhånd, og efter objektive kriterier.

For så vidt angår medtagelsen af sukkerroe-, sukkerrør og cikoriebetalingskomponenten i enkeltbetalingsordningen kan medlemsstaterne imidlertid senest den 30. april 2006 beslutte at anvende undtagelsesbestemmelsen i første afsnit.

4. Medmindre andet er fastsat i denne afdeling gælder de øvrige bestemmelser i dette afsnit.

1. En medlemsstat kan senest den 1. august 2004 beslutte at anvende den i kapitel 1-4 omhandlede enkeltbetalingsordning på nationalt eller regionalt plan på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling.

2. Kommissionen fastsætter efter hver enkelt medlemsstats valg efter proceduren i artikel 144, stk. 2, et loft for hver af de direkte betalinger, der er omhandlet i henholdsvis ►M4 artikel 66, 67, 68, 68a og 69 ◄ .

Loftet skal svare til andelen af de enkelte typer direkte betalinger under de nationale lofter, der er omhandlet i artikel 41, og multipliceres med de procentsatser for nedsættelse, som medlemsstaterne anvender i henhold til ►M4 artikel 66, 67, 68, 68a og 69 ◄ .

De fastsatte lofters samlede beløb trækkes fra de nationale lofter, der er omhandlet i artikel 41, efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

3. Senest to år efter, at samtlige medlemsstater har gennemført enkeltbetalingsordningen, eller senest den 31. december 2009 forelægger Kommissionen Rådet en rapport, der om nødvendigt ledsages af relevante forslag, vedrørende de følger, som det vil kunne få for markeds- og strukturudviklingen, at medlemsstaterne gennemfører de valgmuligheder, der gives i afdeling 2 og 3.

1. For så vidt angår de rettigheder, der skal tildeles landbrugerne, nedsættes den andel af referencebeløbet, der hidrører fra hver af de direkte betalinger, der er omhandlet i ►M4 artikel 66, 67, 68, 68a og 69 ◄ , med en procentsats, der fastsættes af medlemsstaterne inden for begrænsningerne i ►M4 artikel 66, 67, 68, 68a og 69 ◄ , efter eventuelle nedsættelser i henhold til artikel 41.

2. Medmindre andet er fastsat i denne afdeling, gælder de øvrige bestemmelser i dette afsnit for de rettigheder, der fastlægges for den resterende del af referencebeløbet.

Medlemsstaterne kan tilbageholde op til 50 % af den del af de nationale lofter, jf. artikel 41, der svarer til de betalinger for får og geder, der er nævnt i bilag VI.

I så tilfælde og inden for det loft, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, foretager den berørte medlemsstat på årsbasis en supplerende betaling til landbrugerne.

Den supplerende betaling ydes til landbrugere, der opdrætter får og geder, med højst 50 % af de betalinger i forbindelse med får og geder, der er nævnt i bilag VI, og som skal ydes på de betingelser, der er angivet i afsnit IV, kapitel 11.

1. Medlemsstaterne kan ved betalinger i forbindelse med oksekød tilbageholde op til 100 % af den del af de nationale lofter, jf. artikel 41, der svarer til den i bilag VI omhandlede slagtepræmie for kalve.

I så tilfælde og inden for det loft, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, foretager den berørte medlemsstat på årsbasis en supplerende betaling til landbrugerne.

Den supplerende betaling ydes til slagtning af kalve med højst 100 % af den slagtepræmie for kalve, der er nævnt i bilag VI, og som skal ydes på de betingelser, der er angivet i afsnit IV, kapitel 12.

Medlemsstaterne kan, når det gælder betalinger i forbindelse med humle, tilbageholde op til 25 % af den del af de nationale lofter, jf. artikel 41, der svarer til arealbetalingerne for humle og den midlertidige udtagningsstøtte i henhold til bilag VI.

I så tilfælde og inden for det loft, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, foretager den berørte medlemsstat på årsbasis en supplerende betaling til landbrugerne og/eller en betaling til producentsammenslutninger, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1696/71.

Den supplerende betaling ydes til humleproducerende landbrugere på hektarbasis med højst 25 % af de betalinger pr. hektar, der er nævnt i bilag VI, og som skal ydes på de betingelser, der er angivet i afsnit IV, kapitel 10d.

Betalingen til anerkendte producentsammenslutninger ydes med henblik på at finansiere de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a)-d), i forordning (EØF) nr. 1696/71.

Medlemsstaterne kan tilbageholde op til 10 % af den del af de nationale lofter, jf. artikel 41, der svarer til hver sektor, som er nævnt i bilag VI. I forbindelse med markafgrøder, oksekød og fåre- og gedekød tages der hensyn til denne tilbageholdelse ved anvendelsen af de maksimumsprocenter, der er fastsat i henholdsvis artikel 66, 67 og 68.

I så tilfælde og inden for det loft, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, foretager den berørte medlemsstat på årsbasis en supplerende betaling til landbrugerne i den eller de sektor(er), der er berørt af tilbageholdelsen.

Den supplerende betaling ydes for særlige typer landbrug, som er vigtige for miljøbeskyttelsen eller -forbedringen eller for at forbedre kvalitet og markedsføring af landbrugsprodukter, på betingelser der skal fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

1. En medlemsstat kan senest den 1. august 2004 beslutte fra enkeltbetalingsordningen at udelukke:

2. Medlemsstaterne foretager de i stk. 1 nævnte direkte betalinger inden for de lofter, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, og på de betingelser, der fastsættes i afsnit IV, kapitel 3, 6 og 7-13.

Det samlede beløb for de fastsatte lofter fratrækkes de nationale lofter, der er nævnt i artikel 41, efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

1. Hvis særlige landbrugsbetingelser gør det berettiget, kan en medlemsstat senest den 1. august 2004 beslutte at anvende enkeltbetalingsordningen efter en overgangsperiode, der udløber enten den 31. december 2005 eller den 31. december 2006.

Hvis den pågældende medlemsstat beslutter at anvende enkeltbetalingsordningen inden overgangsperiodens udløb, træffer den afgørelse herom senest den 1. august i kalenderåret forud for det kalenderår, hvor enkeltbetalingsordningen skal finde anvendelse.

For humle udløber den i første afsnit nævnte overgangsperiode den 31. december 2005. Den i første afsnit nævnte overgangsperiode gælder ikke for bomuld, olivenolie og spiseoliven og tobak.

2. Med forbehold af artikel 70, stk. 2, anvender den pågældende medlemsstat i overgangsperioden de direkte betalinger, der er nævnt i bilag VI, på de betingelser, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 3, 6 og 7-13, og inden for budgetlofter, der svarer til den del, som disse direkte betalinger udgør af det nationale loft, jf. artikel 41, som fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

I forbindelse med betalingen for tørret foder yder medlemsstaterne støtte på betingelser, der skal fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2, inden for nævnte budgetgrænser.

3. Enkeltbetalingsordningen anvendes fra den 1. januar i kalenderåret efter det kalenderår, hvor overgangsperioden udløber.

I så fald træffer den berørte medlemsstat de afgørelser, der er nævnt i artikel 58, stk. 1, artikel 63, stk. 3, artikel 64, stk. 1, og artikel 70 senest den 1. august 2005 eller alternativt 2006 alt efter den frist, der fastsættes i henhold til stk. 1 i nærværende artikel.

4. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 144, stk. 2, de nødvendige foranstaltninger, hvis anvendelsen af denne overgangsperiode forårsager alvorlige konkurrenceforvridninger på fællesskabsmarkedet, og for at sikre overholdelsen af Fællesskabets internationale forpligtelser.

1. Medmindre andet er fastsat i dette kapitel, finder bestemmelserne i dette afsnit anvendelse over for de nye medlemsstater.

Artikel 33, 34, 37, 38, 39, artikel 40, stk. 1, 2, 3 og 5, artikel 41, 42, 43, 47 til 50, 53 og 58-63 finder ikke anvendelse.

2. Enhver ny medlemsstat, der anvender enkeltbetalingsordningen, træffer de i artikel 64, stk. 1, og artikel 71, stk. 1, omhandlede beslutninger inden den 1. august i det år, der går forud for det år, hvor den vil anvende enkeltbetalingsordningen for første gang.

3. Enhver ny medlemsstat, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning, kan fastsætte, at der ud over støtteberettigelsesbetingelserne i artikel 44, stk. 2, ved »støtteberettiget hektar« forstås ethvert landbrugsareal på bedriften, som er holdt i god landbrugsmæssig stand pr. 30. juni 2003, uanset om det er opdyrket på nævnte dato.

Enhver ny medlemsstat, der har anvendt enkeltbetalingsordningen, kan også fastsætte, at minimumsstørrelsen af det støtteberettigede areal pr. bedrift, for hvilket der fastsættes betalingsrettigheder, og for hvilket der tildeles betalinger, skal være minimumsstørrelsen af bedriftens støtteberettigede areal fastsat i overensstemmelse med artikel 143b, stk. 5, andet afsnit.

1. Landbrugerne ansøger om støtte efter enkeltbetalingsordningen inden en dato, der fastsættes af de nye medlemsstater, men senest den 15. maj.

2. Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 40, stk. 4, får landbrugere ikke tildelt rettigheder, hvis de ikke ansøger om at blive omfattet af enkeltbetalingsordningen inden den 15. maj i det første år af enkeltbetalingsordningens anvendelse.

3. De beløb, der svarer til de rettigheder, som ikke er tildelt, tilbageføres til den nationale reserve, der omhandles i artikel 71d, og kan tildeles på ny.

De nationale lofter, der gælder i de nye medlemsstater, er anført i bilag VIIIa. Undtagen for komponenterne tørret foder, sukker og cikorie beregnes lofterne under hensyntagen til planen for stigninger i artikel 143a og skal derfor ikke nedsættes.

For Bulgarien og Rumænien gælder planen for stigninger, jf. artikel 143a, for sukker og cikorie.

1. Hver af de nye medlemsstater foretager en lineær procentuel nedsættelse af sit nationale loft for at oprette en national reserve. Denne nedsættelse må uanset anvendelsen af artikel 71b, stk. 3, højst være på 3 %. Den kan imidlertid være på over 3 %, såfremt det er nødvendigt med en større nedsættelse for at anvende stk. 3 i nærværende artikel.

2. De nye medlemsstater anvender den nationale reserve til tildeling af betalingsrettigheder efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af landbrugerne og undgås markeds- og konkurrenceforvridninger, til landbrugere, der befinder sig i en særlig situation, som Kommissionen skal definere efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

3. I det første år af enkeltbetalingsordningens anvendelse kan de nye medlemsstater anvende den nationale reserve til tildeling af betalingsrettigheder efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af landbrugerne og undgås markeds- og konkurrenceforvridninger, til landbrugere i specifikke sektorer, der befinder sig i en særlig situation som følge af overgangen til enkeltbetalingsordningen. Sådanne betalingsrettigheder fordeles efter regler, som Kommissionen skal fastlægge efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

4. I medfør af stk. 2 og 3 kan nye medlemsstater forhøje enhedsværdien af rettighederne med op til 5 000 EUR og/eller det antal rettigheder, der er tildelt landbrugerne.

5. De nye medlemsstater foretager lineære nedsættelser af rettighederne, når deres nationale reserve ikke er tilstrækkeligt stor til at tilgodese de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.

6. Bortset fra overdragelse ved arv eller forskud på arv, bedriftssammenlægning eller -opdeling og anvendelse af stk. 3, og uanset artikel 46 kan rettigheder, der er fastlagt ved anvendelse af den nationale reserve, ikke overdrages i en periode på fem år, der løber fra tildelingen af disse rettigheder. I tilfælde af bedriftssammenlægning eller -opdeling beholder den eller de landbrugere, der driver den eller de nye bedrifter, de oprindeligt tildelte rettigheder fra den nationale reserve i den resterende del af femårsperioden.

Uanset artikel 45, stk. 1, skal rettigheder, der ikke er blevet udnyttet i hvert år i femårsperioden, straks tilbageføres til den nationale reserve.

7. Nye medlemsstater kan anvende den nationale reserve til efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af landbrugerne og undgås markeds- og konkurrenceforvridning, at fastlægge referencebeløb for landbrugere i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer vedrørende en eller anden form for offentlig intervention, for at undgå, at landbrugsarealer ikke længere bliver dyrket, og/eller for at kompensere for særlige ulemper for landbrugerne i disse områder.

Nye medlemsstater med under 3 mio. støtteberettigede hektar kan betragtes som en enkelt region.

Nye medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning, kan imidlertid betragtes som en enkelt region.

3. Hver af de nye medlemsstater opdeler sit nationale loft i henhold til artikel 71c mellem regionerne efter objektive kriterier efter en eventuel nedsættelse i henhold til artikel 71d.

1. Alle landbrugere, hvis bedrifter ligger i en given region, tildeles rettigheder, hvis enhedsværdi beregnes ved, at det regionale loft, der fastlægges i henhold til artikel 71e, divideres med det antal støtteberettigede hektar, jf. artikel 44, stk. 2, der fastlægges på regionalt plan.

2. Antallet af rettigheder pr. landbruger er lig med det antal hektar, som landbrugeren anmelder i henhold til artikel 44, stk. 2, i det første år af enkeltbetalingsordningens anvendelse, medmindre der er tale om force majeure eller særlige omstændigheder, jf. artikel 40, stk. 4.

1. Landbrugerne kan som en undtagelse fra artikel 51, litra b) og c), og i henhold til nærværende artikel også anvende de parceller, der er omfattet af erklæringen i artikel 44, stk. 3, til produktion af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 eller artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96, og andre kartofler end kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse, som der ydes støtte til i henhold til artikel 93 i nærværende forordning, bortset fra afgrøder som omhandlet i artikel 51, litra a).

2. De nye medlemsstater fastsætter det antal hektar, der kan anvendes i henhold til stk. 1, ved efter objektive kriterier at underopdele det gennemsnitlige antal hektar, der blev anvendt til produktion af de i stk. 1 nævnte produkter på nationalt plan i treårsperioden 2000–2002, på de regioner, der er fastlagt i henhold til artikel 71e, stk. 2. Det gennemsnitlige antal hektar på nationalt plan og antallet af hektar på regionalt plan fastsættes af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2, på grundlag af de oplysninger, de nye medlemsstater indsender.

3. Inden for den grænse, der fastsættes for den pågældende region i henhold til stk. 2, skal en landbruger kunne benytte valgmuligheden i stk. 1:

4. Inden for det tilbageværende antal hektar, der er til rådighed efter anvendelsen af stk. 3, har landbrugerne tilladelse til at producere de produkter, der er omhandlet i stk. 1, på et andet antal hektar end det antal, der er omfattet af stk. 3, inden for det antal hektar, de anvender til produktion af de i stk. 1 nævnte produkter i 2004 og/eller 2005, og landbrugere, der allerede i 2004 producerede de pågældende produkter inden for det antal hektar, der blev anvendt i 2004, skal i den forbindelse have fortrinsret.

Ved anvendelse af artikel 71 eller artikel 143b erstattes årstallene 2004 og 2005 af henholdsvis året forud for året for enkeltbetalingsordningens anvendelse og året for selve anvendelsen.

5. Til fastsættelsen af de individuelle grænser, der er nævnt i stk. 3 og 4, anvender de nye medlemsstater landbrugerens individuelle data, når sådanne data foreligger, eller anden dokumentation fra landbrugeren, som de finder tilfredsstillende.

6. Det antal hektar, der er givet tilladelse til i henhold til stk. 3 og 4, må under ingen omstændigheder være større end antallet af støtteberettigede hektar, jf. artikel 44, stk. 2, som landbrugeren har anmeldt i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.

7. Tilladelsen skal i den pågældende region anvendes sammen med den tilsvarende betalingsrettighed.

8. Den i artikel 60 omhandlede rapport skal også vedrøre gennemførelsen i de nye medlemsstater.

De nye medlemsstater kan også efter objektive kriterier og inden for rammerne af det regionale loft eller en del heraf fastsætte forskellige enhedsværdier for de rettigheder, der skal tildeles de i artikel 71f, stk. 1, omhandlede landbrugere, for så vidt angår hektar, der er udlagt som græsareal og identificeret som sådant pr. 30. juni 2003, og for enhver anden støtteberettiget hektar eller subsidiært for hektar, der er permanente græsarealer og identificeret som sådanne pr. 30. juni 2003, og for enhver anden støtteberettiget hektar. ►A2 For Bulgarien og Rumænien ændres henvisningen til den 30. juni 2003 til den 30. juni 2005. ◄

Fra og med 2007 inkluderes de beløb, der følger af mælkepræmien og tillægsbetalingerne i henhold til artikel 95 og 96, og som skal ydes i 2007, i enkeltbetalingsordningen.

De nye medlemsstater kan dog beslutte, at de beløb, der følger af mælkepræmierne og tillægsbetalingerne i henhold til artikel 95 og 96, helt eller delvis skal indgå i enkeltbetalingsordningen fra 2005. Rettigheder, der er fastlagt i henhold til dette stykke, ændres i overensstemmelse hermed.

Det beløb, der anvendes til fastlæggelse af rettigheder til disse betalinger, skal svare til de beløb, der skal ydes i henhold til artikel 95 og 96, beregnet på grundlag af den individuelle referencemængde for mælk, der er til rådighed på bedriften den 31. marts i det år, hvor disse betalinger helt eller delvis optages i enkeltbetalingsordningen.

1. Landbrugerne modtager en del af deres betalingsrettigheder i form at udtagningsrettigheder.

2. Antallet af udtagningsrettigheder fastlægges ved, at landbrugerens støtteberettigede areal i henhold til artikel 54, stk. 2, som anmeldes i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, multipliceres med den gældende udtagningssats.

Udtagningssatsen beregnes ved, at basissatsen for obligatorisk udtagning på 10 % multipliceres med det forhold, der i den pågældende region består mellem det regionale basisareal eller de regionale basisarealer i henhold til artikel 101, stk. 3, og det støtteberettigede areal i henhold til artikel 54, stk. 2.

3. Værdien af udtagningsrettighederne svarer til den regionale værdi for betalingsrettigheder som fastlagt i henhold til artikel 71f, stk. 1.

4. Stk. 1-3 gælder ikke for landbrugere, der anmelder et mindre antal hektar i henhold til artikel 54, stk. 2, end det antal, som ville kræves til produktion af et antal tons, der modsvarer 92 tons korn i henhold til bilag IX på grundlag af referenceudbyttet i henhold til bilag XIb, der gælder for den nye medlemsstat, hvor bedriften ligger, divideret med det i stk. 2, andet afsnit, nævnte forhold.

1. Uanset artikel 46, stk. 1, må rettigheder, der fastlægges i henhold til dette kapitel, kun overdrages inden for samme region eller mellem regioner, når rettighederne pr. hektar er de samme.

2. Senest den 1. august i det år, der går forud for enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, kan de nye medlemsstater også under iagttagelse af det generelle princip i fællesskabslovgivningen beslutte, at rettigheder, der fastlægges i henhold til dette kapitel, gradvis skal ændres i en på forhånd fastlagt takt og efter objektive kriterier.

1. Kapitel 5, afdeling 2, 3 og 4, finder anvendelse over for de nye medlemsstater på de i denne artikel fastsatte betingelser. Afdeling 4 gælder dog ikke for nye medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning i henhold til artikel 143b.

2. Henvisninger i kapitel 5, afdeling 2 og 3, til artikel 41, navnlig vedrørende de nationale lofter, betragtes som henvisninger til artikel 71c.

3. Den i artikel 64, stk. 3, nævnte rapport skal indbefatte de alternativer, der er fastsat i dette kapitel.

Uanset artikel 36 og artikel 44, stk. 2, tillader medlemsstaten, at en landbruger, der er tildelt betalinger som omhandlet i artikel 47, eller som har udøvet aktiviteter i en sektor omhandlet i artikel 47 og modtager betalingsrettigheder i overensstemmelse med artikel 71d, for hvilke den pågældende ikke har støtteberettigede hektar som defineret i artikel 44, stk. 2, i det første år af enkeltbetalingsordningens anvendelse, fraviger forpligtelsen til at have et antal støtteberettigede hektar svarende til antallet af rettigheder, hvis den pågældende opretholder mindst 50 % af den landbrugsaktivitet, der blev udøvet inden overgangen til enkeltbetalingsordningen, udtrykt i storkreaturer.

Hvis betalingsrettighederne overdrages, kan modtageren kun nyde godt af denne fravigelse, hvis samtlige betalingsrettigheder, der er omfattet af fravigelsen, overdrages.

For Malta finder stk. 2 imidlertid ikke anvendelse, og fravigelsen i henhold til stk. 1 finder anvendelse uden betingelsen om, at den pågældende opretholder mindst 50 % af den landbrugsaktivitet, der blev udøvet inden overgangen til enkeltbetalingsordningen, udtrykt i storkreaturer.

Der ydes støtte til landbrugere, der producerer hård hvede henhørende under KN-kode 1001 10 00 på de i dette kapitel fastsatte betingelser.

2. Betalingerne ydes på betingelse af, at der anvendes visse mængder certificeret frø af sorter, der i produktionsområdet anerkendes som værende af høj kvalitet til produktion af semulje eller pasta.

1. Støtten ydes til nationale basisarealer i de traditionelle produktionsområder i bilag X.

2. En medlemsstat kan underinddele sit basisareal i delbasisarealer efter objektive kriterier.

1. Såfremt der ansøges om støtte for et areal, der er større end basisarealet, nedsættes det areal pr. landbruger, for hvilket der ansøges om støtte, proportionalt det pågældende år.

2. Hvis en medlemsstat underinddeler sit basisareal i delbasisarealer, finder nedsættelsen i stk. 1 kun anvendelse på landbrugere i delbasisarealer, i det omfang deres grænse er overskredet. Denne nedsættelse skal foretages, når de arealer i delbasisarealerne, som ikke har nået deres grænse, i den pågældende medlemsstat er blevet omfordelt til delbasisarealer, hvor disse grænser er blevet overskredet.

Der ydes støtte til landbrugere, som producerer proteinafgrøder på de i dette kapitel fastsatte betingelser.

Støtten udgør 55,57 EUR pr. ha proteinafgrøder høstet efter, at de er grønmodne.

Afgrøder, der dyrkes på fuldt tilsåede arealer og i overensstemmelse med lokale normer, men som ikke når at blive grønmodne som følge af usædvanlige vejrforhold, der anerkendes af den pågældende medlemsstat, forbliver dog støtteberettigede, såfremt de pågældende arealer ikke anvendes til andre formål indtil dette vækststadium.

1. Der fastsættes et maksimalt garantiareal på 1 648 000 ha, som der kan ydes støtte for.

2. Såfremt der ansøges om støtte for et areal, der er større end det maksimale garantiareal, nedsættes det areal pr. landbruger, for hvilket der ansøges om støtte, proportionalt det pågældende år efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Der ydes støtte til landbrugere, som producerer ris henhørende under KN-kode 1006 10 på de i dette kapitel fastsatte betingelser.

1. Støtten ydes pr. hektar jord tilsået med ris og på den betingelse, at afgrøden bevares indtil mindst blomstringens begyndelse under normale vækstbetingelser.

Afgrøder, der dyrkes på fuldt tilsåede arealer og i overensstemmelse med lokale normer, men som ikke når blomstringsstadiet som følge af usædvanlige vejrforhold, der anerkendes af den pågældende medlemsstat, forbliver dog støtteberettigede, såfremt de pågældende arealer ikke anvendes til andre formål indtil dette vækststadium.

2. Støtten fastsættes til følgende beløb efter udbytterne i de berørte medlemsstater:

Der fastsættes et nationalt basisareal for hver producentmedlemsstat. For Frankrig fastsættes der imidlertid to basisarealer. Basisarealerne er følgende:

En medlemsstat kan underinddele sit basisareal i delbasisarealer efter objektive kriterier.

1. Såfremt det areal, hvorpå der dyrkes ris i en medlemsstat, i et givet år overstiger det i artikel 80 anførte basisareal, nedsættes det areal pr. landbruger, for hvilket der ansøges om støtte, proportionelt i det pågældende år.

2. Hvis en medlemsstat underinddeler sit basisareal eller -arealer i delbasisarealer, finder nedsættelsen i stk. 1 kun anvendelse på landbrugere i delbasisarealer, i det omfang deres grænse er overskredet. Denne nedsættelse skal foretages, når de arealer i delbasisarealerne, som ikke har nået deres grænse, i den pågældende medlemsstat er blevet omfordelt til delbasisarealer, hvor disse grænser er blevet overskredet.

1. Der ydes fællesskabsstøtte til landbrugere, der producerer nødder, på de i dette kapitel fastsatte betingelser.

2. Medlemsstaterne kan differentiere støtten efter produkt eller ved at øge eller mindske de nationale garantiarealer (i det følgende benævnt »NGA«), jf. artikel 84, stk. 3. I hver medlemsstat må det samlede støttebeløb, som ydes i et givet år, dog ikke overstige det loft, der er fastsat i artikel 84, stk. 1.

1. En medlemsstat yder EF-støtte inden for et loft, som beregnes ved at multiplicere antallet af hektar NGA som fastsat i stk. 3 med det gennemsnitlige støttebeløb på 120,75 EUR.

4. En medlemsstat kan underinddele sit NGA i underarealer efter objektive kriterier, særlig på regionalt niveau eller i forhold til produktionen.

Hvis en medlemsstat underinddeler sit NGA i delbasisarealer, og et eller flere delbasisarealer overskrides, nedsættes det areal pr. landbruger, for hvilket der ansøges om fællesskabsstøtte, proportionelt i det pågældende år for landbrugere i delbasisarealet, såfremt deres grænse er overskredet. Nedsættelsen skal foretages, når de arealer i delbasisarealet, som ikke har nået deres grænse, i den pågældende medlemsstat er blevet omfordelt til delbasisarealer, hvor disse grænser er blevet overskredet.

1. Udbetalingen af fællesskabsstøtten er betinget af især en mindste arealstørrelse og trætæthed.

2. Arealer omfattet af forbedringsplaner som omhandlet i artikel 14b i Rådets forordning (EØF) nr. 1035/72 af 18. maj 1972 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager ( 31 ) bliver berettigede til støtte under denne ordning den 1. januar året efter det år, i hvilket forbedringsplanen udløb.

3. Medlemsstaterne kan gøre ydelsen af fællesskabsstøtte betinget af, at landbrugerne er medlem af en producentorganisation, der er anerkendt efter artikel 11 eller 14 i forordning (EF) nr. 2200/96.

4. Hvis bestemmelsen i stk. 3 anvendes, kan medlemsstaterne beslutte, at udbetalingen af støtten i stk. 1 skal ske til en producentorganisation på medlemmernes vegne. Det støttebeløb, som producentorganisationen modtager, udbetales til medlemmerne. Medlemsstaterne kan dog tillade, at en producentorganisation som kompensation for de tjenester, der ydes medlemmerne, fratrækker højst 1 % i EF-støtten.

1. Medlemsstaterne kan som supplement til fællesskabsstøtten yde national støtte indtil et maksimumsbeløb på 120,75 EUR pr. ha pr. år.

2. Den nationale støtte kan kun ydes for arealer, der modtager fællesskabsstøtte.

3. Medlemsstaterne kan gøre ydelsen af national støtte betinget af, at landbrugerne er medlem af en producentorganisation, der er anerkendt efter artikel 11 eller 14 i forordning (EF) nr. 2200/96.

Der ydes en støtte på 45 EUR pr. ha pr. år for arealer, der er tilsået med energiafgrøder, som anvendes på de i dette kapitel fastsatte betingelser.

Ved »energiafgrøder« forstås afgrøder, der i hovedsagen leveres til produktion af følgende energiprodukter:

Artikel 143a og 143c finder ikke anvendelse på støtten til energiafgrøder i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 1. januar 2007.

1. Der fastsættes et maksimalt garantiareal på 2 000 000 ha, som der kan ydes støtte for.

2. Såfremt det areal, for hvilket der ansøges om støtte, overstiger det maksimale garantiareal, foretages der efter proceduren i artikel 144, stk. 2, det pågældende år en proportional nedsættelse af det areal pr. landbruger, for hvilket der ansøges om støtte.

Der ydes kun støtte for arealer, hvor produktionen er omfattet af en kontrakt mellem landbrugeren og forarbejdningsindustrien eller af en kontrakt mellem landbrugeren og den person, som afhenter produkterne, medmindre landbrugeren selv foretager forarbejdningen på bedriften.

Arealer, for hvilke der er ansøgt om en energiafgrødeordning, kan ikke medregnes som udtaget med henblik på udtagningsforpligtelsen i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1251/1999 og i artikel 54, stk. 2, artikel 63, stk. 2, artikel 71j og artikel 107, stk. 1, i denne forordning.

Medlemsstaterne bemyndiges til at udbetale national støtte på op til 50 % af omkostningerne ved at etablere vedvarende afgrøder på de arealer, for hvilke der er indgivet ansøgning om støtte til energiafgrøder.

Der kan tilføjes eller fjernes produkter i artikel 87 efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2006 Rådet en rapport om gennemførelsen af ordningen, eventuelt ledsaget af forslag under hensyntagen til gennemførelsen af EU-biobrændstofinitiativet.

Der fastsættes en støtte til landbrugere, som producerer kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse. Støttebeløbet gælder for den mængde kartofler, der er nødvendig til fremstilling af en ton stivelse. Det udgør

Støtten udbetales kun for den mængde kartofler, der er omfattet af en dyrkningskontrakt mellem kartoffelproducenten og stivelsesfabrikanten inden for den kvote, virksomheden har fået tildelt, jf. artikel 2, stk. 2 eller 4, i forordning (EF) nr. 1868/94.

1. Fra 2004 til 2007 har mælkeproducenterne ret til en mælkepræmie. Den ydes pr. kalenderår, pr. bedrift og pr. ton individuel referencemængde, der er berettiget til præmie, og som er til rådighed på bedriften.

2. Uanset stk. 3 og nedsættelser, der følger af anvendelsen af stk. 4, multipliceres den individuelle referencemængde for mælk, der er til rådighed på bedriften den 31. marts i det pågældende kalenderår, udtrykt i tons med:

For Polen og Slovenien multipliceres mælkepræmien pr. ton for 2004 med den foreløbige individuelle referencemængde, der er til rådighed på bedriften den 1. maj 2004.

3. Individuelle referencemængder, der midlertidigt er blevet overført i henhold til artikel 6 i Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 af 28. december 1992 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter ( 33 ) eller artikel 16 i forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om indførelse af en afgift i mejerisektoren ( 34 ) den 31. marts i det pågældende kalenderår, anses for at være til rådighed på modtagerens bedrift for dette kalenderår.

4. Ved anvendelsen af stk. 2 gælder følgende: Hvis summen af alle individuelle referencemængder i en medlemsstat den 31. marts i et kalenderår overstiger summen af de tilsvarende samlede mængder for tolvmånedersperioden 1999/2000 i den pågældende medlemsstat i henhold til bilag I til forordning (EØF) nr. 3950/92, træffer den pågældende medlemsstat på grundlag af objektive kriterier de nødvendige foranstaltninger til at nedsætte de individuelle referencemængder, der er berettiget til præmie på sit område for det pågældende kalenderår i overensstemmelse hermed.

For Tyskland og Østrig er det loft, der fastsættes på basis af referencemængderne for tolvmånedersperioden 1999/2000, dog på henholdsvis 27 863 827,288 og 2 750 389,712 tons.

For Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet er de samlede mængder, der er nævnt i første afsnit, fastsat i tabel f) i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 ( 35 ).

For Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet er den tolvmåneders periode, der er nævnt i første afsnit, 2004/2005.

For Bulgarien og Rumænien findes de samlede mængder, der er omhandlet i første afsnit, i bilag I, tabel f), til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003, og de tages op til revision i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, sjette afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003.

1. Fra 2004 til 2007 yder medlemsstaterne hvert år tillægsbetalinger til producenterne på deres område inden for de årlige samlede beløb, der er anført i stk. 2. Disse betalinger foretages efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af producenterne, og markedsforstyrrelser og konkurrenceforvridninger undgås. Endvidere må sådanne betalinger ikke være forbundet med udsving i markedspriserne.

Præmiesupplementer må kun ydes som et tillægsbeløb til præmien i henhold til artikel 95, stk. 2.

I de nye medlemsstater anvendes de samlede beløb i henhold til den plan for stigninger, der omhandles i artikel 143a.

Med henblik på dette kapitel finder definitionen af »producent« i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1788/2003 anvendelse.

Hvis artikel 70 finder anvendelse, skal der i Finland og i Sverige nord for 62. breddegrad, og i nogle tilstødende områder med tilsvarende klimatiske forhold, der gør det særlig vanskeligt at drive landbrug, til landbrugere, der producerer korn, oliefrø, hørfrø og hør og hamp bestemt til fiberproduktion, ydes en særlig støtte på 24 EUR/t multipliceret med det udbytte, der er fastlagt i regionaliseringsplanen for den pågældende region, inden for et loft, som fastsættes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, svarende til den andel, som denne støtte udgør af det loft, der er omhandlet i artikel 41.

Hvis den samlede støtte, som der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, reduceres støtten pr. landbruger forholdsmæssigt i det pågældende år.

1. Finder artikel 70 anvendelse, yder medlemsstaterne hvert år den i bilag XI fastsatte støtte til produktionen af basisfrø eller certificerede frø af en eller flere af de arter, der er anført i bilag XI.

2. Anvendes det areal, der er godkendt til certificering, og for hvilket der ansøges om støtte til frø, også til at ansøge om støtte efter enkeltbetalingsordningen, reduceres støtten til frø, bortset fra frø af de arter, der er anført i bilag XI, nr. 1 og 2, med det støttebeløb, der efter enkeltbetalingsordningen vil blive ydet for det pågældende areal i et givet år, idet støtten til frø dog ikke kan blive mindre end nul.

3. Den støtte, som der ansøges om, må ikke overstige et loft, som fastsættes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, svarende til den andel, som frøstøtten for den pågældende art udgør af det nationale loft, der er omhandlet i artikel 41. For de nye medlemsstater svarer dette loft dog til de beløb, der er anført i bilag XIa.

Når den samlede støtte, som der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, reduceres støtten pr. landbruger forholdsmæssigt i det pågældende år.

4. De forskellige arter af Cannabis, som der kan udbetales støtte til i henhold til denne artikel, fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

1. Finder artikel 66 anvendelse, yder medlemsstaterne på de vilkår, der fastlægges i dette kapitel, medmindre andet er bestemt, landbrugere, der producerer markafgrøder, den støtte, som den pågældende medlemsstat vælger i overensstemmelse med nævnte artikel.

3. I medlemsstater, hvor majs ikke er en traditionel afgrøde, kan græsensilage gøres berettiget til arealstøtte for markafgrøder på samme vilkår som dem, der gælder for markafgrøder.

Arealbetalingen ydes for det areal, hvor der dyrkes markafgrøder, eller som er udtaget i overensstemmelse med artikel 107, og som ikke overstiger det regionale basisareals eller de regionale basisarealers samlede antal hektar som fastsat i bilag VI til Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999 ( 36 ) under hensyntagen til anvendelsen af forordning (EF) nr. 1017/94.

Det eller de regionale basisarealer i de nye medlemsstater fastsættes dog af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2, og inden for de nationale basisarealer, der er opført i bilag XIb.

En region betyder i denne forbindelse en medlemsstat eller en region i medlemsstaten, alt efter den pågældende medlemsstats valg. Finder artikel 66 anvendelse, reduceres det eller de areal(er), der er fastsat i bilag VI i forordning (EF) nr. 2316/1999, med det antal hektar, der svarer til udtagningsrettighederne i henhold til artikel 53 og artikel 63, stk. 2 i nærværende forordning, i den pågældende region.

1. Hvis det samlede areal, for hvilket der ansøges om betaling under ordningen for markafgrøder, herunder det under ordningen udtagne areal, hvis artikel 71 finder anvendelse, overstiger basisarealet, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af den enkelte landbrugers støtteberettigede areal for alle de betalinger, der i den pågældende region i samme produktionsår ►C1 ydes i henhold til dette kapitel. ◄

2. Summen af betalinger, som der ansøges om, må ikke overstige det loft, som fastsættes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2. Hvis den samlede støtte, som der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, reduceres støtten pr. landbruger forholdsmæssigt i det pågældende år.

3. Hvis artikel 71 finder anvendelse, medtages arealer, for hvilke der ikke ansøges om betaling efter nærværende kapitel, men som anvendes som grundlag for en ansøgning om støtte i henhold til kapitel 12, også ved beregningen af det samlede areal, for hvilket der er ansøgt om betaling.

4. Hvis en medlemsstat lader græsensilage omfatte af arealbetalingen for markafgrøder, fastlægges der et særskilt basisareal. Hvis basisarealet for markafgrøder ikke nås i løbet af et produktionsår, kan de resterende hektar for samme produktionsår udloddes til det tilsvarende basisareal.

5. Hvis en medlemsstat har valgt at fastlægge et eller flere nationale basisarealer, kan den underopdele hvert af disse i delbasisarealer på grundlag af objektive kriterier, der skal fastlægges af medlemsstaten.

Med henblik på dette stykke skal basisarealerne »Secano« og »Regadío« betragtes som nationale basisarealer.

Hvis et nationalt basisareal overskrides, kan den pågældende medlemsstat efter objektive kriterier helt eller delvis koncentrere de foranstaltninger, der finder anvendelse ifølge stk. 1, på de delbasisarealer, for hvilke der er konstateret en overskridelse.

Medlemsstater, der har valgt at anvende den mulighed, der er nævnt i dette stykke, underretter senest den 15. september landbrugerne og Kommissionen om deres valg og om de nærmere bestemmelser for anvendelsen.

Den regionaliseringsplan, som fastlægges af medlemsstaterne i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1251/1999, finder anvendelse.

Alternativt gælder det for nye medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, jf. artikel 143b, i 2004 og vælger at anvende artikel 66, at regionaliseringsplanen fastlægges efter objektive kriterier senest den 1. august i den generelle arealbetalingsordnings sidste anvendelsesår. I disse tilfælde må de samlede regionale basisarealer og det vejede gennemsnitlige referenceudbytte i regionerne ikke overskride lofterne over det nationale basisareal og referenceudbytte i bilag XIb. ►A2 For Bulgarien og Rumænien er det dog en betingelse for at anvende dette afsnit, at arealbetalingsordningen anvendes i 2007, og at artikel 66 bringes i anvendelse. ◄

De pågældende medlemsstater kan på anmodning fra Kommissionen eller på eget initiativ revidere regionaliseringsplanen på grundlag af objektive kriterier.

1. Arealbetalingen beregnes ved at multiplicere grundbeløbet pr. ton med det gennemsnitlige kornudbytte, der er fastsat i regionaliseringsplanen for den pågældende region.

2. Den i stk. 1 nævnte beregning foretages ved anvendelse af det gennemsnitlige kornudbytte. Hvis majs behandles særskilt, anvendes »majsudbyttet« dog for majs og udbyttet for »andre kornarter end majs« for korn, oliefrø og hørfrø samt hør og hamp bestemt til fiberproduktion.

3. Grundbeløbet for markafgrøder og, hvis artikel 71 finder anvendelse, for arealudtagning fastsættes til 63,00 EUR/t for produktionsåret 2005/2006 og fremefter.

for det areal, hvor der dyrkes hård hvede i de traditionelle produktionsregioner, der er nævnt i bilag X under iagttagelse af følgende lofter:

2. Hvis summen af de arealer, for hvilke der ansøges om supplement til arealbetalingen, i et produktionsår overstiger det loft, der er anført ovenfor, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af det areal pr. landbruger, som supplementet kan betales for.

Medlemsstaterne kan dog under iagttagelse af de i stk. 1 fastsatte lofter pr. medlemsstat fordele de i nævnte stykke anførte arealer mellem de produktionsområder, der er anført i bilag X, eller for EF i dets sammensætning pr. 30. april 2004 om nødvendigt mellem produktionsregionerne som omhandlet i regionaliseringsplanen efter produktionen af hård hvede i perioden 1993–1997. Hvis i dette tilfælde summen af de arealer i en region, for hvilke der ansøges om et supplement til arealbetalingen, i et produktionsår overstiger det tilsvarende regionale loft, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af det areal pr. landbruger, som supplementet kan betales for. Nedsættelsen foretages, når der inden for en medlemsstat er foretaget en omfordeling af arealer fra regioner, som ikke har nået deres regionale loft, til regioner, som har overskredet dette loft.

3. I andre regioner end de i bilag X nævnte med en veletableret produktion af hård hvede ydes der en særlig støtte på 46 EUR/ha for produktionsåret 2005/06 for et areal på højst følgende antal hektar:

For så vidt angår hør og hamp bestemt til fiberproduktion foretages arealbetalingen først — afhængigt af omstændighederne — når kontrakten er indgået, eller der er givet tilsagn, jf. artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1673/2000.

For hamp bestemt til fiberproduktion foretages arealbetalingen også under de vilkår, som fastlægges i artikel 52.

1. Hvis artikel 71 finder anvendelse, er landbrugere, der ansøger om arealbetaling, forpligtet til at udtage en del af arealet på deres bedrift af produktionen, og får en godtgørelse for denne forpligtelse.

2. Udtagningsforpligtelsen for den enkelte landbruger, der ansøger om arealbetaling, fastsættes som en andel af det areal med markafgrøder, for hvilket vedkommende har indgivet ansøgning, og denne andel udtages i henhold til dette kapitel.

Grundsatsen for den obligatoriske udtagningsforpligtelse fastsættes til 10 % for produktionsårene 2005/2006 og 2006/2007.

Medlemsstaterne bemyndiges til at udbetale national støtte på op til 50 % procent af de udgifter, der er forbundet med overgang til flerårige afgrøder til biomasseproduktion på udtagne arealer.

4. Den mængde af biprodukter til konsum eller foderbrug, der vil kunne opstå ved dyrkning af oliefrø på arealer, der er udtaget efter stk. 3, første led, skal tages i betragtning for så vidt angår overholdelsen af grænsen på 1 mio. metriske tons, jf. artikel 56, stk. 3.

5. Hvis der er fastsat forskellige udbytter for vandede og ikke-vandede arealer, finder betalingen for udtagning af ikke-vandede arealer anvendelse.

6. Landbrugere kan få udtagningsbetalingen for frivillig udtagning af arealer, der overstiger deres forpligtelse. Medlemsstaterne skal tillade landmændene at udtage op til mindst 10 % af det areal med markafgrøder, for hvilket der indgives ansøgning, og som udtages i henhold til denne artikel. En medlemsstat kan fastsætte højere procentsatser, der er afpasset efter de særlige forhold og sikrer en tilstrækkelig udnyttelse af landbrugsarealerne. Hvis artikel 65 finder anvendelse, finder dette stykke anvendelse efter detaljerede regler, som Kommissionen skal vedtage efter fremgangsmåden i artikel 144, stk. 2.

7. Landbrugere, der ansøger om betaling for et areal, der ikke er større end det areal, der på grundlag af de for den pågældende region fastlagte udbytter er nødvendigt til produktion af 92 tons korn, er ikke omfattet af udtagningsforpligtelsen. Bestemmelserne i stk. 6 finder anvendelse på disse landbrugere.

som følge af en ansøgning, der er indgivet efter den 28. juni 1995, medregnes ved det jordudtagningskrav, der er omhandlet i stk. 1, op til den grænse pr. bedrift, som den pågældende medlemsstat måtte have fastsat. Der må kun fastsættes en sådan grænse i det omfang, det er nødvendigt for at undgå, at en uforholdsmæssig stor del af det disponible fællesskabsbudget for den pågældende ordning koncentreres om et lille antal bedrifter.

For disse arealer ydes den i artikel 104 nævnte arealbetaling ikke, og støtten i henhold til artikel 24, stk. 1, eller artikel 31, stk. 1, andet led, i forordning (EF) nr. 1257/1999 begrænses til et beløb, som højst er lig med arealbetalingerne for udtagning som anført i artikel 104 i nærværende forordning.

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at lade ordningen i dette afsnit gælde for en ny ansøger i en region, hvor der er stadig risiko for en betydelig overskridelse af det regionale basisareal.

9. De udtagne arealer skal have en størrelse på mindst 0,1 ha og være mindst 10 meter brede. Medlemsstaterne kan af behørigt begrundede miljømæssige årsager acceptere en bredde på mindst 5 meter og en størrelse på mindst 0,05 ha.

Ansøgninger om betalinger kan ikke indgives for arealer, der på den dato, der er fastsat for ansøgningerne om arealstøtte for 2003, var permanente græsarealer, anvendtes til flerårige afgrøder eller henlå som skovarealer eller arealer med ikke landbrugsmæssig udnyttelse.

For de nye medlemsstater kan ansøgninger om betalinger ikke indgives for arealer, der pr. 30. juni 2003 var permanente græsarealer, anvendtes til flerårige afgrøder eller henlå som skovarealer eller arealer med ikke landbrugsmæssig udnyttelse. ►A2 For Bulgarien og Rumænien kan ansøgninger om betalinger dog ikke indgives for arealer, der pr. 30. juni 2005 var permanente græsarealer, blev anvendt til flerårige afgrøder eller henlå som skovarealer eller arealer med ikke landbrugsmæssig udnyttelse. ◄

Medlemsstaterne kan på betingelser, der skal fastlægges nærmere efter proceduren i artikel 144, stk. 2, fravige stk. 1 eller 2 i denne artikel under forudsætning af, at de træffer foranstaltninger til at undgå, at sådanne undtagelser medfører en betydelig forøgelse af det samlede støtteberettigede landbrugsareal.

For at kunne opnå arealbetalingen skal landbrugeren senest den 31. maj forud for høsten have sået frøene og senest den 15. maj have indgivet en ansøgning.

Gennemførelsesbestemmelserne til dette kapitel vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2, især gennemførelsesbestemmelserne vedrørende:

Der ydes støtte til landbrugere, som producerer bomuld henhørende under KN-kode 5201 00, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

1. Støtten ydes pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. For at være støtteberettiget skal arealet høre til landbrugsarealer, som medlemsstaten har godkendt til bomuldsproduktion, være tilsået med godkendte sorter og mindst plejes, indtil frøkapslen åbner sig under normale vækstforhold.

Hvis bomulden ikke når det stadium, hvor frøkapslen åbner sig, som følge af usædvanlige vejrforhold, der af medlemsstaten anerkendes som sådanne, er arealer, som fuldt ud er tilsået med bomuld, dog stadig berettigede til støtte, hvis de pågældende arealer indtil dette stadium ikke er blevet anvendt til andre formål end til bomuldsproduktion.

2. Medlemsstaterne godkender de i stk. 1 nævnte arealer og sorter i henhold til de gennemførelsesbestemmelser og betingelser, der vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

3. Hvis det støtteberettigede bomuldsareal i en given medlemsstat og i et givet år overstiger basisarealet i henhold til stk. 1, nedsættes den i stk. 2 nævnte støtte for denne medlemsstat proportionalt med overskridelsen af basisarealet.

For Grækenland anvendes den proportionale nedsættelse dog for det støttebeløb, som er fastsat for den del af det nationale basisareal, som består af de 70 000 ha, for at overholde det samlede beløb på 202,2 mio. EUR.

4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

1. I dette kapitel forstås ved en »godkendt brancheorganisation« en retlig enhed, der består af bomuldsproducerende landbrugere og mindst én egreneringsvirksomhed, og navnlig har til formål at forsyne egreneringsvirksomheden med ikke-egreneret bomuld af egnet kvalitet. Den medlemsstat, på hvis område egreneringsvirksomhederne er etableret, godkender de organisationer, der overholder de kriterier, som skal vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

1. Den godkendte brancheorganisation kan beslutte, at højst halvdelen af den samlede støtte, som dens landbrugermedlemmer er berettiget til på grundlag af de støtteberettigede arealer, jf. artikel 110b, stk. 1, gradueres efter en skala, som den fastsætter.

2. Den i stk. 1 nævnte skala skal godkendes af medlemsstaten og skal opfylde de kriterier, der vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2. Disse kriterier vedrører navnlig kvaliteten af den ikke-egrenerede bomuld, der skal leveres, under hensyntagen til de miljømæssige og økonomiske betingelser i de pågældende områder.

1. Støtten pr. støtteberettiget hektar ydes til landbrugerne i henhold til artikel 110c.

2. Til landbrugere, der er medlemmer af en godkendt brancheorganisation, ydes en støtte pr. støtteberettiget hektar i henhold til artikel 110c forhøjet med et beløb på 10 EUR. I tilfælde af graduering ydes støtten pr. støtteberettiget hektar dog i henhold til artikel 110c justeret i henhold til artikel 110e, stk. 1. Det justerede beløb forhøjes med et beløb på 10 EUR.

Der ydes støtte til landbrugerne som et bidrag til plejen af olivenplantager af miljømæssig eller samfundsmæssig værdi på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

1. Støtten til olivenplantager ydes pr. GIS-ha oliven. En GIS-ha oliven er den arealenhed, der anvendes i en fælles metode, som skal fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2, på grundlag af oplysninger fra det geografiske informationssystem for oliven, der er nævnt i artikel 20, stk. 2.

2. Inden for de maksimumsbeløb, der er fastsat i stk. 3, og efter fradrag af det beløb, der tilbageholdes i henhold til stk. 4, fastsætter medlemsstaterne en støtte pr. GIS-ha oliven for højst fem kategorier olivenplantageområder.

Disse kategorier fastlægges efter en fælles rammeordning for miljømæssige og samfundsmæssige kriterier, herunder aspekter, som navnlig vedrører landskaber og samfundsmæssige traditioner, som vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2. I denne forbindelse lægges der særlig vægt på plejen af olivenplantager i marginalområder.

3. I tilfælde af anvendelse af koefficienten 0,4 som følge af anvendelsen af koefficienten 0,6 som fastsat i bilag VII (H) er maksimumsbeløbet for støtte i henhold til stk. 2 følgende:

Medlemsstaterne fordeler maksimumsbeløbet mellem de forskellige kategorier efter objektive kriterier og på en ikke-diskriminerende måde. For hver kategori må støtten pr. GIS-ha oliven højst svare til, men må ikke overstige omkostningerne ved træernes pleje, eksklusive høstomkostningerne.

Hvis medlemsstaterne beslutter at anvende en lavere koefficient end 0,4, tilpasses det maksimale støttebeløb, jf. ovennævnte tabel, samt bilag VIII og VIIIa efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Maksimumsbeløbene for Cypern og Malta er foreløbige. De kan blive revideret i 2005 efter indførelsen af det geografiske informationssystem omhandlet i artikel 20, stk. 2, i overensstemmelse med den i artikel 144, stk. 2, omhandlede procedure, med henblik på at tilpasse de cypriotiske og maltesiske maksimumsbeløb i overensstemmelse hermed.

4. Medlemsstaterne kan tilbageholde op til 10 % af de beløb, der er nævnt i stk. 3, for at sikre EF-finansiering af de arbejdsprogrammer, som opstilles af godkendte erhvervsorganisationer i henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 865/2004 af 29. april 2004 om den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven ( 37 ).

Hvis en medlemsstat beslutter at anvende en højere koefficient end 0,6 som fastsat i bilag VII (H), kan den dog tilbageholde højst 10 % af den del af det nationale loft, jf. artikel 41, der omfatter olivenolie, for at sikre EF-finansiering af de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i første afsnit. Maksimumsbeløbet fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

For høstårene 2006, 2007, 2008 og 2009 kan der ydes støtte til landbrugere, som producerer råtobak henhørende under KN-kode 2401, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

Støtten ydes til landbrugere, som i kalenderåret 2000, 2001 og 2002 fik udbetalt tobakspræmie i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2075/92, og til landbrugere, der fik tildelt tobaksproduktionskvoter i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2005. For at få udbetalt støtten skal følgende betingelser være opfyldt:

1. I tilfælde af anvendelse af en koefficient på 0,6, som følge af anvendelsen af koefficienten 0,4 som fastlagt i bilag VII (I), er maksimumsbeløbet for den samlede støtte, herunder de beløb, der skal overføres til Fællesskabsfonden for Tobak, jf. artikel 110m, som følger:

Hvis medlemsstaterne beslutter at anvende en lavere koefficient end 0,6, tilpasses det maksimale støttebeløb, jf. ovennævnte tabel, samt bilag VIII efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Et beløb svarende til 4 % for kalenderåret 2006 og 5 % for kalenderåret 2007 af den støtte, der ydes i henhold til dette kapitel, tjener til finansiering af oplysningskampagner, der tilrettelægges af Fællesskabsfonden for Tobak, jf. artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2075/92.

Der ydes støtte til landbrugere, som producerer humle henhørende under KN-kode 1210, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

1. Hvis artikel 71 finder anvendelse, kan landbrugerne være berettigede til en overgangsbetaling for sukker for 2006. Den ydes inden for grænserne af de beløb, der er fastsat i bilag VII, punkt K.

2. Med forbehold af artikel 71, stk. 2, fastsættes beløbet for overgangsbetalingen for sukker for hver landbruger af medlemsstaterne på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier som f.eks.:

og med hensyn til en repræsentativ periode, der kan variere for de enkelte produkter, på et eller flere af produktionsårene 2004/05, 2005/06 og 2006/07, som fastlægges af medlemsstaterne inden den 30. april 2006.

Hvis den repræsentative periode omfatter produktionsåret 2006/07, erstattes dette produktionsår dog med produktionsåret 2005/06 for landbrugere, som er berørt af et afkald på kvoten i produktionsåret 2006/07 som omhandlet i artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet ( 40 ).

Hvis produktionsåret 2006/07 vælges, erstattes henvisningerne til artikel 19 i forordning (EF) nr. 1260/2001 i første afsnit med henvisninger til artikel 6 i forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker ( 41 ).

3. Artikel 143a og 143c finder ikke anvendelse på overgangsbetalingen for sukker.

1. I de medlemsstater, der har ydet omstruktureringsstøtte som omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 320/2006 for mindst 50 % af den sukkerkvote, der pr. 20. februar 2006 er fastsat i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006, ydes der fællesskabsstøtte til sukkerroe- og sukkerrørproducenter.

2. Støtten ydes for højst fem på hinanden følgende år fra det produktionsår, hvor den i stk. 1 nævnte tærskel på 50 % er nået, dog senest for produktionsåret 2013/14.

Støtten ydes for den mængde kvotesukker, der fremstilles af sukkerroer eller sukkerrør, som er leveret i henhold til kontrakter indgået i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 318/2006.

Støtten udtrykkes pr. ton hvidt sukker af standardkvalitet. Støttebeløbet er lig halvdelen af det beløb, der opnås ved at dividere beløbet for det loft, som er nævnt i bilag VII, punkt K, nr. 2), for den berørte medlemsstat for det tilsvarende år med den samlede sukker- og inulinsirupkvote, der pr. 20. februar 2006 er fastsat i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006.

Artikel 143a og 143c finder ikke anvendelse på støtten til sukkerroe- og sukkerrørsproducenter.

Hvis artikel 66 finder anvendelse, yder medlemsstaterne hvert år præmier eller tillægsbetalinger til landbrugere, der opdrætter får og geder på de betingelser, der fastlægges i dette kapitel, medmindre andet er fastsat.

1. En landbruger, som holder moderfår på sin bedrift, kan efter ansøgning få udbetalt en præmie herfor (moderfårspræmie).

2. En landbruger, som holder modergeder på sin bedrift, kan efter ansøgning få udbetalt en præmie herfor (gedepræmie). Denne præmie ydes til landbrugere i bestemte områder, hvor produktionen opfylder følgende to kriterier:

Der udarbejdes en liste over sådanne områder efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

3. Moderfårspræmien og gedepræmien ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberettiget dyr, kalenderår og landbruger inden for individuelle lofter. Medlemsstaten fastsætter den nedre grænse for det antal dyr, der kræves for en præmieansøgning. Den nedre grænse må ikke være under 10 eller over 50.

4. Præmien for hvert moderfår er på 21 EUR. For landbrugere, der afsætter fåremælk eller fåremælksprodukter, er præmien pr. moderfår dog 16,8 EUR.

1. Der udbetales en tillægspræmie til landbrugere i områder, hvor fåre- eller gedehold udgør en traditionel aktivitet eller bidrager væsentligt til økonomien i landdistrikterne. Medlemsstaterne fastlægger disse områder. Under alle omstændigheder ydes tillægspræmien kun til landbrugere, hvis bedrift for mindst 50 % af det udnyttede landbrugsareals vedkommende er beliggende i ugunstigt stillede områder som fastlagt i forordning (EF) nr. 1257/1999.

2. Tillægspræmien ydes også til landbrugere, der foretager græsningsskifte, forudsat at

3. Tillægspræmien er på 7 EUR pr. moderfår og pr. moderged. Tillægspræmien ydes på samme betingelser som dem, der er fastsat for moderfårspræmien og gedepræmien.

1. Præmien udbetales til landbrugere på grundlag af det antal moderfår og/eller -geder, der holdes på bedriften i en minimumsperiode, der fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

2. Når forordning (EF) nr. 21/2004 træder i kraft, skal etdyr identificeres og registreres efter disse regler for at blivepræmieberettiget.

1. Den 1. januar 2005 er en landbrugers individuelle loft, som omhandlet i artikel 113, stk. 3, lig med det antal præmierettigheder, den pågældende rådede over den 31. december 2004 ifølge de relevante EF-regler.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at summen af præmierettigheder på deres område ikke overstiger de nationale lofter, der er anført stk. 4, og at de nationale reserver, der er nævnt i artikel 118, kan bibeholdes.

Når bortses fra de tilfælde, hvor artikel 143b finder anvendelse, tildeler de nye medlemsstater producenterne individuelle lofter og opretter de nationale reserver på grundlag af det samlede antal præmierettigheder, der er forbeholdt hver af disse nye medlemsstater i henhold til stk. 4, senest et år efter tiltrædelsesdatoen.

Efter ophøret af enkeltbetalingsordningens anvendelsesperiode, jf. artikel 143b, og når artikel 67 finder anvendelse, skal tildelingen af de individuelle lofter til producenter og oprettelsen af de nationale reserver, jf. andet afsnit, ske inden udløbet af enkeltordningens første anvendelsesår.

3. Præmierettigheder, der er blevet inddraget i henhold til en foranstaltning truffet efter stk. 2, bortfalder.

1. Når en landbruger sælger eller på anden måde overdrager sin bedrift, kan han overføre alle sine præmierettigheder til den, der overtager bedriften.

2. En landbruger kan også overføre alle eller en del af sine rettigheder til andre landbrugere uden at overdrage sin bedrift.

I tilfælde af overførsel af præmierettigheder uden overdragelse af bedriften overføres en del af disse rettigheder, der ikke må overstige 15 %, uden godtgørelse til den nationale reserve i den medlemsstat, hvor bedriften er beliggende, til gratis omfordeling.

Medlemsstaterne kan erhverve præmierettigheder fra landbrugere, der frivilligt går med til helt eller delvist at overføre deres rettigheder. Betalingen til de pågældende landbrugere for erhvervelsen af sådanne rettigheder kan i dette tilfælde foretages enten over de nationale budgetter eller efter artikel 119, stk. 2, femte led.

Medlemsstaterne kan, uanset stk. 1 og under behørigt begrundede omstændigheder, fastsætte, at overførelsen af rettigheder i forbindelse med salg eller anden overdragelse af en bedrift sker via den nationale reserve.

3. Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at præmierettigheder flyttes væk fra følsomme områder eller regioner, hvor fårehold er særligt vigtig for den lokale økonomi.

4. Medlemsstaterne kan inden en dato, som de skal fastlægge nærmere, tillade midlertidige overførsler af den del af præmierettighederne, som den landbruger, der råder over dem, ikke selv skal bruge.

2. Alle præmierettigheder, der inddrages efter artikel 117, stk. 2, eller andre EF-bestemmelser, lægges til den nationale reserve.

3. Medlemsstaterne kan inden for rammerne af deres nationale reserver udlodde præmierettigheder til landbrugere. Ved udlodningen har navnlig nytilkomne, yngre landbrugere og andre prioriterede landbrugere forrang.

1. Hvis artikel 71 finder anvendelse, foretager medlemsstaterne supplerende betalinger på årsbasis på indtil de globale beløb, der er nævnt i stk. 3 i nærværende artikel.

Medlemsstaterne kan supplere de globale beløb, der er nævnt i stk. 3, ved at nedsætte de beløb, der kan udbetales i medfør af artikel 113. Den nedsættelse af beløbene, der kan anvendes regionalt, må ikke overstige en euro.

Betalingerne finder sted på årsbasis efter objektive kriterier, herunder navnlig de relevante produktionsstrukturer og -betingelser, og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af producenterne og undgå forvridning af markeds- og konkurrencevilkårene. Desuden må disse betalinger ikke være knyttet til udsving i markedspriserne. De kan foretages på regional basis.

4. I de nye medlemsstater anvendes de samlede beløb i overensstemmelse med planen for stigninger i artikel 143a.

Summen af beløbene for hver præmie eller supplerende betaling, som der ansøges om, må ikke overstige det loft, som fastsættes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2.

Hvis den samlede støtte, som der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, reduceres støtten pr. landbruger forholdsmæssigt i det pågældende år.

Hvis artikel 68 finder anvendelse, yder medlemsstaterne på de vilkår, der fastlægges i dette kapitel, den eller de former for støtte, som den pågældende medlemsstat vælger i overensstemmelse med nævnte artikel, medmindre andet er fastsat.

1. En landbruger, som på sin bedrift holder handyr, kan efter ansøgning herom få udbetalt en særlig præmie. Præmien ydes i form af en årlig præmie pr. kalenderår og pr. bedrift inden for regionale lofter for højst 90 dyr i hver af de i stk. 2 nævnte aldersgrupper.

4. Når det samlede antal tyre i alderen fra ni måneder og stude i alderen fra ni måneder til 20 måneder, for hvilke der ansøges om præmie, og som opfylder betingelserne for ydelse af den særlige præmie, i en region overstiger det regionale loft, der er nævnt i stk. 8, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af det samlede antal præmieberettigede dyr efter stk. 2, litra a) og b), pr. landbruger for det pågældende år.

I denne artikel forstås ved »regionalt loft« det antal dyr, der i en region og i et kalenderår kan modtage den særlige præmie.

6. Medlemsstaterne kan vedtage, at den særlige præmie ydes ved dyrets slagtning. I så fald erstattes alderskriteriet i stk. 2, litra a), af en slagtet vægt på mindst 185 kg for tyre.

Det Forenede Kongerige bemyndiges til at anvende en anden ordning for ydelse af den særlige præmie i Nordirland end i resten af sit område.

kan landbrugerne efter ansøgning herom få udbetalt en tillægspræmie til den særlige præmie (sæsonpræmie). Hvis begge de ovenfor nævnte udløsende satser nås i Irland eller i Nordirland, anvendes præmien dog såvel i Irland som i Nordirland.

Ved anvendelse af denne artikel på Det Forenede Kongerige betragtes Nordirland som en særskilt enhed.

3. Hvis den i stk. 1, litra b), nævnte sats under hensyn til næstsidste punktum ikke nås, kan de medlemsstater, hvis landbrugere tidligere har modtaget sæsonpræmien, beslutte at yde denne præmie til en sats på 60 % af de beløb, der er fastsat i stk. 2.

Ved anvendelse af denne foranstaltning betragtes Irland og Nordirland som en enkelt enhed i forbindelse med beregningen af den i stk. 1, litra a), nævnte sats og dermed udbetalingen af præmien.

4. For at det kan fastslås, om de i denne artikel nævnte procentsatser er blevet overskredet, tages der hensyn til de slagtninger, der er foretaget i løbet af det år, der ligger to år forud for det år, hvor det præmieberettigede dyr blev slagtet.

1. Landbrugere, der holder ammekøer på deres bedrift, kan efter ansøgning herom få udbetalt en præmie for ammekohold (ammekopræmie). Præmien ydes i form af en årlig præmie pr. landbruger inden for individuelle lofter.

forudsat at landbrugeren i mindst seks på hinanden følgende måneder fra datoen for ansøgningens indgivelse har holdt et antal ammekøer svarende til mindst 60 % og et antal kvier svarende til højst 40 % af det antal, der er ansøgt om præmie for.

For at fastslå antallet af præmieberettigede dyr efter første afsnit, litra a) og b), fastslås det på grundlag af præmiemodtagerens individuelle referencemængde, jf. artikel 95, stk. 2, og den gennemsnitlige mælkeydelse, om køerne hører til en ammekobesætning eller en malkekvægsbesætning.

3. Landbrugernes ret til præmie begrænses af anvendelsen af et individuelt loft som omhandlet i artikel 126.

5. Hvis artikel 68, litra a), nr. i), finder anvendelse, kan medlemsstaterne yde en supplerende national ammekopræmie på op til 50 EUR pr. dyr, forudsat at dette ikke giver anledning til forskelsbehandling af opdrætterne i den pågældende medlemsstat.

For bedrifter beliggende i en region som defineret i artikel 3 og 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene ( 43 ) finansieres de første 24,15 EUR pr. dyr af denne supplerende præmie af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen.

For bedrifter beliggende på hele en medlemsstats område finansierer EUGFL, Garantisektionen, hele den supplerende præmie, hvis ammekøerne i den pågældende medlemsstat udgør mindst 30 % af det samlede antal køer, og hvis mindst 30 % af de slagtede handyr tilhører kropsbygningsklasse S og E. Enhver overskridelse af disse procentsatser fastsættes på grundlag af gennemsnittet af de to år, der går forud for det år, for hvilket præmien ydes.

6. Ved anvendelsen af denne artikel tages der kun hensyn til kvier af kødkvægracer, eller som stammer fra krydsninger med sådanne racer, og som tilhører en besætning, hvor der opdrættes kalve med henblik på kødproduktion.

1. Hver landbruger, der producerer ammekøer, ydes støtte inden for grænsen af de individuelle lofter, der er fastsat i medfør af artikel 7 i forordning (EF) nr. 1254/1999 eller stk. 2, andet afsnit.

2. Medlemsstaterne tager de fornødne skridt til at sikre, at summen af præmierettigheder på deres område ikke overstiger de nationale lofter, der er anført i stk. 5, og at de nationale reserver, der er nævnt i artikel 128, kan opretholdes.

Når bortses fra de tilfælde, hvor artikel 143b finder anvendelse, tildeler de nye medlemsstater producenterne individuelle lofter og opretter de nationale reserver på grundlag af det samlede antal præmierettigheder, der er forbeholdt hver af disse medlemsstater i henhold til stk. 5, senest et år efter tiltrædelsesdatoen.

Efter ophøret af enkeltbetalingsordningens anvendelsesperiode, jf. artikel 143b, og når artikel 68, stk. 2, litra a), nr. i), finder anvendelse, skal tildelingen af de individuelle lofter til producenter og oprettelsen af de nationale reserver, jf. andet afsnit, ske inden udløbet af enkeltordningens første anvendelsesår.

3. Hvis den i stk. 2 nævnte tilpasning kræver en nedsættelse af landbrugernes individuelle lofter, foretages nedsættelsen uden godtgørelse og fastlægges på grundlag af objektive kriterier, herunder navnlig

4. Præmierettigheder, der er blevet inddraget i henhold til foranstaltningen i stk. 2, bortfalder.

1. Når en landbruger sælger eller på anden måde overdrager sin bedrift, kan han overføre alle sine ammekopræmierettigheder til den, der overtager bedriften. Han kan også overføre alle eller en del af sine rettigheder til andre landbrugere uden at overdrage sin bedrift.

3. Medlemsstaterne kan inden en dato, som skal fastlægges nærmere, tillade midlertidige overførsler af en del af præmierettighederne, som den landbruger, der råder over dem, ikke selv anvender.

1. Hver medlemsstat skal opretholde en national reserve af ammekopræmierettigheder.

2. Alle præmierettigheder, der inddrages efter artikel 127, stk. 1, eller andre fællesskabsbestemmelser, lægges til den nationale reserve, jf. dog artikel 126, stk. 4.

3. Medlemsstaterne anvender deres nationale reserve til inden for rammerne af denne reserve navnlig at tildele præmierettigheder til nytilkommende landbrugere, yngre landbrugere og andre landbrugere med forrang.

1. Uanset artikel 125, stk. 3, kan medlemsstater, hvor over 60 % af ammekøerne og kvierne holdes i bjergområder som defineret i artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999, beslutte at forvalte ammekopræmien til kvier uafhængigt af ammekopræmien til ammekøer inden for grænserne af et separat nationalt loft, som den pågældende medlemsstat fastsætter.

Et sådant separat nationalt loft må ikke overstige 40 % af det nationale loft i den pågældende medlemsstat, som er fastsat i artikel 126, stk. 5. Dette nationale loft nedsættes med et beløb svarende til det separate nationale loft. Når det samlede antal kvier i en medlemsstat, som udøver beføjelsen i henhold til dette stykke, for hvilke der er indgivet ansøgning, og som opfylder betingelserne for ydelse af ammekopræmien, overstiger det separate nationale loft, nedsættes antallet af støtteberettigede kvier pr. landbruger i det pågældende år forholdsmæssigt.

2. Ved anvendelsen af denne artikel tages der kun hensyn til kvier af kødkvægracer, eller som stammer fra krydsninger med sådanne racer.

1. En landbruger, der holder kvæg på sin bedrift, kan efter ansøgning opfylde betingelserne for ydelse af slagtepræmie. Denne ydes inden for nationale lofter, som skal fastsættes, ved slagtning af præmieberettigede dyr eller ved udførsel af dem til et tredjeland.

3. De i stk. 1 omhandlede nationale lofter fastsættes for hver medlemsstat og separat for de to grupper dyr i litra a) og b) i stk. 1. Hvert loft skal svare til det antal dyr i de to grupper, der blev slagtet i den pågældende medlemsstat i 1995, hvortil lægges de dyr, der i samme år blev udført til tredjelande ifølge oplysninger fra Eurostat eller andre offentliggjorte, officielle statistiske oplysninger for 1995, som Kommissionen har accepteret.

4. Når det samlede antal dyr i en given medlemsstat, for hvilke der er indgivet ansøgning for en af de to dyregrupper i stk. 1, litra a) eller b), og som opfylder betingelserne for ydelse af slagtepræmien, overstiger det nationale loft for denne gruppe, nedsættes antallet af alle præmieberettigede dyr i denne gruppe pr. landbruger i det pågældende år forholdsmæssigt.

1. Hvis artikel 71 finder anvendelse, er det samlede antal dyr, for hvilke der kan ydes særlig præmie og ammekopræmie, begrænset af anvendelsen af en belægningsgrad på bedriften på 2 storkreaturer (SK) pr. hektar og kalenderår. Belægningsgraden er på 1,8 SK fra 1. januar 2003. Denne belægningsgrad udtrykkes som antallet af SK pr. grovfoderenhed, der anvendes til foder til bedriftens dyr. En landbruger fritages dog for anvendelsen af belægningsgraden, hvis det antal dyr på bedriften, der skal tages i betragtning ved fastlæggelse af belægningsgraden, ikke overstiger 15 SK.

Foderarealet omfatter arealer, der udnyttes i fællesskab, og arealer, hvor der dyrkes blandede afgrøder.

1. Hvis artikel 71 finder anvendelse, kan landbrugere, som får udbetalt særlig præmie og/eller ammekopræmie, få udbetalt et ekstensiveringsbeløb.

2. Ekstensiveringsbeløbet udgør 100 EUR for hver særlige præmie og ammekopræmie, der ydes, forudsat at belægningsgraden på bedriften i det pågældende kalenderår ikke overstiger 1,4 SK pr. ha.

Medlemsstaterne kan dog beslutte at yde ekstensiveringsbeløbet på 40 EUR ved en belægningsgrad på 1,4 SK pr. ha eller derover, men ikke over 1,8 SK pr. ha, og 80 EUR ved en belægningsgrad på mindre end 1,4 SK pr. ha.

»Græsareal« defineres af medlemsstaterne. Denne definition skal mindst omfatte det kriterium, at græsarealer er arealer, som ifølge lokale driftsmetoder er anerkendt som værende bestemt til græsning for kvæg og/eller får. Dette udelukker dog ikke blandet brug af disse arealer (græsareal, hø, græsensilage) i løbet af samme år.

4. Med forbehold af belægningsgraden i stk. 2 kan landbrugere i medlemsstater, hvor mere end 50 % af mælken produceres i bjergområder som defineret i artikel 18 i forordning (EF) nr. 1257/1999, og hvis bedrifter er beliggende i sådanne områder, modtage ekstensiveringsbeløb efter stk. 2 for malkekøer, der holdes på disse områder.

5. Efter proceduren i artikel 144, stk. 2, tilpasser Kommissionen om nødvendigt de i stk. 2 i nærværende artikel nævnte beløb, navnlig under hensyntagen til antallet af dyr, som beløbet kunne udbetales for i det foregående kalenderår.

1. Hvis artikel 71 finder anvendelse, foretager medlemsstaterne supplerende betalinger på årsbasis til landbrugerne på deres område for de globale beløb, der er anført i stk. 3 i nærværende artikel. Disse betalinger finder sted efter objektive kriterier, herunder bl.a. de relevante produktionsstrukturer og -betingelser, og navnlig på en sådan måde, at der sikres lige behandling af landbrugerne, og forvridning af markeds- og konkurrencevilkårene undgås. Desuden må disse betalinger ikke være knyttet til udsving i markedspriserne.

2. Supplerende betalinger kan finde sted i form af betalinger pr. dyr og/eller arealbetalinger.

2. Betalingerne pr. dyr kan ydes som supplerende beløb pr. slagtepræmieenhed som fastsat i artikel 130, bortset fra kalve. I de øvrige tilfælde finder betalingerne pr. dyr sted:

1. Betaling pr. dyr for handyr kan for hvert kalenderår kun ydes for et bestemt antal dyr i en medlemsstat:

Medlemsstaterne kan også fastsætte et maksimalt antal handyr pr. bedrift på nationalt eller regionalt grundlag.

Kun handyr fra en alder på otte måneder kan komme i betragtning. Hvis betalingen pr. dyr sker på slagtetidspunktet, kan medlemsstaterne beslutte at lade denne betingelse erstatte af en slagtet vægt på mindst 180 kg.

2. Betaling pr. dyr for ammekøer og kvier, som er berettiget til ammekopræmie i henhold til artikel 125, stk. 4, og artikel 129, kan kun ydes som et supplerende beløb pr. ammekopræmieenhed som fastsat i artikel 125, stk. 4.

3. Betaling pr. dyr for malkekøer kan kun ydes som beløb pr. ton præmieberettiget referencemængde, som er til rådighed på bedriften, og som skal fastsættes i overensstemmelse med artikel 95, stk. 2.

4. Betaling pr. dyr for andre kvier end de i stk. 2 omhandlede kan pr. medlemsstat og pr. kalenderår kun ydes for et antal kvier svarende til det gennemsnitlige antal slagtninger af kvier i årene 1997, 1998 og 1999 ifølge oplysninger fra Eurostat eller andre offentliggjorte, officielle statistiske oplysninger for disse år, som Kommissionen har accepteret. ►M3 For de nye medlemsstater er referenceårene 2001, 2002 og 2003. ◄

2. ►C1 Det permanente græsareal ◄ i en region, for hvilken der kan foretages arealbetalinger, må ikke overstige det relevante regionale basisareal.

De regionale basisarealer fastsættes af medlemsstaterne som det gennemsnitlige antal ha ►C1 permanent græsareal ◄ , der kunne bruges til opdræt af kvæg i årene 1995, 1996 og 1997. ►M3 For de nye medlemsstater er referenceårene 1999, 2000 og 2001. ◄

3. Arealbetalingen pr. hektar, herunder i givet fald arealbetalinger i henhold til artikel 96, må ikke overstige 350 EUR.

I de nye medlemsstater anvendes de globale beløb i henhold til artikel 133, stk. 3, og arealbetalingen pr. hektar på højst 350 EUR i henhold til artikel 136, stk. 3, i overensstemmelse med planen for stigninger i artikel 143a.

Alle ændringer i nationale ordninger for supplerende betalinger meddeles Kommissionen senest en måned efter vedtagelsen.

Direkte betalinger efter dette kapitel er betinget af, at dyrene er identificeret og registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1760/2000.

Summen af hver direkte betaling, der ansøges om efter dette kapitel, må ikke overstige et loft, som Kommissionen fastsætter i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, svarende til den andel, som hver af disse direkte betalinger udgør af loftet i artikel 41. ►M3 For de nye medlemsstater skal det loft, som Kommissionen fastsætter i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, dog svare til hver af de pågældende direkte betalingers andel af det loft, der omhandles i artikel 71c. ◄

Når den samlede støtte, der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, nedsættes støtten pr. landbruger proportionelt det pågældende år.

1. Hvis restkoncentrationer af stoffer, der er forbudt i henhold til Rådets direktiv 96/22/EF ( 44 ) eller restkoncentrationer af stoffer, der er tilladt i henhold til nævnte direktiv, men som anvendes ulovligt, i henhold til de relevante bestemmelser i Rådets direktiv 96/23/EF ( 45 ) påvises i et dyr, der tilhører en landbrugers kvægbesætning, eller hvis et ikke-tilladt stof eller produkt eller et stof eller et produkt, der er tilladt i henhold til direktiv 96/22/EF, men som opbevares ulovligt, bliver fundet i en hvilken som helst form på landbrugerens bedrift, udelukkes den pågældende landbruger for det kalenderår, hvor påvisningen er sket, fra at modtage de beløb, der er fastsat i dette kapitel.

I gentagelsestilfælde kan der alt efter overtrædelsens alvor fastsættes en udelukkelsesperiode på indtil fem år regnet fra det år, hvor det pågældende gentagelsestilfælde blev konstateret.

2. Hvis dyrenes ejer eller den, der er ansvarlig for dyrene, lægger hindringer i vejen for udførelsen af den inspektion og de prøveudtagninger, der er nødvendige for gennemførelsen, hvis de nationale overvågningsplaner for restkoncentrationer, eller når undersøgelserne og kontrollen som omhandlet i direktiv 96/23/EF gennemføres, finder sanktionerne i stk. 1 i nærværende artikel anvendelse.

Hvis artikel 71 finder anvendelse, yder de pågældende medlemsstater støtte for produktion af følgende bælgplanter:

1. Støtten ydes for produktionen af de i artikel 141 omhandlede bælgplanter for hvert produktionsår. Dette begynder den 1. juli og slutter den 30. juni.

En mark, hvortil der ansøges om hektarstøtte inden for rammerne af en ordning, som finansieres i henhold til artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1258/1999 er udelukket fra at modtage den støtte, der er omhandlet i nærværende forordning.

2. Støttebeløbet fastsættes pr. ha tilsået og høstet areal til 181 EUR/ha, jf. dog bestemmelserne i artikel 143.

Den samlede støtte, der ansøges om, må ikke overstige et loft, som Kommissionen fastsætter i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, svarende til den andel, som betalingerne til bælgplantearealet som anført i bilag VI udgør af det nationale loft i artikel 41. For de nye medlemsstater skal det loft, som Kommissionen fastsætter i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, dog svare til den andel, som betalingerne til bælgplantearealet som anført i bilag VI udgør af det nationale loft i artikel 71c.

Når den samlede støtte, der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, nedsættes støtten pr. landbruger proportionalt det pågældende år.

I de nye medlemsstater indføres der direkte betalinger efter følgende plan for stigninger udtrykt i procent af det gældende niveau for disse betalinger i Fællesskabet pr. 30. april 2004:

For Bulgarien og Rumænien indføres der dog direkte betalinger efter følgende plan for stigninger udtrykt i procent af det gældende niveau for disse betalinger i Fællesskabet pr. 30. april 2004:

1. De nye medlemsstater kan senest på tiltrædelsesdatoen beslutte at erstatte de direkte betalinger undtagen støtten til energiafgrøder, jf. afsnit IV, kapitel 5, i den i stk. 9 omtalte gyldighedsperiode med en generel arealbetaling, som skal beregnes i henhold til stk. 2.

2. Den generelle arealbetaling skal ske én gang om året. Den beregnes ved at dividere hver ny medlemsstats årlige rammebeløb, der fastsættes i henhold til stk. 3, med dens landbrugsareal, der fastsættes i henhold til stk. 4.

4. En ny medlemsstats landbrugsområde i henhold til den generelle arealbetalingsordning er den del af landets udnyttede landbrugsareal, der er holdt i god landbrugsmæssig stand pr. 30. juni 2003, uanset om det er opdyrket på denne dato, og, hvor det er relevant, tilpasset i overensstemmelse med de objektive kriterier, som den pågældende nye medlemsstat fastsætter med Kommissionens samtykke.

»Udnyttet landbrugsareal« er det samlede areal bestående af agerjord, vedvarende græsarealer, vedvarende afgrøder og køkkenhaver som fastsat af Kommissionen (EUROSTAT) af statistiske grunde.

For Bulgarien og Rumænien gælder det dog, at landbrugsområdet i henhold til den generelle arealbetalingsordning er den del af landets udnyttede landbrugsareal, der er holdt i god landbrugsmæssig stand, uanset om det er opdyrket, og, hvor det er relevant, tilpasset i overensstemmelse med de objektive kriterier, som Bulgarien eller Rumænien fastsætter med Kommissionens samtykke.

5. ►M14 Med henblik på betalinger efter den generelle arealbetalingsordning skal alle marker svarende til kriterierne i stk. 4 samt marker tilplantet med lavskov med kort omdriftstid (KN-kode ex060290 41), der er holdt i god landbrugsmæssig stand pr. 30. juni 2003, og for hvilke der er indgivet ansøgning om støtte til energiafgrøder som fastsat i artikel 88, være støtteberettiget. For Bulgarien og Rumænien skal alle marker svarende til kriterierne i stk. 4 samt marker tilplantet med lavskov med kort omdriftstid (KN-kode ex060290 41), for hvilke der er indgivet ansøgning om støtte til energiafgrøder som fastsat i artikel 88, imidlertid være støtteberettiget. ◄

Minimumsarealet pr. bedrift, for hvilket der kan ansøges om betalinger, er 0,3 ha. Imidlertid kan en ny medlemsstat på grundlag af objektive kriterier og med Kommissionens samtykke beslutte, at minimumsarealet skal være større, dog højst 1 ha.

6. Der skal ikke være pligt til at producere eller anvende produktionsfaktorerne. Dog kan landbrugere anvende den i stk. 4 omhandlede jord til et hvilket som helst landbrugsformål. Ved produktion af hamp, der falder under KN-kode 5302 10 00, gælder artikel 5a, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 ( 46 ), artikel 7b i Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999 ( 47 ) samt artikel 52, stk. 1, i nærværende forordning.

Jord, for hvilken der modtages betalinger under den generelle arealbetalingsordning, skal holdes i god landbrugsmæssig stand, der er forenelig med miljøbeskyttelse.

Fra 1. januar 2005 og indtil den 31. december 2008 kan de nye medlemsstater frit vælge, om de vil anvende artikel 3, 4, 6, 7 og 9, for så vidt som disse bestemmelser vedrører lovgivningsmæssige forvaltningskrav. Bulgarien og Rumænien kan dog frit vælge, om de vil anvende artikel 3, 4, 6, 7 og 9 indtil den 31. december 2011.

7. Hvis de generelle arealbetalinger et givet år overstiger den nye medlemsstats årlige rammebeløb, skal det nationale beløb pr. hektar, der er gældende i den pågældende nye medlemsstat, nedsættes forholdsmæssigt ved hjælp af en nedsættelseskoefficient.

8. Fællesskabets regler for det integrerede system, jf. henholdsvis Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 ( 48 ), særlig artikel 2, og afsnit II, kapitel 4, i nærværende forordning, særlig artikel 18, gælder for den generelle arealbetalingsordning i det nødvendige omfang. Følgelig skal en ny medlemsstat, der vælger denne ordning:

Anvendelsen af den generelle arealbetalingsordning påvirker på ingen måde en ny medlemsstats forpligtelser med hensyn til gennemførelsen af EF-reglerne vedrørende identifikation og registrering af dyr, jf. Rådets direktiv 92/102/EØF ( 49 ) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 ( 50 ).

9. Den generelle arealbetalingsordning skal være til rådighed for alle nye medlemsstater i en anvendelsesperiode, der løber indtil udgangen af 2010, jf. dog stk. 11. For Bulgariens og Rumæniens vedkommende skal den generelle arealbetalingsordning dog være til rådighed i en anvendelsesperiode, der løber indtil udgangen af 2011. Nye medlemsstater skal underrette Kommissionen om, at de agter at ophøre med at anvende ordningen senest den 1. august i det sidste anvendelsesår.

10. Inden udgangen af den generelle arealbetalingsordnings anvendelsesperiode skal Kommissionen vurdere, hvor langt den pågældende nye medlemsstat er nået med forberedelserne til at anvende de direkte betalinger fuldt ud.

Den nye medlemsstat skal navnlig inden udgangen af den generelle arealbetalingsordnings anvendelsesperiode have taget alle nødvendige skridt for at indføre det integrerede system som nævnt i artikel 18 for en korrekt anvendelse af de direkte betalinger i den form, der gælder til den tid.

Inden udgangen af den i litra b), omhandlede udvidede anvendelsesperiode gælder stk. 10.

Indtil udløbet af den generelle arealbetalingsordnings anvendelsesperiode som omhandlet i stk. 9 gælder procentsatsen i artikel 143a. Hvis anvendelsen af den generelle arealbetalingsordning forlænges efter 2010 i henhold til en afgørelse truffet efter første afsnit, litra b), skal den procentsats, der er fastsat i artikel 143a for 2010, gælde indtil udløbet af den generelle arealbetalingsordnings sidste anvendelsesår.

Indtil udløbet af den generelle arealbetalingsordnings femårige anvendelsesperiode (dvs. 2011) vil procentsatsen i artikel 143a, stk. 2, være gældende for Bulgarien og Rumænien. Hvis anvendelsen af den generelle arealbetalingsordning forlænges ud over nævnte dato i henhold til en afgørelse truffet efter litra b), skal den procentsats, der er fastsat i artikel 143a, stk. 2, for 2011, gælde indtil udløbet af den generelle arealbetalingsordnings sidste anvendelsesår.

12. Efter ophøret af den generelle arealbetalingsordnings anvendelsesperiode skal de direkte betalinger anvendes i henhold til de relevante EF-regler og på grundlag af de kvantitative parametre såsom basisareal, præmielofter og maksimale garantimængder, som er anført i tiltrædelsesakten ( 51 ) og efterfølgende EF-retsakter for hver direkte betaling. De procentsatser, der er fastsat i artikel 143a for de relevante år, vil derefter være gældende.

13. Nye medlemsstater underretter Kommissionen om detaljerne i de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne artikel, navnlig de foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 7.

1. ►M14 Uanset artikel 143b kan de nye medlemsstater, som anvender den generelle arealbetalingsordning, senest den 30. april 2006 beslutte for årene 2006 til 2010 at yde en særskilt sukkerbetaling til de landbrugere, der er støtteberettigede i henhold til den generelle arealbetalingsordning. ◄ ►M13 Den ydes for en repræsentativ periode, der kan variere for de enkelte produkter i et eller flere af produktionsårene 2004/05, 2005/06 og 2006/07, som medlemsstaterne fastlægger inden den 30. april 2006 på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier som f.eks.:

2. Den særskilte sukkerbetaling ydes inden for grænserne af de lofter, der er fastsat i bilag VII, punkt K.

3. Uanset stk. 2 kan hver enkelt berørt ny medlemsstat inden den 31. marts i det år, for hvilket den særskilte sukkerbetaling ydes, og på grundlag af objektive kriterier beslutte at anvende et lavere loft for den særskilte sukkerbetaling end det, der er angivet i bilag VII, punkt K. Når det samlede beløb, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, overstiger det loft. der er fastsat af den nye berørte medlemsstat, nedsættes det årlige beløb, der ydes til landbrugerne, forholdsmæssigt.

3a. For Bulgariens og Rumæniens vedkommende erstattes datoen den 31. marts, der er nævnt i stk. 3, i 2007 med den 15. februar 2007.

4. De midler, der stilles til rådighed for ydelsen af den særskilte sukkerbetaling i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, medtages ikke i det årlige rammebeløb omhandlet i artikel 143b, stk. 3. Hvis stk. 3 i nærværende artikel finder anvendelse, medtages forskellen mellem det loft, der er angivet i bilag VII, punkt K, og det loft, der faktisk anvendes, i det årlige rammebeløb omhandlet i artikel 143b, stk. 3.

5. Artikel 143a og 143c finder ikke anvendelse på den særskilte sukkerbetaling.

6. Ved arv eller forskud på arv tildeles den særskilte sukkerbetaling til den landbruger, som har arvet bedriften, forudsat at denne landbruger er støtteberettiget i henhold til den generelle arealbetalingsordning.

1. I denne artikel forstås ved »national ordning svarende til den fælles landbrugspolitik« enhver national ordning for direkte betalinger, der var gældende før de nye medlemsstaters tiltrædelsesdato, og under hvilken der blev ydet støtte til landbrugerne til produktion, som er omfattet af en af de direkte betalinger.

2. De nye medlemsstater skal med forbehold af Kommissionens tilladelse have mulighed for at supplere de direkte betalinger op til:

Til beregning af det samlede beløb, der er nævnt i første led, skal de nationale direkte betalinger og/eller komponenterne heraf svarende til EF's direkte betalinger og/eller komponenterne heraf, der er blevet lagt til grund for beregningen af de pågældende nye medlemsstaters reelle loft i henhold til artikel 64, stk. 2, artikel 70, stk. 2, og artikel 71c medregnes.

For hver af de pågældende direkte betalinger kan nye medlemsstater vælge at anvende enten mulighed a) eller b), der er omhandlet ovenfor.

Den samlede direkte støtte, som landbrugeren kan modtage efter tiltrædelsen i de nye medlemsstater under den relevante direkte betaling, herunder alle supplerende nationale direkte betalinger, må ikke overskride det niveau for direkte støtte, som han ville være berettiget til at modtage under den tilsvarende direkte betaling, som gælder for medlemsstaterne i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.

3. Cypern kan supplere den direkte støtte til en landbruger under de direkte betalinger, som er opført i bilag I, op til det samlede niveau for støtte, som han ville have været berettiget til at modtage i Cypern i 2001.

De cypriotiske myndigheder skal sikre, at den samlede direkte støtte, som landbrugeren i Cypern modtager efter tiltrædelsen under den relevante direkte betaling, herunder alle supplerende nationale direkte betalinger, under ingen omstændigheder overstiger det niveau for direkte støtte, som han ville være berettiget til at modtage i det relevante år under denne direkte betaling i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.

De samlede beløb for den supplerende nationale støtte, der ydes, skal være de beløb, der er anført i bilag XII.

Den supplerende nationale støtte skal gives med forbehold af eventuelle tilpasninger, der kan blive nødvendige på grund af udviklingen i den fælles landbrugspolitik.

4. Hvis en ny medlemsstat beslutter at anvende den generelle arealbetalingsordning, kan den pågældende nye medlemsstat yde supplerende national direkte støtte på de i stk. 5 og 8 omhandlede betingelser.

5. Det samlede beløb pr. (under)sektor for supplerende national støtte, der kan ydes i for 2004, skal, når den generelle arealbetalingsordning anvendes, begrænses ved en særlig finansiel ramme pr. (under)sektor. Denne ramme skal svare til forskellen mellem:

For 2005 og frem gælder kravet om, at ovennævnte begrænsning skal gennemføres ved hjælp af (under)sektorspecifikke finansielle rammer, ikke. De nye medlemsstater har dog fortsat ret til at anvende (under)sektorspecifikke finansielle rammer, hvis en sådan (under)sektorspecifik finansiel ramme kun vedrører:

6. Den nye medlemsstat kan på grundlag af objektive kriterier og med Kommissionens tilladelse træffe afgørelse om beløbene for den supplerende nationale støtte, der skal ydes.

8. Der kan ikke ydes supplerende nationale betalinger eller støtte til landbrugsaktiviteter, som ikke er omfattet af direkte betalinger i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.

9. Cypern kan ud over de supplerende nationale direkte betalinger yde degressiv national støtte i en overgangsperiode indtil udgangen af 2010. Denne statsstøtte kan ydes i en form, der svarer til EF-støtten, som f.eks. afkoblede betalinger.

Under hensyntagen til type og omfang af den nationale støtte, der er ydet i 2001, kan Cypern yde statsstøtte til de (under)sektorer, der er nævnt i bilag XIII, og op til de beløb, som er nævnt i dette bilag.

Statsstøtten skal gives med forbehold af eventuelle tilpasninger, der kan blive nødvendige på grund af udviklingen i den fælles landbrugspolitik. Hvis sådanne tilpasninger viser sig nødvendige, ændres støttebeløbet eller betingelserne for ydelsen heraf på grundlag af en afgørelse truffet af Kommissionen.

Cypern skal hvert år forelægge Kommissionen en rapport om gennemførelsen af statsstøtteforanstaltninger, hvori det for hver (under)sektor angives, hvilken form for støtte og hvilke beløb der er tale om.

10. Letland kan ud over de supplerende nationale direkte betalinger yde degressiv national støtte i en overgangsperiode indtil udgangen af 2008. Denne statsstøtte kan ydes i en form, der svarer til EF-støtten, som f.eks. afkoblede betalinger.

Letland kan yde statsstøtte til de (under)sektorer, der er nævnt i bilag XIV, og op til de beløb, der er nævnt i dette bilag.

Letland skal hvert år forelægge Kommissionen en rapport om gennemførelsen af statsstøtteforanstaltninger, hvori det for hver (under)sektor angives, hvilken form for støtte og hvilke beløb der er tale om.

Fra regnskabsåret 2007 skal et beløb på 22 mio. EUR, fastlagt på grundlag af gennemsnitsudgifterne til bomuld i 2000, 2001 og 2002, hvert kalenderår være til rådighed som supplerende EF-støtte til foranstaltninger i bomuldsproducerende områder som led i programmeringen af udviklingen af landdistrikterne, der finansieres gennem EUGFL, Garantisektionen, i henhold til forordning (EF) nr. 1257/1999.

Fra 2011 skal et beløb på 484 mio. EUR, svarende til 50 % af det treårige gennemsnit af hele støttebeløbet i 2000, 2001 og 2002 for støtteberettiget tobak, være til rådighed som supplerende EF-støtte til foranstaltninger i tobaksproducerende områder som led i programmeringen af udviklingen af landdistrikterne, der finansieres gennem EUGFL, Garantisektionen, i henhold til forordning (EF) nr. 1257/1999, for de medlemsstater, hvor tobaksproducenterne modtog støtte i overensstemmelse med forordning (EØF) 2075/92 i årene 2000, 2001 og 2002.

1. Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger, der består af repræsentanter for medlemsstaterne og har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til en måned.

Der fastsættes gennemførelsesbestemmelser til denne forordning efter proceduren i artikel 144, stk. 2. De omfatter især:

Medlemsstaterne underretter i detaljer Kommissionen om de foranstaltninger, de træffer til gennemførelse af denne forordning, herunder særlig foranstaltningerne vedrørende artikel 5, 13, 42, 58, 71d og 71e.

Ændringer i forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001 og (EF) nr. 1454/2001

1. Forordning (EØF) nr. 3508/92 ophæves. Den anvendes dog fortsat på ansøgninger om direkte betalinger for kalenderårene før 2005.

3. Forordning (EF) nr. 1577/96 og forordning (EF) nr. 1251/1999 ophæves. De finder dog anvendelse i produktionsåret 2004/2005.

4. Forordning (EF) nr. 1259/1999 ophæves pr. 1. maj 2004. Dog anvendes artikel 2a og 11 i forordning (EF) nr. 1259/1999 samt med henblik på anvendelsen af disse artikler bilaget til nævnte forordning fortsat indtil den 31. december 2005. Desuden anvendes artikel 3, 4, 5 og, med henblik på anvendelsen af disse artikler, bilaget til forordning (EF) nr. 1259/1999 indtil den 31. december 2004. ► Den forenklede ordning, der er nævnt i artikel 2a i nævnte forordning, gælder ikke for de nye medlemsstater. ◄

4a. Rådets forordning (EF) nr. 1051/2001 ( 70 ) ophæves. Den finder dog fortsat anvendelse for produktionsåret 2005/06.

4b. Forordning (EF) nr. 1098/98 ophæves. Den skal dog fortsat finde anvendelse indtil den 31. december 2005, hvis en medlemsstat beslutter at anvende enkeltbetalingsordningen efter den overgangsperiode for humle, der er nævnt i artikel 71, stk. 1, tredje afsnit, i denne forordning.

5. Henvisninger til de ophævede forordninger tolkes som henvisninger til nærværende forordning.

Såfremt en medlemsstat anvender den forenklede ordning omhandlet i artikel 2a i forordning (EF) nr. 1259/1999, gælder følgende bestemmelser:

1. Hvis overgangsforanstaltninger er nødvendige for at lette overgangen fra den generelle arealbetalingsordning til enkeltbetalingsordningen og andre støtteordninger i henhold til afsnit III og IV for de nye medlemsstater, vedtages disse foranstaltninger efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

2. De i stk. 1 nævnte foranstaltninger kan vedtages i en periode, der begynder den 1. maj 2004 og udløber den 30. juni 2009, og deres anvendelse er begrænset til dette tidsrum. For Bulgarien og Rumænien skal perioden dog begynde den 1. januar 2007 og udløbe den 31. december 2011. På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal forlænge disse perioder.

Der kan efter den i artikel 144, stk. 2, i nærværende forordning omhandlede procedure fastsættes yderligere foranstaltninger til lettelse af overgangen fra de ordninger, der er fastsat i de i artikel 152 og 153 omhandlede forordninger, i forordning (EF) nr. 1260/2001 og i forordning (EØF) nr. 404/93 ( 71 ), til de ordninger, der er fastsat ved nærværende forordning, særlig ordningerne vedrørende anvendelsen af artikel 4 og 5 i og bilaget til forordning (EF) nr. 1259/1999 og artikel 6 i forordning (EF) nr. 1251/1999, og fra bestemmelserne vedrørende forbedringsplanerne omhandlet i forordning (EØF) nr. 1035/72 til ordningerne omhandlet i artikel 83-87 i nærværende forordning. De forordninger og artikler, der henvises til i artikel 152 og 153, finder fortsat anvendelse med henblik på fastsættelsen af de referencebeløb, der er omhandlet i bilag VII.

Senest den 31. december 2009 forelægger Kommissionen Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning, for så vidt angår bomuld, olivenolie, spiseoliven og olivenplantager, tobak og humle, om nødvendigt ledsaget af passende forslag.

1. Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Liste over støtteordninger, der opfylder kriterierne i artikel 1

Sektor	Retsgrundlag	Bemærkninger
Enkeltbetaling	Afsnit III i denne forordning	Afkoblet betaling (se bilag VI) (1)
Generel arealbetaling	Afsnit IVa, artikel 143b i denne forordning	Afkoblet betaling, der erstatter alle direkte betalinger, som er nævnt i dette bilag
Hård hvede	Afsnit IV, kapitel 1, i denne forordning	Arealstøtte (kvalitetspræmie)
Proteinafgrøder	Afsnit IV, kapitel 2, i denne forordning	Arealstøtte
Ris	Afsnit IV, kapitel 3, i denne forordning	Arealstøtte
Nødder	Afsnit IV, kapitel 4, i denne forordning	Arealstøtte
Energiafgrøder	Afsnit IV, kapitel 5, i denne forordning	Arealstøtte
Stivelseskartofler	Afsnit IV, kapitel 6, i denne forordning	Produktionsstøtte
Mælk og mejeriprodukter	Afsnit IV, kapitel 7, i denne forordning	Mælkepræmie og tillægsbetalinger
Markafgrøder i Finland og i visse områder af Sverige	Afsnit IV, kapitel 8, i denne forordning (2) (5)	Særlig regional støtte for markafgrøder
Frø	Afsnit IV, kapitel 9, i denne forordning (2) (5)	Produktionsstøtte
Markafgrøder	Afsnit IV, kapitel 10, i denne forordning (3) (5)	Arealstøtte, herunder betalinger for udtagning og græsensilage, supplerende beløb (2), supplement og særlig støtte for hård hvede
Får og geder	Afsnit IV, kapitel 11, i denne forordning (3) (5)	Moderfårspræmie og gedepræmie, supplerende præmie og visse supplerende betalinger
Oksekød	Afsnit IV, kapitel 12, i denne forordning (5)	Særlig præmie (3), sæsonpræmie, ammekopræmie (herunder for kvier og den supplerende nationale ammekopræmie, når denne medfinansieres) (3), slagtepræmie (3), ekstensiveringsstøtte, supplerende betalinger
Bælgplanter	Afsnit IV, kapitel 13, i denne forordning (5)	Arealstøtte
Særlige typer landbrug og kvalitetsproduktion	Artikel 69 i denne forordning (4)
Tørret foder	Artikel 71, stk. 2, andet afsnit, i denne forordning (5)
Ordning for mindre landbrugere	Artikel 2a Forordning (EF) nr. 1259/1999	Overgangsarealstøtte til landbrugere, der modtager mindre end 1 250 EUR
▼M14
Olivenolie	Afsnit IV, kapitel 10b, i denne forordning	Arealstøtte
Olivenolie	Artikel 48a, stk. 11, i Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 (EUT L 141 af 30.4.2004, s. 1)	For Malta og Slovenien i 2006
▼M8
Silkeorme	Artikel 1 Forordning (EØF) nr. 845/72	Støtte til fremme af avl
▼M15 —————
▼M8
Tørrede druer	Artikel 7, stk. 1 Forordning (EF) nr. 2201/96	Arealstøtte
Tobak	Afsnit IV, kapitel 10c, i denne forordning	Produktionsstøtte
▼M14
Humle	Afsnit IV, kapitel 10d, i denne forordning (3) (5)	Arealstøtte
Humle	Artikel 48a, stk. 12, i forordning (EF) nr. 795/2004	For Slovenien i 2006
▼M9
Sukkerroer, sukkerrør og cikorie, der anvendes til fremstilling af sukker eller inulinsirup	Afsnit IV, kapitel 10e, i denne forordning (5) Afsnit IVa, artikel 143ba, i denne forordning	Afkoblede betalinger
Sukkerroer og sukkerrør, der anvendes til fremstilling af sukker	Afsnit IV, kapitel 10f, i denne forordning	Produktionsstøtte
▼M8
Posei	Afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (6)	Direkte betalinger, jf. definitionen i artikel 2, for foranstaltninger, der er fastsat i programmerne
▼M12 —————
▼M8
Bomuld	Afsnit IV, kapitel 10a, i denne forordning	Arealstøtte
(1) Fra 1. januar 2005 eller senere, hvis artikel 71 finder anvendelse. For 2004 eller senere, hvis artikel 71 finder anvendelse, er de direkte betalinger i bilag VI omfattet af bilag I, med undtagelse af tørret foder. (2) Ved anvendelse af artikel 70. (3) Ved anvendelse af artikel 66, 67 og 68 eller 68a. (4) Ved anvendelse af artikel 69. (5) Ved anvendelse af artikel 71. (6) EUT L 42 af 14.2.2006, s. 1.

(mio. EUR)
Medlemsstat	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012
Belgien	4,7	6,4	8,0	8,0	8,1	8,1	8,1	8,1
Danmark	7,7	10,3	12,9	12,9	12,9	12,9	12,9	12,9
Tyskland	40,4	54,6	68,3	68,3	68,3	68,3	68,3	68,3
Grækenland	45,4	61,1	76,4	76,5	76,6	76,6	76,6	76,6
Spanien	56,9	77,3	97,0	97,2	97,3	97,3	97,3	97,3
Frankrig	51,4	68,7	85,9	86,0	86,0	86,0	86,0	86,0
Irland	15,3	20,5	25,6	25,6	25,6	25,6	25,6	25,6
Italien	62,3	84,5	106,4	106,8	106,9	106,9	106,9	106,9
Luxembourg	0,2	0,3	0,4	0,4	0,4	0,4	0,4	0,4
Nederlandene	6,8	9,5	12,0	12,0	12,0	12,0	12,0	12,0
Østrig	12,4	17,1	21,3	21,4	21,4	21,4	21,4	21,4
Portugal	10,8	14,6	18,2	18,2	18,2	18,2	18,2	18,2
Finland	8,0	10,9	13,7	13,8	13,8	13,8	13,8	13,8
Sverige	6,6	8,8	11,0	11,0	11,0	11,0	11,0	11,0
Det Forenede Kongerige	17,7	23,6	29,5	29,5	29,5	29,5	29,5	29,5

Når en landbruger har modtaget en betaling for kartoffelstivelse, beregnes beløbet ved, at det antal tons, som en sådan betaling blev ydet for i hvert år i referenceperioden, multipliceres med 44,22 EUR/t kartoffelstivelse. Medlemsstaterne beregner det antal hektar, der skal indgå i beregningen af enkeltbetalingen, proportionalt med antallet af tons produceret kartoffelstivelse, som støtten i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1766/92 blev ydet for i hvert år i referenceperioden, og inden for grænserne af et basisareal, der fastsættes af Kommissionen på grundlag af det af medlemsstaterne meddelte antal hektar, som var omfattet af en dyrkningskontrakt i referenceperioden.

Når en landbruger har modtaget husdyrpræmier og/eller supplerende betalinger, beregnes beløbet ved, at antallet af dyr, for hvilke det vides, at en sådan betaling blev ydet i hvert år i referenceperioden, multipliceres med de beløb pr. dyr, der er fastlagt for kalenderåret 2002 ved de tilsvarende artikler i henhold til bilag VI, under hensyntagen til anvendelsen af artikel 4, stk. 4, artikel 7, stk. 2, og artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1254/1999 eller artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2529/2001.

Som en undtagelse fra artikel 38 skal gennemsnittet beregnes på grundlag af det antal dyr, for hvilke der er ydet betaling i kalenderåret 2002, for så vidt angår tillægsbetalinger for får og geder, der ydes på grundlag af artikel 11, stk. 2, første, andet og fjerde led, i forordning (EF) nr. 2529/2001.

Der tages dog ikke hensyn til betalingerne i henhold til artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1254/1999.

Finder artikel 32, stk. 11 og 12, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 og artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1458/2001 anvendelse, må uanset artikel 38 det antal dyr, som en sådan betaling blev ydet for i det år, hvor sådanne foranstaltninger fandt anvendelse, og som lægges til grund ved beregningen af referencebeløbet, desuden ikke være større end det gennemsnitlige antal dyr, som der blev ydet betaling for i det eller de år, hvor sådanne foranstaltninger ikke fandt anvendelse.

Medlemsstaterne beregner det antal hektar, der skal indgå i beregningen af referencebeløbene, proportionalt med det antal tons produceret tørret foder, som støtten i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 603/95 blev ydet for i hvert år i referenceperioden, og inden for grænserne af et basisareal, der fastsættes af Kommissionen på grundlag af det af medlemsstaterne meddelte antal hektar, der var omfattet af en dyrkningskontrakt eller en erklæring om arealstørrelse i referenceperioden.

I de pågældende regioner skal følgende beløb indgå i beregningen af referencebeløbet:

Når en landbruger har modtaget produktionsstøtte for frø, beregnes beløbet ved, at det antal tons, som en sådan betaling blev ydet for i hvert år i referenceperioden, multipliceres med det beløb pr. ton, der er fastsat i henhold til artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2358/71. Medlemsstaterne beregner det antal hektar, der skal indgå i beregningen af enkeltbetalingen, proportionalt med det areal, der er godkendt til certificering, og som støtten i henhold til artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2358/71 blev ydet for i hvert år i referenceperioden og inden for grænserne af et basisareal, der fastsættes af Kommissionen på grundlag af det samlede areal, der er godkendt til certificering som meddelt til Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 3083/73. Dette samlede areal omfatter ikke jord, der er godkendt til certificering af ris (Oryza sativa L.), spelt (Triticum spelta L.), samt fibre og oliehør (Linum usitatissimum L.) og hamp (Cannabis sativa L.), og som allerede er afsat til markafgrøder.

Når en landbruger har anmeldt arealer tilsået med bomuld, beregner medlemsstaterne det beløb, der skal inkluderes i referencebeløbet, ved at multiplicere antallet af hektar, afrundet til to decimaler, hvor der blev produceret bomuld, som der blev ydet støtte til i henhold til stk. 3 i protokol nr. 4 om bomuld ( 75 ) i hvert år i referenceperioden, med følgende beløb pr. hektar:

Når en landbruger har modtaget produktionsstøtte for olivenolie, beregnes beløbet ved, at det antal tons, som en sådan betaling blev ydet for i referenceperioden (dvs. henholdsvis i produktionsårene 1999/2000, 2000/01, 2001/02 og 2002/03), multipliceres med det tilsvarende enhedsstøttebeløb, udtrykt i EUR/ton, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1415/2001 ( 76 ), (EF) nr. 1271/2002 ( 77 ), (EF) nr. 1221/2003 ( 78 ) og ►M7 (EF) nr. 1299/2004 ( 79 ) ◄ multipliceret med koefficienten 0,6. Medlemsstaterne kan imidlertid inden den 1. august 2005 beslutte at hæve denne koefficient. Denne koefficient anvendes ikke for landbrugere, hvis gennemsnitlige antal GIS-ha oliven i referenceperioden, eksklusive antallet af GIS-ha oliven svarende til de yderligere træer, der er plantet uden for en godkendt plantningsordning efter den 1. maj 1998, er på under 0,3. Antallet af GIS-ha oliven beregnes efter en fælles metode, som skal fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2, og på grundlag af oplysningerne fra det geografiske informationssystem for oliven.

Hvis støttebetalingerne i referenceperioden er blevet berørt af anvendelsen af foranstaltningerne i artikel 2, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1638/98 ( 80 ), tilpasses den beregning, der er nævnt i tredje afsnit, som følger:

Medlemsstaterne beregner antallet af hektar, der skal indgå i beregningen af enkeltbetalingen, som antallet af GIS-ha oliven, der er fremkommet efter en fælles metode, som skal fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2, og på grundlag af oplysningerne fra det geografiske informationssystem for oliven, eksklusive antallet af GIS-ha oliven med yderligere træer, der er plantet uden for en godkendt plantningsordning efter den 1. maj 1998, dog for Cyperns og Maltas vedkommende efter den 31. december 2001.

Når en landbruger har modtaget en tobakspræmie, beregnes det beløb, der skal medregnes i referencebeløbet, ved at multiplicere treårsgennemsnitsantallet af kilogram, som en sådan betaling er blevet ydet for, med det vejede treårsgennemsnit af støttebeløbet pr. kilo, omfattende den samlede mængde råtobak i alle sortsgrupper og multipliceret med koefficienten 0,4. Medlemsstaterne kan beslutte at hæve denne koefficient.

Det antal hektar, der skal indgå i beregningen af enkeltbetalingen, skal svare til det areal, der er anført i de registrerede dyrkningskontrakter, som præmiebetalingen blev ydet for i hvert år i referenceperioden, inden for et basisareal, der fastsættes af Kommissionen på grundlag af det samlede areal, der er meddelt Kommissionen i henhold til bilag I, punkt 1.3, til Kommissionens forordning (EF) nr. 2636/1999 ( 81 ).

Hvis støttebetalingerne i referenceperioden er blevet berørt af anvendelsen af foranstaltningerne i artikel 50 i forordning (EØF) nr. 2848/98, tilpasses den beregning, der er nævnt i tredje afsnit, som følger:

Når en landbruger har modtaget arealstøtte for humle eller midlertidig udtagningsstøtte, beregner medlemsstaterne de beløb, der skal indgå i referencebeløbet, ved at multiplicere antallet af hektar, afrundet til to decimaler, som der blev ydet betaling for i hvert år i referenceperioden, med et beløb på 480 EUR pr. hektar.

2. Når summen af de beløb, der er fastsat i overensstemmelse med nr. 1, i en medlemsstat overstiger det loft, der udtrykt i 1 000 EUR er angivet i tabel 1, nedsættes beløbet pr. landbruger proportionalt.

Tabel 1

Lofter for de beløb, der skal indregnes i landbrugerens referencebeløb

(1 000 EUR)
Medlemsstat	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016 og følgende år
Belgien	47 429	60 968	74 508	81 752	81 752	81 752	81 752	81 752	81 752	81 752	81 752
Bulgarien	—	84	121	154	176	220	264	308	352	396	440
Den Tjekkiske Republik	27 851	34 319	40 786	44 245	44 245	44 245	44 245	44 245	44 245	44 245	44 245
Danmark	19 314	25 296	31 278	34 478	34 478	34 478	34 478	34 478	34 478	34 478	34 478
Tyskland	154 974	203 607	252 240	278 254	278 254	278 254	278 254	278 254	278 254	278 254	278 254
Grækenland	17 941	22 455	26 969	29 384	29 384	29 384	29 384	29 384	29 384	29 384	29 384
Spanien	60 272	74 447	88 621	96 203	96 203	96 203	96 203	96 203	96 203	96 203	96 203
Frankrig	152 441	199 709	246 976	272 259	272 259	272 259	272 259	272 259	272 259	272 259	272 259
Irland	11 259	14 092	16 925	18 441	18 441	18 441	18 441	18 441	18 441	18 441	18 441
Italien	79 862	102 006	124 149	135 994	135 994	135 994	135 994	135 994	135 994	135 994	135 994
Letland	4 219	5 164	6 110	6 616	6 616	6 616	6 616	6 616	6 616	6 616	6 616
Litauen	6 547	8 012	9 476	10 260	10 260	10 260	10 260	10 260	10 260	10 260	10 260
Ungarn	26 105	31 986	37 865	41 010	41 010	41 010	41 010	41 010	41 010	41 010	41 010
Nederlandene	41 743	54 272	66 803	73 504	73 504	73 504	73 504	73 504	73 504	73 504	73 504
Østrig	18 971	24 487	30 004	32 955	32 955	32 955	32 955	32 955	32 955	32 955	32 955
Polen	99 135	122 906	146 677	159 392	159 392	159 392	159 392	159 392	159 392	159 392	159 392
Portugal	3 940	4 931	5 922	6 452	6 452	6 452	6 452	6 452	6 452	6 452	6 452
Rumænien	—	1 930	2 781	3 536	4 041	5 051	6 062	7 072	8 082	9 093	10 103
Slovenien	2 284	2 858	3 433	3 740	3 740	3 740	3 740	3 740	3 740	3 740	3 740
Slovakiet	11 813	14 762	17 712	19 289	19 289	19 289	19 289	19 289	19 289	19 289	19 289
Finland	8 255	10 332	12 409	13 520	13 520	13 520	13 520	13 520	13 520	13 520	13 520
Sverige	20 809	26 045	31 281	34 082	34 082	34 082	34 082	34 082	34 082	34 082	34 082
Det Forenede Kongerige	64 340	80 528	96 717	105 376	105 376	105 376	105 376	105 376	105 376	105 376	105 376

Medlemsstaterne fastsætter det beløb, der skal medregnes i hver landbrugers referencebeløb på grundlag af objektive og ikke diskriminerende kriterier som f.eks.:

Medlemsstaterne beregner det antal hektar, der skal tages i betragtning, jf. artikel 43, stk. 2, i nærværende forordning, på grundlag af objektive og ikke diskriminerende kriterier som f.eks. de arealer, der er nævnt i første afsnit, litra b).

Nationale lofter som omhandlet i artikel 71c

(1 000 EUR)
Kalenderår	Bulgarien	Den Tjekkiske Republik	Estland	►M15 Cypern ◄	Letland	Litauen	Ungarn	►M16 Malta ◄	Polen	Rumænien	►M16 Slovenien ◄	Slovakiet
2005	—	228 800	23 400	►M15 8 900 ◄	33 900	92 000	350 800	►M16 670 ◄	724 600	—	►M16 35 800 ◄	97 700
2006	—	294 551	27 300	►M15 12 500 ◄	43 819	113 847	446 305	►M16 830 ◄	980 835	—	►M16 44 184 ◄	127 213
2007	200 384	377 919	40 400	►M15 17 660 ◄	60 764	154 912	540 286	►M16 1 668 ◄	1 263 706	441 930	►M16 59 026 ◄	161 362
2008	240 521	469 986	50 500	►M15 22 100 ◄	75 610	193 076	672 765	►M16 2 085 ◄	1 572 577	530 681	►M16 73 618 ◄	200 912
2009	281 154	559 145	60 500	►M15 26 540 ◄	90 016	230 560	802 610	►M16 2 502 ◄	1 870 392	621 636	►M16 87 942 ◄	238 989
2010	321 376	644 745	70 600	►M15 30 980 ◄	103 916	267 260	929 210	►M16 2 919 ◄	2 155 492	710 441	►M16 101 959 ◄	275 489
2011	401 620	730 445	80 700	►M15 35 420 ◄	117 816	303 960	1 055 910	►M16 3 336 ◄	2 440 492	888 051	►M16 115 976 ◄	312 089
2012	481 964	816 045	90 800	►M15 39 860 ◄	131 716	340 660	1 182 510	►M16 3 753 ◄	2 725 592	1 065 662	►M16 129 993 ◄	348 589
2013	562 308	901 745	100 900	►M15 44 300 ◄	145 616	377 360	1 309 210	►M16 4 170 ◄	3 010 692	1 243 272	►M16 144 110 ◄	385 189
2014	642 652	901 745	100 900	►M15 44 300 ◄	145 616	377 360	1 309 210	►M16 4 170 ◄	3 010 692	1 420 882	►M16 144 110 ◄	385 189
2015	722 996	901 745	100 900	►M15 44 300 ◄	145 616	377 360	1 309 210	►M16 4 170 ◄	3 010 692	1 598 493	►M16 144 110 ◄	385 189
2016 og efterfølgende år	803 340	901 745	100 900	►M15 44 300 ◄	145 616	377 360	1 309 210	►M16 4 170 ◄	3 010 692	1 776 103	►M16 144 110 ◄	385 189

(EUR/100 kg)
KN-kode	Varebeskrivelse	Støttebeløb
1. CERES
1001 90 10	Triticum spelta L.	14,37
1006 10 10	Oryza sativa L. (1)
	— Langkornede arter med en kornlængde på over 6,0 mm og et forhold mellem kornlængde og -bredde på mindst 3	17,27
	— Andre arter med en kornlængde på over, under eller lig med 6,0 mm og et forhold mellem kornlængde og -bredde på under 3	14,85
2. OLEAGINEAE
ex120400 10	Linum usitatissimum L. (spindhør)	28,38
ex120400 10	Linum usitatissimum L. (oliehør)	22,46
ex120799 10	Cannabis sativa L. (2) (arter med et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,2 %)	20,53
3. GRAMINEAE
ex120929 10	Agrostis canina L.	75,95
ex120929 10	Agrostis gigantea Roth.	75,95
ex120929 10	Agrostis stolonifera L.	75,95
ex120929 10	Agrostis capillaris L.	75,95
ex120929 80	Arrhenatherum elatius (L.) P. Beauv. ex J.S. og K.B. Prest.	67,14
ex120929 10	Dactylis glomerata L.	52,77
ex120923 80	Festuca arundinacea Schreb.	58,93
ex120923 80	Festuca ovina L.	43,59
1209 23 11	Festuca pratensis Huds.	43,59
1209 23 15	Festuca rubra L.	36,83
ex120929 80	Festulolium	32,36
1209 25 10	Lolium multiflorum Lam.	21,13
1209 25 90	Lolium perenne L.	30,99
ex120929 80	Lolium x boucheanum Kunth	21,13
ex120929 80	Phleum Bertolinii (DC)	50,96
1209 26 00	Phleum pratense L.	83,56
ex120929 80	Poa nemoralis L.	38,88
1209 24 00	Poa pratensis L.	38,52
ex120929 10	Poa palustris og Poa trivialis L.	38,88
4. LEGUMINOSAE
ex120929 80	Hedysarum coronarium L.	36,47
ex120929 80	Medicago lupulina L.	31,88
ex120921 00	Medicago sativa L. (økotype)	22,10
ex120921 00	Medicago sativa L. (sorter)	36,59
ex120929 80	Onobrichis viciifolia Scop.	20,04
ex071310 10	Pisum sativum L. (partim) (Foderært)	0
ex120922 80	Trifolium alexandrinum L.	45,76
ex120922 80	Trifolium hybridum L.	45,89
ex120922 80	Trifolium incarnatum L.	45,76
1209 22 10	Trifolium pratense L.	53,49
ex120922 80	Trifolium repens L.	75,11
ex120922 80	Trifolium repens L. var. giganteum	70,76
ex120922 80	Trifolium resupinatum L.	45,76
ex071350 10	Vicia faba L. (partim) (Hestebønne)	0
ex120929 10	Vicia sativa L.	30,67
ex120929 10	Vicia villosa Roth.	24,03
(1) Kornene i sleben ris måles efter følgende metode: i) der udtages en repræsentativ prøve af partiet ii) prøven sigtes, så at der kun er hele korn tilbage, herunder umodne korn iii) der foretages to målinger, begge gange af 100 korn, og gennemsnittet beregnes iv) resultatet udtrykkes i mm afrundet til en decimal. (2) En arts indhold af tetrahydrocannabinol (THC) bestemmes ved analyse af en prøve tørret til konstant vægt. Vægten af THC i forhold til prøvens vægt må højst være 0,2 % hvad angår støtten. Prøven består af den øverste tredjedel af et repræsentativt antal afblomstrede planter, der er tilfældigt udvalgt, og hvis stilke og frø er fjernet.

Lofter over støtte til oliefrø i de nye medlemsstater, jf. artikel 99, stk. 3

(mio. EUR)
Kalenderår	Bulgarien	Den Tjekkiske Republik	Estland	Cypern	Letland	Litauen	Ungarn	Malta	Polen	Rumænien	Slovenien	Slovakiet
2005	—	0,87	0,04	0,03	0,10	0,10	0,78	0,03	0,56	—	0,08	0,04
2006	—	1,02	0,04	0,03	0,12	0,12	0,90	0,03	0,65	—	0,10	0,04
2007	0,11	1,17	0,05	0,04	0,14	0,14	1,03	0,04	0,74	0,19	0,11	0,05
2008	0,13	1,46	0,06	0,05	0,17	0,17	1,29	0,05	0,93	0,23	0,14	0,06
2009	0,15	1,75	0,07	0,06	0,21	0,21	1,55	0,06	1,11	0,26	0,17	0,07
2010	0,17	2,04	0,08	0,07	0,24	0,24	1,81	0,07	1,30	0,30	0,19	0,08
2011	0,22	2,33	0,10	0,08	0,28	0,28	2,07	0,08	1,48	0,38	0,22	0,09
2012	0,26	2,62	0,11	0,09	0,31	0,31	2,33	0,09	1,67	0,45	0,25	0,11
2013	0,30	2,91	0,12	0,10	0,35	0,35	2,59	0,10	1,85	0,53	0,28	0,12
2014	0,34	2,91	0,12	0,10	0,35	0,35	2,59	0,10	1,85	0,60	0,28	0,12
2015	0,39	2,91	0,12	0,10	0,35	0,35	2,59	0,10	1,85	0,68	0,28	0,12
2016	0,43	2,91	0,12	0,10	0,35	0,35	2,59	0,10	1,85	0,75	0,28	0,12
efterfølgende år	0,43	2,91	0,12	0,10	0,35	0,35	2,59	0,10	1,85	0,75	0,28	0,12

Nationale basisarealer med markafgrøder og referenceudbytter i de nye medlemsstater, jf. artikel 101 og 103

Tabel 1 Cypern: Supplerende nationale direkte betalinger ved anvendelse af de normale ordninger for direkte betalinger

Plan for stigninger	25 %	30 %	35 %	40 %	50 %	60 %	70 %	80 %	90 %
Sektor	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012
Hovedafgrøder (undtagen hård hvede)	7 913 822	7 386 234	6 858 646	6 331 058	75 881	4 220 705	3 165 529	2 110 353	1 055 176
Hård hvede	2 256 331	2 059 743	1 888 505	1 743 235	452 696	1 162 157	871 618	581 078	290 539
Bælgsæd	30 228	28 273	26 318	24 363	20 363	16 362	12 272	8 181	4 091
Mælk og mejeriprodukter	887 535	1 759 243	2 311 366	2 133 569	1 777 974	1 422 379	1 066 784	711 190	355 595
Oksekød	3 456 709	3 226 262	2 995 814	2 765 367	2 304 473	1 843 578	1 382 684	921 789	460 895
Får og geder	8 267 087	7 715 948	7 164 809	6 613 669	5 511 391	4 409 113	3 306 835	2 204 556	1 102 278
Olivenolie	5 951 250	5 554 500	5 157 750	4 761 000	3 967 500	3 174 000	2 380 500	1 587 000	793 500
Tobak	782 513	730 345	678 178	626 010	521 675	417 340	313 005	208 670	104 335
Bananer	3 290 625	3 071 250	2 851 875	2 632 500	2 193 750	1 755 000	1 316 250	877 500	0
Tørrede druer	104 393	86 562	68 732	50 901	15 241	0	0	0	0
Mandler	49 594	30 878	12 161	0	0	0	0	0	0
I alt	32 990 086	31 649 237	30 014 153	27 681 672	23 040 943	18 420 634	13 815 476	9 210 317	4 166 409

( 4 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 113. Ændret ved forordning (EF) nr. 1244/2001 (EFT L 173 af 27.6.2001, s. 1).

( 6 ) EFT L 355 af 5.12.1992, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 495/2001 (EFT L 72 af 14.3.2001, s. 6).

( 8 ) EFT L 193 af 29.7.2000, s. 16. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 651/2002 (EFT L 101 af 17.4.2002, s. 3).

( 9 ) EFT L 197 af 30.7.1994, s. 4. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 962/2002 (EFT L 149 af 7.6.2002, s. 1).

( 11 ) EFT L 112 af 3.5.1994, s. 2. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2582/2001 (EFT L 345 af 29.12.2001, s. 5).

( 12 ) EFT L 206 af 16.8.1996, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 811/2000 (EFT L 100 af 20.4.2000, s. 1).

( 13 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1038/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 16).

( 14 ) EFT L 246 af 5.11.1971, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 154/2002 (EFT L 25 af 29.1.2002, s. 18).

( 15 ) EFT L 184 af 27.7.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 442/2002 (EFT L 68 af 12.3.2002, s. 4).

( 16 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

( 18 ) EFT L 198 af 21.7.2001, s. 45. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1922/2002 (EFT L 293 af 29.10.2002, s. 11).

( 23 ) EFT L 172 af 30.9.1966, s. 3025. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1513/2001 (EFT L 201 af 26.7.2001, s. 4).

( 26 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/2001 af 11. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 (EFT L 327 af 12.12.2001, s. 11). Ændret ved forordning (EF) nr. 2550/2001 (EFT L 341 af 22.12.2001, s. 105).

( 27 ) EFT L 132 af 23.5.1990, s. 17. Ophævet ved forordning (EF) nr. 2529/2001 (EFT L 341 af 22.12.2001, s. 3).

( 30 ) EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 806/203 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

( 31 ) EFT L 118 af 20.5.1972, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1363/95 (EFT L 132 af 16.6.1995. s. 8).

( 33 ) EFT L 405 af 31.12.1992, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 572/2003 (EUT L 82 af 29.3.2003, s. 20).

( 36 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999 af 22. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder (EFT L 280 af 30.10.1999, s. 43). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1035/2003 (EUT L 150 af 18.6.2003, s. 24).

( 38 ) EFT L 358 af 31.12.1998, s. 17. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1983/2002 (EFT L 306 af 8.11.2002, s. 8).

( 39 ) EFT L 200 af 8.8.1977, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

( 43 ) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1105/2003 (EUT L 158 af 27.6.2003, s. 3).

( 44 ) Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af β-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3).

( 45 ) Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10). Ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

( 46 ) Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1).

( 47 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder (EFT L 280 af 30.10.1999, s. 43).

( 48 ) Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (EFT L 355 af 5.12.1992, s. 1).

( 49 ) Rådets direktiv 92/102/EØF om identifikation og registrering af dyr (EFT L 355 af 5.12.1992, s. 32).

( 50 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1).

( 55 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

( 58 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

( 61 ) EFT L 160 af 26.6.1999, S. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, S. 1).

( 63 ) EFT L 405 af 31.12.1992, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 572/2003 (EUT L 82 af 29.3.2003, s. 20).«

( 65 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

( 69 ) EFT L 175 af 4.8.1971, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2320/2003 (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 18).

( 72 ) For Bulgariens og Rumæniens vedkommende er henvisningen til 2005 en henvisning til enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.

( 73 ) For Bulgariens og Rumæniens vedkommende er henvisningen til 2006 en henvisning til enkeltbetalingsordningens andet anvendelsesår.

( 74 ) For Bulgariens og Rumæniens vedkommende er henvisningen til 2007 en henvisning til enkeltbetalingsordningens tredje anvendelsesår.

( 82 ) EFT L 252 af 25.9.1999, s. 1. Ophævet ved forordning (EF) nr. 1260/2001.

		Tidende
		No	page	date
►M2	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 21/2004 af 17. december 2003	L 5	8	9.1.2004
►M3	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 583/2004 af 22. marts 2004	L 91	1	30.3.2004
►M4	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 864/2004 af 29. april 2004	L 206	20	9.6.2004
►M5	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2217/2004 af 22. december 2004	L 375	1	23.12.2004
M6	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 118/2005 af 26. januar 2005	L 24	15	27.1.2005
►M7	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2183/2005 af 22. december 2005	L 347	56	30.12.2005
►M8	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 247/2006 af 30. januar 2006	L 42	1	14.2.2006
►M9	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 319/2006 af 20. februar 2006	L 58	32	28.2.2006
►M10	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1156/2006 af 28. juli 2006	L 208	3	29.7.2006
►M11	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 953/2006 af 19. juni 2006	L 175	1	29.6.2006
►M12	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1405/2006 af 18. september 2006	L 265	1	26.9.2006
►M13	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2011/2006 af 19. december 2006	L 384	1	29.12.2006
►M14	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2012/2006 af 19. december 2006	L 384	8	29.12.2006
►M15	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2013/2006 af 19. december 2006	L 384	13	29.12.2006
►M16	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 552/2007 af 22. maj 2007	L 131	10	23.5.2007

A1	Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union	L 236	33	23.9.2003
		L 093	1	..
►A2		L 157	203	21.6.2005

	Produktionsåret 2004/2005 og i tilfælde af anvendelse af artikel 71 (EUR/ha)	Produktionsåret 2005/2006 og frem (EUR/ha)
Bulgarien	—	345,225
Grækenland	1 323,96	561,00
Spanien	1 123,95	476,25
Frankrig:
— det europæiske område	971,73	411,75
— Fransk Guyana	1 329,27	563,25
Italien	1 069,08	453,00
Ungarn	548,70	232,50
Portugal	1 070,85	453,75
Rumænien	—	126,075

Bulgarien	4 166 ha
Grækenland	20 333 ha
Spanien	104 973 ha
Frankrig: — det europæiske område	19 050 ha
— Fransk Guyana	4 190 ha
Italien	219 588 ha
Ungarn	3 222 ha
Portugal	24 667 ha
Rumænien	500 ha

Nationale garantiarealer (NGA)
Belgien	100 ha
Bulgarien	11 984 ha
Tyskland	1 500 ha
Grækenland	41 100 ha
Spanien	568 200 ha
Frankrig	17 300 ha
Italien	130 100 ha
Cypern	5 100 ha
Luxembourg	100 ha
Ungarn	2 900 ha
Nederlandene	100 ha
Østrig	100 ha
Polen	4 200 ha
Portugal	41 300 ha
Rumænien	1 645 ha
Slovenien	300 ha
Slovakiet	3 100 ha
Det Forenede Kongerige	100 ha

Bulgarien	21 800 ha
Grækenland	617 000 ha
Spanien	594 000 ha
Frankrig	208 000 ha
Italien	1 646 000 ha
Cypern	6 183 ha
Ungarn	2 500 ha
Østrig	7 000 ha
Portugal	118 000 ha

	2004	2005	2006 og 2007 (1)
Belgien	12,12	24,30	36,45
Den Tjekkiske Republik	9,817	19,687	29,530
Danmark	16,31	32,70	49,05
Tyskland	101,99	204,53	306,79
Estland	2,286	4,584	6,876
Grækenland	2,31	4,63	6,94
Spanien	20,38	40,86	61,29
Frankrig	88,70	177,89	266,84
Irland	19,20	38,50	57,76
Italien	36,34	72,89	109,33
Cypern	0,531	1,066	1,599
Letland	2,545	5,104	7,656
Litauen	6,028	12,089	18,133
Luxembourg	0,98	1,97	2,96
Ungarn	7,127	14,293	21,440
Malta	0,178	0,357	0,536
Nederlandene	40,53	81,29	121,93
Østrig	10,06	20,18	30,27
Polen	32,808	65,796	98,694
Portugal	6,85	13,74	20,62
Slovenien	2,051	4,114	6,170
Slovakiet	3,709	7,438	11,157
Finland	8,81	17,66	26,49
Sverige	12,09	24,24	36,37
Det Forenede Kongerige	53,40	107,09	160,64
(1) Og ved anvendelse af artikel 70 for de derpå følgende kalenderår.

(hektar)
Bulgarien	21 800
Grækenland	617 000
Spanien	594 000
Frankrig	208 000
Italien	1 646 000
Cypern	6 183
Ungarn	2 500
Østrig	7 000
Portugal	118 000

Tyskland	10 000 ha
Spanien	4 000 ha
Frankrig	50 000 ha
Italien	4 000 ha
Ungarn	4 305 ha
Slovakiet	4 717 ha
Det Forenede Kongerige	5 000 ha.

(Mio. EUR)
	2006-2009
Tyskland	21,287
Spanien	70,599
Frankrig	48,217
Italien (undtagen Puglia)	189,366
Portugal	8,468

Medlemsstat	Rettigheder (x 1 000)
Belgien	70
Bulgarien	2 058,483
Den Tjekkiske Republik	66,733
Danmark	104
Tyskland	2 432
Estland	48
Grækenland	11 023
Spanien	19 580
Frankrig	7 842
Irland	4 956
Italien	9 575
Cypern	472,401
Letland	18,437
Litauen	17,304
Luxembourg	4
Ungarn	1 146
Malta	8,485
Nederlandene	930
Østrig	206
Polen	335,88
Portugal	2 690
Rumænien	5 880,620
Slovenien	84,909
Slovakiet	305,756
Finland	80
Sverige	180
Det Forenede Kongerige	19 492
I alt	89 607,008

(udtrykt i tusind euro)
Belgien	64
Den Tjekkiske Republik	71
Danmark	79
Tyskland	1 793
Estland	51
Grækenland	8 767
Spanien	18 827
Frankrig	7 083
Irland	4 875
Italien	6 920
Cypern	441
Letland	19
Litauen	18
Luxembourg	4
Ungarn	1 212
Malta	9
Nederlandene	743
Østrig	185
Polen	355
Portugal	2 275
Slovenien	86
Slovakiet	323
Finland	61
Sverige	162
Det Forenede Kongerige	20 162

Belgien	235 149
Bulgarien	90 343
Den Tjekkiske Republik	244 349
Danmark	277 110
Tyskland	1 782 700
Estland	18 800
Grækenland	143 134
Spanien	713 999 (1)
Frankrig	1 754 732 (2)
Irland	1 077 458
Italien	598 746
Cypern	12 000
Letland	70 200
Litauen	150 000
Luxembourg	18 962
Ungarn	94 620
Malta	3 201
Nederlandene	157 932
Østrig	373 400
Polen	926 000
Portugal	175 075 (3)
Rumænien	452 000
Slovenien	92 276
Slovakiet	78 348
Finland	250 000
Sverige	250 000
Det Forenede Kongerige	1 419 811 (4)
(1) Med forbehold af de særlige regler i forordning (EF) nr. 1454/2001. (2) Med forbehold af de særlige regler i forordning (EF) nr. 1452/2001. (3) Med forbehold af de særlige regler i forordning (EF) nr. 1453/2001. (4) Dette loft forhøjes midlertidigt med 100 000 til 1 519 811, indtil levende dyr under seks måneder kan eksporteres.

Belgien	394 253
Bulgarien	16 019
Den Tjekkiske Republik	90 300
Danmark	112 932
Tyskland	639 535
Estland	13 416
Grækenland	138 005
Spanien (1)	1 441 539
Frankrig (2)	3 779 866
Irland	1 102 620
Italien	621 611
Cypern	500
Letland	19 368
Litauen	47 232
Luxembourg	18 537
Ungarn	117 000
Malta	454
Nederlandene	63 236
Østrig	375 000
Polen	325 581
Portugal (3)	416 539
Rumænien	150 000
Slovenien	86 384
Slovakiet	28 080
Finland	55 000
Sverige	155 000
Det Forenede Kongerige	1 699 511
(1) Med forbehold af de særlige regler i forordning (EF) nr. 1454/2001. (2) Med forbehold af de særlige regler i forordning (EF) nr. 1452/2001. (3) Med forbehold af de særlige regler i forordning (EF) nr. 1453/2001.

	Tyre, stude, køer og kvier	Kalve på mere end én og under otte måneder og med en slagtet vægt op til 185 kg
Bulgarien	22 191	101 542
Den Tjekkiske Republik	483 382	27 380
Estland	107 813	30 000
Cypern	21 000	—
Letland	124 320	53 280
Litauen	367 484	244 200
Ungarn	141 559	94 439
Malta	6 002	17
Polen	1 815 430	839 518
Rumænien	1 148 000	85 000
Slovenien	161 137	35 852
Slovakiet	204 062	62 841

Handyr og kvier på over 24 måneder, ammekøer, malkekøer	1,0 SK
Handyr og kvier fra 6 måneder til 24 måneder	0,6 SK
Får	0,15 SK
Geder	0,15 SK

(udtrykt i mio. euro)
Belgien	39,4
Den Tjekkiske Republik	8,776017
Danmark	11,8
Tyskland	88,4
Estland	1,13451
Grækenland	3,8
Spanien	33,1
Frankrig	93,4
Irland	31,4
Italien	65,6
Cypern	0,308945
Letland	1,33068
Litauen	4,942267
Luxembourg	3,4
Ungarn	2,936076
Malta	0,0637
Nederlandene	25,3
Østrig	12,0
Polen	27,3
Portugal	6,2
Slovenien	2,964780
Slovakiet	4,500535
Finland	6,2
Sverige	9,2
Det Forenede Kongerige	63,8

1.	Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1)	Artikel 3, artikel 4, stk. 1, 2 og 4, samt artikel 5, 7 og 8
2.	Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer (EFT L 20 af 26.1.1980, s. 43)	Artikel 4 og 5
3.	Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg (EFT L 181 af 4.7.1986, s. 6)	Artikel 3
4.	Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1)	Artikel 4 og 5
5.	Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7)	Artikel 6, 13, 15, og artikel 22, litra b)

6.	Rådets direktiv 92/102/EØF af 27. november 1992 om identifikation og registrering af dyr (EFT L 355 af 5.12.1992, s. 32)	Artikel 3, 4 og 5
7.	Kommissionens forordning (EF) nr. 2629/97 af 29. december 1997 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 820/97 for så vidt angår øremærker, bedriftslister og pas i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg (EFT 354 af 30.12.1997, s. 19)	Artikel 6 og 8
8.	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1)	Artikel 4 og 7
▼M2
8a.	Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8)	Artikel 3, 4 og 5
▼B

9.	Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1)	Artikel 3
10.	Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3)	Artikel 3, 4, 5 og 7
11.	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1)	Artikel 14 og 15, artikel 17, stk. 1, samt artikel 18, 19 og 20
12.	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1)	Artikel 7, 11, 12, 13 og 15

13.	Rådets direktiv 85/511/EØF af 18. november 1995 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge (EFT L 315 af 26.11.1985, s. 11)	Artikel 3
14.	Rådets direktiv 92/119/EØF af 17. december 1992 om generelle fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme samt om specifikke foranstaltninger vedrørende blæreudslæt hos svin (EFT L 62 af 15.3.1993, s. 69)	Artikel 3
15.	Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 74)	Artikel 3

16.	Rådets direktiv 91/629/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (EFT L 340 af 11.12.1991, s. 28)	Artikel 3 og 4
17.	Rådets direktiv 91/630/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (EFT L 340 af 11.12.1991, s. 33)(EFT L 340 af 11.12.1991, s. 33)	Artikel 3 og artikel 4, stk. 1
18.	Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23)	Artikel 4

Medlemsstat	Loft for foder, der er forarbejdet til produkter i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 603/95 (kunsttørret foder)	Loft for foder, der er forarbejdet til produkter i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 603/95 (soltørret foder)	Loft i alt
BLØU	0,049		0,049
Danmark	5,424		5,424
Tyskland	11,888		11,888
Grækenland	1,101		1,101
Spanien	42,124	1,951	44,075
Frankrig	41,155	0,069	41,224
Irland	0,166		0,166
Italien	17,999	1,586	19,585
Nederlandene	6,804		6,804
Østrig	0,070		0,070
Portugal	0,102	0,020	0,122
Finland	0,019		0,019
Sverige	0,232		0,232
Det Forenede Kongerige	1,950		1,950

(1 000 EUR)
Medlemsstat	Supplerende årlige beløb
Spanien	10 123
Irland	1 747
Portugal	611
Finland	1 281
Det Forenede Kongerige	9 985

KN-kode	Varebeskrivelse
I. KORNSORTER
1001 10 00	Hård hvede
1001 90	Anden hvede og blandsæd end hård hvede
1002 00 00	Rug
1003 00	Byg
1004 00 00	Havre
1005	Majs
1007 00	Sorghum
1008	Boghvede, hirse og kanariefrø; andre kornsorter
0709 90 60	Sukkermajs
II. OLIEHOLDIGE FRØ
1201 00	Sojabønner
ex12 05 00	Rybsfrø
ex120600 10	Solsikkefrø
III. PROTEINAFGRØDER
0713 10	Ærter
0713 50	Hestebønner
ex120929 50	Sødlupin
IV. HØR
ex12 04 00	Oliefrø (Linum usitatissimum L.)
ex530110 00	Hør, rå eller rødnet, til fiberproduktion (Linum usitatissimum L.)
V. HAMP
ex530210 00	Hamp, rå eller rødnet, til fiberproduktion (Cannabis sativa L.)

	Basisareal (ha)	Referenceudbytter (t/ha)
Bulgarien	2 625 258	2,90
Den Tjekkiske Republik	2 253 598	4,20
Estland	362 827	2,40
Cypern	79 004	2,30
Letland	443 580	2,50
Litauen	1 146 633	2,70
Ungarn	3 487 792	4,73
Malta	4 565	2,02
Polen	9 454 671	3,00
Rumænien	7 012 666	2,65
Slovenien	125 171	5,27
Slovakiet	1 003 453	4,06

Generel arealbetalingsordning
Sektor	2004	2005	2006	2007	2008
Hovedafgrøder (undtagen hård hvede)	6 182 503	3 997 873	2 687 095	1 303 496	0
Hård hvede	2 654 980	2 469 490	2 358 196	2 240 719	2 018 131
Bælgsæd	27 346	20 566	16 498	12 204	4 068
Mælk og mejeriprodukter	1 153 380	2 323 212	3 501 948	3 492 448	3 474 448
Oksekød	4 608 945	4 608 945	4 608 945	4 608 945	4 608 945
Får og geder	10 932 782	10 887 782	10 860 782	10 832 282	10 778 282
Olivenolie	7 215 000	6 855 000	6 639 000	6 411 000	5 979 000
Tørrede druer	182 325	176 715	173 349	169 796	163 064
Bananer	4 368 300	4 358 700	4 352 940	4 346 860	4 335 340
Tobak	1 049 000	1 046 750	1 045 400	1 043 975	1 041 275
I alt	38 374 562	36 745 034	36 244 154	34 461 726	32 402 554

Statsstøtte
Sektor	2004	2005	2006	2007	2008
Hør	654 000	523 200	392 400	261 600	130 800
Svinesektoren	204 000	163 200	122 400	81 600	40 800
Får og geder	107 000	85 600	64 200	42 800	21 400
Frø	109 387	87 510	66 110	44 710	23 310
I alt	1 074 387	859 510	645 110	430 710	216 310