19.9.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 359/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal d’arrondissement de Luxembourg (Luxembourg) den 9. juni 2022 — CM mod DN

(Sag C-372/22)

(2022/C 359/31)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal d’arrondissement de Luxembourg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CM

Sagsøgt: DN

Præjudicielle spørgsmål

1)

Finder artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar anvendelse i forordning (EF) nr. 1347/2000 (1):

a.

på en anmodning om ændring af en samværsret som omhandlet i den nævnte forordnings artikel 2, nr. 10), der fremsættes af indehaveren af den nævnte samværsret i henhold til en retsafgørelse, som får virkning senere af hensyn til børnenes bedste, men er endelig og har fået retskraft, og som er vedtaget i den medlemsstat, hvor børnene tidligere havde deres sædvanlige opholdssted, mere end fire måneder før anmodningen blev indgivet, i medfør af artikel 9, stk. 1

b.

i stedet for den principielle kompetence, der er fastsat ved den nævnte forordnings artikel 8

selv om det præciseres i 12. betragtning til den nævnte forordning, at »[d]e kompetenceregler, der fastsættes i denne forordning for sager vedrørende forældreansvar, er udformet under hensyntagen til barnets bedste og bygger navnlig på kriteriet om nærhed[; d]ette betyder, at kompetencen først og fremmest bør tilfalde retterne i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, undtagen i visse situationer, hvor barnets opholdssted ændres […]«?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er den således foreliggende kompetence i henhold til artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, som gælder »uanset artikel 8« i den nævnte forordning, da til hinder for anvendelsen af samme forordnings artikel 15, som gælder »undtagelsesvis[t]«, og »såfremt dette er til barnets bedste«?

(1)  EUT 2003, L.338, s. 1.