Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. februar 2022 — OE mod VY (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-522/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - gyldighed - samarbejde om civilretlige spørgsmål - kompetence til at træffe afgørelse om en begæring om skilsmisse - artikel 18 TEUF - forordning (EF) nr. 2201/2003 - artikel 3, stk. 1, litra a), femte og sjette led - forskel mellem varigheden af de opholdsperioder, der kræves for at fastslå, hvilken ret der har kompetence - sondring mellem en person, som er bosat og statsborger i den medlemsstat, hvor den ret, som behandler sagen, er beliggende, og en person, som er bosat, men ikke er statsborger heri - forskelsbehandling på grundlag af nationalitet - foreligger ikke)

(2022/C 148/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: OE

Sagsøgt: VY

Konklusion

Princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, der er fastsat i artikel 18 TEUF, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at kompetencen for retterne i den medlemsstat, på hvis område sagsøgeren har sit sædvanlige opholdssted, således som det er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a), sjette led, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000, er underlagt en betingelse om, at sagsøgeren har haft en mindste opholdsperiode, som er seks måneder kortere end den, der er fastsat i forordningens artikel 3, stk. 1, litra a), femte led, med den begrundelse, at den berørte person er statsborger i denne medlemsstat.

---

(1)  EUT C 35 af 1.2.2021.