13.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 63/33


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Puglia (Italien) den 4. januar 2010 — Azienda Agro-Zootecnica Franchini s.a.r.l. og Eolica di Altamura s.r.l. mod Regione Puglia

(Sag C-2/10)

2010/C 63/54

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per la Puglia

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Azienda Agro-Zootecnica Franchini s.a.r.l. og Eolica di Altamura s.r.l.

Sagsøgt: Regione Puglia

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 1, stk. 1226, i lov nr. 296 af 27. december 2006, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, i dekret fra miljøministeren og ministeren for natur- og havbeskyttelse af 17. oktober 2007, og artikel 2, stk. 6, i Puglia regionens regionale lov nr. 31 af 21. oktober 2008 forenelig med fællesskabsretten, navnlig med de principper, som fremgår af direktiv 2001/77/EF (1) og 2009/28/EF (om vedvarende energikilder) (2) og direktiv 1979/409/EF (3) og 1992/43/EF (om beskyttelse af vilde fugle og bevaring af naturtyper) (4), for så vidt som der ved disse bestemmelser er indført et absolut og ubetinget forbud mod at placere vindenergianlæg, der ikke er beregnet til selvforsyning, i særligt beskyttede områder og i særlige bevaringsområder af fællesskabsbetydning, som udgør det økologiske net »Natura 2000«, i stedet for at opstille krav om gennemførelse af en vurdering af den miljømæssige indvirkning med henblik på at undersøge hvert enkelt projekts indvirkning på den lokalitet, som berøres af placeringen?


(1)  EFT L 283, s. 33.

(2)  EUT L 140, s. 16.

(3)  EFT L 103, s. 1.

(4)  EFT L 206, s. 7.