23.10.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/14


Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 16. juni 2010 — RANI Slovakia s.r.o. mod Hankook Tire Magyarország Kft (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Bíróság Gazdasági Kollégiuma — Republikken Ungarn)

(Sag C-298/09) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - tiltrædelse af Den Europæiske Union - fri udveksling af tjenesteydelser - direktiv 96/71/EF - udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser - vikarbureau - krav om hjemsted i den medlemsstat, hvor ydelsen præsteres)

(2010/C 288/22)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Bíróság Gazdasági Kollégiuma

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RANI Slovakia s.r.o.

Sagsøgt: Hankook Tire Magyarország Kft

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Fővárosi Bíróság — fortolkning af artikel 3, litra c), EF, af artikel 49 EF, 52 EF og 54 EF samt af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18, s. 1) — national lovgivning, der forbeholder udøvelse af virksomhed som vikarbureau for selskaber med hjemsted på nationalt område

Konklusion

1)

Artikel 49 EF-54 EF kan ikke fortolkes således, at en medlemsstats lovgivning om udøvelse af virksomhed som vikarbureau, der var gældende på tidspunktet for denne stats tiltrædelse af Den Europæiske Union, fortsat er gyldig, så længe Rådet for Den Europæiske Union ikke har vedtaget et program eller direktiver til gennemførelse af disse bestemmelser med henblik på at fastsætte betingelserne for liberalisering af den omhandlede kategori af tjenesteydelser.

2)

Hverken 19. betragtning til Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser eller dettes artikel 1, stk. 4, kan fortolkes således, at en medlemsstat kan forbeholde udøvelse af virksomhed som vikarbureau for selskaber med hjemsted på nationalt område eller behandle disse mere gunstigt hvad angår tilladelse til den omhandlede virksomhed end de virksomheder, der er etableret i en anden medlemsstat.

3)

Artikel 49 EF-54 EF skal fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, der forbeholder udøvelse af virksomhed som vikarbureau for selskaber med hjemsted på nationalt område.


(1)  EUT C 267 af 7.11.2009.