—

Rafet Kqiku ved Rechtsanwalt A. Heidegger

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Wilderspin og S. Grünheid, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 896/2006/EF af 14. juni 2006 om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser på grundlag af medlemsstaternes ensidige anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein i forbindelse med transit gennem deres område (EUT L 167, s. 8).

2

Anmodningen er blevet fremsat i forbindelse med en straffesag anlagt i Tyskland mod Rafet Kqiku, som er statsborger i Serbien-Montenegro, og som foreholdes at være indrejst på Forbundsrepublikken Tysklands område den 4. august 2006 og at have opholdt sig dér i op til seks måneder uden at være i besiddelse af den nødvendige opholdstilladelse i form af et visum.

3

I medfør af artikel 10 og 11 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT 2000 L 239, s. 19), undertegnet i Schengen (Luxembourg) den 19. juni 1990, indføres der for alle andre personer end statsborgere i medlemsstaterne i De Europæiske Fællesskaber et ensartet visum af begrænset varighed, som kan udstedes til et ophold af højst tre måneders varighed. Denne konvention foretager imidlertid en sondring mellem rejsevisa og transitvisa. Sidstnævnte udstedes for en transit, som ikke overstiger fem dage.

4

I medfør af artikel 1, stk. 1, i og bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81, s. 1), skal statsborgere i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Serbien-Montenegro) være i besiddelse af et visum, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser.

5

Nævnte forordnings artikel 2 har følgende ordlyd:

»I denne forordning forstås ved »visum« en tilladelse, der er udstedt af en medlemsstat, eller en afgørelse, der er truffet af en medlemsstat, og som kræves i forbindelse med:

6

Anden, tredje, sjette og syvende betragtning til beslutning nr. 896/2006 har følgende ordlyd:

[…]

7

Artikel 1 beslutning nr. 896/2006 bestemmer:

»Ved denne beslutning indføres en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på, at medlemsstaterne ensidigt anerkender opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein til tredjelandes statsborgere, der har visumpligt i henhold til forordning […] nr. 539/2001 […], som ligestillede med deres ensartede eller nationale transitvisa.

[…]«

8

Denne beslutnings artikel 2 præciserer:

»De medlemsstater, der anvender Schengen-reglerne fuldt ud, anerkender ensidigt de opholdstilladelser, der er udstedt af Schweiz og Liechtenstein, og som er anført i bilaget.

[…]«

9

Artikel 3, stk. 1, i den nævnte beslutning bestemmer:

»Tredjelandsstatsborgerens transit gennem medlemsstatens eller medlemsstaternes område må ikke overstige fem dage.«

10

Blandt de opholdstilladelser, som Det Schweiziske Forbund har udstedt, og som er omhandlet i artikel 2 i beslutning nr. 896/2006 og nævnt i listen i bilaget til denne beslutning, er bl.a. identitetskort for udlændinge af type C, som er forbundet med en permanent opholdstilladelse af type C.

11

De anvendelige bestemmelser i den tyske lov om udlændinges opholdsret, arbejde og integration (Gesetz über den Aufenthalt, die Erwerbstätigkeit und die Integration von Ausländern im Bundesgebiet, BGBl. 2004 I, s. 1950, herefter »udlændingeloven«) fastsætter, at udenlandske statsborgere skal være i besiddelse af en opholdstilladelse, medmindre andet følger af unionsretten eller et dekret. Opholdstilladelser udstedes bl.a. i form af visa og opholdstilladelser.

12

Hvis en udenlandsk statsborger ikke er i besiddelse af en af de opholdstilladelser, som kræves i henhold til denne lov, er hans indrejse på tysk område ifølge den forelæggende ret ulovlig. Det bestemmes i nævnte lovs § 95, at den, som opholder sig på tysk område uden at være i besiddelse af den nødvendige opholdstilladelse, straffes med fængsel indtil et år eller en bøde. Den samme straf er fastsat, dersom udlændingen rejser ind på tysk område uden at være i besiddelse af et pas eller en gyldig opholdstilladelse.

13

Oberlandesgericht Karlsruhe har i forelæggelsesafgørelsen forklaret, at der ved vurderingen af, om der foreligger et strafbart forhold i medfør af § 95, i henhold til tysk ret udelukkende skal tages hensyn til, om der foreligger en tilladelse til indrejse og ophold på det formelle plan.

14

Rafet Kqiku, som ifølge sit pas er statsborger i Serbien-Montenegro, har haft fast bopæl i Schweiz siden juni 1993. Han har siden den 27. marts 2006 været indehaver af et identitetskort for udlændinge af type C, som er tilknyttet en permanent opholdstilladelse af type C, udstedt af Det Schweiziske Forbund, hvis »Kontrollfrist« udløber den 19. juni 2009. Alle hans familiemedlemmer er også i besiddelse af gyldige identitetskort for udlændinge eller, for så vidt angår hans børn, tilsvarende dokumenter.

15

Rafet Kqiku, ledsaget af sin hustru og sine tre børn, forlod den 4. august 2006 Schweiz for at rejse til Tyskland. Under deres ophold på tysk område besøgte de familiemedlemmer i Köln og Stuttgart.

16

Ved denne lejlighed, og indtil han vendte tilbage til Schweiz den 6. august 2006, var Rafet Kqiku i besiddelse af et gyldigt pas, sit identitetskort for udlændinge af type C samt et kørekort, der ligeledes var gyldigt, udstedt af de schweiziske myndigheder. Alle hans familiemedlemmer, som ledsagede ham, var ligeledes i besiddelse af pas og identitetskort for udlændige, som var gyldige, eller, for så vidt angik hans børn, tilsvarende dokumenter.

17

I forbindelse med dette ophold på tysk område havde Rafet Kqiku i modsætning til sine tidligere besøg af kortere varighed i Tyskland ikke indgivet visumansøgning, hverken for sig selv eller for sine familiemedlemmer.

18

Rafet Kqiku blev retsforfulgt for at være indrejst på tysk område og for at have opholdt sig dér i perioden fra den 4. til den 6. august 2006 uden at være i besiddelse af den opholdstilladelse i form af et visum, som var nødvendig, henset til, at han var statsborger i Serbien-Montenegro.

19

Ved dom af 29. november 2006 frikendte Amtsgericht Singen (Tyskland) Rafet Kqiku for anklagepunktet vedrørende ulovlig indrejse og ophold i henhold til udlændingeloven, med den begrundelse, at hans adfærd på grundlag af beslutning nr. 896/2006 ikke var strafbar. Anklagemyndigheden iværksatte en revisionsanke af denne afgørelse. Det er i denne appelsag, at Oberlandesgericht Karlsruhe i sin egenskab af domstol, som træffer afgørelse i sidste instans, skal træffe afgørelse.

20

Oberlandesgericht Karlsruhe, som er af den opfattelse, at det med henblik på at afgøre, om Rafet Kqiku kunne idømmes straf for ulovlig indrejse og ophold på tysk område i henhold til udlændingelovens § 95, stk. 1, nr. 3, og § 95, stk. 2, var nødvendigt at fortolke bestemmelserne om ensidig anerkendelse af opholdstilladelser i beslutning nr. 896/2006, har besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal bestemmelserne i artikel 1 og 2 i beslutning nr. 896/2006 […] fortolkes således, at opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein som omhandlet i bilaget, har direkte virkning som en opholdstilladelse, der giver adgang til transit gennem det fælles område, som følge af, at de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, ensidigt anerkender disse tilladelser som ligestillede med deres ensartede eller nationale visa?

Eller skal bestemmelserne i artikel 1 og 2 i beslutning nr. 896/2006 […] fortolkes således, at tredjelandes statsborgere, som har en opholdstilladelse som omhandlet i bilaget, der er udstedt af Schweiz og Liechtenstein, der af de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, ensidigt anerkendes som ligestillede til transit gennem det fælles område, fritages for visumpligten som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning […] nr. 539/2001?«

21

Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplysning om rækkevidden af anerkendelsen af opholdstilladelser som omhandlet i beslutning nr. 896/2006, set i lyset af visumpligten i forordning nr. 539/2001.

22

Rafet Kqiku har anført, at beslutning nr. 896/2006 vedrører anerkendelse af opholdstilladelser udstedt af Det Schweiziske Forbund og af Fyrstendømmet Liechtenstein i forbindelse med transit gennem Schengenområdet eller kortvarige ophold i dette område. Rafet Kqiku har gjort gældende, at hans identitetskort for udlændinge af type C er en af de opholdstilladelser, som er udstedt af Det Schweiziske Forbund, og som er opført i bilaget til den nævnte beslutning, at dette identitetskort ikke bevirker nogen fritagelse for visumpligten i forordning nr. 539/2001, og at det nævnte identitetskort udgør en gyldig tilladelse til indrejse og ophold.

23

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har understreget, at rækkevidden af princippet om anerkendelse af opholdstilladelser udstedt af Det Schweiziske Forbund eller af Fyrstendømmet Liechtenstein som ligestillede fastsat i beslutning nr. 896/2009 er begrænset til transit via Schengenområdet. Ifølge Kommissionen kan en opholdstilladelse som den i hovedsagen omhandlede kun sidestilles med et »Schengenvisum« for så vidt angår transit, og anerkendelsen af en opholdstilladelse udstedt af Det Schweiziske Forbund eller af Fyrstendømmet Liechtenstein vedrører en visumfritagelse som fastsat i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 539/2001, som kun vedrører transitformål.

24

Det bemærkes for det første, at ordningen indført ved beslutning nr. 896/2006 ifølge beslutningens artikel 1 bygger på, at medlemsstaterne ensidigt anerkender opholdstilladelser udstedt af Det Schweiziske Forbund og af Fyrstendømmet Liechtenstein til tredjelandes statsborgere, der har visumpligt i henhold til forordning nr. 539/2001, som ligestillede med deres ensartede eller nationale transitvisa.

25

Som det navnlig fremgår af artikel 2 i forordning nr. 539/2001, indfører Schengenreglerne en sondring mellem to hovedkategorier af visa, nemlig visa i forbindelse med ophold af kortere varighed og transitvisa. Førstnævnte omfatter ophold, som samlet ikke overstiger tre måneder, mens sidstnævnte omfatter en transit via det fælles område, som ikke må overstige fem dage.

26

Formålet med beslutning nr. 896/2006 er, som det fremgår af beslutningens titel samt dens artikel 1 og 2, at indføre en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som er begrænset til disse personers transit gennem medlemsstaternes område. De nævnte bestemmelser fastsætter således udelukkende, at opholdstilladelser udstedt af Det Schweiziske Forbund eller af Fyrstendømmet Liechtenstein til tredjelandsstatsborgere anerkendes som ligestillede med ensartede eller nationale visa til transitformål. Ifølge beslutningens artikel 3 er varigheden af en transit begrænset og må ikke overstige fem dage.

27

Henset til, at den ensidige anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af Det Schweiziske Forbund og af Fyrstendømmet Liechtenstein inden for rammerne af den forenklede kontrolordning indført ved beslutning nr. 896/2006 er begrænset til indrejse i Schengenområdet til transitformål, må det konkluderes, at opholdstilladelser udstedt af disse stater og opregnet i bilaget til denne beslutning udelukkende skal anerkendes som ligestillede med ensartede eller nationale visa til transitformål.

28

En sådan fortolkning understøttes af tredje og syvende betragtning til beslutning nr. 896/2006, som fastlægger formålet med denne beslutning, som er at give tredjelandsstatsborgere bl.a. fra Serbien og Montenegro, som er i besiddelse af opholdstilladelser udstedt af Det Schweiziske Forbund eller af Fyrstendømmet Liechtenstein, mulighed for at vende tilbage til deres oprindelsesland ved at rejse gennem det fælles område uden at ansøge om et transitvisum. Syvende betragtning til denne beslutning nævner udtrykkeligt, at anerkendelsen af de nævnte opholdstilladelser skal begrænses til transitformål og ikke bør påvirke medlemsstaternes mulighed for at udstede visa vedrørende kortvarige ophold.

29

Desuden tilsigter den forenklede ordning, som blev indført med beslutning nr. 896/2006, hverken at udvide eller begrænse kredsen af tredjelandsstatsborgere, som er fritaget for visumpligten i medfør af forordning nr. 539/2001.

30

En sådan fortolkning understøttes af retsgrundlaget for forordning nr. 539/2001 og beslutning nr. 896/2006. Forordning nr. 539/2001 er baseret på artikel 62, nr. 2, litra b), nr. i), EF, som vedrører foranstaltninger vedrørende passage af de ydre grænser, hvori der fastlægges visumregler og navnlig listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, og dem, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, mens beslutning nr. 896/2006 er baseret på artikel 62, nr. 2, litra a), EF, hvori der fastlægges standarder og procedurer, som medlemsstaterne skal følge ved udøvelse af personkontrol ved de ydre grænser.

31

Det følger således heraf, at en opholdstilladelse udstedt af Det Schweiziske Forbund eller af Fyrstendømmet Liechtenstein til tredjelandsstatsborgere, som skal være i besiddelse af visum, er et dokument, der må anses for ligestillet med et visum til transit via medlemsstaternes område. Inden for rammerne af den forenklede ordning indført ved beslutning nr. 896/2006 har personer, som er omfattet af denne beslutning, således ikke pligt til at være i besiddelse af et transitvisum, når de passerer de ydre grænser med henblik på transit via medlemsstaternes område, forudsat at transitten ikke overstiger fem dage.

32

Henset til det ovenstående og i overensstemmelse med sondringen mellem transitvisa og visa vedrørende kortvarige ophold som indført ved forordning nr. 538/2001, skal det forelagte spørgsmål besvares med, at beslutning nr. 896/2006 skal fortolkes således, at de opholdstilladelser, som er opregnet i bilaget til denne beslutning, og som er udstedt af Det Schweiziske Forbund og af Fyrstendømmet Liechtenstein til tredjelandsstatsborgere, som skal være i besiddelse af visum, udelukkende skal anses for ligestillet med et transitvisum. Hvad angår indrejse i medlemsstaternes område med henblik på transit er det, for at kravene i artikel 1, stk. 1, og artikel 2 i forordning nr. 539/2001 er opfyldt, tilstrækkeligt, at den person, som er omfattet af den nævnte beslutning, er indehaver af en opholdstilladelse, som er udstedt af Det Schweiziske Forbund eller af Fyrstendømmet Liechtenstein, og som er nævnt i bilaget til samme beslutning.

33

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 896/2006/EF af 14. juni 2006 om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser på grundlag af medlemsstaternes ensidige anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein i forbindelse med transit gennem deres område skal fortolkes således, at de opholdstilladelser, som er opregnet i bilaget til denne beslutning, og som er udstedt af Det Schweiziske Forbund og af Fyrstendømmet Liechtenstein til tredjelandsstatsborgere, som skal være i besiddelse af visum, udelukkende skal anses for ligestillet med et transitvisum. Hvad angår indrejse i medlemsstaternes område med henblik på transit er det, for at kravene i artikel 1, stk. 1, og artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav er opfyldt, tilstrækkeligt, at den person, som er omfattet af den nævnte beslutning, er indehaver af en opholdstilladelse, som er udstedt af Det Schweiziske Forbund eller af Fyrstendømmet Liechtenstein og som er nævnt i bilaget til samme beslutning.