Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. maj 2009 –
Kommissionen mod Portugal

(Sag C-530/07)

»Traktatbrud – direktiv 91/271/EØF – forurening og skadevirkninger – rensning af byspildevand – artikel 3 og 4«

1.                     Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 25 og 54)

2.                     Traktatbrudssøgsmål – Kommissionens søgsmålsret – skønsmæssig udøvelse (art. 226 EF) (jf. præmis 29)

3.                     Traktatbrudssøgsmål – bevis for traktatbruddet – Kommissionens bevisbyrde – fremlæggelse af forhold, der godtgør traktatbruddet (art. 226 EF) (jf. præmis 32)

4.                     Miljø – rensning af byspildevand – direktiv 91/271 – medlemsstaternes gennemførelse – forpligtelse til at nå et bestemt resultat – manglende opfyldelse af denne forpligtelse – undladelse – begrundet i interne forhold – ikke tilladt (art. 226 EF; Rådets direktiv 91/271, art. 3 og 4) (jf. præmis 55)

Angående

Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme artikel 3 og 4 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135, s. 40).

Konklusion

1)

Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 og 4 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, idet den ikke i henhold til direktivets artikel 3 har forsynet byområderne Bacia do Rio Uima (Fiães S. Jorge), Costa de Aveiro, Covilhã, Espinho/Feira, Ponta Delgada, Póvoa de Varzim/Vila do Conde samt Santa Cita med kloaknet til opsamling af byspildevand, og idet den ikke i henhold til direktivets artikel 4 har underkastet byspildevand fra byområderne Alverca, Bacia do Rio Uima (Fiães S. Jorge), Carvoeiro, Costa de Aveiro, Costa Oeste, Covilhã, Lissabon, Matosinhos, Milfontes, Nazaré/Famalicão, Ponta Delgada, Póvoa de Varzim/Vila do Conde, Santa Cita, Vila Franca de Xira og Vila Real de Santo Antonió sekundær rensning eller en tilsvarende rensning.

2)

I øvrigt frifindes Den Portugisiske Republik.

3)

Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.