MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Synergier mellem Horisont Europa og EFRU-programmer

(2022/C 421/03)

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING

8

PRODUKTTYPE

9

1.

Seal of Excellence

9

2.

Overførsler fra EFRU til Horisont Europa

14

3.

Kumulativ finansiering

18

4.

Europæiske partnerskaber

23

5.

Kombineret finansiering (samarbejdsprojekter)

32

6.

Synergier opstrøms og nedstrøms

33

BILAG 1

36

BILAG 2

39

BILAG 3

41

INDLEDNING

De lovgivningsmæssige rammer for 2021-2027 for samhørighedspolitikkens fonde under delt forvaltning og fonde under direkte forvaltning giver mulighed for at styrke synergierne mellem disse to typer EU-finansiering (1).

Relevante mekanismer omfatter »Seals of Excellence«, overførsler, kumulativ finansiering (som også kan anvendes til at støtte samfinansierede og institutionaliserede europæiske partnerskaber under Horisont Europa) og støtte til samarbejde. Denne vejledning dækker disse mekanismer og »upstream/downstream-synergier«.

Formålet med dette dokument er at skitsere de nye muligheder, der står til rådighed for forvaltningsmyndighederne for samhørighedspolitikkens programmer, nationale kontaktpunkter for Horisont Europa og projektpromotorer/forslagsstillere knyttet til Horisont Europa. Dokumentet har også til formål at gøre det nemmere at anvende de relevante mekanismer, der er nævnt i det foregående afsnit. Det fokuserer på synergier mellem Horisont Europa og programmerne under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) (2).

Den operationelle dimension af synergier, hvor der er gjort store fremskridt i lovgivningen for 2021-2027, er lige så vigtig og supplerer den strategiske dimension. En regelmæssig udveksling af synspunkter om synergier mellem de myndigheder i medlemsstaterne, der er beskæftiget med samhørighedspolitikkens programmer, og gennemførelsen af Horisont Europa vil bidrage til at øge bevidstheden om de muligheder, som sådanne synergier giver i medlemsstaterne.

Strategisk kontekst på EU-plan

Det er en prioritet for EU's politik at fremme innovativ og intelligent og bæredygtig økonomisk omstilling og at fremme topkvalitet inden for forskning og innovation (FoI) og samtidig mindske og overvinde den vedvarende innovationskløft (kløften mellem innovationsevnen i medlemsstaternes private og offentlige sektorer). Horisont Europa og EFRU er vigtige EU-instrumenter til at levere resultater med hensyn til disse indbyrdes forbundne mål.

Horisont Europa går først og fremmest ud på at støtte topkvalitet inden for FoI i overensstemmelse med artikel 179 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Samhørighedspolitikken har til formål at fremme og støtte en harmonisk udvikling af medlemsstaterne og deres regioner generelt i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF, navnlig ved at mindske de regionale forskelle. Figuren nedenfor viser de vigtigste strukturelle elementer i støtten til FoI fra Horisont Europa og samhørighedspolitikken.

Det har derfor været en vigtig prioritet for Kommissionen i de senere år at bringe samhørighedspolitikken og Horisont Europa nærmere hinanden, navnlig i forbindelse med forberedelserne til 2021-2027. Målet er at styrke effekten af begge politikker ved at skabe komplementaritet, navnlig i mindre udviklede og perifere regioner. Det kan give nye win-win-situationer, som er til gavn for alle, at fremme en integreret tilgang og styrke synergierne mellem disse centrale EU-instrumenter (og deres respektive søjler og politiske mål). Man kan f.eks. skabe bæredygtig og intelligent regional økonomisk udvikling og samtidig forbedre EU's innovationsøkosystem generelt og gøre EU bedre til at reagere på centrale samfundsmæssige udfordringer og udvikle vigtige strategiske værdikæder.

Denne tilgang skaber nye muligheder for at bidrage til at fremme innovation i alle regioner og bedre integrere mindre udviklede og perifere regioner i det europæiske forskningsrum (EFR) og det europæiske innovationsøkosystem.

Kommissionens meddelelse om et nyt EFR for forskning og innovation (3) markerede et vigtigt skridt i forbindelse med oprettelsen af dette EFR. Formålet med EFR er at opbygge topkvalitet, grænseoverskridende samarbejde mellem forskere, kritisk masse på strategiske nøgleområder og mulighed for, at forskere kan flytte og bane vejen for et åbent indre marked for forskning og innovation. Den nye fremadrettede plan, der er beskrevet i meddelelsen, har fire ambitiøse politiske mål — prioritere investeringer og reformer, forbedre adgangen til topkvalitet og styrke FoI-systemer i hele EU, forbedre overførslen af ny FoI til erhvervslivet og uddybe integrationen af nationale politikker.

Kommissionen vedtog desuden den 16. juli 2021 et forslag til Rådets henstilling om en pagt for forskning og innovation i Europa (4). Henstillingen fastlægger en række prioriterede områder for en fælles indsats til støtte for EFR. Dette omfatter samarbejde om at imødegå udfordringerne i forbindelse med den digitale og grønne omstilling (f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af missioner og europæiske partnerskaber under Horisont Europa).

Synergier er baseret på forvaltningsmyndighederne for programmer, der er relevante for FoI, og som kender hinanden og deres programmer. De er også baseret på nationale FoI-repræsentanter, der kender prioriteter og aktioner for Horisont Europa (såsom nye missioner og partnerskaber) og regionale prioriteter for intelligent specialisering. Disse prioriteter og aktioner er et fremragende referencepunkt for at skabe komplementaritet. Synergier mellem FoI-rammen og samhørighedsprogrammerne kan maksimere omfanget, kvaliteten og effekten af investeringer i FoI ved at udforme strategiske planer, der supplerer hinanden og anvender forskellige finansieringsstrømme (i overensstemmelse med de specifikke mål for hvert program/hver fond).

Strategier for intelligent specialisering (S3) er afgørende for synergier med intelligente vækstrelaterede instrumenter på EU-plan (navnlig med Horisont Europa). Bottom-up-etableringen af S3-prioriteter bør gøre det lettere at finde partnere i andre medlemsstater for at samarbejde om relaterede emner og værdikæder.

Med hensyn til EFRU kræver artikel 11, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordningen om fælles bestemmelser (5), at medlemsstaterne i deres strategiske partnerskabsaftaler angiver: »komplementaritet og synergier mellem de fonde, der er omfattet af partnerskabsaftalen [...] og andre EU-instrumenter [...] og, hvor det er relevant, projekter, der finansieres under Horisont Europa«. Tilsvarende kræver artikel 22, stk. 3, litra a), nr. iii), i forordningen om fælles bestemmelser for hvert enkelt samhørighedspolitikprogram et sammendrag af de vigtigste udfordringer under hensyntagen til »investeringsbehov og komplementaritet og synergier med andre former for støtte«.

Det er under alle omstændigheder op til forvaltningsmyndighederne at beslutte, om de vil anvende synergimekanismer.

PRODUKTTYPE

1.   Seal of Excellence

»Seal of Excellence« er et kvalitetsmærke, som Kommissionen tildeler et forslag, som er blevet indsendt efter en indkaldelse af forslag under et EU-instrument og vurderet til at opfylde minimumskvalitetskravene i det pågældende EU-instrument, men som ikke kunne finansieres på grund af budgetmæssige begrænsninger. »Seal of Excellence« viser, at et projekt kan være en god kandidat til at modtage støtte fra andre EU-finansieringskilder eller nationale finansieringskilder.

Et kvalitetsmærke under Horisont Europa anerkender forslagets værdi og hjælper andre finansieringsorganer med at drage fordel af evalueringsprocessen under Horisont Europa. Det kan f.eks. tildeles til forslag, der indgives under Horisont Europas EIC Accelerator (et tidligere SMV-instrument), EIC Transition, Marie Skłodowska-Curie-aktioner (MSCA), samarbejdsprojekter og Det Europæiske Forskningsråds (EFR) proof of concept.

Forvaltningsmyndighederne for samhørighedspolitikken i medlemsstaterne kan følge en forenklet udvælgelsesprocedure, når der træffes afgørelse om finansiering af operationer med »Seal of Excellence« (6) fra EFRU-programmer. Sådanne operationer skal opfylde tre kriterier:

—	De skal for det første være i overensstemmelse med programmet (og med de relevante strategier, der ligger til grund for programmet), samt yde et effektivt bidrag til opfyldelsen af de specifikke målsætninger for programmet.

—	For det andet skal de, dér hvor de er omfattet af en grundforudsætning, være i tråd med de hertil svarende fastlagte strategier og planlægningsdokumenter for at opfylde den pågældende grundforudsætning.

—

For det tredje skal de falde ind under anvendelsesområdet for den relevante fond og henregnes til en interventionstype (7). Relevante retsforskrifter Forordningen om fælles bestemmelser Artikel 2, nr. 45), og artikel 73, stk. 4, samt betragtning 61 Horisont Europa Artikel 2, nr. 23), artikel 15, stk. 2, artikel 24, stk. 4, og artikel 48, stk. 7 Relateret lovgivning Generel gruppefritagelsesforordning Artikel 25a og 25b (statsstøtte)

Politiske hensyn

»Seal of Excellence« er et kvalitetsmærke, der tildeles projektforslag, som indsendes til Horisont Europa (EU's finansieringsprogram for forskning og innovation frem til 2027) og til det foregående program, Horisont 2020. »Seal of Excellence« bekræfter, at disse forslag er fremragende og gør dem mere synlige i forhold til eventuelle finansieringsorganer (private eller offentlige, nationale eller regionale, herunder forvaltningsmyndighederne under samhørighedspolitikkens fonde), der måtte være interesseret i at investere i lovende FoI-projekter. »Seal of Excellence« hjælper dermed disse forslag med at finde alternativ finansiering.

Finansieringsorganerne kan også drage fordel af den veletablerede Horisont Europa-evalueringsproces af høj kvalitet til at fremme territorial udvikling. Det gør det muligt for medlemsstaterne og regionerne at identificere og drage fordel af en pipeline af fremragende FoI-projektforslag på deres område, som ville forbedre deres FoI-resultater og -kapacitet.

Projektansøgere, der får en positiv evaluering i forbindelse med en indkaldelse af forslag vedrørende Horisont Europa og et kvalitetsmærke, kan ansøge om EFRU-finansiering, hvis projektet er i overensstemmelse med prioriteterne i de samhørighedspolitiske programmer i projektledernes medlemsstat eller region.

»Seal of Excellence« indeholder alle de grundlæggende oplysninger om forslaget, som et finansieringsorgan, der ønsker at identificere forslaget og forstå dets centrale elementer og værdi, har brug for (forslagets titel, henvisning til indkaldelsen eller emnet og navn og adresse på den juridiske enhed, som repræsenterer forslagsstilleren). Det er digitalt forseglet mod svig, og det samme gælder projektforslaget og evalueringsrapporten (dette fremgår af dokumenterne). Endelig viser underskrifterne fra kommissæren med ansvar for samhørighed og reformer og kommissæren med ansvar for innovation, forskning, kultur, uddannelse og unge deres politiske vilje til at få alternativ finansiering til disse projekter op at stå.

»Seal of Excellence« er særligt velegnet til komponenter af Horisont Europa, som har én støttemodtager (f.eks. EIC's Accelerator og EIC's Transition, MSCA, EFR proof of concept, samarbejdsprojekter). Selv om »Seal of Excellence« med flere modtagere også kan overvejes i fremtiden, er det i øjeblikket hensigten kun at tildele dette kvalitetsmærke til komponenter, som har én støttemodtager, i den første fase af Horisont Europa. Denne betingelse skal være angivet i den relevante indkaldelse. Komponenter, der tildeler »Seal of Excellence«, vil blive angivet i det relevante arbejdsprogram.

Kommissionen kan også tildele »Seal of Excellence« til projektforslag fra lande uden for EU (navnlig fra lande, der er tilknyttet Horisont Europa), som kan anvende andre finansieringskilder, der ikke er knyttet til samhørighedspolitikken.

Det er frivilligt at yde støtte til »Seal of Excellence«-projekter fra et EFRU-program, alt efter hvad forvaltningsmyndighedens beslutter, og såfremt det sker i overensstemmelse med programmet. Kvalitetsmærket giver derfor ikke automatisk ret til at opnå alternativ finansiering. Medlemsstaten eller regionen kan eventuelt beslutte at undersøge sagen, men den endelige afgørelse træffes af den relevante forvaltningsmyndighed.

Der er foretaget følgende forenklinger for at undgå unødvendigt dobbeltarbejde hos støttemodtagere og forvaltningsmyndigheder i forbindelse med indsendelse, evaluering og udvælgelse af operationer til EFRU-støtte.

—	Medlemsstater, regioner og støttemodtagere kan anvende de kategorier af Horisont Europa, maksimumsbeløb og metoder til beregning af støtteberettigede omkostninger, der er omfattet af forenklinger af EU's gældende statsstøtteregler (den generelle gruppefritagelsesforordning).

—

Evalueringen af de tekniske aspekter og af indholdet anses for at være gyldig. Det betyder, at forvaltningsmyndigheden for et EFRU-program ikke behøver at foretage en ny evaluering. Inden forvaltningsmyndighederne underskriver det dokument, der fastsætter støttebetingelserne for støttemodtagerne, er de imidlertid nødt til kontrollere, at disse projekter opfylder de specifikke krav i forordningen om fælles bestemmelser og i EFRU, som ikke er omfattet af evalueringen under Horisont Europa. Dette skyldes, at disse projekter skal udvælges formelt i overensstemmelse med forordningen om fælles bestemmelser — dvs. særlig støtteberettigelse (SMV'er i vanskeligheder), bidrag til alternative finansieringsprogrammål, gældende grundforudsætninger og fondens anvendelsesområde (jf. artikel 73, stk. 2, litra a), b) og g), i forordningen om fælles bestemmelser).

De vigtigste trin i processen

Forberedelse/programmering	— I de årlige eller halvårlige arbejdsprogrammer for Horisont Europa angives det, hvilke indkaldelser »Seals of Excellence« kan tildeles for. Disse arbejdsprogrammer for Horisont Europa kan ses og downloades på portalen for finansiering og udbud. (https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/portal/screen/programmes/horizon) — Medlemsstaterne og regionerne bør informere Kommissionen om, hvorvidt de er villige til at lade EFRU-programmer yde støtte til projekter med et »Seal of Excellence« for Horisont Europa. Medlemsstaterne eller regionerne kan medtage disse oplysninger i partnerskabsaftalens afsnit om komplementariteter og synergier og i beskrivelsen af den specifikke målsætning i det relevante EFRU-program. Forvaltningsmyndigheden kan beslutte at støtte »Seal of Excellence«-projektforslag, selv om de ikke udtrykkeligt er nævnt i partnerskabsaftalen eller -programmet. Forvaltningsmyndigheden skal under alle omstændigheder sikre, at de udvalgte projekter er i overensstemmelse med programmet.
Kommissionens tildeling af »Seals of Excellence«	— »Seal of Excellence«-attesten tildeles støtteberettigede forslag og overbringes sammen med et brev, der informerer forslagsstillerne om resultaterne af evalueringen. Arbejdsprogrammerne for Horisont Europa indeholder nærmere oplysninger om betingelserne og processen forbundet med at modtage »Seal of Excellence«.
Tildeling af støtte	— Indehaveren af »Seal of Excellence« ansøger direkte hos det pågældende EFRU-program. — »Seal of Excellence«-projekter behøver ikke at gennemgå en almindelig EFRU-projektudvælgelsesproces. De skal dog som minimum underkastes en forenklet vurdering i henhold til de udvælgelseskriterier, der er godkendt af overvågningsudvalget (overholdelse af de gældende grundforudsætninger, fondens anvendelsesområde og programmålene sammen med gældende EU-statsstøtteregler) for at sikre, at operationerne opfylder kravene i artikel 73, stk. 2, litra a), b) og g), i forordningen om fælles bestemmelser, jf. artikel 73, stk. 4, i forordningen om fælles bestemmelser. — Vurderingen af »Seal of Excellence«-projekter med henblik på EFRU-finansiering bør være en forenklet vurdering (overensstemmelseskontrol), men de nationale procedurer kan variere. Forvaltningsmyndighederne kan vælge, hvad de anser for at være den bedste løsning (lancering af en åben indkaldelse, »først til mølle« osv. eller direkte udvælgelse af projekter, når programmet giver mulighed herfor, forudsat at principperne om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling overholdes). — Med hensyn til støtte til samhørighedspolitikken kan forvaltningsmyndighederne bruge udvælgelseskriterier til at fastsætte tærskler, der er højere end de minimumspoint, der kræves for Horisont Europa-finansiering. — »Seal of Excellence«-webstedet indeholder forskellige eksempler. (https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/funding/funding-opportunities/seal-excellence_en#how) — Der opfordres til, at man fra EFRU-programmets side informerer GD REGIO (relevant geografisk kontor) og det særlige »Seal of Excellence«-praksisfællesskab (RTD-SEAL-OF-EXCELLENCE@ec.europa.eu) om deres støtte til »Seal of Excellence«-projekter.
Gennemførelse, overvågning og kontrol	— Støttemodtagerne gennemfører projekter i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens regler og procedurer. Forslag med »Seal of Excellence« samfinansieres i overensstemmelse med reglerne i forordningen om fælles bestemmelser og de specifikke EFRU-regler. Såfremt at det er i overensstemmelse med programmets regler, kan forvaltningsmyndigheden anvende visse kategorier af regler for Horisont Europa (f.eks. på kategorier, maksimumsbeløb og metoder til beregning af støtteberettigede omkostninger). Forvaltningsmyndigheden skal angive disse elementer i det dokument, der fastlægger støttebetingelserne. — Den samfinansieringssats, der anvendes på den samlede offentlige finansiering af projektet, må ikke overstige finansieringssatsen i henhold til reglerne for Horisont Europa-programmet, hvis støtten ydes i form af statsstøtte i henhold til artikel 25a eller 25b i den generelle gruppefritagelsesforordning (se afsnittet om statsstøtte nedenfor). — Der gælder samme regler for overvågning og kontrol som for andre operationer under det relevante EFRU-program. — Den offentlige resultattavle for Horisont Europa indeholder aggregerede data om kvalitetsmærket, som vises efter land og region.

Vigtigt at vide

Hvad med EU's statsstøtteregler?

Støtte fra EFRU-programmer kan falde ind under EU's statsstøtteregler, hvis støttemodtagerne er virksomheder. I sådanne tilfælde skal finansieringen være forenelig med det indre marked på grundlag af EU's gældende statsstøtteregler. For projekter, der har modtaget »Seal of Excellence«, kan medlemsstaterne bruge artikel 25a og 25b i den generelle gruppefritagelsesforordning (8) til at sikre forenelighed med det indre marked. Den generelle gruppefritagelsesforordning indeholder desuden en række generelle betingelser, som alle støtteforanstaltninger, der gennemføres i henhold til den generelle gruppefritagelsesforordning, skal opfylde, uanset hvad formålet med dem måtte være. De særlige betingelser, der er fastsat i artikel 25a og 25b i den generelle gruppefritagelsesforordning, gør det muligt at yde EFRU-støtte til projekter, der har modtaget »Seal of Excellence« — til samme finansieringssats og med de samme støtteberettigede udgifter til Horisont Europa — uden forudgående formel anmeldelse til Kommissionen og uden behov for at foretage endnu en teknisk vurdering. Den myndighed, der yder støtte, er forpligtet til at overholde de gældende generelle og specifikke betingelser i den generelle gruppefritagelsesforordning, når den tildeler støtten. Ud over den oprindelige Horisont Europa-ansøgning om »Seal of Excellence« skal indehaveren af kvalitetsmærket opfylde de for kvalitetsmærket gældende udvælgelseskriterier, der er fastsat af forvaltningsmyndigheden, og samtidig sikre, at den er i overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler.

Hvordan kan vi som forvaltningsmyndighed eller andet finansieringsorgan holde os orienteret om udviklingen og bedste praksis som støtte til forslag om »Seal of Excellence«?

Det særlige praksisfællesskab »Seal of Excellence« vil fortsat give interesserede EFRU-forvaltningsmyndigheder og andre finansieringsorganer mulighed for at udveksle bedste praksis om, hvordan de kan yde støtte til forslag om »Seal of Excellence«, holde sig ajour med den seneste udvikling og få adgang til alle relevante oplysninger og data om forslag til »Seal of Excellence« i deres regioner (antal, ansøgt finansiering osv.). Det burde gøre det nemmere at planlægge alternative finansieringsordninger.

Hvordan kan vi som forvaltningsmyndighed eller andet finansieringsorgan holde os orienteret om de forslag i vores land eller region, der har modtaget »Seal of Excellence«?

Indehavere af »Seal of Excellence« anmodes om at give deres samtykke til, at et begrænset sæt oplysninger (dvs. kontaktoplysninger såsom virksomhedens navn, virksomhedens adresse og kontaktpersonens e-mailadresse, et resumé af forslaget, størrelsen af den finansielle støtte, der anmodes om, og anvendte nøgleord), deles med forvaltningsmyndighederne for samhørighedspolitikken og andre offentlige eller private enheder, der potentielt er interesserede i at finansiere eller støtte deres virksomhed. Forvaltningsmyndighederne vil kunne få adgang til disse oplysninger og kontakte indehaveren af kvalitetsmærket. På »Seal of Excellence«-webstedet findes der yderligere oplysninger om, hvordan kvalitetsmærket anvendes, og hvordan man finder kontaktoplysningerne for forvaltningsmyndighederne i de enkelte lande.

Under hvilke omstændigheder kan forvaltningsmyndighederne finansiere projekter, der ansøgte til Horisont Europa, men ikke blev udvalgt til Horisont Europa-finansiering og ikke modtog et kvalitetsmærke?

Hvis samhørighedspolitikken skal støtte et projekt, der ikke har et »Seal of Excellence«, skal projektet underkastes den fulde standardvurdering, som kræves i et samhørighedspolitisk program (den forenklede vurdering gælder udelukkende for »Seal of Excellence«-projekter og for operationer, der er udvalgt under et program, som samfinansieres af Horisont Europa).

Praktisk eksempel

Et projekt med et »Seal of Excellence« fra Horisont Europas EIC Accelerator (EIC's arbejdsprogram for 2022, s. 74, herunder fodnote 63 og 64)

En SMV indgiver en ansøgning som svar på en Horisont Europa-indkaldelse af ansøgninger og består de indledende evalueringstrin (»GO«), der er fastsat i EIC's årlige arbejdsprogram. På trods af den høje kvalitet finder EIC-juryen, at projektforslaget ikke kan finansieres, fordi der er utilstrækkelige midler. SMV'en ville normalt modtage »Seal of Excellence« (undtagen i særlige tilfælde, der er fastsat i EIC's arbejdsprogram — f.eks. hvis SMV'en ikke giver sit samtykke til at udveksle oplysninger om sit forslag).

En SMV, der har et »Seal of Excellence«, kan så henvende sig til andre finansieringsorganer — f.eks. forvaltningsmyndighederne for samhørighedspolitikkens programmer. Kommissionen kan desuden med ansøgerens forudgående tilladelse dele grundlæggende oplysninger, navnlig kontaktoplysninger, om den godkendte ansøgning. Hvad angår evalueringsresultaterne og andre følsomme oplysninger, er deres videregivelse til interesserede finansieringsmyndigheder betinget af, at der indgås specifikke fortrolighedsaftaler. Kommissionen kan endvidere med ansøgerens samtykke dele oplysninger med andre organisationer, der kan støtte SMV'en — f.eks. Enterprise Europe Network (EEN). EEN kan yde én-til-én-støttetjenester til SMV'er, der har opnået »Seal of Excellence«, for at hjælpe dem med at identificere relevante alternative finansieringskilder (herunder EFRU-finansierede programmer) og bistå dem med ansøgningsprocesser (herunder en eventuel tilpasning af projektforslaget), kapacitetsopbygning til ansøgningsprocesser og præsentationsfærdigheder og give dem forbindelser til andre relevante støttetjenester såsom matchmaking og identifikation af egnede forretningspartnere. EEN's tjenester, der er skræddersyet til de enkelte indehavere af kvalitetsmærket, ydes i form af tre- til femdages servicepakker, der stilles gratis til rådighed for den pågældende SMV.

For at støtte »Seal of Excellence« kan forvaltningsmyndighederne beslutte, at kategorierne, maksimumsbeløbene og metoderne til beregning af støtteberettigede omkostninger skal følge Horisont Europa-reglerne, forudsat at de betingelser for statsstøtteforenelighed, der er fastsat i artikel 25a og kapitel 1 i den generelle gruppefritagelsesforordning, er opfyldt. Hvis dette er tilfældet, kan de anvende de Accelerator-regler, der er fastsat i Horisont-rammeprogrammet (»Den del af støtten fra Accelerator, der udgøres af tilskud og tilbagebetalingspligtige forskud, må ikke overstige 70 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved den udvalgte innovationsaktion« — artikel 48, stk. 9, i forordningen om Horisont-rammeprogrammet) (9). Som forklaret i Horisont-særprogrammet (punkt 1.1.2): »Kombinationen og omfanget af finansieringen vil være tilpasset virksomhedens behov, størrelse og fase, karakteren af teknologien eller innovationen og innovationscyklussens varighed« (10).

Hvis det er planlagt i arbejdsprogrammet, kan indehavere af EIC's »Seal of Excellence« for Horisont Europa drage fordel af matchmaking-arrangementer, der organiseres af EIC's virksomhedsaccelerationstjenester for at forbinde EIC-fællesskabet af innovatorer — herunder dem, der har et »Seal of Excellence« — og investorer, partnere og offentlige indkøbere. EIC's virksomhedsaccelerationstjenester omfatter også en række coaching- og mentortjenester og giver innovatorer adgang til internationale netværk af potentielle partnere, såsom potentielle partnere fra erhvervslivet, for at supplere en værdikæde, udvikle markedsmuligheder og/eller finde investorer eller andre kilder til privat finansiering eller virksomhedsfinansiering (11).

Forslag til EIC Accelerator-kvalitetsmærket promoveres ikke kun over for EFRU's forvaltningsmyndigheder, men også over for private finansieringskilder (f.eks. gennem specifikke e-pitching- og matchmaking-arrangementer, der organiseres af samarbejdsnetværk dedikeret til »Seal of Excellence«, og ved at markere »Seal of Excellence« på InvestEU-portalen).

2.   Overførsler fra EFRU til Horisont Europa

I henhold til artikel 26, stk. 1, i fosrordningen om fælles bestemmelser kan medlemsstaterne anmode om at få overført op til 5 % af deres midler under delt forvaltning til andre EU-fonde eller -instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning. Grænsen på 5 % gælder for en given fonds oprindelige nationale tildeling og ikke for et bestemt program eller (en kategori af) region. Overførte midler må kun anvendes til fremtidige budgetforpligtelser (dvs. i de efterfølgende år). Midlerne skal anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat (12).

Sådanne overførte beløb tæller ikke med i den tematiske koncentration for EFRU.

Alle dele af Horisont Europa har mulighed for at modtage midler fra programmer under delt forvaltning.

Relevante retsforskrifter	Forordningen om fælles bestemmelser	Artikel 26 og betragtning 19 i forordningen om fælles bestemmelser om overførsel af midler
	Horisont Europa	Artikel 15, stk. 5 og 6
Relateret lovgivning	Forordningen om fælles bestemmelser	Artikel 24 (Ændring af programmer)

Politiske hensyn

Forvaltningsmyndighederne kan anvende overførsler for at gøre det muligt for fremragende Horisont Europa-forslag fra deres medlemsstat eller region at deltage i Horisont Europa, når budgetmæssige begrænsninger ellers ville forhindre dem i at blive udvalgt til støtte fra Horisont Europa.

Overførsler kan tilføre merværdi, når de er rettet mod FoI-områder, der er blevet udpeget som prioriteter i nationale og/eller regionale strategier for intelligent specialisering (S3), og som typisk er stærkt overrepræsenteret i forbindelse med indkaldelser under Horisont Europa. Det er imidlertid ikke et lovkrav, at investeringer, der er omfattet af de overførte midler, skal matche prioriteter for intelligent specialisering.

Overførsler giver bl.a. mulighed for:

—	at styrke deltagelsen i Horisont Europa blandt støttemodtagere fra regioner og medlemsstater, der traditionelt har haft en lav deltagelse og succesrate inden for Horisont Europa

—	at fremme projekter på prioriterede indsatsområder ved hjælp af intelligent specialisering

—

at bevare den administrative kapacitet på nationalt og regionalt plan i forbindelse med udvælgelse og opfølgning af FoI-projekter, fordi det ikke vil blive varetaget af forvaltningsmyndigheden i henhold til reglerne i forordningen om fælles bestemmelser, men af det respektive organ i henhold til Horisont Europa-reglerne (navnlig når der ikke er tilstrækkeligt gode projekter til at begrunde en fuldstændig indkaldelse på nationalt eller regionalt plan under programmet for fælles bestemmelser, når der er et stort antal af disse fremragende forslag under Horisont Europa, eller når forvaltningsmyndigheden for programmet for fælles bestemmelser ønsker at diversificere støttetypen).

Overførsler er særligt velegnede til komponenter, som har én støttemodtager. Den første fase af Horisont Europa vil kun give mulighed for at overføre disse komponenter.

Overførte midler skal anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat. En medlemsstat kan begrænse det territoriale anvendelsesområde for overførslen til en bestemt region (dvs. den region, der er omfattet af et samhørighedspolitisk program, som midlerne overføres fra).

Overførsler kan sætte medlemsstater eller regioner med lav deltagelse i Horisont Europa i stand til at opbygge deres FoI-kapacitet ved at øge deres egne juridiske enheders deltagelse i Horisont Europa. Dette skyldes, at en overførsel kun kan komme støttemodtagerne fra den pågældende medlemsstat eller region til gode.

En overførsel til Horisont Europa kan også give projektiværksættere såsom SMV'er eller universiteter læringsmuligheder, fordi de vil kunne deltage i processen for Horisont Europa takket være de ekstra midler, der stilles til rådighed for Horisont Europa gennem overførslen fra deres medlemsstat eller region. Projektet vil indtræde i tilskudsforberedelsesprocessen og være fuldt ud underlagt Horisont Europa-reglerne, herunder finansieringssatser. Det relevante organ i Kommissionen vil overvåge projektet under hele forløbet.

De vigtigste trin i processen

Forberedelse	— Overførsler skal udtrykkeligt angives i partnerskabsaftalen (eller i en anmodning om ændring af et program, hvis overvågningsudvalget er nået til enighed herom) (13). Hvis overførsler ikke oprindeligt er angivet i partnerskabsaftalen, kan der til enhver tid indgives en anmodning om at ændre det pågældende program under delt forvaltning (herunder dets finansieringsplan). — Overførsler gennem en programændring kræver forudgående godkendelse fra overvågningsudvalget. Det gælder endvidere, at »Hvis anmodningen vedrører ændring af et program, kan der kun overføres midler vedrørende fremtidige kalenderår.« Se artikel 24 og 26 i forordningen om fælles bestemmelser for yderligere oplysninger om kravene. — Når medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden anmoder om en overførsel, skal den forklare, hvordan overførslen vil gavne den overførende medlemsstat eller (i tilfælde af et regionalt program) specifikke regioner, og hvordan den vil bidrage til at nå målene for det modtagende instrument. For at lette gennemførelsen kan anmodningen angive den Horisont Europa-komponent (f.eks. EIC Accelerator), som overførslen vedrører. — Kommissionens tjenestegrene kan for at definere den komponent og det beløb, der skal overføres, udarbejde et skøn over det beløb, der sandsynligvis vil blive absorberet i den pågældende periode på grundlag af den pågældende medlemsstats eller regions tidligere deltagelse i den valgte komponent.
Kommissionens vurdering af anmodninger	— Kommissionen skal gøre indsigelse mod en overførselsanmodning, hvis den vil modarbejde opfyldelsen af målene for det program, som midlerne overføres fra. — Hvis Kommissionen godkender overførslen, bekræftes dette officielt i den afgørelse, hvor partnerskabsaftalen eller programændringen godkendes. — Tidsplanen for godkendelse af overførselsanmodningen fremgår af nedenstående tabel.
Tildeling af støtte	— Når overførslen er godkendt, bliver den tilgængelig for Horisont Europa i det efterfølgende kalenderår for indkaldelser i det indeværende år. Fra det tidspunkt kan overførslen anvendes til den pågældende medlemsstat eller region. Den kan støtte forslag, der befinder sig i de overførende regioner eller lande, og som er blevet vurderet positivt af uafhængige eksperter, men som ikke kunne accepteres på grund af budgetmæssige begrænsninger. Overførslen supplerer snarere end erstatter støtten fra det oprindelige Horisont Europa-budget. — Projekterne udvælges på grundlag af den prioriteringsliste, der følger af Horisont Europa-vurderingen eller af specifikke regler (under overholdelse af den nationale eller regionale øremærkning af det overførte beløb). I forbindelse med EIC's Accelerator tildeles det overførte budget efter »først til mølle«-princippet i henhold til afskæringsdatoerne (udvælgelsesprocesserne lanceres hver 3. måned), indtil det er opbrugt. — Reglerne gælder for de overførte beløb, som er underlagt de samme betingelser for projektgennemførelse som ethvert andet Horisont Europa-projekt. — NUTS2-koden vil blive brugt til at bestemme regionen. Data om finansierede projekter (analyseret efter region) er offentligt tilgængelige på Horisont Europa-dashboardet. Det fremgår af dashboardet, at projektet blev støttet med overførte penge.
Gennemførelse, overvågning og kontrol	— Efter overførslen foretages gennemførelsen (herunder overvågning) udelukkende af Kommissionen i henhold til Horisont Europa-reglerne og ikke længere af forvaltningsmyndighederne for programmer under delt forvaltning. Forvaltningsmyndighederne har ikke desto mindre en rolle at spille i forbindelse med tilbageførsler til samhørighedspolitikken og indgivelse af en programændring. — Overførslen har ingen direkte konsekvenser for projektiværksættere eller støttemodtagere, som følger Horisont Europa-regler og -procedurer.

Tidsplan for overførselsanmodninger

Fase 1: Anmodning om overførsel af midler fra et samhørighedspolitisk instrument

1.1   Overførselsanmodning via partnerskabsaftale

1.2   Overførselsanmodning medtaget i programændringen

Fase 2: Gennemførelse af de overførte midler gennem Horisont Europa

Vigtigt at vide

Kan overførte midler tilbageføres til deres oprindelige fond?

Hvis Kommissionen ikke har indgået nogen retlige forpligtelser for de overførte midler under Horisont Europa senest den 31. august i år n+1, kan de tilsvarende ikke-forpligtede midler tilbageføres til den fond, som de oprindeligt blev overført fra. De kan derefter omfordeles til et eller flere programmer (artikel 26, stk. 7, i forordningen om fælles bestemmelser og artikel 15, stk. 6, i forordningen om Horisont Europa) på anmodning af medlemsstaten.

Den samme procedure til anmodning om en programændring finder anvendelse (artikel 24 i forordningen om fælles bestemmelser), og anmodningen skal indgives til Kommissionen mindst 4 måneder før fristen for (finansielle) forpligtelser (dvs. senest den 31. august i år n+1).

Midler, der er blevet tilbageført, vil derefter blive omfordelt til de(t) modtagende program(mer) og være omfattet af reglerne i forordningen om fælles bestemmelser.

Hvis Kommissionen har brug for at geninddrive midler fra Horisont Europa-modtagere, som har modtaget en overførsel fra EFRU, vil disse midler da blive returneret til EFRU-programmet?

Nej. Bevillingerne tilbageføres ikke til den oprindelige budgetpost (EFRU), men forbliver i det relevante program. I dette særlige tilfælde forbliver de i Horisont Europa-programmet (hvortil de er overført fra EFRU).

Praktisk eksempel

En medlemsstat beslutter at overføre en del af midlerne fra et givet EFRU-program for fremtidige kalenderår til Horisont Europa (14) ved at ændre programmet i overensstemmelse med artikel 24 i forordningen om fælles bestemmelser.

Kommissionen er enig i, at overførslen er behørigt begrundet og i overensstemmelse med målene for det program, som midlerne vil blive overført fra. Kommissionen godkender programændringen, efter at overvågningsudvalget har givet sit samtykke. Medlemsstaterne og Kommissionen drøfter også det geografiske anvendelsesområde (bestemt ud fra det område, som det overførende program omfatter), den påtænkte anvendelse af de overførte midler under Horisont Europa (inden for Horisont Europa-komponenten) og det beløb, der skal overføres på grundlag af den anslåede »absorptionskapacitet« (f.eks. ved hjælp af historiske statistikker om deltagelse i lignende indkaldelser i det pågældende land/den pågældende region).

Medlemsstaten har til hensigt at anvende de overførte midler til at finansiere SMV-forslag inden for rammerne af en indkaldelse af forslag vedrørende Horisont Europas EIC Accelerator. Det agter den at gøre gennem tilskudsaftaler, der skal indgås senest ved udgangen af år n+1 (dvs. året efter det år, hvor midlerne overføres til Horisont Europa).

Midlerne anvendes til at finansiere SMV-forslag, der indgives under EIC's Accelerator, og som er blevet evalueret, efter at medlemsstaten har besluttet at overføre pengene.

Horisont Europa dækker (på nuværende tidspunkt) eventuelle yderligere administrative omkostninger i forbindelse med overførslens gennemførelse. Som led i midtvejsevalueringen af programmet vil der blive foretaget en vurdering af, om denne tilgang kan opretholdes.

Medlemsstaten kan anmode om at overføre ikke-forpligtede midler tilbage til EFRU op til 4 måneder før udgangen af år n+1 (dvs. senest den 31. august). Det gør den ved at anmode om en ændring af det eller de programmer, hvori disse midler vil indgå. Anmodningen skal godkendes af Kommissionen. Frigørelsesreglen finder anvendelse fra det år, hvor de tilsvarende budgetmæssige forpligtelser indgås.

3.   Kumulativ finansiering

Kumulativ finansiering betyder, at en operation eller et projekt modtager støtte fra mere end én fond, ét program eller ét instrument (herunder både delte og direkte forvaltede midler) til den samme udgift. Ligesom for de andre synergimekanismer er kumulativ finansiering ikke automatisk. Det er derimod en mulighed, som forvaltningsmyndighederne kan undersøge i forbindelse med samhørighedspolitikken og den godkendende myndighed for direkte forvaltede EU-programmer. Kumulativ finansiering kan kun anvendes, hvis der er opnået samtykke fra alle involverede parter (dvs. forvaltningsmyndigheder og den godkendende myndighed for direkte forvaltede EU-programmer).

Relevante retsforskrifter	Forordningen om fælles bestemmelser	Artikel 63, stk. 9
	Horisont Europa	Artikel 15, stk. 4
Relateret lovgivning	Programmet for et digitalt Europa	Artikel 23, stk. 1 (15)

Politiske overvejelser/potentielle fordele

Kumulativ finansiering gør det muligt at sprede den finansielle byrde ved en operation og afhjælpe eventuelle budgetmæssige begrænsninger (f.eks. dem, der hidrører fra et instruments lavere finansieringssatser), fordi den kan gøre det muligt at finansiere op til 100 % af et synergiprojekt over EU-budgettet, forudsat at de relevante statsstøtteregler overholdes. Det gør det også muligt at støtte nationale bidrag, navnlig i mindre udviklede medlemsstater og regioner.

Kumulativ finansiering kan også samle midler fra forskellige EU-instrumenter, både ved direkte og delt forvaltning, og det gør det muligt at finansiere 100 % af EU-midlerne. Kumulativ finansiering giver derfor mulighed for at styrke forbindelserne mellem de supplerende FoI-prioriteter i indkaldelser af forslag under Horisont Europa og EFRU-programmer (og relaterede S3).

De vigtigste trin i processen

Forberedelse/programmering	— Det er muligt at gennemføre kumulativ finansiering mellem direkte og delt forvaltning for de samme udgifter til en operation, forudsat at der træffes særlige foranstaltninger for at sikre overensstemmelse med artikel 63, stk. 9, i forordningen om fælles bestemmelser og finansforordningens artikel 191, stk. 3. Programmyndighederne bør være særligt opmærksomme på følgende fortolkning af artikel 63, stk. 9, i forordningen om fælles bestemmelser og artikel 191, stk. 3, i finansforordningen og gennemføre kumulativ finansiering i overensstemmelse med de praktiske skridt, som er angivet nedenfor. — Artikel 63, stk. 9, første afsnit, i forordningen om fælles bestemmelser indeholder et forbud mod dobbelt anmeldelse af udgifter i henhold til forordningen om fælles bestemmelser, hvoraf det fremgår, at den samme udgiftspost kun kan godtgøres under et enkelt EU-finansieringsinstrument, og at der ikke må forekomme dobbeltfinansiering, der er knyttet til den samme udgiftspost. Dette forbud mod dobbelt anmeldelse gælder for udgifter, der er anmeldt i en betalingsanmodning fra en forvaltningsmyndighed til Kommissionen, og ikke i forbindelse med en betalingsanmodning, der indgives til de nationale myndigheder af en støttemodtager for en bestemt operation. — Denne bestemmelse svarer til finansforordningens artikel 191, stk. 3. Finansforordningen giver ikke desto mindre mulighed for kumulativ tildeling af tilskud fra EU-budgettet, hvis de grundlæggende retsakter tillader det. For så vidt angår FFR 2021-2027 giver de fleste af basisretsakterne, herunder Horisont Europa, mulighed for at kumulere tilskud, forudsat at de ikke godtgør mere end 100 % af de støtteberettigede omkostninger. — Forvaltningsmyndigheden kan i programmet for samhørighedspolitikken angive, at den har til hensigt at tillade kumulativ finansiering og på hvilke områder, en sådan finansiering vil give fordele. Selv hvis programmet ikke henviser til denne mekanisme, kan der stadig anvendes kumulativ finansiering, hvis operationerne er i overensstemmelse med programmets prioriteter. — Forvaltningsmyndighederne og Kommissionens tjenestegrene eller den godkendende myndighed (for det pågældende direkte forvaltede EU-program) kan derefter aftale at iværksætte koordinerede indkaldelser. Disse indkaldelser bør: — koordineres mellem forvaltningsmyndighederne og Kommissionens tjenestegrene eller den godkendende myndighed og ideelt set iværksættes samtidig — nævne, at hvis ansøgeren vælger at ansøge om begge instrumenters indkaldelser, og hvis begge ansøgninger godkendes, kan projektet modtage kumulativ finansiering (dvs. støtte fra begge instrumenter); — præcisere, at de gældende procedurer og regler for støtteberettigelse skal overholdes for de enkelte tilskud. — fastlægge de finansieringssatser og -betingelser, der skal gælde i følgende tre scenarier: i) hvis ansøgeren vælger at deltage i indkaldelsen for begge instrumenter, og begge ansøgninger accepteres ii) hvis ansøgeren vælger at deltage i indkaldelsen for begge instrumenter, men kun én af ansøgningerne accepteres iii) hvis ansøgeren vælger kun at deltage i én af indkaldelserne for de to instrumenter. Indkaldelserne skal desuden indeholde oplysninger om: — reglerne for støtteberettigelse (afhængigt af finansieringskilden kan der være to forskellige sæt regler for støtteberettigelse), støtteberettigelsesperioden, projektets varighed, rapporteringsperioderne, fristerne for godkendelse af de to tilskud (de relevante forvaltningsmyndigheder og den godkendende myndighed for det direkte forvaltede EU-program bør koordinere fristerne på forhånd) — de finansieringssatser, der vil blive anvendt under begge instrumenter (i henhold til de respektive retsregler). De kombinerede finansieringssatser må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger og skal overholde statsstøttereglerne — det indhold, som ansøgerne skal fremlægge i deres forslag (yderligere oplysninger findes nedenfor under »Tildeling af støtte«).
Tildeling af støtte	— Forslagene bør omfatte alle de elementer, som forvaltningsmyndigheden og den godkendende myndighed for det direkte forvaltede EU-program skal evaluere i deres respektive udvælgelsesprocesser. — Udvælgelsen og evalueringen af forslag vil foregå særskilt for hver indkaldelse i henhold til de enkelte instrumenters mekanismer og regler. — At en ansøger udvælges under den ene indkaldelse er ikke nogen garanti for, at denne udvælges under den anden. — Det skal fremgå af forslagene, om ansøgeren vil deltage i indkaldelsen for det andet instrument. Hvis svaret er »ja«, indebærer behovet for effektiv koordinering af finansieringsinstrumenterne, at ansøgningen også skal angive, om ansøgeren agter at gå videre med det potentielt samfinansierede projekt, hvis projektet i) kun udvælges af forvaltningsmyndigheden eller ii) kun udvælges af den godkendende myndighed under det direkte forvaltede EU-program. — Hvis kun én af ansøgningerne udvælges, indgår den ansvarlige myndighed (forvaltningsmyndigheden eller den myndighed, der yder støtte under direkte forvaltning) en tilskudsaftale med modtageren i overensstemmelse med reglerne for den pågældende fond eller det pågældende instrument. Hvis aftalen f.eks. er indgået med forvaltningsmyndigheden (i forbindelse med støtte under et samhørighedsprogram), finder forordningen om fælles bestemmelser og EU's statsstøtteregler anvendelse, og det dokument, der fastsætter støttebetingelserne, udstedes. — Hvis ansøgningerne udvælges for begge indkaldelser, bør modtageren indgå to særskilte tilskudsaftaler — den ene med forvaltningsmyndigheden, nemlig det dokument, der fastsætter støttebetingelserne, og den anden med den støttetildelende myndighed for det direkte forvaltede EU-program. Hver tilskudsaftale skal i) angive de gældende regler for den pågældende fond eller det pågældende instrument og ii) angive forbindelsen til det andet tilskud. En tilskudsaftale under et direkte forvaltet EU-program markeres som en »synergiforanstaltning« i databladet (enten under forberedelsen af tilskuddet eller i forbindelse med en ændring af tilskuddet), og de tilsvarende fakultative bestemmelser vil blive aktiveret. — De respektive myndigheder (forvaltningsmyndigheder og støttetildelende myndigheder for direkte forvaltede programmer) skal sikre, at de kombinerede finansieringssatser, der anvendes på operationelt niveau, ikke overstiger 100 % af de støtteberettigede omkostninger. — Ved delt forvaltning kan den finansieringssats, der anvendes på operationelt niveau, og samfinansieringssatsen for den relevante prioritet variere. I synergiforanstaltningerne skal samfinansieringssatsen på prioritetsniveau tages i betragtning, men i sidste ende vil det være den finansieringssats på det operationelle niveau som fastsat i det dokument, der fastsætter støttebetingelserne, som vil blive anvendt med henblik på afstemning i forhold til finansieringssatsen i det direkte forvaltede program, hvilket sikrer, at højst 100 % dækkes af EU-budgettet.
Gennemførelse, overvågning og kontrol	Gennemførelse — For at gøre det muligt at finansiere 100 % over EU-budgettet i overensstemmelse med hensigten bag synergiforanstaltninger bør der indgives en enkelt udgiftsanmeldelse til Kommissionen for det pågældende synergiprojekt. Denne enkeltstående anmeldelse bør afgives af de myndigheder, der står for den delte forvaltning, til Kommissionen i en betalingsanmodning (og dække de støtteberettigede omkostninger, som støttemodtageren har anmeldt til forvaltningsmyndigheden, og som forvaltningsmyndigheden vil tilføje som supplerende oplysninger i denne betalingsanmodning til Kommissionen). Derved undgås det, at forbuddet mod dobbelt anmeldelse af udgifter til Kommissionen i henhold til artikel 63, stk. 9, i forordningen om fælles bestemmelser overtrædes i forbindelse med betalinger under delt forvaltning. — Modtageren skal derfor først anmelde alle støtteberettigede udgifter til forvaltningsmyndigheden i overensstemmelse med tilskudsbetingelserne. — Forvaltningsmyndigheden underretter støttemodtageren, når udgifterne er medtaget i en betalingsanmodning til Kommissionen under delt forvaltning. Dette gælder for alle betalingsanmodninger, der indgives i overensstemmelse med artikel 91 i forordningen om fælles bestemmelser: For EFRU-programmerne indgiver medlemsstaten højst seks betalingsanmodninger pr. program, pr. fond og pr. regnskabsår. Der kan hvert år indgives én betalingsanmodning når som helst i hver periode mellem følgende datoer: 28. februar, 31. maj, 31. juli, 31. oktober, 30. november og 31. december. — En kopi af en erklæring fra støttemodtageren til forvaltningsmyndigheden vil (sammen med en kopi af forvaltningsmyndighedens oplysninger til støttemodtageren, der bekræfter, at udgifterne var medtaget i en betalingsanmodning til Kommissionen) derefter blive vedlagt som bilag til den betalingsanmodning, som støttemodtageren har indgivet i eGrants. — Omkostningerne bør under ingen omstændigheder først medtages i en betalingsanmodning under det direkte forvaltede tilskud, da dette ville betyde, at de ikke ville være berettiget til delt forvaltning. — Hvad angår den betalingsanmodning, som forvaltningsmyndigheden indgiver til Kommissionen, følger bidraget fra EFRU reglerne om samfinansieringssatsen og den maksimale støtte fra fondene for hver af de prioriteter, der er fastsat i artikel 112 i forordningen om fælles bestemmelser (samfinansiering på prioritetsniveau). Bidraget fra det direkte forvaltede program tæller ikke med i denne samfinansieringssats og skal præsenteres som et nationalt (offentligt) bidrag. — Det bemærkes, at betalingsanmodninger under delt forvaltning fremsættes på prioritetsniveau og ikke pr. operation. Forvaltningsmyndigheden bør for hver betalingsanmodning angive de beløb, der vedrører synergiprojekterne inden for hver prioritet. — Når forvaltningsmyndigheden har medtaget udgifterne i en betalingsanmodning til Kommissionen, overfører modtageren eller koordinatoren i eGrants en kopi af den anmeldelse, der er indsendt til forvaltningsmyndigheden (sammen med en kopi af forvaltningsmyndighedens oplysninger til støttemodtageren, som bekræfter, at udgifterne var medtaget i en betalingsanmodning til Kommissionen) og oplyser den samfinansieringssats, som forvaltningsmyndigheden anvender eller skal anvende på operationelt niveau og på prioritetsniveau, og samtidig indtaste alle oplysninger om gennemførelsen af foranstaltningen i henhold til reglerne for det direkte forvaltede program (ved hjælp af finansierings- og udbudsportalen til elektronisk forvaltning af EU-tilskud). — Det betyder, at støttemodtageren ikke vil kunne modtage betaling under den direkte forvaltning, før denne kopi af anmeldelsen til forvaltningsmyndigheden er indsendt, hvilket betyder, at der højst ventes 2 måneder. — Begge støttetildelende myndigheder bør have tilstrækkelige oplysninger og dokumentation om anden eksisterende eller planlagt EU-finansiering til at undgå dobbeltfinansiering i hele livscyklussen for en synergiforanstaltning. Så længe bidragene er begrænset til et bestemt beløb på grundlag af en koordineret procentdel af de støtteberettigede omkostninger, vil den samlede kombinerede EU-støtte ikke overstige de samlede omkostninger. — Ansvaret for at sikre, at statsstøttereglerne overholdes, skal kontrolleres. — Gennemførelsen af denne tilgang vil ikke gøre det nødvendigt for programmyndighederne at træffe yderligere foranstaltninger under delt forvaltning ud over at underrette støttemodtageren om den dato, hvor de pågældende udgifter anmeldes til Kommissionen. Overvågning — Der er ingen undtagelser fra reglerne for kumulativ finansiering med henblik på EFRU-rapportering. Bilag VII til forordningen om fælles bestemmelser skal udfyldes, og der skal tages hensyn til EFRU-bidrag. — EFRU-bidrag skal med henblik på betalingsanmodninger klassificeres som EU-finansiering i overensstemmelse med bilag XXIII til forordningen om fælles bestemmelser Derimod skal bidrag fra de direkte forvaltede instrumenter præsenteres under den offentlige (nationale) fane. — Forvaltningsmyndigheden og den myndighed, der yder støtte under direkte forvaltning, fastsætter fristerne for rapportering og betaling i henhold til de gældende regler for at muliggøre den sekventielle tilgang, der er beskrevet ovenfor (dvs. først indgives anmeldelse til forvaltningsmyndigheden (og fra forvaltningsmyndigheden til Kommissionen) og derefter sendes kopi til det direkte forvaltede instrument). — Modtagerne skal følge reglerne for gennemførelse, overvågning og kontrol af alle de involverede instrumenter eller fonde. Hvis den støttetildelende myndighed for det direkte forvaltede program eller den direkte forvaltede fond kræver en attest for årsregnskaberne i det direkte forvaltede tilskud, kan den dertil knyttede revisor også tage udgangspunkt i revisionsattester for de delte forvaltningsudgifter (for så vidt som de dækker de samme omkostninger og identiske betingelser for støtteberettigelse). — Projekter kan modtage forfinansiering eller forskud i overensstemmelse med de gældende retsregler og den på forhånd aftalte finansieringssats.

Vigtigt at vide

Hvad med EU's statsstøtteregler?

EU's statsstøtteregler finder anvendelse på den del af projektet, der finansieres af EFRU. Kumulationsreglerne for offentlig finansiering i EU's statsstøtteregler, der fastsætter den samlede offentlige finansiering, som er mulig for projektet eller aktiviteten, skal også kontrolleres og anvendes korrekt.

Skal det nationale finansieringsorgan eller støttemodtagerne stadig bidrage med en del af finansieringen, hvis der er tale om kumulativ finansiering?

Det afhænger af de finansieringssatser, der er fastsat på projektniveau for begge finansieringskilder. For EFRU er det statsstøttereglerne, der er gældende, og de bestemmer den maksimalt tilladte finansieringssats på operationelt plan. For at kontrollere, at den maksimalt tilladte finansieringssats overholdes, skal der tages hensyn til al offentlig støtte på projektniveau, herunder enhver form for støtte fra f.eks. EFRU og Horisont Europa.

4.   Europæiske partnerskaber

Anvendelsen af EFRU som et nationalt bidrag til samfinansierede og institutionaliserede europæiske partnerskaber

»Europæisk partnerskab«: et initiativ, hvorunder EU og private og/eller offentlige partnere (såsom erhvervslivet, offentlige organer eller fonde) forpligter sig til i fællesskab at støtte udvikling og gennemførelse af et program for FoI-aktiviteter. En strategisk forsknings- og innovationsdagsorden — som alle partnere deler og forpligter sig til — danner grundlag for alle europæiske partnerskaber. Denne langsigtede vision omsættes til konkrete aktiviteter gennem årlige arbejdsprogrammer. Europæiske partnerskaber skal angive deres konkrete målsætninger og tilsigtede mål med tilsvarende centrale resultatindikatorer.

I overensstemmelse med artikel 73, stk. 4, i forordningen om fælles bestemmelser kan forvaltningsmyndighederne beslutte at yde direkte støtte fra EFRU til operationer, der er udvalgt under et program, der samfinansieres af Horisont Europa (såsom et samfinansieret eller institutionaliseret europæisk partnerskab).

I henhold til artikel 15, stk. 3, i forordningen om Horisont Europa kan finansielle bidrag fra EFRU-programmer (16) betragtes som et bidrag fra den deltagende medlemsstat til et samfinansieret eller institutionaliseret europæisk partnerskab, forudsat at dette er i overensstemmelse med reglerne i forordningen om fælles bestemmelser. Organer, der gennemfører programmer, som samfinansieres af Horisont Europa, skal identificeres som bemyndigede organer under det relevante EFRU-program (artikel 71, stk. 5, i forordningen om fælles bestemmelser). Det gør det lettere at koordinere og synkronisere Horisont Europa, det relevante EFRU-program og den nationale støtte. EFRU-programmer kan dække (en del af) det nationale bidrag til deltagelse i sådanne europæiske partnerskaber. En beslutning om at bidrage til et partnerskab skal ske på grundlag af en udvælgelsesproces, der er i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens regler.

Forvaltningsmyndighederne kan desuden ligesom for »Seal of Excellence« yde et sådant bidrag direkte (uden behov for en konkurrencebaseret indkaldelse og en særskilt udvælgelsesprocedure) til operationer, der er udvalgt under et program, som er samfinansieret af Horisont Europa i overensstemmelse med artikel 73, stk. 4, i forordningen om fælles bestemmelser. Som det også er tilfældet med »Seal of Excellence«, bør forvaltningsmyndighederne dog stadig foretage en forenklet vurdering og kontrollere, at disse projekter er i overensstemmelse med artikel 73, stk. 2, litra a), b) og g), i forordningen om fælles bestemmelser. Sådanne operationer skal i) være i overensstemmelse med programmet, herunder med de relevante strategier, der ligger til grund for programmet, og yde et effektivt bidrag til opfyldelsen af programmets specifikke mål, ii) være omfattet af en grundforudsætning og være i overensstemmelse med de tilsvarende strategier og planlægningsdokumenter, der er udarbejdet for at opfylde denne grundforudsætning, og iii) falde ind under anvendelsesområdet for den relevante fond og henregnes til en interventionstype.

Forvaltningsmyndighederne kan ligeledes anvende de kategorier, maksimumsbeløb og metoder til beregning af støtteberettigede omkostninger, der er fastsat under Horisont Europa, på disse operationer.

Der kan sikres overholdelse af statsstøttereglerne ved at overholde forenelighedsbetingelserne i artikel 25c i den generelle gruppefritagelsesforordning, som giver mulighed for at anvende omkostninger og finansieringssatser, som er støtteberettigede under Horisont Europa, på forsknings- og udviklingsprojekter, der udvælges under et program, som medfinansieres af Horisont Europa, og som opfylder betingelserne i denne artikel.

EFRU-programbidrag til europæiske partnerskaber skal overholde reglerne om forbud mod dobbeltanmeldelse af udgifter i artikel 63, stk. 9, i forordningen om fælles bestemmelser. De samme omkostninger må ikke anmeldes to gange til Kommissionen. To typer europæiske partnerskaber er relevante for gennemførelsen af artikel 15, stk. 3, i forordningen om Horisont Europa.

—

Samfinansierede europæiske partnerskaber (der støttes gennem en »programsamfinansieret aktion«) er baseret på en tilskudsaftale mellem Kommissionen og et konsortium af partnere (normalt nationale ministerier eller FoI-finansieringsorganer). Partnerne forpligter sig til at yde finansielle bidrag og bidrag i naturalier. Der er tale om partnerskaber mellem EU-lande og nationale og regionale forskningsbidragydere og andre offentlige myndigheder i centrum af konsortiet. EU yder samfinansiering til et program, der gennemføres af enheder, som forvalter og finansierer FoI-aktiviteter. De vigtigste aktiviteter, der er afholdt gennem samfinansierede europæiske partnerskaber, omfatter fælles indkaldelser, hvorigennem tværnationale FoI-projekter finansieres, og hvor hver partner stiller budgettet til rådighed for de enheder, der deltager i projekterne, og EU yder supplerende finansiering.

—

Institutionaliserede europæiske partnerskaber er FoI-programmer. De kan iværksættes af i) flere medlemsstater (på grundlag af en afgørelse truffet af Rådet og Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 185 i TEUF), ii) organer oprettet ved en afgørelse truffet af Rådet i henhold til artikel 187 i TEUF (f.eks. fællesforetagender) eller iii) Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis (EIT) videns- og innovationsfællesskaber i overensstemmelse med EIT-forordningen og den strategiske innovationsdagsorden for EIT. De forventes at have et langsigtet perspektiv og at indebære en vis integration.

Figur 1 nedenfor giver et overblik over alle de samfinansierede, samprogrammerede og institutionaliserede europæiske partnerskaber under den første strategiske plan for 2019-2024 for Horisont Europa. De 20 samfinansierede og institutionaliserede europæiske partnerskaber med deltagelse af medlemsstaterne er relevante for anvendelsen af artikel 15, stk. 3, i forordningen om Horisont Europa.

Figur 1.

Oversigt over de fire klynger af europæiske partnerskaber

Værd at vide Europæiske partnerskaber med fælles programlægning er baseret på et aftalememorandum, der er undertegnet mellem Kommissionen og andre partnere end EU. Disse partnerskaber er ikke berettigede til at anvende EFRU som et nationalt bidrag, fordi der ikke er nogen mulighed for at kombinere finansiering (der kan kun foretages parallel eller sekventiel finansiering). For disse typer partnerskaber kan EFRU anvendes som et nationalt bidrag til partnernes supplerende aktiviteter, hvis disse identificeres i planen for yderligere aktiviteter. Den europæiske åbne videnskabscloud er i øjeblikket det eneste samprogrammerede europæiske partnerskab, som har deltagelse af medlemsstaterne.

Relevante retsforskrifter	Forordningen om fælles bestemmelser	Artikel 63, stk. 9, artikel 71, stk. 5, og artikel 73, stk. 4, samt betragtning 61
	Horisont Europa	Artikel 15, stk. 3
Relateret lovgivning	Den generelle gruppefritagelsesforordning	Artikel 25c og 25d (statsstøtte)

Politiske overvejelser/potentielle fordele

Der oprettes europæiske partnerskaber for at opfylde EU's prioriteter. De samarbejder med både den offentlige og den private sektor, hvilket gør det muligt at tackle globale udfordringer, der kræver kritisk masse og en langsigtet vision, som partnerne er enige om og forpligter sig til. Partnerskaber iværksætter ikke blot fælles indkaldelser, men gennemfører også andre aktiviteter for at støtte den samfundsmæssige, markedsmæssige og lovgivningsmæssige udbredelse af FoI-resultater.

Europæiske partnerskaber er en vigtig drivkraft for synergier, fordi de gør det muligt at samle og koordinere anvendelsen af de midler, som forskellige EU-instrumenter og nationale instrumenter, programmer og fonde stiller til rådighed. De bidrager også til at styrke EFR ved at stimulere grænseoverskridende samarbejde, tilpasse FoI-planer, forbedre færdigheder og øge de europæiske virksomheders absorptionskapacitet. Det særlige mål med et europæisk partnerskab, der har deltagelse af medlemsstaterne, er at opnå videnskabelig, forvaltningsmæssig og finansiel integration af nationale forskningsprogrammer på det område, som partnerskabet beskæftiger sig med. Tidligere deltog »udvidelsesmedlemsstaterne« kun i EU's FoI-partnerskaber i begrænset omfang på grund af manglende erfaring eller tilgængelig finansiering til tværnationalt samarbejde. Formålet med europæiske partnerskaber er at tage fat på EU's prioriteter, så det er vigtigt at styrke underrepræsenterede landes deltagelse, øge komplementariteten i hele EU og dele de deraf følgende fordele. Dette er særlig relevant, fordi nogle af Horisont Europa-prioriteterne kun imødegås af europæiske partnerskaber. Det betyder, at medlemsstaterne skal deltage, hvis deres enheder skal kunne deltage i de indkaldelser og andre aktiviteter, som partnerskaberne iværksætter.

Når bidrag fra EFRU-programmer anerkendes som nationale bidrag i Horisont Europa-partnerskaber, er det et stort incitament til at indgå i et tværnationalt samarbejde. Det øger også effekten af FoI-investeringer fra forskellige EU-fonde ved at tilpasse investeringerne til EU's fælles prioriteter.

De nye regler gør det lettere at samle midler fra EFRU og Horisont Europa i samfinansierede Horisont-partnerskaber, hvilket skaber muligheder for, at regionerne kan samarbejde med andre EU-lande og -regioner om at imødegå relaterede prioriteter for intelligent specialisering. Den største gevinst er muligheden for at øge mindre udviklede regioners og medlemsstaters deltagelse i tværnationalt samarbejde inden for partnerskabsrammen.

Den samfinansiering, som EU yder gennem partnerskaber, kan derfor skabe særlig merværdi, når de prioriteter, der er identificeret under Horisont Europa og gennem S3, svarer til eller supplerer hinanden.

De vigtigste trin i processen — samfinansierede europæiske partnerskaber

Forberedelse/programmering

— Nationale myndigheder og andre interessenter bør indgå i en dialog med deres forvaltningsmyndighed i god tid, inden de indgår i formelle forhandlinger om programmet med Kommissionen. — Forvaltningsmyndigheden og nationale og regionale interessenter bør identificere FoI-prioriteter i programmer i overensstemmelse med S3-prioriteterne, planlægge passende foranstaltninger under samhørighedspolitikken og indlede en dialog med det samfinansierede europæiske partnerskabs koordinatorer og kontaktpunkter for at forstå, hvilke typer aktiviteter og midler der skal planlægges. — For samfinansierede europæiske partnerskaber aftales alt i forbindelse med en tilskudsaftale — herunder EU's refusionssats for de støtteberettigede omkostninger og det samlede budget for al den tid, hvor partnerskabet eksisterer. Den årlige arbejdsplan, som skal godkendes af Kommissionen, beskriver partnerskabets aktiviteter. Konsortiet beslutter selv, hvordan EU-finansieringen skal tildeles, under overholdelse af de regler, der er fastsat i det dokument, der fastsætter støttebetingelserne. — Det samlede EU-bidrag beregnes som en procentdel af de samlede støtteberettigede omkostninger. Finansieringssatsen under Horisont Europa for samfinansierede europæiske partnerskaber er normalt 30 % (50 % i særlige tilfælde). Et konsortium har fuld skønsbeføjelse, når det skal beslutte, hvordan EU's bidrag til det planlagte partnerskab skal fordeles mellem de modtagere, der indgår i Horisont Europa-tilskudsaftalen — og dette kan føre til højere eller lavere finansieringssatser for bestemte aktiviteter og/eller modtagere. Hvis et EFRU-program i overensstemmelse med sine mål yder støtte fra EFRU til et program, der medfinansieres af Horisont Europa, bør de organer, som gennemfører de aktiviteter, der udspringer af det af Horisont Europa medfinansierede program (f.eks. nationale finansieringsorganer), udpeges som bemyndigede organer under de relevante programmer. I overensstemmelse med artikel 71, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser skal aftaler mellem forvaltningsmyndigheden og det eller de bemyndigede organer registreres skriftligt. — Bidraget fra et EFRU-program vil være til et bestemt projekt, der finansieres på nationalt eller regionalt plan, og modtageren af dette bidrag vil være støttemodtageren for dette projekt (i forbindelse med samhørighedspolitikken anvendes udtrykket »operation«). — Planer om at bidrage til de projekter, der udvælges inden for de europæiske partnerskaber med et vist nationalt bidrag, bør fastsættes med en forklaring i EFRU-programmet. — Et EFRU-programs bidrag til et europæisk partnerskab skal være omfattet af den gældende grundforudsætning (dvs. S3) og skal være i overensstemmelse med de tilsvarende programspecifikke målsætninger og det relevante anvendelsesområde. Bidraget til et europæisk partnerskab kan også identificeres tidligt i det relevante S3 som en foranstaltning, der skal styrke samarbejdet på prioriterede områder med partnere uden for en given medlemsstat.

Tildeling af støtte

— For operationer, der er udvalgt under et aktivitetsprogram, som er medfinansieret af Horisont Europa, kan forvaltningsmyndigheden beslutte at yde direkte støtte fra EFRU-programmet, forudsat at det opfylder kravene i artikel 73, stk. 4, i forordningen om fælles bestemmelser (vedrørende overholdelse af programmets målsætninger, fondens anvendelsesområde og gældende grundforudsætninger). Forvaltningsmyndighederne kan også anvende de kategorier, maksimumsbeløb og metoder til beregning af støtteberettigede omkostninger, der er fastlagt under Horisont Europa (disse skal være opført i det dokument, der fastsætter støttebetingelserne). — Den finansielle forvaltning af et samfinansieret europæisk partnerskab er den samme som for alle andre Horisont Europa-projekter (dvs. at støttemodtagerne fra tilskudsaftalen afholder aktiviteter og rapporterer deres omkostninger til Kommissionen). — De indberettede omkostninger skal være i overensstemmelse med Horisont Europas regler for støtteberettigelse og med de særlige regler for programmets samfinansieringsaktioner som defineret i standardtilskudsaftalen (f.eks. skal reglerne for udvælgelse af tværnationale projekter følges). Der kan både ydes naturalydelser og finansielle bidrag, forudsat at de er støtteberettigede under samhørighedspolitikkens fonde og Horisont Europa. — For Horisont Europa godtgøres de støtteberettigede omkostninger i overensstemmelse med den gældende finansieringssats (dette er normalt 30 % af det samlede beløb, som konsortiet har opkrævet, hvilket kan omfatte »finansielle bidrag i henhold til programmer, der medfinansieres af EFRU« i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i forordningen om Horisont Europa). — Bidraget fra Horisont Europa overføres via koordinatoren til det nationale finansieringsorgan og anvendes som supplerende finansiering til aktivitetsprogrammet. — Det konsortium, der gennemfører programmets samfinansierede aktioner, forvalter EU-bidraget selvstændigt og beslutter (f.eks. i deres konsortieaftale), hvordan midlerne skal fordeles på aktiviteter og støttemodtagere. Modtagerne af programmets samfinansierede aktion (de nationale finansieringsorganer) indberetter deres støtteberettigede omkostninger til forvaltningsmyndigheden. En kopi af erklæringen deles med den Horisont Europa-myndighed, der tildeler støtten. — Den samme proces, som gælder ved kumulativ finansiering, finder anvendelse, når et EFRU-program yder et bidrag (se ovenfor).

Praktisk eksempel

—	En medlemsstat eller region deltager i et konsortium af nationale finansieringsorganer i et samfinansieret europæisk partnerskab.

—	Medlemsstaten eller regionen ønsker at anvende et EFRU-program til at dække en del af det nationale bidrag til det samfinansierede europæiske partnerskab.

—

Det nationale finansieringsorgan (dvs. EFRU-programmets bemyndigede organ) rapporterer til Horisont Europa, at det yder finansiel støtte eller finansiering til sine støttemodtagere til en værdi af 100 mio. EUR. Det nationale finansieringsorgan modtager en godtgørelse på 30 % fra Horisont Europa (30 mio. EUR).

—	De resterende 70 mio. EUR kan medfinansieres af EFRU-programmet (f.eks. med en samfinansieringssats på 50 %, samfinansieringssatsen for programprioriteten skal overholdes — artikel 112 i forordningen om fælles bestemmelser).

—	De samlede omkostninger på 100 mio. EUR dækkes derfor som følger: 30 mio. EUR fra Horisont Europa, 35 mio. EUR fra EFRU og 35 mio. EUR fra det nationale budget.

—	Udgifter og omkostninger skal anmeldes og indberettes i overensstemmelse med ovennævnte regler for kumulativ finansiering.

Figur 2.

Hvordan fungerer et samfinansieret europæisk partnerskab?

Praktiske eksempler på en tværnational fælles indkaldelse — støttemodtager udvalgt på nationalt plan af et nationalt finansieringsorgan Følgende eksempler er hypotetiske. Den endelige afgørelse træffes af den pågældende medlemsstat. Hver medlemsstat, der er involveret i et samfinansieret europæisk partnerskab, finansierer typisk sine deltagere på nationalt plan gennem egne nationale procedurer og i henhold til egne nationale regler. Medlemsstaten vil med udgangspunkt i en samfinansieret standardtilskudsaftale under Horisont Europa og ud fra et partnerskabsperspektiv blive betragtet som modtager af »finansiel støtte til tredjepart«. Ud fra et nationalt perspektiv kan denne nationale støttemodtager være en af følgende: 1. Fuldt ud finansieret af et program, der samfinansieres af EFRU. — Den nationale støttemodtager underskriver kun én national tilskudsaftale med det nationale finansieringsorgan. Heri fastsættes de vilkår og betingelser, hvorunder det nationale finansieringsorgan vil udbetale EFRU's midler. — Det nationale finansieringsorgan betragtes som et bemyndiget organ (set i lyset af forordningen om fælles bestemmelser) og rapporterer sine omkostninger (dvs. den EFRU-finansiering, det har ydet til den nationale støttemodtager) til både den støttetildelende myndighed for Horisont Europa[1] og den kompetente forvaltningsmyndighed. Begge rapporterer derefter tilbage til Kommissionen. 2. Samfinansieret af EFRU og andre nationale kilder, der forvaltes af det samme nationale finansieringsorgan. — Den nationale støttemodtager underskriver én national tilskudsaftale, der fastsætter de vilkår og betingelser, hvorunder det nationale finansieringsorgan vil udbetale EFRU's midler. Den nationale støttemodtager underskriver derefter en anden national tilskudsaftale, der fastsætter de vilkår og betingelser, hvorunder det nationale finansieringsorgan vil udbetale det andet beløb fra nationale kilder. — Det nationale finansieringsorgan betragtes som et bemyndiget organ (set i lyset af forordningen om fælles bestemmelser) og rapporterer både: — omkostningerne forbundet med at yde EFRU-finansiering til den nationale støttemodtager (den rapporterer dette til den kompetente forvaltningsmyndighed) — de aggregerede omkostninger[2] forbundet med at yde både EFRU-finansiering og den øvrige nationale finansiering, som det nationale finansieringsorgan ydede til den nationale støttemodtager (det indberetter dette til den støttetildelende myndighed for Horisont Europa[3]). I begge ovennævnte tilfælde skal det nationale finansieringsorgan følge proceduren for kumulativ finansiering (se afsnit 3 ovenfor om kumulativ finansiering) og uploade en kopi af en erklæring fra støttemodtageren til forvaltningsmyndigheden (sammen med en kopi af forvaltningsmyndighedens oplysninger til støttemodtageren, der bekræfter, at udgifterne indgik i en betalingsanmodning til Kommissionen) til eGrants som bilag til den indgivne betalingsanmodning. [1] Under omkostningskategorien »finansiel støtte til tredjepart« i den samfinansierede og partnerskabsbaserede europæiske standardtilskudsaftale under Horisont Europa [2] Under omkostningskategorien »finansiel støtte til tredjepart« i den samfinansierede og partnerskabsbaserede europæiske standardtilskudsaftale under Horisont Europa [3] Under omkostningskategorien »finansiel støtte til tredjepart« i den samfinansierede og partnerskabsbaserede europæiske standardtilskudsaftale under Horisont Europa

Vigtigt at vide

Hvordan foretages bidrag og forpligtelser fra Horisont Europa?

Forpligtelser og bidrag til samfinansierede europæiske partnerskaber indgås i fem faser:

1.	vejledende forhåndsforpligtelse

2.	samlet forpligtelse ved underskrivelse af tilskudsaftalen

3.	årlig forpligtelse ved fastlæggelsen af det årlige arbejdsprogram (f.eks. fastlæggelse af budgetbidrag til indkaldelsen)

4.	endeligt tilsagn ved godkendelse af rangordning og udvælgelsesliste samt underskrivelse af tilskudsaftaler

5.	bidrag (dvs. betaling af midler).

Hvis partnerskabet bliver det bemyndigede organ i EFRU-programmet i overensstemmelse med artikel 71, stk. 5, i forordningen om fælles bestemmelser, skal den skriftlige ordning (partnerskabet) mellem forvaltningsmyndigheden og dette bemyndigede organ klart angive de enkelte parters ansvar for udførelsen af de opgaver, som forvaltningsmyndigheden har uddelegeret til dette bemyndigede organ.

De vigtigste skridt i processen — institutionaliserede europæiske partnerskaber (artikel 185 og 187 i TEUF)

Forberedelse/programmering

— Bidrag og aktiviteter er fastsat i en afgørelse, som er truffet af Europa-Parlamentet og Rådet (artikel 185 i TEUF) eller i en rådsforordning (artikel 187 i TEUF). EU's bidrag skal som minimum modsvares af bidraget fra ikke-EU-partneren. — Hvis et EFRU-program i overensstemmelse med sine mål yder støtte til et partnerskab, der også medfinansieres af Horisont Europa, udpeger forvaltningsmyndigheden for det relevante program fællesforetagendet (artikel 187 i TEUF) eller den decentraliserede gennemførelsesstruktur (artikel 185 i TEUF) (17) som et bemyndiget organ i overensstemmelse med artikel 71, stk. 5, i forordningen om fælles bestemmelser. I henhold til artikel 71, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser skal aftaler mellem forvaltningsmyndigheden og det eller de bemyndigede organer nedfældes skriftligt. — Bidraget fra et EFRU-program ydes til et bestemt projekt. Modtageren af et sådant EFRU-bidrag er projektets støttemodtager (projektet kaldes en operation inden for rammerne af samhørighedspolitikken). — Et bidrag til et institutionaliseret europæisk partnerskab bør fastsættes med en begrundelse i afsnittet om synergier og komplementaritet i programmet. — Et bidrag til et institutionaliseret europæisk partnerskab skal opfylde kriterierne i den gældende grundforudsætning (dvs. S3) og være i overensstemmelse med programmets tilsvarende mål og anvendelsesområde i overensstemmelse med artikel 73, stk. 4, i forordningen om fælles bestemmelser. Bidraget til et institutionaliseret europæisk partnerskab kan også identificeres tidligt i det relevante S3 som en foranstaltning, der skal styrke samarbejdet på prioriterede områder med partnere uden for en given medlemsstat. En skriftlig aftale mellem en forvaltningsmyndighed og et bemyndiget organ (partnerskabet) bør klart fastlægge ansvarsområderne for udførelsen af disse opgaver.

Tildeling af støtte

— Forvaltningsmyndigheden kan beslutte at yde direkte støtte fra EFRU-programmet, forudsat at dette opfylder kravene i artikel 73, stk. 4, i forordningen om fælles bestemmelser. Forvaltningsmyndighederne kan også anvende de kategorier, maksimumsbeløb og metoder til beregning af støtteberettigede omkostninger, der er fastlagt under Horisont Europa (fastsættes i det dokument, der opstiller støttebetingelserne). — Den finansiering, som deltagerlandene yder til deres nationale enheder i fællesforetagender, regnes som et finansielt bidrag til fællesforetagendet. I overensstemmelse med de relevante regler for forvaltning af bidrag fra deltagerlandene (18) skal deltagerlandene senest den 31. januar hvert år aflægge rapport til bestyrelsen om de vejledende finansielle bidrag, der skal ydes i det pågældende regnskabsår. Deltagerlandene bør i den forbindelse angive, hvilken andel af disse bidrag der kommer fra fondene under samhørighedspolitikken. — Hvis finansielle bidrag forvaltes fra centralt hold (hvor støttemodtageren underskriver en enkelt tilskudsaftale med det fællesforetagende, der gennemfører EU's bidrag og nationale bidrag), udbetales EFRU-programmets midler til gennemførelsesstrukturen, efter at forslagene er blevet udvalgt, og de nationale og regionale bidrag er blevet identificeret. Horisont Europa-reglerne finder udelukkende anvendelse i dette tilfælde — både i forbindelse med evalueringen og udvælgelsen af indkaldelsen og i betalingsfasen. — Hvis der ydes koordinerede betalinger overfører den nationale myndighed ikke midler til gennemførelsesstrukturen, men refunderer modtagerne direkte på grundlag af en national tilskudsaftale. Nationale finansieringsregler eller EFRU-finansieringsregler gælder for hele det nationale bidrag. Indkaldelsen, evalueringen og udvælgelsen er imidlertid udelukkende underlagt Horisont Europa-reglerne. Uanset hvordan bidraget afholdes, kan der inden for samme indkaldelse være foranstaltninger, der finansieres af EFRU-midler sammen med midler fra Horisont Europa eller programmet for et digitalt Europa.

De vigtigste skridt i processen — gældende for både samfinansierede og institutionaliserede europæiske partnerskaber (artikel 185 og 187 i TEUF)

Forberedelse og programmering

— Nye europæiske partnerskaber identificeres som led i den strategiske planlægning af Horisont Europa og den dermed forbundne strategiske koordineringsproces. Medlemsstaterne inddrages fuldt ud i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i særprogrammet for Horisont Europa.

Gennemførelse, overvågning og kontrol

— Partnerskaber skal etablere et overvågningssystem i overensstemmelse med kravene i artikel 45, bilag III og bilag V til forordningen om Horisont Europa. Dette bør indgå i den samme database som de andre Horisont Europa-komponenter. De aggregerede data vedrørende forslag og projekter, der finansieres under de europæiske partnerskaber, vil således blive tilgængelige via eCORDA og Horisont-resultattavlen. Ud over de vigtigste effektveje for Horisont Europa er der udviklet et sæt fælles indikatorer for europæiske partnerskaber for at overvåge deres resultater i forhold til de kriterier, der er fastsat i retsgrundlaget, såsom additionalitet, åbenhed og synergier. Overvågningen bør gøre det muligt over tid at vurdere resultater og fremskridt mod reel effekt og identificere potentielle behov for korrigerende foranstaltninger. Resultaterne af denne overvågning vil indgå i den toårige overvågning af alle europæiske partnerskaber og evalueringscyklusser for Horisont Europa. — Forvaltningsmyndigheden indsamler i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1, i forordningen om fælles bestemmelser data om operationer, herunder de støtteprojekter, som partnerskaberne har udvalgt.

Vigtigt at vide

Hvor stor en del af de nationale bidrag kan EFRU-programmet dække?

Bidraget fra et EFRU-program kan dække de nationale bidrag i overensstemmelse med reglerne om samfinansiering og med det maksimale støttebeløb fra fondene for hver af de prioriteter, der er fastsat i artikel 112 i forordningen om fælles bestemmelser og artikel 190 i finansforordningen, forudsat at kravene i artikel 63, stk. 9, i forordningen om fælles bestemmelser er opfyldt.

Artikel 25c i den generelle gruppefritagelsesforordning fastsætter betingelser for statsstøtteforenelighed for at anvende omkostninger og finansieringssatser, der er støtteberettigede under Horisont Europa, på forsknings- og udviklingsprojekter, der støttes gennem et europæisk partnerskab.

Kan et EFRU-program dække alle de nationale bidrag til projektet — eftersom vi programmerer national samfinansiering efter prioritet frem for projekt?

Ja. Bidraget kommer fra det relevante program, som selv er underlagt samfinansieringsregler. Da samfinansieringen imidlertid er fastsat på prioritetsniveau og ikke på operationelt niveau, kan EU's budget dække alle de nationale bidrag til en bestemt operation.

Er det muligt at anvende EFRU-programmer til at yde bidrag i naturalier i stedet for til finansiering af projekter?

EFRU-programmer kan anvendes til at dække de nationale bidrag fra medlemsstater, der deltager i europæiske partnerskaber. Det er uden betydning, om der er tale om finansielle bidrag eller naturalydelser. Der er ingen bidrag i naturalier fra de deltagende medlemsstater til institutionaliserede europæiske partnerskaber.

Hvordan kan forvaltningsmyndigheden for et EFRU-program sikre sig, at en samfinansieret operation bidrager til de indikatorer, der er fastsat i programmet?

Projekter, der udvælges af europæiske partnerskaber, kan støttes, hvis de opfylder kravene i artikel 73, stk. 2, litra a), b) og g), i forordningen om fælles bestemmelser. De skal derfor bidrage til opfyldelsen af programindikatorer.

Er det muligt at anvende midlerne til andre formål, hvis de ikke anvendes til finansiering af partnerskabsprojekter?

Disse bidrag vil gå til bestemte projekter, efter at de er evalueret og udvalgt af bestyrelsen for det europæiske partnerskab. Det ville derfor ikke være muligt at returnere dem.

Hvad med EU's statsstøtteregler?

Statsstøttereglerne finder anvendelse, hvis modtageren af offentlig støtte fra statsmidler, herunder EFRU, er en virksomhed (og hvis alle andre kumulative betingelser for forekomst af statsstøtte er opfyldt, jf. artikel 107, stk. 1, i TEUF). På de betingelser, der er fastsat i artikel 25c i den generelle gruppefritagelsesforordning, kan samfinansierede forsknings- og udviklingsprojekter drage fordel af støtteberettigede omkostninger og finansieringssatser for Horisont Europa. Dette gælder også indkaldelser iværksat af partnerskaber på grundlag af artikel 185 eller artikel 187 i TEUF eller i forbindelse med indkaldelser, der er iværksat under programsamfinansieringsaktioner. Projekterne skal være tværnationale projekter (gennemført af mindst tre medlemsstater eller alternativt to medlemsstater og mindst ét associeret land) og skal være opnået gennem centralt organiserede indkaldelser af forslag, som er omfattet af finansieringsreglerne for Horisont Europa (artikel 25c, stk. 3, i den generelle gruppefritagelsesforordning om kategorier, maksimumsbeløb og metoder til beregning af støtteberettigede omkostninger). Hvis alle de gældende betingelser i den generelle gruppefritagelsesforordning er opfyldt, skal den støtteydende myndighed ikke foretage en særskilt statsstøttevurdering, og den behøver heller ikke anmelde støtten til Kommissionen. Hvis finansieringen er underlagt statsstøttereglerne og ikke er i overensstemmelse med alle betingelserne i artikel 25c i den generelle gruppefritagelsesforordning, finder den forenklede behandling af disse projekter i henhold til statsstøttereglerne ikke anvendelse.

Hvad er vetoret i institutionaliserede europæiske partnerskaber?

Bidrag fra én deltagende medlemsstat skal i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra c), i forordningen om Horisont Europa anvendes til at finansiere deltagelse af enheder, der er etableret i den pågældende deltagende medlemsstat. De deltagende medlemsstater har derfor fortsat kontrol over deres nationale bidrag, fordi de kan nedlægge veto mod tildelingen af nationale midler til en bestemt støttemodtager (af særlige grunde og af behørigt begrundede årsager) uden indvirkning på, om forslaget er berettiget til EU-finansiering.

Kan EFRU-programmer støtte medlemskab af eller deltagelsesgebyrer for andre EU-organer eller -netværk (f.eks. EIT-partnerskaber)?

En operation, der medfinansieres af EFRU, skal være omfattet af EFRU-forordningens anvendelsesområde. Artikel 5, stk. 1, litra f), i EFRU-forordningen giver EFRU mulighed for at støtte samarbejde og udveksling af erfaringer og aktiviteter, der involverer innovationsklynger (herunder dem, der bringer virksomheder, forskningsorganisationer og offentlige myndigheder sammen). Et sådant samarbejde kan fremmes gennem en international organisation.

I henhold til artikel 63, stk. 4, i forordningen om fælles bestemmelser kan en operation helt eller delvis gennemføres uden for en medlemsstat, herunder uden for EU, forudsat at operationen bidrager til programmets mål.

Medlemsgebyrer til internationale organisationer opfylder derfor ikke ovennævnte betingelser og er ikke berettigede til EFRU-støtte, fordi de mål, som internationale organisationer tilstræber, generelt er for vidtfavnende til at svare til en bestemt operation, der forfølger finansieringsprogrammets mål.

Deltagergebyrer svarer derimod normalt til mere specifikke og konkrete aktiviteter og kan derfor være berettigede til EFRU-støtte — hvis de svarer til en konkret aktion, der gennemføres af en international organisation, som falder ind under EFRU-forordningens anvendelsesområde og bidrager til finansieringsprogrammålene.

5.   Kombineret finansiering (samarbejdsprojekter)

Det er vigtigt at optimere og maksimere de fordele, som FoI kan bibringe samfundet, miljøet og økonomien som helhed, og dens bidrag til opfyldelsen af EU's mål. EU-finansieringen skal derfor være sammenhængende og udnytte potentielle synergier. Dette er navnlig tilfældet for en samarbejdsaktion, der støtter oprettelsen eller moderniseringen af et ekspertisecenter i et land, der er omfattet af udvidelsen, ved at etablere et samarbejde med en førende forskningsinstitution (avanceret partner) i et andet land. Dette kræver supplerende finansiering fra en national, regional, europæisk eller privat kilde. En sådan foranstaltning betegnes derfor som en »synergiaktion« i arbejdsprogrammet for Horisont Europa. Samarbejdsaktioner forventes at blive en indflydelsesrig og meningsfuld bro, navnlig mellem S3 og topkvalitet inden for FoI, hvorved EFR styrkes.

Relateret lovgivning

Artikel 25d i den generelle gruppefritagelsesforordning (statsstøtte)

De vigtigste trin i processen

Forberedelse/programmering	I arbejdsprogrammet for Horisont Europa udpeges samarbejdsaktioner som »synergiaktioner«. Programmer under samhørighedspolitikken kan yde supplerende finansiering til et samarbejdsprojekt for et sæt støtteberettigede omkostninger, der adskiller sig fra de omkostninger, der dækkes af Horisont Europa, forudsat at kravene i artikel 73, stk. 4, i forordningen om fælles bestemmelser er opfyldt.
Tildeling af støtte	Der åbnes to særskilte indkaldelser (EFRU og Horisont Europa). Horisont Europa-forslaget skal indeholde en klar beskrivelse af det supplerende projekt, der understøttes af EFRU eller andre finansieringskilder. Hvis det er relevant, bør beskrivelsen omfatte omkostningskategorier, tekniske specifikationer for infrastruktur, foreløbig planlægning af bygninger og anlæg, cost-benefit-analyse osv. Denne beskrivelse vil også blive evalueret af uafhængige eksperter i henhold til Horisont Europa-regler og udvælgelseskriterier.
Gennemførelse	EFRU-programmet støtter FoI-projekter, der supplerer Horisont Europa, om end med et andet sæt støtteberettigede omkostninger. Den ændrede artikel 25d i den generelle gruppefritagelsesforordning fastsætter forenelighedsbetingelser for tildeling af statsstøtte (herunder fra EFRU-midler) til samfinansierede FoI-projekter, der supplerer samarbejdsaktioner (i sådanne tilfælde finder omkostninger og finansieringssatser, der er støtteberettigede under Horisont Europa, anvendelse). Den ændrede artikel 25d i den generelle gruppefritagelsesforordning giver desuden mulighed for, at offentlig investeringsstøtte kan dække op til 70 % af de infrastrukturinvesteringer, der foretages i forbindelse med en samarbejdsaktion (også på visse betingelser). Projektforslaget underkastes en enkelt evaluering, der både omfatter projektets dele (dvs. Horisont Europa-delen og den del, der vedrører en udvalgt supplerende finansieringskilde, såsom et samhørighedsprogram). Dette er nødvendigt for at kunne anvende den ændrede artikel 25, litra d), i den generelle gruppefritagelsesforordning, der giver forvalterne af den supplerende finansieringskilde mulighed for at anvende de kategorier, maksimumsbeløb og metoder til beregning af støtteberettigede omkostninger, der er fastsat under Horisont Europa, på den pågældende operation.

6.   Synergier opstrøms og nedstrøms

Der opstår synergier i forudgående og efterfølgende led, når EU-støtte (primært gennem Horisont Europa og EFRU-programmer) giver anledning til en koordineret og gnidningsløs ramme for alle trin i FoI-innovationsprocessen (fra kapacitetsopbygning og grundforskning til erhvervslivets kommercialisering og anvendelse af innovative løsninger). Sådanne synergier skaber særlig merværdi, når de opstår på områder, der er knyttet til EU's centrale politiske mål, og lægger op til væsentlige forbedringer af økonomien som helhed.

Udviklingen af sådanne synergier kræver et tæt samarbejde mellem de relevante aktører — navnlig EU og de nationale myndigheder, der er involveret i programmeringen og gennemførelsen af støtten til Horisont Europa og EFRU.

Missioner under Horisont Europa (19) giver f.eks. nye muligheder for at tackle de udfordringer, der identificeres i deres missioner, og transformative løsninger, der kan bidrage til at fremskynde udbredelsen af de bedste tilgængelige teknologier. Praktiske eksempler på mulige synergier mellem de fem EU-missioner og EFRU er beskrevet i bilaget til denne note.

For at accelerere denne udbredelse vil den nye formidlings- og udnyttelsesstrategi under Horisont Europa fremme en integreret tilgang ved at skabe og vedligeholde missionsresultatporteføljer og ved at kombinere dem med et integreret økosystem af tjenester (f.eks. Horisont-resultatplatformen og Horisont-resultatboosteren) og initiativer (f.eks. arrangementer og workshopper). Dette vil gøre nationale og regionale investorer og politiske beslutningstagere opmærksomme på klare resultater af FoI. I den nye formidlings- og udnyttelsesstrategi under Horisont Europa lægges der også vægt på emner under Horisont Europa-arbejdsprogrammer, så indkaldelsens ansøgere vil overveje, om de kan udnytte potentielle synergier med andre EU-programmer.

Der vil blive taget hensyn til erfaringerne fra den fjerde indkaldelse for Interreg-Centraleuropa for at udnytte resultaterne af eksisterende projekter under Horisont 2020 (og andre EU-programmer), når det besluttes, hvordan Horisont Europas FoI-resultater kan udnyttes ved hjælp af Interreg-programmerne (som en anden måde at øge regionernes adgang til FoI-resultater af høj kvalitet på). Den fremtidige indsats i denne retning vil drage fordel af viden og erfaringer indhøstet ved matchmaking-initiativer (f.eks. det nye Horisont-Interreg-værktøj til kortlægning af synergier, der kombinerer tematiske og regionale oplysninger med henblik på at identificere potentielle synergier mellem disse to finansieringsstrømme).

Disse tilgange og løsninger kan også hjælpe de offentlige forvaltninger med at udvikle nye kapaciteter og levere nye tjenester. Dette er særlig vigtigt for mindre udviklede og perifere regioner, som er mindre i stand til at absorbere nye teknologier og styre den systemiske omstilling.

Mange af disse regioner kan derfor opskalere demonstrations-, innovations- og teknologioverførselsforanstaltninger ved hjælp af samhørighedspolitiske ressourcer for at bidrage til at nå programmålene. Regioner, der har fastlagt prioriteter i strategierne for et bestemt missionsområde, kan udvikle synergier med denne mission (20) for at støtte udviklingen og/eller ibrugtagningen af nye tilgange til udvikling af omstillingsveje. Horisont Europa-missioner kan f.eks. give retningsvirkning, styrke regionalt samarbejde, fremme tværfaglig forvaltning på flere niveauer, inddrage den brede offentlighed samt lokale og regionale interessenter og udbrede kendskabet til investeringer i samhørighedspolitikken og adgang til nye netværk, politiske læringsplatforme og finansieringsinstrumenter.

Regionerne spiller en vigtig rolle for udrulningen af brintøkonomien, navnlig gennem såkaldte brintbyer — Hydrogen Valleys (21). De sikrer brintproduktion, -transport, -lagring og -anvendelse på lokalt eller regionalt plan og spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af REPowerEU's mål (22). Fællesforetagendet for ren brint har mange års erfaring med at støtte etableringen af Hydrogen Valleys i EU. Hvis dette vellykkede koncept skal udbredes yderligere i alle medlemsstater, skal der ske en betydelig sammenlægning af ressourcer.

Vedvarende brint vil f.eks. være afgørende for at erstatte naturgas, kul og olie inden for sektorer og transportformer, som er vanskelige at dekarbonisere. REPowerEU fastsætter et mål på 10 mio. ton indenlandsk produktion af vedvarende brint og 10 mio. ton import af vedvarende brint inden 2030. Regionerne spiller en vigtig rolle for udrulningen af brintøkonomien i EU, navnlig gennem Hydrogen Valleys. Hydrogen Valleys sikrer brintproduktion, -transport, -lagring og -anvendelse på lokalt eller regionalt plan og spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af REPowerEU's mål. Fællesforetagendet for ren brint og dets forgængere har mange års erfaring med at støtte etableringen af Hydrogen Valleys i EU. Der er i øjeblikket 23 Hydrogen Valleys i ti medlemsstater i EU. Hvis dette vellykkede koncept skal udbredes yderligere i alle medlemsstater, skal der ske en betydelig sammenlægning af ressourcer.

Eksempel: Synergier i forbindelse med den nye europæiske innovationsdagsorden

Synergier kan støtte gennemførelsen af den nye europæiske innovationsdagsorden og navnlig flagskib 3, som har til formål at styrke og sammenkoble regionale innovationsøkosystemer og mindske innovationskløften.

---

(1)  Dette kan også gælde for indirekte forvaltede EU-midler.

(2)  Med henblik på tilpasningen af bestemmelserne i direkte forvaltede EU-programmer, f.eks. Horisont Europa, DEP og CEF vedrørende synergier med programmer under delt forvaltning, kan elementer i dette dokument betragtes som retningslinjer for operationaliseringen af synergier mellem sådanne direkte forvaltede EU-programmer og EFRU-programmer — samtidig med at der tages nøje hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for hvert enkelt gældende retsgrundlag, og de politiske overvejelser, der specifikt vedrører hvert af disse programmer.

(3)  COM(2020) 628 final af 30. september 2020.

(4)  COM(2021) 407 final.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(6)  Selv om der i dette dokument fokuseres på det kvalitetsmærke, der er planlagt under Horisont Europa, er muligheden for at tildele »Seal of Excellence« også fastsat i basisretsakterne for 14 andre programmer inden for EU's flerårige finansielle ramme (et digitalt Europa, programmet for det indre marked, Life, Et Kreativt Europa, Erasmus+, rumprogrammet, Det Europæiske Solidaritetskorps, Connecting Europe-faciliteten, programmet for retlige anliggender, programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, Euratom, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Integreret Grænseforvaltning og Fonden for Intern Sikkerhed).

(7)  Jf. artikel 73, stk. 2, litra a), b) og g), og artikel 73, stk. 4, i forordningen om fælles bestemmelser.

(8)  Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1 som ændret). En konsolideret udgave af den ændrede forordning findes på Europa-Kommissionens websted til orientering: https://ec.europa.eu/competition-policy/state-aid/legislation/regulations_ens

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013.

(10)  Rådets afgørelse (EU) 2021/764 af 10. maj 2021 om oprettelse af særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation, og om ophævelse af afgørelse 2013/743/EU.

(11)  EIC's arbejdsprogram for 2022.

(12)  Overførsler er også mulige til andre direkte forvaltede programmer, jf. f.eks. artikel 4, stk. 14, i CEF-forordningen, der finder anvendelse på den digitale sektor, og artikel 9, stk. 5, i forordningen om programmet for et digitalt Europa.

(13)  Tabel 4.2 i betalingsmyndighedens skabelon (bilag II til forordningen om fælles bestemmelser) om »Overførsler til instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning« gør det muligt at identificere det specifikke instrument, som EFRU-beløbene overføres til.

(14)  Inden for rammerne af artikel 26, stk. 1, i forordningen om fælles bestemmelser.

(15)  Det skal bemærkes, at artikel 23, stk. 1, i forordningen om programmet for et digitalt Europa og f.eks. artikel 19, stk. 1, i CEF 2-forordningen indeholder bestemmelser, der er identiske med artikel 15, stk. 4, i Horisont Europa-forordningen. Det gør det således muligt at tilpasse gennemførelsesordningerne vedrørende kumulativ finansiering mellem disse programmer.

(16)  Denne vejledning fokuserer på synergierne mellem Horisont Europa og EFRU-programmer, men der gælder en tilsvarende logik for de andre programmer, der er anført i artikel 15, stk. 3.

(17)  Inden for Horisont Europa er der kun ét initiativ i henhold til artikel 185 i TEUF: det europæiske metrologipartnerskab, der drives af EURAMET.

(18)  Artikel 12 i Rådets forordning 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa.s

(19)  Yderligere oplysninger om EU's missioner i Horisont Europa: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/funding/funding-opportunities/funding-programmes-and-open-calls/horizon-europe/eu-missions-horizon-europe_en#what

(20)  EU-missionerne er en nyskabelse i Horisont Europas forsknings- og innovationsprogram for årene 2021-2027. EU-missionerne er en koordineret indsats fra Kommissionens side for at samle de nødvendige ressourcer med hensyn til finansieringsprogrammer, politikker og regler og andre aktiviteter. De har også til formål at mobilisere og aktivere offentlige og private aktører såsom EU-medlemsstater, regionale og lokale myndigheder, forskningsinstitutter, landbrugere og arealforvaltere, virksomheder og investorer med henblik på at skabe en reel og varig virkning. Missionerne vil gå i dialog med den brede offentlighed for at fremme samfundets udbredelse af nye løsninger og tilgange. Der er fem EU-missioner (tilpasning til klimaændringer, kræft, genopretning af vores oceaner og farvande inden 2030, 100 klimaneutrale og intelligente byer inden 2030 og en jordpagt for Europa).

(21)  Partnerskab om Hydrogen Valleys Smart Specialisation og pilotprojekt om hydrogen (Hydrogen valleys — Smart Specialisation Platform (europa.eu)

(22)  REPowerEU (COM(2022) 230 final) fastsætter et mål på 10 mio. ton indenlandsk produktion af vedvarende brint og 10 mio. ton import af vedvarende brint inden 2030.