MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

om retningslinjer for adgang til arbejdsmarkedet, erhvervsuddannelse og voksenundervisning for mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine

(2022/C 233/01)

1.   INDLEDNING

Siden begyndelsen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine er mere end 6,5 mio. mennesker flygtet fra Ukraine og er kommet til EU. Ca. 3 mio. mennesker har anmodet om midlertidig beskyttelse, og langt de fleste er kvinder med børn (1). Ifølge de foreliggende oplysninger er kun et relativt lille antal personer i den erhvervsaktive alder kommet ind på EU’s arbejdsmarked eller registreret hos offentlige arbejdsformidlinger. Dette kan skyldes fysiske eller psykiske traumer, igangværende akklimatisering i værtsmedlemsstaterne, manglende oplysninger om muligheder eller andre hindringer (f.eks. sprogbarrierer og børnepasning).

Trods den usikkerhed, der hersker om antallet af mennesker, der sandsynligvis vil blive i EU, og antallet af mennesker, som ønsker at vende tilbage, forventes antallet af mennesker, som ønsker at komme ind på arbejdsmarkedet i medlemsstaterne, at stige.

Det er vigtigt med hurtig og effektiv integration på arbejdsmarkedet både for værtssamfundene og for de mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, da de vil kunne genopbygge deres liv og fortsat udvikle deres færdigheder. Det vil være til gavn for de berørte personer, for EU og senere for genopbygningen af Ukraine.

I denne meddelelse præsenteres de politiske retningslinjer for medlemsstaternes tiltag vedrørende adgang til arbejdsmarkedet, erhvervsuddannelse og voksenundervisning for mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Disse retningslinjer supplerer og bygger på de tiltag, som allerede er foretaget på EU-plan, og som har til formål at støtte de mennesker, der ankommer til EU. Den 4 marts 2022 blev Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (2) om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2001/55/EF (»direktivet om midlertidig beskyttelse«) og deraf følgende indførelse af midlertidig beskyttelse (3) vedtaget. Kommissionen præsenterede de operationelle retningslinjer for gennemførelsen af denne afgørelse den 21. marts (4) (»operationelle retningslinjer«), en meddelelse om modtagelse af dem, der flygter fra krigen i Ukraine den 23. marts (5) (»meddelelsen af 23. marts«) samt Kommissionens henstilling om anerkendelse af kvalifikationer for personer, der flygter fra Ruslands invasion af Ukraine den 5. april (6) (»henstilling om anerkendelse af kvalifikationer«). På den ekstraordinære samling i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 28. marts præsenterede Kommissionen i samarbejde med det franske formandskab for Rådet en 10-punktsplan for en bedre europæisk koordinering om modtagelsen af mennesker på flugt fra krigen i Ukraine (7). Disse nøgledokumenter skal opdateres efter behov for at afspejle ændrede forhold og hvis det er nyttigt med supplerende retningslinjer.

Personer, der er omfattet af midlertidig beskyttelse, har ret til at få adgang til EU’s arbejdsmarked, erhvervsuddannelse og voksenundervisning. I sin meddelelse af 23. marts opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at give adgang til arbejdsmarkedet og til at udvide bestemmelserne i artikel 12 i direktivet om midlertidig beskyttelse til også at omfatte personer, der er omfattet af tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret, jf. artikel 2, stk. 2, i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (»tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret«). På samme måde opfordrer Kommissionen med denne meddelelse medlemsstaterne til, så vidt muligt, at udvide bestemmelserne vedrørende erhvervsuddannelse og voksenundervisning i artikel 14 i direktivet om midlertidig beskyttelse til også at omfatte personer, der er omfattet af tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret. Denne meddelelse henviser derfor til mennesker, som flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og som har ret til midlertidig beskyttelse i henhold til direktivet om midlertidig beskyttelse, og mennesker, der har ret til tilstrækkelig beskyttelse under national ret.

Kommissionen udveksler gennem en bred vifte af kanaler med nationale myndigheder, arbejdsmarkedsparter, den private sektor og civilsamfundsorganisationer, der deltager i modtagelse og integration af mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Solidaritetsplatformen (8) koordinerer samarbejdet mellem medlemsstaterne, f.eks. vedrørende kortlægning af behov, ressourcer, modtagelseskapacitet og overførsler, med særlig vægt på behovene hos de mest sårbare, navnlig børn. Kommissionen har oprettet et flersproget websted med oplysninger til mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, om deres rettigheder, muligheder og procedurer, som skal følges, når de ankommer til EU (9). Endvidere sikrer en række initiativer på EU-plan, at medlemsstaterne kan gøre fuld brug af tilgængelige EU-midler, navnlig som en del af »samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa« (CARE-initiativet) (10).

Antallet af personer, der er ankommet, og den hastighed, hvormed de er ankommet, er uden fortilfælde og kræver en effektiv indsats på alle niveauer. Dette dokument har til formål at yde politisk vejledning til medlemsstaterne med henblik på at lette integrationen på arbejdsmarkedet af mennesker, der ankommer fra Ukraine. Det skitserer konkrete tiltag, som medlemsstaterne kan foretage på baggrund af indhøstede erfaringer og bedste praksis indsamlet i de seneste måneder og siden migrationskrisen i 2015-2016. Vellykket integration på arbejdsmarkedet afhænger også af de tiltag, der er foretaget på andre områder, såsom adgang til indkvartering, sundhedspleje (herunder også mental og reproduktiv sundhedspleje), social beskyttelse og sociale ydelser samt, for forældre, førskoleundervisning, børnepasning og skoleuddannelse. De tiltag, som Kommissionen foretager på alle disse områder, (11) supplerer hinanden.

Medlemsstaterne opfordres til gennemføre retningslinjerne i nærværende meddelelse i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder (12), som er af afgørende betydning for retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og sociale beskyttelsessystemer i Europa. Mange tiltag i Kommissionens handlingsplan for integration og inklusion for 2021-27 (13) er særligt relevante for mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Der bør også lægges særlig vægt på ikkeforskelsbehandling og særlige sårbarheder hos bestemte grupper med større risiko for forskelsbehandling, herunder romaer og mennesker med en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund, personer med handicap og personer fra LGBTIQ-samfundet.

EU vil fortsætte sit samarbejde med de ukrainske myndigheder for at støtte foranstaltninger til at sikre, at mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, kan udøve deres rettigheder. Den ukrainske diaspora i EU spiller en særlig rolle med henblik på at støtte de mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

2.   ADGANG TIL ARBEJDSMARKEDET OG UDDANNELSE

2.1.   Beskæftigelse og selvstændig virksomhed

Hurtig og effektiv adgang til og integration på arbejdsmarkedet er af afgørende betydning for mennesker, som flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og som gerne vil arbejde. De kan søge lønnet beskæftigelse eller udøve selvstændig virksomhed, hvilket også giver dem mulighed for at være økonomisk uafhængige, genopbygge deres liv og bidrage til og integrere sig i lokalsamfundet, mens de opholder sig i EU. Dette vil være til gavn for de berørte personer, for EU og senere for genopbygningen af Ukraine.

Det skal være tilladt for personer, der er omfattet af midlertidig beskyttelse, at søge lønnet beskæftigelse eller udøve selvstændig virksomhed under overholdelse af de regler, der gælder for deres erhverv. Medlemsstaterne kan af arbejdsmarkedspolitiske årsager give fortrinsret til EU-borgere og statsborgere fra lande, der er bundet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt til tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse. Medlemsstaternes almindelige lovgivning om aflønning, adgang til sociale sikringsordninger i forbindelse med arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende og andre ansættelsesvilkår finder anvendelse.

I sin meddelelse af 23. marts anbefalede Kommissionen, at medlemsstaterne fortolker retten til adgang til EU’s arbejdsmarked, som er fastsat i direktivet om midlertidig beskyttelse, på den bredest mulige måde og kun anvender undtagelser fra den frie bevægelighed på det indre marked under behørigt begrundede omstændigheder Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til også at give adgang til deres arbejdsmarkeder for personer, der er omfattet af tilstrækkelig beskyttelse i henhold til national ret. I henstillingen om anerkendelse af kvalifikationer henstillede Kommissionen også til, at medlemsstaterne ikke indfører eller opretholder krav om, at virksomheder skal bevise, at de ikke kunne ansætte en EU-borger, før de rekrutterer en person, der er omfattet af midlertidig beskyttelse.

Det er også vigtigt at undgå udnyttelse og sort arbejde. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed støtter udvekslingen af bedste praksis via platformen til bekæmpelse af sort arbejde (14) for at bekæmpe mulig udnyttelse eller udbytning af arbejdskraft. I de seneste år har platformen fremmet en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer forebyggende foranstaltninger (bl.a. oplysningsaktiviteter) og sanktioner efter arbejdspladsinspektioner (15).

Offentlige arbejdsformidlinger spiller en vigtig rolle i forbindelse med integrering af mennesker på arbejdsmarkedet, idet de giver information til de mennesker, som ankommer, og fungerer som formidlere mellem jobsøgende og arbejdsgivere. De samarbejder og koordinerer tiltag med andre aktører, bl.a. andre nationale administrationer, kommuner, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, herunder migrantorganisationer og ukrainske diasporaorganisationer, for at sikre rettidig og målrettet støtte. De offentlige arbejdsformidlinger er også centrale leverandører af Eures’ tjenester (16), hvoraf visse kan anvendes af personer, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Kommissionen er klar til yderligere at lette udvekslingen og samarbejdet på disse områder gennem det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger.

Undersøgelse af offentlige arbejdsformidlinger: I marts 2022 iværksatte Kommissionen en undersøgelse blandt offentlige arbejdsformidlinger, som viste, at de hurtigt har tilpasset relevante processer gennem onlineoplysninger på flere sprog (undertiden også på ukrainsk) og særlige rådgivere. I visse lande har de offentlige arbejdsformidlinger oprettet særlige filialer for jobsøgende, der er flygtet fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og averterer i visse tilfælde med jobtilbud specifikt til disse jobsøgende. Visse offentlige arbejdsformidlinger er allerede til stede på modtagecentrene, og visse deltager i fælles hjælpegrupper eller taskforcer til fordel for mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Mange offentlige arbejdsformidlinger har i de seneste år fået betragtelig erfaring med registrering, profilering og støtte til integrationen af asylsøgere og flygtninge på arbejdsmarkedet og opfordres derfor til at samarbejde og udveksle god praksis gennem det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger.

Kommissionen samarbejder også med arbejdsmarkedets parter gennem det europæiske partnerskab for integration (17) for at fremme integrationen på arbejdsmarkedet af mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Medlemsstaterne opfordres også til at anlægge en tilgang med inddragelse af flere interessenter på nationalt plan og arbejdsmarkedets parter, da de er nøglen til at sikre effektiv skabelse og tilgængelighed af muligheder for beskæftigelse og selvstændig virksomhed med den nødvendige støtte.

Når medlemsstaterne træffer foranstaltninger vedrørende adgang til beskæftigelse og selvstændig virksomhed, opfordrer Kommissionen dem til at:: — Stille oplysninger til rådighed: — Om tilgængelig støtte til mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Dette ligger uden for den retlige forpligtelse til at oplyse dem om deres rettigheder og om støtte i form af erhvervsvejledning, rådgivning, mentorordninger, beskyttelse mod forskelsbehandling (navnlig af gravide og småbørnsforældre) og foranstaltninger til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv. Denne slags oplysninger kunne medtages i det dokument, der skal fremlægges i henhold til artikel 9 i direktivet om midlertidig beskyttelse, ideelt set på modtagerens sprog, og ligeledes stilles til rådighed via særlige websteder, apps eller oplysningsmaterialer. Medlemsstaterne opfordres til at stille et lignende dokument og lignende oplysninger til rådighed også for mennesker, der er berettiget til tilstrækkelig beskyttelse under national ret. — Om rettigheder for personer, der er omfattet af midlertidig eller tilstrækkelig beskyttelse under national ret, til integrationsservicecentre, lokale myndigheder, socialsikringsinstitutioner, potentielle arbejdsgivere og arbejdsmarkedets parter. Dette kan ske gennem oplysning og uddannelse og ved at opfordre til deltagelse i initiativer på EU-plan, f.eks. pagten for færdigheder (18). — Fremme integrationen på arbejdsmarkedet af mennesker, der er omfattet af midlertidig beskyttelse, og, hvis det er relevant, af tilstrækkelig beskyttelse under national ret ved at: — Opfordre mennesker, der ankommer til EU, til med det samme at tilmelde sig hos de lokale offentlige arbejdsformidlinger, dvs. ved at fremlægge disse oplysninger ved ankomsten eller på modtagecentrene. — Afspejle behovene hos de mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, i de nationale myndigheders og de offentlige arbejdsformidlingers arbejde ved at: — Lægge, i første omgang, særlig vægt på erhverv, hvor mennesker der er omfattet af midlertidig beskyttelse eller tilstrækkelig beskyttelse under national ret, kan støtte andre, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine (dvs. læger, sygeplejersker og lærere, førskoleundervisning og plejepersonale, arbejdsmarkedsrådgivere samt på de offentlige arbejdsformidlinger). Dette kan sikres ved at reducere hindringer for adgang til disse erhverv og ved at samarbejde med de ukrainske myndigheder og den ukrainske diaspora. — Have særligt fokus på adgang til arbejdsmarkedet for kvinder og, som en prioritet, imødekomme behovet hos kvinder med børn også i forbindelse med deres ret til adgang til førskoleundervisning, børnepasning og skoleuddannelse, da dette kan hjælpe dem med at tage beskæftigelse. — Opfordre til jobophold i sektorer og erhverv, hvor der er mangel på arbejdskraft i værtsmedlemsstaterne. Cedefops analyse af ledige stillinger i Europa (19) kan hjælpe medlemsstaterne med at undersøge, hvilke færdigheder der er behov for og hvor, herunder på regionalt plan. Endvidere kan Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds rapport om mangel på og overskud af erhverv (20) hjælpe medlemsstaterne med at identificere behovet. — Øge bevidstheden om diversitet på arbejdspladsen og udbyde samfundsorienterede og socialkulturelle kurser, som afspejler specifikke gruppers behov (dvs. kvinder, personer med handicap, minoriteter osv.), og informere dem om retten til beskyttelse mod forskelsbehandling og om, hvad de skal gøre i tilfælde af krænkelse af disse rettigheder. — Styrke den befordrende ramme for vurdering af beskæftigelse og selvstændig virksomhed ved at: — Yde støtte til arbejdsgivere, der ansætter mennesker, der flygter fra angrebskrigen mod Ukraine, og tillæg til etablering af nye virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder og netværk kan også støtte integrationsindsatsen. — Oprette iværksætterstøtteprogrammer for mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, f.eks. uddannelse, mentorordninger, coaching og netværksstøtte samt mikrofinansiering eller en kombination af finansielle og ikkefinansielle støtteforanstaltninger. Redskabet for bedre iværksætterkultur (21) kan anvendes til dette formål. — Fremme europæiske iværksætterstøtteprogrammer, f.eks. Erasmus for unge iværksættere (22) og Enterprise Europe-netværket (23). — Skabe den bredest mulige adgang til arbejdsmarkedet for mennesker, som ønsker at udøve lønnet eller selvstændig virksomhed ved at: — imødegå risikoen for udnyttelse og sort arbejde (24) ved at sikre samarbejde mellem forskellige aktører, herunder retshåndhævelses- og arbejdstilsyn, i overensstemmelse med den holistiske tilgang, som der i de seneste år er lagt op til via platformen til bekæmpelse af sort arbejde, EU’s strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2021-2025) (25) og den fælles plan for bekæmpelse af menneskehandel for at imødegå risikoen for menneskehandel og støtte mulige ofre blandt de mennesker, der flygter fra krigen i Ukraine (26). — Undlade at gøre brug af muligheden i artikel 12 i direktivet om midlertidig beskyttelse for at give prioriteret adgang til arbejdsmarkedet til EU-borgere og til statsborgere i stater, der er bundet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller til tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse. — Sikre, at tiltag på arbejdsmarkedet altid også tager højde for personer med handicap, ved at sikre adgang til information og tjenester, i overensstemmelse med princip 17 i den europæiske søjle for sociale rettigheder og forpligtelser under FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

Eksempler på relevante EU-finansierede projekter EU-finansierede projekter (27) kan tjene som inspiration og eksempler på god praksis. Programmer med henblik på »hurtig integration« med fokus på både sprog og oplæring på arbejdspladsen har vist sig at være særligt effektive i forbindelse med integrering af asylansøgere og flygtninge. Fostering Opportunities of Refugee Workers (FORWORK) (28) er et EaSI-finansieret pilotprojekt, CAS, rettet mod arbejdsmarkedsintegreringen af asylansøgere og flygtninge i modtagecentre i Piemonte (Italien) og Albanien. Projektet tilbyder vurderinger af færdigheder og kønsspecifikke mentortjenester i kombination med sprogundervisning og erhvervsuddannelse for at udfærdige en individualiseret integrationsplan. Fast track action boost (FAB) (29) er et andet EaSI-finansieret projekt, som har fokus på byers lokale tilgang til hurtige integrationsveje til arbejdsmarkedet for flygtninge og deres familier med særligt fokus på kvindelige flygtninge. Dette partnerskab omfattede Beograd, Berlin, Madrid, Milano, Stockholm og Wien. Et vellykket eksempel på partnerskaber med flere interessenter er projektet Labour INT (30), som fremmer komplekse integrationsforløb på flere niveauer (fra ankomst til arbejdspladsen, herunder også uddannelse og praktik) for asylansøgere og flygtninge, idet det bygger på virksomhedernes, industri- og handelskamrenes, fagforeningernes og migrantorganisationernes interesser og kapacitet. Eksempler på ESF-finansierede projekter med fokus på integrering af kvindelige migranter på arbejdsmarkedet omfatter Stark im Beruf (31) (Tyskland) for mødre med migrantbaggrund, Mirjam (32) for kvinder, der ankommer til Sverige, og CIAO (33) (Luxembourg) for kvinder med migrantbaggrund.

2.2.   Kortlægning af færdigheder og hurtig anerkendelse af kvalifikationer

Personer, der er omfattet af midlertidig beskyttelse eller tilstrækkelig beskyttelse under national ret, skal kunne vise, hvilke færdigheder og kvalifikationer de har for hurtigt at blive integreret på arbejdsmarkedet. Flere medlemsstater indfører procedurer til at vurdere, hvorvidt uddannelser og kvalifikationer kan sidestilles, når der foreligger dokumentation herfor, og, hvis dette ikke er tilfældet, at validere færdigheder og tidligere læring og erfaring (dvs. gennem test, vurdering af praktiske færdigheder eller færdighedsprøver, interviews eller online-selvevaluering). Det er vigtigt, at disse tiltag ikke skaber unødvendige hindringer for adgang til arbejdsmarkedet, herunder f.eks. sprogkrav.

For at vurdere lovregulerede erhverv, såsom forskellige grupper af sundheds- og lærerfag, er det som regel nødvendigt med en vurdering og en formel anerkendelse af udenlandske kvalifikationer. Henstillingen om anerkendelse af kvalifikationer indeholder vejledning og praktiske råd om sikring af en hurtig, retfærdig og fleksibel anerkendelsesproces og fremhævede yderligere vigtigheden af at fremme akademisk anerkendelse af f.eks. universitetseksamensbeviser. De fleste læringsprogrammer, herunder arbejdsmarkeds- og arbejdsgiverbaseret læring eller certifikater, er dog ikke knyttet til lovregulerede erhverv. Endvidere har mange mennesker opnået færdigheder gennem drift af egen virksomhed eller i andre sammenhænge såsom ved frivilligt arbejde. Disse færdigheder kan være meget værdifulde på arbejdsmarkedet, men risikerer ikke at blive anerkendt eller at blive undervurderet.

Kommissionen tilbyder forskellige færdighedsrelaterede redskaber til slutbrugere og formidlere, såsom redskabet for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler (34), som nu er tilgængeligt på ukrainsk. Redskabet kan støtte ukrainsktalende jobsøgende og mennesker, som ønsker at fortsætte deres uddannelse og studier. Med redskabet kan man kortlægge færdigheder og indsamle beviser for kvalifikationer og erfaring som led i et struktureret interview. Den europæiske klassifikation af færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv ((ESCO) (35) vil fra juni også være tilgængelig på ukrainsk for at fremme anvendelsen af redskabet for færdighedsprofiler og lignende redskaber, der anvendes af private ibrugtagere. ePortfolio i Europass (36) blev gjort tilgængelig på ukrainsk i slutningen af april 2022. Kommissionen er endvidere i gang med at iværksætte initiativet om EU’s talentpulje (37) ved at styre udviklingen af en EU-dækkende webportal, hvor mennesker, som er flygtet fra Ukraine, kan registrere deres færdigheder og interesse i at finde beskæftigelse og derved fremme kortlægningen af de tilgængelige færdigheder blandt disse mennesker og mulige match med arbejdsgivere. Udformningen af pilotprojektet skrider frem i samarbejde med medlemsstaterne og centrale interessenter.

For at sikre, at arbejdsgivere samt undervisnings- og uddannelsesudbydere lettere kan forstå ukrainske kvalifikationer over grænserne, har Kommissionen samarbejdet med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF), de ukrainske myndigheder (38) og EU-medlemsstaterne om at sammenligne den ukrainske nationale kvalifikationsramme og den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF). ETF har oprettet et ressourcecenter (39) til støtte for mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, med oplysninger om, hvordan man kan fortsætte sin undervisning og uddannelse, og hvordan man kan søge om hjælp til at få kvalifikationer anerkendt, og for andre, som har brug for hjælp til at fortolke dem. Endvidere undersøger Kommissionen, om europæiske digitale eksamensbeviser for læring kan bruges til digitalt at genudstede eksamensbeviser til dem, der ikke fik de nødvendige dokumenter med på flugten fra krigen.

Når medlemsstaterne træffer foranstaltninger vedrørende kortlægning og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer, opfordrer Kommissionen dem til at:: — Sikre, at færdigheder og kvalifikationer kan vurderes og anerkendes hurtigt efter behov, uanset om dokumentationen findes tilgængelig, dvs. gennem støtte til opsætning af CV’er, færdighedsprøver og indhentning af manglende kvalifikationer. Samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter, institutioner med ansvar for vurdering og anerkendelse af kvalifikationer som f.eks. de nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse (40) samt de ukrainske myndigheder er absolut nødvendigt for at støtte en hurtig, omkostningsfri og enkel kortlægning og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer og for at sikre, at oplysninger om disse muligheder er effektivt tilgængelige for mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine. — Opfordre tjenester med ansvar for at vurdere og anerkende tidligere erfaring og uddannelse, herunder ikkeformel og uformel læring, til proaktivt at samarbejde med mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og de organisationer, der støtter dem, for at sikre, at mennesker med alle former for færdigheder kan få hjælp til at identificere og kortlægge deres færdigheder.

Eksempler på relevante EU-finansierede projekter I Wallonien (Belgien) kan »centre til validering af færdigheder (41)«, som er støttet af ESF-midler, hjælpe mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, med erhvervserfaring med at få deres færdigheder vurderet officielt og gratis. Den officielle anerkendelse kan hjælpe en person med at dokumentere færdigheder over for en arbejdsgiver, genoptage uddannelse med en dispensation eller få adgang til et erhverv.

2.3.   Erhvervsrettet grunduddannelse

Kommissionen samarbejder med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for at støtte fortsat læring for studerende på erhvervsuddannelser via onlinekommunikationsmidler. Navnlig samarbejder Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut med de ukrainske myndigheder og andre parter for at identificere og indsamle onlinelæringsindhold og uddannelsesmaterialer, f.eks. mikrokurser og korte erhvervsmoduler fra medlemsstater og partnerlande, som kan formidles bredt for at give fordrevne lærende fra Ukraine læringsmuligheder, som kan føre til specifikke erhvervskompetencer og mikroeksamensbeviser.

Undersøgelse om erhvervsrelaterede tiltag For at få oplysninger om de erhvervsrelaterede tiltag, der indtil videre er foretaget i medlemsstaterne, og for at støtte udvekslingen af god praksis iværksatte Kommissionen i marts 2022 en undersøgelse for medlemmerne af Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse, generaldirektøren for erhvervsuddannelse, europæiske sammenslutninger af udbydere af erhvervsuddannelse og medlemmer af pagten for færdigheder (virksomheder, foreninger, handelskamre, uddannelsesudbydere og andre). De foreløbige resultater (42) giver et overblik over medlemsstaternes tiltag hidtil og giver eksempler på god praksis, som kan tjene som inspiration for andre. Disse omfatter fremskyndede procedurer, sidestilling af undersøgelses- og valideringsprocedurer, individuelle planer, vejledning og rådgivning, arbejdsbaseret læring og indslusningskurser, herunder sprogfærdigheder og samarbejdsevner.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at: — Sikre hurtig adgang til grundlæggende erhvervsuddannelse, herunder lærepladser, og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at udvide mulighederne for arbejdsbaseret læring og lærlingepladser af høj kvalitet i overensstemmelse med principperne i den europæiske ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (43), herunder med hensyn til løn. — Støtte udbydere af erhvervsuddannelser gennem yderligere finansiering, øget fleksibilitet i tilpasningen af uddannelsesprogrammer til behov hos de lærende, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og ved at overveje at ansætte mennesker, som er omfattet af midlertidig beskyttelse eller tilstrækkelig beskyttelse under national ret, som er erhvervsskolelærere/-undervisere. — Anerkende tidligere læringserfaringer og kvalifikationer ved at anvende eksisterende valideringsprocesser til korrekt at tildele specifikke læringsveje og inddrage arbejdsmarkedets parter for at hjælpe unge lærende fra Ukraine med at aflægge en faglig prøve med henblik på udstedelse af kompetencebaserede kompetencebeviser. — Undersøge muligheder for at forlænge igangværende Erasmus+-ophold for ukrainske lærende på erhvervsuddannelser, som ikke har mulighed for at vende hjem, og som kan søge om midlertidig beskyttelse.

Eksempler på relevante EU-finansierede projekter Med First Room, et Bukarest-baseret projekt, der er medfinansieret af ESF, udbyder erhvervsskolen Concordia (44) uddannelse og rådgivning for at støtte den sociale integration af børn og unge, som for nylig har været omfattet af statslige beskyttelsesordninger. Erhvervsskolen står for certificeringen af deres kompetencer samt for beskæftigelse og joborientering. De integrerede tjenester støtter også unge, som har forladt systemet, ved at udleje boliger og værelser på Concordias transitcenter. Den støtter lige nu også mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

2.4.   Opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for voksne for at lette adgangen til arbejdsmarkedet

Mennesker, der er omfattet af midlertidig beskyttelse, skal have adgang til uddannelsesmuligheder for voksne, erhvervsuddannelse og erhvervspraktik. Praktisk oplæring på arbejdspladsen har vist sig at være meget effektivt med henblik på integrering af migranter og flygtninge. Derudover er forbedring af bløde og hårde kompetencer (herunder iværksætterfærdigheder, selvudvikling og computerfærdigheder), navnlig sprogundervisning (bl.a. gennem arbejdsbaserede aktiviteter), afgørende for vellykket deltagelse i arbejdsmarkedet og samfundet (også med hensyn til migranternes kendskab til og udøvelse af deres rettigheder). Medlemsstaterne kan i dag ved at investere i færdighederne hos de mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, bidrage til den fremtidige genopbygning af Ukraine.

Når medlemsstaterne træffer foranstaltninger vedrørende uddannelse for voksne, opfordrer Kommissionen dem til at: — Hurtigst muligt give mulighed for målrettet opkvalificering og omskoling, erhvervsuddannelse og uddannelse og/eller erhvervspraktik for mennesker, der er omfattet af beskyttelse under hensyntagen til den enkelte gruppes særlige behov (f.eks. kvinder, personer med handicap og minoriteter) og støtte dem i effektivt at udnytte disse muligheder. Medlemsstaterne opfordres til at samarbejde med uddannelsesudbydere, arbejdsmarkedets parter og den private sektor for at sikre, at disse muligheder er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og kvalifikationskløfter. — Tilbyde støtteforanstaltninger og opsøgende aktiviteter for at lette deres udnyttelse af muligheder for opkvalificering og omskoling, herunder hjælpe med at finde passende programmer og finansiel støtte (f.eks. uddannelseskuponer og individuelle læringskonti).

Eksempler på relevante EU-finansierede projekter Omnia Skills Centre (45) (Finland), som er støttet af ERASMUS+, tilbyder ydelser til immigranter i Espoo for at øge deres erhvervskompetencer og fremme deres beskæftigelse. Det arrangerer bl.a. uddannelse, coaching, rådgivning og udbyder sprogkurser i finsk. Det ESF-finansierede projekt Bremen Integration Qualification (46) (Tyskland) fokuserer på adgang til læring og på at skabe veje til arbejde for immigranter mellem 18 og 26 år, bl.a gennem intensive sprogkurser. Projektet drives af Røde Kors og yder allerede støtte til unge, der flygter fra krigen i Ukraine.

2.5.   Muligheder for voksne for at færdiggøre deres uddannelse

Medlemsstaterne kan give voksne, der er omfattet af midlertidig beskyttelse, adgang til det almindelige uddannelsessystem. Dette kan være nyttigt for mennesker, som ikke har kunnet færdiggøre deres formelle grunduddannelse og tage en ungdomsuddannelse, eller i tilfælde, hvor det på grund af invasionen har været nødvendigt at afbryde en videregående uddannelse, eller for mennesker, som ikke har haft mulighed for at gå videre i uddannelsessystemet. Disse tiltag vil ikke kun gavne de berørte personer, men også EU og med tiden også Ukraine.

Når medlemsstaterne træffer nationale foranstaltninger vedrørende færdiggørelse af uddannelse for voksne, opfordrer Kommissionen dem til at: — Sikre muligheder for voksne, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, så de kan få adgang til almindelig uddannelse, bl.a. gennem skoler, der giver mennesker en ny chance. Disse muligheder skal være fleksible og målrettede under hensyntagen til behovene hos mennesker, der er omfattet af midlertidig beskyttelse eller tilstrækkelig beskyttelse under national ret. I denne forbindelse opfordres medlemsstaterne til at samarbejde med interessenter, bl.a. fra civilsamfundet og lokalsamfund, for at støtte enkeltpersoner i effektivt at udnytte disse muligheder. — Give mulighed for voksne, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som er interesserede i at gå på højere læreanstalter for at færdiggøre allerede påbegyndte studier eller give sig i kast med nye programmer. I denne forbindelse kan medlemsstaterne opfordre højere læreanstalter til at indskrive dem og yde støtte hertil eller give dem mulighed for fortsat at studere hjemmefra, f.eks. ved at fremme samarbejde mellem højere læreanstalter i hhv. EU og Ukraine – også for at fremme reintegration i det ukrainske system, hvor det er relevant. — Give adgang til infrastruktur, såsom undersøgelsescentre og IT-udstyr, og samarbejde med de ukrainske myndigheder, så fordrevne kan tage en adgangseksamen for at få adgang til ukrainsk videregående uddannelse.

3.   STØTTE MED EU-MIDLER

De tiltag, der er beskrevet i denne meddelelse, kan støttes af forskellige EU-midler og initiativer. De seneste ændringer af eksisterende forordninger har fokuseret på ubrugte midler under programmeringsperioden 2014-2020, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF).

CARE-initiativet ((samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa) har ved ændring af forordningerne vedrørende fondene (47) fokuseret på at give medlemsstaterne større fleksibilitet til hurtigt at mobilisere EU’s samhørighedsfonde uden at ændre deres anvendelsesområde.

CARE-initiativet De vigtigste ændringer som følge af CARE-forordningen er følgende: — Støtte til tiltag som reaktion på Ukraine-krisen fra den 24. februar 2022, også til anmodninger, der er indsendt efter den dato. — Medlemsstaterne kan anvende ESF eller EFRU til at støtte tiltag, der er støtteberettigede under den anden fond uden begrænsninger. For eksempel kan EFRU-midler, der er øremærket til infrastrukturprojekter, omfordeles til social inklusion, pasning og uddannelse til ESF-tiltag, og omvendt kan ESF-midler anvendes til finansiering af udstyr og infrastruktur for mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine; — Medlemsstaterne kan nyde godt af en godtgørelse af udgifter på op til 100 %, hvis de er indberettet til Kommissionen senest den 30. juni 2022 (48). — Endvidere kan medlemsstaterne programmere deres REACT-EU-tildeling (op til 10 mia. EUR i alt) som reaktion på krisen. — Medlemsstaterne modtog 3,5 mia. EUR i supplerende REACT-EU-forfinansiering (navnlig til gavn for de medlemsstater, som har modtaget det største antal mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine (49)). — Medlemsstaterne kan anvende en ny enhedsomkostning på 40 EUR pr. uge pr. person, der ydes som umiddelbar støtte, mens reglerne for udgiftsanmeldelse forenkles (50).

Ved forordning (EU) 2022/585, som blev vedtaget den 6. april (51), forlænges gennemførelsesperioden for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) Grænser, Visa og ISF-Politi med et år (til juni 2024) ,og der frigives AMIF-midler for 2014-2020, som tidligere var øremærket til specifikke formål.

For at hjælpe medlemsstaterne med at få mest ud af de tilgængelige finansieringsmuligheder og programmeringsordninger har Kommissionen opstillet en vejledende liste over støtteberettigede foranstaltninger under ESF, FEAD, EFRU, AMIF og ISF-grænser og Visa og har oprettet et websted med spørgsmål og svar (52), primært, men ikke udelukkende, for programmyndigheder, for hurtigt og koordineret at kunne svare medlemsstaterne.

De fleste af de tidligere nævnte tiltag kan finansieres med ESF, herunder mentorordninger, karrierevejledning, opkvalificering og omskoling, jobophold, lærlingepladser og praktikophold, støtte til offentlige arbejdsformidlinger samt arrangementer for at undgå diskriminering og sikre adgang til information for alle arbejdstagere. ESF kan også finansiere personale, der arbejder med mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, enten ved grænserne eller andre steder i medlemsstaterne, samt undervisning til både børn og voksne og adgang til sundhedspleje, bolig og sociale tjenester.

Endvidere kan EFRU støtte adgangen til almindelige ikkeopdelte tilbud inden for undervisning, beskæftigelse og uddannelse, bolig, sundhedspleje og social omsorg gennem tilgængelig infrastrukturudvikling (f.eks. byggeri/istandsættelse/udvidelse) og relateret udstyr. Midler fra AMIF og ISF-Grænser, Visa og ISF-Politi kan dække de første modtagelsesbehov hos mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, samt – for så vidt angår AMIF – deres integration i værtslandene.

ESF kan som supplement til dens grundlæggende opgave med at forbedre beskæftigelsesmulighederne på lang sigt også støtte nødforanstaltninger, såsom fødevarehjælp og elementær materiel bistand, indkvartering eller transportomkostninger, hvis de kombineres med en individuel integrationsplan i det land, der yder bistanden. FEAD har et endnu bredere anvendelsesområde og kan uden hensyn til modtagernes status og opholdssted anvendes til elementær materiel bistand, såsom fødevarer, hygiejneprodukter, fornødenheder til spædbørn og børn osv.

Finansiering via InvestEU, navnlig via færdigheds- og uddannelsesgarantien, kan også anvendes til at støtte mennesker med at forbedre deres færdigheder eller af undervisnings- og uddannelsesorganisationer til at udvide deres tilbud samt til selvstændig virksomhed og støtte til virksomheder, der ansætter og uddanner fordrevne personer. Desuden kan instrumentet for teknisk støtte (53), på opfordring, yde teknisk støtte til medlemsstaterne for at lette adgangen til beskæftigelse og uddannelse, social inklusion og undervisning.

Der er blevet mobiliseret finansieringsmuligheder under Erasmus+ takket være programmets indbyggede fleksibilitet. Eksempelvis kan lærere og undervisere, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, modtage økonomisk støtte til at lette deres integration og hjælpe dem med at opnå de nødvendige færdigheder til at arbejde i EU’s undervisningssystem. Kvalificeret personale kan, midlertidigt, udsendes til regioner, hvor mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, er indkvarteret. Undervisnings- og uddannelsesinstitutioner, der deltager i samarbejdsprojekter under Erasmus+, kan ligeledes modtage elever hurtigt. Projektmidler til samarbejdsprojekter under Erasmus+ kan anvendes fleksibelt til at lette integrationen af børn, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Endelig kan ethvert behov i forbindelse med støtte til mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, stadig tages i betragtning i det igangværende arbejde med at udarbejde samhørighedsprogrammerne for 2021-2027. Når programmerne er blevet vedtaget, vil de også blive anvendt til finansiering af tiltag til støtte for mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, inden for områderne beskæftigelse, undervisning og uddannelse, social inklusion, bolig, sundhedspleje og social omsorg samt fødevarehjælp og elementær materiel bistand (på grund af sammenlægning af FEAD og ESF+) (54). Omkostninger under disse programmer er berettigede til støtte fra 1. januar 2021.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at: — Gøre bedst mulig brug af de tilgængelige midler til alle tiltag, som vejledningen i denne meddelelse omhandler. — Koordinere mellem de forskellige ansvarlige myndigheder, herunder regionale og lokale myndigheder, for at sikre relevans og komplementaritet. — Koordinere med Kommissionen og anvende ovennævnte websted med spørgsmål og svar.

4.   KONKLUSION OG NÆSTE SKRIDT

Medlemsstaterne opfordres til at fortsætte deres bestræbelser på at støtte mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og lette deres integration på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med vejledningen i denne meddelelse og de andre initiativer, der indtil videre er præsenteret på EU-plan. De opfordres til at samarbejde med relevante interessenter for at sikre en omfattende og koordineret indsats og gøre brug af al tilgængelig støtte på EU-plan, herunder finansiering.

Kommissionen står klar til yderligere samarbejde med de nationale myndigheder og andre relevante interessenter og vil fortsat udstikke retningslinjer afhængigt af udviklingen i situationen, bl.a. gennem solidaritetsplatformen og webstedet med spørgsmål og svar vedrørende finansiering. Kommissionen vil også fortsat støtte gensidig læring mellem medlemsstaterne, indhente oplysninger om tiltag, som medlemsstaterne har foretaget (55), navnlig gennem særlige netværk såsom det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger og Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse, og give relevante oplysninger til de mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, gennem det særlige websted (56) og de sociale medier. Hver en euro, der bruges, og hvert et tiltag, der iværksættes til fordel for den personlige udvikling hos mennesker, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, er et bidrag til EU’s og Ukraines fremtid.

---

(1)  Seneste oplysninger fra EU-netværket for Beredskab og Krisestyring på Migrationsområdet.

(2)  EUT L 71 af 4.3.2022, s. 1.

(3)  Som fastsat i de operationelle retningslinjer og i meddelelsen af 23. marts fastsætter artikel 2, stk. 1, i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382, at andre tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer end ukrainske statsborgere, som inden den 24. februar 2022 var omfattet af international beskyttelse i Ukraine, og deres familiemedlemmer, er omfattet af midlertidig beskyttelse. Til tredjelandsstatsborgere, der havde ophold i Ukraine inden den 24. februar på grundlag af en gyldig permanent opholdstilladelse, og som ikke kan vende sikkert tilbage til deres hjemland, kan medlemsstaterne enten yde midlertidig beskyttelse eller passende beskyttelse i henhold til deres nationale ret (artikel 2, stk. 2, i Rådets gennemførelsesafgørelse). Medlemsstaterne kan også yde midlertidig beskyttelse til andre tredjelandsstatsborgere, der havde lovligt ophold i Ukraine, og som ikke kan vende sikkert tilbage (artikel 2, stk. 3, i Rådets gennemførelsesafgørelse). Som fastsat i de operationelle retningslinjer gælder den midlertidige beskyttelse, der blev indført ved Rådets gennemførelsesafgørelse, ét år fra denne afgørelses ikrafttrædelse, dvs. fra den 4. marts 2022 til den 4. marts 2023, jf. artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/55/EF. Hvis Rådet i denne periode ikke på forslag af Kommissionen træffer afgørelse om at bringe den midlertidige beskyttelse til ophør, forlænges den automatisk med seks måneder, dvs. indtil den 4. september 2023, og igen med seks måneder, dvs. indtil den 4. marts 2024.

(4)  Meddelelse fra Kommissionen om operationelle retningslinjer for gennemførelsen af Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2001/55/EF og deraf følgende indførelse af midlertidig beskyttelse (EUT C 126 I af 21.3.2022, s. 1).

(5)  COM(2022) 131 final.

(6)  Kommissionens henstilling (EU) 2022/554 af 5. april 2022 om anerkendelse af kvalifikationer for personer, der flygter fra Ruslands invasion af Ukraine (EUT L 107 I af 6.4.2022, s. 1).

(7)  Rådet for Retlige og Indre Anliggender: Tipunktsplan (europa.eu)

(8)  Lanceret af Kommissionen på baggrund af artikel 24-27 i direktivet om midlertidig beskyttelse.

(9)  Information til dem, der flygter fra krigen i Ukraine | Europa-Kommissionen (europa.eu)

(10)  Ukraine: final adoption of CARE | Den Europæiske Socialfond Plus (europa.eu)

(11)  Der foretages yderligere tiltag på disse områder - se f.eks. initiativerne til gennemførelse af 10-punktsplanen, herunder initiativet »et sikkert hjem«. Kommissionen har vedrørende uddannelse udarbejdet politiske retningslinjer for inklusion af ukrainske flygtninge i undervisningen: overvejelser, nøgleprincipper og praksis (schooleducationgateway.eu)

(12)  Den europæiske søjle for sociale rettigheder| Europa-Kommissionen (europa.eu)

(13)  COM(2020) 758 final.

(14)  European Platform tackling undeclared work | European Labour Authority (europa.eu)

(15)  ESF har også finansieret sådanne projekter, se f.eks. Integrazione migranti Progetto PIU’ SUPREME (lavoro.gov.it).

(16)  EURES (europa.eu) er et europæisk samarbejdsnetværk af arbejdsformidlinger, der har til formål at fremme arbejdstagernes frie bevægelighed. Se navnlig afsnittet »Leve- og arbejdsvilkår«.

(17)  Det europæiske partnerskab for integration (europa.eu) Partnerskabet omfatter Europa-Kommissionen og de fem arbejdsmarkedspartsorganisationer (ETUC, Business Europe, SMEUnited, CEEP og Eurochambres). Siden lanceringen af partnerskabet i 2017 har arbejdsmarkedets parter indført en lang række tiltag vedrørende arbejdsmarkedsintegration i mere end 20 EU-lande. Europa-Kommissionen har medfinansieret en række innovative projekter for at hjælpe flygtninge og andre migranter med at blive integreret på arbejdsmarkedet. Kommissionen samarbejder med arbejdsmarkedets parter for at styrke det europæiske partnerskab for integration og dække integrationen på arbejdsmarkedet af mennesker, der flygter fra Ruslands invasion af Ukraine.

(18)  Pagten for færdigheder er en fælles engagementsmodel for udvikling af færdigheder i Europa. Kommissionen mobiliserer pagtens aktører til at tilbyde konkrete undervisnings- og beskæftigelsesmuligheder for mennesker, der flygter fra Ruslands invasion af Ukraine.

(19)  Skills-OVATE | CEDEFOP (europa.eu)

(20)  Analysis of shortage and surplus occupations 2021 | European Labour Authority (europa.eu)

(21)  Websted | Værktøjet Better Entrepreneurship Policy: udviklet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og Kommissionen som et onlineredskab for politiske beslutningstagere og andre interesserede parter på lokalt, regionalt og nationalt plan, som ønsker er undersøge, hvordan den offentlige politik kan: støtte unge, kvinder, migranter og arbejdsløse i forbindelse med virksomhedsetablering og selvstændig virksomhed støtte udviklingen af sociale virksomheder.

(22)  Erasmus for unge iværksættere (erasmus-entrepreneurs.eu): er med til at give kommende europæiske iværksættere de færdigheder, de skal bruge for at starte og/eller drive en lille virksomhed i Europa.

(23)  Enterprise Europe Network (europa.eu): fremmer virksomheders innovation og vækst på internationalt plan. Det er verdens største støttenetværk for små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

(24)  Se f.eks. Early Warning Notification - War in Ukraine: refugees arriving to the EU from Ukraine at risk of exploitation as part of THB | Europol (europa.eu)

(25)  COM(2021) 171 final.

(26)  A new Anti-Trafficking Plan to protect people fleeing the war in Ukraine (europa.eu)

(27)  Eksempler på projekter findes på: Webstedet ESF, webstedet ESF+ og det europæiske websted om integration. De nyeste eksempler på god praksis i forbindelse med integrering af flygtninge og migranter er sammenfattet i de endelige og tematiske rapporter fra konferencerne om gensidig læring i 2021, 2020 og 2019.

(28)  Forwork

(29)  FAB

(30)  Labour-INT

(31)  Stark im Beruf

(32)  Mirjam

(33)  CIAO

(34)  Skills Profile (europa.eu): dette flersprogede redskab er beregnet til brug af organisationer, der yder bistand til tredjelandsstatsborgere. Det bruges til at kortlægge tredjelandsstatsborgeres færdigheder, kvalifikationer og arbejdserfaring og give dem personlig rådgivning om, hvilke skridt der skal tages, f.eks. med henblik på anerkendelse af eksamensbeviser, validering af færdigheder, videreuddannelse eller beskæftigelsesstøtte.

(35)  Websted (europa.eu): ESCO er den europæiske flersprogede klassificering af kvalifikationer, kompetencer og erhverv. Den fungerer som en ordbog, der beskriver, identificerer og klassificerer de erhverv og færdigheder, der er relevante for EU’s arbejdsmarked og undervisning og uddannelse.

(36)  Home | Europass: en række onlineredskaber, som kan hjælpe med at udarbejde CV’er og følgebreve, og som hjælper brugerne med at finde job og kurser i EU.

(37)  Skridt i lanceringen af pilotprojektet er fastlagt i Kommissionens meddelelse »Tiltrækning af færdigheder og talenter til EU«, 27. april 2022 (COM(2022) 657 final).

(38)  Såsom undervisningsministeriet, det nationale agentur for kvalifikationer, det nationale agentur for kvalitetssikring inden for videregående uddannelse, ENIC/NARIC-centret.

(39)  Education and work information for Ukrainians and EU countries | ETF (europa.eu)

(40)  Enic-Naric: ENIC-NARIC-netværket (det europæiske netværk af nationale informationscentre for akademisk mobilitet og anerkendelse og det nationale informationscenter vedrørende akademisk anerkendelse) har udviklet projektet Erasmus+-Q-entry-projektet, som er en database, der omfatter medlemsstater og tredjelande, og som indeholder oplysninger om kvalifikationer efter endt skolegang, der er adgangsgivende til videregående uddannelser.

(41)  CVDC | Site de la validation des compétences (validationdescompetences.be)

(42)  Foreløbige resultater: Survey on integration of Ukrainian refugees in Vocational Education and Training (VET) - Employment, Social Affairs & Inclusion - European Commission (europa.eu)

(43)  Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1.).

(44)  Kommissær Nicolas Schmit besøger ESF-finansierede projekter i Rumænien, der støtter flygtninge fra Ukraine | Den Europæiske Socialfond Plus (europa.eu)

(45)  Support and training for immigrants at the Omnia Skills Centre | Omnia

(46)  Creating pathways to employment for immigrants through language learning | Den Europæiske Socialfond Plus (europa.eu)

(47)  Forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320) og forordning (EU) nr. 223/2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1).

(48)  For den regnskabsperiode, der begynder den 1. juli 2021 og slutter den 30. juni 2022.

(49)  Højere første REACT-EU-forfinansiering på 11 % til 15 % for alle medlemsstater og til 45 % for medlemsstaterne i frontlinjen (HU, PL, RO og SK) og de medlemsstater med det største antal nyankomne i forhold til deres befolkning (over 1 % af deres befolkning den 23. marts: AT, BG, CZ, EE og LT).

(50)  Ukraine: making it easier and quicker for Member States to use cohesion funding to support immediate needs of refugees | Den Europæiske Socialfond Plus (europa.eu) Dette gælder for mennesker, som er blevet tildelt midlertidig beskyttelse i henhold til direktivet om midlertidig beskyttelse, som skal anvendes i op til 13 uger efter deres ankomst.

(51)  Forordning (EU) 2022/585 om ændring af forordning (EU) nr. 514/2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring, (EU) nr. 516/2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden og (EU) 2021/1147 om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden.

(52)  Dette er et delvis offentligt websted, som primært, men ikke udelukkende, er tilgængeligt for programmyndigheder.

(53)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte.

(54)  Værktøjskasse om brug af EU-midler til integration af personer med migrantbaggrund for 2021-2027Kommissionen offentliggjorde som supplement en »« for at fremme anvendelsen af EFRU, ESF+ og AMIF til integrationen af mennesker med migrantbaggrund.

(55)  Anvende undersøgelser og andre overvågningsaktiviteter, såsom de aktiviteter, der er gennemført af agenturerne Eurofound, Cedefop og ETF.

(56)  Information til dem, der flygter fra krigen i Ukraine | Europa-Kommissionen (europa.eu)