C_2023177DA.01007801.xml

P9_TA(2022)0444

Gennemførelsen af den nye europæiske kulturdagsorden og EU-strategien for internationale kulturelle forbindelser

Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2022 om gennemførelsen af den nye europæiske kulturdagsorden og EU-strategien for internationale kulturelle forbindelser (2022/2047(INI))

(2023/C 177/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig verdensmål 17 om at puste nyt liv i det globale partnerskab for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til sluterklæringen fra UNESCO's verdenskonference om kulturpolitik og bæredygtig udvikling — MONDIACULT 2022, der blev afholdt i Mexico City den 28.-30. september 2022,

—	der henviser til den erklæring, der blev vedtaget efter det uformelle møde for Den Europæiske Unions medlemsstaters ministre for kultur og europæiske anliggender, der blev afholdt i Paris den 3. maj 2019,

—	der henviser til Europarådets resolution af 8. december 2010 om en udvidet delvis aftale om kulturruter,

—	der henviser til rapporten af 4. maj 2017 fra arbejdsgruppen vedrørende den åbne koordinationsmetode bestående af medlemsstaternes eksperter med titlen »How culture and the arts can promote intercultural dialogue in the context of the migratory and refugee crisis«,

—	der henviser til rapporten af 17. december 2019 fra arbejdsgruppen vedrørende den åbne koordinationsmetode bestående af eksperter fra medlemsstaterne om bæredygtig kulturturisme (»Sustainable cultural tourism«),

—	der henviser til rapporten af 4. juni 2021 fra arbejdsgruppen vedrørende den åbne koordinationsmetode bestående af eksperter fra medlemsstaterne med titlen »Towards gender equality in the cultural and creative sectors«,

—	der henviser til rapporten af 5. september 2022 fra arbejdsgruppen vedrørende den åbne koordinationsmetode bestående af eksperter fra medlemsstaterne med titlen »Strengthening cultural heritage resilience for climate change«,

—	der henviser til rapporten af 22. september 2022 fra arbejdsgruppen vedrørende den åbne koordinationsmetode bestående af eksperter fra medlemsstaterne med titlen »Stormy Times. Nature and Humans: Cultural Courage for Change«,

—	der henviser til konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD),

—	der henviser til G20-kulturministrenes Romerklæring af 30. juli 2021,

—	der henviser til artikel 8, stk. 2, i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,

—	der henviser til Europarådets konvention om lovovertrædelser i tilknytning til kulturgoder (Nicosiakonventionen),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 om »En ny europæisk kulturdagsorden« (COM(2018)0267),

—	der henviser til den fælles meddelelse af 8. juni 2016 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser (JOIN(2016)0029),

—

der henviser til den globale strategi med titlen »Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa — En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik«, der fremlagdes af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) den 28. juni 2016,

—	der henviser til de fælles retningslinjer fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og EU's nationale kulturinstitutioner, der blev offentliggjort i januar 2021,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2018 om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af det europæiske år for kulturarv 2018 (COM(2019)0548),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. september 2021 med titlen »Det nye europæiske Bauhaus: Smukt, bæredygtigt, sammen« (COM(2021)0573),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 29. juni 2022 om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 (COM(2022)0317),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 15. november 2018 om arbejdsplanen på kulturområdet (2019-2022),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 7. juni 2019 om en strategisk EU-tilgang til internationale kulturelle forbindelser og en handlingsramme,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 22. januar 2018 om den integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 21. juni 2021 om EU's tilgang til kulturarv i konflikter og kriser,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 18. maj 2021 om den kulturelle og kreative sektors genopretning, modstandskraft og bæredygtighed,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2018 om behovet for at fremhæve kulturarven i alle politikker i EU,

—	der henviser til Romerklæringen af 25. marts 2017 fra lederne af 27 medlemsstater og Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen,

—	der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om den nye europæiske kulturdagsorden (1),

—	der henviser til sin beslutning af 5. juli 2017 om en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser (2),

—	der henviser til sin beslutning af 20. januar 2021 om opnåelse af en reel politisk virkning af det europæiske år for kulturarv (3),

—	der henviser til sine beslutninger af 7. juni 2007 om kunstneres sociale status (4) og af 20. oktober 2021 om situationen for kunstnere og den kulturelle genopbygning i EU (5),

—	der henviser til sin beslutning af 8. marts 2022 om den rolle, som kultur, uddannelse, medier og idræt spiller i bekæmpelsen af racisme (6),

—	der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om kulturel genopbygning af Europa (7),

—	der henviser til sin betænkning af 14. september 2022 om Det nye europæiske Bauhaus (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2020 om effektive foranstaltninger til at gøre Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps grønnere (9),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) (10),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af Erasmus+: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt (11),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps (12),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/2316 af 22. december 2021 om et europæisk ungdomsår (2022) (13),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/2229 af 23. december 2020 om ændring af afgørelse nr. 445/2014/EU om en EU-aktion vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad 2020-2033 (14),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/864 af 17. maj 2017 om et europæisk år for kulturarv (2018) (15),

—	der henviser til UNESCO's konvention af 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, særlig artikel 27 om retten til at deltage i kulturlivet,

—	der henviser til rapporten af 2020 fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), The Culture Fix: Creative people, places and industries,

—	der henviser til den forberedende foranstaltning om kultur i Unionens eksterne forbindelser og dens henstillinger,

—	der henviser til EU's handlingsplan mod ulovlig handel med kulturgoder,

—	der henviser til Europarådets Santiago de Compostela-erklæring af 23. oktober 1987 i anledning af udnævnelsen af Camino de Santiago-ruten som den første europæiske kulturrute,

—	der henviser til artikel 3, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til artikel 6 og 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

—	der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0279/2022),

der henviser til, at Kommissionens meddelelse fra 2018 om en ny europæisk kulturdagsorden (COM(2018)0267) og den fælles meddelelse fra 2016 om en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser (JOIN(2016)0029) har spillet en afgørende rolle i udformningen af EU's og medlemsstaternes kulturpolitikker, både i deres nationale og internationale dimension;

der henviser til, at Rådets arbejdsplan for kultur 2023-2026 vil fungere som den vigtigste køreplan for koordineringen af EU's kulturpolitikker i de kommende år og vil udgøre en mulighed for at udløse et paradigmeskift, der gør det muligt for de kulturelle og kreative sektorer at tilpasse sig en ny normalitet efter pandemien og udvikle modstandsdygtighed over for eventuelle kommende udfordringer;

der henviser til, at kultur er et offentligt gode, og at de kulturelle og kreative sektorer og industrier bør støttes med ambitiøse politiske rammer, tilstrækkelig offentlig og privat finansiering og et befordrende miljø for arbejdere i de kulturelle og kreative sektorer samt for målgruppernes adgang til kultur; der henviser til, at den nye europæiske kulturdagsorden bør sigte mod at bevare, udvide og formidle en dynamisk og mangfoldig europæisk kulturel scene, der fremmer alles deltagelse, hvor ingen lades i stikken;

D.	der henviser til, at kulturel skabelse er en vigtig måde at formidle meninger på, herunder kritiske meninger om magthaverne, og at det derfor er afgørende at garantere ytringsfriheden i kulturen, herunder ytringsfriheden i medierne;

der henviser til, at Europa er et kulturelt fællesskab, der er baseret på nogle fælles værdier og en fælles historie og på den fortsatte økonomiske integration; der henviser til, at kulturen og kulturarven, herunder de europæiske kulturruter, har et stort potentiale til at fremme Den Europæiske Unions værdier, styrke dens forskellige identiteter og bidrage til at nå dens mål på globalt plan samt bidrage til løsningen af globale udfordringer;

der henviser til, at det europæiske år for kulturarv 2018 støttede og fremmede kultur og kulturarv som »en fælles kilde til erindring, forståelse, identitet, dialog, samhørighed og kreativitet for Europa«; der henviser til, at de overordnede mål med året var at »fremme og støtte Unionens, medlemsstaternes og regionale og lokale myndigheders indsats for i samarbejde med kulturarvssektoren og det bredere civilsamfund at beskytte, sikre, genbruge, opgradere, værdsætte og fremme Europas kulturarv« (16); der henviser til, at bevarelse, beskyttelse og fremme af kulturarv i alle former kan fungere som katalysator for styrkelse af interkulturelle forbindelser, fred, demokrati, langsigtet bæredygtig økonomisk genopretning, bæredygtig turisme og regional udvikling samt forsoning og kulturel sameksistens og dermed øge inddragelsen af lokalsamfund, både på europæisk og internationalt plan;

der henviser til, at kultur skaber sociale og økonomiske fordele, både i og uden for Unionen, og har en vigtig funktion i økonomien og i jobskabelsen; der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer udgør mindst 4,4 % af EU's BNP og beskæftiger omkring 7,6 millioner mennesker og dermed har potentiale til at være drivkræfter for lokal og regional udvikling; der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier har en høj grad af fragmentering, idet over 90 % af virksomhederne i de kulturelle og kreative sektorer er små og mellemstore virksomheder, og at 33 % af arbejdsstyrken er selvstændige (17) og har atypiske arbejdsordninger; der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer og brancher kun opnår en minimal andel af den økonomiske værdi, de skaber, hvilket har en negativ indvirkning på kulturelle og kreative arbejdstagere;

der henviser til, at covid-19-pandemiens indvirkning på de europæiske kulturelle og kreative sektorer og industrier har været dramatisk, men af forskellig grad i de enkelte sektorer, og har forværret de udfordringer, som sektorerne står over for, og de ofte atypiske leve- og arbejdsvilkår, der gælder for kunstnere og kulturarbejdere; der henviser til, at lokalitetsbaserede aktiviteter er blevet stærkt påvirket af nedlukninger, rejserestriktioner og andre nødvendige folkesundhedsforanstaltninger, mens sektorer med en stærkere digital kapacitet var bedre i stand til at håndtere krisen; der henviser til, at nogle kulturelle vaner, der er gået tabt under pandemien, ikke systematisk er blevet genoptaget i nogle sektorer;

der henviser til, at investeringerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke afspejler de kulturelle og kreative sektorers og industriers enorme økonomiske og sociale betydning, hvilket efterlader disse sektorer betydeligt underrepræsenteret i EU's samlede indsats for at støtte den europæiske økonomis genopretning og modstandsdygtighed efter pandemien; der henviser til, at Europa-Parlamentet har opfordret til en investering på 2 % af genopretningsfaciliteten i de kulturelle og kreative sektorer og industrier og endnu en gang har påpeget betydningen af passende investeringer i EU's kulturdagsorden (18); der henviser til, at kun 16 medlemsstater har medtaget kultur i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, og at størstedelen af medlemsstaterne er forblevet et godt stykke under dette tal, selv om målet på 2 % i gennemsnit er blevet nået på EU-plan;

der henviser til, at Parlamentet i sine beslutninger af 7. juni 2007 og 20. oktober 2021 slog til lyd for at forbedre arbejdsvilkårene i Europas kulturelle og kreative sektorer og opfordrede til indførelse af en »europæisk status for kunstneren« som en fælles ramme for arbejdsvilkår og minimumsstandarder, der er fælles for alle EU-lande;

der henviser til, at kulturel deltagelse kan være tænkt både som passiv deltagelse og som aktiv skabelse, uanset hvilket niveau — amatørmæssigt eller professionelt — aktiviteten udføres på; der henviser til, at både aktiv og passiv kulturel deltagelse har mange økonomiske, sociale og sundhedsmæssige fordele;

L.	der henviser til, at Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 om en ny europæisk kulturdagsorden (COM(2018)0267) understregede kulturens og kunstens betydning for integrationen af flygtninge og andre migranter;

der henviser til, at kunst og kulturelle aktiviteter længe har været anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) (19) som gavnlige for sundhed, herunder mental sundhed, og for individuel og samfundsmæssig trivsel, navnlig takket være deres mangefacetterede karakter og komponenter, herunder social interaktion, sensorisk aktivering, følelsesmæssig udtryksform, kognitiv stimulering og fysisk aktivitet, og takket være deres evne til at stimulere flere psykologiske, adfærdsmæssige og sociale processer; der henviser til, at kunst og kultur har vist, at de er uvurderlige for samfundets modstandsdygtighed i krisetider;

der henviser til, at kunst og kunstneriske discipliner er vigtige elementer og drivkræfter for både formel, uformel og ikkeformel uddannelse og personlig udvikling; der henviser til, at læring gennem og om kunst og kunstneriske discipliner bidrager til udvikling af færdigheder og kompetencer, såsom af kreativ tænkning og andre overførbare færdigheder; der henviser til, at disse elementer ikke udvikles tilstrækkeligt i de nationale læseplaner; der henviser til, at medlemsstaterne ved at styrke videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik (STEAM) kan fremme en innovationskultur og kreativitet fra en ung alder med livslang læring for øje;

O.	der henviser til, at kunstnerisk forskning bør indgå i en peerdialog med andre forskningsdiscipliner og finansieres som sådan, både på grund af dens egenværdi og dens afgørende bidrag til at udløse innovation;

der henviser til, at EU's program Et Kreativt Europa for de kulturelle og kreative sektorer spiller en central rolle med hensyn til at fremme kunst, kultur og audiovisuelt indhold og støtte medier af høj kvalitet, især ved at støtte græsrodsprojekter, små virksomheder og individuelle kunstnere; der henviser til, at det bidrager til Unionens strategi for internationale kulturelle forbindelser med henblik på at sikre strategiens langsigtede virkning gennem en mellemfolkelig tilgang, der omfatter kulturelle netværk, civilsamfundsorganisationer og lokale organisationer; der henviser til, at de fleste af målresultaterne i Rådets arbejdsplan for kultur 2019-2022 er blevet nået gennem de foranstaltninger, der er fastsat i programmet;

der henviser til, at kulturelle forbindelser almindeligvis defineres (20) som gensidige, utvungne, tværnationale interaktioner mellem to eller flere kulturer, der omfatter en række aktiviteter, der gennemføres af både statslige og ikke-statslige aktører på det kulturelle og civilsamfundsmæssig område; der henviser til, at de overordnede resultater af kulturelle forbindelser er større konnektivitet, bedre gensidig forståelse, flere og dybere forbindelser, gensidigt fordelagtige transaktioner og øget bæredygtig dialog mellem stater, mennesker, ikkestatslige aktører og kulturer, hvilket skaber mere modstandsdygtige samfund;

der henviser til, at kulturdiplomati bruges, hvor stater samarbejder med andre stater eller deres befolkninger gennem mediet kultur, idet der er en dominans af det statslige perspektiv og dets envejskommunikation i forhold til et perspektiv af gensidige fordele og dialog i forhold til perspektivet med gensidige fordele og dialog; der henviser til, at kulturdiplomati påvirkes af udenrigspolitikkens iboende dynamikker, er ansvarligt over for de relevante statslige institutioner og kan anvendes til at støtte politiske mål (21);

der henviser til, at EU's indsats inden for internationale kulturrelationer og kulturdiplomati, som er værdifulde værktøjer i dets diplomatiske værktøjskasse, bør sigte mod at fremme værdier såsom solidaritet og broderskab under inddragelse af aktører på alle niveauer af offentlige institutioner og civilsamfundet; der henviser til, at tildeling af finansielle midler specifikt til internationale kulturelle forbindelser til disse aktører i betydelig grad ville øge deres kapacitet til at udnytte deres potentiale;

T.	der henviser til, at tredjelandes diaspora i EU og europæiske diasporaer i tredjelande kan være vigtige aktører i styrkelsen af de kulturelle forbindelser mellem EU og andre lande;

U.	der henviser til, at EU i 1993 oprettede et særligt system kendt som »den kulturelle undtagelse« for at beskytte kulturelle varer og tjenesteydelser mod frihandelsregler, da kultur ikke bør betragtes som en handelsvare og ikke bør være underlagt markedsbehov;

der henviser til, at FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling ikke udtrykkeligt omhandler kultur, selv om kultur er et globalt offentligt gode og både en tværgående dimension af bæredygtig udvikling og et mål i sig selv, som det fremgår af globale kampagner som #Culture2030Goal;

der henviser til, at digitale teknologier påvirker alle aspekter af kulturlivet samt kunstneres, kulturarbejderes, organisationers og institutioners arbejde og kan hjælpe dem med at lette interaktionen med forskellige målgrupper og åbne adgangen til deres arbejde; der henviser til, at forskellige EU-finansieringsprogrammer og -initiativer støtter sektorens digitale omstilling, navnlig Horizon Europe, Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det nye europæiske Bauhaus; der henviser til, at digitalisering har et kæmpe potentiale og har ændret de måder, hvorpå de kulturelle og kreative sektorer og industrier skaber, producerer og deler indhold, hvilket fremmer mulighederne for vækst og øger den kulturelle deltagelse; der henviser til, at digitaliseringen også giver udfordringer med hensyn til mangfoldighed, rimelig aflønning og adgang til kultur, og at den forværrer uligheden, herunder som et resultat af manglende tilstrækkelige digitale færdigheder;

anerkender, at gennemførelsen af den nye europæiske kulturdagsorden og EU-strategien for internationale kulturelle forbindelser overordnet har været tilfredsstillende; bemærker ikke desto mindre, at vurderingen af gennemførelsen af den nye europæiske kulturdagsorden har påvist mangler, navnlig hvad prioriteter angår; understreger, at selv om de to dokumenter har stået over for de udfordringer, der er forbundet med uforudsete kriser såsom covid-19-pandemien, er det nødvendigt at ajourføre deres strategiske ramme for at fastlægge de overordnede mål for EU's kulturpolitik samt de praktiske værktøjer, der skal bruges til at gennemføre dem, herunder ved at præcisere, hvordan Rådets arbejdsplan på kulturområdet og EU's strategi for internationale kulturelle forbindelser bidrager til at gøre den ajourførte nye europæiske kulturdagsorden operationel;

anerkender, at Rådets arbejdsplan på kulturområdet 2023-2026 udgør et væsentligt værktøj til at styre medlemsstaternes strategier, når de skal imødegå de problemer, der er relevante for de kulturelle og kreative sektorer og brancher i Europa; i den henseende bør Rådets kommende arbejdsplan på kulturområdet 2023-2026, hvad prioriteter angår, fokusere på:

i)	de kulturelle og kreative sektorer og branchers genopretning og modstandskraft gennem en yderligere styrkelse af deres evne til at reagere på chok i fremtiden

ii)	kultur og bæredygtighed ved at bruge kultur som en drivkraft for bæredygtig udvikling, trivsel og social retfærdighed

iii)	status, arbejdsvilkår og sociale betingelser for fagfolk inden for de kulturelle og kreative sektorer og brancher

iv)	beskyttelse og fremme af kulturarven

v)	styrkelse og sikring af en effektiv udvikling og gennemførelse af strategier for internationale kulturelle forbindelser

fremhæver, at Rådets arbejdsplan på kulturområdet 2023-2026 bør øge samarbejdet inden for kulturpolitik og bør indeholde evalueringsrammer som en tilgang til at overvåge gennemførelse; påpeger, at de arbejdsmetoder, som Rådets kommende arbejdsplan på kulturområdet forudser, bør revideres med henblik på at gøre dem proceduremæssigt lettere og mere effektive, og at etableringen af målrettede arbejdsgrupper bør overvejes;

minder om, at Rådets arbejdsplan på kulturområdet 2023-2026 udgør en mulighed for at bevæge sig hen imod en mere omfattende kulturpolitik på EU-plan; understreger, at denne ambition kræver tilstrækkelig finansiering; minder om, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier kun genvinder en minimal andel af den økonomiske værdi, de genererer, og kræver nye, alternative og stabile finansieringskilder;

glæder sig over styrkelsen af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027, navnlig fordoblingen af dets budget i forhold til dets forgænger og den større vægt på kulturel mangfoldighed, inddragelse, mobilitet, transnational kreativitet og politiksamarbejde samt de kulturelle og kreative sektorer og branchers digitalisering, forgrønnelse og modstandsdygtighed; er ikke desto mindre dybt bekymret over, at programmet Et Kreativt Europa stadig er betydeligt underfinansieret med hensyn til at nå sine mål, og at eventuelle årlige budgetnedskæringer i programmet i alvorlig grad vil skade genopretningen af de kulturelle og kreative sektorer og industrier; insisterer derfor på, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelig finansiering af Et Kreativt Europa gennem en kommende revision af den flerårige finansielle ramme (FFR);

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte potentialet i EU's finansiering, programmer og politikker, der er dedikeret til kultur, og deres synergier med relevante programmer, navnlig Horisont Europa, Erasmus +, Det nye europæiske Bauhaus m.fl.; opfordrer Kommissionen til fortsat at udnytte disse synergier med henblik på at maksimere deres positive effekter, både hvad angår substans og tilgængeligheden af finansiering for såvel deres interne som deres eksterne dimension; insisterer på, at kultur og kulturarv bør integreres tværgående i alle EU-politikker, navnlig politikkerne for grøn og digital omstilling; opfordrer medlemsstaterne til at fremme udviklingen af kultur og teknisk forskning og til at beskytte den naturlige, historiske og kunstneriske arv, også i de kommende generationers interesse;

erkender, at den kulturelle åbne koordinationsmetode mangler konkrete og institutionaliserede opfølgningsmekanismer; anbefaler derfor gennemførelse af specifikke tidslinjer og indikatorer, som muliggør opfølgende handling eller evaluering af medlemsstaternes resultater; opfordrer til at udvide samarbejdet med ikke-EU-lande i grupper under den åbne koordinationsmetode, da dette har vist sig gavnligt;

beklager, at rapporter produceret som led i den åbne koordinationsmetode har begrænset direkte indflydelse på beslutningsprocesser på nationalt, regionalt og lokalt plan på grund af manglende fyldestgørende formidling og konnektivitet mellem de deltagende lande og nationale ministerier; anbefaler derfor, at der produceres rapporter med klare og konkrete politikanbefalinger, der understøttes af en mere evidensbaseret tilgang; opfordrer ydermere Kommissionen til at formidle oplysninger digitalt om resultaterne af den åbne koordinationsmetode i bredt omfang på nationalt plan og EU-plan på så mange sprog som muligt;

glæder sig over etableringen af den strukturerede dialog gennem »Voices of Culture«, som giver civilsamfundsorganisationer i den kulturelle sektor en platform til at samarbejde med Kommissionen og den åbne koordinationsmetode; anerkender, at den strukturerede dialog med civilsamfundet har lettet samarbejdet hen over sektorgrænser samt netværksdannelse og udvekslinger; fremhæver imidlertid de utilstrækkelige interaktioner mellem platformene for den åbne koordinationsmetode og den strukturerede dialog og tilskynder derfor til hyppigere og mere systematisk udveksling mellem medlemmerne af den strukturerede dialog og den åbne koordinationsmetode samt til udvidet deltagelse, som inddrager alle delsektorer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til jævnligt at følge op på anbefalingerne i de endelige rapporter og fra konferencer, workshopper og andre arrangementer som led i den åbne koordinationsmetode og den strukturerede dialog; opfordrer medlemsstaterne til at følge op på anbefalinger med konkrete politikændringer og handlingsplaner;

10.

glæder sig over pilotprojektet om oprettelse af et europæisk kulturarvscenter, der skal støtte en holistisk og omkostningseffektiv opfølgning på det europæiske år for kulturarv; anmoder jævnfør Parlamentets beslutning om opnåelse af en reel politisk virkning af det europæiske år for kulturarv (22) Kommissionen og medlemsstaterne om at støtte oprettelsen af flere partnerskaber med de private, offentlige og almennyttige sektorer med henblik på bevarelse af kulturarven i fuld overensstemmelse med additionalitetsprincippet og om at revidere og ajourføre den europæiske handlingsramme for kulturarv med henblik på at sikre beskyttelsen af kulturarven i Europa efter pandemien; understreger betydningen af at fortsætte med at bygge på denne arv med de rette ressourcer; gentager betydningen af det europæiske kulturarvsmærke som et projekt, der styrker bevidstheden om EU's kulturelle og historiske rødder på en innovativ måde;

11.

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at følge det princip, der er forankret i artikel 27 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, og til at anerkende retten til et kulturelt, kunstnerisk og videnskabeligt liv og de tilhørende kulturelle rettigheder som menneskerettigheder, der tilkommer alle, idet de giver samtlige borgere mulighed for at deltage i samfundets kulturliv, glæde sig over kunst og nyde fordelene derved; opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle passende foranstaltninger for at fjerne enhver forhindring for udøvelsen af sådanne rettigheder, herunder men ikke begrænset til forhindringer forbundet med socioøkonomiske kendetegn, indkomst og fysisk tilgængelighed, og sikre de nødvendige vilkår, så alle frit kan deltage i kulturelle aktiviteter;

12.

fastholder, at kunstnerisk ytringsfrihed er et centralt element i kreativitet og kulturel produktion, da den sikrer, at kunstneriske værker afspejler vores samfunds mangfoldighed og rigdom, og at den derfor fortsat skal være garanteret for alle skabere; tilskynder Kommissionen til at integrere friheden til kunstnerisk udfoldelse som en selvstændig indikator for respekten for retsstatsprincippet i sine årsrapporter; tilskynder Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at udforske konkrete veje til at bevare friheden til kunstnerisk udfoldelse for udsatte kunstnere, navnlig som følge af krig og geopolitisk ustabilitet;

13.

bekræfter sit stærke engagement i ligestilling mellem kønnene og godkender integration af kønsaspektet som en af sine politiske tilgange til at sikre denne ligestilling; understreger endnu en gang, at kulturen spiller en betragtelig rolle for fremme af ligestilling mellem kønnene samt styrkelse af kvinders og kønsmindretals økonomiske og kulturelle indflydelse; opfordrer Kommissionen til at gå videre end sit forslag om at indføre udvælgelseskriterier, som belønner projekter, der garanterer ligestilling i deres organisation, og at indføre overvågnings- og evalueringsmekanismer med henblik på at indsamle tilstrækkelige data om ligestilling og integrering af kønsaspektet hos modtagerne af de forskellige europæiske støtteprogrammer og om mulige forbedrende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lette adgangen til de kulturelle og kreative sektorer og industrier, herunder til iværksætteri, for kvinder og kønsmindretal;

14.

understreger, at dataindsamling bør overvejes som en vigtig tværgående prioritet i Rådets arbejdsplan på kulturområdet 2023-2026; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde mere med at indsamle ajourførte og sammenlignelige data om kultur, herunder ved at kortlægge og benchmarke god praksis og strukturelt inddrage eksperter, interessenter og offentlige myndigheder samt publikum, ikke bare fra den kulturelle sektor, men også fra andre sektorer af økonomien;

15.

understreger behovet for et strengere tilsyn med og evaluering af gennemførelsen af alle foranstaltninger inden for rammerne af den nye europæiske kulturdagsorden og den fælles meddelelse fra 2016 om »En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser«, både på strategisk plan og på projektplan, baseret på såvel kvantitative som kvalitative målsætninger og for en systematisk rapportering af høj standard; opfordrer Kommissionen til at udvikle flere indikatorer og et bredere perspektiv på evaluering af projektresultater ved også at tage hensyn til kvalitative resultater såsom opbygning af fællesskaber og erfaringer fra projekter, der har måttet indstilles; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre bæredygtigheden ved EU-finansierede kulturprojekter og -initiativer over tid;

Den sociale dimension

16.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme og investere i menneskers aktive såvel som passive deltagelse i kulturelle og kunstneriske aktiviteter, ikke alene via kommunikations- og outreachkampagner, men også og primært gennem sammenhængende, omfattende og inklusive politiske foranstaltninger og incitamenter til at identificere og fjerne administrative, finansielle og sproglige hindringer for deltagelse, herunder dem, der vedrører socioøkonomiske karakteristika, indkomst og fysisk tilgængelighed, og for marginaliserede, ugunstigt stillede og sårbare grupper med særligt fokus på forstæder, landdistrikter og isolerede områder samt områder med risiko for affolkning;

17.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme eksisterende kulturelle og kunstneriske aktiviteter og skabe yderligere muligheder for aktiv deltagelse, til at øge kapaciteten til at nå ud til et nyt publikum, til at integrere og indarbejde mål for kulturel deltagelse i politikudformningen ud over kulturpolitikken og til at vedtage en tilgang med kulturelle rettigheder, der bevæger sig væk fra et snævert fokus på adgang til meningsfuld deltagelse, uden at nogen lades i stikken;

18.

beklager det faktum, at de senest tilgængelige data fra Eurostat vedrørende kulturel deltagelse er helt tilbage fra 2015; tilskynder i lyset af de drastiske forandringer, som de kulturelle og kreative sektorer og brancher siden da har gennemgået — navnlig som følge af covid-19-pandemien og den innovative og teknologiske udvikling — Kommissionen til at indlede en Eurostat-undersøgelse af kulturel deltagelse og tendenser i EU, som indsamler og analyserer statistisk data med forskellig geografisk dækning (national, regional osv.), med særlig opmærksomhed på deltagelse i forstadsområder og landlige og perifere områder og i marginaliserede socioøkonomiske samfund samt for de dårligst stillede og sårbare grupper;

19.

anerkender den indsats, Kommissionen har gjort for at gribe og udnytte kraften ved kultur og kulturel mangfoldighed til gavn for social samhørighed, velfærd og deltagelse og for styrkelse af borgerskab generelt, kendskab til EU-rettigheder og værdier og til demokrati; fremhæver kulturens rolle i krisetider og opfordrer til en vurdering af, hvilke kulturelle strategier og politikker der har vist sig at være effektive med hensyn til at have en positiv indvirkning på social inklusion, beskæftigelsesmuligheder og økonomisk udvikling; anbefaler, at man fortsætter arbejdet i dette øjemed og bygger videre på resultaterne af og erfaringerne fra alle relevante projekter og workshopper, såsom workshoppen for eksperter fra EU's medlemsstater om kultur for social samhørighed, der blev afholdt i november 2020, og fra Porto Santo-chartret om kulturelt demokrati;

20.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de mest marginaliserede og underrepræsenterede grupper inddrages i kulturelle aktiviteter og initiativer, ikke kun som passive modtagere, men også som aktive skabere af disse aktiviteter, for at fremme et fælles tilhørsforhold og en fælles fremtid for alle mennesker; glæder sig i den forbindelse over lanceringen af en uafhængig undersøgelse af »betydningen af borgernes deltagelse i kultur for et aktivt medborgerskab og demokrati — politiske erfaringer fra international forskning« og ser frem til dens offentliggørelse i november 2022; opfordrer Kommissionen til at bekendtgøre resultaterne af undersøgelsen og træffe de nødvendige opfølgende foranstaltninger;

21.

understreger, hvor vigtige kulturprogrammer er for integrationen af flygtninge og migranter i europæiske samfund, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at fremme indsatserne nævnt i Kommissionens nye europæiske kulturdagsorden — integration af flygtninge og andre migranter;

22.

opfordrer medlemsstaterne til at anerkende den rolle, som kunst og kultur spiller for fremme af en sund livsstil, af mental trivsel og af personlig og samfundsmæssig trivsel; understreger betydningen af kulturelle og kunstneriske initiativer, der har til formål at forbedre sundheden og livskvaliteten for personer med handicap; beklager den skade, der blev forårsaget af afbrydelsen af disse aktiviteter under covid-19-pandemien; opfordrer derfor medlemsstaterne til at medtage kunst og kultur som led i en fuldstændig psykosocial støtte til de mest sårbare og ugunstigt stillede grupper og samfund;

23.

understreger kulturens grundlæggende betydning for udviklingen af identiteter og individuelle udtryk, navnlig for dem, der ofte er ofre for forskelsbehandling, f.eks. kvinder, etniske og andre mindretal, personer med handicap og medlemmer af LGBTIQ+-samfundet, samt for at udvikle en forståelse af samfundet og af de interkulturelle kompetencer, bidrage til at bekæmpe had og racisme og opbygge fredelige samfund;

24.

fremhæver kulturens betydning for livslang uddannelse af mennesker i alle aldre; udtrykker bekymring over den almindelige indsnævring af skolernes læseplaner, hvor der er tendens til at forvise kunst og kunstneriske fag til en mere marginal plads i forhold til andre fag; minder om betydningen af omfattende og velstrukturerede læseplaner, som omfatter kunst og kunstneriske fag, med henblik på at styrke den enkeltes ansvar og evne til at deltage i kulturelle aktiviteter, og insisterer på behovet for at fremme de relevante færdigheder; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at afsætte passende finansielle og menneskelige ressourcer og incitamenter til kunst og kunstneriske fag som undervisningsaktiviteter såvel som fritidsaktiviteter i alle uddannelsesfaser og ved at uddanne undervisere i kulturens betydning og styrke for samfundet og den generelle trivsel; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at gå videre end en »STEM-tilgang« og fuldt ud anlægge en »STEAM-tilgang« (Sciences, Technologies, Engineering, Arts, and Mathematics — naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik) i stedet;

25.

opfordrer sideløbende med arbejdet for en fortsat professionalisering af de kulturelle og kreative sektorer og industrier og til, at der udvikles strategier til understøttelse af de mange amatørkunstnere i Europa;

26.

minder om, at mobilitet på tværs af grænserne fortsat er et væsentligt element i kunstneres og kulturarbejderes karrierer, herunder for kunstnere og kulturarbejdere, der er tredjelandsstatsborgere; understreger betydningen af gensidig anerkendelse og grænseoverskridende portabilitet af kunstneriske kompetencer og kreative færdigheder for at fremme dette; erindrer om, at finansieringsinstrumenter, der støtter og øger mulighederne for international mobilitet, også bør fremme balancen mellem arbejde og privatliv for kunstnere og kulturarbejdere og stimulere miljømæssigt og socialt bæredygtig mobilitet så meget som muligt;

27.

understreger betydningen af mobilitet for studerende og unge fagfolk i de kulturelle og kreative sektorer og industrier for at muliggøre en bredere og mere diversificeret uddannelse, skabe mere konkrete og attraktive karrieremuligheder og præsentere en bred og mangfoldig vifte af kulturelle aktiviteter; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre bedre mobilitetsmuligheder i dette øjemed, herunder gennem Erasmus+-programmet og andre europæiske og nationale initiativer;

28.

opfordrer Kommissionen til på basis af succesen med det gratis Interrail-initiativ for unge »DiscoverEU« at overveje at lave et tiltag inden for rammerne af Erasmus+-programmet, så de unge europæere får en rejsebonus, så de kan besøge og opdage Camino de Santiago-ruterne og de øvrige europæiske kulturruter;

29.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om de forpligtelser, der kommer til udtryk gennem EU's ratificering af UNESCO's konvention af 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, navnlig hvad angår mobilitetsudvekslinger og lempelse af rejser til medlemsstaterne i overensstemmelse med særbehandlingen af kunstnere og andre beskæftigede inden for de kulturelle sektorer samt af kulturgoder og ydelser fra udviklingslande; opfordrer Kommissionen til at foreslå metoder til at lette mobiliteten for kulturarbejdere fra tredjelande, navnlig fra det globale Syd, gennem passende institutionelle og retlige rammer, herunder visumlempelse;

30.

glæder sig over oprettelsen af mobilitetsordningen Culture Moves Europe for fagfolk i de kulturelle og kreative sektorer og brancher under Et Kreativt Europa; understreger, at denne ordning vil kunne opnå sit fulde potentiale, hvis den fremover understøttes af et tilstrækkeligt budget, og hvis den er i stand til at nå ud til et bredere publikum; beklager imidlertid, at der stadig er administrative, finansielle og sproglige hindringer for mobilitet, og opfordrer til, at denne ordning skal afvikle de fortsatte strukturelle hindringer for kunstnerisk og kulturel mobilitet; opfordrer til fremme af grænseoverskridende tilgange til kultur og søgning efter partnere til skabelse af større europæiske og internationale kulturelle samproduktioner og programmer for kunstnerophold med henblik på at fremme mobiliteten for kunstnere og kunstskabere ved at styrke samarbejdet mellem alle involverede aktører og udveksling af bedste praksis, herunder med tredjelande;

31.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at levere oplysninger af høj kvalitet om mobilitets- og udvekslingsprogrammer for kunstnere og andre kulturarbejdere og udøvende kunstnere samt materiel støtte til at afhjælpe alle former for hindringer for mobiliteten inden for de kulturelle og kreative sektorer og brancher, herunder administrative, økonomiske og sproglige hindringer samt hindringer på grund af handicap;

Den økonomiske dimension

32.

mener, at de beskæftigede inden for de kulturelle og kreative sektorer og industrier er blevet alvorligt ramt af covid-19-panedemien og bør have gavn af en virkelig og målrettet EU-genopretning, navnlig i lyset af at denne sektor hovedsagelig består af enkeltpersoner og små organisationer og mikroorganisationer og -virksomheder, der fungerer på grundlag af atypiske, deltids- eller projektbaserede ansættelsesordninger, er afhængige af uregelmæssige indtægter og mangler langsigtet økonomisk forudsigelighed; opfordrer medlemsstaterne til at afsætte 2 % af deres budget til kultur, således som Parlamentet har opfordret til gentagne gange;

33.

glæder sig over Kommissionens støtte til medlemsstaterne med henblik på at sikre rimelige lønforhold og forbedre de socioøkonomiske betingelser for kunstnere og kunstskabere gennem generelle og sektorspecifikke dialoger; understreger, at støtten fra genopretnings- og resiliensfaciliteten ud over foranstaltninger til støtte for den økonomiske genopretning inden for kultur- og kreativitetssektorerne navnlig bør anvendes til at forbedre arbejdsvilkår, uddannelse, opkvalificering og omskoling for beskæftigede i de kulturelle og kreative sektorer og industrier med henblik på at holde trit med de igangværende strukturelle ændringer inden for disse sektorer;

34.

minder imidlertid om, at forskelligartetheden i de offentlige investeringer fører til, at genopretningen af kultur- og kreativitetssektorerne foregår i forskellige tempi, hvilket vil skabe øgede forskelle i EU's kulturelle økosystem, der har brug for en stabil og pålidelig struktur og finansiering, og i sidste ende true Europas kulturelle mangfoldighed; understreger, at genopretningen af de kulturelle og kreative sektorer og industrier skal tage hensyn til de igangværende bestræbelser på at øge bæredygtigheden og digitaliseringen samt forbedre arbejds- og lønvilkårene for arbejdstagere i de kulturelle og kreative sektorer og industrier for at overvinde de strukturelle problemer, der allerede eksisterede før covid-19-pandemien;

35.

minder Kommissionen om Parlamentets gentagne opfordringer til at foreslå en »europæisk status for kunstneren«, der ville give en fælles ramme for passende, rimelige og gennemsigtige arbejdsbetingelser og minimumsstandarder, der er fælles for alle EU-lande, herunder rimelige vederlag, i fuld respekt for medlemsstaternes og EU's ansvarsområder vedrørende arbejdsmarkeds- og kulturpolitik med henblik på at forbedre de socioøkonomiske betingelser for alle arbejdere i de kulturelle og kreative sektorer og industrier i alle medlemsstater og for at sikre de grundlæggende vilkår, der de facto garanterer ægte kreativitet og ytringsfrihed; ser frem til offentliggørelsen af den relevante rapport om den åbne koordinationsmetode, der ventes medio 2023; opfordrer til input fra relevante civilsamfundsorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter, om spørgsmål vedrørende social sikring, som der skal tages behørigt hensyn til med henblik på at sikre en hensigtsmæssig opfølgning på dette spørgsmål;

36.

tilskynder endvidere alle medlemsstater til at gennemføre direktiv (EU) 2019/790 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked (23) og opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at omsætte direktivet i deres nationale lovgivning, idet de garanterer et rimeligt, passende og forholdsmæssigt vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere; opfordrer Kommissionen til at støtte foranstaltningerne med henblik på at omsætte og gennemføre direktivet;

37.

bemærker med beklagelse, at procedurerne for ansøgning om EU-finansiering, herunder procedurerne for programmet Et Kreativt Europa, stadig ofte er alt for besværlige og skaber unødvendige forhindringer for alle potentielle modtagere, navnlig små organisationer og mikroorganisationer inden for de kulturelle og kreative sektorer og brancher, der har begrænset administrativ kapacitet, og at dette gælder organisationer både i Europa og i tredjelande; opfordrer derfor Kommissionen til at arbejde hen imod en øget bevidsthed om de forskellige finansieringsmuligheder og yderligere forenkle disse procedurer for at gøre det muligt for en bredere pulje og et bredere udvalg af organisationer, herunder små og mellemstore organisationer i de dårligst stillede områder, at få adgang til EU-finansiering;

38.

anmoder Kommissionen om at implementere princippet om flersprogethed og kulturel diversitet, når den forenkler disse procedurer, idet den tillader ansøgninger på flere sprog, begyndende med de europæiske sprog, for at give organisationer og enkeltpersoner, som hverken har kapacitet eller midler til at sørge for oversættelse til engelsk, en rimelig chance;

39.

glæder sig over den nylige etablering af »kaskadefinansiering« som et middel til bedre at nå ud til alle modtagere, navnlig enkeltpersoner samt små og mellemstore organisationer; opfordrer Kommissionen til at udvikle disse strategier yderligere inden for alle programmer af relevans for de kulturelle og kreative sektorer og brancher; råder Kommissionen til ved udformningen af disse strategier at overveje at inddrage organisationer, der fungerer som mellemled, spørgsmålene om potentielle interessekonflikter mellem mellemleddet og de endelige modtagere, de faste omkostninger til mellemled vedrørende tilskuddenes logistik og administration samt kriterierne for udvælgelse og endelig vurdering af tilskuddene;

40.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU's og de nationale kulturpolitikker og -initiativer bakkes op med tilstrækkelig finansiering. lettere adgang til kredit og kapacitet, navnlig i tider med økonomiske vanskeligheder, med henblik på at komme ud over en tilgang med krisestyring og i stedet indføre en langsigtet strategi for kulturpolitikker;

41.

minder om Kommissionens centrale mål om, at den vil ledsage udviklingen af kreative partnerskaber mellem de kulturelle og andre sektorer;

42.

fremhæver den succes, som initiativet vedrørende de europæiske kulturhovedstæder har haft med hensyn til udviklingen af byer og regioner i hele EU og associerede lande; understreger behovet for supplerende finansiering til projektet med de europæiske kulturhovedstæder, eftersom covid-19-pandemien efterfulgt af stigende inflation har ført til en betydelig forværring af rammebetingelserne for gennemførelsen af dette projekt; glæder sig over Kommissionens målingsværktøj for kultur og kreativitet i byer, som er udviklet af Det Fælles Forskningscenter, og som bidrager til en objektiv vurdering af kultur- og naturaktiver i regioner og byer på grundlag af forbindelsen mellem kultur og turisme; opfordrer Kommissionen til at følge op på det politiske projekt Kulturelle og kreative rum og byer for at fremme deltagelse i kulturen samt social fornyelse og byfornyelse;

43.

råder Kommissionen og medlemsstaterne til at bygge videre på anbefalingerne i rapporten fra den åbne koordinationsmetode om bæredygtig kulturturisme for at sikre den rette balance mellem sikring og bevarelse af kulturarv på den ene side og forbedring af adgang og faciliteter for besøgende på den anden; opfordrer samtidig indtrængende medlemsstaterne til fortsat at være opmærksomme på de risici, der er forbundet med masseturisme, for kulturarven og de naturlige økosystemer, og understreger behovet for at finde en balance mellem væksten og udviklingen af turismesektoren i byer, der er kunst- og turistmål, og livskvaliteten for de borgere, der bor der permanent;

44.

anerkender det vigtige bidrag fra initiativet Det nye europæiske Bauhaus, der er et kreativt og inter- og tværfagligt initiativ, som sigter mod at opfylde målene i EU's grønne pagt ved at bygge bro mellem videnskab, teknologi, kunst og kultur og indarbejde miljømæssig bæredygtighed i alle EU's politikker; minder om, at dette initiativ bør baseres på innovation på alle niveauer samt aktiv deltagelse og meningsfuld inddragelse af alle mennesker, herunder folk fra socialt dårligt stillede miljøer og lokalsamfund; understreger, at Rådets nye arbejdsplan på kulturområdet bør afspejle relevansen af NEB-initiativet, herunder dets eksterne dimension, med klare målresultater; opfordrer endnu en gang Kommissionen til snarest muligt at fremsætte et forslag om at gøre Det nye europæiske Bauhaus til et nyt selvstændigt nyfinansieret EU-program inden for den næste FFR;

45.

fremhæver det enorme bidrag, som kunst og kultur yder til at øge bevidstheden om miljømæssige, klimamæssige og bæredygtighedsrelaterede spørgsmål og deres sociale dimension og til at inspirere til positive adfærdsændringer; minder især om, at traditionel viden, som udgør en del af kulturarven, er nøglen til at fremme modvirkning af klimaændringerne og tilpasningsbestræbelserne; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at arbejde tættere sammen med medlemsstaterne og civilsamfundet og nationale og lokale organisationer for at øge bevidstheden om dette emne blandt borgerne og til at yde specifik finansiering til sådanne kulturelle initiativer gennem synergier med andre dedikerede EU-programmer, -fonde og -politikker;

46.

opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at udforme deres kulturprogrammer i overensstemmelse med principperne om miljømæssig bæredygtighed og bekæmpelse af klimakrisen og vurdere miljøvirkningen af samtlige EU-støttede projekter i alle deres faser; henstiller, at interessenter og modtagere af EU-midler tilstræber de mest miljøvenlige metoder og tilgange i design, planlægning og gennemførelse af deres projekter;

47.

glæder sig over OMC-rapporten med titlen »Strengthening Cultural Heritage Resilience for Climate Change — Where the European Green Deal meets Cultural Heritage« og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at følge op på anbefalingerne og benytte sig af eksemplerne på god praksis;

48.

påpeger, at der bør lægges særlig vægt på spørgsmål om bæredygtighed under restaureringen af kulturarv og traditionelle bygninger; anerkender Det nye europæiske Bauhaus’ potentiale med hensyn til at bidrage til beskyttelse og genopretning af byer og deres kulturarv i tilfælde af katastrofer forårsaget af naturkatastrofer og menneskeskabte farer; understreger behovet for yderligere udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og med tredjelande om beskyttelse, bevarelse og restaurering af kulturarven, herunder innovative foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten i eksisterende bygninger, samtidig med at deres arkitektoniske interesse eller historiske karakter bevares, idet der tages særligt hensyn til ægtheden og kvaliteten af det endelige resultat af restaureringen for at undgå at påvirke den fysiske integritet, den arkitektoniske sammenhæng, den historiske karakter eller værdien af historiske bygninger eller historiske centre i overensstemmelse med de relevante nationale regler om bevarelse og Venedigchartret fra 1964 om bevarelse og restaurering af monumenter og lokaliteter;

49.

minder om artikel 3 i TEU, der fastsætter, at EU skal sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles; insisterer på, at opretholdelse af det krævede beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet ikke er i strid med bevarelsen af den europæiske kulturarv; påpeger, at det i en rapport om styrkelse af kulturarvens modstandsdygtighed over for klimaændringer fra eksperter fra Kommissionen og medlemsstaterne, som blev offentliggjort i 2022, klart anføres, at klimakrisen ikke kan løses med en kulturarvskrise; opfordrer derfor Kommissionen til at tage højde for dette hensyn, når den træffer afgørelse om medtagelse af metallisk bly på listen over stoffer, der kræver tilladelse, opført i bilag XIV til forordning om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH-forordningen), når disse stoffer er nødvendige for genoprettelsen af kulturarven; anmoder Kommissionen om i sådanne tilfælde nøje at vurdere de socioøkonomiske fordele ved anvendelsen af sådanne stoffer i forhold til risikoen for menneskers sundhed eller miljøet, således at begge interesser beskyttes på passende vis; anmoder om, at den også overvejer, om der findes egnede alternative stoffer eller teknologier i overensstemmelse med artikel 60 og artikel 58, stk. 2, (og andre relevante artikler) i REACH-forordningen; understreger, at kulturarvssektoren har taget eksemplariske skridt med hensyn til retlige krav for at beskytte håndværkere og kunstnere, der udfører deres erhvervsmæssige aktiviteter; anmoder om fritagelser og undtagelser for kultursektoren og kulturarvsrelaterede aktiviteter fra ovennævnte forordning, hvor det er relevant, for at undgå lukning eller udflytning af mange håndværksvirksomheder og enhver negativ indvirkning på restaureringen, vedligeholdelsen og bevarelsen af EU's enorme kulturarv; opfordrer EU-institutionerne til at høre og inddrage kulturarvssektoren i alle indledende drøftelser vedrørende reguleringsmæssige eller lovgivningsmæssige ændringer, der har direkte indvirkning på deres aktiviteter;

50.

anmoder Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om at styrke samarbejdet med Europarådet, herunder med hensyn til den udvidede delvise aftale om kulturruter, med henblik på at fremme de grundlæggende værdier med kulturel diversitet, interkulturel dialog og bæredygtig territorial udvikling af mindre kendte destinationer, samtidig med at disse steders fælles kulturarv bevares og genoprettes;

51.

anerkender digitalisering som et middel til at maksimere de fordele, der kan drages af kulturarven; fremhæver de udfordringer, som digitaliseringen pålægger de kulturelle og kreative sektorer og brancher, og deres behov for konstant at nytænke og omskabe forretningsmodeller samt for at opkvalificere beskæftigede inden for de kulturelle og kreative sektorer og industrier; understreger betydningen af garanteret finansiering til bæredygtig digitalisering og bevarelse af og onlineadgang til kulturelt og kreativt indhold og vores europæiske kulturarv; minder om betydningen af at investere i digitale færdigheder for alle, herunder som et middel til at nyde kulturen;

52.

anmoder i forbindelse med digitaliseringen af kulturarven Kommissionen og medlemsstaterne om at være opmærksomme på udviklingen i forbindelse med metaverset ved at bevare den europæiske kulturarv, når den kopieres virtuelt eller på nogen måde omsættes i metaverset;

53.

bemærker navnlig det positive bidrag fra EU's digitale innovationsknudepunkter og kreative innovationslaboratorier, som støtter de europæiske kulturelle og kreative sektorer og industrier med deres innovationskapacitet inden for henholdsvis det digitale og det audiovisuelle område;

54.

glæder sig over medtagelsen af klyngen »Kultur, kreativitet og inkluderende samfund« i Horisont Europa og stigningen i antallet af opfordringer til forskning og innovation på området for kulturarv og de kulturelle og kreative sektorer og brancher og bifalder den nylige lancering af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis (EIT) nye videns- og innovationsfællesskab (VIF) vedrørende kultur og kreativitet; imødeser resultaterne af disse indkaldelser af forslag, navnlig det bidrag forskning og innovation kan give til udvikling af europæiske internationale kulturelle forbindelser;

55.

anerkender den afgørende betydning, som immaterielle aktiver og industrier med intensiv brug af intellektuel ejendomsret (IP) har for EU's økonomiske vækst samt dets kulturelle modstandsdygtighed og synlighed, og fremhæver den afgørende rolle, som intellektuel ejendomsret allerede spiller i Europas digitale omstilling; understreger behovet for retslig beskyttelse af disse aktiver og erhverv i tilstrækkelig grad for at give alle skabere af kulturelle og kreative værker mulighed for at drage fordel af deres intellektuelle ejendomsrettigheder; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte den intellektuelle ejendomsret til det digitaliserede europæiske landskab;

56.

beklager udfasningen af kulturelt materiale i papirform og de følgevirkninger, som denne tendens har for forlagssektoren, specielt små og mellemstore forlagsvirksomheder og biblioteker;

Den eksterne dimension og internationale kulturelle forbindelser

57.

mener, at kultur og interkulturel dialog yder et vigtigt bidrag til at fremme gensidig forståelse i et samfund og mellem forskellige samfund og til at genoprette kommunikationen ud over de sproglige grænser på den internationale scene i globale sammenhænge, der indebærer udfordring, og demonstrere værdien af, respektere og støtte kulturel mangfoldighed og menneskerettigheder; fremhæver EU's rolle med hensyn til at fremme en løbende dialog om kulturpolitikker mellem medlemsstaterne og tredjelande og opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering som følge heraf med henblik på at styrke EU's internationale kapacitet på kulturområdet og gøre det muligt for de europæiske kulturelle og kreative sektorer og industrier, herunder mindre organisationer og kunstnere, at blive aktive på internationalt plan;

58.

fordømmer især autoritære regeringers brug af kultur, herunder gennem deres kultur- og uddannelsesinstitutioner, idet disse regimer forsøger at omdefinere internationale regler og værdier ved at udfordre deres universalitet og udøve deres politiske indflydelse ved at krænke kunstnerisk og akademisk frihed;

59.

understreger potentialet i EU's internationale kulturelle forbindelser med hensyn til at imødegå desinformation i tredjelande og udenlandsk indblanding i EU samt de EU-fjendtlige narrativer i illiberale og autoritære regimer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at analysere omfanget af og indflydelsen fra ondsindede statslige aktørers side i europæiske internationale kulturelle forbindelser, som EU er involveret i;

60.

påpeger, at der med hensyn til beslutningsprocesser, udformning og gennemførelse af programmer og den overordnede anskuelse er forskel på »EU’s kulturelle forbindelser« og »EU-kulturdiplomati«; fremhæver, at begge tilgange kan eksistere side om side og supplere hinanden, men at de hver især tjener forskellige formål;

61.

beklager manglen på en klar og sammenhængende EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser; opfordrer kraftigt Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til regelmæssigt at udveksle praksis og erfaringer og til i samarbejde med Den Europæiske Unions nationale kulturinstitutters klynger (EUNIC-klyngerne) og CSO'er i tredjelande at udforme sammenhængende strategier, der bygger på en fælles kollektiv forståelse af, hvad der ligger i begrebet internationale kulturelle forbindelser, herunder tiltag med henblik på gennemførelsen heraf og specialtilpassede retningslinjer for aktiviteter omkring kulturelle forbindelser, som skal gennemføres af EU's delegationer i tredjelande og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer; anbefaler, at disse strategier kommer til at omfatte investeringer i synlighed af og strategisk kommunikation om EU's fælles kulturarv og dens bidrag til fremme af demokrati og værdier;

62.

understreger, at EU er nødt til at engagere sig i internationale kulturelle forbindelser ved hjælp af sine egne instrumenter for at præsentere et kulturelt billede af EU på den globale scene, der er større end summen af dets bestanddele, og derved supplere arbejdet i medlemsstaternes kulturinstitutter i udlandet; opfordrer til, at der udvikles en selvstændig værktøjskasse for EU's internationale kulturelle forbindelser og kulturdiplomati, som bygger på erfaringerne og partnerskaberne med EUNIC og medlemsstaternes kulturinstitutter i udlandet samt i civilsamfundet og de kulturelle sektorer i tredjelandes samfund; understreger, at en sådan værktøjskasse bør arbejde hen imod at gennemføre aktiviteter både for at fremme europæisk kultur i udlandet og for at sikre de kulturelle og kreative sektorer i tredjelande teknisk og materiel kapacitetsopbygning og finansiel støtte og derfor bør understøttes af tilstrækkelige egne ressourcer og midler;

63.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at foretage en undersøgelse for at vurdere, hvorvidt det er muligt enten at indføre et særligt kapitel for internationale kulturelle forbindelser i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) — Et Globalt Europa eller at styrke den eksterne dimension af Et Kreativt Europa, eventuelt gennem oprettelse af et indsatsområde til finansiering af projekter på området for internationale kulturelle forbindelser; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at stille nye midler til rådighed til dette formål for at sikre, at eventuelle nye foranstaltninger ikke finansieres på bekostning af de eksisterende programmer;

64.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at fordoble deres bestræbelser på at nå frem til fælles EU-holdninger i multilaterale fora og netværk og til, hvor det er relevant, at tale med én stemme i spørgsmål, der har indvirkning på de internationale kulturelle forbindelser;

65.

understreger behovet for, at EU er massivt til stede ved kulturbegivenheder verden over, navnlig begivenheder af global karakter såsom verdensudstillinger; opfordrer til, at EU får mulighed for at være vært for en verdensudstilling, der vil kunne afholdes i forskellige medlemsstater;

66.

bifalder de anbefalinger, som Voices of Culture (SD) har offentliggjort om internationale kulturelle forbindelser, og opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til disse anbefalinger, når de udvikler deres strategier for internationale kulturelle forbindelser; opfordrer navnlig Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at anvende en menneskerettighedsorienteret bottom-up-tilgang og en mellemfolkelig tilgang, når de opbygger deres kulturelle forbindelser med tredjelande, og til at udforme og gennemføre deres strategi for internationale kulturelle forbindelser og projektprogrammering, på en sådan måde, at der tages hensyn til deres partnerlandes og lokale samfunds behov og krav, samtidig med at de behandler dem som ligeværdige partnere; understreger, at disse strategier bør svare til de enkelte partnerlandes eller regioners behov og særlige politiske og socioøkonomiske situation, snarere end at være produktet af en universalløsning-tilgang; opfordrer til passende finansiering af internationale kulturelle forbindelser i de nuværende programmer for kultur og uddannelse, gennem NDICI's geografiske samt dets tematiske programmer; bemærker, at samarbejde med lokale organisationer, herunder interkulturelle og interreligiøse aktører, er afgørende for at styrke forbindelser baseret på fælles værdier såsom fred, tolerance og gensidig forståelse og for at sikre EU-finansierede projekters langsigtede bæredygtighed;

67.

glæder sig over det arbejde, som medlemsstaternes kulturinstitutter og -organisationer og EUNIC-klyngerne i tredjelande har udført; tilskynder til yderligere samarbejde mellem dem og udviklingen af deres netværk med lokale civilsamfundsorganisationer, hvor der lægges særlig vægt på mindre medlemsstater og medlemsstater med begrænset eller ingen kulturel synlighed i udlandet og på deres kulturelle repræsentationsbehov;

68.

glæder sig over, at flere af Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens enheder deltager i tværgående arbejde med internationale kulturelle forbindelser; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at forbedre samordningsmekanismerne mellem de berørte enheder, herunder gennem skabelsen af mere sammenhængende og strømlinede arbejdsmetoder for at maksimere effektiviteten, undgå overlappende aktioner og sikre institutionel erindring;

69.

glæder sig over oprettelsen af kulturelle samlingspunkter i EU-delegationerne; opfordrer EU-delegationerne til at styrke deres rolle, øge deres færdigheder og integrere dem i deres politiske hold snarere end deres kommunikations- og eventgrupper; opfordrer til, at der afsættes de nødvendige budget- og personalemæssige ressourcer til EU's hold for internationale kulturelle forbindelser og kulturdiplomati i Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter samt i EU-delegationerne med henblik på at befordre og styrke kultursamarbejde med alle relevante lokale aktører, herunder offentlige institutioner, civilsamfundsorganisationer og den akademiske verden i tredjelande;

70.

opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at integrere kulturpolitikker, internationale kulturelle forbindelser og kulturdiplomati i oplæringen af alt deres diplomatiske personale for at skabe bevidsthed blandt diplomater om internationale kulturelle forbindelser som et centralt, uafhængigt område inden for offentligt diplomati og opbygge passende politiske kompetencer på området for internationale kulturelle forbindelser og kulturdiplomati; imødeser resultaterne af det nye europæiske diplomatakademi, der er baseret på et pilotprojekt gennemført af Europa-Parlamentet, og offentliggørelsen i november af den gennemførlighedsundersøgelse, som er bestilt af EU-Udenrigstjenesten;

71.

glæder sig over de første resultater af den forberedende foranstaltning Europæiske Kulturrum; understreger de positive resultater af de innovative samarbejdsmodeller opnået af projektpartnerne på baggrund af en indkaldelse af idéer i samarbejde med lokale interessenter baseret på ligeværdigt partnerskab; opfordrer Kommissionen til fortsat at finansiere denne yderst vellykkede foranstaltning; opfordrer kulturaktører i EU og tredjelande til at undersøge yderligere samarbejdsordninger såsom samskabelse af fælles kunstværker og internationale samproduktioner for at fremme den gensidige tværsproglige og grænseoverskrivende forståelse;

72.

understreger, at EU har potentiale til at styrke sine internationale kulturelle samarbejdspartnerskaber gennem sine regioner i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier (OLT'er), som er beliggende ved geografiske, kulturelle og sproglige skilleveje rundt om i verden; opfordrer EU til at udforme internationale kulturelle samarbejdsprojekter, der involverer regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier, med henblik på at fremme regional integration og opbygge nye partnerskaber med partnerlande;

73.

fastholder, at der er behov for at intensivere bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgoder; glæder sig over Kommissionens nylige høring i forbindelse med forberedelsen af en ny handlingsplan for at danne en klar, omfattende og effektiv ramme for EU's bidrag til bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgenstande med det formål at optrævle kriminelle aktiviteter på det indre marked, som en del af EU-strategien vedrørende organiseret kriminalitet; opfordrer til bedre samarbejde mellem EU og tredjelande om bevarelse og beskyttelse af kulturarven og bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgenstande;

74.

minder om, at arkæologisk arv og kulturarv udgør en integreret del af et folks identitet; fordømmer derfor den ulovlige fjernelse af og handel med kulturgoder; glæder sig over den indsats, som visse medlemsstater har gjort for at returnere kulturelle værker og kulturgenstande til deres oprindelsessteder som en del af deres udenrigspolitiske strategi og for at fremme den gensidige forståelse for hinandens kulturarv samt støtte udviklingen af selvstændige kulturpolitikker i tredjelande; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til aktivt at støtte disse medlemsstater i deres forhandlingsprocesser med tredjelande i en helhedsorienteret tilgang og til aktivt at støtte alle medlemsstaternes bestræbelser med hensyn til beskyttelse og reparation af deres kulturelle og historiske arv i overensstemmelse med MONDIACULT 2022-erklæringen;

75.

minder om betydningen af at fremme kultur som formidler af bæredygtig udvikling, hvilket indebærer stor mulighed for social og økonomisk vækst; opfordrer Kommissionen til at lette kulturaktørers og civilsamfundsorganisationers bidrag til bæredygtig udvikling gennem deres aktive deltagelse i regelmæssige dialoger, faglige netværk og multiinteressentpartnerskaber samt gennem aktioner på kulturområdet, der er finansieret af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at overvåge og regelmæssigt aflægge rapport til Parlamentet om status for gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende internationalt kulturelt samarbejde og de resultater, der er opnået med NDICI i denne henseende;

76.

minder om, at fremme og beskyttelse af kulturen både er et mål i sig selv inden for verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig som nedfældet i mål 4.7, 8.9 og 11.4, og et vigtigt bidrag til gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden; understreger kulturs og kulturprojekters tværgående karakter, som gør det muligt at bidrage positivt til opfyldelsen af alle verdensmålene for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen, EU-delegationerne til tredjelande og medlemsstaterne til yderligere at undersøge de indbyrdes forbindelser mellem kultur og kulturpolitikker og opfyldelsen af alle målene for bæredygtig udvikling, herunder gennem kunstneres og kulturarbejderes deltagelse i inklusiv dialog, faglige netværker, udvekslinger og partnerskaber med flere interessenter samt støtte til civilsamfundsorganisationer; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at tilrettelægge flere orienteringer, drøftelser og udveksling af praksis med henblik på at sikre en korrekt gennemførelse af disse fælles prioriteter;

77.

fremhæver kulturens og den materielle og immaterielle kulturarvs potentiale som vektor for kommunikation, udveksling og fred, idet man fremmer forsoning og konfliktforebyggelse; opfordrer i denne forbindelse til øget samarbejde med UNESCO om beskyttelse af kulturarven og udsendelse af undersøgelsesmissioner;

78.

anmoder Kommissionen om kraftigt at fordømme ødelæggelsen af den historiske, kunstneriske og kulturelle arv i de seneste konflikter samt den systematiske ødelæggelse af den historiske, kunstneriske og kulturelle arv, tillige med udslettelsen af suveræne staters, befolkningers eller mindretals identiteter og kulturer, herunder Aserbajdsjans fortsatte politik med at udslette og fornægte den armenske kulturarv i og omkring Nagorno-Karabakh og den bevidste ødelæggelse af kultursteder i Ukraine som følge af den uprovokerede og illegale russiske angrebskrig; minder om, at ødelæggelse af kulturarven kan udgøre en krigsforbrydelse og en krænkelse af menneskerettighederne, og minder i den henseende om ansvaret for at beskytte forpligtelserne, som medlemsstaterne har påtaget sig, bl.a. med hensyn til beskyttelse af kulturarv efter såvel som under væbnede konflikter; opfordrer til, at beskyttelse af kulturarven medtages i EU's missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik ved at yde bistand og uddannelse til lokale partnere i håndteringen af de sikkerhedsmæssige udfordringer, der påvirker kulturarven; opfordrer til målrettede sanktioner mod personer og enheder, der er ansvarlige for ødelæggelse, vandalisering eller handel med kulturarven, som et vigtigt skridt i retning af afskrækkelse og sikring af, at man stilles til ansvar for sådanne handlinger;

79.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at yde teknisk og materiel bistand til partnere i medlemsstaterne og tredjelande med henblik på at øge bevidstheden og udvikle de nødvendige færdigheder og den nødvendige viden til at bevare og forvalte kulturarven, herunder gennem samarbejde med ungdomsorganisationer og uddannelsesinstitutioner i tredjelande;

80.

advarer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, EU's delegationer i tredjelande og medlemsstaterne om, at EU-finansieret genopbygning af krigshærgede kulturarvsområder i tredjelande ikke må gavne krigsførende parter, der anklages for krænkelser af menneskerettighederne, legitimerer autoritære regimer eller normaliserer forbindelser med sådanne regimer;

81.

opfordrer medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til Parlamentets holdning, når de godkender arbejdsplanen på kulturområdet 2023-2026;

o o

82.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

(1) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 30.

(2) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 112.

(3) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 24.

(4) EUT C 125 E af 22.5.2008, s. 223.

(5) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 88.

(6) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 15.

(7) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 152.

(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0319.

(9) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 2.

(10) EUT L 189 af 28.5.2021, s. 34.

(11) EUT L 189 af 28.5.2021, s. 1.

(12) EUT L 202 af 8.6.2021, s. 32.

(13) EUT L 462 af 28.12.2021, s. 1.

(14) EUT L 437 af 28.12.2020, s. 116.

(15) EUT L 131 af 20.5.2017, s. 1.

(16) EUT L 131 af 20.5.2017, s. 1.

(17) Ernst & Young: »Rebuilding Europe: The cultural and creative economy before and after the COVID-19 crisis«, januar 2021.

(18) Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om den kulturelle genopbygning af Europa (EUT C 385 af 22.9.2021, s. 152) og dets beslutning af 20. oktober 2021 om situationen for kunstnere og den kulturelle genopbygning i EU (EUT C 184 af 5.5.2022, s. 88).

(19) Fancourt, D. and Finn, S.: ”What is the evidence on the role of the arts in improving health and well-being? A scoping review, WHO Regional Office for Europe (Health Evidence Network (HEN) sammenfattende rapport 67), København, 2019.

(20) British Council og Goethe Institut: »Cultural Value — Cultural Relations in Societies in Transition: A Literature Review«, 2018, s. 7.

(21) Rivera, T.: »Distinguishing Cultural Relations From Cultural Diplomacy: British Council's Relationship With Her Majesty's Government«, Figueroa Press, Los Angeles, 2015, s. 9-10.

(22) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 24.

(23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92).