Resumé

Konsekvensanalyse af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

A. Behov for handling

Hvad er problemstillingen, og hvorfor er det en problemstilling på EU-plan?

Ved direktiv 2009/28/EF ("direktivet om vedvarende energikilder") opstilles en europæisk ramme til fremme af vedvarende energi (VE) med bindende nationale mål for andelen af vedvarende energi i det udvidede endelige energiforbrug i 2020 for hver medlemsstat. I oktober 2014 vedtog Det Europæiske Råd et bindende EU-mål om, at vedvarende energi skal udgøre en andel på mindst 27 % af forbruget i EU i 2030, og dette skal opfyldes uden bindende nationale mål. Kombinationen af de nuværende politikkers langtidsvirkninger, forbedret omkostningskonkurrenceevne i kraft af teknologiske fremskridt, initiativer inden for emissionshandelssystemet (ETS) og sektorerne uden for ETS, udformning af elektricitetsmarkedet samt styring og energieffektivitet forventes at medføre en stigning i de vedvarende energikilders andel. Men uden yderligere EU-politikker er denne stigning ikke omkostningseffektiv og lever stadig ikke op til den aftalte andel af vedvarende energi på EU-plan.

Hvad skal der opnås? 

Inden for rammerne af strategien for energiunionen har revisionen af direktivet om vedvarende energi fire hovedmål: i) at bidrage til at begrænse den globale gennemsnitlige temperaturstigning til højst 2 °C med henblik på at opnå 1,5 °C i overensstemmelse med EU's tilsagn i relation til Paris COP21-målene; ii) på en omkostningseffektiv måde sikre, at vedvarende energi udgør en andel på mindst 27 % i EU i 2030; iii) at styrke energiforsyningssikkerheden i EU's økonomi ved at mindske afhængigheden af import; iv) bidrage til at blive verdens førende inden for vedvarende energi og et globalt centrum for udvikling af avancerede og konkurrencedygtige teknologier baseret på vedvarende energi.

Hvad er merværdien ved tiltag på EU-plan (nærhedsprincippet)? 

Da specifikke markedssvigt og hindringer forekommer, er der behov for en politik på EU-plan for at sikre, at medlemsstaterne i fællesskab opfylder det bindende mål om mindst 27 % vedvarende energi på EU-plan, og at det opfyldes på den mest omkostningseffektive og mindst forvridende måde. EU's indsats vil give investorer vished med et EU-dækkende regelsæt, en sammenhængende og omkostningseffektiv indførelse af vedvarende energi i hele EU og en produktiv drift af det indre energimarked, samtidig med at der tages hensyn til medlemsstaternes potentiale til at producere forskellige former for vedvarende energi i energimiks efter deres valg.

B. Løsninger

Hvilke forskellige muligheder er der for at nå målene? Foretrækkes én løsning frem for andre? Hvis ikke, angives det hvorfor. 

Lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige politiske løsninger for at fremme udbredelsen af vedvarende energi er taget i betragtning. I forbindelse med konsekvensanalysen er der foretaget en udførlig analyse af hver politisk løsning med en gradvis tilgang fra et referencescenarie (løsning 0) til mere omfattende EU-foranstaltninger. Der er ikke udvalgt foretrukne løsninger, for at Kommissionen kan bevare sin politiske skønsbeføjelse til at vælge blandt løsningerne på følgende fem områder:

i) Løsninger med henblik på at øge VE i elsektoren (VEK-E)

Fælles europæisk ramme for støtteordninger: 1 udelukkende med anvendelse af markedsmekanismer; 2 præcisering af reglerne ved hjælp af en værktøjskasse; 3 obligatorisk overgang til investeringsstøtte.

Mere koordineret regional tilgang: 1 obligatorisk regional støtte; 2 obligatorisk delvis åbning af støtteordninger med henblik på deltagelse på tværs af landegrænser.

Finansieringsinstrument, der er målrettet vedvarende energi: 1 finansielt instrument på EU-niveau med bredt anlagte kriterier for støtteberettigelse; 2 finansielt instrument på EU-niveau til støtte for risikobetonede VEK-projekter.

Administrativ forenkling: 1 skærpede bestemmelser med "kvikskranke", fastsatte tidsintervaller og forenklede opgraderingsprocedurer; 2 tilladelsesprocedurer vil være tidsbegrænsede, og små projekter godkendes automatisk efter en simpel underretning.

ii) Løsninger med henblik på at øge VE i opvarmnings- og kølingssektoren (VEK-H&C):

Integration af vedvarende energi i opvarmnings- og kølingsforsyningen: 1 VEK-H&C-forpligtelse for leverandører af fossile brændsler; 2 samme forpligtelse, men for alle leverandører af brændsler.

Fremme udbredelsen af vedvarende energi og overskudsvarme i fjernvarme-/fjernkølesystemer: 1 udveksling af bedste praksis; 2 energiattester og åbning for adgang til lokal H&C; 3 foranstaltninger i 2 + en styrket ramme for forbrugerrettigheder.

iii) Løsninger med henblik på at øge VE i transportsektoren (VEK-T)

Integration af vedvarende energi i transportsektoren: 1 EU-forpligtelse til at inddrage avancerede brændstoffer fra vedvarende energikilder; 2 EU-forpligtelse til at inddrage alle brændstoffer fra vedvarende kilder, der forbruges i transportsektoren + udfasning af fødevarebaserede biobrændstoffer (delløsninger: 2A en delvis udfasning af fødevarebaserede biobrændstoffer senest i 2030; 2B en fuldstændig udfasning af sådanne biobrændstoffer senest i 2030; 2C en hurtigere udfasning af fødevarebaseret biodiesel og større besparelser i drivhusgasser senest i 2030); 3 de førnævnte løsninger samt en specifik EU-forpligtelse angående brændstoffer fra vedvarende kilder, der forbruges inden for luft- og søfart; 4 en forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne (direktivet om brændstofkvalitet) (delløsninger: 4B en forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne for alle brændstoffer og elektricitet; 4C en forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne for avancerede brændstoffer og elektricitet; 4D avancerede brændstoffer, elektricitet og konventionelle brændstoffer med reducerede drivhusgasemissioner).

iv) Løsninger med henblik på at styrke forbrugernes stilling og oplyse dem om VE:

Forbrugerne sættes i stand til at producere, forbruge og lagre egen elektricitet fra vedvarende energikilder: 1 EU-vejledning om selvforsyning; 2 borgerne sættes i stand til at forbruge og lagre egen elektricitet fra vedvarende energikilder; 3 fjernselvforsyning for kommuner.

Offentliggørelse af oplysninger om elektricitet fra vedvarende energikilder: 1 styrkelse af systemet for oprindelsesgarantier; 2 foranstaltninger i 1 + forpligtelse med henblik på offentliggørelse af oprindelsesgarantier; 3 foranstaltninger i 2 + udbredelse af oprindelsesgarantier til alle elproduktionskilder.

Sporing af brændsler og brændstoffer fra vedvarende kilder, der anvendes til opvarmning, køling og transport: 1 udvidede oprindelsesgarantier for vedvarende gasformige brændsler og brændstoffer; 2 udvidede oprindelsesgarantier for vedvarende flydende og gasformige brændsler og brændstoffer; 3 udvikling af et alternativt sporingssystem for vedvarende flydende og gasformige brændsler og brændstoffer.

v) Løsninger, der skal sikre opfyldelsen af målet om mindst 27 % VE i 2030:

Nationale mål i 2020: nationale 2020-mål som udgangspunkt i forhold til referencescenariet.

Udviklingsforløb: Lineært i forhold til ikke-lineært.

Mekanismer, der skal forebygge et efterslæb i forhold til ambitionen i EU's VE-mål: 1 nationale planers ambitioner revideres; 2 om nødvendigt indføjes en revisionsklausul for at foreslå yderligere gennemførelsesmekanismer på EU-niveau i en senere fase; 3 ambitionen i EU-dækkende foranstaltninger øges; 4 bindende nationale mål indføres.

Forebyggelse og indhentning af et efterslæb mht. resultaterne: 1 nationale planer revideres; 2 om nødvendigt indføjes en revisionsklausul for at foreslå yderligere gennemførelsesmekanismer på EU-niveau i en senere fase; 3 ambitionen i EU-dækkende foranstaltninger øges; 4 bindende nationale mål indføres.

Hvad er de forskellige interessenters holdning? Hvem støtter hvilken løsning?

En offentlig onlinehøring blev gennemført fra den 18. november 2015 til den 10. februar 2016. Høringen bekræfter, at der er en bred enighed blandt medlemsstaterne, ngo’er og tænketanke, investorer og sammenslutninger om behovet for en stabil og forudsigelig retlig ramme på EU-plan for vedvarende energikilder, betydningen af at fastlægge foranstaltninger på områderne VEK-E, VEK-H&C og VEK-T, en styrkelse af forbrugernes deltagelse i det indre marked for energi, fjernelse af administrative hindringer og opfyldelse af det bindende EU-mål om mindst 27 % VE. Alle interessenter er generelt enige om, at der er behov for at styrke udviklingen af infrastruktur – navnlig vedrørende intelligente net og intelligente energilagringssystemer.

Medlemsstaterne understregede tilsagnet om at reducere drivhusgasemissioner samt nødvendigheden af at virkeliggøre afkoblingen fra den økonomiske vækst og gøre vedvarende energi lønsom. Nogle medlemsstater understregede vedvarende energikilders betydning for energiforsyningssikkerhed og mindsket importafhængighed. Erhvervslivet understregede behovet for et marked, der egner sig til at optage vedvarende energi i kraft af markedsintegration og en styrket investeringsbeskyttelsesordning på lang sigt, og det anmodede om et stabilt regelsæt, der tilskynder til innovation, sikrer økonomisk rentabilitet og øger konkurrenceevnen på EU-plan. Ngo’er understregede det væsentlige i at fastslå borgernes ret til øget decentralisering, give lokale fællesskaber større medindflydelse og fremme offentlighedens accept af fremtidige ordninger.

C. Den foretrukne løsnings virkninger

Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)? 

Det er ikke muligt fuldt ud at kvantificere virkningen på nuværende tidspunkt, eftersom der ikke er udvalgt foretrukne løsninger. I ovennævnte løsning 1-4 tages der højde for usikkerhed blandt investorerne, omkostningseffektiviteten øges, der gribes ind over for markedssvigt, det eksisterende regelsæt ajourføres, og borgernes opbakning øges.

Gennemførelsen af de vigtigste foranstaltninger vil medvirke til, at EU opfylder sin målsætning om at reducere drivhusgasemissioner (ved at bidrage til den fornødne yderligere reduktion på 5 % af drivhusgasemissionerne i forhold til referencescenarierne). Gennemførelsen kan også bidrage til at mindske udgifterne til energiimport (de kumulative virkninger af at gennemføre 2030-målene vil indebære en besparelse på 221 mia. EUR i perioden 2021-2030) og skabe yderligere sidegevinster såsom at bidrage til en samlet nedbringelse af omkostninger til forureningsbegrænsende foranstaltninger og omkostninger som følge af helbredsskader med 12,3-19,5 mia. EUR/år).

Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)? 

De vigtigste opstillede løsninger kan indebære sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger – også på medlemsstatsniveau. Disse virkninger er så vidt muligt kvantificeret.

Hvilke virkninger er der for SMV'er og konkurrenceevnen?

Konsekvensanalysen omfatter specifikke undtagelser for SMV'er for at sikre, at foranstaltningerne til opfyldelse af EU's mål for vedvarende energi frem til 2030 fremmer disses konkurrenceevne (f.eks. administrativ forenkling, specifikke bestemmelser om offentlig støtte og bredere foranstaltninger vedrørende selvforsyning).

Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder? 

Medlemsstaterne vil blive anmodet om at bidrage til den fælles indsats for at opfylde de aftalte mål for vedvarende energi på EU-plan frem til 2030 via en række foranstaltninger, som kan påvirke de nationale budgetter og myndigheder.

D. Opfølgning

Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?

Visse bestemmelser i direktivet om vedvarende energikilder, navnlig de bindende nationale mål, udløber i december 2020. I konsekvensanalysen tilstræbes det at tage højde for de foranstaltninger, der skal medtages i direktivet om vedvarende energikilder efter 2020. Nogle løsninger skaber et behov for sikre, at revisionsklausuler fastlægges i det reviderede direktiv om vedvarende energi for at sikre, at overgangen fra nationale bindende mål til et EU-mål for 2030 overvåges og gennemføres på korrekt vis.