Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF /* COM/2012/0369 final - 2012/0192 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Kliniske forsøg som defineret i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/20/EF af 4. april 2001 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om
anvendelse af god klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske forsøg med
lægemidler til human brug[1]
er forsøg med lægemidler på mennesker, hvor lægemidlerne anvendes uden for
normal klinisk praksis på grundlag af en forsøgsprotokol. Kliniske forsøg gennemføres i mange
forskellige sammenhænge. Ansøgninger om markedsføringstilladelse og
publikationer i lægetidsskrifter er baseret på data, der genereres i kliniske
forsøg. Derfor er kliniske forsøg uundværlige for klinisk forskning, som til
gengæld er absolut nødvendig for udvikling af lægemidler og forbedring af den
medicinske behandling. Uden kliniske forsøg ville der ikke findes nye
lægemidler, ingen videreudvikling af eksisterende lægemidler og ingen
evidensbaseret forbedring af behandlinger med lægemidler. I EU/EØS indgives der hvert år omkring
4 400 ansøgninger om kliniske forsøg[2].
Cirka 60 % af de kliniske forsøg sponsoreres af medicinalindustrien og 40 % af
andre interessenter, f.eks. forskere. Hen ved 24 % af alle kliniske forsøg, der
ansøges om i EU, er multinationale kliniske forsøg, dvs. kliniske forsøg, der
skal gennemføres i mindst to medlemsstater. Dette kan synes en relativ lille
andel, men disse 24 % af de kliniske forsøg omfatter ca. 67 % af alle
forsøgspersoner, der deltager i et klinisk forsøg. Det betyder, at et klinisk
forsøg med mere end 40 forsøgspersoner i gennemsnit gennemføres i mere end én
medlemsstat. Kliniske forsøg, der kun gennemføres i én medlemsstat, indskrænker
sig til mindre undersøgelser med lave rekrutteringsmål. Direktiv 2001/20/EF har på vigtige områder forbedret
kliniske forsøgs sikkerhed og deres etiske forsvarlighed i EU og de kliniske
forsøgsdatas pålidelighed. Direktivet om kliniske forsøg er formentlig den mest
kritiserede retsakt på lægemiddelområdet. Kritikken fremføres af alle
interessenter, dvs. patienter, industrien og forskere. De tilgængelige data støtter kritikken: ·
Antallet af ansøgninger om kliniske forsøg faldt
med 25 % fra 2007 til 2011[3]. ·
Omkostningerne i forbindelse med gennemførelse af
kliniske forsøg er vokset. Industriens sponsorer har brug for dobbelt så meget
personale (107 %) til at håndtere godkendelsesprocessen for kliniske
forsøg sammenlignet med situationen før anvendelsen af direktiv 2001/20/EF, og
for små virksomheder er behovet vokset endnu mere. For ikke-kommercielle sponsorer
har de øgede administrative krav som følge af direktiv 2001/20/EF ført til en
stigning på 98 % i de administrative omkostninger. Desuden er
forsikringsgebyrerne for industriens sponsorer steget med 800 % siden
gennemførelsen af direktiv 2001/20/EF. ·
Den gennemsnitlige forsinkelse for iværksættelse af
et klinisk forsøg er vokset med 90 % til 152 dage. Det ville være forkert udelukkende at give
direktiv 2001/20/EF skylden for den faldende aktivitet med hensyn til kliniske
forsøg. Direktiv 2001/20/EF har haft mange direkte virkninger for omkostningerne
ved og mulighederne for at gennemføre kliniske forsøg, hvilket igen har ført
til et fald i aktiviteten med hensyn til kliniske forsøg i EU. Endvidere er
situationen af andre grunde (som f.eks. lønomkostninger og nødvendigheden af at
gennemføre multinationale undersøgelser for at nå rekrutteringsmålene) blevet
forværret gennem myndighedskrav og følgeomkostninger ved direktiv 2001/20/EF. De eksisterende bestemmelser i direktiv
2001/20/EF synes at have vanskeliggjort gennemførelsen af kliniske forsøg i
Europa. Det er derfor nødvendigt, at Kommissionen handler. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE
PARTER OG KONSEKVENSANALYSER For at forberede konsekvensanalysen af dette
forslag afholdt Kommissionen to offentlige høringer, den første fra den 9.
oktober 2009 til den 8. januar 2010 og den anden fra den 9. februar til den 13.
maj 2011. I begge høringer blev alle "Generelle
principper og minimumsstandarder ved Kommissionens høring af interesserede
parter" opfyldt. Kommissionen har
offentliggjort svarene sammen med resumé heraf. Endvidere har Kommissionen siden 2009 holdt
flere møder med interessenter for at få deres vurdering af, hvordan direktivet
om kliniske forsøg fungerer, og diskutere virkningen af de forskellige politikmuligheder.
Der blev den 31. marts 2011 afholdt en stor workshop for interessenter for at
klarlægge forskellige punkter, som blev fremsat i debatoplægget til offentlig
høring. Kommissionen foretog en konsekvensanalyse i
overensstemmelse med sine retningslinjer for konsekvensanalyser og
offentliggjorde resultaterne i en konsekvensanalyserapport. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET 3.1. Anvendelsesområde (kapitel 1 og
2 i forordningsforslaget) Anvendelsesområdet for forordningsforslaget er
grundlæggende det samme som for direktiv 2001/20/EF. Anvendelsesområdet er
begrænset til klinisk forskning om lægemidler, men er meget bredt, idet det kun
udelukker kliniske undersøgelser, der ikke indebærer en
"intervention" (f.eks. undersøgelser blandt læger uden yderligere
intervention eller "data mining"). Hvad angår
"ikke-interventionsundersøgelser", som er undersøgelser efter
tilladelse til markedsføring, som indledes, gennemføres eller finansieres af
indehaveren af markedsføringstilladelsen enten frivilligt eller som følge af en
forpligtelse, som den kompetente myndighed for markedsføringstilladelser har
pålagt, er reglerne fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF
af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske
lægemidler[4]. 3.2 Godkendelsesprocedure og
godkendelsesdossier (indgivelse, vurdering, beslutning; kapitel 2, 3, 14 og 15
i forordningsforslaget) Med forslaget indføres der en ny
godkendelsesprocedure for kliniske forsøg, der bygger på følgende: Et harmoniseret godkendelsesdossier, der delvist kodificerer de
eksisterende retningslinjer fra Kommissionen, der findes i EudraLex, bind 10. En "enkelt portal" for indgivelse af ansøgninger om
gennemførelse af kliniske forsøg, der er forbundet med en EU-database. Denne
portal forvaltes af Europa-Kommissionen og er gratis for sponsorer. En fleksibel og hurtig vurderingsprocedure, uden at der skabes
nyt, centralt bureaukrati. Denne vurdering er overvejende underlagt
medlemsstaternes kontrol. Alle medlemsstater, hvor sponsor agter at gennemføre
det kliniske forsøg, er involveret i vurderingen. En klar mekanisme til udpegelse af en "rapporterende
medlemsstat". Klare frister med begrebet stiltiende godkendelse for at sikre
overholdelse. Et forum for koordinering og rådgivning, som skal behandle de
spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med godkendelsesproceduren. Dette
forum ledes af Kommissionen, som også varetager formandskabet. En klar sondring mellem aspekter, hvor medlemsstaterne
samarbejder om vurderingen, og aspekter af egentlig etisk eller national/lokal
art, hvor vurderingen foretages individuelt af hver enkelt medlemsstat. En medlemsstats mulighed for i visse veldefinerede tilfælde at
være uenig i konklusionerne i en vurdering af en ansøgning om at gennemføre et
klinisk forsøg ("kvalificeret opt-out"). Det er op til hver enkelt medlemsstat at fastsætte den
organisatoriske opbygning og de interne kompetencer med henblik på vurdering af
godkendelser af kliniske forsøg, forudsat at de internationale retningslinjer
for assessorer er fulgt. En hurtig procedure for "udvidelse" af et klinisk
forsøg til yderligere medlemsstater. Hvis et klinisk forsøg ændres, efter at det er blevet godkendt,
kræves denne ændring kun godkendt, hvis - og kun hvis - ændringen har væsentlig
betydning for forsøgspersonernes sikkerhed og rettigheder eller for, hvor
pålidelige og robuste de data, som genereres i det kliniske forsøg, er. Et centralt element i reglerne for godkendelse af
et klinisk forsøg er den klare sondring mellem de aspekter, som medlemsstaterne
skal samarbejde om ved vurderingen af ansøgningen om godkendelse af et klinisk
forsøg (artikel 6 i forordningsforslaget), og de aspekter, som medlemsstaterne
foretager deres individuelle vurdering af (artikel 7 i forordningsforslaget).
Sidstnævnte omfatter aspekter, som er af egentlig national (f.eks. ansvar),
etisk (f.eks. informeret samtykke) eller lokal (f.eks. det kliniske
forsøgssted) art. Denne sondring berører dog ikke det organ, som i
en medlemsstat, foretager vurderingen. Forslaget griber ikke ind i
medlemsstaternes interne organisation af de organer, der medvirker ved
godkendelsen (eller ikke-godkendelsen) af et klinisk forsøg. Det er op til
medlemsstaterne at definere de organisatoriske rammer, der er nødvendige for at
overholde godkendelsesproceduren i denne forordning. I modsætning til direktiv 2001/20/EF fastsættes
det derfor ikke i forordningsforslaget, hvilket eller hvilke organer i en
medlemsstat der godkender (eller ikke godkender) et klinisk forsøg. Forordningsforslaget
regulerer eller harmoniserer derfor ikke, hvordan de etiske komitéer præcist
fungerer, eller stiller krav om systematisk samarbejde på det operationelle
plan mellem de etiske komitéer i EU eller begrænser de etiske komitéers
vurdering til rent etiske spørgsmål (videnskab og etik kan ikke adskilles). Forslaget lader det snarere være op til
medlemsstaterne internt at tilrettelægge fordelingen af opgaver på forskellige
organer. Det vigtigste er faktisk, at medlemsstaterne sikrer en uafhængig vurdering
af høj kvalitet inden for de frister, som er fastsat i lovgivningen. Det er
endvidere yderst vigtigt at sikre klarhed over, hvilke spørgsmål der behandles
i et samarbejde mellem medlemsstaterne, og hvilke spørgsmål der skal behandles
individuelt af hver medlemsstat, fordi de er af egentlig national, lokal eller
etisk karakter. Ved at følge denne tilgang fastholder
forordningsforslaget, at enhver ansøgning om kliniske forsøg i fællesskab skal
vurderes af et rimeligt antal personer, som er uafhængige, og som kollektivt
har de nødvendige kvalifikationer og erfaringer på alle relevante områder, også
lægfolks synspunkter skal være repræsenteret. Forslaget er dermed i
overensstemmelse med internationale retningslinjer og sikrer en grundig og
uafhængig vurdering af høj kvalitet af en ansøgning om et klinisk forsøg i hele
EU uden at trænge ind på medlemsstaternes kompetence til at tilrettelægge deres
egen beslutningstagning om en ansøgning om godkendelse af et klinisk forsøg. 3.3. Berøringsflade med "videnskabelig
rådgivning" Uafhængigt af forordningen om kliniske forsøg kan
reguleringsmyndigheder være inddraget i et forsøgs indledende fase i
forbindelse med protokolbistand[5],
den pædiatriske undersøgelsesplan[6],
videnskabelig rådgivning[7]
og sikkerhedsundersøgelser/virkningsundersøgelser efter tilladelse til
markedsføring[8] (i det følgende benævnt "videnskabelig
rådgivning"). Forordningsforslaget blander af to grunde ikke
aspektet vedrørende videnskabelig rådgivning sammen med aspektet vedrørende
godkendelse af kliniske forsøg. Reguleringsmyndighedernes medvirken inden for rammerne af
videnskabelig rådgivning er begrebsmæssigt noget helt andet end godkendelsen af
et klinisk forsøg. Mens det gennem videnskabelig rådgivning fastslås, hvilke
kliniske data der er ønskelige, for at der senere kan udstedes eller
opretholdes en markedsføringstilladelse, fastslås det ved godkendelsen af et
klinisk forsøg, om et klinisk forsøg er acceptabelt i forhold til
patienters rettigheder og sikkerhed og dataenes pålidelighed og robusthed. Det
er absolut tænkeligt (og tidligere set), at disse to tilgange fører til
modstridende resultater: Selv om det af hensyn til en fremtidig succesfuld
markedsføringstilladelse kan være ønskeligt at indhente visse kliniske data på
basis af forsøg på mennesker, er disse forsøg måske ikke acceptable af hensyn
til beskyttelsen af forsøgspersoner. Lovgivningen om kliniske forsøg i EU behandler kliniske forsøg
rent abstrakt, dvs. uafhængigt af om resultaterne skal anvendes i en fremtidig
ansøgning om markedsføringstilladelse eller til andre formål (f.eks. forbedring
af behandlingsstrategier, sammenligning af behandlinger med forskellige
lægemidler osv.) Når denne forskel diskuteres, sker det som regel efter
modellen "kommercielle" kontra "akademiske" kliniske
forsøg. Sidstnævnte udgør ca. 40 % af de kliniske forsøg, der ansøges om i EU.
Derfor ville idéen om at "blande" videnskabelig rådgivning og
godkendelsen af kliniske forsøg kun fungere i en tredjedel af alle kliniske
forsøg. Det er imidlertid især de "akademiske" kliniske forsøg, som
forslaget ønsker at fremme. 3.4. Beskyttelse af forsøgspersoner
og informeret samtykke (kapitel 5 i forordningsforslaget) I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, litra a)
i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder må der ikke
foretages nogen indgreb i forbindelse med lægevidenskab og biologi uden frit og
informeret samtykke fra den berørte person. EU-lovgivningen skal overholde
dette princip. Reglerne om beskyttelse af forsøgspersoner og frit og informeret
samtykke blev indgående drøftet i den lovgivningsmæssige proces, der førte frem
til direktiv 2001/20/EF. Forordningsforslaget ændrer ikke – med undtagelse af
spørgsmålet om kliniske forsøg i akutte situationer (se næste afsnit) – ved
substansen i disse regler. Ved udarbejdelsen er der dog af klarhedshensyn
blevet flyttet om på nogle bestemmelser, som om muligt er blevet forkortet.
F.eks. er bestemmelserne om godkendelsesproceduren flyttet til kapitel 2 og 3 i
forordningsforslaget, og bestemmelserne om erstatning er flyttet til kapitel 12
i forordningsforslaget. Hvad angår kliniske forsøg i akutte situationer
har direktiv 2001/20/EF hidtil ikke taget højde for de særlige situationer,
hvor det på grund af situationens hastende karakter ikke er muligt at indhente frit
og informeret samtykke fra forsøgspersonen eller dennes juridiske repræsentant
("kliniske forsøg i akutte situationer"). Derfor er der blevet
tilføjet særlige bestemmelser om kliniske forsøg i akutte situationer i
overensstemmelse med eksisterende internationale retningslinjer om dette
spørgsmål. Hvad angår beskyttelsen af personoplysninger
finder bestemmelserne i direktiv 95/46/EF[9]
og forordning (EF) nr. 45/2001[10]
anvendelse. Personoplysninger om registrerede forsøgspersoner,
der deltager i et forsøg, vil ikke blive samlet i EU-databasen. Det er vigtigt, at investigatorers
personoplysninger, som kan samles i EU-databasen, opbevares i overensstemmelse
med den undtagelse, der er fastsat i artikel 17, stk. 3, litra b), i forslaget
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse). Hvis der påvises
tilfælde af fejl i et klinisk forsøg, er det f.eks. vigtigt at spore alle
kliniske forsøg, som de samme investigatorer har været involveret i, selv flere
år efter, at disse kliniske forsøg er afsluttet. 3.5. Sikkerhedsindberetning (kapitel
7 i forordningsforslaget) Reglerne om sikkerhedsindberetning følger principperne
i de gældende internationale vejledninger. Sammenlignet med direktiv 2001/20/EF
er reglerne blevet strømlinet, forenklet og moderniseret: • Mulighed for, at investigator kan undlade
at indberette hændelser til sponsor, hvis dette er fastsat i forsøgsprotokollen. • Sponsors direkte indberetning af
formodede alvorlige uventede bivirkninger til den europæiske database
Eudravigilance. • Sponsors forenklede fremlæggelse af den
årlige sikkerhedsrapport. Desuden fremlægges den årlige sikkerhedsrapport ikke
for godkendte forsøgslægemidler, der anvendes til den godkendte indikation. De
almindelige bestemmelser om lægemiddelovervågning finder anvendelse på disse
lægemidler. Nærmere oplysninger om bestemmelserne om
sikkerhedsindberetning, som delvist kodificerer de eksisterende retningslinjer
fra Kommissionen[11],
findes i et bilag til forordningsforslaget. Dette vil ved hjælp af delegerede
retsakter lette opdateringen af de eksisterende bestemmelser på baggrund af de
tekniske fremskridt eller tilpasningen af lovgivningen på internationalt plan. Hvad angår den europæiske Eudravigilance-database,
så indgår denne database allerede i systemet for lægemiddelovervågning i
overensstemmelse med direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004, og
den drives og forvaltes af Det Europæiske Lægemiddelagentur. Direktiv
2001/20/EF henviste allerede til denne database og til agenturets rolle i
forvaltningen af den. Forordningsforslaget indfører ingen ændringer i den
henseende. 3.6. Forsøgets gennemførelse
(kapitel 8 i forordningsforslaget) Direktiv 2001/20/EF indeholder relativt få
bestemmelser om den faktiske gennemførelse af forsøg. Disse bestemmelser findes
dels i Kommissionens direktiv 2005/28/EF af 8. april 2005 om principper og
detaljerede retningslinjer for god klinisk praksis i forbindelse med
testpræparater til human brug og om krav i forbindelse med tilladelse til
fremstilling eller import af sådanne præparater[12] og dels i Kommissionens
retningslinjer. Disse bestemmelser samles i forordningsforslaget. 3.7. Forsøgslægemidler og
hjælpelægemidler, fremstilling og mærkning (kapitel 9 og 10 i
forordningsforslaget) Lægemidler, som er bestemt til forsknings- eller
udviklingsforsøg, er ikke omfattet af direktiv 2001/83/EF, dette gælder også
bestemmelserne om fremstilling, import og mærkning. Disse bestemmelser findes i
direktiv 2001/20/EF, direktiv 2005/28/EF og i Kommissionens retningslinjer. Disse bestemmelser samles i forordningsforslaget.
De nye bestemmelser bygger fortsat på begrebet "forsøgslægemiddel".
De foreslåede nye regler afspejler imidlertid tydeligere, at forsøgslægemidler
kan være godkendte, dvs. at de allerede er markedsført i overensstemmelse med
direktiv 2001/83/EF. Desuden viser erfaringerne med anvendelsen af
direktiv 2001/20/EF, at der er behov for klarhed med hensyn til lægemidler, der
anvendes i forbindelse med et klinisk forsøg, og som ikke er forsøgslægemidler.
Disse "hjælpelægemidler" (som i Kommissionens retningslinjer hidtil
er blevet benævnt "ikke-testpræparater") underlægges passende bestemmelser
om fremstilling og mærkning. 3.8. Sponsorer, medsponsorering, EU-kontaktperson
(kapitel 11 i forordningsforslaget) Ethvert klinisk forsøg skal have en
"sponsor", dvs. en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for
at igangsætte eller lede det kliniske forsøg. Dette "ansvar" må ikke forveksles med
"erstatningsansvar" for skader, der påføres patienten. Bestemmelserne
om erstatningsansvar afhænger af de gældende nationale love om
erstatningsansvar og er uafhængige af sponsors ansvar. Med hensyn til "ansvar" er det klart at
foretrække, at der kun er én sponsor pr. klinisk forsøg. Med en "fælles
sponsor" kan det bedst sikres, at alle oplysninger vedrørende hele det
kliniske forsøg bliver forelagt for de organer, der overvåger det kliniske
forsøg, og at alle nødvendige foranstaltninger bliver truffet. Kliniske forsøg bliver dog i stigende omfang
igangsat af løse netværk af videnskabsmænd eller videnskabelige institutioner i
én medlemsstat eller i flere medlemsstater. I nogle tilfælde har disse netværk
af praktiske eller juridiske grunde problemer med at fastslå, hvem af deltagerne
der skal fungere som "fællesponsor". Disse netværk kan også have
praktiske eller juridiske problemer med i fællesskab at danne én juridisk
enhed, som skal fungere som "fælles sponsor". For at løse dette problem, uden at det går ud over
det effektive tilsyn med et klinisk forsøg, indfører forordningsforslaget
begrebet "medsponsorering". I starten er alle medsponsorer ansvarlige
for hele det kliniske forsøg. Forordningsforslaget giver dog medsponsorerne
mulighed for at "dele" ansvaret for de kliniske forsøg mellem sig.
Selv om medsponsorer deler ansvaret mellem sig, er alle medsponsorer dog stadig
ansvarlige for at udpege en sponsor, som kan træffe de foranstaltninger, som en
medlemsstat kræver, og som kan give oplysninger om det kliniske forsøg i sin
helhed. Sponsors forpligtelser er uafhængige af, hvor
sponsor er etableret - om det er i EU eller i et tredjeland. Hvis sponsor er
etableret i et tredjeland, skal der for at sikre en effektiv overvågning af
forsøget imidlertid udpeges en EU-kontaktperson. Kommunikationen med denne
kontaktperson betragtes som kommunikation med sponsor. 3.9. Skadeserstatning (kapitel 12 i
forordningsforslaget) Ved direktiv 2001/20/EF blev der indført en
"obligatorisk forsikrings/erstatningsordning". Denne obligatoriske
forsikrings/erstatningsordning har betydet en væsentlig forøgelse af
omkostningerne og de administrative byrder ved at gennemføre kliniske forsøg,
men der er ikke nogen dokumentation for, at antallet af skader eller erstatningsbeløbet
er steget med direktivets ikrafttrædelse. Forordningsforslaget anerkender, at kliniske
forsøg ikke i alle tilfælde indebærer en yderligere risiko for forsøgspersoner
sammenholdt med behandling i normal klinisk praksis. Det er derfor ikke
nødvendigt med en særlig erstatning for skader (via en forsikring eller en
erstatningsordning) for kliniske forsøg, der ikke indebærer en yderligere
risiko, eller hvis denne yderligere risiko er ubetydelig. I disse tilfælde
giver lægens eller institutionens forsikring eller produktansvarsforsikringen
tilstrækkelig dækning. I de tilfælde, hvor et klinisk forsøg rent faktisk
udgør en yderligere risiko, skal sponsor ifølge forordningsforslaget sikre, at
der ydes erstatning – hvad enten det sker gennem en forsikring eller gennem en
erstatningsordning. Med hensyn til sidstnævnte forpligtes medlemsstaterne
ifølge forordningsforslaget til at indføre en national erstatningsordning uden
fortjeneste for øje. Dette skal navnlig hjælpe "ikke-kommercielle"
sponsorer med at opnå dækning for mulige erstatninger. Disse ikke-kommercielle
sponsorer har siden indførelsen af den "obligatoriske
forsikrings/erstatningsordning" ved direktiv 2001/20/EF haft store
problemer med at opnå dækning for erstatning. 3.10. Inspektioner (kapitel 13 i
forordningsforslaget) Bestemmelserne om inspektioner er i det store og
hele baseret på direktiv 2001/20/EF. Med hensyn til inspektionskapacitet udgør
dette forslag til forordning retsgrundlaget for Kommissionens personales gennemførelse
af kontrol i medlemsstaterne og i tredjelande på grundlag af den gældende
EU-ret på området for humanmedicinske lægemidler og kliniske forsøg. 3.11. Ophævelse og ikrafttrædelse
(kapitel 19 i forordningsforslaget) Forordningsforslaget omhandler aspekter reguleret
i direktiv 2001/20/EF. Dette direktiv ophæves derfor. For at muliggøre en gnidningsløs overgang fra
bestemmelserne i (det gennemførte) direktiv 2001/20/EF til nærværende
forordning bør begge sæt regler gælde parallelt i tre år efter datoen for
anvendelsen af denne forordning. Dette vil lette overgangen, navnlig med hensyn
til aspekter af godkendelsesproceduren. 3.12 Forenkling af væsentlige bestemmelser
om kliniske forsøg med godkendte lægemidler og kliniske lav-interventionsforsøg Reguleringen af kliniske forsøg behandler to
adskilte risici: risikoen for forsøgspersoners sikkerhed og risikoen for
dataenes pålidelighed. Førstnævnte kan variere meget afhængigt af en række
faktorer, herunder navnlig: omfanget af viden om og tidligere erfaring med
forsøgslægemidlet (navnlig om forsøgslægemidlet er godkendt i EU) og typen af intervention (som kan variere fra en simpel blodprøve
til en avanceret biopsi). Direktiv 2001/20/EF er blevet stærkt kritiseret
for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til, at der er disse forskelle med
hensyn til risici. I stedet finder de forpligtelser og restriktioner, der er
fastsat i direktiv 2001/20/EF, i vid udstrækning anvendelse uanset risikoen for
forsøgspersonernes sikkerhed. Dette aspekt er drøftet indgående i
konsekvensanalysen. På grundlag af denne er der i hele forordningsforslaget
taget nøje hensyn til aspekter vedrørende risiko/proportionalitet. 3.13. Form af en forordning Den foreslåede retsakt har form af en forordning
og afløser direktiv 2001/20/EF. Med en retsakt i form af en forordning sikres en
sammenhængende procedure for indgivelse af ansøgninger om godkendelse af
kliniske forsøg og væsentlige ændringer heraf. Erfaringen viser, hvilke vanskeligheder der opstår,
hvis medlemsstaterne i deres samarbejde baserer deres arbejde på
"lignende, men forskellige" gennemførelsesbestemmelser. Kun en
forordning sikrer, at medlemsstaterne baserer deres vurdering af en ansøgning
om godkendelse af et klinisk forsøg på en identisk tekst, snarere end på
forskellige nationale gennemførelsesforanstaltninger. Ovennævnte gælder ikke kun for hele
godkendelsesproceduren, men også for alle andre spørgsmål, der behandles i
denne forordning, f.eks. sikkerhedsindberetning under kliniske forsøg og krav
om mærkning af lægemidler, der bruges i forbindelse med et klinisk forsøg. Desuden har erfaringen vist, at medlemsstaterne
har benyttet sig af gennemførelsesprocessen til at indføre yderligere
proceduremæssige krav. Endelig vil en retsakt i form af en forordning
føre til en betydelig forenkling. En erstatning af
gennemførelsesforanstaltninger på nationalt plan giver de relevante aktører
mulighed for at planlægge og gennemføre det kliniske forsøg, herunder
multinationale kliniske forsøg, på grundlag af et enkelt regelsæt snarere end
på grundlag af et "kludetæppe" af 27 nationale regelsæt i de
medlemsstater, som har gennemført lovgivningen. Trods den valgte form af en forordning er der
imidlertid fortsat områder, hvor de lovgivningsmæssige rammer på EU-plan vil
blive suppleret med national lovgivning: Eksempler er reglerne om, hvem der er
forsøgspersonens "juridiske repræsentant", samt de væsentlige
bestemmelser om erstatningsansvar i tilfælde af skader. 3.14. Kompetencer, dobbelt
retsgrundlag og nærhedsprincippet Forordningsforslaget er ligesom direktiv
2001/20/EF baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF). Desuden er forordningsforslaget baseret på artikel 168,
stk. 4, litra c), i TEUF. Forordningsforslaget er baseret på artikel 114 i
TEUF, da det har til formål at harmonisere de lovgivningsmæssige rammer for
kliniske forsøg. Desuden har den forordningsforslaget til formål at bidrage til
harmonisering af bestemmelserne om markedsførte lægemidler, herunder deres
tilladelse til markedsføring. Endelig tager forordningsforslaget sigte på at
harmonisere bestemmelserne om lægemidler, der anvendes i forbindelse med et
klinisk forsøg, og åbner dermed mulighed for deres frie bevægelighed inden for
EU. Vedrørende harmonisering af bestemmelserne om
kliniske forsøg: Næsten alle større kliniske forsøg gennemføres i mere end
én medlemsstat. Desuden kan de resultater, der genereres i et klinisk forsøg,
anvendes som grundlag for andre kliniske forsøg. Det er i denne henseende
afgørende at sikre, at bestemmelserne om patienters rettigheder og sikkerhed og
dataenes pålidelighed og robusthed harmoniseres, så de kan blive anerkendt
overalt i EU. Vedrørende harmonisering af bestemmelserne om lægemidler
generelt: Harmoniserede bestemmelser om kliniske forsøg åbner mulighed for at
henvise til resultaterne af kliniske forsøg i ansøgninger om tilladelse til at
markedsføre et lægemiddel i EU, herunder efterfølgende ændringer og udvidelser
af markedsføringstilladelser. Vedrørende harmonisering af bestemmelserne om lægemidler,
der anvendes i forbindelse med et klinisk forsøg: Det skal erindres, at
lægemidler bestemt til forsknings- eller udviklingsforsøg er udelukket fra
fællesskabskodeksen for humanmedicinske lægemidler. Sådanne lægemidler kan
imidlertid være fremstillet i en anden medlemsstat end den, hvor det kliniske
forsøg gennemføres. Disse lægemidler er derfor ikke er omfattet af den afledte
EU-ret, der sikrer deres frie bevægelighed, samtidig med at der opretholdes et
højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed. Desuden er forordningsforslaget baseret på artikel
168, stk. 4, litra c), i TEUF, da den tager sigte på at fastsætte høje
standarder for kvaliteten og sikkerheden af lægemidler. I henhold til artikel
168, stk. 4, og artikel 4, stk. 2, litra k), i TEUF er denne EU-kompetence –
jf. også artikel 114 TEUF – en delt kompetence, som udøves med vedtagelsen af forordningsforslaget. Forordningsforslaget tager sigte på at fastsætte
høje standarder for lægemidlers kvalitet og sikkerhed på to områder: Forordningen sikrer, at data genereret i kliniske forsøg er
pålidelige og robuste, og det sikres således, at behandlinger og lægemidler,
som forventes at være "sikrere" for patienten, bygger på pålidelige
og robuste kliniske data. Kun hvis de data, som ligger til grund for beslutningstagningen,
er pålidelige og robuste, kan reguleringsmyndigheder, videnskabsfolk,
industrien og offentligheden træffe de rigtige beslutninger, der sikrer en høj
standard for lægemidlers kvalitet og sikkerhed. De bestemmelser, der skal sikre
dette, vedrører navnlig godkendelsesproceduren, bestemmelserne om gennemførelse
af et klinisk forsøg, herunder bestemmelserne om medlemsstaternes overvågning
og tilsyn. Forordningen sigter mod at opstille høje standarder for at
sikre kvaliteten og sikkerheden af de lægemidler, som forsøgspersoner behandles
med i et klinisk forsøg (samtidig med at det anerkendes, at denne sikring kun
er mulig inden for de begrænsninger, som manglende viden sætter, hvilket
karakteriserer et klinisk forsøg). Dette sikres, bl.a. gennem den
godkendelsesprocedure, der er fastsat i forordningsforslaget, samt
bestemmelserne om fremstilling af lægemidler, der bruges i forbindelse med et
klinisk forsøg, sikkerhedsindberetning og inspektioner. Artikel 168, stk. 4, litra c), i TEUF kan ikke
anvendes som eneste retsgrundlag, men skal suppleres med retsgrundlaget i
artikel 114 i TEUF af følgende grunde: Som anført ovenfor tager forordningsforslaget også sigte på det
indre markeds oprettelse og funktion og på fastsættelse af høje standarder for
lægemidlers kvalitet og sikkerhed. Forordningsforslaget tilstræber fastsættelse af høje standarder
hvad angår humanmedicinske lægemidlers kvalitet og sikkerhed, men også hvad
angår deres effekt. Forordningen sikrer, lige som med
sikkerhedsaspektet, at forsøgspersoner, der deltager i et klinisk forsøg, kan
få virkningsfuld medicin/behandling. Den har også til formål at sikre, at de
data, der genereres i et klinisk forsøg, er pålidelige og robuste, ikke kun
hvad angår kvalitets- og sikkerhedsaspekter, men også hvad angår aspekter af
lægemidlets effekt. Dette aspekt er imidlertid ikke behandlet eksplicit
i artikel 168, stk. 4, litra c), i TEUF. Dette aspekt af folkesundheden er
snarere behandlet via artikel 114, stk. 3, i TEUF (højt niveau for
sundhedsbeskyttelse). Sådanne situationer blev håndteret
utilfredsstillende, indtil direktiv 2001/20/EF trådte i kraft. Love og
administrative bestemmelser var forskellige fra den ene medlemsstat til den
anden. Disse forskelle tvang indehavere af markedsføringstilladelser til at
tilpasse deres ansøgninger om tilladelse til at markedsføre deres lægemidler.
De hæmmede også distributionen af disse produkter. Dette havde en direkte
indflydelse på gennemførelsen af det indre marked og den måde, det fungerede
på. EU-lovgivningen om kliniske forsøg forsøger at rette
op på dette. Den fastlægger på EU-plan, hvilke procedureregler der skal overholdes
i forbindelse med godkendelse og gennemførelse af kliniske forsøg,
sikkerhedsindberetning samt fremstilling og mærkning af lægemidler, der
anvendes i kliniske forsøg. Ved fastsættelsen af bestemmelser vedrørende
kliniske forsøg udøver Unionen sin delte kompetence i overensstemmelse med
artikel 4, stk. 2, i TEUF. Eventuelle ændringer af disse bestemmelser fra
medlemsstaternes side ville være i modstrid med traktatens krav, idet kun
Unionen kan ændre dem. Det skal dog også tilføjes, at når det gælder
fastsættelse af bestemmelser vedrørende kliniske forsøg, sætter traktaten
grænser for harmoniseringen af de etiske aspekter i forbindelse med kliniske
forsøgs godkendelse og regulering. Etiske aspekter vedrører især behovet for at
indhente "informeret samtykke" fra forsøgspersonen eller den juridiske
repræsentant. Uanset den risiko, som et klinisk forsøg kan udgøre for en
patient, gør selve det forhold, at behandlingen er en del af et forsøg, det
nødvendigt — ud fra et etisk synspunkt - at indhente forsøgspersonens
informerede samtykke. Derfor er vurderingen af forhold vedrørende
"informeret samtykke" ikke en del af samarbejdet mellem
medlemsstaterne, men vurderes af de enkelte medlemsstater hver for sig. Der er også flere aspekter af egentlig national karakter,
navnlig: Regler for fastlæggelse af, hvem der er "juridisk
repræsentant" for en forsøgsperson, der ikke kan give informeret samtykke
(f.eks. fordi forsøgspersonen er et barn). Disse regler varierer meget i EU,
afhængigt af national tradition og praksis. Regler om omfanget af og forudsætningerne for ansvar i tilfælde
af skader, som en forsøgsperson lider. Disse regler er dybt rodfæstede i
nationale civilretlige bestemmelser om lægeansvar. Dette gælder ikke alene
graden af forsømmelighed (f.eks. ansvar uden skyld eller objektivt ansvar), men
også reglerne om bevisbyrde og om beregning af skadens omfang. Selv om reguleringen af kliniske forsøg og navnlig
ændringen af direktiv 2001/20/EF er forenelige med nærhedsprincippet, skal der
tages hensyn til de ved traktaterne fastsatte begrænsninger. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Dette forslag har følgende virkninger for
budgettet: Udgifter til databaser (engangsudgifter og vedligeholdelse). Kommissionens personale, der skal forvalte forordningens
virkemåde. Udgifter til medlemsstaternes møder til sikring af, at
godkendelsesproceduren, der er fastsat i denne forordning, fungerer korrekt. Kommissionens personale og andre udgifter til gennemførelse af
EU-kontrol og -inspektioner. Nærmere oplysninger om udgifterne er anført i
finansieringsoversigten. En indgående drøftelse om udgifterne findes i
konsekvensanalysen. Udgifterne vil blive dækket af Sundhed for
Vækst-programmets finansieringsramme. 2012/0192 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om kliniske forsøg med humanmedicinske
lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og artikel 168, stk. 4,
litra c), under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen[13], efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[14], under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[15], efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse[16], efter den almindelige lovgivningsprocedure[17], og ud fra følgende betragtninger: (1) I et klinisk forsøg bør
forsøgspersoners sikkerhed og rettigheder beskyttes, og de genererede data bør
være pålidelige og robuste. (2) For at give mulighed for
uafhængig kontrol med, om disse principper overholdes, bør et klinisk forsøg
være betinget af en forhåndsgodkendelse. (3) Den nuværende definition af
et klinisk forsøg, som findes i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/20/EF af 4. april 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love
og administrative bestemmelser om anvendelse af god klinisk praksis ved
gennemførelse af kliniske forsøg med lægemidler til human brug[18], bør præciseres. Med henblik
herpå bør begrebet klinisk forsøg defineres mere præcist ved at indføre det
bredere begreb "klinisk undersøgelse", som det kliniske forsøg er en
kategori af. Denne kategori bør fastlægges på grundlag af specifikke kriterier.
Denne fremgangsmåde tager behørigt hensyn til internationale retningslinjer og
er i overensstemmelse med EU's lovgivning om lægemidler, som bygger på
opdelingen mellem "klinisk forsøg" og
"ikke-interventionsundersøgelse". (4) Direktiv 2001/20/EF havde til
formål at forenkle og harmonisere de administrative bestemmelser vedrørende
kliniske forsøg i Den Europæiske Union. Erfaringen viser dog, at en
harmoniseret tilgang til regulering af kliniske forsøg kun er blevet delvist
gennemført. Dette gør det særligt vanskeligt at gennemføre et klinisk forsøg i
flere medlemsstater. Den videnskabelige udvikling viser imidlertid, at
fremtidige kliniske forsøg i højere grad vil være målrettet særlige
patientpopulationer, såsom undergrupper, der identificeres gennem
genominformation. For at kunne medtage et tilstrækkeligt antal patienter i
sådanne forsøg kan det være nødvendigt at inddrage mange eller alle
medlemsstater. De nye procedurer for godkendelse af kliniske forsøg bør
tilskynde til, at så mange medlemsstater som muligt inddrages. For at forenkle
ansøgningsprocedurerne bør de mange fremlæggelser af stort set identiske
oplysninger undgås og erstattes af indgivelse af ét ansøgningsdossier via en
fælles portal for indgivelse af ansøgninger til alle de berørte medlemsstater. (5) Erfaringerne med direktiv
2001/20/EF har ligeledes vist, at målsætningen om forenkling og harmonisering
af de administrative bestemmelser vedrørende kliniske forsøg i EU ikke kan
opnås i den retlige form af et direktiv, men kun kan nås med den retlige form
af en forordning. Kun en forordning sikrer, at medlemsstaterne baserer deres
vurdering af en ansøgning om godkendelse af et klinisk forsøg på identiske
kriterier, snarere end på forskellige nationale gennemførelsesforanstaltninger.
Dette gælder ikke kun for hele godkendelsesproceduren, men også for alle andre forhold,
der behandles i denne forordning, f.eks. sikkerhedsindberetning under kliniske
forsøg og kravene om mærkning af lægemidler, der bruges i forbindelse med et
klinisk forsøg. (6) De berørte medlemsstater bør
samarbejde ved vurderingen af en anmodning om godkendelse af et klinisk forsøg.
Dette samarbejde bør ikke omfatte aspekter af egentlig national karakter eller
etiske aspekter af et klinisk forsøg, såsom informeret samtykke. (7) Proceduren bør være fleksibel
og effektiv for at undgå administrative forsinkelser for påbegyndelse af et
klinisk forsøg. (8) Fristerne for vurdering af et
ansøgningsdossier for kliniske forsøg skal være tilstrækkelig lange til, at man
kan vurdere dokumentationen, samtidig med at det sikres, at der er hurtig
adgang til nye, innovative behandlinger, og at EU forbliver et attraktivt sted
for gennemførelse af kliniske forsøg. På denne baggrund indførte direktiv
2001/20/EF begrebet stiltiende godkendelse. Dette begreb bør opretholdes for at
sikre, at tidsfristerne overholdes. I tilfælde af en krise på
folkesundhedsområdet bør medlemsstaterne have mulighed for hurtigt at vurdere
og godkende en ansøgning om et klinisk forsøg. Der bør derfor ikke fastsættes
nogen minimumsfrister for godkendelse. (9) Risikoen for forsøgspersoners
sikkerhed i et klinisk forsøg stammer hovedsagelig fra to kilder:
forsøgslægemidlet og interventionen. Mange kliniske forsøg indebærer imidlertid
kun en minimal risiko for forsøgspersoners sikkerhed i forhold til normal
klinisk praksis. Dette er især tilfældet, når forsøgslægemidlet er omfattet af
en markedsføringstilladelse (dvs. kvalitet, sikkerhed og effekt er allerede
blevet vurderet under proceduren for markedsføringstilladelse), og hvor
interventionen kun medfører en meget begrænset ekstra risiko i forhold til
normal klinisk praksis. Disse "kliniske lav-interventionsforsøg" har
ofte afgørende betydning for vurderingen af standardbehandlinger og -diagnoser
og optimerer dermed anvendelsen af lægemidler og bidrager således til et højt
folkesundhedsniveau. De bør være underlagt mindre strenge regler, såsom kortere
godkendelsesfrister. (10) Vurderingen af ansøgningen om
et klinisk forsøg bør navnlig tage hensyn til den forventede gevinst i
terapeutisk henseende og for folkesundheden ("relevans") og risikoen
og ulemper for forsøgspersonen. Med hensyn til relevansen bør talrige aspekter
tages i betragtning, herunder om det kliniske forsøg er blevet anbefalet eller
pålagt af de reguleringsmyndigheder, der er ansvarlige for at vurdere og
godkende markedsføringen af lægemidler. (11) Godkendelsesproceduren bør
give mulighed for at suspendere vurderingen for at give sponsor mulighed for at
tage stilling til de spørgsmål eller bemærkninger, der fremsættes i løbet af
vurderingen af ansøgningsdossieret. Den maksimale varighed af suspensionen bør
afspejle, om det kliniske forsøg er et klinisk lav-interventionsforsøg eller
ej. Det bør endvidere sikres, at der efter udløbet af suspensionsperioden altid
er tilstrækkelig tid til at vurdere de forelagte supplerende oplysninger. (12) Visse aspekter i en ansøgning
om et klinisk forsøg vedrører spørgsmål af egentlig national karakter eller
etiske aspekter af et klinisk forsøg. Disse spørgsmål bør ikke vurderes i
samarbejde mellem alle berørte medlemsstater. (13) Godkendelsen af et klinisk
forsøg bør vedrøre alle aspekter i forbindelse med beskyttelse af
forsøgspersoner og datas pålidelighed og robusthed. Tilladelsen til at
gennemføre et klinisk forsøg bør derfor være indeholdt i én enkelt
administrativ beslutning, der træffes af den berørte medlemsstat. (14) Det bør overlades til de
berørte medlemsstater at beslutte, hvilke(t) relevant(e) organ(er) der skal
inddrages i denne vurdering. Denne beslutning afhænger af den interne
organisation i hver medlemsstat. Medlemsstaterne bør ved udvælgelsen af de(t) relevant(e)
organ(er) sikrer lægfolks og patienters inddragelse. De bør også sikre, at den
nødvendige ekspertise er til rådighed. Under alle omstændigheder og i
overensstemmelse med internationale retningslinjer bør vurderingen foretages i
fællesskab af et rimeligt antal personer, der til sammen har den nødvendige
erfaring og de nødvendige kvalifikationer. De personer, som vurderer
ansøgningen, bør være uafhængige af sponsor, institutionen på forsøgsstedet og
de involverede investigatorer, og de bør ikke være under anden upassende
indflydelse. (15) Når sponsorer indgiver en
ansøgning om godkendelse af et klinisk forsøg, har de i praksis ikke altid fuld
vished om, i hvilke medlemsstater et klinisk forsøg i sidste ende vil blive
gennemført. Det bør være muligt for sponsorer at indgive en ansøgning
udelukkende på grundlag af de dokumenter, der i fællesskab er vurderet af de
medlemsstater, hvor det kliniske forsøg vil kunne gennemføres. (16) Sponsor bør kunne trække
ansøgningen om godkendelse af et klinisk forsøg tilbage. For at sikre, at
vurderingsproceduren fungerer pålideligt, bør en ansøgning om godkendelse af et
klinisk forsøg dog kun kunne trækkes tilbage for hele det kliniske forsøg. Det
bør være muligt for sponsor at indgive en ny ansøgning om godkendelse af et
klinisk forsøg, efter at en ansøgning er blevet trukket tilbage. (17) Med henblik på at nå
rekrutteringsmålene eller af andre grunde kan sponsorer i praksis have
interesse i at udvide det kliniske forsøg til yderligere en medlemsstat efter
den første godkendelse af det kliniske forsøg. Der bør indføres en
godkendelsesmekanisme, som giver mulighed for en sådan udvidelse, samtidig med
at man undgår en fornyet vurdering af ansøgningen i alle de berørte
medlemsstater, som var involveret i den første godkendelse af det kliniske
forsøg. (18) Kliniske forsøg er normalt
genstand for mange ændringer, efter at de er blevet godkendt. Disse ændringer
kan vedrøre gennemførelse, design, metodologi, forsøgslægemiddel eller
hjælpelægemiddel eller investigator eller forsøgssted. Hvis disse ændringer har
en væsentlig indflydelse på forsøgspersoners sikkerhed eller rettigheder eller
på pålideligheden og robustheden af de data, der er genereret i det kliniske
forsøg, bør de underkastes en godkendelsesprocedure svarende til den
oprindelige godkendelsesprocedure. (19) Indholdet af
ansøgningsdossieret vedrørende godkendelse af et klinisk forsøg bør
harmoniseres for at sikre, at alle medlemsstater har de samme oplysninger til
rådighed, og for at forenkle ansøgningsproceduren for kliniske forsøg. (20) For at øge gennemsigtigheden
på området for kliniske forsøg bør data om kliniske forsøg, der forelægges til
støtte for en ansøgning om et klinisk forsøg, kun være baseret på kliniske
forsøg, der er registreret i en offentligt tilgængelig database. (21) Det bør overlades til
medlemsstaterne at fastsætte sprogkravene til ansøgningsdossieret. For at
sikre, at vurderingen af ansøgningen om godkendelse af et klinisk forsøg
fungerer tilfredsstillende, bør medlemsstaterne overveje at acceptere et sprog,
som er almindeligt forståeligt på det medicinske område, som sprog for den
dokumentation, der ikke er rettet mod forsøgspersonen. (22) Den menneskelige værdighed og
retten til respekt for menneskets integritet er anerkendt i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder. Ifølge chartret skal det især
respekteres, at interventioner i forbindelse med biologi og lægevidenskab ikke
må gennemføres uden frit og informeret samtykke fra den berørte person.
Direktiv 2001/20/EF indeholdt et omfattende regelsæt for beskyttelse af
forsøgspersoner. Disse regler bør opretholdes. Reglerne vedrørende udpegning af
juridiske repræsentanter for forsøgspersoner uden handleevne og mindreårige er
forskellige i medlemsstaterne. Det bør derfor overlades til medlemsstaterne at
udpege en juridisk repræsentant for forsøgspersoner uden handleevne og
mindreårige. (23) Ved denne forordning bør de fastsættes
klare bestemmelser om informeret samtykke i akutte situationer. Det drejer sig
f.eks. om situationer, hvor en patient rammes af en pludselig livstruende
sygdom som følge af multiple traumer, slagtilfælde eller hjerteanfald, som
kræver øjeblik medicinsk intervention. I disse tilfælde kan det være relevant
at foretage en intervention inden for et igangværende klinisk forsøg, som
allerede er godkendt. Under visse omstændigheder, f.eks. hvis patienten er
bevidstløs og den juridiske repræsentant ikke er umiddelbart tilgængelig, er
det dog ikke muligt at opnå informeret samtykke inden interventionen. Forordningen
bør derfor fastsætte klare bestemmelser, hvorefter disse patienter kan deltage
i det kliniske forsøg under meget strenge betingelser. Endvidere bør det
pågældende kliniske forsøg direkte vedrøre den sygdomstilstand, som gør det
umuligt for patienten at give informeret samtykke. Tidligere fremførte
indvendinger fra patientens side skal respekteres, og der bør hurtigst muligt
indhentes informeret samtykke fra forsøgspersonen eller den juridiske
repræsentant. (24) I overensstemmelse med
internationale retningslinjer bør forsøgspersoner afgive frit og informeret skriftligt
samtykke, undtagen i ekstraordinære tilfælde. Det bør være baseret på
oplysninger, som er klare, relevante og forståelige for forsøgspersonen. (25) For at patienter kan vurdere
mulighederne for at deltage i et klinisk forsøg og for at give den berørte
medlemsstat mulighed for effektivt at føre tilsyn med et klinisk forsøg bør der
gives meddelelse om påbegyndelsen af det kliniske forsøg, afslutningen af
rekrutteringen til det kliniske forsøg og afslutningen af det kliniske forsøg.
I overensstemmelse med internationale standarder bør resultaterne af kliniske
forsøg indberettes til de kompetente myndigheder senest et år efter
afslutningen af det kliniske forsøg. (26) For at sponsor kan vurdere
alle potentielt relevante sikkerhedsoplysninger, bør investigator indberette
alle alvorlige hændelser til sponsor. (27) Sponsor bør vurdere de
oplysninger, som modtages fra investigatoren, og indberette alle
sikkerhedsoplysninger om alvorlige hændelser, som er formodede alvorlige
uventede bivirkninger, til agenturet. (28) Agenturet bør videresende
disse oplysninger til medlemsstaterne, således at de kan vurdere disse
oplysninger. (29) Medlemmerne af den
internationale konference om harmonisering af krav til registrering af
lægemidler (ICH) er nået til enighed om et sæt detaljerede retningslinjer
for god klinisk praksis, som nu er en internationalt anerkendt standard for
design, gennemførelse, registrering og anmeldelse af kliniske forsøg, og som er
i overensstemmelse med principper, som har deres oprindelse i World Medical
Associations Helsingfors-erklæring. I forbindelse med design, gennemførelse,
registrering og anmeldelse af kliniske forsøg kan der opstå usikkerhed om, hvad
der er en passende kvalitetsstandard. I et sådant tilfælde bør
ICH-retningslinjerne for god klinisk praksis anvendes som vejledning i
forbindelse med anvendelsen af de bestemmelser, der er fastsat i denne
forordning, forudsat at der ikke er andre specifikke retningslinjer udstedt af
Kommissionen, og at denne vejledning ikke berører denne forordning. (30) Gennemførelsen af et klinisk
forsøg bør på passende vis overvåges af sponsor for at sikre, at resultaterne
er pålidelige og robuste. Overvågning kan også bidrage til forsøgspersoners
sikkerhed, idet der tages hensyn til det kliniske forsøgs karakteristika og
respekt for forsøgspersoners grundlæggende rettigheder. Ved fastlæggelse af,
hvor omfattende overvågningen skal være, bør der tages hensyn til det kliniske
forsøgs karakteristika. (31) De personer, der er involveret
i gennemførelse af det kliniske forsøg, navnlig investigatorer og andet
sundhedspersonale, bør være tilstrækkeligt kvalificerede til at udføre deres
opgaver i et klinisk forsøg, og de faciliteter, hvor det kliniske forsøg
gennemføres, bør være egnede hertil. (32) Afhængigt af omstændighederne
ved det kliniske forsøg bør det være muligt at spore forsøgslægemidlerne og
visse hjælpelægemidler for at sikre forsøgspersonens sikkerhed og dataenes
robusthed og pålidelighed. Af samme årsag bør disse lægemidler om nødvendigt
destrueres og afhængigt af omstændighederne ved det kliniske forsøg opbevares
under særlige forhold. (33) Under et klinisk forsøg kan en
sponsor få kendskab til alvorlige overtrædelser af bestemmelserne om
gennemførelse af det kliniske forsøg. Dette bør indberettes til de berørte
medlemsstater, således at disse om nødvendigt kan træffe foranstaltninger. (34) Ud over indberetningen af
formodede alvorlige uventede bivirkninger kan der være andre hændelser, der er
relevante for forholdet mellem fordele og risici, og som bør indberettes
rettidigt til de berørte medlemsstater. (35) Hvor uventede hændelser kræver
en hurtig ændring af et klinisk forsøg, bør det være muligt for sponsor og
investigator at træffe hastende sikkerhedsforanstaltninger uden at afvente
forhåndsgodkendelse. (36) For at sikre, at det kliniske
forsøg gennemføres i overensstemmelse med forsøgsprotokollen, og for at
investigatorerne kan være informeret om de forsøgslægemidler, de administrerer,
bør sponsor fremlægge en investigatorbrochure for investigatorerne. (37) De oplysninger, der genereres
i forbindelse med det kliniske forsøg, registreres, behandles og opbevares på
passende vis for at sikre forsøgspersonernes rettigheder og sikkerhed,
robustheden og pålideligheden af de data, der genereres i det kliniske forsøg,
nøjagtig rapportering og fortolkning, sponsors effektive overvågning og
medlemsstaternes eller Kommissionens effektive inspektion. (38) For at kunne påvise
overensstemmelse med forsøgsprotokollen og med denne forordning bør sponsor og
investigator føre en masterfil for det kliniske forsøg, der indeholder
relevante dokumenter, som gør det muligt at føre et effektivt tilsyn (sponsors
overvågning og medlemsstaternes og Kommissionens inspektion). Masterfilen for
det kliniske forsøg bør arkiveres behørigt for at muliggøre tilsyn, efter at
det kliniske forsøg er afsluttet. (39) Lægemidler bestemt til
forsknings- eller udviklingsforsøg falder uden for anvendelsesområdet for
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om
oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler[19]. Sådanne lægemidler omfatter
lægemidler, der bruges i forbindelse med et klinisk forsøg. De bør omfattes af
specifikke bestemmelser under hensyntagen til deres særlige kendetegn. Ved
fastsættelsen af disse bestemmelser bør der sondres mellem forsøgslægemidler
(det afprøvede lægemiddel og dets referencelægemidler, herunder placebo) og
hjælpelægemidler (lægemidler, der bruges i forbindelse med et klinisk forsøg,
men ikke som forsøgslægemidler), f.eks. lægemidler, der anvendes til
baggrundsbehandling, stoffer til provokationstests, erstatningsmedicin eller
til at vurdere endepunkter i et klinisk forsøg. Hjælpelægemidler bør ikke
omfatte ledsagende medicinering, dvs. medicinering uden relation til det
kliniske forsøg og uden relevans for det kliniske forsøgs design. (40) For at sikre forsøgspersoners
sikkerhed og pålideligheden og robustheden af de data, der genereres i et
klinisk forsøg, og for at give mulighed for distribution af forsøgslægemidler
og hjælpelægemidler til kliniske forsøgssteder i hele Unionen, bør der
fastsættes bestemmelser om fremstilling og import af forsøgslægemidler og
hjælpelægemidler. Således som det allerede er tilfældet i direktiv 2001/20/EF,
bør disse bestemmelser afspejle de gældende bestemmelser om god
fremstillingspraksis for lægemidler, som er omfattet af direktiv 2001/83/EF. I
visse særlige tilfælde bør det være muligt at fravige disse bestemmelser for at
lette gennemførelsen af et klinisk forsøg. Derfor bør de gældende bestemmelser
åbne mulighed for en vis fleksibilitet, forudsat at forsøgspersonernes
sikkerhed og pålideligheden og robustheden af de data, der genereres i det
kliniske forsøg, ikke bringes i fare. (41) Forsøgslægemidler og
hjælpelægemidler bør mærkes på passende vis for at sikre forsøgspersonernes
sikkerhed og pålideligheden og robustheden af de data, der genereres i et
klinisk forsøg, og for at give mulighed for distribution af disse lægemidler
til kliniske forsøgssteder i hele Unionen. Bestemmelserne om mærkning bør
tilpasses risiciene for forsøgspersonernes sikkerhed og pålideligheden og
robustheden af de data, der genereres i et klinisk forsøg. Hvis
forsøgslægemidlet eller hjælpelægemidlet allerede er blevet markedsført som et
godkendt lægemiddel i overensstemmelse med direktiv 2001/83/EF, bør der som
hovedregel ikke kræves yderligere mærkning for ikke-blindede forsøg. Der findes
desuden særlige lægemidler, f.eks. radioaktive lægemidler, der anvendes som
diagnostiske forsøgslægemidler, hvor de generelle bestemmelser om mærkning er
uhensigtsmæssige i betragtning af de meget kontrollerede betingelser for
anvendelsen af radioaktive lægemidler i kliniske forsøg. (42) For at sikre klart definerede
ansvarsområder blev begrebet "sponsor" af et klinisk forsøg, i
overensstemmelse med internationale retningslinjer, indført ved direktiv
2001/20/EF. Dette begreb bør fastholdes. (43) I praksis kan der forekomme
løse uformelle netværk af forskere og forskningsinstitutioner, der i fællesskab
gennemfører kliniske forsøg. Disse netværk bør kunne være medsponsorer af et
klinisk forsøg. For ikke at svække ansvarsbegrebet i forbindelse med et klinisk
forsøg, bør alle sponsorer i et klinisk forsøg med flere sponsorer være underlagt
de forpligtelser, der gælder for en sponsor i henhold til denne forordning.
Medsponsorer bør dog ved kontraktlig aftale kunne opdele sponsors ansvarsopgaver. (44) Sponsoren af et klinisk forsøg
kan være beliggende i et tredjeland. Med henblik på at lette tilsyn og kontrol
bør en sponsor, der er beliggende i et tredjeland, etablere en kontaktperson i
Unionen, således at den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan
kommunikere med sponsoren. Denne kontaktperson kan være en juridisk eller en
fysisk person. (45) Hvis en forsøgsperson under
gennemførelsen af et klinisk forsøg påføres skader, og investigator eller
sponsor således pådrager sig civil- eller strafferetligt ansvar, bør
erstatningsbetingelserne i sådanne tilfælde, herunder spørgsmål om
årsagssammenhæng og omfanget af skadeserstatningen og sanktionerne, fortsat
være reguleret af national lovgivning. (46) I kliniske forsøg med
ikke-godkendte forsøgslægemidler, eller hvis interventionen udgør mere end en
ubetydelig risiko for forsøgspersonens sikkerhed, bør det sikres, at skadeserstatning,
som der med held er gjort krav på i henhold til gældende lovgivning, udbetales. (47) I øjeblikket ydes der
erstatning via en forsikring. Denne forsikring kan dække den erstatning, som
sponsor eller investigator skal betale til forsøgspersonen, hvis
erstatningsansvaret er fastlagt. Der kan også udbetales erstatning direkte til
forsøgspersonen uden forudgående fastlæggelse af sponsors eller investigators ansvar.
Erfaringerne viser, at forsikringsmarkedet er lille og udgifterne til
forsikringsdækning er uforholdsmæssigt høje. Desuden er der stor forskel på
ordningerne for erstatningsansvar i de forskellige medlemsstater, og derfor er
det vanskeligt og byrdefuldt for sponsor af et multinationalt forsøg at tegne
en forsikring i overensstemmelse med disse nationale love. Derfor bør hver
medlemsstat indføre en national erstatningsordning, der udbetaler erstatning
til forsøgspersoner i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats love. (48) Den berørte medlemsstat bør
have beføjelse til at afbryde, suspendere eller ændre et klinisk forsøg. (49) For at sikre overholdelsen af
denne forordning bør medlemsstaterne kunne foretage inspektioner, og de bør
have tilstrækkelig inspektionskapacitet. (50) Kommissionen bør kunne
kontrollere, om medlemsstaterne på korrekt vis overvåger, at denne forordning
overholdes. Desuden bør Kommissionen kunne kontrollere, om tredjelandes
reguleringsordninger sikrer overholdelse af de specifikke bestemmelser i denne
forordning og i direktiv 2001/83/EF vedrørende kliniske forsøg, der gennemføres
i tredjelande. (51) For at strømline og lette
informationsstrømmen mellem sponsorer og medlemsstaterne såvel som mellem
medlemsstaterne bør Kommissionen oprette og vedligeholde en database, som der
er adgang til via en portal. (52) Databasen bør indeholde alle
relevante oplysninger vedrørende kliniske forsøg. Der bør ikke registreres
personoplysninger om forsøgspersoner, der deltager i et klinisk forsøg, i
databasen. Oplysningerne i databasen bør være offentligt tilgængelige,
medmindre særlige forhold kræver, at en given oplysning ikke offentliggøres for
at beskytte den enkeltes ret til privatlivets fred og retten til beskyttelse af
personoplysninger, der anerkendes ved artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder. (53) I en medlemsstat kan der være
flere organer involveret i godkendelsen af kliniske forsøg. For at muliggøre et
effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne, bør hver medlemsstat udpege et
kontaktpunkt. (54) Den godkendelsesprocedure, der
er fastsat i denne forordning, kontrolleres i vid udstrækning af
medlemsstaterne. Alligevel bør Kommissionen i overensstemmelse med denne
forordning støtte denne procedure, således at den fungerer tilfredsstillende. (55) For at medlemsstaterne kan
udføre de aktiviteter, der er fastsat i denne forordning, bør de kunne opkræve
gebyrer. Medlemsstaterne må imidlertid ikke kræve, at der betales gebyr flere
gange til forskellige organer, der i en given medlemsstat vurderer en ansøgning
om godkendelse af et klinisk forsøg. (56) For at sikre ensartede
betingelser for gennemførelse af denne forordning bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende
inspektioner Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011
om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[20]. (57) For at sikre, at de oplysninger
og den dokumentation, der skal forelægges i forbindelse med en ansøgning om
godkendelse af et klinisk forsøg eller en væsentlig ændring, giver mulighed for
at vurdere ansøgningen på baggrund af den tekniske udvikling og de internationale
myndighedskrav, og for at sikre et højt niveau for forsøgspersoners beskyttelse
og pålideligheden og robustheden af data genereret i et klinisk forsøg ved
hjælp af en velfungerende procedure for sikkerhedsindberetning og detaljerede
krav til fremstilling og mærkning af lægemidler, der anvendes i forbindelse med
et klinisk forsøg, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde for at ændre listen over den dokumentation og de
oplysninger, der skal forelægges i forbindelse med en ansøgning om godkendelse
af klinisk forsøg eller en væsentlig ændring for at ændre de tekniske aspekter
vedrørende sikkerhedsindberetning i forbindelse med et klinisk forsøg, for at
vedtage detaljerede krav til god fremstillingspraksis og for at ændre listen
over de oplysninger, der skal fremgå af mærkningen af lægemidler, der anvendes
i forbindelse med et klinisk forsøg. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen
gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på
ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og
udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og
hensigtsmæssig fremsendelse af de relevante dokumenter til Europa-Parlamentet
og Rådet. (58) Artikel 4, stk. 5, i direktiv
2001/83/EF fastslår, at national lovgivning, der forbyder eller begrænser
anvendelsen af særlige typer humane eller animalske celler, i princippet ikke
bør blive berørt af nævnte direktiv og samtlige forordninger, der er henvist
til heri. Ligeledes bør denne forordning ikke berøre national lovgivning, der
forbyder eller begrænser anvendelsen af særlige typer humane eller animalske
celler. Som i direktiv 2001/83/EF bør medlemsstaterne meddele disse nationale
bestemmelser til Kommissionen. (59) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[21] finder anvendelse på den
behandling af personoplysninger, som foretages i medlemsstaterne under tilsyn
af medlemsstaternes kompetente myndigheder, særlig de uafhængige offentlige
myndigheder, som medlemsstaterne udpeger, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og
-organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[22], finder anvendelse på den
behandling af personoplysninger, som Kommissionen og agenturet foretager inden
for rammerne af denne forordning, under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse. (60) Uden at det berører de
nationale ordninger for udgifter og godtgørelse af udgifter til medicinsk behandling,
bør forsøgspersoner ikke betale for forsøgslægemidler. (61) Godkendelsesproceduren, der er
fastsat i denne forordning, bør finde anvendelse så hurtigt som muligt, for at
sponsorer kan udnytte fordelene ved en strømlinet godkendelsesprocedure. For at
give mulighed for på EU-plan at indføre de omfattende it-funktionaliteter, der
er nødvendige til godkendelsesproceduren, bør der dog gå en vis tid, inden
forordningen finder anvendelse. (62) Direktiv 2001/20/EF bør
ophæves for at sikre, at der kun gælder et enkelt sæt regler for gennemførelse
af kliniske forsøg i EU. For at lette overgangen til de bestemmelser, der er
fastsat i denne forordning, bør sponsorer i en overgangsperiode kunne påbegynde
og gennemføre et klinisk forsøg i overensstemmelse med direktiv 2001/20/EF. (63) Denne forordning er i
overensstemmelse med de større internationale vejledninger om kliniske forsøg
såsom den seneste (2008) version af World Medical Associations
Helsingfors-erklæring og god klinisk praksis med rod i Helsingfors-erklæringen. (64) Denne forordning har et
dobbelt retsgrundlag, nemlig artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra c), i
TEUF. Målet er at skabe et indre marked med hensyn til kliniske forsøg og
humanmedicinske lægemidler med udgangspunkt i et højt niveau for sundhedsbeskyttelse.
Denne forordning fastsætter samtidig høje standarder for kvaliteten og
sikkerheden af lægemidler for at imødegå fælles sikkerhedsudfordringer for så
vidt angår disse produkter. Begge mål forfølges samtidig. Begge mål er
uadskilleligt forbundne, og det ene er ikke sekundært i forhold til det andet.
For så vidt angår artikel 114 i TEUF harmoniserer denne forordning
bestemmelserne om gennemførelse af kliniske forsøg i EU og sikrer dermed et
velfungerende indre marked med henblik på gennemførelse af et klinisk forsøg i
flere medlemsstater, anerkendelse i hele EU af data, som er genereret i et
klinisk forsøg og forelagt i forbindelse med ansøgningen om godkendelse af et
klinisk forsøg eller om markedsføringstilladelse for et lægemiddel, og den frie
bevægelighed for lægemidler, der anvendes i forbindelse med et klinisk forsøg.
For så vidt angår artikel 168, stk. 4, litra c), i TEUF fastsætter denne
forordning høje standarder for lægemidlers kvalitet og sikkerhed ved at sikre,
at data genereret i kliniske forsøg er pålidelige og robuste, og dermed sikres
det, at behandlinger og lægemidler, som forventes at give en forbedret
patientbehandling, bygger på pålidelige og robuste data. Denne forordning
fastsætter endvidere høje standarder for kvaliteten og sikkerheden af
lægemidler, der bruges i forbindelse med et klinisk forsøg, og sikrer således
sikkerheden af de forsøgspersoner, der deltager i kliniske forsøg. (65) I denne forordning overholdes
de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder anerkender, navnlig den menneskelige
værdighed, menneskets integritet, børns rettigheder, respekt for privatliv og
familieliv og beskyttelse af personoplysninger og frihed for kunst og
videnskab. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaterne i overensstemmelse
med disse rettigheder og principper. (66) Målet for denne forordning,
nemlig at sikre, at data fra kliniske forsøg er pålidelige og robuste overalt i
Unionen, samtidig med at forsøgspersoners sikkerhed og rettigheder sikres, kan
ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af
den påtænkte handlings omfang, bedre kan gennemføres på EU-plan; Unionen kan
derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke
videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål – VEDTAGET DENNE FORORDNING: Kapitel I
Almindelige bestemmelser Artikel 1
Anvendelsesområde Denne forordning finder anvendelse på kliniske
forsøg, der gennemføres i Unionen. Den finder ikke anvendelse på
ikke-interventionsundersøgelser. Artikel 2
Definitioner Ved anvendelsen af denne forordning finder
definitionerne af "lægemiddel", "radioaktivt lægemiddel",
"bivirkning", "alvorlig bivirkning", "indre
emballage" og "ydre emballage" i artikel 1, nr. 2), 6), 11), 12),
23) og 24), i direktiv 2001/83/EF anvendelse. Herudover finder følgende definitioner
anvendelse: 1) "Klinisk undersøgelse":
enhver undersøgelse vedrørende mennesker, der har til formål a) at afdække eller efterprøve de kliniske,
farmakologiske eller andre farmakodynamiske virkninger af et eller flere
lægemidler b) at identificere bivirkninger ved et eller
flere lægemidler eller c) at undersøge absorption, distribution,
metabolisme og udskillelse af en eller flere lægemidler med henblik på at vurdere deres sikkerhed eller
effekt. 2) "Klinisk forsøg": en
klinisk undersøgelse, som opfylder en af følgende betingelser: a) forsøgslægemidlerne er ikke godkendt b) ifølge den kliniske undersøgelses
forsøgsprotokol anvendes forsøgslægemidlerne ikke i overensstemmelse med
betingelserne i markedsføringstilladelsen i den berørte medlemsstat c) det fastlægges på forhånd, hvordan
forsøgspersonen skal anvendes i forbindelse med en bestemt terapeutisk
strategi, og dette følger ikke normal klinisk praksis i den berørte medlemsstat d) beslutningen om at ordinere
forsøgslægemidlet træffes sammen med beslutningen om at inddrage
forsøgspersonen i den kliniske undersøgelse e) diagnose- eller kontrolprocedure ud over
normal klinisk praksis anvendes over for forsøgspersonerne. 3) "Kliniske
lav-interventionsforsøg": et klinisk forsøg, som opfylder alle nedenstående
betingelser: a) forsøgslægemidlerne er godkendt b) ifølge det kliniske forsøgs
forsøgsprotokol anvendes forsøgslægemidlerne i overensstemmelse med
betingelserne i markedsføringstilladelsen, eller de anvendes som
standardbehandling i en af de berørte medlemsstater c) den yderligere diagnose- eller
kontrolprocedure udgør kun en minimal ekstra risiko eller byrde for
forsøgspersonernes sikkerhed sammenlignet med normal klinisk praksis i en
berørt medlemsstat. 4) "Ikke-interventionsundersøgelse":
en klinisk undersøgelse, der ikke er et klinisk forsøg. 5) "Forsøgslægemiddel": et
lægemiddel, der afprøves eller anvendes som referencelægemiddel, herunder som
placebo, i et klinisk forsøg. 6) "Normal klinisk praksis":
den behandling, der typisk følges for at behandle, forebygge eller
diagnosticere en sygdom eller en lidelse. 7) "Forsøgslægemiddel til
avanceret terapi": et forsøgslægemiddel, som er et lægemiddel til
avanceret terapi som defineret i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1394/2007[23] 8) "Hjælpelægemiddel": et
lægemiddel, der anvendes i forbindelse med et klinisk forsøg, men ikke som et
forsøgslægemiddel. 9) "Godkendt
forsøgslægemiddel": et lægemiddel, der er godkendt i overensstemmelse med
forordning (EF) nr. 726/2004, eller, i en af de berørte medlemsstater, i
overensstemmelse med direktiv 2001/83/EF, uanset ændringer af mærkningen af
lægemidlet, og som anvendes som et forsøgslægemiddel. 10) "Godkendt
hjælpelægemiddel": et lægemiddel, der er godkendt i overensstemmelse med
forordning (EF) nr. 726/2004, eller, i en af de berørte medlemsstater, i
overensstemmelse med direktiv 2001/83/EF, uanset ændringer af mærkningen af
lægemidlet, og som anvendes som et hjælpelægemiddel. 11) "Berørt medlemsstat": den
medlemsstat, hvor en ansøgning om godkendelse af et klinisk forsøg eller en
væsentlig ændring er indgivet i henhold til kapitel II og III i denne
forordning. 12) "Væsentlig ændring": enhver
ændring af et aspekt af det kliniske forsøg, som foretages efter meddelelsen af
den beslutning, der er omhandlet i artikel 8, 14, 19, 20 og 23, og som kan få
en væsentlig indvirkning på forsøgspersonens sikkerhed eller rettigheder eller
på pålideligheden eller robustheden af de data, der er genereret i det kliniske
forsøg. 13) "Sponsor": en person, et
firma, en institution eller et organ, der påtager sig ansvaret for igangsætning
og ledelse af det kliniske forsøg. 14) "Investigator": en person,
der er ansvarlig for gennemførelsen af et klinisk forsøg på et klinisk
forsøgssted. 15) "Forsøgsperson": en person,
der deltager i et klinisk forsøg, enten som modtager af et forsøgslægemiddel,
eller som deltager i en kontrolgruppe. 16) "Mindreårig": en
forsøgsperson, der i overensstemmelse med lovgivningen i den berørte
medlemsstat er under den alder, som kræves for at have retlig kompetence til at
give informeret samtykke. 17) "Forsøgsperson uden handleevne":
en forsøgsperson, som af andre grunde end alderen, hvor man er myndig til at
give et oplyst samtykke, er ude af stand til retligt at give et oplyst samtykke
efter loven i den pågældende medlemsstat 18) "Juridisk repræsentant": en
fysisk eller juridisk person, myndighed eller organ, som i henhold til national
lovgivning i den berørte medlemsstat, giver informeret samtykke for en
forsøgsperson, som er uden handleevne, eller mindreårig. 19) "Informeret samtykke": en
proces, hvorved en forsøgsperson frivilligt bekræfter sin vilje til at deltage
i et bestemt forsøg efter at være blevet informeret om alle de aspekter af
forsøget, som er relevante for forsøgspersonens beslutning om at deltage. 20) "Forsøgsprotokol: et dokument,
som beskriver målsætninger, design, metodologi, statistiske overvejelser og
tilrettelæggelse i forbindelse med et klinisk forsøg 21) "Fremstilling": fuldstændig
og delvis fremstilling samt de forskellige processer i forbindelse med
opdeling, indpakning og mærkning (herunder blinding). 22) "Påbegyndelse af det kliniske
forsøg": første rekruttering af en potentiel forsøgsperson, medmindre det
er anderledes defineret i forsøgsprotokollen. 23) "Afslutning af det kliniske
forsøg": det sidste besøg af den sidste forsøgsperson, medmindre andet er
fastlagt i forsøgsprotokollen. 24) "Midlertidig standsning af det
kliniske forsøg": sponsors afbrydelse af gennemførelsen af et klinisk
forsøg med den hensigt at genoptage forsøget. 25) "Suspension af det kliniske
forsøg": en medlemsstats afbrydelse af gennemførelsen af et klinisk
forsøg. 26) "God klinisk praksis": en
detaljeret etisk og videnskabelig kvalitetsstandard for design, gennemførelse,
udførelse, overvågning, audit, registrering, analyse og anmeldelse af kliniske
forsøg, der sikrer, at forsøgspersoners rettigheder, sikkerhed og velfærd
beskyttes, og at data, der genereres i det kliniske forsøg, er pålidelige og
robuste. 27) "Inspektion": den handling,
hvorved en kompetent myndighed gennemfører en officiel kontrol af dokumenter,
faciliteter, journaler, kvalitetssikringsordninger og alle andre ressourcer,
som den kompetente myndighed anser for at have relation til det kliniske
forsøg, og som kan være lokaliseret på forsøgsstedet, hos sponsor og/eller
kontraktforskningsorganisationen eller på andre steder, som den kompetente
myndighed finder det relevant at inspicere. 28) "Hændelse": enhver uønsket medicinsk
hændelse hos en forsøgsperson i et klinisk forsøg efter behandling med et
lægemiddel, uden at der nødvendigvis er sammenhæng mellem denne behandling og
den uønskede hændelse. 29) "Alvorlig hændelse": enhver
uønsket medicinsk hændelse, som uanset dosis medfører hospitalsindlæggelse
eller forlængelse af hospitalsophold, resulterer i vedvarende eller betydelig
invaliditet eller uarbejdsdygtighed, fører til medfødt anomali eller
misdannelse, er livstruende eller resulterer i død. 30) "Alvorlig uventet
bivirkning": en alvorlig bivirkning, hvis art, alvor eller resultat ikke
stemmer overens med referencesikkerhedsoplysningerne. I denne forordning betragtes en forsøgsperson,
som falder ind under definitionen af både "mindreårig" og
"forsøgsperson uden handleevne", som en forsøgsperson uden handleevne. Artikel 3
Generelt princip Et klinisk forsøg må kun gennemføres –
hvis forsøgspersoners rettigheder, sikkerhed og
velfærd beskyttes, og –
hvis data, der genereres i det kliniske forsøg, vil
være pålidelige og robuste. Kapitel II
Godkendelsesprocedure for et klinisk forsøg Artikel 4
Forhåndsgodkendelse Et klinisk forsøg skal godkendes i
overensstemmelse med dette kapitel. Artikel 5
Indgivelse af en ansøgning 1. For at opnå en godkendelse
indgiver sponsor et ansøgningsdossier til den berørte medlemsstat via den i artikel
77 omhandlede portal (i det følgende benævnt "EU- portalen"). Sponsor foreslår en af de berørte medlemsstater som
rapporterende medlemsstat. Hvis den foreslåede rapporterende medlemsstat ikke
ønsker at være rapporterende medlemsstat, skal den aftale med en anden
medlemsstat, at denne er rapporterende medlemsstat. Hvis ingen medlemsstat
ønsker at være rapporterende medlemsstat, skal den foreslåede rapporterende
medlemsstat være det. 2. Senest seks dage efter
indgivelsen af ansøgningsdossieret underretter den foreslåede rapporterende
medlemsstat sponsor via EU-portalen: a) om den er rapporterende medlemsstat,
eller hvilken anden berørt medlemsstat der er rapporterende medlemsstat b) om det kliniske forsøg er omfattet af
denne forordning c) om ansøgningen i overensstemmelse med
bilag I er fuldstændig d) om det kliniske forsøg er et klinisk
lav-interventionsforsøg, såfremt det påstås af sponsor. 3. Hvis den foreslåede
rapporterende medlemsstat ikke har underrettet sponsor inden for den frist, der
er omhandlet i stk. 2, anses det kliniske forsøg, der er ansøgt om, for at
falde ind under denne forordnings anvendelsesområde, ansøgningen anses for at
være fuldstændig, det kliniske forsøg anses for at være et klinisk
lav-interventionsforsøg, hvis det påstås af sponsor, og den foreslåede
rapporterende medlemsstat skal være rapporterende medlemsstat. 4. Hvor den foreslåede
rapporterende medlemsstat finder, at ansøgningen ikke er fuldstændig, at det
kliniske forsøg, der er ansøgt om, ikke falder ind under denne forordnings
anvendelsesområde, eller at det kliniske forsøg ikke er et klinisk
lav-interventionsforsøg, selv om det påstås af sponsor, underretter den sponsor
herom via EU-portalen og fastsætter en frist på højst seks dage for sponsor til
at fremsætte bemærkninger eller til at fuldstændiggøre ansøgningen via
EU-portalen. Hvis sponsor ikke har fremsat bemærkninger eller
fuldstændiggjort ansøgningen inden for den frist, der er nævnt i første afsnit,
anses ansøgningen for at være trukket tilbage. Hvis den foreslåede rapporterende medlemsstat ikke
har underrettet sponsor i henhold til stk. 2, litra a)-d), senest tre dage
efter modtagelsen af bemærkningerne eller af den fuldstændiggjorte ansøgning,
anses ansøgningen for at være fuldstændig, det kliniske forsøg anses for at
falde ind under denne forordnings anvendelsesområde, det kliniske forsøg anses
for at være et klinisk lav-interventionsforsøg, hvis det påstås af sponsor, og
den foreslåede rapporterende medlemsstat skal være rapporterende medlemsstat. 5. Ved anvendelsen af dette
kapitel er ansøgningens valideringsdato den dato, hvor sponsor underrettes i
overensstemmelse med stk. 2. Hvis sponsor ikke underrettes, er
valideringsdatoen den sidste dag i de tidsfrister, der er nævnt i stk. 2 og 4. Artikel 6
Vurderingsrapport – aspekter omfattet af del I 1. Den rapporterende medlemsstat
vurderer ansøgningen med hensyn til følgende aspekter: a) Overensstemmelse med kapitel V med hensyn
til følgende: i) Den forventede gevinst i terapeutisk
henseende og for folkesundheden under hensyntagen til følgende: –
forsøgslægemidlernes egenskaber og viden om
forsøgslægemidlerne –
det kliniske forsøgs relevans, idet der tages
hensyn til den aktuelle videnskabelige viden og til, om det kliniske forsøg er
blevet anbefalet eller pålagt af de reguleringsmyndigheder, der er ansvarlige
for at vurdere og godkende markedsføringen af lægemidler –
pålideligheden og robustheden af de data, der
genereres i det kliniske forsøg, under hensyntagen til statistiske metoder,
forsøgets design og metodologi (herunder stikprøvestørrelse og randomisering,
komparator og endepunkter). ii) Risici og ulemper for forsøgspersonen
under hensyntagen til følgende: –
forsøgslægemidlernes og hjælpelægemidlernes
egenskaber og viden om forsøgslægemidlerne og hjælpelægemidlerne –
karakteristika ved interventionen sammenlignet med
normal klinisk praksis –
sikkerhedsforanstaltningerne, herunder bestemmelser
om risikominimeringsforanstaltninger, overvågning, sikkerhedsindberetning og
sikkerhedsplanen –
den risiko, som sygdomstilstanden, mod hvilken forsøgslægemiddel
afprøves, medfører for forsøgspersonens sundhed b) Overholdelse af kravene vedrørende
fremstilling og import af forsøgslægemidler og hjælpelægemidler, jf. kapitel
IX. c) Overholdelse af mærkningskravene, jf.
kapitel X. d) Investigatorbrochurens fuldstændighed og
hensigtsmæssighed. 2. Den rapporterende medlemsstat
udarbejder en vurderingsrapport. Vurderingen af de aspekter, der er nævnt i
stk. 1, udgør del I af vurderingsrapporten. 3. Vurderingsrapporten skal indeholde
en af følgende konklusioner vedrørende de aspekter, der er omhandlet i del I af
vurderingsrapporten: a) gennemførelsen af det kliniske forsøg kan
accepteres på baggrund af de krav, der er fastsat i denne forordning b) gennemførelsen af det kliniske forsøg kan
accepteres på baggrund af de krav, der er fastsat i denne forordning, dog kun
på særlige betingelser, der specifikt er anført i konklusionen c) gennemførelsen af det kliniske forsøg kan
ikke accepteres på baggrund af de krav, der er fastsat i denne forordning. 4. Den rapporterende medlemsstat
forelægger del I af vurderingsrapporten, herunder konklusionen, for sponsor og
de øvrige berørte medlemsstater inden for følgende frister: a) senest 10 dage efter valideringsdatoen
for kliniske lav-interventionsforsøg b) senest 25 dage efter valideringsdatoen
for andre kliniske forsøg end kliniske lav-interventionsforsøg c) senest 30 dage efter valideringsdatoen
for kliniske forsøg med et forsøgslægemiddel til avanceret terapi. Ved anvendelsen af dette kapitel er vurderingsdatoen
den dato, hvor vurderingsrapporten forelægges for sponsor og de øvrige berørte
medlemsstater. 5. Indtil vurderingsdatoen kan en
berørt medlemsstat meddele den rapporterende medlemsstat de betragtninger, der
er relevante for ansøgningen. Den rapporterende medlemsstat tager behørigt
hensyn til disse betragtninger. 6. Den rapporterende medlemsstat, og
kun denne, kan mellem valideringsdatoen og vurderingsdatoen anmode sponsor om
supplerende redegørelser under hensyntagen til de betragtninger, der er nævnt i
stk. 5. Med henblik på indhentning af disse supplerende
redegørelser kan den rapporterende medlemsstat suspendere den i stk. 4 nævnte frist
i højst 10 dage for kliniske lav-interventionsforsøg og i højst 20 dage for
andre forsøg end kliniske lav-interventionsforsøg. Hvis det efter modtagelsen af de supplerende
redegørelser viser sig, at den resterende frist for fremlæggelse af del I af
vurderingsrapporten er under tre dage for kliniske lav-interventionsforsøg og
under fem dage for andre kliniske forsøg end kliniske lav-interventionsforsøg,
forlænges fristen til henholdsvis tre og fem dage. Hvis sponsor ikke fremlægger de supplerende
redegørelser inden for den frist, der er fastsat af den rapporterende
medlemsstat i overensstemmelse med andet afsnit, anses ansøgningen for at være
trukket tilbage. Anmodningen om supplerende redegørelser og de
supplerende redegørelser forlægges via EU-portalen. 7. Sponsor kan på eget initiativ ændre
indholdet af ansøgningen, men kun mellem valideringsdatoen og vurderingsdatoen
og kun af behørigt begrundede årsager. I så fald kan den rapporterende
medlemsstat, afhængigt af hvor omfattende ændringen af ansøgningens indhold er,
suspendere den i stk. 4 nævnte frist i højst 60 dage. Artikel 7
Vurderingsrapport – aspekter omfattet af del II 1. Hver berørt medlemsstat vurderer,
for så vidt angår sit område, ansøgningen med hensyn til følgende aspekter: a) opfyldelse af kravene til informeret
samtykke, jf. kapitel V b) reglerne for udbetaling af honorar eller
kompensation til investigatorer og forsøgspersoner opfylder kravene i kapitel V c) reglerne for rekruttering af
forsøgspersoner opfylder kravene i kapitel V d) overensstemmelse med direktiv 95/46/EF e) overensstemmelse med artikel 46 f) overensstemmelse med artikel 47 g) overensstemmelse med artikel 72 h) overensstemmelse med de gældende regler
for indsamling, opbevaring og fremtidig anvendelse af biologiske prøver fra
forsøgspersonen. Vurderingen af de i første afsnit omhandlede
aspekter udgør del II af vurderingsrapporten. 2. Hver berørt medlemsstat færdiggør
sin vurdering senest ti dage efter valideringsdatoen. Den kan af begrundede
årsager anmode om supplerende redegørelser fra sponsor vedrørende de aspekter,
der er nævnt i stk. 1, men kun inden for denne frist. 3. Med henblik på indhentning af
supplerende redegørelser kan den berørte medlemsstat suspendere den i stk. 2
nævnte frist i højst ti dage. Hvis det efter modtagelsen af de supplerende
redegørelser viser sig, at den resterende frist for færdiggørelse af den i stk.
1 nævnte vurdering er under fem dage, forlænges fristen til fem dage. Hvis sponsor ikke fremlægger de supplerende
redegørelser inden for den frist, der er fastsat af medlemsstaten i
overensstemmelse med første afsnit, anses ansøgningen for at være trukket tilbage.
Tilbagetrækningen gælder kun for den berørte medlemsstat. Anmodningen og de supplerende redegørelser
forelægges via EU-portalen. Artikel 8
Beslutning om det kliniske forsøg 1. Hver berørt medlemsstat
meddeler via EU-portalen sponsor, om det kliniske forsøg godkendes, om det
godkendes på visse betingelser, eller om der gives afslag på godkendelse. Meddelelsen sker ved hjælp af en enkelt beslutning
senest ti dage efter vurderingsdatoen eller den sidste dag i den vurdering, der
er omhandlet i artikel 7, afhængigt af hvilket tidspunkt der er senest. 2. Hvis den rapporterende
medlemsstat for så vidt angår del I af vurderingsrapporten er nået frem til den
konklusion, at gennemførelsen af det kliniske forsøg kan accepteres eller
accepteres på visse betingelser, skal den berørte medlemsstats konklusion være
den samme som den rapporterende medlemsstats konklusion. Uanset første afsnit må en berørt medlemsstat kun
erklære sig uenig i den rapporterende medlemsstats konklusioner af følgende
grunde: a) betydelige forskelle mellem normal
klinisk praksis i den berørte medlemsstat og i den rapporterende medlemsstat,
hvilket ville føre til, at en forsøgsperson ville modtage en ringere behandling
end i normal klinisk praksis b) overtrædelse af national lovgivning, jf.
artikel 86. Hvis den berørte medlemsstat ikke er enig i
konklusionen på grundlag af andet afsnit, litra a), underretter den via
EU-portalen Kommissionen, alle medlemsstater og sponsor herom og giver en
detaljeret begrundelse på basis af videnskabelige og socioøkonomiske argumenter
samt et sammendrag heraf. 3. Hvis det kliniske forsøg for
så vidt angår del I af vurderingsrapporten kan accepteres eller accepteres på
visse betingelser, skal den berørte medlemsstats beslutning indeholde dens
konklusion vedrørende del II af vurderingsrapporten. 4. Hvis den berørte medlemsstat
ikke har meddelt sponsor sin beslutning inden for de i stk. 1 nævnte frister, betragtes
konklusionen vedrørende del I af vurderingsrapporten som den berørte
medlemsstats beslutning om ansøgningen om godkendelse af det kliniske forsøg. 5. De berørte medlemsstater må
ikke anmode sponsor om supplerende redegørelser efter vurderingsdatoen. 6. Ved anvendelsen af dette kapitel er
meddelelsesdatoen den dato, hvor den i stk. 1 omhandlede beslutning meddeles
sponsor. Hvis der ikke er givet meddelelse til sponsor i overensstemmelse med
stk. 1, er meddelelsesdatoen den sidste dag i den frist, der er fastsat i stk.
1. Artikel 9
Personer, der vurderer ansøgningen 1. Medlemsstaterne sikrer, at de
personer, der validerer og vurderer ansøgningen, ikke har interessekonflikter, at
de er uafhængige af sponsor, institutionen på forsøgsstedet og de involverede
investigatorer, og at de ikke er under anden upassende indflydelse. 2. Medlemsstaterne sikrer, at
vurderingen foretages i fællesskab af et rimeligt antal personer, der tilsammen
har den nødvendige erfaring og de nødvendige kvalifikationer. 3. I vurderingen skal der tages
hensyn til holdningen hos mindst én person, hvis primære interesseområde er
ikke-videnskabeligt. Der skal tages hensyn til mindst én patients holdning. Artikel 10
Særlige overvejelser i forbindelse med sårbare befolkningsgrupper 1. Hvis forsøgspersonerne er
mindreårige, skal der ved vurderingen af ansøgningen om godkendelse af et
klinisk forsøg lægges særlig vægt på pædiatrisk ekspertise eller på indhentning
af rådgivning om kliniske, etiske og psykosociale spørgsmål vedrørende
pædiatri. 2. Hvis forsøgspersonerne er personer
uden handleevne, skal der ved vurderingen af ansøgningen om godkendelse af et
klinisk forsøg lægges særlig vægt på ekspertise i den pågældende sygdom og den
pågældende patientgruppe eller på indhentning af rådgivning i kliniske, etiske
og psykosociale spørgsmål vedrørende den pågældende sygdom og den pågældende
patientgruppe. 3. I ansøgninger om godkendelse
af kliniske forsøg, jf. artikel 32, skal der tages særligt hensyn til
omstændighederne ved gennemførelsen af det kliniske forsøg. Artikel 11
Indgivelse og vurdering af ansøgninger, der kun vedrører aspekter omfattet af del
I af vurderingsrapporten Sponsor kan anmode om, at ansøgningen om godkendelse
af et klinisk forsøg, vurderingen heraf og beslutningen herom kun vedrører de
aspekter, der er omfattet af del I af vurderingsrapporten. Efter meddelelsen af beslutningen om de
aspekter, der er omfattet af del I af vurderingsrapporten, kan sponsor ansøge
om en godkendelse, der kun vedrøre aspekter omfattet af del II af
vurderingsrapporten. I så fald vurderes ansøgningen i overensstemmelse med
artikel 7, og den berørte medlemsstat meddeler sin beslutning med hensyn til
del II af vurderingsrapporten i overensstemmelse med artikel 8. Artikel 12
Tilbagetrækning Sponsor kan trække ansøgningen tilbage på et
hvilket som helst tidspunkt indtil vurderingsdatoen. I så fald trækkes ansøgningen
tilbage i alle berørte medlemsstater. Artikel 13
Genindgivelse Dette kapitel berører ikke sponsors mulighed
for, efter at have fået afslag på en godkendelse eller efter at have trukket
ansøgningen tilbage, at indgive en ansøgning om godkendelse til en påtænkt
berørt medlemsstat. Ansøgningen betragtes som en ny ansøgning om godkendelse af
et klinisk forsøg. Artikel 14
Efterfølgende udvidelse med en berørt medlemsstat 1. Hvis sponsor ønsker at udvide
et godkendt kliniske forsøg til en anden medlemsstat (i det følgende benævnt
"yderligere berørt medlemsstat"), indgiver sponsor et
ansøgningsdossier til den pågældende medlemsstat via EU-portalen. Ansøgningen kan kun indgives efter datoen for
meddelelse af beslutningen om den oprindelige godkendelse. 2. Den rapporterende medlemsstat
for den ansøgning, der er omhandlet i stk. 1, er den rapporterende medlemsstat
for den oprindelige godkendelsesprocedure. 3. Den yderligere berørte
medlemsstat meddeler via EU-portalen sponsor ved hjælp af en enkelt beslutning,
om det kliniske forsøg godkendes, om det godkendes på visse betingelser, eller
om der gives afslag på godkendelse, inden for følgende tidsfrister: a) 25 dage fra datoen for indgivelse af den
i stk. 1 nævnte ansøgning for kliniske lav-interventionsforsøg b) 35 dage fra datoen for indgivelse af den
i stk. 1 nævnte ansøgning for andre kliniske forsøg end kliniske
lav-interventionsforsøg c) 40 dage fra datoen for indgivelse af den
i stk. 1 nævnte ansøgning for kliniske forsøg med et forsøgslægemiddel til
avanceret terapi. 4. Hvis den rapporterende
medlemsstat for så vidt angår del I af vurderingsrapporten er nået frem til den
konklusion, at gennemførelsen af det kliniske forsøg kan accepteres eller
accepteres på visse betingelser, skal den yderligere berørte medlemsstats
konklusion være den samme som den rapporterende medlemsstats konklusion, jf.
artikel 6, stk. 3. Uanset første afsnit må en berørt medlemsstat kun
erklære sig uenig i den rapporterende medlemsstats konklusioner af følgende
grunde: a) betydelige forskelle mellem normal
klinisk praksis i den berørte medlemsstat og den rapporterende medlemsstat,
hvilket ville føre til, at en forsøgsperson ville modtage en ringere behandling
end i normal klinisk praksis b) overtrædelse af national lovgivning, jf.
artikel 86. Hvis den yderligere berørte medlemsstat ikke er
enig i konklusionen på grundlag af andet afsnit, litra a), underretter den via
EU-portalen Kommissionen, alle medlemsstater og sponsor herom og giver en
detaljeret begrundelse på basis af videnskabelige og socioøkonomiske argumenter
samt et sammendrag heraf. 5. Mellem datoen for indgivelse
af den i stk. 1 nævnte ansøgning og udløbet af den relevante frist, der er
nævnt i stk. 3, kan den yderligere berørte medlemsstat meddele den
rapporterende medlemsstat de betragtninger, der er relevante for ansøgningen. 6. Den rapporterende
medlemsstat, og kun denne, kan mellem datoen for indgivelse af den i stk. 1
nævnte ansøgning, og udløbet af den relevante frist, der er nævnt i stk. 3,
anmode sponsor om supplerende redegørelser vedrørende del I af
vurderingsrapporten under hensyntagen til de betragtninger, der er nævnt i stk.
5. Med henblik på disse supplerende redegørelser kan
den rapporterende medlemsstat suspendere den relevante frist, der er nævnt i
stk. 3, i højst 10 dage for kliniske lav-interventionsforsøg og i højst 20 dage
for andre forsøg end kliniske lav-interventionsforsøg. Hvis det efter modtagelsen af de supplerende
redegørelser viser sig, at den resterende frist for meddelelse af den i stk. 4
nævnte beslutning er under tre dage for kliniske lav-interventionsforsøg og
under fem dage for andre kliniske forsøg end kliniske lav-interventionsforsøg,
forlænges fristen til henholdsvis tre og fem dage. Hvis sponsor ikke fremlægger de supplerende
redegørelser inden for den frist, der er fastsat af den rapporterende
medlemsstat i overensstemmelse med andet afsnit, anses ansøgningen for at være
trukket tilbage. Anmodningen og de supplerende redegørelser
forelægges via EU-portalen. 7. Den yderligere berørte medlemsstat
vurderer, for så vidt angår sit område, aspekterne vedrørende del II af
evalueringsrapporten senest ti dage efter datoen for indgivelsen af den i stk.
1 relevante ansøgning. Inden for denne frist kan den af begrundede årsager
anmode sponsor om supplerende redegørelser vedrørende del II af
vurderingsrapport, for så vidt angår dens område. 8. Med henblik på indhentning af
supplerende redegørelser kan den yderligere berørte medlemsstat suspendere den
i stk. 7 nævnte frist i højst ti dage. Hvis det efter modtagelsen af de
supplerende redegørelser viser sig, at den resterende frist for at vurdere
aspekter vedrørende del II af evalueringsrapporten er under fem dage, forlænges
fristen til fem dage. Anmodningen om supplerende redegørelser og de
supplerende redegørelser forlægges via EU-portalen. 9. Hvis det kliniske forsøg for
så vidt angår del I af vurderingsrapporten kan accepteres eller accepteres på
visse betingelser, skal den yderligere berørte medlemsstats beslutning
indeholde dens konklusion vedrørende del II af vurderingsrapporten. 10. Hvis den yderligere berørte
medlemsstat ikke har meddelt sponsor sin beslutning inden for den relevante
frist, der er nævnt i stk. 3, betragtes konklusionen vedrørende del I af
vurderingsrapporten som den yderligere berørte medlemsstats beslutning om
ansøgningen om godkendelse af det kliniske forsøg. 11. En sponsor må ikke indgive en
ansøgning i henhold til denne artikel, hvis en procedure som nævnt i kapitel
III vedrørende det kliniske forsøg endnu ikke er afsluttet. Kapitel III
Godkendelsesprocedure for en væsentlig ændring af et klinisk forsøg Artikel 15
Generelle principper En væsentlig ændring må kun gennemføres, hvis
den er godkendt efter den procedure, der er fastsat i dette kapitel. Artikel 16
Indgivelse af ansøgning For at opnå en godkendelse indgiver sponsor et
ansøgningsdossier til de berørte medlemsstater gennem EU-portalen. Artikel 17
Validering af en ansøgning om godkendelse af en væsentlig ændring af et aspekt,
der er omfattet af del I af vurderingsrapporten 1. Den rapporterende medlemsstat
for godkendelsen af en væsentlig ændring er den rapporterende medlemsstat for
den oprindelige godkendelsesprocedure. 2. Senest fire dage efter
indgivelse af ansøgningsdossieret underretter den rapporterende medlemsstat
sponsor via EU-portalen: a) om den væsentlige ændring vedrører et
aspekt, der er omfattet af del I af vurderingsrapporten b) om ansøgningen i overensstemmelse med
bilag II er fuldstændig c) hvis det kliniske forsøg er et klinisk
lav-interventionsforsøg, om det fortsat vil være et klinisk
lav-interventionsforsøg efter den væsentlige ændring. 3. Hvis den rapporterende
medlemsstat ikke har underrettet sponsor inden for den frist, der er nævnt i
stk. 2, anses den væsentlige ændring, som der er ansøgt om, for at vedrøre et
aspekt, der er omfattet af del I af vurderingsrapporten, ansøgningen anses for
fuldstændig, og hvis det kliniske forsøg er et klinisk lav-interventionsforsøg,
anses det fortsat for at være et klinisk lav-interventionsforsøg efter den
væsentlige ændring. 4. Hvis den rapporterende
medlemsstat finder, at ansøgningen ikke vedrører et aspekt, der er omfattet af
del I af vurderingsrapporten, at ansøgningen ikke er fuldstændig, eller at det
kliniske forsøg ikke længere vil være et klinisk lav-interventionsforsøg efter
den væsentlige ændring, i modsætning til hvad sponsor påstår, underretter den
sponsor herom via EU-portalen og fastsætter en frist på højst seks dage for
sponsor til at fremsætte bemærkninger eller til at fuldstændiggøre ansøgningen
vis EU-portalen. Hvis sponsor ikke har fremsat bemærkninger eller
fuldstændiggjort ansøgningen inden for den frist, der er nævnt i første afsnit,
anses ansøgningen for at være trukket tilbage. Hvis den rapporterende medlemsstat ikke har
underrettet sponsor i henhold til stk. 2, litra a)-c), senest tre dage efter
modtagelsen af bemærkningerne eller af den fuldstændiggjorte ansøgning, anses
ansøgningen for at være fuldstændig, og hvis det kliniske forsøg er et klinisk
lav-interventionsforsøg, er det fortsat et kliniske lav-interventionsforsøg
efter den væsentlige ændring. 5. Med henblik på artikel 18, 19
og 22 er ansøgningens valideringsdato den dato, hvor sponsor underrettes i
overensstemmelse med stk. 2. Hvis sponsor ikke underrettes, er
valideringsdatoen den sidste dag i de tidsfrister, der er nævnt i stk. 2 og 4. Artikel 18
Vurdering af den væsentlige ændring af et aspekt, der er omfattet af del I af
vurderingsrapporten 1. Den rapporterende medlemsstat
vurderer ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport. 2. Vurderingsrapporten skal
indeholde en af følgende konklusioner vedrørende de aspekter, der er omhandlet
i del I i vurderingsrapporten: a) den væsentlige ændring kan accepteres på
baggrund af de krav, der er fastsat i denne forordning b) den væsentlige ændring kan accepteres på
baggrund af de krav, der er fastsat i denne forordning, dog kun på særlige
betingelser, der specifikt er anført i konklusionen c) den væsentlige ændring kan ikke
accepteres på baggrund af de krav, der er fastsat i denne forordning. 3. Den rapporterende medlemsstat
forelægger del I af vurderingsrapporten, herunder konklusionen, for sponsor og
de øvrige berørte medlemsstater senest 15 dage efter valideringsdatoen. Ved anvendelsen af denne artikel samt artikel 19
og 23 er vurderingsdatoen den dato, hvor vurderingsrapporten forelægges for
sponsor og de øvrige berørte medlemsstater. 4. Indtil vurderingsdatoen kan
enhver berørt medlemsstat meddele den rapporterende medlemsstat de
betragtninger, der er relevante for ansøgningen. Den rapporterende medlemsstat
tager behørigt hensyn til disse betragtninger. 5. Den rapporterende
medlemsstat, og kun denne, kan mellem valideringsdatoen og vurderingsdatoen
anmode sponsor om supplerende redegørelser under hensyntagen til de
betragtninger, der er omhandlet i stk. 4. Med henblik på indhentning af disse supplerende
redegørelser kan den rapporterende medlemsstat suspendere den i stk. 4 nævnte
frist i højst ti dage. Hvis det efter modtagelsen af de supplerende
redegørelser viser sig, at den resterende frist for fremlæggelse af del I af
vurderingsrapporten er under fem dage, forlænges fristen til fem dage. Hvis sponsor ikke fremlægger de supplerende
redegørelser inden for den frist, der er fastsat af den rapporterende
medlemsstat i overensstemmelse med andet afsnit, anses ansøgningen for at være
trukket tilbage. Anmodningen og de supplerende redegørelser
forelægges via EU-portalen. 6. Sponsor kan på eget initiativ
ændre indholdet af ansøgningen, men kun mellem valideringsdatoen og
vurderingsdatoen og kun af behørigt begrundede årsager. I så fald kan den
rapporterende medlemsstat, afhængigt af hvor omfattende ændringen af
ansøgningens indhold er, suspendere den i stk. 3 nævnte frist i op til 60 dage. Artikel 19
Beslutning om den væsentlige ændring af et aspekt, der er omfattet af del I af
vurderingsrapporten 1. Hver berørt medlemsstat
meddeler via EU-portalen sponsor, om den væsentlige ændring godkendes, om den
godkendes på visse betingelser, eller om der gives afslag på godkendelse. Meddelelsen sker ved hjælp af en enkelt beslutning
senest ti dage efter vurderingsdatoen. 2. Hvis den rapporterende
medlemsstats konklusion er, at den væsentlige ændring kan accepteres eller
accepteres på visse betingelser, skal den berørte medlemsstats konklusion være
den samme som den rapporterende medlemsstats konklusion. Uanset første afsnit må en berørt medlemsstat kun
erklære sig uenig i den rapporterende medlemsstats konklusioner af følgende
grunde: a) betydelige forskelle mellem normal
klinisk praksis i den berørte medlemsstat og den rapporterende medlemsstat,
hvilket ville føre til, at en forsøgsperson ville modtage en ringere behandling
end i normal klinisk praksis b) overtrædelse af national lovgivning, jf.
artikel 86. Hvis den berørte medlemsstat ikke er enig i
konklusionen på grundlag af andet afsnit, litra a), underretter den via
EU-portalen Kommissionen, alle medlemsstater og sponsor herom og giver en
detaljeret begrundelse på basis af videnskabelige og socioøkonomiske argumenter
samt et sammendrag heraf. 3. Hvis den berørte medlemsstat
ikke har meddelt sponsor sin beslutning inden for den i stk. 1 nævnte frist,
betragtes konklusionen i vurderingsrapporten som den berørte medlemsstats
beslutning om ansøgningen om godkendelse af den væsentlige ændring. Artikel 20
Validering, vurdering og beslutning vedrørende en væsentlig ændring af et
aspekt, som er omfattet af del II af vurderingsrapporten 1. Senest fire dage efter
indgivelse af ansøgningsdossieret underretter den berørte medlemsstat sponsor
via EU-portalen: a) om den væsentlige ændring vedrører et
aspekt, der er omfattet af del II af vurderingsrapporten og b) om ansøgningen i overensstemmelse med
bilag II er fuldstændig. 2. Hvis den berørte medlemsstat
ikke har underrettet sponsor inden for den i stk. 1 nævnte frist, anses den
væsentlige ændring, som der er ansøgt om, for at vedrøre et aspekt, der er
omfattet af del II af vurderingsrapporten, og ansøgningen anses for
fuldstændig. 3. Hvis den berørte medlemsstat
finder, at den væsentlige ændring ikke vedrører et aspekt, der er omfattet af
del II af vurderingsrapport, eller at ansøgningen ikke er fuldstændig,
underretter den sponsor herom via EU-portalen og fastsætter en frist på højst
seks dage for sponsor til at fremsætte bemærkninger eller til at
fuldstændiggøre ansøgningen. Hvis sponsor ikke har fremsat bemærkninger eller
fuldstændiggjort ansøgningen inden for den frist, der er nævnt i første afsnit,
anses ansøgningen for at være trukket tilbage. Hvis den berørte medlemsstat ikke har underrettet
sponsor i henhold til stk. 1, litra a) og b), senest tre dage efter modtagelsen
af bemærkningerne eller af den fuldstændiggjorte ansøgning, anses den
væsentlige ændring for at vedrøre et aspekt, der er omfattet af del II af
vurderingsrapporten, og ansøgning anses for fuldstændig. 4. Ved anvendelsen af denne
artikel er ansøgningens valideringsdato den dato, hvor sponsor underrettes i
overensstemmelse med stk. 1. Hvis sponsor ikke underrettes, er
valideringsdatoen den sidste dag i de tidsfrister, der er nævnt i stk. 1 og 3. 5. Den berørte medlemsstat
vurderer ansøgningen og meddeler via EU-portalen sponsor, om den væsentlige
ændring godkendes, om den godkendes på visse betingelser, eller om der gives
afslag på godkendelse. Meddelelsen sker ved hjælp af en enkelt beslutning
seneste ti dage efter valideringsdatoen. 6. I løbet af den frist, der er
nævnt i stk. 5, andet afsnit, kan den berørte medlemsstat af begrundede årsager
anmode om supplerende redegørelser fra sponsor vedrørende den væsentlige
ændring for så vidt angår sit område. Med henblik på indhentning af supplerende
redegørelser kan den berørte medlemsstat suspendere den frist, der er nævnt i
stk. 5, andet afsnit, i højst ti dage. Hvis det efter modtagelsen af de supplerende
redegørelser viser sig, at den resterende frist for meddelelsen af den
beslutning, der er nævnt i stk. 5, andet afsnit, er under fem dage, forlænges
fristen til fem dage. Hvis sponsor ikke fremlægger de supplerende
redegørelser inden for den frist, der er fastsat af medlemsstaten i
overensstemmelse med første og andet afsnit, anses ansøgningen for at være
trukket tilbage. Anmodningen og de supplerende redegørelser
forelægges via EU-portalen. 7. Hvis den berørte medlemsstat
ikke har meddelt sponsor sin beslutning inden for de frister, der er fastsat i
stk. 5 og 6, anses den væsentlige ændring for godkendt. Artikel 21
Væsentlig ændring af aspekter, der er omfattet af del I og II af
vurderingsrapporten 1. Hvis en væsentlig ændring
vedrører aspekter, der er omfattet af del I og II af vurderingsrapporten,
valideres ansøgningen om godkendelse af denne væsentlige ændring i
overensstemmelse med artikel 17. 2. De aspekter, der er omfattet
af del I af vurderingsrapporten, vurderes i overensstemmelse med artikel 18, og
de aspekter, der er omfattet af del II af vurderingsrapporten vurderes i
overensstemmelse med artikel 22. Artikel 22
Vurdering af en væsentlig ændring af aspekter, der er omfattet af del I og II
af vurderingsrapporten – vurdering af de aspekter, der er omfattet af del II af
vurderingsrapporten 1. Hver berørt medlemsstat
vurderer, for så vidt angår sit område, de aspekter af den væsentlige ændring,
som er omfattet af del II af vurderingsrapporten senest ti dage efter
valideringsdatoen. 2. I løbet af den i stk. 1
nævnte frist kan den berørte medlemsstat af begrundede årsager anmode om
supplerende redegørelser fra sponsor vedrørende den væsentlige ændring for så
vidt angår sit område. 3. Med henblik på indhentning af
supplerende redegørelser kan den berørte medlemsstat suspendere den i stk. 1
nævnte frist i højst ti dage. Hvis det efter modtagelsen af de supplerende
redegørelser viser sig, at den resterende frist for den i stk. 1 nævnte
vurdering er mindre end fem dage, forlænges fristen til fem dage. Hvis sponsor ikke fremlægger de supplerende
redegørelser inden for den frist, der er fastsat i første og andet afsnit,
anses ansøgningen for at være trukket tilbage. Anmodningen og de supplerende redegørelser
forelægges via EU-portalen. Artikel 23
Beslutning om den væsentlige ændring af aspekter, der er omfattet af del I og
II af vurderingsrapporten 1. Hver berørt medlemsstat
meddeler via EU-portalen sponsor, om den væsentlige ændring godkendes, om den
godkendes på visse betingelser, eller om der gives afslag på godkendelse. Meddelelsen sker ved hjælp af en enkelt beslutning
senest ti dage efter vurderingsdatoen eller den sidste dag i den i artikel 22
nævnte vurdering, afhængigt af hvilket tidspunkt der er senest. 2. Hvis den rapporterende
medlemsstats konklusion er, at den væsentlige ændring, der er omfattet af del I
af vurderingsrapporten, kan accepteres eller accepteres på visse betingelser,
skal den berørte medlemsstats konklusion være den samme som den rapporterende
medlemsstats konklusion. Uanset første afsnit må en berørt medlemsstat kun
erklære sig uenig i den rapporterende medlemsstats konklusioner af følgende
grunde: a) betydelige forskelle mellem normal
klinisk praksis i den berørte medlemsstat og i den rapporterende medlemsstat,
hvilket ville føre til, at en forsøgsperson modtager en ringere behandling end
i normal klinisk praksis b) overtrædelse af national lovgivning, jf.
artikel 86. Hvis den berørte medlemsstat ikke er enig i
konklusionen vedrørende den væsentlige ændring af aspekter, der er omfattet af
del I af vurderingsrapporten, på grundlag af andet afsnit, litra a),
underretter den via EU-portalen Kommissionen, alle medlemsstater og sponsor herom
og giver en detaljeret begrundelse på basis af videnskabelige og
socioøkonomiske argumenter samt et sammendrag heraf. 3. Hvis den væsentlige ændring af
aspekter af del I af vurderingsrapporten kan accepteres eller accepteres på
visse betingelser, skal den berørte medlemsstats beslutning indeholde dens
konklusion vedrørende den væsentlige ændring af aspekter, som er omfattet af
del II af vurderingsrapporten. 4. Hvis den berørte medlemsstat
ikke har meddelt sponsor sin beslutning inden for de i stk. 1 nævnte frister,
betragtes konklusionen vedrørende den væsentlige ændring af aspekter, der er
omfattet af del I af vurderingsrapporten, som den berørte medlemsstat beslutning
om ansøgningen om godkendelse af den væsentlige ændring. Artikel 24
Personer, der vurderer ansøgningen Artikel 9 finder anvendelse på vurderinger i
henhold til dette kapitel. Kapitel IV
Ansøgningsdossier Artikel 25
Data forelagt i forbindelse med ansøgningsdossieret 1. Ansøgningsdossieret
vedrørende godkendelse af et klinisk forsøg skal indeholde den dokumentation og
de oplysninger, der er nødvendige for validering og vurdering, jf. kapitel II,
og som vedrører: a) forsøgets gennemførelse, herunder den
videnskabelige kontekst og de trufne foranstaltninger b) sponsor, investigatorer, potentielle
forsøgspersoner, forsøgspersoner og forsøgssteder c) forsøgslægemidler og om nødvendigt
hjælpelægemidler og kontrollen hermed samt deres egenskaber, mærkning og
fremstilling d) foranstaltninger til beskyttelse af
forsøgspersoner. Listen over dokumentation og oplysninger er anført
i bilag I. 2. Ansøgningsdossieret om
godkendelse af en væsentlig ændring skal indeholde følgende dokumentation og
følgende oplysninger, der er nødvendige for validering og vurdering, jf.
kapitel III: a) en reference til det kliniske forsøg
eller de kliniske forsøg, som ændres væsentligt b) en klar beskrivelse af den væsentlige
ændring c) en præsentation af data og supplerende
oplysninger til støtte for den væsentlige ændring, om nødvendigt d) en klar beskrivelse af konsekvenserne af
den væsentlige ændring for så vidt angår forsøgspersoners rettigheder og
sikkerhed og pålideligheden og robustheden af de data, der genereres i det
kliniske forsøg. Listen over dokumentation og oplysninger er anført
i bilag II. 3. Ikke-kliniske data, der
forelægges i et ansøgningsdossier, skal være baseret på undersøgelser, der er i
overensstemmelse med EU-lovgivningen om principper for god laboratoriepraksis,
som gælder på tidspunktet for gennemførelsen af de pågældende undersøgelser,
eller tilsvarende standarder. 4. Hvis der i
ansøgningsdossieret henvises til data genereret i et klinisk forsøg, skal det
pågældende kliniske forsøg være gennemført i overensstemmelse med denne
forordning. 5. Hvis det kliniske forsøg gennemføres
uden for Unionen, skal det overholde principper svarende til dem, der er
fastsat i denne forordning, med hensyn til forsøgspersoners rettigheder og
sikkerhed og pålideligheden og robustheden af data genereret i det kliniske
forsøg. 6. Kliniske forsøgsdata, der
forelægges i et ansøgningsdossier, skal være baseret på kliniske forsøg, der
før deres start er registreret i et offentligt register, som er anerkendt som primærregister
("primary registry") af Verdenssundhedsorganisationens International
Clinical Trials Registry Platform. 7. Data, der forelægges i et
ansøgningsdossier, og som ikke opfylder kravene i stk. 3-6, tages ikke i
betragtning ved vurderingen af et ansøgningsdossier om godkendelse af et
klinisk forsøg eller en væsentlig ændring. Artikel 26
Sprogkrav Den berørte medlemsstat fastsætter, hvilket
sprog der anvendes i ansøgningsdossieret eller i dele heraf. Ved anvendelsen af første afsnit tager
medlemsstaterne stilling til, om det kan accepteres, at den dokumentation, der
ikke er rettet mod forsøgspersonen, affattes på et sprog, som er almindeligt
forståeligt på det medicinske område. Artikel 27
Opdatering ved hjælp af delegerede retsakter Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 85 med henblik på
ændring af bilag I og II med det formål at tilpasse dem til den tekniske
udvikling eller for at tage hensyn til den internationale reguleringsmæssige
udvikling. Kapitel V
Beskyttelse af forsøgspersoner og informeret samtykke Artikel 28
Generelle bestemmelser 1. Et klinisk forsøg må kun
gennemføres, hvis alle følgende betingelser er opfyldt: a) den forventede gevinst i terapeutisk
henseende og for folkesundheden kan berettige de forudseelige risici og ulemper b) kravet i litra a) skal til stadighed
overholdes c) forsøgspersonen eller, hvis denne ikke
kan give et informeret samtykke, den juridiske repræsentant har givet
informeret samtykke d) forsøgspersonen eller, hvis denne ikke kan
give et informeret samtykke, den juridiske repræsentant, har i en forudgående
samtale med investigator eller et medlem af forsøgsholdet haft mulighed for at
blive sat ind i formålet med det kliniske forsøg, de hermed forbundne risici og
ulemper og de vilkår, under hvilke det vil blive gennemført, og er desuden
blevet underrettet om, at vedkommende når som helst kan udgå af det kliniske
forsøg, uden at det er til skade for den pågældende e) forsøgspersonens ret til fysisk og mental
integritet samt retten til privatlivets fred respekteres, og oplysninger
vedrørende forsøgspersonen beskyttes efter bestemmelserne i direktiv 95/46/EF. 2. Hensynet til
forsøgspersonernes rettigheder, sikkerhed og velfærd går forud for
videnskabelige og samfundsmæssige interesser. 3. Forsøgspersonen kan når som
helst, og uden at det er til skade for ham, udgå af det kliniske forsøg ved at
trække sit informerede samtykke tilbage. Tilbagetrækningen af samtykket berører
ikke de aktiviteter, der er gennemført på grundlag af samtykket, før det blev
trukket tilbage. Artikel 29
Informeret samtykke 1. Informeret samtykke skal være
skriftligt, dateret og underskrevet og afgivet frivilligt af forsøgspersonen
eller dennes juridiske repræsentant efter at være blevet behørigt informeret om
det kliniske forsøgs art, betydning, rækkevidde og risici. Det skal være
behørigt dokumenteret. Hvis forsøgspersonen ikke er stand til at skrive, kan
der i undtagelsestilfælde afgives mundtligt samtykke i nærværelse af mindst ét
upartisk vidne. Forsøgspersonen eller dennes juridiske repræsentant får
udleveret en kopi af det dokument, ved hvilket der er givet informeret
samtykke. 2. Skriftlige oplysninger, som
udleveres til forsøgspersonen og/eller dennes juridiske repræsentant med
henblik på at opnå informeret samtykke, skal være koncise, klare, relevante og
forståelige for lægfolk. De skal omfatte både medicinske og retlige
oplysninger. De skal informere forsøgspersonen om dennes ret til at trække sit
informerede samtykke tilbage. 3. Forsøgspersonen skal have
adgang til et kontaktpunkt, hvorfra der kan fås yderligere oplysninger. Artikel 30
Kliniske forsøg på forsøgspersoner uden handleevne 1. For så vidt angår
forsøgspersoner uden handleevne, der ikke har givet eller ikke nægtet at give
et informeret samtykke, inden de blev ude af stand at give samtykke, må det
kliniske forsøg kun gennemføres, hvis følgende betingelser, ud over
betingelserne i artikel 28, alle er opfyldt: a) der er indhentet et informeret samtykke
fra den juridiske repræsentant; samtykket skal udtrykke forsøgspersonens
formodede vilje b) forsøgspersonen uden handleevne har
modtaget information, som er afpasset efter vedkommendes forståelsesevne, om
forsøget, risiciene og fordelene c) investigatoren tager hensyn til et
udtrykkeligt ønske fra en forsøgsperson, der er i stand til at danne sig en
mening og til at vurdere denne information, om ikke at deltage i eller om når
som helst at udgå af det kliniske forsøg d) der ikke er tale om nogen tilskyndelse
eller økonomisk begunstigelse, bortset fra en godtgørelse for deltagelse i det
kliniske forsøg e) sådanne forsøg er afgørende for at
efterprøve data indhentet ved kliniske forsøg på personer, der er i stand til
at give et informeret samtykke, eller ved andre forsøgsmetoder f) forsøgene vedrører direkte en
livstruende eller svækkende sygdomstilstand, som forsøgspersonen befinder sig i g) det kliniske forsøg er udformet således,
at smerter, gener, frygt og enhver anden forudseelig risiko minimeres i forhold
til sygdommen og udviklingsstadiet, og såvel risikogrænsen som
belastningsgraden skal fastsættes specifikt og til stadighed kontrolleres h) der er grund til at antage, at deltagelse
i det kliniske forsøg giver forsøgspersonen uden handleevne en gevinst, der
opvejer risiciene, eller slet ikke indebærer nogen risiko. 2. Forsøgspersonen skal så vidt
muligt deltage i proceduren for samtykke. Artikel 31
Kliniske forsøg på mindreårige 1. Et klinisk forsøg på
mindreårige må kun gennemføres, hvis følgende betingelser, ud over
betingelserne i artikel 28, alle er opfyldt: a) der er indhentet et informeret samtykke
fra den juridiske repræsentant; samtykket skal udtrykke den mindreåriges
formodede vilje b) den mindreårige har af fagfolk, der er
uddannet i eller har erfaring med at arbejde med børn, modtaget al relevant information
på en måde, som er tilpasset den mindreåriges alder og modenhed, om
undersøgelsen, risiciene og fordelene c) investigator tager behørigt hensyn til et
udtrykkeligt ønske fra en mindreårig, der er i stand til at danne sig en mening
og til at vurdere denne information, om ikke at deltage i eller om når som
helst at udgå af det kliniske forsøg, under hensyntagen til den mindreåriges
alder og modenhed d) der ikke er tale om nogen tilskyndelse
eller økonomisk begunstigelse, bortset fra en godtgørelse for deltagelse i det
kliniske forsøg e) sådanne forsøg er afgørende for at
efterprøve data indhentet ved kliniske forsøg på personer, der er i stand til
at give et informeret samtykke, eller ved andre forsøgsmetoder f) sådanne forsøg skal enten direkte
vedrøre en sygdomstilstand, som den pågældende mindreårige befinder sig i,
eller være af en sådan art, at de kun kan foretages på mindreårige g) det kliniske forsøg er udformet således,
at smerter, gener, frygt og enhver anden forudseelig risiko minimeres i forhold
til sygdommen og udviklingsstadiet, og såvel risikogrænsen som
belastningsgraden skal fastsættes specifikt og til stadighed kontrolleres h) det kliniske forsøg giver patientgruppen
en direkte gevinst. 2. Den mindreårige deltager i
proceduren for samtykke på en måde, der er tilpasset vedkommendes alder og
modenhed. Artikel 32
Kliniske forsøg i akutte situationer 1. Uanset artikel 28, stk. 1,
litra c) og d), artikel 30, stk. 1, litra a) og b), og artikel 31, stk. 1,
litra a) og b), kan der indhentes informeret samtykke efter det kliniske
forsøgs påbegyndelse for at fortsætte det kliniske forsøg, og information om
det kliniske forsøg kan gives efter det kliniske forsøg påbegyndelse, forudsat
at følgende betingelser er opfyldt: a) på grund af situationens hastende
karakter som følge af en pludselig livstruende eller anden pludselig alvorlig
sygdom er det ikke muligt på forhånd at indhente forudgående informeret
samtykke fra forsøgspersonen, og det er ikke muligt at give forsøgspersonen
forudgående information b) der er ingen juridisk repræsentant til
rådighed c) forsøgspersonen har ikke tidligere
fremført indvendinger, som investigator er bekendt med d) forsøgene vedrører direkte en
sygdomstilstand, som gør det umuligt at indhente forudgående informeret
samtykke og give forudgående information e) det kliniske forsøg medfører en minimal
risiko og en minimal byrde for forsøgspersonen. 2. Det informerede samtykke, der
er omhandlet i stk. 1, indhentes, og informationen om det kliniske forsøg gives
i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a) For så vidt angår forsøgspersoner uden
handleevne og mindreårige, skal det i stk. 1 nævnte informerede samtykke så
hurtigt som muligt indhentes fra den juridiske repræsentant, og den i stk. 1
nævnte information, skal så hurtigt som muligt gives til forsøgspersonen b) for så vidt angår andre forsøgspersoner
skal det i stk. 1 nævnte informerede samtykke hurtigst muligt indhentes fra den
juridiske repræsentant eller forsøgspersonen, alt efter hvad der er hurtigst,
og den i stk. 1 nævnte information skal så hurtigt som muligt gives til den juridiske
repræsentant eller forsøgspersonen, alt efter hvad der er hurtigst. Hvis der er indhentet informeret samtykke fra den juridiske
repræsentant, skal der med henblik på litra b) indhentes informeret samtykke
til at fortsætte det kliniske forsøg fra forsøgspersonen, så snart denne er i
stand til at give informeret samtykke. Kapitel VI
Påbegyndelse, afslutning, suspension, midlertidig standsning og afbrydelse af
et klinisk forsøg Artikel 33
Meddelelse om påbegyndelse af det kliniske forsøg og om afslutningen af
rekrutteringen af forsøgspersoner 1. Sponsor underretter hver
berørt medlemsstat om påbegyndelsen af et klinisk forsøg i den pågældende
medlemsstat via EU-portalen. Denne underretning foretages senest 15 dage efter
påbegyndelsen af det kliniske forsøg i den pågældende medlemsstat. 2. Sponsor underretter hver
berørt medlemsstat om afslutningen af rekrutteringen af forsøgspersoner til et
klinisk forsøg i den pågældende medlemsstat via EU-portalen. Denne underretning foretages senest 15 dage efter
afslutningen af rekrutteringen af forsøgspersoner. Hvis der på ny foretages
rekruttering, finder stk. 1 anvendelse. Artikel 34
Afslutning af det kliniske forsøg, afbrydelse af det kliniske forsøg 1. Sponsor underretter hver
berørt medlemsstat om afslutningen af et klinisk forsøg i den pågældende
medlemsstat via EU-portalen. Denne underretning foretages senest 15 dage efter
afslutningen af det kliniske forsøg i den pågældende medlemsstat. 2. Sponsor underretter hver
berørt medlemsstat om det kliniske forsøgs afslutning via EU-portalen. Denne underretning foretages senest 15 dage efter
det kliniske forsøgs afslutning. 3. Senest et år efter det
kliniske forsøgs afslutning indsender sponsor et resumé af det kliniske forsøgs
resultater til EU-databasen. Hvis det af videnskabelige grunde imidlertid ikke
er muligt at indsende et resumé af resultaterne inden for et år, indsendes
resuméet af resultaterne, så snart det foreligger. I så fald specificeres det i
protokollen, hvornår resultaterne vil blive indsendt, sammen med en forklaring. 4. Ved anvendelsen af denne
forordning gælder, at hvis et suspenderet eller midlertidigt standset klinisk
forsøg ikke genoptages, betragtes datoen for sponsors beslutning om ikke at
genoptage det kliniske forsøg som det kliniske forsøgs afslutning. I tilfælde
af en afbrydelse betragtes datoen for afbrydelsen som datoen for det kliniske
forsøgs afslutning. 5. Hvis det kliniske forsøgs
primære afslutningsdato ligger før forsøgets afslutning, og resultaterne af det
kliniske forsøg foreligger, indsendes et resumé af disse resultater til
EU-databasen senest et år efter den primære afslutningsdato, jf. dog stk. 3. Artikel 35
Sponsors midlertidige standsning eller afbrydelse af det kliniske forsøg af
hensyn til forsøgspersonernes sikkerhed Ved anvendelsen af denne forordning betragtes
en midlertidig standsning eller en afbrydelse af det kliniske forsøg på grund
af en ændring af forholdet mellem fordele og risici og det kliniske forsøgs
genoptagelse efter en sådan midlertidig standsning som en væsentlig ændring af
et klinisk forsøg. Kapitel VII
Sikkerhedsindberetning i forbindelse med et klinisk forsøg Artikel 36
Elektronisk database til sikkerhedsindberetning Det Europæiske Lægemiddelagentur, som er
oprettet ved forordning (EF) nr. 726/2004 (i det følgende benævnt
"agenturet"), opretter og driver en elektronisk database for den
indberetning, der er omhandlet i artikel 38 og 39. Artikel 37
Investigators indberetning af hændelser og alvorlige hændelser til sponsor 1. Investigator indberetter
hændelser eller unormale analyseresultater, der i forsøgsprotokollen er
identificeret som værende kritiske for sikkerhedsevalueringen i henhold til
indberetningsreglerne, til sponsor og inden for de frister, der er anført i
forsøgsprotokollen. 2. Investigator indberetter
straks alvorlige hændelser til sponsor, medmindre protokollen fastsætter, at
der, for visse hændelser, ikke kræves indberetning. Investigator registrerer
alle alvorlige hændelser. Om nødvendigt sender investigator en
opfølgningsrapport til sponsor. 3. Sponsor opbevarer detaljerede
optegnelser over alle hændelser, som indberettes af investigator. Artikel 38
Sponsors indberetning af formodede alvorlige uventede bivirkninger til
agenturet 1. Sponsor foretager straks en
elektronisk indberetning til den elektroniske database, der er nævnt i artikel
36, af alle relevante oplysninger om formodede alvorlige uventede bivirkninger
af forsøgslægemidler, for så vidt som den formodede alvorlige uventede
bivirkning er indtruffet i et klinisk forsøg gennemført af sponsor eller i et
klinisk forsøg relateret til sponsor. 2. Fristen for indberetning skal
tage hensyn til bivirkningens alvor. Hvis det er nødvendigt for at sikre
rettidig indberetning, kan sponsor forelægge en første ufuldstændig
indberetning fulgt op af en fuldstændig indberetning. 3. Hvis en sponsor, på grund af
manglende ressourcer, ikke har mulighed for at fortage indberetning til den
elektroniske database, der er omhandlet i artikel 36, kan vedkommende foretage
en indberetning til den medlemsstat, hvor den formodede alvorlige uventede
bivirkning indtraf. Denne medlemsstat indberetter den formodede alvorlige
uventede bivirkning i overensstemmelse med stk. 1. Artikel 39
Sponsors årlige rapport til agenturet 1. For så vidt angår andre
ikke-godkendte forsøgslægemidler end placebo og godkendte forsøgslægemidler,
som ifølge forsøgsprotokollen ikke anvendes i overensstemmelse med
betingelserne i markedsføringstilladelsen, indsender sponsor hvert år
elektronisk en rapport om sikkerheden af hvert forsøgslægemiddel, der anvendes
i et klinisk forsøg, som vedkommende er sponsor for, til agenturet. 2. Den forpligtelse, der er
nævnt i stk. 1, starter med den første godkendelse af et klinisk forsøg i
overensstemmelse med denne forordning. Den udløber med udgangen af det sidste
kliniske forsøg, som sponsor gennemfører med forsøgslægemidlet. Artikel 40
Medlemsstaternes vurdering 1. Agenturet fremsender
elektronisk de oplysninger, der er indberettet i overensstemmelse med artikel
38 og 39, til de relevante medlemsstater. 2. Medlemsstaterne samarbejder
ved vurderingen af de oplysninger, der er indberettet i overensstemmelse med
artikel 38 og 39. Artikel 41
Sponsors årlige rapport til indehaveren af markedsføringstilladelsen 1. For så vidt angår godkendte
lægemidler, som ifølge forsøgsprotokollen anvendes i overensstemmelse med
betingelserne i markedsføringstilladelsen, underretter sponsor hvert år
indehaveren af markedsføringstilladelsen om alle formodede alvorlige
bivirkninger. 2. Den forpligtelse, der er
nævnt i stk. 1, starter med den første godkendelse af et klinisk forsøg i
overensstemmelse med denne forordning. Den slutter med det kliniske forsøgs
afslutning. Artikel 42
Tekniske aspekter De tekniske aspekter i forbindelse med
indberetning i overensstemmelse med artikel 37-41 findes i bilag III.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 85 for at ændre bilag III med følgende formål: –
for at sikre et højt niveau for forsøgspersoners
beskyttelse –
for at forbedre oplysningerne om lægemidlers
sikkerhed –
for at tilpasse tekniske krav til den tekniske
udvikling –
for at fastlægge eller ændre detaljerede bestemmelser
om samarbejdet om vurderingen af de oplysninger, der er indberettet i
overensstemmelse med artikel 38 og 39 –
for at tage hensyn til den internationale
reguleringsmæssige udvikling på området for kliniske forsøg. Artikel 43
Indberetning med hensyn til hjælpelægemidler For hjælpelægemidler foretages sikkerhedsindberetningen
i overensstemmelse med kapitel 3 i direktiv 2001/83/EF. Kapitel VIII
Forsøgets gennemførelse, sponsors tilsyn, uddannelse og erfaring,
hjælpelægemidler Artikel 44
Overensstemmelse med protokollen og god klinisk praksis Et klinisk forsøg gennemføres i
overensstemmelse med forsøgsprotokollen. Uden at det berører EU-lovgivningen og
Kommissionens særlige retningslinjer tager sponsor og investigator ved
udarbejdelsen af forsøgsprotokollen og ved anvendelse af denne forordning og forsøgsprotokollen
behørigt hensyn til de kvalitetsstandarder, der er fastsat i de detaljerede internationale
retningslinjer for god klinisk praksis fra den internationale konference om
harmonisering af krav til registrering af lægemidler (ICH). Kommissionen offentliggør de detaljerede
retningslinjer for god klinisk praksis, der er omhandlet i andet afsnit. Artikel 45
Overvågning Sponsor overvåger på passende vis
gennemførelsen af et klinisk forsøg. Omfanget og arten af overvågningen
fastlægges af sponsor på grundlag af alle det kliniske forsøgs karakteristika,
herunder følgende: a) om det kliniske forsøg er et klinisk
lav-interventionsforsøg b) det kliniske forsøgs formål og metodologi c) graden af interventionens afvigelse fra
normal klinisk praksis. Artikel 46
Egnetheden af de personer, der er involveret i gennemførelse af det kliniske
forsøg Investigator skal være en læge som defineret i
national ret eller en person, der udøver et erhverv, som i den berørte
medlemsstat kvalificerer en til at være investigator, fordi det opfylder
kravene til nødvendig videnskabelig viden og erfaring i patientpleje. Andre personer, der er involveret i
gennemførelse af et klinisk forsøg, skal være tilstrækkeligt kvalificerede med
hensyn til uddannelse og erfaring til at varetage deres opgaver. Artikel 47
Forsøgsstedernes egnethed De faciliteter, hvor det kliniske forsøg
gennemføres, skal være egnede hertil. Artikel 48
Sporing, opbevaring, destruktion og tilbagesendelse af lægemidler 1. Forsøgslægemidler skal kunne
spores, opbevares, destrueres og tilbagesendes, alt efter hvad der er
hensigtsmæssigt og proportionalt for at sikre forsøgspersoners sikkerhed og
pålideligheden og robustheden af data genereret i det kliniske forsøg, idet der
tages hensyn til, om forsøgslægemidlet er godkendt, og om det kliniske forsøg
er et klinisk lav-interventionsforsøg. Første afsnit finder også anvendelse på
ikke-godkendte hjælpelægemidler. 2. Relevante oplysninger om
sporbarhed, opbevaring, destruktion og tilbagesendelse af lægemidler som omhandlet
i stk. 1 anføres i ansøgningsdossieret. Artikel 49
Indberetning af alvorlige overtrædelser 1. Hvis sponsor er bekendt med,
at der i forbindelse med et klinisk forsøg, som vedkommende er sponsor for, er
sket en alvorlig overtrædelse af denne forordning eller af den udgave af
forsøgsprotokollen, der var gældende på tidspunktet for overtrædelsen,
underretter sponsor vis EU-portalen de berørte medlemsstater om overtrædelsen
senest syv dage efter at være blevet bekendt med overtrædelsen. 2. I denne artikel forstås ved
"en alvorlig overtrædelse" en overtrædelse, der i betydelig grad kan
påvirke forsøgspersonernes sikkerhed og rettigheder eller pålideligheden og
robustheden af de data, der genereres i det kliniske forsøg. Artikel 50
Andre indberetningsforpligtelser af relevans for forsøgspersoners sikkerhed 1. Sponsor underretter hurtigst
muligt via EU-portalen de berørte medlemsstater om alle uventede hændelser, der
påvirker forholdet mellem fordele og risici ved det kliniske forsøg, men som
ikke er formodede alvorlige uventede bivirkninger som omhandlet i artikel 38. 2. Sponsor forelægger via
EU-portalen alle inspektionsrapporter fra tredjelandes myndigheder vedrørende
et klinisk forsøg, der er gennemført af denne sponsor, for de berørte
medlemsstater. Artikel 51
Nødsikkerhedsforanstaltninger 1. Hvis en uventet hændelse i
alvorlig grad vil kunne påvirke forholdet mellem risici og fordel, træffer
sponsor og investigator de nødvendige nødsikkerhedsforanstaltninger for at
beskytte forsøgspersonerne. 2. Sponsor underretter straks
via EU-portalen de berørte medlemsstater om hændelsen og de trufne
foranstaltninger. 3. Denne artikel berører ikke
kapitel II og VII. Artikel 52
Investigatorbrochure 1. Sponsor giver investigator
investigatorbrochuren. 2. Investigatorbrochuren
indeholder alle kliniske og ikke-kliniske data om forsøgslægemidlerne, som er
relevante for det kliniske forsøg. 3. Investigatorbrochuren
opdateres, når der foreligger nye sikkerhedsoplysninger og mindst en gang om
året. Artikel 53
Registrering, behandling, håndtering og opbevaring af oplysninger 1. Alle oplysninger om det
kliniske forsøg registreres, behandles, håndteres og opbevares på en måde, der
muliggør korrekt indberetning, fortolkning og efterprøvning, samtidig med at
fortroligheden af optegnelser og forsøgspersonernes personoplysninger beskyttes
i overensstemmelse med den gældende lovgivning om beskyttelse af
personoplysninger. 2. Der iværksættes de fornødne
tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte de informationer
og personoplysninger, der behandles, mod ikke-autoriseret eller ulovlig adgang,
udbredelse, formidling, ændring eller tilintetgørelse eller mod hændeligt tab,
navnlig når behandlingen indebærer overførsel via et netværk. Artikel 54
Masterfil for det kliniske forsøg Sponsor og investigator fører en masterfil for
det kliniske forsøg. Indholdet af masterfilen for det kliniske
forsøg gør det muligt at verificere gennemførelsen af et klinisk forsøg under
hensyntagen til alle det kliniske forsøgs karakteristika, herunder om det
kliniske forsøg er et klinisk lav-interventionsforsøg. Den masterfil for det kliniske forsøg, som
føres af investigator, og den, som føres af sponsor, kan have forskelligt
indhold, hvis investigators og sponsors forskellige ansvarsområder berettiger det.
Artikel 55
Arkivering af masterfilen for det kliniske forsøg Medmindre anden EU-lovgivning kræver
arkivering i en længere periode, opbevarer sponsor og investigator indholdet af
masterfilen for det kliniske forsøg i mindst fem år efter det kliniske forsøgs
afslutning. Forsøgspersonernes journaler opbevares dog i overensstemmelse med
national lovgivning. Indholdet af masterfilen for det kliniske
forsøg arkiveres på en sådan måde, at det kan stilles til rådighed for de
kompetente myndigheder, så snart der anmodes herom. Enhver overdragelse af ejendomsretten til
indholdet af masterfilen for det kliniske forsøg dokumenteres. Den nye ejer
påtager sig det ansvar, der er fastsat i denne artikel. Sponsor udpeger personer inden for sin
organisation, som skal være ansvarlige for arkiverne. Kun disse personer skal
have adgang til arkiverne. De medier, der anvendes til at arkivere
indholdet af masterfilen for det kliniske forsøg, skal give sikkerhed for, at
dette indhold forbliver fuldstændigt og læseligt i hele den periode, der er
nævnt i stk. 1. Enhver ændring i indholdet af masterfilen for
det kliniske forsøg skal kunne spores. Artikel 56
Hjælpelægemidler 1. Kun godkendte
hjælpelægemidler må anvendes i et klinisk forsøg. 2. Stk. 1 finder ikke
anvendelse, hvis der ikke findes et godkendt hjælpelægemiddel, eller hvis
sponsor ikke med rimelighed kan forventes at anvende et godkendt
hjælpelægemiddel. En begrundelse herfor medtages i forsøgsprotokollen. Kapitel IX
Fremstilling og import af forsøgslægemidler og hjælpelægemidler Artikel 57
Anvendelsesområde Uanset artikel 1 finder dette kapitel
anvendelse på fremstilling og import af forsøgslægemidler og hjælpelægemidler. Artikel 58
Tilladelse til fremstilling og import 1. Fremstilling og import af
forsøgslægemidler i Unionen må kun finde sted, hvis der foreligger en
tilladelse. 2. For at opnå den i stk. 1
omhandlede tilladelse skal ansøgeren opfylde følgende krav: a) med henblik på fremstilling eller import
råde over passende og tilstrækkelige lokaler, teknisk udstyr og
kontrolfaciliteter, som overholder kravene i denne forordning b) til stadighed råde over en person, der
opfylder betingelserne i artikel 49, stk. 2 og 3, i direktiv 2001/83/EF (i det
følgende benævnt "den sagkyndige person"). 3. Ansøgeren angiver i anmodningen
om tilladelse de typer og lægemiddelformer af forsøgslægemidler, som skal
fremstilles eller importeres, fremstillings- eller importaktiviteterne,
fremstillingsprocessen, hvis det er relevant, det sted, hvor
forsøgslægemidlerne skal fremstilles, og detaljerede oplysninger om den
sagkyndige person. 4. Artikel 42 til artikel 46,
litra e), i direktiv 2001/83/EF finder anvendelse på den i stk. 1 omhandlede
tilladelse til fremstilling og import. 5. Stk. 1 finder ikke
anvendelse på følgende processer: a) ommærkning, ompakning eller
rekonstitution før anvendelse eller indpakning, for så vidt disse processer
udføres på hospitaler, sundhedscentre eller klinikker, af farmaceuter eller af
andre personer, der i henhold til medlemsstatens lovgivning har tilladelse til
at udføre de omtalte processer, og for så vidt forsøgslægemidlerne udelukkende
er beregnet til brug i disse institutioner b) fremstilling eller import af radioaktive
lægemidler, som anvendes som diagnostiske forsøgslægemidler, for så vidt disse
processer udføres på hospitaler, sundhedscentre eller klinikker, af farmaceuter
eller af andre personer, der i henhold til medlemsstatens lovgivning har
tilladelse til at udføre de omtalte processer, og for så vidt
forsøgslægemidlerne udelukkende er beregnet til brug i disse institutioner c) tilberedning af lægemidler, jf. artikel
3, stk. 1 og 2, i direktiv 2001/83/EF. 6. Medlemsstaterne lader de
processer, der er anført i stk. 5, omfatte af passende og rimelige krav for at
sikre forsøgspersonernes sikkerhed og pålideligheden og robustheden af data
genereret i det kliniske forsøg. De sikrer, at processerne regelmæssigt
inspiceres. Artikel 59
Den sagkyndige persons ansvarsområder 1. Den sagkyndige person sikrer,
at hver batch af forsøgslægemidler, der er fremstillet i eller importeres til
Unionen, opfylder de krav, der er fastsat i artikel 60, og attesterer, at disse
krav er opfyldt. 2. Det certifikat, der er
omhandlet i stk. 1, stilles til rådighed af sponsor på anmodning af den berørte
medlemsstat. Artikel 60
Fremstilling og import 1. Forsøgslægemidler fremstilles
ved anvendelse af fremstillingspraksis, som sikrer kvaliteten af sådanne
lægemidler, for at beskytte forsøgspersoners sikkerhed og pålideligheden og
robustheden af kliniske data genereret i kliniske forsøg (i det følgende
benævnt "god fremstillingspraksis"). Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
85 for at specificere de detaljerede krav til god fremstillingspraksis med
henblik på at sikre forsøgslægemidlers kvalitet under hensyntagen til
forsøgspersonernes sikkerhed eller dataenes pålidelighed og robusthed, den
tekniske udvikling og den internationale reguleringsmæssige udvikling. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse
på processer, der er omhandlet i artikel 58, stk. 5. 3. Forsøgslægemidler, som
importeres til Unionen, fremstilles ved anvendelse af kvalitetsstandarder, der
mindst svarer til dem, der er fastsat på grundlag af denne forordning. Artikel 61
Ændring af godkendte forsøgslægemidler Artikel 58, 59 og 60 finder anvendelse på
godkendte forsøgslægemidler kun for så vidt angår ændringer af sådanne
lægemidler, der ikke er omfattet af en markedsføringstilladelse. Artikel 62
Fremstilling af hjælpelægemidler Hvis hjælpelægemidlet ikke er godkendt, og
hvis et godkendt hjælpelægemiddel ændres, og denne ændring ikke er omfattet af
en markedsføringstilladelse, skal det fremstilles efter de nødvendige
standarder for at sikre passende kvalitet. Kapitel X
Mærkning Artikel 63
Ikke-godkendte forsøgslægemidler og ikke-godkendte hjælpelægemidler 1. Den ydre emballage og den
indre emballage af ikke-godkendte forsøgslægemidler og ikke-godkendte
hjælpelægemidler skal være forsynet med følgende oplysninger: a) oplysninger til identifikation af
kontaktpersoner eller personer, der er involveret i det kliniske forsøg b) oplysninger til identifikation af det
kliniske forsøg c) oplysninger til identifikation af
lægemidlet d) oplysninger om brugen af lægemidler. 2. De oplysninger, der skal være
anført på den ydre emballage og den indre emballage, skal sikre
forsøgspersonernes sikkerhed og pålideligheden og robustheden af data genereret
i det kliniske forsøg, samtidig med at der tages hensyn til forsøgets design,
om lægemidlerne er forsøgslægemidler eller hjælpelægemidler, og om disse
lægemidler har særlige egenskaber. En liste over de oplysninger, der skal angives på
den ydre emballage og den indre emballage, er anført i bilag IV. Artikel 64
Godkendte forsøgslægemidler og godkendte hjælpelægemidler 1. Godkendte forsøgslægemidler
og godkendte hjælpelægemidler skal mærkes a) i overensstemmelse med artikel 63, stk. 1,
eller b) i overensstemmelse med afsnit V i
direktiv 2001/83/EF. 2. Uanset stk. 1, litra b),
gælder, at hvis de specifikke omstændigheder ved et klinisk forsøg kræver det
af hensyn til forsøgspersonernes sikkerhed eller pålideligheden og robustheden
af data genereret i det kliniske forsøg, skal den ydre emballage og den indre
emballage af godkendte forsøgslægemidler være forsynet med yderligere
oplysninger til identifikation af forsøget og kontaktpersonen. En liste over
disse yderligere oplysninger, der skal angives på den ydre emballage og den
indre emballage, er anført i bilag IV. Artikel 65
Radioaktive lægemidler, der anvendes som forsøgslægemidler til en medicinsk
diagnose Artikel 63 og 64 finder ikke anvendelse på
radioaktive lægemidler, der anvendes som forsøgslægemiddel til en medicinsk
diagnose. De lægemidler, der er omhandlet i stk. 1,
mærkes på passende vis for at sikre forsøgspersonernes sikkerhed og pålideligheden
og robustheden af data genereret i det kliniske forsøg. Artikel 66
Sprog Den berørte medlemsstat fastsætter, hvilket
sprog oplysningerne på etiketten skal affattes på. Lægemidlet kan mærkes på
flere sprog. Artikel 67
Delegeret retsakt Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 85 for at ændre
bilag IV med henblik på at sikre forsøgspersonernes sikkerhed og pålideligheden
og robustheden af data genereret i et klinisk forsøg eller for at tage hensyn
til den tekniske udvikling. Kapitel XI
Sponsor og investigator Artikel 68
Sponsor Et klinisk forsøg kan have en eller flere
sponsorer. En sponsor kan uddelegere en eller alle sine
opgaver til en enkeltperson, en virksomhed, en institution eller en
organisation. En sådan uddelegering berører ikke sponsors ansvar. Investigator og sponsor kan være en og samme
person. Artikel 69
Medsponsorering 1. Hvis et klinisk forsøg har
mere end én sponsor, er alle sponsorer underlagt det ansvar, som påhviler en sponsor
i henhold til denne forordning, medmindre sponsorerne beslutter noget andet i
en kontrakt om deres respektive ansvar. Hvis det i kontrakten ikke er oplyst,
hvilken sponsor der har et givet ansvar, påhviler ansvaret alle sponsorer. 2. Uanset stk. 1 er alle
sponsorer ansvarlige for at udpege en ansvarlig sponsor for hvert af følgende
punkter: a) overholdelse af sponsors forpligtelser i
de godkendelsesprocedurer, der er fastsat i kapitel II og III b) svare på alle spørgsmål vedrørende det
kliniske forsøg fra forsøgspersoner, investigatorer eller berørte medlemsstater
c) gennemførelse af de foranstaltninger, der
træffes i overensstemmelse med artikel 74. Artikel 70
Sponsors kontaktperson i Unionen Hvis
sponsor af et klinisk forsøg ikke er etableret i Unionen, sikrer sponsor, at
der er udpeget en kontaktperson i Unionen. Denne kontaktperson er adressat for
al kommunikation med sponsor i henhold til denne forordning. Al kommunikation
med denne kontaktperson betragtes som kommunikation med sponsor. Artikel 71
Ansvar Dette kapitel berører ikke det civil- og
strafferetlige ansvar, der påhviler sponsor, investigator eller personer, til
hvem sponsor har uddelegeret opgaver. Kapitel XII
Skadeserstatning, forsikring og national erstatningsordning Artikel 72
Skadeserstatning For andre kliniske forsøg end kliniske
lav-interventionsforsøg sikrer sponsor, at der ydes erstatning i henhold til
gældende lovgivning om sponsors og investigators ansvar for skader, som påføres
forsøgspersonen. Denne skadeserstatning ydes uafhængigt af sponsors og
investigators finansielle kapacitet. Artikel 73
National erstatningsordning 1. Medlemsstaterne sørger for en
national erstatningsordning til kompensation for skader som omhandlet i artikel
72. 2. Sponsor anses for at
overholde artikel 72, hvis vedkommende gør brug af den nationale
erstatningsordning i den berørte medlemsstat. 3. Anvendelsen af den nationale
erstatningsordning er gratis, hvis det kliniske forsøg - af objektive grunde -
på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om godkendelse af det kliniske
forsøg, ikke var bestemt til at blive anvendt til at opnå en
markedsføringstilladelse for et lægemiddel. For alle andre kliniske forsøg kan anvendelsen af
den nationale erstatningsordning være underlagt et gebyr. Medlemsstaterne fastsætter
dette gebyr uden gevinst for øje, idet de tager hensyn til risikoen ved det
kliniske forsøg, den potentielle skade og skadens sandsynlighed. Kapitel XIII
Medlemsstaternes tilsyn, EU-inspektioner og -kontrol Artikel 74
Korrigerende foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne 1. Hvis en berørt medlemsstat
har objektive grunde til at mene, at kravene i denne forordning ikke længere er
opfyldt, kan den træffe følgende foranstaltninger: a) den kan afbryde det kliniske forsøg b) den kan suspendere det kliniske forsøg c) den kan ændre ethvert aspekt af det
kliniske forsøg. 2. De i stk. 1 omhandlede
foranstaltninger meddeles alle berørte medlemsstater via EU-portalen. Artikel 75
Medlemsstaternes inspektioner 1. Medlemsstaterne udpeger
inspektører, der skal føre tilsyn med, at denne forordning overholdes. De
sikrer, at disse inspektører har de nødvendige kvalifikationer og den
nødvendige uddannelse. 2. Inspektionerne gennemføres
under ansvar af den medlemsstat, hvor inspektionen finder sted. 3. Hvis en berørt medlemsstat
agter at foretage en inspektion med hensyn til et eller flere kliniske forsøg,
som gennemføres i mere end én medlemsstat, underretter den de øvrige berørte
medlemsstater, Kommissionen og agenturet herom via EU-portalen og meddeler dem
sine resultater efter inspektionen. 4. Agenturet koordinerer
samarbejdet om inspektioner mellem medlemsstaterne, om inspektioner, som
medlemsstater foretager i tredjelande, og om inspektioner, der foretages i
forbindelse med en markedsføringstilladelse i henhold til forordning (EF) nr.
726/2004. 5. Efter en inspektion
udarbejder den medlemsstat, under hvis ansvar inspektionen er blevet
gennemført, en inspektionsrapport. Den pågældende medlemsstat stiller
inspektionsrapporten til rådighed for sponsor af det relevante kliniske forsøg
og indsender inspektionsrapporten via EU-portalen til EU-databasen. Når inspektionsrapporten stilles til rådighed for
sponsor, sikrer den i første afsnit omhandlede medlemsstat, at fortroligheden
beskyttes. 6. Kommissionen fastlægger de
nærmere bestemmelser om inspektionsprocedurerne ved hjælp af
gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 84, stk. 2. Artikel 76
EU-kontrol og EU-inspektioner 1. Kommissionen kan foretage
kontrol for at verificere a) om medlemsstaterne fører korrekt tilsyn
med, at denne forordning overholdes b) om de reguleringsmæssige bestemmelser
vedrørende kliniske forsøg, der gennemføres uden for Unionen, sikrer, at nr. 8)
i bilag I til direktiv 2001/83/EF overholdes c) om de reguleringsmæssige bestemmelser
vedrørende kliniske forsøg, der gennemføres uden for Unionen sikrer, at artikel
25, stk. 3, i denne forordning overholdes. 2. Kommissionen kan foretage
inspektioner, såfremt den finder det nødvendigt. Kapitel XIV
It-infrastruktur Artikel 77
EU-portal Kommissionen opretter og vedligeholder en
portal på EU-plan som central portal for indsendelse af data og oplysninger
vedrørende kliniske forsøg i henhold til denne forordning. Data og oplysninger, der indsendes via
EU-portalen, lagres i den database, der er omhandlet i artikel 78. Artikel 78
EU-database 1. Kommissionen opretter og
vedligeholder en database på EU-plan (i det følgende benævnt
"EU-databasen"). Kommissionen betragtes som registeransvarlig for
databasen. EU-databasen indeholder de data og oplysninger,
der er fremlagt i overensstemmelse med denne forordning. 2. EU-databasen oprettes for at gøre
det muligt for medlemsstaternes kompetente myndigheder at samarbejde i det
omfang, det er nødvendigt for anvendelsen af denne forordning, og at søge efter
specifikke kliniske forsøg. Den gør det endvidere muligt for sponsorer at
henvise til tidligere indgivelser af et ansøgningsdossier vedrørende
godkendelse af et klinisk forsøg eller en væsentlig ændring. 3. EU-databasen er offentligt
tilgængelig, medmindre alle eller dele af de data og oplysninger, der er
indeholdt deri, skal behandles fortroligt af følgende årsager: –
beskyttelse af personoplysninger i henhold til
forordning (EF) nr. 45/2001 –
beskyttelse af kommercielt fortrolige oplysninger –
sikring af effektivt tilsyn med gennemførelsen af
et klinisk forsøg fra medlemsstaternes side. 4. EU-databasen må kun indeholde
personoplysninger i det omfang, dette er nødvendigt med henblik på stk. 2. 5. Ingen personoplysninger
vedrørende forsøgspersoner må være offentligt tilgængelige. 6. Sponsor skal i EU-databasen
permanent opdatere oplysninger om ændringer af kliniske forsøg, som ikke er
væsentlige ændringer, men som er relevante for medlemsstaternes tilsyn med det
kliniske forsøg. 7. Kommissionen og
medlemsstaterne sikrer, at registrerede på effektiv vis kan udøve deres ret til
indsigt i, berigtigelse af og indsigelse mod deres personoplysninger i
overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 og national databeskyttelseslovgivning
til gennemførelse af direktiv 95/46/EF. De sikrer, at registrerede på effektiv
vis kan udøve deres ret til at få adgang til deres oplysninger, og retten til
at få ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger berigtiget og slettet. Inden
for deres respektive ansvarsområder sikrer Kommissionen og medlemsstaterne, at ukorrekte
og ulovligt behandlede oplysninger slettes i overensstemmelse med den gældende
lovgivning. Berigtigelser og sletninger foretages så hurtigt som muligt og
senest inden for 60 dage, efter at en registreret har anmodet herom. Kapitel XV
Samarbejde mellem medlemsstaterne Artikel 79
Nationale kontaktpunkter 1. Hver medlemsstat udpeger et
national kontaktpunkt med henblik på at lette anvendelsen af de procedurer, der
er fastsat i kapitel II og III. 2. Hver medlemsstat oplyser
Kommissionen om deres kontaktpunkt. Kommissionen offentliggør en liste over
kontaktpunkter. Artikel 80
Støtte fra Kommissionen Kommissionen støtter medlemsstaternes
samarbejde inden for rammerne af de godkendelsesprocedurer, der er omhandlet i
kapitel II og III i denne forordning, og det samarbejde, der er omhandlet i
artikel 40, stk. 2. Artikel 81
Koordinerende og rådgivende gruppe for kliniske forsøg 1. Der nedsættes hermed en
koordinerende og rådgivende gruppe for kliniske forsøg (Clinical Trials
Coordination and Advisory Group – "CTAG"), der består af de nationale
kontaktpunkter, der er nævnt i artikel 79. 2. CTAG's opgaver er følgende: a) at støtte udvekslingen af oplysninger
mellem medlemsstaterne og Kommissionen om de erfaringer, der gøres med
gennemførelsen af denne forordning b) at bistå Kommissionen med at yde den i
artikel 80 omhandlede støtte. 3. En repræsentant for
Kommissionen varetager CTAG's formandskab. 4. CTAG holder mødes med
regelmæssige mellemrum samt efter behov efter anmodning fra Kommissionen eller
en medlemsstat. 5. Sekretariatsarbejdet
varetages af Kommissionen. Kapitel
XVI
Gebyrer Artikel 82
Generelt princip Denne forordning berører ikke medlemsstaternes
mulighed for at opkræve et gebyr for de aktiviteter, der er beskrevet i denne
forordning, på den betingelse at gebyret fastsættes på en gennemsigtig måde og
på grundlag af princippet om omkostningsdækning. Artikel 83
Et gebyr pr. aktivitet pr. medlemsstat En medlemsstat må ikke kræve, at der for en
vurdering som omhandlet i kapitel II og III betales gebyr flere gange til
forskellige organer, der er inddraget i denne vurdering. Kapitel
XVII
Gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter Artikel 84
Udvalg 1. Kommissionen bistås af Det Stående
Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler, der er nedsat ved direktiv 2001/83/EF.
Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til dette stykke,
anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Når udvalgets udtalelse indhentes efter en
skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden
for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af
udvalgsmedlemmerne anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af
udtalelsen. Artikel 85
Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte
betingelser. 2. De delegerede beføjelser i
artikel 27, 42, 60 og 67 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra
denne forordnings ikrafttrædelsesdato. 3. Den i artikel 27, 42, 60 og
67 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede
er i kraft. 4. Så snart Kommissionen
vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget
i henhold til artikel 27, 42, 60 og 67 træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2
måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist
begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse
Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ. Kapitel
XVIII
Diverse bestemmelser Artikel 86
Lægemidler, der indeholder, består af eller er fremstillet af celler Denne forordning berører ikke anvendelsen af
national lovgivning, der forbyder eller begrænser anvendelsen af en særlig type
humane eller animalske celler eller salg, udlevering eller brug af lægemidler,
der indeholder, består af eller er fremstillet af sådanne celler af årsager,
der ikke er anført i denne forordning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen
om den relevante nationale lovgivning. Artikel 87
Sammenhæng med anden lovgivning Denne forordning berører ikke anvendelsen af
Rådets direktiv 97/43/Euratom[24],
Rådets direktiv 96/29/Euratom[25],
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF[26] og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/41/EF[27]. Artikel 88
Gratis forsøgslægemidler til forsøgspersoner Uden at det berører medlemsstaternes
kompetence inden for udformningen af deres sundhedspolitik samt for
organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling,
afholdes omkostningerne i forbindelse med forsøgslægemidler ikke af
forsøgspersonen. Artikel 89
Databeskyttelse 1. Medlemsstaterne anvender
direktiv 95/46/EF på behandlingen af personoplysninger i medlemsstaterne i
medfør af denne forordning. 2. Forordning (EF) nr. 45/2001 finder
anvendelse på Kommissionens og Det Europæiske Lægemiddelagenturs behandling af
personoplysninger i medfør af denne forordning. Artikel 90
Civil- og strafferetligt ansvar Denne forordning berører ikke nationale
bestemmelser og EU-bestemmelser om sponsors eller investigators civil- og
strafferetlige ansvar. Kapitel XIX
Afsluttende bestemmelser Artikel 91
Ophævelse 1. Direktiv 2001/20/EF ophæves fra den
[please set a specific date - two years after publication of this Regulation]. 2. Uanset stk. 1 gælder, at hvis
ansøgningen om godkendelse af et klinisk forsøg er indgivet inden den dato, der
er fastsat i artikel 92, stk. 2, [anvendelsesdatoen], i henhold til direktiv
2001/20/EF, skal dette kliniske forsøg fortsat være omfattet af nævnte direktiv
indtil den [please set a specific date – five years after publication of
this Regulation]. 3. Henvisninger til direktiv 2001/20/EF
gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter
sammenligningstabellen i bilag V. Artikel 92
Overgangsbestemmelse Uanset artikel 91, stk. 1, gælder, at hvis
ansøgningen om godkendelse af et klinisk forsøg er indgivet mellem den [please
set a specific date - two years from the publication of this Regulation] og
den [please set a specific date - three years after publication], kan
det kliniske forsøg påbegyndes i henhold til artikel 6, 7 og 9 i direktiv
2001/20/EF. Det kliniske forsøg er fortsat omfattet af nævnte direktiv indtil
den [please set a specific date – five years after publication of this
Regulation]. Artikel 93
Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den [please set a specific
date - two years after its publication]. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den . På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand
BILAG I
Ansøgningsdossieret vedrørende den oprindelige ansøgning 1. Indledning og generelle principper 1. Sponsor skal, hvor det er
relevant, henvise til tidligere ansøgninger. Hvis disse ansøgninger er indgivet
af en anden sponsor, skal der fremlægges en skriftlig aftale fra denne sponsor. 2. Ansøgningen skal underskrives
af sponsor. Denne underskrift bekræfter, at sponsor tilslutter sig følgende: de afgivne oplysninger er fuldstændige der gøres i de vedlagte dokumenter nøjagtigt rede for de
tilgængelige oplysninger det kliniske forsøg gennemføres i overensstemmelse med
forsøgsprotokollen. 3. Dossieret i forbindelse med
en ansøgning som omhandlet i artikel 11 skal kun omfatte afsnit 2-10 i dette
bilag. 4. Uden at det berører artikel 26, skal dossieret i
forbindelse med en ansøgning som omhandlet i artikel 14 kun omfatte afsnit
11-17 i dette bilag. 2. Følgebrev 5. Følgebrevet skal gøre
opmærksom på særlige forhold vedrørende forsøget. 6. Det er ikke nødvendigt at
gengive oplysninger, som allerede er indeholdt i EU-ansøgningsskemaet, dog med
følgende undtagelser: særlige egenskaber ved forsøgspopulationen, såsom at
forsøgspersonerne ikke er i stand til at give et informeret samtykke eller er
mindreårige om forsøget omfatter første administration af et nyt virksomt
stof til mennesker om agenturet eller den nationale kompetente myndighed i en
medlemsstat eller et tredjeland har givet videnskabelig rådgivning i relation
til forsøget eller forsøgslægemidlet og om forsøget indgår i eller forventes at indgå i en pædiatrisk
undersøgelsesplan som omhandlet i afsnit II, kapitel 3, i forordning (EF) nr.
1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug[28] (hvis agenturet allerede har
udstedt en afgørelse om en pædiatrisk undersøgelsesplan, skal følgebrevet
indeholde et link til agenturets afgørelse på dettes websted) om forsøgslægemidlerne eller hjælpelægemidlerne er narkotiske
eller psykotropiske midler om sponsor har fået forsøgslægemidlet udpeget som et lægemiddel
til sjældne sygdomme eller sygdommen udpeget som en sjælden sygdom. 7. Følgebrevet skal angive, om de
relevante oplysninger findes i ansøgningsdossieret. 8. Følgebrevet skal angive, hvor
i ansøgningsdossieret referencesikkerhedsoplysningerne findes, med henblik på
en vurdering af, om en bivirkning er en formodet alvorlig uventet bivirkning. 9. I tilfælde af en
genindgivelse skal der i følgebrevet gøres rede for ændringer i forhold til den
tidligere indgivelse. 3. EU-ansøgningsskemaet 10. Behørigt udfyldt
EU-ansøgningsskema. 4. Protokol 11. Forsøgsprotokollen skal
beskrive målsætninger, design, metodologi, statistiske overvejelser og
tilrettelæggelse i forbindelse med et forsøg. 12. Forsøgsprotokollen skal
identificeres ved hjælp af dens titel, sponsors protokolkodenummer, der gælder
for alle versioner af forsøgsprotokollen, dato og nummer af versionen, som
opdateres i forbindelse med ændringer, samt en kort betegnelse for
forsøgsprotokollen. 13. Forsøgsprotokollen skal især
indeholde følgende: · en klar, entydig definition af afslutningen af det pågældende kliniske
forsøg (i de fleste tilfælde vil dette være datoen for det sidste besøg af den
sidste forsøgsperson; undtagelser skal begrundes i forsøgsprotokollen) · en diskussion af relevansen af det kliniske forsøg og dets design med
henblik på vurdering i overensstemmelse med artikel 6 · en evaluering af de forventede gevinster og risici med henblik på
vurdering i overensstemmelse med artikel 6 · inklusions- og eksklusionskriterier · en begrundelse for at medtage forsøgspersoner, som ikke er i stand til
at give informeret samtykke, eller andre specielle befolkningsgrupper såsom
mindreårige · hvis ældre eller kvinder er udelukket fra det kliniske forsøg, skal der
gives en forklaring og begrundelse for disse eksklusionskriterier · en detaljeret beskrivelse af proceduren for rekruttering og for sikring
af informeret samtykke, især når forsøgspersonerne ikke er i stand til at give
informeret samtykke · et resumé af overvågningsordningerne · en beskrivelse af offentliggørelsespolitikken · en beskrivelse af ordningerne for pleje af forsøgspersonerne efter
deres deltagelse i forsøget, hvis en sådan supplerende pleje er nødvendig på
grund af forsøgspersonernes deltagelse i forsøget, og hvis denne adskiller sig
fra, hvad der normalt forventes i henhold til forsøgspersonens sundhedsmæssige
tilstand · en beskrivelse af eventuelle ordninger for sporing, oplagring,
destruktion og tilbagesendelse af forsøgslægemidlet og hjælpelægemidlet i
overensstemmelse med artikel 48 · en beskrivelse af de foranstaltninger, der træffes for at opfylde de
gældende regler om beskyttelse af personoplysninger, navnlig tekniske og
organisatoriske foranstaltninger, der vil blive iværksat for at forhindre
ikke-autoriseret adgang, udbredelse, formidling, ændring eller tab af
behandlede informationer og personoplysninger · en beskrivelse af de foranstaltninger, der vil blive iværksat, for at
sikre fortroligheden af optegnelser og personoplysninger for de berørte
forsøgspersoner i kliniske forsøg · en beskrivelse af de foranstaltninger, der vil blive iværksat i
tilfælde af brud på datasikkerheden, for at afbøde mulige negative virkninger · behørigt motiverede grunde for forelæggelse af resuméet af resultaterne
af de kliniske forsøg efter mere end et år · en begrundelse for anvendelsen af ikke-godkendte hjælpelægemidler. 14. Hvis et klinisk forsøg er
gennemført med et virksomt stof, der findes i Den Europæiske Union under
forskellige varemærker i en række godkendte lægemidler, kan man i
forsøgsprotokollen definere behandlingen alene på baggrund af det virksomme
stof eller ATC-koden (Anatomical Therapeutic Chemical) (niveau 3-5) og undlade
at specificere varemærket for hvert produkt. 15. Med hensyn til indberetning af
hændelser skal forsøgsprotokollen identificere · hændelser eller unormale analyseresultater, som er kritiske for
sikkerhedsevalueringerne, og som skal indberettes til sponsor og · alvorlige hændelser, som ikke kræver investigators indberetning. 16. Spørgsmål vedrørende mærkning
og afblinding af forsøgslægemidler skal om nødvendigt behandles i protokollen. 17. Protokollen
skal ledsages af et sammendrag af protokollen. 5. Investigatorbrochuren 18. Formålet med
investigatorbrochuren er at give investigatorerne og andre, der er involveret i
forsøget, oplysninger, som bidrager til deres forståelse af begrundelsen for og
deres overholdelse af hovedkravene i forsøgsprotokollen såsom doser,
dosishyppighed/-interval, administrationsmetoder og
sikkerhedsovervågningsprocedurer. 19. Oplysningerne i
investigatorbrochuren skal fremstå i en kortfattet, enkel, objektiv,
afbalanceret og ikke-reklamemæssig form, der gør det muligt for en kliniker eller
en investigator at forstå dem og foretage en upartisk vurdering af fordele og
risici ved det foreslåede kliniske forsøg. Den skal udarbejdes på baggrund af
al foreliggende information og dokumentation, som understøtter argumentationen
for det foreslåede kliniske forsøg og sikker anvendelse af forsøgslægemidlet i
forsøget, samt beskrives i form af resuméer. 20. Hvis forsøgslægemidlet er
godkendt og bruges i overensstemmelse med betingelserne i
markedsføringstilladelsen, anvendes det godkendte produktresumé som
investigatorbrochure. Hvis betingelserne for brug i det kliniske forsøg
adskiller sig fra de godkendte betingelser, skal produktresuméet suppleres med
et resumé af relevante ikke-kliniske og kliniske data, der understøtter brugen
af forsøgslægemidlet i det kliniske forsøg. Hvis forsøgslægemidlet kun
identificeres i protokollen ved det virksomme stof, skal sponsor vælge et
produktresumé, som skal svare til investigatorbrochuren, for alle lægemidler,
der indeholder det virksomme stof og bruges på et klinisk forsøgssted. 21. I et multinationalt forsøg,
hvor det lægemiddel, der skal bruges i hver medlemsstat, er det lægemiddel, som
er godkendt på nationalt plan, og produktresuméet varierer fra medlemsstat til
medlemsstat, skal sponsor vælge et enkelt produktresumé for hele det kliniske
forsøg. Dette produktresumé skal være det bedst egnede til at tilgodese
patientsikkerheden. 22. Hvis investigatorbrochuren ikke er et produktresumé, skal
den indeholde et klart identificerbart afsnit om, hvilke bivirkninger der skal
betragtes som forventede bivirkninger, herunder oplysninger om bivirkningers
hyppighed og art ("referencesikkerhedsoplysninger"). 6. Dokumentation for overholdelse af god
fremstillingspraksis for forsøgslægemidlet 23. For så vidt angår dokumentation
for overholdelse af god fremstillingspraksis gælder følgende: 24. I følgende tilfælde skal der
ikke indsendes dokumentation: · forsøgslægemidlet er godkendt, er ikke blevet ændret, og det
fremstilles i EU, eller · forsøgslægemidlet fremstilles ikke i EU, men er godkendt og er ikke
blevet ændret. 25. Hvis forsøgslægemidlet ikke er
godkendt og ikke har en markedsføringstilladelse fra et tredjeland, der er part
i den internationale konference om harmonisering af krav til registrering af
lægemidler (ICH), og ikke fremstilles i EU, skal følgende dokumentation
indgives: · en kopi af importtilladelsen, jf. artikel 58, og · et certifikat udstedt af en sagkyndig person i EU, der påviser at
fremstillingen overholder god fremstillingspraksis, som mindst svarer til god
fremstillingspraksis i EU, medmindre der er særlige bestemmelser i aftalerne om
gensidig anerkendelse mellem EU og tredjelande. 26. I alle andre tilfælde skal der
fremlægges et eksemplar af fremstillings‑/importtilladelsen, jf. artikel
58. 27. For forsøgslægemidler, hvis
fremstilling eller import ikke er omfattet af en tilladelse i overensstemmelse
med artikel 58, skal der forelægges dokumentation for overensstemmelse med de
krav, der er omhandlet i artikel 58, stk. 6. 7. Forsøgslægemiddeldossier 28. Forsøgslægemiddeldossieret
skal indeholde information om kvaliteten af ethvert forsøgslægemiddel,
fremstilling af og kontrol med forsøgslægemidlet samt data fra ikke-kliniske
undersøgelser og fra dets kliniske anvendelse. 7.1.1. Data vedrørende
forsøgslægemidlet 7.1.1.1. Indledning 29. Forsøgslægemiddeldossieret kan
erstattes af anden dokumentation, som kan indsendes alene eller i et forenklet
forsøgslægemiddeldossier. Oplysninger om dette forenklede
forsøgslægemiddeldossier findes i afsnit 7.1.2. 30. Forsøgslægemiddeldossieret
skal indeholde en detaljeret indholdsfortegnelse og en ordforklaring. 31. Oplysningerne i
forsøgslægemiddeldossieret skal være nøjagtige. Forsøgslægemiddeldossieret må
ikke være unødigt omfattende. Data bør fremlægges i tabelform, ledsaget af korte
beskrivelse af hovedpunkter. 7.1.1.2. Kvalitetsdata 32. Kvalitetsdata skal indsendes i
en logisk struktur. 7.1.1.3. Ikke-kliniske data vedrørende
toksikologi og farmakologi 33. Forsøgslægemiddeldossieret
skal også indeholde resuméer af ikke-kliniske data vedrørende farmakologi og
toksikologi for alle forsøgslægemidler, der er anvendt i det kliniske forsøg.
Det skal indeholde en referenceliste over gennemførte undersøgelser og
relevante litteraturreferencer. Hvor det er relevant, bør data fremlægges i tabelform,
ledsaget af en kort beskrivelse af hovedpunkterne. Resuméer af undersøgelser
skal gøre det muligt at bedømme undersøgelsens relevans, og om den er
gennemført i overensstemmelse med en acceptabel forsøgsprotokol. 34. Ikke-kliniske data vedrørende
farmakologi og toksikologi skal indsendes i en logisk struktur i lighed med
overskrifterne i den nugældende version af modul 4 i Common Technical
Document eller i eCTD-formatet. 35. Forsøgslægemiddeldossieret
skal indeholde en kritisk analyse af data, herunder begrundelsen for at udelade
data, samt en vurdering af lægemidlets sikkerhed i tilknytning til det
foreslåede kliniske forsøg og ikke blot et faktuelt resumé af de gennemførte
undersøgelser. 36. Forsøgslægemiddeldossieret
skal indeholde en angivelse af status med hensyn til god laboratoriepraksis
eller tilsvarende standarder, jf. artikel 25, stk. 3. 37. Det testmateriale, der er
brugt i toksicitetsundersøgelser, skal være repræsentativt for det kliniske
forsøg med hensyn til kvalitative og kvantitative urenhedsprofiler.
Testmaterialet skal forberedes under den nødvendige kontrol for at sikre dette
og dermed bestyrke undersøgelsens validitet. 7.1.1.4. Data fra tidligere kliniske
forsøg og fra erfaringer fra mennesker 38. Data fra kliniske forsøg og
fra erfaringer fra mennesker skal indsendes i en logisk struktur i lighed med
overskrifterne i den nugældende version af modul 5 i Common Technical
Document eller i eCTD-formatet. 39. Dette afsnit skal bestå af
resuméer af samtlige tilgængelige data fra tidligere kliniske forsøg og fra erfaringer
med forsøgslægemidlerne fra mennesker. 40. Det
skal indeholde en erklæring om, at de angivne kliniske forsøg overholder god
fremstillingspraksis samt en henvisning til indførelsen i det offentlige
register, jf. artikel 25, stk. 4-6. 7.1.1.5. Generel vurdering af
fordele/risici 41. I dette afsnit gives et kort,
integreret resumé samt en kritisk analyse af ikke-kliniske og kliniske data i
relation til de potentielle risici og fordele ved det foreslåede forsøg,
medmindre disse oplysninger allerede findes i forsøgsprotokollen. I så tilfælde
skal der krydshenvises til det relevante afsnit i forsøgsprotokollen. I teksten
anføres de undersøgelser, der blev afsluttet før tid, og årsagerne hertil
diskuteres. I evalueringer af forudsigelige risici og forventede fordele ved
undersøgelser af mindreårige eller voksne uden handleevne skal der tages hensyn
til de særlige bestemmelser, der er fastsat i denne forordning. 42. Hvis det er relevant, diskuteres
sikkerhedsmargener i henseende til relativ systemisk eksponering for
forsøgslægemidlet, fortrinsvis baseret på data for arealet under kurven
(AUC-data) eller data for topkoncentration (Cmax), afhængigt af
hvilken af dem der betragtes som mest relevant, og ikke i henseende til anvendt
dosis. Den kliniske relevans af eventuelle resultater fra ikke-kliniske og
kliniske undersøgelser samt eventuelle anbefalinger for fremtidig kontrol med
virkninger og sikkerhed ved kliniske forsøg skal ligeledes diskuteres. 7.1.2. Forenklet forsøgslægemiddeldossier
ved henvisning til anden dokumentation 43. Ansøgeren kan henvise til
anden dokumentation, der kan indsendes alene eller sammen med et forenklet
forsøgslægemiddeldossier. 7.1.2.1. Mulighed for at henvise til
investigatorbrochuren 44. Ansøgeren
kan enten udelukkende fremsende forsøgslægemiddeldossieret eller krydshenvise
til investigatorbrochuren med hensyn til de prækliniske og kliniske dele af
forsøgslægemiddeldossieret. I sidstnævnte tilfælde skal resuméerne af
prækliniske og kliniske oplysninger omfatte data, fortrinsvis i tabelform, med
et tilstrækkeligt detaljeringsniveau til at gøre det muligt for assessorerne at
afgøre forsøgslægemidlets potentielle toksicitet og sikker brug af lægemidlet i
det foreslåede forsøg. Hvis et bestemt aspekt af de prækliniske eller kliniske
data kræver en detaljeret redegørelse af eksperter eller en diskussion ud over,
hvad der normalt ville blive medtaget i investigatorbrochuren, skal de
prækliniske og kliniske oplysninger fremsendes som en del af forsøgslægemiddeldossieret. 7.1.2.2. Mulighed for at henvise til
produktresuméet 45. Ansøgeren kan indsende den
gældende version af produktresuméet som forsøgslægemiddeldossier, hvis
forsøgslægemidlet er godkendt. De nøjagtige krav er beskrevet i tabel 1. Tabel 1: Indhold af et forenklet
forsøgslægemiddeldossier Typer af tidligere vurderinger || Kvalitetsdata || Ikke-kliniske data || Kliniske data Forsøgslægemidlet er godkendt eller har en markedsføringstilladelse i et ICH-land og anvendes i forsøget: || || || - inden for rammerne af produktresuméet || Produktresumé - ikke inden for rammerne af produktresuméet || Produktresumé || Hvis relevant || Hvis relevant - efter ændring (f.eks. blinding) || P+A || Produktresumé || Produktresumé En anden lægemiddelform eller styrke af forsøgslægemidlet er godkendt eller har en markedsføringstilladelse i et ICH-land, og forsøgslægemidlet leveres af indehaveren af markedsføringstilladelsen || Produktresumé+P+A || Ja || Ja Forsøgslægemidlet er ikke godkendt og har ikke en markedsføringstilladelse i et ICH-land, men det virksomme stof indgår i et godkendt lægemiddel og || || || - leveres af samme fremstiller || Produktresumé+P+A || Ja || Ja - leveres af en anden fremstiller || Produktresumé+S+P+A || Ja || Ja Forsøgslægemidlet har været omfattet af en tidligere ansøgning om klinisk forsøg og godkendt i den berørte medlemsstat og er ikke blevet ændret, og || || || - ingen nye data er blevet tilgængelige siden seneste ændring af ansøgningen om klinisk forsøg || Henvisning til tidligere indgivet ansøgning - nye data er blevet tilgængelige siden seneste ændring af ansøgningen om klinisk forsøg || Nye data || Nye data || Nye data - bruges under andre betingelser || Hvis relevant || Hvis relevant || Hvis relevant (S: data vedrørende det virksomme stof, P:
data vedrørende forsøgslægemidlet, A: yderligere oplysninger om faciliteter og
udstyr, sikkerhedsevaluering af fremmede agenser, nye hjælpestoffer,
opløsningsmidler til rekonstitution og fortyndingsmidler) 46. Hvis forsøgslægemidlet er
defineret i forsøgsprotokollen ud fra virksomt stof eller ATC-kode (jf.
ovenfor, afsnit 4), kan ansøgeren udskifte forsøgslægemiddeldossieret med et
repræsentativt produktresumé for hvert virksomt stof/virksomt stof henhørende
under denne ATC-gruppe. Alternativt kan ansøgeren indgive et samlet dokument
med oplysninger, der svarer til oplysningerne i det repræsentative
produktresumé for hvert virksomt stof, der kan bruges som et forsøgslægemiddel
i det kliniske forsøg. 7.1.3. Forsøgslægemiddeldossier i
tilfælde af placebo 47. Hvis forsøgslægemidlet er et placebo, skal
informationskravene begrænses til kvalitetsdata. Ingen supplerende
dokumentation er påkrævet, hvis placeboet har samme sammensætning som det
afprøvede forsøgslægemiddel, er fremstillet af samme fremstiller og ikke er
sterilt. 8. Dossier for hjælpelægemidler 48. Dokumentationskravene, som er
beskrevet i afsnit 6 og 7 gælder også for hjælpelægemidler, jf. dog artikel 62.
Hvis hjælpelægemidlet er godkendt i den berørte medlemsstat, forelægges ikke
yderligere oplysninger. 9. Videnskabelig rådgivning og pædiatrisk
undersøgelsesplan 49. Hvis der foreligger en kopi af
resuméet af agenturets eller af en medlemsstats eller et tredjelands
videnskabelige rådgivning med hensyn til det kliniske forsøg, skal denne
fremlægges. 50. Hvis det kliniske forsøg er en
del af en godkendt pædiatrisk undersøgelsesplan, skal der forelægges en kopi af
agenturets afgørelse om aftalen om den pædiatriske godkendelsesplan og
udtalelsen fra Det Pædiatriske Udvalg, medmindre disse dokumenter er fuldt
tilgængelige via internettet. I så fald er det nok at indsætte et link til denne
dokumentation i følgebrevet (jf. afsnit 2). 10. Indhold af forsøgslægemidlernes mærkning 11. Regler for rekruttering (oplysninger for
hver berørt medlemsstat) 51. Medmindre det er beskrevet i
forsøgsprotokollen, skal et særskilt dokument indeholde en detaljeret
beskrivelse af procedurerne for forsøgspersoners tilmelding. 52. Hvis rekrutteringen af
forsøgspersoner sker gennem annoncer, fremlægges kopier af annoncematerialet,
herunder trykt materiale og lyd- og billedoptagelser. De foreslåede procedurer
for håndtering af svar på annoncer skitseres. Dette omfatter de planlagte
ordninger for information eller råd til de respondenter, der ikke er fundet
egnet til at indgå i forsøget. 12. Information til forsøgspersoner og
informeret samtykke (oplysninger for hver berørt medlemsstat) 53. Al information til
forsøgspersonerne (eller eventuelt forældre eller juridisk repræsentant) inden
deres beslutning om at deltage eller undlade at deltage indsendes sammen med
formularen til skriftligt informeret samtykke. 54. Beskrivelse af procedurerne
vedrørende informeret samtykke under særlige omstændigheder forelægges: –
ved forsøg med mindreårige eller forsøgspersoner
uden handleevne skal procedurerne for indhentning af forælderens/forældrenes
eller den juridiske repræsentants informerede samtykke og inddragelsen af
mindreårige eller forsøgspersoner uden handleevne beskrives –
hvis der anvendes en procedure med samtykke i nærværelse
af vidner, skal al relevant information om grunden til at bruge et vidne, om
udvælgelse af vidnet og om proceduren for indhentning af informeret samtykke
forelægges –
i forbindelse med kliniske forsøg som omhandlet i
artikel 32 skal proceduren for indhentning af den juridiske repræsentants og
forsøgspersonens informerede samtykke til at fortsætte det kliniske forsøg
beskrives –
i forbindelse med kliniske forsøg i akutte
situationer skal der gives en beskrivelse af de procedurer, der skal følges for
at identificere den akutte situation og dokumentere den. 55. I disse tilfælde skal
informationen til forsøgspersonen og forældrene eller den juridiske
repræsentant forelægges. 13. investigators egnethed (oplysninger for
hver berørt medlemsstat) 56. Der skal forelægges en liste
over planlagte kliniske forsøgssteder, navn og stilling for de investigatorer,
der er ansvarlige for et team af investigatorer, der gennemfører et klinisk
forsøg på et klinisk forsøgssted ("hovedinvestigator") og antallet af
forsøgspersoner på forsøgsstederne. 57. Der forelægges et opdateret cv
med beskrivelse af hovedinvestigatorernes kvalifikationer samt andre relevante
dokumenter. Eventuel tidligere uddannelse i principperne for god klinisk
praksis eller erfaringer fra arbejde med kliniske forsøg og patientbehandling
skal beskrives. 58. Alle forhold, såsom økonomiske
interesser, som kan formodes at påvirke hovedinvestigatorernes upartiskhed,
skal fremlægges. 14. Faciliteternes egnethed (oplysninger for
hver berørt medlemsstat) 59. Der skal forelægges en
skriftlig erklæring om forsøgsstedernes egnethed fra lederen af
klinikken/institutionen på forsøgsstedet eller en anden ansvarlig person, i
overensstemmelse med ordningen i medlemsstaten. 15. Bevis for forsikringsdækning eller
erstatning (oplysninger for hver berørt medlemsstat) 16. Finansielle ordninger (oplysninger for
hver berørt medlemsstat) 60. Der skal forelægges
oplysninger om finansielle transaktioner og godtgørelse, der er udbetalt til
forsøgspersoner og investigator/sted for deltagelse i det kliniske forsøg. 61. Der skal gives en beskrivelse
af aftaler mellem sponsor og forsøgsstedet. 17. Bevis for betaling af gebyr (oplysninger
for hver berørt medlemsstat) BILAG II
Ansøgningsdossier for væsentlig ændring 1. Indledning og generelle principper 1. Hvis en væsentlig ændring
vedrører mere end ét klinisk forsøg med samme sponsor og samme
forsøgslægemiddel, kan sponsor indsende en enkelt anmodning om godkendelse.
Følgebrevet og indberetningen skal indeholde en liste over alle berørte
kliniske forsøg med deres officielle identifikationsnummer og respektive
ændringskodenumre. 2. Ansøgningen skal underskrives
af sponsor. Denne underskrift bekræfter, at sponsor tilslutter sig følgende: · de afgivne oplysninger er fuldstændige · der gøres i de vedlagte dokumenter nøjagtigt rede for de tilgængelige
oplysninger · det kliniske forsøg gennemføres i overensstemmelse med den ændrede
dokumentation. 2. Følgebrev 3. Et følgebrev med følgende
oplysninger: – i emnelinjen EU-forsøgsnummeret og
sponsors protokolnummer (hvis det foreligger) med forsøgets betegnelse og
sponsors ændringskodenummer, der gør det muligt at foretage en unik
identifikation af den væsentlige ændring, hvorfor det er vigtigt at angive
kodenummeret konsekvent – identifikation af ansøgeren – identifikation af ændringen
(sponsors kodenummer for den væsentlige ændring og dato); én ændring kan henvise
til flere ændringer i forsøgsprotokollen eller den videnskabelige
støttedokumentation – understregning af eventuelle særlige
forhold i relation til ændringen og angivelse af, hvor den relevante oplysning
eller tekst skal findes i det oprindelige ansøgningsdossier – identifikation af eventuel
information, der ikke findes i ændringsansøgningsskemaet, og som kan påvirke
risikoen for forsøgspersonerne – eventuelt en liste over alle berørte
kliniske forsøg med de officielle identifikationsnumre og respektive
ændringsnumre (jf. ovenfor). 3. Ændringsansøgningsskema 4. Beskrivelse af ændringen 4. Ændringen beskrives som
følger: – udvalgte data fra de ændrede
dokumenter, der viser den tidligere og nuværende ordlyd ved hjælp af funktionen
"vis ændringer", samt et uddrag, der kun viser den nye ordlyd – uanset ovenstående punkt, en ny
version af hele dokumentet, hvis ændringerne er så omfattende eller
vidtrækkende, at de berettiger en helt ny version af dokumentet (i så fald en
supplerende tabel, der viser ændringerne i dokumenterne, således at identiske
ændringer kan grupperes). 5. Den nye version skal
identificeres ved hjælp af dato og et opdateret versionsnummer. 5. Støtteoplysninger 6. Supplerende støtteoplysninger
omfatter i givet fald: – dataresuméer – opdateret generel vurdering af
fordele/risici – mulige følger for personer, der
allerede indgår i forsøget – mulige følger for evalueringen af
resultaterne. 6. Opdatering af EU-ansøgningsskemaet 7. Hvis en væsentlig ændring
omfatter ændringer i oplysningerne i EU- ansøgningsskemaet, fremlægges en
revideret udgave af dette skema. De felter, der berøres af den væsentlige
ændring, fremhæves i det reviderede skema. BILAG III
Sikkerhedsindberetning 1. Investigators indberetning af alvorlige hændelser
til sponsor 1. En hændelse kan være
ugunstige og uønskede tegn (herunder f.eks. unormale laboratorieresultater),
symptomer eller sygdomme, der midlertidigt er forbundet med anvendelsen af et
lægemiddel. 2. Investigator skal indberette
de alvorlige hændelser, der er omhandlet i artikel 37, stk. 2, straks efter at
have fået kendskab til den alvorlige hændelse. Om nødvendigt skal der
fremlægges en opfølgningsrapport, for at sponsor kan afgøre, om den alvorlige
hændelse kræver en revurdering af forholdet mellem fordele og risici ved det
kliniske forsøg. 3. Investigator er ansvarlig for
at indberette alle alvorlige hændelser i forbindelse med de forsøgspersoner,
som vedkommende behandler i et klinisk forsøg, til sponsor. Investigator skal
ikke aktivt overvåge, om forsøgspersonerne rammes af hændelser, når først
forsøget er afsluttet for så vidt angår de forsøgspersoner, som behandles af
investigator, medmindre andet er fastsat i forsøgsprotokollen. 4. Rammes en forsøgsperson af en
alvorlig hændelse, efter at forsøget er afsluttet for så vidt angår de
forsøgspersoner, der behandles af investigator, skal hændelsen indberettes til
sponsor, hvis investigator bliver opmærksom på den. 2. Sponsors Indberetning af formodede
alvorlige uventede bivirkninger (SUSAR'er) til agenturet 2.1. Alvorlig hændelse, "bivirkning" 5. En medicinsk hændelse, der
kræver indgriben for at forebygge et/en af de karakteristika/konsekvenser, som
er omhandlet i artikel 2, stk. 2, nr. 29), er en alvorlig hændelse. 6. Definitionen af bivirkning
dækker også medicineringsfejl og anvendelser, der ikke er forudset i
forsøgsprotokollen, herunder forkert brug og misbrug af lægemidlet. 7. Det ligger i definitionen, at
der foreligger en rimelig mulighed for kausal sammenhæng mellem hændelsen og
forsøgslægemidlet. Det vil sige, at der findes fakta (dokumentation) eller
argumenter, der indikerer en kausal sammenhæng. 8. Hvis der ikke foreligger
oplysninger om kausal sammenhæng fra den indberettende investigator, skal
sponsor konsultere den indberettende investigator, som tilskyndes til at
fremsætte en udtalelse om dette forhold. Investigators vurdering af den kausale
sammenhæng må ikke nedgraderes af sponsor. Hvis sponsor er uenig i
investigators vurdering af den kausale sammenhæng, skal både investigators og
sponsors holdning fremgå af rapporten. 2.2. "Forventet"/"uventet" 9. Indberetninger med nye
væsentlige oplysninger om karakteristika, stigende hyppighed eller alvor
vedrørende en kendt, allerede dokumenteret alvorlig bivirkning udgør uventede
hændelser. 10. Sponsor skal i referencesikkerhedsoplysningerne
angive, i hvilken grad en bivirkning forventes at indtræffe. Dette gøres på
grundlag af tidligere konstaterede hændelser og ikke på grundlag af, hvad der
kan forventes som følge af et lægemiddels farmakologiske egenskaber. 11. Referencesikkerhedsoplysninger
findes i produktresuméet eller i investigatorbrochuren. Følgebrevet, som
indgives sammen med ansøgningsdossieret, skal henvise til
referencesikkerhedsoplysningerne. Hvis forsøgslægemidlet er godkendt i flere
berørte medlemsstater med forskellige produktresuméer, skal sponsor vælge det
produktresumé, der er bedst egnet til at tilgodese forsøgspersoners sikkerhed,
som referencesikkerhedsoplysninger. 12. Der
kan ske ændringer i referencesikkerhedsoplysningerne under gennemførelsen af et
klinisk forsøg. I forbindelse med indberetning af formodede alvorlige uventede
bivirkninger (SUSAR'er) gælder den udgave af referencesikkerhedsoplysningerne,
der foreligger på det tidspunkt, hvor den pågældende SUSAR indtræffer. En
ændring i referencesikkerhedsoplysningerne indvirker således på antallet af
bivirkninger, der skal indberettes som SUSAR'er. Hvad angår de gældende
referencesikkerhedsoplysninger til brug for den årlige sikkerhedsrapport
henvises til afsnit 3. 13. Hvis den indberettende
investigator har fremlagt oplysninger om forventelighed, skal sponsor tage
hensyn til disse. 2.3. Detaljeret omfang af de
SUSAR'er, der skal indberettes 14. Sponsor af et klinisk forsøg,
der gennemføres i mindst én medlemsstat, skal indberette følgende SUSAR'er: · alle SUSAR'er, der indtræffer i det pågældende kliniske forsøg, uanset
om SUSAR'en indtræffer på et forsøgssted i en berørt medlemsstat eller i et
berørt tredjeland og · alle SUSAR'er i forbindelse med det samme virksomme stof (uanset
lægemiddelform og styrke eller den undersøgte indikation) i et klinisk forsøg,
der udelukkende gennemføres i et tredjeland, hvis det kliniske forsøg –
sponsoreres af samme sponsor, eller –
sponsoreres af en anden sponsor, der enten tilhører
samme moderselskab, eller som i fællesskab med denne anden sponsor udvikler
lægemidler på grundlag af en formel aftale. Tilvejebringelse af et
forsøgslægemiddel eller videregivelse af oplysninger til en mulig fremtidig
markedsføringstilladelsesindehaver om sikkerhedsforhold anses ikke for fælles
udvikling. 15. SUSAR'er, der konstateres
efter forsøgets afslutning, skal også indberettes. 2.4. Frister
for indberetning af dødelige eller livstruende SUSAR'er 16. Drejer det sig om dødelige og
livstruende SUSAR'er, skal sponsor mindst indberette minimumsoplysningerne
hurtigst muligt og under ingen omstændigheder senere end syv dage efter at have
fået kendskab til tilfældet. 17. Hvis den første indberetning
er ufuldstændig, f.eks. hvis sponsor ikke har fremlagt alle oplysningerne/hele
vurderingen inden for syv dage, skal sponsor indsende en fuldstændig rapport på
basis af de første oplysninger inden for en ny frist på otte dage. 18. Fristen for den første
indberetning (dag 0 = Di 0) løber fra det tidspunkt, hvor sponsor har modtaget
de oplysninger, der som minimum kræves for at foretage indberetningen. 19. Hvis sponsor modtager væsentlige nye oplysninger om et
allerede indberettet tilfælde, løber fristen på ny fra dag nul, dvs. datoen for
modtagelse af nye oplysninger. Disse oplysninger skal indberettes i form af en
opfølgningsrapport inden 15 dage. 2.5. Frister for indberetning af
ikke-dødelige og ikke-livstruende SUSAR'er 20. SUSAR'er, som ikke er
livstruende eller dødelige, skal indberettes inden 15 dage. 21. Hvis en SUSAR viser sig at
være dødelig eller livstruende, selv om den i begyndelsen blev anset for at
være ikke-dødelig eller ikke-livstruende, indberettes den ikke-dødelige eller
ikke-livstruende SUSAR hurtigst muligt, dog senest inden 15 dage.
Opfølgningsrapporten for den dødelige eller livstruende SUSAR skal udarbejdes
så hurtigt som muligt, dog senest syv dage efter, at det først blev kendt, at
reaktionen var dødelig eller livstruende. Med hensyn til opfølgningsrapporten
henvises til afsnit 2.4. 22. I
tilfælde, hvor en SUSAR viser sig at være dødelig eller livstruende, selv om
den i begyndelsen blev anset for at være ikke-dødelig eller ikke-livstruende,
og den første indberetning endnu ikke er indsendt, bør der udarbejdes en
kombineret indberetning. 2.6. Afblinding af
behandlingstildeling 23. Sponsor skal kun indberette
formodede alvorlige uventede bivirkninger, for hvilke forsøgspersonens
behandlingstildeling er afblindet. 24. Investigator skal derfor kun
afblinde behandlingstildelingen under et klinisk forsøg, hvis dette har
betydning for forsøgspersonens sikkerhed. 25. Sponsor må, når en hændelse
kan være en SUSAR, kun ophæve blindingen for den berørte forsøgsperson.
Blindingen skal opretholdes for de personer, der er ansvarlige for den
fortsatte gennemførelse af forsøget (f.eks. ledelsen, kontrollanter,
investigatorer), og de ansvarlige for dataanalyse og fortolkning af resultater
ved forsøgets afslutning, f.eks. personale med ansvar for biometri. Afblindede
oplysninger må kun være tilgængelige for dem, der nødvendigvis skal være
inddraget i sikkerhedsindberetningen til agenturet,
datasikkerhedskontroludvalgene eller personer, der foretager de løbende
sikkerhedsevalueringer under forsøget.. 26. Når det gælder forsøg i
forbindelse med sygdomme med høj sygelighed eller dødelighed, hvor endepunkter
for virkning også kan være SUSAR'er, eller hvis dødelighed eller et andet
"alvorligt" resultat (som potentielt kan indberettes som en SUSAR) er
endepunkt for virkning i et klinisk forsøg, kan det imidlertid gå ud over det
kliniske forsøgs integritet, hvis blindingen systematisk ophæves. Under disse
og lignende omstændigheder skal sponsor i protokollen understrege, hvilke
alvorlige hændelser der skal behandles som sygdomsrelaterede og ikke
systematisk skal afblindes og hasteindberettes. 27. Hvis
hændelsen efter afblinding viser sig at være en SUSAR (f.eks. hvad angår
forventelighed), gælder indberetningsreglerne for SUSAR'er. 3. Sponsors årlige sikkerhedsrapport 28. Et tillæg til rapporten skal
indeholde de referencesikkerhedsoplysninger, der er gældende ved starten af
rapporteringsperioden. 29. De
referencesikkerhedsoplysninger, der er gældende ved rapporteringsperiodens
start, skal tjene som referencesikkerhedsoplysninger i hele
rapporteringsperioden. 30. Hvis der er betydningsfulde
ændringer af referencesikkerhedsoplysningerne i løbet af rapporteringsperioden,
skal disse anføres i den årlige sikkerhedsrapport. I dette tilfælde skal de
reviderede referencesikkerhedsoplysninger desuden fremlægges som et tillæg til
rapporten foruden de referencesikkerhedsoplysninger, der er gældende ved
starten af rapporteringsperioden. Trods ændringerne af
referencesikkerhedsoplysningerne tjener de referencesikkerhedsoplysninger, der
var gældende ved rapporteringsperiodens start, som
referencesikkerhedsoplysninger i hele rapporteringsperioden. BILAG IV
Mærkning af forsøgslægemidler og hjælpelægemidler 1. Ikke-godkendte forsøgslægemidler 1.1. Generelle bestemmelser 1. Den indre og den ydre
emballage skal være forsynet med følgende oplysninger: a) Navn, adresse og telefonnummer på hovedkontakt
for oplysninger om lægemidlet, det kliniske forsøg og afblinding i nødstilfælde;
det kan være sponsor, kontraktforskningsorganisationen eller investigator
(benævnes i dette bilag "hovedkontakt") b) lægemiddelform, administrationsvej, mængde
pr. dosisenhed, og i tilfælde af ikke-blindede forsøg: navn/identifikator og
styrke/potens c) batchnummer eller kodenummer til
identificering af indhold og pakkeproces d) en forsøgsreferencekode, der muliggør
identificering af forsøg, forsøgssted, investigator og sponsor, hvis ikke
oplyst andetsteds e) forsøgspersonens
identifikationsnummer/behandlingsnummer og, hvis det er relevant, antal besøg f) investigators navn (hvis det ikke indgår
i a) eller d)) g) instruktioner for anvendelse (der kan
henvises til en folder eller et andet forklarende dokument, der er bestemt til
forsøgspersonen eller den person, der administrerer lægemidlet) h) "Kun til brug ved kliniske
forsøg" eller lignende ordlyd i) opbevaringsbetingelser j) anvendelsesperiode (sidste anvendelsesdato,
udløbsdato eller retest-dato, alt efter hvad der er relevant) i måned/år og på
en måde, så enhver misforståelse undgås k) "Opbevares utilgængeligt for
børn", undtagen når lægemidlet er bestemt til anvendelse i forsøg, hvor
forsøgspersonerne ikke tager lægemidlet med hjem. 2. Symboler eller piktogrammer
kan medtages til tydeliggørelse af visse oplysninger, som er nævnt ovenfor.
Yderligere informationer, advarsler eller håndteringsanvisninger kan anføres. 3. Det er ikke nødvendigt, at
adresse og telefonnummer på hovedkontakten står anført på etiketten, hvis
forsøgspersonerne har fået en folder eller kort, der indeholder disse
oplysninger, og er blevet instrueret i altid at have disse i deres besiddelse. 1.2. Begrænset mærkning af den
indre emballage 1.2.1. Indre og ydre emballage, der
hænger sammen 4. Når lægemidlet gives til
forsøgspersonen eller den person, der administrerer medicinen, i en indre
emballage og ydre emballage, der skal forblive sammen, og den ydre emballage er
påført de oplysninger, der er omhandlet i afsnit 1.1, skal følgende oplysninger
være anført på den indre emballage (eller på forseglet doseringsudstyr, der
indeholder den indre emballage): a) hovedkontaktens navn b) lægemiddelform, administrationsvej (kan
udelukkes for faste orale doseringsformer), mængde pr. dosisenhed, og i
tilfælde af ikke-blindede forsøg: navn/identifikator og styrke/potens c) batchnummer eller kodenummer til
identificering af indhold og pakkeproces d) en forsøgsreferencekode, der muliggør
identificering af forsøg, forsøgssted, investigator og sponsor, hvis ikke
oplyst andetsteds e) forsøgspersonens
identifikationsnummer/behandlingsnummer og, hvis det er relevant, antal besøg. 1.2.2. Små indre emballager 5. Hvis den indre emballage har
form af blisterpakninger eller små enheder såsom ampuller, på hvilke det er
umuligt at anføre de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 1.1, skal den
ydre emballage være forsynet med en etiket med disse oplysninger. Den indre
emballage skal være forsynet med følgende oplysninger: a) hovedkontaktens navn b) administrationsvej (kan udelukkes for
faste orale doseringsformer), og i tilfælde af ikke-blindede forsøg:
navn/identifikator og styrke/potens c) batchnummer eller kodenummer til
identificering af indhold og pakkeproces d) en forsøgsreferencekode, der muliggør
identificering af forsøg, forsøgssted, investigator og sponsor, hvis ikke
oplyst andetsteds e) forsøgspersonens
identifikationsnummer/behandlingsnummer og, hvis det er relevant, antal besøg. 2. Ikke-godkendte hjælpelægemidler 6. Den indre og den ydre
emballage skal være forsynet med følgende oplysninger: a) hovedkontaktens navn b) lægemidlets navn fulgt af styrke og
lægemiddelform b) sammensætningen, udtrykt gennem en
kvalitativ og kvantitativ angivelse af de virksomme stoffer pr. dosisenhed d) forsøgsreferencekode, der muliggør
identificering af forsøgssted, investigator og forsøgsperson. 3. Yderligere mærkning af godkendte
forsøgslægemidler 7. Den indre og den ydre
emballage skal være forsynet med følgende oplysninger: a) hovedkontaktens navn b) forsøgsreferencekode, der muliggør
identificering af forsøgssted, investigator og forsøgsperson. 4. Erstatning af oplysninger 8. Alle de oplysninger, der er
nævnt i afsnit 1, 2 og 3 kan udelades og gives på anden måde (f.eks. ved hjælp
af et centraliseret elektronisk randomiseringssystem eller anvendelse et
centraliseret informationssystem), forudsat at forsøgspersoners sikkerhed og
dataenes pålidelighed og robusthed ikke bringes i fare. Dette skal begrundes i
forsøgsprotokollen. BILAG V
Sammenligningstabel Direktiv 2001/20/EF || Denne forordning Artikel 1, stk. 1 || Artikel 1, artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, nr. 1), 2) og 4) Artikel 1, stk. 2 || Artikel 2, stk. 2, nr. 26) Artikel 1, stk. 3, første afsnit || - Artikel 1, stk. 3, andet afsnit || Artikel 44, stk. 3 Artikel 1, stk. 4 || Artikel 44, stk. 2 Artikel 2 || Artikel 2 Artikel 3, stk. 1 || - Artikel 3, stk. 2 || Artikel 4, artikel 28, artikel 29, stk. 1, og artikel 72 Artikel 3, stk. 3 || - Artikel 3, stk. 4 || Artikel 29, stk. 3 Artikel 4 || Artikel 28, artikel 31 og artikel 10, stk. 1 Artikel 5 || Artikel 28, artikel 30 og artikel 10, stk. 2 Artikel 6 || Artikel 4-14 Artikel 7 || Artikel 4-14 Artikel 8 || - Artikel 9 || Artikel 4-14 Artikel 10, litra a) || Artikel 15-24 Artikel 10, litra b) || Artikel 51 Artikel 10, litra c) || Artikel 34 og 35 Artikel 11 || Artikel 78 Artikel 12 || Artikel 74 Artikel 13, stk. 1 || Artikel 58, stk. 1-4 Artikel 13, stk. 2 || Artikel 58, stk. 2 Artikel 13, stk. 3, første afsnit || Artikel 59, stk. 1, og artikel 60, stk. 1 og 3 Artikel 13, stk. 3, andet afsnit || Artikel 60, stk. 1 Artikel 13, stk. 3, tredje afsnit || - Artikel 13, stk. 4 || Artikel 59, stk. 2 Artikel 13, stk. 5 || - Artikel 14 || Artikel 63-67 Artikel 15 || Artikel 75 Artikel 16 || Artikel 37 Artikel 17, stk. 1, litra a), b) og c) || Artikel 38 Artikel 17, stk. 1, litra d) || - Artikel 17, stk. 2 || Artikel 39 Artikel 17, stk. 3, litra a) || - Artikel 17, stk. 3, litra b) || Artikel 40, stk. 1 Artikel 18 || - Artikel 19, stk. 1, første punktum. || Artikel 71 Artikel 19, stk. 1, andet punktum. || Artikel 70 Artikel 19, stk. 2 || Artikel 88 Artikel 19, stk. 3 || - Artikel 20 || - Artikel 21 || Artikel 84 Artikel 22 || - Artikel 23 || - Artikel 24 || - FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse 1.2. Berørt(e)
politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 1.3. Forslagets/initiativets
art 1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.6. Varighed
og finansielle virkninger 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r) 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser
om kontrol og rapportering 2.2. Forvaltnings-
og kontrolsystem 2.3. Foranstaltninger
til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE
FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e)
udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme 3.2. Anslåede
virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de
anslåede virkninger for udgifterne 3.2.2. Anslåede virkninger
for aktionsbevillingerne 3.2.3. Anslåede virkninger
for administrationsbevillingerne 3.2.4. Forenelighed med
indeværende flerårige finansielle ramme 3.2.5. Tredjeparts bidrag
til finansieringen 3.3. Anslåede virkninger for
indtægterne FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets
betegnelse Forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kliniske forsøg med
humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF 1.2. Berørt(e) politikområde(r)
inden for ABM/ABB-strukturen[29] Folkesundhed. Udgifterne
dækkes af bevillingerne til Sundhed for Vækst-programmet (2014-2020). 1.3. Forslagets/initiativets art X Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning[30]
¨ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse
af en eksisterende foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens
flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører Forslaget
har til formål at fremme folkesundheden og forskningen i hele EU ved indførelse
af harmoniserede regler for godkendelse og gennemførelse af kliniske forsøg. 1.4.2. Specifikke mål og berørte
ABM/ABB-aktiviteter Specifikt mål nr. 1: Elektronisk
EU-portal og EU-database til indgivelse af ansøgninger om godkendelse af
kliniske forsøg og opfølgning. Specifikt mål nr. 2: Opdatering af
modulet for kliniske forsøg i den eksisterende Eudravigilance-database med
henblik på at sikre behandling af sikkerhedsindberetninger under de kliniske
forsøg. Specifikt mål nr. 3: Et samarbejdssystem
mellem medlemsstaterne i forbindelse med vurdering af ansøgninger om
godkendelse af et klinisk forsøg. Specifikt mål nr. 4: En ordning for
systeminspektioner af tredjelandes regulering af kliniske forsøg. Berørte ABM/ABB-aktiviteter Folkesundhed 1.4.3. Forventede resultater og
virkninger Angiv, hvilke
virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen. Virkninger
for sponsorer af kliniske forsøg (både "industrielle sponsorer" og
"ikke-kommercielle sponsorer"): Reduktion af de administrative byrder
for indgivelse af ansøgninger om kliniske forsøg og væsentlige ændringer. Virkninger
for patienter og sundhedssystemer: Hurtigere adgang til nye og innovative
lægemidler og behandlingsmetoder. 1.4.4. Virknings- og
resultatindikatorer Angiv indikatorerne
til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse. ·
Antal kliniske forsøg, der ansøges om i EU, og
antal forsøgspersoner ·
Antal multinationale kliniske forsøg, der ansøges
om i EU, og antal forsøgspersoner ·
Antal dage fra færdiggørelsen af forsøgsprotokollen
til den første patients indtræden i forsøget ·
Omfanget af administrative omkostninger, der indebærer
administrative byrder, og omfanget af omkostninger til kliniske forsøg, der
gennemføres i EU ·
Antal kliniske forsøg, som gennemføres uden for EU
for at tilvejebringe de data, der er nævnt i ansøgningen om godkendelse af et
klinisk forsøg eller et lægemiddel. 1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på
kort eller lang sigt Direktivet
om kliniske forsøg er blevet kritiseret af alle parter (patienter, forskere og
industrien) for i væsentlig grad at have reduceret tiltrækningskraften ved
patientorienterede forskning og tilsvarende undersøgelser i EU. Antallet af
kliniske forsøg, der er blevet ansøgt om tilladelse til i EU, er faktisk faldet
fra 5 028 i 2007 til 3 800 i 2011. Denne tendens mindsker i betydelig
grad Europas konkurrenceevne inden for klinisk forskning og har således en
negativ indvirkning på udviklingen af nye og innovative behandlingsmetoder og
lægemidler. Det
er nødvendigt at imødegå denne tendens og disse kritikpunkter. 1.5.2. Merværdien ved en indsats fra
EU's side Harmoniserede
regler åbner mulighed for at henvise til resultaterne af kliniske forsøg i
forbindelse med ansøgninger om tilladelse til markedsføring af et lægemiddel i
EU, herunder efterfølgende ændringer og udvidelser af
markedsføringstilladelser. Dette
er af afgørende, da næsten alle større kliniske forsøg gennemføres i mere end
én medlemsstat. En
yderligere faktor er, at lægemidler beregnet til forskning og udviklingsforsøg
er udelukket fra fællesskabskodeksen for humanmedicinske lægemidler. Disse
produkter kan være fremstillet i en anden medlemsstat end den, hvor det
kliniske forsøg gennemføres. Derfor er disse lægemidler ikke omfattet af den
afledte EU-ret, der sikrer deres fri bevægelighed, samtidig med at der
opretholdes et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed. 1.5.3. Erfaringer fra lignende
foranstaltninger Siden
1975 har der på området for regulering af lægemidler eksisteret mekanismer til
at lette godkendelsen af et lægemiddel i det indre marked. Erfaringerne hermed
har vist sig at være meget vellykkede. Visse elementer i dette initiativ bygger
videre på de erfaringer, der er gjort på området for godkendelse af lægemidler. På
den anden side kan direktivet om kliniske forsøg fra 2001, som ikke fastlagde
nogen mekanismer for samarbejde mellem medlemsstaterne, anses som et negativt
eksempel, som ikke bør efterfølges. 1.5.4. Sammenhæng med andre relevante
instrumenter og eventuel synergivirkning Synergi
med den forventede revision af lovgivningen om medicinsk udstyr: Denne
lovgivning indeholder bestemmelser om en EU-portal vedrørende kliniske
undersøgelser (klinisk forskning med medicinsk udstyr), som svarer til den, der
planlægges for kliniske forsøg. 1.6. Varighed og finansielle
virkninger ¨ Forslag/initiativ af begrænset
varighed –
¨ Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ –
¨ Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ X Forslag/initiativ af ubegrænset varighed –
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra
2014-2016 (indkøringsperioden er tidsrummet mellem forordningens
ikrafttrædelsesdato, dvs. tyvendedagen for dens offentliggørelse, og
forordningens anvendelsesdato: I dette tidsrum skal Kommissionen træffe alle
gennemførelsesforanstaltninger for at sikre, at forordningen har virkning fra
dens anvendelsesdato), –
derefter gennemførelse i fuldt omfang. 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r)[31] X Direkte central forvaltning ved
Kommissionen ¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til: –
¨ forvaltningsorganer –
¨ organer oprettet af Fællesskaberne[32]
–
¨ nationale offentligretlige organer/organer med offentlige
tjenesteydelsesopgaver –
¨ personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i
henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er
identificeret i den relevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49 ¨ Delt forvaltning
sammen med medlemsstaterne ¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande ¨ Fælles forvaltning
sammen med internationale organisationer (angives nærmere) Hvis der angives flere
forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet
"Bemærkninger". Bemærkninger 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og
rapportering Angiv hyppighed og
betingelser. Kommissionen
har indført mekanismer for samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at
overvåge gennemførelsen af EU-retten inden for det farmaceutiske område og
regulering af kliniske forsøg. Det er især lægemiddeludvalget, der skal forestå
overvågningen og evalueringen af den nye forordnings anvendelse. 2.2. Forvaltnings- og
kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici EU-portalen
bliver for kompliceret og opfylder ikke brugernes (medlemsstaternes og
sponsorernes) krav. I så fald vil EU-portalen ikke få den forenklende virkning,
som var dens hensigt. 2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r) Tæt
og regelmæssig kontakt med udviklerne af EU-portalen. Gentagne
møder med berørte parter og medlemsstaterne for at sikre, at EU-portalen
opfylder brugernes behov. 2.3. Foranstaltninger til
forebyggelse af svig og uregelmæssigheder Angiv eksisterende og
påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. Ud over at anvende alle myndighedstilsyn vil Generaldirektoratet for
Sundhed og Forbrugere udarbejde en strategi for bekæmpelse af svig i tråd med
Kommissionens nye strategi for bekæmpelse af svig (Commission Anti-Fraud
Strategy – CAFS), der blev vedtaget den 24. juni 2011, for bl.a. at sikre, at
dets interne kontrolordninger til bekæmpelse af svig er i fuld overensstemmelse
med CASF, og at dets tilgang til styring af risici for svig er gearet til at
afdække risikoområder og hensigtsmæssige modforanstaltninger i den forbindelse.
Om nødvendigt vil der blive etableret netværksgrupper og passende it-værktøjer
til at analysere tilfælde af svig i tilknytning til finansieringen af gennemførelsesaktiviteter
for forordningen om kliniske forsøg. På baggrund heraf gennemføres der en række
foranstaltninger, bl.a.:
– beslutninger, aftaler og kontrakter som følge af gennemførelsen af
forordningen om kliniske forsøg berettiger udtrykkeligt Kommissionen, herunder
OLAF, og Revisionsretten til at foretage revisioner, kontroller og inspektioner
på stedet
– under evalueringsfasen for en indkaldelse af forslag/et udbud vil
forslagsstillere og tilbudsgivere blive kontrolleret i forhold til de offentliggjorte
udelukkelseskriterier på grundlag af erklæringer og det hurtige varslingssystem
– reglerne for udgifters støtteberettigelse vil blive forenklet i
overensstemmelse med finansforordningen
– alt personale, der er involveret i
kontraktforvaltning, samt revisorer og kontrolansvarlige, der kontrollerer
støttemodtagernes erklæringer på stedet, vil løbende blive efteruddannet i svig
og uregelmæssigheder. 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE
FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på
budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme · Eksisterende udgiftsposter på budgettet I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige
finansielle ramme og budgetposterne. Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer [Betegnelse: folkesundhedsprogram] || OB/IOB[33] || fra EFTA-lande[34] || fra kandidat-lande[35] || fra tredje-lande || iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa) 3B || 17.03.XX || OB/IOB || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ · Nye budgetposter, som der er søgt om I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige
finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer [Betegnelse…………………………………..] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredje-lande || iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa) […] || [XX.YY.YY.YY] […] || […] || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ 3.2. Anslåede virkninger for
udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede
virkninger for udgifterne EUR Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer 3B || Folkesundhedsprogram GD SANCO || || || År 2014[36] || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 og følgende år || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || Budgetpostens nummer: 17.03.XX || Forpligtelser || (1) || 895 000 || 1 082 000 || 238 000 || 193 000 || 180 000 || 184 000 || 187 000 || 2 959 000 Betalinger || (2) || 447 000 || 998 000 || 671 000 || 232 000 || 175 000 || 184 000 || 187 000 + 65 000 || 2 959 000 Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1a) || || || || || || || || Betalinger || (2a) || || || || || || || || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[37] || || || || || || || || Budgetpostens nummer: 17.01.04.02 || || (3) || 57 000 || 58 000 || 119 000 || 121 000 || 124 000 || 126 000 || 129 000 || 734 000 Bevillinger I ALT til GD SANCO || Forpligtelser || =1+1a +3 || 952 000 || 1 140 000 || 357 000 || 314 000 || 304 000 || 310 000 || 316 000 || 3 693 000 Betalinger || =2+2a+3 || 504 000 || 1 056 000 || 790 000 || 353 000 || 299 000 || 310 000 || 316 000 + 65 000 || 3 693 000 Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 895 000 || 1 082 000 || 238 000 || 193 000 || 180 000 || 184 000 || 187 000 || 2 959 000 Betalinger || (5) || 447 000 || 998 000 || 671 000 || 232 000 || 175 000 || 184 000 || 187 000 + 65 000 || 2 959 000 Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 57 000 || 58 000 || 119 000 || 121 000 || 124 000 || 126 000 || 129 000 || 734 000 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE SANCO i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || || 952 000 || 1 140 000 || 357 000 || 314 000 || 304 000 || 310 000 || 316 000 || 3 693 000 Betalinger || || 504 000 || 1 056 000 || 790 000 || 353 000 || 299 000 || 310 000 || 316 000 + 65 000 || 3 693 000 Hvis flere udgiftsområder påvirkes af
forslaget/initiativet: Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || || Betalinger || (5) || || || || || || || || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || || || || || || || || Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || || Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || Administration EUR || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || Året 2020 og følgende år || I ALT GD SANCO || Menneskelige ressourcer[38] || 222 000 || 222 000 || 857 000 || 857 000 || 857 000 || 857 000 || 857 000 || 4 730 000[39] Andre administrationsudgifter || || || 87 000 || 88 000 || 90 000 || 92 000 || 94 000 || 451 000 I ALT GD SANCO[40] || Bevillinger || || || 87 000 || 88 000 || 90 000 || 92 000 || 94 000 || 451 000 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme[41] || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || || || 87 000 || 88 000 || 90 000 || 92 000 || 94 000 || 451 000 EUR || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || Året 2020 og følgende år || I ALT Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 952 000 || 1 140 000 || 444 000 || 402 000 || 394 000 || 402 000 || 410 000 || 4 144 000 Betalinger || 504 000 || 1 056 000 || 877 000 || 441 000 || 389 000 || 402 000 || 410 000 + 65 000 || 4 144 000 3.2.2. Anslåede virkninger for
aktionsbevillingerne –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger –
X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
aktionsbevillinger som anført herunder: Forpligtelsesbevillinger i EUR Der angives mål og resultater ò || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2108 || År 2019 || År 2020 og følgende år || I ALT RESULTATER Type resultat || Resultaternes gnsntl. omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Samlede resultater (antal) || Samlede omkostninger SPECIFIKT MÅL NR. 1: Elektronisk EU-portal og EU-database til indgivelse af ansøgninger om godkendelse af kliniske forsøg og opfølgning. || || || || || || || || || || || || || || || || – Resultat || It-portal || || 1 || 595 000 || 1 || 782 000 || 1 || 238 000 || 1 || 193 000 || 1 || 180 000 || 1 || 184 000 || 1 || 187 000 || 7 || 2 359 000 Subtotal for specifikt mål nr. 1 || 1 || 595 000 || 1 || 782 000 || 1 || 238 000 || 1 || 193 000 || 1 || 180 000 || 1 || 184 000 || 1 || 187 000 || 7 || 2 359 000 SPECIFIKT MÅL NR. 2: Opdatering af modulet for kliniske forsøg i den eksisterende Eudravigilance-database med henblik på at sikre behandling af sikkerhedsindberetninger under de kliniske forsøg. || || || || || || || || || || || || || || || || – Resultat || Opdatering af it || || 1 || 300 000 || 1 || 300 000 || || || || || || || || || || || 2 || 600 000 Subtotal for specifikt mål nr. 2 || 1 || 300 000 || 1 || 300 000 || || || || || || || || || || || 2 || 600 000 || || || || || || || || || || || || || || || || – Resultat || Møder || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || – Resultat || Systeminspektoiner || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || OMKOSTNINGER I ALT || 2 || 895 000 || 2 || 1 082 000 || 1 || 238 000 || 1 || 193 000 || 1 || 180 000 || 1 || 184 000 || 1 || 187 000 || 9 || 2 959 000 3.2.3. Anslåede virkninger for
administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé – ¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
administrationsbevillinger – X Forslaget/initiativet medfører anvendelse
af administrationsbevillinger som anført herunder: || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 og følgende år || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer[42] || 222 000 || 222 000 || 857 000 || 857 000 || 857 000 || 857 000 || 857 000 || 4 730 000[43] Andre administrationsudgifter || || || 87 000 || 88 000 || 90 000 || 92 000 || 94 000 || 451 000 Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme[44] || || || 87 000 || 88 000 || 90 000 || 92 000 || 94 000 || 451 000 Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[45] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || || || || || || || || Andre administrationsudgifter || 57 000 || 58 000 || 119 000 || 121 000 || 124 000 || 126 000 || 129 000 || 734 000 Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 57 000 || 58 000 || 119 000 || 121 000 || 124 000 || 126 000 || 129 000 || 734 000 I ALT[46] || 57 000 || 58 000 || 206 000 || 209 000 || 214 000 || 218 000 || 223 000 || 1 185 000 3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige
ressourcer – X Forslaget/initiativet indebærer intet
behov for menneskelige ressourcer[47] – ¨ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
menneskelige ressourcer som anført herunder: – || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 og følgende år || I ALT 17 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)[48] || 1,75 årsværk || 1,75 årsværk || 6,75 årsværk || 6,75 årsværk || 6,75 årsværk || 6,75 årsværk || 6,75 årsværk || XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || || || XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || || XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || || || || || || || || XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || || || XX 01 04 yy[49] || - hovedsædet[50] || || || || || || || || - i delegationerne || || || || || || || || XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || || || 10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || I ALT || || || || || || || || XX angiver det berørte politikområde eller
budgetafsnit. Personalebehovet vil
blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Opgavebeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Generelle spørgsmål i forbindelse med tilladelsesproceduren for kliniske forsøg. Forberedelse, ledelse og opfølgning af den relevante ekspertgruppe. Systeminspektioner i tredjelande. Eksternt personale || 3.2.4. Forenelighed med indeværende
flerårige finansielle ramme –
X Forslaget/initiativet er foreneligt med den
flerårige finansielle ramme for 2014-2020. –
¨ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde
i den flerårige finansielle ramme. Der redegøres for omlægningen med angivelse af de
berørte budgetposter og beløbenes størrelse. –
¨ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes,
eller at den flerårige finansielle ramme revideres[51]. Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte
udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse. 3.2.5. Tredjemands bidrag til
finansieringen – X Forslaget/initiativet indeholder ikke
bestemmelser om samfinansiering med tredjemand. – Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser
om samfinansiering, jf. følgende overslag: Bevillinger i mio. EUR (3 decimaler) || År n || År n+1 || År n+2 || År n+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || || Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || || 3.3. Anslåede virkninger for
indtægterne –
X Forslaget/initiativet har ingen finansielle
virkninger for indtægterne. [1] EFT L 121 af 1.5.2001, s. 34. [2] Baseret på tal for 2010. [3] Nedgangen var på 12 % fra 2007 til 2010. [4] EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67 [5] Artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 141/2000 af 16. december 1999 om lægemidler til sjældne
sygdomme (EFT L 18 af 22.1.2000, s. 1). [6] Artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til sjældne sygdomme (EUT
L 378 af 27.12.2006, s. 1). [7] Artikel 56, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer
for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og
om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136 af
30.4.2004, s. 1). [8] Artikel 21a, litra b) og f), i direktiv 2001/83/EF. [9] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. [10] EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1. [11] EUT C 172 af 11. 6. 2011, s. 1. [12] EUT L 91 af 9.4.2005, s. 13. [13] EUT C af …, s. . [14] EUT C af …, s. . [15] EUT C af …, s. . [16] XXX. [17] EUT C af …, s. . [18] EFT L 121 af 1.5.2001, s. 34. [19] EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67. [20] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. [21] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. [22] EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1. [23] EUT L 324 af 10.12.2007, s. 121. [24] EFT L 180 af 9.7.1997, s. 22. [25] EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1. [26] EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1. [27] EUT L 125 af 21.5.2009, s. 75. [28] EUT L 378 af 27.11.2006, s. 1. [29] ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse)
– ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning). [30] Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i
finansforordningen. [31] Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og
henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html [32] Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185. [33] OB = opdelte bevillinger/OIB = ikke opdelte bevillinger. [34] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning. [35] Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle
kandidatlande på Vestbalkan. [36] Alle priser er angivet i løbende priser. [37] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [38] I overensstemmelse med konsekvensanalyserapporten vil de
nødvendige yderligere menneskelige ressourcer (1,75 årsværk + 5 årsværk fra
anvendelsesdatoen) blive omfordelt inden for GD SANCO. [39] I overensstemmelse med konsekvensanalyserapporten vil de
nødvendige yderligere menneskelige ressourcer (1,75 årsværk + 5 årsværk) blive
omfordelt inden for GD SANCO. Udgifterne til menneskelige ressourcer er derfor
ikke medregnet i de samlede bevillinger under udgiftsområde 5. [40] I overensstemmelse med konsekvensanalyserapporten vil de
nødvendige yderligere menneskelige ressourcer (1,75 årsværk + 5 årsværk) blive
omfordelt inden for GD SANCO. Udgifterne til menneskelige ressourcer er derfor
ikke medregnet i beløbet "i alt GD SANCO". [41] I overensstemmelse med konsekvensanalyserapporten vil de
nødvendige yderligere menneskelige ressourcer (1,75 årsværk + 5 årsværk) blive
omfordelt inden for GD SANCO. Udgifterne til menneskelige ressourcer er derfor
ikke medregnet i de samlede bevillinger under udgiftsområde 5. [42] I overensstemmelse med konsekvensanalyserapporten vil de
nødvendige yderligere menneskelige ressourcer (1,75 årsværk + 5 årsværk) blive
omfordelt inden for GD SANCO. [43] I overensstemmelse med konsekvensanalyserapporten vil de
nødvendige yderligere menneskelige ressourcer (1,75 årsværk + 5 årsværk) blive
omfordelt inden for GD SANCO. Udgifterne til menneskelige ressourcer er derfor
ikke medregnet i subtotal for udgiftsområde 5. [44] I overensstemmelse med konsekvensanalyserapporten vil de
nødvendige yderligere menneskelige ressourcer (1,75 årsværk + 5 årsværk) blive
omfordelt inden for GD SANCO. Udgifterne til menneskelige ressourcer er derfor
ikke medregnet i subtotal for udgiftsområde 5. [45] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [46] I overensstemmelse med konsekvensanalyserapporten vil de
nødvendige yderligere menneskelige ressourcer (1,75 årsværk + 5 årsværk) blive
omfordelt inden for GD SANCO. Udgifterne til menneskelige ressourcer er derfor
ikke medregnet i "i alt" for administrationsudgifterne. [47] I overensstemmelse med konsekvensanalyserapporten vil de
nødvendige yderligere menneskelige ressourcer (1,75 årsværk + 5 årsværk) blive
omfordelt inden for GD SANCO. [48] I overensstemmelse med konsekvensanalyserapporten vil de
nødvendige yderligere menneskelige ressourcer (1,75 årsværk + 5 årsværk) blive
omfordelt inden for GD SANCO. [49] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne
(tidligere BA-poster). [50] Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF). [51] Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.