Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om BNP og mere — inddragelse af civilsamfundet i valget af supplerende indikatorer (initiativudtalelse)

2012/C 181/04

Ordfører: Stefano PALMIERI

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 20. januar 2011 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, på eget initiativ at afgive udtalelse om:

BNP og mere – inddragelse af civilsamfundet i valget af supplerende indikatorer.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som vedtog sin udtalelse den 7. marts 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 479. plenarforsamling den 28.-29. marts 2012, mødet den 29. marts, følgende udtalelse med 172 stemmer for, 5 imod og 12 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) gentager de synspunkter, der blev givet udtryk for ved EØSU's konference »Go sustainable, be responsible – Det europæiske civilsamfund på vej mod Rio+20« afholdt den 7.-8. februar 2012, hvor man i punkt 8 i det afsluttende konferencebudskab bifalder, at det første udkast til slutdokument anerkender, at BNP som metode til at måle trivsel har sine begrænsninger, og opfordrer til, at civilsamfundet nu skal være med til hurtigt at udvikle supplerende indikatorer.

1.2   EØSU erkender, at der i de seneste år på verdensplan og i EU er gjort fremskridt med udformning af indikatorer, som supplerer bruttonationalproduktet (BNP), især hvad angår udarbejdelsen af repræsentative nøgletal for livskvalitet og enkeltpersoners sociale forhold set i relation til de økonomiske systemers bæredygtighed.

1.2.1   EØSU mener fortsat, at det er vigtigt at videreudvikle dette arbejde, frem for alt i form af en global tilgang, der har Den Europæiske Union (EU) i spidsen. Det skal ses i lyset af de kommende internationale møder (Rio+20), og specielt i forbindelse med den potentielle udvikling i de nye europæiske strategier for stabilitet og økonomisk vækst, udvikling og social samhørighed samt miljømæssig bæredygtighed. Den første dagsorden, som udarbejdelsen af supplerende indikatorer til BNP skal vurderes i forhold til, er Europa 2020-strategien.

1.3   EØSU fastholder, at den komplekse vej mod en ny definition for velfærd og samfundsmæssig fremgang – som favner bredere end blot økonomisk vækst – ikke må hindres af tilfældige europæiske politikker til imødegåelse af den finansielle og økonomiske krises fornyede effekt.

1.3.1   Det er nødvendigt at ændre referenceramme og basere udviklingen på velfærd og samfundsmæssige fremgang for at skabe et økonomisk opsving og løse krisen. Det er den eneste måde at blive mere opmærksom på årsagerne til krisen og dens nylige forværring i Europa, så man kan måle dem og udarbejde de mest egnede politikker på både kort og langt sigt. I denne sammenhæng står EU over for en meget interessant politisk udfordring.

1.4   Derfor understreger EØSU, at modstand mod indførelse og institutionel overvågning af indikatorer for økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed – ved siden af traditionelle indikatorer af mere økonomisk og finansiel karakter – og fristelsen til at udvande dem skal overvindes, netop fordi den nuværende krise så kan holdes i ave og styres bedre.

1.5   Afstanden mellem økonomiske politikker på såvel nationalt som europæisk niveau og politikker for velfærd og samfundsmæssig fremgang er blevet betydeligt større. Men da de nationale statistiske kontorer nu i vid udstrækning benytter supplerende indikatorer ud over BNP, afhænger muligheden for at mindske denne afstand af evnen til at omsætte de mange tilgængelige oplysninger til viden og bevidsthed blandt europæiske borgere.

1.5.1   I den sammenhæng bør man fremme en debat om den grundlæggende betydning af fremgang, der ud over at redefinere konceptet for udvikling også tager fat på spørgsmål vedrørende politisk ansvarlighed. Denne nye tilgang forudsætter, at de forskellige dimensioner, som fremgang består af, udpeges ved at:

1.6   EØSU er således af den opfattelse, at statistik spiller en afgørende rolle ved mindskelsen af videnskløften:

1.7   EØSU er overbevist om, at hvis der skal være gennemsigtighed i de demokratiske beslutningsprocesser, er der behov for en uafhængig statistisk styring, som igen bliver referencepunkt for målinger af og målingsmetoder for fænomener, der er opstået som følge af nye økonomiske, sociale og miljømæssige behov. Eurostat er i denne sammenhæng selvskrevet til at påtage sig en central rolle i integreringen og harmoniseringen af nationale og regionale statistikker.

1.8   EØSU mener desuden, at civilsamfundet i samarbejde med andre sociale og institutionelle aktører bør udpege de indsatsområder, som samfundsmæssig fremgang skal måles ud fra, ved at identificere specifikke områder og særlige fænomener (i økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng). Det kan ske ved brug af specifikke værktøjer for information, høring og deltagelse.

1.8.1   Efter EØSU's opfattelse er en stats officielle garantier og ordninger – hvad enten de er institutionelle, juridiske eller konstitutionelle – ikke nok til at give de offentlige beslutninger legitimitet og sikre den. Det er nødvendigt, at legitimiteten har grundlag i civilsamfundets bidrag.

1.8.2   Civilsamfundets særlige bidrag til opstilling af udsigterne for udvikling og velfærd er et vigtigt politisk bidrag både med hensyn til sammenkoblingen af deltagelsesdimensionen med vidensdimensionen og i forhold til at nå de fastsatte mål.

1.9   Man mangler dog stadig at udvikle de værktøjer vedrørende håndhævelse og ansvarlighed, der er nødvendige for at kunne koble de politiske valg, især inden for økonomisk politik og finanspolitik, sammen med indikatorernes resultater.

1.10   I lyset af forskellige landes erfaringer med høring og deltagelse, mener EØSU, at det »deliberative paradigme« (proces for udveksling af informationer og holdninger i forbindelse med en fælles beslutning, hvor man udarbejder og giver udtryk for fællesinteresser) som skal være grundlag for udarbejdelsen af indikatorer for velfærd og fremgang, bør baseres på:

1.11   EØSU vil fortsætte overvågningen af aktiviteter på nationalt og europæisk niveau, der fører til inddragelse af civilsamfundet i udarbejdelsen af supplerende indikatorer til BNP.

1.12   EØSU gentager, at det er villigt til at fungere som mødested for det organiserede civilsamfund og de officielle europæiske organer som led i en fælles beslutningsproces om udpegelse og udarbejdelse af indikatorer for fremgang i EU.

2.   Baggrund

2.1   Med denne udtalelse ønsker EØSU at bidrage til debatten om, hvordan civilsamfundet kan inddrages i udarbejdelsen af indikatorer for velfærd og samfundsmæssig fremgang, både i forbindelse med FN's konference om bæredygtig udvikling: Earth Summit 2012 – Rio +20, som afholdes den 20.-22. juni 2012 i Rio de Janeiro (1), og OECD's (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) fjerde verdensforum »Statistics, Knowledge and Policies Measuring Well-Being and Fostering the Progress of Societies«, som finder sted den 16.-19. oktober 2012 i New Delhi i Indien.

2.2   EØSU vil følge samme kurs som i sine to tidligere udtalelser og fortsætte med at overvåge fremskridt – på europæisk niveau – i udarbejdelsen af supplerende indikatorer til bruttonationalproduktet (BNP). Målet er at udarbejde indikatorer, som kan udtrykke den økonomiske og sociale udvikling i fuld overensstemmelse med miljømæssig bæredygtighed (2).

2.3   Allerede i udtalelsen Hinsides BNP – målemetoder for bæredygtig udvikling  (3) drøftede EØSU BNP's begrænsninger, mulige korrektioner og tilføjelser og således også behovet for at opstille nye kriterier til udpegelse af supplerende indikatorer for velfærd og bæredygtighed (økonomisk, social og miljømæssig) med henblik på »en mere afbalanceret politik«.

2.4   Som opfølgning på diskussioner og fremskridt på EU-niveau udarbejdede EØSU to år senere en udtalelse om BNP og mere — måling af fremskridt i en verden i forandring  (4), hvori det bød Kommissionens meddelelse (5) velkommen og understregede, hvor vigtigt det er at have et langsigtet perspektiv for øje, når man skal udvælge de referenceparametre og statistiske værktøjer, der er bedst egnet til at udvide nationalregnskabers anvendelsesområde til områder af mere social og miljømæssig karakter – også her på grundlag af de strategiske valg truffet af institutionelle politiske aktører.

2.4.1   I ovennævnte udtalelse pegede EØSU på behovet for at undersøge repræsentative nøgletal for livskvalitet og enkeltpersoners sociale forhold nærmere og vedtage en global tilgang, der sætter EU i spidsen for dette initiativ.

3.   Fra økonomisk vækst til samfundsmæssig fremgang: en kompleks rute

3.1   I mere end 50 år har man arbejdet på at udvikle nye indikatorer, der er sammenfattende, alternative eller rettere supplerende i forhold til BNP, som er den traditionelle indikator for økonomisk vækst. BNP bruges som et »specialiseret« værktøj til måling af et særligt aktivitetssegment – der grundlæggende er markedsbaseret – i et givent samfund. Denne indikator kan alene ved en »doven« fortolkning gå fra at være en »indikator for produktion« til en »indikator for social velfærd« (6).

3.1.1   Mellem 1960'erne og 1990'erne blev der udarbejdet indikatorer af social karakter som supplement eller alternativ til BNP, der kunne identificere nye områder i tillæg til det traditionelle økonomiske domæne. Dette kaldes for den »sociale fase« for indikatorerne for samfundsmæssig fremgang.

3.1.2   I slutningen af 1980'erne gjorde Brundtland-rapporten (1987) verden opmærksom på bæredygtig udvikling (7). Med den efterfølgende FN-konferencen om miljø og udvikling i 1992 (Rio Earth Summit) fik miljømæssige spørgsmål en plads på den internationale politiske dagsorden, og det var tegn på et skift til en »global fase« i forskning og udarbejdelse af indikatorer, som skulle være i stand til at måle samfundsmæssig fremgang (8).

3.2   Det er imidlertid i løbet af de sidste ti år, at der opstået et større behov for at måle det opnåede velfærdsniveau i et givent samfund, samtidig med at dets økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed sikres.

3.3   I disse ti år har OECD spillet en afgørende rolle med sit Globale projekt om at måle samfundsfremskridt, der blev lanceret i 2003 (9). Det globale projekt har været og er stadig det ideelle forum for en fælles international debat, hvor man har fået øjnene op for behovet for at ændre kriteriet for samfundsmæssig fremgang og den tilhørende model for global udvikling.

3.3.1   Via det globale projekt er der opstået et netværk af private og offentlige aktører, som ønsker at skabe en intens dialog i) om undersøgelser og analyser af statistikker om social velfærd, miljømæssig bæredygtighed og økonomisk vækst og ii) om informations- og kommunikationsteknologiværktøjer, der kan omdanne statistik fra information til viden (10).

3.4   Den 20. august 2009 offentliggjorde Kommissionen sin vigtige meddelelse om BNP og mere — måling af fremskridt i en verden i forandring  (11), hvori man erkender behovet for at udbygge BNP med miljømæssige og sociale indikatorer, og der fastlægges et arbejdsprogram frem til 2012.

3.5   Mindre end en måned efter (12) blev Kommissionens rapport om måling af økonomiske resultater og sociale fremskridt (bedre kendt som rapporten fra Stiglitz-, Sen- og Fitoussi-udvalget) (13) offentliggjort med følgende klare mål:

3.5.1   Med henblik herpå opstiller rapporten 12 anbefalinger, der kan føre til udarbejdelsen af værktøjer til måling af social, materiel og ikke-materiel velfærd i alle dens afskygninger (14).

3.6   Den 25. september 2009 fik debatten om BNP og behovet for supplerende indikatorer for social og miljømæssig velfærd endnu større betydning under Pittsburgh G20-topmødet. I den endelige erklæring understregede man: »Når vi forpligter os til at gennemføre en ny og bæredygtig vækstmodel, bør vi opfordre til udarbejdelsen af nye målemetoder, så der bedre kan tages hensyn til de sociale og miljømæssige dimensioner af den økonomiske udvikling.«

3.7   I december 2010 offentliggjorde Kommissionen sin Femte rapport om den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed  (15), hvor afsnittet om forbedring af velfærden og bekæmpelse af udstødelse (s. 73-117) i kapitel 1 om status og tendenser for den økonomiske, sociale og territoriale tendenser gennemgår en række indikatorer for velfærd.

3.8   Det ser ud til, at der på trods af den fornyede opmærksomhed om samfundsmæssig fremgang stadig er ret kraftig modstand på EU-niveau mod gennemførelsen af indikatorer af social og miljømæssig karakter.

3.8.1   Kommissionen fremlagde i løbet af foråret og efteråret 2010 et projekt om øget samordning af den økonomiske styring i EU for at mindske de skattemæssige og makroøkonomiske ubalancer i medlemsstaterne (16). Denne ordning bygger på et indikatorsystem (resultattavle), der kan advare om disse ubalancer, og som gør det muligt at træffe de rette korrigerende foranstaltninger i de berørte medlemsstater (17). Desværre mangler der gennemsigtighed i diskussionen om, hvilket indikatorsystem der skal anvendes. Kommissionens valg af indikatorsystem omfatter slet ikke de relevante økonomiske indikatorer, som også er vigtige for at kunne forstå de finansielle ubalancer og ubalancer af social og miljømæssig karakter.

3.8.2   Der ser ud til, at samme valg er truffet i europluspagten og den nye finanspagt for at tackle den finansielle spekulation og beskytte euroområdets konkurrenceevne.

3.8.3   Som der også er givet udtryk for tidligere – både i udtalelsen om øget samordning af de europæiske økonomiske politikker (18) og udtalelsen om makroøkonomiske ubalancer (19) – er EØSU af den opfattelse, at hvis man med makroøkonomiske ubalancer mener vedvarende forskelle mellem udbud og samlet efterspørgsel (forskelle, der resulterer i overskud eller underskud i en given økonomis samlede forbrug og opsparing), vil det være hensigtsmæssigt som minimum at tilføje indikatorer af social karakter, som f.eks. indeks for uligheder i rigdom og formue, forekomsten af lavere indkomster, working poor-faktoren (fattige arbejdstagere) andel af lønninger og overskud i forhold til BNP mv. (20). Disse indikatorer udpeger makroøkonomiske ubalancer, der er opstået som følge af overdreven opsparing blandt højtlønnede og overdreven gæld blandt gennemsnits- og lavtlønnede. Dette er uden tvivl en medvirkende årsag til den globale finansielle og økonomiske krise, der begyndte i 2008 (21).

3.8.4   Med andre ord: Mindre end to år efter den nævnte meddelelse (22) fra Kommissionen fortsætter selvsamme institution, på trods af at den har lagt en ny kurs for samfundsmæssig udvikling og fremgang og er på vej tilbage til at forvalte, koordinere og frem for alt overvåge medlemsstaterne, med at anvende traditionelle værktøjer og tilgange, der kun har fokus på nogle dimensioner af det økonomiske aspekt, og som ignorerer størstedelen af de sociale eller miljømæssige dimensioner.

3.8.5   Det er på grund af denne situation, at EØSU ligesom Europa-Parlamentet og Regionsudvalget mener, at debatten om samfundsmæssig fremgang ikke kun må behandle afgrænsede områder, men derimod er nødt til at omfatte samfundet som helhed.

3.9   I alt det nationale og internationale arbejde med supplerende indikatorer til BNP er der en følelse af, at hvis der også havde været større fokus på indikatorer for økonomisk, social, miljømæssig, intergenerationel og finansiel, offentlig og privat bæredygtighed, ville man have opdaget den nuværende krise tidligere og dermed utvivlsomt have styret den bedre.

3.9.1   Måling af velfærd og fremgang er mere end blot et teknisk problem. Velfærdskonceptet omfatter i sig selv de grundlæggende præferencer og værdier i et samfund og blandt de enkeltpersoner, som udgør det.

3.9.2   I undersøgelserne og overvejelserne om årsagerne til krisen og om mulighed for at »måle den« ved hjælp af mere omfattende indikatorer er den samlede efterspørgsel (og ikke kun udbud) et af de vigtigste hovedpunkter. Hvad angår den materielle velfærd, påpeger den internationale debat, at det er nødvendigt at være mere opmærksomhed på indkomst og forbrug frem for på produktion, og at der også skal tages hensyn til indikatorer for formuekoncentration. Man minder om den indflydelse, som varers kvalitet har på velfærd, og lægger særlig vægt på uligheder, hvordan disse måles og behovet for at tage hensyn til mere end blot de »gennemsnitlige« værdier.

3.9.3   Der hersker ingen tvivl om, at det faktum, at den økonomiske og finansielle krise fra 2008-2009 har resulteret i det nuværende double-dip, har gjort debatten endnu mere relevant, især med hensyn til krisens oprindelse og i forhold til, hvordan man redefinerer den vækst, udvikling og fremskridt, som de forskellige nationale systemer og, mere overordnet, samfundet gerne vil (gen)skabe.

4.   En ny referenceramme: samfundsmæssig fremgang

4.1   Debatten om, hvorvidt det er nødvendigt at anvende nye indikatorer, der er i stand til at udvide den økonomiske sfære og holde øje med sociale og miljømæssige problemer, har fået ny vind i sejlene, efter at samfundets referenceramme har ændret sig. Fra i dag er den økonomiske vækst – som stadig er en uhyre vigtig faktor for ethvert land – ikke længere tilstrækkelig til at sikre en reel fremgang for samfundet, medmindre den er inklusiv og bæredygtig.

4.1.1   Begrebet økonomisk vækst suppleres af begrebet fremgang. Det er et meget bredere og mere komplekst begreb med mange facetter, som indebærer i) målsætninger, der skal efterstræbes, ii) politikker og foranstaltninger, der skal udarbejdes og iii) dermed indikatorer, der skal overvåge fremskridt i opfyldelsen af disse mål. Selvsamme begreb kan, alt afhængig af hvor i verden vi befinder os, have en forskellig fortolkning og betydning blandt forskellige befolkninger, kulturer og religioner.

4.2   Referencerammens fokusskift fra økonomisk vækst til fremgang forenkler langt fra tingene og har om noget tendens til at komplicere dem. Derfor er der nu mere end før behov for at fremme en debat om den grundlæggende betydning af fremgang. En debat, der ud over at redefinere begrebet udvikling ved at fastlægge ønskede mål og værktøjerne til at opfylde dem, også tager fat på spørgsmål om politisk ansvarlighed. Med andre ord er der behov for en debat, der er i stand til at få samfundet – i alle dets aspekter – til at fokusere på de elementer, som er vigtige for dets egen overlevelse.

4.3   Denne helt nye tilgang forudsætter, at man udpeger de forskellige dimensioner, som udgør fremgang med henblik på at opstille relevante indikatorer. De tre fremherskende tilgange til måling af fremgang omfatter:

4.4   Ifølge det nyeste og mest omfattende værk om fremgang i et givent samfund er fremgang hovedsageligt sammensat af to systemer: det menneskelige system og økosystemet (23). Disse to systemer er tæt forbundet gennem to forskellige kanaler: »forvaltning af miljømæssige ressourcer« og »økosystemets tjenesteydelser« (24).

4.4.1   I denne sammenhæng er det »menneskers velfærd« (i den individuelle og sociale opfattelse), som har den dominerende rolle og er det grundlæggende mål for samfundsmæssig fremgang. Menneskelig velfærd får således opbakning fra tre områder: økonomi, kultur og forvaltning (som så kan betragtes som »mellemliggende mål«). Økosystemet er udgøres også af et område: »økosystemets tilstand« (jf. figur 1).

4.4.2   I den forbindelse kan man definere »social velfærd« som summen af menneskers velfærd og økosystemets tilstand, og den tilknyttede »samfundsmæssige fremgang« som en forbedring af menneskers velfærd og økosystemets tilstand. Denne vurdering skal under alle omstændigheder kombineres med den rolle, som uligheder i menneskers velfærd og økosystemets tilstand spiller. Følgende uligheder bør tages med i betragtning: uligheder mellem samfund og geografiske områder og deres indbyrdes uligheder samt uligheder mellem de forskellige generationer. Dermed kan man nå frem til at definere et samfunds retfærdige og bæredygtige fremgang.

4.5   Det er i disse overvejelser, at debatten om supplerende indikatorer til BNP finder sted. Genoptagelsen af denne debat og behovet for at måle andre fænomener end blot økonomisk vækst skyldes den fornyede bevidsthed om disse fænomeners betydning, som endelig har givet dem en plads på den politiske dagsorden. Ved at måle dem får man viden om dem og kan så efterfølgende styre dem.

4.5.1   Disse fænomener danner udgangspunkt for politiske beslutninger. Det er derfor hensigtsmæssigt at overvåge dem, så borgerne kan få passende information om dem, og netop derfor spiller den uafhængige og officielle kvalitetsstatistik en vigtig rolle.

5.   Information, høring og deltagelse i udarbejdelsen af indikatorer for fremgang

5.1   Det, at debatten samler sig om udarbejdelsen af supplerende indikatorer til BNP, skyldes grundlæggende det faktum, at der i løbet af de sidste år er opstået en reel kløft mellem:

De drastiske økonomiske og social konsekvenser i den globale krises kølvand er også med til at øge denne kløft.

5.1.1   Med andre ord giver kløften mellem den virkelighed, der måles i officielle statistikker (ved hjælp af traditionelle indikatorer, hvoraf BNP er den mest repræsentative), og den virkelighed, som borgerne opfatter, uundgåeligt anledning til en række spørgsmål om, hvilken rolle den officielle statistik skal spille i det 21. århundrede.

5.2   Alt dette sker på et tidspunkt, hvor man i kølvandet på udviklingen i informations- og kommunikationsteknologi (ikt) er vidne til en sand kommunikationsrevolution, der giver stadig større adgang til informationsstrømme. Det vigtige spørgsmål er, i hvor stort omfang dette afspejler sig som en reel social bevidsthed, og det er her, at den officielle statistisk spiller en rolle. Målet skal være at lette overgangen fra information til viden.

5.2.1   Den større adgang til informationer fremmer gennemsigtigheden i de demokratiske beslutningsprocesser (f.eks. letter de statistiske indikatorer forståelsen af dynamikken bag specifikke fænomener som beskæftigelse, arbejdsløshed, inflation mv.). Men den umådelige informationsstrøm kan gøre brugerne forvirrede, hvad enten de er borgere eller politiske beslutningstagere (fordi en større informationsstrøm ikke nødvendigvis fører til bedre viden).

5.3   Det er på grund af dette dilemma, at der er opstået et behov for en uafhængig styring af høj kvalitet inden for statistik. En statistik, som genfinder sin rolle som referencepunkt for målinger af og målingsmetoder for fænomener, der er opstået som følge af nye økonomiske, sociale og miljømæssige behov (25).

5.3.1   EØSU mener, at Kommissionens meddelelse om »Effektiv kvalitetsstyring inden for europæiske statistikker (26)« er meget relevant i denne sammenhæng, eftersom den understreger, at nutidens statistik, ud over at give information om fænomenerne, også skal gøre det muligt at styre dem nu og i fremtiden. Borgerne skal i den forbindelse være i stand til at træffe informerede, rationelle og demokratiske valg.

5.3.2   Eurostat er selvskrevet til at påtage sig en central rolle i integreringen og harmoniseringen af nationale og regionale statistikker i de 27 medlemslande, især hvad angår områder som livskvalitet, bæredygtighed og indkomstfordeling, med henblik på at måle ændringer i velfærden, der kan tilskrives det offentliges indsats.

5.3.3   Eurostat bør sikre metodologisk støtte med det formål at stille værktøjer til rådighed for institutionelle og sociale aktører samt EU-borgere, så de kan få passende informationer, blive hørt og dermed effektivt deltage i den politiske debat (27).

5.4   Inden for disse rammer bør civilsamfundet i fællesskab med de sociale og institutionelle aktører – ved hjælp af rundbordsdiskussioner og områder – udpege de indsatsområder, som den samfundsmæssig fremgang skal måles ud fra, ved at identificere specifikke fora og særlige fænomener (i de forskellige økonomiske, sociale og miljømæssige »domæner«). Samtidig skal statistik fungere som »teknisk« støtte og bidrage med en passende metodologi samt udpege effektive indikatorer til overvågning af disse fænomener.

5.5   Gennem borgerinddragelse kan der opstilles »former for kollektiv intelligens«, der gør det muligt at rodfæste et aktivt medborgerskab, som derved er med til at redefinere demokratiet:

5.5.1   På denne måde kan man konkretisere begrebet »social kapital« (30), som er grundlag for de europæiske mål om vidensbaseret økonomi og social samhørighed: dvs. evnen til at finpudse begrebet velfærd for alle på baggrund af større tillid, forståelse og samarbejde mellem civilsamfundet og offentlige myndigheder. Dette kan kun ske gennem en stærk civil, politisk og social deltagelse, som de offentlige myndigheder bør fremme ved aktiv høring (31).

5.5.2   Et betydeligt antal lande har for nylig iværksat strukturerede beslutningsprocesser, der inddrager civilsamfundet (Australien, Canada, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Mexico, Nederlandene, Tyskland, USA og Schweiz).

5.5.3   Alle erfaringer viser betydelige forskelle i struktur og omfang, for så vidt angår processer til inddragelse af aktører fra civilsamfundet. Forskellene er mere markante i den interaktive diskussionsfase (offentlig debat og fastsættelse af værdier og prioriteter), end i den første høringsfase.

5.5.4   Høringsfasen finder derimod ofte sted i form af et intensivt brug af specifikke internetsider, opstilling af et antal arbejdsgrupper med fokus på særlige tematiske områder og høringsprogrammer, der i høj grad anvender sociale netværk, blogs og spørgeskemaer (hovedsageligt online). Imidlertid er der ingen lande, der frem til nu har fået skabt en officiel og betydningsfuld forbindelse mellem den bevidste udarbejdelse af indikatorer på den ene side og de økonomiske og finansielle planlægningsprocesser på den anden.

5.5.5   EØSU mener, at det er muligt at inddrage civilsamfundet i udpegelsen af indikatorer for velfærd og fremgang ved, at civilsamfundet deltager aktivt i udvælgelsen af både de politiske prioriteter og den information, der skal overvåges.

(1)  http://www.earthsummit2012.org/.

(2)  Jf. EØSU's initiativudtalelse Hinsides BNP – målemetoder for bæredygtig udvikling, EUT C 100/09 af 30.4.2009, s. 53, og udtalelsen om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet – BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring, EUT C 18 af 19.1.2011, s. 64.

(3)  EUT C 100 af 30.4.2009, s. 53.

(4)  EUT C 18 af 19.1.2011, s. 64.

(5)  COM(2009) 433 final.

(6)  Selv Simon Kuznets – som man tilskriver udbredelsen af BNP i USA – gjorde opmærksom på det mulige misbrug eller misforståelse, som en forkert anvendelse af dette værktøj kunne medføre, og var optaget af at sætte begrænsninger for dets anvendelse. R. Costanza, M. Hart, S. Posner, J. Talberth, 2009, Beyond GDP: The Need for New Measures of Progress. Boston Universitet.

(7)  FN, 1987, Rapport fra Verdenskommissionen om Miljø og Udvikling.

(8)  Forskningen fokuserer hovedsageligt på fire forskellige metodiske fremgangsmåder: i) indikatorer til korrektion af BNP, ii) alternative indikatorer, iii) syntetiskie (eller sammensatte) indikatorer og iv) indikatorsystemet.

(9)  Projektet blev lanceret i 2004 i Palermo under OECD's første verdensforum om Statistics, knowledge and policy. 3 år efter blev det andet verdensforum (2007) afholdt i Istanbul om Measuring and fostering the progress of society, hvor repræsentanter fra EU, OECD, FN, UNPD, Verdensbanken og Den Islamiske Samarbejdsorganisation vedtog »Istanbul-erklæringen«. OECD's tredje verdensforum blev afholdt i Busan (Sydkorea) i 2009 om Charting progress, building vision, improving life.

(10)  Under sit årlige forum den 24.-25. maj 2011 præsenterede OECD sit indeks for forbedret livskvalitet (Better life index), som er en indikator, der måler rigdom, velfærd og livskvalitet ved hjælp af 11 parametre (bolig, indtægt, beskæftigelse, fællesskab, uddannelse, miljø, forvaltning, sundhed, tilfredshed med tilværelsen, sikkerhed og balance mellem arbejdsliv og privatliv), OECD, 2011, How’s Life? Measuring Weel-Being, OECD Better Life Initiative, http://www.oecdbetterlifeindex.org/.

(11)  COM(2009) 433 final.

(12)  14. september 2009.

(13)  http://www.stiglitz-sen-fitoussi.fr/en/index.htm.

(14)  Den 12. oktober 2011 afholdt OECD, INSEE (Det franske nationale institut for statistik og økonomiske studier) og det franske Ministerium for Økonomi, Finans og Industri en konference i Paris om »Two Years after the release of the Stiglitz-Sen-Fitoussi Report«.

INSEE, 2011, Two years after the Stiglitz-Sen-Fitoussi report: What well-being and sustainability measures? INSEE's bidrag, Paris.

(15)  http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docoffic/official/reports/cohesion5/index_da.cfm.

(16)  Øget samordning af de økonomiske politikker med henblik på stabilitet, vækst og beskæftigelse – redskaber til styrkelse af den økonomiske styring i EU, COM(2010) 367 final.

Øget samordning af de økonomiske politikker, COM (2010) 250 final.

(17)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet, COM(2010) 525 final – 2010/0279 (COD).

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, COM(2010) 527 final – 2010/0281 (COD).

(18)  Jf. EØSU's udtalelse om Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om øget samordning af de økonomiske politikker med henblik på stabilitet, vækst og beskæftigelse – redskaber til styrkelse af den økonomiske styring i EU, EUT C 107 af 6.4.2011, s. 7.

(19)  Udtalelse om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet, COM(2010) 525 final – 2010/0279 (COD), og om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, COM(2020) 527 final – 2010/0281 (COD), EUT C 218 af 23.7.2011, s. 53.

(20)  Foreslået bl.a. i Europa-Parlamentets rapport om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet, ordfører: Elisa Ferreira (2010/0281 (COD)), af 16. december 2010.

(21)  OIL-IMF: »The Challenges of Growth, Employment and Social Cohesion« – Diskussionsoplæg på fælleskonferencen OIL-IMF, Oslo, 13. september 2010 (s. 67-73).

(22)  Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet – BNP og mere. Måling af fremskridt i en verden i forandring, COM(2009) 433 final.

(23)  J. Hall, E. Giovannini, A. Morrone, G. Ranuzzi, 2010, A Framework to Measure the Progress of Societies. Arbejdsdokument nr. 34 fra OECD's direktorat for statistik, OECD, STD/DOC (2010)5, Paris.

(24)  Mens ressourceforvaltning er et produkt af det menneskelige systems effekt på økosystemet (udnyttelse af naturressourcer og forurening), forbinder økosystemets tjenesteydelser de to systemer i begge retninger (mad, vand, luft, påvirkninger fra naturkatastrofer mv.), J. Hall, E. Giovannini, A. Morrone, G. Ranuzzi, 2010.

(25)  E. Giovannini, 2007, Statistics and Politics in a Knowledge Society, OECD, STD/DOC(2007)2, 29. maj 2007, hentet den 28. januar 2010 fra: http://www.oecd.org/dataoecd/39/53/41330877.pdf.

E. Giovannini, 2009, Measuring Society's Progress: A key issue for policy making and democratic governance, hentet den 28. januar 2010 fra: http://www.oecd.org/dataoecd/6/34/41684236.pdf.

(26)  COM(2011) 211 final.

(27)  Det er tankegangen bag opstillingen af Sponsorship Group on Measuring Progress, Well-being and Sustainable Development inden for rammerne af det europæiske statistiske system. Gruppen har mandat til at koordinere arbejdet inden for dette område og til at gennemføre Stiglitz-Sen-Fitoussi-udvalgets anbefalinger under behørig hensyntagen til Europa 2020-strategiens målsætninger.

(28)  For flere oplysninger se EØSU's konference om Deltagelsesdemokrati for at afhjælpe europæernes manglende tillid. Se også The Citizen's Handbook (http://www.vcn.bc.ca/citizens-handbook/) og European Citizens' Initiative (http://www.citizens-initiative.eu/ – Det europæiske borgerinitiativ) – kampagne til fremme af EU-borgernes ret til deltagelse.

(29)  Når man undersøger deltagelsesdemokratiets dynamikker, er det almindeligt at skelne mellem »top-down«- og »bottom-up«-processer. I begge tilfælde er henvisningen til interaktion mellem to forskellige organisations- og beslutningsniveauer (som ikke optræder i former for direkte demokrati) med til at definere deltagelsesdemokratiet som en enhed baseret på dialog og proces, hvilket i praksis fungerer bedst, når det anvendes til konfliktløsning. Målet her er at samle de to processer.

(30)  The well-being of nations: the role of human and social capital, OECD; 2011, Paris.

(31)  Citizens as partners, Information, consultation and public participation in policy-making, PUMA (Public Management Service), OECD, 2001, Paris.