18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 391/31

—

advarer mod, at der gøres tiltag til at udsætte aftalen om den flerårige finansielle ramme til efter starten af 2013;

—

understreger, at en meget stor del af de offentlige investeringer i medlemsstaterne afhænger af strukturfondene og minder om løfterne afgivet i forbindelse med indgåelsen af vækst- og beskæftigelsespagten på Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012;

—

støtter på grundlag af Kommissionens ajourføring af 6. juli 2012 Europa-Parlamentets anmodning om, at det kommende budget bør udgøre 1,14 % af EU's BNI – inklusive Kroatiens tiltrædelse;

—

beklager, at en meget stor del af emnerne i Rådets forhandlingsramme, herunder enhver form for makroøkonomisk konditionalitet udgør emner, der skal vedtages efter den fælles beslutningsprocedure og ikke efter proceduren med samstemmende udtalelse;

—

er utilfreds med, at metoden til fordeling af de nationale tildelinger og lofterne inden for samhørighedspolitikken og landdistriktudvikling er indbefattet i Rådets forhandlingsramme; mener, at der er tale om et område med fælles beslutningstagning og også et område, hvor Regionsudvalget obligatorisk skal høres, og forbeholder sig ret til at indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol, såfremt Kommissionen ikke fremlægger et lovgivningsforslag, som Regionsudvalget skal udtale sig om;

—

glæder sig over den aktuelle forhandlingsmetode i Rådet, som består i, at man samlet behandler udgifts- og indtægtssiden i forhandlingsrammen, og gentager sin støtte til de to nye egne indtægter, som Kommissionen har foreslået, henholdsvis baseret på moms og den nye afgift på finansielle transaktioner;

—

støtter fuldt ud Rådets forslag om at ændre samhørighedspolitikken til et underudgiftsområde i stedet for til et delloft og gentager sin anmodning om øgede budgetter til samhørighedspolitikken (på et niveau, der i faste priser mindst svarer til perioden 2007-2013); støtter ligeledes oprettelsen af en ny kategori af regioner, de såkaldte overgangsregioner;

—

glæder sig over Rådets forslag om at integrere programmerne Galileo, ITER og GMES i udgiftsområde 1 og gentager sin anmodning om, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ligeledes integreres i den flerårige finansielle ramme.

Hovedordfører

Mercedes BRESSO (IT/PSE), medlem af regionalrådet i Piemonte

Basisdokumenter

Ændret forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

COM(2012) 388 final

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Dagsorden for forenkling af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020

COM(2012) 42 final

1.

noterer sig, at Kommissionen den 6. juli 2012 offentliggjorde et ændret forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020, som tager højde for Kroatiens optagelse og beregninger baseret på de nyeste statistikker (2007-2009);

2.

konstaterer med tilfredshed, at Europa-Parlamentet på plenarforsamlingen den 13. juni 2012 vedtog en beslutning om den flerårige finansielle ramme og egne indtægter, og glæder sig over, at der er lagt vægt på, at 94 % af EU's budget rent faktisk er et investeringsbudget og at de administrative udgifter proportionalt er yderst lave; understreger multiplikatoreffekterne og løftestangseffekterne knyttet til disse investeringer via privat og offentlig medfinansiering på lokalt, regionalt og nationalt plan; understreger den særlige rolle, som EU-budgettet spiller som en stabil offentlig og flerårig ressource til støtte for vækst og beskæftigelse.

3.

er stærkt betænkeligt ved den seneste udvikling i forhandlingerne i Rådet vedrørende det samlede beløb i den flerårige finansielle ramme (FFR), politikkernes substans og midlerne. Denne udvikling kan bringe opretholdelsen af midler til de tre kategorier af regioner under samhørighedspolitikken i fare. Det håber således, at det vil være muligt at nå frem til et positivt resultat ved det ekstraordinære EU-topmøde den 22.-23. november 2012; og dette vil kunne bidrage til at overvinde blokeringer mellem de to medlovgivere, hvorved man vil kunne undgå en forsinkelse, som vil være skadelig for EU og for en rettidig gennemførelse af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

4.

påpeger i den henseende den åbenbare inkonsekvens, der er mellem medlemsstaternes tilsagn i vækst- og beskæftigelsespagten indgået på Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 og nogle af deres positioner under forhandlingerne;

5.

minder om, at den alvorlige økonomiske og sociale krise i medlemsstaterne gør det særligt hastende at iværksætte programmeringen i 2014, da det ellers ikke vil være muligt at tilvejebringe de EU-midler, som er afgørende for gennemførelsen af investeringer i medlemsstaterne, regionerne og byerne;

6.

understreger, at EU-budgettet er skrumpet i forhold til de nationale budgetter, mens de kompetencer og opgaver, der tillægges Unionen i Lissabontraktaten, navnlig på områderne EU's optræden udadtil (artikel 27, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union), klimaændringer (artikel 191 i TEUF), energi (artikel 194 i TEUF), sport (artikel 165 i TEUF), rumfart (artikel 189 i TEUF), turisme (artikel 195 i TEUF) og civilbeskyttelse (artikel 196 i TEUF), samtidig er blevet øget;

7.

understreger, at en meget stor del af de offentlige investeringer i medlemsstaterne afhænger af strukturfondene, som i 13 medlemsstater tegner sig for mere end 30 % og i seks medlemsstater mere end 60 % af de offentlige investeringer;

8.

er klar over, at traktaterne (artikel 312 i TEUF) indeholder specifikke bestemmelser i tilfælde af, at den flerårige finansielle ramme ikke vedtages inden retsgrundlaget for alle EU's flerårige udgiftsprogrammer, undtagen den første søjle i den fælles landbrugspolitik, udløber ved udgangen af 2013. Understreger, at disse specifikke bestemmelser i traktaten omfatter den retlige forpligtelse for budgetmyndighedens grene til at fortsætte forhandlingerne. Fastholder imidlertid, at de to muligheder, nemlig at vedtage nye sektorspecifikke programmer uden en forordning om den flerårige finansielle ramme eller at forlænge de eksisterende programmers varighed, er yderst komplicerede;

9.

advarer derfor mod, at der gøres tiltag til at udsætte aftalen om den flerårige finansielle ramme til efter starten af 2013, da dette vil umuliggøre programmeringen og tildelingerne af midler fra den fælles strategiske ramme efter 2014 og dermed have en negativ indvirkning på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU; mener, at en udsættelse af aftalen om den flerårige finansielle ramme til efter starten af 2013 desuden vil skabe tvivl om programperioden 2014-2020 som hidtil planlagt af Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet, og kræve, at navnlig den løsning, som Regionsudvalget oprindeligt har slået til lyd for, nemlig en programperiode på 5+5 år efter en overgangsperiode på et eller to år, tages op til fornyet overvejelse;

10.

gentager sit tidligere standpunkt om, at EU må have et troværdigt budget på mindst 1 %, så det kan realisere de store europæiske mål i overensstemmelse med Europa 2020-målsætningerne og de specifikke lokale og regionale behov; erindrer om, at Rådet i 2000 satte loftet for egne indtægter til 1,29 % af BNI for så vidt angår forpligtelsesbevillinger og til 1,23 % for betalingsbevillinger; understreger, at siden da er kløften mellem loftet for egne indtægter sammenlignet med lofterne for den flerårige finansielle ramme blevet stadig bredere og har i gennemsnit ligget på 25 %; understreger i øvrigt kraftigt, at den flerårige finansielle ramme kun fastlægger udgiftslofter, mens EU-budgettet altid har ligget langt under disse niveauer, både med hensyn til forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger; støtter derfor på grundlag af Kommissionens ajourføring af 6. juli 2012 Europa-Parlamentets anmodning om, at det kommende budget bør udgøre 1,14 % af EU's BNI – inklusive Kroatiens tiltrædelse;

11.

udtrykker tilfredshed med, at forhandlingsrammen af 18. september 2012 udelader forslaget om at standse fødevarehjælpeprogrammet til de dårligst stillede; beklager imidlertid den vaghed, som programmets opførelse på budgettet er omgivet af, og gentager sin positive holdning til dets opretholdelse under udgiftsområde 2 i den flerårige finansielle ramme;

12.

bifalder visse aspekter i det cypriotiske formandskabs dokument om nøglespørgsmål (30. august 2012), men er i særlig grad bekymret over forslagene om drøftelse af samhørighedspolitikken, især for så vidt angår støtteberettigelse samt rækkevidden og dækningen af 'sikkerhedsnettene' for regioner og medlemsstater. Udvalget tager afstand fra de urimelige justeringer for overgangsregioner og mere udviklede regioner.

13.

beklager, at en meget stor del af emnerne i Rådets forhandlingsramme (udgave af 19. juni 2012), navnlig punkt 21-47 og 53-78, er emner, der skal vedtages efter den fælles beslutningsprocedure og ikke efter proceduren med samstemmende udtalelse, og understreger, at Europa-Parlamentet bør inddrages fuldt ud i de igangværende forhandlinger;

14.

er utilfreds med, at metoden til fordeling af de nationale tildelinger og lofterne inden for samhørighedspolitikken og landdistriktudvikling er indbefattet i Rådets forhandlingsramme (punkt 30-45), men ikke findes i forordningsforslaget med fælles bestemmelser for de fem fonde, der er omfattet af den fælles strategiske ramme; undrer sig i øvrigt over, at punkt 35 i forhandlingsrammen af 18. september 2012 gør målene i Europa 2020-strategien til et kriterium for fordelingen af strukturfondsmidlerne til medlemsstaterne. Dette rejser det spørgsmål, om målene reelt repræsenterer regionernes udviklingsbehov, og opkaster vigtige spørgsmål vedrørende forvaltning og metodologi, navnlig fordi denne omfordelingsfunktion afgjort ikke var planlagt, da målene blev fastlagt i 2010;

15.

mener, at dette i henhold til artikel 177 i TEUF ikke blot er et område med fælles beslutningstagning, men også et område, hvor Regionsudvalget obligatorisk skal høres, og hvor dette med henblik på at forsvare sine beføjelser som fastlagt i artikel 263, stk. 3, i TEUF, vil foretage en nærmere vurdering af den juridiske baggrund for denne sag og forbeholder sig ret til at indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol, såfremt Kommissionen ikke fremsætter et lovgivningsforslag, som Regionsudvalget får lejlighed til at udtale sig om;

16.

gentager på baggrund af de udtalelser, det siden begyndelsen af 2012 har afgivet om Kommissionens forskellige lovgivningsforslag, følgende:

17.

gentager i forbindelse med de midler, der tildeles målet om europæisk territorialt samarbejde, sit forslag om, at disse midler fordeles ud fra samarbejdsprogrammer og ikke ud fra medlemsstater; anmoder derfor om en revision af punkt 40 i forhandlingsrammen af 18. september 2012, især fordi forhandlingerne udelukkende om fordelingen af midlerne til grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde munder ud i, at det tværregionale samarbejde kun skal betragtes som en del af de to andre områder;

18.

støtter forslaget om en udvidet anvendelse af lån frem for primært at anvende ikke-tilbagebetalingspligtig støtte med henblik på at stimulere modtagernes inddragelse; mener desuden, at tilbagebetalinger af lån atter derefter bør gøres mulig via kapitalstyringsmekanismer.

19.

gentager sit ønske om en reform af det aktuelle system for egne indtægter som et middel til at reducere medlemsstaternes direkte bidrag til budgettet og samtidig øge andelen af EU's egne indtægter, der afsættes til håndtering af fremtidige udfordringer (1), og for at imødekomme behovet for at ophæve de aktuelle finansielle korrektioner og undtagelser og mener derfor, at den nye flerårige finansielle ramme af hensyn til gennemsigtigheden og bæredygtigheden – som Europa-Parlamentet har slået til lyd for – uomgængeligt skal være funderet på en aftale om nye egne indtægter;

20.

glæder sig over den aktuelle forhandlingsmetode i Rådet, som består i, at man samlet behandler udgifts- og indtægtssiden i forhandlingsrammen, og gentager sin støtte til de to nye egne indtægter, som Kommissionen har foreslået, henholdsvis baseret på moms og den nye afgift på finansielle transaktioner;

21.

opfordrer i den henseende kraftigt nogle medlemsstater til ikke at straffe deres befolkninger, virksomheder eller lokale og regionale myndigheder ved at nægte at gå med i den nye afgift på finansielle transaktioner, da en sådan afvisning vil føre til et forstærket samarbejde og til et EU i to hastigheder på budgetområdet;

22.

mener, at en afgift på finansielle transaktioner i et forstærket samarbejde juridisk set kan udgøre grundlaget for en ny egen indtægt for EU, og at deltagerlandene kan overføre en del af provenuet til EU's budget. Overførslen skal dog tilsvarende mindske den del af deres budgetbidrag, der er baseret på BNI, uden at berøre de regler, der anvendes til beregning af de nationale bidrag fra lande, der ikke deltager i det forstærkede samarbejde;

23.

gentager sin støtte til en forenkling af det yderst komplekse system af rabatter og korrigerende foranstaltninger og til en udskiftning af det nuværende rabatsystem med en generel korrektionsmekanisme.

24.

er forbløffet over, at Kommissionens såkaldte "tekniske" ændring af Rådets forordning indbefatter et så grundlæggende element som udvidelsen af den makroøkonomiske konditionalitet, der kun har været gældende for Samhørighedsfonden, til at omfatte alle fem fonde under den fælles strategiske ramme (se artikel 8 i forslaget til den ændrede forordning);

25.

gentager sin klare og stærke modstand mod enhver form for makroøkonomisk konditionalitet og finder det ikke relevant med en udvidelse til alle budgetmæssige udgiftsområder, som visse medlemsstater har bedt om;

26.

minder om, at der her er tale om et område med fælles beslutningstagning, hvor afgørelsen skal træffes inden for rammerne af forordningen om fælles bestemmelser for de fem fonde, som er omfattet af den fælles strategiske ramme.

27.

støtter fuldt ud Rådets forslag om at ændre samhørighedspolitikken til et underudgiftsområde i stedet for til et delloft, men understreger kraftigt, at Connecting Europe-faciliteten ikke bør indbefattes i dette underudgiftsområde, da det er af en anden beskaffenhed, og beklager fortsat, at man ikke har benyttet chancen til at samle al EU-finansiering med henblik på territorial udvikling (dvs. de fem fonde under den fælles strategiske ramme) i et enkelt udgiftsområde;

28.

gentager sin anmodning om fleksibilitet inden for hvert udgiftsområde og om oprettelse af en fleksibilitetsreserve, der skal modtage de uudnyttede bevillinger eller margener midtvejs i processen, i stedet for at de gives tilbage til medlemsstaterne; mener, at en sådan fleksibilitetsreserve især kan fungere som værktøj for de makroøkonomiske og finansielle interventioner og dermed give mulighed for at være forberedt på asymmetriske chok i EU;

29.

påpeger atter, at det foreliggende forslag indeholder bestemmelser om en evaluering i 2016 af gennemførelsen af den flerårige finansielle ramme, og hævder på ny, at der bør foretages en fuldstændig midtvejsrevision i 2017 (som den foreslåede evaluering skal indgå i).

30.

gentager for så vidt angår beløbene i de vigtigste underudgiftsområder af den flerårige finansielle ramme følgende:

31.

gentager sin anmodning om, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) opretholdes og integreres i den flerårige finansielle ramme, men opfordrer ligesom Europa-Parlamentet til, at fonden grundet sin ikke-programmerbare karakter opføres på budgettet ud over loftet for det pågældende udgiftsområde. Ligeledes modsætter udvalget sig udvidelsen af fondens anvendelsesområde til også at omfatte kompensation af virkningerne af bilaterale eller multilaterale handelsaftaler på landbrugsaktiviteten (punkt 95);

32.

glæder sig over Rådets forslag om at integrere programmerne Galileo, ITER og GMES i udgiftsområde 1 i den flerårige finansielle ramme (bilag I), hvilket udvalget foreslog i sin udtalelse om den nye finansielle ramme efter 2013);

33.

understreger kraftigt, at de beløb, der svarer til ovennævnte reservemekanismer, ligeledes skal overføres til den flerårige finansielle ramme.

34.

mener, at spørgsmålet om forbedring af udgiftskvaliteten, som både medlemsstaterne og Europa-Parlamentet slår til lyd for, for tiden behandles utilfredsstillende, fordi det bliver udmøntet i nye kontrol- og revisionsprocedurer, mere komplekse procedurer, et alt for stort fokus på resultater og kvantitativ absorption i stedet for strategisk kvalitet, hvilket i sidste ende fører til en øget centralisering, der stiller de lavere myndighedsniveauer ringere end de højere niveauer;

35.

håber, at den af Kommissionen bebudede meddelelse om udgiftskvalitet giver mulighed for en differentieret bogføring af de offentlige investeringsudgifter under stabilitetspagten;

36.

er modstander af Kommissionens overdrevne brug af delegerede retsakter, såsom dem, der foreslås for de vejledende foranstaltninger i den fælles strategiske ramme. Dette vil udelukke Regionsudvalget fra EU's rådgivnings- og beslutningsproces, netop når der kan være tale om væsentlige områder for de lokale og regionale myndigheder;

37.

er derimod fuldstændig enigt med Kommissionen i, at en forenkling på EU-niveau kun vil blive fuldt ud effektiv, hvis den ledsages af tilsvarende tiltag på nationalt og subnationalt niveau, men understreger dog, at den største indsats skal ske på nationalt plan;

38.

hilser rationaliseringen af programmerne foreslået i den flerårige finansielle ramme velkommen, navnlig mindskelsen af antallet af foreslåede finansielle programmer og sammenlægningen af programmer og underprogrammer på en lang række områder;

39.

plæderer for en tættere inddragelse af Den Europæiske Investeringsbank i gennemførelsen af projekter finansieret af strukturfondene.