18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 391/110

—

bifalder pakken "Det globale Europa", som er blevet fremlagt samlet, og som kan bidrage til i højere grad end tidligere at sikre et holistisk perspektiv og en sammenhængende udviklingspolitik. Udvalget er enigt i, at bevillingerne til området "EU's optræden udadtil" bør øges, eftersom det giver en klar merværdi;

—

betoner, at en opdateret ramme for EU-støtten og en forenkling af regelsættet for planlægningen og gennemførelsen af instrumenterne hilses velkommen af de lokale og regionale myndigheder. Det gælder ikke mindst de myndigheder, som trods begrænsede administrative ressourcer ønsker at bidrage til udviklingssamarbejdet;

—

ønsker med denne udtalelse at gøre opmærksom på de lokale og regionale myndigheders rolle som aktører i EU's udviklingssamarbejde, men også på den rolle, som disse aktører spiller i forbindelse med de enkelte medlemsstaters indsats for decentralisering og øget demokrati, samt den plads de indtager i det direkte internationale grænseoverskridende samarbejde mellem aktører på subnationalt niveau;

—

mener, at Kommissionens forslag til finansiering af "Det globale Europa" bør indeholde passende forudsætninger for at øge de lokale og regionale myndigheders inddragelse og samarbejde, eksempelvis i form af en begrænsning af kravet om medfinansiering eller måske endda en fjernelse af dette krav. Decentralisering er en ønskelig udvikling, så de lokale og regionale myndigheders rolle styrkes – i hele verden;

—

har den opfattelse, at det at skabe lokalt ejerskab og fremme demokratiet på græsrodsniveau forudsætter, at der er tillid til det politiske system og dets repræsentanter. En decentraliseret struktur gør institutionerne mere legitime og effektive og er den mest hensigtsmæssige måde at bringe myndigheder og borgere tættere på hinanden. Hvis beslutningsprocesserne er præget af åbenhed og lever op til nærhedsprincippet, opstår der demokratiske værdier hos borgerne, hvilket skaber grobund for et pluralistisk og tolerant samfund.

Ordfører

Lotta HÅKANSSON HARJU (SE/PSE)

Basisdokumenter

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet – Det globale Europa: en ny strategi for finansieringen af EU's optræden udadtil – COM(2011) 865 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne for Unionens optræden udadtil – COM(2011) 842 final

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for finansiering af EU-samarbejdet med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og de oversøiske lande og territorier for perioden 2014-2020 (den 11. europæiske udviklingsfond) – COM(2011) 837 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) – COM(2011) 838 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk naboskabsinstrument – COM(2011) 839 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde – COM(2011) 840 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande – COM(2011) 843 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan – COM(2011) 844 final

1.

støtter en ny generation af instrumenter til finansiering af udviklingspolitikken, som sigter mod at lette den politiske dialog og gennemførelsen af tiltag, der er i tråd med den overordnede strategi "En dagsorden for forandring" (1) og ligger inden for rammerne af den foreslåede flerårige finansielle ramme. Udvalget hilser Kommissionens forslag om at øge den samlede bevilling velkommen. Den kommer således til at være 70 mia. EUR, hvilket svarer til knap 7 % af EU's samlede budget;

2.

bifalder pakken "Det globale Europa" (2), som er blevet fremlagt samlet, og som kan bidrage til i højere grad end tidligere at sikre et holistisk perspektiv og en sammenhængende udviklingspolitik. Udvalget er enigt i, at bevillingerne til området "EU's optræden udadtil" bør øges, eftersom det giver en klar merværdi, at EU optræder som en samlet aktør. Udvalget beklager derfor, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) ligger uden for EU's flerårige finansielle ramme. Rundt regnet 34 mia. EUR kanaliseres via Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), men disse midler er ikke en del af budgettet. EUF bør omfattes af de samme krav om åbenhed, effektivitet og offentliggørelse af resultater som de øvrige finansielle instrumenter i pakken "Det globale Europa";

3.

betoner, at en opdateret ramme for EU-støtten og en forenkling af regelsættet for planlægningen og gennemførelsen af instrumenterne hilses velkommen af de lokale og regionale myndigheder. Det gælder ikke mindst de myndigheder, som trods begrænsede administrative ressourcer ønsker at bidrage til udviklingssamarbejdet. Under den nuværende programmeringsperiode er der blevet udtrykt stærke ønsker om en forenkling og tydeliggørelse af instrumenterne, og Regionsudvalget sætter pris på, at der er blevet lyttet til resultaterne af Kommissionens høring;

4.

understreger, at et forenklet regelsæt, nedbringelse af omkostningerne ved deltagelse samt fremskyndede procedurer for tildeling af kontrakter og støtte alle er længe ventede forbedringer. Øget fleksibilitet og hurtigere tilpasning og revision, når det omgivende miljø kræver dette, burde også skabe forudsætninger for mere effektive tiltag;

5.

ønsker med denne udtalelse at gøre opmærksom på de lokale og regionale myndigheders rolle som aktører i EU's udviklingssamarbejde, men også på den rolle, som disse aktører spiller i forbindelse med de enkelte medlemsstaters indsats for decentralisering og øget demokrati, samt den plads de indtager i det direkte internationale grænseoverskridende samarbejde mellem aktører på subnationalt niveau. Udvalget peger derfor på, at der bør tages hensyn til de særlige forhold omkring regionerne i den yderste periferi, hvis geostrategiske beliggenhed gør dem til aktive grænser og platforme for EU i verden, der kan bidrage til en mere effektiv europæisk udviklingspolitik, som det fremgår af udtalelserne CDR 408/2010 og CDR 364/2011;

6.

konstaterer, at urbanisering har resulteret i, at lokale og regionale myndigheder står over for store udfordringer med hensyn til at forbedre deres egen kapacitet og effektivitet og etablere stærke og gennemsigtige forvaltningssystemer, så de kan imødekomme borgernes ønsker. Til det formål har de brug for viden og erfaringer fra andre kommuner. Forskellige former for kommunale og regionale partnerskaber involverer mange gange en bred vifte af aktører, og det har vist sig, at samarbejdet, frem for alt de mere intense partnerskaber mellem offentlige myndigheder, men også offentlig-private partnerskaber, kan gennemføres til lave omkostninger, men med konkrete og holdbare resultater. Det skyldes bl.a., at samarbejdet er møntet på en styrkelse af eksisterende strukturer med lovgivningsopgaver og kompetencer samt en styrkelse af kompetencerne hos personale, der allerede er ansat hos de lokale eller regionale myndigheder. Derfor bør Kommissionens forslag til finansiering af "Det globale Europa" indeholde passende forudsætninger for at øge de lokale og regionale myndigheders inddragelse og samarbejde, eksempelvis i form af en begrænsning af kravet om medfinansiering eller måske endda en fjernelse af dette krav. Decentralisering er en ønskelig udvikling, så de lokale og regionale myndigheders rolle styrkes – i hele verden;

7.

påpeger, at disse aktører gennem støtten til udviklingssamarbejdet for "Civilsamfund og lokale myndigheder" får en berettiget og eksplicit anerkendelse. Udvalget opfordrer dog kraftigt til, at de lokale og regionale myndigheder og deres offentlige serviceydelser får også mulighed for at modtage støtte inden for rammerne af andre tematiske og geografiske instrumenter. Støtte til samt inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i samfundsudviklingen er et horisontalt spørgsmål, som ikke blot bør begrænses til en mindre del af et af instrumenterne;

8.

mener, at også inden for temaprogrammet for migration og asyl bør de lokale og regionale myndigheder i højere grad opmuntres til at deltage og dermed udnytte finansieringen. Det grænseoverskridende internationale samarbejde mellem kommuner, som tager imod indvandrere og asylansøgere, og de kommuner, som disse kommer fra, ville kunne forbedres og udvikles betydeligt. Det lokale niveau er vigtigt, når modtagelses- og hjemsendelsesprogrammer skal udformes og bringes i anvendelse;

9.

glæder sig over, at det decentrale internationale udviklingssamarbejde er blevet udtrykkeligt anerkendt og synliggøres stadig oftere – ikke blot i Kommissionens meddelelse, men i de senere år også i andre globale sammenhænge (3). De lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med en sund samfundsudvikling og myndighedernes betydning for oprettelsen af et godt forhold mellem borgerne og de forskellige forvaltningsniveauer kan ikke understreges tydeligt nok;

10.

mener, at der inden for rammerne af budget- og sektorstøtten bør fastsættes vilkår for partnerlandene, for at udviklingsmidlerne i tilstrækkeligt omfang kan blive kanaliseret videre til de ansvarlige forvaltningsniveauer, således at den påkrævede og stærkt efterspurgte service kan blive stillet til rådighed på kommunalt niveau. Ressourcer og kompetent personale bør ikke alene koncentreres på centralt hold, men uddelegeres til de relevante subnationale myndigheder;

11.

påpeger, at kommuner og regioner er et talerør for borgerne og påtager sig en lederrolle for dem. De lokale og regionale myndigheder skaber dermed mulighed for en stærk medborgerindflydelse, som er konkret forankret i hverdagen. Kommuner og regioner står desuden for en stor del af den offentlige service. Det er ofte kommunerne og regionerne, som koordinerer samarbejdet og opmuntrer til partnerskaber mellem centrale samfundsaktører såsom ikke-kommercielle organisationer, det private erhvervsliv, trossamfund og de højere uddannelser;

12.

mener, at FN's globale udviklingsmål, de såkaldte årtusindudviklingsmål, ikke blot er relevante for medlemsstaterne og FN, men selvsagt også for kommuner og regioner. Lokale og regionale myndigheder arbejder for en bæredygtig samfundsudvikling, og lokale og regionale tiltag er en forudsætning for, at årtusindudviklingsmålene kan opfyldes. Der bør skabes opmærksomhed om de subnationale aktørers rolle for såvel den lokale som den globale udvikling. Eksempelvis i Holland og Sverige er der i øjeblikket en række projekter i gang, som sætter fokus på kommunernes bidrag til og ansvar for en sund og bæredygtig samfundsudvikling og dennes kobling til FN's årtusindudviklingsmål;

13.

støtter henstillingen i Europa-Parlamentets betænkning om fremtiden for EU's udviklingspolitik om at udnævne 2015 til et "europæisk år for udvikling" for at forberede en passende opfølgning på årtusindudviklingsmålene;

14.

hilser Kommissionens forslag til en samlet syvårig programmeringsperiode velkommen, idet en sådan efter udvalgets opfattelse vil kunne skabe bedre forudsætninger for omfattende samfundsreformer. Regionsudvalget går ind for, at der fokuseres yderligere på resultater, og at betingelserne som foreslået i instrumenterne skærpes. Kommissionens og medlemsstaternes repræsentanter bør være sig bevidst, at lokale og regionale myndigheder kan bidrage til en proaktiv dialog, hvor der kan hentes inspiration til programmeringen af de forskellige instrumenter;

15.

understreger, at decentraliseringsreformer og demokratiopbygning er komplekse, omfattende og gennemgribende processer, som kræver vedholdenhed, forudsigelighed samt et langsigtet perspektiv fra kapitalindskydernes og samarbejdspartnernes side;

16.

har den opfattelse, at det at skabe lokalt ejerskab og fremme demokratiet på græsrodsniveau forudsætter, at der er tillid til det politiske system og dets repræsentanter. En decentraliseret struktur gør institutionerne mere legitime og effektive og er den mest hensigtsmæssige måde at bringe myndigheder og borgere tættere på hinanden. Hvis beslutningsprocesserne er præget af åbenhed og lever op til nærhedsprincippet, opstår der demokratiske værdier hos borgerne, hvilket skaber grobund for et pluralistisk og tolerant samfund;

17.

mener, at lokale og regionale myndigheder i Den Europæiske Union såvel som i partnerlande kan og bør spille en afgørende rolle på deres respektive niveauer i udformningen af politikker og strategier på deres eget niveau, ligesom de kan og bør have mulighed for at bidrage på nationalt og internationalt plan. Også som producenter af serviceydelser har de lokale og regionale myndigheder ansvaret for at styre, koordinere og gennemføre de prioriteter, der er blevet truffet beslutning om inden for eksempelvis sundhed, uddannelse og kultur;

18.

finder, at nationale sammenslutninger, som repræsenterer kommuner og regioner, på grund af de intellektuelle ressourcer, de besidder, kan spille en afgørende og støttende rolle i omfattende samfundsreformer, navnlig ved decentralisering og demokratiopbygning. Kommunale og regionale sammenslutninger og tilsvarende kan støtte medlemmerne af sådanne organisationer ved at udvikle metoder og værktøjer, være talerør for medlemmerne og repræsentere de fælles interesser samt samordne forskellige kapitalindskyderes støtte inden for deres forskellige områder. Den erfaring, som disse sammenslutninger har tilegnet sig, bør udnyttes til at styrke det lokale og regionale demokrati inden for rammerne af udviklingssamarbejdet. Udvalget appellerer derfor til EU, medlemsstaterne og deres subnationale myndighedsniveauer om at støtte den rolle, de nationale sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder i partnerlandene skal spille;

19.

fremhæver, at lokale og regionale myndigheder er i besiddelse af ekspertise inden for de fleste sektorer, som har afgørende betydning for en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling. Det er værd at bemærke, at de har erfaringer med både praktisk arbejde og politisk styring på områder som f.eks. folkesundhed, uddannelse, affaldshåndtering og vand, lokalt iværksætteri og forudsætninger for at etablere små og mellemstore virksomheder, transport og infrastruktur, miljø- og naturressourcer samt landbrug, men også områder, som indebærer et mere overordnet ansvar, samt når det gælder beskyttelse af et egentligt demokrati og overholdelse af menneskerettighederne. Denne ekspertise kan kontaktes og mobiliseres fra lokale og regionale myndigheder direkte eller via deres nationale, europæiske eller globale sammenslutninger samt via Regionsudvalget;

20.

gør opmærksom på, at Kommissionen i 2008 slog til lyd for udviklingen af en holistisk tilgang til lokale myndigheder som aktører i udviklingen på globalt, europæisk og nationalt niveau og foreslog tre værktøjer i Regionsudvalgets regi på grund af udvalgets rolle som talerør for de lokale myndigheder på EU-plan. Udvalget minder om, at Atlasset om decentraliseret udviklingssamarbejde med henblik på at kortlægge aktiviteter og bedste praksis, web-informationsudvekslingsplatformen med henblik på at matche færdigheder og kompetencer med behovene samt konferencen om decentraliseret udviklingssamarbejde med henblik på politisk dialog nu har givet resultater under inddragelse af Kommissionen og centrale netværk i EU- og partnerlandenes lokale og regionale myndigheder såsom arbejdsgruppen Platforma inden for rammerne af de Europæiske Kommuners og Regioners Råd (CEMR). Regionsudvalget opfordrer lokale og regionale myndigheder og deres repræsentative organisationer i EU og partnerlandene til at gøre yderligere brug af disse instrumenter til gavn for større sammenhæng og bedre effektivitet i støtten;

21.

noterer sig, at Kommissionen som et resultat af den strukturerede dialog om udviklingssamarbejde, der fra marts 2010 til maj 2011 førtes mellem EU's institutioner, repræsentanter for civilsamfundet og repræsentanter for lokale og regionale myndigheder, foreslår, at der oprettes et permanent forum på højt niveau for udviklingsspørgsmål. Dette initiativ hilses varmt velkommen af udvalget, som forventer fortsat at spille sin institutionelle rolle, da det mener, at et formelt forum vil indebære en institutionalisering af dialogen og mere kvalitet i dens indhold samt muliggøre en systematisk debat om udviklingsspørgsmål, herunder regelmæssige opdateringer, ekspertvurderinger og udveksling af erfaringer. Derudover bifalder udvalget de annoncerede meddelelser om ngo'er og lokale myndigheder inden for udviklingssamarbejde med henblik på at skabe et formelt grundlag for en fortsættelse og videreudbygning af samarbejdet med Kommissionen. Betydningen heraf fremgik på den halvårlige konference om decentraliseret samarbejde samt af den strukturerede dialog.

22.

bemærker, at der for så vidt angår det tematiske instrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder foreslås en stigning på næsten 35 % sammenlignet med den nuværende programmeringsperiode. Instrumentet vil dog fortsat kun udgøre en marginal del (ca. 2 %) af EU's udviklingsbistand. Udvalget beklager, at dette horisontale instrument ikke modtager flere midler, eftersom det kan anvendes i alle geografiske områder på forskellige udviklingsstadier og fokuserer på elementære spørgsmål som overholdelse af de grundlæggende menneskerettigheder og støtte til og konsolidering af demokratiske reformer;

23.

understreger, at demokrati og menneskerettigheder er universelle værdier for EU såvel som for verdenssamfundet. Disse værdier udgør et aktiv og en styrke, som de lokale og regionale myndigheder, et velfungerende retsapparat, civilsamfundet, medierne og andre aktører værner om i mange samfund;

24.

mener, at det er nødvendigt at fremme menneskerettighederne og gøre alle samfundslag bevidst om dem. Udvalget finder det derfor berettiget, at instrumentet i højere grad lægger vægt på lokale og regionale forvaltningsniveauer i opbygningen af offentlige institutioner;

25.

er af den opfattelse, at det forvaltningsniveau, som er tættest på borgerne, også er det niveau, som lokalt kan gennemføre nationale beslutninger på en sådan måde, at de tilpasses og tager hensyn til lokale variationer med henblik på at undgå eventuelle negative konsekvenser for lokalbefolkningens rettigheder – eksempelvis krav i forhold til sprog eller etniske udtryk. De lokale og regionale myndigheder er også dem, der er bedst egnet til at organisere og koordinere tiltag med henblik på at oplyse lokale grupper, f.eks. unge eller kvinder, om deres menneskerettigheder, og om hvordan de kan gøre disse gældende.

26.

vil naturligvis i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder, som udvalget repræsenterer, bidrage aktivt til at gennemføre Kommissionens forslag om at styrke dialogen og koordineringen med civilsamfundet og de lokale og regionale myndigheder via de redskaber, det har udviklet med Kommissionen og centrale netværker i EU- og partnerlandenes lokale og regionale myndigheder samt via det nye permanente forum på højt niveau for udviklingsspørgsmål;

27.

bifalder, at de lokale og regionale myndigheder også fortsat kan modtage økonomisk støtte til udviklingssamarbejde, men understreger, at en tydeligere skelnen mellem civilsamfundet og de lokale og regionale myndigheder, når det gælder politikker, instrumenter og faktisk finansiering, ville være hensigtsmæssig;

28.

opfordrer til, at man inden for rammerne af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde for civilsamfundet og de lokale myndigheder tildeler de lokale og regionale myndigheder flere midler. Den nuværende programmeringsperiode har resulteret i en skæv fordeling af midlerne mellem civilsamfundsorganisationer og de lokale og regionale myndigheder. Ved at øremærke mindst 25 % af midlerne – mod de nuværende 15 % – til de lokale og regionale myndigheder kan deres berettigede rolle og ekspertise udnyttes bedre;

29.

mener, at lokale og regionale myndigheder kan sikre en langsigtet demokratisk udvikling og bør tildeles tilstrækkelige ressourcer til, at de kan konkurrere på lige fod med initiativer fra ressourcestærke nationale eller internationale ikke-kommercielle organisationer. Der er brug for de lokale og regionale myndigheder i partnerlandene til at koordinere forskellige aktørers initiativer og tiltag og sørge for, at disse lever op til en politisk forankret udviklingspolitik, der er udarbejdet på lokalt og regionalt niveau, i det mindste når der er tale om initiativer og foranstaltninger, der vedrører tjenesteydelser af almen interesse;

30.

peger på, at de lokale og regionale myndigheder besidder en uvurderlig ekspertise og erfaring med udviklingssamarbejde, når det gælder lokal og regional forvaltning og administration, opbygning af systemer og platforme for politisk dialog, et dybtgående og bredt partipolitisk arbejde, hvor der skabes forudsætninger for demokratisk medindflydelse og dialog med borgerne – med andre ord for opbygning af et solidt og holdbart demokrati;

31.

understreger, at man blandt mange af Den Europæiske Unions lokale og regionale myndigheder har en mangeårig demokratisk tradition, men samtidig er flere medlemslande nye og skrøbelige demokratier. Den Europæiske Unions lokale og regionale myndigheders forskellige erfaringer og perspektiver bør derfor integreres i EU's fælles udviklingssamarbejde med partnerlande og komme partnerlandenes reformering og/eller opbygning af offentlige institutioner til gavn. I den forbindelse bør det lokale selvstyre, som det forvaltningsniveau, der er tættest på borgerne, vies særlig opmærksomhed, og civilsamfundet, som udgør grundlaget for ethvert demokrati, bør støttes og styrkes;

32.

mener, det er afgørende vigtigt at styrke politikere, der er direkte valgt lokalt og regionalt, og ansatte embedsmænd i partnerlandene, hvis man skal have held til at gennemføre decentraliseringsreformer og opnå god regeringsførelse. En hensigtsmæssig regeringsførelse bør være både et middel og et mål i EU's udviklingsbestræbelser;

33.

fremhæver, at et solidt demokrati og bedre lokal service forudsætter indsigt og vilje til systemændringer på alle niveauer på samme tid. Politisk engagement, frigjorte ressourcer, magtdeling og decentralisering kræver fælles fodslag på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Et nationalt retligt og finansielt system, som giver plads til ansvarliggørelse på lokalt og regionalt niveau, skaber forudsætninger for forbedringer og nødvendigt lokalt ejerskab til udvikling af nærmiljøet.

34.

bifalder det foreslåede europæiske naboskabsinstrument og mener, at det i store træk gør det ud for den nødvendige revision af det nuværende instrument. Udvalget vil dog foreslå nogle justeringer for at effektivisere støtten til nabolandene yderligere og øge dens virkning;

35.

foreslår, at der for at EU's mål om at etablere et solidt og holdbart demokrati kan blive ført ud i livet tilføjes en række specifikke formuleringer, som betoner decentralisering og lokalt demokrati samt opbygning af kapacitet til ydelse af kommunale og regionale offentlige tjenester;

36.

vil, når det gælder dette instrument, opfordre Kommissionen til at øremærke midler til programmer, som støtter den lokale og regionale demokratiopbygning og decentralisering. Det bør præciseres, at potentielle modtagere af bistand og samarbejdspartnere afgjort bør være lokale og regionale myndigheder;

37.

opfordrer Kommissionen til at gøre det mere klart, at grænseoverskridende samarbejde, herunder samarbejde mellem flere end to lande, ikke begrænses til lande, som grænser fysisk op til hinanden, men at det omfatter alle EU's medlemslande, regioner og byer – uanset deres geografiske nærhed eller mangel på samme. Det er vigtigt, at erfaringer, viden og eksempler på bedste praksis formidles hen over grænserne uanset den fysiske afstand, og for så vidt angår regionerne i den yderste periferi bør man fjerne det støtteberettigelseskriterium, som indeholder et krav om en indbyrdes afstand på højst 150 kilometer;

38.

mener, at krav om medfinansiering ved gennemførelse af naboskabspolitiske tiltag i visse tilfælde er en forhindring for, at de lokale og regionale myndigheder kan være med. Medfinansiering er i visse lande i konflikt med national lovgivning, som ikke tillader subnationale myndigheder at deltage i udviklingssamarbejde;

39.

opfordrer Kommissionen til i endnu større omfang at fokusere på partnerskaber mellem offentlige institutioner og på TAIEX (4) i forordningen og til at foretage en grundig analyse af, hvordan disse kan stimuleres yderligere. Det er et faktum, at få ministerier med ansvar for lokal og regional forvaltning viser interesse for eller har kapacitet til at foreslå denne form for partnerskaber eller TAIEX;

40.

mener, at den iøjnefaldende og langt mere anerkendte rolle, som de lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet og samarbejdet med de to aktører tilskrives, når stater gennemgår en forvandling fra etpartisystemer og diktaturer til demokratier, er vigtig og indebærer en merværdi, som fortjener en langt større plads i EU's naboskabspolitik og styring af finansielle midler;

41.

påpeger, at der inden for rammerne af udvalgets arbejde foregår en intensiv og konkret udveksling og arbejdsindsats som f.eks. østpartnerskabet (CORLEAP) og ARLEM. Derigennem skabes der blandt andet opmærksomhed om målene for EU's "Det globale Europa" og "En dagsorden for forandring", også uden for EU's grænser.

42.

har gennem udtalelser, workshops, arbejdsgrupper og lokalforvaltningsordningen (LAF, Local Administration Facility) osv. arbejdet hen imod at videreudvikle gennemførelsen af førtiltrædelsesbistanden, og udvalget tilslutter sig fuldt ud bestræbelserne på at gøre IPA til en mere resultatorienteret, fleksibel og skræddersyet form for støtte;

43.

bemærker, at EU gennem en partnerskabsindsats på flere niveauer vil sikre, at der ydes en mere effektiv og virkningsfuld udviklingsbistand. Udvalget opmuntrer helt konkret til, at disse bestræbelser udføres gennem f.eks. parlamentskonferencer ("Assises") og gennem oprettelse af et atlas over det decentrale udviklingssamarbejde. Sammen med Kommissionen har udvalget ansvaret for lokalforvaltningsordningen med studiebesøg for politikere og offentligt ansatte fra kandidatlande og potentielle kandidatlande;

44.

ser gerne, at Kommissionen i højere grad baner vej for og opmuntrer til udveksling af erfaringer mellem lokale og regionale myndigheder og ikke først og fremmest lader centraladministrationen i medlemslande og udvidelseslande dominere dette område;

45.

noterer sig, at det mangeårige samarbejde med de lokale og regionale myndigheder i udvidelses- og nabolandene er blevet stadig mere professionelt, og udvalget understreger betydningen af, at de finansielle instrumenter fortsat stimulere denne udvikling og gør det muligt at intensivere den;

46.

ser navnlig i udvidelses- og nabolande gerne, at der tages passende instrumenter og indikatorer i anvendelse, som sikrer en tydeligere kobling mellem tildelingen af støtte og de faktiske resultater i gennemførelsesprocessen med hensyn til decentralisering, forvaltning på flere myndighedsniveauer og dermed de lokale og regionale myndigheders medvirken på relevante beslutningsniveauer;

47.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at der afsættes specifikke midler til at styrke og udvikle kapaciteten hos de lokale og regionale myndigheder i udvidelseslande samt til at bane vejen for øget viden og styrkede færdigheder. I stedet for at opfatte og behandle de lokale og regionale myndigheder som passive modtagere, bør de i stedet tildeles rollen som proaktive aktører med et stort kendskab til behov, forudsætninger og realistiske mål;

48.

understreger, at ved mere aktivt at forsøge at opfylde de behov for kapacitetsudvikling, som en øget medvirken ved gennemførelsen af IPA bl.a. indebærer, får de lokale og regionale myndigheder mulighed for gennem praktisk arbejde at samle erfaringer inden et faktisk EU-medlemskab. For eksempel kan der anvendes midler til at stimulere og bistå disse aktører ved udviklingen af idéer til projekter. I flere lande har man haft gode erfaringer med en decentral forvaltning af IPA-midlerne;

49.

påpeger, at en af udfordringerne ved anvendelse af IPA-midler er korruption, og på dette område bør alle niveauer – det lokale, det regionale og det nationale – modtage støtte. Et permanent og stringent overvågningssystem samt støtte til "vagthunde" som civilsamfundsorganisationer, medier, men også de lokale og regionale myndigheder er af central betydning, hvis man skal opnå den nødvendige gennemsigtighed, og der skal være mulighed for ansvarliggørelse;

50.

mener, at man gennem en bedre integration af IPA-midler i det løbende lokale og regionale udviklingsarbejde styrker grundlaget for en holdbar forvaltning på flere myndighedsniveauer og en mere udpræget decentralisering. Ved at inddrage de lokale og regionale myndigheder i udformningen af programmer og projekter, beslutningstagning, gennemførelse, overvågning og styring lægges grunden for fortsat udviklingsarbejde – også uden ekstern finansiering;

51.

understreger, at mange lande på Vestbalkan i øjeblikket gennemgår gennemgribende samfundsreformer, som ville kunne fremskyndes og konsolideres i endnu højere grad gennem større medvirken fra de lokale og regionale politiske niveauer. På lokalt og regionalt niveau savner man i mange tilfælde tilstrækkelige administrative, finansielle og personalemæssige ressourcer til at kunne håndtere IPA. Ressourcer og kapacitet forbliver på centralt hold, hvilket yderligere forstærker allerede centralistiske systemer og sinker øget deltagelse af minoriteter og lokale og regionale politiske aktører;

52.

mener, at decentraliseringsreformer alt for ofte strander på begrænset lokal og regional kapacitet, da der kun fremtvinges en decentralisering af ansvaret, som imidlertid ikke ledsages af en finansiel decentraliseringsproces. EU kan gennem styring af IPA fremskynde nødvendige parallelle processer, således at ansvar og ressourcer bringes i balance.

53.

bemærker, at partnerskabsinstrumentet blandt andet omfatter lande som Kina, Brasilien, Sydafrika, Rusland m.fl. og frem for alt har til formål at udvikle og stimulere handel og kontakter mellem disse lande og EU. Områder som klima, miljø og samhandel er i fokus;

54.

ønsker at henlede opmærksomheden på, at når man fokuserer på BNI pr. indbygger ud fra et nationalt gennemsnit, kan der skjule sig underudviklede regioner i de nationale statistikker. Ugunstigt stillede områder i ekspansive stater kan ikke ansøge om støtte fra andet end partnerskabsinstrumentet. Udvalget foreslår derfor, at der sættes fokus på regionale forskelle som f.eks. den relative indkomstfordeling og fattigdom ud fra et geografisk perspektiv. Kommissionen bør føre en dialog med de berørte stater om betydningen af en altomfattende og generel udvikling og kræve resultater for så vidt angår bedre regional samhørighed, hvis landet skal kunne påberåbe sig finansieringsstøtte fra EU;

55.

minder om, at instrumentet også bør anvendes til at opbygge sociale sikkerhedsnet, reformere velfærdssektoren generelt og afsætte ressourcer til at styrke offentlige institutioner på lokalt og regionalt niveau samt sørge for, at instrumentet fremmer partnerskab og en demokratisk udvikling i landene.