C_2012043DA.01002001.xml

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En EU-rumstrategi til gavn for borgerne

Kommissionen besluttede den 4. april 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En EU-rumstrategi til gavn for borgerne

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 10. november 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 476. plenarforsamling den 7.-8. december 2011, mødet den 7. december, følgende udtalelse med 174 stemmer for, ingen imod og 8 hverken for eller imod:

1.1 EØSU anerkender, at rummet er en uerstattelig og strategisk ressource, der kan opfylde EU's behov inden for det sociale, økonomiske og sikkerhedsmæssige område. Det er en drivkraft for vækst og innovation og skaber øget velstand i kraft af de højtkvalificerede job, innovative tjenesteydelser og markedsmuligheder, der følger i dens kølvand, og som også andre industrier nyder godt af, og takket være sin støtte til forskningssektoren, som så igen skaber innovation til fordel for industrien.

1.2 EØSU erkender, at det er vigtigt at have en konkurrencedygtig rumindustri med en bredtfavnende værdikæde, dvs. som omfatter fremstilling, opsendelse, drift og downstream-tjenester.

1.3 EØSU anerkender, at beføjelserne i rumpolitiske spørgsmål er delt mellem EU og medlemsstaterne, der også gennemfører egne initiativer. EØSU opfordrer til et styrket samarbejde med medlemsstaterne, herunder de stater, der ikke er medlem af ESA, med henblik på at samordne de respektive politikker og kompetencer i rumsektoren. Man bør ligeledes undersøge muligheden for, om medlemsstater, der ikke er medlem af ESA, kan deltage i samarbejdsprogrammer, som f.eks. ISS (Den Internationale Rumstation).

1.4 EØSU bifalder derfor bestræbelserne på at styrke grundlaget for den europæiske rumpolitik og skabe en sammenhæng mellem rumpolitikken og EU's grundlæggende traktater på baggrund af de gældende bestemmelser i Lissabontraktaten, og på baggrund af Europa 2020-strategien også skabe sammenhæng med den europæiske industripolitik samt med sektoren for forskning og innovation gennem Horisont 2020-initiativet.

1.5 Det globale overvågningsprogram GMES er rygraden i Europas uafhængighed inden for indsamling af data og informationer om jorden, både i realtid og i 10-årige historiske stilbilleder, med henblik på at overvåge sikkerheden for miljø og territorium og for at forstå nogle af mekanismerne bag klimaændringerne. EØSU er derfor bekymret over, at GMES-budgettet ikke optræder som en post under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, og anmoder om, at Kommissionen finder de finansielle midler, som er nødvendige, hvis programmet skal fortsætte.

1.6 EØSU noterer sig, at Den Europæiske Rumorganisation (ESA) har en central rolle i kraft af sin egenskab som EU's kompetencetank inden for det tekniske, videnskabelige og forvaltningsmæssige område, som alle er uundværlige kompetencer i sikringen af en effektiv forvaltning af rumprogrammerne.

1.7 Andre vigtige organer er driftsorganet EUMETSAT, der leverer data om vejrforhold, European Environment Agency (1) (EEA) og European Centre for Medium-Range Weather Forecasts (2) (ECMWF).

1.8 EØSU peger på rummets væsentlige bidrag til det sikkerheds- og forsvarsmæssige område og understreger, at der er behov for at tage behørigt hensyn til kravene i den fælles forsvarspolitik, også ved at udvikle nye samarbejdsprogrammer og infrastrukturer (3).

1.9 EØSU erkender, at det er nødvendigt at beskytte værdien af egne rumbaserede infrastrukturer i udviklingen af overvågningssystemet for forholdene i rummet, SSA (Space Situational Awareness).

1.10 I området for udforskning og udnyttelse af rummet er der behov for at intensivere samarbejdet med EU's konsoliderede partnere som USA, Rusland og Japan og om muligt også søge at indgå bilaterale aftaler med fremtidige rumfartsstormagter som Kina, Indien og Brasilien.

1.11 Det internationale samarbejde i rumsektoren er en afgørende faktor ikke alene for fremme af europæisk teknologi og tjenester, men også i forhold til udbredelse af de menneskelige og sociale værdier.

1.12 Ud over at være en europæisk kerneværdi er forskning også en afgørende faktor for Europas uafhængighed inden for de vigtigste udviklingsfremmende teknologier. Hvis den europæiske rumindustri skal være konkurrencedygtig på det globale marked, er disse teknologier uundværlige.

1.13 EU-investeringer inden for forskning skal i højere grad effektiviseres ved oprettelsen af en fælles strategisk ramme for finansiering af forskning og innovation.

2.1 Den behandlede meddelelse sætter de retlige, økonomiske, sociale og strategiske rammer for den europæiske rumpolitik og skaber derved en sammenhæng mellem sidstnævnte og grundlaget for Den Europæiske Union: Lissabontraktatens bestemmelser, de europæiske politikker for industri og forskning samt den fælles forsvarspolitik.

2.2 I meddelelsen fastsættes de prioriterede foranstaltninger, som udgør EU's rumpolitik, og man beskriver den internationale dimension og giver en vurdering af behovene for forvaltning og viser således vejen frem mod en udarbejdelse og gennemførelse af et europæisk rumprogram.

2.3 Det bekræftes i meddelelsen, at Kommissionen vil fremlægge et forslag for et europæisk rumprogram i 2011 og gennemføre de forberedende foranstaltninger til gennemførelse af den foreslåede strategi (industripolitik, organisation af rumfartsaktiviteter).

3.1 Rumsektoren udgør ca. 1 % af EU-budgettet og ca. 5 % af den europæiske sektor for luft- og rumfartsindustri.

3.2 På trods af sektorens relativt lille størrelse er dens økonomiske, strategiske og sociale betydning i dag fuldt ud anerkendt af såvel Kommissionen som Europa-Parlamentet. Det er svært at forestille sig Europa som et velfærdsområde uden den støtte og drivkraft, der kommer af at have et førerskab i rumsektoren, som ud over at skabe positive økonomiske gevinster (gennemsnitligt det dobbelte af de investerede beløb, og op til 4,5 gange mere som i tilfældet med Norge [kilde: OECD 2011]), også opstiller applikationer, der ikke kan undværes, og som har en grundlæggende social funktion. Det drejer sig bl.a. om meteorologi, navigation, positionsbestemmelse, kontrol af flytrafik og flyflåder, forvaltning af landbrug og territorium, humanitære operationer og håndtering af naturkatastrofer, national sikkerhed og grænsekontrol.

3.3 I økonomisk vanskelige situationer som den nuværende vil afviklinger i denne sektor – ud over de absolut marginale fordele i besparelsesmæssig henseende – have den alvorlige følge, at de videnskabelige erfaringer og den industrielle kapacitet, som Europa har opbygget i de foregående årtier i denne strategiske sektor, går tabt.

3.4 Udviklingen af Europas uafhængighed inden for vigtige og udviklingsfremmende teknologier samt dets uafhængige adgang til rummet anses for at være vigtige mål, som kræver aktiv støtte.

3.5 Efterhånden som nye lande som Kina, Indien og Brasilien sammen med andre træder ind i rumsektoren, er der behov for, at Europa udarbejder en strategisk plan for at fastholde sin særlige stilling i sektoren og sin troværdighed over for sine vigtigste partnere, især USA og Rusland.

3.6 De store flagskibsinitiativer, GMES og Galileo, er værktøjerne, der skal gøre det muligt for Europa at fortsætte med at være en drivkraft i de strategiske sektorer forbundet med brugen af satellitnavigationssystemer og jordobservationssystemets tjenester.

3.7 Det er en prioritering at få løst finansieringen af GMES. Spørgsmålet kan ikke længere udskydes, da der er en reel risiko for, at 10 års europæiske investeringer i jordobservation, som i dag er et stadig mere strategisk område, går tabt og således medfører, at Europa, de europæiske industrier og europæisk forskning mister det førerskab, de har tilkæmpet sig.

3.8 Den nuværende finanskrise i medlemsstaterne kan også udgøre en risiko for rumudforskningsprogrammerne, der er forum for stadig afprøvning af fremtidens teknologi. Det er derfor nødvendigt at være opmærksom på, at sektoren ikke kommer til at mangle kontinuitet.

3.9 Tabel 1 er en ikke-udtømmende oversigt over de samlede investeringer i rumsektoren i 2009 for nogle af EU's medlemsstater, der også er medlemmer af Den Europæisk Rumorganisation. Investeringerne tegner sig gennemsnitligt for mellem 0,01 % til 0,05 % af BNP (tal fra 2009, kilde: OECD). Til sammenligning investerer store økonomier som Kina, Rusland og USA betydeligt større summer, svarende til henholdsvis 0,12 %, 0,20 % og 0,31 %. Hvad angår Rusland og Kina har disse lande fordoblet deres investeringer i perioden 2005-2009. I Europa skiller Frankrig sig ud med en højere investeringsprocent, svarende til 0,1 % af landets BNP (kilde: OECD).

3.10 ESA har den tekniske viden og kapacitet til at planlægge og gennemføre rumprogrammer samt stimulere udviklingen af nye teknologier og applikationer. ESA står selv for driften af mange af de systemer, som den udvikler, især videnskabelige systemer og forskningssystemer. Hvad angår infrastrukturerne for de store operationelle programmer som Galileo og GMES påhviler det Kommissionen at påtage sig rollen som operatør herfor.

3.12 Andre tværnationale organer er Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF), der er kontraherende parter i aftalen om udnyttelse af GMES-data og -tjenester.

4.1 Den europæiske rumpolitik er bygget op over en række søjler: de retlige og industripolitiske rammer, den internationale dimension, forvaltning, forhold til den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik samt en passende og bæredygtig finansieringsordning.

4.2 Lissabontraktatens bestemmelser udgør retsgrundlaget for den europæiske rumpolitik.

4.2.1 Artikel 189 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver EU et bredt mandat til at udarbejde en rumpolitik og anbefaler også, at man gør politikkerne for området operationelle ved at iværksætte et europæisk rumprogram.

4.2.2 EU's rumpolitik og Galileo-programmet forvaltes direkte af Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik (GD ENTR).

4.2.3 GMES-forordningen (6) fastsætter reglerne for programmets gennemførelse og budgettet for dets udvikling samt de første operationelle aktiviteter for 2011-2013. Den tekniske koordinering og implementering af GMES-rumkomponenten varetages af ESA med hjælp fra EUMETSAT om nødvendigt.

4.3.1 Rumsektoren udgør ca. 5 % af den europæiske sektor for luft- og rumfartsindustri (den primære sektor er luftfartssektoren, som tegner sig for 92 %). I Europa producerede luftfarts- og rumfartssektoren samlet for ca. 130 mia. EUR, hvoraf rumsektoren tegnede sig for 6 mia. EUR (tal fra 2008, kilde: Ecorys Report to the EC). Arbejdsstyrken i luftfarts- og rumfartssektoren udgøres af ca. 375 000 medarbejdere, heraf 31 000 i rumsektoren, som er kendetegnet ved sine højtkvalificerede medarbejdere, eftersom 35 % af medarbejderne er akademikere, ingeniører og ledere (kilde: OECD 2011).

4.3.2 Rumsektoren spiller en afgørende rolle inden for innovation og især i udviklingen af nye teknologier og materialer.

4.3.4 Strategiens flagskib er fastlagt i meddelelsen KOM(2010) 614 endelig/4, hvori man omtaler rummet som »en løftestang for innovation og konkurrenceevne til gavn for borgerne« med en direkte henvisning til de allerede opstillede programmer Galileo/EGNOS og GMES, som der skal fremsættes lovforslag for i 2011 vedrørende deres fuldførelse og fortsættelse efter 2013 på linje med de fremsatte forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR). De rumbaserede infrastrukturer anses for at være uundværlige værktøjer i forhold til borgernes sikkerhed, hvorfor det er nødvendigt at beskytte dem. SSA-programmet (Space Situational Awareness) skal fungere som overvågningssystem.

4.3.5 Satellitkommunikation er en vigtig rumsektor, som også bidrager til målene under den digitale dagsorden for Europa gennem sit bidrag til udbredelsen af bredbånd.

4.4.1 Under GMES-forordningen er programmet det europæiske bidrag til oprettelsen af Global Earth Observation System of Systems (7) (GEOSS), der er udviklet under Group on Earth Observations (8) (GEO).

4.4.2 Det indgåede partnerskab med Afrika kan, hvis man benytter EGNOS, GMES og telekommunikationsinfrastrukturen, skabe vækst i vigtige sektorer, som f.eks. ressourceforvaltning, sikkerhed, kortlægning, landmåling, telekommunikation og information.

4.4.3 Størstedelen af de institutionelle investeringer i rumsektoren kommer fra G7-landene, som i 2009 investerede et beløb svarende til 53 mia. USD (kilde: OECD). USA alene har bidraget med 44 mia. USD, hvoraf NASA tegner sig for 17 mia., mens de andre G7-lande (USA undtaget) samlet har ydet de sidste 9 mia. USD.

4.4.4 Det er tydeligt, hvordan nye vækstøkonomier som Brasilien, Indien og Kina, hvor rumbudgetterne samlet er på 7,2 mia. USD (9), begynder at blive betydningsfulde i rumsektoren ved siden af USA, Rusland og Japan. Til sammenligning er Ruslands budget på 2,5 mia. USD.

4.4.5 Til sammenligning var ESA's budget for 2009 på 3,6 mia. EUR (jf. også tabel 1).

4.4.6 Europa har en politik om en »fri og åben« udbredelse af data, der også føres af ESA, og som er gældende for GMES-programmet.

4.5.1 Det fremgår af bestemmelserne i artikel 189 i TEUF-traktaten, at EU »etablerer de relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation« samt styrker partnerskabet med medlemsstaterne og koordinerer den nødvendige indsats for at udforske og udnytte rummet.

4.5.2 ESA er et organ på mellemstatsligt niveauet med snart 19 medlemslande. Tiltrædelse er ikke betinget af EU-medlemskab (f.eks. er Schweiz medlem) eller begrænset til europæiske lande (Canada har indgået en partnerskabsaftale med ESA). Forvaltning af ESA's ressourcer har afsæt i det geografiske princip om rimelig modydelse, hvor medlemsstaterne får tildelt industrielle kontrakter proportionelt med deres bidrag til ESA. Princippet har frem til nu betydet, at medlemsstaterne har investeret betydelige summer. Personaleforvaltningen følger et lignende princip om rimelig modydelse, selvom forudsætningerne herfor virker mindre velfunderede end for de industrielle kontrakters vedkommende, da medarbejderne principielt set ikke skal repræsentere eller beskytte nationale interesser. Den nuværende EU-tilgang er således at overvinde princippet om summen af nationale interesser til fordel for en europæisk merværdi (10). I ESA's tilfælde og i lyset af et europæisk rumprogram virker dette princip særdeles passende.

4.5.3 Samarbejdet mellem ESA og EU reguleres af en rammeaftale, der trådte i kraft i maj 2004 (EUT L 261 af 6.8.2004). Kommissionen og ESA koordinerer deres aktiviteter gennem et fælles sekretariat, der består af administratorer fra Kommissionen og medlemmer af ESA's ledelse. Medlemsstaterne fra ESA og EU mødes på ministerniveau i »Rumrådet«, den fælles generalforsamling for Rådet for Den Europæiske Union og Rådet for Den Europæiske Rumorganisation. Generalforsamlingen forberedes af medlemsstaternes repræsentanter i Gruppen på Højt Plan vedrørende Rumpolitik (HSPG). ESA har et forbindelseskontor i Bruxelles, som har til opgave at lette kontakten til de europæiske institutioner.

4.5.4 »Rumrådet« har været med til at binde stærke bånd mellem ESA og Kommissionen.

4.5.5 EUMETSAT er et organ på mellemstatsligt niveauet med 26 medlemslande i øjeblikket. Det besluttende organ er Rådet, der er sammensat af repræsentanter fra de meteorologiske tjenester i medlemslandene. Disse tjenester finansierer EUMETSAT's aktiviteter og yder et bidrag, der er proportionelt med det enkelte medlemslands bruttonationalprodukt. I 2010 lå EUMETSAT's budget på ca. 300 mio. EUR.

4.5.6 Andre tværnationale organer omfatter Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF), der er kontraherende parter i aftalen om udnyttelse af GMES-data og -tjenester.

4.6.1 Forskning er en grundlæggende værdi i den europæiske kultur. Forskning og innovation er med til at skabe arbejdspladser, øge velstand og forbedre livskvalitet. Forskning er ligeledes rygraden i Europas uafhængighed inden for udviklingsfremmende teknologier. Rumsektoren er den sektor, hvor der fortrinsvis opstår bånd og forbindelser mellem forskning på universitetsplan, innovation på industrielt plan og udvikling af innovative teknologier.

4.6.2 Finansiering af rumforskning er en del af de europæiske finansieringssystemer for forskning. Inden for applikationer er den europæiske tilstedeværelse imidlertid utilstrækkelig, hvorfor det er nødvendigt at handle, så den europæiske forskningskapacitet fører til nye og innovative applikationer.

4.6.3 Finansiering af EU's forskningsaktiviteter sker fortrinsvis gennem det syvende rammeprogram (2007-2013), som råder over et budget på 50,5 mia. EUR, hvoraf ca. 3 % er øremærket til rummet (= 1,4 mia. EUR).

4.6.4 Under den foreslåede flerårige finansielle ramme for 2014-2020 skal finansiering af forskning og innovation samles under en fælles strategisk ramme for forskning, innovation og teknologisk udvikling (benævnt Horisont 2020), og forskningsmidlerne skal stige til 80 mia. EUR i løbet af FFR-perioden (2014-2020).

4.6.5 EU har i Europa 2020-strategien fastsat et ambitiøst mål om, at 3 % af BNP skal afsættes til forskning.

4.7.1 De rumbaserede infrastrukturer leverer væsentlige tjenester inden for sikkerhed og forsvar, hvilket er anerkendt i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og især inden for kriseforebyggelse og krisestyring.

4.7.2 Den stigende mængde rumaffald sætter sikkerheden over styr for de rumbaserede infrastrukturer. ESA, for civilsamfundet, og AED, for forsvaret, har opstillet programmer til SSA-overvågningssystemet, og EU er i gang med at udarbejde en international adfærdskodeks for aktiviteter i det ydre rum.

4.8.1 I den behandlede meddelelse vurderer Kommissionen muligheden for at medtage et forslag vedrørende et europæisk rumprogram under den flerårige finansielle ramme fra juni 2011. EU's budgetforslag for 2014-2020, der blev fremlagt i juni 2011, fokuserer på opnåelsen af målsætningerne under Europa 2020-strategien (11).

4.8.2 Forslaget om et europæisk rumprogram er ikke klart anført i FFR'en, men for GMES- og Galileo-programmerne gælder følgende bestemmelser:

Forslaget om finansiering af GMES uden for FFR'en forekommer at være i direkte modstrid med både Kommissionens arbejdsdokument SEK(2011) 868 endelig af 29. juni 2011, der ledsager meddelelsen »Et budget for Europa 2020« og med Rådets konklusioner om EU's »Konkurrenceevne« vedtaget den 31. maj 2011.

4.8.3 Det er nødvendigt at vide, hvordan det fremsatte budget for GMES kan sikres med henblik på at afværge risikoen for at miste et program, der er afgørende for den fremtidige konkurrenceevne i Europa i den strategiske sektor for jordobservation, og som indtil nu har krævet 10 års arbejde og investeringer for 3 mia. EUR. Af selvsamme konklusioner fra den 3094. samling i Rådet »Konkurrenceevne« (det indre marked, industri, forskning og rummet) af 31. maj 2011 fremgår det, at »… Kommissionen vil udarbejde et forslag til finansiering af disse flagskibsprogrammer [GMES og Galileo, red] som led i den næste flerårige finansielle ramme«, og »[mener, at] begge programmer som europæiske programmer under EU's ansvar fortsat bør finansieres over EU's budget«.

4.8.4 Den i forslaget til FFR beskrevne tilgang bliver færdigarbejdet inden udgangen af 2011 i lovforslagene vedrørende udgiftsprogrammer og værktøjer til de enkelte strategiske sektorer.

Bruxelles, den 7. december 2011

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(3) »Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Unionens politik i denne afdelings betydning berører ikke den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik og skal overholde de forpligtelser, som visse medlemsstater, hvis fælles forsvar foregår i Den Nordatlantiske Organisation (NATO), har i henhold til den nordatlantiske traktat, og skal være forenelig med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er fastlagt inden for denne ramme.« (Traktaten om Den Europæiske Union, afsnit V, kapitel 2, 2. afdeling, artikel 42, stk. 2).

(10) Se afsnit 166 i Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa: »… den måde, hvorpå ordningen for egne indtægter har udviklet sig, hvor de egentlige egne indtægter gradvis erstattes af de såkaldte »nationale bidrag«, sætter uforholdsmæssig stor fokus på medlemsstaternes indbyrdes nettobalancer, hvilket er i strid med EU's solidaritetsprincip, udvander hensynet til den fælles europæiske interesse og i stort omfang negligerer den europæiske merværdi …«.

(i mio. EUR)
Land	Rumbudget (4)	Bidrag til ESA (5)
FR	1 960	(716)
DE	1 190	(648)
IT	685	(369)
UK	350	(269)
ES	190	(184)
BE	170	(161)
Samlet ESA-budget for 2009	3 600