12.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 236/87

A.

der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er en nødvendig forudsætning for fuldt ud at kunne nyde godt af de universelle menneskerettigheder og et grundlæggende princip for Den Europæiske Union, som længe har været anerkendt i traktaterne, men at der i den politiske virkelighed og i kvindernes dagligdag fortsat er mange eksempler på uligheder mellem kvinder og mænd,

B.

der henviser til, at ligestillingspolitikken udgør et instrument til økonomisk udvikling og social samhørighed,

C.

der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd skal være et europæisk kulturelt og politisk identitetsmærke,

D.

der henviser til, at vold mod kvinder er en meget væsentlig hindring for ligestilling mellem mænd og kvinder og en af de mest udbredte overtrædelser af menneskerettighederne, som ikke kender geografiske, økonomiske eller sociale grænser; der ligeledes henviser til, at antallet af kvinder, som er ofre for vold, er foruroligende stort,

E.

der henviser til, at vi ikke fortsat kan være bundet af udhulede økonomiske modeller, der ikke er miljømæssigt bæredygtige og bygger på en forældet kønsopdeling af arbejdsmarkedet, og som er overhalet af kvinders integrering på arbejdsmarkedet; der henviser til, at der er behov for en ny og socialt bæredygtig model baseret på viden og innovation, der medtager kvinders fulde kapacitet i økonomien, giver en afbalanceret ansvarsfordeling mellem mænd og kvinder i den offentlige og private sfære og sikrer en god forening af arbejde, familieliv og privatliv,

F.

der henviser til, at køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 ganske vist har sat fokus på mangler i opnåelsen af fuld ligestilling mellem kvinder og mænd og i visse tilfælde har fremskyndet dagsordenen for ligestilling mellem kvinder og mænd, men at de overordnede fremskridt alligevel har været utilstrækkelige,

G.

der henviser til, at indsatsen for at integrere ligestillingsperspektivet i offentlig politik skal intensiveres,

H.

der henviser til, at omend det stadig er svært at vurdere de fulde konsekvenser af den finansielle krise, er det tydeligt, at den nuværende økonomiske og sociale krise har særligt alvorlige konsekvenser for kvinderne og på lang sigt for de politiske fremskridt mod en opnåelse af ligestilling mellem kvinder og mænd, hvilket bidrager til at forværre ulighederne og forskelsbehandlingen,

I.

der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder har en positiv indflydelse på produktiviteten og den økonomiske vækst, og at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet har adskillige sociale og økonomiske fordele,

J.

der henviser til, at kvinder vil være uundværlige på arbejdsmarkedet i vores aldrende samfund, fordi efterspørgslen efter pleje af de ældre samtidig vil stige, hvilket sandsynligvis medfører en risiko for dobbelt byrde for kvinder,

K.

der henviser til, at flertallet af de over 85 millioner fattige i Den Europæiske Union er kvinder, hvilket bl.a. skyldes arbejdsløshed, usikre ansættelsesforhold, lave lønninger, et pensionsniveau under eksistensminimum og problemer med at få adgang til offentlige serviceydelser af god kvalitet inden for mange forskellige områder; der henviser til, at antallet af fattige kvinder i løbet af de seneste ti år endvidere er steget uforholdsmæssigt i forhold til antallet af fattige mænd,

L.

der henviser til, at forskellen mellem kvinders og mænds gennemsnitsløn er på over 17 %, hvilket fører til en pensionskløft og en feminisering af fattigdom i alderdommen, samt at der er en tendens til, at den indirekte forskelsbehandling vokser, når arbejdsløsheden stiger og rammer kvinder og unge piger,

M.

der henviser til, at der en vedholdende kønskløft hvad angår pasning, idet kvinder anvender dobbelt og i nogle tilfælde mere end tre gange så mange timer på ubetalt pasning af børn og afhængige personer sammenlignet med mænd,

N.

der henviser til, at kvinder ofte er udsat for forskellige former for forskelsbehandling på grund af deres køn, alder (navnlig for så vidt angår ældre kvinder), handicap, etniske/racemæssige baggrund, religion, nationale tilhørsforhold, indvandrerstatus og socioøkonomiske status, herunder enlige kvinder, seksuel orientering og/eller kønsidentitet, og der henviser til, at forskellige samtidige former for forskelsbehandling skaber flere forhindringer for styrkelsen af kvinders position og deres sociale fremgang,

O.

der henviser til, at det er af grundlæggende betydning at sikre lige adgang til ressourcer, rettigheder og indflydelse, hvilket kræver strukturelle og kulturelle ændringer, afskaffelse af stereotyper og fremme af ligestilling,

P.

der henviser til, at de stadig eksisterende stereotyper i forbindelse med kvinders uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige muligheder er med til at opretholde ulighederne,

Q.

der henviser til, at den kønsmæssige opdeling i sektorer og erhverv ikke er nedadgående, men endda er voksende i nogle lande,

R.

der henviser til, at familieretten (navnlig ægteskabs- og skilsmisseretten) ofte sætter kvinder i en juridisk og finansiel svagere position, og at domstole nogle gange øger uligheden mellem mænd og kvinder ved at anvende familieretten på grundlag af traditionelle rollemodeller i stedet for lige rettigheder,

S.

der henviser til, at retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde ofte misbruges af (religiøse) grupper til at begrænse kvinders rettigheder på områder som f.eks. sundhedspleje og familieret,

T.

der henviser til, at kvinders deltagelse i beslutningstagningen er en afgørende indikator for ligestilling mellem kvinder og mænd; der henviser til, at der stadig ikke er mange kvinder i ledende stillinger i virksomheder og på universiteter, og at antallet af kvindelige politikere og forskere kun stiger i et meget langsomt tempo,

U.

der henviser til, at de eksisterende udfordringer og de indhøstede erfaringer viser, at manglen på politisk sammenhæng mellem forskellige områder tidligere har vanskeliggjort opnåelsen af ligestilling mellem kvinder og mænd, og at der er behov for tilstrækkelige ressourcer og øget koordinering, udbredelse og fremme af kvinders rettigheder under hensyntagen til deres forskellige levevilkår,

V.

der henviser til, at positiv særbehandling til fordel for kvinder har vist sig at være afgørende for deres fulde integration på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt,

W.

der henviser til de beslutninger, der blev vedtaget i forbindelse med arrangementerne i anledning af Beijing-platformens 15-års-jubilæum, og hvor langt vi stadig er fra at have ført dem ud i livet,

X.

der henviser til, at kønsopdelte data er et væsentligt værktøj til opnåelse af reelle fremskridt og effektiv evaluering af resultater,

Y.

der henviser til, at 2010 er det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom, hvilket kræver samordnede politikker og aktioner, der reelt bidrager til at forbedre situationen,

Z.

der henviser til, at det er 100 år siden, at den 8. marts blev erklæret den internationale kvindedag, og dette jubilæum er blevet fejret; der henviser til, at det er vigtigt, at kvinder og de organisationer, der repræsenterer dem, inddrages i at fremme ligestilling og bekæmpe forskelsbehandling og uligheder,

AA.

der henviser til, at det at forene arbejds-, familie- og privatliv stadig er et uløst problem for både kvinder og mænd,

AB.

der henviser til, at adgang til børnepasning og tjenesteydelser til pleje af de ældre og afhængige personer er væsentlig, hvis mænd og kvinder skal have mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet, i uddannelse og erhvervsuddannelse på lige fod,

AC.

der henviser til, at de sociale sikringsordninger i de fleste medlemsstater ikke tager tilstrækkeligt hensyn til de specifikke vilkår for kvinder, der lever i fattigdom; der henviser til, at faren for at blive fattig er meget større for kvinder; der henviser til, at mænds og kvinders lige deltagelse i familiemæssige og huslige pligter, navnlig ved at udvikle begge forældres lige brug af forældreorlov, i tillæg til fædreorlov, er en forudsætning for at fremme og gennemføre ligestilling mellem kvinder og mænd; der endvidere henviser til, at det er diskriminerende over for og forfordeler kvinderne på arbejdsmarkedet, at barsels- og forældreorloven ikke medtages i beregningen af kvindernes samlede arbejdstid,

1.

bemærker, at for så vidt angår lige økonomisk uafhængighed for kvinder og mænd nåede kvindernes beskæftigelsesgrad op på næsten 60 %, som fastsat i Lissabonmålene for beskæftigelse; beklager imidlertid manglen på bindende foranstaltninger, der retter sig mod de vedvarende lønforskelle mellem mænd og kvinder, og understreger behovet for hurtigt at træffe foranstaltninger til at forbedre situationen for kvinder, hvis arbejdsbetingelser er risikable, især indvandrerkvinder og kvinder fra etniske minoriteter, som bliver endnu mere sårbare i forbindelse med den økonomiske og sociale krise; opfordrer endvidere til at reducere uligheden mellem kønnene i det offentlige sundhedssystem, som alle skal sikres lige adgang til;

2.

glæder sig over Kommissionens lovforslag, der har til formål at styrke balancen mellem arbejds-, privat- og familieliv; bemærker imidlertid, at der ikke er taget hånd om fædre-, adoptions- og plejeorlov, og beklager, at kun et fåtal af medlemsstaterne har nået Barcelonamålene om at sørge for adgang til rimelig kvalitetsbørnepasning; opfordrer derfor medlemsstaterne til igen at give tilsagn til dette mål;

3.

beklager, at kvinder stadig er underrepræsenteret på beslutningstagende poster inden for politik og økonomi i størstedelen af medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med yderligere konkrete foranstaltninger med henblik på at fremme lige deltagelse af kvinder og mænd i beslutningstagningen;

4.

bemærker DAPHNE III-programmets indsats for at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder; gentager imidlertid behovet for lovgivningsforanstaltninger på europæisk niveau for at udrydde kønsbestemt vold;

5.

bifalder integrationen af ligestilling mellem mænd og kvinder som en prioritet i fællesskabsuddannelse og -uddannelsesprogrammer med det formål at reducere stereotype holdninger i samfundet; beklager imidlertid, at vedvarende stereotype opfattelser af kønnene stadig tjener som grundlag for mange uligheder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at lancere informationskampagner med henblik på at gøre op med stereotype holdninger og traditionelle kønsroller, især kampagner rettet mod mænd, der understreger behovet for at dele de familiemæssige forpligtelser;

6.

bifalder Kommissionens forpligtelse til at overholde principperne i millenniumudviklingsmålene og Beijingplatformen for fremme af ligestilling mellem kønnene uden for EU; opfordrer til en fortsat styrkelse af integrationen af ligestillingsaspektet i EU's politik inden for udvikling, eksterne anliggender og udenrigshandel;

7.

foreslår, at der i den nye strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union skal indgå et handlingsprogram og en politisk forpligtelse, der tager udgangspunkt i Beijingplatformen, i betragtning af, at kvinders og unge pigers rettigheder udgør en umistelig, integrerende og uadskillelig del af de universelle menneskerettigheder;

8.

understreger, at det stadig er af afgørende betydning at gå videre med de seks prioriterede indsatsområder i den nuværende køreplan, og opfordrer Kommissionen til at indføre yderligere konkrete foranstaltninger med henblik på at sikre, at styrkerne i den eksisterende køreplan kan udvikles endnu mere og derved synligt påvirke instrumenter på nationalt og regionalt niveau til at opnå ligestilling og styrke kvinders position;

9.

foreslår, at der ydes EU-støtte til den nye strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd med henblik på at lette dens gennemførelse på EU-niveau;

10.

understreger, at det er vigtigt, at Rådet, når Parlamentet har afgivet sin udtalelse, vedtager Kommissionens nye forslag om ligestillingsstrategien for at give den større politisk vægt og sætte nyt skub i ligestillingspolitikken;

11.

beklager den utilfredsstillende måde, hvorpå kønsaspektet er blevet håndteret i EU 2020-strategien, som Kommissionen har fremlagt, og opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at sikre, at ligestillingsaspektet systematisk indgår i EU 2020-strategien, herunder et specifikt kapitel om kønsaspektet, mekanismer til integration af ligestillingsaspektet og målsætninger for kvinders beskæftigelse med indikatorer for økonomisk uafhængighed, og idet der tages hensyn til såvel konsekvenserne af den aktuelle sociale og økonomiske krise på kvinder som kvinders rolle i et aldrende samfund;

12.

foreslår, at der afholdes et årligt trepartsmøde mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet om fremskridtene med hensyn til strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union;

13.

understreger betydningen af at afholde en årlig konference om ligestilling mellem kvinder og mænd med deltagelse af de forskellige medlemsstaters kvindeorganisationer og andre organisationer, der arbejder for ligestilling mellem kønnene, såsom organisationer af bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle, samt faglige organisationer, Europa-Parlamentets medlemmer, Kommissionens og Rådets medlemmer og medlemmerne af de nationale parlamenter, hvor der hvert år lægges særlig vægt på et på forhånd fastlagt emne;

14.

understreger behovet for en struktureret dialog med civilsamfundet med henblik på at sikre princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd;

15.

foreslår, at det interinstitutionelle samarbejde på dette område ikke begrænses til kvindeorganisationer, men at der aktivt søges samarbejde med organisationer, der repræsenterer både mænd og kvinder, og som arbejder for ligestilling;

16.

anmoder om, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder bliver fuldt operativt, og at der udarbejdes de nødvendige indikatorer til at følge ligestillingsspørgsmål på alle områder; insisterer på, at disse indikatorer regelmæssigt ajourføres, således at de fastsatte mål og de reelt opnåede resultater kan samordnes;

17.

mener, at når Kommissionens og Rådets politiske forslag indebærer en evaluering af de sociale konsekvenser, bør denne omfatte en evaluering af ligestillingen mellem kvinder og mænd;

18.

insisterer på, at Kommissionen bør begynde at anvende metoden med integration af ligestillingsaspektet i udarbejdelsen af alle sine forslag;

19.

opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at forbedre og ajourføre sit websted om ligestilling mellem kvinder og mænd, og opfordrer gruppen vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd til mindst én gang om året helt at koncentrere et af sine møder om ligestilling mellem kønnene og til at oprette en informationstjeneste for kvinder;

20.

understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionens generaldirektorater indfører styrkede koordinationsinstanser i deres interne virksomhed med henblik på kontinuerligt at følge politikken for ligestilling og lige muligheder på mange forskellige områder; opfordrer til, at den årlige rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd inkluderer et kapitel for hvert generaldirektorat, i hvilket de redegør for ligestilling inden for deres kompetenceområde;

21.

opfordrer den højtstående repræsentant til at sikre kønsbalance i forbindelse med etableringen af EU-Udenrigstjenesten og til at udarbejde en handlingsplan, der skal tilstræbe kønsbalance i EU-delegationerne, herunder på højeste niveau; opfordrer Rådet og Kommissionen til at oprette en stilling som en europæisk repræsentant for kvinder, som Europa-Parlamentet allerede anmodede om i marts 2008 for at tage særlig hensyn til kvinders forhold i EU's eksterne politikker, og for at integration af kønsaspekter strukturelt indarbejdes i EU-Udenrigstjenesten; opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til aktivt at fremme og støtte styrkelsen af kvinders deltagelse i deres bilaterale og multilaterale forbindelse med stater og organisationer uden for Unionen;

22.

opfordrer den højtstående repræsentant til at sikre, at kønsaspektet integreres i alle politikker for udviklingssamarbejde, programmer og projekter, og understreger betydningen af gennemførelsen af UNSCR 1325 i EU's optræden udadtil;

23.

understreger betydningen af politikker, der indebærer en integreret tilgang til ligestilling mellem kønnene inden for forskellige områder, især i økonomisk, finansiel, kommerciel og social henseende, og en budgetmæssig analyse hvad angår ligestilling mellem kvinder og mænd; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udbredelse og udveksling af god praksis for dermed at tilskynde til, at den tages i betragtning ved udarbejdelsen af politikker;

24.

anser det for nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne udvikler uddannelses- og gennemførelsesinstrumenter, der skal gøre det muligt for alle aktører inden for deres respektive kompetenceområder at indarbejde et perspektiv baseret på lige muligheder for mænd og kvinder, herunder vurderinger af politikkers særlige følger for mænd og kvinder;

25.

understreger, hvor vigtigt det er i forbindelse med strategierne og planerne for økonomisk genopretning at vedtage toneangivende sektorbaserede foranstaltninger med henblik på at støtte almen og faglig uddannelse målrettet mod integration af kvinder, herunder unge kvinder, på arbejdsmarkedet inden for strategiske udviklingssektorer og på grundlag af funktioner og kvalifikationer på højt teknisk og videnskabeligt niveau;

26.

understreger betydningen af at udvikle kvantitets- og kvalitetsindikatorer og kønsbaserede statistikker, der er pålidelige, sammenlignelige og tilgængelige efter behov, og som kan anvendes til at overvåge gennemførelsen af integrationen af ligestillingsaspektet i alle politikker;

27.

opfordrer Eurostat til at udvikle indikatorer til at måle kvinders og mænds engagement i frivillige aktiviteter for således at vise mænds og kvinders bidrag til den sociale samhørighed;

28.

understreger, at det er afgørende med en bedre koordination for at udarbejde målsætninger for ligestillingspolitikker i alle EU-institutionerne og medlemsstaternes institutioner, og at der er brug for ensartede, konkrete integrationsmetoder som f.eks. kønsbudgetter eller integration af kønsspecifik analyse i udformningen, planlægningen, gennemførelsen samt overvågningen af offentlig politik;

29.

understreger over for Kommissionen og medlemsstaterne nødvendigheden af en dobbeltstrategi, der sikrer en integreret tilgang til ligestilling mellem kvinder og mænd og gennemførelse af specifikke aktioner, bl.a. i forbindelse med lovgivning, og bevillinger samt opfølgning og kontrol, med henblik på at sikre realiseringen; understreger, at en handlingsplan bør indeholde kort- og langsigtede kvalitative og kvantitative mål på såvel EU-niveau som nationalt niveau;

30.

opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at kunne anvende integration af ligestillingsaspektet i alle fællesskabspolitikkerne og til, at den nuværende lovgivning revideres med henblik på en korrekt anvendelse af ligestillingsaspektet mellem kønnene og for at muliggøre foranstaltninger inden for positiv diskrimination, hvor det er nødvendigt;

31.

glæder sig over Kommissionens forpligtelse til at overholde Beijing-platformens principper med hensyn til at fremme kønsspecifikke budgetter; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre en indsats for systematisk at gennemgå, i hvilket omfang kvinder nyder godt af udgifter inden for den offentlige sektor, og at tilpasse budgetterne for at sikre lige adgang til udgifter inden den offentlige sektor, både for at øge produktionskapaciteten og for at opfylde sociale behov; opfordrer også til, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer, herunder ressourcer til at foretage en kønsspecifik analyse;

32.

opfordrer Kommissionen til at overvåge, hvorvidt medlemsstaterne overholder direktiverne om ikke-forskelsbehandling og foranstaltningerne vedrørende ligestilling, og til at træffe aktive foranstaltninger, herunder overtrædelsesprocedurer i tilfælde af manglende overholdelse;

33.

anmoder om, at forordningen om Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) bliver ændret, således at det bliver muligt, som det er tilfældet med Den Europæiske Socialfond, at træffe proaktive foranstaltninger for at støtte kvinder i den fremtidige programperiode 2014-2020, hvilket var muligt i tidligere perioder, men ikke er det i dag, en foranstaltning, der vil have en meget gavnlig virkning på kvinders beskæftigelse i landområder;

34.

understreger nødvendigheden af at tillægge ligestillingsspørgsmål særlig betydning, også i Parlamentet, i de forskellige udvalg og delegationer, og til at sikre, at kvinder er behørigt repræsenteret i ansvarsfulde hverv i disse udvalg og delegationer, og gør opmærksom på det vigtige arbejde, som udføres af Parlamentets gruppe på højt plan om ligestilling;

35.

glæder sig i denne forbindelse over de igangværende aktiviteter, som udføres af Europa-Parlamentets medlemmer med ansvar for integration af ligestillingsaspektet, og som arbejder for at sikre, at ligestillingsaspektet inddrages i udformningen og udviklingen af alle politikker i deres respektive udvalg;

36.

opfordrer Europa-Parlamentets Præsidium og Kommissionen til at optrappe indsatsen for at øge antallet af kvinder i ledende stillinger blandt deres ansatte; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en mekanisme, som vil sikre, at der vil være ligestilling i kommissærkollegiet i den næste lovgivningsperiode;

37.

insisterer på, at det er nødvendigt at undgå, at den nuværende finansielle og økonomiske krise samt fremtidige økonomiske tiltag vil svække de fremskridt, der er sket inden for ligestilling mellem kønnene, og at recessionen bruges, som det allerede sker i nogle medlemsstater, som et argument for at reducere foranstaltningerne inden for ligestilling mellem kønnene, hvilket på lang sigt vil være til hinder for, at beskæftigelsesgraden vokser, at EU har økonomisk vækst, at der vil være en stigning i skatteindtægterne, et højere fødselstal og en udbredelse af ligestilling mellem mænd og kvinder;

38.

opfordrer Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at foretage en undersøgelse af politikkerne for forening af arbejde, familieliv og privatliv med henblik på at sikre, at udgifterne ved forældreskab ikke bæres af arbejdsgiveren, men af samfundet for helt at fjerne diskriminerende adfærd i virksomheder og for at bidrage til vores demografiske fremtid;

39.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at det er nødvendigt at træffe positive foranstaltninger til fordel for kvinder og mænd med henblik på at gøre det lettere at vende tilbage til arbejdet efter en periode, der har været afsat til familien (børns opdragelse og/eller ansvaret for en syg eller handicappet forælder), ved at prioritere (re)integrationspolitikker på arbejdsmarkedet for at gøre det muligt at genvinde økonomisk uafhængighed;

40.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte med initiativer, der har til formål at anerkende den uformelle økonomi og sætte tal på værdien af »hverdagens økonomi« ved at gøre brug af kønsspecifikke tilgange i overensstemmelse med projektet »Hinsides BNP«, som Kommissionen har iværksat;

41.

opfordrer medlemsstaterne til at give passende sociale ydelser til kvinder og mænd, som tager sig af ældre, syge eller handicappede slægtninge og til ældre kvinder, som modtager en særdeles lille pension;

42.

understreger betydningen af at fortsætte den analyse af Beijing-platformen (Beijing + 15), som det svenske formandskab indledte, for på denne baggrund ikke kun at udarbejde passende indikatorer, men også fastsætte mål og vedtage de nødvendige politikker inden for de 12 udvalgte områder;

43.

opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en konsekvensanalyse af følgerne, herunder de budgetmæssige følger, af indførelsen af en ordning for integrering af ligestillingsaspektet for at vurdere dens relevans, effektivitet, holdbarhed og nytte med hensyn til omkostningseffektivitet/merværdi, som det er normal praksis i forbindelse med alle andre EU-politikker;

44.

påpeger behovet for at forbedre samarbejdsordningerne, som kvindeorganisationer og civilsamfundet generelt anvender til samarbejde og deltagelse i processer for integrering af ligestillingsaspektet;

45.

prioriterer bekæmpelse af fattigdom gennem revision af de til grund liggende politikker på det makroøkonomiske, monetære, sociale og arbejdsmæssige område med henblik på at sikre kvinderne økonomisk og social retfærdighed ved at revurdere de metoder, der bruges til at fastsætte fattigdomsgraden, og ved at udarbejde strategier, der fremmer retfærdig indkomstfordeling, garanterer en minimumsindkomst, anstændige lønninger og pensioner, skaber flere job af høj kvalitet til kvinder med tilhørende rettigheder, sikrer adgang til offentlige serviceydelser af høj kvalitet for alle kvinder og unge piger, forbedrer den sociale sikring og de lokale servicefaciliteter, navnlig vuggestuer, fritidshjem, børnehaver, dagcentre, lokale fritidscentre, familierelaterede støttefaciliteter og centre for alle generationer, og sikrer alle kvinder, mænd, børn og ældre adgang hertil med særlig fokus på bistand til ældre kvinder, som bor alene;

46.

understreger, at de fattigste kvinder bør være førende partnere i forbindelse med udformning, gennemførelse og vurdering af politikker for lige muligheder; opfordrer Unionen som følge heraf til at være særdeles opmærksom på planlægningen og gennemførelsen af det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom, det europæiske år for frivilligt arbejde og den europæiske 2020-strategi i denne forbindelse;

47.

lægger vægt på den positive virkning, som ligestilling mellem mænd og kvinder har på økonomisk vækst; påpeger i forbindelse hermed, at nogle undersøgelser anslår, at hvis kvinders beskæftigelsesgrad, deltidsarbejde og produktivitet var af samme størrelse som mænds, ville BNP vokse med 30 %;

48.

opfordrer medlemsstaterne til at undersøge følgerne af foranstaltningerne til at bekæmpe krisen og kommende exitstrategier ud fra et ligestillingsperspektiv;

49.

opfordrer Kommissionen til at fjerne mangler i de berørte områder for at sikre det samme niveau for retsbeskyttelse mod forskelsbehandling på grund af køn som for forskelsbehandling på grund af race og forbedre retsbeskyttelsen og adgang til retsmidler for ofre af forskellige former for forskelsbehandling;

50.

understreger nødvendigheden af hurtige foranstaltninger til bekæmpelse af løndiskrimination gennem revision af det eksisterende direktiv og udarbejdelse af etapeopdelte sektorplaner med præcise mål - som f.eks. indsnævring af lønforskellen til 0-5 % inden 2020 - med henblik på at afskaffe direkte og indirekte forskelsbehandling eller gennem fremme af kollektive forhandlinger, uddannelse af rådgivere i ligestillingsspørgsmål ved at behandle spørgsmålet om den ulige andel af ubetalt arbejde mellem mænd og kvinder og udarbejdelse af planer for ligestilling i virksomheder og på andre arbejdspladser; mener, at gennemsigtighed i lønsammensætningen bør være en standardiseret praksis for at styrke kvindelige arbejdstageres forhandlingsposition;

51.

glæder sig over, at kvinders beskæftigelse i EU er tæt på målet om 60 % i 2010, men fastholder, at der nu skal fastsættes et mere ambitiøse tal på 75 % i 2020;

52.

anmoder om, at Rådet, Kommissionen og EU's medlemsstater træffer særlige foranstaltninger til at forbedre situationen for særligt udsatte grupper som f.eks. uafhængighed for indvandrerkvinder, som er udsat for vold i hjemmet, en individualiseret berettigelse til pension og andre ydelser til kvinder med ingen eller begrænset deltagelse på arbejdsmarkedet og gennemførelse af en kampagne for at øge opmærksomheden omkring forskelsbehandling af transseksuelle og forbedre deres adgang til retsmidler;

53.

understreger, at forhandlinger og overenskomstaftaler spiller en vigtig rolle for bekæmpelse af forskelsbehandling af kvinder, særlig på områderne ansættelse, løn, arbejdsvilkår, karrieremuligheder og uddannelse;

54.

opfordrer offentlige og private organer til at indarbejde disse kvalitetsplaner i deres interne planer, og til at sikre, at de ledsages af præcise målsætninger på kort, mellemlang og lang sigt, og til at foretage en årlig vurdering af den praktiske gennemførelse af deres målsætninger;

55.

beklager, at kvinder er underrepræsenteret i beslutningstagningen både i erhvervslivet og de demokratiske processer, og fastholder, at det er nødvendigt med mere ambitiøse foranstaltninger for at øge antallet af kvinder i virksomheders bestyrelser og i lokale, regionale, nationale og europæiske offentlige institutioner;

56.

kræver en større indsats, mere oplysning og mere kontrol på arbejdspladserne med henblik på at sikre bedre arbejdsvilkår for kvinder under hensyntagen til arbejdstiden, respekten for rettighederne i forbindelse med barsels- og fædreorlov samt forening af arbejde, familieliv og privatliv, og opfordrer til udvidelse af barselsorlov, indførelse af forældreorlov, indførelse af betalt familieorlov, bl.a. med henblik på pasning af slægtninge, og foranstaltninger til at bekæmpe stereotype kønsrollemønstre i forbindelse med fordelingen af arbejde og pasning samt bekæmpelse af aktioner, der truer disse rettigheder;

57.

understreger i denne forbindelse behovet for at måle, kontrollere og belønne udøvelsen af virksomhedernes sociale ansvar på betingelse af, at ligestilling indgår i denne som en absolut nødvendighed; fastholder, at dette bør opnås gennem indførelse af fleksible organisatoriske modeller, som bygger på målorienteret arbejde, som ikke er forbundet med fysisk tilstedeværelse, og som vil give alle arbejdstagere, både mænd og kvinder, muligheder for at udvikle sig fagligt, karrieremæssigt og lønmæssigt i overensstemmelse med deres evner og kvalifikationer og under hensyntagen til de sociale krav, som skyldes behovet for at passe børn og slægtninge i en kontekst med familievenlige tjenester og arbejdsrammer;

58.

insisterer på behovet for at skabe ligevægt mellem privat- og familielivet og arbejde ved at indføre praktiske foranstaltninger, der både henvender sig til mænd og kvinder, der fremmer deling af opgaver på lige fod og tager hensyn til, at mænd indtil nu har været mindre tilbøjelige til at drage fordel af forældreorlov eller incitamenter;

59.

understreger behovet for at fremme incitamenter til udvikling og gennemførelse af programmer for positiv særbehandling og HR-politikker på virksomhedsplan med henblik på at fremme ligestilling med fokus på oplysnings- og uddannelsesaktiviteter til fremme og indføring af vellykket praksis i organisationer og virksomheder;

60.

mener, at det er vigtigt at se mere nøje på spørgsmålet om at udvikle en metodologi til at undersøge de funktioner, der kan sikre kvinders ret til ligeløn, udvikle individernes og ansættelsernes fulde potentiale og samtidig øge arbejdets værdighed som et strukturelt element med henblik på at øge virksomhedernes produktivitet, konkurrenceevne og kvalitet samt forbedre levevilkårene for både mandlige og kvindelige arbejdstagere;

61.

fastholder behovet for forbedringer med hensyn til mulighed for, kvalitet af og adgang til børnepasning og plejeydelser til afhængige personer ved at sikre, at adgang til disse ydelser er forenelig med fuldtidsarbejde for mænd og kvinder;

62.

påpeger, at disse pleje- og pasningsydelser til børn og afhængige personer repræsenterer mange arbejdspladser, der kunne dækkes af ældre kvinder, hvis beskæftigelsesgrad på nuværende tidspunkt er en af de laveste;

63.

mener, at det er nødvendigt at sikre tilgængelige kvalitetspasningsordninger for mindst 50 % af børn mellem 0 og 3 år og at gøre undervisning tilgængelig for alle børn mellem 3 år og den obligatoriske skolealder;

64.

kæmper for politikker og aktioner, der udrydder vold mod kvinder på alle områder ved at fremme kvinders rettigheder, bekæmpe kønsstereotyper og alle former for forskelsbehandling i samfundet og familien, herunder også inden for almen og faglig uddannelse, medier og politik; kræver, at specifikke politikker udformes med henblik på at fremme ligestilling, styrke kvinders situation og bedre at uddanne individer - herunder via oplysningskampagner - samt fremme strategier for livslang læring og specifikke foranstaltninger rettet mod kvinder;

65.

støtter konklusionerne fra Rådet (beskæftigelse og sociale anliggender) om afskaffelse af vold mod kvinder og fremhæver betydningen af Kommissionens fortsatte forpligtelse til at føre en mere aktiv politik for bekæmpelse af vold mod kvinder; opfordrer Kommissionen til at indlede en høring om et direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder, som bl.a. vil beskrive de foranstaltninger, som medlemsstaterne er forpligtet til at træffe for at bekæmpe vold mod kvinder;

66.

understreger behovet for en omfattende undersøgelse, som gennemføres i alle EU-lande, og hvor der anvendes en fælles metodologi til at måle problemets reelle omfang; henleder opmærksomheden på det vigtige arbejde, som udføres på dette område af Det Europæiske Center for Overvågning af Kønsbaseret Vold, der vil udarbejde statistikker af høj kvalitet som grundlag for politiske foranstaltninger til at bekæmpe denne samfundsplage;

67.

understreger nødvendigheden af at fokusere på situationen for de kvinder, der arbejder sammen med deres ægtefælle inden for landbrugs-, håndværks-, handels- og fiskerisektoren og i små familievirksomheder, hvor kvindernes situation er mere sårbar end mændenes, med henblik på at træffe nye foranstaltninger, der beskytter barselsrettighederne, afskaffer den indirekte forskelsbehandling samt sikrer social beskyttelse, social sikring og de øvrige rettigheder, der tilkommer kvinder, herunder også kvinder, der er selvstændige; påpeger i denne sammenhæng betydningen af at udvikle det juridiske begreb fælles ejerskab med henblik på at sikre, at kvinders rettigheder i landbrugssektoren respekteres fuldt ud, at de har tilstrækkelig sociale beskyttelse, og at deres arbejdsindsats anerkendes;

68.

fremhæver nødvendigheden af at kæmpe stereotyper inden for alle områder og på alle tidspunkter i livet, eftersom de er en af de mest vedholdende årsager til manglende ligestilling mellem mænd og kvinder, da de har en indflydelse på valg af uddannelse, efteruddannelse og arbejde, fordelingen af opgaver i hjemmet og i familien og deltagelsen i det offentlige liv samt på tilstedeværelsen af kvinder i stillinger med ansvar og på kvinders valg på arbejdsmarkedet;

69.

opfordrer EU's institutioner og medlemsstater til at lægge større vægt på at bekæmpe forskellige former for forskelsbehandling, fattigdom og social udstødelse samt uligheder på sundhedsområdet;

70.

mener, at beskatningssystemet og de sociale sikringsordninger bør revideres for at gøre ydelserne individuelle, sikre lige pensionsrettigheder og fjerne incitamenter, som negativt indvirker på kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og i samfundet, som f.eks. sambeskatning og tilskud til pasning af slægtninge, der forudsætter, at kvinder ikke er erhvervsaktive;

71.

minder om sin beslutning af 10. februar 2010 og understreger betydningen af, at kvinder har kontrol over deres seksuelle og reproduktive rettigheder;

72.

understreger betydningen af forebyggende foranstaltninger til at sikre kvinders seksuelle og reproduktive sundhed;

73.

understreger behovet for at gøre kønsskifteoperationer tilgængelige for transseksuelle personer, og at sikre, at de refunderes af offentlige sygesikringsordninger;

74.

understreger nødvendigheden af at tage særlig hensyn til situationen for kvinder fra etniske minoriteter, herunder kvindelige indvandrere, og indføre passende foranstaltninger til fordel for dem i forbindelse med ligestilling;

75.

fastholder, at Kommissionen bør høre Parlamentet, herunder dets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, i forbindelse med udarbejdelsen af det kommende europæiske charter om kvinders rettigheder;

76.

mener, at der bør være særlig opmærksomhed omkring udvikling, fred og solidaritet med kvinder i hele verden, især kvinder, der er ofre for uretfærdigheder, forskelsbehandling, sult, nød, menneskehandel og enhver form for vold; mener, at den igangværende høring med kvindeorganisationer og mere generelt med civilsamfundet og samarbejdet med ikke-statslige organisationer om spørgsmål vedrørende politikker, som har en direkte eller indirekte indvirkning på ligestilling, er en garanti for en bredere konsensus i samfundet;

77.

fastholder, at kønsaspektet og bekæmpelse af kønsbaseret vold skal indarbejdes i Den Europæiske Unions eksterne politik og dens politik for udviklingssamarbejde;

78.

fremhæver, at EU's nye ligestillingsstrategi og ledsagende institutionelle mekanismer skal knyttes tæt til den globale dagsorden om kvinders rettigheder; bemærker, at dette indebærer tilslutning og støtte til FN's nye ligestillingsenhed, som bør kombinere politiske og operationelle aktiviteter, og opfordrer EU til at sikre, at den nye enhed gives betydelige finansielle og menneskelige ressourcer til at udføre sine opgaver på stedet og ledes af en af FN's vicegeneralsekretærer med ansvar for ligestilling;

79.

tilføjer, at den nye EU-ligestillingsstrategi og ledsagende institutionelle mekanismer eksplicit bør omfatte kønsidentitet og behandle spørgsmålet om bekæmpelse af forskelsbehandling som følge af kønsskifte;

80.

kræver overholdelse af Parlamentets ovennævnte beslutninger af 10. februar 2010 om forebyggelse af menneskehandel og om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU;

81.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.