UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, litra c), om Europa-Parlamentets ændringerne til Rådets fælles holdning til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (KOM (97) 49 endelig udg., KOM(97) 614 endelig udg., KOM(98) 76 endelig udg. og KOM(99) 271 endelig udg. OM ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAG i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

BEGRUNDELSE

Ifølge EF-traktatens artikel 251, stk. 2, litra c), skal Kommissionen afgive udtalelse om de ændringsforslag, Europa-Parlamentet vedtager ved andenbehandlingen.

Nedenfor følger Kommissionens udtalelse om Europa-Parlamentets 61 ændringsforslag. Der er i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 250, stk. 2, vedlagt et ændret forslag. Det ændrede forslag indeholder enten fuldt ud, delvis eller med hensyn til princippet 47 af Europa-Parlamentets 61 ændringsforslag.

1. BAGGRUND

Forslag fremsendt til Parlamentet og Rådet: 15.4.1997

Forslag ændret to gange, den 26.11.1997 (COM(97) 614) og den 17.2.1998 (COM(98) 76)

Udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg: 1.10.1997

Udtalelse fra Regionsudvalget: 12.3.1998

Parlamentets udtalelse ved førstebehandling: 11.2.1999

Kommissionens ændrede forslag (KOM(99) 271): 17.6.1999

Rådets fælles holdning fastlagt den: 22.10.1999

Kommissionens udtalelse om den fælles holdning (SEK(1999) 1706): 25.10.1999

I sin udtalelse om den fælles holdning erkendte Kommissionen, at den yderligere udvikler det oprindelige forslag, navnlig hvad angår de tekniske specifikationer. Kommissionen var også tilfreds med at en lang række af Parlamentets ændringsforslag var medtaget. Kommissionen gav imidlertid udtryk for uenighed med den fælles holdning, navnlig hvad angår bestemmelserne om tidsplanen for gennemførelsen, betaling og den måde, hvorpå der blev henvist til forpligtelserne under internationale overenskomster med særlig henvisning til OSPAR-, Barcelona-og HELCOM-konventionerne. Kommissionen udtrykte sin bekymring over disse mangler, men støttede den fælles holdning.

2. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG

Den nye vandpolitik reorganiserer Fællesskabets vandlovgivning for at undgå yderligere forringelse, men beskytte og øge vandkvaliteten og mængden af vandøkosystemer og grundvand. Gennem forslaget dannes der en fællesskabsramme med fælles fremgangsmåde, målsætning, grundlæggende foranstaltninger og fælles definitioner. Denne vandpolitik fokuserer på vand, som det naturligt strømmer gennem vandløbssystemer mod havet, under hensyntagen til de naturlige vekselvirkninger mellem overfladevand og grundvand både kvalitetsmæssigt og mængdemæssigt omfattende et helt vandområdedistrikt, inklusive flodmundinger overgangsvande og kystvande. Der kræves en kombineret fremgangsmåde til forureningsbekæmpelsen med kontrol ved kilden kombineret med fastlæggelse af 3 miljøkvalitetsnormer. Seks årlige forvaltningsplaner for hvert enkelt vandområdedistrikt, inklusive alle grænseoverskridende vande, for at opnå vand af god tilstand inden år 2010. Under indsatsprogrammerne skal der tages hensyn til alle kilder, der kan have indflydelse på vandøkosystemerne, herunder virkninger fra landbrug, energiproduktion, transport og fysisk planlægning. Der kræves systematisk overvågning af resultaterne. I forslaget indføres der endvidere krav til at føre en vandprispolitik, der fungerer som en tilskyndelse til rationel udnyttelse af vandet som et skridt mod fuld dækning af omkostningerne ved vandforsyningen, inklusive finansielle, miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger. Direktivforslaget gennemfører endvidere internationale forpligtelser under konventionen om grænseoverskridende vandløb og internationale søer af 1992 under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa og FN-konventionen om ikke-skibsfartsrelateret anvendelse af vandløb af 1996.

3. KOMMISSIONENS UDTALELSE OM EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG

Kommission accepterer fuld ud, delvis eller med hensyn til princippet 47 af de 61 ændringsforslag, som Parlamentet har vedtaget. Disse ændringsforslag er indarbejdet i vedføjede ændrede forslag.

3.1. Ændringsforslag accepteret af Kommissionen

- Ændringsforslag 6, der gør det klart, at der skal opnås god vandtilstand i hele Fællesskabet og at forringelse af vandets tilstand skal hindres, accepteres fuldt ud.

- Ændringsforslag 16, der gør det klart, at god kemisk tilstand for overfladevand er den tilstand, der kræves for at opfylde de miljømål for overfladevand, accepteres fuldt ud.

- Ændringsforslag 17, der præciserer definitionen på god kemisk tilstand for grundvand, accepteres fuldt ud.

- Ændringsforslag 20, der definerer direkte udledning til grundvandet, accepteres med tilføjelse af "til grundvandet".

- Ændringsforslag 21, der tilføjer radioaktive stoffer til de stoffer, for hvilke der skal vedtages miljønormer, accepteres fuldt ud med tilføjelse af "menneskeskabte" for klarhedens skyld. Herved dækkes radioaktive stoffer udtrykkeligt og ikke længere blot indirekte. Ændringsforslag 76, der indfører radioaktive stoffer i listen i bilag VIII accepteres derfor også fuldt ud. Ordlyden fra Kommissionens ændrede forslag efter Parlamentets førstebehandling anvendes i en ny betragtning 40a.

- Ændringsforslag 31, der indfører strammere og mere gennemsigtige kriterier for udpegningen af kunstigt eller stærkt modificerede vandområder i et særskilt stykke accepteres fuldt ud med tilføjelse af "eller" mellem leddene i lira a) for at fremhæve disse kriteriers parallelle karakter. På denne måde regulerer ét klart stykke denne udpegning i stedet for den uklare præsentation i både artikler og bilag i den fælles holdning. For en yderligere klarheds skyld er "havneanlæg" blevet tilføjet i forbindelse med sejlads. Ændringsforslag 65, der sletter et afsnit i bilag II med kriterier for udpegningen accepteres derfor også fuldt ud.

- Ændringsforslag 33 og 84, der indfører strammere og klarere kriterier for "midlertidig" forringelse ved at erstatte "uforudsete" med "uforudseelige" og specificere anvendelsen på "usædvanligt voldsomme" oversvømmelser og "usædvanligt langvarig" tørke accepteres fuldt ud. Dette er nyttige præciseringer.

- Ændringsforslag 34, der indfører strengere og klarere kriterier for nye ændringer eller forandringer af vandet accepteres fuldt ud. Der er foretaget mindre tilpasninger af overskriften fra den fælles holdning ved at fjerne ord, der gentager en del af ændringsforslaget.

- Ændringsforslag 35, der specificerer, at medlemsstaterne skal sørge for, at forlængelser eller afvigelser fra de generelle målsætninger ikke vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af målene i forslaget, accepteres.

- Ændringsforslag 46, der øger gennemsigtigheden ved at forpligte medlemsstaterne til at udarbejder tidsplaner for den fulde gennemførelse af prisforpligtelserne accepteres fuldt ud.

- Ændringsforslag 48, der anfører, at indsatsprogrammerne skal udarbejdes således at de "opfylder" forslagets mål, accepteres fuldt ud. Der henvises imidlertid kun til artikel 4, hvor der gøres rede for forslaget målsætninger.

- Ændringsforslag 53, der tydeliggør pligten til at træffe foranstaltninger for at opnå god økologisk tilstand i indsatsprogramme, accepteres fuldt ud.

- Ændringsforslag 67, der bringer tærskelværdierne for overvågningskravene i drikkevandsdirektivet og kravene i forslaget på linje med hinanden, accepteres fuldt ud.

- Ændringsforslag 75, der klarlægger rapporteringsforpligtelserne for vand, der ikke kan forventes at opnå god tilstand, accepteres fuldt ud.

- Ændringsforslag 78, der indfører stramme og gennemsigtige kriterier for forlængelsen af fristerne for opnåelse af god tilstand og afkortningen af denne fra 3 til 2 ajourføringer for forvaltningsplaner for vandløbsoplande, accepteres fuldt ud. Dette gør anvendelsen klarere og gør den temmelig længe gennemførelsestid rimeligt kortere. For at gøre det klart, at de tre indførte kriterier er af parallel karakter, er "mindst en af" tilføjet i overskriften.

- Ændringsforslag 85, der øger gennemsigtigheden ved at indføre rapporteringspligt i forvaltningsplaner for vandløbsoplande om gennemførelsen af en betalingsordning, der kan tilskynde til rational anvendelse af vand og i bidraget til de enkelte erhvervsaktiviteter, accepteres fuldt ud.

- Ændringsforslag 88, der klarlægger forpligtelserne ved at specificere, at indsatsprogrammerne skal omfatte foranstaltninger, der gradvist reducerer emissionerne til overfladevand ved fortløbende at nedbringe udledninger, emissioner og udslip af farlige stoffer, accepteres fuldt ud.

3.2. Ændringsforslag, der delvis er accepteret af Kommissionen

- Ændringsforslag 8, der indfører en henvisning til "hydrogeologisk" ved siden af "økologisk og hydrologisk", accepteres, medens tilføjelsen af "hydrogeologisk" til vandløbsoplande ikke er nødvendig fordi det allerede er medtaget i begrebet vandområdedistrikt som defineret i artikel 2, punkt 15.

- Ændringsforslag 42, der specificerer overvågningskrav for overfladevand i forhold til mængde og gennemstrømning, accepteres, medens specificeringen af, at overvågningen er baseret på overfladevandets kemiske og biologiske tilstand allerede fremgår af forslaget. Et krav om, at der skal anvendes standardiserede metoder, der er anerkendt af medlemsstaterne er unødvendigt, og proceduren for denne anerkendelse er uklar, og kan derfor ikke accepteres.

- Ændringsforslag 47, der specificerer, at anvendelsesområdet for den kombinerede fremgangsmåde skal omfatte alle punktkilder og diffuse kilder, accepteres delvist. Der er tilføjet en "de minimis" klausul af hensyn til proportionaliteten. Henvisningen til anvendelsen på prioriterede stoffer er overført til det relevante sted i artikel 16.

- Ændringsforslag 54 fastsætter, at der for vand, der ikke opfylder miljømålene, skal tages hensyn til vandets hydromorfologiske og fysisk-kemiske tilstand ved undersøgelsen af vandet, er behov for mere intensiv overvågning, bør indføres kvalitetsnormer for de identificerede forurenende stoffer, er behov for øjeblikkelig revision af godkendelser, og at der er behov for foranstaltninger, for at sikre, at vandmassens hydromorfologiske tilstand er i overensstemmelse med, hvad der er nødvendigt for at opnå den krævede økologiske tilstand. De væsentligste dele i disse punkter accepteres med en kortere eller lettere ændret ordlyd.

- Ændringsforslag 93, der kræver forslag til vedvarende begrænsninger af udledninger, emissioner og udslip et år efter vedtagelsen af listen over prioriterede stoffer accepteres. Henvisningen til målet med niveauer tæt på nul inden december 2020 accepteres med ændret ordlyd, på linje med indførelsen af dette stræbemål i forslagets sigte og målsætninger. Kravet om en målliste og en data-mankoliste over stoffer kan ikke accepteres. Disse to listers rolle forklares ikke i ændringsforslaget, og det er ikke klart, hvilken aktion der kræves for disse stoffer, og i hvilket omfang denne aktion vil være forskellig fra den, der kræves for listen over prioriterede stoffer. Det er hensigten, at listen over prioriterede stoffer skal fungere som et redskab til en mere fokuseret aktion i forbindelse med en række klart identificerede stoffer, der giver anledning til bekymring på fællesskabsplan, og dette mål ville hermed gå tabt.

- Ændringsforslag 94 med strammere kriterier for præsentationen af overensstemmelse med målsætningen for den kemiske tilstand for grundvand accepteres delvis. Et kriterium, hvorefter 70 % af middelværdierne fra hvert repræsentativt overvågningspunkt skal være i overensstemmelse med de relevante normer i de relevante fællesskabsforskrifter accepteres. Henvisning til bestemte direktiver er unødvendig og accepteres derfor ikke.

3.3. Ændringsforslag, som er accepteret af Kommissionen med hensyn til princippet - Ændringsforslag 2, der tilføjer en henvisning til "aride og semiaride områder", kunne accepteres som sådant. Denne betragtnings ordlyd er imidlertid omfattet af et uformelt kompromis mellem Rådet og Parlamentet i februar 1999. Kommissionen kan acceptere den fulde medtagelse af den supplerende ordlyd, forudsat at begge institutioner tilslutter sig. Ordlyden fra Kommissionens ændrede forslag efter Parlamentets førstebehandling er anvendt.

- Ændringsforslag 3, der fastslår, at god vandkvalitet sikrer befolkningens drikkevandsforsyninger, accepteres med en lettere ændret ordlyd, hvor forslaget "bidrager" til at sikre drikkevandsforsyninger. Betragtning 33 er blevet ændret for at tage hensyn hertil.

- Ændringsforslag 5, der henviser til vandbeskyttelsens betydning for kystfiskeriet, accepteres med en ændret ordlyd, hvor der tages hensyn til de geografiske forskelle mellem definitionen på kystområder i forslaget og i forbindelse med kystfiskeri. Ordlyden fra Kommissionens ændrede forslag efter Parlamentets førstebehandling er anvendt i udarbejdelsen af en ny betragtning 15a.

- Ændringsforslag 7, der henviser til, at målet i sidste instans er, at samtlige skadelige stoffer fra menneskelige aktiviteter og baggrundskoncentrationer af naturligt forekommende stoffer helt udryddes, accepteres med en ændret ordlyd, som sikrer denne stræben, som hovedsagelig er af politisk og ikke juridisk bindende karakter, for havmiljøet på linje med den oprindelige erklæring, som medlemsstaterne og Kommissionen fremsatte i Sintra i 1998 under mødet for parterne i OSPAR-konventionen. Kommissionen har medtaget ordlyden i sit ændrede forslag i den ændrede betragtning 20.

- Ændringsforslag 10, der henviser til foranstaltninger til gradvis eliminering af forureningen med farlige stoffer, accepteres med hensyn til princippet. Kommissionen er af den opfattelse, at dette er omfattet af kombinationen af den nuværende betragtning 39 og den ændrede ordlyd af betragtning 20, der er nævnt under ændringsforslag 7.

- Ændringsforslag 12, der henviser til procedurerne for udøvelsen af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser, accepteres med hensyn til princippet. Der vil blive indført et forskriftsudvalg på linje med den relevante interinstitutionelle aftale om gennemførelsesbeføjelser gennem udvalgsproceduren. Ændringsforslag 63 accepteres derfor også med hensyn til princippet.

- Ændringsforslag 14, der henviser til målet med at nedbringe udledninger, emissioner og udslip af farlige stoffer, accepteres med hensyn til princippet. Ordlyden er indført i artikel 1 for at gøre det klart, at et af forslagets formål er at nærme sig dette stræbemål, som hovedsagelig er en politisk og ikke juridisk bindende forpligtelse, gennem særlige foranstaltninger baseret på prioritering af de stoffer, der giver anledning til størst bekymring. Der er også tilføjet tekst, som udtrykker, at forslaget bidrager til at nå endemålet om koncentrationer i havmiljøet nær baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer og tæt på nul for menneskeskabte syntetiske stoffer på linje med den Sintra-erklæring fra 1998, der er nævnt under ændringsforslag 7. Ordlyden fra Kommissionens ændrede forslag efter Parlamentets førstebehandling er anvendt.

- Ændringsforslag 22, der definerer den kombinerede metode, accepteres med ændret ordlyd, så der opnås en neutral ordlyd, der overlader den nærmere bestemmelse af metodens anvendelsesområde til artikel 10.

- Ændringsforslag 24, der specificerer, at der skal iværksættes indsatsprogrammer, er medtaget med henvisning til medlemsstaterne frem for de ansvarlige myndigheder i overensstemmelse med medlemsstaterne særlige rettigheder til at gennemføre administrative ordninger. I forbindelse med overfladevand er ønsket om at tydeliggøre forslagets miljømål, om strammere specificering af forebyggelse af forringelse fra vedtagelsestidspunktet og specificering af målsætningerne for stærkt modificerede og kunstige vandområder i et særligt afsnit, medtaget med en lettere ændret ordlyd. Henvisningen til målet om gradvist at eliminere vandforurening og efterhånden bringe emissionerne til ophør inden den 31. december 2020 er affattet på en måde, der omhyggeligt afspejler den stræbende og hovedsagelig politiske karakter af denne forpligtelse som nævnt under ændringsforslag 7. I overensstemmelse hermed findes henvisningen til en måldato ikke hensigtsmæssig.

- Ændringsforslag 25, der specificerer, at forebyggelsen af forringelsen af grundvandskvaliteten bør omfatte både kemiske og kvantitative aspekter, og gør det klart, at forurenet grundvand skal restaureres, er tilpasset, så ordlyden kommer på linje med ordlyden ved overfladevand. Henvisning til målet om ubetydelig forurening af grundvandet som følge af indvirkning af menneskelig aktivitet som led i målsætningen for grundvand er kun medtaget i relation til et endemål, der går ud på at vende enhver betydelig og vedvarende stigende tendens i koncentrationen af forurenende stoffer. Der anvendes en ordlyd, som i det væsentlige svarer til ordlyden i Kommissionens ændrede forslag efter Parlamentets førstebehandling. Anvendelsen af det halve af værdierne af de normer, der er fastlagt i drikkevandsdirektivet accepteres som et passende begyndelsespunkt for denne vending af tendensen. Skelnen mellem forurening fra landbrug og fra andre kilder findes hverken praktisk eller rimeligt.

- Ændringsforslag 26, hvor der ønskes en kortere tidsplan for gennemførelsen, så den i stedet for 16 år bliver på 10 år, anses for at være for stram. Kommissionen er imidlertid enig i, at der er behov for en forkortning, og foreslår en samlet løsning med en vis forkortelse af fristen kombineret med strengere vilkår for opnåelse af miljømålsætningerne. Ved at fjerne en tredje seksårig forlængelsesperiode, kombineret med en ingen-afvigelser-klausul, strengere kriterier for forlængelser, for mindre strenge miljømålsætninger og for overholdelse som ønsket af Parlamentet accepterer Kommissionen de 16 år i den fælles holdning som en overordnet dato for opnåelsen af miljømålsætningerne. Der er indføjet en passende ordlyd i artikel 4 med henblik på disse elementer. Andre ændringsforslag, der tilpasser tidsplanerne i andre dele af forslaget som følge af ønsket om en frist på 10 år accepteres med hensyn til princippet på grundlag af det overordnede kompromis om en frist 16 år, inklusive ændringsforslag 55.

- Ændringsforslag 30, der indfører strengere kriterier for fastsættelsen af mindre strenge miljømålsætninger er medtaget med en redaktionel ændring af nogle punkter af hensyn til tydeligheden og sammenhængen med lignende bestemmelser om forlængelse og udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandområder.

- Ændringsforslag 36, der klarlægger egenskaberne ved de geografiske, geologiske, hydrologiske og økologiske forhold i de krævede analyser af vandområdedistrikter er medtaget, medens det ikke findes hensigtsmæssigt at medtage andre mere detaljerede krav i artiklen. Ordlyden er indføjet i bilag III i forbindelse med en opdeling af omkostningerne for tjenester, der omfatter mere end et formål.

- Ændringsforslag 43, der indfører en vandbetalingsordning, der fungerer som en tilskyndelse til rational anvendelse af vand, som et obligatorisk krav, accepteres med hensyn til princippet som led i en samlet løsning på en bestemmelse om dækning af omkostningerne i forbindelse med forsyningspligtsydelser. Kommissionens forslag stilede mod en mere ambitiøs bestemmelse, men erkender, at der ikke er støtte til så høje ambitioner, og tager hensyn til forskellene mellem den fælles holdning og Parlamentets ændringsforslag. Artikel 9 er blevet omredigeret på grundlag af principperne i og dele af ændringsforslag 43. Ordlyden fra definitionerne på forsyningspligtsydelser og vandanvendelse i artikel 2, stk. 34 og 35), er også blevet tilpasset til den ændrede artikel 9 om betaling. Der er også foretaget følgæendringer i den tilsvarende artikel 5 og i bilag III.

- Ændringsforslag 56, der forpligter medlemsstaterne til at sørge for, at der udarbejdes og gennemføres vandområdeplaner, anses for at være medtaget gennem medtagelse af ændringsforslag 24.

- Ændringsforslag 57, der afkorter tidsplanen for gennemførelse, anses for at være medtaget gennem den samlede løsning, der er nævnt under ændringsforslag 26.

- Ændringsforslag 58, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse, er medtaget og afspejler således valget af retsgrundlag for forslaget. Henvisningen til vedvarende nedbringelse af udledninger, emissioner og udslip hen i mod målet om ophør inden år 2020 er blevet tilpasset med henblik på at afspejle denne forpligtelses karakter som nævnt under ændringsforslag 7.

- Ændringsforslag 69, der specificerer, at de grundvandsforekomster, for hvilke der ikke kan opnås overensstemmelse som følge af tidligere forurening, skal identificeres, accepteres med hensyn til principper. Der er ikke henvist til at opnå en tilstand med "ubetydelig menneskeskabt forurening", der er en integreret del af definitionen på "god kemisk tilstand for grundvand". På linje med Kommissionens ændrede forslag efter Parlamentets førstebehandling er dette imidlertid blevet indført som endemålet for vendingen af tendensen.

- Ændringsforslag 86, der specificerer, at der kan vedtages retlige, administrative eller kontraktlige foranstaltninger, anses for at være omfattet af strukturen i indsatsprogrammerne, hvor karakteren af foranstaltningerne i bilag VI, del A og B, gør dette klart.

3.4. Ændringsforslag, der ikke er accepteret af Kommissionen

- Ændringsforslag 1, ifølge hvilket vand ikke er en almindelig handelsvare, men en fælles nedarvet værdi, er ikke accepteret. Forslaget behandler ikke vand som handelsvare, men beskytter vand som et miljømæssigt og socialt gode.

- Ændringsforslag 9, der fastslår, at der ikke er nogen naturlig ret til at udlede farlige eller radioaktive stoffer i vandet, accepteres ikke. Formålet med dette ændringsforslag er uklart, og forslaget henviser ikke til nogen "ret" til at forurene.

- Ændringsforslag 13, der tilføjer "effektiv" til "bæredygtig" og erstatter "vandløbsopland" med "hydrografisk område", er ikke accepteret. Begrebet effektiv er allerede medtaget i "bæredygtig" og formålet med det udefinerede udtryk "hydrografisk område" er ikke klart.

- Ændringsforslag 19, der indfører en definition på "farlige stoffer", er ikke accepteret. Forslaget fastlægger klare kriterier for udvælgelsen af "farlige stoffer" og en definition er derfor ikke nødvendig. Endvidere afviger den foreslåede definition i væsentlige træk fra de generelt erkendte definitioner på farlige stoffer.

- Ændringsforslag 23, der prioriterer "strukturer i henhold til internationale aftaler", er ikke accepteret. Dette ville være i strid med medlemsstaternes ret til at vælge administrative ordninger og således med nærhedsprincippet.

- Ændringsforslag 39, hvor der ønskes en costbenefitanalyse af investeringer, der har været nødvendige til gennemførelsen af direktivet, fem år efter datoen for gennemførelsen, er ikke accepteret. Ønsket er allerede indirekte omfattet af kravene om at indføre seksårs-forvaltningsplaner, inklusive økonomiske analyser. Endvidere er tidsplanen uheldig, da disse forvaltningsplaner udarbejdes 7-10 år efter vedtagelsen.

- Ændringsforslag 40, der tilføjer "hydrogeologisk område" til "vandområdedistrikt", er ikke accepteret. Formålet hermed er uklart, da grundvand allerede er medtaget i definitionen på vandområdedistrikt.

- Ændringsforslag 41, der kræver, at der fastsættes kvalitetsnormer for overfladevand for at sikre, at der anvendes "den mindst intensive behandling" til at producere drikkevand, for at opfylde Fællesskabets retsforskrifter for drikkevand, er ikke accepteret. Målsætningen "god overfladevandstilstand" skulle sikre, at rensningen normalt reduceres til et minimum. De foreslåede normer vil imidlertid for nogle stoffer, som nitrat, blive tilladt i økologisk usunde koncentrationer. Kravet ville endvidere være problematisk for vand, som stadig lider under virkningerne fra tidligere forurening. I overensstemmelse med ånden i ønsket er der imidlertid indført et stræbemål og forslag til foranstaltninger, der stiler mod en generel reduktion af rensningen i forslaget.

- Ændringsforslag 61, der indebærer en urælistisk forkortelse af den tid, som medlemsstaterne har til at træffe foranstaltninger, hvor Fællesskabets normer ikke er vedtaget, er ikke accepteret. Den foreslåede frist er kortere end den tid, der normalt kræves til vedtagelsen af Fællesskabets restforskrifter.

- Ændringsforslag 64, der gør ophævelse af gamle retsakter, som er indarbejdet i forslaget, afhængig af skridt, der sikrer overensstemmelse, er ikke accepteret. Overensstemmelsen vil blive undersøgt, men det er ikke juridisk muligt at gøre ophævelser betingede på denne måde.

- Ændringsforslag 77 , der tilføjer "for så vidt som de har skadelig indvirkning på vand" til "opslemmede stoffer", som er medtaget på listen over stoffer i bilag VIII, er ikke accepteret. Tilføjelsen er ikke nødvendig og virker forvirrende, da bilag VIII simpelt hen opregner stoffer og grupper af stoffer, der kan underkastes kontrol, hvis deres udledning har skadelig indvirkning på vandets tilstand.

- Ændringsforslag 87, der kræver en miljøeffektanalyse af vandindvinding, kræver forvaltning af vandanvendelse, en bestemmelse, der giver lokale ansvarlige myndigheder beføjelse til at omlede vand bestemt til andre formål til drikkevandsformål og forhåndstilladelse til kunstig gendannelse af grundvand, er ikke accepteret. Kravene er ikke forenelige med det nyligt ændrede direktiv om vurdering af virkninger på miljøet, retsgrundlaget for forslaget tillader ikke kvantitativ forvaltning af vandressourcer, beslutninger om administrative beføjelser er medlemsstaternes ansvarsområde og forhåndstilladelse til kunstig gendannelse kræves allerede i forslaget.

- Ændringsforslag 91, der kræver at udvinding af råstoffer på forhånd skal fritages for tilladelser, er ikke accepteret. Udvinding af råstoffer bør underkastes samme kontrol som andre aktiviteter, der kan få negativ indflydelse på vandets tilstand.

- Ændringsforslag 92, der definerer god kemisk tilstand for grundvand med henvisning til normerne i drikkevandsdirektivet, er ikke accepteret. Disse normer er tænkt som beskyttelse af menneskers sundhed og gælder for vand fra hanen snarere end for "råvand". Anvendelsen af disse normer på grundvand in situ ville være uheldig, da det i visse tilfælde kunne føre til en praksis med at "toppe op til grænseværdien" og i andre tilfælde være for streng.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (KOM (97) 49 endelig udg., KOM(97) 614 endelig udg., COM(98) 76 endelig udg. og COM(99) 271 endelig udg. OM ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAG i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel [175, stk. 1],

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EFT C 184 af 17.6.1997, s. 20, EFT C 16 af 20.1.1998, s. 14, og EFT C 108 af 7.4.1998, s. 94.

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [2],

[2] Europa-Parlaments udtalelse af 11. februar 1999 (EFT C 150 af 28.5.1999, s. 419), Rådets fælles holdning af 22. oktober 1999 og Europa-Parlaments beslutning af 16. februar 2000 (endnu ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende)).

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [3],

[3] EFT C 355 aF 21.11.1997, s. 83

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [4],og

[4] EFT C 180 af 11.6.1998, s. 38.

ud fra følgende betragtninger:

(1) Konklusionerne fra ministerseminaret i Frankfurt i 1988 om Fællesskabets vandpolitik understregede behovet for fællesskabslovgivning om økologisk kvalitet; i sin resolution af 28. juni 1988 [5] opfordrede Rådet Kommissionen til at forelægge forslag til forbedring af den økologiske kvalitet af Fællesskabets overfladevand;

[5] EFT C 209 af 9.8.1988, s. 3.

(2) i erklæringen fra ministerseminaret om grundvand, der blev afholdt i Haag i 1991, erkendtes behovet for handling for at undgå forringelse på lang sigt af ferskvandskvaliteten og ferskvandsmængden, og der blev opfordret til at vedtage et handlingsprogram, som skulle gennemføres inden år 2000 og stile mod bæredygtig forvaltning og beskyttelse af ferskvandsressourcerne; i sine resolutioner af 25. februar 1992 [6]og 20. februar 1995 [7] efterlyste Rådet et handlingsprogram for grundvand og en revision af Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvand mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer [8] som led i en overordnet politik for ferskvandsbeskyttelse;

[6] EFT C 59 af 6.3.1992, s. 2.

[7] EFT C 49 af 28.2.1995, s. 1.

[8] EFT L 20 af 26.1.1980, s. 43. Ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

(3) vand udsættes i Fællesskabet for stigende pres fra den konstante stigning i efterspørgslen efter vand i tilstrækkelige mængder og af god kvalitet til alle anvendelsesformål; den 10. november 1995 forelagde Det Europæiske Miljøagentur i "Environment in the European Union - 1995" (Europas miljø - 1995) en ajourført rapport om miljøets tilstand, som bekræftede, at der er behov for handling for at beskytte Fællesskabets vandressourcer, både hvad angår kvalitet og mængde;

(4) den 18. december 1995 vedtog Rådet konklusioner, hvori det bl.a. anførte behovet for et nyt rammedirektiv med grundprincipper for en bæredygtig vandpolitik i Den Europæiske Union og opfordrede Kommissionen til at fremsætte et forslag;

(5) den 21. februar 1996 vedtog Kommissionen en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om "Det Europæiske Fællesskabs vandpolitik", der fastsætter principperne for Fællesskabets vandpolitik;

(6) den 9. september 1996 forelagde Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et handlingsprogram for integreret beskyttelse og forvaltning af grundvand [9]; Kommissionen pegede i dette forslag på behovet for at fastlægge procedurer for regulering af indvinding af ferskvand og for overvågning af ferskvandsmængden og ferskvandskvaliteten;

[9] EFT C 355 af 25.11.1996, s. 1.

(7) den 29. maj 1995 vedtog Kommissionen en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om fornuftig anvendelse og bevaring af vådområder, hvori det erkendtes, at vådområder spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af vandressourcer;

(8) det er nødvendigt at udvikle en integreret vandpolitik for Fællesskabet;

(9) den 25. juni 1996 opfordrede Rådet, den 19. september 1996 Regionsudvalget, den 26. september 1996 Det Økonomiske og Sociale Udvalg og den 23. oktober 1996 Europa-Parlamentet Kommissionen til at fremsætte et forslag til et rådsdirektiv om fastlæggelse af en ramme for en europæisk vandpolitik;

(10) som fastsat i traktatens artikel 174 bidrager Fællesskabets miljøpolitik til forfølgelse af målene om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten ved en fornuftig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, og den bygger på forsigtighedsprincippet og principperne om forebyggende indsats, om at indgreb over for miljøskader fortrinsvis sker ved kilden og om at forureneren betaler;

(11) som fastsat i traktatens artikel 174 tager Fællesskabet ved udarbejdelsen af sin miljøpolitik hensyn til eksisterende videnskabelige og tekniske data, miljøforholdene i de forskellige områder i Fællesskabet, den økonomiske og sociale udvikling i Fællesskabet som helhed og den afbalancerede udvikling i dets områder samt til mulige fordele og ulemper ved handling eller manglende handling;

(12) der er forskellige forhold og behov i Fællesskabet, som kræver forskellige specifikke løsninger; denne forskelligartethed bør tages i betragtning ved planlægningen og gennemførelsen af foranstaltninger til at sikre beskyttelse og bæredygtig anvendelse af vand inden for rammerne af vandløbsoplandet; beslutninger bør træffes så tæt som muligt på de steder, hvor vandet anvendes eller påvirkes; der bør derfor lægges særlig vægt på handling inden for medlemsstaternes ansvarsområde gennem udarbejdelse af indsatsprogrammer, der er afpasset regionale og lokale forhold;

(13) forudsætningerne for, at dette direktiv får den ønskede virkning, er et nært samarbejde og en samordnet indsats på fællesskabsplan, medlemsstatsplan og lokalt plan samt oplysning, høring og inddragelse af offentligheden, herunder brugerne;

(14) vandforsyning er en forsyningspligtsydelse som defineret i Kommissionens meddelelse om forsyningspligtsydelse i Europa [10];

[10] EFT C 281 af 26.9.1996, s. 3.

(15) der er behov for yderligere integration af vandbeskyttelse og bæredygtig vandforvaltning i andre fællesskabspolitiske områder, navnlig energipolitik, transportpolitik, landbrugspolitik, fiskeripolit ik, regionalpolit ik og turistpolit ik; dette direktiv bør danne grundlag for en fortsat dialog og udvikling af strategier rettet mod yderligere integration af områderne; dette direktiv kan også bidrage væsentligt til medlemsstaternes samarbejde på andre områder, bl.a. Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv (ESDP - European Spatial Development Perspective);

(15a) der bør i forbindelse med en effektive og sammenhængende vandpolitik tages hensyn til sårbarheden i de vandøkosystemer, som befinder sig i nærheden af kystområder og flodmundinger samt bugter og relativt lukkede havområder, fordi balancen i disse i høj grad påvirkes af vandkvaliteten i de vandløbssystemer, som har deres udløb her; en indsats for at beskytte vandets tilstand i vandløbsoplande vil give økonomisk udbytte i og med at den bidrager til at beskytte fiskebestande, også i kystvande;

(16) Fællesskabets vandpolitik kræver en gennemsigtig, effektiv og sammenhængende lovgivningsramme; Fællesskabet bør tilvejebringe fælles principper og en overordnet ramme for indsatsen; dette direktiv udgør en sådan ramme, og det vil samordne og integrere samt på længere sigt yderligere udvikle de overordnede principper og strukturer for beskyttelse og bæredygtig anvendelse af vand i Fællesskabet i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet;

(17) dette direktiv tager sigte på at bevare og forbedre vandmiljøet i Fællesskabet; dette formål vedrører hovedsagelig kvaliteten af det pågældende vand; vandmængden er et af de aspekter, der må kontrolleres af hensyn til vandkvaliteten, og der bør derfor også fastlægges foranstaltninger vedrørende mængden til understøtning af målet om at sikre en god kvalitet;

(18) en grundvandsforekomsts kvantitative tilstand kan have indvirkning på den økologiske kvalitet af overfladevand og terrestriske økosystemer, der er knyttet til grundvandsforekomsten;

(19) Fællesskabet og medlemsstaterne er part i forskellige internationale aftaler, der indeholder vigtige forpligtelser vedrørende beskyttelse af havvand mod forurening, navnlig konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, undertegnet den 9. april 1992 i Helsingfors og godkendt ved Rådets afgørelse 94/157/EF [11], konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav, undertegnet den 22. september 1992 i Paris og godkendt ved Rådets afgørelse 98/249/EF [12]og konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening, undertegnet den 16. februar 1976 i Barcelona og godkendt ved Rådets afgørelse 77/585/EØF [13] samt dens protokol om beskyttelse af Middelhavet mod landbaseret forurening, undertegnet den 17. maj 1980 i Athen og godkendt ved Rådets afgørelse 83/101/EØF [14]; dette direktiv vil bidrage til, at Fællesskabet og medlemsstaterne kan opfylde disse forpligtelser;

[11] EFT L 73 af 16.3.1994, s. 19.

[12] EFT L 104 af 3.4.1998, s. 1.

[13] EFT L 240 af 19.9.1977, p 1.

[14] EFT L 67 af 12.3.1983, s. 1.

(20) Øget beskyttelse af vandmiljøet forudsætter, at emissioner og udledninger af farlige stoffer gradvis reduceres, og at udslip på grund af læk og forureningsuheld med farlige stoffer forebygges, idet indsatsen prioriteres efter risikoen for eller via vandmiljøet på linje med erklæringen fra mødet for OSPAR-konventionens parter i Sintra i 1998; hermed bidrages der til at nå målet om ophør af emissioner, udledninger og udslip inden år 2020, og endemålet om koncentrationer i havmiljøet nær baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer og tæt på nul for menneskeskabte syntetiske stoffer; Rådet og Europa-Parlamentet bør på forslag fra Kommissionen vedtage, hvilke stoffer der først og fremmest bør gribes ind over for; Rådet og Europa-Parlamentet bør på forslag fra Kommissionen vedtage foranstaltninger til gradvis reduktion af emissioner af disse stoffer, under hensyntagen til alle kilder;

(21) der er behov for fælles principper for at samordne medlemsstaternes indsats for at forbedre beskyttelsen af Fællesskabets vand med hensyn til mængde og kvalitet, fremme bæredygtigt vandforbrug, bidrage til løsningen af grænseoverskridende vandproblemer, beskytte vandøkosystemer samt terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige heraf, og beskytte og udvikle den potentielle anvendelse af Fællesskabets vandforekomster;

(22) der bør fastlægges fælles definitioner for vands tilstand med hensyn til kvalitet og, når det er relevant i forbindelse med miljøbeskyttelse, mængde; der bør fastsættes miljømål, som kan sikre en god tilstand for overfladevand og grundvand i hele Fællesskabet og som kan hindre forringelse af vandets tilstand på EU-plan;

(23) medlemsstaterne bør sigte mod at opfylde målet for i det mindste god vandtilstand ved at fastlægge og gennemføre de fornødne foranstaltninger inden for integrerede indsatsprogrammer under hensyntagen til eksisterende fællesskabskrav; hvor vandtilstanden allerede er god, bør den opretholdes; for så vidt angår grundvand bør der stilles krav om en god vandtilstand; herudover bør enhver betydelig og vedvarende stigende tendens i koncentrationen af forurenende stoffer identificeres og vendes;

(24) overfladevand og grundvand er i princippet fornyelige naturressourcer; såfremt der skal sikres en god grundvandstilstand, må der - som følge af den tid, grundvandsdannelse og -fornyelse naturligt tager - gribes tidligt ind og foretages en stabil og langsigtet planlægning af beskyttelsesforanstaltninger; der må i tidsplanerne tages hensyn til den tid, det tager at opnå forbedringer, når der udarbejdes foranstaltninger til opnåelse af en god grundvandstilstand og til at vende enhver betydelig og vedvarende stigende tendens i koncentrationen af forurenende stoffer i grundvandet;

(25) ved gennemførelsen af målene i dette direktiv og ved udarbejdelsen af et indsatsprogram med henblik herpå kan medlemsstaterne iværksætte indsatsprogrammet gradvis for at fordele udgifterne til gennemførelsen;

(26) for at sikre en fuldstændig og konsekvent gennemførelse af dette direktiv bør eventuelle forlængelser af tidsplanen ske på grundlag af relevante, klare og gennemsigtige kriterier og begrundes af medlemsstaterne i vandområdeplanerne;

(27) i tilfælde, hvor en vandforekomst påvirkes således af menneskelige aktiviteter, eller hvor de naturlige forhold er således, at det kan være umuligt eller urimeligt dyrt at opnå en god tilstand, kan der fastsættes mindre strenge miljømål på grundlag af relevante, klare og gennemsigtige kriterier, og der bør tages alle mulige skridt for at undgå yderligere forringelse af vandets tilstand;

(28) der kan være grunde til midlertidige undtagelser fra kravet om at undgå yderligere forringelse eller at opnå en god tilstand under specifikke forhold, hvis bestræbelserne mislykkes på grund af uforudsete uforudseelige eller ekstraordinære omstændigheder af naturlig art eller force majeure, navnlig usædvanligt voldsomme oversvømmelser eller usædvanligt langvarig tørke, eller nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika eller ændringer i grundvandsstanden af hensyn til væsentlige samfundsinteresser; men der må i så fald træffes enhver rimelig foranstaltning for at afbøde den skadelige virkning på vandområdets tilstand;

(29) det bør tilstræbes at nå målet om en god vandtilstand for hvert vandløbsopland, således at foranstaltninger vedrørende overfladevand og grundvand, der tilhører samme økologiske, og hydrologiske og hydrogeologiske system, samordnes;

(30) af hensyn til miljøbeskyttelsen er der behov for større integration af de kvalitative og kvantitative aspekter for både overfladevand og grundvand under hensyntagen til vandets naturlige strømningsforhold inden for vandkredsløbet;

(31) hvor anvendelse af vand i et vandløbsopland kan have grænseoverskridende virkninger, bør dette direktivs krav til opfyldelse af miljømålene og navnlig alle indsatsprogrammer samordnes for hele vandområdedistriktet; for vandløbsoplande, der overskrider Fællesskabets grænser, bør medlemsstaterne forsøge at sikre en passende samordning med de relevante tredjelande; dette direktiv vil bidrage til overholdelse af Fællesskabets forpligtelser i henhold til internationale konventioner om beskyttelse og forvaltning af vand, navnlig De Forenede Nationers konvention om beskyttelse og anvendelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer, godkendt ved Rådets afgørelse 95/308/EF [15], og senere aftaler om dens anvendelse;

[15] EFT L 186 af 5.8.1995, s. 42.

(32) det er nødvendigt at foretage analyser af et vandløbsoplands karakteristika og følgerne af menneskelige aktiviteter samt en økonomisk analyse af vandanvendelse; medlemsstaterne bør overvåge udviklingen i vandets tilstand systematisk og på et sammenligneligt grundlag i hele Fællesskabet; sådanne oplysninger er nødvendige for at tilvejebringe et solidt grundlag for medlemsstaternes udformning af indsatsprogrammer for at opfylde dette direktivs mål;

(33) beskyttelse af vandets tilstand vil bidrage til sikre drikkevandsforsyninger for befolkningerne; med dette formål, bør medlemsstaterne identificere vandområder, der anvendes til indvinding af drikkevand, træffe egnede forebyggende foranstaltninger, der tager sigte på at begrænse den rensning og behandling, der er nødvendig ved produktionen af drikkevand, og sikre overholdelse af Rådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand eller af direktiv 98/83/EF [16];

[16] Henholdsvis EFT L 229 af 30.8.1980, s. 11, og EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.

(34) anvendelse af økonomiske virkemidler og fuld betaling for vand er hensigtsmæssig som led i et indsatsprogram således at betalingen for forsyningspligtydelser kan tilskynde til rational anvendelse af vandressourcer og direktivets miljømålsætninger dermed opnås; der bør tages hensyn til princippet om, at alle omkostninger forbundet med forsyningspligtydelser skal dækkes, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger forbundet med skader eller negative virkninger på vandmiljøet for forskellige vandanvendelsessektorer, mindst fordelt på brugere inden for husholdning, industri og landbrug, i overensstemmelse med navnlig princippet om, at forureneren betaler; med henblik herpå bliver der brug for en økonomisk analyse af vandforsyningen på grundlag af langtidsprognoser for udbud og efterspørgsel efter vand i vandområdedistriktet;

(35) der er behov for at forebygge eller mindske virkningerne af forurening som følge af uheld; der bør fastsættes foranstaltninger med henblik herpå i indsatsprogrammet;

(36) med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af forurening bør Fællesskabets vandpolitik baseres på en kombineret metode, hvor der gribes ind ved kilden ved fastsættelse af emissionsgrænseværdier og miljøkvalitetskrav;

(37) med hensyn til vandmængde bør der fastlægges overordnede principper for tilsyn med indvinding, overførsel og opmagasinering af vand for at sikre, at de berørte vandsystemer er miljømæssigt bæredygtige;

(38) fælles minimumskrav til miljøkvalitet og minimumsgrænseværdier for emissioner gældende for bestemte grupper eller familier af forurenende stoffer bør fastlægges i fællesskabslovgivning; der bør fastsættes bestemmelser for vedtagelse af sådanne krav og grænseværdier på fællesskabsplan;

(39) det er nødvendigt, at forurening ved udledning af forskellige farlige stoffer bekæmpes; Rådet bør på forslag af Kommissionen beslutte, hvilke stoffer der først og fremmest skal sættes ind mod, og træffe særlige foranstaltninger mod forurening af vand med disse stoffer, idet der tages hensyn til alle væsentlige kilder og fastsættes et niveau og en kombination af kontrolforanstaltninger, der er omkostningseffektive og står i rimeligt forhold til de ønskede resultater;

(40) medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at eliminere forurening af overfladevand med de prioriterede stoffer og progressivt nedbringe forurening med andre stoffer, som ellers ville forhindre medlemsstaterne i at opfylde målene for overfladevandområder;

(40a) fællesskabsforanstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed mod skadevirkninger fra ioniserende stråling fra menneskeskabte kilder i overensstemmelse med Euratom-traktaten yder også miljøet en vis beskyttelse; det erkendes, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at yde miljøet fuld beskyttelse i overensstemmelse med målene i dette direktiv;

(41) for at sørge for, at offentligheden, herunder vandforbrugere, deltager i udarbejdelse og ajourføring af vandområdeplaner, er det nødvendigt at sørge for tilstrækkelig information om planlagte foranstaltninger og rapportere om, hvorledes sådanne foranstaltninger skrider frem, for således at involvere offentligheden, inden der træffes endelige beslutninger om de nødvendige foranstaltninger;

(42) dette direktiv vil sørge for ordninger til behandling af hindringer for forbedring af vandets tilstand, der falder uden for anvendelsesområdet for Fællesskabets lovgivning på vandområdet, idet det er hensigten at udvikle passende fællesskabsstrategier til overvindelse heraf;

(43) Kommissionen bør årligt forelægge en ajourført plan for mulige fremtidige initiativer, som den agter at foreslå for vandsektoren;

(44) der bør som led i dette direktiv fastlægges tekniske specifikationer for at sikre sammenhæng i måden at agere på inden for Fællesskabet; kriterierne for vurdering af vandtilstanden, beskrevet i bilag V, er et vigtigt skridt fremad; tilpasning af visse tekniske elementer, beskrevet i bilagene, til den tekniske udvikling og standardisering af overvågnings-, prøvetagnings- og analysemetoder bør vedtages ved en udvalgsprocedure; for at fremme fuld forståelse og en konsekvent anvendelse af kriterierne for karakterisering af vandområdedistrikterne og vurdering af vandtilstanden kan Kommissionen vedtage retningslinjer for anvendelse af disse kriterier;

(44a) da de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv, er generelle foranstaltninger som omhandlet i artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, skal de vedtages ved hjælp af forskriftsproceduren i artikel 5 i denne afgørelse;

(45) gennemførelsen af dette direktiv vil medføre et beskyttelsesniveau for vand, som mindst svarer til det, der er fastsat ved tidligere retsakter, som derfor bør ophæves, når de relevante bestemmelser i dette direktiv er gennemført fuldt ud;

(46) dette direktivs bestemmelser overtager de rammebestemmelser om regulering af forurening med farlige stoffer, der er fastsat i direktiv 76/464/EØF [17]; nævnte direktiv bør derfor ophæves, når de relevante bestemmelser i dette direktiv er gennemført fuldt ud;

[17] EFT L 129 af 18.5.1976, s. 23; Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

(47) der bør sørges for fuldstændig gennemførelse og håndhævelse af eksisterende miljølovgivning om beskyttelse af vand; det er nødvendigt, at der gennem passende sanktioner i medlemsstaternes lovgivning sørges for, at gennemførelsesbestemmelserne til dette direktiv anvendes korrekt i hele Fællesskabet; disse sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Direktivets overordnede formål er at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som:

a) forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne

b) fremmer bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer

c) stiler mod øget beskyttelse og forbedring af vandmiljøet gennem særlige foranstaltninger, der gradvist nedbringer niveauerne for udledninger, emissioner og udslip af farlige stoffer, baseret på prioritering af de stoffer, der giver størst anledning til bekymring, og

d) bidrager til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke

og derved bidrager til:

- tilstrækkelig forsyning af overfladevand og grundvand af god kvalitet, som er nødvendig for at opnå en bæredygtig, afbalanceret og rimelig vandanvendelse

- beskyttelse afterritoriale og marine vande

- at opfylde målene i de relevante internationale aftaler, herunder de mål, der tager sigte på at forebygge og eliminere forurening af havmiljøet, og

- progressiv reduktion af emissioner gradvist at nærme sig målet med ophør af udledninger, emissioner og udslip af farlige stoffer i år 2020, med det endemål at nå til koncentrationer i havmiljøet nær baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer og tæt på nul for menneskeskabte syntetiske stoffer.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv gælder følgende definitioner:

1) "Overfladevand": indvand bortset fra grundvand; overgangsvande og kystvande, undtagen med hensyn til kemisk tilstand, hvor det også omfatter territorialfarvande.

2) "Grundvand": alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden.

3) "Indvand": alt stillestående eller strømmende vand på jordoverfladen og alt grundvand på landsiden af den basislinje, hvorfra bredden af territoriale farvande måles.

4) "Vandløb": indvand, som for størstedelens vedkommende løber på jordoverfladen, men som kan løbe under jorden i en del af sit løb.

5) "Sø": indvand bestående af stillestående overfladevand.

6) "Overgangsvande": overfladevandområder i nærheden af flodmundinger, som er delvis saltholdige som følge af, at de er i nærheden af kystvande, men som i væsentlig grad påvirkes af ferskvandsstrømme.

7) "Kystvand": overfladevand på landsiden af en linje, hvor hvert punkt befinder sig i en afstand af én sømil til havsiden fra det nærmeste punkt på den basislinje, hvorfra bredden af territorialfarvande måles, og som, hvor det er relevant, strækker sig ud til overgangsvandets yderste grænse.

8) "Kunstigt vandområde": forekomst af overfladevand skabt ved menneskelig aktivitet.

9) "Stærkt modificeret vandområde": forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter som angivet af medlemsstaten i henhold til bestemmelserne i bilag II.

10) "Overfladevandområde": en afgrænset og betydelig mængde overfladevand, såsom en sø, et reservoir, et mindre eller større vandløb eller en kanal, en del af et mindre eller større vandløb eller en kanal, et overgangsvand eller en kystvandsstrækning.

11) "Grundvandsmagasin": et lag lige under jorden eller lag af bjergarter eller andre geologiske lag med tilstrækkelig porøsitet og permeabilitet til at muliggøre enten en betydelig grundvandsstrømning eller indvinding af betydelige mængder grundvand.

12) "Grundvandsforekomst": en separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner.

13) "Vandløbsopland": landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer ud til havet i én enkelt flodmunding eller ét enkelt delta.

14) "Delopland": landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer til et bestemt punkt i et vandløb (normalt en sø eller et vandløbssammenløb).

15) "Vandområdedistrikt": et land- og havområde bestående af et vandløbsopland eller flere tilstødende vandløbsoplande sammen med det tilhørende grundvand og kystvand, som i artikel 3, stk. 1, er fastlagt som hovedenhed for vandløbsoplandets forvaltning.

16) Ansvarlig myndighed": en myndighed fastlagt efter artikel 3, stk. 2 eller 3.

17) "Overfladevandstilstand": det samlede udtryk for et overfladevandområdes tilstand, bestemt ved enten vandområdets økologiske tilstand eller dets kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.

18) "God overfladevandstilstand": den tilstand et overfladevandområde har nået, når både dets økologiske tilstand og dets kemiske tilstand i det mindste er "god".

19) "Grundvandstilstand": det samlede udtryk for en grundvandsforekomsts tilstand bestemt ved enten dens kvantitative eller dens kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.

20) "God grundvandstilstand": den tilstand en grundvandsforekomst har nået, når både dens kvantitative og dens kemiske tilstand i det mindste er "god".

21) "Økologisk tilstand": et udtryk for kvaliteten af de med overfladevandet forbundne vandøkosystemers struktur og funktion, som klassificeret i henhold til bilag V.

22) "God økologisk tilstand": tilstand for et overfladevandområde, som klassificeret i henhold til bilag V.

23) "Godt økologisk potentiale": tilstand for et stærkt modificeret eller et kunstigt vandområde, som klassificeret i henhold til de relevante bestemmelser i bilag V.

24) "God kemisk tilstand for overfladevand": den kemiske tilstand, der er nået i et overfladevandområde, hvori koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger de miljøkvalitetskrav, der er fastlagt i bilag IX og i medfør af artikel 16, stk. 5, eller anden relevant fællesskabslovgivning, hvori der er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsplan.

"God kemisk tilstand for overfladevand" er endvidere den kemiske tilstand, der kræves for at opfylde de miljømål for overfladevand, der er fastlagt i artikel 4, stk. 1, litra e) og f).

25) "God kemisk tilstand for grundvand": den kemiske tilstand i en grundvandsforekomst,der opfylder alle betingelserne er defineret i tabel 2.3.2. i bilag V.

26) "Kvantitativ tilstand": et udtryk for, i hvilken grad en grundvandsforekomst er berørt af direkte og indirekte indvinding.

27) "Tilgængelig grundvandsressource": den langsigtede årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse for en grundvandsforekomst minus den langsigtede årlige vandføring, der kræves for at opfylde de økologiske kvalitetsmål for tilknyttet overfladevand i henhold til artikel 4, for at undgå enhver væsentlig forringelse af sådant vands økologiske tilstand og for at undgå enhver væsentlig skadelig indvirkning på tilknyttede terrestriske økosystemer.

28) "God kvantitativ tilstand": den tilstand, der er defineret i tabel 2.1.2 i bilag V.

(28a) "Direkte udledning til grundvandet": udledning til grundvandet af de i bilag VIII anførte stoffer uden passage gennem jorden eller undergrunden;

29) "Forurenende stof": ethvert stof, der kan forårsage forurening, herunder navnlig stoffer nævnt i bilag VIII.

30) "Forurening": direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af stoffer eller varme til luft, vand eller jord, der kan skade menneskers sundhed eller kvaliteten af vandøkosystemer eller terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af vandøkosystemer, eller medføre skade på materielle værdier eller forringelse eller forstyrrelse af naturfaciliteter og anden legitim anvendelse af miljøet.

31) "Miljømål": de mål, der er fastlagt i artikel 4.

32) "Miljøkvalitetskrav": den koncentration af et bestemt forurenende stof eller gruppe af forurenende stoffer eller menneskeskabte radioaktive stoffer i vand, sediment eller biota, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet.

(32a) "Kombineret fremgangsmåde": kontrol med alle udledninger og emissioner til overfladevandet efter fremgangsmåden i artikel 10.

33) "Drikkevand": samme betydning som i direktiv 80/778/EØF, som ændret ved direktiv 98/83/EF.

34) "Forsyningspligtsydelser":

(a) alle ydelser i form af indvinding af, opmagasinering af, forsyning med og behandling, af overfladevand eller grundvand.

(b) indsamling og rensning af spildevand samt bortskaffelse af spildevand til overfladevand.

35) "Vandanvendelse" omfatter de vigtigste økonomiske aktiviteter som husholdning, landbrug og industri, rekreation eller andre legitime anvendelser af miljøet sammen med enhver anden aktivitet som fastsat i henhold til artikel 5 og bilag III, som har væsentlig indvirkning på vands tilstand.

Dette begreb gælder for artikel 1 og for den økonomiske analyse, der foretages i henhold til artikel 5 og bilag III, litra b).

36) "Emissionsgrænseværdi": massen udtrykt i relation til bestemte parametre, koncentrationen og/eller emissionsniveauet, som ikke må overskrides i et eller flere bestemte tidsrum. Der kan også fastsættes emissionsgrænseværdier for bestemte grupper, familier eller kategorier af stoffer, herunder navnlig for de stoffer, der er omhandlet i artikel 16.

Emissionsgrænseværdierne for stoffer gælder normalt på det punkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, idet der ved fastsættelsen af grænseværdier ses bort fra enhver fortynding. Ved tilledning af spildevand til et renseanlæg kan der ved fastsættelse af emissionsgrænseværdierne for dette anlæg tages hensyn til anlæggets renseeffekt under forudsætning af, at der opnås en tilsvarende beskyttelse af miljøet som helhed, og at det ikke medfører større forurening af miljøet.

37) "Emissionskontrol": kontrol, der kræver en specifik emissionsbegrænsning, f.eks. en emissionsgrænseværdi, eller som på anden måde specificerer grænser eller betingelser for virkningerne, arten eller andre karakteristika af en emission eller driftsforhold med indvirkning på emissionerne. Anvendelse af udtrykket "emissionskontrol" i dette direktiv skal med hensyn til bestemmelserne i ethvert andet direktiv ikke på nogen måde anses for at være en omfortolkning af disse bestemmelser.

Artikel 3

Koordinering af administrative ordninger inden for vandområdedistrikter

1. Medlemsstaterne afgrænser de enkelte vandløbsoplande inden for deres nationale territorium og henlægger dem med henblik på dette direktiv under særskilte vandområdedistrikter. Små vandløbsoplande kan kombineres med større vandløbsoplande eller føjes til tilstødende små vandløbsoplande, så de tilsammen danner et særskilt vandområdedistrikt, hvor dette findes hensigtsmæssigt. I det omfang grundvand ikke fuldt ud følger et bestemt vandløbsopland, afgrænses og henlægges sådant grundvand under det nærmeste eller mest hensigtsmæssige vandområdedistrikt. Kystvande afgrænses og henlægges under det eller de nærmeste eller mest hensigtsmæssige vandområdedistrikter.

2. Medlemsstaterne sikrer passende administrative ordninger, herunder fastlæggelse af den rette ansvarlige myndighed, for anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv inden for hvert vandområdedistrikt på deres område.

3. Medlemsstaterne sikrer, at et vandløbsopland, der dækker mere end én medlemsstats område, henlægges under et internationalt vandområdedistrikt. På anmodning af de berørte medlemsstater træder Kommissionen til for at lette henlæggelsen under sådanne internationale vandområdedistrikter.

Hver enkelt medlemsstat sikrer de relevante administrative ordninger, herunder fastlæggelse af den rette ansvarlige myndighed, for anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv inden for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for dens område.

4. Medlemsstaterne sikrer, at kravene i dette direktiv til opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i henhold til artikel 4, og især alle indsatsprogrammer samordnes for hele vandområdedistriktet. For internationale vandområdedistrikter foretager de berørte medlemsstater denne samordning i fællesskab. På anmodning af de berørte medlemsstater træder Kommissionen til for at lette udarbejdelsen af indsatsprogrammer.

5. Strækker et vandområdedistrikt sig ud over Fællesskabets område, sørger den eller de berørte medlemsstater for at etablere passende samordning med de pågældende tredjelande for at opfylde målene for dette direktiv i hele vandområdedistriktet. Medlemsstaterne sikrer, at reglerne i dette direktiv finder anvendelse inden for deres område.

6. Medlemsstaterne kan udpege et eksisterende nationalt eller internationalt organ som ansvarlig myndighed for så vidt angår dette direktiv.

7. Medlemsstaterne udpeger den ansvarlige myndighed senest den dato, der er nævnt i artikel 23.

8. Medlemsstaterne forsyner Kommissionen med en liste over deres ansvarlige myndigheder og de ansvarlige myndigheder i alle de internationale organer, de deltager i, senest seks måneder efter den dato, der er nævnt i artikel 23. De oplysninger, der er nævnt i bilag I, meddeles for hver ansvarlig myndighed.

9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver ændring i de oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 8, senest tre måneder efter, at ændringen er indtrådt.

Artikel 4

Miljømål

1. Medlemsstaterne sikrer, at programmerne med de foranstaltninger, der er angivet i vandområdeplanerne. iværksættes med henblik på

for grundvand at

a) forebygge forringelse af grundvandets kemiske og kvantitative tilstand fra datoen for dette direktivs ikrafttræden, jf. dog stk. 5 og 6

b) beskytte, forbedre og restaurere alle grundvandsforekomster og sørge for balance mellem indvinding og grundvandsdannelse samt forebygge udledning af menneskeskabte forurenende stoffer til grundvandet, jf. dog artikel 11, stk. 3, litra g) med sigte på at opnå en god grundvands-tilstand i alle grundvandsforekomster i henhold til bestemmelserne i bilag V senest 16 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden samt

c) ændre enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af ethvert forurenende stof som følge af indvirkning af menneskelig aktivitet med henblik på gradvist at nedbringe forureningen og dermed bidrage til at nærme sig en tilstand med ubetydelig forurening af grundvandet som følge af menneskelig aktivitet i alle grundvandsområder, med forbehold af fristforlængelser fastsat i henhold til stk. 3 og anvendelsen af stk. 4, 5 og 6. Hvor der er fastsat miljøkvalitetsnormer i Fællesskabets lovgivning tager vendingen af tendensen sit udgangspunkt i maksimalt halvdelen af niveauet af disse kvalitetsnormer

for overfladevand at

d) forebygge forringelse af tilstanden for alt overfladevand, herunder stærkt modificerede og kunstige vandområder, fra datoen for dette direktivs ikrafttræden, jf. dog stk. 5 og 6,

e) beskytte, forbedre samt restaurere alt overfladevand med henblik på i alle overfladevandområder og i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V,jf.dogstk.1,litraf),at opnå god tilstand for overfladevand senest 16 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, med forbehold af fristforlængelser fastsat i henhold til stk. 3 og anvendelsen af stk. 4, 5 og 6 og med forbehold af de for de berørte parter relevante internationale aftaler, der henvises til i artikel 1,

f) beskytte og forbedre tilstanden i stærkt modificerede og kunstige vandområder med henblik på senest 16 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V at opnå et godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand i alle stærkt modificerede og kunstige vandområder, med forbehold af fristforlængelser fastsat i henhold til stk. 3 og anvendelsen af stk. 5 og 6,

g) gradvist begrænse emissioner, udledninger og udslip af farlige stoffer til alle overfladevandsområder i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 10, 11, 16 og bilag V og derved bidrage til at nærme sig det endelige mål med ophør af udledninger, emissioner og udslip af farlige stoffer

for beskyttede områder at

h) overholde alle krav og mål, der gælder for beskyttede områder, senest 16 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, medmindre andet er fastsat i de fællesskabsretsakter, i henhold til hvilke de enkelte beskyttede områder er oprettet,

gennem en gradvis iværksættelse af de foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 11 i overensstemmelse med stk. 3.

2. Hvis mere end ét af målene i stk. 1 gælder for en given forekomst af vand, anvendes det strengeste.

3. De frister, der er fastsat i stk. 1, litra b), e), og (f) kan med henblik på en gradvis opfyldelse af målene i stk. 1 forlænges for forekomster af vand, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) medlemsstaterne afgør, at alle de nødvendige forbedringer i vandets tilstand ikke med rimelighed kan opnås inden for den tidsplan, der er fastsat i nævnte stykke af mindst en af følgende årsager:

- omfanget af de krævede forbedringer gør, at det kun er teknisk muligt at gennemføre dem i faser, der overskrider tidsplanen,

- gennemførelsen af forbedringerne inden for tidsplanen ville være uforholdsmæssigt dyr,

- de naturlige omstændigheder indebærer ikke mulighed for nogen hurtig forbedring af vandets tilstand,

b) der opstår ingen yderligere forringelse af det berørte vandområdes tilstand, og

c) forlængelse af fristen er sammen med begrundelsen herfor udtrykkeligt fastsat og forklaret i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13,

d) forlængelser begrænses til perioder, som ikke overstiger en periode omfattet af to yderligere ajourføringer af vandområdeplanen, bortset fra de tilfælde, hvor de naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan opfyldes inden for denne periode.

e) vandområdeplanen indeholder en oversigt over de foranstaltninger, der kræves i henhold til artikel 11 og anses for nødvendige for gradvis at bringe vandet i overensstemmelse med den krævede tilstand inden udløbet af den forlængede frist, årsagerne til eventuelle forsinkelser i iværksættelsen af disse foranstaltninger, samt den forventede tidsplan for deres gennemførelse. En gennemgang af gennemførelsen af disse foranstaltninger og en oversigt over alle yderligere foranstaltninger medtages i ajourføringerne af vandområdeplanen.

4. Medlemsstaterne kan for konkrete forekomster af overfladevand og grundvand, hvor vandforekomsten er så påvirket fra tidligere menneskelig aktivitet eller de naturlige forhold er af en sådan art, at disse målsætninger er uopnåelige eller uforholdsmæssigt dyre at opnå, tilstræbe mindre strenge miljømål end krævet i henhold til stk. 1, litra b) og e),såfremtalle følgende to betingelser er opfyldt:

a) de miljømæssige og sociale behov, der dækkes af vandområdets eksisterende karakteristika, ikke kan opfyldes med andre midler, som miljømæssigt udgør en mere hensigtsmæssig løsning, og

b) medlemsstaterne sikrer

- med hensyn til overfladevandområder, at overfladevandets økologiske og kemiske tilstand modificeres mindst muligt i betragtning af de uundgåelige indvirkninger, der skyldes karakteren af tidligere menneskelige aktiviteter eller tidligere forurening,

- med hensyn til grundvandsforekomster, at grundvandets kvantitative og kemiske tilstand modificeres mindst muligt i betragtning af de uundgåelige indvirkninger, der skyldes karakteren af tidligere menneskelige aktiviteter eller tidligere forurening, og

c) at der ikke sker yderligere forværring af tilstanden for det pågældende vandområde.

(d) fastsættelsen af mindre strenge miljømål er sammen med begrundelsen herfor udtrykkeligt nævnt i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13, og målene revideres hvert sjette år.

4a. nyt stykke

Medlemsstaterne kan udpege et overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret, når

a) de nødvendige forbedringer for at opnå god økologisk tilstand ville have betydelige negative indvirkninger på:

i) det omgivende miljø eller

ii) sejlads, herunder havneanlæg, eller rekreative aktiviteter eller

iii) aktiviteter, der er årsag til, at vand opmagasineres (f.eks. drikkevandsforsyning, elproduktion eller kunstvanding), eller

iv) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse, dræning eller lignende eller

v) udvinding af råstoffer,

(b) de gavnlige mål, der tilsigtes ved de kunstige eller modificerede karakteristika af vandområdet, ikke kan opnås med andre midler, som er en mere hensigtsmæssig løsning i miljømæssig henseende, og

(c) ændringerne er af en sådan karakter, at de tillader den bedst opnåelige tilnærmelse til et økologisk kontinuum, navnlig med henblik på faunæns migration og passende gyde- og yngleområder.

(d) sådanne udpegninger skal udtrykkeligt nævnes i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13, og revideres hvert sjette år.

5. Midlertidig forringelse af vandforekomsternes tilstand er ikke i modstrid med kravene i dette direktiv, hvis forringelsen skyldes den naturlige genopretningstid eller den tid det tager, inden foranstaltningernes virkninger gør sig gældende, uforudseelige eller ekstraordinære omstændigheder af naturlige art eller force majeure, særlig usædvanligt voldsomme oversvømmelser og usædvanligt langvarig tørke, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

(a) der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at forebygge yderligere forringelse af tilstanden og for ikke at hindre opfyldelse af målene i dette direktiv i andre forekomster af vand, der ikke er berørt af disse omstændigheder,

(b) vandområdeplanen redegør for de betingelser, hvorunder sådanne omstændigheder kan påberåbes, herunder fastlæggelse af passende indikatorer,

(c) de foranstaltninger, der skal træffes under sådanne omstændigheder, indgår i indsatsprogrammet og vil ikke bringe genoprettelsen af vandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke længere foreligger,

(d) virkningerne af disse omstændigheder gennemgås årligt, og der træffes alle praktisk gennemførlige foranstaltninger, jf. dog stk. 3, litra a), for så hurtigt, som det med rimelighed er muligt, at genetablere den tilstand, vandforekomsten havde, inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig, og

(e) en oversigt over virkningerne af omstændighederne og af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes i henhold til litra a) og d), medtages i den næste ajourføring af vandområdeplanen.

6. Manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk potentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand er ikke i modstrid med dette direktiv, såfremt dette skyldes nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika eller forandringer i grundvandsforekomsternes niveau, og følgende betingelser er opfyldt:

a) årsagerne til ændringerne eller forandringerne er overordnede samfundsinteresser og/eller de gavnlige virkninger for miljøet og samfundet ved opnåelse af målene i artikel 4, stk. 1, opvejes af ændringernes eller forandringernes fordele for befolkningens sundhed og sikkerhed eller den bæredygtige udvikling af det lokalområde, hvor vandområdet er beliggende, og

b) de gavnlige mål, som tilsigtes ved ændringerne eller forandringerne af vandområdet, ikke kan opnås med andre midler, som miljømæssigt udgør en mere praktisk løsning.

c) der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand

d) grundene til ændringerne eller forandringerne skal er specifikt angives og forklares i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13, og målene revideres hvert sjette år.

7. En medlemsstat, som anvender stk. 3, 4, 5 og 6, sørger for, at anvendelsen ikke vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af målene i dette direktiv i andre forekomster af vand inden for samme vandområdedistrikt, og at den er forenelig med gennemførelsen af anden fællesskabslovgivning på miljøområdet.

Artikel 5

Vandområdedistriktets karakteristika, vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på miljøet og økonomisk analyse af vandanvendelsen

1. Hver medlemsstat sikrer, at der for hvert vandområdedistrikt eller for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for dens område, foretages

-enanalyseafdetsgeografiske, geologiske, hydrologiske og økologiske karakteristika

- en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand samt

- en økonomisk analyse af vandanvendelsen

i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag II og III, og at disse analyser og vurderinger afsluttes senest fem år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

2. De i stk. 1 omhandlede analyser og vurderinger revideres og ajourføres om nødvendigt senest tretten år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år.

Artikel 6

Register over beskyttede områder

1. Medlemsstaterne sørger for, at der oprettes et eller flere registre over alle områder inden for hvert vandområdedistrikt, der er udpeget som områder, der af hensyn til beskyttelsen af deres overfladevand og grundvand eller bevaringen af levesteder og dyre- og plantearter, der er direkte afhængige af vand, kræver særlig beskyttelse i henhold til konkrete fællesskabsretsakter. De sørger for, at registret eller registrene er færdige senest fem år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

2. Registret eller registrene skal omfatte alle forekomster af vand, der er udpeget i henhold til artikel 7, stk. 1, og alle beskyttede områder, der er nævnt i bilag IV.

3. Registret eller registrene over beskyttede områder skal løbende gennemgås og ajourføres for hvert vandområdedistrikt.

Artikel 7

Vand der anvendes til indvinding af drikkevand

1. Medlemsstaterne udpeger inden for hvert vandområdedistrikt:

- alle forekomster af vand, der anvendes til indvinding af drikkevand, og som gennemsnitligt frembringer mere end 10 m3 om dagen eller leverer vand til mere end 50 personer, samt

- de forekomster af vand, som det er hensigten at anvende hertil.

I overensstemmelse med bilag V overvåger medlemsstaterne de vandforekomster, som i henhold til bilag V gennemsnitligt frembringer mere end 100 m 3 om dagen.

2. For hver forekomst af vand, der er udpeget i henhold til stk. 1, sørger medlemsstaterne for -ud over at opfylde målene i artikel 4 i henhold til kravene i dette direktiv for overfladevandområder, herunder de miljøkvalitetskrav, der er fastlagt på fællesskabsplan i henhold til artikel 16 - at vandet efter den anvendte vandbehandlingsordning og i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning opfylder kravene i direktiv 80/778/EØF, som ændret ved direktiv 98/83/EF.

3. Medlemsstaterne sørger for den nødvendige beskyttelse af de udpegede vandforekomster for at undgå forringelse af deres tilstand, og målet om at nærme sig en reduktion af den rensning og behandling, der er nødvendig ved produktionen af drikkevand. Medlemsstaterne kan oprette zoner til beskyttelse af disse forekomster.

Artikel 8

Overvågning af overfladevandets og grundvandets tilstand samt overvågning af beskyttede områder

1. Medlemsstaterne sørger for, at der opstilles programmer for overvågning af vandtilstanden, for at der kan udarbejdes en sammenhængende og overordnet oversigt over denne inden for hvert vandområdedistrikt:

- for overfladevand skal programmerne omfatte overvågning af mængde og gennemstrømning samt den økologiske og den kemiske tilstand

- for grundvand skal programmerne omfatte overvågning af den kemiske og den kvantitative tilstand

- for beskyttede områder skal ovennævnte programmer suppleres med specifikationerne i den fællesskabslovgivning, i henhold til hvilken de enkelte beskyttede områder er udpeget.

2. Disse programmer skal være operationelle senest syv år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, medmindre andet følger af den pågældende lovgivning. Overvågningen skal være i overensstemmelse med kravene i bilag V.

Artikel 9

Betaling for vandet og dækning af omkostninger ved forsyningspligtsydelser

1. Medlemsstaterne sikrer inden 2010, at:

- der anvendes en betalingsordning for forsyningspligtsydelser, som tilskynder til bæredygtig anvendelse af vandressourcerne og derved bidrager til direktivets miljømål;

- de forskellige vandanvendelsessektorer, opdelt i mindst sektorerne husholdninger, industri og landbrug, yder et passende bidrag til dækning af alle omkostningerne ved forsyningspligtsydelserne under hensyn til den økonomiske analyse, der foretages i overensstemmelse med artikel 5 og bilag III og i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler;

Medlemsstaterne kanidenforbindelse tage hensyntildedermed forbundne sociale, miljømæssige og økonomiske følger af omkostningsdækningen samt de geografiske og klimatiske forhold i den eller de berørte regioner.

2. Medlemsstaterne udarbejder tidsplaner for den fulde anvendelse af denne artikels bestemmelser. Oplysninger om sådanne tidsplaner indgår i de vandområdeplaner, der er fastsat i artikel 13.

3. Medlemsstaterne nævner i vandområdeplanerne, hvilke skridt der foreslås med henblik på gennemførelse af betalingsordninger, der bidrager til gennemførelsen af direktivets miljømål, og med hensyn til de forskellige økonomiske sektorers bidrag til dækning af alle omkostningerne i forbindelse med vandforsyningen.

Artikel 10

Den kombinerede fremgangsmåde ved punktkilder og diffuse kilder

1. Medlemsstaterne sikrer, at alle udledninger til overfladevand, kontrolleres efter den kombinerede fremgangsmåde i denne artikel.

2. Medlemsstaterne sikrer indførelse og/eller gennemførelse af:

(a) en emissionskontrol baseret på den bedste tilgængelige teknologi, eller

(b) de relevante emissionsgrænseværdier, eller

(c) i tilfælde af diffuse virkninger, en kontrol der, hvor det er relevant, omfatter den bedste miljøpraksis

som fastsat i:

- Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening [18],

[18] EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.

- Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand [19],

[19] EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/15/EF (EFT L 67 af 7.3.1998, s. 29).

- Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget [20],

[20] EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1.

- de direktiver, der er vedtaget i henhold til artikel 16 i dette direktiv

- de direktiver, der er opført i bilag IX

- anden relevant fællesskabslovgivning

senest tretten år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, medmindre andet er foreskrevet i den pågældende retsakt.

3. Hvis et kvalitetsmål eller et kvalitetskrav, uanset om de er fastsat i henhold til dette direktiv, i de direktiver, der er opført i bilag IX, eller i henhold til enhver anden fællesskabslovgivning, kræver overholdelse af strengere betingelser end dem, som følger af anvendelsen af stk. 2, fastsættes der i overensstemmelse hermed strengere emissionskontrol.

4. Medlemstaterne kan dispensere fra denne kontrol med udledninger og emissioner, som ikke har væsentlig indflydelse på vandets tilstand.

Artikel 11

Indsatsprogram

1. Hver medlemsstat sørger for, at der for hvert vandområdedistrikt eller for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for dens område, udarbejdes et indsatsprogram, idet der tages hensyn til resultaterne af de analyser, der kræves i henhold til artikel 5, for gradvis at opfylde af de mål, der er fastsat i henhold til artikel 4. Hvor det er relevant, kan en medlemsstat vedtage foranstaltninger for alle vandområdedistrikter og/eller for dele af internationale vandområdedistrikter, der ligger inden for dens område.

2. Hvert indsatsprogram skal indeholde de "grundlæggende" foranstaltninger, der er angivet i stk. 3, og om nødvendigt "supplerende" foranstaltninger.

3. "Grundlæggende foranstaltninger" er minimumskrav, der skal opfyldes og består af:

(a) de foranstaltninger, der kræves for at gennemføre Fællesskabets lovgivning vedrørende beskyttelse af vand, herunder foranstaltninger, der kræves i henhold til de retsakter, der er nævnt i artikel 10 og i bilag VI, del A

(b) foranstaltninger, der skønnes passende med henblik på artikel 9

(c) foranstaltninger, der skal opfylde kravene i artikel 7, herunder foranstaltninger med henblik på en grundlæggende drikkevandsforsyning til husholdningsformål

(d) kontrol med indvindingen af overfladeferskvand og grundvand samt opmagasinering af overfladeferskvand, inklusive et eller flere registre over vandindvindinger og krav om forhåndstilladelse til indvinding, overførsel og opmagasinering. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt ajourføres. Medlemsstaterne kan undtage indvindinger, overførsel og opmagasineringer uden væsentlig indflydelse på vandets tilstand fra denne kontrol

(e) for udledninger fra punktkilder, der kan være årsag til forurening, krav om forhåndstilladelse eller registrering baseret på generelle bindende regler, der indeholder emissionskontrolforanstaltninger for de pågældende forurenende stoffer i overensstemmelse med artikel 10. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt ajourføres

(f) foranstaltninger, hvorved medlemsstaterne også, sørger for kontrol med og forebyggelse af alle andre betydelige negative indvirkninger på vandets tilstand, jf. artikel 5 og bilag II, som vil være til hinder for opfyldelse af målene i artikel 4.

For overfladevand, navnlig foranstaltninger for:

- gradvist at reducere emissioner, udledninger og udslip af farlige stoffer,

- at opnå godt økologisk potentiale for vandområder, der er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede

- at forbedre vandets tilstand, så den nærmer sig målet om reduktion af den rensning og behandling, der er nødvendig ved produktionen af drikkevand

- at sørge for at vandområdets hydromorfologiske tilstand opfylder de mål, der er fastsat i artikel 4.

For grundvand, navnlig foranstaltninger for:

- at forebygge forurening med menneskeskabte stoffer, herunder, hvor det er relevant, at anvende den bedste miljøpraksis og

- at sørge for balance mellem indvinding og grundvandsdannelse.

Kontrollen kan have form af et krav om forudgående regulering, såsom et forbud mod tilførelse af forurenende stoffer til vandet, forhåndstilladelse eller registrering baseret på bindende regler, hvor der ikke ellers er bestemmelser om et sådant krav i anden fællesskabslovgivning. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt ajourføres

(g) forbud mod direkte udledninger af forurenende stoffer til grundvandet med forbehold af følgende bestemmelser:

Medlemsstaterne kan tillade reinjektion i samme grundvandsmagasin af vand, der har været anvendt til geotermiske formål.

De kan også tillade, at der fastsættes betingelser for:

- injektion af vand, der indeholder stoffer, som stammer fra efterforskning og udvinding af kulbrinter eller fra minedrift, og injektion af vand af tekniske grunde i geologiske lag, hvorfra kulbrinter eller andre stoffer er blevet udvundet, eller i geologiske lag, som af naturlige årsager er permanent uegnede til anden anvendelse. Sådanne injektioner må ikke indeholde andre stoffer end dem, der stammer fra ovennævnte operationer

- reinjektion af grundvand, der er pumpet op fra miner og stenbrud eller i forbindelse med udførelse eller vedligeholdelse af bygge- og anlægsarbejder

- injektion af naturgas eller flydende gas (LPG) til oplagringsformål i geologiske lag, som af naturlige årsager er permanent uegnede til anden anvendelse

- injektion af naturgas eller flydende gas (LPG) til oplagringsformål i andre geologiske lag, hvor der er et altafgørende behov for sikker gasforsyning, og hvor injektionerne er af en sådan art, at der ikke er nogen nuværende eller fremtidig fare for, at kvaliteten af modtagende grundvand forringes

- bygge- og anlægsarbejder og tilsvarende aktiviteter på eller i jorden, som kommer i kontakt med grundvandet. Til disse formål kan medlemsstaterne fastsætte, at sådanne aktiviteter behandles som tilladte, forudsat at de gennemføres i overensstemmelse med generelle bindende regler, som medlemsstaten har fastsat for sådanne aktiviteter

- udledninger af små mængder stoffer til videnskabelige formål til karakterisering, beskyttelse eller restaurering af vandforekomster, der er begrænset til den mængde, der er strengt nødvendig for den pågældende anvendelse

forudsat at sådanne udledninger ikke hindrer opfyldelse af de miljømål, der er fastsat for denne grundvandsforekomst.

h) Kontrol med kunstig infiltration af grundvandsforekomsterne. Det anvendte vand kan stamme fra alt overfladevand eller grundvand, forudsat at anvendelsen af kilden ikke hindrer opfyldelse af de miljømål, der er fastsat for kilden eller den infiltrerede grundvandsforekomst

i) i overensstemmelse med den indsats, der igangsættes i henhold til artikel 16, foranstaltninger med henblik på at eliminere forurening af overfladevand med stoffer på listen over prioriterede stoffer, der vedtages i henhold til artikel 16, stk. 2, og på progressivt at reducere forurening med andre stoffer, som ellers vil forhindre medlemsstaterne i at opfylde de mål for overfladevandområderne, der er anført i artikel 4

j) enhver foranstaltning, der er nødvendig for at forebygge betydelige udslip af forurenende stoffer fra tekniske anlæg og for at forebygge og/eller reducere virkningerne af forurening som følge af ulykker, f.eks. som følge af oversvømmelse, herunder gennem systemer til at opdage eller varsle om sådanne begivenheder.

4. "Supplerende" foranstaltninger er foranstaltninger, som udformes og gennemføres ud over de grundlæggende foranstaltninger med det formål at opfylde de mål, der er fastsat i henhold til artikel 4. Del B i bilag VI indeholder en ikke-udtømmende liste over sådanne foranstaltninger.

Medlemsstaterne kan også vedtage yderligere supplerende foranstaltninger for yderligere at beskytte eller forbedre vand, som er omfattet af dette direktiv, herunder til gennemførelse af de relevante internationale aftaler, der er nævnt i artikel 1.

5. Hvis overvågning eller andre data viser, at målene i artikel 4 for et vandområde ikke kan ventes opfyldt, sørger medlemsstaterne for:

- at årsagerne til det mulige svigt undersøges, herunder en passende gennemgang af alle relevante tilladelser og godkendelser

- at overvågningsprogrammerne revideres og tilpasses hensigtsmæssigt

- at de miljøkvalitetsnormer, der er fastsat for vandområdet, revideres,

- at der fastsættes sådanne yderligere foranstaltninger, som er nødvendige,forat opfylde disse mål, herunder miljøkvalitetsnormer.

Når disseårsager er uforudseelige eller ekstraordinære omstændigheder, herunder oversvømmelse eller tørke, kan medlemsstaten beslutte, at yderligere foranstaltninger ikke er gennemførlige, jf. dog artikel 4, stk. 3, litra a), tredje led.

6. Ved gennemførelse af foranstaltninger i henhold til stk. 3, litra e) og f), tager medlemsstaterne alle relevante skridt for at undgå at øge forureningen af marine vande og at bidrage til at nærme sig målet om ophør af udeledninger, emissioner og udslip af farlige stoffer inden år 2020, med det endemål at opnå koncentrationer i havmiljøet nær baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer og nær nul for menneskeskabte syntetiske stoffer. Med forbehold af gældende lovgivning må iværksættelse af foranstaltninger truffet i henhold til stk. 3 under ingen omstændigheder hverken direkte eller indirekte medføre øget forurening af overfladevand. Dette krav gælder ikke, hvis overholdelse heraf vil medføre øget forurening af miljøet som helhed.

7. Indsatsprogrammerne opstilles senest ti år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, og alle foranstaltningerne skal være operationelle senest tretten år efter denne dato.

8. Indsatsprogrammerne revideres og ajourføres om nødvendigt senest seksten år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år. Enhver ny eller ændret foranstaltning, der fastlægges i et ajourført program, skal være operationel senest tre år efter fastlæggelsen.

Artikel 12

Problemer, der ikke kan løses på medlemsstatsniveau

1. Hvis en medlemsstat støder på et problem, der har indvirkning på forvaltningen af dens vand, men som den ikke selv kan løse, kan den underrette Kommissionen og enhver anden berørt medlemsstat, eventuelt med anbefalinger vedrørende løsning af problemet.

2. Kommissionen besvarer underretninger og anbefalinger fra medlemsstaterne inden for en periode på seks måneder.

Artikel 13

Vandområdeplaner

1. Medlemsstaterne sørger for, at der udarbejdes en vandområdeplan for hvert vandområdedistrikt, der udelukkende ligger inden for deres område med henblik på at opfylde målene i artikel 4.

2. Er der tale om et internationalt vandområdedistrikt, der udelukkende ligger inden for Fællesskabet, sørger medlemsstaterne for samordning med henblik på at udarbejde en fælles international vandområdeplan med henblik på at opfylde målene i artikel 4. Såfremt der ikke udarbejdes en sådan international vandområdeplan, udarbejder medlemsstaterne vandområdeplaner, der mindst omfatter de dele af det internationale vandområdedistrikt, der ligger inden for deres område, for at opfylde målene i dette direktiv.

3. Er der tale om et internationalt vandområdedistrikt, der går ud over Fællesskabets grænser, søger medlemsstaterne at få udarbejdet en fælles vandområdeplan; hvis dette ikke er muligt, skal planen mindst omfatte den del af det internationale vandområdedistrikt, der ligger inden for den pågældende medlemsstats område.

4. Vandområdeplanen skal omfatte de oplysninger, der er nævnt i bilag VII.

5. Vandområdeplaner kan suppleres ved udarbejdelse af mere detaljerede programmer og områdeplaner for et delopland, en sektor, et problem eller en type vand for at behandle særlige aspekter af vandforvaltningen. Gennemførelsen af disse foranstaltninger fritager ikke medlemsstaterne for nogen af deres forpligtelser i henhold til den øvrige del af direktivet.

6. Vandområdeplanerne offentliggøres senest ti år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

7. Vandområdeplanerne revideres og ajourføres senest seksten år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år.

Artikel 14

Offentlig oplysning og høring

1. Medlemsstaterne tilskynder til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af dette direktiv, navnlig i udarbejdelse, revision og ajourføring af vandområdeplanerne. Medlemsstaterne sørger for for hvert vandområdedistrikt at offentliggøre og gøre det muligt for offentligheden, herunder brugere, at fremsætte bemærkninger til:

(a) en tidsplan og et arbejdsprogram for udarbejdelse af planen, herunder en redegørelse for høringsprocessen, mindst tre år inden begyndelsen af den periode, planen vedrører

(b) en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige problemstillinger, der har vist sig at berøre vandløbsoplandet, mindst to år inden begyndelsen af den periode, planen vedrører

(c) udkast til vandområdeplanen mindst et år inden begyndelsen af den periode, planen vedrører.

Såfremt der anmodes herom, skal der gives adgang til de baggrundsdokumenter og oplysninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af vandområdeplanen.

2. Medlemsstaterne giver en frist på mindst seks måneder til fremsættelse af skriftlige kommentarer til disse dokumenter for at muliggøre aktiv deltagelse og høring.

3. Stk. 1 og 2 gælder også for ajourførte vandområdeplaner.

Artikel 15

Rapportering

1. Medlemsstaterne sender senest tre måneder efter offentliggørelsen kopier af vandområdeplanerne og alle efterfølgende ajourføringer til Kommissionen og til de berørte medlemsstater efter følgende regler:

(a) for vandområdedistrikter, der udelukkende ligger inden for en medlemsstats område, alle vandområdeplaner, der dækker dette nationale område og er offentliggjort i henhold til artikel 13

(b) for internationale vandområdedistrikter mindst den del af vandområdeplanerne, der dækker medlemsstatens område.

2. Medlemsstaterne forelægger sammenfattende rapporter om:

- de i henhold til artikel 5 krævede analyser og

- de i henhold til artikel 8 opstillede overvågningsprogrammer

der er iværksat med henblik på den første vandområdeplan, senest tre måneder efter deres færdiggørelse.

3. Medlemsstaterne forelægger senest tre år efter offentliggørelsen af hver vandområdeplan eller ajourføring i henhold til artikel 13 en statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af det planlagte indsatsprogram.

Artikel 16

Strategier mod vandforurening

1. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager specifikke foranstaltninger mod vandforurening forårsaget af enkelte forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer, der udgør en uacceptabel risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet, herunder for vand, der anvendes til indvinding af drikkevand. Disse foranstaltninger skal forhindre vandforurening ved fortløbende at reducere udledninger, emissioner og udslip af farlige stoffer baseret på prioritering af de stoffer, der giver anledning til størst bekymring, efter fremgangsmåden i stk. 2, og dermed bidrage at nærme sig deres ophør. Sådanne foranstaltninger vedtages på grundlag af forslag fremsat af Kommissionen i henhold til denne artikel og i overensstemmelse med procedurerne i traktaten.

2. Kommissionen forelægger et forslag indeholdende en første liste over prioriterede stoffer. Stofferne prioriteres med henblik på indsats ud fra den risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet, der er konstateret ved:

(a) en risikovurdering foretaget i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 [21], Rådets direktiv 91/414/EØF [22] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF [23], eller

[21] EFT L 84 af 5.4.1993,s.1.

[22] EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/47/EF (EFT L 191 af 7.7.1998, s. 50).

[23] EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.

(b) en målrettet risikobaseret vurdering (efter metoden i forordning (EØF) nr. 793/93), der udelukkende fokuserer på akvatisk økotoksicitet og på human toksicitet via vandmiljøet,

eller, hvor dette viser sig ikke at være praktisk gennemførligt inden for tidsplanen, ved:

(c) en forenklet risikobaseret vurderingsprocedure, der er baseret på videnskabelige principper, og som navnlig tager hensyn til:

i) dokumentation for det pågældende stofs direkte farlighed, herunder navnlig dets akvatiske økotoksicitet og humane toksicitet via akvatiske eksponeringsveje og

ii) dokumentation fra overvågning af udbredt forekomst i miljøet og

iii) andre påviste faktorer, der kan tyde på mulighed for udbredt forekomst i miljøet, såsom den producerede eller anvendte mængde af det pågældende stof og brugsmønstre.

Kommissionen reviderer listen over prioriterede stoffer på et treårligt grundlag og fremsætter forslag, hvor dette er hensigtsmæssigt.

3. Ved udarbejdelsen af forslaget tager Kommissionen hensyn til henstillinger fra Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø, medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Miljøagentur, Fællesskabets forskningsprogrammer, internationale organisationer, som Fællesskabet er part i, europæiske virksomhedsorganisationer, herunder organisationer, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, europæiske miljøorganisationer samt andre relevante oplysninger, som Kommissionen bliver opmærksom på.

4. For stofferne på listen over prioriterede stoffer forelægger Kommissionen forslag til den gradvise nedbringelse af pågældende emissioner, emissioner og udslip et år efter offentliggørelse af de treårlige lister eller oftere. Kommissionens forslag skal vedrøre målet med at nærme sig ophør af emissions, udledninger og udslip af farlige stoffer. I den forbindelse tager Kommissionen hensyn til såvel punktkilder som diffuse kilder, og den klarlægger, hvilket niveau og hvilken kombination af produktkontrolforanstaltninger og ensartet hensyntagen til emissionsnormer til brug for produkt- og proceskontrollen der er mest hensigtsmæssig, omkostningseffektiv og rimelig. Hvor det findes hensigtsmæssigt, kan der sektorvis på fællesskabsplan gennemføres proceskontrolforanstaltninger. Når produktkontrollen omfatter en revurdering af de relevante tilladelser udstedt i henhold til direktiv 91/414/EØF og direktiv 98/8/EF, udføres sådanne revurderinger efter bestemmelserne i disse direktiver. Ethvert forslag til kontrolforanstaltninger skal indeholde bestemmelser vedrørende revision og ajourføring af foranstaltningerne og bedømmelse af deres effektivitet.

5. Kommissionen forelægger forslag til kvalitetskrav for koncentrationerne af de prioriterede stoffer i overfladevand, sedimenter eller biota.

6. Kommissionen forelægger forslag i overensstemmelse med stk. 4 og 5 og - i det mindste for emissionskontrol for punktkilder og miljøkvalitetskrav - senest et år efter, at det pågældende stof er optaget på listen over prioriterede stoffer. Såfremt der syv år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden ikke er opnået enighed på fællesskabsplan, fastlægger medlemsstaterne for stofferne på den første liste over prioriterede stoffer miljøkvalitetskrav for alt overfladevand, der påvirkes af udledninger af stofferne, samt kontrolforanstaltninger for de vigtigste kilder til udledningerne baseret på bl.a. overvejelse af alle tekniske reduktionsmuligheder. For stoffer, der efterfølgende optages på listen over prioriterede stoffer, træffer medlemsstaterne sådanne foranstaltninger fem år efter datoen for optagelse på listen, såfremt der ikke er opnået enighed på fællesskabsplan.

7. Kommissionen kan udarbejde strategier mod vandforurening forårsaget af alle andre forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer, herunder enhver forurening, der opstår som følge af en ulykke.

8. Under udarbejdelsen af forslag i henhold til stk. 4 og 5 gennemgår Kommissionen også alle de direktiver, der er nævnt i bilag IX. Den foreslår inden fristen i stk. 6 en revision af kontrolforanstaltningerne i bilag IX for så vidt angår alle stofferne på listen over prioriterede stoffer og foreslår for så vidt angår alle andre stoffer passende foranstaltninger, herunder en eventuel ophævelse af kontrolforanstaltningerne i bilag IX.

Alle de kontrolforanstaltninger i bilag IX, som foreslås revideret, ophæves senest den dato, hvor disserevisioner træder ikraft.

9. De lister over prioriterede stoffer, som Kommissionen foreslår, bliver bilag X til dette direktiv, når de er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 17

Kommissionsrapport

1. Kommissionen offentliggør en rapport om gennemførelsen af dette direktiv senest tolv år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år og forelægger den for Europa-Parlamentet og for Rådet.

2. Rapporten skal omfatte følgende:

(a) en redegørelse for situationen med hensyn til gennemførelsen af direktivet

(b) en redegørelse for overfladevands og grundvands tilstand i Fællesskabet udarbejdet i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur

(c) en samlet fremstilling af de vandområdeplaner, der er forelagt i overensstemmelse med artikel 15, med forslag til forbedringer af fremtidige planer

(d) et resumé af reaktionerne på hver af de underretninger eller anbefalinger til Kommissionen, der er udarbejdet af medlemsstaterne i henhold til artikel 12

(e) et resumé af eventuelle forslag, kontrolforanstaltninger og strategier fastlagt i henhold til artikel 16

(f) et resumé af svarene på bemærkninger fremsat af Europa-Parlamentet og Rådet til tidligere rapporter om gennemførelsen.

3. Kommissionen offentliggør ligeledes en rapport om situationen med hensyn til gennemførelsen, der bygger på de sammenfattende rapporter, som medlemsstaterne forelægger i henhold til artikel 15, stk. 2, og forelægger den for Europa-Parlamentet og medlemsstaterne senest to år efter de i artikel 5 og 8 nævnte datoer.

4. Kommissionen offentliggør senest tre år efter offentliggørelsen af hver rapport i henhold til stk. 1 en statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen, på grundlag af medlemsstaternes statusrapporter, jf. artikel 15, stk. 3. Denne rapport forelægges for Europa-Parlamentet og for Rådet.

5. Kommissionen indkalder, når det er hensigtsmæssigt i forhold til aflæggelsen af rapporter, de interesserede parter fra hver af medlemsstaterne til en konference om Fællesskabets vandpolitik med henblik på kommentering af Kommissionens rapporter om gennemførelsen og udveksling af erfaringer.

Deltagerne bør omfatte repræsentanter fra de kompetente myndigheder, Europa-Parlamentet, ikke-statslige organisationer, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer, forbrugerorganisationer, forskere og andre eksperter.

Artikel 18

Planer vedrørende fremtidige fællesskabsforanstaltninger

1. En gang om året forelægger Kommissionen til orientering det i artikel 20 omhandlede udvalg en vejledende oversigt over de foranstaltninger med indvirkning på lovgivningen på vandområdet, som den har til hensigt at foreslå i den nærmeste fremtid, herunder eventuelle foranstaltninger, som skyldes forslag, kontrolforanstaltninger og strategier fastlagt i henhold til artikel 16. Kommissionen forelægger første gang en sådan plan senest to år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

2. Kommissionen tager dette direktiv op til fornyet overvejelse senest nitten år efter datoen for dets ikrafttræden og foreslår eventuelle nødvendige ændringer af det.

Artikel 19

Tekniske tilpasninger af direktivet

1. Bilag I, bilag III og bilag V, punkt 1.3.6, kan tilpasses den videnskabelige og tekniske udvikling efter proceduren i artikel 20 under hensyn til den tidsplan for revision og ajourføring af vandområdeplanerne, der er nævnt i artikel 13. Kommissionen kan om nødvendigt vedtage retningslinjer for gennemførelsen af bilag II og V efter proceduren i artikel 20.

2. Med det formål at sende og behandle data, herunder statistiske og kartografiske data, kan der vedtages tekniske formater med henblik på stk. 1 efter proceduren i artikel 20.

Artikel 20

Forskriftsudvalg

1. Kommissionen bistås af et sudvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne og har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Hvor der henvises til dette stykke finder forskriftsudvalgsproceduren i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, og artikel 8 i samme afgørelse.

3. Det i artikel 5, stk. 6, i afgørelsen omhandlede tidsrum fastsættes til 3 måneder.

Artikel 21

Ophævelser og overgangsbestemmelser

1. Følgende retsakter ophæves syv år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden:

- Rådets direktiv 75/440/EØF af 16. juni 1975 om kvalitetskrav til overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand i medlemsstaterne [24],

[24] EFT L 194 af 25.7.1975, s. 26. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

- Rådets beslutning 77/795/EØF af 12. december 1997 om indførelse af en fælles procedure for udveksling af oplysninger vedrørende kvaliteten af fersk overfladevand i Fællesskabet [25],

[25] EFT L 334 af 24.12.1977, s. 29. Beslutningen er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

- Rådets direktiv 79/869/EØF af 9. oktober 1979 om målemetoder og hyppighed for prøveudtagning og analyse af overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand i medlemsstaterne [26].

[26] EFT L 271 af 29.10.1979, s. 44. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

2. Følgende retsakter ophæves tretten år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden:

- Rådets direktiv 78/659/EØF af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til, at fisk kan leve deri [27],

[27] EFT L 222 af 14. 8.1978, s. 1. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

- Rådets direktiv 79/923/EØF af 30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande [28],

[28] EFT L 281 af 10.11.1979, s. 47. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

- Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer [29],og

[29] EFT L 20 af 26. 1.1980, s. 43.

- direktiv 76/464/EØF, bortset fra artikel 6, der ophæves med virkning fra dette direktivs ikrafttræden.

3. Følgende overgangsbestemmelser gælder for direktiv 76/464/EØF:

(a) listen over prioriterede stoffer, der vedtages i henhold til artikel 16 i nærværende direktiv, træder i stedet for listen over prioriterede stoffer i Kommissionens meddelelse til Rådet af 22. juni 1982

(b) med henblik på artikel 7 i direktiv 76/464/EØF kan medlemsstaterne anvende de principper for identifikation af henholdsvis forureningsproblemer og de stoffer, der forårsager dem, for opstilling af kvalitetskrav og for vedtagelse af foranstaltninger, der er fastlagt i nærværende direktiv.

4. Miljømålene i artikel 4 og miljøkvalitetskravene fastlagt i bilag IX og i medfør af artikel 16, stk. 5, og af medlemsstaterne efter bilag V for stoffer, der ikke findes på listen over prioriterede stoffer, og efter artikel 16, stk. 6, for prioriterede stoffer, for hvilke der ikke er fastsat fællesskabskrav, betragtes som miljøkvalitetskrav ved anvendelsen af artikel 2, nr. 7, og artikel 10 i direktiv 96/61/EF.

5. Et stof på listen over prioriterede stoffer vedtaget i medfør af artikel 16, som ikke er medtaget i bilag VIII til dette direktiv eller i bilag III til direktiv 96/61/EF, tilføjes i disse bilag.

6. For overfladevandområder skal de miljømål, der fastsættes i den første vandområdeplan, der kræves ifølge dette direktiv, som et minimum indebære kvalitetskrav, der er mindst lige så strenge som dem, der kræves ved gennemførelsen af direktiv 76/464/EØF.

Artikel 22

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, som vedtages i henhold til dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Artikel 23

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den (....................)* . De underretter straks Kommissionen herom.

* Tre år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtage på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 24

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 25

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den,

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

OPLYSNINGER TIL BRUG FOR LISTEN OVER ANSVARLIGE MYNDIGHEDER

Ifølge direktivets artikel 3, stk. 8, meddeler medlemsstaterne følgende oplysninger om alle ansvarlige myndigheder i hvert af deres vandområdedistrikter samt i den del af hvert internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for deres område.

i) Den ansvarlige myndigheds navn og adresse - navn og adresse på den myndighed, der er fastlagt i medfør af direktivets artikel 3, stk. 2.

ii) Vandområdedistriktets geografiske dækning - navnene på de vigtigste vandløb i vandområdedistriktet sammen med en nøjagtig beskrivelse af vandområdedistriktets grænser. Disse oplysninger bør så vidt muligt være tilgængelige med henblik på indførelse i det geografiske informationssystem (GIS) og/eller Kommissionens geografiske informationssystem (GISCO).

iii) Den ansvarlige myndigheds juridiske status - en beskrivelse af den ansvarlige myndigheds juridiske status og, hvis det er relevant, et resumé eller en kopi af dens vedtægter, oprettelsesakt eller lignende juridiske dokument.

(iv) Ansvar - en beskrivelse af hver ansvarlig myndigheds juridiske og administrative ansvar og dens rolle i hvert vandområdedistrikt.

v) Medlemskab - hvor den ansvarlige myndighed fungerer som et koordineringsorgan for andre ansvarlige myndigheder, kræves der en liste over disse organer sammen med et resumé over de institutionelle forhold, der er oprettet for at sikre koordinering.

vi) Internationale forhold - hvor et vandområdedistrikt dækker mere end én medlemsstats territorium eller omfatter et tredjelands territorium, skal der udarbejdes et resumé over de inst itutionelle forhold, der er oprettet for at sikre koordinering.

BILAG II

1. OVERFLADEVAND

1.1. Karakterisering af typer af overfladevandområder

Medlemsstaterne angiver overfladevandområders beliggenhed og grænser og foretager en første karakterisering af sådanne vandområder efter nedenstående fremgangsmåde. Medlemsstaterne kan gruppere overfladevandområder med henblik på denne første karakterisering.

i) Overfladevandområder i vandområdedistriktet karakteriseres enten som en af følgende kategorier overfladevand: vandløb, søer, overgangsvande eller kystvande, eller som kunstige overfladevandområder eller stærkt modificerede overfladevandområder.

ii) For hver kategori overfladevand opdeles de relevante overfladevandområder i vandom-rådedistriktet efter type. Typerne er de vandområder, der defineres ved brug af enten system A eller system B som beskrevet i punkt 1.2.

iii) Benyttes system A, henføres overfladevandområderne i vandområdedistriktet først til de relevante økoregioner i overensstemmelse med de geografiske områder, som anført i punkt 1.2 og vist på det relevante kort i bilag XI. Overfladevandområderne i hver øko-region opdeles derefter i typer af vandområder efter deskriptorerne i system A's tabeller.

iv) Benyttes system B, skal medlemsstaterne mindst præstere samme opdelingsgrad, som de ville have opnået med system A. Det vil sige, at overfladevandområderne i vandom-rådedistriktet opdeles i typer ved brug af værdierne for de obligatoriske deskriptorer og for sådanne fakultative deskriptorer eller kombinationer af deskriptorer, som er nødven-dige for at sikre, at typespecifikke biologiske referenceforhold kan afledes med den for-nødne pålidelighed.

v) Kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder opdeles efter deskriptorerne for den overfladevandområdekategori, der mest ligner det pågældende stærkt modifice-rede eller kunstige vandområde.

vi) Medlemsstaterne forelægger Kommissionen et eller flere kort (i GIS-format), der viser typernes geografiske beliggenhed svarende til den opdelingsgrad, der kræves under system A.

1.2. Økoregioner og typer af overfladevandområder

1.2.1. Vandløb

System A

Fast typologi // Deskriptorer

Økoregion // Økoregioner som vist på kort A i bilag XI

Type // Højdetypologi

// høj: > 800 m

// mellem: 200-800 m

// lav: < 200 m

// Størrelsestypologi på grundlag af afstrømningsområde

// lille: 10-100 km 2

// mellem: 100-1 000 km 2

// stor: 1 000-10 000 km 2

// meget stor: > 10 000 km 2

// Geologi

// kalkholdig

// kiselholdig

// organisk

System B

Alternativ karakterisering // Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer vandløbets eller vandløbsdelens karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensætning

Obligatoriske faktorer // højde

// breddegrad

// længdegrad

// geologi

// areal

Fakultative faktorer // afstand fra udspring

// strømningsenergi (funktion af strømning og hældning)

// middel vandløbsbredde

// middel vanddybde

// middel hældning

// hovedflodsengens form og profil

// vandføringskategori

// dalprofil

// partikulær stoftransport

// syreneutraliseringsevne

// middel substratsammensætning

// chlorid

// lufttemperaturudsving

// middellufttemperatur

// nedbør

1.2.2. Søer

System A

Fast typologi // Deskriptorer

Økoregion // Økoregioner som vist på kort A i bilag XI

Type // Højdetypologi

// høj: > 800 m

// mellem: 200-800 m

// lav: < 200 m

// Dybdetypologi på grundlag af middeldybde

// <3 m

// >3-15 m

// >15 m

// Størrelsestypologi på grundlag af overfladeareal

// 0,5-1 km 2

// >1-10 km 2

// > 10-100 km 2

// > 100 km 2

// Geologi

// kalkholdig

// kiselholdig

// organisk

System B

Alternativ karakterisering // Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer søens karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensætning

Obligatoriske faktorer // højde

// breddegrad

// længdegrad

// dybde

// geologi

// areal

Fakultative faktorer // middel vanddybde

// søens profil

// opholdst id

// middel lufttemperatur

// lufttemperaturudsving

// sammensætningskarakteristika (f.eks. monomiktisk, dimiktisk, polymiktisk)

// syreneutraliseringsevne

// udgangstilstand for næringsstoffer

// middel substratsammensætning

// vandstandsudsving

1.2.3. Overgangsvande

System A

Fast typologi // Deskriptorer

Økoregion // Følgende som vist på kort B i bilag XI:

// Østersøen

// Barentshavet

// Norskehavet

// Nordsøen

// Nordatlanten

// Middelhavet

// Type På grundlag af den årlige middelsalinitet

// < 0,5 % ferskvand

// 0,5 - < 5 % oligohalin

// 5 -<18 %mesohalin

// 18 - < 30 %polyhalin

// 30 - < 40 %euhalin

// På grundlag af gennemsnitlig tidevandsforskel

// <2 mmikro

// 2 -4mmeso

// >4 mmakro

System B

Alternativ karakterisering // Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer overgangsvandets karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensætning

Obligatoriske faktorer // breddegrad

// længdegrad

// tidevandsforskel

// salinitet

Fakultative faktorer // dybde

// strømhastighed

// bølgeeksponering

// opholdst id

// middel vandtemperatur

// sammensætningskarakteristika

// turbiditet

// middel substratsammensætning

// profil

// vandtemperaturvariation

1.2.4. Kystvande

System A

Fast typologi // Deskriptorer

Økoregion // Følgende som vist på kort B i bilag XI:

// Østersøen

// Barentshavet

// Norskehavet

// Nordsøen

// Nordatlanten

// Middelhavet

Type // På grundlag af den årlige middelsalinitet

// < 0,5 % ferskvand

// 0,5 - < 5 % oligohalin

// 5 -<18 %mesohalin

// 18 - < 30 %polyhalin

// 30 - < 40 %euhalin

// På grundlag af middeldybde

// lavvandet < 30 m

// middeldyb (30-200 m)

// dyb > 200 m

System B

Alternativ karakterisering // Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer kystvandets karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensætning

Obligatoriske faktorer // breddegrad

// længdegrad

// tidevandsforskel

// salinitet

Fakultative faktorer // strømhastighed

// bølgeeksponering

// middel vandtemperatur

// sammensætningskarakteristika

// turbiditet

// opholdstid (indelukkede havbugter)

// middel substratsammensætning

// vandtemperaturvariation

1.3. Fastlæggelse af typespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder

i) For hver type overfladevandområde, der karakteriseres i overensstemmelse med punkt 1.1, fastlægges der typespecifikke hydromorfologiske og fysiskkemiske forhold svarende til værdierne for de i bilag V, punkt 1.1, anførte hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i den relevante tabel i bilag V, punkt 1.2. Der fastlægges typespecifikke biologiske referenceforhold svarende til værdierne for de i bilag V, punkt 1.1, anførte biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overflade-vandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i den relevante tabel i bilag V, punkt 1.2.

ii) Når de fremgangsmåder, der er beskrevet i dette punkt, anvendes på stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder, skal henvisninger til høj økologisk tilstand forstås som henvisninger til maksimalt økologisk potentiale som defineret i bilag V, punkt 1.2.5. Værdierne for et vandområdes maksimale økologiske potentiale revideres hvert sjette år.

iii) Typespecifikke forhold for så vidt angår punkt i) og ii) og typespecifikke biologiske re-ferenceforhold kan enten bygge på rumlige forhold eller på modeller, eller de kan be-regnes ud fra en kombination af disse metoder. Når disse metoder ikke kan bruges, kan medlemsstaterne benytte ekspertskøn til at fastlægge sådanne forhold. Ved definitionen af høj økologisk tilstand med hensyn til koncentrationen af bestemte syntetiske forurenende stoffer er detektionsgrænsen den, der kan fastlægges ved hjælp af den tilgængelige teknologi på det tidspunkt, hvor de typespecifikke forhold skal fastlægges.

iv) For typespecifikke biologiske referenceforhold, der bygger på rumlige forhold, opretter medlemsstaterne et referencenet for hver type overfladevand. Nettet skal indeholde til-strækkeligt mange referencesteder af høj tilstand til, at værdierne for referenceforholdene opnår tilstrækkelig troværdighed i betragtning af variabiliteten af de værdier for kvalitetselementerne, der modsvarer høj tilstand for den pågældende type overfladevand, og under hensyn til de modelleringsteknikker, der skal anvendes i henhold til punkt v.

v) Modelbaserede typespecifikke biologiske referenceforhold kan beregnes ved brug af enten prognosemodeller eller tilbageskrivningsmetoder. Metoderne skal omfatte brug af historiske, palæologiske og andre tilgængelige data, og de skal sikre, at værdierne for referenceforholdene er tilstrækkelig troværdige til, at det sikres, at de således beregnede forhold er indbyrdes forenelige og gyldige for hver type overfladevand.

vi) Når det ikke er muligt at fastlægge pålidelige typespecifikke referenceforhold for et kvalitetselement i en type overfladevandområde på grund af elementets høje naturlige variabilitet, som ikke kun skyldes sæsonmæssige variationer, kan det pågældende element udelades ved vurderingen af den økologiske tilstand for den pågældende type overfladevand. Under sådanne omstændigheder anfører medlemsstaterne grundene til denne udeladelse i vandområdeplanen.

1.4. Identifikation af belastninger

Medlemsstaterne indsamler og opbevarer oplysninger om type og omfang af de signifikante menneskeskabte belastninger, som overfladevandområderne i hvert vandområdedistrikt vil kunne blive udsat for; oplysningerne skal navnlig omfatte:

Vurdering og identifikation af signifikant punktkildeforurening navnlig med stoffer nævnt i bilag VIII fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger,der er indsamletimedfør af:

i) artikel 15 og 17 i direktiv 91/271/EØF

ii) artikel 9 og 15 i direktiv 96/61/EF [30]

[30] EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40. Senest ændret ved direktiv 98/15/EF (EFT L 67 af 7.3.1998, s. 29).

og med henblik på den første vandområdeplan:

iii) artikel 11 i Rådets direktiv 76/464/EØF og

iv) Rådets direktiv 75/440/EØF, 76/160/EØF [31], 78/659/EØF og 79/923/EØF [32].

[31] EFT L 31 af 5.2.1976, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

[32] EFT L 281 af 10.11.1979, s. 47. Ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

Vurdering og identifikation af signifikant forurening fra diffuse kilder navnlig med stoffer nævnt i bilag VIII, fra by-, industri-, landbrugsanlæg og andre anlæg eller aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger, der er indsamlet i medfør af:

i) artikel 3, 5 og 6 i direktiv 91/676/EØF [33],

[33] EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1.

ii) artikel 7 og 17 i direktiv 91/414/EØF

iii) Direktiv 98/8/EF

og med henblik på den første vandområdeplan:

iv) direktiv 75/440/EØF, 76/160/EØF, 76/464/EØF, 78/659/EØF og 79/923/EØF.

Vurdering og identifikation af signifikant indvinding af vand til by-, industri- og landbrugsformål og andre formål, herunder sæsonmæssige variationer og årlig efterspørgsel samt vandtab i forsyningsnettene.

Vurdering og identifikation af virkningerne af betydende regulering af vandføring, herunder vandoverførsel og omledning, på strømningskarakteristika og vandbalance som helhed.

Identifikation af signifikante morfologiske forandringer af vandområder.

Vurdering og identifikation af andre signifikante menneskeskabte påvirkninger af overfladevands tilstand.

Vurdering af arealanvendelsesmønstre, herunder identifikation af de vigtigste by-, industri- og landbrugsarealer og, hvor det er relevant, fiskeri og skove.

1.5. Vurdering af miljøvirkninger

Medlemsstaterne vurderer, hvor påvirkelig overfladevandområdernes tilstand er over for de ovenfor anførte belastninger.

Medlemsstaterne udnytter de ovennævnte indsamlede oplysninger og alle andre relevante oplysninger, herunder eksisterende miljøovervågningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde de miljømål, der er fastsat for vandområderne i medfør af artikel 4. Medlemsstaterne kan benytte modelleringsmetoder som støtte for en sådan vurdering.

Vandområder, som anses for ikke at kunne opfylde miljømålene, skal, hvor det er relevant, karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af både de overvågningsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til direktivets artikel 8, og de indsatsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til direktivets artikel 11.

2. GRUNDVAND

2.1. Første karakterisering

Medlemsstaterne foretager en første karakterisering af alt grundvand for at vurdere dets anvendelse og risikoen for, at det ikke opfylder målene for alle grundvandsforekomster i henhold til direktivets artikel 4. Med henblik på denne første karakterisering kan medlemsstaterne samle grundvandsforekomster i grupper. I denne analyse kan der anvendes bestående hydrologiske, geologiske og pedologiske data og data om arealanvendelse, udledning, indvinding og andet, men følgende skal kortlægges:

- grundvandsforekomstens eller -forekomsternes beliggenhed og grænser

- den belastning, som grundvandsforekomsten eller -forekomsterne sandsynligvis vil blive udsat for fra bl.a.:

- diffuse forureningskilder

- punktforureningskilder

- indvinding

- kunst ig infiltrat ion

- karakteren af de overliggende lag i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten får tilført vand

- de grundvandsforekomster, for hvilke der er direkte afhængige overfladevandøkosystemer eller terrestriske økosystemer.

2.2. Yderligere karakterisering

Efter den første karakterisering foretager medlemsstaterne en yderligere karakterisering af de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, således at risikoens omfang kan vurderes mere præcist, og det bliver muligt at identificere de foranstaltninger, der skal træffes i henhold til direktivets artikel 11. Denne karakterisering skal således omfatte relevante oplysninger om den menneskelige aktivitets indvirkning og, hvor det er relevant, oplysninger om:

- grundvandsforekomstens geologiske karakteristika, herunder geologiske enheders omfang og type

- grundvandsforekomstens hydrogeologiske karakteristika, herunder hydraulisk ledningsevne, porøsitet og magasintype

- karakteristika ved overfladeaflejringer og jord i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder deres tykkelse, porøsitet, hydrauli-ske ledningsevne og grundvandsbeskyttende egenskaber

- lagdeling af grundvandsmagasinet

- en oversigt over tilknyttede overfladesystemer, herunder terrestriske økosystemer og overfladevandområder, som grundvandsforekomsten er dynamisk forbundet med

- skøn over retninger og omfang af vandudvekslingen mellem grundvandsforekomsten og de tilknyttede overfladesystemer og

- tilstrækkelige data til beregning af den årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse på langt sigt.

2.3. Vurdering af menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandet

For grundvand, der krydser grænsen mellem to eller flere medlemsstater, eller som på baggrund af den oprindelige karakterisering, der er foretaget i overensstemmelse med punkt 2.1, anses for ikke at kunne opfylde de mål, der er fastsat for hver enkelt forekomst, jf. direktivets artikel 4, indsamles og opbevares følgende oplysninger, hvor det er relevant, for hver enkelt grundvandsforekomst:

- beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, der anvendes til,indvindingaf vand, med undtagelse af drikkevandsindvindinger på gennemsnitligt mindre end 10 m 3 pr. dag eller som forsyner færre end 50 personer

- den årlige, gennemsnitlige indvinding fra disse steder

- den kemiske sammensætning af vand, der indvindes af grundvandsforekomsten

- beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvor vand udledes direkte

- udledningens omfang disse steder

- den kemiske sammensætning af udledningerne til grundvandsforekomsten og

- arealanvendelsen i det eller de afstrømningsområder, fra hvilke grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder forurenende belastninger og menneskeskabte ændringer af grundvandsdannelsens mængde og fordeling, f.eks. som følge af befæstning af arealer, kunstig infiltration, opdæmning eller dræning.

2.4. Vurdering af virkningerne af ændringer i grundvandsstanden

Medlemsstaterne identificerer desuden de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold til direktivets artikel 4, bl.a. på baggrund af overvejelser over virkningerne af forekomstens tilstand for:

- i) overfladevand og tilhørende terrestriske økosystemer

- ii) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse samt dræning

- iii) menneskelig udvikling.

2.5. Vurdering af virkningerne af tidligere forurening på grundvandskvaliteten

Medlemsstaterne identificerer de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold til direktivets artikel 4, stk. 4, litra a), fordi det som følge af tidligere menneskelige aktiviteter er så forurenet, at det ikke er gennemførligt eller er uforholdsmæssigt dyrt at opnå en god kemisk tilstand for grundvandet.

BILAG III

ØKONOMISK ANALYSE

Formålet med den økonomiske analyse er:

- at analysere vandanvendelse og vandforsyning, som omhandlet i artikel 5

- at tjene som grundlag for udviklingen af betalingsordninger, som omhandlet i artikel 9

- at foretage en økonomisk vurdering (omkostningseffektivitet og/eller costbenefitanalyse) af det indsatsprogram, der foreslås i forvaltningsplanerne for de enkelte vandområdedistrikter, som omhandlet i artikel 11

Med henblik herpå skal den økonomiske analyse indholde følgende oplysninger:

1. Skøn over vandanvendelse, baseret på analyserne under bilag II (menneskelige aktiviteters indflydelse på grundvands- og overfladevandsforekomster)

2. Priser og alle omkostninger ved vandforsyning (herunder ydelser til mere en et område) for de forskellige vandanvendelsesområder, mindst fordelt på husholdning, industri og landbrug

3. Langsigtede prognoser over udbud og efterspørgsel for de forskellige vandanvendelsesområder, mindst fordelt på husholdning, industri og landbrug

4. Skøn over de krævede investeringer og omkostninger ved foreslåede foranstaltninger i forvaltningsplanerne for vandområdedistrikter

5. Skøn over forventede fordele fra gennemførelsen af alle de foranstaltninger, der foreslås i forvaltningsplanerne for vandområdedistrikter

6. Skøn over indikatorer for omkostningseffektivitet/eller cost-benefit for alle de foranstaltninger, der foreslås i forvaltningsplanerne for vandområdedistrikter

Metoderne til indsamling af de relevant oplysninger vil blive tilpasset til lokale hydrologiske, socioøkonomiske og institutionelle forhold for at opnå balance mellem omkostningerne ved dataindsamlingen og oplysningerne nøjagtighed.

BILAG IV

BESKYTTEDE OMRÅDER

1. Det register over beskyttede områder, der kræves i henhold til direktivets artikel 6, skal omfatte følgende typer beskyttede områder:

i) områder, der er udpeget til indvinding af drikkevand i medfør af direktivets artikel 7

ii) områder, der er udpeget til beskyttelse af økonomisk vigtige akvatiske arter

iii) vandområder, der er udpeget til rekreative formål, herunder områder udpeget som badevandsområder i henhold til direktiv 76/160/EØF

iv) næringsstoffølsomme områder, herunder områder, der er udpeget som sårbare områder i medfør af direktiv 91/676/EØF, og områder, der er udpeget som sårbare i medfør af direktiv 91/271/EØF, og

v) områder, der er udpeget til beskyttelse af levesteder eller arter, hvor opretholdelse eller forbedring af vandets tilstand er en vigtig faktor i deres beskyttelse, herunder de relevante Natura 2000-lokaliteter, der er udpeget efter direktiv 92/43/EØF [34]og direktiv 79/409/EØF [35].

[34] EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/62/EF (EFT L 305 af 8.11.1997, s. 42).

[35] EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/49/EF (EFT L 223 af 13.8.1997, s. 9).

2. Resuméet af det register, der kræves som led i vandområdeplanen, skal omfatte kort, der angiver beliggenheden af hvert beskyttet område, og en beskrivelse af Fællesskabets, nationale og lokale retsakter, som ligger til grund for deres udpegelse.

BILAG V

1. TILSTAND FOR OVERFLADEVAND

1.1. Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand

1.1.1. Vandløb

1.1.2. Søer

1.1.3. Overgangsvande

1.1.4. Kystvande

1.1.5. Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder

1.2. Normgivende definitioner af klassifikationer af økologisk tilstand

1.2.1. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb

1.2.2. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer

1.2.3. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i overgangsvande

1.2.4. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande

1.2.5. Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige vandområder

1.2.6. Procedure for medlemsstaternes fastsættelse af kemiske kvalitetskrav

1.3. Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand

1.3.1. Udformning af kontrolovervågning

1.3.2. Udformning af operationel overvågning

1.3.3. Udformning af undersøgelsesovervågning

1.3.4. Overvågningsfrekvens

1.3.5. Supplerende overvågningskrav for beskyttede områder

1.3.6. Standarder for overvågning af kvalitetselementer

1.4. Klassificering og præsentation af økologisk tilstand

1.4.1. De biologiske overvågningsresultaters sammenlignelighed

1.4.2. Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af økologisk tilstand og økologisk potentiale

1.4.3. Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af kemisk tilstand

2. GRUNDVAND

2.1. Grundvands kvantitative tilstand

2.1.1. Parameter for klassificering af kvantitativ tilstand

2.1.2. Definition af kvantitativ tilstand

2.2. Overvågning af grundvands kvantitative tilstand

2.2.1. Overvågningsnet for grundvandsstanden

2.2.2. Overvågningstæthed

2.2.3. Overvågningsfrekvens

2.2.4. Fortolkning og præsentation af grundvandets kvantitative tilstand

2.3. Grundvands kemiske tilstand

2.3.1. Parametre for bestemmelse af grundvands kemiske tilstand

2.3.2. Definition af god kemisk tilstand for grundvand

2.4. Overvågning af grundvands kemiske tilstand

2.4.1. Grundvandsovervågningsnet

2.4.2. Kontrolovervågning

2.4.3. Operationel overvågning

2.4.4. Bestemmelse af udviklingstendenser med hensyn til forurenende stoffer

2.4.5. Fortolkning og præsentation af grundvandets kemiske tilstand

2.5. Præsentation af grundvandets tilstand

1. TILSTAND FOR OVERFLADEVAND

1.1. Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand

1.1.1. Vandløb

Biologiske elementer

Den akvatiske floras sammensætning og tæthed

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Fiskefaunæns sammensætning, tæthed og aldersstruktur

Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Hydrologisk regime

vandstrømningens volumen og dynamik

forbindelse til grundvandsforekomster

Vandløbets kontinuitet

Morfologiske forhold

variation i vandløbets dybde og bredde

bundforhold (struktur og substrat)

bredzonens struktur

Kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Generelt

Termiske forhold

Iltforhold

Salinitet

Forsuringstilstand

Næringsstofforhold

Specifikke forurenende stoffer

Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet

Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet

1.1.2. Søer

Biologiske elementer

Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse

Anden akvat isk floras sammensætning og tæthed

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Fiskefaunæns sammensætning, tæthed og aldersstruktur

Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Hydrologisk regime

vandstrømningens volumen og dynamik

opholdst id

forbindelse til grundvandsforekomster

Morfologiske forhold

variation i søens dybde

volumen og bundforhold (struktur og substrat)

søbreddens struktur

Kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Generelt

Sigtdybde

Termiske forhold

Iltforhold

Salinitet

Forsuringstilstand

Næringsstofforhold

Specifikke forurenende stoffer

Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet

Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet

1.1.3. Overgangsvande

Biologiske elementer

Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse

Anden akvat isk floras sammensætning og tæthed

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Fiskefaunæns sammensætning og tæthed

Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Morfologiske forhold

dybdevariation

volumen og bundforhold (struktur og substrat)

tidevandszonens struktur

Tidevandsregime

ferskvandsstrømning

bølgeeksponering

Kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Generelt

Sigtdybde

Termiske forhold

Iltforhold

Salinitet

Næringsstofforhold

Specifikke forurenende stoffer

Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet

Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet

1.1.4. Kystvande

Biologiske elementer

Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse

Anden akvat isk floras sammensætning og tæthed

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Morfologiske forhold

dybdevariation

bundforhold (struktur og substrat)

tidevandszonens struktur

Tidevandsregime

de dominerende strømmes retning

bølgeeksponering

Kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Generelt

Sigtdybde

Termiske forhold

Iltforhold

Salinitet

Næringsstofforhold

Specifikke forurenende stoffer

Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet

Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet

1.1.5. Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområde

I forbindelse med kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder anvendes kvalitetselementerne for den af de fire naturlige kategorier af overfladevand, der ligner det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde mest.

1.2. Normgivende definitioner af klassifikationer af økologisk tilstand

Tabel 1.2. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande

Følgende tekst giver en generel definition af økologisk kvalitet. De ved klassificeringen anvendte værdier for kvalitetselementerne for den økologiske tilstand for hver kategori overfladevand er anført i tabel 1.2.1-1.2.4 nedenfor.

>TABELPOSITION>

Vandområder, der har en tilstand under moderat, klassificeres som ringe eller dårlige:

Vandområder, der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde, og hvori de relevante biologiske samfund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende type overfladevandområde under uberørte forhold, klassificeres som ringe.

Vandområder, der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende type overfladevandområde under uberørte forhold, ikke forekommer, klassificeres som dårlige.

1.2.1. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb

Biologiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

Hydromorfologiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

Fysisk-kemiske kvalitetselementer [36]

[36] Følgende forkortelser anvendes: bgn = baggrundsniveau, EQS = miljøkvalitetskrav.

1.2.2. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer

Biologiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

Hydromorfologiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

Fysisk-kemiske kvalitetselementer [37]

[37] Følgende forkortelser anvendes: bgn = baggrundsniveau, EQS = miljøkvalitetskrav.

>TABELPOSITION>

1.2.3. Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande

Biologiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

Hydromorfologiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

Fysisk-kemiske kvalitetselementer [38]

[38] Følgende forkortelser anvendes: bgn = baggrundsniveau, EQS = miljøkvalitetskrav.

1.2.4. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande

Biologiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

Hydromorfologiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

Fysisk-kemiske kvalitetselementer [39]

[39] Følgende forkortelser anvendes: bgn = baggrundsniveau, EQS = miljøkvalitetskrav.

>TABELPOSITION>

1.2.5 Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige vandområder

>TABELPOSITION>

1.2.6. Procedure for medlemsstaternes fastsættelse af kemiske kvalitetskrav Når medlemsstaterne beregner miljøkvalitetskrav for de forurenende stoffer, der er nævnt i punkt 1-9 i bilag VIII, med henblik på beskyttelse af den akvatiske biota, handler de i overensstemmelse med følgende bestemmelser. Der kan fastsættes krav for vand, sedimenter eller biota.

Overalt, hvor det er muligt, skal der indhentes data for såvel akut som kronisk toksicitet for de af nedenstående taxa, der er relevante for den pågældende type vand, samt for andre akvatiske taxa, hvorom der foreligger data. "Grundsættet" af taxa er:

- Alger og/eller makrofyter

- Dafnier eller organismer, der er repræsentative for saltvand

- Fisk.

Fastsættelse af miljøkvalitetskrav

Følgende procedure finder anvendelse ved fastsættelse af den maksimale årlige gennemsnitskoncentration:

i) Medlemsstaterne fastsætter passende sikkerhedsfaktorer i hvert tilfælde i overensstemmelse med arten og kvaliteten af de foreliggende data og den vejledning, der findes i punkt 3.3.1 i del II af den tekniske vejledning til Kommissionens direktiv 93/67/EØF om risikovurdering af nye anmeldte stoffer og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 om risikovurdering af eksisterende stoffer, og de sikkerhedsfaktorer, som er anført i nedenstående tabel:

// Sikkerhedsfaktor

Mindst en akut L(E)C50 fra hvert af grundsættets trofiske niveauer // 1 000

En kronisk NOEC (enten fisk eller dafnier eller en for saltvand repræsentativ organisme) // 100

To kroniske NOEC'er fra arter, der repræsenterer to trofiske niveauer (fisk og/eller dafnier eller en for saltvand repræsentativ organisme og/eller alger) // 50

Kroniske NOEC'er fra mindst tre arter (normalt fisk, dafnier eller en for saltvand repræsentativ organisme og alger), der repræsenterer tre trofiske niveauer // 10

Andre tilfælde, herunder feltdata eller modeløkosystemer, der gør det muligt at beregne og anvende mere præcise sikkerhedsfaktorer. // Vurderes fra sag til sag

ii) Når der foreligger data om persistens og bioakkumulering, skal de indgå i beregningen af miljøkvalitetskravenes endelige værdi.

iii) De således beregnede krav bør sammenlignes med foreliggende resultater fra feltstudier. Findes der anomalier, skal beregningen revideres, for at der kan beregnes en mere præcis sikkerhedsfaktor.

iv) De beregnede krav underkastes "peer review" og offentlig høring, bl.a. for at der kan beregnes en mere præcis sikkerhedsfaktor.

1.3. Overvågning af overfladevands økologisk og kemiske tilstand

Overvågningsnettet for overfladevand oprettes i overensstemmelse med kravene i artikel 8. Overvågningsnettet udformes på en sådan måde, at det giver et sammenhængende og generelt overblik over den økologiske og kemiske tilstand inden for hvert vandløbsopland og giver mulighed for klassificering af vandområderne i fem klasser i overens-stemmelse med de normgivende definitioner i punkt 1.2. Medlemsstaterne udarbejder et eller flere kort, der viser overvågningsnettet for overfladevand i vandområdeplanen.

På grundlag af den karakterisering og vurdering af miljøvirkninger, der foretages i henhold til direktivets artikel 5 og bilag II, udarbejder medlemsstaterne for hver periode, for hvilken der gælder en vandområdeplan, et kontrolovervågningsprogram og et operationelt overvågningsprogram. Medlemsstaterne kan også i nogle tilfælde have behov for at udarbejde undersøgelsesovervågningsprogrammer.

Medlemsstaterne overvåger parametre, der er indikatorer for tilstand for alle relevante kvalitetselementer. Ved udvælgelsen af parametre for biologiske kvalitetselementer identificerer medlemsstaterne det passende taksonomiske niveau, der er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig pålidelighed og præcision i klassificeringen af kvalitetselementerne. Planen indeholder skøn over pålideligheden og præcisionen af overvågningsprogrammernes resultater.

1.3.1. Udformning af kontrolovervågning

Mål

Medlemsstaterne udarbejder kontrolovervågningsprogrammer, der skal levere information med henblik på:

- supplering og validering af proceduren for vurdering af miljøvirkninger beskrevet i bilag II

- en effektiv udformning af fremtidige overvågningsprogrammer

- vurdering af langtidsændringer i de naturlige forhold og

- vurdering af langtidsændringer som følge af omfattende menneskelig aktivitet.

Resultaterne af denne overvågning gennemgås og anvendes sammen med miljøvurderingsproceduren beskrevet i bilag II til at fastsætte krav til overvågningsprogrammer i de foreliggende og efterfølgende vandområdeplaner.

Udvælgelse af overvågningspunkter

Kontrolovervågningen udføres på så mange overfladevandområder, at der kan gives en vurdering af den generelle tilstand for overfladevande inden for hvert vandløbsopland eller delopland i vandområdedistriktet. Ved udvælgelsen af disse vandområder påser medlemsstaterne, hvor det er relevant, at overvågningen foretages på punkter:

- hvor vandføringen er signifikant inden for vandområdedistriktet som helhed,

herunder punkter på store vandløb, hvor afstrømningsområdet er på mere end 2500 km2

- hvor vandvoluminet er signifikant inden for vandområdedistriktet, herunder store søer og reservoirer

- hvor betydelige vandområder krydser en medlemsstats grænse

- på steder, der er udpeget i henhold til beslutning 77/975 om udveksling af oplysninger, og

på sådanne andre steder, hvor det er nødvendigt, for at kunne vurdere hvor stor en mængde forurenende stoffer der føres over medlemsstaters grænser, og hvor stor en mængde der føres ud i havmiljøet.

Udvælgelse af kvalitetselementer

Kontrolovervågningen udføres for hvert overvågningssted for en periode på et år i den periode, der er omfattet af vandområdeplanen, for:

- parametre, der er indikatorer for alle biologiske kvalitetselementer

- parametre, der er indikatorer for alle hydromorfologiske kvalitetselementer

- parametre, der er indikatorer for alle generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer

- en liste over prioriterede forurenende stoffer, der udledes i vandløbsoplandet eller deloplandet, og

- andre forurenende stoffer, der udledes i signifikante mængder i vandløbsoplandet eller deloplandet

medmindre den forudgående kontrolovervågning har vist, at det pågældende vandområde har nået en god tilstand, og undersøgelsen af påvirkninger fra menneskelig aktivitet i henhold til bilag II ikke har vist tegn på, at påvirkningerne af området er ændret. I sådanne tilfælde foretages kontrolovervågning én gang for hver tredje vandområdeplan.

1.3.2. Udformning af operationel overvågning

Den operationelle overvågning foretages med henblik på:

- at fastslå tilstanden for de vandområder, der anses for ikke at kunne opfylde deres miljømål, og

- at vurdere tilstandsændringer for disse vandområder som følge af indsatsprogrammerne.

Programmet kan ændres i løbet af perioden for vandområdeplanen på grundlag af infor-mationer, der modtages i forbindelse med kravene i bilag II eller dette bilag, navnlig med henblik på at muliggøre en nedbringelse af frekvensen, hvis det viser sig, at den pågældende miljøvirkning ikke er signifikant, eller hvis den pågældende belastning er fjernet.

Udvælgelse af overvågningssteder

Den operationelle overvågning udføres for alle vandområder, der på grundlag af miljøvurderingen i henhold til bilag II eller kontrolovervågningen anses for ikke at kunne opfylde deres miljømål i henhold til direktivets artikel 4, samt for vandområder, i hvilke der udledes stoffer fra listen over prioriterede stoffer. Overvågningspunkterne udvælges for de prioriterede stoffer som specificeret i den lovgivning, der indeholder de relevante miljøkvalitetskrav. I alle andre tilfælde, herunder i forbindelse med prioriterede stoffer, når der ikke findes nogen specifik vejledning i lovgivningen, udvælges overvågningspunkterne således:

- for vandområder, der er i fare som følge af signifikante punktkildebelastninger, skal der være så mange overvågningspunkter inden for hvert vandområde, at det er muligt at vurdere omfang og konsekvenser af punktkildebelastningerne. Når et vandområde er genstand for en række punktkildebelastninger, kan overvågningspunkterne udvælges på en sådan måde, at omfang og konsekvenser af disse belastninger vurderes som en helhed

- for vandområder, der er i fare som følge af signifikante diffuse belastninger, skal der være så mange overvågningspunkter inden for udvalgte vandområder, at det er muligt at vurdere de diffuse belastningers omfang og konsekvenser. Udvælgelsen af vandområderne foretages på en sådan måde, at de er repræsentative for de relative risici for de diffuse belastningers forekomst og for de relative risici for manglende opnåelse af en god tilstand for overfladevand

- for vandområder, der er i fare som følge af en signifikant hydromorfologisk belastning, skal der være så mange overvågningspunkter inden for udvalgte vandområder, at det er muligt at vurdere de diffuse belastningers omfang og konsekvenser. Udvælgelsen af vandområderne skal være karakteristisk for den generelle påvirkning fra den hydromorfologiske belastning, som alle vandområderne er udsat for.

Udvælgelse af kvalitetselementer

For at vurdere omfanget af den belastning, overfladevandområderne er udsat for, overvåger medlemsstaterne de kvalitetselementer, der er indikatorer for de belastninger, vandområdet eller vandområderne er udsat for. For at vurdere konsekvenserne af disse belastninger, overvåger medlemsstaterne alt efter relevans:

- parametre, der er indikatorer for det eller de biologiske kvalitetselementer, der er mest følsomme for de belastninger, vandområderne er udsat for

- alle stoffer på listen over prioriterede stoffer, der udledes, og andre forurenende stoffer, der udledes i signifikante mængder

- parametre, der er indikatorer for det hydromorfologiske kvalitetselement, der er mest følsomt over for den identificerede belastning.

1.3.3. Udformning af undersøgelsesovervågning

Mål

Undersøgelsesovervågning udføres:

- når årsagen til eventuelle overskridelser er ukendt

- når kontrolovervågningen viser, at de mål, der er fastsat for et vandområde i henhold til direktivets artikel 4, sandsynligvis ikke kan opfyldes, og der ikke allerede er etableret operationel overvågning med henblik på at finde årsagerne til, at et eller flere vandområder ikke opfylder miljømålene, eller

- for at fastslå et forureningsuhelds omfang og konsekvenser

og skal være grundlag for udarbejdelse af et indsatsprogram til opfyldelse af miljømålene samt af specifikke foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe virkningerne af et forureningsuheld.

1.3.4. Overvågningsfrekvens

I kontrolovervågningsperioden gælder de frekvenser, der er anført nedenfor, for overvågningsparametre, der er indikatorer for fysisk-kemiske kvalitetselementer, medmindre større intervaller er berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger. For biologiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer, foretages overvågningen mindst én gang i kontrolovervågningsperioden.

Operationel overvågning: frekvensen af den overvågning, der er nødvendig for alle parametre, fastsættes af medlemsstaterne på en sådan måde, at der fremkommer tilstrækkelig mange data til en pålidelig vurdering af det relevante kvalitetselements tilstand. Som en retningslinje bør overvågningen finde sted med intervaller, der ikke er længere end dem, der er angivet i oversigten nedenfor, medmindre større intervaller vil være berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger.

Frekvenserne vælges på en sådan måde, at der opnås et acceptabelt pålideligheds- og præcisionsniveau. Vandområdeplanen skal indeholde skøn over det pålideligheds- og præcisionsniveau, der er opnået i overvågningssystemet.

Der vælges overvågningsfrekvenser, der tager hensyn til variabiliteten i parametre, der er et resultat af både naturlige og menneskelige forhold. De tidspunkter, hvorpå overvågningen foretages, udvælges på en sådan måde, at årstidsvariationernes virkning på resultaterne minimeres, og det sikres, at resultaterne afspejler ændringer i vandområdet, der skyldes ændringer som følge af menneskelige belastninger. Supplerende overvågning på forskellige årstider inden for samme år foretages om nødvendigt for at opfylde dette mål.

>TABELPOSITION>

1.3.5. Supplerende overvågningskrav for beskyttede område

Ovennævnte overvågningsprogrammer suppleres med henblik på opfyldelse af følgende krav:

Drikkevandsindvindingssteder

Overfladevandområder udpeget i henhold til direktivets artikel 7 (drikkevandsindvinding), hvorfra der gennemsnitligt frembringes mere end 100 m 3 om dagen, udpeges som overvågningssteder og underkastes supplerende overvågning i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde kravene i nævnte artikel. Sådanne vandområder overvåges for alle prioriterede stoffer, der udledes, og alle andre stoffer udledt i signifikante mængder, der kan være af betydning for vandområdets tilstand, og som kontrolleres i henhold til be-stemmelserne i drikkevandsdirektivet. Overvågningen udføres med de frekvenser, der er angivet nedenfor:

Forsynet befolkning // Frekvens

< 10 000 // 4 pr. år

> 10 000 til 30 000 // 8 pr. år

> 30 000 // 12 pr. år

Habitat- og artsbeskyttelsesområder

Vandområder, der udgør sådanne områder, omfattes af ovennævnte operationelle overvågningsprogram, hvis de på grundlag af miljøvurderingen og kontrolovervågningen anses for ikke at kunne opfylde miljømålene i henhold til direktivets artikel 4. Overvågningen udføres med henblik på at vurdere omfang og virkninger af alle relevante signifikante belastninger af disse vandområder og om nødvendigt for at vurdere ændringer i vandområdernes tilstand som følge af indsatsprogrammerne. Overvågningen skal fortsætte, indtil områderne opfylder de vandrelaterede krav i den lovgivning, i henhold til hvilken de er udpeget, samt målene herfor i henhold til direktivets artikel 4.

1.3.6. Standarder for overvågning af kvalitetselementer

De metoder, der anvendes ved overvågning af typeparametre, skal være i overensstemmelse med de internationale standarder, der er anført nedenfor, eller andre nationale eller internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet og sammenlignelighed.

Prøvetagning af makroinvertebrater

ISO 5667-3 1995 // Water Quality - Sampling - Part 3: Guidance on the preservation and handling of samples

EN 27828: 1994 // Water Quality - Methods for biological sampling - Guidance on hand net sampling of benthic macroinvertebrates

EN 28265: 1994 // Water Quality - Methods of biological sampling - Guidance on the design and use of quantitative samplers for benthic invertebrates on stony substrata in shallow waters

EN ISO 9391: 1995 // Water Quality - Sampling in deep waters for macroinvertebrates - Guidance on the use of colonization, qualitative and quantitative samplers.

EN ISO 8689-1: 1999 // Biological Classification of Rivers PART I: Guidance on the Interpretation of Biological Quality Data from Surveys of Benthic Macroinvertebrates in Running Waters

EN ISO 8689-2: 1999 // Biological Classification of Rivers PART II: Guidance on the Presentation of Biological Quality Data from Surveys of Benthic Macroinvertebrates in Running Waters

Prøvetagning af makrofyter

Relevante CEN/ISO-standarder, når de er udarbejdet

Prøvetagning af fisk

Relevante CEN/ISO-standarder, når de er udarbejdet

Prøvetagning af kiselalger

Relevante CEN/IISO-standarder, når de er udarbejdet

Standarder for fysisk-kemiske parametre

Alle relevante CEN/ISO-standarder

Standarder for hydromorfologiske parametre

Alle relevante CEN/ISO-standarder

1.4. Klassificering og præsentation af økologisk tilstand

1.4.1. De biologiske overvågningsresultaters sammenlignelighed

i) Medlemsstaterne opretter overvågningssystemer med det formål at vurdere værdierne for de biologiske kvalitetselementer, der er specificeret for hver kategori overfladevand eller for stærkt modificerede og kunstige overfladevandområder. Ved anvendelse af den nedenfor anførte procedure på stærkt modificerede eller kunstige vandområder, opfattes udtrykket "økologisk tilstand" som "økologisk potentiale". Disse systemer kan anvende særlige arter eller grupper af arter, der er repræsentative for kvalitetselementet som helhed.

ii) For at overvågningssystemerne kan være sammenlignelige, skal resultaterne af de systemer, medlemsstaterne anvender, udtrykkes som økologiske kvalitetsratioer med henblik på klassificering af økologisk tilstand. Disse ratioer repræsenterer forholdet mellem værdierne for de biologiske parametre, der er observeret for et givent overfladevandområde, og værdierne for disse parametre under de referenceforhold, der gælder for det pågældende område. Ratioen udtrykkes som en talværdi mellem nul og én, således at en høj økologisk tilstand repræsenteres af værdier tæt på én og en dårlig økologisk tilstand af værdier tæt på nul.

iii) For hver kategori overfladevand inddeler hver medlemsstat skalæn for den økologiske kvalitetsratio i dens overvågningssystem i fem klasser gående fra høj til dårlig økologisk tilstand, som defineret i punkt 1.2, idet hver af grænselinjerne mellem klasserne tildeles en talværdi. Værdien for grænselinjen mellem klasserne høj og god tilstand og værdien for grænselinjen mellem god og moderat tilstand fastsættes ved den interkalibrering, der er beskrevet nedenfor.

iv) Kommissionen skal lette denne interkalibrering med henblik på at sikre, at grænselinjerne mellem klasser fastsættes i overensstemmelse med de normgivende definitioner i punkt 1.2, og at der er sammenlignelighed mellem medlemsstaterne indbyrdes.

v) I forbindelse med interkalibreringen skal Kommissionen fremme en informationsudveksling mellem medlemsstaterne, der skal føre til identifikation af en række lokaliteter i hver økoregion i Fællesskabet; disse lokaliteter skal udgøre et interkalibreringsnetværk. Netværket skal bestå af lokaliteter udvalgt blandt en række overfladevandområdetyper, der findes inden for hver økoregion. For hver udvalgt type overfladevandområde skal netværket bestå af mindst to lokaliteter svarende til grænselinjen mellem de normgivende definitioner af høj og god tilstand og mindst to lokaliteter svarende til grænselinjen mellem de normgivende definitioner af god og moderat tilstand. Lokaliteterne udvælges ved ekspertvurderinger på grundlag af fælles inspektioner og anden til rådighed værende information.

vi) Hver medlemsstats overvågningssystem anvendes på de lokaliteter i interkalibreringsnetværket, der både befinder sig i økoregionen og er af en type overfladevand, hvorpå systemet anvendes i medfør af kravene i dette direktiv. Resultaterne af denne anvendelse benyttes til fastsættelse af talværdierne for de relevante grænselinjer mellem klasserne i hver medlemsstats overvågningssystem.

vii) Senest tre år efter datoen for direktivets ikrafttræden udarbejder Kommissionen et udkast til register over de lokaliteter, der skal udgøre interkalibreringsnetværket; registret kan tilpasses efter proceduren i direktivets artikel 20. Det endelige register over lokaliteter udarbejdes inden fire år efter datoen for direktivets ikrafttræden og offentliggøres af Kommissionen.

viii) Kommissionen og medlemsstaterne afslutter interkalibreringsarbejdet inden atten måneder efter tidspunktet for offentliggørelsen af det endelige register.

ix) Resultaterne af interkalibreringsarbejdet og de værdier, der fastsættes for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer offentliggøres af Kommissionen inden seks måneder efter afslutningen af interkalibreringen.

1.4.2. Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af økologisk tilstand og økologisk potentiale

i) For de forskellige kategorier overfladevandområder repræsenteres den økologiske tilstandsklassifikation ved den laveste af værdierne for de biologiske og fysiskkemiske overvågningsresultater for de relevante kvalitetselementer klassificeret som angivet i første kolonne i tabellen nedenfor. Medlemsstaterne udarbejder et kort for hvert vandområdedistrikt, der viser den økologiske tilstandsklassifikation for hvert vandområde illustreret med farvekoder som angivet i anden kolonne i tabellen nedenfor for at vise det pågældende vandområdes økologiske tilstandsklassifikation:

Økologisk tilstandsklassifikation // Farvekode

Høj // Blå

God // Grøn

Moderat // Gul

Ringe // Orange

Dårlig // Rød

ii) For stærkt modificerede og kunstige vandområder repræsenteres den økologiske tilstandsklassifikation ved den laveste af værdierne for de biologiske og fysiskkemiske overvågningsresultater for de relevante kvalitetselementer klassificeret som angivet i første kolonne i tabellen nedenfor. Medlemsstaterne udarbejder et kort for hvert vandområdedistrikt, der viser klassifikationen af det økologiske potentiale for hvert vandområde illustreret med farvekoder, for kunstige vandområder som angivet i anden kolonne i tabellen nedenfor og for stærkt modificerede vandområder som angivet i tabellens tredje kolonne.

>TABELPOSITION>

iii) Medlemsstaterne angiver ligeledes med en sort prik på kortet de vandområder, hvor manglende opnåelse af god tilstand eller godt økologisk potentiale, skyldes manglende overholdelse af et eller flere miljøkvalitetskrav for det pågældende vandområde med hensyn til specifikke syntetiske og ikke-syntetiske forurenende stoffer (ifølge medlemsstatens egne regler).

1.4.3. Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af kemisk tilstand Hvis et vandområde overholder alle de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bilag IX, i direktivets artikel 16 og i anden relevant fællesskabslovgivning, der indeholder miljøkva-litetskrav, registreres det, at det har en god kemisk tilstand. Er det ikke tilfældet, registreres det, at god kemisk tilstand ikke er opnået.

Medlemsstaterne udarbejder et kort for hvert vandområdedistrikt, der viser den kemiske tilstand for hvert vandområde illustreret med farvekoder som angivet i anden kolonne i tabellen nedenfor med det formål at vise det pågældende vandområdes kemiske tilstand:

Kemisk tilstandsklassifikation // Farvekode

God // Blå

Ikke god // Rød

2. GRUNDVAND

2.1. Grundvands kvantitative tilstand

2.1.1. Parameter for klassificering af kvantitativ tilstand

Ændringer af grundvandsstanden

2.1.2. Definition af god kvantitativ tilstand

Elementer // God tilstand

Grundvandsstand // Grundvandsstanden i grundvandsforekomsten ligger tilstrækkelig højt til, at den gennemsnitlige indvinding pr. år over en lang periode ikke overstiger den tilgængelige grundvandsressource.

// Grundvandsstanden er således ikke udsat for menneskeskabte ændringer, der ville medføre:

// - manglende opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i artikel 4 for tilknyttede overfladevande

// - en væsentlig forringelse af sådanne vandes tilstand

// - en væsentlig beskadigelse af tilknyttede terrestriske økosystemer, der er direkte afhængige af grundvandsforekomsten,

// og ændringer i strømningsretningen som følge af ændringer i grundvandsstanden kan forekomme midlertidigt, eller konstant i et rumligt begrænset område, men sådanne ændringer medfører ikke, at saltvand eller andet trænger ind, og indicerer ikke en vedvarende og klart defineret tendens i strømningsretningen, der skyldes menneskeskabt påvirkning, og som kan medføre sådanne indtrængninger.

2.2. Overvågning af grundvands kvantitative tilstand

2.2.1. Overvågningsnet for grundvandsstanden

Grundvandsovervågningsnettet oprettes i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 7 og 8. Overvågningsnettet udformes således, at det giver en pålidelig vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, herunder vurdering af den tilgængelige grundvandsressource. Medlemsstaterne udarbejder et eller flere kort, der viser grundvandsovervågningsnettet i vandom-rådeplanen.

2.2.2. Overvågningstæthed

Nettet skal omfatte tilstrækkelig mange repræsentative overvågningssteder til, at man kan danne sig et skøn over grundvandsstanden i den enkelte grundvandsforekomst eller den enkelte gruppe af grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen, og det skal navnlig sikre:

- at overvågningsstederne for grundvandsforekomster, som anses for ikke at kunne opfylde miljømålene i direktivets artikel 4, ligger tilstrækkelig tæt til, at indvindingernes og afstrømningens påvirkning af grundvandsstanden kan vurderes

- at der for grundvandsforekomster, hvor grundvand strømmer over en medlemsstats grænse, er tilstrækkelig mange overvågningssteder til, at grundvandets strømningsretning og vandføring over medlemsstatens grænse kan vurderes.

2.2.3. Overvågningsfrekvens

Observationsfrekvensen skal muliggøre vurdering af den kvantitative tilstand for hver grundvandsforekomst eller hver gruppe grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen. Den skal navnlig sikre, at der:

- for grundvandsforekomster, som anses for ikke at kunne opfylde miljømålene i direktivets artikel 4, måles tilstrækkelig hyppigt til, at indvindingernes og afstrøm-ningens påvirkning af grundvandsstanden kan vurderes

- for grundvandsforekomster, hvor grundvand strømmer over en medlemsstats grænse, måles tilstrækkelig hyppigt til, at grundvandets strømningsretning og vandføring over medlemsstatens grænse kan vurderes.

2.2.4. Fortolkning og præsentation af grundvandets kvantitative tilstand

De resultater, som overvågningsnettet giver for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster, benyttes til at vurdere den kvantitative tilstand for grund-vandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster. Med forbehold af punkt 2.5 udarbejder medlemsstaterne et kort, der viser denne vurdering af grundvandets kvantitative tilstand med nedenstående farvekoder:

God: // grøn

Ringe: // rød

2.3. Grundvands kemiske tilstand

2.3.1. Parametre for bestemmelse af grundvands kemiske tilstand

Ledningsevne

Koncentrationer af forurenende stoffer

2.3.2. Definition af god kemisk tilstand for grundvand

Elementer // God tilstand

Generelt // Grundvandsforekomstens kemiske sammensætning er således, at koncentrationerne af forurenende stoffer

// - som anført nedenfor ikke viser påvirkninger fra indtrængning af saltvand eller andet

// - ikke overstiger de kvalitetskrav, der gælder for menneskeskabt forurening i henhold til anden relevant fællesskabslovgivning, herunder Rådets direktiv 97/57/EF og Rådets direktiv 98/8/EF

// - ikke ville medføre, at miljømålene i artikel 4 ikke opfyldes for tilknyttede overfladevande, eller at der sker en signifikant forringelse i sådanne vandområders økologiske eller kemiske kvalitet eller en signifikant beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten

Ledningsevne // Ændringer i ledningsevnen tyder ikke på indtrængning af saltvand eller andet i grundvandsforekomsten

2.4. Overvågning af grundvands kemiske tilstand

2.4.1. Grundvandsovervågningsnet

Grundvandsovervågningsnettet oprettes i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 7 og 8. Overvågningsnettet udformes således, at det giver et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at langsigtede menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres.

På grundlag af den karakterisering og miljøvurdering, der gennemføres i henhold til direktivets artikel 5 og bilag II, udarbejder medlemsstaterne for hver gyldighedsperiode for en vandområdeplan et program for kontrolovervågning, som anvendes i resten af planperioden.

I planen anføres der skøn over, hvor pålidelige og præcise overvågningsprogrammets resultater er.

2.4.2. Kontrolovervågning

Formål

Kontrolovervågning gennemføres for at:

- supplere og validere fremgangsmåden ved miljøvurderingen

- fremskaffe oplysninger til brug for bedømmelse af de langsigtede udviklingstendenser, både som følge af forandringer i de naturlige betingelser og på grund af menneskelig aktivitet.

Udvælgelse af overvågningssteder

Der udvælges tilstrækkelig mange overvågningssteder til hver af følgende typer grundvandsforekomster:

- forekomster, som på grundlag af den karakterisering, der er foretaget i henhold til bilag II, anses for at være truet

- forekomster, som krydser en medlemsstats grænse.

Udvælgelse af parametre

I alle udvalgte grundvandsforekomster overvåges følgende sæt af centrale parametre:

- iltindhold

- pH-værdi

- ledningsevne

- nitrat

- ammonium

For forekomster, hvor der på grundlag af bilag II er konstateret en væsentlig risiko for, at de ikke vil kunne opnå god tilstand, overvåges endvidere de parametre, der viser virkningen af de pågældende belastninger.

For grænseoverskridende forekomster overvåges endvidere de parametre, der er relevante for beskyttelse af alle anvendelser, der gøres af grundvandsstrømmen.

2.4.3. Operationel overvågning

Formål

Operationel overvågning iværksættes i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning for at:

- konstatere den kemiske tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som anses for at være truet

- konstatere, om der er en langsigtet menneskeskabt tendens til stigning i koncentrationen af nogen af de forurenende stoffer.

Udvælgelse af overvågningssteder

Operationel overvågning iværksættes for alle de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som både ved den undersøgelse af miljøvirkninger, der udføres i henhold til bilag II, og ved kontrolovervågningen anses for ikke at kunne opfylde målene i direktivets artikel 4. Udvælgelsen af overvågningssteder skal desuden afspejle en vurdering af, hvor repræsentative overvågningsdata fra det pågældende sted er for kvaliteten af det eller de pågældende grundvandsforekomster.

Overvågningsfrekvens

Operationel overvågning i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning skal finde sted med tilstrækkelig hyppighed til, at virkningerne af de relevante belastninger kan registreres, og mindst en gang om året.

2.4.4. Bestemmelse af udviklingstendenser for forurenende stoffer

Medlemsstaterne benytter data fra både kontrolovervågning og operationel overvågning til at bestemme langsigtede menneskeskabte tendenser til stigende koncentrationer af forurenende stoffer og ændringer i sådanne tendenser. Det skal fremgå, hvilket basisår eller hvilken basisperiode der danner udgangspunkt for beregningen af udviklingstendenser. Beregningen foretages for en grundvandsforekomst eller, når det er relevant, en gruppe af grundvandsforekomster. Ændringer i en udviklingstendens skal påvises statistisk, og dentifikationens pålidelighedsgrad skal anføres.

2.4.5. Fortolkning og præsentation af grundvandets kemiske tilstand Ved vurderingen af tilstand aggregeres data fra de enkelte overvågningspunkter i en grundvandsforekomst for grundvandsforekomsten som helhed. Med forbehold af de berørte direktiver forudsætter god kemisk tilstand for en grundvandsforekomst, for så vidt angår de kemiske parametre, for hvilke der findes fællesskabslovgivning om miljøkvalitetskrav:

- at middelværdien af resultaterne fra hvert repræsentativt overvågningspunkt i grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster beregnes, og

- for at opfylde kravene skal i alt 70 % af disse middelværdier være i overensstemmelse med de normer, der er fastlagt for grundvand, som beskrevet i det relevante direktiv.

Med forbehold af punkt 2.5 udarbejder medlemsstaterne et kort, der viser grundvandets kemiske tilstand med nedenstående farvekoder:

God: // grøn

Ringe: // rød

Med en sort prik på kortet viser medlemsstaterne desuden de grundvandsforekomster, som er udsat for en signifikant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer, der stammer fra menneskelig aktivitet. Ændringer i en udviklingstendens anføres med en blå prik på kortet.

Kortene skal indgå i vandområdeplanen.

2.5. Præsentation af grundvandets tilstand

Medlemsstaterne forelægger i vandområdeplanen et kort, der for hver grundvandsforekomst eller hver gruppe af grundvandsforekomster viser såvel den kvantitative tilstand som den kemiske tilstand med farvekoder som anført i punkt 2.2.4 og 2.4.5. Medlemsstaterne kan vælge ikke at forelægge særskilte kort i henhold til punkt 2.2.4 og 2.4.5, men i så fald skal de på det kort, der kræves i nærværende punkt, også vise, hvilke forekomster der er udsat for en signifikant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer eller for ændringer i en sådan tendens, på den måde, der er anført i punkt 2.4.5.

BILAG VI

LISTE OVER FORANSTALTNINGER, DER SKAL MEDTAGES I

INDSATSPROGRAMMERNE

Del A

Følgende er en liste over de direktiver, der beskriver de grundlæggende foranstaltninger, der skal medtages i indsatsprogrammerne i henhold til artikel 11, stk. 3, litra a):

i. badevandsdirektivet (76/160/EØF)

ii. fugledirektivet (79/409/EØF) [40]

[40] EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1.

iii. drikkevandsdirektivet (80/778/EØF)

iv. direktivet om risikoen for større uheld (Seveso-direktivet) (96/82/EF) [41]

[41] EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13.

v. VVM-direktivet (direktivet om vurdering af virkning på miljøet) (85/337/EØF) [42]

[42] EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/11/EF (EFT L 73 af 14.3.1997, s. 5).

vi. direktivet om spildevandsslam (86/278/EØF) [43]

[43] EFT L 181 af 8.7.1986, s. 6.

vii. direktivet om rensning af byspildevand (91/271/EØF)

viii. direktivet om plantebeskyttelsesmidler (91/414/EØF)

ix. nitratdirektivet (91/676/EØF)

x. habitatdirektivet (92/43/EØF) [44]

[44] EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

xi. direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (96/61/EF).

Del B

Følgende er en ikke-udtømmende liste over supplerende foranstaltninger, som medlemsstaterne kan vælge at vedtage inden for hvert vandområdedistrikt som led i de indsatsprogrammer, der kræves i henhold til direktivets artikel 11, stk. 4:

i. retsakter

ii. administrative ordninger

iii. økonomiske instrumenter eller skatte- og afgiftsregler

iv. forhandlede miljøaftaler

v. emissionskontrol

vi. retningslinjer for god miljøpraksis

vii. genskabelse og genoprettelse af vådområder

viii. indvindingskontrol

ix. efterspørgselsstyrende foranstaltninger, herunder blandt andet fremme af afpasset landbrugsproduktion, såsom afgrøder med lavt vandforbrug i tørkeramte områder

x. effektivitets- og genbrugsforanstaltninger, herunder blandt andet fremme af vandeffektive teknologier i industrien og vandbesparende vandingsmetoder

xi. bygge- og anlægsprojekter

xii. afsaltningsanlæg

xiii. genopretningsprojekter

xiv. kunstig infiltration af grundvandsmagasiner

xv. uddannelsesprojekter

xvi. forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter

xvii. andre relevante foranstaltninger.

BILAG VII

VANDOMRÅDEPLANER

A. Vandområdeplanerne skal omfatte følgende elementer:

1. En generel beskrivelse af vandområdedistriktets karakteristika, som krævet i direktivets artikel 5 og bilag II. Beskrivelsen skal omfatte:

1.1. for overfladevand:

- kortlægning af vandområdernes beliggenhed og grænser

- kortlægning af økoregioner og typer af overfladevandområder i vandløbsoplandet

- identifikation af referenceforhold for økotoperne

1.2. for grundvand:

- kortlægning af grundvandsforekomsternes beliggenhed og grænser.

2. Et resumé af signifikante belastninger og virkninger for overfladevandets og grundvandets tilstand fremkaldt af menneskelig aktivitet, herunder:

- skøn over punktkildeforurening

- skøn over forurening fra diffuse kilder, herunder en oversigt over arealanvendelsen

- skøn over belastninger af vandets kvantitative tilstand, herunder indvinding

- analyse af menneskelige aktiviteters andre påvirkninger af vandets tilstand.

3. Identifikation og kortlægning af beskyttede områder, som krævet i direktivets artikel 6 og bilag IV.

4. Et kort over de overvågningsnet, der er oprettet med henblik på direktivets artikel 8 og bilag V, samt kort, der viser resultaterne af de overvågningsprogrammer, der gennemføres i henhold til disse bestemmelser for at vise tilstanden for:

4.1. overfladevand (økologisk og kemisk)

4.2. grundvand (kemisk og kvantitativ)

4.3. beskyttede områder.

5. En liste over de miljømål, der er opstillet i medfør af direktivets artikel 4 for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, herunder navnlig identifikation af tilfælde, hvor der er gjort brug af direktivets artikel 4, stk. 3, 4, 5 og 6, samt de dertil hørende oplysninger, som krævet i denne artikel.

6. Et resumé af den økonomiske analyse af vandanvendelse, som krævet i direktivets artikel 5 og bilag III.

7. Et resumé af det eller de indsatsprogrammer, der vedtages i henhold til direktivets artikel 11, herunder angivelse af, hvordan de mål, der er opstillet i medfør af direktivets artikel 4, skal opfyldes gennem programmerne:

7.1. et resumé af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af vand

7.2. en rapport om, hvilke praktiske skridt og foranstaltninger der er truffet for at anvende princippet om dækning af omkostningerne ved vandanvendelse i overensstemmelse med direktivets artikel 9

7.3. et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i direktivets artikel 7

7.4. et resumé af foranstaltningerne til kontrol med indvinding og opmagasinering af vand, herunder henvisning til registre og identifikation af tilfælde, hvor der er gjort undtagelser i henhold til direktivets artikel 11, stk. 3, litra d)

7.5. et resumé af de kontrolforanstaltninger, der er vedtaget for punktkildeudledninger og andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand, i overensstemmelse med direktivets artikel 11, stk. 3, litra e) og f)

7.6. identifikation af tilfælde, hvor der er givet tilladelse til direkte udledning til grundvandet i overensstemmelse med direktivets artikel 11, stk. 3, litra g)

7.7. et resumé af de foranstaltninger, der er truffet vedrørende prioriterede stoffer i overensstemmelse med direktivets artikel 16

7.8. et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge eller reducere virkningerne af forureningsuheld

7.8.a et resumé af foranstaltningerne under artikel 11, stk. 5, for vandforekomster, hvor målene i artikel 4 ikke kan ventes opfyldt

7.9. nærmere oplysninger om, hvilke supplerende foranstaltninger der anses for nødvendige for at opfylde de opstillede miljømål

7.10. nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at undgå stigende forurening af marine vande i overensstemmelse med direktivets artikel 11, stk. 6.

8. Et register over eventuelle mere detaljerede programmer og områdeplaner for vandområdedistriktet, hvori særlige deloplande, sektorer, problemer eller vandtyper tages op til behandling, samt et resumé af deres indhold.

9. Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til oplysning og høring af offentligheden, hvilke resultater der er opnået, og hvilke ændringer i planen de har medført.

10. En liste over kompetente myndigheder i overensstemmelse med bilag I.

11. Kontaktpunkter og procedurer, som giver adgang til baggrundsdokumenter og oplysninger som anført i direktivets artikel 14, stk. 1, og navnlig nærmere oplysninger om, hvilke kontrolforanstaltninger der er vedtaget i medfør af direktivets artikel 11, stk. 3, litra e) og f), og hvilke faktiske overvågningsdata, der er indsamlet i henhold til direktivets artikel 8 og bilag V.

B. Den første ajourføring af vandområdeplanen og alle senere planer skal endvidere indeholde:

1. Et resumé af eventuelle ændringer eller ajourføringer foretaget efter offentliggørelsen af den tidligere version af vandområdeplanen, herunder et resumé af de revisioner, der skal foretages i henhold til direktivets artikel 4, stk. 3, 4, 5 og 6.

2. En vurdering af de fremskridt, der er gjort hen imod at få opfyldt miljømålene, herunder en fremlæggelse af overvågningsresultaterne for den forudgående planperiode i form af kort, og en redegørelse for eventuelle miljømål, der ikke er opfyldt.

3. Et resumé af og en redegørelse for eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den tidligere version af vandområdeplanen, men som ikke blev iværksat.

4. Et resumé af eventuelle yderligere midlertidige foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til direktivets artikel 11, stk. 5, siden offentliggørelsen af den tidligere version af vandområdeplanen.

BILAG VIII

VEJLEDENDE LISTE OVER DE VIGTIGSTE FORURENENDE STOFFER

1. Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljøet.

2. Organiske fosforforbindelser.

3. Organiske tinforbindelser.

4. Stoffer og præparater, eller nedbrydningsprodukter heraf, som har vist sig at have kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber, som kan påvirke steroidgeniske funktioner i skjoldbruskkirtelen, reproduktionen eller andre endokrine funktioner i eller via vandmiljøet.

5. Persistente kulbrinter og persistente og bioakkumulerbare organiske giftstoffer.

6. Cyanider.

7. Metaller og metalforbindelser.

8. Arsen og arsenforbindelser.

9. Biocider og plantebeskyttelsesmidler.

10. Opslæmmede stoffer.

11. Stoffer, som bidrager til eutrofiering (navnlig nitrater og fosfater).

12. Stoffer, som har negativ indflydelse på iltbalancen (og kan måles ved parametre som BOD, COD osv.).

13. Menneskeskabte radioaktive stoffer.

BILAG IX

EMISSIONSGRÆNSEVÆRDIER OG MILJØKVALITETSKRAV

De "grænseværdier" og "kvalitetsmål", der er fastlagt i datterdirektiverne til direktiv 76/464/EØF betragtes i dette direktiv som emissionsgrænseværdier og miljøkvalitetskrav. De er fastlagt i følgende direktiver:

i. direktivet om udledninger af kviksølv (82/176/EØF) [45]

[45] EFT L 81 af 27.3.1982, s. 29.

ii. direktivet om udledninger af cadmium (83/513/EØF) [46]

[46]EFT L 291 af 24.10.1983, s. 1.

iii. kviksølvdirektivet (84/156/EØF) [47]

[47] EFT L 74 af 17.3.1984, s. 49.

iv. direktivet om udledninger af hexachlorcyklohexan (84/491/EØF) [48]og

[48]EFT L 274 af 17.10.1984, s. 11.

v. direktivet om udledninger af farlige stoffer (86/280/EØF)[49].

[49] EFT L 181 af 4.7.1986, s. 16.

BILAG X

PRIORITEREDE STOFFER

BILAG XI

Kort A

System A: Økoregioner for floder og søer

1. Det iberisk-makaronesiske område

2. Pyrenæerne

3. Italien, Korsika og Malta

4. Alperne

5. Det dinariske vestlige Balkan

6. Det hellenske vestlige Balkan

7. Det østlige Balkan

8. Det vestlige højland

9. Det centrale højland

10. Karpaterne

11. Det ungarske lavland

12. Sortehavsområdet

13. Det vestlige lavland

14. Det centrale lavland

15. Det baltiske område

16. Det østlige lavland

17. Irland og Nordirland

18. Storbritannien

19. Island

20. Det boreale højland

21. Tundræn

22. Det fennoskandiske skjold

23. Taigæn

24. Kaukasus

25. Den kaspiske sænkning

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Kort B

System A: Økoregioner for overgangsvande og kystvande

1. Atlanterhavet

2. Norskehavet

3. Barentshavet

4. Nordsøen

5. Østersøen

6. Middelhavet

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>