51997PC0004

Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår merværdiafgiftssystemet for telekommunikationsydelser /* KOM/97/0004 ENDEL - CNS 97/0030 */

EF-Tidende nr. C 078 af 12/03/1997 s. 0022


Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår merværdiafgiftssystemet for telekommunikationsydelser (97/C 78/05) (EØS-relevant tekst) KOM(97) 4 endelig udg. - 97/0030(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 3. februar 1997)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 99,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra følgende betratninger:

I traktatens artikel 7 A defineres det indre marked som et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med traktatens bestemmelser;

de nuværende momsregler for telekommunikationsydelser er ikke tilstrækkelige til at omfatte alle de ydelser, der forbruges i EU, og de kan heller ikke hindre konkurrenceforvridning på dette område;

for at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, må en sådan konkurrenceforvridning fjernes, og der må indføres nye, harmoniserede regler for denne type aktiviteter;

på teleområdet bør der ske beskatning af ydelser, der anvendes af kunder etableret i Den Europæiske Union;

indførelse af en særregel for stedet, hvor telekommunikationsydelser anses for leveret, kræver, at der fastsættes en definition af disse ydelser, som bør tage udgangspunkt i de definitioner, der allerede er enighed om på internationalt niveau, og som bl.a. omfatter ydelser i forbindelse med fremføring og tilslutning af internationale telefonsamtaler;

i medfør af Melbourne-konventionen er der på internationalt niveau enighed om at fritage levering af telekommunikationsydelser mellem netoperatører, og denne praksis bør følges på EU-niveau -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 77/388/EØF foretages følgende ændringer:

1) I artikel 9, stk. 2, erstattes punktummet efter litra e) med et semikolon og følgende litra tilføjes:

»f) leveringsstedet for telekommunikationsydelser er det sted, hvor aftageren har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra tjenesteydelsen er leveret, eller i mangel heraf hans bopæl eller hans sædvanlige opholdssted, hvis dette sted er beliggende under for Fællesskabet.

Leveringssteder for telekommunikationsydelser leveret af en tjenesteyder, der er etableret uden for Fællesskabet, er det sted, hvor aftageren har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, hvortil tjenesteydelsen leveres, eller i mangel heraf det sted, hvor han har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Fællesskabet. Hvis en tjenesteyder, der er etableret uden for Fællesskabet, er momsregistreret i en medlemsstat, fordi han dér har leveret en telekommunikationsydelse, betragtes han, i medfør af denne artikel, som etableret i denne medlemsstat.

Ved telekommunikationsydelser forstås ydelser, hvis formål er transmission, udsendelse og modtagelse af signaler, i skrift-, billed- eller lydform og alle andre oplysninger, ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger eller ved optiske eller andre elektromagnetiske midler, herunder hel eller delvis overdragelse af retten til at benytte adgangen til transmission, udsendelse eller modtagelse.«

2) I artikel 13, punkt B, erstattes punktummet efter litra h) med et semikolon og følgende litra tilføjes:

»i) levering af telekommunikationsydeler vedrørende fremføring og tilslutning af telefonopkald mellem operatører af telenet.«

3) I artikel 28f, stk. 1, indsættes i artikel 17, stk. 3, litra b), »13, punkt B, litra i)«, efter ordene »i henhold til artikel«.

4) Punkt 5 i bilag F udgår.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. januar 1999. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager nævnte love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på datoen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.