15.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 417/10

1.

Rådets resolution om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (1), som udpeger deltagelse som et af indsatsområderne og formålet hermed, nemlig at støtte unges deltagelse i det repræsentative demokrati og civilsamfundet på alle niveauer og i samfundet som helhed, og som definerer det generelle initiativ om at tilskynde til og støtte unges og ungdomsorganisationers involvering og deltagelse i beslutningstagning, gennemførelse og opfølgning ved hjælp af en løbende, struktureret dialog med de unge og ungdomsorganisationerne.

2.

Resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 20. maj 2014, om en EU-arbejdsplan for ungdom for 2014-2015 (2).

3.

De fælles anbefalinger i den fjerde arbejdscyklus om struktureret dialog, der udarbejdes på EU's ungdomskonference, som afholdes af det luxembourgske formandskab den 21.-24. september 2015 (3).

4.

Demokrati, pluralisme og aktivt medborgerskab er grundlæggende værdier i Den Europæiske Union. De omfatter værdierne ytringsfrihed og tolerance (4) og sigter mod inklusion af alle europæiske borgere. Demokrati må ikke tages for givet og skal konstant beskyttes og fremmes.

5.

Unge i Europa udtrykker overordnet set støtte til og tro på det demokratiske system og dets repræsentative organer, men stiller sig kritisk over for den måde, hvorpå systemet styres i praksis, og de resultater, der produceres (5).

6.

De har ofte i stigende grad svært ved at identificere sig med traditionelle kanaler for politisk deltagelse, f.eks. politiske partier og fagforeninger, men deltager i alternative former, der i højere grad giver mulighed for individuelle valg, såsom kampagner, underskriftindsamlinger, demonstrationer og spontane begivenheder, der har til formål at forfægte en specifik sag og en konkret ændring i deres liv (6).

7.

Informations- og kommunikationsteknologi, navnlig sociale medier og mobil anvendelse heraf, indebærer nye muligheder for inddragelse i og oplysning om politiske processer, fremskynder udbredelsen af oplysninger og øger tempoet i udviklingen af alternative deltagelsesformer.

8.

Den strukturerede dialog er et instrument inden for rammerne af det europæiske samarbejde på ungdomsområdet til inddragelse af unge i udviklingen af EU-politikker. Resultatet af den fjerde 18-månedersarbejdscyklus om den overordnede tematiske prioritet vedrørende styrkelse af unges indflydelse, der omhandler »adgang til rettigheder og betydningen af unges deltagelse i politik« (7), bygger på de resultater, der er opnået ved høringer med unge før og under det italienske, lettiske og luxembourgske formandskab samt på EU's ungdomskonference i oktober 2014 i Rom, marts 2015 i Riga og september 2015 i Luxembourg (8).

9.

Resultaterne af dialogen mellem unge og politiske repræsentanter udgør et vigtigt input til denne resolution, herunder perspektiver fra unge, ungdomsarbejdere og andre eksperter på ungdomsområdet, og fremmer udviklingen af evidensbaserede og effektive EU-politikker.

10.

Den Europæiske Union er afhængig af unge, der tilslutter sig de demokratiske principper og europæiske værdier.

11.

Europæisk politik og politik generelt bør være lydhør over for unges behov og forventninger. Derfor skal politiske spørgsmål være gennemsigtige og formidles til alle borgere, herunder unge. Det er nødvendigt, at unge forstår de spørgsmål, der står på spil, for at skabe interesse og fremme det politiske engagement. Beslutningstagere fra forskellige politiske områder og niveauer bør skabe muligheder for, at unge kan deltage i meningsfulde beslutningsprocesser, og disse muligheder skal have en indvirkning.

12.

Konceptet politisk deltagelse omfatter først og fremmest repræsentation af unge i det repræsentative demokratis strukturer, dvs. at de unge deltager i valg som vælgere, stiller op til valg som kandidater og deltager i politiske partier. Politisk deltagelse kan også ske gennem medlemskab af (ungdoms-)organisationer, der varetager unges interesser, politiske personlige debatter eller onlinedebatter samt andre former for meningsdannelse og kulturelle udtryksformer. Politisk deltagelse kan også finde sted som led i uddannelsesaktiviteter og -tiltag vedrørende medborgerskab og menneskerettigheder med henblik på at skabe positive ændringer i samfundet.

13.

Gennem deltagelse i politiske processer kan unge forbedre deres forståelse af meningsdannende processer og af de forskellige interesser, der er på spil. På det personlige plan udvikler de sociale kompetencer, ansvar, selvtillid, initiativ, kritisk holdning samt kommunikations- og forhandlingskompetencer, evne til at indgå kompromis, empati og respekt for andres holdninger.

14.

Effektive og reelle processer for unges politiske deltagelse er bl.a. kendetegnet ved:

15.

Ungdomspolitik, ungdomsarbejde og ungdomsorganisationer spiller en vigtig rolle i denne henseende, idet de fremmer aktivt medborgerskab, muligheder for politisk deltagelse og forebyggelse af marginalisering og voldelig radikalisering, særlig i lokalområder, hvor frit tilgængeligt ungdomsarbejde og opsøgende ungdomsarbejde er rettet mod unge.

16.

Fysisk og psykisk trivsel og sikring af de basale behov, herunder aspekter vedrørende uddannelse, sundhed, beskæftigelse, økonomisk sikkerhed og social integration, er nødvendig for en omfattende og effektiv deltagelse blandt unge.

17.

Fastlæggelse, gennemførelse eller videreudvikling af nationale, regionale og/eller lokale strategier, programmer, strukturer eller andre relevante mekanismer for at styrke den politiske deltagelse blandt alle unge, særligt unge med færre muligheder. Disse mekanismer bør være videns- og evidensbaserede, bygge på tværsektorielt samarbejde og omfatte alle relevante interessenter. Udformningen af effektive deltagelsesstrategier bør omfatte inddragelse af målgruppen i henholdsvis planlægnings-, gennemførelses-, overvågnings- og evalueringsfasen. Strategierne kan omfatte følgende prioriteter:

18.

Fremme af og støtte til tværsektorielt samarbejde og partnerskaber mellem udbydere af formel uddannelse, ungdomsorganisationer og udbydere af ungdomsarbejde for at udvikle integrerede tilgange til undervisningsprogrammer om medborgerkundskab og samtidig inddrage unge, lærere, ungdomsarbejdere, forældre og andre relevante aktører.

19.

Styrkelse af bæredygtige strukturer for deltagelse i formel uddannelse og ikkeformelle læringsmiljøer for at fremme udviklingen af sociale kompetencer og færdigheder vedrørende demokratiske værdier og menneskerettigheder, f.eks. ytringsfrihed og respekt for mangfoldighed, gennem den daglige efterlevelse af demokratiske principper.

20.

Fremme af oprettelse og udvikling af organisationer og/eller strukturer på nationalt, regionalt og lokalt plan, som repræsenterer studerendes interesser i forhold til formelle uddannelsesinstitutioner.

21.

Fremme af udviklingen af programmer om mediekendskab, der fremmer evnen til kritisk at analysere oplysninger i det aktuelle vidensamfund, samt programmer om IKT-kendskab, der sigter mod at udvikle teknologiske brugerfærdigheder, som gør det muligt at få adgang til, forvalte, vurdere og skabe nyttige oplysninger på internettet.

22.

Muliggørelse og fremme af udviklingen af deltagelsesprocesser, såsom ungdomsråd, i tæt samarbejde med lokale og regionale offentlige myndigheder for at give unge mulighed for at få indflydelse på lokale og regionale beslutningsprocesser.

23.

Udvikling og tilvejebringelse af oplysninger og uddannelsesmuligheder for beslutningstagere om hensigtsmæssige kommunikations- og deltagelsesformer samt redskaber, der er tilpasset unge, for at fremme åbenhed og lydhørhed over for unge.

24.

Overvejelse af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at sænke valgretsalderen til valg af lokale og regionale offentlige myndigheder til 16 år for så vidt angår nationale forhold og nationale retlige rammer.

25.

Anerkendelse af og støtte til unge, ungdomsarbejde og ungdomsorganisationer i forbindelse med udvikling af forskellige former for politisk deltagelse, herunder underskriftsindsamlinger, demonstrationer og kampagner samt brug af kultur, kunst og sport, da disse redskaber giver mulighed for en mangfoldig meningstilkendegivelse og en forskelligartet adgang til politisk deltagelse, navnlig når det handler om unge med færre muligheder.

26.

Udvikling af digitale redskaber med henblik på unges politiske deltagelse kombineret med personlige elementer og udvikling af tilstrækkelig uddannelse for lærere, ungdomsarbejdere, undervisere og formidlere, der arbejder med forskellige målgrupper inden for formel uddannelse og ikkeformelle læringsmiljøer, for at nå ud til unge på alle planer; anerkendelse og inddragelse af eksisterende kanaler for ungdomsinformation og udbydere heraf på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan.

27.

Inddragelse af ungdomsområdet i gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked i Europa, idet der behandles emner såsom digitale kompetencer og digital ekspertise, sikrere onlineanvendelse og bekæmpelse af ulovligt indhold, f.eks. racisme, fremmedhad og opfordringer til vold.

28.

Støtte, hvor det er relevant, til informations- og kommunikationsprocesser og -redskaber, som gør det muligt for unge at forstå og tilegne sig offentlige politikker, idet aspekter, der er relevante for unge, fremhæves, og forskellige medieredskaber og IKT anvendes effektivt.

29.

Udforskning og udvidelse af muligheder for dialog på lokalt, regionalt og nationalt plan mellem unge og beslutningstagere fra alle politikområder, der berører unge.

30.

Opfordring af unge til at deltage i valg og i de formelle strukturer i repræsentative demokratier, såsom politiske partier, således at politiske partier har større interesse i at udarbejde politiske forslag, der svarer til unges behov.

31.

Støtte til oplysningskampagner og -begivenheder for unge i forbindelse med lokale, regionale, nationale og europæiske valg gennem anvendelse af interaktive online- og streamingredskaber samt specifikke outreachprogrammer, der er rettet mod unge med færre muligheder.

32.

Udvikling af en beslutningstagningskultur på alle forvaltningsniveauer, som støtter bottom-up-deltagelsesprocesser ledet af unge, og som er lydhør over for uformelle ungdomsinitiativer.

33.

Fremme og sikring af, at EU-programmer støtter unge, f.eks. gennem støtte fra Erasmus+:

34.

Støtte til og videreudvikling af skræddersyede ungdomsarbejdsinitiativer, der fokuserer på undervisning i medborgerkundskab, menneskerettigheder samt tværkulturel og tværreligiøs undervisning, ved hjælp af ikkeformel læring og peer-to-peer-metoder for at fremme unges integration i samfundet og modvirke ekstremistiske tendenser, voldelig radikalisering og hadefuld tale; udnyttelse af god praksis fra eksisterende samarbejdsnetværk inden for ungdomspolitik såsom Det Europæiske Videncenter for Ungdomspolitik (EKC) og Centret for Ungdomsdeltagelse, SALTO.

35.

Styrkelse af kapaciteten hos udbydere af ungdomsinformation for at muliggøre udbredelse af information om muligheder for politisk deltagelse, særlig for unge, der ikke tilhører organiserede ungdomsbevægelser eller ungdomsorganisationer.

36.

Tilgængeliggørelse af oplysninger om god praksis og succeshistorier fra projekter i medlemsstaterne inden for rammerne af programmet Erasmus+ om initiativer, der sigter mod unges politiske deltagelse; hensyntagen til andre forskningsundersøgelser og -initiativer på dette område og udbredelse af resultaterne heraf.

37.

Udarbejdelse af en sammenfattende rapport om tilgængelige forskningsundersøgelser, herunder forskningsundersøgelserne fra Pool of European Youth Researchers, om e-deltagelse og de forskellige digitale medier og onlineredskaber samt en analyse af, hvordan unge anvender disse redskaber, for at få et overblik over eksisterende og effektive metodologier.

38.

Indkredsning af det specifikke bidrag fra ungdomsarbejde samt ikkeformel og uformel læring til fremme af aktivt medborgerskab og unges deltagelse i mangfoldige og tolerante samfund samt forebyggelse af marginalisering og radikalisering, der kan føre til voldelig adfærd.

39.

Offentliggørelse via lettilgængelige onlineredskaber af information skræddersyet til unge, som præciserer og/eller forklarer udviklingen på tværs af forskellige EU-politikker og EU-afgørelser, der i særlig grad berører unge, for at gøre disse gennemsigtige og forståelige.