Bruxelles-konventionen af 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager (konsolideret udgave

INDLEDNING

Med undertegnelsen den 29. november 1996 af konventionen om Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse af Bruxelles-konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, samt af protokollen vedroerende Domstolens fortolkning af naevnte konvention forekommer det hensigtsmaessigt som ved tidligere tiltraedelser, at praktiserende jurister faar mulighed for at raade over en kodificeret udgave af Bruxelles-konventionen og af ovennaevnte protokol, ajourfoert i forhold til den, der er offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende C 189 af 28. juli 1990.

Disse tekster suppleres af tre erklaeringer fra repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer, hvoraf den foerste blev afgivet i 1978 i forbindelse med den internationale konvention om tilvejebringelse af ensartede regler for arrest i soegaaende skibe, den anden i 1989 vedroerende ratifikationen af konventionen om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltraedelse og den tredje i 1996 om retternes kompetence i tilfaelde, hvor en arbejdstager som led i udveksling af tjenesteydelser er udstationeret i en anden medlemsstat end den, hvor han saedvanligvis udfoerer sit arbejde.

Generalsekretariatet for Raadet, i hvis arkiver de paagaeldende originale instrumenter er deponeret, har udarbejdet den tekst, der er optrykt i dette haefte. Det skal imidlertid bemaerkes, at denne tekst ikke er retligt bindende. De officielle udgaver af de kodificerede instrumenter findes i foelgende Tidender:

>TABELPOSITION>

BILAG

KONVENTION om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager (1)

PRAEAMBEL (2)

DE HOEJE KONTRAHERENDE PARTER I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPAEISKE OEKONOMISKE FAELLESSKAB HAR -

I OENSKET OM at gennemfoere bestemmelserne i artikel 220 i naevnte traktat, hvorefter de har forpligtet sig til at tilvejebringe en forenkling af formaliteterne vedroerende gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser,

I BESTRAEBELSERNE FOR inden for Faellesskabet at styrke retsbeskyttelsen for de der bosiddende personer, og

UD FRA DEN BETRAGTNING, at det med henblik herpaa er noedvendigt at fastlaegge deres retters internationale kompetence, at lette anerkendelsen af retsafgoerelser og at indfoere en hurtig procedure for at sikre fuldbyrdelsen af saadanne afgoerelser samt af officielt bekraeftede dokumenter og retsforlig (2) -

VEDTAGET at indgaa denne konvention og har med dette maal for oeje udpeget som befuldmaegtigede:

[De af medlemsstaterne udpegede befuldmaegtigede]

SOM, forsamlet i Raadet, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behoerig form,

ER BLEVET ENIGE OM FOELGENDE BESTEMMELSER:

AFSNIT I

ANVENDELSESOMRAADE

Artikel 1

Denne konvention finder anvendelse paa borgerlige sager, herunder handelssager, uanset domsmyndighedens art. Den omfatter i saerdeleshed ikke sager om skat, told eller administrative anliggender (3).

Den finder ikke anvendelse paa:

1) fysiske personers retlige status samt deres rets- og handleevne, formueforholdet mellem aegtefaeller samt arv efter loven eller testamente

2) konkurs, akkord og andre lignende ordninger

3) social sikring

4) voldgift.

AFSNIT II

KOMPETENCE

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 2

Med forbehold af bestemmelserne i denne konvention skal personer, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, uanset deres nationalitet, sagsoeges ved retterne i denne stat.

Personer, som ikke er statsborgere i den stat, hvor de har bopael, er undergivet de kompetenceregler, der gaelder for landets egne statsborgere.

Artikel 3

Personer, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan kun sagsoeges ved retterne i en anden kontraherende stat i medfoer af de regler, der er fastsat i afdeling 2 til 6 i dette afsnit.

I saerdeleshed kan foelgende bestemmelser ikke goeres gaeldende imod dem:

- i Belgien: artikel 15 i Borgerlig Lovbog (Code civil - Burgerlijk Wetboek) og artikel 638 i retsplejeloven (Code judiciaire - Gerechtelijk Wetboek)

- i Danmark: paragraf 246, stk. 2 og 3, i lov om rettens pleje (4)

- i Tyskland: § 23 i civilprocesloven (Zivilprozessordnung)

- i Graekenland: artikel 40 i civilprocesloven (Êþaeéêáò ÐïëéôéêÞò AEéêïíïìíáò)

- i Frankrig: artikel 14 og 15 i Borgerlig Lovbog (Code civil)

- i Irland: bestemmelserne om kompetence i medfoer af en staevning forkyndt for eller meddelt den sagsoegte, der midlertidigt opholder sig i Irland

- i Italien: artikel 2 og artikel 4, nr. 1 og 2, i civilprocesloven (Codice di procedura civile)

- i Luxembourg: artikel 14 og 15 i Borgerlig Lovbog (Code civil)

- I OEstrig: § 99 i loven om retternes kompetence (Jurisdiktionsnorm)

- i Nederlandene: artikel 126, stk. 3, og artikel 127 i civilprocesloven (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering)

- i Portugal: artikel 65, stk. 1, litra c), artikel 65, stk. 2, og artikel 65 A, litra c), i civilprocesloven (Código de Processo Civil) og artikel 11 i procesloven om arbejdsforhold (Código de Processo de Trabalho)

- i Finland: kapitel 10, § 1, stk. 1, andet, tredje og fjerde punktum i retsplejeloven (oikeudenkaeymiskaari/raettegaangsbalken)

- i Sverige: kapitel 10, § 3, stk. 1, foerste punktum, i retsplejeloven (raettegaangsbalken)

- i Det Forenede Kongerige: bestemmelserne om kompetence i medfoer af:

a) en staevning forkyndt for eller meddelt den sagsoegte, der midlertidigt opholder sig i Det Forenede Kongerige

b) sagsoegtes besiddelse af gods i Det Forenede Kongerige, eller

c) sagsoegtes udlaeg eller arrest i gods, der befinder sig i Det Forenede Kongerige (5).

Artikel 4

Saafremt sagsoegte ikke har bopael paa en kontraherende stats omraade, afgoeres retternes kompetence i hver enkelt kontraherende stat efter statens egen lovgivning, dog med forbehold af bestemmelserne i artikel 16.

Over for en sagsoegt, der ikke har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan enhver, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, uanset sin nationalitet, i lighed med landets egne statsborgere paaberaabe sig de kompetenceregler, som gaelder der, herunder navnlig de regler, der er naevnt i artikel 3, stk. 2.

Afdeling 2

Specielle kompetenceregler

Artikel 5

En person, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan sagsoeges i en anden kontraherende stat:

1) i sager om kontraktforhold, ved retten paa det sted, hvor den paagaeldende forpligtelse er opfyldt eller skal opfyldes; i sager vedroerende individuelle arbejdskontrakter, er dette sted der, hvor arbejdstageren saedvanligvis udfoerer sit arbejde; hvis arbejdstageren ikke saedvanligvis udfoerer sit arbejde i et bestemt land, kan arbejdsgiveren ligeledes sagsoeges ved retten paa det sted, hvor den virksomhed, som har antaget arbejdstageren, er eller var beliggende (6);

2) i sager om underholdspligt, ved retten paa det sted, hvor den berettigede har sin bopael eller sit saedvanlige opholdssted eller, ved krav i forbindelse med sager om personers retlige status, ved den ret, der efter dennes egen lovgivning er kompetent i sagen medmindre denne kompetence alene stoettes paa en af parternes nationalitet (7).

3) i sager om erstatning uden for kontrakt, ved retten paa det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet

4) i sager, i hvilke der paastaas erstatning eller genoprettelse af en tidligere tilstand i anledning af en strafbar handling, ved den ret, hvor straffesagen er anlagt, saafremt denne ret i henhold til den nationale lovgivning kan paakende borgerlige krav

5) i sager vedroerende driften af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed, ved retten paa det sted, hvor virksomheden er beliggende

6) i sin egenskab af stifter af en trust, trustee eller begunstiget ved en trust oprettet enten i henhold til loven eller skriftligt eller ved en mundtlig aftale, der er bekraeftet skriftligt, ved retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade trusten har hjemsted (8)

7) i sager om indsigelse mod betaling af den bjaergeloen, der forlanges for bjaergning, som er kommet en skibsladning eller fragt til gode, ved den ret, inden for hvis omraade der i den naevnte ladning eller i den dertil knyttede fragt:

a) er gjort arrest for at sikre saadan betaling, eller

b) kunne have vaeret gjort arrest, men hvor der er ydet kaution eller stillet anden sikkerhed;

denne bestemmelse finder kun anvendelse, saafremt det goeres gaeldende, at sagsoegte har rettigheder i den naevnte skibsladning eller fragt, eller at han paa bjaergningstidspunktet havde saadanne rettigheder (9).

Artikel 6

En person, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan endvidere sagsoeges:

1) saafremt der er flere sagsoegte, ved retten i den retskreds, hvor en af de sagsoegte har bopael

2) som tredjemand i sager om opfyldelse af en forpligtelse eller som tredjemand i andre tilfaelde, ved den ret, hvor den oprindelige sag er anlagt, medmindre denne kun er anlagt for at unddrage sagsoegte hans almindelige vaerneting

3) i sager om modfordringer, der udspringer af den samme kontrakt eller det samme forhold, som hovedfordringen stoettes paa, ved den ret, hvor sagen om hovedfordringen er indbragt

4) i sager om kontraktforhold, saafremt sagen kan forenes med en sag om rettigheder over fast ejendom mod samme sagsoegte, ved retten i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende (10).

Artikel 6a (11)

Retten i en kontraherende stat, der i henhold til denne konvention har kompetence til at afgoere sager om ansvar i forbindelse med brugen eller driften af et skib, eller enhver anden ret, som i henhold til lovgivningen i den paagaeldende stat traeder i stedet for foerstnaevnte ret, afgoer ogsaa krav om begraensning af dette ansvar.

Afdeling 3

Kompetence i forsikringssager

Artikel 7

I forsikringssager afgoeres kompetencen efter bestemmelserne i denne afdeling, dog med forbehold af artikel 4 og artikel 5, nr. 5.

Artikel 8 (12)

En forsikringsgiver, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan sagsoeges:

1) ved retterne i den stat, hvor han har bopael, eller

2) i en anden kontraherende stat, ved retten paa det sted, hvor forsikringstageren har bopael, eller

3) saafremt det drejer sig om en coassurandoer, ved den ret i en kontraherende stat, ved hvilken der er anlagt sag mod den ledende assurandoer.

Har forsikringsgiveren ikke bopael paa en kontraherende stats omraade, men er indehaver af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed i en kontraherende stat, anses han i sager vedroerende driften af en saadan virksomhed som havende bopael paa denne stats omraade.

Artikel 9

I sager om ansvarsforsikring eller forsikring af fast ejendom kan forsikringsgiveren endvidere sagsoeges ved retten paa det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet. Det samme gaelder, naar fast ejendom og loesoere er omfattet af samme forsikringsaftale og genstand for samme skadestilfaelde.

Artikel 10

I sager om ansvarsforsikring kan forsikringsgiveren endvidere sagsoeges ved den ret, hvor skadelidte har anlagt sag mod den sikrede, saafremt den lovgivning, der gaelder for denne ret, indeholder hjemmel dertil.

Bestemmelserne i artikel 7, 8 og 9 finder anvendelse i tilfaelde, hvor skadelidte anlaegger sag direkte mod forsikringsgiveren, saafremt der er hjemmel for et direkte sagsanlaeg.

Saafremt lovgivningen om et saadant direkte sagsanlaeg indeholder hjemmel til at inddrage forsikringstageren eller den sikrede i sagen, er den samme ret ogsaa kompetent i forhold til disse personer.

Artikel 11

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 10, stk. 3, kan forsikringsgiveren kun anlaegge sag ved retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade sagsoegte har bopael, hvad enten sagsoegte er forsikringstager, sikret eller begunstiget.

Bestemmelserne i denne afdeling beroerer ikke retten til at fremsaette modfordringer ved den ret, der behandler det oprindelige krav i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afdeling.

Artikel 12 (13)

Bestemmelserne i denne afdeling kan kun fraviges ved aftale:

1) saafremt denne er indgaaet, efter at tvisten er opstaaet, eller

2) saafremt aftalen giver forsikringstageren, den sikrede eller den begunstigede ret til at anlaegge sag ved andre retter end dem, der er naevnt i denne afdeling, eller

3) saafremt aftalen er indgaaet mellem en forsikringstager og en forsikringsgiver, som paa tidspunktet for kontraktens indgaaelse havde deres bopael eller saedvanlige opholdssted i samme kontraherende stat, med det formaal, at retterne i denne stat skal vaere kompetente ogsaa i tilfaelde af, at skadetilfoejelsen er foregaaet i udlandet, medmindre en saadan aftale ikke er tilladt efter lovgivningen i den paagaeldende stat, eller

4) saafremt aftalen er indgaaet af en forsikringstager, der ikke har bopael i en kontraherende stat, medmindre det drejer sig om en lovpligtig forsikring eller en forsikring vedroerende en fast ejendom, som er beliggende i en kontraherende stat, eller

5) saafremt aftalen vedroerer en forsikringskontrakt, som daekker en eller flere af de i artikel 12a naevnte risici.

Artikel 12a (14)

De i artikel 12, nr. 5, omhandlede risici er foelgende:

1) enhver skade

a) paa soegaaende skibe, paa offshore-anlaeg og anlaeg i rum soe eller paa luftfartoejer, der skyldes begivenheder, som indtraeffer i forbindelse med anvendelse til kommercielle formaal af disse skibe, anlaeg og luftfartoejer

b) paa gods bortset fra passagerers bagage, naar forsendelsen sker helt eller delvis som transport med naevnte skibe eller luftfartoejer

2) ethvert ansvar, bortset fra ansvar for fysisk skade paa passagerer eller for skade paa disses bagage,

a) hidroerende fra brugen eller driften af skibe, anlaeg eller luftfartoejer i henhold til nr. 1, litra a), for saa vidt lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken luftfartoejet er registreret, ikke forbyder aftaler om retternes kompetence ved forsikring af saadanne risici

b) for skade foraarsaget af gods under transport som anfoert i nr. 1, litra b)

3) ethvert oekonomisk tab i forbindelse med brugen eller driften af skibe, anlaeg eller luftfartoejer i henhold til nr. 1, litra a), navnlig tab af fragt eller befragtningsindtaegter

4) enhver risiko i forbindelse med en af de i nr. 1, 2 og 3 naevnte risici.

Afdeling 4 (15)

Kompetence i sager om forbrugerkontrakter

Artikel 13

I sager om kontrakter indgaaet af en person med henblik paa brug, der maa anses at ligge uden for hans erhvervsmaessige virksomhed, i det foelgende benaevnt »forbrugeren«, afgoeres kompetencen efter bestemmelserne i denne afdeling, dog med forbehold af artikel 4 og artikel 5, nr. 5:

1) naar sagen vedroerer koeb af loesoeregenstande, hvor koebesummen skal betales i rater

2) naar sagen vedroerer laan, der skal tilbagebetales i rater, eller andre kreditdispositioner, som er bestemt til finansiering af koeb af saadanne genstande

3) naar sagen vedroerer andre kontrakter, hvis formaal er levering af tjenesteydelser eller loesoeregenstande, og saafremt

a) fremsaettelse af saerligt tilbud eller reklamering i den stat, hvor forbrugeren har bopael, er gaaet forud for kontraktens indgaaelse, og

b) forbrugeren i denne stat har foretaget de dispositioner, der er noedvendige til indgaaelse af kontrakten.

Har forbrugerens medkontrahent ikke bopael paa en kontraherende stats omraade, men er indehaver af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed i en kontraherende stat, anses han i sager vedroerende driften af en saadan virksomhed som havende bopael paa denne stats omraade.

Denne afdeling finder ikke anvendelse paa transportkontrakter.

Artikel 14

Sager, som en forbruger agter at rejse mod den anden part i kontrakten, kan anlaegges enten ved retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade denne part har bopael, eller ved retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade forbrugeren har bopael.

Sager, som agtes rejst mod forbrugeren af en anden part i kontrakten, kan kun anlaegges ved retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade forbrugeren har bopael.

Disse bestemmelser beroerer ikke retten til at fremsaette modfordringer ved den ret, der behandler det oprindelige krav i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afdeling.

Artikel 15

Bestemmelserne i denne afdeling kan kun fraviges ved aftale:

1) saafremt denne er indgaaet, efter at tvisten er opstaaet, eller

2) saafremt aftalen giver forbrugeren ret til at anlaegge sag ved andre retter end dem, der er naevnt i denne afdeling, eller

3) saafremt aftalen er indgaaet mellem en forbruger og hans medkontrahent, som paa tidspunktet for kontraktens indgaaelse havde deres bopael eller saedvanlige opholdssted i samme kontraherende stat, og aftalen tillaegger retterne i denne stat kompetence, medmindre en saadan aftale ikke er tilladt efter lovgivningen i den paagaeldende stat.

Afdeling 5

Enekompetence

Artikel 16

Enekompetence, uden hensyn til bopael, er:

1) a) i sager om rettigheder over fast ejendom samt om leje eller forpagtning af fast ejendom, retterne i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende

b) i sager om leje- og forpagtningskontrakter vedroerende fast ejendom, der er indgaaet til midlertidig privat brug for et tidsrum af hoejst seks paa hinanden foelgende maaneder, er dog ogsaa retterne i den kontraherende stat, hvor sagsoegte har bopael, kompetente, under forudsaetning af, at ejer og lejer eller forpagter er fysiske personer, og at de har bopael i samme kontraherende stat (16).

2) i sager om gyldighed, ugyldighed eller oploesning af selskaber eller juridiske personer, der har deres hjemsted paa en kontraherende stats omraade, eller om beslutninger truffet af disses organer, retterne i den paagaeldende stat

3) i sager om gyldigheden af indfoerelse i offentlige registre, retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade registrene foeres

4) i sager om registrering eller gyldighed af patenter, varemaerker, moenstre og modeller samt andre lignende rettigheder, der medfoerer deponering eller registrering, retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade der er ansoegt om deponering eller registrering, eller hvor deponering eller registrering er foretaget eller ifoelge bestemmelserne i en international konvention anses for at vaere foretaget

5) i sager om fuldbyrdelse af retsafgoerelser, retterne i den kontraherende stat, hvor fuldbyrdelsesstedet er beliggende.

Afdeling 6

Aftaler om kompetence

Artikel 17 (17)

Saafremt parterne i tilfaelde, hvor mindst én af dem har bopael paa en kontraherende stats omraade, har vedtaget, at en ret eller retterne i en kontraherende stat skal vaere kompetente til at paakende allerede opstaaede tvister eller fremtidige tvister i anledning af et bestemt retsforhold, er alene denne ret eller retterne i den paagaeldende stat kompetente. En saadan aftale om retternes kompetence skal vaere indgaaet enten:

a) skriftligt eller mundtligt med skriftlig bekraeftelse, eller

b) i en form, der er i overensstemmelse med den skik og brug, som parterne foelger i deres indbyrdes forhold, eller

c) inden for international handel, i den form, der er i overenstemmelse med en saedvane, som parterne har eller burde have kendskab til, og som inden for saadan handel er almindeligt kendt og regelmaessigt fulgt af parter i kontrakter af samme type inden for den paagaeldende handelsbranche.

Saafremt en saadan aftale er indgaaet af parter, hvoraf ingen har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan retterne i de oevrige kontraherende stater ikke paakende tvisten, saa laenge den eller de udpegede retter ikke har givet afkald paa deres kompetence.

Den eller de retter i en kontraherende stat, som har faaet tillagt kompetence i henhold til et dokument om oprettelse af en trust, har enekompetence i sager mod en stifter af en trust, en trustee eller en ved en trust begunstiget person, saafremt det drejer sig om forholdet mellem disse personer eller om deres rettigheder og pligter inden for trustens rammer.

Aftaler om retternes kompetence samt tilsvarende bestemmelser i et dokument om oprettelse af en trust er ugyldige, saafremt de strider mod bestemmelserne i artikel 12 og 15, eller saafremt de udelukker kompetencen for de retter, som i medfoer af artikel 16 er enekompetente.

Saafremt en aftale om retternes kompetence kun er indgaaet til fordel for én af parterne, bevarer denne retten til at anlaegge sag ved enhver anden ret, der er kompetent efter denne konvention.

I sager om individuelle arbejdskontrakter er en aftale om retternes kompetence kun gyldig, saafremt den er indgaaet, efter at tvisten er opstaaet, eller arbejdstageren paaberaaber sig den med henblik paa at anlaegge sag ved en anden ret end retterne paa det sted, hvor sagsoegte har bopael, eller de i artikel 5, nr. 1, naevnte retter.

Artikel 18

For saa vidt retten i en kontraherende stat ikke allerede er kompetent i medfoer af andre bestemmelser i denne konvention, bliver den kompetent, naar sagsoegte giver moede for den. Denne regel finder ikke anvendelse, saafremt sagsoegte kun giver moede for at bestride rettens kompetence, eller saafremt en anden ret i medfoer af artikel 16 er enekompetent.

Afdeling 7

Proevelse af kompetencen og af sagens antagelse til paakendelse

Artikel 19

En ret i en kontraherende stat, for hvilken der som det vaesentligste indbringes en retstvist, der i medfoer af artikel 16 henhoerer under en i en anden kontraherende stat beliggende rets enekompetence, skal paa embeds vegne erklaere sig inkompetent.

Artikel 20

Saafremt en sagsoegt, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, er sagsoegt ved en ret i en anden kontraherende stat, men ikke giver moede, skal den paagaeldende ret paa embeds vegne erklaere sig inkompetent, saafremt den ikke er kompetent efter reglerne i denne konvention.

Retten skal udsaette paakendelsen, indtil det er fastslaaet, at sagsoegte har haft mulighed for at modtage det indledende processkift i sagen eller en tilsvarende retsakt i saa god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, eller at alle hertil fornoedne foranstaltninger har vaeret truffet (18).

Bestemmelserne i artikel 15 i Haager-konventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spoergsmaal traeder i stedet for bestemmelserne i foregaaende stykke, saafremt det indledende processkrift i sagen skal fremsendes i medfoer af naevnte konvention.

Afdeling 8

Litispendens og indbyrdes sammenhaengende krav

Artikel 21 (19)

Saafremt krav, der har samme genstand og hviler paa samme grundlag, fremsaettes mellem de samme parter for retter i forskellige kontraherende stater, udsaetter enhver anden ret end den, ved hvilken sagen foerst er anlagt, paa embeds vegne sin afgoerelse, indtil denne rets kompetence er fastslaaet.

Naar det er fastslaaet, at den ret, ved hvilken sagen foerst er anlagt, er kompetent, erklaerer enhver anden ret sig inkompetent til fordel for den foerste.

Artikel 22

Saafremt krav, som er indbyrdes sammenhaengende, fremsaettes for retter i forskellige kontraherende stater, og sagerne verserer for disse retter i foerste instans, kan enhver anden ret end den, ved hvilken sagen foerst er anlagt, udsaette afgoerelsen.

Denne ret kan ligeledes paa begaering af en af parterne erklaere sig inkompetent, forudsat at dens lovgivning tillader forening af indbyrdes sammenhaengende krav, og at den ret, ved hvilken sagen foerst er anlagt, er kompetent til at paakende begge krav.

Ved indbyrdes sammenhaengende krav forstaas i denne artikel krav, der er saa snaevert forbundne, at det er oenskeligt at behandle og paakende dem samtidigt for at undgaa uforenelige afgoerelser i tilfaelde af, at kravene blev paakendt hver for sig.

Artikel 23

Saafremt kravene henhoerende under flere rettens enekompetence, skal enhver anden ret, end den ved hvilken sagen foerst er anlagt, erklaere sig inkompetent til fordel for denne ret.

Afdeling 9

Foreloebige, herunder sikrende retsmidler

Artikel 24

De foreloebige, herunder sikrende retsmidler, der er fastsat i en kontraherende stats lovgivning, kan kraeves anvendt af den paagaeldende stats retslige myndigheder, selv om en ret i en anden kontraherende stat i medfoer af denne konvention er kompetent til at paakende sagens realitet.

AFSNIT III

ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE

Artikel 25

I denne konvention forstaas ved »retsafgoerelse« enhver afgoerelse truffet af en ret i en kontraherende stat, uanset hvorledes den betegnes, saasom dom, kendelse eller fuldbyrdelsesordre, herunder justitssekretaerens fastsaettelse af sagsomkostninger.

Afdeling 1

Anerkendelse

Artikel 26

Retsafgoerelser, der er truffet i en kontraherende stat, skal anerkendes i de oevrige kontraherende stater, uden at der stilles krav om anvendelse af en saerlig fremgangsmaade.

Bestrides et krav, kan en berettiget part, der som det vaesentligste paaberaaber sig anerkendelsen, efter fremgangsmaaden i afdeling 2 og 3 i dette afsnit faa fastslaaet, at retsafgoerelsen skal anerkendes.

Goeres anerkendelsen gaeldende under en verserende sag ved en ret i en kontraherende stat, og har anerkendelsen betydning for afgoerelsen, er denne ret kompetent til at afgoere spoergsmaalet om anerkendelse.

Artikel 27

En retsafgoerelse kan ikke anerkendes:

1) saafremt en anerkendelse vil stride mod grundlaeggende retsprincipper i den stat, som begaeringen rettes til

2) saafremt det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt ikke forskriftsmaessigt er blevet forkyndt eller meddelt den udeblevne sagsoegte i saa god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen (20)

3) saafremt afgoerelsen er uforenelig med en afgoerelse mellem de samme parter truffet i den stat, som begaeringen rettes til

4) saafremt retten i domsstaten ved sin afgoerelse har afgjort et praejudicielt spoergsmaal om fysiske personers retlige status eller deres rets- og handleevne, om formueforholdet mellem aegtefaeller eller om arv efter loven eller testamente i modstrid med en bestemmelse i den internationale privatret i den stat, som begaeringen rettes til, medmindre afgoerelsen foerer til samme resultat som i det tilfaelde, hvor bestemmelserne i sidstnaevnte stats internationale privatret havde vaeret anvendt

5) saafremt afgoerelsen er uforenelig med en afgoerelse, der tidligere er truffet i en ikke-kontraherende stat mellem samme parter i en tvist, der har samme genstand og hviler paa samme grundlag, og denne sidstnaevnte afgoerelse opfylder de noedvendige betingelser for at blive anerkendt i den stat, som begaeringen rettes til (21).

Artikel 28

En retsafgoerelse kan endvidere ikke anerkendes, saafremt bestemmelserne i afsnit II, afdeling 3, 4 og 5 er tilsidesat, eller der foreligger tilfaelde, som omfattes af artikel 59.

Ved proevelsen af de i foranstaaende stykke naevnte kompetenceregler er den myndighed, som begaeringen rettes til, bundet af de faktiske omstaendigheder, paa hvilke retten i domsstaten har stoettet sin kompetence.

Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1 kan kompetencen for retterne i domsstaten ikke efterproeves; kompetencereglerne er ikke omfattet af de i artikel 27, nr. 1, omhandlede grundlaeggende retsprincipper.

Artikel 29

Den udenlandske retsafgoerelse kan i intet tilfaelde efterproeves med hensyn til sagens realitet.

Artikel 30

Goeres anerkendelse af en afgoerelse, der er truffet i en kontraherende stat, gaeldende ved en ret i en anden kontraherende stat, kan denne udsaette sagen, saafremt afgoerelsen er blevet anfaegtet ved ordinaer appel eller genoptagelse.

Goeres anerkendelse af en afgoerelse, der er truffet i Irland eller Det Forenede Kongerige, gaeldende ved en ret i en kontraherende stat, kan denne udsaette sagen, saafremt fuldbyrdelsen er udsat i den stat, hvor afgoerelsen er truffet, ved ivaerksaettelse af appel eller genoptagelse (22).

Afdeling 2

Fuldbyrdelse

Artikel 31

De i en kontraherende stat trufne retsafgoerelser, som er eksigible i den paagaeldende stat, kan fuldbyrdes i en anden kontraherende stat, naar de paa begaering af en berettiget part er blevet erklaeret for eksigible i sidstnaevnte stat (23).

I Det Forenede Kongerige kan saadanne afgoerelser dog fuldbyrdes i England og Wales, Skotland eller Nordirland, naar afgoerelserne paa begaering af en berettiget part med henblik paa fuldbyrdelse er blevet registreret i den paagaeldende del af Det Forenede Kongerige (24).

Artikel 32

1. Begaeringen skal fremsaettes:

- i Belgien, over for »tribunal de première instance« eller »rechtbank van eerste aanleg«

- i Danmark, over for byretten (25)

- i Tyskland, over for formanden for et »Kammer des Landgerichts«

- i Graekenland, over for »ìïíïìaaëÝò ðñùôïaeéêaassï«

- i Spanien, over for »Juzgado de Primera Instancia«

- i Frankrig, over for praesidenten for »tribunal de grande instance«

- i Irland, over for »High Court«

- i Italien, over for »corte d'appello«

- i Luxembourg, over for praesidenten for »tribunal d'arrondissement«

- i OEstrig, over for »Bezirksgericht«

- i Nederlandene, over for praesidenten for »arrondissementsrechtbank«

- i Portugal, over for »Tribunal Judicial de Circulo«

- i Finland, over for »kaeraejaeoikeus/tingsraetten«

- i Sverige, over for/til »Svea hovraett«

- i Det Forenede Kongerige:

a) i England og Wales, over for »High Court of Justice« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, over for »Magistrates' Court« ved fremsendelse gennem »Secretary of State«

b) i Skotland, over for »Court of Session« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, over for »Sheriff Court« ved fremsendelse gennem »Secretary of State«

c) i Nordirland, over for »High Court of Justice« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, over for »Magistrates' Court« ved fremsendelse gennem »Secretary of State« (26).

2. Rettens stedlige kompetence afgoeres efter den parts bopael, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres. Saafremt denne part ikke har bopael paa den stats omraade, som begaeringen rettes til, er stedet for fuldbyrdelsen afgoerende for kompetencen.

Artikel 33

Fremgangsmaaden ved fremsaettelse af begaeringen afgoeres efter lovgivningen i den stat, som begaeringen rettes til.

Den, som fremsaetter begaeringen, skal vaelge en processuel bopael i retskredsen for den ret, som begaeringen er indgivet til. Saafremt lovgivningen i den stat, som begaeringen rettes til, ikke har regler om et saadant valg af bopael, skal den, som fremsaetter begaeringen, udpege en procesfuldmaegtig.

De dokumenter, som er naevnt i artikel 46 og 47, skal vedlaegges begaeringen.

Artikel 34

Den ret, som behandler begaeringen, skal traeffe sin afgoerelse snarest muligt, uden at den part, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres, paa dette tidspunkt af sagens behandling kan fremsaette bemaerkninger over for retten.

Begaeringen kan kun afslaas af en af de i artikel 27 og 28 anfoerte grunde.

Den udenlandske afgoerelse kan i intet tilfaelde efterproeves med hensyn til sagens realitet.

Artikel 35

Justitssekretaeren drager omsorg for, at den, der har fremsat begaeringen, straks og paa den maade, der er foreskrevet i lovgivningen i den stat, begaeringen er rette til, faar underretning om den afgoerelse, der er truffet vedroerende begaeringen.

Artikel 36

Saafremt fuldbyrdelse tillades, kan den part, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres, anfaegte afgoerelsen ved appel eller genoptagelse inden en maaned efter, at afgoerelsen er forkyndt.

Saafremt den paagaeldende part har bopael i en anden kontraherende stat end den, hvor afgoerelsen, der tillader fuldbyrdelse, er truffet, er fristen for appel eller genoptagelse to maaneder og loeber fra den dag, hvor afgoerelsen er blevet forkyndt for ham personligt eller paa hans bopael. Denne frist kan ikke forlaenges paa grund af afstanden.

Artikel 37 (27)

1. Appel skal ske, og begaering om genoptagelse skal indgives i overensstemmelse med reglerne om kontradiktorisk procedure:

- i Belgien, til »tribunal de première instance« eller »rechtbank van eerste aanleg«

- i Danmark, til landsretten

- i Tyskland, til »Oberlandesgericht«

- i Graekenland, til »AAoeaaôaassï«

- i Spanien, til »Audiencia Provincial«

- i Frankrig, til »cour d'appel«

- i Irland, til »High Court«

- i Italien, til »corte d'appello«

- i Luxembourg, til »Cour supérieure de Justice«, som appelinstans i borgerlige sager

- i OEstrig, til »Bezirksgericht«

- i Nederlandene, til »arrondissementsrechtbank«

- i Portugal, til »Tribunal de Relação«

- i Finland, til »hovioikeus/hovraetten«

- i Sverige, over for/til »Svea hovraett«

- i Det Forenede Kongerige:

a) i England og Wales, til »High Court of Justice« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, til »Magistrates' Court«

b) i Skotland, til »Court of Session« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, til »Sheriff Court«

c) i Nordirland, til »High Court of Justice« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, til »Magistrates' Court«.

2. Den afgoerelse, der traeffes i appel- eller genoptagelsessagen, kan kun anfaegtes:

- i Belgien, Graekenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene, ved en kassationsappel

- i Danmark, ved appel til hoejesteret med tilladelse fra justitsministeren

- i Tyskland, ved en »Rechtsbeschwerde«

- i OEstrig, hvis der er tale om en appelsag, ved en »Revisionsrekurs«, og hvis der er tale om en indsigelsessag, ved anke (Berufung) med eventuel mulighed for revisionsanke

- i Irland, ved appel vedroerende et retligt spoergsmaal til »Supreme Court«

- i Portugal, ved appel vedroerende et retligt spoergsmaal

- i Finland, ved appel til »korkein oikeus/hoegsta domstolen«

- i Sverige, ved appel til »Hoegsta domstolen«

- i Det Forenede Kongerige, ved en enkelt appel vedroerende et retligt spoergsmaal.

Artikel 38

Den ret, der behandler appel- eller genoptagelsessagen, kan efter begaering fra den part, som har indbragt sagen, udsaette sin afgoerelse, saafremt den udenlandske afgoerelse i domsstaten er anfaegtet ved ordinaer appel eller genoptagelse, eller saafremt fristen herfor endnu ikke er udloebet; i sidstnaevnte tilfaelde kan retten fastsaette en frist for ivaerksaettelse af appel eller indgivelse af begaering om genoptagelse.

Saafremt afgoerelse er truffet i Irland eller Det Forenede Kongerige, skal enhver form for appel eller genoptagelse i den paagaeldende domsstat anses som et ordinaert retsmiddel ved anvendelsen af stk. 1 (28).

Den paagaeldende ret kan endvidere goere fuldbyrdelsen betinget af, at der stilles en sikkerhed, som fastsaettes af retten.

Artikel 39

Saa laenge den i artikel 36 fastsatte frist for appel eller genoptagelse ikke er udloebet, og saa laenge der ikke er truffet afgoerelse i appel- eller genoptagelsessagen, kan der kun anvendes sikrende retsmidler vedroerende den parts formuegoder, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres.

Den afgoerelse, der tillader fuldbyrdelse, giver ogsaa hjemmel til at anvende saadanne retsmidler.

Artikel 40

1. Saafremt begaeringen afslaas, kan ansoegeren appellere eller indgive begaering om genoptagelse:

- i Belgien, til »cour d'appel« eller »hof van beroep«

- i Danmark, til landsretten

- i Tyskland, til »Oberlandesgericht«

- i Graekenland, til »AAoeaaôaassï«

- i Spanien, til »Audiencia Provincial«

- i Frankrig, til »cour d'appel«

- i Irland, til »High Court«

- i Italien, til »corte d'appello«

- i Luxembourg, til »Cour supérieure de Justice« som appelinstans i borgerlige sager

- i OEstrig, til »Bezirksgericht«

- i Nederlandene, til »gerechtshof«

- i Portugal, til »Tribunal de Relação«

- i Finland, til »hovioikeus/hovraetten«

- i Sverige, over for/til »Svea Hovraett«

- i Det Forenede Kongerige:

a) i England og Wales, til »High Court of Justice« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, til »Magistrates' Court«

b) i Skotland, til »Court of Session« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, til »Sheriff Court«

c) i Nordirland, til »High Court of Justice« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, til »Magistrates' Court« (29).

2. Den part, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres, skal tilsiges til at give moede ved den ret, for hvilken appel eller genoptagelsessagen er indbragt. Saafremt han ikke giver moede, finder bestemmelserne i artikel 20, stk. 2 og 3, anvendelse, selv om den paagaeldende part ikke har bopael paa en kontraherende stats omraade.

Artikel 41 (30)

Den afgoerelse, der traeffes i den i artikel 40 naevnte appel- eller genoptagelsessag, kan kun anfaegtes:

- i Belgien, Graekenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene, ved en kassationsappel

- i Danmark, ved appel til hoejesteret med tilladelse fra justitsministeren

- i Tyskland, ved en »Rechtsbeschwerde«

- i Irland, ved appel vedroerende et retligt spoergsmaal til »Supreme Court«

- i OEstrig, ved en »Revisionsrekurs«

- i Portugal, ved appel vedroerende et retligt spoergsmaal

- i Finland, ved appel til »korkein oikeus/hoegsta domstolen«

- i Sverige, ved appel til »Hoegsta domstolen«

- i Det Forenede Kongerige, ved én enkelt appel vedroerende et retligt spoergsmaal.

Artikel 42

Saafremt, der ved den udenlandske afgoerelse er taget stilling til flere krav, og fuldbyrdelse ikke kan tillades for saa vidt angaar dem alle, skal retten tillade fuldbyrdelse af et eller flere af dem.

Den, som fremsaetter begaeringen, kan begaere delvis fuldbyrdelse.

Artikel 43

Udenlandske retsafgoerelser, hvorved der fastsaettes en tvangsboede, er kun eksigible i den stat, som begaeringen rettes til, saafremt boedens stoerrelse er endeligt fastsat af retterne i domsstaten.

Artikel 44 (31)

Den, som fremsaetter begaeringen, og som i den stat, hvor afgoerelsen er truffet, helt eller delvis har haft fri proces eller har vaeret fritaget for gebyrer og omkostninger, skal, i forbindelse med den i artikel 32 til 35 fastlagte fremgangsmaade, have meddelt fri proces eller fritagelse for gebyrer og sagsomkostninger i videst muligt omfang efter lovgivningen i den stat, som begaeringen rettes til.

Den, som fremsaetter begaering om fuldbyrdelse af en afgoerelse om underholdspligt, der er truffet af en administrativ myndighed i Danmark, kan i den stat, som begaeringen rettes til, paaberaabe sig de i stk. 1 naevnte fordele, saafremt han fremlaegger en erklaering fra det danske justitsministerium med bekraeftelse af, at han opfylder de oekonomiske betingelser for helt eller delvis at faa meddelt fri proces eller blive fritaget for gebyrer og omkostninger.

Artikel 45

Det kan ikke paalaegges den part, som i en kontraherende stat begaerer fuldbyrdelse af en retsafgoerelse, der er truffet i en anden kontraherende stat, at stille sikkerhed eller depositum af nogen art med den begrundelse, at han er udlaending eller ikke har bopael eller ophold i det paagaeldende land.

Afdeling 3

Faelles bestemmelser

Artikel 46

Den part, der soeger anerkendelse af en retsafgoerelse eller begaerer fuldbyrdelse af en saadan, skal fremlaegge:

1) en genpart af afgoerelsen, der opfylder de noedvendige betingelser med hensyn til godtgoerelse af dens aegthed

2) hvor det drejer sig om en udeblivelsesdom, det originale dokument eller en bekraeftet genpart, hvoraf det fremgaar, at det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt er blevet forkyndt for eller meddelt den udeblevne part (32).

Artikel 47

Den part, der begaerer fuldbyrdelse, skal endvidere fremlaegge:

1) et dokument, hvoraf det fremgaar, at retsafgoerelsen efter domsstatens lovgivning er eksigibel og er forkyndt

2) i givet fald et dokument, der godtgoer, at der er meddelt ansoegeren fri proces i domsstaten.

Artikel 48

Saafremt de i artikel 46, nr. 2, og artikel 47, nr. 2, naevnte dokumenter ikke fremlaegges, kan retten fastsaette en frist for deres tilvejebringelse eller anerkende tilsvarende dokumenter eller, saafremt den anser sagen for tilstraekkeligt oplyst, fritage for kravet om en saadan fremlaeggelse.

Saafremt retten kraever det, skal der foretages en oversaettelse af dokumenterne; oversaettelsen skal bekraeftes af en person, der er bemyndiget hertil i en af de kontraherende stater.

Artikel 49

Der kraeves ingen legalisering eller opfyldelse af tilsvarende formalitet med hensyn til de i artikel 46, 47 og artikel 48, stk. 2, naevnte dokumenter eller eventuelle procesfuldmagter.

AFSNIT IV

OFFICIELT BEKRAEFTEDE DOKUMENTER OG RETSFORLIG

Artikel 50

Officielt bekraeftede dokumenter, der er udstedt og eksigible i en kontraherende stat, skal efter begaering erklaeres for eksigible i en anden kontraherende stat i overensstemmelse med den i artikel 31 og foelgende fastsatte fremgangsmaade. Begaeringen kan kun afslaas, saafremt en fuldbyrdelse af det officielt bekraeftede dokument vil stride mod grundlaeggende retsprincipper i den stat, som begaeringen rettes til (33).

Det fremlagte dokument skal med hensyn til godtgoerelse af dets aegthed opfylde de betingelser, der stilles i den stat, hvor dokumentet er udstedt.

Bestemmelserne i afsnit III, afdeling 3, finder anvendelse i givet fald.

Artikel 51

Forlig, der er indgaaet for retten under en retssag, og som er eksigible i den stat, hvor de er indgaaet, kan fuldbyrdes i den stat, som begaeringen rettes til, paa samme betingelser som officielt bekraeftede dokumenter.

AFSNIT V

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 52

Ved afgoerelsen af, om en part har en bopael i den kontraherende stat, for hvis domstole sagen er indbragt, skal retten anvende denne stats interne lovgivning.

Har en part ikke bopael i den stat, ved hvis retter sagen er anlagt, skal retten ved afgoerelsen af, om parten har bopael i en anden kontraherende stat, anvende sidstnaevnte stats lovgivning (34).

Artikel 53

Selskabers og juridiske personers hjemsted skal ved anvendelsen af denne konvention ligestilles med fysiske personers bopael. Ved afgoerelsen af, hvor dette hjemsted er beliggende, skal retten dog anvende de internationale privatretlige regler, som gaelder for den.

Ved sin afgoerelse af, om en trust har hjemsted i den kontraherende stat, hvor sagen er anlagt, skal retten anvende de internationale privatretlige regler, som gaelder for den (35).

AFSNIT VI

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 54 (36)

Bestemmelserne i denne konvention finder kun anvendelse paa retssager, der er anlagt, og paa officielt bekraeftede dokumenter, der er udstedt, efter at konventionen er traadt i kraft i domsstaten, og, saafremt anerkendelse eller fuldbyrdelse af en retsafgoerelse eller af et officielt bekraeftet dokument paaberaabes, i den stat, begaeringen er rettet til.

Retsafgoerelser, som efter datoen for denne konventions ikrafttraeden i forholdet mellem domsstaten og den stat, begaeringen er rettet til, er truffet i sager, der er anlagt foer dette tidspunkt, skal dog anerkendes og fuldbyrdes efter bestemmelserne i afsnit III, saafremt de anvendte kompetenceregler er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i afsnit II eller i en konvention, der, da sagen blev anlagt, var gaeldende mellem domsstaten og den stat, som begaeringen er rettet til (37).

Saafremt parterne skriftligt foer den 1. juni 1988 for Irlands vedkommende og foer den 1. januar 1987 for Det Forenede Kongeriges vedkommende i en tvist vedroerende en kontrakt har aftalt, at irske retsregler eller retsreglerne i en del af Det Forenede Kongerige skal finde anvendelse paa den paagaeldende kontrakt, bevarer retterne i Irland eller i vedkommende del af Det Forenede Kongerige adgangen til at traeffe afgoerelse af den paagaeldende tvist (38).

Artikel 54a (39)

I tre aar, fra den 1. november 1986 for Danmarks vedkommende, fastsaettes kompetencen i soeretssager i hver af disse stater ikke blot i henhold til bestemmelserne i afsnit II, men ogsaa i henhold til de nedenfor under nr. 1 til 6 anfoerte bestemmelser. Anvendelsen af disse bestemmelser ophoerer dog i hver af disse stater, naar den internationale konvention om tilvejebringelse af ensartede regler for arrest i soegaaende skibe, som blev undertegnet i Bruxelles den 10. maj 1952, traeder i kraft for den paagaeldende stats vedkommende.

1) Personer med bopael i en kontraherende stat kan i foelgende tilfaelde for et soeretligt krav sagsoeges ved retterne i en af de ovennaevnte stater, saafremt der ved en ret i en af disse stater til sikring af kravet er gjort eller - hvis der er ydet kaution eller stillet anden sikkerhed - kunne have vaeret gjort arrest i det skib, kravet er rettet imod, eller i ethvert andet skib tilhoerende den paagaeldende person, og

a) sagsoegeren har bopael paa denne stats omraade

b) det soeretlige krav er opstaaet i denne stat

c) det soeretlige krav er opstaaet paa en rejse, under hvilken arrest er blevet eller kunne have vaeret gjort

d) kravet hidroerer fra et sammenstoed eller fra en skade forvoldt af et skib paa et andet skib eller paa ting eller personer ombord, ved udfoerelse eller undladelse af en manoevre eller ved ikke-overholdelse af gaeldende regler

e) kravet er opstaaet ved bjaergning, eller

f) kravet er sikret ved en panteret i det skib, hvori der er gjort arrest.

2) Arrest kan goeres i det skib, som det soeretlige krav vedroerer, eller i ethvert skib, som tilhoerer den person, der paa tidspunktet for det soeretlige kravs opstaaen var ejer af det skib, som det paagaeldende krav vedroerer. For de i nr. 5, litra o), p) og q), omhandlede krav kan arrest dog kun goeres i det skib, som kravet vedroerer.

3) Skibe anses at have samme ejer, naar samtlige ejendomsanparter tilhoerer den eller de samme personer.

4) Naar befragteren ved »bare boat«-befragtning af et skib haefter alene for et soeretligt krav, der vedroerer skibet, kan arrest goeres i dette eller i ethvert andet skib, som tilhoerer befragteren, hvorimod arrest for dette soeretlige krav ikke kan goeres i noget andet skib tilhoerende ejeren. Paa samme maade forholder det sig i alle tilfaelde, hvor en anden person end ejeren haefter for et soeretligt krav.

5) Ved et »soeretligt krav« forstaas en paastand om en rettighed eller et krav stoettet paa en eller flere af foelgende grunde:

a) skade forvoldt af et skib ved sammenstoed eller paa anden maade

b) tab af menneskeliv eller personskader forvoldt af et skib eller i forbindelse med driften af et skib

c) bjaergning

d) aftale om brug eller leje af skib paa grundlag af et certeparti eller andet

e) aftale om transport af gods med et skib paa grundlag af et certeparti, et konnossement eller andet

f) tab af eller skade paa gods og bagage under transport med et skib

g) groshaveri

h) bodmeri

i) bugsering

j) lodsning

k) leverancer til et skib, uanset leveringsstedet, af varer eller materiel bestemt til skibets drift eller vedligeholdelse

l) bygning af, reparationer paa og udstyr til et skib, eller udgifter til dok

m) kaptajns-, officers- eller mandskabshyre

n) kaptajnens udlaeg og udlaeg foretaget af afladere, befragtere eller agenter for skibets eller dets ejers regning

o) tvist om ejendomsretten til et skib

p) tvist mellem samejere om ejendomsretten til et skib, om besiddelsen eller driften af et skib eller om retten til indtaegterne fra et skib

q) panteret i et skib.

6) I Danmark daekker udtrykket »arrest« ogsaa »forbud«, for saa vidt angaar de ovenfor under nr. 5, litra o) og p), omhandlede soeretlige krav, og for saa vidt denne fremgangsmaade i det foreliggende tilfaelde er den eneste, der kan finde anvendelse efter paragraf 646 til 653 i lov om rettens pleje.

AFSNIT VII

FORHOLDET TIL ANDRE KONVENTIONER

Artikel 55

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 54, stk. 2, og artikel 56 traeder denne konvention, for saa vidt angaar de stater, der er parter i den, i stedet for foelgende konventioner, der er indgaaet mellem to eller flere af disse stater:

- konventionen mellem Belgien og Frankrig om retternes kompetence samt om gyldighed og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, voldgiftskendelser og officielt bekraeftede dokumenter, undertegnet i Paris den 8. juli 1899

- konventionen mellem Belgien og Nederlandene om retternes stedlige kompetence, om konkurs samt om gyldighed og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, voldgiftskendelser og officielt bekraeftede dokumenter, undertegnet i Bruxelles den 28. marts 1925

- konventionen mellem Frankrig og Italien om fuldbyrdelse af domme i civile og kommercielle sager, undertegnet i Rom den 3. juni 1930

- konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Frankrig om gensidig fuldbyrdelse af domme i civile og kommercielle sager, med dertil hoerende protokol, undertegnet i Paris den 18. januar 1934 (40)

- konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Belgien om gensidig fuldbyrdelse af domme i civile og kommercielle sager, med dertil hoerende protokol, undertegnet i Bruxelles den 2. maj 1934 (40)

- konventionen mellem Tyskland og Italien om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser i civile og kommercielle sager, undertegnet i Rom den 9. marts 1936

- konventionen mellem Belgien og OEstrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser og officielt bekraeftede dokumenter vedroerende underholdsforpligtelser, undertegnet i Wien den 25. oktober 1957 (41)

- konventionen mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Belgien om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse i civile og kommercielle sager af retsafgoerelser, voldgiftskendelser og officielt bekraeftede dokumenter, undertegnet i Bonn den 30. juni 1958

- konventionen mellem Kongeriget Nederlandene og Den Italienske Republik om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser i civile og kommercielle sager, undertegnet i Rom den 17. april 1959

- konventionen mellem Tyskland og OEstrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, retsforlig og officielt bekraeftede dokumenter i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Wien den 6. juni 1959 (42)

- konventionen mellem Belgien og OEstrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, voldgiftskendelser og officielt bekraeftede dokumenter i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Wien den 16. juni 1959 (42)

- konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i civile og kommercielle sager, undertegnet i Bonn den 14. juli 1960 (43)

- konventionen mellem Det Forenede Kongerige og OEstrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Wien den 14. juni 1961, og protokollen om aendring af denne konvention, undertegnet i London den 6. marts 1970 (42)

- konventionen mellem Den Hellenske Republik og Forbundsrepublikken Tyskland om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, retsforlig og officielt bekraeftede dokumenter i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Athen den 4. november 1961 (44)

- konventionen mellem Kongeriget Belgien og Den Italienske Republik om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser og andre eksigible dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Rom den 6. april 1962

- konventionen mellem Kongeriget Nederlandene og Forbundsrepublikken Tyskland om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser og andre eksigible dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Haag den 30. august 1962

- konventionen mellem Nederlandene og OEstrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser og officielt bekraeftede dokumenter i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Haag den 6. februar 1963 (42)

- konventionen mellem Frankrig og OEstrig om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser og officielt bekraeftede dokumenter i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Wien den 15. juli 1966 (45)

- konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Den Italienske Republik om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i civile og kommercielle sager, undertegnet i Rom den 7. februar 1964, med aendringsprotokol, undertegnet i Rom den 14. juli 1970 (46)

- konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Kongeriget Nederlandene om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i civile sager, undertegnet i Haag den 17. november 1967 (46)

- konventionen mellem Spanien og Frankrig om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser og voldgiftskendelser samt officielt bekraeftede dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Paris den 28. maj 1969 (47)

- konventionen mellem Luxembourg og OEstrig om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser og officielt bekraeftede dokumenter i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Luxembourg den 29. juli 1971 (45)

- konventionen mellem Italien og OEstrig om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, samt af retsforlig og notarialiter bekraeftede dokumenter, undertegnet i Rom den 16. november 1971 (45)

- konventionen mellem Spanien og Italien om retshjaelp og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser i civile og kommercielle sager, undertegnet i Madrid den 22. maj 1973 (47)

- konventionen mellem Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgoerelser om privatretlige krav, undertegnet i Koebenhavn den 11. oktober 1977 (45)

- konventionen mellem OEstrig og Sverige om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser i civile sager, undertegnet i Stockholm den 16. september 1982 (45)

- konventionen mellem Spanien og Forbundsrepublikken Tyskland om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, retsforlig og eksigible, officielt bekraeftigede dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Bonn den 14. november 1983 (47)

- konventionen mellem OEstrig og Spanien om anerkendelse af fuldbyrdelse af retsafgoerelser, retsforlig og eksigible officielt bekraeftede dokumenter i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Wien den 17. februar 1984 (45)

- konventionen mellem Finland og OEstrig om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgoerelser i borgerlige sager, undertegnet i Wien den 17. november 1986 (45)og for saa vidt den er i kraft:

- traktaten mellem Belgien, Nederlandene og Luxembourg om retternes kompetence, om konkurs samt om gyldighed og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, voldgiftskendelser og officielt bekraeftede dokumenter, undertegnet i Bruxelles den 24. november 1961.

Artikel 56

Den traktat og de konventioner, der er naevnt i artikel 55, bevarer deres gyldighed paa de sagsomraader, hvor denne konvention ikke finder anvendelse.

De bevarer ligeledes deres gyldighed, for saa vidt angaar retsafgoerelser, der er truffet, og officielt bekraeftede dokumenter, der er udstedt foer denne konventions ikrafttraeden.

Artikel 57

1. Denne konvention beroerer ikke konventioner, som de kontraherende stater har tiltraadt eller vil tiltraede, og som paa saerlige omraader fastsaetter regler for retternes kompetence samt for anerkendelse eller fuldbyrdelse af retsafgoerelser (48).

2. Med henblik paa at sikre en ensartet fortolkning skal stk. 1 anvendes paa foelgende maade:

a) Denne konvention er ikke til hinder for, at en ret i en kontraherende stat, der er part i en konvention vedroerende et saerligt omraade, kan anse sig for kompetent i medfoer af denne sidstnaevnte konvention, ogsaa selv om sagsoegte har bopael i en kontraherende stat, der ikke er part i den paagaeldende konvention. Den ret, ved hvilken sagen er anlagt skal under alle omstaendigheder anvende artikel 20 i naervaerende konvention.

b) Afgoerelser, der i en kontraherende stat traeffes af en ret, som har anset sig for kompetent i medfoer af en konvention vedroerende et saerligt omraade, skal anerkendes og fuldbyrdes i de oevrige kontraherende stater i overensstemmelse med naervaerende konvention.

Saafremt baade domsstaten og den stat, som begaeringen rettes til, er parter i en konvention vedroerende et saerligt omraade, som fastsaetter betingelser for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, anvendes disse betingelser. Under alle omstaendigheder kan de bestemmelser i naervaerende konvention, der vedroerer fremgangsmaaden ved anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, finde anvendelse (49).

3. Denne konvention udelukker ikke anvendelsen af bestemmelser, som paa saerlige omraader fastsaetter regler for retternes kompetence samt for anerkendelse eller fuldbyrdelse af retsafgoerelser, og som er eller vil vaere indeholdt i retsakter fra De Europaeiske Faellesskabers institutioner eller i de harmoniserede, nationale lovgivninger til gennemfoerelse af disse retsakter (50).

Artikel 58 (51)

Indtil konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Lugano den 16. september 1988, faar gyldighed for Frankrig og Schweiz, beroerer bestemmelserne i naervaerende konvention ikke de rettigheder, der er indroemmet schweiziske statsborgere ved konventionen mellem Frankrig og Schweiz om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af domme i borgerlige sager, undertegnet den 15. juni 1869 i Paris.

Artikel 59

Denne konvention er ikke til hinder for, at en kontraherende stat inden for rammerne af en konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme over for en tredjestat forpligter sig til ikke at anerkende en retsafgoerelse, som i en anden kontraherende stat er truffet mod en sagsoegt, der har sin bopael eller sit saedvanlige opholdssted paa denne tredjestats omraade, saafremt afgoerelsen i et af de i artikel 4 naevnte tilfaelde kun har kunnet stoettes paa en af de kompetenceregler, som er naevnt i artikel 3, stk. 2.

Ingen kontraherende stat kan dog over for en tredjestat forpligte sig til ikke at anerkende en retsafgoerelse truffet i en anden kontraherende stat af en ret, der har kompetence som foelge af, at der i denne stat findes gods tilhoerende sagsoegte, eller af, at sagsoeger har gjort udlaeg eller arrest i dervaerende gods,

1) saafremt begaeringen vedroerer ejendomsretten til eller besiddelsen af det naevnte gods, gaar ud paa at opnaa tilladelse til at raade over dette eller vedroerer andre tvister om godset, eller

2) saafremt dette gods er stillet som sikkerhed for en fordring, der er genstand for begaeringen (52).

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 60

. . . (53)

Artikel 61 (54)

Denne konvention skal ratificeres af signatarstaterne. Ratifikationsdokumenterne skal deponeres hos generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber.

Artikel 62 (55)

Denne konvention traeder i kraft den foerste dag i den tredje maaned, der foelger efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument.

Artikel 63

De kontraherende stater anerkender at enhver stat, som bliver medlem af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, skal erklaere sig indforstaaet med, at denne konvention anvendes som grundlag for de forhandlinger, der er noedvendige for, mellem de kontraherende stater og den paagaeldende stat, at sikre gennemfoerelsen af artikel 220, sidste stykke i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab.

De noedvendige tilpasninger kan fastsaettes i en saerlig konvention mellem de kontraherende stater paa den ene side og den paagaeldende stat paa den anden side.

Artikel 64 (56)

Generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber giver signatarstaterne meddelelse om:

a) deponeringen af ethvert ratifikationsdokument

b) datoen for denne konventions ikrafttraeden

c) . . . (57)

d) erklaeringer modtaget i henhold til artikel IV i protokollen

e) meddelelser i henhold til artikel VI i protokollen.

Artikel 65

Den protokol, der efter faelles aftale mellem de kontraherende stater er knyttet som bilag til denne konvention, udgoer en integrerende del af konventionen.

Artikel 66

Denne konvention er indgaaet for ubegraenset tid.

Artikel 67

Enhver kontraherende stat kan fremsaette anmodning om aendring af denne konvention. I saa fald indkalder formanden for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber til en konference med henblik paa aendring af konventionen.

Artikel 68 (58)

Denne konvention, udfaerdiget i ét eksemplar paa fransk, italiensk, nederlandsk og tysk, hvilke fire tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i sekretariatet for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber. Generalsekretaeren fremsender en bekraeftet genpart til hver af signatarstaternes regeringer (59).

Til bekraeftelse heraf har undertegnede befuldmaegtigede underskrevet denne konvention.

[De udpegede befuldmaegtigedes underskrifter] (60)

PROTOKOL (61)

De hoeje kontraherende parter er blevet enige om foelgende bestemmelser, der knyttes som bilag til konventionen:

Artikel I

Enhver person, der har bopael i Luxembourg, og som i henhold til artikel 5, nr. 1, sagsoeges ved en ret i en anden kontraherende stat, kan goere indsigelse mod den paagaeldende rets kompetence. Saafremt sagsoegte ikke giver moede, skal denne ret paa embeds vegne erklaere sig for inkompetent.

Enhver aftale om kompetence som naevnt i artikel 17 faar kun gyldighed for en person, der har bopael i Luxembourg, saafremt den paagaeldende udtrykkeligt og specielt har accepteret aftalen.

Artikel II

Med forbehold af mere gunstige nationale bestemmelser kan personer, der har bopael i en kontraherende stat, og mod hvem der indledes retsforfoelgning for en uagtsom lovovertraedelse, ved retter kompetente i straffesager i en anden kontraherende stat, hvor de paagaeldende ikke er statsborgere, selv naar de ikke personligt giver moede, til deres forsvar vaelge personer, der er bemyndiget hertil.

Den ret, der behandler sagen, kan dog bestemme, at den paagaeldende skal give moede personligt; saafremt dette ikke sker, skal den afgoerelse, der er truffet med hensyn til et borgerligt krav, uden at den paagaeldende har haft mulighed for at varetage sine interesser under sagen, ikke anerkendes eller fuldbyrdes i de oevrige kontraherende stater.

Artikel III

Ingen form for skat, afgift eller gebyr, som beregnes i forhold til sagens vaerdi, maa i forbindelse med behandlingen af en begaering om fuldbyrdelsespaategning opkraeves i den stat, som begaeringen rettes til.

Artikel IV

De inden- og udenretslige dokumenter, der udfaerdiges inden for en kontraherende stats omraade, og som skal meddeles eller forskyndes for personer, der befinder sig inden for en anden kontraherende stats omraade, skal fremsendes i overensstemmelse med de fremgangsmaader, der er fastsat ved konventioner eller aftaler indgaaet mellem de kontraherende stater.

Medmindre modtagerstaten ved en erklaering rettet til generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber modsaetter sig dette, kan de paagaeldende dokumenter ligeledes fremsendes direkte af vedkommende offentligt godkendte personer i den stat, hvor dokumenterne er udfaerdiget, til vedkommende offentligt godkendte personer i den stat, paa hvis omraade dokumentets adressat befinder sig. I dette tilfaelde fremsender vedkommende offentligt godkendte person i domsstaten en genpart af dokumentet til vedkommende offentligt godkendte person i den stat, begaeringen rettes til, naar den paagaeldende er kompetent til at aflevere det til adressaten. Denne aflevering sker efter de regler, der er foreskrevet i lovgivningen i den stat, som begaeringen rettes til. Afleveringen bekraeftes ved en attestation, som sendes direkte til vedkommende offenligt godkendte person i den stat, hvor dokumentet er udfaerdiget.

Artikel V (62)

Den i artikel 6, nr. 2, og artikel 10 fastsatte kompetence i sager om opfyldelse af en forpligtelse eller i andre tilfaelde over for tredjemand kan ikke goeres gaeldende i Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken OEstrig. Enhver, der har bopael inden for en anden kontraherende stats omraade, kan sagsoeges ved retterne i:

- Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til civilproceslovens §§ 68, 72, 73 og 74 vedroerende procesunderretning

- Republikken OEstrig i henhold til § 21 i civilprocesloven (Zivilprozessordnung) vedroerende procesunderretning.

De retsafgoerelser, der traeffes i de oevrige kontraherende stater i medfoer af artikel 6, nr. 2, og artikel 10, skal anerkendes og fuldbyrdes i Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken OEstrig i overensstemmelse med afsnit III. De retsvirkninger, som domme afsagt i disse stater har over for tredjemand i henhold til bestemmelserne i det foregaaende stykke, skal ligeledes anerkendes i de andre kontraherende stater.

Artikel Va (63)

I sager om underholdspligt omfatter udtrykkene »dommer«, »ret« og »domsmyndighed« ogsaa de danske administrative myndigheder.

I Sverige omfatter begrebet »dommer«, »ret« og »domsmyndighed« i forbindelse med hurtig retsforfoelgning i sager om pengekrav (betalningsfoerelaeggande) eller visse andre krav (handraeckning) ogsaa det svenske fogedvaesen (kronofogdemyndigheden).

Artikel Vb (64)

I tvister mellem en skibsfoerer og et besaetningsmedlem paa et soegaaende skib, der er indregistreret i Danmark, Graekenland, Irland eller Portugal, om hyre eller andre forhyringsvilkaar, skal retterne i en kontraherende stat undersoege, om den diplomatiske repraesentant eller konsularagent, som skibet henhoerer under, er blevet underrettet om tvisten. De skal udsaette sagen, saa laenge denne repraesentant eller agent ikke er blevet underrettet. De skal paa embeds vegne erklaere sig inkompetente, saafremt denne repraesentant eller agent, behoerigt underrettet, har udoevet de befoejelser, som er ham tillagt i sagen ved en konsularaftale, eller, i mangel af en saadan aftale, har gjort indsigelse vedroerende kompetencen inden for den indroemmede frist.

Artikel Vc (65)

Naar artikel 52 og 53 i denne konvention i medfoer af artikel 69, stk. 5, i konventionen om det europaeiske patent for faellesmarkedet, undertegnet i Luxembourg den 15. december 1975, anvendes paa bestemmelser vedroerende »residence« i den engelske tekst til sidstnaevnte konvention, skal udtrykket »residence« i den paagaeldende tekst forstaas som »domicile« i ovennaevnte artikel 52 og 53.

Artikel Vd (66)

Med forbehold af den kompetence, der i henhold til konventionen om meddelelse af europaeiske patenter, undertegnet i Muenchen den 5. oktober 1973, er tillagt Den Europaeiske Patentmyndighed, har retterne i hver kontraherende stat, uanset bopael, enekompetence for saa vidt angaar registreringen og gyldigheden af et europaeisk patent, der er meddelt for denne stat, og som ikke er et faellesskabspatent i henhold til artikel 86 i konventionen om det europaeiske patent for faellesmarkedet, undertegnet i Luxembourg den 15. december 1975.

Artikel Ve (67)

Som officielt bekraeftede dokumenter efter konventionens artikel 50, stk. 1, betragtes ligeledes aftaler om underholdspligt, som er indgaaet over for en administrativ myndighed, eller som er bekraeftet af en saadan myndighed.

Artikel VI

De kontraherende stater skal meddele generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber teksterne til lovbestemmelser, som medfoerer aendringer enten med hensyn til de bestemmelser i deres lovgivning, der er naevnt i konventionen, eller med hensyn til de retter, der er anfoert i afsnit III, afdeling 2, i konventionen.

Til bekraeftelse heraf har undertegnede befuldmaegtigede underskrevet denne protokol.

Udfaerdiget i Bruxelles, den syvogtyvende september nitten hundrede og otteogtres.

[De udpegede befuldmaegtigedes underskrifter]

FAELLESERKLAERING

Regeringerne for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdoemmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene -

som paa tidspunktet for undertegnelsen af konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager,

oensker at sikre en saa effektiv gennemfoerelse som muligt af konventionens bestemmelser,

tilstraeber at undgaa, at forskellige fortolkninger af konventionens bestemmelser skal skade dens enhedskarakter, og

erkender, at der eventuelt kan opstaa positive eller negative kompetencekonflikter ved konventionens anvendelse -

erklaerer sig rede til:

1. at undersoege disse spoergsmaal, og i saerdeleshed at undersoege muligheden for at tillaegge De Europaeiske Faellesskabers Domstol kompetence paa visse omraader, og i paakommende tilfaelde indlede forhandlinger om en aftale med henblik herpaa;

2. at etablere kontakter med regelmaessige mellemrum mellem deres repraesentanter.

Til bekraeftelse heraf har undertegnede befuldmaegtigede underskrevet denne faelleserklaering.

Udfaerdiget i Bruxelles, den syvogtyvende september nitten hundrede og otteogtres.

[De befuldmaegtigedes underskrifter]

REPRAESENTANTERNE FOR REGERINGERNE FOR DEN EUROPAEISKE UNIONS MEDLEMSSTATER,

SOM ANERKENDER betydningen af bestemmelser om retternes kompetence i tilfaelde, hvor en arbejdstager som led i udveksling af tjenesteydelser er udstationeret i en anden kontraherende stat end den, hvor han saedvanligvis udfoerer sit arbejde;

NOTERER SIG, at Raadet den 3. juni 1996 fastlagde en faelles holdning vedroerende det aendrede forslag til direktiv om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, som for tiden behandles i Europa-Parlamentet inden for rammerne af fremgangsmaaden i traktatens artikel 189 B;

FORPLIGTER SIG TIL at undersoege hensigtsmaessigheden af eventuelle aendringer i Bruxelles- og Lugano-konventionerne med henblik paa at beskytte arbejdstageren som led i udveksling af tjenesteydelser, naar Raadet har vedtaget direktivet om udstationering af arbejdstager som led i udveksling af tjenesteydelser.

(1) Tekst som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse - i det foelgende benaevnt »tiltraedelseskonventionen af 1978« - ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltraedelse - i det foelgende benaevnt »tiltraedelseskonventionen af 1982«, og ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltraedelse - i det foelgende benaevnt »tiltraedelseskonventionen af 1989« - og ved konventionen af 29. november 1996 om Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse - i det foelgende benaevnt »tiltraedelseskonventionen af 1996«.

(2) Praeamblen til tiltraedelseskonventionen af 1989 indeholder foelgende tekst:

»IDET DE ER SIG BEVIDST, at Faellesskabets medlemsstater og Den Europaeiske Frihandelssammenslutnings medlemsstater den 16. september 1988 i Lugano indgik konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, hvorved principperne i Bruxelles-konventionen udvides til at omfatte de stater, der maatte blive parter i denne konvention«.

(3) Andet punktum indsat ved artikel 3 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(4) AEndring som foelge af en meddelelse af 8. februar 1988 i henhold til artikel VI i den vedlagte protokol og bekraeftet ved tiltraedelseskonventionen af 1989, bilag I, litra a), nr. 1.

(5) Stk. 2 som aendret ved artikel 4 i tiltraedelseskonventionen af 1978, ved artikel 3 i tiltraedelseskonventionen af 1982, ved artikel 3 i tiltraedelseskonventionen af 1989 og ved artikel 2 i tiltraedelseskonventionen af 1996.

(6) Nr. 1 som aendret ved artikel 4 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(7) Nr. 2 som aendret ved artikel 5, stk. 3, i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(8) Nr. 6 indsat ved artikel 5, stk. 4, i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(9) Nr. 7 indsat ved artikel 5, stk. 4, i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(10) Nr. 4 indsat ved artikel 5 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(11) Artiklen indsat ved artikel 6 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(12) Som aendret ved artikel 7 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(13) Som aendret ved artikel 8 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(14) Artiklen indsat ved artikel 9 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(15) Som aendret ved artikel 10 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(16) Nr. 1 som aendret ved artikel 6 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(17) Som aendret ved artikel 11 i tiltraedelseskonventionen af 1978 og ved artikel 7 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(18) Stk. 2 som aendret ved artikel 12 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(19) Som aendret ved artikel 8 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(20) Nr. 2 som aendret ved artikel 13, stk. 1, i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(21) Nr. 5 indsat ved artikel 13, stk. 2, i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(22) Stk. 2 indsat ved artikel 14 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(23) Som aendret ved artikel 9 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(24) Stk. 2 indsat ved artikel 15 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(25) AEndring som foelge af en meddelelse af 8. februar 1988 i henhold til artikel VI i den vedlagte protokol og bekraeftet ved tiltraedelseskonventionen af 1989, bilag I, litra e), nr. 2.

(26) Stk. 1 som aendret ved artikel 16 i tiltraedelseskonventionen af 1978, ved artikel 4 i tiltraedelseskonventionen af 1982, ved artikel 10 i tiltraedelseskonventionen af 1989 og ved artikel 3 i tiltraedelseskonventionen af 1996.

(27) Som aendret ved artikel 17 i tiltraedelseskonventionen af 1978, ved artikel 5 i tiltraedelseskonventionen af 1982, ved artikel 11 i tiltraedelseskonventionen af 1989 og ved artikel 4 i tiltraedelseskonventionen af 1996.

(28) Stk. 2 indsat ved artikel 18 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(29) Stk. 1 som aendret ved artikel 19 i tiltraedelseskonventionen af 1978, ved artikel 6 i tiltraedelseskonventionen af 1982, ved artikel 12 i tiltraedelseskonventionen af 1989 og ved artikel 5 i tiltraedelseskonventionen af 1996.

(30) Som aendret ved artikel 20 i tiltraedelseskonventionen af 1978, ved artikel 7 i tiltraedelseskonventionen af 1982, ved artikel 13 i tiltraedelseskonventionen af 1989 og ved artikel 6 i tiltraedelseskonventionen af 1996.

(31) Som aendret ved artikel 21 i tiltraedelseskonventionen af 1978 og ved tiltraedelseskonventionen af 1989, bilag I, litra e), stk. 3.

(32) Nr. 2 aendret ved artikel 22 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(33) Stk. 1 som aendret ved artikel 14 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(34) Stk. 3 ophaevet ved artikel 15 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(35) Stk. 2 indsat ved artikel 23 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(36) Som aendret ved artikel 16 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(37) Tiltraedelseskonventionen af 1978 indeholder i afsnit V foelgende overgangsbestemmelser:

»Artikel 34

1. Konventionen af 1968 og protokollen af 1971 som aendret ved naervaerende konvention finder kun anvendelse paa retssager, der er anlagt, og paa officielt bekraeftede dokumenter, der er udstedt, efter at naervaerende konvention er traadt i kraft i domsstaten, og, saafremt anerkendelse eller fuldbyrdelse af en retsafgoerelse eller af et officielt bekraeftet dokument paaberaabes, i den stat, begaeringen er rettet til.

2. I forholdet mellem de seks stater, der er parter i konventionen af 1968, skal retsafgoerelser, som er truffet efter ikrafttraedelsesdatoen for naervaerende konvention i sager, der er anlagt foer dette tidspunkt, dog anerkendes og fuldbyrdes efter bestemmelserne i afsnit III i konventionen af 1968 som aendret.

3. I forholdet mellem de seks stater, der er parter i konventionen af 1968, og de tre stater, der er naevnt i artikel 1 i naervaerende konvention samt i forholdet mellem disse tre stater indbyrdes skal retsafgoerelser, som er truffet efter den ikrafttraedelsesdato for naervaerende konvention, der gaelder i forholdet mellem domsstaten og den stat, begaeringen er rettet til, i sager, der er anlagt foer dette tidspunkt, endvidere anerkendes og fuldbyrdes efter bestemmelserne i afsnit III i konventionen af 1968 som aendret, saafremt kompetencen har vaeret stoettet paa regler, der var i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit II som aendret eller med bestemmelser fastsat ved en konvention, som var i kraft mellem domsstaten og den stat, begaeringen er rettet til, da sagen blev anlagt.«

Tiltraedelseskonventionen af 1982 indeholder i afsnit V foelgende overgangsbestemmelser:

»Artikel 12

1. Konventionen af 1968 og protokollen af 1971, som aendret ved konventionen af 1978 og ved naervaerende konvention, finder kun anvendelse paa retssager, der er anlagt, og paa officielt bekraeftede dokumenter, der er udstedt, efter at naervaerende konvention er traadt i kraft i domsstaten, og saafremt anerkendelse eller fuldbyrdelse af en retsafgoerelse eller af et officielt bekraeftet dokument paaberaabes, i den stat, begaeringen er rettet til.

2. I forholdet mellem domsstaten og den stat, begaeringen er rettet til, skal retsafgoerelser, som er truffet efter ikrafttraedelsesdatoen for naervaerende konvention, i sager, der er anlagt foer dette tidspunkt, dog anerkendes og fuldbyrdes efter bestemmelserne i afsnit III i konventionen af 1968, som aendret ved konventionen af 1978 og naervaerende konvention, saafremt kompetencen har vaeret stoettet paa regler, der var i overensstemmelse med bestemmelserne i det aendrede afsnit II i konventionen af 1968 eller med bestemmelserne i en konvention, som var gaeldende mellem domsstaten og den stat, begaeringen er rettet til, da sagen blev anlagt.«

Tiltraedelseskonventionen af 1989 indeholder i afsnit VI foelgende overgangsbestemmelser:

»Artikel 29

1. Konventionen af 1968 og protokollen af 1971, som aendret ved konventionen af 1978, ved konventionen af 1982 og ved naervaerende konvention, finder kun anvendelse paa retssager, der er anlagt, og paa officielt bekraeftede dokumenter, der er udstedt, efter at naervaerende konvention er traadt i kraft i domsstaten, og, saafremt anerkendelse eller fuldbyrdelse af en retsafgoerelse eller af et officielt bekraeftet dokument paaberaabes, i den stat, begaeringen er rettet til.

2. Retsafgoerelser, som efter datoen for naervaerende konventions ikrafttraeden i forholdet mellem domsstaten og den stat, begaeringen er rettet til, er truffet i sager, der er anlagt foer dette tidspunkt, skal dog anerkendes og fuldbyrdes efter bestemmelserne i afsnit III i konventionen af 1968, som aendret ved konventionen af 1978, konventionen af 1982 og naervaerende konvention, saafremt de anvendte kompetenceregler er i overensstemmelse med bestemmelserne i det aendrede afsnit II i konventionen af 1968 eller med bestemmelserne i en konvention, som var gaeldende mellem domsstaten og den stat, begaeringen er rettet til, da sagen blev anlagt.«

Tiltraedelseskonventionen af 1996 indeholder i afsnit V foelgende overgangsbestemmelser:

»1. Konventionen af 1968 og protokollen af 1971, som aendret ved konventionen af 1978, konventionen af 1982, konventionen af 1989 og naervaerende konvention, finder kun anvendelse paa retssager, der er anlagt, og paa officielt bekraeftede dokumenter, der er udstedt, efter at naervaerende konvention er traadt i kraft i domsstaten, og, saafremt anerkendelse eller fuldbyrdelse af en retsafgoerelse eller af et officielt bekraeftet dokument paaberaabes, i den stat, begaeringen er rettet til.

2. Retsafgoerelser, som efter datoen for naervaerende konventions ikrafttraeden i forholdet mellem domsstaten og den stat, begaeringen er rettet til, er truffet i sager, der er anlagt foer dette tidspunkt, skal dog anerkendes og fuldbyrdes efter bestemmelserne i afsnit III i konventionen af 1968, som aendret ved konventionen af 1978, konventionen af 1982, konventionen af 1989 og naervaerende konvention, saafremt de anvendte kompetenceregler er i overensstemmelse med bestemmelserne i det aendrede afsnit II i konventionen af 1968 eller med bestemmelserne i en konvention, som var gaeldende mellem domsstaten og den stat, begaeringen er rettet til, da sagen blev anlagt.«

(38) Dette stk. erstatter artikel 35 i afsnit V i tiltraedelseskonventionen af 1978, der var blevet udstrakt til at gaelde for Den Hellenske Republik ved artikel 1, stk. 2, i tiltraedelseskonventionen af 1982. Ved artikel 28 i tiltraedelseskonventionen af 1989 er ovennaevnte to bestemmelser ophaevet.

(39) Indsat ved artikel 17 i tiltraedelseskonventionen af 1989. Den svarer til artikel 36 i afsnit V i tiltraedelseskonventionen af 1978, som er blevet udstrakt til at gaelde for Den Hellenske Republik ved artikel 1, stk. 2, i tiltraedelseskonventionen af 1982. De to sidstnaevnte bestemmelser er ophaevet ved artikel 28 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(40) Led indsat ved artikel 24 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(41) Led indsat ved artikel 7 i tiltraedelseskonventionen af 1996.

(42) Led indsat ved artikel 7 i tiltraedelseskonventionen af 1996.

(43) Led indsat ved artikel 24 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(44) Led indsat ved artikel 8 i tiltraedelseskonventionen af 1982.

(45) Led indsat ved artikel 7 i tiltraedelseskonventionen af 1996.

(46) Led indsat ved artikel 24 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(47) Led indsat ved artikel 18 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(48) Som aendret ved artikel 25, stk. 1, i tiltraedelseskonventionen af 1978 og ved artikel 19 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(49) Stk. 2 indsat ved artikel 19 i tiltraedelseskonventionen af 1989. Dette stk. svarer til artikel 25, stk. 2, i tiltraedelseskonventionen af 1978, som er blevet udstrakt til at gaelde for Den Hellenske Republik ved artikel 1, stk. 2, i tiltraedelseskonventionen af 1982. Sidstnaevnte to bestemmelser er ophaevet ved artikel 28 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(50) Stk. 3 indsat ved artikel 25, stk. 1, i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(51) Som aendret ved artikel 20 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(52) Stk. 2 indsat ved artikel 26 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(53) Artikel 60, som aendret ved artikel 27 i tiltraedelseskonventionen af 1978, er ophaevet ved artikel 21 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(54) Ratificeringen af tiltraedelseskonventionerne af 1978 og 1982 var fastlagt i artikel 38 og 14 i naevnte konventioner. Ratificeringen af tiltraedelseskonventionen af 1989 er fastlagt i naevnte konventions artikel 31, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 31

Denne konvention ratificeres af signatarstaterne. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber.«

Ratificeringen af tiltraedelseskonventionen af 1996 er fastlagt i samme konventions artikel 15, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 15

Denne konvention skal ratificeres af signatarstaterne. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos generalsekretaeren for Raadet for Den Europaeiske Union.«

(55) Ikrafttraedelsen af tiltraedelseskonventionen af 1978 og 1982 var fastlagt i artikel 39 og 15 i naevnte konventioner. Ikrafttraedelsen af tiltraedelseskonventionen af 1989 er fastlagt i naevnte konventions artikel 32, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 32

1. Denne konvention traeder i kraft paa den foerste dag i den tredje maaned efter den dato, paa hvilken to signatarstater, hvoraf den ene er Kongeriget Spanien eller Den Portugisiske Republik, har deponeret deres ratifikationsdokumenter.

2. For enhver anden signatarstat faar konventionen virkning fra den foerste dag i den tredje maaned efter deponeringen af denne stats ratifikationsdokument.«

Ikrafttraedelsen af tiltraedelseskonventionen af 1996 er fastlagt i samme konventions artikel 16, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 16

1. Denne konvention traeder i kraft den foerste dag i den tredje maaned efter den dato, paa hvilken to signatarstater, hvoraf den ene er Republikken OEstrig, Republikken Finland eller Kongeriget Sverige, har deponeret deres ratifikationsdokumenter.

2. For enhver anden signatarstat faar konventionen virkning den foerste dag i den tredje maaned efter deponeringen af denne stats ratifikationsdokument.«

(56) Notifikationerne vedroerende tiltraedelseskonventionerne af 1978 og 1982 er fastlagt i artikel 40 og 16 i naevnte konventioner.

Notifikationerne vedroerende tiltraedelseskonventionen af 1989 er fastlagt i naevnte konventions artikel 33, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 33

Generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber giver signatarstaterne meddelelse om:

a) deponeringen af ethvert ratifikationsdokument

b) datoerne for denne konventions ikrafttraeden for de kontraherende stater.«

Notifikationerne vedroerende tiltraedelseskonventionen af 1996 er fastlagt i samme konventions artikel 17, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 17

Generalsekretaeren for Raadet for Den Europaeiske Union giver signatarstaterne meddelelse om:

a) deponeringen af ethvert ratifikationsdokument

b) datoerne for denne konventions ikrafttraeden for de kontraherende stater.«

(57) Litra c), som aendret ved artikel 28 i tiltraedelseskonventionen af 1978, er ophaevet ved artikel 22 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(58) Angivelsen af de tekster til tiltraedelseskonventionerne, som har retsgyldighed, er indeholdt i foelgende bestemmelser:

- for saa vidt angaar tiltraedelseskonventionen af 1978, dennes artikel 41, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 41

Denne konvention, udfaerdiget i ét eksemplar paa dansk, engelsk, fransk, irsk, italiensk, nederlandsk og tysk, hvilke syv tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i sekretariatet for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber. Generalsekretaeren fremsender en bekraeftet genpart til hver af signatarstaternes regeringer.«

- for saa vidt angaar tiltraedelseskonventionen af 1982, dennes artikel 17, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 17

Denne konvention, udfaerdiget i ét eksemplar paa dansk, engelsk, fransk, graesk, irsk, italiensk, nederlandsk og tysk, hvilke otte tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i sekretariatet for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber. Generalsekretaeren fremsender en bekraeftet genpart til hver af signatarstaternes regeringer.«

- for saa vidt angaar tiltraedelseskonventionen af 1989, dennes artikel 34, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 34

Denne konvention, udfaerdiget i ét eksemplar paa dansk, engelsk, fransk, graesk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk og tysk, hvilke ti tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i sekretariatet for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber. Generalsekretaeren fremsender en bekraeftet genpart til hver af signatarstaternes regeringer.«

- for saa vidt angaar tiltraedelseskonventionen af 1996, dennes artikel 18, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 18

Denne konvention, udfaerdiget i ét eksemplar paa dansk, engelsk, finsk, fransk, graesk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk, hvilke tolv tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i Generalsekretariatet for Raadet for Den Europaeiske Union. Generalsekretaeren fremsender en bekraeftet genpart til hver af signatarstaternes regeringer.«

(59) Udfaerdigelsen paa de tiltraedende medlemsstaters officielle sprog af de tekster til konventionen af 1968, som har retsgyldighed, er:

- for saa vidt angaar tiltraedelseskonventionen af 1978 omhandlet i paagaeldende konventions artikel 37, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 37

Generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber fremsender til regeringerne for Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, en bekraeftet genpart paa fransk, italiensk, nederlandsk og tysk af konventionen af 1968 og af protokollen af 1971.

Teksterne til konventionen af 1968 og til protokollen af 1971, udfaerdiget paa dansk, engelsk og irsk er knyttet som bilag til naervaerende konvention. Teksterne udfaerdiget paa dansk, engelsk og irsk har gyldighed paa samme vilkaar som de oprindelige tekster til konventionen af 1968 og protokollen af 1971«

- for saa vidt angaar tiltraedelseskonventionen af 1982 omhandlet i paagaeldende konventions artikel 13, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 13

Generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber fremsender til regeringen for Den Hellenske Republik en bekraeftet genpart paa dansk, engelsk, fransk, irsk, italiensk, nederlandsk og tysk af konventionen af 1968, af protokollen af 1971 og af konventionen af 1978.

Teksterne til konventionen af 1968, til protokollen af 1971 og til konventionen af 1978, udfaerdiget paa graesk, er knyttet som bilag til naervaerende konvention. Teksterne udfaerdiget paa graesk har gyldighed paa samme vilkaar som de oevrige tekster til konventionen af 1968, protokollen af 1971 og konventionen af 1978.«

- for saa vidt angaar tiltraedelseskonventionen af 1989 omhandlet i paagaeldende konventions artikel 30, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 30

1. Generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber fremsender til regeringerne for Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik en bekraeftet genpart paa dansk, engelsk, fransk, graesk, irsk, italiensk, nederlandsk og tysk af konventionen af 1968, af protokollen af 1971, af konventionen af 1978 og af konventionen af 1982.

2. Teksterne til konventionen af 1968, til protokollen af 1971, til konventionen af 1978 og til konventionen af 1982, udfaerdiget paa spansk og portugisisk, foreligger i bilag II, III, IV og V til naervaerende konvention. Teksterne udfaerdiget paa spansk og portugisisk har gyldighed paa samme vilkaar som de oevrige tekster til konventionen af 1968, protokollen af 1971, konventionen af 1978 og konventionen af 1982.«

- for saa vidt angaar tiltraedelseskonventionen af 1996, omhandlet i paagaeldende konventions artikel 14, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 14

1. Generalsekretaeren for Raadet for Den Europaeiske Union fremsender til regeringerne for Republikken OEstrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige en bekraeftet genpart paa dansk, engelsk, fransk, graesk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk og tysk af konventionen af 1968, protokollen af 1971, konventionen af 1978, konventionen af 1982 og konventionen af 1989.

2. Teksterne til konventionen af 1968, protokollen af 1971, konventionen af 1978, konventionen af 1982 og konventionen af 1989, udfaerdiget paa finsk og svensk, har gyldighed paa samme vilkaar som de oevrige tekster til konventionen af 1968, protokollen af 1971, konventionen af 1978, konventionen af 1982 og konventionen af 1989.«

(60) Tiltraedelseskonventionen af 1978, 1982 og 1989 er undertegnet af medlemsstaternes befuldmaegtigede. Ved undertegnelsen af tiltraedelseskonventionen af 1989 har Kongeriget Danmarks befuldmaegtigede tilfoejet foelgende erklaering:

»Med forbehold for ret til i forbindelse med ratifikationen at tage et territorialt forbehold vedroerende Faeroeerne og Groenland, men med mulighed for senere at udvide konventionen til at omfatte Faeroeerne og Groenland.«

(61) Tekst som aendret ved tiltraedelseskonventionen af 1978, tiltraedelseskonventionen af 1982 og tiltraedelseskonventionen af 1989.

(62) Artiklen aendret ved artikel 8 i tiltraedelseskonventionen af 1996.

(63) Artiklen indsat ved artikel 29 i tiltraedelseskonventionen af 1978 og aendret ved artikel 9 i tiltraedelseskonventionen af 1996.

(64) Artiklen indsat ved artikel 29 i tiltraedelseskonventionen af 1978 og aendret ved artikel 9 i tiltraedelseskonventionen af 1982 og ved artikel 23 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(65) Artiklen indsat ved artikel 29 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(66) Artiklen indsat ved artikel 29 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(67) Artikel indsat ved artikel 10 i tiltraedelseskonventionen af 1996.

Bruxelles-konventionen af 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager (konsolideret udgave

INDLEDNING

Med undertegnelsen den 29. november 1996 af konventionen om Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse af Bruxelles-konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, samt af protokollen vedroerende Domstolens fortolkning af naevnte konvention forekommer det hensigtsmaessigt som ved tidligere tiltraedelser, at praktiserende jurister faar mulighed for at raade over en kodificeret udgave af Bruxelles-konventionen og af ovennaevnte protokol, ajourfoert i forhold til den, der er offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende C 189 af 28. juli 1990.

Disse tekster suppleres af tre erklaeringer fra repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer, hvoraf den foerste blev afgivet i 1978 i forbindelse med den internationale konvention om tilvejebringelse af ensartede regler for arrest i soegaaende skibe, den anden i 1989 vedroerende ratifikationen af konventionen om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltraedelse og den tredje i 1996 om retternes kompetence i tilfaelde, hvor en arbejdstager som led i udveksling af tjenesteydelser er udstationeret i en anden medlemsstat end den, hvor han saedvanligvis udfoerer sit arbejde.

Generalsekretariatet for Raadet, i hvis arkiver de paagaeldende originale instrumenter er deponeret, har udarbejdet den tekst, der er optrykt i dette haefte. Det skal imidlertid bemaerkes, at denne tekst ikke er retligt bindende. De officielle udgaver af de kodificerede instrumenter findes i foelgende Tidender:

>TABELPOSITION>

PROTOKOL vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager (1)

DE HOEJE KONTRAHERENDE PARTER I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPAEISKE OEKONOMISKE FAELLESSKAB HAR -

under henvisning til den erklaering, der er knyttet som bilag til konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Bruxelles den 27. september 1968 -

vedtaget at afslutte en protokol, ved hvilken der tillaegges De Europaeiske Faellesskabers Domstol kompetence til at fortolke den naevnte konvention, og har med dette maal for oeje udpeget som befuldmaegtigede:

[Liste over de af medlemsstaterne udpegede befuldmaegtigede]

SOM, forsamlet i Raadet, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behoerig form,

ER BLEVET ENIGE OM FOELGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

De Europaeiske Faellesskabers Domstol har kompetence til at traeffe afgoerelse med hensyn til fortolkningen af konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, og af den til denne konvention som bilag knyttede protokol, undertegnet i Bruxelles den 27. september 1968, samt af naervaerende protokol.

De Europaeiske Faellesskabers Domstol har endvidere kompetence til at traeffe afgoerelse med hensyn til fortolkningen af konventionen om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse af konventionen af 27. september 1968 samt af naervaerende protokol (2).

De Europaeiske Faellesskabers Domstol har endvidere kompetence til at traeffe afgoerelse med hensyn til fortolkningen af konventionen om Den Hellenske Republiks tiltraedelse af konventionen af 27. september 1968 samt af naervaerende protokol, som tilpasset ved konventionen af 1978 (3).

De Europaeiske Faellesskabers Domstol har endvidere kompetence til at traeffe afgoerelse med hensyn til fortolkningen af konventionen om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltraedelse af konventionen af 27. september 1968 samt af naervaerende protokol, som tilpasset ved konventionen af 1978 og konventionen af 1982 (4).

De Europaeiske Faellesskabers Domstol har endvidere kompetence til at traeffe afgoerelse med hensyn til fortolkningen af konventionen om Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse af konventionen af 27. september 1968 samt af naervaerende protokol, som tilpasset ved konventionerne af 1978, 1982 og 1989 (5).

Artikel 2

Foelgende retter kan anmode Domstolen om at traeffe praejudiciel afgoerelse vedroerende et fortolkningsspoergsmaal:

1) - i Belgien: la Cour de Cassation - het Hof van Cassatie og le Conseil d'État - de Raad van State

- i Danmark: hoejesteret

- i Forbundsrepublikken Tyskland: die obersten Gerichtshoefe des Bundes

- i Graekenland: ôUE UEíþôáôá aeéêáóôÞñéá

- i Spanien: el Tribunal Supremo

- i Frankrig: la Cour de Cassation og le Conseil d'État

- i Irland: the Supreme Court

- i Italien: la Corte Suprema di Cassazione

- i Luxembourg: la Cour supérieure de Justice i dens egenskab af kassationsret

- i OEstrig: der Oberste Gerichtshof, der Verwaltungsgerichtshof og der Verfassungsgerichtshof

- i Nederlandene: de Hoge Raad

- i Portugal: o Supremo Tribunal de Justiça og o Supremo Tribunal Administrativo

- i Finland: Korkein oikeus/hoegsta domstolen og korkein hallintooikeus/hoegsta foervaltningsdomstolen

- i Sverige: Hoegsta domstolen, Regeringsraetten, Arbetsdomstolen og Marknadsdomstolen

- i Det Forenede Kongerige: the House of Lords og de retsinstanser, for hvilke en sag indbringes i henhold til artikel 37, stk. 2, eller artikel 41 i konventionen (6)

2) retterne i de kontraherende stater, saafremt de traeffer afgoerelse som appelinstans

3) i de i konventionens artikel 37 anfoerte tilfaelde, de i samme artikel naevnte retter.

Artikel 3

1. Saafremt et spoergsmaal vedroerende fortolkningen af konventionen og de oevrige i artikel 1 naevnte tekster rejses under en retssag ved en i artikel 2, nr. 1, anfoert ret, skal denne ret, hvis den skoenner, at en afgoerelse af dette spoergsmaal er noedvendig, for at den kan afsige dom, anmode Domstolen om at afgoere spoergsmaalet.

2. Saafremt et saadant rejses ved en i artikel 2, nr. 2 og 3, anfoert ret, kan denne ret paa de i stk. 1 fastsatte betingelser anmode Domstolen om at afgoere spoergsmaalet.

Artikel 4

1. Den kompetente myndighed i en kontraherende stat kan anmode Domstolen om at udtale sig om et spoergsmaal vedroerende fortolkningen af konventionen og de oevrige i artikel 1 naevnte tekster, saafremt afgoerelser truffet af retter i denne stat er i modstrid med den fortolkning, der er anlagt af Domstolen eller kommet til udtryk i en afgoerelse truffet af en i artikel 2, nr. 1 og 2, naevnt ret i en anden kontraherende stat. Bestemmelserne i dette stykke gaelder kun for retskraftige afgoerelser.

2. Den fortolkning, som anlaegges af Domstolen i anledning af en saadan anmodning, er uden virkning for de afgoerelser, der har givet anledning til anmodningen om en fortolkning.

3. Det offentliges oeverste repraesentant ved kassationsretterne i de kontraherende stater eller enhver anden myndighed udpeget af en kontraherende stat har kompetence til at anmode Domstolen om en fortolkning i henhold til stk. 1.

4. Justitssekretaeren ved Domstolen giver meddelelse om anmodningen til de kontraherende stater, samt til Kommissionen og Raadet for De Europaeiske Faellesskaber, som inden to maaneder fra denne meddelelse kan indgive indlaeg eller andre skriftlige udtalelser til Domstolen.

5. Den i naervaerende artikel fastlagte fremgangsmaade giver ikke anledning til hverken opkraevning eller godtgoerelse af gebyrer og sagsomkostninger.

Artikel 5

1. Medmindre andet er bestemt i denne protokol, finder de bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab og i den dertil knyttede protokol vedroerende statutten for Domstolen, der gaelder ved Domstolens afgoerelse af praejudicielle spoergsmaal, tilsvarende anvendelse paa fremgangsmaaden ved fortolkning af konventionen og de oevrige i artikel 1 naevnte tekster.

2. Domstolens procesreglement tilpasses og suppleres om noedvendigt i henhold til artikel 188 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab.

Artikel 6

. . . (7)

Artikel 7 (8)

Denne protokol skal ratificeres af signatarstaterne. Ratifikationsdokumenterne skal deponeres hos generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber.

Artikel 8 (9)

Denne protokol traeder i kraft den foerste dag i den tredje maaned, der foelger efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument. Den traeder dog tidligst i kraft samtidig med konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager.

Artikel 9

De kontraherende stater anerkender, at enhver stat, som bliver medlem af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, og paa hvilken artikel 63 i konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelsen af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, finder anvendelse, skal godkende bestemmelserne i denne protokol, med forbehold af de noedvendige tilpasninger.

Artikel 10 (10)

Generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber giver signatarstaterne meddelelse om:

a) deponeringen af ethvert ratifikationsdokument

b) datoen for denne protokols ikrafttraeden

c) erklaeringer modtaget i henhold til artikel 4, stk. 3

d) . . . (11).

Artikel 11

De kontraherende stater skal meddele generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber teksterne til lovbestemmelser, som medfoerer en aendring i listen over de i artikel 2, nr. 1, naevnte retter.

Artikel 12

Denne protokol er indgaaet for ubegraenset tid.

Artikel 13

Enhver kontraherende stat kan fremsaette anmodning om aendring af denne protokol. I saa fald indkalder formanden for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber til en konference med henblik paa aendring af protokollen.

Artikel 14 (12)

Denne protokol, udfaerdiget i ét eksemplar paa fransk, italiensk, nederlandsk og tysk, hvilke fire tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i sekretariatet for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber. Generalsekretaeren fremsender en bekraeftet genpart til hver af signatarstaternes regeringer (13).

Til bekraeftelse heraf har undertegnede befuldmaegtigede underskrevet denne protokol.

Udfaerdiget i Luxembourg, den tredje juni nitten hundrede og enoghalvfjerds.

[De befuldmaegtigedes underskrifter]

FAELLESERKLAERING

Regeringerne for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdoemmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene,

som paa tidspunktet for undertegnelsen af protokollen vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager,

oensker at sikre en saa effektiv og ensartet gennemfoerelse som muligt af protokollens bestemmelser,

erklaerer sig rede til i samarbejde med Domstolen at foranstalte en udveksling af oplysninger vedroerende de afgoerelser, der af de retter, som er anfoert i artikel 2, nr. 1, i naevnte protokol, traeffes ved anvendelse af konventionen og protokollen af 27. september 1968.

Til bekraeftelse heraf har undertegnede befuldmaegtigede underskrevet denne faelleserklaering.

Udfaerdiget i Luxembourg, den tredje juni nitten hundrede og enoghalvfjerds.

[De befuldmaegtigedes underskrifter]

FAELLESERKLAERING af 9. oktober 1978

REPRAESENTANTERNE FOR REGERINGERNE FOR DET EUROPAEISKE OEKONOMISKE FAELLESSKABS MEDLEMSSTATER, FORSAMLET I RAADET -

som oensker at sikre, at der i overensstemmelse med tanken bag konventionen af 27. september 1968 saa vidt muligt ogsaa paa soerettens omraade gennemfoeres ensartethed for saa vidt angaar retternes kompetence,

som tager i betragtning, at den internationale konvention om tilvejebringelse af ensartede regler for arrest i soegaaende skibe, der blev undertegnet i Bruxelles den 10. maj 1952, indeholder bestemmelser om retternes kompetence, og

som tager i betragtning, at medlemsstaterne ikke alle er parter i naevnte konvention -

giver udtryk for oensket om, at de medlemsstater, som er kyststater, og som endnu ikke er parter i konventionen af 10. maj 1952, ratificerer eller tiltraeder denne saa hurtigt som muligt.

Udfaerdiget i Luxembourg, den niende oktober nitten hundrede og otteoghalvfjerds.

[De befuldmaegtigedes underskrifter]

FAELLESERKLAERING af 26. maj 1989 om ratificering af konventionen om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltraedelse af Bruxelles-konventionen af 1968

Paa tidspunktet for undertegnelsen af konventionen om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltraedelse af Bruxelles-konventionen af 1968 undertegnet i Donostia - San Sebastián, den 26. maj 1989,

ERKLAERER REPRAESENTANTERNE FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER, MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RAADET -

SOM FINDER DET OENSKELIGT, at Bruxelles-konventionen og protokollen af 1971, isaer med henblik paa gennemfoerelsen af det indre marked, snarest udvides til at omfatte hele Faellesskabet,

SOM SER MED TILFREDSHED PAA indgaaelsen den 16. september 1988 af Lugano-konventionen, hvorved principperne i Bruxelles-konventionen udvides til at omfatte de stater, der maatte blive parter i Lugano-konventionen, der foerst og fremmest tager sigte paa at give regler for forholdet mellem medlemsstaterne i Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (EOEF) og i Den Europaeiske Frihandelssammenslutning (EFTA) for saa vidt angaar retsbeskyttelse af personer, der er bosat i alle disse stater, og med hensyn til forenkling af formkravene til gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Bruxelles-konventionen har Rom-traktatens artikel 220 som retsgrundlag og fortolkes af Domstolen for De Europaeiske Faellesskaber,

SOM ER SIG BEVIDST, at Lugano-konventionen ikke beroerer anvendelsen af Bruxelles-konventionen for saa vidt angaar forholdet mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskabs medlemsstater, idet dette forhold skal vaere omfattet af Bruxelles-konventionen,

SOM TAGER TIL EFTERRETNING, at Lugano-konventionen traeder i kraft, efter at to stater, hvoraf den ene er medlem af De Europaeiske Faellesskaber og den anden medlem af Den Europaeiske Frihandelssammenslutning, har deponeret deres ratifikationsdokumenter -

AT DE ER REDE TIL at traeffe alle fornoedne foranstaltninger til, at de nationale procedurer til ratificering af den dags dato undertegnede konvention om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltraedelse af Bruxelles-konventionen fuldfoeres snarest muligt og om muligt senest den 31. december 1992.

Til bekraeftelse heraf har undertegnede underskrevet denne erklaering.

Udfaerdiget i Donostia - San Sebastián, den seksogtyvende maj nitten hundrede og niogfirs.

[De befuldmaegtigedes underskrifter] (14)

(1) Tekst, som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse - i det foelgende benaevnt »tiltraedelseskonventionen af 1978« - ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltraedelse - i det foelgende benaevnt »tiltraedelseskonventionen af 1982« - og ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltraedelse - i det foelgende benaevnt »tiltraedelseskonventionen af 1989« - og ved konvention af 29. november 1996 om Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse af konventionen - i det foelgende benaevnt »tiltraedelseskonventionen af 1996«.

(2) Stk. 2 indsat ved artikel 30 i tiltraedelseskonventionen af 1978.

(3) Stk. 3 indsat ved artikel 10 i tiltraedelseskonventionen af 1982.

(4) Stk. 4 indsat ved artikel 24 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(5) Stk. 5 indsat ved artikel 11 i tiltraedelseskonventionen af 1996.

(6) Nr. 1, som aendret ved artikel 31 i tiltraedelseskonventionen af 1978, ved artikel 11 i tiltraedelseskonventionen af 1982, ved artikel 25 i tiltraedelseskonventionen af 1989 og ved artikel 12 i tiltraedelseskonventionen af 1996.

(7) Artikel 6, som aendret ved artikel 32 i tiltraedelseskonventionen af 1978, er ophaevet ved artikel 26 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(8) Ratificeringen af tiltraedelseskonventionerne af 1978 og 1982 var fastlagt i artikel 38 og 14 i naevnte konventioner. Ratificeringen af tiltraedelseskonventionen af 1989 er fastlagt i naevnte konventions artikel 31, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 31

Denne konvention ratificeres af signatarstaterne. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber.«

Ratificeringen af tiltraedelseskonventionen af 1996 er fastlagt i samme konventions artikel 15, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 15

Denne konvention skal ratificeres af signatarstaterne. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos generalsekretaeren for Raadet for Den Europaeiske Union.«

(9) Ikrafttraedelsen af tiltraedelseskonventionen af 1978 og 1982 var fastlagt i artikel 39 og 15 i naevnte konventioner. Ikrafttraedelsen af tiltraedelseskonventionen af 1989 er fastlagt i naevnte konventions artikel 32, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 32

1. Denne konvention traeder i kraft paa den foerste dag i den tredje maaned efter den dato, paa hvilken to signatarstater, hvoraf den ene er Kongeriget Spanien eller Den Portugisiske Republik, har deponeret deres ratifikationsdokumenter.

2. For enhver anden signatarstat faar konventionen virkning fra den foerste dag i den tredje maaned efter deponeringen af denne stats ratifikationsdokument.«

Ikrafttraedelsen af tiltraedelseskonventionen af 1996 er fastlagt i samme konventions artikel 16, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 16

1. Denne konvention traeder i kraft den foerste dag i den tredje maaned efter den dato, paa hvilken to signatarstater, hvoraf den ene er Republikken OEstrig, Republikken Finland eller Kongeriget Sverige, har deponeret deres ratifikationsdokumenter.

2. For enhver anden signatarstat faar konventionen virkning den foerste dag i den tredje maaned efter deponeringen af denne stats ratifikationsdokument.«

(10) Notifikationerne vedroerende tiltraedelseskonventionerne af 1978 og 1982 er fastlagt i artikel 40 og 16 i naevnte konventioner.

Notifikationerne vedroerende tiltraedelseskonventionen af 1989 er fastlagt i naevnte konventions artikel 33, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 33

Generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber giver signatarstaterne meddelelse om:

a) deponeringen af ethvert ratifikationsdokument

b) datoerne for denne konventions ikrafttraeden for de kontraherende stater.«

Notifikationerne vedroerende tiltraedelseskonventionen af 1996 er fastlagt i samme konventions artikel 17, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 17

Generalsekretaeren for Raadet for Den Europaeiske Union giver signatarstaterne meddelelse om:

a) deponeringen af ethvert ratifikationsdokument

b) datoerne for denne konventions ikrafttraeden for de kontraherende stater.«

(11) Litra d), som aendret ved artikel 33 i tiltraedelseskonventionen af 1978, er ophaevet ved artikel 27 i tiltraedelseskonventionen af 1989.

(12) Angivelsen af de tekster til tiltraedelseskonventionerne, som har retsgyldighed, er indeholdt i foelgende bestemmelser:

- for saa vidt angaar tiltraedelseskonventionen af 1978, dennes artikel 41, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 41

Denne konvention, udfaerdiget i ét eksemplar paa dansk, engelsk, fransk, irsk, italiensk, nederlandsk og tysk, hvilke syv tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i sekretariatet for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber. Generalsekretaeren fremsender en bekraeftet genpart til hver af signatarstaternes regeringer.«

- for saa vidt angaar tiltraedelseskonventionen af 1982, dennes artikel 17, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 17

Denne konvention, udfaerdiget i ét eksemplar paa dansk, engelsk, fransk, graesk, irsk, italiensk, nederlandsk og tysk, hvilke otte tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i sekretariatet for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber. Generalsekretaeren fremsender en bekraeftet genpart til hver af signatarstaternes regeringer.«

- for saa vidt angaar tiltraedelseskonventionen af 1989, dennes artikel 34, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 34

Denne konvention, udfaerdiget i ét eksemplar paa dansk, engelsk, fransk, graesk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk og tysk, hvilke ti tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i sekretariatet for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber. Generalsekretaeren fremsender en bekraeftet genpart til hver af signatarstaternes regeringer.«

- for saa vidt angaar tiltraedelseskonventionen af 1996, dennes artikel 18, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 18

Denne konvention, udfaerdiget i ét eksemplar paa dansk, engelsk, finsk, fransk, graesk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk, hvilke tolv tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i Generalsekretariatet for Raadet for Den Europaeiske Union. Generalsekretaeren fremsender en bekraeftet genpart til hver af signatarstaternes regeringer.«

(13) Udfaerdigelsen paa de tiltraedende medlemsstaters officielle sprog af de tekster til konventionen af 1968, som har retsgyldighed, er:

- for saa vidt angaar tiltraedelseskonventionen af 1978 omhandlet i paagaeldende konventions artikel 37, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 37

Generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber fremsender til regeringerne for Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, en bekraeftet genpart paa fransk, italiensk, nederlandsk og tysk af konventionen af 1968 og af protokollen af 1971.

Teksterne til konventionen af 1968 og til protokollen af 1971, udfaerdiget paa dansk, engelsk og irsk er knyttet som bilag til naervaerende konvention. Teksterne udfaerdiget paa dansk, engelsk og irsk har gyldighed paa samme vilkaar som de oprindelige tekster til konventionen af 1968 og protokollen af 1971«

- for saa vidt angaar tiltraedelseskonventionen af 1982 omhandlet i paagaeldende konventions artikel 13, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 13

Generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber fremsender til regeringen for Den Hellenske Republik en bekraeftet genpart paa dansk, engelsk, fransk, irsk, italiensk, nederlandsk og tysk af konventionen af 1968, af protokollen af 1971 og af konventionen af 1978.

Teksterne til konventionen af 1968, til protokollen af 1971 og til konventionen af 1978, udfaerdiget paa graesk, er knyttet som bilag til naervaerende konvention. Teksterne udfaerdiget paa graesk har gyldighed paa samme vilkaar som de oevrige tekster til konventionen af 1968, protokollen af 1971 og konventionen af 1978.«

- for saa vidt angaar tiltraedelseskonventionen af 1989 omhandlet i paagaeldende konventions artikel 30, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 30

1. Generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber fremsender til regeringerne for Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik en bekraeftet genpart paa dansk, engelsk, fransk, graesk, irsk, italiensk, nederlandsk og tysk af konventionen af 1968, af protokollen af 1971, af konventionen af 1978 og af konventionen af 1982.

2. Teksterne til konventionen af 1968, til protokollen af 1971, til konventionen af 1978 og til konventionen af 1982, udfaerdiget paa spansk og portugisisk, foreligger i bilag II, III, IV og V til naervaerende konvention. Teksterne udfaerdiget paa spansk og portugisisk har gyldighed paa samme vilkaar som de oevrige tekster til konventionen af 1968, protokollen af 1971, konventionen af 1978 og konventionen af 1982.«

- for saa vidt angaar tiltraedelseskonventionen af 1996, omhandlet i paagaeldende konventions artikel 14, der har foelgende ordlyd:

»Artikel 14

1. Generalsekretaeren for Raadet for Den Europaeiske Union fremsender til regeringerne for Republikken OEstrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige en bekraeftet genpart paa dansk, engelsk, fransk, graesk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk og tysk af konventionen af 1968, protokollen af 1971, konventionen af 1978, konventionen af 1982 og konventionen af 1989.

2. Teksterne til konventionen af 1968, protokollen af 1971, konventionen af 1978, konventionen af 1982 og konventionen af 1989, udfaerdiget paa finsk og svensk, har gyldighed paa samme vilkaar som de oevrige tekster til konventionen af 1968, protokollen af 1971, konventionen af 1978, konventionen af 1982 og konventionen af 1989.«

(14) Med forbehold for Faeroeerne og Groenland. Jf. fodnote 1 paa side 37.