(1)

Det er vigtigt at sikre, at EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser er egnet til den digitale tidsalder og bidrager til en fremtidssikret økonomi, der tjener borgerne, herunder ved at gøre det muligt at anvende innovative teknologier. Unionen har en politisk interesse i at undersøge, udvikle og fremme anvendelsen af transformative teknologier i den finansielle sektor, herunder indførelsen af distributed ledger-teknologi (DLT). Kryptoaktiver er en af de vigtigste anvendelser af distributed ledger-teknologi i finanssektoren.

(2)

De fleste kryptoaktiver falder uden for anvendelsesområdet for Unionens lovgivning for finansielle tjenesteydelser og giver bl.a. udfordringer med hensyn til investorbeskyttelse, markedsintegritet, energiforbrug og finansiel stabilitet. Sådanne kryptoaktiver kræver derfor en særlig reguleringsramme på EU-plan. Andre kryptoaktiver kan derimod betragtes som finansielle instrumenter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (4). I det omfang kryptoaktiver betragtes som finansielle instrumenter i henhold til nævnte direktiv, finder et fuldstændigt sæt af EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 (5), (EU) nr. 596/2014 (6), (EU) nr. 909/2014 (7) og (EU) 2017/1129 (8) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (9) og 2013/50/EU (10), potentielt anvendelse på udstederen af sådanne kryptoaktiver og selskaber, der udøver virksomhed i tilknytning til det.

(3)

Den såkaldte tokenisering af finansielle instrumenter, dvs. den digitale repræsentation af finansielle instrumenter i distributed ledgers eller udstedelsen af traditionelle aktivklasser i tokeniseret form, således at de kan udstedes, lagres og overføres i en distributed ledger, forventes at åbne for effektivitetsforbedringer på handels- og efterhandelsområdet. Eftersom der i en tokeniseret verden stadig skal foretages en grundlæggende afvejning mellem kreditrisiko og likviditet, vil de tokenbaserede systemers succes dog afhænge af, hvor godt de spiller sammen med de traditionelle kontobaserede systemer, i det mindste indtil videre.

(4)

EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser blev ikke udformet med distributed ledger-teknologi og kryptoaktiver i tankerne og indeholder bestemmelser, som potentielt udelukker eller begrænser brugen af distributed ledger-teknologi i forbindelse med udstedelse af, handel med og afvikling af kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter. Der er i øjeblikket også mangel på godkendt finansiel markedsinfrastruktur, der anvender distributed ledger-teknologi til at levere handels- eller afviklingsydelser eller en kombination af sådanne ydelser for kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter. Udviklingen af et sekundært marked for sådanne kryptoaktiver kunne give mange fordele såsom øget effektivitet, gennemsigtighed og konkurrence med hensyn til handels- og afviklingsaktiviteter.

(5)

Samtidig eksisterer der reguleringsmæssige mangler på grund af juridiske, teknologiske og operationelle forhold i forbindelse med anvendelsen af distributed ledger-teknologi og med kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter. For eksempel stilles der ikke krav om gennemsigtighed, pålidelighed eller sikkerhed til de protokoller og »intelligente kontrakter«, der ligger til grund for kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter. Den underliggende teknologi kunne også skabe nye former for risici, som de eksisterende regler ikke tager tilstrækkeligt hensyn til. Der er udviklet flere projekter vedrørende handel med kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter, og hermed forbundne efterhandelstjenester og -aktiviteter i Unionen, men kun få er allerede i drift, og de, der er i drift, er af begrænset omfang. Desuden vil brugen af distributed ledger-teknologi som påpeget af Den Europæiske Centralbanks (ECB's) Rådgivende Gruppe om Markedsinfrastrukturer for Værdipapirer og Sikkerhed og dens Rådgivende Gruppe om Markedsinfrastrukturer for Betaling indebære de samme udfordringer som dem, der optræder i forbindelse med konventionel teknologi, såsom fragmenterings- og interoperabilitetsproblemer og vil potentielt også skabe nye udfordringer, f.eks. med hensyn til den juridiske gyldighed af tokens. I betragtning af den begrænsede erfaring med handel med kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter, og hermed forbundne efterhandelstjenester og -aktiviteter, er det i øjeblikket for tidligt at foretage væsentlige ændringer af EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser for at muliggøre en fuldstændig anvendelse af sådanne kryptoaktiver og deres underliggende teknologi. Samtidig er oprettelsen af en finansiel markedsinfrastruktur for kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter, på nuværende tidspunkt begrænset af krav i EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser, som ikke er velegnet til kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter, eller til anvendelsen af distributed ledger-teknologi. F.eks. giver handelsplatforme for kryptoaktiver som regel detailinvestorer direkte adgang, mens traditionelle markedspladser som regel kun giver detailinvestorer adgang via finansielle formidlere.

(6)

For at gøre det muligt at udvikle såvel kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter, som distributed ledger-teknologi og samtidig bevare et højt niveau af investorbeskyttelse, markedsintegritet, finansiel stabilitet og gennemsigtighed samt undgå regelarbitrage og smuthuller, vil det være nyttigt at indføre en pilotordning for markedsinfrastrukturer baseret på distributed ledger-teknologi for at teste sådanne DLT-markedsinfrastrukturer (»pilotordningen«). Pilotordningen bør give visse DLT-markedsinfrastrukturer mulighed for midlertidigt at blive fritaget for nogle af de specifikke krav i EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser, som ellers kunne forhindre operatører i at udvikle løsninger til handel med og afvikling af transaktioner i kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter, uden at svække eventuelle eksisterende krav eller sikkerhedsforanstaltninger, der anvendes på traditionelle markedsinfrastrukturer. DLT-markedsinfrastrukturer og deres operatører bør råde over tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende brugen af distributed ledger-teknologi for at sikre en effektiv beskyttelse af investorer, herunder klart definerede ansvarskæder over for kunder for eventuelle tab som følge af driftsfejl. Pilotordningen bør også gøre det muligt for den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (11) (ESMA) og de kompetente myndigheder at drage lære af pilotordningen og få erfaring med de muligheder og særlige risici, der er forbundet med kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter, og med deres underliggende teknologier. De erfaringer, der opnås med pilotordningen, bør hjælpe med at identificere mulige konkrete forslag til en passende lovgivningsramme med henblik på at foretage målrettede tilpasninger til EU-retten vedrørende udstedelse af, opbevaring af og aktivtjenester for, handel med og afvikling af DLT-baserede finansielle instrumenter.

(7)

For at nå pilotordningens mål bør der skabes en ny EU-status som DLT-markedsinfrastruktur for at sikre, at Unionen er i stand til at spille en ledende rolle vedrørende finansielle instrumenter i tokeniseret form, og for at bidrage til udviklingen af et sekundært marked for sådanne aktiver. En status som DLT-markedsinfrastruktur bør være frivillig og bør ikke forhindre finansielle markedsinfrastrukturer, såsom markedspladser, værdipapircentraler (CSD'er) og centrale modparter (CCP'er), i at udvikle handels- og efterhandelstjenester og -aktiviteter for kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter eller er baseret på distributed ledger-teknologi, i henhold til gældende EU-lovgivning om finansielle tjenesteydelser.

(8)

DLT-markedsinfrastrukturer bør kun optage DLT-baserede finansielle instrumenter til handel eller registrere dem i en distributed ledger. DLT-baserede finansielle instrumenter bør være kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter, og som udstedes, overføres og lagres i en distributed ledger.

(9)

Det er hensigten, at EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser skal være neutral med hensyn til brugen af en bestemt teknologi i forhold til en anden. Derfor bør henvisninger til en bestemt type distributed ledger-teknologi undgås. Operatører af DLT-markedsinfrastrukturer bør sikre, at de er i stand til at opfylde alle gældende krav, uanset hvilken teknologi der anvendes.

(10)

Ved anvendelsen af denne forordning bør principperne om teknologineutralitet, proportionalitet, lige konkurrencevilkår og »samme aktivitet, samme risici, samme regler« tages i betragtning for at sikre, at markedsdeltagere har det reguleringsmæssige råderum til at innovere, for at opretholde værdierne om gennemsigtighed, retfærdighed, stabilitet, investorbeskyttelse, ansvarlighed og markedsintegritet samt for at sikre beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger som garanteret af artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(11)

Adgangen til pilotordningen bør ikke være begrænset til etablerede operatører, men bør også være åben for nye deltagere. En enhed, der ikke har tilladelse i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 eller direktiv 2014/65/EU, bør kunne ansøge om en sådan i henhold til henholdsvis nævnte forordning eller nævnte direktiv og samtidig ansøge om en specifik tilladelse i henhold til nærværende forordning. I sådanne tilfælde bør den kompetente myndighed ikke vurdere, om en sådan enhed opfylder de krav i forordning (EU) nr. 909/2014 eller direktiv 2014/65/EU, for hvilke der er anmodet om en fritagelse i henhold til nærværende forordning. Sådanne enheder bør kun kunne drive DLT-markedsinfrastrukturer i overensstemmelse med nærværende forordning, og deres tilladelse bør tilbagekaldes, når deres specifikke tilladelse er udløbet, medmindre enhederne indgiver en fuldstændig ansøgning om tilladelse i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 eller direktiv 2014/65/EU.

(12)

Begrebet DLT-markedsinfrastruktur omfatter DLT-baserede multilaterale handelsfaciliteter (DLT-MHF), DLT-afviklingssystemer (DLT-SS) og DLT-handels- og afviklingssystemer (DLT-TSS). DLT-markedsinfrastrukturer bør kunne samarbejde med andre markedsdeltagere for at afprøve innovative løsninger baseret på distributed ledger-teknologi i forskellige segmenter af værdikæden for finansielle tjenester.

(13)

En DLT-MHF bør være en multilateral handelsfacilitet, der drives af et investeringsselskab eller en markedsoperatør, som er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU, og som har fået en specifik tilladelse i henhold til nærværende forordning. Et kreditinstitut, som er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, og som leverer investeringsydelser eller udfører investeringsaktiviteter, bør kun have mulighed for at drive et DLT-MHF, når det er meddelt tilladelse som investeringsselskab eller markedsoperatør i henhold til direktiv 2014/65/EU. DLT-MHF'er og deres operatører bør være underlagt alle de krav, der gælder for multilaterale handelsfaciliteter og deres operatører i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (12), direktiv 2014/65/EU eller enhver anden gældende EU-lovgivning om finansielle tjenesteydelser, med undtagelse af krav, for hvilke den kompetente myndighed har meddelt en fritagelse i overensstemmelse med nærværende forordning.

(14)

Anvendelse af distributed ledger-teknologi, hvor alle transaktioner registreres i en distributed ledger, kan fremskynde og kombinere handel og afvikling i nær realtid og muliggøre en kombination af handels- og efterhandelstjenester og -aktiviteter. Imidlertid giver de gældende regler ikke mulighed for at kombinere handels- og efterhandelsaktiviteter i én enhed, uanset hvilken teknologi der anvendes, hvilket bunder i de politiske valg, der er truffet vedrørende risikospecialisering og unbundling med det formål at fremme konkurrence. Pilotordningen bør ikke være en præcedens, der begrunder en gennemgribende overhaling af adskillelsen af handels- og efterhandelsaktiviteter eller af hele landskabet af finansielle markedsinfrastrukturer. Dog er der i betragtning af de potentielle gevinster ved distributed ledger-teknologien med hensyn til at kombinere handel og afvikling god grund til at indføre en dedikeret DLT-markedsinfrastruktur i pilotordningen, nemlig DLT-TSS, som kombinerer de aktiviteter, der normalt udføres af multilaterale handelsfaciliteter og værdipapirafviklingssystemer.

(15)

Et DLT-TSS bør enten være en DLT-MHF, der kombinerer de tjenester, der leveres af en DLT-MHF og et DLT-SS, og drives af et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der har modtaget en specifik tilladelse til at drive et DLT-TSS i henhold til denne forordning, eller være et DLT-SS, der kombinerer de tjenester, som leveres af en DLT-MHF og et DLT-SS, og det bør drives af en CSD, der har modtaget en specifik tilladelse til at drive et DLT-TSS i henhold til denne forordning. Et kreditinstitut, som er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, og som leverer investeringsydelser eller udfører investeringsaktiviteter, bør kun have mulighed for at drive et DLT-TSS, når det er meddelt tilladelse som investeringsselskab eller markedsoperatør i henhold til direktiv 2014/65/EU. Et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver et DLT-TSS, bør være underlagt de krav, der gælder for en DLT-MHF, og en CSD, der driver et DLT-TSS, bør være underlagt de krav, der gælder for et DLT-SS. Eftersom et DLT-TSS vil gøre det muligt for et investeringsselskab eller en markedsoperatør også at levere afviklingstjenester og for en CSD også at levere handelstjenester, er det nødvendigt, at investeringsselskaber eller markedsoperatører også opfylder de krav, der gælder for et DLT-SS, og at CSD'er også opfylder de krav, der gælder for en DLT-MHF. Eftersom CSD'er ikke er underlagt visse tilladelsesmæssige og organisatoriske krav i henhold til direktiv 2014/65/EU, når de leverer investeringsydelser eller udfører investeringsaktiviteter i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 909/2014, er det hensigtsmæssigt at anvende en lignende tilgang i pilotordningen for både investeringsselskaber og markedsoperatører og for CSD'er, når de driver et DLT-TSS. Derfor bør et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver et DLT-TSS, fritages for et begrænset sæt af tilladelsesmæssige og organisatoriske krav i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014, eftersom investeringsselskabet eller markedsoperatøren vil skulle opfylde de tilladelsesmæssige og organisatoriske krav, der er fastsat i direktiv 2014/65/EU. Omvendt bør en CSD, der driver et DLT-TSS, fritages for et begrænset sæt af tilladelsesmæssige og organisatoriske krav i henhold til direktiv 2014/65/EU, eftersom CSD'en vil skulle opfylde de tilladelsesmæssige og organisatoriske krav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 909/2014. Sådanne fritagelser bør være midlertidige og bør ikke gælde for en DLT-markedsinfrastruktur, der opererer uden for pilotordningen. ESMA bør kunne vurdere tekniske standarder for registrering og operationelle risici vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 med henblik på at sikre, at de anvendes forholdsmæssigt på investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver et DLT-TSS.

(16)

Operatører af DLT-TSS'er bør kunne anmode om de samme fritagelser som dem, der gælder for operatører af DLT-MHF'er og DLT-SS'er, forudsat at de opfylder de betingelser, der er knyttet til fritagelserne, og eventuelle kompenserende foranstaltninger, som kræves af de kompetente myndigheder. De samme betragtninger som dem, der gælder for DLT-MHF'er og DLT-SS'er, bør gøre sig gældende for de fritagelser, der er til rådighed for DLT-TSS'er, for betingelser knyttede til disse fritagelser og for kompenserende foranstaltninger.

(17)

For at sikre yderligere fleksibilitet i anvendelsen af visse krav i forordning (EU) nr. 909/2014 på investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver et DLT-TSS, og samtidig sikre lige konkurrencevilkår med CSD'er, der leverer afviklingstjenester under pilotordningen, bør der være visse fritagelser for kravene i nævnte forordning vedrørende foranstaltninger til forebyggelse og håndtering af afviklingsfejl, for krav om deltagelse og gennemsigtighed samt for krav om anvendelse af visse kommunikationsprocedurer med deltagere og andre markedsinfrastrukturer for CSD'er, der driver et DLT-SS eller et DLT-TSS, og for investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver et DLT-TSS. Disse fritagelser bør være underlagt betingelser, herunder visse minimumskrav og eventuelle kompenserende foranstaltninger, som kræves af den kompetente myndighed, med henblik på at opfylde målene for de bestemmelser i forordning (EU) nr. 909/2014, for hvilke der anmodes om en fritagelse, eller for at sikre investorbeskyttelse, markedsintegritet eller finansiel stabilitet. Operatøren af et DLT-TSS bør påvise, at den fritagelse, der anmodes om, er forholdsmæssig og begrundet i anvendelsen af distributed ledger-teknologi.

(18)

Et DLT-SS bør være et afviklingssystem, der drives af en CSD, som er meddelt tilladelse i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014, og som har fået en specifik tilladelse til at drive et DLT-SS i henhold til nærværende forordning. Et DLT-SS og den CSD, der driver det, bør være underlagt alle relevante krav i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 og enhver anden gældende EU-lovgivning om finansielle tjenesteydelser, bortset fra krav, for hvilke der er meddelt en fritagelse i henhold til nærværende forordning.

(19)

Såfremt medlemmer af ECB og nationale centralbanker eller andre medlemsstatsinstitutioner, der udfører tilsvarende funktioner, eller andre offentlige organer, der har ansvar for eller deltager i forvaltningen af den offentlige gæld i Unionen, driver et DLT-SS, bør de ikke være forpligtede til at søge om en specifik tilladelse fra en kompetent myndighed for at blive omfattet af en fritagelse i henhold til nærværende forordning, eftersom sådanne enheder ikke er forpligtede til at aflægge rapport til kompetente myndigheder eller efterkomme deres instrukser og er underlagt et begrænset sæt krav i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014.

(20)

Oprettelsen af pilotordningen bør ikke berøre de opgaver og ansvarsområder for ECB og de nationale centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker, der er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, for at fremme betalingssystemernes smidige funktion og sikre effektive og pålidelige clearing- og betalingssystemer inden for Unionen og over for tredjelande.

(21)

Tildelingen af tilsynsopgaver i medfør af denne forordning er begrundet i pilotordningens specifikke karakteristika og risici. Pilotordningens tilsynsstruktur bør derfor ikke opfattes som en præcedens for nogen fremtidig EU-retsakt om Unionens finansielle tjenesteydelser.

(22)

Operatører af DLT-markedsinfrastrukturer bør være erstatningsansvarlige i tilfælde af tab af midler, af sikkerhedsstillelse eller af et DLT-baseret finansielt instrument. Erstatningsansvaret for operatøren af en DLT-markedsinfrastruktur bør være begrænset til markedsværdien af det tabte aktiv på det tidspunkt, hvor tabet blev pådraget. Operatøren af en DLT-markedsinfrastruktur bør ikke være ansvarlig for begivenheder, der ikke kan tilskrives operatøren, navnlig enhver begivenhed, som operatøren kan påvise har fundet sted uafhængigt af vedkommendes aktiviteter, herunder problemer, der opstår som følge af en ekstern begivenhed, der ligger uden for vedkommendes rimelige kontrol.

(23)

For at muliggøre innovation og eksperimenter i et sundt reguleringsmiljø, samtidig med at investorbeskyttelse, markedsintegritet og finansiel stabilitet bevares, bør typerne af finansielle instrumenter optaget til handel eller registreret i en DLT-markedsinfrastruktur begrænses til aktier, obligationer og andele i kollektive investeringsinstitutter, der er omfattet af undtagelsen om udelukkende at udføre ordrer i direktiv 2014/65/EU. Denne forordning bør fastsætte værditærskler, der vil kunne sænkes i visse situationer. Navnlig bør der for at undgå enhver risiko for den finansielle stabilitet sættes en grænse for den aggregerede markedsværdi af DLT-baserede finansielle instrumenter optaget til handel eller registreret i en DLT-markedsinfrastruktur.

(24)

For at komme tættere på en situation med lige konkurrencevilkår for finansielle instrumenter optaget til handel på traditionelle markedspladser som defineret i direktiv 2014/65/EU og for at sikre en høj grad af investorbeskyttelse, markedsintegritet og finansiel stabilitet bør DLT-baserede finansielle instrumenter optaget til handel i en DLT-MHF eller et DLT-TSS være omfattet af bestemmelserne om forbud mod markedsmisbrug i henhold til forordning (EU) nr. 596/2014.

(25)

På anmodning fra en DLT-MHF-operatør bør de kompetente myndigheder kunne meddele en eller flere midlertidige fritagelser, hvis operatøren opfylder de betingelser, der er knyttet til sådanne fritagelser, samt alle yderligere krav, der er fastsat i denne forordning, med henblik på at imødegå nye former for risici, der følger af anvendelsen af distributed ledger-teknologi. En DLT-MHF-operatør bør også efterkomme enhver kompenserende foranstaltning, der er krævet af den kompetente myndighed for at opfylde målene med den bestemmelse, for hvilken der er anmodet om en fritagelse, eller for at sikre investorbeskyttelse, markedsintegritet eller finansiel stabilitet.

(26)

På anmodning fra en DLT-MHF-operatør bør de kompetente myndigheder kunne meddele en fritagelse fra forpligtelsen til formidling i henhold til direktiv 2014/65/EU. På nuværende tidspunkt må traditionelle multilaterale handelsfaciliteter kun give investeringsselskaber, kreditinstitutter og andre personer, som har tilstrækkelig handelsevne og kompetence, og som opretholder tilstrækkelige administrative organisatoriske procedurer og ressourcer, adgang som medlemmer eller deltagere. Derimod tilbyder mange handelsplatforme for kryptoaktiver adgang uden formidling og giver detailinvestorer direkte adgang. Forpligtelsen til at anvende en formidler i henhold til direktiv 2014/65/EU, kunne derfor være én potentiel reguleringsmæssig hindring for udviklingen af en multilateral handelsfacilitet for DLT-baserede finansielle instrumenter. På anmodning fra en DLT-MHF-operatør bør den kompetente myndighed derfor kunne meddele en midlertidig fritagelse for denne formidlingsforpligtelse med henblik på at give detailinvestorer direkte adgang og sætte dem i stand til at handle for egen regning, forudsat at der er indført tilstrækkelige garantier med hensyn til investorbeskyttelse, at sådanne detailinvestorer opfylder visse betingelser, og at den pågældende operator overholder eventuelle yderligere investorbeskyttelsesforanstaltninger, som den kompetente myndighed kræver. Detailinvestorer, der har direkte adgang til en DLT-MHF som medlemmer eller deltagere som følge af en fritagelse for formidlingsforpligtelsen, bør ikke anses for at være investeringsselskaber som defineret i direktiv 2014/65/EU, udelukkende fordi de er medlemmer af eller deltagere i en DLT-MHF.

(27)

På anmodning fra en DLT-MHF-operatør bør de kompetente myndigheder også kunne meddele en fritagelse for indberetningskravene for transaktioner i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014, forudsat at DLT-MHF'en opfylder visse betingelser.

(28)

For at blive meddelt en fritagelse i henhold til denne forordning bør en DLT-MHF-operatør påvise, at den fritagelse, der anmodes om, er forholdsmæssig og begrænset til anvendelsen af distributed ledger-teknologi som beskrevet i operatørens forretningsplan, og at den fritagelse, der anmodes om, er begrænset til DLT-MHF'en og ikke omfatter andre multilaterale handelsfaciliteter drevet af samme investeringsselskab eller markedsoperatør.

(29)

Efter anmodning fra en CSD, der driver et DLT-SS, bør kompetente myndigheder have mulighed for at meddele en eller flere midlertidige fritagelser, hvis CSD'en opfylder de betingelser, der er knyttet til sådanne fritagelser samt alle yderligere krav, der er fastsat i denne forordning, med henblik på at imødegå nye former for risici, der følger af anvendelsen af distributed ledger-teknologi. Den CSD, der driver DLT-SS'et, bør også efterkomme enhver kompenserende foranstaltning, der kræves af den kompetente myndighed for at opfylde målene med den bestemmelse, for hvilken fritagelsen er anmodet, eller for at sikre investorbeskyttelse, markedsintegritet eller finansiel stabilitet.

(30)

Det bør være tilladt at fritage CSD'er, der driver et DLT-SS for visse bestemmelser i forordning (EU) nr. 909/2014, der sandsynligvis vil skabe reguleringsmæssige hindringer for udviklingen af DLT-SS'er. For eksempel bør der være mulighed for fritagelser i det omfang, de regler i nævnte forordning, der finder anvendelse på CSD'er, og som henviser til begreberne »dematerialiseret form«, »værdipapirkonto«, eller »overførselsordrer«, ikke finder anvendelse på CSD'er, der driver et DLT-SS, med undtagelse af kravene til CSD-links som bør finde tilsvarende anvendelse. Med hensyn til begrebet »værdipapirkonto«, vil fritagelsen omfatte reglerne vedrørende registreringen af værdipapirer, udstedelsens integritet og adskillelsen af konti. Mens CSD'er driver værdipapirafviklingssystemer ved at kreditere og debitere deres deltageres værdipapirkonti, er værdipapirkonti med dobbelt eller flerdobbelt bogholderi ikke nødvendigvis altid realistisk i et DLT-SS. Derfor bør der også være mulighed for fritagelse for en CSD, der driver et DLT-SS, for de regler i forordning (EU) nr. 909/2014, der henviser til begrebet »elektronisk form«, hvis en sådan fritagelse er nødvendig for at muliggøre registrering af DLT-baserede finansielle instrumenter i en distributed ledger. En CSD, der driver et DLT-SS, bør dog stadig sikre integriteten i udstedelsen af de DLT-baserede finansielle instrumenter i den pågældende distributed ledger og adskillelsen af de DLT-baserede finansielle instrumenter, der tilhører de respektive deltagere.

(31)

En CSD, der driver et DLT-SS, bør altid være underlagt bestemmelserne i forordning (EU) nr. 909/2014, i henhold til hvilke en CSD, der outsourcer tjenesteydelser eller aktiviteter til tredjemand, forbliver fuldt ansvarlig for opfyldelsen af alle sine forpligtelser i henhold til nævnte forordning og er forpligtet til at sikre, at outsourcing i intet tilfælde medfører overdragelse af dens ansvar. Forordning (EU) nr. 909/2014 tillader kun CSD'er, der driver et DLT-SS, at outsource en kerneydelse eller -aktivitet efter tilladelse fra den kompetente myndighed. En CSD, der driver et DLT-SS, bør derfor kunne anmode om fritagelse for dette krav om tilladelse, såfremt CSD'en kan påvise, at kravet er uforeneligt med anvendelsen af distributed ledger-teknologi som forudsat i dens forretningsplan. Delegering af opgaver vedrørende et DLT-SS' funktionsmåde eller vedrørende brugen af distributed ledger-teknologi til afvikling bør ikke betragtes som outsourcing som defineret i forordning (EU) nr. 909/2014.

(32)

Forpligtelsen til formidling gennem et kreditinstitut eller et investeringsselskab med henblik på at forhindre detailinvestorer i at få direkte adgang til afviklings- og leveringssystemer, der drives af en CSD, vil kunne skabe en reguleringsmæssig hindring for udviklingen af alternative afviklingsmodeller baseret på distributed ledger-teknologi, der giver detailinvestorer mulighed for direkte adgang. CSD'er, der driver et DLT-SS, bør derfor meddeles en fritagelse, hvorved begrebet »deltager« i direktiv 98/26/EF på visse betingelser anses for at omfatte andre personer end dem, der er omhandlet i nævnte direktiv. Når en CSD, der driver et DLT-SS, anmoder om fritagelse for forpligtelsen til formidling i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014, bør den sikre, at de personer, der skal optages som deltagere, opfylder visse betingelser. En CSD, der driver et DLT-SS, bør sikre, at dens deltagere har et tilstrækkeligt niveau af evne, kompetence, erfaring og viden om efterhandelsaktiviteter og den måde, som distributed ledger-teknologien fungerer på.

(33)

Enheder, der er berettiget til at deltage i en CSD i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014, svarer til de enheder, der er berettiget til at deltage i et værdipapirafviklingssystem, der er betegnet og anmeldt i overensstemmelse med direktiv 98/26/EF, fordi forordning (EU) nr. 909/2014 kræver, at værdipapirafviklingssystemer, der drives af CSD'er, er betegnet og anmeldt i henhold til direktiv 98/26/EF. Følgelig vil operatøren af et værdipapirafviklingssystem baseret på distributed ledger-teknologi, der anmoder om at blive fritaget for deltagelseskravene i forordning (EU) nr. 909/2014, ikke opfylde deltagelseskravene i direktiv 98/26/EF. Dermed kan dette værdipapirafviklingssystem ikke betegnes og anmeldes i henhold til nævnte direktiv og betegnes derfor i nærværende forordning ikke som et »DLT-værdipapirafviklingssystem«, men som et DLT-SS. Nærværende forordning bør tillade en CSD at drive et DLT-SS, der ikke betragtes som et værdipapirafviklingssystem i henhold til direktiv 98/26/EF, og der bør være mulighed for en fritagelse for reglerne om endelig afregning i forordning (EU) nr. 909/2014 med forbehold af visse kompenserende foranstaltninger, herunder specifikke kompenserende foranstaltninger til at mindske risici forbundet med insolvens, idet foranstaltninger til beskyttelse mod insolvens i henhold til direktiv 98/26/EF ikke finder anvendelse. En sådan fritagelse forhindrer imidlertid ikke et DLT-SS, der opfylder alle kravene i direktiv 98/26/EF, i at blive betegnet og anmeldt i henhold som et værdipapirafviklingssystem i overensstemmelse med nævnte direktiv.

(34)

Forordning (EU) nr. 909/2014 tilskynder til afvikling af transaktioner i centralbankpenge. Hvor afvikling af kontantbetalinger i centralbankpenge ikke er praktisk mulig, bør det være muligt at afvikle betalingerne via CSD'ens egne konti i overensstemmelse med nævnte forordning eller via konti oprettet i et kreditinstitut (»kommercielle bankpenge«). Denne regel kan imidlertid være vanskelig at anvende for en CSD, der driver et DLT-SS, da CSD'en ville skulle foretage kassekontobevægelser samtidig med leveringen af værdipapirer registreret via distributed ledgeren. Der bør derfor meddeles CSD'er, der driver et DLT-SS, en midlertidig fritagelse for bestemmelsen i nævnte forordning om kontantafvikling med henblik på at udvikle innovative løsninger under pilotordningen ved at lette adgangen til kommercielle bankpenge eller brugen af »e-pengetokens«. Afvikling i centralbankpenge vil kunne anses for ikke at være praktisk mulig, hvis afviklingen i centralbankpenge i en distributed ledger ikke er til rådighed.

(35)

Ud over de krav, der har vist sig at være uhensigtsmæssige i et distributed ledger-teknologimiljø, finder de krav, der er knyttet til kontantafvikling i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014, fortsat anvendelse uden for pilotordningen. Operatører af DLT-markedsinfrastrukturer bør derfor i deres forretningsplaner beskrive, hvordan de agter at overholde afsnit IV i forordning (EU) nr. 909/2014, i det tilfælde de i sidste ende forlader pilotordningen.

(36)

I henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 skal en CSD give adgang til en anden CSD eller til andre markedsinfrastrukturer på et ikkediskriminerende og gennemsigtigt grundlag. At give adgang til en CSD, der driver et DLT-SS, kan være teknisk mere udfordrende, besværligt eller vanskeligt at opnå, eftersom traditionelle systemers interoperabilitet med distributed ledger-teknologi endnu ikke er blevet testet. Det bør derfor også være muligt at meddele et DLT-SS en fritagelse for dette krav, hvis det påviser, at anvendelsen af kravet ikke står i et rimeligt forhold til omfanget af DLT-SS'ets aktiviteter.

(37)

Uanset det krav, for hvilket der er anmodet om en fritagelse, bør en CSD, der driver et DLT-SS, påvise, at den ønskede fritagelse er forholdsmæssig og begrundet i anvendelsen af distributed ledger-teknologi. Fritagelsen bør være begrænset til DLT-SS'et og ikke omfatte andre afviklingssystemer, som drives af samme CSD.

(38)

DLT-markedsinfrastrukturer og deres operatører bør være underlagt yderligere krav sammenlignet med traditionelle markedsinfrastrukturer. De yderligere krav er nødvendige for at undgå risici relateret til anvendelsen af distributed ledger-teknologi eller den måde, som DLT-markedsinfrastrukturen vil operere på. Derfor bør en operatør af DLT-markedsinfrastruktur fastlægge en klar forretningsplan, der beskriver, hvordan distributed ledger-teknologien vil blive anvendt, samt de gældende retlige vilkår.

(39)

Operatører af DLT-markedsinfrastrukturer bør, alt efter hvad der er relevant, fastsætte eller dokumentere regler for funktionsmåden for den distributed ledger-teknologi, de anvender, herunder regler for adgang til og optagelse til handel i en distributed ledger, regler for valideringsnodernes deltagelse og regler for håndtering af potentielle interessekonflikter samt risikostyringsforanstaltninger.

(40)

Det bør kræves, at en operatør af en DLT-markedsinfrastruktur informerer medlemmer, deltagere, udstedere og kunder om, hvordan den har til hensigt at udføre sine aktiviteter, og hvordan anvendelsen af distributed ledger-teknologi afviger fra den måde, hvorpå tjenesteydelser normalt leveres af en traditionel multilateral handelsfacilitet eller en CSD, der driver et værdipapirafviklingssystem.

(41)

DLT-markedsinfrastrukturer bør have specifikke og robuste IT- og cyberordninger i forbindelse med anvendelsen af distributed ledger-teknologi. Sådanne ordninger bør stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af forretningsplanen for operatøren af DLT-markedsinfrastrukturen. Disse ordninger bør også sikre kontinuiteten og den fortsatte gennemsigtighed, disponibilitet, pålidelighed og sikkerhed af de leverede tjenesteydelser, herunder pålideligheden af eventuelle intelligente kontrakter, der anvendes, uanset om disse intelligente kontrakter er skabt af DLT-markedsinfrastrukturen selv eller af en tredjepart efter outsourcingprocedurer. DLT-markedsinfrastrukturer bør også sikre integriteten, sikkerheden, fortroligheden, disponibiliteten og tilgængeligheden af data, der lagres i en distributed ledger. En DLT-markedsinfrastrukturs kompetente myndighed bør have mulighed for at kræve en revision for at sikre, at DLT-markedsinfrastrukturens overordnede IT- og cyberordninger er egnede til formålet. Omkostningerne ved revisionen bør afholdes af operatøren af DLT-markedsinfrastrukturen.

(42)

Hvis forretningsplanen for en operatør af en DLT-markedsinfrastruktur omfatter opbevaring af kunders midler, såsom kontanter eller likvide midler, af DLT-baserede finansielle instrumenter eller af midlerne til at få adgang til sådanne DLT-baserede finansielle instrumenter, herunder i form af krypteringsnøgler, bør DLT-markedsinfrastrukturen have passende ordninger på plads til at beskytte disse aktiver. Operatører af DLT-markedsinfrastrukturer bør ikke anvende kundernes aktiver for disse operatørers egen regning, medmindre deres kunder forinden har givet deres udtrykkelige skriftlige samtykke hertil. DLT-markedsinfrastrukturer bør holde kunders midler og DLT-baserede finansielle instrumenter samt midlerne til at få adgang til sådanne aktiver adskilt fra deres egne aktiver eller fra andre kunders aktiver. DLT-markedsinfrastrukturers overordnede IT-og cyberordninger bør sikre, at kundernes aktiver er beskyttet mod svig, cyberangreb og andre alvorlige operationelle funktionsforstyrrelser.

(43)

På det tidspunkt, hvor en specifik tilladelse meddeles, bør operatører af DLT-markedsinfrastrukturer også have en troværdig exitstrategi på plads for det tilfælde, at pilotordningen bringes til ophør, at den specifikke tilladelse eller nogle af de meddelte fritagelser inddrages, eller at de i denne forordning fastsatte tærskler overskrides. Den pågældende strategi bør omfatte omstilling eller tilbageføring af deres operationer baseret på distributed ledger-teknologi til traditionelle markedsinfrastrukturer. Med henblik derpå bør nye deltagere eller operatører af DLT-TSS'er, der ikke opererer inden for en traditionel markedsinfrastruktur, hvortil de kunne overføre DLT-baserede finansielle instrumenter, søge at indgå ordninger med operatører af traditionelle markedsinfrastrukturer. Dette er af særlig vigtighed for registreringen af DLT-baserede finansielle instrumenter. CSD'er bør derfor være underlagt visse krav om at indgå sådanne ordninger. Desuden bør CSD'er indgå sådanne ordninger på en ikkediskriminerende måde og bør kunne opkræve et rimeligt kommercielt gebyr baseret på faktiske omkostninger.

(44)

En specifik tilladelse, der meddeles en operatør af DLT-markedsinfrastruktur, bør i store træk følge samme procedurer som de tilladelser, der meddeles i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 eller direktiv 2014/65/EU. Ansøgeren om en specifik tilladelse i henhold til nærværende forordning bør dog i sin ansøgning angive, hvilke fritagelser der anmodes om. Før den kompetente myndighed meddeler en DLT-markedsinfrastruktur en specifik tilladelse, bør den forelægge ESMA alle relevante oplysninger. Hvor det er nødvendigt, bør ESMA afgive en ikkebindende udtalelse om de fritagelser, der anmodes om, eller om tilstrækkeligheden af distributed ledger-teknologien til nærværende forordnings formål. En sådan ikkebindende udtalelse bør ikke betragtes som en udtalelse som omhandlet i forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør høre de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, når den udarbejder sin udtalelse. ESMA bør med sin ikkebindende udtalelse sigte mod at sikre investorbeskyttelse, markedsintegritet og finansiel stabilitet. For at sikre lige vilkår og loyal konkurrence i hele det indre marked bør ESMA's ikkebindende udtalelse og retningslinjer sigte mod at sikre sammenhæng og proportionalitet i de fritagelser, der meddeles af forskellige kompetente myndigheder i Unionen, herunder ved evaluering af, i hvor høj grad de forskellige typer af distributed ledger-teknologi, som operatørerne anvender, er tilstrækkelige med henblik på denne forordning.

(45)

Registreringen af værdipapirer, forvaltningen af værdipapirkonti og forvaltningen af afviklingssystemer er aktiviteter, der også er omfattet af ikkeharmoniserede bestemmelser i national ret, såsom selskabs- og værdipapirlovgivning. Det er derfor vigtigt, at operatører af DLT-markedsinfrastrukturer overholder alle gældende regler og sætter deres brugere i stand til at gøre det.

(46)

Den kompetente myndighed, der behandler en ansøgning indgivet af en operatør af en DLT-markedsinfrastruktur, bør kunne afslå at give en specifik tilladelse, hvis der er grund til at tro, at DLT-markedsinfrastrukturen ikke vil være i stand til at overholde gældende bestemmelser i EU-retten eller bestemmelser i national ret, der falder uden for EU-rettens anvendelsesområde, hvis der er grund til at tro, at DLT-markedsinfrastrukturen vil udgøre en risiko for investorbeskyttelse, markedsintegritet eller finansiel stabilitet, eller hvis ansøgningen er et forsøg på at omgå eksisterende krav.

(47)

En specifik tilladelse meddelt af en kompetent myndighed til en operatør af en DLT-markedsinfrastruktur bør angive de fritagelser, der er meddelt den pågældende DLT-markedsinfrastruktur. Den bør gælde i hele Unionen, men kun så længe pilotordningen varer. ESMA bør på sit websted offentliggøre en liste over DLT-markedsinfrastrukturer og en liste over de fritagelser, som de hver især er meddelt.

(48)

Specifikke tilladelser og fritagelser bør gives midlertidigt for en periode på op til seks år fra datoen for meddelelsen af den specifikke tilladelse og kun så længe pilotordningen varer. Denne periode på seks år bør give operatører af DLT-markedsinfrastrukturer tilstrækkelig tid til at tilpasse deres forretningsmodeller til eventuelle ændringer af pilotordningen og operere under denne på en kommercielt levedygtig måde. Den vil også give ESMA og Kommissionen mulighed for at indsamle et brugbart datasæt om pilotordningens drift efter tildelingen af en kritisk masse af specifikke tilladelser og tilhørende fritagelser og rapportere herom. Endelig vil den også give operatører af DLT-markedsinfrastrukturer tid til at tage de nødvendige skridt til enten at indstille driften eller overgå til en ny reguleringsmæssig ramme i forlængelse af de rapporter, ESMA og Kommissionen skal fremlægge.

(49)

Uden at det berører forordning (EU) nr. 909/2014 og direktiv 2014/65/EU, bør de kompetente myndigheder have beføjelse til at trække en DLT-markedsinfrastrukturs specifikke tilladelse eller eventuelle fritagelser tilbage, hvor der konstateres en fejl i den underliggende teknologi eller i de tjenester og aktiviteter, der leveres af operatøren af DLT-markedsinfrastrukturen, hvis denne mangel vejer tungere end fordelene ved den pågældende tjeneste og de pågældende aktiviteter, eller hvor operatøren af DLT-markedsinfrastrukturen har misligholdt nogle af de forpligtelser, der er knyttet til de tilladelser eller fritagelser, der er meddelt af den kompetente myndighed, eller hvor operatøren af DLT-markedsinfrastrukturen har registreret finansielle instrumenter, der overskrider de i denne forordning fastsatte tærskler eller ikke opfylder andre betingelser, der gælder for DLT-baserede finansielle instrumenter i henhold til nærværende forordning. En operatør af en DLT-markedsinfrastruktur bør under udøvelsen af sine aktiviteter kunne anmode om yderligere fritagelser i tilgift til dem, der blev anmodet om i den første ansøgning. I sådanne tilfælde bør den kompetente myndighed anmodes om de yderligere fritagelser på samme måde, som der blev anmodet om fritagelser i den første ansøgning om tilladelse til DLT-markedsinfrastrukturen.

(50)

Da operatører af DLT-markedsinfrastrukturer i henhold til pilotordningen vil kunne få midlertidige fritagelser for visse bestemmelser i gældende EU-lovgivning, bør de samarbejde tæt med de kompetente myndigheder og med ESMA i den periode, hvor deres specifikke tilladelse er gyldig. Operatører af DLT-markedsinfrastrukturer bør underrette kompetente myndigheder om væsentlige ændringer af deres forretningsplaner eller af deres kritiske personale, om ethvert tegn på cyberangreb eller -trusler, svig eller alvorlige uregelmæssigheder, om enhver ændring i de oplysninger, der blev givet på tidspunktet for den første ansøgning om specifik tilladelse, om alle tekniske eller driftsmæssige problemer, navnlig sådanne, der er forbundet med anvendelsen af distributed ledger-teknologi, og om enhver risiko for investorbeskyttelse, markedsintegritet eller finansiel stabilitet, som ikke var forudset på det tidspunkt, hvor den specifikke tilladelse blev meddelt. Når den kompetente myndighed underrettes om sådanne væsentlige ændringer, bør den for at sikre investorbeskyttelse, markedsintegritet og finansiel stabilitet kunne anmode DLT-markedsinfrastrukturen om at ansøge om en ny specifik tilladelse eller fritagelse eller om at træffe de korrigerende foranstaltninger, som den kompetente myndighed finder passende. Operatørerne af DLT-markedsinfrastrukturer bør også give den kompetente myndighed alle relevante oplysninger, når de anmodes herom. Kompetente myndigheder bør fremsende de oplysninger, de har modtaget fra operatører af DLT-markedsinfrastrukturer, og oplysningerne om korrigerende foranstaltninger til ESMA.

(51)

Operatører af DLT-markedsinfrastrukturer bør regelmæssigt aflægge rapport til deres kompetente myndigheder. ESMA bør afholde drøftelser om disse rapporter for at gøre det muligt for alle kompetente myndigheder i hele Unionen at høste erfaringer med virkningerne af distributed ledger-teknologi og danne sig et billede af, om der kan være behov for at foretage ændringer i EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser for at give mulighed for at anvende distributed ledger-teknologi i en større skala.

(52)

I pilotordningens løbetid er det vigtigt, at dens rammer og funktionsmåde med hyppige mellemrum underkastes overvågning og evaluering med henblik på at give operatørerne af DLT-markedsinfrastrukturer flest mulige oplysninger. ESMA bør offentliggøre årlige rapporter for at give markedsdeltagerne en bedre forståelse af markedernes funktionsmåde og udvikling og kaste lys over anvendelsen af pilotordningen. Disse årlige rapporter bør indeholde opdateringer om de vigtigste tendenser og risici. De årlige rapporter bør forelægges for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

(53)

Tre år efter denne forordnings anvendelsesdato bør ESMA forelægge Kommissionen en rapport med sin vurdering af pilotordningen. Kommissionen bør på grundlag af ESMA's rapport aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport bør indeholde en vurdering af omkostninger og fordele ved at forlænge pilotordningen i en yderligere periode, udvide pilotordningen til at omfatte andre typer af finansielle instrumenter, på anden vis ændre pilotordningen, gøre pilotordningen permanent ved at foreslå passende ændringer af EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser eller bringe pilotordningen til ophør. Det vil ikke være ønskeligt at have to parallelle ordninger for henholdsvis DLT-baserede og ikke-DLT-baserede markedsinfrastrukturer. Hvis pilotordningen bliver en succes, vil den kunne gøres permanent ved at ændre den relevante EU-lovgivning om finansielle tjenesteydelser for at etablere en enkelt, sammenhængende ramme.

(54)

Visse potentielle mangler er konstateret i eksisterende EU-lovgivning om finansielle tjenesteydelser for så vidt angår dens anvendelse på kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter. Navnlig er de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014 vedrørende visse dataindberetningskrav og krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed dårligt tilpassede til finansielle instrumenter udstedt på basis af distributed ledger-teknologi. De sekundære markeder for finansielle instrumenter udstedt på basis af distributed ledger-teknologi eller lignende teknologi er stadig i deres vorden, og deres egenskaber afviger derfor potentielt fra markeder for finansielle instrumenter, der anvender traditionel teknologi. De regler, der er fastsat i disse reguleringsmæssige tekniske standarder, bør gælde for alle finansielle instrumenter uafhængigt af den anvendte teknologi. ESMA bør derfor i overensstemmelse med de eksisterende mandater til udarbejdelse af reguleringsmæssige tekniske standarder i forordning (EU) nr. 600/2014 foretage en samlet vurdering af disse reguleringsmæssige tekniske standarder og foreslå eventuelle nødvendige ændringer for at sikre, at de heri fastsatte regler effektivt vil kunne anvendes på DLT-baserede finansielle instrumenter. ESMA bør ved denne vurdering tage hensyn til DLT-baserede finansielle instrumenters specifikke træk og til, hvorvidt disse kræver, at standarderne tilpasses, således at disse finansielle instrumenter kan udvikles uden at undergrave målene for reglerne fastlagt i de reguleringsmæssige tekniske standarder vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014.

(55)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af de reguleringsmæssige hindringer for, at udviklingen af DLT-markedsinfrastrukturer for kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter, bliver underlagt EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(56)

Denne forordning berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (13). Samtidig bør de mekanismer til indberetning af overtrædelser af forordning (EU) nr. 600/2014 eller direktiv 2014/65/EU, der er fastsat i nævnte direktiv, anvendes for enheder, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU. For så vidt angår enheder, der er meddelt tilladelse i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014, bør de mekanismer til indberetning af overtrædelser af nævnte forordning, der er fastsat i nævnte forordning, anvendes.

(57)

Driften af DLT-markedsinfrastrukturer vil kunne indebære behandling af personoplysninger. Hvor det med henblik på denne forordning er nødvendigt at behandle personoplysninger, bør denne behandling ske i overensstemmelse med relevant EU-ret om beskyttelse af personoplysninger. Denne forordning berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (14) og (EU) 2018/1725 (15). Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 23. april 2021.

(58)

Forordning (EU) nr. 600/2014 fastsætter en overgangsperiode, i hvilken ikkediskriminerende adgang til en CCP eller en markedsplads i henhold til nævnte forordning ikke finder anvendelse på CCP'er eller markedspladser, der har anmodet deres kompetente myndigheder om at kunne benytte sig af overgangsordningerne for så vidt angår børshandlede derivater. Den periode, hvori en CCP eller en markedsplads af sin kompetente myndighed kunne fritages for reglerne om ikkediskriminerende adgang for så vidt angår børshandlede derivater, udløb den 3. juli 2020. Den øgede usikkerhed og volatilitet på markederne indvirkede negativt på de operationelle risici for CCP'er og markedspladser, og derfor blev anvendelsesdatoen for den nye ordning med åben adgang til CCP'er og markedspladser, der tilbyder handels- og clearingydelser i forbindelse med børshandlede derivater, ved artikel 95 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 (16) udsat med et år til den 3. juli 2021. Grundene til at udsætte anvendelsesdatoen for den nye ordning med åben adgang gør sig stadig gældende. Desuden vil ordningen med åben adgang kunne være i strid med de parallelle politiske mål om at fremme handel og innovation i Unionen, fordi den kan virke hæmmende for innovation inden for børshandlede derivater ved at give konkurrenter, der nyder godt af den åbne adgang, mulighed for at udnytte de etablerede operatørers infrastruktur og investeringer til at tilbyde konkurrerende produkter med lave startomkostninger. Opretholdelse af et system, hvor derivater cleares og handles i en vertikalt integreret enhed, er også i overensstemmelse med mangeårige internationale tendenser. Anvendelsesdatoen for den nye ordning med åben adgang bør derfor udsættes med yderligere to år til den 3. juli 2023.

(59)

På nuværende tidspunkt omfatter definitionen af finansielt instrument i direktiv 2014/65/EU ikke udtrykkeligt finansielle instrumenter, som udstedes ved anvendelse af en teknologikategori, der understøtter distribueret registrering af krypterede data, nemlig distributed ledger-teknologi. Med henblik på at sikre, at sådanne finansielle instrumenter kan handles på markedet inden for de eksisterende retlige rammer, bør definitionen af finansielle instrumenter i direktiv 2014/65/EU udvides til at omfatte disse.

(60)

Selv om denne forordning fastsætter den reguleringsmæssige ramme for DLT-markedsinfrastrukturer, herunder dem, der leverer afviklingsydelser, er den generelle reguleringsmæssige ramme for værdipapirafviklingssystemer, der drives af CSD'er, fastlagt i forordning (EU) nr. 909/2014, som bl.a. indeholder bestemmelser om afviklingsdisciplin. Ordningen for afviklingsdisciplin omfatter regler for indberetning af afviklingsfejl, opkrævning og fordeling af bøder og obligatoriske dækningskøb. I henhold til reguleringsmæssige tekniske standarder vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 finder bestemmelserne om afviklingsdisciplin anvendelse fra den 1. februar 2022. Interessenterne har imidlertid fremlagt dokumentation for, at obligatoriske dækningskøb vil kunne øge likviditetspresset og omkostningerne ved værdipapirer, der risikerer at blive genstand for dækningskøb. En sådan indvirkning vil kunne forværres yderligere i tilfælde af markedsvolatilitet. På den baggrund vil anvendelsen af reglerne om obligatoriske dækningskøb som fastsat i forordning (EU) nr. 909/2014 kunne indvirke negativt på kapitalmarkedernes effektivitet og konkurrenceevne i Unionen. Denne virkning vil igen kunne føre til større kursspænd, nedsat markedseffektivitet og nedsat incitament til at udlåne værdipapirer på værdipapirudlåns- og repomarkederne og til at afvikle transaktioner med CSD'er, der er etableret i Unionen. Omkostningerne ved at anvende reglerne om obligatoriske dækningskøb forventes derfor at være større end de potentielle fordele. I betragtning af denne potentielle negative indvirkning bør forordning (EU) nr. 909/2014 ændres for at give mulighed for forskellige anvendelsesdatoer for hver enkelt foranstaltning vedrørende afviklingsdisciplin, således at anvendelsesdatoen for reglerne om obligatoriske dækningskøb kan udsættes yderligere. Denne udsættelse vil gøre det muligt for Kommissionen i forbindelse med det kommende lovgivningsforslag om revision af forordning (EU) nr. 909/2014 at vurdere, hvordan rammen for afviklingsdisciplin, og navnlig reglerne om obligatoriske dækningskøb, bør ændres for at tage hensyn til og adressere ovennævnte problemer. En sådan udsættelse vil desuden sikre, at markedsdeltagerne, herunder de DLT-markedsinfrastrukturer, der vil være omfattet af ordningen for afviklingsdisciplin, ikke pådrager sig gennemførelsesomkostninger to gange, i tilfælde af at nævnte regler ændres som følge af revisionen af forordning (EU) nr. 909/2014.

(61)

Driften af en DLT-markedsinfrastruktur bør ikke undergrave medlemsstaternes klimapolitikker. Det er derfor vigtigt at tilskynde til yderligere udvikling af og investeringer i lav- eller nulemissions-distributed ledger-teknologi —