(1)

Fremme af en harmonisk, holdbar og inklusiv udvikling af det indre marked som et område, hvor varer, personer, tjenesteydelser og kapital kan bevæge sig frit og sikkert, er en af Unionens prioriteter.

(2)

Genindførslen af udbytte af ulovlige handlinger i økonomien og omdirigering af penge til at finansiere ulovlige handlinger skaber fordrejninger og urimelige konkurrencemæssige ulemper for lovlydige borgere og virksomheder og udgør derfor en trussel mod det indre markeds funktion. Disse praksisser fremmer desuden kriminelle handlinger og terrorvirksomhed, som bringer unionsborgernes sikkerhed i fare. Derfor har Unionen truffet forholdsregler for at beskytte sig selv.

(3)

En af grundpillerne i de forholdsregler, som Unionen traf, var Rådets direktiv 91/308/EØF (3), hvorved finansielle institutter, juridiske personer og visse erhverv blev pålagt en række foranstaltninger og forpligtelser vedrørende bl.a. gennemsigtighed og registrering samt kundelegitimation, og der blev fastsat en forpligtelse til at indberette mistænkelige transaktioner til nationale finansielle efterretningsenheder (FIU'er). FIU'er blev nedsat som knudepunkter til at vurdere sådanne transaktioner, samarbejde med deres modparter i andre lande og om nødvendigt tage kontakt til de retslige myndigheder. Direktiv 91/308/EØF er siden blevet ændret og erstattet ad flere omgange. Bestemmelserne om forebyggelse af hvidvask af penge er i øjeblikket fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (4).

(4)

I lyset af risikoen for at anvendelsen af direktiv 91/308/EØF ville føre til øgede bevægelser af likvide midler til ulovlige formål, hvilket kunne udgøre en trussel for det finansielle system og det indre marked, blev direktivet suppleret med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 (5). Nævnte forordning sigter mod at forhindre og afsløre hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ved at indføre en kontrolordning for fysiske personer, som rejser ind i eller ud af Unionen med kontanter eller ihændehaverpapirer til en værdi af 10 000 EUR eller derover eller et tilsvarende beløb i anden valuta. Begrebet »rejse ind i eller ud af Unionen« eller »føres ind i eller ud af Unionen« bør defineres under henvisning til Unionens område som defineret i artikel 355 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for at sikre, at nærværende forordning har det bredest mulige anvendelsesområde, og at ingen områder er undtaget fra dens anvendelse og udgør en mulighed for at omgå gældende kontrol.

(5)

Ved forordning (EF) nr. 1889/2005 gennemførtes i Fællesskabet de internationale standarder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som er udviklet af Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF).

(6)

FATF, oprettet på G7-topmødet i Paris i 1989, er et mellemstatsligt organ, der fastsætter standarder for og fremmer en effektiv gennemførelse af retlige, reguleringsmæssige og operationelle foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge, finansiering af terrorisme og andre dertil knyttede trusler mod integriteten af det internationale finansielle system. Flere medlemsstater er medlem af FATF eller er repræsenteret i FATF gennem regionale organer. Unionen er repræsenteret i FATF ved Kommissionen og har forpligtet sig til effektivt at gennemføre FATF's anbefalinger. FATF's anbefaling nr. 32 om pengekurerer præciserer, at foranstaltninger bør være på plads for passende kontrol med likvide midlers bevægelser på tværs af grænserne.

(7)

I direktiv (EU) 2015/849 identificeres og beskrives en række kriminelle handlinger, hvorfra udbyttet risikerer at være genstand for hvidvask eller blive anvendt til finansiering af terrorisme. Udbyttet af disse kriminelle handlinger tranporteres ofte over Unionens ydre grænser med henblik på hvidvask eller brug til at finansiere terrorisme. Denne forordning bør tage højde herfor og fastsætte et sæt regler, der ud over at bidrage til forebyggelsen af hvidvask af penge, navnlig underliggende forbrydelser såsom skattekriminalitet som defineret i national ret, og finansiering af terrorisme som sådan gør det lettere at forebygge, afsløre og efterforske de kriminelle handlinger, der er defineret i direktiv (EU) 2015/849.

(8)

Der er gjort fremskridt med hensyn til indsigt i de mekanismer, der anvendes til at føre ulovligt erhvervede værdier over grænserne. Som følge heraf er FATF-anbefalingerne blevet opdateret, der er ved direktiv (EU) 2015/849 indført ændringer af Unionens retlige ramme, og ny bedste praksis er blevet udviklet. Der er i lyset af denne udvikling og på grundlag af evalueringen af den eksisterende EU-lovgivning behov for at ændre forordning (EF) nr. 1889/2005. Eftersom dette vil kræve yderst omfattende ændringer, bør forordning (EF) nr. 1889/2005 dog ophæves og erstattes af en ny forordning.

(9)

Nærværende forordning berører ikke medlemsstaternes mulighed for i national ret at foreskrive yderligere national kontrol med likvide midlers bevægelser inden for Unionen, forudsat at denne kontrol er i overensstemmelse med Unionens grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig artikel 63 og 65 i TEUF.

(10)

Et regelsæt på EU-plan, der vil gøre det muligt at foretage sammenlignelig kontrol af likvide midler i Unionen, vil i betydelig grad lette bestræbelserne på at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

(11)

Denne forordning vedrører ikke foranstaltninger truffet af Unionen eller medlemsstaterne i medfør af artikel 66 i TEUF til begrænsning af kapitalbevægelser, som medfører eller truer med at medføre alvorlige vanskeligheder for Den Økonomiske og Monetære Unions funktion, eller i medfør af samme traktats artikel 143 og 144 som følge af en pludselig betalingsbalancekrise.

(12)

Toldmyndighederne bør fortsat fungere som kompetente myndigheder med henblik på denne forordning i betragtning af deres tilstedeværelse ved Unionens ydre grænser, deres ekspertise i udførelsen af kontrol af passagerer og gods, der passerer de ydre grænser, og deres erfaring med anvendelsen af forordning (EF) nr. 1889/2005. Samtidig bør medlemsstaterne fortsat kunne udpege andre nationale myndigheder, som er til stede ved den ydre grænse, til at fungere som kompetente myndigheder. Medlemsstaterne bør fortsat sørge for tilstrækkelig uddannelse af toldmyndighedernes og andre nationale myndigheders medarbejdere i at gennemføre disse kontroller, herunder i emnet hvidvask af penge baseret på likvide midler.

(13)

Et af de centrale begreber i denne forordning er »likvide midler«, som bør defineres således, at det omfatter fire kategorier: kontanter, ihændehaverpapirer, råvarer anvendt som højlikvide værdiopbevaringsmidler og visse typer af forudbetalte kort. Visse ihændehaverpapirer, råvarer anvendt som højlikvide værdiopbevaringsmidler og forudbetalte kort, som ikke er knyttet til en bankkonto, og som kan opbevare pengebeløb, som er vanskelige at opdage, må på grund af deres særlige egenskaber forventes at blive anvendt i stedet for kontanter som et anonymiseret middel til at føre værdier over de ydre grænser på en måde, som de offentlige myndigheder ikke kan spore ved hjælp af klassiske overvågningssystemer. Denne forordning bør derfor fastlægge de væsentlige elementer i definitionen af »likvide midler« og samtidig give Kommissionen mulighed for at ændre de ikkevæsentlige elementer i denne forordning som reaktion på kriminelles og medvirkende personers forsøg på at omgå en kontrolforanstaltning, der begrænser sig til én type af højlikvide værdiopbevaringsmidler, ved at føre en anden type over de ydre grænser. Hvis en sådan adfærd viser sig at være særlig hyppig, er det afgørende, at der hurtigt træffes foranstaltninger til at rette op på situationen. På trods af den store risiko, der er forbundet med virtuelle valutaer, hvilket er dokumenteret i Kommissionens rapport af 26. juni 2017 om vurderingen af de risici for hvidvask og finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked og vedrører grænseoverskridende aktiviteter, har toldmyndighederne ikke kompetence til at overvåge disse.

(14)

Ihændehaverpapirer sætter den fysiske ihændehaver i stand til at gøre krav på betaling af et finansielt beløb uden registrering eller navns nævnelse. De kan let bruges til at overføre store beløb og udviser lignende egenskaber som kontanter med hensyn til likviditet, anonymitet og risiko for misbrug.

(15)

Råvarer anvendt som højlikvide værdiopbevaringsmidler frembyder høj værdi i forhold til deres volumen, og der eksisterer et let tilgængeligt internationalt handelsmarked for dem, som gør det muligt at omsætte dem til kontanter, samtidig med at transaktionsomkostningerne er beskedne. Sådanne råvarer frembydes for det meste i standardiseret form, hvilket giver mulighed for hurtigt at kontrollere deres værdi.

(16)

Forudbetalte kort er anonyme kort, der anvendes til opbevaring af eller til at give adgang til en pengeværdi eller til pengemidler, som kan anvendes til betalingstransaktioner, til at erhverve varer eller tjenesteydelser eller til at indløse kontanter. De er ikke knyttet til en bankkonto. Forudbetalte kort omfatter anonyme forudbetalte kort som omhandlet i direktiv (EU) 2015/849. De anvendes bredt til en række legitime formål, og nogle af disse instrumenter har også en klar samfundsmæssig relevans. Sådanne forudbetalte kort er lette at overdrage og kan anvendes til at overføre betydelige værdier over de ydre grænser. Derfor er det nødvendigt at medtage forudbetalte kort i definitionen af likvide midler, navnlig hvis de kan købes uden procedurer for passende omhu for så vidt angår kundekendskab. Det vil give mulighed for at udvide kontrollen til visse typer af forudbetalte kort under hensyntagen til den tilgængelige teknologi, hvis beviserne giver belæg herfor, forudsat at udvidelse af sådan kontrol sker under behørig hensyntagen til forholdsmæssigheden og praktiske håndhævelsesaspekter.

(17)

For at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme bør fysiske personer, der rejser ind i eller ud af Unionen, pålægges en forpligtelse til at angive likvide midler. For ikke at begrænse den frie bevægelighed unødigt eller overbebyrde borgere og myndigheder med administrative formaliteter bør der fastsættes en tærskel for angivelsesforpligtelsen på 10 000 EUR. Angivelsesforpligtelsen bør gælde for bærere, som bærer et sådant beløb på sig, eller som medbringer et sådant beløb i deres bagage eller i det transportmiddel, hvori de passerer de ydre grænser. De bør pålægges at stille de likvide midler til rådighed for de kompetente myndigheder med henblik på kontrol og om nødvendigt fremlægge dem for disse myndigheder. Definitionen af »bærer« bør forstås således, at den ikke omfatter bærere, som udfører erhvervsmæssig transport af varer eller personer.

(18)

For så vidt angår bevægelser af uledsagede likvide midler, f.eks. likvide midler der indføres til eller udføres af Unionen i postforsendelse, med kurer, i uledsaget bagage eller i containergods, bør de kompetente myndigheder have beføjelse til enten systematisk eller individuelt fra sag til sag at kræve, at afsenderen eller modtageren eller en repræsentant herfor foretager en indberetningsangivelse i overensstemmelse med nationale procedurer. En sådan indberetning bør indeholde en række elementer, der ikke er omfattet af den sædvanlige dokumentation, som fremlægges for toldmyndighederne, såsom forsendelsesdokumenter og toldangivelser. Sådanne elementer er de likvide midlers oprindelse, bestemmelsessted, økonomiske oprindelse og tiltænkte anvendelse. Der bør gælde en tærskel for forpligtelsen til at indberette uledsagede likvide midler identisk med den tærskel, der gælder for likvide midler, der transporteres af bærere.

(19)

En række standardiserede dataelementer vedrørende likvide midlers bevægelser, såsom personoplysninger om angiveren, ejeren eller modtageren samt de likvide midlers økonomiske oprindelse og tiltænkte anvendelse, bør registreres for at opfylde denne forordnings målsætninger. Det er navnlig nødvendigt, at angiveren, ejeren eller modtageren giver deres personlige oplysninger som indeholdt i deres identifikationsdokumenter for mest muligt at reducere risikoen for, at der opstår fejl vedrørende deres identitet, og forsinkelser som følge af eventuel efterfølgende behov for verificering.

(20)

For så vidt angår forpligtelsen til at angive ledsagede likvide midler og forpligtelsen til at indberette uledsagede likvide midler bør de kompetente myndigheder tillægges beføjelser til at foretage alle nødvendige kontroller af personer, deres bagage, det transportmiddel, der er anvendt ved passagen af de ydre grænser, og alle uledsagede forsendelser eller beholdere, som passerer den pågældende grænse, og som muligvis indeholder likvide midler, eller af et transportmiddel, der transporterer dem. I tilfælde af manglende overholdelse af disse forpligtelser bør de kompetente myndigheder på eget initiativ udarbejde en angivelse med henblik på efterfølgende videregivelse af de relevante oplysninger til andre myndigheder.

(21)

For at sikre ensartet anvendelse fra de kompetente myndigheders side bør kontroller primært bygge på en risikoanalyse med henblik på at identificere og vurdere risici og udvikle de nødvendige modforanstaltninger.

(22)

Oprettelsen af en fælles ramme for risikostyring bør ikke hindre de kompetente myndigheder i at foretage stikprøvekontroller eller spontane kontroller, når som helst de anser det for nødvendigt.

(23)

Hvis de kompetente myndigheder opdager et beløb i likvide midler, som er under tærsklen, men hvor der er indikationer på, at de likvide midler kan være knyttet til kriminelle handlinger, som er omfattet af denne forordning, bør de i tilfælde af ledsagede likvide midler kunne registrere oplysninger om bæreren, ejeren og, hvor de er til rådighed, den tiltænkte modtager af de likvide midler, herunder det fulde navn, kontaktoplysninger, nærmere oplysninger om de likvide midlers art og beløb eller værdi, deres økonomiske oprindelse og tiltænkte anvendelse.

(24)

I tilfælde af uledsagede likvide midler bør de kompetente myndigheder kunne registrere oplysninger om angiveren, ejeren, afsenderen og modtageren eller den tiltænkte modtager af de likvide midler, herunder det fulde navn, kontaktoplysninger, nærmere oplysninger om de likvide midlers art og beløb eller værdi, deres økonomiske oprindelse og tiltænkte anvendelse.

(25)

Disse oplysninger bør videregives til den pågældende medlemsstats FIU, i hvilken forbindelse medlemsstaten bør sikre, at FIU'en uopfordret eller på anmodning videregiver eventuelle relevante oplysninger til de øvrige medlemsstaters FIU'er. De pågældende enheder er udpeget til at fungere som knudepunkter i bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som modtager og behandler oplysninger fra forskellige kilder, såsom finansielle institutioner, og analyserer disse oplysninger med henblik på at vurdere, om der er grundlag for yderligere efterforskning, selv om det ikke nødvendigvis står klart for de kompetente myndigheder, som indsamler angivelserne og udfører kontroller efter denne forordning. For at sikre en effektiv informationsstrøm bør FIU'erne alle være forbundet med det toldinformationssystem (»CIS«), som er etableret ved Rådets forordning (EF) nr. 515/97 (6), og de oplysninger, der tilvejebringes eller udveksles mellem kompetente myndigheder og FIU'er, bør være forenelige og sammenlignelige.

(26)

I erkendelse af betydningen af en effektiv udveksling af oplysninger mellem de relevante myndigheder, herunder FIU'er inden for deres juridiske ramme, for en vellykket opfølgning af denne forordning og af nødvendigheden af at styrke samarbejdet mellem FIU'erne i Unionen bør Kommissionen senest den 1. juni 2019 vurdere muligheden for at oprette en fælles mekanisme til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

(27)

I denne sammenhæng er det uhyre relevant at afsløre beløb af likvide midler under tærsklen i tilfælde, hvor der er indikationer på kriminelle handlinger. Derfor bør det også være muligt at udveksle oplysninger vedrørende beløb under tærsklen med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, hvis der er indikationer på kriminelle handlinger.

(28)

Eftersom de likvide midler, der er genstand for kontrol efter denne forordning, bevæger sig over de ydre grænser, og i betragtning af vanskeligheden ved at skride til handling, når først de likvide midler har forladt indførsels- eller udførselsstedet, og af den hermed forbundne risiko ved en ulovlig anvendelse af selv små beløb, bør de kompetente myndigheder have mulighed for midlertidigt at tilbageholde likvide midler i særlige tilfælde under anvendelse af særlige kontrolforanstaltninger: for det første hvis forpligtelsen til at angive eller indberette likvide midler ikke er blevet opfyldt, og for det andet hvis der er indikationer på kriminelle handlinger, uanset beløbsstørrelsen eller om de likvide midler er ledsagede eller uledsagede. I lyset af arten af sådan midlertidig tilbageholdelse og af den indvirkning, den kan have på den frie bevægelighed og ejendomsretten, bør tilbageholdelsens varighed begrænses til den tid, som andre kompetente myndigheder som absolut minimum har brug for til at fastslå, om der er grundlag for yderligere indgreb, såsom efterforskning eller beslaglæggelse af de likvide midler på grundlag af andre retlige instrumenter. En afgørelse om midlertidig tilbageholdelse af likvide midler efter denne forordning bør ledsages af en begrundelse og indeholde en tilstrækkelig beskrivelse af, hvilke specifikke faktorer der har resulteret i foranstaltningen. Det bør være muligt at forlænge varigheden af den midlertidige tilbageholdelse af de likvide midler i særlige og behørigt vurderede tilfælde, bl.a. når kompetente myndigheder har vanskeligheder med at fremskaffe oplysninger om en potentiel kriminel handling, bl.a. når kommunikation med et tredjeland er påkrævet, når dokumenter er nødt til at blive oversat, eller når det er vanskeligt at identificere og kontakte afsenderen eller modtageren i tilfælde af uledsagede likvide midler. Hvis der ved tilbageholdelsesperiodens udløb ikke er truffet nogen afgørelse om yderligere indgreb, eller hvis den kompetente myndighed beslutter, at der ikke er grundlag for at tilbageholde de likvide midler yderligere, bør midlerne omgående frigives til den person, som de likvide midler blev midlertidigt tilbageholdt fra, bæreren eller ejeren, alt afhængigt af situationen.

(29)

For at øge bevidstheden om denne forordning bør medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen udvikle passende materialer om forpligtelsen til at angive eller indberette likvide midler.

(30)

Det er af afgørende betydning, at de kompetente myndigheder, som indsamler oplysninger i henhold til denne forordning, fremsender disse rettidigt til den nationale FIU, således at den nationale FIU kan analysere oplysningerne yderligere og sammenholde dem med andre oplysninger som fastsat i direktiv (EU) 2015/849.

(31)

Med henblik på denne forordning bør de kompetente myndigheder, hvis de registrerer en manglende angivelse eller indberetning af likvide miler, eller hvis der er indikationer på kriminelle handlinger, straks udveksle disse oplysninger med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater via passende kanaler. Sådan udveksling af oplysninger vil være rimelig, eftersom personer, der ikke har overholdt forpligtelsen til at angive eller indberette likvide midler, og som pågribes i én medlemsstat, sandsynligvis vil udvælge sig en anden indførsels- eller udførselsmedlemsstat, hvor de kompetente myndigheder ikke vil have kendskab til deres tidligere overtrædelse. Udveksling af sådanne oplysninger bør være obligatorisk for at sikre, at denne forordning anvendes ensartet i alle medlemsstater. Såfremt der er indikationer på, at de likvide midler har forbindelse til kriminelle handlinger, som kan skade Unionens finansielle interesser, bør disse oplysninger også gøres tilgængelige for Kommissionen, for Den Europæiske Anklagemyndighed som oprettet ved Rådets forordning (EU) 2017/1939 (7) af de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til nævnte forordning, og for Europol som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (8). Med henblik på at nå nærværende forordnings mål med hensyn til at forebygge og afskrække omgåelse af forpligtelsen til at angive eller indberette likvide midler bør det også være obligatorisk at udveksle anonymiserede oplysninger om risici og resultater af risikoanalyser mellem medlemsstaterne og med Kommissionen i overensstemmelse med de standarder, der fastsættes i gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til nærværende forordning.

(32)

Det bør under forudsætning af passende garantier være muligt at udveksle oplysninger mellem en medlemsstats kompetente myndighed eller Kommissionen og et tredjelands myndigheder. En sådan udveksling bør kun tillades, hvor de relevante nationale bestemmelser og EU-bestemmelser om grundlæggende rettigheder og overførsel af personoplysninger til tredjelande overholdes, efter at de myndigheder, som oprindeligt har indsamlet oplysningerne, har givet tilladelse hertil. Kommissionen bør underrettes om enhver udveksling af oplysninger med tredjelande i henhold til denne forordning og bør aflægge rapport herom til Europa-Parlamentet og til Rådet.

(33)

I betragtning af arten af de indsamlede oplysninger og bærernes og angivernes berettigede forventninger om, at deres personoplysninger og oplysninger om værdien af de likvide midler, som de har ført ind i eller ud af Unionen, behandles fortroligt, bør de kompetente myndigheder træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer, der skal have adgang til oplysningerne, overholder tavshedspligten, og til at beskytte oplysningerne tilstrækkeligt mod uautoriseret adgang, brug eller videregivelse. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller i national ret, navnlig i forbindelse med retssager, bør sådanne oplysninger ikke videregives uden tilladelse fra den myndighed, der har indsamlet dem.

Behandling af oplysninger efter denne forordning kan også omfatte personoplysninger og bør udføres i overensstemmelse med EU-retten. Medlemsstaterne og Kommissionen bør kun behandle personoplysninger på en måde, der er forenelig med denne forordnings formål. Enhver indsamling, offentliggørelse, videregivelse, overførsel eller anden behandling af personoplysninger inden for denne forordnings anvendelsesområde bør være underlagt kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (9) og (EU) 2016/679 (10). Behandling af personoplysninger med henblik på nærværende forordning bør ske i overensstemmelse med den grundlæggende ret til respekt for privatliv og familieliv som anerkendt i artikel 8 i Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder såvel som retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger som anerkendt i henholdsvis artikel 7 og 8 i Den Europæisk Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«).

(34)

Med henblik på FIU'ernes analyse og på at sætte myndighederne i andre medlemsstater i stand til at udøve kontrol og håndhæve forpligtelsen til at angive likvide midler, navnlig for så vidt angår personer, som tidligere har overtrådt denne forpligtelse, er det nødvendigt, at oplysningerne indeholdt i angivelser foretaget i henhold til denne forordning opbevares tilstrækkeligt længe. Med henblik på, at FIU'erne kan udføre deres analyse effektivt, og på, at de kompetente myndigheder kan kontrollere og effektivt håndhæve forpligtelsen til at angive eller indberette likvide midler, bør varigheden af opbevaring af oplysninger indeholdt i angivelser foretaget i henhold til denne forordning ikke overskride fem år med mulighed for yderligere forlængelse efter en grundig vurdering af nødvendigheden og forholdsmæssigheden af en sådan yderligere opbevaring, som ikke bør overskride tre år.

(35)

Med henblik på at tilskynde til overholdelse og afskrække fra omgåelse bør medlemsstaterne indføre sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelsen til at angive eller indberette likvide midler. Disse sanktioner bør kun finde anvendelse ved manglende angivelse eller indberetning af likvide midler i henhold til denne forordning og bør ikke tage hensyn til de mulige kriminelle handlinger forbundet med de likvide midler, som kan være genstand for yderligere efterforskning og foranstaltninger, som falder uden for denne forordnings anvendelsesområde. Disse sanktioner bør være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning og ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at tilskynde til overholdelse. Sanktioner indført af medlemsstaterne bør have en tilsvarende afskrækkende virkning over alt i Unionen for overtrædelse af denne forordning.

(36)

De fleste medlemsstater benytter ganske vist allerede en harmoniseret angivelsesblanket, EU's angivelsesblanket til likvide midler, på frivillig basis, men for at sikre, at de kompetente myndigheder foretager ensartet kontrol og behandler, videregiver og analyserer angivelserne effektivt, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage skabelonerne til angivelsesblanketten og indberetningsblanketten, fastlægge kriterierne for en fælles ramme for risikostyring, fastlægge de tekniske bestemmelser for udveksling af oplysninger, fastlægge skabelonen til den blanket, der skal anvendes til videregivelse af oplysninger og fastlægge de bestemmelser og det format, der skal anvendes til indberetning af statistiske oplysninger til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (11).

(37)

For at forbedre den nuværende situation, hvor der er begrænset adgang til statistiske oplysninger, og hvor der kun findes nogle indikationer på, i hvilket omfang kriminelle smugler likvide midler over Unionens ydre grænser, bør der skabes et mere effektivt samarbejde ved hjælp af udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og med Kommissionen. For at sikre, at denne udveksling af oplysninger er effektiv, bør Kommissionen evaluere, om den etablerede ordning opfylder sit formål, eller om der er hindringer for rettidig og direkte udveksling af oplysninger. Derudover bør Kommissionen offentliggøre statistiske oplysninger på sin hjemmeside.

(38)

For hurtigt at kunne tage hensyn til fremtidige ændringer af internationale standarder, såsom standarder, der er vedtaget af FATF, eller for at kunne forhindre omgåelsen af denne forordning ved anvendelsen af råvarer anvendt som højlikvide værdiopbevaringsmidler eller ved anvendelsen af forudbetalte kort bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår ændringer af bilag I til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (12). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(39)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den tværnationale karakter af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og de særlige karakteristika ved det indre marked og dets grundlæggende rettigheder, som kun kan gennemføres fuldt ud ved at sikre, at der ikke sker nogen uforholdsmæssig forskelsbehandling på grundlag af national lovgivning, når likvide midler passerer Unionens ydre grænser, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(40)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og følger de principper, der er anerkendt i artikel 6 i TEU og gengivet i chartret, navnlig i dettes afsnit II.

(41)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 —