22.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 106/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/622

af 21. april 2016

om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (1), særlig artikel 31, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 27. marts 2014 afgav Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (i det følgende benævnt »VKF«) en videnskabelig udtalelse om kaliumhydroxid (2), der konkluderede, at kaliumhydroxid er sikker at anvende til blødgøring/fjernelse af hård hud i en koncentration på højst 1,5 % w/w.

(2)

VKF konkluderede også, at sikker anvendelse af kosmetiske produkter, der indeholder frit kaliumhydroxid i koncentrationer på 0,5 % og derover, afhænger af forsvarlig risikoforvaltning via advarsler og omfattende brugsvejledning.

(3)

På grundlag af VKF's videnskabelige udtalelse vurderer Kommissionen, at kaliumhydroxid bør betragtes som sikker at anvende til blødgøring/fjernelse af hård hud i en koncentration på højst 1,5 % w/w.

(4)

I lyset af VKF's konklusion for så vidt angår forsvarlig risikoforvaltning med hensyn til produkter, der indeholder frit kaliumhydroxid i koncentrationer på 0,5 % og derover, vurderer Kommissionen, at kosmetiske produkter, der indeholder kaliumhydroxid til anvendelse til blødgøring/fjernelse af hård hud, bør være forsynet med en advarsel i forbindelse med brugsvejledningen.

(5)

Forordning (EF) nr. 1223/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. april 2016.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59.

(2)  SCCS/1527/14 http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/consumer_safety/docs/sccs_s_154.pdf.


BILAG

I bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009 foretages følgende ændringer:

1)

Række 15a affattes således:

Løbenummer

Stofidentifikation

Begrænsninger

Advarsler og anvisninger vedr. anvendelse

Kemisk navn/INN

Fælles betegnelser for bestanddele

CAS-nr.

EF-nummer

Produkttype, kropsdel

Højeste koncentration i det brugsklare produkt

Andet

a

b

c

d

e

f

g

h

i

»»15a

Kaliumhydroxid eller natriumhydroxid (*)

Potassium hydroxide, sodium hydroxide

1310-58-3/1310-73-2

215-181-3/215-185-5

a)

Neglebåndsfjerner

a)

5 % (**)

 

a)

Indeholder alkali.

Må ikke komme i berøring med øjnene.

Kan forårsage blindhed.

Opbevares utilgængeligt for børn.

b)

Udtrækningsvæske

2 % (**)

Almindelig anvendelse

Indeholder alkali.

Må ikke komme i berøring med øjnene.

Kan forårsage blindhed.

Opbevares utilgængeligt for børn.

4,5 % (**)

Erhvervsmæssig anvendelse

Kun til erhvervsmæssig anvendelse.

Må ikke komme i berøring med øjnene.

Kan forårsage blindhed.

c)

pH–regulator til hårfjerningsprodukter

 

c)

pH < 12,7

c)

Opbevares utilgængeligt for børn.

Må ikke komme i berøring med øjnene.«

d)

Anden brug som pH–regulator

 

d)

pH < 11

 

2)

Der indsættes en række 15d:

Løbenummer

Stofidentifikation

Begrænsninger

Advarsler og anvisninger vedr. anvendelse

Kemisk navn/INN

Fælles betegnelser for bestanddele

CAS-nr.

EF-nummer

Produkttype, kropsdel

Højeste koncentration i det brugsklare produkt

Andet

a

b

c

d

e

f

g

h

i

»15d

Kaliumhydroxid (***)

Potassium hydroxide

1310-58-3

215-181-3

Produkter til blødgøring/fjernelse af hård hud

1,5 % (****)

 

Indeholder alkali.

Må ikke komme i berøring med øjnene.

Opbevares utilgængeligt for børn.

Læs brugsanvisningen omhyggeligt.


(*)  Se bilag III, nr. 15d, for så vidt angår andre anvendelser af kaliumhydroxid.

(**)  Summen af kalium-, natrium- og lithiumhydroxid udtrykt som vægt af natriumhydroxid. I tilfælde af blandinger må summen ikke overstige den i kolonne g angivne koncentration.«

(***)  Se bilag III, nr. 15a, for så vidt angår andre anvendelser af kaliumhydroxid.

(****)  Summen af kalium-, natrium- og lithiumhydroxid udtrykt som vægt af natriumhydroxid. I tilfælde af blandinger må summen ikke overstige den i kolonne g angivne koncentration.«