Rådets forordning (EF) nr. 415/2003

af 27. februar 2003

om udstedelse af visum ved grænsen, herunder udstedelse af visum til søfolk i transit

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, nr. 2, litra b), nr. ii),

under henvisning til Kongeriget Spaniens initiativ(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Reglerne for udstedelse af visum ved grænsen til søfolk i transit bør gøres klarere og ajourføres, navnlig med henblik på at åbne mulighed for at udstede kollektivt transitvisum ved grænsen til søfolk af samme nationalitet, der rejser i en gruppe, forudsat at transittiden er af begrænset varighed.

(2) Det er derfor nødvendigt at erstatte reglerne i Schengen-Eksekutivkomitéens afgørelse af 19. december 1996 om udstedelse af visum til søfolk i transit (SCH/Com-ex (96) 27)(3) med reglerne i denne forordning. For at opnå større klarhed bør disse regler samarbejdes med de generelle regler vedrørende udstedelse af visum ved grænsen, der findes i Schengen-Eksekutivkomitéens afgørelse af 26. april 1994 om udstedelse af visum ved grænsen (SCH/Com-ex (94) 2)(4), som også svarer til bilag 14 i Den Fælles Håndbog(5). Nævnte afgørelser og bilag bør derfor ophæves. Den Fælles Håndbog og de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer(6) bør ligeledes ændres for at tage højde for denne forordning.

(3) Når der træffes beslutning om udformningen af det separate ark, jf. bilag I, som det kollektive transitvisum bør påføres, bør medlemsstaterne tage hensyn til den ensartede udformning således som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 af 18. februar 2002 om ensartet udformning af ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark(7).

(4) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(8).

(5) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet afgørelse om denne forordning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i traktatens tredje del om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(6) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udbygning af Schengen-reglerne ifølge den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union indgik med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne(9), som falder ind under artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til denne aftale(10).

(7) Denne forordning udgør en udbygning af Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne(11). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(8) Denne forordning udgør en udbygning af Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne(12). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(9) Denne forordning udgør en udbygning til Schengen-reglerne eller har på andre måder forbindelse til dem i henhold til artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Som en undtagelse fra hovedreglen om, at visum udstedes af de diplomatiske eller konsulære repræsentationer i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 1, i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990(13), i det følgende benævnt "Schengen-konventionen", kan der i særlige tilfælde udstedes visum ved grænsen til en tredjelandsstatsborger, som skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a) den pågældende skal opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e), i Schengen-konventionen

b) den pågældende har ikke været i stand til at søge om visum på forhånd

c) den pågældende skal, hvis det er påkrævet, dokumentere, at der er tale om uforudsigelige og tvingende indrejsegrunde, og

d) tilbagerejsen til hjemlandet eller gennemrejsen til et tredjeland skal være sikret.

2. Et visum, der er udstedt ved grænsen på de i stk. 1 omhandlede betingelser, kan enten være et transitvisum (type B) eller et rejsevisum (type C) i henhold til Schengen-konventionens artikel 11, stk. 1, der

a) gælder for alle medlemsstater, der anvender bestemmelserne i afsnit II, kapitel 3, i Schengen-konventionen, eller

b) har begrænset territorial gyldighed i henhold til Schengen-konventionens artikel 10, stk. 3.

I begge tilfælde må visummet kun være gyldigt til én indrejse. Et rejsevisum må højst være gyldigt i 15 dage. Et transitvisum må kun være gyldigt i fem dage.

3. En tredjelandsstatsborger, som ansøger om transitvisum ved grænsen, skal være i besiddelse af de visa, der kræves for at fortsætte rejsen til andre transitstater end de medlemsstater, der anvender bestemmelserne i Schengen-konventionens afsnit II, kapitel 3, og til bestemmelsesstaten. Det udstedte transitvisum gør det muligt at rejse direkte gennem den eller de pågældende medlemsstaters område.

4. Der kan principielt ikke udstedes visum ved grænsen til tredjelandsstatsborgere, der tilhører den kategori af personer, for hvilken en eller flere centrale myndigheder i andre medlemsstater skal høres.

Et visum kan dog i undtagelsestilfælde udstedes ved grænsen til sådanne personer i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i Schengen-konventionen.

Artikel 2

1. Der kan udstedes transitvisum ved grænsen til søfolk, som skal være i besiddelse af et visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, såfremt de:

a) opfylder betingelserne i artikel 1, stk. 1 og 3, og

b) passerer den pågældende grænse med henblik på at påmønstre, påmønstre igen eller afmønstre et skib.

Transitvisummet udstedes i henhold til bestemmelserne i artikel 1, stk. 2, og det skal desuden fremgå heraf, at indehaveren er sømand.

2. Til søfolk af samme nationalitet kan der udstedes kollektivt transitvisum ved grænsen, såfremt de rejser i en gruppe på mindst fem og højst 50, og kravene i stk. 1 er opfyldt for hver sømand i gruppen.

3. Inden udstedelsen af visum ved grænsen til søfolk i transit skal de kompetente nationale myndigheder overholde arbejdsinstruksen i bilag I.

4. Ved gennemførelsen af denne arbejdsinstruks udveksler medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder de nødvendige oplysninger vedrørende de pågældende søfolk ved behørigt at udfylde det ark, der er gengivet i bilag II.

5. Bilag I og II ændres i overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 3, stk. 2.

6. Denne artikel finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i artikel 1, stk. 4.

Artikel 3

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1683/95(14).

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 4

Denne forordning berører ikke medlemsstaternes beføjelser til at anerkende stater og territoriale enheder samt pas, identitets- og rejsedokumenter, som udstedes af disses myndigheder.

Artikel 5

1. Følgende bestemmelser ophæves:

a) Schengen-Eksekutivkomitéens afgørelse (SCH/Com-ex (94) 2) af 26. april 1994, og

b) Schengen-Eksekutivkomitéens afgørelse (SCH/Com-ex (96) 27) af 19. december 1996.

2. Punkt 5 og 5.1 i del II i Den Fælles Håndbog affattes således:

"Reglerne vedrørende udstedelse af visum ved grænsen er indeholdt i Rådets forordning (EF) nr. 415/2003 af 27. februar 2003 om udstedelse af visum ved grænsen, herunder udstedelse af visum til søfolk i transit (jf. bilag 14)(15)."

3. Første punktum i bilag 14 affattes således:

"Reglerne vedrørende udstedelse af visum ved grænsen, herunder udstedelse af visum til søfolk i transit, er indeholdt i eller fastlægges på grundlag af Rådets forordning (EF) nr. 415/2003 om udstedelse af visum ved grænsen, herunder udstedelse af visum til søfolk i transit."

Den resterende del af bilag 14 ophæves.

4. Følgende punktum tilføjes i slutningen af punkt 2.1.4 i del I i de fælles konsulære instrukser:

"Uanset ovennævnte bestemmelser kan kollektivt transitvisum udstedes til søfolk i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 415/2003 af 27. februar 2003 om udstedelse af visum ved grænsen, herunder udstedelse af visum til søfolk i transit(16)."

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft den første dag i den anden måned, der følger offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2003.

På Rådets vegne

M. Chrisochoïdis

Formand

(1) EFT C 139 af 12.6.2002, s. 6.

(2) Udtalelse af 11. februar 2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 182.

(4) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 163.

(5) EFT C 313 af 16.12.2002, s. 97.

(6) EFT C 313 af 16.12.2002, s. 1.

(7) EFT L 53 af 23.2.2002, s. 4.

(8) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(9) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(10) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(11) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(12) EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(13) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.

(14) EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 334/2002 (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 7).

(15) EUT L 64 af 7.3.2003, s. 1.

(16) EUT L 64 af 7.3.2003, s. 1.

BILAG I

ARBEJDSINSTRUKS FOR UDSTEDELSE AF VISUM VED GRÆNSEN TIL VISUMPLIGTIGE SØFOLK I TRANSIT

Denne arbejdsinstruks indeholder reglerne for udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der anvender Schengen-reglerne, for så vidt angår visumpligtige søfolk i transit. Udstedes der visum ved grænsen på grundlag af de udvekslede oplysninger, er det den medlemsstat, der udsteder visummet, der har ansvaret herfor.

I denne arbejdsinstruks forstås ved:

"Schengen-havn": en havn, der udgør en ydre grænse og er beliggende i en medlemsstat, der anvender Schengen-reglerne i fuldt omfang

"Schengen-lufthavn": en lufthavn, der udgør en ydre grænse og er beliggende i en medlemsstat, der anvender Schengen-reglerne i fuldt omfang, og

"Schengen-område": den del af medlemsstaternes område, hvor Schengen-reglerne anvendes i fuldt omfang.

I. Forhyring på et skib, der er anløbet eller forventes at anløbe en Schengen-havn

a) Indrejse på Schengen-området via en lufthavn i en anden medlemsstat, der anvender Schengen-reglerne i fuldt omfang:

- Rederiet eller skibsagenten underretter de kompetente myndigheder i den Schengen-havn, hvor skibet er anløbet eller forventes at anløbe, om at visumpligtige søfolk forventes at indrejse via en Schengen-lufthavn. Rederiet eller skibsagenten underskriver en erklæring om, at de er garanter for de pågældende søfolk.

- De kompetente myndigheder kontrollerer snarest, om de oplysninger, rederiet eller skibsagenten har givet, er nøjagtige, og undersøger, om de øvrige betingelser for indrejse på Schengen-området er opfyldt. Som led i denne undersøgelse kontrollerer de ligeledes rejseruten inden for Schengen-området, f.eks. på grundlag af flybilletterne.

- De kompetente myndigheder i Schengen-havnen underretter ved hjælp af et behørigt udfyldt ark for visumpligtige søfolk i transit (jf. bilag II), som sendes med telefax, som e-post eller på anden måde, de kompetente myndigheder i den Schengen-lufthavn, hvor indrejsen finder sted, om resultaterne af kontrollen og angiver, om der i princippet kan udstedes visum ved grænsen.

- Hvis resultatet af kontrollen af de foreliggende oplysninger er positivt og stemmer overens med sømandens angivelser eller dokumenter, kan de kompetente myndigheder i den Schengen-lufthavn, hvor indrejsen eller udrejsen finder sted, udstede et transitvisum ved grænsen med en gyldighed på højst fem dage. Endvidere forsynes sømandens rejsedokument i sådanne tilfælde med et Schengen-indrejse- eller udrejsestempel og udleveres til den pågældende.

b) Indrejse på Schengen-området via en land- eller søgrænse i en anden medlemsstat, der anvender Schengen-reglerne i fuldt omfang:

- Der anvendes samme procedure som ved indrejse via en Schengen-lufthavn, bortset fra, at de kompetente myndigheder ved det grænseovergangssted, via hvilket de pågældende søfolk rejser ind i Schengen-området, skal underrettes.

II. Afmønstring af et skib, der er anløbet en Schengen-havn

a) Udrejse fra Schengen-området via en lufthavn i en anden medlemsstat, der anvender Schengen-reglerne i fuldt omfang:

- Rederiet eller skibsagenten underretter de kompetente myndigheder i ovennævnte Schengen-havn om, at der indrejser visumpligtige søfolk, som afmønstrer og vil forlade Schengen-området via en Schengen-lufthavn. Rederiet eller skibsagenten underskriver en garantierklæring for de pågældende søfolk.

- De kompetente myndigheder kontrollerer snarest muligt, om oplysningerne fra rederiet eller skibsagenten er korrekte, og undersøger, om de øvrige betingelser for indrejse i Schengen-området er opfyldt. Som led i denne undersøgelse kontrolleres også rejseruten inden for Schengen-området, f.eks. på grundlag af flybilletterne.

- Såfremt resultatet af undersøgelsen af de foreliggende oplysninger er positivt, kan de kompetente myndigheder udstede et transitvisum med en gyldighed på højst fem dage.

b) Udrejse fra Schengen-området via en land- eller søgrænse i en anden medlemsstat, der anvender Schengen-reglerne i fuldt omfang:

- Der anvendes samme procedure som ved udrejse via en Schengen-lufthavn.

III. Overførsel fra et skib, der er anløbet en Schengen-havn, til et skib, der afsejler fra en havn i en anden medlemsstat, der anvender Schengen-reglerne i fuldt omfang

- Rederiet eller skibsagenten underretter de kompetente myndigheder i ovennævnte Schengen-havn om, at der indrejser visumpligtige søfolk, som afmønstrer og vil forlade Schengen-området via en havn i en anden Schengen-stat. Rederiet eller skibsagenten underskriver en garantierklæring for de pågældende søfolk.

- De kompetente myndigheder kontrollerer snarest muligt, om oplysningerne fra rederiet eller skibsagenten er korrekte, og undersøger, om de øvrige betingelser for indrejse i Schengen-området er opfyldt. Som led i denne undersøgelse kontaktes de kompetente myndigheder i den Schengen-havn, hvorfra søfolkene vil forlade Schengen-området med skib. Der foretages kontrol af, om det skib, de skal påmønstre, ligger ved kaj i den pågældende havn eller forventes at anløbe. Som led i denne undersøgelse kontrolleres også rejseruten inden for Schengen-området.

- Hvis resultatet af undersøgelsen af de foreliggende oplysninger er positivt, kan de kompetente myndigheder udstede et transitvisum med en gyldighed på højst fem dage.

IV. Udstedelse af kollektivt visum ved grænsen til søfolk i transit

- Til søfolk af samme nationalitet, som rejser i en gruppe på mindst fem og højst 50, kan der ved grænsen udstedes kollektivt transitvisum, der påføres et separat ark.

- Personoplysningerne for hver af de søfolk, som er omfattet af det kollektive visum, påføres det separate ark i nummereret rækkefølge (efternavn og fornavn, fødselsdato, nationalitet og rejsedokumentnummer). Oplysningerne vedrørende den første og den sidste af de pågældende søfolk anføres to gange for at undgå forfalskninger og tilføjelser.

- Ved udstedelsen af kollektivt visum anvendes den procedure, der er fastsat i denne arbejdsinstruks med hensyn til udstedelse af individuelt visum til søfolk.

BILAG II

>PIC FILE= "L_2003064DA.000602.TIF">

DETALJERET BESKRIVELSE AF ARKET

De første punkter vedrører sømandens identitet.

1) A. Efternavn(e)(1)

B. Fornavn(e)

C. Nationalitet

D. Besætningskategori

2) A. Fødselssted

B. Fødselsdato

3) A. Pasnummer

B. Udstedelsesdato

C. Gyldigt indtil

4) A. Søfartsbognummer

B. Udstedelsesdato

C. Gyldig indtil

For at skabe større klarhed er punkt 3 og 4 opført særskilt, da et pas eller en søfartsbog, afhængigt af sømandens nationalitet og den medlemsstat, hvor indrejsen finder sted, kan anvendes i identifikationsøjemed.

De fire følgende punkter vedrører skibsagenten og skibet.

5) Skibsagentens navn (personen eller selskabet, der repræsenterer rederiet på stedet i forbindelse med alt, hvad der vedrører rederens forpligtelser med hensyn til skibets udstyr)

6) A. Skibets navn

B. Flag (som handelsskibet sejler under)

7) A. Skibets anløbsdato

B. Den havn, skibet anløber fra

Litra A vedrører skibets anløbsdato i den havn, hvor sømanden påmønstrer.

8) A. Dato for skibets afsejling

B. Den havn, skibet afsejler til

Punkt 7A og 8A er en angivelse af den frist, den pågældende sømand har til påmønstringen. Det bør erindres, at den fulgte rute er stærkt afhængig af ydre og uventede påvirkninger og faktorer som f.eks. uvejr, havarier mv.

De fire følgende punkter angiver de nærmere årsager til den søfarendes rejse og rejsemål.

9) "Endeligt rejsemål" er den søfarendes endelige rejsemål. Dette kan være den havn, hvor den pågældende påmønstrer, eller det land, den pågældende rejser til i tilfælde af afmønstring

10) Årsager til ansøgningen

a) Hvis ansøgeren påmønstrer, er det endelige rejsemål den havn, hvor sømanden påmønstrer.

b) Hvis den pågældende overføres for at påmønstre et andet skib, der befinder sig i Schengen-området, er rejsemålet den havn, hvor den pågældende påmønstrer. Overførsel til et skib, der befinder sig uden for Schengen-området, skal betragtes som afmønstring.

c) Afmønstring kan ske af forskellige årsager som kontraktens udløb, arbejdsulykke, tvingende familiemæssige årsager mv.

11) Transportmiddel

Liste over de transportmidler, den visumpligtige sømand i transit har anvendt inden for Schengen-området for at rejse til sit endelige rejsemål. På arket findes følgende tre muligheder:

a) bil (eller bus)

b) tog

c) fly

12) Ankomstdato (på Schengen-området)

Gælder især for den første Schengen-lufthavn eller det første grænseovergangssted (idet det ikke nødvendigvis altid er en lufthavn) ved den ydre grænse, hvor den pågældende ønsker at rejse ind i Schengen-området.

Transitdato

Den dato, hvor sømanden afmønstrer i en havn i Schengen-området og rejser til en anden havn, der også ligger i Schengen-området.

Afrejsedato

Den dato, hvor sømanden afmønstrer i en havn i Schengen-området for at påmønstre et andet skib, der befinder sig i en havn uden for Schengen-området, eller den dato, hvor sømanden afmønstrer i en havn i Schengen-området for at rejse hjem (uden for Schengen-området).

Ud over de tre transportmidler bør der anføres foreliggende oplysninger om:

a) bil, bus: registreringsnummer

b) tog: navn, nummer mv.

c) fly: dato, tidspunkt, nummer

13) Erklæring underskrevet af skibsagenten eller rederen som bekræftelse på dennes pligt til at afholde udgifterne til ophold og om nødvendigt hjemrejse for sømanden.

Rejser søfolk i en gruppe, skal hver enkelt udfylde punkt 1A-4C.

(1) Anfør efternavn(et/ene) som i passet.